Buskelundskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11

Transkript

1 Kvalitetsrapport for Buskelundskolen, skoleåret 00/ Buskelundskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 00/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 00/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet med Den gode skole i Silkeborg. Skolens vurdering af kvaliteten i arbejdet er udtrykt i udfyldelsen af et antal dialogspind, omfattende Silkeborg Kommunes skolepolitik, og i skolens vurdering af arbejdet på en række andre områder. Silkeborg Byråd har det politiske ansvar for kommunens folkeskoler, og skolens kvalitetsrapport er et vigtigt redskab for Byrådet i varetagelsen af sit lovpligtige tilsyn. Silkeborg Byråd vægter kvalitet og dialog højt. Kvalitetsrapporten og dens Dialogspind er et væsentligt udgangspunkt for dialogen mellem Børne- og Ungeudvalget, Skoleafdelingen og skolerne om skoleudvikling på kommunens skoler og i skolevæsenet. Kvalitetsrapporten danner baggrund for udvikling på skoleområdet. Samtlige oplysninger om skolen findes på hjemmesiden, Væsentligt for udvikling i 00/ Implementeringen af Nye Fællesskaber har været det altoverskyggende tema i skolens udvikling. Skabelsen af en helt ny måde at forstå skolens opgave og opbygning på, har præget alle møder i personale-, ledelses- og bestyrelsesregi. Det har været en spændende og også udfordrende proces at få alle inddraget i processen. Der har været mange beslutninger, der skulle træffes og her har samarbejdet mellem ledelse, bestyrelse og personalegruppen været et yderst vigtigt omdrejningspunkt. Den gode proces Engagement og ejerskab i hele personalegruppen har været et omdrejningspunkt for hele forløbet og dette er fastholdt i vores beslutning om den gode proces. MED har været tovholder i dette og ligeledes har arbejdet i pædagogisk udvalg, teamkoordinatorgruppen og i forretningsudvalget været præget af dette. De store besparelser med personalereduktionerne påvirkede organisationen kraftigt, men på grund af den meningsfulde opgave med at skabe de fremtidige rammer for Nye Fællesskaber forløb besparelsesprocessen efter omstændighederne positivt.

2 Kvalitetsrapport for Buskelundskolen, skoleåret 00/ Stormøder for forældre Også i dette skoleår blev der afholdt stormøder. Succesen fra året før blev fulgt op med et stormøde II i efteråret med konkretisering af visionen og orientering af forældrene om de aldersblandede hjemmegrupper til erstatning for de kendte klasser. Her blev der også nedsat arbejdsgrupper omkring flere forskellige temaer især i forhold til forældresamarbejdet. Endelig blev der afholdt stormøde III i april 0, hvor rigtigt mange forældre også mødte frem og hørte om alle beslutningerne vedr. mål, indhold og organisering af Nye Fællesskaber, der var skabt i vinterens arbejde i samarbejdet mellem ledelse, personale og bestyrelse. Her blev ligeledes fremlagt resultaterne fra vinterens arbejde i arbejdsgrupperne samt præsenteret den nye forældrefolder. Aftenen sluttede i de nye aldersblandede hjemmegrupper, hvor alle fik lejlighed til at hilse på hinanden og de nye primærvoksne. De tre stormøder, kommunikationen på Intra, hjemmesiden og muligheden for at stille spørgsmål direkte til skolelederen samt forældrefolderen har alt sammen været medvirkende til at forældrekredsen følte sig vel informeret og inddraget i processen. Dette har skabt den tryghed, som vi inden året var meget optaget af at få frem.. Fremtidig udvikling Vision 0 Nye Fællesskaber fortsætter nu ind i sin implementeringsfase. Projektskolen og børnehaven er allerede godt i gang med at finde de rette rammer for ude og hjemme i deres afdelinger og nu er turen så for alvor kommet til Lille- og Storeskolen. De kommende tre år skal bruges til at komme helt i mål med denne proces i alle afdelinger. Den gode proces og Aktionslæring Derfor vil det fortsat være rigtig vigtigt, at personalets ejerskab og engagement i projektet fastholdes. Vi har derfor i år valgt at bruge aktionslæring