Faktarapport. Fødende. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser. Uddybende information om koncept og metode

Transkript

1 2017 Faktarapport Uddybende information om koncept og metode Fødende Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Udarbejdet af Kompetencecenter for Patientoplevelser på vegne af regionerne

2 Faktarapport LUP Fødende Uddybende information om koncept og metoder Udarbejdet af Kompetencecenter for Patientoplevelser på vegne af regionerne Konstitueret enhedschef Max Mølgaard Miiller Kompetencecenter for Patientoplevelser, Region Hovedstaden, 2018 ISBN: Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Rapporten kan findes på Henvendelser vedrørende undersøgelsen til: Evalueringskonsulent Karen Stage Fritsen Kompetencecenter for Patientoplevelser Nordre Fasanvej Frederiksberg Telefon: kopa@regionh.dk Forsidebillede: Fotograf Klaus Sletting. 2

3 Introduktion til publikationen Indhold 1 Introduktion til publikationen 4 2 Baggrund og formål 4 3 Henvisninger til resultater og øvrigt materiale 5 4 Organisering af undersøgelsen 6 5 Udvikling af undersøgelsen og validering af spørgeskema 9 6 Udtrækskriterier og svarprocent 10 7 Udsendelse af breve 12 8 Respondenters karakteristika og repræsentativitet 13 9 Regioner og fødesteders placering i forhold til landsresultatet (O, U, G) Sammenligning af resultater over tid Vægtning Bilag 26 3

4 Introduktion til publikationen 1 Introduktion til publikationen Denne publikation giver uddybende information om koncept og metoder anvendt i Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende (LUP Fødende) Her beskrives blandt andet baggrund og formål med undersøgelsen, organisering af undersøgelsen, udvikling og validering af spørgeskema, udtræk og udsendelsespraksis. 2 Baggrund og formål Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende (LUP Fødende) er en årlig spørgeskemaundersøgelse af kvinders oplevelser i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. Undersøgelsen gennemgøres på vegne af de fem regioner i Danmark. LUP Fødende blev iværksat for første gang i 2012 ud fra ønsket om at få mere systematisk viden om kvinders oplevelser under graviditet, fødsel og første del af barselsperioden. Fødende kvinder udgør en stor gruppe, som gennem deres graviditet, fødsel og barselsperiode har mange kontakter med sundhedsvæsenet både i primær og sekundær sektor. Kvinden er i forløbet i kontakt med flere fagpersoner i sundhedsvæsenet fx jordemoder og sundhedsplejerske. Kvinden er den eneste, der følger hele forløbet tæt, og som dermed har særlige forudsætninger for at kunne udpege kvalitetsproblemer i forløbet. Formålet med LUP Fødende Formålet med LUP Fødende er at få en samlet evaluering af fødende kvinders oplevelser gennem deres forløb fra graviditet til barsel, hvor de er i kontakt med flere sektorer og faggrupper. Undersøgelsen skal belyse og sammenligne kvinders oplevelser i forbindelse med graviditet, fødsel og første del af barselsperioden med det formål: At identificere forskelle i kvinders oplevelser inden for udvalgte temaer At give input til at arbejde med forbedring af kvaliteten på landets fødesteder og i overgangen til sundhedsplejen At kunne sammenligne fødestedernes resultater og regionsresultater med landsresultaterne At kunne følge udviklingen i fødende kvinders oplevelser og vurderinger systematisk over tid Resultaterne fra undersøgelsen bliver opgjort på landsplan og for de enkelte regioner og fødesteder. Regioner, fødesteder og primær sektor kan dermed bruge LUP Fødende til at få et overblik over kvindernes oplevelser og udpege, hvilke indsatsområder der er behov for at arbejde videre med for at forbedre den oplevede kvalitet. Undersøgelsen er årligt tilbagevendende, men har i 2017 gennemgået en større udviklingsproces. Det betyder, at undersøgelsens resultater fra i år ikke kan sammenlignes med resultaterne fra de tidligere undersøgelser. Fra næste års undersøgelse - LUP Fødende bliver det 4

5 Henvisninger til resultater og øvrigt materiale igen muligt at sammenligne resultaterne med året før. Fødestederne får desuden tilsendt de kommentarer, som kvinder tilknyttet deres fødested har skrevet i de åbne svarfelter i spørgeskemaerne. 3 Henvisninger til resultater og øvrigt materiale I uge 11, 2018 offentliggøreres resultaterne af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende Resultater og øvrigt materiale vil da kunne findes elektronisk på: De overordnede nationale resultater af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2017 beskrives nærmere i en national skriftlig rapport. Desuden findes der et større bilagsmateriale til undersøgelsen, som er opdelt i følgende: Tabel med svarprocenter for de tre niveauer: Fødested, region og land Bilagstabel med resultater på lands-, regions- og fødestedsniveau samt baggrundsoplysninger Oversigtsfigur for landsresultatet Enhedsmateriale mappestrukturen, der er sendt ud i uge 8 til alle sygehuse. Her ligger resultaterne for hvert enkelt fødested. Derudover kan du finde: Læsevejledninger til det forskellige bilagsmateriale Spørgeskema 5

