Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11"

Transkript

1 Kvalitetsrapport for Langsøskolen, skoleåret 00/ Kvalitetsrapport for skoleåret 00/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 00/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet med Den gode skole i Silkeborg. Skolens vurdering af kvaliteten i arbejdet er udtrykt i udfyldelsen af et antal dialogspind, omfattende Silkeborg Kommunes skolepolitik, og i skolens vurdering af arbejdet på en række andre områder. Silkeborg Byråd har det politiske ansvar for kommunens folkeskoler, og skolens kvalitetsrapport er et vigtigt redskab for Byrådet i varetagelsen af sit lovpligtige tilsyn. Silkeborg Byråd vægter kvalitet og dialog højt. Kvalitetsrapporten og dens Dialogspind er et væsentligt udgangspunkt for dialogen mellem Børne- og Ungeudvalget, Skoleafdelingen og skolerne om skoleudvikling på kommunens skoler og i skolevæsenet. Kvalitetsrapporten danner baggrund for udvikling på skoleområdet. Samtlige oplysninger om skolen findes på hjemmesiden, Væsentligt for udvikling i 00/ Skolens ledelse fokuserer fortsat på egen udvikling og har i den forbindelse en udfordring i forhold til at vi er én person mindre i ledelsesteamet det kommende skoleår. Vi arbejder i ledelsen ud fra nedenstående fælles ledelsesgrundlag: Vores ledelsesteam skal være kendetegnet ved intern åbenhed, respekt og loyalitet. Vi er fælles ansvarlige for at løse opgaverne og for at udfordre hinanden i vores arbejde. Vi vil samarbejde fremadrettet og troværdigt. Vi vil over for personalet optræde som et anerkendende og udfordrende team. Samarbejdet med personalet skal være kendetegnet ved åbenhed, lydhørhed, tydelighed og hjælpsomhed. Udadtil ønsker vi at fremstå som en kompetent fælles ledelse, der arbejder nytænkende og med klare udmeldinger. Vi vil være troværdige, imødekommende og ansvarlige i samarbejdet med skolens omverden.

2 Kvalitetsrapport for Langsøskolen, skoleåret 00/ I indeværende skoleår har vi på hele skolen arbejdet med en beslutningsproces som førte os frem mod beslutningen om et fælles pædagogisk udgangspunkt, der kan matche de udefra kommende krav, som det kommunale udviklingsområde omkring inklusion stiller til os. Vi besluttede at udvikle vores fælles pædagogiske fundament ud fra en kognitiv, ressourceorienteret og anerkendende pædagogik (KRAP) i samarbejde med psykologcentret i Viborg. På baggrund af vores gennemførte elev-apv har vi besluttet i kommende skoleår at nedsætte et forum for trivselsudvikling, som bl.a. skal se på elevernes sundhed og sproget blandt eleverne. Et sprog der er under kraftig indflydelse af de sociale medier på Internettet. Samtidig har skolebestyrelsen arbejdet med temaet udeskole og bestyrelsen har sat temaet det udvidede læringsrum på dagsordenen med henblik på at udfordre klasselokalet som det foretrukne rum, hvori læring foregår i dag. I januar 0 åbnede vores gennemrenoverede klub med et helt nyt tilbud. Der er brugt mange kræfter på at lave et tidssvarende og tiltrækkende tilbud til eleverne, og samtidig har klubben samarbejdet med idrætscenteret om fælles bevægelsesdage for andre klubber i kommunen.. Fremtidig udvikling I kommende skoleår har vi organiseret en fagdag om ugen i Verdenshuset og vi vil gøre os nogle erfaringer med, hvad denne organiseringsform kan tilføre os af nye faglige muligheder. Forsøget vil blive evalueret efter et år. I skoleåret 0-0 vil vi som sagt udvikle vores indsigt i KRAP i samarbejde med psykologcentret i Viborg, og vi vil træne principperne i tænkningen i forhold til vores hverdag imellem de fem kursusdage, vi har i skoleåret 0-0. Fremover vil KRAP være vores professionelle læringsgrundlag og pædagogiske udgangspunkt på skolen. I det kommende skoleår deltager vi i en tosprogs-taskforce sammen med Kompetencecenteret for tosprogede på Sølystskolen. Vi vil herigennem udvikle vores samarbejde med forældre med anden etnisk baggrund og samtidig styrke dansk som andetsprog på skolen, med det mål at flere med anden etnisk baggrund får en ungdomsuddannelse end tilfældet er i dag. Vi vil deltage i projekt FritidsPas for at styrke udsatte børns brug af fritidstilbuddene i kommunen. I specialafdelingen vil sundhedsprojektet gå ind i. år og den afsluttende face, som handler om at dele erfaringer med andre kolleger i kommunen. Samtidig skal vi forberede fusionen af afdelingen med Ans og Bryrup skoler i det nye inklusionscenter, som skal se dagens lys. august 0.

