Referat af Ejendoms- og Driftsudvalgets møde den kl. 13:00 i Byrådsstue Niels Juel

Transkript

1 Referat af Ejendoms- og Driftsudvalgets møde den kl. 13:00 i Byrådsstue Niels Juel Tilstedeværende: Søren D. Brask (V) formand Dora Olsen (O) udvalgsmedlem Erik Swiatek (A) udvalgsmedlem Jette W. Jørgensen (Ø) udvalgsmedlem Lene Møller Nielsen (A) udvalgsmedlem Lis Hesselberg (V) udvalgsmedlem Paul Christensen (V) udvalgsmedlem Poul Erik Jensen (V) udvalgsmedlem Torben Haack (F) næstformand Punkter på åben dagsorden 84. Godkendelse af dagsorden 85. K4-nøgletal uddybning af vejområdet 86. Anlægsinvesteringsplan til orientering 87. Orientering om effektiviseringsforslag Undersøgelse af mulighed for ændret opgavefordeling mellem Kultur- og Idrætsudvalget og Ejendoms- og Driftsudvalget 89. Budgetstatus for maj 2015 for Ejendoms- og Driftsudvalgets område plejeboliger i Køge Nord - Anlægsbevilling 91. Velfærdsteknologi i forbindelse med det nye genoptræningscenter og aflastningsboligerne 92. Klapbro Åbassinet - indførelse af faste åbningstider 93. Orientering om fund af skimmelsvamp på Ejby Ll. Skole 94. Status på anlægssager juni Orientering om sygefravær på Ejendoms- og Driftsudvalgets område 96. Orientering fra formanden 97. Orientering fra forvaltningen 98. Kommunikation fra udvalget 99. Eventuelt Punkter på lukket dagsorden 100. Statusrapport for arealforvaltning første halvår Eventuelt

2 84. Godkendelse af dagsorden Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Ejendoms- og Driftsudvalget :00 Til behandling Sekretariatet Sagsnr. Beslutning Godkendt. Side 84

3 85. K4-nøgletal uddybning af vejområdet Indstilling Direktionen indstiller til Ejendoms- og Driftsudvalget, at orienteringen tages til efterretning. Baggrund og vurdering Køge Kommune har et benchmarksamarbejde med Slagelse, Holbæk og Næstved kommuner K4-samarbejdet -, hvor der en gang om året udarbejdes en rapport, der sammenligner de fire kommuners udgifter til drift på alle betydelige aktivitetsområder. Resultaterne fra 2014-rapporten blev bl.a. præsenteret for Byrådet på budgettemamødet den 12. august I rapporterne har det vist sig, at Køge Kommune ligger højt på driftsudgifterne til vejvæsen, og der er derfor udarbejdet en nærmere redegørelse for udgiftsmønstret på dette område. Der er forskel på konteringspraksis på anlæg og drift mellem kommunerne og mellem årene. Derfor har denne analyse taget afsæt i de samlede drifts- og anlægsudgifter, hvor nøgletalsrapporten sætter fokus på driftsudgifter alene. Endvidere er fratrukket nogle ekstraordinære, store udgifter som ikke har direkte noget med vejvedligeholdelse at gøre. Afdækningen viser, at Køge Kommunes udgifter til vejområdet er steget , hvorefter de falder. De samlede udgifter ligger således på 51, 96 og 78 mio. kr. i henholdsvis regnskab 2008, regnskab 2013 og budget Især anlægsudgifterne falder fra og med 2014 Køge Kommune har haft årlige besparelser på driftsbudgettet i perioden akkumuleret til godt 14 mio. kr. i 2015 Køge Kommunes veje i 2011 var i relativ god stand, men er jf. rapporter fra Vejdirektoratet herefter forringet Sammenlignes med andre kommuner, viser afdækningen, at Køge Kommunes samlede udgifter til vejområdet i 2013 er landets 7. højeste målt pr. indbygger og 23. højeste målt pr. km vej Køge Kommunes samlede udgifter til vejområdet i perioden ligger højere end K4-kommunerne, Region Sjælland og landsgennemsnittet. Således er udgifterne i henholdsvis 2007 og 2013 i Køge Kommune: og 1.663, Danmark: 711 og 908, Region Sjælland: 798 og målt i kr. pr. indbygger Køge Kommune har en relativ lav konkurrenceudsættelsesgrad (40 %) Køge Kommunes veje i 2011 er i god stand sammenlignet med øvrige kommuner Sammenfattende kan siges, at Køge Kommunes udgifter på vejområdet ligger højt i sammenligning med andre kommuner. Køge Kommune har dog en række udgiftsdrivende karakteristika, herunder: Relativt mange km vej i byzone Relativ meget tung industri Relativt mange pendlere Mange store anlægsprojekter Et generelt højt serviceniveau og lav effektivitet kan også medføre høje udgifter. Bilag Benchmark på vejområdet - uddybning af K4-nøgletal Forventet beslutningsproces Side 85

4 Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Teknik- og Miljøudvalget : :00 Til orientering Direktionen Ejendoms- og Driftsudvalget : :00 Til orientering Direktionen Sagsnr Beslutning Taget til efterretning. Asfaltarbejde drøftes på ny efter sommerferien. Side 86

5 85 BENCHMARK PÅ VEJOMRÅDET - UDDYBNING AF K4-NØGLETAL

6 NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomisk Afdeling Køge Rådhus Torvet Køge Benchmark på vejområdet Uddybning af K4-nøgletal Tlf Fax Kontakt: Pernille Skærbæk Direkte tlf: Mail: Pernille.Skaerbaek@koege.dk Sammenfatning... 2 Baggrund... 4 Udvikling i vejudgifterne i Køge (Regnskabstal)... 4 Udvikling i vejudgifterne i Køge (Budgettal)... 5 Køge sammenlignet med K4-kommunerne (ECO-nøgletal)... 6 Sammenhæng mellem vejenes tilstand og udgifterne... 6 Sammenhæng mellem vejudgifter og konkurrenceudsættelse... 8 Hitlisten: Køge i forhold til landets øvrige kommuner... 9 K5 benchmark på det tekniske områder Bilag 1: Fakta om data Bilag 2: Tabeller og figurer Side 1/15 Side 87

