Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11"

Transkript

1 Kvalitetsrapport for Langsøskolen, skoleåret 00/ Kvalitetsrapport for skoleåret 00/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 00/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet med Den gode skole i Silkeborg. Skolens vurdering af kvaliteten i arbejdet er udtrykt i udfyldelsen af et antal dialogspind, omfattende Silkeborg Kommunes skolepolitik, og i skolens vurdering af arbejdet på en række andre områder. Silkeborg Byråd har det politiske ansvar for kommunens folkeskoler, og skolens kvalitetsrapport er et vigtigt redskab for Byrådet i varetagelsen af sit lovpligtige tilsyn. Silkeborg Byråd vægter kvalitet og dialog højt. Kvalitetsrapporten og dens Dialogspind er et væsentligt udgangspunkt for dialogen mellem Børne- og Ungeudvalget, Skoleafdelingen og skolerne om skoleudvikling på kommunens skoler og i skolevæsenet. Kvalitetsrapporten danner baggrund for udvikling på skoleområdet. Samtlige oplysninger om skolen findes på hjemmesiden, Væsentligt for udvikling i 00/ Skolens ledelse fokuserer fortsat på egen udvikling og har i den forbindelse en udfordring i forhold til at vi er én person mindre i ledelsesteamet det kommende skoleår. Vi arbejder i ledelsen ud fra nedenstående fælles ledelsesgrundlag: Vores ledelsesteam skal være kendetegnet ved intern åbenhed, respekt og loyalitet. Vi er fælles ansvarlige for at løse opgaverne og for at udfordre hinanden i vores arbejde. Vi vil samarbejde fremadrettet og troværdigt. Vi vil over for personalet optræde som et anerkendende og udfordrende team. Samarbejdet med personalet skal være kendetegnet ved åbenhed, lydhørhed, tydelighed og hjælpsomhed. Udadtil ønsker vi at fremstå som en kompetent fælles ledelse, der arbejder nytænkende og med klare udmeldinger. Vi vil være troværdige, imødekommende og ansvarlige i samarbejdet med skolens omverden.

2 Kvalitetsrapport for Langsøskolen, skoleåret 00/ I indeværende skoleår har vi på hele skolen arbejdet med en beslutningsproces som førte os frem mod beslutningen om et fælles pædagogisk udgangspunkt, der kan matche de udefra kommende krav, som det kommunale udviklingsområde omkring inklusion stiller til os. Vi besluttede at udvikle vores fælles pædagogiske fundament ud fra en kognitiv, ressourceorienteret og anerkendende pædagogik (KRAP) i samarbejde med psykologcentret i Viborg. På baggrund af vores gennemførte elev-apv har vi besluttet i kommende skoleår at nedsætte et forum for trivselsudvikling, som bl.a. skal se på elevernes sundhed og sproget blandt eleverne. Et sprog der er under kraftig indflydelse af de sociale medier på Internettet. Samtidig har skolebestyrelsen arbejdet med temaet udeskole og bestyrelsen har sat temaet det udvidede læringsrum på dagsordenen med henblik på at udfordre klasselokalet som det foretrukne rum, hvori læring foregår i dag. I januar 0 åbnede vores gennemrenoverede klub med et helt nyt tilbud. Der er brugt mange kræfter på at lave et tidssvarende og tiltrækkende tilbud til eleverne, og samtidig har klubben samarbejdet med idrætscenteret om fælles bevægelsesdage for andre klubber i kommunen.. Fremtidig udvikling I kommende skoleår har vi organiseret en fagdag om ugen i Verdenshuset og vi vil gøre os nogle erfaringer med, hvad denne organiseringsform kan tilføre os af nye faglige muligheder. Forsøget vil blive evalueret efter et år. I skoleåret 0-0 vil vi som sagt udvikle vores indsigt i KRAP i samarbejde med psykologcentret i Viborg, og vi vil træne principperne i tænkningen i forhold til vores hverdag imellem de fem kursusdage, vi har i skoleåret 0-0. Fremover vil KRAP være vores professionelle læringsgrundlag og pædagogiske udgangspunkt på skolen. I det kommende skoleår deltager vi i en tosprogs-taskforce sammen med Kompetencecenteret for tosprogede på Sølystskolen. Vi vil herigennem udvikle vores samarbejde med forældre med anden etnisk baggrund og samtidig styrke dansk som andetsprog på skolen, med det mål at flere med anden etnisk baggrund får en ungdomsuddannelse end tilfældet er i dag. Vi vil deltage i projekt FritidsPas for at styrke udsatte børns brug af fritidstilbuddene i kommunen. I specialafdelingen vil sundhedsprojektet gå ind i. år og den afsluttende face, som handler om at dele erfaringer med andre kolleger i kommunen. Samtidig skal vi forberede fusionen af afdelingen med Ans og Bryrup skoler i det nye inklusionscenter, som skal se dagens lys. august 0.