3 Kvalitetsrapport for Langsøskolen, skoleåret 00/. Samlet vurdering Samlet set vil skolens ledelse vurdere skolens præstation som værende tilfredsstillende. Der har været tilgang af elever til skolen og antallet af henvendelser fra forældre, der har været kritiske, har været yderst minimal. Det faglige niveau er tilfredsstillende, hvor skolen ligger både over det kommunale gennemsnit i de fleste fag og over landsgennemsnittet i alle fag ved skolens afgangsprøver i år. Samtidig har skolen en god CEPOS placering i kommunen. Der er flere områder, hvor der er potentiale for udvikling, hvilket vi vil tage fat på i det kommende skoleår. Vi kan således konstatere, at vore elever klarer sig dårligere end landsgennemsnittet i de naturvidenskabelige fag i de nationale test. Vi er dog bevidste om, at vi ikke direkte har ladet de nationale test været styrende for undervisningens tilrettelæggelse. Vi vil analysere, om vores antagelse er rigtig en antagelse om, at det er de forskelligartede tilgange i undervisningen og i de nationale test, der er den direkte årsag til præstationerne. Vi har gennem de seneste år udviklet vores specialklasser, så de nu fungerer som Videncenter for børn med specifikke indlæringsvanskeligheder. Samtidig er vi lykkedes med at udnytte specialelevernes specifikke færdigheder via en ret omfattende indslusning i hovedskolens normalklasser, og eleverne fra specialklasserne er endt med at klare sig ganske fortræffeligt i de fag, som de er gået op i til afgangsprøverne. Det har kun kunnet lade sig gøre via et godt samarbejde mellem lærerne i specialklasserne og lærerne i hovedskolen. Vore lærere og pædagoger i specialafdelingen har også været inddraget som sparringspartnere i forhold til udfordringer i distriktsskolen.. Skolens værdigrundlag og pædagogiske grundlag Se vælg Folkeskoler, vælg Sammenlign Folkeskoler. Skriv skolens navn i feltet Andet, søg (der kan søges på adresse). Markér skolen og klik Vælg. Klik på Sammenlign. 5. Skolens rammebetingelser (fælleskommunalt bilag) Silkeborg Kommune har fået dispensation (via udfordringsretten), så den enkelte skole ikke særskilt præsenterer rammebetingelser. Skolelederen kommenterer her rammebetingelserne, som er bilag til den kommunale kvalitetsrapport, se på under Skole og uddannelse > Folkeskole. Det er et stort problem for skolen, at vores skoledistrikt er for lille i forhold til at kunne opretholde to spor i indskolingen og mellemtrinnet. Det er ikke hensigtsmæssigt for skolens drift, at vi ikke har to spor på alle klassetrin. Der skal en politisk beslutning til, før vi kan få et stabilt elevgrundlag, idet den procentvise andel af elever som vælger distriktsskolen i vores skoledistrikt er meget høj, så her kan vi ikke skaffe flere elever. Fakta: Planlagte undervisningstimetal I 00 blev det fastlagt, at timetallet fremover skulle opgøres på en ny måde, og der blev indført minimumstimetal for enkelte fag og fagblokke (humanistiske fag, naturfag og praktisk/musiske fag). Det blev her fastlagt at følge elevernes timetal over flere år og dermed beregne minimumstimetallene over en treårs periode. UNI C Statistik & Analyse har hvert år indsamlet planlagte timetal pr. 5. september. Se statistikken på vælg Silkeborg Kommune.

