Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13

Transkript

1 Kvalitetsrapport for Gjessø Skole, skoleåret 0/ Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet med gældende politikker, politiske bevillingsmål og egne indsatsområder. Skolens vurdering af kvaliteten i arbejdet er blandt andet udtrykt i udfyldelsen af et antal Dialogspind, der er beskrevet i den tidligere skolepolitik. Dialogspind eller et lignende selvevalueringsværktøj ajourføres i forhold til den gældende Lærings- og Trivselspolitik i forbindelse med gennemførelsen af projekt Kvalitetsstruktur 0-8 år, som træder i kraft i næste skoleår. Desuden er skolens vurdering af arbejdet på en række andre områder beskrevet. Silkeborg Byråd vægter kvalitet og dialog højt, og har besluttet at anvende Den Kommunale Kvalitetsmodel. Kvalitetsrapporten gennemgår de 8 temaer i kvalitetsmodellen. Silkeborg Byråd har det politiske ansvar for kommunens folkeskoler. Skolens kvalitetsrapport er et vigtigt redskab for Byrådet i varetagelsen af sit lovpligtige tilsyn samt et væsentligt udgangspunkt for dialogen mellem Børne- og Ungeudvalget, Skoleafdelingen og skolerne. Kvalitetsrapporten danner baggrund for skoleudvikling på kommunens skoler og i skolevæsenet. Samtlige oplysninger om skolen findes på hjemmesiden, Nøgleresultater - pædagogiske processer Skolens mål 0/ Handlinger Succeskriterier Vores mål var at arbejde videre med forsøgsprojektet Gjessøs Børn, som bygger på tre indsatsområder:. Fælles kulturforståelse.. Engagement og begejstring hos personale og forældre.. Et formaliseret ledelses-. Den faglige og organisatoriske fællesforståelse styrkes gennem fælles personalemøder, et fælles MED system, fælles pædagogiske arrangementer og fælles sociale aktiviteter... Børnehave, fritidstilbud og skole er samlet på en hjemmeside. Forældre til børn i børnehaven ved, hvad der foregår i skolen og omvendt. Vi har faglige fællesmøder. Der er teams på tværs,

2 Kvalitetsrapport for Gjessø Skole, skoleåret 0/ samarbejde mellem skole og børnehave under en leder. Hele projektbeskrivelsen med mål, tiltag og tegn kan se på: under Information. Vi har én hjemmeside for børnehave, skole og fritidstilbud. En samlet forældrebestyrelse for børnehave og skole. Mødefora og teams på tværs af de nuværende institutioner. Medinddrager alle aktører i udarbejdelsen af den røde tråd.. Fælles ledelsesmøde med daglig leder i børnehave, skolefritidsleder, viceskoleleder og skoleleder. Personalet hjælper hinanden med pasning af børn i f.eks. ferieperioder eller situationer, hvor der mangler personale. Vi har flere fælles aktiviteter mellem børnehave og indskoling. De seks temaer i børnehavens læreplaner går videre i skolens elevplaner (indgår i vores nye Børneklasse). Vi har venskabsklasse aktiviteter. Vi har barn til barn læring. Vi har en ven på skolen ordninger. Vi har mere fleksible og trygge overgange mellem børnehave og skole.. Vi har en samlet forældrebestyrelse for børnehave, skole og fritidstilbud. Aktørerne eksperimenterer med nye muligheder i samarbejdet. Vi har velfungerende mødefora og teams på tværs af de nuværende institutioner. Vi har medarbejdere og ledelse, der deltager i fagligt kvalificerende samarbejder med andre fagligt ligestillede (faglige netværk). Vi har forældre, der bakker kraftigt op om deres lokale institutioner i form af deltagelse i alle relevante fora og tilbud om frivillig arbejdskraft.. Vi er næsten færdige med formuleringen af en rød tråd indeholdende beskrivelser af læringssyn, fælles værdier, fælles pædagogiske tiltag, fælles forståelse af begreber som mobning, motorisk indsats, læsevejlederens funktion og forældrenes muligheder for frivillig indsatser. Vi er ved at udarbejde opgave- og ansvarsbeskrivelser for ledelsesteamet Inklusion: Målet var at vi gennem det kommunale kompetenceløft, Fælleskurser for hele personalet. Fokus på handlinger der fremmer Vi oplever meget lidt mobning. Elever og forældre er meget