6 Organisering af undersøgelsen 4 Organisering af undersøgelsen LUP Fødende 2017 er gennemført i et samarbejde mellem flere parter. Organiseringen er illustreret i Figur 4.1. Overordnet beslutningstagen (Regionssundhedsdirektørkredsen) Undersøgelsen er iværksat af regionssundhedsdirektørerne, som træffer overordnede beslutninger med betydning for økonomien i undersøgelsen og væsentlige ændringer i undersøgelseskonceptet. Styregruppe Styregruppen for LUP fungerer som styregruppe for alle delundersøgelser i LUP, herunder også LUP Fødende. Styregruppen består af Temagruppen for Kvalitet og Service under Danske Regioner, som er sammensat af en kvalitetschef eller tilsvarende fra hver region. I styregruppen indgår derudover en repræsentant fra hhv. Sundhedsdatastyrelsen, Ministeriet for Forebyggelse og Sundhed og Danske Regioner. Styregruppen: Drøfter og godkender undersøgelsesdesign Godkender spørgeskema Godkender rapporteringsformen samt disposition Godkender den endelige nationale rapport Projektledelse Kompetencecenter for Patientoplevelser (KOPA) i Region Hovedstaden har projektledelsen for LUP Fødende. KOPA: Varetager den overordnede ledelse og koordinering af processen Forbereder møder i styregruppen Indkalder til og forbereder møder i den faglige følgegruppe i samarbejde med DEFACTUM i Region Midtjylland Er ansvarlig for udvikling af undersøgelsesdesign og spørgeskema Står for dataadministration og kontakt til Sundhedsdatastyrelsen vedr. udtræk Analyserer datamaterialet herunder validering, databehandling og statistik Udarbejder og udsender elektronisk rapport til de enkelte regioner og sygehuse med resultater fra regionens sygehuse (fødesteder) sammenholdt med landsresultatet Udarbejder national rapport vedr. resultaterne inklusiv to temaafsnit Er tovholder på national rapport vedr. resultaterne herunder grafisk opsætning og distribution til regionerne Sekretariat Kompetencecenter for Patientoplevelser (KOPA) i Region Hovedstaden danner sammen med DEFAC- TUM i Region Midtjylland, sekretariatet for undersøgelsen. Sekretariatet: Drøfter undersøgelsesdesign Udvikler og validerer spørgeskemaet Sikrer løbende opdatering af undersøgelsen i forhold til den aktuelle udvikling på området Udarbejder inklusionskriterier for patienter, der skal indgå i undersøgelsen Planlægger og afvikler møder i den faglige følgegruppe 6

7 Organisering af undersøgelsen Drøfter disposition for den nationale rapport. Faglig følgegruppe Der er tilknyttet en faglig følgegruppe til LUP Fødende, der primært består af fagfolk inden for svangreområdet. Hver enkelt region har udpeget en til to medlemmer, som er enten jordemødre, obstetrikere eller sygeplejersker, der arbejder på landets fødesteder. Derudover indgår to sundhedsplejersker. Desuden indgår en repræsentant fra hhv. Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og foreningen Forældre og Fødsel. En forsker inden for svangreområdet indgår også i følgegruppen. Den faglige følgegruppe: Drøfter undersøgelsesdesign, temaer og kvalitetssikrer spørgeskemaet inden validering blandt målgruppen. Medvirker til, at undersøgelsens spørgsmål og resultater er relevante for praksis og kan anvendes til kvalitetsudvikling Sikrer, at sekretariatet for LUP Fødende får kendskab til regionale og lokale forhold på svangreområdet Bistår sekretariatet med afklaring af praktiske forhold (fx organisatoriske ændringer) 7

8 Organisering af undersøgelsen Figur 4.1 Organisationsdiagram for LUP Fødende Overordnet beslutningstagen Regionssundhedsdirektørkredsen: Regionssundhedsdirektørerne fra de fem regioner Styregruppe Temagruppen for Kvalitet og Service Repræsentant for Danske Regioner Repræsentant for Sundheds- og Ældreministeriet Repræsentant for Sundhedsdatastyrelsen Projektledelse Kompetencecenter for Patientoplevelser, Region Hovedstaden Sekretariat Kompetencecenter for Patientoplevelser, Region Hovedstaden DEFACTUM, Region Midtjylland Faglig følgegruppe Repræsentant fra Danske Regioner Faglige repræsentanter fra hver region Forsker inden for svangreområdet Repræsentant fra SST Repræsentant fra forældreorganisation Sundhedsplejerske 8