4 Kvalitetsrapport for Langsøskolen, skoleåret 00/ 6. Skolens Dialogspind - pædagogiske processer Udvikling Strategier for læsning Dokumentation læseniveau om læsning under skolens resultater). 0 Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Metodeudvikling Stimulerende læsemiljø Læsning en målrettet indsats! Vurderingerne bygger på det arbejde der foregår i hen- og holdsvis specialafdelingen distriktsskolen. Der forekomdel spred- mer imidlertid en ning på status i de forskellige afdelinger, hvilket resulterer i lidt upræcise udtryk i stjer- den varslede nen. Vi afventer Læsestrategi fra skoleforvaltningen, og derfor har vi sat vores eget arbejde med læbero. sepolitik i Stjernens billede svarer til 00-0, fordi arbejdet med at konsolitiltag er kræven- dere de nye de og langvarigt (læs mere Rummelighed En udvikling frem mod en mere anerkendende pædagogik og et stærkere ressourcecenter På Langsøskolen har vi gjort op med idéen om, at alle ressourcefunktioner skal være repræsenteret ved enkeltpersoner i alle huse. Vi vil gerne have færre personer med større kompe- tencer i stedet for. Vore AKT lærere/pædagoger er begyndt at virke internt i organisationen, og vore læsevejledere funge- Hvor vigtigt er det for os? Specialpædagogisk bistand rer nu som et stærkt fagligt Status: Gør vi det? team, der har overblik over læsningen på hele skolen. Vi har i det forløbne år arbejdet meget på at få beskrevet vores ressourcecenter og i den forbindelse Integration AKT afprøvet flere metoder 0 til konsulterende og reflekterende arbejde omkring børn med særlige behov. Ressourcecenteret går i luften med egen hjemmeside i kommende sko- leår. Inklusio n Undervisningsmiljø Vi gennemfører på skolen i år en meget stor kompetenceudvikling af alle lærere og pædagoger i samarbejde med psyko- logcentret i Viborg. Konceptet hedder KRAP og målet er, at vi udvikler en fælles forståelse af kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik i tanke og handling.

5 Kvalitetsrapport for Langsøskolen, skoleåret 00/ Et konkret resultat af vores arbejde indtil nu mod større rummelighed og et anerkendende arbejde med vore elever er, at antallet af indstillinger til skolepsykologisk undersøgelse er faldet fra et forholdsvist stort antal til stort set ingenting. Vi forventer at mange handleplaner er prøvet af i forlængelse af evt. K-møder og netværksmøder, før en indstilling bliver en mulighed. Vore mange konsultative dialoger har således været med til at nedbringe antallet af indstillinger, og rummeligheden er stigende på skolen. Øvrige udviklingsområder på skolen: Videreudvikling af vores interne AKT-funktion Sundhedsprojekt i specialafdelingen Deltagere i Tosprogstaskforce under Kompetencecenteret på Sølystskolen Implementering af fælles pædagogisk grundlag på skolen i samarbejde med Psykologcenteret i Viborg Weblancering af skolens ressourcecenter som blev udviklet sidste år Trivselsudvalg i år der arbejder med elevernes trivsel og sprogbrug Forum for læringsrum, der arbejder med udvikling af det udvidede læringsrum Vi deltager i Projekt Fritidspas og to SMILE-projekter under skoleforvaltningen Skolebestyrelsens principper findes på skolens hjemmeside, 7. Skolens resultater Skolens karaktergennemsnit er tilfredsstillende. Vi skal dog vedvarende være opmærksom på de svage elevers præstationer. Vi har haft en stor tilgang af elever fra andre skoler til vores udskoling, hvor de udefrakommende elevers faglige niveau og arbejdsvaner ikke har været tilfredsstillende. Disse elever skal vi blive bedre til at modtage og få på sporet igen. Skolens læseresultater fremgår af det fælleskommunale bilag og arbejdet med den fortsatte udvikling af læsning på Langsøskolen vurderes nedenfor. I indskolingen har vi haft fokus på anvendelsen af den indsigt vi får i børnehaveklasseelevernes sproglige forudsætninger ved skolestart. Indtidligt i forhold til elever med svage sigten gør os i stand til at handle sproglige forudsætninger. Ekstra fokus på bogstav-lydarbejde gør det muligt at understøtte disse elevers tidlige læsestart mere kvalificeret. Egentlig læsning af alderssvarende tekster foregår nu sidst i børnehaveklassen, efter sprogvurderingen er lavet gange for at notere udviklingen hos det enkelte barn, og i forlængelse af arbejdet med børnestav- ning. På mellemtrinnet og i udskolingen udarbejdes der med udgangspunkt i prøveresultat i de diagnosticerende læseprøver en læsemålsætning for hver enkelt elev. Læsemålsætningen fær- hvor status evalueres diggøres i samarbejde med eleven under en individuel læsesamtale, og