7 Dato Sagsnummer Dokumentnummer Sammenfatning Køge Kommune har oplevet nogle store udsving i perioden i de konterede vejudgifter, som skyldes forhold, der ikke har direkte relation til vejudgifterne. I forhold til K4-nøgletalsrapporten er følgende beløb derfor trukket ud: R2011 anlæg: 15,1 mio. kr. (Tilbagekøb af Køge Vejlys) R drift: 24 mio. kr. (Ekstraordinært vandafvandingsbidrag og fejlkonteret rengøring) B2014 8,4 mio. kr. (fejlkonterede udgifter til vintertjeneste) Udgifter til veje i Køge (kr.pr. indbygger) Køge har oplevet stigning i vejudgifterne dog med fald til og 2013 hhv og 1663 kr./indbygger. Udgifter til veje i Køge (kr. indbygger), K4-kommunerne, regionen og landet Køge ligger højt i hele perioden i sammenligning med K4-kommunerne, regions- og landsgennemsnittet.. Landet som gennemsnit ligger i 2007 og 2013 på hhv. 711 og 908, Region Sjælland på hhv. 798 og Udgifter til veje i Køge (kr. pr. indbygger) Kigges fremad mod 2015 forventes et fald i de samlede udgifter særligt anlægsudgifterne og 2015 på hhv og 1354 Driftsudgifter Køge Der er sket en række besparelser på Køge Kommunes driftsbudget til veje i perioden: I 2011 sparedes 5,2 mio. kr. I 2012 sparedes 8,6 mio. kr. I 2013 sparedes 10,6 mio. kr. I 2014 sparedes 11,1 mio. kr. I 2015 sparedes 14,1 mio. kr. Anlægsudgifter Køge Anlægsbudgettet har i perioden varieret meget og det kan vanskeliggøre generelle sammenligninger: 2008: 1,7 mio. kr. 2009: 4,5 mio. kr. 2010: 12,3 mio. kr. 2011: 35,4 mio. kr. 2012: 31,6 mio. kr. 2013: 25,2 mio. kr. 2014: 8,4 mio.kr. 2015: 1,8 mio. kr. Serviceniveau En undersøgelse af 60 kommuners vejbelægning (2011) viste, at Køge Kommunes veje var i relativ god stand, Det kan dog ikke statistisk påvises, at udgifter pr. indbygger eller udgifter pr. km vej hænger sammen med vejkvalitet. Efterfølgende tilstandsrapporter udarbejdet for Køge Kommune viser, at vejenes tilstand i Køge Kommune er forringet i perioden Konkurrence Køge har en relativ lav konkurrenceudsættelsesgrad (IKU) på 40% på området i sammenligning med andre kommuner. Det kan dog ikke statistisk påvises, at høj IKU giver lave udgifter pr. km vej Side 2/15 Side 88

8 Dato Sagsnummer Dokumentnummer Udgifter pr. indbygger i hele landet Køge Kommune ligger som nummer 7 (2013), hvis alle landets kommuner rangordnes efter samlede udgifter til veje pr. indbygger. Nogle af de udgiftsmæssigt nærliggende kommuner ligner os - andre ikke Udgifter pr. km. vej i hele landet Køge Kommune ligger som nummer 23 (2013), hvis alle landets kommuner rangordnes efter samlede udgifter til veje pr. km kommunal vej. De udgiftsmæssigt nærliggende kommuner er forstadskommuner/hovedstadsnære provinsbyer Vej i byzone og indbyggere pr. km vej En temabenchmark for K5-kommunerne fra 2011 viste, at Køge Kommune (og Roskilde) har relativ stor andel veje i byzone og relativt mange indbyggere pr. vej. Veje i byzoner er mere belastede, har oftere cykelstier og fortove og driver derfor flere udgifter til vedligeholdelse end veje i landzone. Køge har desuden relativ meget tung transport (til industrier og havnen) og er pendlerkommune Køge Kommune ligger højt, hvad angår samlede udgifter til vejområdet både sammenlignet med K4-kommunerne, Region Sjælland og hele landet. Der er sket en stigning i udgifterne frem til 2013, hvor udgifterne igen falder en tendens der går igen i budgetterne frem til Køge Kommune ligger trods den faldende tendens i slutningen af perioden stadig højt i sammenligningerne. Mulige forklaringer på Køges høje udgifter kunne være højt serviceniveau, relativt mange km vej især i byzone, lav effektivitet, relativt meget tung industri, samt trafik til havnen relativt mange pendlere relativt mange store anlægsprojekter, der belaster vejene. I rapporten påvises, at Køge i 2011 havde relativ god vejkvalitet, som dog er faldet gennem de senere år, relativt mange km vej i byzone og mange indbyggere pr. kilometer vej. Endvidere har Køge mange anlægsprojekter og en del tung industri og trafik til havnen, uden vi dog har et datagrundlag at sammenligne os med andre kommuner på. En relativ stor vejbelastning i kombination med en pæn vejstandard kan således til dels forklare Køges høje udgifter til området. Køge ligger dog højt fx i sammenligning med Roskilde, at det ikke alene kan være forklaringen på niveauforskellen. Som nævnt har Køge Kommune har en relativ lav konkurrenceudsættelsesgrad på området, og måske kunne øget konkurrenceudsættelse bidrage til øget effektivitet, men der er ikke en statistisk belæg for dette. Afslutningsvis bør nævnes, at kommunerne har vidt forskellig organisering og konteringspraksis på området, og et rigtigt godt datagrundlag er derfor ikke tilgængeligt på den korte bane. Side 3/15 Side 89

9 Dato Sagsnummer Dokumentnummer Baggrund Køge Kommune har et benchmarksamarbejde med Slagelse, Holbæk og Næstved kommuner K4-samarbejdet -, hvor der en gang om året udarbejdes en rapport, der sammenligner de fire kommuners udgifter til drift på alle betydelige aktivitetsområder. Her har det vist sig, at Køge Kommune ligger højt på udgifterne til administration, kultur og vejvæsen. Direktionen bad derfor om en nærmere redegørelse for udgiftsmønstret på disse områder for både drifts- og anlægsudgifter. Bemærk, at der i det følgende er fratrukket ekstraordinære udgifter for Køge Kommune 2011 og 2012, og tallene disse år derfor ikke er de samme som i K4-rapporten. Udvikling i vejudgifterne i Køge (Regnskabstal) Samlet set oplever vi stigning i de samlede udgifter til vejområdet i perioden Efter et fald i 2008 stiger udgifterne jævnt frem mod 2013 med et fald til Driftsudgifterne falder til 2008 og ligger herefter nogenlunde stabilt frem til 2012 med stigning til 2013 og 14. Samtidig er anlægsudgifterne jævnt stigende frem mod 2012, hvorefter der sker fald (se nedenstående figur og tabeller i bilag). Driftsudgifterne stiger blandt andet pga. af ændring af konteringspraksis Vedligeholdelse af færdselsbaner (15 mio.kr.) overflyttes fra anlæg til drift fra og med 2013 En række anlægsprojekter puljes (5,5 mio.kr.) og overflyttes fra anlæg til drift fra og med 2013 Modsatrettet er i perioden vedtaget budgetbesparelser på området. I 2011: 5,2 mio. kr., 2012: 8,6 og i ,6 mio. kr. (Se bilag) Anlægsudgifterne Stiger i 2011 og frem fordi der tilføres 9 mio. kr. til Vedligeholdelse af færdselsbaner mv. på baggrund rapport fra Vejdirektoratet Falder i 2013 falder svarende til stigningen i driftsudgifterne som følge af ændring af konteringspraksis i mio. kr. svarer ca. til 17 kr. pr. indbygger. Side 4/15 Side 90