9 Udvikling af undersøgelsen og validering af spørgeskema 5 Udvikling af undersøgelsen og validering af spørgeskema Udvikling af LUP Fødende 2017 LUP Fødende 2017 har gennemgået en større udviklingsproces, hvor spørgsmål og svarskalaer er ændret i forhold til tidligere undersøgelser. Udviklingen af LUP Fødende er sket ud fra et ønske om nogle mere specifikke spørgsmål i undersøgelsen, som er lettere for fødeafdelingerne at handle på, samt at LUP Fødende i højere grad kommer til at følge koncept og svarskalaer for de andre LUP-undersøgelser med mulighed for gennemsnitsberegninger og mere ens afrapporteringer. Derudover er hjemmefødsler, der er registreret i Landspatientregistret, inkluderet i undersøgelsen fra Udviklingsprocessen har involveret interview med kvinder, der har født, input fra den faglige følgegruppe for LUP Fødende og en høringsrunde blandt relevante faglige selskaber og foreninger, regionerne og den faglige følgegruppe. Desuden har der i udviklingsprocessen været fokus på, at spørgeskemaet ensrettes med LUP, så svarskalaerne bliver ens, og at nogle af spørgsmålene er ens på tværs af LUP Somatik og LUP Fødende. Spørgeskemaet Det elektroniske spørgeskema indeholder spørgsmål om kvinders oplevelser med sundhedsvæsenet i forbindelse med graviditeten, fødslen og efter fødslen, som fremadrettet vil kunne sammenlignes over tid. Spørgeskemaet findes i bilag 1. Der er 48 faste spørgsmål og 4 åbne kommentarfelter. Nogle spørgsmål er af faktuel karakter, som leder videre til et vurderingsspørgsmål. I og med at spørgeskemaet er elektronisk, får kvinderne kun vist de spørgsmål, som er relevante for dem og bestemt af deres forudgående svar (fx fødselsmåde, igangsættelse af fødsel og lignende). Det kan derfor variere, hvor mange spørgsmål kvinderne bliver stillet. Undersøgelsen består af en kerne af faste spørgsmål, der går igen fra år til år samt op til fem temaspørgsmål, der kan skiftes ud fra år til år. Temaspørgsmålene i LUP Fødende 2017 er to spørgsmål om graviditetsbesøg af sundhedsplejersken (spørgsmål 52 og 53) samt et kommentarfelt om, hvad der er vigtigt for kvinderne at få rådgivning fra sundhedsplejersken om, efter at de er kommet hjem fra hospitalet (spørgsmål 51). Validering af spørgeskema Hvert år sker der en validering af spørgeskemaet med særligt fokus på de ændringer, som er foretaget siden det foregående år. I forbindelse med validering af spørgeskemaet til LUP Fødende 2017, er der gennemført i alt 44 valideringsinterview med kvinder, der har født. Spørgeskemaet i LUP Fødende er siden 2012 blevet valideret hvert år. I alt er der gennemført 217 valideringsinterview med kvinder. Valideringsinterviewene har fundet sted i mødregrupper i private hjem, ved åbent hus arrangementer i sundhedsplejen, på barselsafdelinger og ved telefoninterview. Valideringerne er sket i alle fem regioner med repræsentation i forhold til kvindernes alder, fødselserfaring (førstegangs- eller flergangsfødende), fødselstype (vaginal fødsel, planlagt eller akut kejsersnit) og fødested. 9

10 Udtrækskriterier og svarprocent 6 Udtrækskriterier og svarprocent Deltagere i undersøgelsen Undersøgelsen er baseret på et udtræk fra Landspatientregistret (LPR). Undersøgelsen omfatter alle kvinder i LPR, der har født et levendefødt barn hjemme eller på et af landets offentlige sygehuse i inklusionsperioden (august, september og oktober 2017) med mindre: de ved flerfoldsfødsel 1 har et eller flere dødfødte børn de ikke er koblet sammen med et nyfødt barn i det Centrale Personregister (CPR) (fx bortadoption/tvangsfjernelse) de ikke har et dansk cpr-nummer de står opført med navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister (CPR) 2 I perioden august, september og oktober 2017 var der registret fødsler i LPR. 4 % heraf frafaldt undersøgelsen af forskellige årsager (adressebeskyttelse, udtrukket til anden LUP-undersøgelse, ukendt modtager på adressen og frasortering, hvis enten mor eller barn var registreret døde). I alt har kvinder modtaget et brev enten via fysisk post (2 %) eller digital post (98 %) med invitation til at besvare spørgeskemaet på internettet ved hjælp af et personligt login/et digitalt link, hvor kvinden bliver ledt direkte hen til det elektroniske spørgeskema. Svarprocent I alt har kvinder besvaret spørgeskemaet. Det giver en samlet svarprocent på 52 %. 1 Flerfoldsfødsel betyder, at kvinden ved den aktuelle fødsel føder mere end ét barn, eksempelvis tvillinger eller trillinger. Enfoldsfødsel betyder, at der kun fødes ét barn ved den aktuelle fødsel. 2 Læs mere om navne- og adressebeskyttelse her: 10

11 Udtrækskriterier og svarprocent Figur 6.1 Oversigt over udvælgelsesproces for kvinder i undersøgelsen Udtræk fra LPR N = Samtlige deltagere i inklusionsperioden defineret ved undersøgelsens udtrækskriterier Frafald N = 626, dvs. 4 % Frafaldet undersøgelsen grundet enten navne- og adressebeskyttelse, returpost, mor/barn død efter udsendelse af spørgeskema, ekskludering af kvinder fra afdelinger med for få svar eller at kvinderne allerede er udtrukket til anden LUPundersøgelse. Kvinder i undersøgelsen N = Deltagere i undersøgelsen fordelt på 21 fødesteder Svarprocent for kvinder: 52 % Antal kvinder, der har besvaret spørgeskemaet N =