som indgang til det store arbejde med at håndtere overgangen til det nye. Vi vil således bruge vores kursusaftener, pædagogiske lørdage samt FPR og nogle af teammøderne til at skabe individuel læring og organisatorisk læring på baggrund af det udviklingsarbejde der finder sted i de enkelte teams. Alle medarbejdere arbejde med deres særlige vinkel ind i det fælles mål og drøfte dette i læringsgrupper ud fra de kendte teams. Pædagogisk udvalg og medarbejdere fra kommunens HR-afdeling vil forestå processen og forsøge samtidig med at trække organisatorisk læring ud af forløbet. Kompetenceudvikling Buskelundskolen ser med glæde, at det nye Mindset matcher vores pædagogiske platform. Vi regner derfor med, at vi i forbindelse med kompetenceudviklingen kan fortsætte arbejdet med at finde og udvikle de værktøjer og kompetencer, som udspringer behovene i vores nye praksis og har rod i vores platform. Pædagogisk Udvalg vil arbejde med dette i foråret. Evalueringsplan og partnerskabsgruppen Vision 0 er således godt på vej. Til at understøtte implementeringen skal vi have udarbejdet en køreplan for evalueringen, der tager højde for mindre justeringer det første år, fastlæggelse af evalueringsmetode og værktøjer i andet år samt rammesætning og forberedelse af den endelige evaluering i år tre. Partnerskabsgruppen bestående af skolen, skoleafdelingen og VIA har fulgt processen i dette samt kommende år. Det forgangne år med blik for forældreinddragelse og det kommende år med blik på børnenes læring. Det vil være af stor betydning for hele forløbet, hvis der skabes mulighed for, at partnerskabsgruppen kan finde mulighed for at fortsætte samarbejdet frem mod 0.

3 Kvalitetsrapport for Buskelundskolen, skoleåret 00/. Samlet vurdering Samlet set har Buskelundskolen præstation i 00/ været præget af et stort engagement om at skabe og realisere visionen. Samtidig med at hverdagen kører med den mange små og store udfordringer, har personalet, lederteamet og bestyrelsen formået at koordinere deres indsats og skabt rammerne og udgangspunktet for en helt ny skole, hvor alle børn på én gang ikke mere går i klasser, men er organiseret i aldersintegrerede hjemmegrupper vekslende med uddifferentierede uderum, hvor de efter pligt eller lyst mødes om meningsfulde aktiviteter op deres eget niveau. Det har været afgørende for det gode forløb, at forældrene har været informeret og der har været skabt dialog omkring den store proces. På vejen frem mod 0 vil det være afgørende at fastholde forældredialogen samt et engageret og kreativt fagligt personale, der kan skabe alle de små og store læringssituationer i hverdagen, der gør at børnene hver for sig og sammen får optimal læring i et vitaliserende miljø indenfor rammen af ude- og hjemmetid. Ligeledes vil det være afgørende, at der bliver samlet op på alle de gode erfaringer og at skolen fremadrettet kan bygge på sin egen læring skabe organisatorisk læring til gavn for både børnene og de voksnes oplevelse af en givende faglig kultur.. Skolens værdigrundlag og pædagogiske grundlag Se vælg Folkeskoler, vælg Sammenlign Folkeskoler. Skriv skolens navn i feltet Andet, søg (der kan søges på adresse). Markér skolen og klik Vælg. Klik på Sammenlign. 5. Skolens rammebetingelser (fælleskommunalt bilag) Silkeborg Kommune har fået dispensation (via udfordringsretten), så den enkelte skole ikke særskilt præsenterer rammebetingelser. Rammebetingelserne er bilag til den kommunale kvalitetsrapport, se på under Skole og uddannelse > Folkeskole. Fakta: Planlagte undervisningstimetal I 00 blev det fastlagt, at timetallet fremover skulle opgøres på en ny måde, og der blev indført minimumstimetal for enkelte fag og fagblokke (humanistiske fag, naturfag og praktisk/musiske fag). Det blev her fastlagt at følge elevernes timetal over flere år og dermed beregne minimumstimetallene over en treårs periode. UNI C Statistik & Analyse har hvert år indsamlet planlagte timetal pr. 5. september. Se statistikken på vælg Silkeborg Kommune.