3 Kvalitetsrapport for Langsøskolen, skoleåret 00/. Samlet vurdering Samlet set vil skolens ledelse vurdere skolens præstation som værende tilfredsstillende. Der har været tilgang af elever til skolen og antallet af henvendelser fra forældre, der har været kritiske, har været yderst minimal. Det faglige niveau er tilfredsstillende, hvor skolen ligger både over det kommunale gennemsnit i de fleste fag og over landsgennemsnittet i alle fag ved skolens afgangsprøver i år. Samtidig har skolen en god CEPOS placering i kommunen. Der er flere områder, hvor der er potentiale for udvikling, hvilket vi vil tage fat på i det kommende skoleår. Vi kan således konstatere, at vore elever klarer sig dårligere end landsgennemsnittet i de naturvidenskabelige fag i de nationale test. Vi er dog bevidste om, at vi ikke direkte har ladet de nationale test været styrende for undervisningens tilrettelæggelse. Vi vil analysere, om vores antagelse er rigtig en antagelse om, at det er de forskelligartede tilgange i undervisningen og i de nationale test, der er den direkte årsag til præstationerne. Vi har gennem de seneste år udviklet vores specialklasser, så de nu fungerer som Videncenter for børn med specifikke indlæringsvanskeligheder. Samtidig er vi lykkedes med at udnytte specialelevernes specifikke færdigheder via en ret omfattende indslusning i hovedskolens normalklasser, og eleverne fra specialklasserne er endt med at klare sig ganske fortræffeligt i de fag, som de er gået op i til afgangsprøverne. Det har kun kunnet lade sig gøre via et godt samarbejde mellem lærerne i specialklasserne og lærerne i hovedskolen. Vore lærere og pædagoger i specialafdelingen har også været inddraget som sparringspartnere i forhold til udfordringer i distriktsskolen.. Skolens værdigrundlag og pædagogiske grundlag Se vælg Folkeskoler, vælg Sammenlign Folkeskoler. Skriv skolens navn i feltet Andet, søg (der kan søges på adresse). Markér skolen og klik Vælg. Klik på Sammenlign. 5. Skolens rammebetingelser (fælleskommunalt bilag) Silkeborg Kommune har fået dispensation (via udfordringsretten), så den enkelte skole ikke særskilt præsenterer rammebetingelser. Skolelederen kommenterer her rammebetingelserne, som er bilag til den kommunale kvalitetsrapport, se på under Skole og uddannelse > Folkeskole. Det er et stort problem for skolen, at vores skoledistrikt er for lille i forhold til at kunne opretholde to spor i indskolingen og mellemtrinnet. Det er ikke hensigtsmæssigt for skolens drift, at vi ikke har to spor på alle klassetrin. Der skal en politisk beslutning til, før vi kan få et stabilt elevgrundlag, idet den procentvise andel af elever som vælger distriktsskolen i vores skoledistrikt er meget høj, så her kan vi ikke skaffe flere elever. Fakta: Planlagte undervisningstimetal I 00 blev det fastlagt, at timetallet fremover skulle opgøres på en ny måde, og der blev indført minimumstimetal for enkelte fag og fagblokke (humanistiske fag, naturfag og praktisk/musiske fag). Det blev her fastlagt at følge elevernes timetal over flere år og dermed beregne minimumstimetallene over en treårs periode. UNI C Statistik & Analyse har hvert år indsamlet planlagte timetal pr. 5. september. Se statistikken på vælg Silkeborg Kommune.