12 Udsendelse af breve 7 Udsendelse af breve Figur 7.1 viser det tidsmæssige forløb af undersøgelsen. Inklusionsperioden for undersøgelsen omfatter kvinder, der har født mellem 1. august og 31. oktober I alt kvinder har modtaget en invitation til at deltage i undersøgelsen enten via fysisk eller digital post. Alle kvinder med en digital postkasse har modtaget invitationen til undersøgelsen i deres digitale postkasse. Det digitale følgebrev indeholder bl.a. et digitalt link, hvor kvinden bliver ledt direkte hen til det elektroniske spørgeskema. Kvinder, der ikke har en digital postkasse, har modtaget et fysisk brev, hvor der er indsat en et personligt login til udfyldelse af spørgeskemaet på internettet, så kvinderne kan vælge at benytte en smartphone eller tablet til at komme direkte til spørgeskemaet. 98 % af kvinderne har indledningsvist modtaget en invitation til undersøgelsen via digital post. Invitationerne bliver sendt ud i tre runder for at sikre, at der ikke går for lang tid, fra kvinderne har født, til de modtager et brev med invitation til undersøgelsen. Dvs. der har været en udsendelse til kvinder, der har født i henholdsvis august, september og oktober. Der kan gå to til seks uger fra kvinderne har født, til de modtager en invitation til undersøgelsen. Kvinderne kan efterfølgende modtage op til to påmindelsesbreve, hvis de ikke har svaret på spørgeskemaet. Første påmindelsesbrev udsendes digitalt og kun til kvinder med digital postkasse, og udsendes ca. en uge efter første invitation. Andet påmindelsesbrev udsendes med fysisk post, uanset om invitationen i første omgang er udsendt digitalt eller ej. Det er kvindens svar, som afgør, om der udsendes en påmindelse. Udsendelsesbrevet findes i bilag 2. Der går syv uger fra dataindsamlingen slutter, til fødeafdelinger og regioner har resultaterne af undersøgelsen. Den samlede tidsperiode, fra kvinderne har født, til fødeafdelinger og regioner modtager resultaterne af undersøgelsen, er på mellem uger afhængig af, hvornår i inklusionsperioden kvinderne har født. Figur 7.1 Det tidsmæssige forløb af undersøgelsen Kvinder der har født i august Kvinder der har født i september Kvinder der har født i oktober Inklusionsperiode Udsendel- Udsendelse af Udsendelse af Udsendelse af Dataindsam- Resultater Offentliggørel- se af digi- fysiske invitati- første andet fysiske ling afsluttes til føde- se af rapport tale invita- oner påmindelses- påmindelses- steder og tioner brev (kun digi- brev regioner talt) 1. aug. 31. aug. 15. sep. 20. sep. 21. sep. 13. okt. 1. sept. 30. sept. 16. okt. 19. okt. 20. okt. 10. nov. Uge 1 Uge 8 Uge okt okt. 16. nov. 21. nov. 22. nov. 8. dec. 12

13 Respondenters karakteristika og repræsentativitet 8 Respondenters karakteristika og repræsentativitet I det følgende afsnit beskrives respondenternes karakteristika ud fra udvalgte baggrundsoplysninger og spørgsmål. Derudover beskrives det ud fra en bortfaldsanalyse, hvorvidt respondenterne er repræsentative for fødende i udtrækket fra LPR 3. En bortfaldsanalyse viser, om deltagerne i en undersøgelse adskiller sig væsentligt fra de, der ikke deltager i undersøgelsen 4. Til sidst ser vi på tendenser i besvarelserne ud fra bestemte karakteristika. Vi har undersøgt respondenternes karakteristika ud fra følgende baggrundsvariable: alder, fødselserfaring, graviditetslængde, enfold/flerfoldsfødsler, fødselslokation, fødselstype, om fødslen blev igangsat, om der opstod komplikationer under fødslen, indlæggelsestid samt periode fra udskrivelse til besøg af sundhedsplejerske. 8.1 Alder I forhold til alder opdeler vi respondenterne i fire aldersgrupper: Under 26 år, årige, årige og over 35 år. Størstedelen af besvarelserne kommer fra de årige, efterfulgt af de årige (figur 8.1). Af bortfaldsanalysen kan vi se, at svarprocenten stiger i takt med alderen, hvilket betyder, at vi i undersøgelsen har en overrepræsentation af respondenter over 35 år, hvorimod dem under 26 år er underrepræsenteret (Figur 8.2). Figur 8.1 Besvarelser fordelt på alder Figur 8.2 Svarprocent fordelt på alder Under 26 år 13% år 37% år 33% Over 35 år 17% 0% 10% 20% 30% 40% Alder Svarprocent Under 26 år 43,5 % år 52,2 % år 54,9 % Over 35 år 56,7 % Statistisk test for forskel viser: p<0,0001 Ser vi på besvarelserne på tværs af de fire aldersgrupper svarer grupperne generelt meget ens på spørgsmålene. Der er dog for et par af spørgsmålene en signifikant forskel på, hvordan de fire aldersgrupper svarer. På spørgsmål omhandlende tilstrækkelig opfyldelse af behov under fødslen, som for eksempel smertelindring, støtte fra personale og tilstrækkeligt med ro og hvile, er der en tendens til, at kvinder over 35 år svarer mere negativt end de øvrige aldersgrupper. Hvorimod kvinder under 26 år er 3 For nogle af de valgte baggrundsvariable er oplysningerne ikke registreret i LPR, hvorfor vi ved disse variable ikke har mulighed for at lave en bortfaldsanalyse. Der vil dog stadig blive kommenteret på svarfordelingen og tendenserne i besvarelserne. 4 Figurerne vedr. svarprocenter indeholder et statistisk test. Her anvender vi et signifikansniveau på 2,5 %. Dermed er forskellene mellem grupperne statistisk signifikante såfremt p<0,025 13