3 Kvalitetsrapport for Gjessø Skole, skoleåret 0/ deltagelse i Drenge i en anerkendende kontekst og yderligere diplomuddannelse af tre medarbejdere i skole og SFO blev endnu bedre til at inkludere vores mangfoldige elevgruppe. inklusion. Emnet debatteres på fælles personalemøder og teammøder. tilfredse med skole, SFO og klub. Vi oplever, at vi som voksne gør en forskel for børnene. Skolen har på PR møder, bestyrelsesmøder og ledelsesmøder arbejdet med: Dialogspindet Inklusion (rummelighed) Dialogspindet Læsning med fokus på mellemtrin og udskoling. Dialogspindet Skole-hjem samarbejde Dialogspindet Læringsmiljø Dialogspindet Rummelighed: Vi (personale og ledelse) har en rimelig overensstemmelse mellem status og Hvor vigtigt er det for os. Vi kunne godt tænke os, at klassens fysiske rammer bedre tilgodeser børn med særlige behov. Dialogspindet ser lidt akavet ud, da vi ikke har særligt meget fokus på integration af børn med anden etnisk baggrund. Det hænger sammen med, at vi kun har et barn, som har en anden baggrund end dansk. Dialogspindet Læsning: Med udarbejdelsen af en særdeles detaljeret og omfattende læsepolitik har vi (personale og ledelse) vurderet, at der er overensstemmelse mellem status og Hvor vigtigt er det for os. Det betyder ikke, at vi er færdige med læsning tværtimod. Faglig læsning, herunder genrelæsning på mellemtrinet og dialogisk læsning i børnehaven og børnehaveklassen, er fortsat fokusområder i 0/ og i årene fremover. Dialogspindet Skole-hjem samarbejde: Ledelse, bestyrelse og medarbejdere har vurderet, at der er fuld overensstemmelse mellem status og Hvor vigtigt er det for os. Denne overensstemmelse har eksisteret i mange år. Det er heldigvis ikke nogen sovepude for nogen af partnerne i samarbejdet, men tværtimod en katalysator til fortsat udviklende skole-hjem samarbejde. Dette arbejde er blevet endnu mere spændende og inspirerende efter, at projekt Gjessøs Børn er sat i gang. Dialogspindet Læringsmiljø: It-udnyttelsens effekt i forhold til at øge kvaliteten i undervisningen: Skolen har i en årrække været førende i forhold til kommunens andre skoler med hensyn til computere og IT i undervisningen. Alle elever i.-6. klasse har således deres egen stationære, kablede og altid brugbare computer. Personalet i børnehave, skole, SFO og klub har deres egen ipad og vi har anskaffet 0 elev-ipads. De giver lidt fleksibilitet for de elever, der allerede har deres stationære computer (til film og foto), men de nye ipads bruges utroligt meget i børnehaven og indskolingen. Der er ligeledes elektroniske tavler i alle klasselokaler. Det er faktisk lidt svært præcist at sige, om kvaliteten i undervisningen er øget som følge af brugen af IT. Hvad er kvaliteten? Er det testresultater, er det variation i undervisningen eller er det at skabe andre læringsrum? Inden for de sidste to områder har vi eller børnene skabt store ændringer og fremskridt. Børnenes reaktioner i de årlige trivselsundersøgelser er særdeles positive. Skolebestyrelsens principper findes på skolens hjemmeside, Metoder og processer - fremtidig udvikling Skolens mål 0/ Handlinger Succeskriterier Igangsætte og udvikle Børne- Børneklassen starter. septem- Når forældre, personale og børn

4 Kvalitetsrapport for Gjessø Skole, skoleåret 0/ klassen, som er en videreudvikling af projekt Gjessøs Børn. Børneklassen er et fagligt og socialt samarbejde mellem de ældste børn i børnehaven og børnehaveklassen og et fagligt, pædagogisk samarbejde mellem pædagoger i børnehaven, SFOen, børnehaveklasselærer og lærere. Børnegruppen på 50 børn er sammen med de fem voksne sammen tre af ugens fem dage hele året. At fokusere på faget matematik og de store ændringer, som faget har været igennem de sidste mange år. ber. Børnene er sammen alle mandage, onsdage og torsdage. Personalet har ugentlige planlægningsmøder. Ledelsen deltager i de fleste møder. Ledelse laver en SMTTE-model for forsøget. Lave et fælles kursusforløb for matematiklærere på Gjessø