6 Kvalitetsrapport for Langsøskolen, skoleåret 00/ individuelle mål for fremtidig læseindsats fastlægges. Læsemålsætningerne er desuden det faglige grundlag for en kvalificeret og målrettet læseund ervisning i samarbejde med dansk og faglærere samt PLC. Der kan her være tale om kursusforløb for hold eller klasseundervis- konstateres en klar for- ning i fagspecifikke læseproblematikker. Specielt for mellemtrinnet bedring af læseprøveresultater i både de diagnosticerende læseprøver samt ved Nationale Test i dansk/læsning. Link til offentlig statistik om eleverne i folkeskolen: og frie skoler/elever.aspx. Her findes Elevtal, Karakterer, Undervisningstimer, Tosprogede, Vidtgående specialundervisning, Tilmelding til Ungdomsuddannelserne og Alder for skolestart. Link s til selve tallene er til højre på skærmbilledet, søg gerne via (Region Midtjylland >) Silkeborg Kommune > Skole. Karakterer for Folkeskolens Afgangsprøve 0 kan findes på k. Vigtigst af alt er det dog for skolebestyrelsen at fremhæve det væsentligste problem for sko- nemlig det forhold at elevgrundlaget for skolen ikke er stort nok set i lyset af at en for- len, holdsvis stor del af skoledistriktets forældre rent faktisk benytter sig af Langsøskolen. Det er et stort problem, at skolen snart er en et-sporet skole i indskolingen og på mellemtrinnet. Det bliver mere end almindeligt vanskeligt fortsat at leve op til intentionen om, at lærerne fortsat kun skal undervise i deres linjefag, hvilket kan medføre manglende fleksibilitet, dalende faglighed og mindre råderum. Problemet består også i, at skolen hvert år må afvise et stort antal forældre pga. styrelsesvedtægtens begrænsninger i forhold til det frie skolevalg. Skolebestyrelsen ønsker at politikerne starter en skolestrukturdebat snarest. 8. Skolebestyrelsens anbefalinger iht. årsberetning Skolebestyrelsen er tilfreds med skolens resultater og de t faglige niveau på skolen både hvad angår læsestandpunkt og resultaterne af folkeskolens afg angsprøver og CEPOS rangeringen. Skolebestyrelsen opfordrer til, at vi én gang for alle i forhold til fremtiden bruger den tid og energi, der skal til for at reorganisere skolevæsenet. Vi er overbeviste om, at det politiske udvalg på længere sigt vil nyde stor respekt for et sådan tiltag, når den faglige, pædagogiske og driftsmæssige stabilitet herved bliver sikret i en længere årrække fremover. Vi mener også, at der blandt vælgerne kan opnås forståelse herfor. 9. Skolelederens anbefalinger Det vil være hensigtsmæssigt at lave en omfangsrig driftsanalyse og koble denne med de po- fortsat at bevare en høj faglig og pædagogisk kvalitet i vores skolevæsen, som kan bæ- litiske visioner for området, så vi får bedre overensstemmelse mellem udgiftsniveauet og det serviceniveau, vi ønsker at opretholde i vores samlede skolevæsen. Målet skal selvfølgelig være re skolen ind i fremtiden ikke mindst. Det kræver modige og visionære politikere, der sætter sig ud over lokalgeografiske særinteresser. Lokalgeografiske særinteresser flytter ikke Silkeborgs skolevæsen ind i fremtiden. Konkret i forhold til Langsøskolen mener jeg, at det er meget uhensigtsmæssigt, at Langsøskolen har et for lille skoledistrikt og dermed elevgrundlag. Det bør politikerne forholde sig til ud fra en driftsmæssig betragtning, så vi ikke fortsat skal have ledig kapacitet i byens nyeste skole med tidssvarende bygninger. Det giver simpelthen ikke mening og det bør vi i forhold til en struktur- og driftsanalyse ikke fortsat lukke øjnene for. Lad os få gang i den skole- som jeg mener er en forudsætning for udviklingen af fremtidens skole i Silke- strukturdebat, borg.