4 Kvalitetsrapport for Buskelundskolen, skoleåret 00/ 6. Skolens Dialogspind - pædagogiske processer Med hensyn til læsning vil vi kommentere dette under skolens resultater nedenfor. Ud over læsning har skolen valgt at fokusere på spindet omkring forpligtende fællesskaber, da det på flere måder afspejler arbejdet med Nye Fællesskaber. Både spindet omkring læsning og forpligtende fællesskaber har der været arbejdet med på fælles pædagogisk råd, i lederteamet og i bestyrelsen i august og september måned. På FPR-mødet arbejde det humanistiske fagteam i grupper med læsning, mens de øvrige arbejdede med forpligtende fællesskaber. Vedrørende de forpligtende fællesskaber, så viser spindene ønsker fra bestyrelsen om at komme helt på niveau i alle kategorier. Her resterer således et arbejde med hhv. at få skabt større elevindflydelse i undervisningen samt omsat trivselspolitikken i hverdagen. Spindet fra medarbejderne viser modsat, at elevindflydelsen er helt i top, men her peges på, at der ikke er en trivselspolitik. Disse forskelle kan forstås på flere måder, men mere interessant er det at gå ind i drøftelsen og bruge det i det videre arbejde for at skabe bedre trivsel og større elevmedbestemmelse. Skolebestyrelsens principper findes på skolens hjemmeside, 7. Skolens resultater Nationale tests * *Tallene må ikke offentliggøres, så tallene må ikke optræde i kvalitetsrapporten men Skoleafdelingen kan selv trække tallene, hvis de ønsker det Læseprøver. og. årgang: Skolens læseresultater er sammenlignet med Silkeborg Kommunes resultater i 009/0. Vi er igen i år rigtig godt tilfredse med vores læseresultater både i forhold til Silkeborg Kommunes resultater, men også når vi sammenligner vores egne resultater /udvikling. Skoleåret 09/0 var der 75 % sikre læsere på. årgang. År 0/er samme elevgruppe steget til 89 % dvs. vores skole lykkes med læseindsatsen. Med 96 % sikre læsere på. årgang er resultatet her helt i top. Da vi på. årgang har flere elever med læsevanskeligheder grundet dysleksi og generelle indlæringsvanskeligheder, er læseresultaterne som forventet. Med den viden vi har om vore børn fra børnehaven, 0. årgang og forældrene er det muligt med tidlig indsats i form af speciel tilrettelagt undervisning på mindre hold, læseløft og/eller enkeltundervisning. Via vores udviklingsplaner, elevsamtaler og tætte dialog har vi mindst to gange årligt mulighed for at tilpasse indsatsen i samarbejdet mellem skole og hjem. Fra dette skoleår har vi planlagt to årlige k-møder med deltagelse af vores kommunale læsekonsulent og skolens læsevejleder. På møderne har vi særligt fokus på de elever, der på prøvetidspunktet blev betegnet som usikre læsere. Dette giver også her mulighed for at tilpasse indsatsen for den enkelte elev. Kommentar: Resultaterne er alle over landsgennemsnittet. Der er derfor ingen tegn på, at vi på Buskelundskolen har brug for en særlig ekstra, ny indsats i forhold til læsning. Det vi gør, giver gode resultater. Læsespindene viser, at vi internt kan arbejde på forbedringer på områderne Metodeudvikling og Stimulerende læsemiljø. Vi har et tiltag i år omkring læsevejlederens rolle og funktion på skolen, og vi har et tiltag omkring det Pædagogiske Læringscenters funktion for de nye Hjemmegrupper i Storeskolen og forventer at finde nye veje her også for Lilleskolen og Projektskolen.

5 Kvalitetsrapport for Buskelundskolen, skoleåret 00/ FSA Buskelund Landet 0 6,6-00 7,0 6, 009 5, 5, , 7,9 Vi har nu haft afgangsprøver gange, og har derfor nu muligheden for et større statistisk billede af skolens resultater. Årets resultater kan endnu ikke sammenlignes med landsgennemsnittet, da dette ikke er offentliggjort endnu. En sammenligning med sidste års landsgennemsnit viser dog, at vi igen år ligger over gennemsnittet i stort set alle fag og i nogle fag endog meget langt over landsgennemsnittet. Ranglisterne, baseret på skolernes afgangsprøver, har været et varmt emne i offentligheden i år. Vi havde den ærgerlige oplevelse at være næsten-bundscorer i en rangliste fra KREVI, offentliggjort i Midtjyllands Avis. Vi var meget forundrede, eftersom vores årlige FSA-resultater stort set alle ligger en del over landsgennemsnittet. Vi fordybede os derfor i KREVIs statistik og kontaktede den ansvarlige statistiker