Skole og vores overbygningsskole, Frisholm Skole. oplever det som helt naturligt at overgangen fra børnehave til skole varer to år. Når børnenes faglige og sociale niveau ved indgangen til. klasse er på et højere niveau end nu. Det kan blandt andet aflæses i kommunes læseresultater. Når vi som lærere kan se sammenhængen mellem undervisningsindholdet i børnehaveklassen og i 9. klasse.. Ledelse og strategi - skolelederens anbefalinger Jeg oplever en meget aktiv og engageret Skoleafdeling og et interesseret og støttende Børneog Ungeudvalg. Interessen for og ikke mindst anerkendelsen af skolernes arbejde er særdeles vigtig for både ledelse, forældre og ansatte og dermed også for alle børnene. Den kommende skolereform og de nye arbejdstidsforhold for lærere kommer til at fylde meget på de enkelte skoler både for personale, elever og deres forældre. Det vil være en meget stor fordel, hvis Byrådet i denne periode undlader nye kommunale tiltag og nye mål for bevilling.. Resurser Skolens budget findes på silkeborgkommune.dk, se Budget 0 og Budget 0. Skolelederen har inden for budgetrammen kompetence til og ansvar for at anvende de samlede budgetmidler ud fra en helhedsbetragtning til opnåelse af de stillede mål. Skolens elevtal pr. 5. september 0: 69 Vi har meget store klassekvotienter. De heraf udløste ressourcer udnyttes især til mange dobbeltlærer timer. Det giver mulighed for holddelinger, som igen giver anledning til mange nye udfordringer af læringsrummet både uge og inde. Holddelinger giver også mulighed for væsentligt mere individualiseret undervisning, som er til gavn for både de dygtige og mindre dygtige elever. Sådan har skolen arbejdet med bevillingsmålene for 0: Bevillingsmål 0 Handlinger Succeskriterier Lokale samarbejder I alle lokalområder gennemfører dagtilbud og skole i fællesskab mindst initiativer, som involverer medarbejdere på tværs.. Børneklassen. Se beskrivelsen under afsnit.. Gæstedagpleje: Børnehaven og dets personale fungerer som gæstedagspleje for Gjessøs dagplejebørn. Vi har i den anledning ansat en Medarbejdere i dagtilbud og skole har lokale netværk på tværs. Medarbejdere har fået inspiration fra hinandens faglighed i arbejdet med læring og trivsel. Børn og forældre i lokalområdet har fået en oplevelse af lokal sammenhæng. Vedrørende : se under punkt. Vedrørende : At forældre oplever en god og tryg gæstedagpleje. At dagplejen og børnehaven

5 Kvalitetsrapport for Gjessø Skole, skoleåret 0/ Mulighederne i IT bruges til at styrke og effektivisere: - Læringsrummet i dagtilbud og skole - Samarbejdet med og mellem forældre - Det fag professionelle samarbejde tidligere dagplejer. Både dagplejen og børnehaven bidrager økonomisk til forsøget. Relevant og tidssvarende udstyr. Kurser og diplomuddannelser af personalet i alle institutioner og intern inspiration på teammøder. kan udvikle gode samarbejdsrelationer og kan udnytte hinandens ressourcer til både gæstedagpleje og i andre sammenhænge. It bruges i alle fag og på alle områder, hvor det er en fordel. Lærere og pædagoger debatterer ud fra faglige og metodiske mål brugen af IT. 5. Medarbejdere Skolens samlede antal medarbejdere pr.. januar 0: lærere, 9 pædagoger, pædagogmedhjælpere, ledere, 0,5 administrative og øvrige medarbejdere. De lærere dækker over 0,55 fuldtidsstillinger og de 9 pædagoger dækker over 5,9 fuldtidsstillinger. De to ledere deler,7 stilling og de to pædagogmedhjælpere deler 0,5 stilling. I 0/ har vi været samlet afsted på kommunens kompetenceløft i inklusion. Det var en rigtig god og lærerig uge. Ud over det har vore fire deltagere i Drenge i en anerkendende kontekst gjort deres kursusforløb færdigt. Vi bruger Pædagogisk Råd, teammøderne i henholdsvis indskolingen og mellemtrinnet, personalemøderne i SFO/klub og til tider Fællesbestyrelsen som fora for rigtig mange pædagogiske diskussioner og til udvikling og igangsættelse af mange nye tiltag. Vi prøver bevidst at gøre ting mulige forstået på den måde, at nye idéer eller tiltag store som små skal prøves af. Barn til barn læring, venskabsklasser, morgensang, skolebytte og kæmpe skolefester er alle sammen begivenheder, der er skabt af en eller anden tilfældig idé. Jeg oplever, at alle medarbejdere deltager engageret og føler stort ejerskab i forhold til hele skolens udvikling. 