14 Respondenters karakteristika og repræsentativitet signifikant mere negative end de øvrige aldersgrupper ved spørgsmål omhandlende information omkring amning, og hvor de kan henvende sig med spørgsmål. 8.2 Fødselserfaring Respondenterne i undersøgelsen har forskellig fødselserfaring, og kan opdeles som henholdsvis førstegangsfødende og flergangsfødende. Af figur 8.3 kan vi se, at fordelingen mellem de to grupper er næsten ligelig med 51 % flergangsfødende og 49 % førstegangsfødende. Bortfaldsanalysen viser dog, at svarprocenten for førstegangsfødende er signifikant højere end for flergangsfødende, og førstegangsfødende er dermed overrepræsenteret i undersøgelsen (figur 8.4). Figur 8.3 Besvarelser fordelt på fødselserfaring Figur 8.4 Svarprocent fordelt på fødselserfaring Fødselserfaring Svarprocent 49% 51% Førstegangsfødende Flergangsfødende Førstegangsfødende 55,6 % Flergangsfødende 49,4 % Statistisk test for forskel viser: p<0,0001 Ser vi på, hvordan henholdsvis førstegangsfødende og flergangsfødende svarer på spørgsmålene, svarer flergangsfødende generelt mere positivt end førstegangsfødende. Dette mønster gælder for lidt over halvdelen af spørgsmålene fordelt på graviditeten, fødslen og efter fødslen, og ses blandt andet på spørgsmålet om samlet tilfredshed med fødselsforløbet, hvilket er illustreret i figur 8.5. Figur 8.5 Samlet fødselsoplevelse fordelt på fødselserfaring 8.3 Graviditetslængde Udover fødselserfaring kan respondenterne også opdeles efter deres graviditetslængde. Kvinderne er opdelt efter, om de har født for tidligt (37. uge eller før), eller om de har født i 38. graviditetsuge eller senere (38. uge eller efter). Langt størstedelen af respondenterne har født i 38. uge eller senere (91 %) 14

15 Respondenters karakteristika og repræsentativitet jf. figur 8.6. Endvidere kan vi af bortfaldsanalysen se, at de kvinder, som har født i 38. uge eller senere, er overrepræsenteret i undersøgelsen i forhold til de, som har født for tidligt (37. uge eller før) jf. figur 8.7. Figur 8.6 Besvarelser fordelt på graviditetslængde Figur 8.7 Svarprocent fordelt på graviditetslængde Graviditetslængde Svarprocent 91% 9% 37. uge eller før 38. uge eller efter 37. uge eller før 47,6 % 38. uge eller efter 52,9 % Statistisk test for forskel viser: p=0,0002 Ser vi på besvarelserne på tværs af graviditetslængde svarer grupperne generelt meget ens på størstedelen af spørgsmålene. På ni af spørgsmålene svarer respondenterne, der har født i 38. uge eller senere, signifikant mere positivt end kvinder, der har født for tidligt (37. uge eller før). Dette handler for eksempel om tilfredshed med jordemoderkonsultationer og forberedelse inden fødslen, mulighed for deltagelse i beslutninger, og at få svar på sine spørgsmål på hospitalet efter fødslen. Til gengæld finder kvinder, der har født for tidligt (37. uge eller før) i større grad længden af perioden fra udskrivelse til besøg af sundhedsplejerske passende. 8.4 Enfold- eller flerfoldsfødsler Kvinder med enfoldsfødsel udgør 99 % af respondenterne i undersøgelsen (figur 8.8). Af bortfaldsanalysen kan vi se, at svarprocenten for kvinder med enfoldsfødsel er signifikant højere end kvinder med flerfoldsfødsel, hvorfor kvinder med enfoldsfødsel er overrepræsenteret i undersøgelsen (figur 8.9). 15

16 Respondenters karakteristika og repræsentativitet Figur 8.8 Besvarelser fordelt på enfoldseller flerfoldsfødsler Figur 8.9 Svarprocent fordelt på enfoldseller flerfoldsfødsler 1% 99% Enfoldsfødsel Flerfoldsfødsel Enfolds- eller flerfoldsfødsel Svarprocent Enfoldsfødsel 52,5 % Flerfoldsfødsel 44,4 % Statistisk test for forskel viser: p=0,0205 Hvorvidt kvinderne nedkommer med ét eller flere børn har ikke signifikant betydning for deres vurdering af langt størstedelen af undersøgelsens spørgsmål. På to spørgsmål vedrørende hhv. hjælp under graviditetsindlæggelse, og om de ved, hvad de skal være opmærksomme på ift. amning efter udskrivelse efter fødslen, svarer kvinder med flerfoldsfødsler mest positivt. Kvinder med enfoldsfødsel svarer imidlertid mest positivt på spørgsmålene omhandlende, at personalet giver dem mulighed for at deltage i beslutninger undervejs i fødslen, og at kvinderne får den rådgivning af sundhedsplejersken, de har behov for. 8.5 Fødselslokation Figur 8.10 viser andelen af respondenter, der har født enten på hospitalet eller hjemme. 97 % af kvinderne i undersøgelsen har født på hospitalet, mens 3,3 % har født hjemme. Figur 8.10 Besvarelser fordelt på hospitals- eller hjemmefødsel 3% På hospitalet 97% Hjemme Ser vi på, hvordan hjemmefødende og hospitalsfødende svarer på spørgsmålene, er der både forskelle og ligheder. På spørgsmål omhandlende fødslen er hjemmefødende i højere grad trygge ved den rådgivning de får, når de ringer til jordemoderen, når fødslen går i gang, end hospitalsfødende er ved hospitalets telefonrådgivning. Hjemmefødende ved også i højere grad end hospitalsfødende, hvad de skal være opmærksomme på ift. amning og barnets trivsel, og hvor de kan henvende sig med spørgsmål efter fødslen. I forhold til den samlede fødselsoplevelse er hjemmefødende også mere tilfredse med fødselsforløbet alt i alt, hvilket ses på figur