i KREVI. Han bekræftede, at statistikken fra Buskelundskolen baserede sig på ét enkelt års afgangsklasse hos os, fordi vi i de pågældende år endnu ikke havde afgangsklasser på skolen, mens det på alle andre skoler var på tre års afgangsklasser og at det derved giver en for stor statistisk usikkerhed for vores resultat. Ved nærmere granskning viste det sig, at der derudover var mange grundlæggende forhold i statistikken, der giver en usikkerhed i forhold til et brugbart resultat. Paradoksalt har KREVI i sin egen beskrivelse af statistikken angivet, at statistikken ikke er egnet til at rangliste skolen, men kun muligvis til at sammenligne skoler indenfor samme socio-økonomiske gruppe. Til gengæld havde vi så, ganske få måneder senere, den glæde at være godt placeret på Undervisningsministeriets nye rangliste, hvor vores tal for undervisningseffekten var +0,, dvs. at elever på vores skole scorer højere, end man kan forvente af elever fra samme socioøkonomiske baggrund. Disse to helt modsatrettede meldinger har naturligt nok gjort os skeptiske overfor ranglister baseret udelukkende på resultater fra FSA. Vi vil fortsat være opmærksomme på vores resultater fra FSA og sammenligne disse med landsgennemsnittet for at sikre, at elever fra Buskelundskolen ikke får dårligere resultater med sig i bagagen, selv om de går på en skole der udfordrer det traditionelle skole- og læringssyn. Overgangsfrekvens Alle elever der forlod skolen i juni 00 havde en plan for deres fremtid. Vi har været opmærksomme på, at en stor del af eleverne igen i år vælger 0. klasse: 7 % af eleverne (0 elever). Ud af disse elever går 0 af eleverne på efterskole. Eleverne vælger spændende efterskoler, hvor de kan udfolde deres praktiske og kreative talenter. Men: Man kunne forvente en højere frekvens af elever, der går videre på gymnasiale uddannelser, på en skole med vores socio-økonomiske elevbaggrund. Vi har derfor undersøgt, hvor mange af disse elever, der planlægger at tage en gymnasial ungdomsuddannelse efter 0. klasse. Det gør ud af de 0 elever. Med disse tal kan vi sige, at antallet af elever i år, der efter 9. eller 0. klasse går videre på en gymnasial uddannelse er 77 %. Dette tal er vi godt tilfredse med.

6 Kvalitetsrapport for Buskelundskolen, skoleåret 00/ Link til offentlig statistik om eleverne i folkeskolen: og frie skoler/elever.aspx. Her findes Elevtal, Karakterer, Undervisningstimer, Tosprogede, Vidtgående specialundervisning, Tilmelding til Ungdomsuddannelserne og Alder for skolestart. Links til selve tallene er til højre på skærmbilledet, søg gerne via (Region Midtjylland >) Silkeborg Kommune > Skole. Karakterer for Folkeskolens Afgangsprøve 0 kan findes på 8. Skolebestyrelsens anbefalinger iht. årsberetning Læs skolebestyrelsens årsberetning for 00: ndskolen%0årsberetning%000.pdf 9. Skolelederens anbefalinger Buskelundskolen arbejder fortsat med at forsøge at skabe Fremtidens skole for nutidens børn. Vi oplever en stor interesse for det arbejde vi laver i egen forældrekreds og oplever også en meget større interesse fra andre skoler både lokalt og på landsplan. Folkeskolen er under stort pres i disse år og det som optager os rigtig meget er, hvordan vi kan fastholde en fælles folkeskole i et moderne samfund organiseret på en ny måde. Rundt om i landet bliver der i disse år skabt profilskoler, skoler for særligt begavede børn og flere privatskoler, som på hver deres måde skiller de danske børn ad uden forbindelse til det almene og alment dannende. Det er meget vigtigt for fremtiden, at vi kan fastholde en fælles folkeskole og derfor, mener vi, må vi gå nye veje, hvor vi kan skabe vitale fællesskaber for børnene samtidig med, at vi giver dem optimale læringsmuligheder i udifferentierede læringsrum, hvor de sammen får de nødvendige kompetencer til livet og til at være medskabende af et fremtidigt rigt samfund. Vi ser med glæde, at de pædagogiske forhold vi har arbejdet frem mod og skabt på egen skole breder sig her i vores kommune: Lærer-pædagogsamarbejdet, den udvidede undervisningstid, elevplanerne og sidst den pædagogiske platform/mindset. Vi håber, at de forhold vi nu udvikler i Vision 0 vil få kommunal bevågenhed og få indflydelse på, hvordan vi her i Silkeborg lykkes med at skabe en folkeskole for alle.