4 Kvalitetsrapport for Langsøskolen, skoleåret 00/ 6. Skolens Dialogspind - pædagogiske processer Udvikling Strategier for læsning Dokumentation læseniveau om læsning under skolens resultater). 0 Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Metodeudvikling Stimulerende læsemiljø Læsning en målrettet indsats! Vurderingerne bygger på det arbejde der foregår i hen- og holdsvis specialafdelingen distriktsskolen. Der forekomdel spred- mer imidlertid en ning på status i de forskellige afdelinger, hvilket resulterer i lidt upræcise udtryk i stjer- den varslede nen. Vi afventer Læsestrategi fra skoleforvaltningen, og derfor har vi sat vores eget arbejde med læbero. sepolitik i Stjernens billede svarer til 00-0, fordi arbejdet med at konsolitiltag er kræven- dere de nye de og langvarigt (læs mere Rummelighed En udvikling frem mod en mere anerkendende pædagogik og et stærkere ressourcecenter På Langsøskolen har vi gjort op med idéen om, at alle ressourcefunktioner skal være repræsenteret ved enkeltpersoner i alle huse. Vi vil gerne have færre personer med større kompe- tencer i stedet for. Vore AKT lærere/pædagoger er begyndt at virke internt i organisationen, og vore læsevejledere funge- Hvor vigtigt er det for os? Specialpædagogisk bistand rer nu som et stærkt fagligt Status: Gør vi det? team, der har overblik over læsningen på hele skolen. Vi har i det forløbne år arbejdet meget på at få beskrevet vores ressourcecenter og i den forbindelse Integration AKT afprøvet flere metoder 0 til konsulterende og reflekterende arbejde omkring børn med særlige behov. Ressourcecenteret går i luften med egen hjemmeside i kommende sko- leår. Inklusio n Undervisningsmiljø Vi gennemfører på skolen i år en meget stor kompetenceudvikling af alle lærere og pædagoger i samarbejde med psyko- logcentret i Viborg. Konceptet hedder KRAP og målet er, at vi udvikler en fælles forståelse af kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik i tanke og handling.

5 Kvalitetsrapport for Langsøskolen, skoleåret 00/ Et konkret resultat af vores arbejde indtil nu mod større rummelighed og et anerkendende arbejde med vore elever er, at antallet af indstillinger til skolepsykologisk undersøgelse er faldet fra et forholdsvist stort antal til stort set ingenting. Vi forventer at mange handleplaner er prøvet af i forlængelse af evt. K-møder og netværksmøder, før en indstilling bliver en mulighed. Vore mange konsultative dialoger har således været med til at nedbringe antallet af indstillinger, og rummeligheden er stigende på skolen. Øvrige udviklingsområder på skolen: Videreudvikling af vores interne AKT-funktion Sundhedsprojekt i specialafdelingen Deltagere i Tosprogstaskforce under Kompetencecenteret på Sølystskolen Implementering af fælles pædagogisk grundlag på skolen i samarbejde med Psykologcenteret i Viborg Weblancering af skolens ressourcecenter som blev udviklet sidste år Trivselsudvalg i år der arbejder med elevernes trivsel og sprogbrug Forum for læringsrum, der arbejder med udvikling af det udvidede læringsrum Vi deltager i Projekt Fritidspas og to SMILE-projekter under skoleforvaltningen Skolebestyrelsens principper findes på skolens hjemmeside, 7. Skolens resultater Skolens karaktergennemsnit er tilfredsstillende. Vi skal dog vedvarende være opmærksom på de svage elevers præstationer. Vi har haft en stor tilgang af elever fra andre skoler til vores udskoling, hvor de udefrakommende elevers faglige niveau og arbejdsvaner ikke har været tilfredsstillende. Disse elever skal vi blive bedre til at modtage og få på sporet igen. Skolens læseresultater fremgår af det fælleskommunale bilag og arbejdet med den fortsatte udvikling af læsning på Langsøskolen vurderes nedenfor. I indskolingen har vi haft fokus på anvendelsen af den indsigt vi får i børnehaveklasseelevernes