10 kr. pr. indbygger kr. pr. indbygger Dato Sagsnummer Dokumentnummer Køge - udgifter til veje Drift+ anlæg Drift Anlæg Udvikling i vejudgifterne i Køge (Budgettal) Kigges lidt ud fremtiden (på budgettallene) forventes et fald i udgifterne frem til 2015 især på anlægsdelen. Fra knapt kr. pr. indbygger i B2013 til kr. i B2015. Det bemærkes, at regnskabsresultatet i både 13 og 14 ligger under budgettallene. Der er indlagt besparelser på 10,6; 11,1 og 14,1 mio. kr. Køge - udgifter til veje b13 b14 b15 Drift+ anlæg Drift Anlæg Side 5/15 Side 91

11 Dato Sagsnummer Dokumentnummer Køge sammenlignet med K4-kommunerne (ECO-nøgletal) Køge Kommune har i hele perioden ligget højt på udgifter til veje både opgjort pr. indbygger, men især pr. km vej. Sammenhæng mellem vejenes tilstand og udgifterne En årsag til Køge høje udgiftsniveau kunne være, at det valgte serviceniveau simpelt hen er højt. Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet har undersøgt 60 kommuners vejbelægning og offentliggjort resultatet i rapporten Belægningsindekset 2011 (2013), hvor 60 kommuners vejbelægning i 2011 er undersøgt og vurderet ud fra tre indeks: FI Funktionelt indeks er et samlet udtryk for det serviceniveau, vejbelægningen tilbyder trafikanterne og vejens naboer Side 6/15 Side 92

12 Dato Sagsnummer Dokumentnummer SI Strukturelt indeks er et samlet udtryk for vejkonstruktionens strukturelle tilstand. Dvs. et udtryk for, hvor god belægningen og de enkelte lag i vejens konstruktion er. Høj indeksværdi kan tolkes som høj kvalitet. Indeksværdierne for kommunerne er plottet i nedenstående diagrammer med udgifter i kr. pr. km. vej (gennemsnit af udgifterne fra ). Køge er markeret med en rød prik. Køge ligger med høje indeksværdier i både FI og SI og får rimeligt meget for pengene vi har høj vejkvalitet i sammenligning med de kommuner, der har et udgiftsniveau, der ligger tæt på Køge. På den anden side findes kommuner med samme vejkvalitet som Køge, der bruger væsentligt færre midler. Der kan dog ikke generelt påvises en signifikant sammenhæng mellem udgifterne pr. km vej, og hvor gode vejene er. 10 FI ,5 9 8,5 8 7,5 7 6,5 6 5,5 5 y = 3E-06x + 8,3198 R² = 0, Kr. pr. Km vej. SI y = 3E-06x + 7,7044 R² = 0, Kr. pr. Km vej. Side 7/15 Side 93

13 Dato Sagsnummer Dokumentnummer Køge Kommune har i flere omgange fået lavet en såkaldt skadesrapport af Vejdirektoratet, der også bedømmer vejenes tilstand. Jo tættere på 0 målingen er, desto bedre er vejenes tilstand. Der blev ved Hovedeftersynet af vejene i 2008/09 konstateret et samlet efterslæb på vedligeholdelse af vejene, som ville kunne løses ved en årlig bevilling på over 20 mio. kr. Som følge heraf blev der fra 2011 afsat 9 mio. kr. ekstra til dette område, hvorved budgettet kom op på 15 mio. kr. årligt. Der manglede imidlertid mere end 5 mio. kr. årligt, og vejenes tilstand er derfor yderligere forringet ved Hovedeftersynet i 2011/12 og senest i 2014/15. Det ses af nedenstående tabel, at Køges veje i starten af perioden er ganske fine, men i den sidste måling er dårligere stand, det gælder især lokalveje på landet. Det vil sige, at vejenes tilstand generelt er dårligere nu end da Belægningsindekset blev udarbejdet. Vejklasse Gns. SP Gns. SP Ultimo 2014 / primo 2015 Længde i m Trafikvej, gennemfart, land 0,43 1,02 1, Trafikvej, fordeling, land 1,14 1,17 2, Lokalvej, sekundær, land 1,08 1,91 3, Lokalvej, tertiær, land 1,48 1,69 5, Trafikvej, sekundær, by 0,78 1,27 1, Lokalvej, sekundær, by 1,5 1,78 1, Lokalvej, tertiær, by 1,5 1,19 1, Andet 1,36 1,95 Sammenhæng mellem vejudgifter og konkurrenceudsættelse En anden årsag til Køges høje udgiftsniveau kunne være, at Køge i lavere grad end andre kommuner har konkurrenceudsat området. Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU) viser, hvor stor en andel af de kommunale opgaver, der er konkurrenceudsat. Det vil sige summen af kommunernes brug af private leverandører i pct. i forhold til den del af kommunernes samlede opgaveløsning, der må varetages af private leverandører samt de områder, som har været i udbud og som er vundet af den kommunale leverandør. Side 8/15 Side 94

14 Dato Sagsnummer Dokumentnummer I den nedenstående er IKU plottet mod kommunernes udgifter pr. km vej. (Det bemærkes, at tallene er INKL. vintervedligeholdelse). Det ses, at der ikke er nogen signifikant sammenhæng mellem IKU og udgifter pr. km vej Køge Kommune ligger med en relativ lav IKU og kunne muligvis sænke sine udgifter ved større konkurrenceudsættelse IKU og udgifter pr. km. vej y = x R² = 0, ,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 Hitlisten: Køge i forhold til landets øvrige kommuner Udgifterne til veje er særdeles svære at sammenligne pga. vidt forskellige rammeforhold kommunerne imellem. Nedenstående er derfor vist de trekommuner, der ligger umiddelbart hhv. højere og lavere end Køge Kommune, hvis kommunerne rangordnes efter samlede udgifter til veje. Det bør nævnes, at nøgletallene svinger en del fra år til år så klyngen kan veksle en del mellem årene. Kr. pr. indbygger i alt Vallensbæk Ishøj Læsø Dragør Køge Albertslund Assens Side 9/15 Side 95