6. Medarbejderresultater - rammebetingelser (fælleskommunalt bilag) Silkeborg Kommune har fået dispensation via udfordringsretten, så den enkelte skole ikke særskilt præsenterer rammebetingelser (dvs. klassetrin, antal af spor pr. klassetrin, antal af elever pr. klasse, antal af elever pr. lærer samt andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning). Rammebetingelserne er bilag til den kommunale kvalitetsrapport, se på silkeborgkommune.dk under Borger > Børn, unge og familie > Skoler > Kvalitetsrapport. Både viceskoleleder og jeg har ugentlige undervisningstimer, hvorfor Undervisningsandel af totaltid for Gjessø Skole vil være højere end det beskrevne i rammebetingelserne. Tallet burde være 7,6 % i stedet for,8. Fakta: Planlagte undervisningstimetal I 00 blev det fastlagt, at timetallet fremover skulle opgøres på en ny måde, og der blev indført minimumstimetal for enkelte fag og fagblokke (humanistiske fag, naturfag og praktisk/musiske fag). Det blev her fastlagt at følge elevernes timetal over flere år og dermed beregne minimumstimetallene over en treårs periode. UNI C Statistik & Analyse har hvert år indsamlet planlagte timetal pr. 5. september. Se statistikken på vælg Silkeborg Kommune.

6 Kvalitetsrapport for Gjessø Skole, skoleåret 0/ 7. Faglige resultater løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Skolens læseresultater fremgår af det fælleskommunale bilag. Vi er ikke helt tilfredse med de kommunale læseresultater. Vi har utroligt meget fokus på læsning i indskolingen. Alligevel viser resultaterne sig først på mellemtrinet, hvor vi ligger langt over middel i de nationale test uanset om det dansk eller matematik. Både personale, ledelse og ikke mindst vores læsevejleder arbejder seriøst på at finde forklaringen og hæve niveauet i indskolingen. Link til offentlig statistik om eleverne i folkeskolen: og frie skoler/elever.aspx. Her findes Elevtal, Elevfremskrivning, Karakterer, Socioøkonomisk reference, Undervisningstimetal, Elevfravær, Herkomst (tosprogede), Specialundervisning, Tilmelding til Ungdomsuddannelserne og Alder for skolestart. Links til selve tallene er til højre på skærmbilledet, søg via (Region Midtjylland >) Silkeborg Kommune > Skole. 8. Brugerresultater skolebestyrelsens anbefalinger Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 0. Projekt Gjessøs Børn har fået en god indlejring i Børnehave-Skole-SFO-Klub og nu også med spændende tiltag ift. Dagplejen så Fællesbestyrelsen oplever, at det lykkes på mange niveauer med Læring og Trivsel. Ja, og det har også medført et spændende nyt tiltag Børneklassen hvor vi sammentænker læreplaner for både børnehave og børnehaveklasse, og nytænker overgangen fra børnehave til skole. Der er stor begejstring for det nye tiltag både blandt forældre og personaler og det giver stor tro på, at vi kan finde nye veje, der fortsat udvikler Gjessøs Børn til gavn for læring og trivsel og brugen af de til rådighed værende ressourcer. Vi synes det i den grad lykkes at forene kræfterne, når vi har alle samlet også bygningsmæssigt og vi er meget opsatte på, at Gjessø Multihal snart bliver en realitet. Endnu en mulighed for Gjessøs Børns udvikling og udfoldelse. Vi vil gerne præsentere dialogspindet for Gjessøs Børn, hvor vi i forbindelse med projektet har haft mange gode og ambitiøse målsætninger og vi synes vi er kommet et godt stykke af vejen. Det foreløbige resultat er vedlagt, vi agter senere at udforme det som et spind (se næste side). Da projekt Gjessøs Børn fortsætter, vil vi gerne vente med at kommentere spindet i detaljer i forhold til vores evaluering af projektet sidst på året.