sproglige forudsætninger ved skolestart. Indtidligt i forhold til elever med svage sigten gør os i stand til at handle sproglige forudsætninger. Ekstra fokus på bogstav-lydarbejde gør det muligt at understøtte disse elevers tidlige læsestart mere kvalificeret. Egentlig læsning af alderssvarende tekster foregår nu sidst i børnehaveklassen, efter sprogvurderingen er lavet gange for at notere udviklingen hos det enkelte barn, og i forlængelse af arbejdet med børnestav- ning. På mellemtrinnet og i udskolingen udarbejdes der med udgangspunkt i prøveresultat i de diagnosticerende læseprøver en læsemålsætning for hver enkelt elev. Læsemålsætningen fær- hvor status evalueres diggøres i samarbejde med eleven under en individuel læsesamtale, og

6 Kvalitetsrapport for Langsøskolen, skoleåret 00/ individuelle mål for fremtidig læseindsats fastlægges. Læsemålsætningerne er desuden det faglige grundlag for en kvalificeret og målrettet læseund ervisning i samarbejde med dansk og faglærere samt PLC. Der kan her være tale om kursusforløb for hold eller klasseundervis- konstateres en klar for- ning i fagspecifikke læseproblematikker. Specielt for mellemtrinnet bedring af læseprøveresultater i både de diagnosticerende læseprøver samt ved Nationale Test i dansk/læsning. Link til offentlig statistik om eleverne i folkeskolen: og frie skoler/elever.aspx. Her findes Elevtal, Karakterer, Undervisningstimer, Tosprogede, Vidtgående specialundervisning, Tilmelding til Ungdomsuddannelserne og Alder for skolestart. Link s til selve tallene er til højre på skærmbilledet, søg gerne via (Region Midtjylland >) Silkeborg Kommune > Skole. Karakterer for Folkeskolens Afgangsprøve 0 kan findes på k. Vigtigst af alt er det dog for skolebestyrelsen at fremhæve det væsentligste problem for sko- nemlig det forhold at elevgrundlaget for skolen ikke er stort nok set i lyset af at en for- len, holdsvis stor del af skoledistriktets forældre rent faktisk benytter sig af Langsøskolen. Det er et stort problem, at skolen snart er en et-sporet skole i indskolingen og på mellemtrinnet. Det bliver mere end almindeligt vanskeligt fortsat at leve op til intentionen om, at lærerne fortsat kun skal undervise i deres linjefag, hvilket kan medføre manglende fleksibilitet, dalende faglighed og mindre råderum. Problemet består også i, at skolen hvert år må afvise et stort antal forældre pga. styrelsesvedtægtens begrænsninger i forhold til det frie skolevalg. Skolebestyrelsen ønsker at politikerne starter en skolestrukturdebat snarest. 8. Skolebestyrelsens anbefalinger iht. årsberetning Skolebestyrelsen er tilfreds med skolens resultater og de t faglige niveau på skolen både hvad angår læsestandpunkt og resultaterne af folkeskolens afg angsprøver og CEPOS rangeringen. Skolebestyrelsen opfordrer til, at vi én gang for alle i forhold til fremtiden bruger den tid og energi, der skal til for at reorganisere skolevæsenet. Vi er overbeviste om, at det politiske udvalg på længere sigt vil nyde stor respekt for et sådan tiltag, når den faglige, pædagogiske og driftsmæssige stabilitet herved bliver sikret i en længere årrække fremover. Vi mener også, at der blandt vælgerne kan opnås forståelse herfor. 9. Skolelederens anbefalinger Det vil være hensigtsmæssigt at lave en omfangsrig driftsanalyse og koble denne med de po- fortsat at bevare en høj faglig og pædagogisk kvalitet i vores skolevæsen, som kan bæ- litiske visioner for området, så vi får bedre overensstemmelse mellem udgiftsniveauet og det serviceniveau, vi ønsker at opretholde i vores samlede skolevæsen. Målet skal selvfølgelig være re skolen ind i fremtiden ikke mindst. Det kræver modige og visionære politikere, der sætter sig ud over lokalgeografiske særinteresser. Lokalgeografiske særinteresser flytter ikke Silkeborgs skolevæsen ind