15 Dato Sagsnummer Dokumentnummer Køge har i 2013 landets 7. højeste udgifter pr. indbygger. Det skal nævnes, at blandt kommuner, der ligger højere end Køge, er Samsø og Læsø, der må siges at have så særartede forhold, at de næppe kan sammenlignes med almindelige kommuner. Kr. pr. km vej i alt Egedal Allerød Halsnæs Køge Roskilde Solrød Ballerup Kigger man på kr. pr. km vej har Køge landets 23. højeste udgifter pr. km. vej og ligger dermed på linje med en række forstads-/hovedstadsnære kommuner og Halsnæs, der dog ser ud til at have et ekstraordinært stort forbrug i K5 benchmark på det tekniske områder 2011 I 2011 gennemførte K5-kommunerne (K4 + Roskilde) en tema-benchmark på det tekniske område. Konklusionen her var, at - det valgte serviceniveau på veje bestemmer udgiftsniveauet, da områderne ikke er lovbundne - organisering og graden af effektivitet på driftsområderne påvirker også udgifterne, men i langt mindre grad end valg af serviceniveau - en aftale kommunerne imellem om mere ensartet registrering på områderne vil give bedre mulighed for at lære af hinanden Det konkluderedes endvidere, at der er markante forskelle på udgifter pr. km vej, og den primære forklaring skal søges i forskelle i befolkningstæthed og valgt serviceniveau. Køge har den højeste udgift til vejvedligeholdelse målt i kr. pr. km vej og den næsthøjeste udgift målt pr. indbygger. Benchmarkrapporten tager afsæt i driftsudgifter alene. Det anføres, at henholdsvis 44 % og 55 % af vejene i Køge og Roskilde beliggende i byzone, og der er i disse kommuner langt flere indbyggere pr. kilometer vej. Det antages at være ensbetydende med, at der er langt flere indbyggere, der bruger vejene, og at der derfor er en væsentlig forskel på belastningen af vejene i de enkelte kommuner. Behovet for eksempelvis Side 10/15 Side 96

16 Dato Sagsnummer Dokumentnummer renholdelse og tømning af papirkurve antages at være væsentligt større i kommuner med mange indbyggere pr. kilometer vej. Side 11/15 Side 97

17 Dato Sagsnummer Dokumentnummer Bilag 1: Fakta om data I notatet er anvendt udgifterne til veje pr. indbygger for K4 kommunerne, region Sjælland og hele landet. Regnskabstallene er dranst 1 og 3 på følgende funktioner Fælles formål, Arbejder for fremmed regning, Driftsbygninger og pladser, Vejvedligeholdelse m.v Belægninger m.v. Tallene er opgjort pr. indbygger og pr. km kommunal vej for at kunne sammenlignes på tværs af kommuner. Regnskabs- og indbyggertal er fundet på statistikbanken.dk, mens tallene for km vej er fundet på Vejdirektoratets hjemmeside. Det har kun været muligt at finde tal for vej i et brugbart format tilbage til 2009 derfor er her ikke regnskabstal tilbage til før. Vejenes tilstand er fundet i rapporten Belægningsindekset 2011 af Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet (2013), hvor 60 kommuners vejbelægning i 2011 er undersøgt. Datakvaliteten lader til at være høj da kommuner, hvor det ikke er tilstrækkelig stor andel af vejnettet der er med i opgørelsen er udeladt for de enkelte indeks. Tallene er plottet med kommunernes regnskabstal jf. ovenstående. Der er anvendt et gennemsnit af regnskabstal: For opgørelse pr. indbygger , for opgørelse pr. km vej idet det forudsættes, at vejenes tilstand ikke er et produkt af et enkelt års indsats. Det har ikke været muligt at fremskaffe tal længere tilbage. Det bemærkes, at IKU indikatoren er på hovedfunktion 2.28 kommunale veje, og at vintervedligehold er med i denne. FI Funktionelt indeks er et samlet udtryk for det serviceniveau, vejbelægningen tilbyder trafikanterne og vejens naboer. Det kan være med henblik på kørselskomfort, sikkerhed, støj, æstetik, slitage på køretøjerne. En dårlig funktionel tilstand kan være forårsaget af en dårlig strukturel tilstand eller af klima, trafikslid og opgravninger. FI angives på en skala fra 0 (kritisk) til 10 (perfekt) og beregnes (som SI) på baggrund af oplysninger fra de eksisterende, systematiske hoved-eftersyn af vejene i kommunerne. SI Strukturelt indeks er et samlet udtryk for vejkonstruktionens strukturelle tilstand. Dvs. et udtryk for, hvor god belægningen og de enkelte lag i vejens konstruktion er til at modstå de kræfter, der forårsages af trafikbelastninger. Den strukturelle tilstand kan også udtrykkes som den bæreevnemæssige tilstand eller holdbarhed. En dårlig strukturel tilstand øger risikoen for, at skader opstår efter et lille antal trafik-belastninger. SI angi- Side 12/15 Side 98

18 Dato Sagsnummer Dokumentnummer ves på en skala fra 0 (kritisk) til 10 (perfekt) og beregnes på grundlag af de eksisterende, systematiske hovedeftersyn af vejene i kommunerne, idet kun de væsentligste skadestyper indgår. Bilag 2: Tabeller og figurer Kr. pr. indb. til veje i alt, årets priser Køge Holbæk Næstved Slagelse Region Sjælland Hele landet Kr. pr. indb. til veje, årets priser, drift Køge Holbæk Næstved Slagelse Region Sjælland Hele landet Kr. pr. indb. til veje, årets priser, anlæg Køge Holbæk Næstved Slagelse Region Sjælland Hele landet Side 13/15 Side 99

19 Dato Sagsnummer Dokumentnummer Kr. pr. km vej, årets priser, i alt Køge Holbæk Næstved Slagelse Region Sjælland Hele landet Kr. pr. km. vej, årets priser, drift Køge Holbæk Næstved Slagelse Region Sjælland Hele landet Kr. pr. km. vej, årets priser, anlæg Køge Holbæk Næstved Slagelse Region Sjælland Hele landet Side 14/15 Side 100

20 Dato Sagsnummer Dokumentnummer Køge Kommune, 1000 kr. til veje, Regnskab, årets priser Drift Anlæg Drift+anlæg Køge Kommune, 1000 kr. til veje, Budget, 2014-priser kr. b13 b14 b15 Drift Anlæg Drift+anlæg Side 15/15 Side 101