17 Respondenters karakteristika og repræsentativitet Figur 8.11 Samlet fødselsoplevelse fordelt på fødselslokation Der er imidlertid ikke forskelle mellem hjemmefødende og hospitalsfødende på spørgsmål omhandlende mere specifikke forhold under fødslen såsom vurdering af løbende information, hjælp til smertelindring, løbende vejledning og støtte fra personalet under fødslen. I forhold til oplevelser af mulighed for rådgivning og svar på spørgsmål efter fødslen, ses der heller ikke forskelle mellem hjemmefødende og hospitalsfødende, ej heller i vurderingen af længden af perioden fra fødsel/udskrivelse til besøg af sundhedsplejersken. 8.6 Fødselstype Respondenterne i undersøgelsen kan opdeles efter fødselstype, mere specifikt om de har født vaginalt, ved planlagt kejsersnit eller ved akut kejsersnit. Størstedelen af kvinderne har født vaginalt (83 %), 10 % har født ved akut kejsersnit, og 7 % har født ved planlagt kejsersnit (figur 8.12). Figur % Besvarelser fordelt på fødselstype 7% 83% Vaginalt Akut kejsersnit Planlagt kejsersnit For en stor del af undersøgelsens spørgsmål er der forskel i kvindernes besvarelser, alt efter om de har født vaginalt, ved planlagt kejsersnit eller ved akut kejsersnit. Kvinder med en vaginal fødsel svarer generelt mere positivt end kvinder, der har født ved akut kejsersnit. Kvinder, der har født ved akut kejsersnit, svarer generelt mere negativt end både vaginalt fødende og kvinder, der har født ved planlagt kejsersnit. I forhold til spørgsmål omhandlende personalets imødekommenhed og forberedelse ved kvindens ankomst til fødestedet, svarer kvinder, der har født ved planlagt kejsersnit, mere positivt end de to andre grupper. Dette mønster, hvor kvinder, der har født ved akut kejsersnit, svarer generelt mere negativt end de to andre fødselstyper, ses blandt andet ved kvindernes samlede tilfredshed med fødselsforløbet (figur 8.13). 17

18 Respondenters karakteristika og repræsentativitet Figur 8.13 Samlet fødselsoplevelse fordelt på fødselstype 8.7 Igangsættelse af fødsel I forhold til om kvindernes fødsel bliver sat i gang, kan vi se, at 61 % af undersøgelsens respondenter ikke har fået deres fødsel sat i gang, mens 38 % er blevet igangsat (figur 8.14). Ser vi på, hvordan svarene fordeler sig i forhold til, om fødslen er blevet igangsat eller ej, er der på de fleste spørgsmål ikke nogen forskel i svarene. På nogle spørgsmål ses der imidlertid nogle forskelle, hvor tendensen er, at ikke igangsatte kvinder svarer mere positivt end kvinder, som har fået deres fødsel sat i gang. Det gælder blandt andet spørgsmål omhandlende deltagelse i beslutninger og støtte under fødslen, og den overordnede tilfredshed med fødselsforløbet. Figur 8.14 Besvarelser fordelt på igangsættelse af fødsel 1% 61% 38% Ja Nej Ved ikke 8.8 Komplikationer under fødslen En af baggrundsvariablene i undersøgelsen vedrører, om kvinderne selv vurderer, at der opstod komplikationer under deres fødsel. 66 % af kvinderne vurderer, at der ikke opstod komplikationer under fødslen, hvorimod 32 % vurderer, at der opstod komplikationer (figur 8.15). 18

19 Respondenters karakteristika og repræsentativitet Figur 8.15 Besvarelser fordelt på komplikationer under fødslen 2% 66% 32% Ja Nej Ved ikke Kvinder med en ukompliceret fødsel svarer generelt mere positivt på spørgsmålene i undersøgelsen end kvinder, der har oplevet komplikationer under fødslen. Det ser vi blandt andet ved kvindernes vurdering af den samlede tilfredshed med fødselsforløbet, hvor kvinder med en ukompliceret fødsel svarer signifikant mere positivt end kvinder med en kompliceret fødsel (figur 8.16). Figur 8.16 Samlet fødselsoplevelse fordelt på komplikationer under fødslen 8.9 Indlæggelsestid I undersøgelsen kan vi endvidere opdele respondenterne ud fra, hvor lang tid der gik, fra de havde født, til de tog hjem fra hospitalet. 38 % af kvinderne var indlagt i mindre end 24 timer, 34 % var indlagt mellem 24 timer og to dage, og 28 % var indlagt i mere end 2 dage (figur 8.17). Figur 8.17 Besvarelser fordelt på indlæggelsestid Mindre end 24 timer 38% 24 timer - 2 dage 34% Mere end 2 dage 28% 0% 10% 20% 30% 40% 19