i fremtiden. Konkret i forhold til Langsøskolen mener jeg, at det er meget uhensigtsmæssigt, at Langsøskolen har et for lille skoledistrikt og dermed elevgrundlag. Det bør politikerne forholde sig til ud fra en driftsmæssig betragtning, så vi ikke fortsat skal have ledig kapacitet i byens nyeste skole med tidssvarende bygninger. Det giver simpelthen ikke mening og det bør vi i forhold til en struktur- og driftsanalyse ikke fortsat lukke øjnene for. Lad os få gang i den skole- som jeg mener er en forudsætning for udviklingen af fremtidens skole i Silke- strukturdebat, borg.

7 Dialogspind En dynamisk, dialogbaseret evalueringsmodel til sikring af sammenhæng og kvalitet i udarbejdelsen af Silkeborg Kommunale Skolevæsens kvalitetsrapport Det fælles mål for skolens medarbejdere og ledelse er at sikre kvaliteten! Kvalitetsrapporten angiver status og giver retning i forhold til værdierne i Den gode skole, som er beskrevet i Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik samt Skolepolitikken. Kvalitetsrapporten bygger på dokumentation, som synliggøres i dialogspindene. Dialogspindene bygger på selvevaluering på skolen. Evalueringsmodellen, der er illustreret nedenfor, kan anvendes. Dialogspindene danner baggrund for samtale, refleksion og kommunikation i skolen om skolen. På det formelle niveau foregår dialogen mellem skolen og det politiske niveau i samtalen med Skoleafdelingen om institutionsaftalen (ud fra Silkeborg Byråds bevillingsmål), der normalt indgås for det kommende år i december. To Dialogspind, det politisk udvalgte Læsning og skolens eget udvalgte udfyldes således: En indgående undersøgelse og vurdering af, hvordan det står til indenfor det udvalgte fokusområde. Den bygger på analyser og dokumenterbare data, der viser, hvordan vi ved det. Undersøgelsen involverer ledelse, medarbejdere, fagudvalg, elever og forældre (skolebestyrelse). Interessen er her, udover at finde frem til skolens status på området, også at udpege fremtidige forbedringsmuligheder. Hvad vil vi gøre ved det? Opfølgning foregår i forbindelse med indgåelse af institutionsaftalen. Øvrige Dialogspind udfyldes efter eget valg, evt. således. En generel og overordnet vurdering af, hvordan det står til på skolen indenfor de kommunale fokusområder. Denne foretages af skolens ledelse i samarbejde med udvalgte medarbejdere og bygger på dokumentation ( hvordan ved vi det? ). Denne form for selvevaluering kan foregå på alle fokusområder. Eventuelle ændringer skal være synlige, med ændret farve/skrift. Dialogspindene skaber dialog på alle niveauer: Den enkelte medarbejder i eget team Teamets egen status og målsætninger: Hvor er vi - og hvad vil vi fokusere på? Mellem teams - og på hele skolen Mellem skolen og skolebestyrelsen Mellem skolen og Skoleafdelingen Giver grundlag for videndeling i skolevæsenet. Evaluering i praksis Omdrejningspunktet er at samle de gode kræfter til en kritisk analyse af organisationens egen praksis. De fem faser i evalueringen er: Dialogspindene synliggør via progressionstrin* i de enkelte kategorier: Skolens vurdering af, hvor vigtigt fokusomr ådets kvalitetskategori er for skolen Skolens vurdering af, hvordan status er Anvender skolen ikke progressionen, så kan skolen vælge at anføre summen af opfyldte niveauer i kvalitetskategorierne (har man f.eks. niveau og = ). I dette tilfælde skal der skrives baggrund i feltet "Vurderingerne bygger på" i arket for det enkelte dialogspind. Alternativt ændres der på progressionen, men tydeligt markeret. * Progression kan ses som en kvalitetstrappe, hvor trappens nederste trin skal være nået, inden man kan gå videre til trin osv. Trin er højeste kvalitetsniveau. Evalueringsmodellen er resultatet af et udviklingsarbejde, som er gennemført i Silkeborg Kommunale Skolevæsen i perioden marts 007-april 00.