21 86. Anlægsinvesteringsplan til orientering Indstilling Direktionen indstiller til Ejendoms- og Driftsudvalget, at udvalget tager anlægsplanen for til efterretning. Baggrund og vurdering I henhold til "budgetvejledningen " har Direktionen udarbejdet et administrativt oplæg til anlægsplan for for skattefinansierede serviceanlæg, vedligeholdelsesudgifter, ældreboliger og øvrige anlæg indenfor de politisk besluttede anlægsrammer. Det administrative oplæg tager udgangspunkt i den vedtagne anlægsplan for Det endelige oplæg til den 10-årige anlægsplan vil blive udsendt sammen med 1. behandlingsmaterialet til budgettet. Bruttuanlægsramme i 2016 PL: I kr. i 2016 PL Bruttoanlægsramme Forhøjelse af anlægsramme finansieret af indtægter vedr. Parkeringsstrategi Bruttoanlægsramme i alt* Nettoanlægsramme for ældreboliger og sociale institutioner (netto) Øvrige anlæg (Nettoanlægsramme for jorddepotet, lånefinansieret) Indtægter fra jordforsyningen I forhold til budget er anlægsrammen nedsat med 10 mio. kr. i hver af årene , fordelt på 7 mio. kr. på skattefinansierede serviceanlæg og 3 mio. kr. på vedligeholdelsesudgifter. Det kan ses i sammenhæng med, at regeringen har tilkendegivet, at den i 2016 og de efterfølgende år gradvist vil tilstræbe at reducere de offentlige anlægsinvesteringer, herunder i kommunerne. Det er således forventningen, at kommunernes anlægsramme i en økonomiaftale for 2016 vil blive reduceret i forhold til de 17,5 mia. kr., der er gældende for I det administrative oplæg til anlægsplanen er der korrigeret for ændring af masterplanen for plejeboliger, ændrede forudsætninger for allerede vedtagne anlæg samt PL fremskrevet til 2016 niveau. Der er indsat en note, der viser, hvor planen er ændret i forhold til det vedtagne budget for I det vedlagte bilag, er der en kolonne for "vedtaget" til sammenligning med "nyt forslag", så det er muligt at sammenligne det vedtagne budget fra med det nye administrative forslag. Nye serviceanlæg er ikke indarbejdet i Direktionens oplæg. Byrådet kan som en del af de politiske forhandlinger ændre i administrationens oplæg samt indarbejde nye serviceanlæg. Der forventes ikke overskud fra jordforsyningen i budgetperioden - ud over det allerede budgetterede. Direktionen er bekendt med følgende ønsker: - modernisering af skoler, herunder indeklimaforhold - pædagogiske uderum Side 102

22 - sammenlægning af 3 daginstitutioner og ny daginstitution på Søndre Havn - kommunehus i Campus Køge - renovering af Køge Svømmeland - Idrætshus i Lellinge - ny bygning på Pilebækgaard - klimatilpasning - støjafskærmning langs Ringvejen - trafikafvikling langs Egedesvej - +way på linje 101A - fremtidssikring af Rådhuset -udskiftning af nøglesystem på plejeområdet Økonomi Ingen yderligere bemærkninger. Bilag 10-årig anlægsinvesteringsplan, Fagudvalg, pdf Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Direktionen : :00 Til orientering Direktionen Kultur- og Idrætsudvalget : :00 Til orientering Direktionen Social- og Sundhedsudvalget : :30 Til orientering Direktionen Børneudvalget : :00 Til orientering Direktionen Skoleudvalget : :00 Til orientering Direktionen Teknik- og Miljøudvalget : :00 Til orientering Direktionen Erhvervs- og Til : :00 Arbejdsmarkedsudvalget orientering Direktionen Ejendoms- og Driftsudvalget : :00 Til orientering Direktionen Sagsnr Beslutning Taget til efterretning. Side 103

23 86 10-ÅRIG ANLÆGSINVESTERINGSPLAN, FAGUDVALG, PDF

24 Budget i kr. i pris Skattefinansierede serviceanlæg Note Vedtaget 2016 Nyt forslag 2016 Vedtaget 2017 Nyt forslag 2017 Vedtaget 2018 Nyt forslag 2018 Vedtaget 2019 Nyt forslag ØU 201 Tunnel ved Ivar Huitfeldsvej ØU 501 Nedrivning på Sdr. Havn jf. Køge Kyst aftale BU 502 Ændring af børnehaven Alkereden til aldersintegreret institution KIU 502 D Genopretning af udearealer ved Køge Marina, selvejende haller og klubhuse TMU 01 Køge Vejlys - investeringer TMU 03 Køge Vejlys - Lovpligtig opgraderinger TMU 04 Realisering af trafik- og miljøplanen og cykelstier TMU 05 Forlægning af Lyngvej, Campus og lyskryds v. nordhøj TMU 06 Værftsvej, parkering og busdepot TMU 08 Køge Kyst - parkeringsstrategi for Køge bymidte TMU 09 Køge Kyst - infrastruktur TMU 09A Køge Kyst - infrastruktur - nødvendige følgearbejder Østre Banevej TMU10 Tilslutningsanlæg til statslige anlægsprojekter (Køge Nord) TMU 10A Nødvendige følgearbejder til tilslutningsanlæg til statslige anlægsprojekter (Køge Nord) TMU 11 Pulje til afledte trafikanlæg, Hovedsygehus (Stensbjergvej) TMU 11A Nødvendige følgearbejder til afledte trafikanlæg, Hovedsygehus (Stensbjergvej) TMU 23 Køge vejlys - vedligeholdelse TMU 45 Renovering af broer TMU 101 Ramper Vemmedrup - Anlæg TMU 201 Trafiksikkerhedspulje TMU 202 Cykelstipulje TMU 203 Udvikling af mindre byer EDU 09 Køge Rådhus - Samlet administration EDU 19 Erstatningsbyggeri for dagcenter Blumesvej EDU 21 Etablering af centraliseret genoptræningscenter på 2500 m² EDU 24 Etablering af daghjem EDU 25 Ombygning af Møllebo EDU 28 Rishøj Boldklub - Erstatningsbyggeri af omklædningsrum og klublokaler EDU 29 Erstatningsbyggeri - Herfølge Boldklubs Amatørafdelings omklædningsfaciliteter EDU 30 Erstatningsbyggeri svømmehal i Herfølge EDU 32 Kulturhus - sal og event EDU 32A Forventede ekstraomkostninger til Kulturhus Skattefinansierede serviceanlæg - Udgifter Vedligeholdelsesudgifter EDU 01 Genopretning af kommunens ejendomme EDU 201 Genopretning af hallerne Vedligeholdelsesudgifter - i alt Ældreboliger (delvist lånefinansierede) 8 EDU13 Etablering af 30 nye aflastningsboliger EDU13A Etablering af 30 nye aflastningsboliger, Velfærdsforanstaltninger (Stødabsorberende gulv og håndvaske) Side 104