7 Dialogspind En dynamisk, dialogbaseret evalueringsmodel til sikring af sammenhæng og kvalitet i udarbejdelsen af Silkeborg Kommunale Skolevæsens kvalitetsrapport Det fælles mål for skolens medarbejdere og ledelse er at sikre kvaliteten! Kvalitetsrapporten angiver status og giver retning i forhold til værdierne i Den gode skole, som er beskrevet i Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik samt Skolepolitikken. Kvalitetsrapporten bygger på dokumentation, som synliggøres i dialogspindene. Dialogspindene bygger på selvevaluering på skolen. Evalueringsmodellen, der er illustreret nedenfor, kan anvendes. Dialogspindene danner baggrund for samtale, refleksion og kommunikation i skolen om skolen. På det formelle niveau foregår dialogen mellem skolen og det politiske niveau i samtalen med Skoleafdelingen om institutionsaftalen (ud fra Silkeborg Byråds bevillingsmål), der normalt indgås for det kommende år i december. To Dialogspind, det politisk udvalgte Læsning og skolens eget udvalgte udfyldes således: En indgående undersøgelse og vurdering af, hvordan det står til indenfor det udvalgte fokusområde. Den bygger på analyser og dokumenterbare data, der viser, hvordan vi ved det. Undersøgelsen involverer ledelse, medarbejdere, fagudvalg, elever og forældre (skolebestyrelse). Interessen er her, udover at finde frem til skolens status på området, også at udpege fremtidige forbedringsmuligheder. Hvad vil vi gøre ved det? Opfølgning foregår i forbindelse med indgåelse af institutionsaftalen. Øvrige Dialogspind udfyldes efter eget valg, evt. således. En generel og overordnet vurdering af, hvordan det står til på skolen indenfor de kommunale fokusområder. Denne foretages af skolens ledelse i samarbejde med udvalgte medarbejdere og bygger på dokumentation ( hvordan ved vi det? ). Denne form for selvevaluering kan foregå på alle fokusområder. Eventuelle ændringer skal være synlige, med ændret farve/skrift. Dialogspindene skaber dialog på alle niveauer: Den enkelte medarbejder i eget team Teamets egen status og målsætninger: Hvor er vi - og hvad vil vi fokusere på? Mellem teams - og på hele skolen Mellem skolen og skolebestyrelsen Mellem skolen og Skoleafdelingen Giver grundlag for videndeling i skolevæsenet. Evaluering i praksis Omdrejningspunktet er at samle de gode kræfter til en kritisk analyse af organisationens egen praksis. De fem faser i evalueringen er: Dialogspindene synliggør via progressionstrin* i de enkelte kategorier: Skolens vurdering af, hvor vigtigt fokusomr ådets kvalitetskategori er for skolen Skolens vurdering af, hvordan status er Anvender skolen ikke progressionen, så kan skolen vælge at anføre summen af opfyldte niveauer i kvalitetskategorierne (har man f.eks. niveau og = ). I dette tilfælde skal der skrives baggrund i feltet "Vurderingerne bygger på" i arket for det enkelte dialogspind. Alternativt ændres der på progressionen, men tydeligt markeret. * Progression kan ses som en kvalitetstrappe, hvor trappens nederste trin skal være nået, inden man kan gå videre til trin osv. Trin er højeste kvalitetsniveau. Evalueringsmodellen er resultatet af et udviklingsarbejde, som er gennemført i Silkeborg Kommunale Skolevæsen i perioden marts 007-april 00.