7 Bilag: SPIND GJESSØS BØRN Kvalitetsrapport for Gjessø Skole, skoleåret 0/ Fælles kulturforståelse: Mål: At formulere et fælles værdigrundlag i samarbejdet, som bygger på en forståelse hos børn, forældre og personale af, at Gjessø Børnehave, Gjessø Skole og Fritidstilbud er én organisation, der gennem samarbejdet mellem de forskellige aktører skaber den røde tråd for børnene fra til år. Tegn: (succeskriterier) At forældre til børn i børnehaven ved, hvad der foregår i skolen. De faglige fællesmøder bruges blandt andet til at udfordre og udvikle personalets faglige og pædagogiske kompetencer. Der er teams på tværs, f.eks. personalet hos de ældste børnehavebørn er i team med børnehaveklasselederen, lærere i. klasse og de pågældende klassepædagoger. Personalet kan hjælpe hinanden med pasning af børn i f.eks. ferieperioder eller situationer, hvor der mangler personale. Børnehave, fritidstilbud og skole er samlet på en hjemmeside. Den faglige sparring på tværs f.eks. mellem pædagoger i andre børnehaver eller lærere på andre skoler er fortsat et vigtigt element i den enkelte medarbejders faglige udvikling. De seks temaer i børnehavens læreplaner går videre i skolens elevplaner. Vi har adoptionsdage mellem børnehave og skole. Vi har barn til barn læring. Vi har en ven på skolen ordninger. Vi har mere fleksible og trygge overgange mellem børnehave og skole. Vi har flere fælles aktiviteter mellem børnehave og indskoling. Vi har fælles ture for børnehave og skole. Engagement og begejstring hos personale og forældre: Mål: At skabe ejerskab hos børn, forældre og personale for projektet, således at børnehave, skole og fritidstilbud opleves som én lokal forankret institution, at man oplever medindflydelse, og at den enkeltes indsats påskønnes og vægtes af alle aktørerne. Tegn: (succeskriterier) Aktørerne får lyst til at eksperimentere med nye muligheder i samarbejdet. Vi har velfungerende mødefora og teams på tværs af de nuværende institutioner. Vi har en samlet forældrebestyrelse for børnehave, skole og fritidstilbud. Vi har medarbejdere og ledelse, der deltager i fagligt kvalificerende samarbejder med andre fagligt ligestillede (faglige netværk). Vi har forældre, der bakker kraftigt op om deres lokale institutioner i form af deltagelse i alle relevante fora og tilbud om frivillig arbejdskraft. Formaliseret samarbejde: Mål: At udarbejde tydelige opgave- og kompetencebeskrivelser for de fire lederes arbejdsområder og tydeliggøre samarbejdsforpligtigelserne for de nuværende institutioner Tegn: (succeskriterier) Vi har formuleret en rød tråd. Formuleringen er ikke tilendebragt ved evalueringen af forsøget, men der er beskrevet læringssyn, fælles værdier, fælles pædagogiske tiltag, fælles forståelse af begreber som mobning, motorisk indsats, læsevejlederens funktion og forældrenes muligheder for frivillig indsatser. Vi har udarbejdet opgave- og ansvarsbeskrivelser for ledelsesteamet.

8 Dialogspind En dynamisk, dialogbaseret evalueringsmodel til sikring af sammenhæng og kvalitet i udarbejdelsen af Silkeborg Kommunale Skolevæsens kvalitetsrapport Det fælles mål for skolens medarbejdere og ledelse er at sikre kvaliteten! Kvalitetsrapporten angiver status og giver retning i forhold til værdierne i Den gode skole, som er beskrevet i Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik samt Skolepolitikken. Kvalitetsrapporten bygger på dokumentation, som synliggøres i dialogspindene. Dialogspindene bygger på selvevaluering på skolen. Evalueringsmodellen, der er illustreret nedenfor, kan anvendes. Dialogspindene danner baggrund for samtale, refleksion og kommunikation i skolen om skolen. På det formelle niveau foregår dialogen mellem skolen og det politiske niveau i dialogmødet med Skoleafdelingen om kvalitetsaftalen (ud fra Silkeborg Byråds bevillingsmål). Denne aftale følger Den Kommunale Kvalitetsmodel, se linket herunder til højre. Læsning med fokus på mellemtrin og Den Kommunale Kvalitetsmodel udskoling, Inklusion (rummelighed) samt Skole-hjem samarbejde (pga. bekendtgørelsen), udfyldes således: En indgående undersøgelse og vurdering af, hvordan det står til indenfor det udvalgte fokusområde. Den bygger på analyser og dokumenterbare data, der viser, hvordan vi ved det. Evaluering i praksis Omdrejningspunktet er