25 EDU 14A Plejeboliger Køge Nord, etape 1: Etablering af 32 nye plejeboliger plus 390 m² serviceareal EDU 14B Plejeboliger Køge Nord, etape 2: Etablering af 31 nye plejeboliger plus 300 m² serviceareal. EDU 14C Plejeboliger Køge Nord, etape 3: Etablering af 30 nye plejeboliger i EDU 15 Ombygning af ældrecenter Nørremarken - 51 boliger bliver til EDU 16 Erstatningsbyggeri for Agerbækhuse og Føllehavegård (45 boliger) EDU 17 Erstatningsbyggeri for Pedersvænge (ombygning af Agerbækhuse til boliger) EDU 18 Erstatningsbyggeri for Lyngtoften (28 boliger) EDU 14 Plejeboliger Køge Nord, Etablering af 32 (etape 1) og 31 (etape 2) nye plejeboliger plus 850 m² serviceareal (fase 1) Ældreboliger (delvist lånefinansierede) - i alt Jordforsyning - Udgifter EDU 50 Jordforsyning byggemodning - boligformål ØU 51 Jordforsyning strategiske opkøb EDU 53 Jordforsyning byggemodning - erhvervsformål (STC) Jordforsyning - Udgifter - i alt Jordforsyning - Indtægter ØU 52 Jordforsyning salgsindtægter - boligformål ØU 55 Jordforsyning salgsindtægter - erhvervsformål Jordforsyning - Ind. - i alt Andre 3 - Jorddepot ØU 10 Køge Jorddepot Jorddepot - i alt Andre 4 - Energispareprojekter EDU 99 Energispareprojekter Energispareprojekt - i alt Totaler for skattefinansierede anlægsudgifter Grp 1 - Brutto er lig Netto pga. ingen finansiering eller lån Grp 2 - Brutto er lig Netto pga. ingen finansiering eller lån Andre 1 - Jordforsyning - Udg. - i alt Andre 4 - Energispareprojekt - i alt Anlægsudgifter servicearealer Samlede anlægsudgifter - skattefinansierede Forventet ramme Mer-/mindreforbrug i forhold til rammen Side 105 Noter 1) Nødvendig/byrådsbeslutning maj ) Fremrykket til 2016, tilpasset tidsplan fra BaneDanmark 3) Udskudt, tilpasset tidsplan fra BaneDanmark 4) Opstart fremrykket. Rådighedsbeløb er lånt fra andet projekt 5) Rådhedsbeløb er lånt til andre projekter 6) Omfordeling af arealer efter revisionsbemærkning 7) Tilpasses rammen løbende 8) Tilpasset masterplan for plejeboliger

26 Side 106

27 Side 107

28 87. Orientering om effektiviseringsforslag Indstilling Direktionen indstiller, at Ejendoms- og Driftsudvalget tager de præsenterede effektiviseringsforslag til budget til orientering. Baggrund og vurdering I henhold til den vedtagne budgetvejledning skal der indarbejdes effektiviseringer for i alt 13 mio. kr. årligt i budgetforslaget Heraf skal der foretages effektiviseringer på serviceområderne med undtagelse af Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget for samlet 8 mio. kr. og 5 mio. kr. på indkomstoverførslerne under Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget. Ejendoms- og Driftsudvalgets andel heraf udgør -0,532 mio. kr. årligt. Teknik- og Miljøforvaltningen præsenterer på den baggrund Ejendoms- og Driftsudvalget for nedenstående effektviseringsforslag. Forslag EDU01 Overskrift og beskrivelse Synergieffekt ved sammenlægning af ETK og Ejendomscentret mv Efter orientering i fagudvalgene fremsender direktionen det samlede overblik over effektiviseringerne til Økonomiudvalgets behandling den 9. juni og i Byrådet den 16. juni 2015 på åben dagsorden. Direktionen anbefaler på den baggrund, at Ejendoms- og Driftsudvalget tager de præsenterede effektiviseringsforslag til orientering. Økonomi Der henvises til ovenfor. Bilag Bilag 1 - Oversigt over effektiviseringsforslag docx Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Direktionen : :00 Til behandling Fælles- og Kultur Kultur- og Idrætsudvalget : :00 Til orientering Fælles- og Kultur Social- og Sundhedsudvalget : :30 Til Social- og orientering Sundhed Børneudvalget : :00 Til orientering Børneudvalget Skoleudvalget : :00 Til orientering Skoleudvalget Teknik- og Miljøudvalget : :00 Til orientering Fælles- og Kultur Erhvervs- og Til : :00 Arbejdsmarkedsudvalget orientering Fælles- og Kultur Ejendoms- og Driftsudvalget : :00 Til orientering Fælles- og Kultur Sagsnr Side 108

29 Beslutning Taget til efterretning. Side 109

30 87 BILAG 1 - OVERSIGT OVER EFFEKTIVISERINGSFORSLAG DOCX

31 Bilag 1: Oversigt over effektiviseringsforslag Forslag Overskrift og beskrivelse ØU O1 Indkøbsbesparelser: Der indhentes indkøbsbesparelser i henhold til udbudsplanen for ØU O2 Udbud forsikringsmægling: Indkøbsbesparelse på udbud af forsikringsmægling ØU O3 RUC PH.d: Samarbejde med en PH.D studerende fra RUC. Det anbefales, at projektet nedlægges ØU O4 Tjenestemandspensioner: Besparelse på Tjenestemandspensioner ØU O5 Barselspulje: Reduktion af Barselspuljen ØU O6 Digitaliseringsgevinster: Digitaliseringsgevinster på tværs af udvalg ØU i alt SSU O1 Velfærdsteknologi: Forvaltningen vil øge anvendelse af velfærdsteknologi i forhold til borgere i eget hjem SSU O2 Det specialiserede socialområde: Forvaltningen vil effektiviserer på det specialiserede socialområde ved gennemgang af tilbud og priser mhp. bedre udnyttelse af ressourcerne på specialområdet SSU O3 SSU O4 SSU O5 Vagt- og ruteplanlægning: Effektivisering af vagt- og ruteplanlægning, mødetider og arbejdslængde i hjemmeplejen og servicekorpset. Effektivisering af vagtplanlægning: Effektivisering af vagtplanlægningen i boformerne. Sparede udgifter til bleer og katetre.: Effekt af kontinensklinikken i form af sparede udgifter til bl.a. bleer og katetre SSU O6 Reduktion af administration m.v.: Der reduceres i udgifter til ledelse, planlægning og øvrige mindre driftsudgifter i staben, hjemmevejledning og væresteder SSU O7 Effektivisering på udskiftning af nøglecylindre: Kommunen anvender i dag to leverandører til nøglecylindere. Der kan spares kr. ved anvendelse af billigste leverandør SSU i alt TMU O1 Slidlag: Der gennemføres et nyt 4-årigt udbud på slidlag TMU i alt BU O1 BU O2 BU O3 Dagtilbudsområdet - område-ledelse : Ændring af områdestrukturen fra 6 til 5 områder Dagtilbudsområdet: Nedlæggelse af 3 lederstillinger (fuld årsvirkning ved lukning af inst. i 2015) Midler til åbning i sommerferien: Mindreforbrug i forbindelse med faldende børnetal/efterspørgsel BU O4 Lønpulje: Forventet mindre behov for dækning af fratrædelsesgodtgørelse/feriepenge i fm. afskedigelser begrundet faldende børnetal BU O5 Foranstaltn. for børn og unge: Nedskrivning af forebyggelsespuljen Side 110