7 Dialogspind En dynamisk, dialogbaseret evalueringsmodel til sikring af sammenhæng og kvalitet i udarbejdelsen af Silkeborg Kommunale Skolevæsens kvalitetsrapport Det fælles mål for skolens medarbejdere og ledelse er at sikre kvaliteten! Kvalitetsrapporten angiver status og giver retning i forhold til værdierne i Den gode skole, som er beskrevet i Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik samt Skolepolitikken. Kvalitetsrapporten bygger på dokumentation, som synliggøres i dialogspindene. Dialogspindene bygger på selvevaluering på skolen. Evalueringsmodellen, der er illustreret nedenfor, kan anvendes. Dialogspindene danner baggrund for samtale, refleksion og kommunikation i skolen om skolen. På det formelle niveau foregår dialogen mellem skolen og det politiske niveau i samtalen med Skoleafdelingen om institutionsaftalen (ud fra Silkeborg Byråds bevillingsmål), der normalt indgås for det kommende år i december. To Dialogspind, det politisk udvalgte Læsning og skolens eget udvalgte udfyldes således: En indgående undersøgelse og vurdering af, hvordan det står til indenfor det udvalgte fokusområde. Den bygger på analyser og dokumenterbare data, der viser, hvordan vi ved det. Undersøgelsen involverer ledelse, medarbejdere, fagudvalg, elever og forældre (skolebestyrelse). Interessen er her, udover at finde frem til skolens status på området, også at udpege fremtidige forbedringsmuligheder. Hvad vil vi gøre ved det? Opfølgning foregår i forbindelse med indgåelse af institutionsaftalen. Øvrige Dialogspind udfyldes efter eget valg, evt. således. En generel og overordnet vurdering af, hvordan det står til på skolen indenfor de kommunale fokusområder. Denne foretages af skolens ledelse i samarbejde med udvalgte medarbejdere og bygger på dokumentation ( hvordan ved vi det? ). Denne form for selvevaluering kan foregå på alle fokusområder. Eventuelle ændringer skal være synlige, med ændret farve/skrift. Dialogspindene skaber dialog på alle niveauer: Den enkelte medarbejder i eget team Teamets egen status og målsætninger: Hvor er vi - og hvad vil vi fokusere på? Mellem teams - og på hele skolen Mellem skolen og skolebestyrelsen Mellem skolen og Skoleafdelingen Giver grundlag for videndeling i skolevæsenet. Evaluering i praksis Omdrejningspunktet er at samle de gode kræfter til en kritisk analyse af organisationens egen praksis. De fem faser i evalueringen er: Dialogspindene synliggør via progressionstrin* i de enkelte kategorier: Skolens vurdering af, hvor vigtigt fokusomr ådets kvalitetskategori er for skolen Skolens vurdering af, hvordan status er Anvender skolen ikke progressionen, så kan skolen vælge at anføre summen af opfyldte niveauer i kvalitetskategorierne (har man f.eks. niveau og = ). I dette tilfælde skal der skrives baggrund i feltet "Vurderingerne bygger på" i arket for det enkelte dialogspind. Alternativt ændres der på progressionen, men tydeligt markeret. * Progression kan ses som en kvalitetstrappe, hvor trappens nederste trin skal være nået, inden man kan gå videre til trin osv. Trin er højeste kvalitetsniveau. Evalueringsmodellen er resultatet af et udviklingsarbejde, som er gennemført i Silkeborg Kommunale Skolevæsen i perioden marts 007-april 00.

8 Læsning - skolepolitikkens fokusområde (obligatorisk, med særligt fokus på mellemtrin og udskoling): Gode læsefærdigheder er en væsentlig forudsætning for, at alle elever kan få optimalt udbytte af undervisningen. Læsning skal læres, udvikles og vedligeholdes gennem hele skoleforløbet. Derfor skal skolen: arbejde systematisk med udvikling af metoder, som giver alle elever mulighed for at hæve eget læseniveau udvikle redskaber til dokumentation af alle elevers læseniveau Dokumentation af elevers læseniveau Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Elevernes læseniveau dokumenteres ved hjælp af summative standardiserede tests Dokumentation læseniveau Elevernes læseniveau dokumenteres gennem anvendelse af summative og formative evalueringsformer Metodeudvikling Elevernes læseniveau dokumenteres og synliggøres i elevplanen Stimulerende læsemiljø Alle evalueringer anvendes efter faglige drøftelser mellem lærere og læsevejleder i en fremadrettet indsats Strategier for læsning Udvikling Metoder indenfor læsning Hvor vigtigt er det for os? Dokumentation læseniveau Den enkelte lærer vælger læsemetoder for eleverne Teamets lærere inddrages i drøftelser om metodevalg Status: Gør vi det? Læsevejlederen medvirker som faglig inspirator i drøftelser om valg af læsemetoder Læsevejlederen fungerer som metoderådgiver for alle skolens lærere indenfor læsning i alle skolens Udvikling Metodeudvikling Stimulerende læsemiljø Alle elever har adgang til en vifte af hjælpemidler i forbindelse med læsning Lærerteamet og teamet fra pædagogisk læringscenter sikrer eleverne nyeste viden om nye materialer og søgemuligheder Skolens fysiske rum giver mulighed for ro og plads for børnenes individuelle læsning 0 Skolens pædagogiske læringscenter har rum og muligheder for understøttelse af elevernes læsning Strategier for læsning for elever Alle elever læser dagligt Eleverne anvender forskellige teknikker og strategier, når de læser Skolen har en læsepolitik, der beskriver indsatsen for læsning i hele skoleforløbet og i alle fag Eleverne anvender læsestrategier og arbejder systematisk med læsning i alle fag ud fra den formulerede læsepolitik Strategier for læsning Vurderingerne bygger på: Det arbejde der foregår i henholdsvis specialafdelingen og distriktskolen. Der forekommer imidlertid en del spredning på status i de forskellige afdelinger, hvilket resulterer i lidt upræcise udtryk i stjernen. Vi afventer den varslede Læsestrategi fra skoleforvaltningen, og derfor har vi sat vores eget arbejde med læsepolitik i bero. Stjernens billede svarer til 00-0, fordi arbejdet med at konsolidere de nye tiltag er krævende og langvarigt. Vurdering er foretaget af: Stimulerende læsemiljø Skolens læsevejledere Udvikling af elevers læseniveau Eleverne har individuelle og differentierede læsematerialer Elevernes arbejde med læsning er disponeret ud fra deres læseudviklingsstandpunkt Eleverne arbejder hjemme og på skolen med udgangspunkt i en formuleret målsætning, og elevernes læseniveau evalueres Elevernes læsestandpunkt drøftes som fast punkt på teammøder, og der træffes beslutninger om fortsat indsats i samarbejde med læsevejlederen