8 Læsning indskoling - skolepolitikkens fokusområde (obligatorisk, med særligt fokus på mellemtrin og udskoling): Gode læsefærdigheder er en væsentlig forudsætning for, at alle elever kan få optimalt udbytte af undervisningen. Læsning skal læres, udvikles og vedligeholdes gennem hele skoleforløbet. Derfor skal skolen: arbejde systematisk med udvikling af metoder, som giver alle elever mulighed for at hæve eget læseniveau udvikle redskaber til dokumentation af alle elevers læseniveau Dokumentation af elevers læseniveau Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Elevernes læseniveau dokumenteres ved hjælp af summative standardiserede tests Dokumentation læseniveau Elevernes læseniveau dokumenteres gennem anvendelse af summative og formative evalueringsformer Metodeudvikling Elevernes læseniveau dokumenteres og synliggøres i elevplanen Stimulerende læsemiljø Alle evalueringer anvendes efter faglige drøftelser mellem lærere og læsevejleder i en fremadrettet indsats Strategier for læsning Udvikling Metoder indenfor læsning Dokumentation læseniveau Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Den enkelte lærer vælger læsemetoder for eleverne Teamets lærere inddrages i drøftelser om metodevalg Læsevejlederen medvirker som faglig inspirator i drøftelser om valg af læsemetoder Læsevejlederen fungerer som metoderådgiver for alle skolens lærere indenfor læsning i alle skolens Udvikling Metodeudvikling Stimulerende læsemiljø Alle elever har adgang til en vifte af hjælpemidler i forbindelse med læsning Lærerteamet og teamet fra pædagogisk læringscenter sikrer eleverne nyeste viden om nye materialer og søgemuligheder Skolens fysiske rum giver mulighed for ro og plads for børnenes individuelle læsning 0 Skolens pædagogiske læringscenter har rum og muligheder for understøttelse af elevernes læsning Strategier for læsning for elever Alle elever læser dagligt Eleverne anvender forskellige teknikker og strategier, når de læser Skolen har en læsepolitik, der beskriver indsatsen for læsning i hele skoleforløbet og i alle fag Eleverne anvender læsestrategier og arbejder systematisk med læsning i alle fag ud fra den formulerede læsepolitik Strategier for læsning Vurderingerne bygger på: Metoder indenfor læsning: Punkt erstattes med den enkelte lærer/præsenter læsemetoder for eleverne Vurdering er foretaget af: Stimulerende læsemiljø Humanister - Indskoling Udvikling af elevers læseniveau Eleverne har individuelle og differentierede læsematerialer Elevernes arbejde med læsning er disponeret ud fra deres læseudviklingsstandpunkt Eleverne arbejder hjemme og på skolen med udgangspunkt i en formuleret målsætning, og elevernes læseniveau evalueres Elevernes læsestandpunkt drøftes som fast punkt på teammøder, og der træffes beslutninger om fortsat indsats i samarbejde med læsevejlederen

9 Læsning mellemtrin - skolepolitikkens fokusområde (obligatorisk, med særligt fokus på mellemtrin og udskoling): Gode læsefærdigheder er en væsentlig forudsætning for, at alle elever kan få optimalt udbytte af undervisningen. Læsning skal læres, udvikles og vedligeholdes gennem hele skoleforløbet. Derfor skal skolen: arbejde systematisk med udvikling af metoder, som giver alle elever mulighed for at hæve eget læseniveau udvikle redskaber til dokumentation af alle elevers læseniveau Dokumentation af elevers læseniveau Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Elevernes læseniveau dokumenteres ved hjælp af summative standardiserede tests Dokumentation læseniveau Elevernes læseniveau dokumenteres gennem anvendelse af summative og formative evalueringsformer Metodeudvikling Elevernes læseniveau dokumenteres og synliggøres i elevplanen Stimulerende læsemiljø Alle evalueringer anvendes efter faglige drøftelser mellem lærere og læsevejleder i en fremadrettet indsats Strategier for læsning Udvikling Metoder indenfor læsning Dokumentation læseniveau Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Den enkelte lærer vælger læsemetoder for eleverne Teamets lærere inddrages i drøftelser om metodevalg Læsevejlederen medvirker som faglig inspirator i drøftelser om valg af læsemetoder Læsevejlederen fungerer som metoderådgiver for alle skolens lærere indenfor læsning i alle skolens Udvikling Metodeudvikling Stimulerende læsemiljø Alle elever har adgang til en vifte af hjælpemidler i forbindelse med læsning Lærerteamet og teamet fra pædagogisk læringscenter sikrer eleverne nyeste viden om nye materialer og søgemuligheder Skolens fysiske rum giver mulighed for ro og plads for børnenes individuelle læsning 0 Skolens pædagogiske læringscenter har rum og muligheder for understøttelse af elevernes læsning