32 BU i alt SU O1 Centrale vikarkonto: Reduktion af skolernes centrale vikarkonto SU O2 Samlæsning af specialklasser: Samlæsning af 9. og 10. specialklasse på Herfølge Skole SU O3 Centrale vikarkonto: Reduktion af SFOernes centrale vikarkonto SU O4 Diverse mindre poster: Diverse mindre budgetposter på skoleområdets fællesbudgetter, der ikke - eller ikke fuldt ud - anvendes til det angivne formål SU i alt KIU O1 Effektivisering af drift på selvejende idrætshaller: Driftstilskud til selvejende haller reduceres - det er op til hallerne, hvordan effektiviseringen implementeres KIU O2 Effektivisering af indkøb af biblioteksmaterialer og bibliotekssystem: Effektivisering af indkøb af biblioteksmaterialer og bibliotekssystem. Besparelsen forventes opnået via udbud inden for indkøb af biblioteksmaterialer og bibliotekssystem KIU O3 Effektivisering af forbrug til strategiarbejde: KIU's strategiarbejde er ved at være afsluttet, hvorfor en central pulje anvendt hertil reduceres KIU i alt EDU O1 Synergieffekt ved sammenlægning af ETK og Ejendomscentret mv.: Synergieffekt ved sammenlægning af ETK og Ejendomscentret mv EDU i alt EAU O1 Screeningsmodel på Integrationsområdet: Der indføres en screeningsmodel på Integrationsområdet, der skal sikre en mere målrettet indsats frem mod selvforsørgelse EAU O2 Investeringsmodel på kontanthjælpsområdet: Der indføres en lignende model inden for kontanthjælpsområdet i stil med den under integrationsområdet EAU O3 Omlægning af arbejdsmarkedsforanstaltningerne: Det er hensigten at effektivisere hele aktiveringsindsatsen og have større fokus på effekten af indsatsen EAU i alt Effektiviseringsforslag i alt Side 111

33 88. Undersøgelse af mulighed for ændret opgavefordeling mellem Kultur- og Idrætsudvalget og Ejendoms- og Driftsudvalget Indstilling Teknik- og Miljøforvaltningen og Fælles- og Kulturforvaltningen indstiller til Ejendomsog Driftsudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget, at 1. Teknik- og Miljøforvaltningen igangsætter et arbejde med at undersøge konsekvenserne af en overdragelse af Kultur- og Idrætsudvalgets grønne driftsog vedligeholdelsesopgaver til Ejendoms- og Driftsudvalget 2. Teknik- og Miljøforvaltningen efterfølgende fremlægger forslag til beslutning i Ejendoms- og Driftsudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget Baggrund og vurdering På baggrund af et politisk ønske om at undersøge konsekvensen af samling af driften af kommunens udearealer under Ejendoms - og Driftsudvalget, vil Teknik- og Miljøforvaltningen påbegynde et arbejde med at undersøge konsekvensen af en overflytning af det politiske ansvar for driften af de kommunale udearealer, der i dag hører under Kultur- og Idrætsudvalget. Undersøgelsen vil omfatte de budgetområder, som vedrører driften af grønne områder på stadions, strande og søer, arealer ved ubemandede klubhuse og selvejende haller samt drift af kolonihaveområder. Forvaltningen undersøger konsekvenserne af overflytningen med henblik på evt. at kunne overføre hovedparten af budgettet pr. 1. januar Det samlede budget for området udgør udgifter for 9,3 mio. kr. og indtægter for 0,8 mio. kr. Indtægterne stammer fra udlejning af kolonihaver. Undersøgelsen vil tage udgangspunkt i, at Kultur- og Idrætsudvalget fortsat råder over midler til mindre fornyelser og nyanlæg. Midler som kan imødekomme foreningslivets ønsker til mindre fornyelser og istandsættelser, mens større nyanlæg fortsat finansieres over anlægsbudgettet. Forvaltningen vil ligeledes undersøge konsekvensen af en overførsel af det administrative ansvar for de grønne driftsopgaver fra forvaltningens afdeling for Anlæg til forvaltningens afdeling for Ejendomme Teknik Køge (ETK). ETK varetager i dag driften af de nævnte områder, idet ETK har vundet de udbud, der har været udbudt i licitation indenfor de berørte områder. Økonomi Der henvises til ovenfor. Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Ejendoms- og Driftsudvalget : :00 Til behandling Anlæg Sagsnr Beslutning Godkendt. Side 112

34 89. Budgetstatus for maj 2015 for Ejendoms- og Driftsudvalgets område Indstilling Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Ejendoms- og Driftsudvalget tager orienteringen om budgetstatus for maj 2015 til efterretning. Baggrund og vurdering Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejder hver måned en status over økonomien for Ejendoms- og Driftsudvalget, når bogføringen er lukket for måneden. Økonomi Opfølgning for maj 2015 udleveres på mødet. Bilag Notat til månedsopfølgning april 2015 Notat til månedsopfølgning maj 2015 Opfølgning april EDU Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Ejendoms- og Driftsudvalget : :00 Til behandling Sekretariatet Sagsnr Beslutning Bilag for maj 2015 udleveret. Mindreudgift til varme på ca. 3 mio. kr. kan anvendes til de i bilag 2 nævnte formål. Sagen i øvrigt taget til efterretning. Side 113

35 89 NOTAT TIL MÅNEDSOPFØLGNING APRIL 2015

36 Notat / Indstilling ifb. med månedsopfølgning april 2015 EDU Samlet ramme under EDU er ændret med kr Posten Skatter og afgifter er ændret i april-opfølgningen, da budget til ejendomsskat på Teaterbygningen, nu er tilgået ETK og dermed påvirker forbrugsprocenten positivt 2. ØR i overblik: 1. Varme-/brændselsudgift nedskrives med... kr Besparelser på vejsalt... kr Vintervedligeholdelse nedskrives med... kr Lønmidler nedskrives med... kr Driftsmidler til Arbejdsskadeforeningen opskrives med... kr Pulje til integrerede inst. nedskrives med... kr Som følge af energispareprojekter nedskrives med... kr Nedskrivning af EDU-budget i alt kr Kommende / varslede budgetændringer: I forbindelse med overflytning af tidligere driftsopgaver på de grønne områder til EDU fra TMU, foretages en budgetneutral omplacering til EDU fra TMU på i alt kr. for 2015 og for de efterfølgende år på i alt kr. Bevillingen indarbejdes i Budget Der foretages en budgetneutral omplacering i 2015 af budget for rengøring i forbindelse med at rengøringsopgaven løses i Ejendomme Teknik Køge fremadrettet. Kommunens lønbudget er fremskrevet med det lønskøn, som KL meldte ud i Det viser sig nu, at dette skøn var for højt, da de aftalte lønstigninger for 2015 bliver 0,62 procentpoint lavere end forventet på daværende tidspunkt. Den samlede reduktion vil udgøre godt 10 mio. kr. Endelig reduktion for EDU er ikke udmeldt/besluttet endnu. Sagen kommer til drøftelse i Økonomiudvalget den 19. maj og til endelig beslutning i Byrådet den 26. maj. Hvis Byrådet godkender forslaget, vil det betyde, at alle budgetansvarliges lønbudgetter tilpasses. Side 114