9 Udvikling af faglighed - skolepolitikkens fokusområde : Det er en væsentlig opgave for skolen at sikre faglig kontinuitet og udvikling inden for alle fag. Det gælder sammenhængen inden for det enkelte fag og i det tværfaglige samarbejde. For at sikre dette skal skolen udvikle: faglig sammenhæng og kontinuitet inden for det enkelte fag og i det tværfaglige samarbejde systematik omkring anvendte undervisningsmetoder systematik omkring evaluering af elevernes resultater Systematik i anvendte undervisningsmetoder Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Der arbejdes med varierede undervisningsmetoder Systematik i uv.metoder Lærerteamet samarbejder med eleverne om optimale valg af varierede undervisningsmetoder Progression enkelte fag Eleverne arbejder med varierede undervisningsmetoder og projektarbejdsformen Progression tværfagligt Med inddragelse af eleverne arbejdes der progressivt med varierede undervisningsmetoder med kompetenceudvikling Faglig evalueringskultur Fagligt fællesskab Kontinuitet og progression i det enkelte fag Der samarbejdes på årgangen om faglige mål Systematik i uv.metoder Hvor vigtigt er det for os? Eleverne inddrages i målformuleringen og i den løbende faglige evaluering Status: Gør vi det? Der arbejdes systematisk med varierede undervisningsmetoder og -aktiviteter i fagene Den faglige progression er beskrevet som den faglige røde tråd gennem hele skoleforløbet Fagligt fællesskab Progression enkelte fag Kontinuitet og progression i det tværfaglige Der arbejdes tværfagligt Der arbejdes systematisk og målrettet med tværfaglige temaer Der samarbejdes ud fra Fælles Mål i tværfaglige temaer 0 Der arbejdes progressivt gennem skoleforløbet mod en funktionel tværfaglighed i projekter Faglig evalueringskultur Skolen anvender varierede evalueringsformer Faglig evalueringskultur Progression tværfagligt Skolen har formuleret en overordnet evalueringsplan Skolen arbejder systematisk med både summativ og formativ evaluering i dansk/matematik som udgangspunkt for målformulering. Skolen arbejder med systematisk at afbalancere anvendelse af summative og formative evalueringsformer som grundlag for opstilling af nye mål Vurderingerne bygger på: Vurderingen er foretaget i et smarbejde mellem ledelsen og lærerteamet i vores udskolling på et husmøde. Arbejde i faglige fællesskaber Der er etableret faglige fællesskaber inden for de enkelte fag De faglige fællesskaber arbejder systematisk med at udvikle de enkelte fag Der er etableret tværfaglige fællesskaber De tværfaglige fællesskaber arbejder systematisk med at udvikle tværfaglige projekter Vurdering er foretaget af: Vurderingen er foretaget af ledelsen og udskolingen.