Strategier for læsning for elever Alle elever læser dagligt Eleverne anvender forskellige teknikker og strategier, når de læser Skolen har en læsepolitik, der beskriver indsatsen for læsning i hele skoleforløbet og i alle fag Eleverne anvender læsestrategier og arbejder systematisk med læsning i alle fag ud fra den formulerede læsepolitik Strategier for læsning Vurderingerne bygger på: Udvikling af elevers læseniveau: Punkt erstattes af: udvikling/fastholdelse/styrkelse af elevers læselyst: Multimedial læsning Vurdering er foretaget af: Stimulerende læsemiljø Humanister - Mellemtrinnet Udvikling af elevers læseniveau Eleverne har individuelle og differentierede læsematerialer Elevernes arbejde med læsning er disponeret ud fra deres læseudviklingsstandpunkt Eleverne arbejder hjemme og på skolen med udgangspunkt i en formuleret målsætning, og elevernes læseniveau evalueres Elevernes læsestandpunkt drøftes som fast punkt på teammøder, og der træffes beslutninger om fortsat indsats i samarbejde med læsevejlederen

10 Læsning udskoling - skolepolitikkens fokusområde (obligatorisk, med særligt fokus på mellemtrin og udskoling): Gode læsefærdigheder er en væsentlig forudsætning for, at alle elever kan få optimalt udbytte af undervisningen. Læsning skal læres, udvikles og vedligeholdes gennem hele skoleforløbet. Derfor skal skolen: arbejde systematisk med udvikling af metoder, som giver alle elever mulighed for at hæve eget læseniveau udvikle redskaber til dokumentation af alle elevers læseniveau Dokumentation af elevers læseniveau Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Elevernes læseniveau dokumenteres ved hjælp af summative standardiserede tests Dokumentation læseniveau Elevernes læseniveau dokumenteres gennem anvendelse af summative og formative evalueringsformer Metodeudvikling Elevernes læseniveau dokumenteres og synliggøres i elevplanen Stimulerende læsemiljø Alle evalueringer anvendes efter faglige drøftelser mellem lærere og læsevejleder i en fremadrettet indsats Strategier for læsning Udvikling Metoder indenfor læsning Dokumentation læseniveau Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Den enkelte lærer vælger læsemetoder for eleverne Teamets lærere inddrages i drøftelser om metodevalg Læsevejlederen medvirker som faglig inspirator i drøftelser om valg af læsemetoder Læsevejlederen fungerer som metoderådgiver for alle skolens lærere indenfor læsning i alle skolens Udvikling Metodeudvikling Stimulerende læsemiljø Alle elever har adgang til en vifte af hjælpemidler i forbindelse med læsning Lærerteamet og teamet fra pædagogisk læringscenter sikrer eleverne nyeste viden om nye materialer og søgemuligheder Skolens fysiske rum giver mulighed for ro og plads for børnenes individuelle læsning 0 Skolens pædagogiske læringscenter har rum og muligheder for understøttelse af elevernes læsning Strategier for læsning for elever Alle elever læser dagligt Eleverne anvender forskellige teknikker og strategier, når de læser Skolen har en læsepolitik, der beskriver indsatsen for læsning i hele skoleforløbet og i alle fag Eleverne anvender læsestrategier og arbejder systematisk med læsning i alle fag ud fra den formulerede læsepolitik Strategier for læsning Vurderingerne bygger på: Stimulerende læsemiljø er på niveau, men benytter ikke niveau på nuværende tidspunkt Vurdering er foretaget af: Stimulerende læsemiljø Humanister - Udskoling Udvikling af elevers læseniveau Eleverne har individuelle og differentierede læsematerialer Elevernes arbejde med læsning er disponeret ud fra deres læseudviklingsstandpunkt Eleverne arbejder hjemme og på skolen med udgangspunkt i en formuleret målsætning, og elevernes læseniveau evalueres Elevernes læsestandpunkt drøftes som fast punkt på teammøder, og der træffes beslutninger om fortsat indsats i samarbejde med læsevejlederen

11 Forpligtende fællesskaber, medarbejdere - skolepolitikkens fokusområde 5: Børn og unge, forældre og skolens medarbejdere skal i fællesskab sikre, at alle på skolen trives i trygge rammer. Skolen er forpligtet til at sikre elevernes medbestemmelse og inddragelse i undervisningens planlægning og gennemførelse. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af: fællesskaber præget af tryghed og respekt for alle, der har tilknytning til skolen rammer, som understøtter alle børns trivsel, elevdemokrati og elevernes medbestemmelse Elevdemokrati og medbestemmelse Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Skolen har et elevråd, og der er udarbejdet principper for elevrådets arbejde og funktion Elevdemokrati Eleverne har gennem elevrådet indflydelse på beslutninger om de fysiske rammer Skolen har formulerede principper for, hvordan eleverne inddrages i beslutninger, der har Fællesskaber betydning dem Eleverne oplever, at de har indflydelse på planlægning og udvikling af undervisningens organisering Trivsel elever og gennemførelse Trivsel medarbejdere Spilleregler Fællesskaber på skolen Elevdemokrati Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Skolen har en beskrivelse af, hvordan samarbejdet mellem undervisnings- og fritidsdel foregår Skolen har en beskrivelse af aktiviteter, der skaber og understøtter inkluderende fællesskaber Skolen arbejder inkluderende og værdibaseret med udvikling af en fælles kultur Skolen har organiseret samarbejdet i tværfaglige teams og praktiserer systematisk videndeling Trivsel for elever Skolen undersøger og arbejder med krav til og forbedringer af elevernes læringsmiljø Spilleregler 0 Fællesskaber Skolen har et kendt værdigrundlag, som understøtter elevernes læringsmiljø Skolen har en trivselspolitik, som understøtter et godt, inkluderende læringsmiljø I skolens dagligdag anvendes trivselspolitikken i samarbejdet med elever og forældre om sociale mål Trivsel for medarbejdere Skolen undersøger og arbejder med krav til og forbedringer af arbejdsmiljøet Skolen har et kendt værdigrundlag, som understøtter arbejdsmiljøet Skolen har en trivselspolitik, som understøtter et godt arbejdsmiljø I skolens dagligdag anvendes trivselspolitikken til gavn for arbejdsmiljøet i alle samarbejdsforhold Trivsel medarbejdere Vurderingerne bygger på: Vurdering er foretaget af: Trivsel elever Lærere og pædagoger på Buskelundskolen Tydelige rammer og spilleregler for alle Skolen har beskrevne rammer for måden at være sammen på Skolen har sociale mål for alle elever og klasser Skolen og forældrene har tydeliggjorte forventninger til hinandens forpligtelser og rettigheder Skolen, forældrene og eleverne arbejder i et forpligtende samarbejde om at udvikle den gode skole

12 Forpligtende fællesskaber, fællesbestyrelsen - skolepolitikkens fokusområde 5: Børn og unge, forældre og skolens medarbejdere skal i fællesskab sikre, at alle på skolen trives i trygge rammer. Skolen er forpligtet til at sikre elevernes medbestemmelse og inddragelse i undervisningens planlægning og gennemførelse. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af: fællesskaber præget af tryghed og respekt for alle, der har tilknytning til skolen rammer, som understøtter alle børns trivsel, elevdemokrati og elevernes medbestemmelse Elevdemokrati og medbestemmelse Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Skolen har et elevråd, og der er udarbejdet principper for elevrådets arbejde og funktion Elevdemokrati Eleverne har gennem elevrådet indflydelse på beslutninger om de fysiske rammer Skolen har formulerede principper for, hvordan eleverne inddrages i beslutninger, der har Fællesskaber betydning dem Eleverne oplever, at de har indflydelse på planlægning og udvikling af undervisningens organisering Trivsel elever og gennemførelse Trivsel medarbejdere Spilleregler Fællesskaber på skolen Elevdemokrati Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Skolen har en beskrivelse af, hvordan samarbejdet mellem undervisnings- og fritidsdel foregår Skolen har en beskrivelse af aktiviteter, der skaber og understøtter inkluderende fællesskaber Skolen arbejder inkluderende og værdibaseret med udvikling af en fælles kultur Skolen har organiseret samarbejdet i tværfaglige teams og praktiserer systematisk videndeling Trivsel for elever Skolen undersøger og arbejder med krav til og forbedringer af elevernes læringsmiljø Spilleregler 0 Fællesskaber Skolen har et kendt værdigrundlag, som understøtter elevernes læringsmiljø Skolen har en trivselspolitik, som understøtter et godt, inkluderende læringsmiljø I skolens dagligdag anvendes trivselspolitikken i samarbejdet med elever og forældre om sociale mål Trivsel for medarbejdere Skolen undersøger og arbejder med krav til og forbedringer af arbejdsmiljøet Skolen har et kendt værdigrundlag, som understøtter arbejdsmiljøet Skolen har en trivselspolitik, som understøtter et godt arbejdsmiljø I skolens dagligdag anvendes trivselspolitikken til gavn for arbejdsmiljøet i alle samarbejdsforhold Trivsel medarbejdere Vurderingerne bygger på: Vurdering er foretaget af: Trivsel elever Fællesbestyrelsen ved Buskelundskolen Tydelige rammer og spilleregler for alle Skolen har beskrevne rammer for måden at være sammen på Skolen har sociale mål for alle elever og klasser Skolen og forældrene har tydeliggjorte forventninger til hinandens forpligtelser og rettigheder Skolen, forældrene og eleverne arbejder i et forpligtende samarbejde om at udvikle den gode skole