37 89 NOTAT TIL MÅNEDSOPFØLGNING MAJ 2015

38 Notat / Indstilling ifb. med månedsopfølgning maj 2015 EDU Teknik- og miljøforvaltningen (ETK) indstiller, at eventuelt mindreforbrug på varmemidler anvendes til kvalitetsløft, energibesparede tiltag og nødvendig renovering. Det vurderes at varmeforbruget for 2015 bliver omkring 3 mio. kr. mindre end det korrigerede budget på 20 mio. kr. ETK vil på denne baggrund gennemføre nedenstående tiltag, som vil medvirke til yderligere reducering af energiforbrug i vore bygninger i Køge kommune, samt fastholde og forskønne kommunes samlede ejendomskapital. Samtidig forbedres forskellige arbejdsgange i daginstitutionerne omkring vedligehold af udearealer ETK vil fastholde en buffer på 1 mio. kr. som overføres til nødvendig renovering, når vi har overblik over efteråret varmeforbrug. Energibesparende tiltag kr Renovering af klimaskærm Borup Bibliotek Renovering af spejderhuse Renovering af idrætsforeningslokaler Renovering af biblioteker Renovering af musikskolen Nødvendig renovering kr Renovering af spejderhuse Renovering af idrætsforeningslokaler Renovering af biblioteker Renovering af musikskolen Nye sternplader på Kirstinedalskolen Ny gulvbelægning på Sct. Nikolai skolen 11 nye klasselokale-døre på Skovboskolen Kvalitetsløft kr Afgrænsning mellem forskellige belægninger i daginstitutioner Nye gyngestativer i stedet for de rådnede og faldefærdige Ovenstående udskiftes naturligvis til vedligeholdelsesfrie materialer. Belægningsarbejder Nye cykelstativer på Søndre skole Nye lofter på 9 toiletter på Sct. Nikolai skole Side 115

39 89 OPFØLGNING APRIL EDU

40 Oversigt over samlet forbrug i tal og procent Opr. budget Korrigeret budget 2015 i kr. Forbrugsprocent Samlet forbrug Forbrug ultimo april Oversigt over forbrug i procent Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec % over året Beregnet procentfordeling i % Indvendig vedligeholdelse (IV) Udvendig vedligeholdelse (UV) Vedligeholdelse af udenomsarealer (VU) Skatter og afgifter (SA) Vand Renovation Personale Rengøring Forbrug på diverse it, adm udgifter m.v. ; Huslejebetalinger Tilskud til vedligehold og rengøring af div. foreninger og klubber Drift og vedligehold af maskiner og materiel herunder inventar og IT-udstyr Budget/Forbrug i alt for ovenstående tabel El Varme Budget/Forbrug i alt for ovenstående tabeller Oprindelig budget 2015 Korrigeret budget 2015 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec ETK - Entreprenør ETK - vintertjenesten Budget/Forbrug i alt for ETK % over året Budget i alt for nedenstående område Oprindelig budget 2015 Korrigeret budget 2015 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec % over året Forundersøgelser tidligere anlægsprojekt Særlig Rådgiverkonto Energimærkeordning (EMO) Tilpasning pga. folkeskolereform samt etablering af lærerarbejdspladser Budget i alt for nedenstående område Oprindelig budget 2015 Korrigeret budget 2015 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec % over året Rådhus Jordforsyning ejendomme Jordforsyning bygninger Anlæg - forbrug i procent Oprindelig budget 2015 Korrigeret budget 2015 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec % over året Energispareprojekter Genopretning Side 116

41 plejeboliger i Køge Nord - Anlægsbevilling Indstilling Teknik - og Miljøforvaltningen indstiller til Ejendoms- og Driftsudvalg, Økonomiudvalg og Byråd, at 1. der i Køge Nord opføres et plejecenter med 63 boliger 2. opførelsen sker i 2 etaper, således at 1. etape indeholder 32 boliger med tilhørende servicearealer 3. der gives en anlægsbevilling for 32 boliger på 63,2 mio. kr. for boligarealet, idet den oprindelige anlægsbevilling reduceres fra 117,6 mio. kr. 4. der gives en anlægsbevilling på 12,15 mio. kr. for servicearealet, idet den oprindelige anlægsbevilling reduceres fra 19,15 mio. kr. 5. der gives en anlægsbevilling på en indtægt på -1,28 mio. kr., idet den oprindelige anlægsbevilling reduceres fra -2,52 mio. kr. Baggrund og vurdering Med hensyn til behovet for etablering af plejeboliger henvises til pkt. 233 på Økonomiudvalgets møde af 12. maj Der henvises endvidere til notat af 11. maj 2015 med kortbilag og tidsplan. Økonomi Såfremt indstillingen godkendes, vil de oprindelige anlægsbevillinger blive tilpasset, således at de svarer til 32 boliger for 1. etape. Tilpasningen betyder, at den oprindelige anlægsbevilling reduceres fra 117,6 mio. kr. til 63,2 mio. kr., mens servicearealets anlægsbevilling reduceres fra 19,15 mio. kr. til 12,15 mio. kr., og anlægsbevillingen til indtægter vedr. tilskud reduceres fra -2,52 mio. kr. til -1,28 mio. kr. Beløbene indgår i forslag til Anlægs- og Investeringsplanen. Økonomisk Afdeling bemærker, at der søges 3 anlægsbevillinger, således de tilpasses 32 boliger i 1. etape. Der søges en anlægsbevilling på 63,2 mio. kr. til boligdelen, 12,15 mio. kr. til servicearealer samt indtægter på -1,28 mio. kr. vedr. tilskud. Den budgetterede kassebeholdning vil ikke blive påvirket, da der er afsat rådighedsbeløb i budgettet samt anlægs- og investeringsplanen for Bilag Overordnet tidsplan Kortbilag Notat vedr mulig placering af plejecenter i Køge Nord, Ølsemagle by Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Ejendoms- og Driftsudvalget : :00 Til behandling Anlæg Sagsnr Beslutning Anbefales. Etape 2 og 3 forudsættes udbudt i fagentreprise. Side 117

42 90 OVERORDNET TIDSPLAN

43 Side 118

44 90 KORTBILAG

45 Side 119