20 Respondenters karakteristika og repræsentativitet Ser vi på besvarelserne på tværs af indlæggelsestider, er der en generel tendens til, at kvinder, som har været indlagt i mindre end 24 timer, svarer mere positivt på spørgsmålene end de to andre grupper. Derudover er der en tendens til, at kvinder, som har været indlagt i mere end to dage efter fødslen, svarer mere negativt på spørgsmålene end kvinder, som har været indlagt mellem 24 timer og to dage. Dette mønster ses blandt andet på spørgsmålet omhandlende information om, hvor kvinderne kan henvende sig med spørgsmål efter udskrivelse jf. figur Figur 8.18 Information om henvendelse efter udskrivelse fordelt på indlæggelsestid 8.10 Periode fra udskrivelse til besøg af sundhedsplejersken I forhold til hvor mange dage der går, fra kvinderne kommer hjem fra hospitalet, til de har får besøg af sundhedsplejersken, svarer flest (41 %), at der gik 3-4 dage. 28 % af kvinderne fik besøg efter mere end 4 dage. Godt hver femte (21 %) får besøg efter 2 dage, 9 % inden for 0-1 dag, og 1 % har ikke haft besøg af sundhedsplejersken (figur 8.19). Figur 8.19 Besvarelser fordelt på periode fra udskrivelse til besøg af sundhedsplejerske 0-1 dag 9% 2 dage 21% 3-4 dage 41% Mere end 4 dage 28% Ikke haft besøg 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Ser vi på besvarelserne på tværs af antal dage inden sundhedsplejerskebesøg, svarer grupperne generelt meget ens på spørgsmålene. Ved spørgsmålet om vurdering af længden af perioden fra udskrivelse til besøg af sundhedsplejerske, ser vi dog, at kvinder, som oplever, at der går mere end 4 dage inden sundhedsplejersken kommer på besøg, er signifikant mere utilfredse med længden af perioden, end de øvrige grupper, hvor der er gået færre dage (figur 8.20). 20

21 Respondenters karakteristika og repræsentativitet Figur 8.20 Vurdering af længden af perioden fra udskrivelse til besøg af sundhedsplejerske fordelt på antal dage fra udskrivelse til besøg 21

22 Regioner og fødesteders placering i forhold til landsresultatet (O, U, G) 9 Regioner og fødesteders placering i forhold til landsresultatet (O, U, G) Resultater på regions-, sygehus- og afdelingsniveau sammenlignes med og placeres over (O), under (U) eller ikke forskelligt fra landsresultatet (G). Når vi i det følgende skriver enheden, refererer vi til et af niveauerne: afdeling, sygehus eller region. Vi nævner niveauet eksplicit i de tilfælde, hvor vi kun beskriver et bestemt niveau. Figur 9.1. Placering af afdelinger Sammenligningen med landsresultatet sker med uparret t-test. En uddybende forklaring af testen findes i boks Vi anvender forskellige signifikansniveauer, alt efter hvilken enhed vi sammenligner med landsresultatet. Se mere om differentierede signifikansniveauer i boks Placeringen af enheden angives som: O: over landsresultatet U: under landsresultatet G: ikke forskelligt fra landsresultatet Et G betyder således, at enhedens resultat ikke adskiller sig signifikant fra landsresultatet. Når du sammenligner placeringer, skal du være opmærksom på, at en enhed med et O ikke nødvendigvis er bedre end en enhed med et G. Figur 9.1 illustrerer forklaringen. Her vises tre enheder (en rød, en grøn og en sort), der er placeret i forhold til landsresultatet (den vandrette streg). Konfidensintervallerne for de tre resultater er markeret med de lodrette streger. Konfidensintervallet er et udtryk for den statistiske usikkerhed, resultatet er behæftet med. Konfidensintervallet for den sorte enhed overlapper landsresultatet, hvorved enheden får et G. Konfidensintervallet for den grønne enhed er lige præcis over landsresultatet, så grøn enhed får et O. Konfidensintervallerne for grøn og sort enhed overlapper, hvorfor vi ikke kan sige, at deres resultater er forskellige. Den røde enhed, som er under landsresultatet, klarer sig derimod signifikant dårligere end den grønne, da deres konfidensintervaller slet ikke overlapper. 22

23 Sammenligning af resultater over tid 10 Sammenligning af resultater over tid Der er ikke sammenlignet med sidste års resultat, da LUP Fødende er blevet opgraderet metodemæssigt, hvilket har medført databrud. Der vil være sammenligning over tid næste år. Boks 10.1 Uparret t-test Vi bruger uparret t-test, når vi sammenligner gennemsnitsscorer. Sammenligningen af en enhed med landsresultatet foregår konkret ved, at enhedens gennemsnit sammenlignes med gennemsnittet for alle de resterende svar eksklusiv enhedens egne svar. Testen viser, om enhedens svar er med til signifikant at trække landsresultatet ned eller op, og dermed også om enhedens svar er dårligere eller bedre end de resterende svar. Denne sammenligning viser, om enhedens resultat er over (O), under (U) eller ikke signifikant forskellig (G) fra landsresultatet. I sjældne tilfælde er datagrundlaget så spinkelt, at analysen ikke giver mening. Dette er indikeret med en stjerne (*). Vi analyserer ved hjælp af statistikprogrammet SAS. Boks 10.2 Signifikansniveauer Enhederne i undersøgelsen har meget forskellig størrelse. Ikke alene afdelingerne imellem, men også når vi aggregerer resultater op på sygehus-, regions- og landsplan. Når vi sammenligner meget store enheder med hinanden, skal der ikke nær så stor forskel i gennemsnitsscoren til, før de bliver statistisk signifikant forskellige fra hinanden, som for de små enheder. Det gælder vel at mærke, hvis vi bruger det samme signifikansniveau til sammenligning, uanset hvilke enheder vi sammenligner. På landsplan har vi at gøre med meget større datamængder end på de enkelte afdelinger. Hvis vi bruger et signifikansniveau på 5 % på både lands-, regions-, sygehus- og afdelingsniveau, vil en mindre forskel i forhold til landsresultatet på regionsplan kunne give et signifikant forskelligt resultat, end for en afdeling. Derfor har vi sat signifikansniveauet lavere for regions- og landsplan. Der er således differentieret signifikansniveau, alt efter hvor aggregeret et plan vi analyserer på. Land/region 2,5 % Sygehus/Afdeling 5,0 % 23