at samle de gode kræfter til en kritisk analyse af organisationens egen praksis. De fem faser i evalueringen er: Undersøgelsen involverer ledelse, medarbejdere, fagudvalg, elever og forældre (skolebestyrelse). Interessen er her, udover at finde frem til skolens status på området, også at udpege fremtidige forbedringsmuligheder. Hvad vil vi gøre ved det? Opfølgning foregår i forbindelse med skolens Dialogmøde om kvalitetsmodellen. Øvrige Dialogspind udfyldes efter eget valg, evt. således. En generel og overordnet vurdering af, hvordan det står til på skolen indenfor de kommunale fokusområder. Denne foretages af skolens ledelse i samarbejde med udvalgte medarbejdere og bygger på dokumentation ( hvordan ved vi det? ). Denne form for selvevaluering kan foregå på alle fokusområder. Eventuelle ændringer skal være synlige, med ændret farve/skrift. Dialogspindene synliggør via progressionstrin* i de enkelte kategorier: Skolens vurdering af, hvor vigtigt fokusområdets kvalitetskategori er for skolen Skolens vurdering af, hvordan status er Anvender skolen ikke progressionen, så kan skolen vælge at anføre summen af opfyldte niveauer i kvalitetskategorierne (har man f.eks. niveau og = ). I dette tilfælde skal der skrives baggrund i feltet "Vurderingerne bygger på" i arket for det enkelte dialogspind. Alternativt ændres der på progressionen, men tydeligt markeret. * Progression kan ses som en kvalitetstrappe, hvor trappens nederste trin skal være nået, inden man kan gå videre til trin osv. Trin er højeste kvalitetsniveau. Dialogspindene skaber dialog på alle niveauer: Den enkelte medarbejder i eget team Teamets egen status og målsætninger: Hvor er vi - og hvad vil vi fokusere på? Mellem teams - og på hele skolen Mellem skolen og skolebestyrelsen Mellem skolen og Skoleafdelingen Giver grundlag for videndeling i skolevæsenet. Evalueringsmodellen er resultatet af et udviklingsarbejde, som er gennemført i Silkeborg Kommunale Skolevæsen i perioden marts 007-april 00.

9 Skole-hjem samarbejde - gl. skolepolitiks fokusområde (obligatorisk pga. bekendtgørelsen): Det er en fælles opgave for skolen og hjemmet at give det enkelte barn mulighed for trivsel og vækst. For at samarbejdet kan få et reelt indhold, er det vigtigt, at gensidige forventninger afklares, og at den indbyrdes kommunikation er tydelig og forståelig. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af: tydelig og forståelig kommunikation former og rammer for skole-hjem samarbejdet, herunder udvikling af enkle og informative elevplaner procedurer til afstemning af de gensidige forventninger, som alle omkring skolen har til hinanden anvendelsen af IT ved kommunikation mellem skole og hjem Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Skole-hjem samtaler Forventnings- /rolleafklaring Elevsamtaler Elevplaner Kommunikation Skole-hjem samtaler Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Skole-hjem samtaler Skolen gennemfører årlige skole-hjem samtaler for alle elever Skole-hjem samtalen er forberedt af teamet, og dagsorden med indhold for samtalen er meddelt hjemmet inden samtalen Hjemmet bidrager til samtalens indholdspunkter og er forberedt Målene i elevplanen evalueres i samtalen, og nye mål indskrives. Teamet og hjemmet er ansvarlige for opfølgning på samtalen Forventnings- og rolleafklaring Skolebestyrelsen har principper for skole-hjem samarbejdet, og arbejder med klasseforældreråd Skolen har et klart beskrevet værdigrundlag som grundlag for samarbejdet med forældre Skolen har tydeligt formulerede forventninger til hjemmets indsats i skole-hjem samarbejdet Skolens og hjemmets rolle i samarbejdet om barnets udvikling og læring er afklaret og efterleves Kommunikatio n 0 Forventnings- /rolleafklaring Elevsamtaler Der gennemføres mindst en elevsamtale årligt afholdt af klasselæreren eller elevens primærvoksen Der gennemføres to årlige elevsamtaler på grundlag af skriftligt oplæg fra elevens lærere Samtalens indhold opnåelse af faglige og sociale mål afhængig af alder - er forberedt af elev og team. Nye mål skrives i elevplanen. Skolen har udarbejdet en beskrivelse af den gode elevsamtale, som bruges som udgangspunkt for samtalen. Beslutninger efterleves og fastholdes skriftligt. Elevplaner Vurderingerne bygger på: Vurdering er foretaget