10 Rummelighed - skolepolitikkens fokusområde 6: Børn og unge har krav på at modtage et kvalificeret læringstilbud i lokalmiljøet. Derfor skal skolen arbejde målrettet med udvikling af: inkluderende læringsmiljøer vidensdeling, kompetenceudvikling og efteruddannelse, så skolens personale har relevan Specialpædagogisk bistand Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Skolen har K-møder med dagsorden og referat med handlingsplan Specialpædagogisk bistand Skolens ledelse deltager i møder vedrørende specialpædagogisk bistand og sikrer opfølgning AKT Skolens team for specialpædagogisk bistand udarbejder individuelle undervisningsplaner Undervisningsmiljø Skolens ledelse deltager i netværksmøder og tværfaglige møder om børn med særlige behov og følger op på møderne Inklusion,5 Integration AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) Specialpædagogisk bistand Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Lærere og pædagoger samarbejder med børnene om børnenes trivsel Skolen har klassekonferencer på udvalgte klassetrin og efter behov Skolen arbejder systematisk sammen med børnene om udvikling af klassens sociale kompetencer Skolen har en handlingsplan for arbejdet med klasser, der har AKT-problemer Undervisningsmiljø Skolen undersøger elevernes undervisningsmiljø hvert andet år Integration 0 AKT Skolebestyrelsen har udarbejdet principper vedrørende børnenes trivsel Klasseteamet udarbejder fra årets start sociale fokuspunkter for klassen Hvert år beskrives i samarbejde med eleverne regler for god adfærd i klassefællesskabet. Reglerne evalueres løbende. Inkluderende læringsmiljøer Skolen har beskrevet det inkluderende læringsmiljø på skolen Undervisningen tilrettelægges, så rammerne er tydelige og forudsigelige for alle i klassen Klassens fysiske rammer tilgodeser børn med særlige behov Skolens plan for inkluderende læringsmiljø bygger på værdierne i Den sammenhængende Børne- og ungepolitik Inklusion Undervisningsmiljø Vurderingerne bygger på: Vurderingerne er foretaget i skolens arbejdsmiljøgruppe nr. og. Vi følger loven og laver undervisningsmiljøvurdering hvert. år. Trivselsplanen bliver revideret i dette skoleår. Klasselokalerne tilgodeser ikke i tilstrækkelig grad børn med særlige behov. Vi grundlægger vores læringsmiljø på KRAP og har beskrevet hvilke redskaber vi anvender der udover for at inkludere flest mulige i vores ressourcecenter Vi deltager i tosprogstaskforce sammen med kompetencecenteret Vurdering er foretaget af: Integration af børn med anden etnisk baggrund Skolen har en plan for, hvordan den modtager børn, der har anden baggrund end dansk Læsevejlederen undersøger to gange om året den sproglige udvikling for børn, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Skolen har en særlig plan for samarbejdet med familier for børn med anden etnisk baggrund Skolen samarbejder med afdelinger, PPR og socialrådgivere om inddragelse af forældre med anden etnisk baggrund i skolens fællesskab

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Sejs Skole, skoleåret 9/ Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Sejs Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Kjellerup Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Kjellerup Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Kvalitetsrapport for Kjellerup Skole, skoleåret 0/ Kjellerup Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens

Læs mere

Det fælles mål for skolens medarbejdere og ledelse er at sikre kvaliteten!

Det fælles mål for skolens medarbejdere og ledelse er at sikre kvaliteten! Dialogspind En dynamisk, dialogbaseret evalueringsmodel til sikring af sammenhæng og kvalitet i udarbejdelsen af Silkeborg Kommunale Skolevæsens kvalitetsrapport Det fælles mål for skolens medarbejdere

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Voel Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Voel Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Kvalitetsrapport for Voel Skole, skoleåret 0/ Voel Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering

Læs mere

Ulvedalskolens bilag Dialogspind

Ulvedalskolens bilag Dialogspind Kvalitetsrapport for Ulvedalskolen, skoleåret 9/ Ulvedalskolens bilag Dialogspind Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Ulvedalskolens vurdering af, hvad skolen gør på de ti fokusområder, der beskriver

Læs mere

Dialogspindene udarbejdes på to forskellige niveauer:

Dialogspindene udarbejdes på to forskellige niveauer: Dialogspind En dynamisk, dialogbaseret evalueringsmodel til sikring af sammenhæng og kvalitet i udarbejdelsen af Silkeborg Kommunale Skolevæsens kvalitetsrapport Det fælles mål for skolens medarbejdere

Læs mere

Gødvadskolens bilag Dialogspind

Gødvadskolens bilag Dialogspind Kvalitetsrapport for Gødvadskolen, skoleåret 9/ Gødvadskolens bilag Dialogspind Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Gødvadskolens vurdering af, hvad skolen gør på de ti fokusområder, der beskriver

Læs mere

Virklund Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Virklund Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Kvalitetsrapport for Virklund Skole, skoleåret 0/ Virklund Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering

Læs mere

Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11

Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11 Kvalitetsrapport for Gjessø Skole, skoleåret 2010/11 Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11 Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11 omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker

Læs mere

Sjørslev Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Sjørslev Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Kvalitetsrapport for Sjørslev Skole, skoleåret 0/ Trivselsarrangement for hele skolen august 0 Sjørslev Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings-

Læs mere

Vinderslev Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Vinderslev Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Kvalitetsrapport for Vinderslev Skole, skoleåret / Vinderslev Skole Kvalitetsrapport for skoleåret / Skolens kvalitetsrapport for skoleåret / omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens

Læs mere

Vestre skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Vestre skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Kvalitetsrapport for Vestre skole, skoleåret 0/ Vestre skole Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering

Læs mere

Kvalitetsrapport for Bryrup Skole, skoleåret 2011/12. Bryrup Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Kvalitetsrapport for Bryrup Skole, skoleåret 2011/12. Bryrup Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Kvalitetsrapport for Bryrup Skole, skoleåret 0/ Bryrup Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering

Læs mere

Funder og Kragelund Skoler Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Funder og Kragelund Skoler Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Kvalitetsrapport for Funder og Kragelund Skoler, skoleåret 0/ Funder og Kragelund Skoler Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet

Læs mere

Buskelundskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Buskelundskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 : Kvalitetsrapport for Buskelundskolen, skoleåret 9/ Buskelundskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Buskelundskolens kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af,

Læs mere

Virklund Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11

Virklund Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11 Kvalitetsrapport for Virklund Skole, skoleåret 00/ Virklund Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 00/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 00/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør på de ti fokusområder, der beskriver

Læs mere

Sjørslev Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Sjørslev Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Kvalitetsrapport for Sjørslev Skole, skoleåret 007/08 Sjørslev Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 007/08 Dette er Sjørslev Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 007/08. Her præsenteres skolens vurdering

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Sorring Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Sorring Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Sorring skole, skoleåret 9/ Sorring Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Sorring Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Dybkær Specialskole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Dybkær Specialskole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dybkær Specialskole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Dybkær Specialskoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør på de ti fokusområder,

Læs mere

Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13

Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13 Kvalitetsrapport for Gjessø Skole, skoleåret 0/ Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering

Læs mere

Sjørslev Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11

Sjørslev Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11 Kvalitetsrapport for Sjørslev Skole, skoleåret /. Sjørslev Skole Kvalitetsrapport for skoleåret / Skolens kvalitetsrapport for skoleåret / omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Skolestrategi juni 2014

Skolestrategi juni 2014 Børne- og Kulturforvaltningen Næstved Kommune Skolestrategi 2011 - juni 2014 Indledning Skolestrategien skal tydeliggøre sammenhæng, helhed og retning for skolevæsenets udvikling i Næstved kommune frem

Læs mere

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet med

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune

Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Hanebjerg Skole ligger naturskønt i Hillerød Kommune, har ca. 550 elever og har undervisning på tre matrikler i: Brødeskov, Gørløse og Uvelse. Skolen

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE På Sdr. Bjert Centralskole

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017 2015/2016 2016/2017 SALTUM SKOLE JANUAR 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Vurdering af skolens resultater 3 Skoleudviklingsplan/indsatser 5 Indledning Skoleudviklingsplanen udgør

Læs mere

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Gjern Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Gjern Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Gjern Skole skoleåret 9/ Gjern Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Gjern Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Bramdrup Skole ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Bramdrup skole vil være en faglig

Læs mere

Tidsrammen for indsatsen Den organisatoriske ramme Læse og skrivehandleplanens særlige fokus i tredje år... 7

Tidsrammen for indsatsen Den organisatoriske ramme Læse og skrivehandleplanens særlige fokus i tredje år... 7 Læse- & skrivehandleplan 2011-2014 3 udgave 2013 Indholdsfortegnelse Rødovre Kommunes læse- og skrivehandleplan... 4 Mål for Læse- og skrivehandleplanen... 4 Formålet med Læse- og skrivehandleplanen...

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"

Orientering om Undervisningsministeriets Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning Punkt 6. Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning" 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Undervisningsministeriets"Aktionsplan

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved skoleleder Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen har et højt ambitionsniveau

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Oddense Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolens slogan: Et godt sted at være, et godt sted at lære - Fokus på den enkelte elevs faglige

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Tidsplan for kvalitetsrapport 2013/14 (politisk sagsbehandling)

Tidsplan for kvalitetsrapport 2013/14 (politisk sagsbehandling) Den 3. juli 2014 Tidsplan for kvalitetsrapport 2013/14 (politisk sagsbehandling) Dato Emne 12. august 2014 Dialogspind og skabelon, som danner grundlag for kvalitetsrapport 2013/14, behandles i Børne-

Læs mere

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Hobrovejens Skole AFTALE 2012 10. JUNI 2010

Hobrovejens Skole AFTALE 2012 10. JUNI 2010 Hobrovejens Skole AFTALE 2012 2012 2014 10. JUNI 2010 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres

Læs mere

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2010-2011 Skolerapport fra Elkjærskolen ved Preben Panduro Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2010-2011. Vi har valgt at udbygge skabelonen

Læs mere

1. Værdigrundlag s Mål og vision s. 3. a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3. b) Særlige tilbud til elever s. 3. c) Evalueringskultur s 4

1. Værdigrundlag s Mål og vision s. 3. a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3. b) Særlige tilbud til elever s. 3. c) Evalueringskultur s 4 Virksomhedsplan Gildbroskolen 2008-2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Værdigrundlag s. 3 2. Mål og vision s. 3 3. Organisationen a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3 b) Særlige tilbud til elever s. 3

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de

Læs mere