24 Vægtning 11 Vægtning Når vi aggregerer afsnit til afdelings-, sygehus-, regions- eller landsniveau, indgår svar fra patienterne med forskellig vægt alt efter størrelsen på det afsnit, de har været på. Vi vægter for at få aggregerede resultater, der afspejler samtlige kvinders oplevelser og ikke blot oplevelser fra de kvinder, som vi har fået svar fra. Landsresultatet skal eksempelvis afspejle alle fødende kvinders oplevelser af sundhedssektorens tilbud i Danmark. Undersøgelsen er en populationsundersøgelse, idet vi som udgangspunkt spørger alle fødende i inklusionsperioden. Vi kan dog ikke i praksis spørge alle, da nogle er adressebeskyttede. Endvidere vil der være en vis grad af non-response (dvs. at svarprocenten ikke er 100). Det er derfor nødvendigt at vægte. Vægten er koblet på hver respondent og beregnes på følgende måde: afsnittets totale antal unikke personer i inklusionsperioden afsnittets antal svar i undersøgelsen Hver enkel kvindes svar tæller altså for et større antal fødende kvinder, hvorved store afsnit får større indflydelse på regionens resultater end små afsnit. Under antagelse af at kvinder, der deltager i undersøgelsen, ikke adskiller sig væsentligt fra kvinder, der ikke deltager, sikrer vægtningen, at resultaterne er repræsentative for samtlige fødende kvinder fra de deltagende afsnit i inklusionsperioden. Figur 11.1 illustrerer, hvordan vi foretager vægtningen. 24

25 Vægtning Figur 11.1 Eksempel der illustrerer vægtning på en afdeling Afdeling X består af to afsnit: Afsnit A og Afsnit B AFDELING X Afsnit A Afsnit B Kvi i inklusionsperiode: Svar: Vægt: 3400/170 = 20 60/30 = 2 Svarfordeling: I meget høj grad (5) I høj grad (4) I nogen grad (3) I ringe grad (2) Slet ikke (1) 43 % 46 % 9 % 2 % 0 % I meget høj grad (5) I høj grad (4) I nogen grad (3) I ringe grad (2) Slet ikke (1) 51 % 47 % 2 % 0 % 0 % Uvægtet afdelingsresultat: Vægtet Afdelingsresultat: 4,39 4,36 Afsnit A har 3400 kvinder i inklusionsperioden, mens afsnit B har 60. Svarfordelingen på de to afsnit er forskellig. En større andel af afsnit B s kvinder svarer I meget høj grad end afsnit A s. Hvis vi ikke vægter afsnittenes resultater, når vi aggregerer dem til et afdelingsresultat, så får vi i dette eksempel et oppustet gennemsnit, da afsnit B s patienter tæller for meget i resultatet. Det vil ikke afspejle de fødende kvinders oplevelser på afdelingen som et hele, da der er flere kvinder på afsnit A, hvor kvinderne ikke har så stor tendens til at bruge svarkategorien I meget høj grad. Det vægtede afdelingsresultat viser resultatet, vi ville få, hvis vi spurgte alle 3460 kvinder på afdelingen. Det er en anelse mindre end det uvægtede afdelingsresultat. 25

26 Bilag 12 Bilag Bilag 1 Spørgeskema LUP Fødende

27 Bilag Bilag 1 Spørgeskema LUP Fødende 2017 (fortsat) 27

28 Bilag Bilag 1 Spørgeskema LUP Fødende 2017 (fortsat) 28

29 Bilag Bilag 1 Spørgeskema LUP Fødende 2017 (fortsat) 29

30 Bilag Bilag 1 Spørgeskema LUP Fødende 2017 (fortsat) 30

31 Bilag Bilag 1 Spørgeskema LUP Fødende 2017 (fortsat) 31

32 Bilag Bilag 1 Spørgeskema LUP Fødende 2017 (fortsat) 32

33 Bilag Bilag 2 Eksempel på digitalt udsendelsesbrev 33

34 Bilag Bilag 3 Bortfaldsanalyse for fødende kvinder Den samlede svarprocent for fødende kvinder er 52,4 % Alder Svarprocent Under 26 år 43,5 % år 52,2 % år 54,9 % Over 35 år 56,7 % Statistisk test for forskel viser: p<0,0001 Fødselserfaring Svarprocent Førstegangsfødende 55,6 % Flergangsfødende 49,4 % Statistisk test for forskel viser: p<0,0001 Graviditetslængde Svarprocent 37. uge eller før 47,6 % 38. uge eller efter 52,9 % Statistisk test for forskel viser: p=0,0002 Enfolds- eller flerfoldsfødsel Svarprocent Enfoldsfødsel 52,5 % Flerfoldsfødsel 44,4 % Statistisk test for forskel viser: p=0,

35 Bilag Bilag 3 Bortfaldsanalyse for fødende kvinder (fortsat) Region Svarprocent Region Hovedstaden 53,3 % Region Sjælland 43,6 % Region Syddanmark 52,4 % Region Midtjylland 55,6 % Region Nordjylland 51,6 % Statistisk test for forskel viser: p<0,

36 Bilag Bilag 4 Opgørelse af Ikke relevant og Ved ikke For graviditeten For fødslen 36

37 Bilag Bilag 4 Opgørelse af Ikke relevant og Ved ikke (fortsat) For efter fødslen 37