af: Elevsamtaler Evaluering i Fællesbestyrelsen og PR Elevplaner Skolen udarbejder årligt en elevplan, hvor mål er afstemt mellem skole og hjem. Skolen har et samlet koncept for elevplaner, der beskriver barnets aktuelle læring Elevplaner skal kunne håndteres elektronisk Elevplanen er et væsentligt procesredskab i kommunikationen og samarbejdet med elever og forældre Kommunikation Skolen udsender nyhedsbreve til alle hjem mindst gange årligt Skolens kommunikationspolitik sikrer opdatering af nyheder Skolen anvender Intranet i dialogen med hjemmet Intranettet (SkolePorten/ForældreIntra) anvendes i stor udstrækning i den skriftlige kommunikation med hjemmet

10 Læringsmiljø - gl. skolepolitiks fokusområde : Børn og unge har krav på et læringsmiljø, hvor de møder udfordringer og kan blive støttet i deres faglige og personlige udvikling. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af læringsmiljøer, som: er beskrevet i forhold til skolens læringsgrundlag understøtter mangfoldige og kreative læreprocesser giver alle elever faglige og personlige udfordringer har systematik i forhold til at IT integreres i undervisnings- og læreprocesser Læringsgrundlag Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Læringsgrundlag IT-integration Undervisningens tilrettelæggel Fysiske rum Kreativ proces Læringsgrundl ag Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Skolen har formelle fora, hvor der diskuteres læring Skolen har beskrevet mål for sin pædagogiske praksis Skolen har skriftligt formuleret pædagogisk læringsgrundlag for den pædagogiske praksis Skolens læringsgrundlag drøftes løbende, evalueres og justeres i samarbejde med elever og forældre IT-integration i læreprocesser Der undervises i IT på alle klassetrin i skolen IT indgår i undervisningen af alle elever Eleverne bruger IT-medier til at differentiere undervisningen Anvendelse af brugbar teknologi indgår som en væsentlig del at undervisningen Kreativ proces IT-integration Undervisningens tilrettelæggelse Årsplanen sikrer variation af undervisningsmetoder og mål Eleverne inddrages løbende i undervisningens tilrettelæggelse De enkelte team sikrer sammenhængen mellem fagene gennem årsplanen 0 Årsplanen sikrer, at teamets lærere koordinerer undervisningen i forskellige fag med Fælles Mål Det fysiske rum Skolen prioriterer æstetikken i det fysiske rum Skolen har læringsrum, der understøtter læringsgrundlaget Eleverne inddrages i indretningen og udsmykningen af de fysiske rammer Fysiske rum Undervisninge ns tilrettelæggel se De fysiske rammer er fleksible, så de understøtter mange forskellige måder at lære på Den kreative proces Skolens praktisk-musiske fag skaber rammerne for elevernes kreative arbejde Vurderingerne bygger på: Skolen skaber rammerne for faglige og tværfaglige elevprojekter Skolen har læringsmiljøer, hvor flere faglærere samarbejder om kreative projekter Skolen har en plan for kreativitetsfremmende undervisning Vurdering er foretaget af: Evaluering i Fællesbestyrelsen og PR

11 Læsning - gl. skolepolitiks fokusområde (obligatorisk, med fokus på mellemtrin og udskoling, pga. politisk beslutning): Gode læsefærdigheder er en væsentlig forudsætning for, at alle elever kan få optimalt udbytte af undervisningen. Læsning skal læres, udvikles og vedligeholdes gennem hele skoleforløbet. Derfor skal skolen: arbejde systematisk med udvikling af metoder, som giver alle elever mulighed for at hæve eget læseniveau udvikle redskaber til dokumentation af alle elevers læseniveau Dokumentation af elevers læseniveau Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Elevernes læseniveau dokumenteres ved hjælp af summative standardiserede tests Dokumentation læseniveau Elevernes læseniveau dokumenteres gennem anvendelse af summative og formative evalueringsformer Metodeudvikling Elevernes læseniveau dokumenteres og synliggøres i elevplanen Stimulerende læsemiljø Alle evalueringer anvendes efter faglige drøftelser mellem lærere og læsevejleder i en fremadrettet indsats Strategier for læsning Udvikling ntation læseniv eau Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Metoder indenfor læsning Den enkelte lærer vælger læsemetoder for eleverne Teamets lærere inddrages i drøftelser om metodevalg Læsevejlederen medvirker som faglig inspirator