8 Læsning - skolepolitikkens fokusområde (obligatorisk, med særligt fokus på mellemtrin og udskoling): Gode læsefærdigheder er en væsentlig forudsætning for, at alle elever kan få optimalt udbytte af undervisningen. Læsning skal læres, udvikles og vedligeholdes gennem hele skoleforløbet. Derfor skal skolen: arbejde systematisk med udvikling af metoder, som giver alle elever mulighed for at hæve eget læseniveau udvikle redskaber til dokumentation af alle elevers læseniveau Dokumentation af elevers læseniveau Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Elevernes læseniveau dokumenteres ved hjælp af summative standardiserede tests Dokumentation læseniveau Elevernes læseniveau dokumenteres gennem anvendelse af summative og formative evalueringsformer Metodeudvikling Elevernes læseniveau dokumenteres og synliggøres i elevplanen Stimulerende læsemiljø Alle evalueringer anvendes efter faglige drøftelser mellem lærere og læsevejleder i en fremadrettet indsats Strategier for læsning Udvikling Metoder indenfor læsning Hvor vigtigt er det for os? Dokumentation læseniveau Den enkelte lærer vælger læsemetoder for eleverne Teamets lærere inddrages i drøftelser om metodevalg Status: Gør vi det? Læsevejlederen medvirker som faglig inspirator i drøftelser om valg af læsemetoder Læsevejlederen fungerer som metoderådgiver for alle skolens lærere indenfor læsning i alle skolens Udvikling Metodeudvikling Stimulerende læsemiljø Alle elever har adgang til en vifte af hjælpemidler i forbindelse med læsning Lærerteamet og teamet fra pædagogisk læringscenter sikrer eleverne nyeste viden om nye materialer og søgemuligheder Skolens fysiske rum giver mulighed for ro og plads for børnenes individuelle læsning 0 Skolens pædagogiske læringscenter har rum og muligheder for understøttelse af elevernes læsning Strategier for læsning for elever Alle elever læser dagligt Eleverne anvender forskellige teknikker og strategier, når de læser Skolen har en læsepolitik, der beskriver indsatsen for læsning i hele skoleforløbet og i alle fag Eleverne anvender læsestrategier og arbejder systematisk med læsning i alle fag ud fra den formulerede læsepolitik Strategier for læsning Vurderingerne bygger på: Det arbejde der foregår i henholdsvis specialafdelingen og distriktskolen. Der forekommer imidlertid en del spredning på status i de forskellige afdelinger, hvilket resulterer i lidt upræcise udtryk i stjernen. Vi afventer den varslede Læsestrategi fra skoleforvaltningen, og derfor har vi sat vores eget arbejde med læsepolitik i bero. Stjernens billede svarer til 00-0, fordi arbejdet med at konsolidere de nye tiltag er krævende og langvarigt. Vurdering er foretaget af: Stimulerende læsemiljø Skolens læsevejledere Udvikling af elevers læseniveau Eleverne har individuelle og differentierede læsematerialer Elevernes arbejde med læsning er disponeret ud fra deres læseudviklingsstandpunkt Eleverne arbejder hjemme og på skolen med udgangspunkt i en formuleret målsætning, og elevernes læseniveau evalueres Elevernes læsestandpunkt drøftes som fast punkt på teammøder, og der træffes beslutninger om fortsat indsats i samarbejde med læsevejlederen