i drøftelser om valg af læsemetoder Læsevejlederen fungerer som metoderådgiver for alle skolens lærere indenfor læsning i alle skolens f Udviklin g Metodeu dvikling Stimulerende læsemiljø Alle elever har adgang til en vifte af hjælpemidler i forbindelse med læsning Lærerteamet og teamet fra pædagogisk læringscenter sikrer eleverne nyeste viden om nye materialer og søgemuligheder Skolens fysiske rum giver mulighed for ro og plads for børnenes individuelle læsning 0 Skolens pædagogiske læringscenter har rum og muligheder for understøttelse af elevernes læsning Strategier for læsning for elever Alle elever læser dagligt Eleverne anvender forskellige teknikker og strategier, når de læser Vurderingerne bygger på: Vurdering er foretaget af: Strategi er for læsning Stimuler ende læsemilj ø Evaluering i Fællesbestyrelsen og PR Udvikling af elevers læseniveau Skolen har en læsepolitik, der beskriver indsatsen for læsning i hele skoleforløbet og i alle fag Eleverne anvender læsestrategier og arbejder systematisk med læsning i alle fag ud fra den formulerede læsepolitik Eleverne har individuelle og differentierede læsematerialer Elevernes arbejde med læsning er disponeret ud fra deres læseudviklingsstandpunkt Eleverne arbejder hjemme og på skolen med udgangspunkt i en formuleret målsætning, og elevernes læseniveau evalueres Elevernes læsestandpunkt drøftes som fast punkt på teammøder, og der træffes beslutninger om fortsat indsats i samarbejde med læsevejlederen

12 Inklusion (rummelighed) - gl. skolepolitiks fokusområde 6 (obligatorisk pga. politisk beslutning): Børn og unge har krav på at modtage et kvalificeret læringstilbud i lokalmiljøet. Derfor skal skolen arbejde målrettet med udvikling af: inkluderende læringsmiljøer vidensdeling, kompetenceudvikling og efteruddannelse, så skolens personale har relevante kompetencer til at rumme skolens børn og unge Specialpædagogisk bistand Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Specialpædagogisk bistand AKT Undervisningsmiljø Inklusion Integration pædag ogisk bistand Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Skolen har K-møder med dagsorden og referat med handlingsplan Skolens ledelse deltager i møder vedrørende specialpædagogisk bistand og sikrer opfølgning Skolens team for specialpædagogisk bistand udarbejder individuelle undervisningsplaner Skolens ledelse deltager i netværksmøder og tværfaglige møder om børn med særlige behov og følger op på møderne AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) Lærere og pædagoger samarbejder med børnene om børnenes trivsel Skolen har klassekonferencer på udvalgte klassetrin og efter behov Skolen arbejder systematisk sammen med børnene om udvikling af klassens sociale kompetencer Skolen har en handlingsplan for arbejdet med klasser, der har AKT-problemer Undervisningsmiljø Skolen undersøger elevernes undervisningsmiljø hvert andet år Integra tion 0 AKT Skolebestyrelsen har udarbejdet principper vedrørende børnenes trivsel Klasseteamet udarbejder fra årets start sociale fokuspunkter for klassen Hvert år beskrives i samarbejde med eleverne regler for god adfærd i klassefællesskabet. Reglerne evalueres løbende. Inkluderende læringsmiljøer Skolen har beskrevet det inkluderende læringsmiljø på skolen Undervisningen tilrettelægges, så rammerne er tydelige og forudsigelige for alle i klassen Klassens fysiske rammer tilgodeser børn med særlige behov Skolens plan for inkluderende læringsmiljø bygger på værdierne i Den sammenhængende Børneog ungepolitik Vurderingerne bygger på: Vi kun to elever med anden baggrund end dansk og de er modtaget som enhver anden elev vil blive det. Skolens rammer tilgodeser kun delvist elever med særlige behov. Vurdering er foretaget af: Inklusi on Undervi snings miljø Evaluering i Fællesbestyrelsen og PR Integration af børn med anden etnisk baggrund Skolen har en plan for, hvordan den modtager børn, der har anden baggrund end dansk Læsevejlederen undersøger to gange om året den sproglige udvikling for børn, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Skolen har en særlig plan for samarbejdet med familier for børn med anden etnisk baggrund Skolen samarbejder med afdelinger, PPR og socialrådgivere om inddragelse af forældre med anden etnisk baggrund i skolens fællesskab