9 Udvikling af faglighed - skolepolitikkens fokusområde : Det er en væsentlig opgave for skolen at sikre faglig kontinuitet og udvikling inden for alle fag. Det gælder sammenhængen inden for det enkelte fag og i det tværfaglige samarbejde. For at sikre dette skal skolen udvikle: faglig sammenhæng og kontinuitet inden for det enkelte fag og i det tværfaglige samarbejde systematik omkring anvendte undervisningsmetoder systematik omkring evaluering af elevernes resultater Systematik i anvendte undervisningsmetoder Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Der arbejdes med varierede undervisningsmetoder Systematik i uv.metoder Lærerteamet samarbejder med eleverne om optimale valg af varierede undervisningsmetoder Progression enkelte fag Eleverne arbejder med varierede undervisningsmetoder og projektarbejdsformen Progression tværfagligt Med inddragelse af eleverne arbejdes der progressivt med varierede undervisningsmetoder med kompetenceudvikling Faglig evalueringskultur Fagligt fællesskab Kontinuitet og progression i det enkelte fag Der samarbejdes på årgangen om faglige mål Systematik i uv.metoder Hvor vigtigt er det for os? Eleverne inddrages i målformuleringen og i den løbende faglige evaluering Status: Gør vi det? Der arbejdes systematisk med varierede undervisningsmetoder og -aktiviteter i fagene Den faglige progression er beskrevet som den faglige røde tråd gennem hele skoleforløbet Fagligt fællesskab Progression enkelte fag Kontinuitet og progression i det tværfaglige Der arbejdes tværfagligt Der arbejdes systematisk og målrettet med tværfaglige temaer Der samarbejdes ud fra Fælles Mål i tværfaglige temaer 0 Der arbejdes progressivt gennem skoleforløbet mod en funktionel tværfaglighed i projekter Faglig evalueringskultur Skolen anvender varierede evalueringsformer Faglig evalueringskultur Progression tværfagligt Skolen har formuleret en overordnet evalueringsplan Skolen arbejder systematisk med både summativ og formativ evaluering i dansk/matematik som udgangspunkt for målformulering. Skolen arbejder med systematisk at afbalancere anvendelse af summative og formative evalueringsformer som grundlag for opstilling af nye mål Vurderingerne bygger på: Vurderingen er foretaget i et smarbejde mellem ledelsen og lærerteamet i vores udskolling på et husmøde. Arbejde i faglige fællesskaber Der er etableret faglige fællesskaber inden for de enkelte fag De faglige fællesskaber arbejder systematisk med at udvikle de enkelte fag Der er etableret tværfaglige fællesskaber De tværfaglige fællesskaber arbejder systematisk med at udvikle tværfaglige projekter Vurdering er foretaget af: Vurderingen er foretaget af ledelsen og udskolingen.

10 Rummelighed - skolepolitikkens fokusområde 6: Børn og unge har krav på at modtage et kvalificeret læringstilbud i lokalmiljøet. Derfor skal skolen arbejde målrettet med udvikling af: inkluderende læringsmiljøer vidensdeling, kompetenceudvikling og efteruddannelse, så skolens personale har relevan Specialpædagogisk bistand Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Skolen har K-møder med dagsorden og referat med handlingsplan Specialpædagogisk bistand Skolens ledelse deltager i møder vedrørende specialpædagogisk bistand og sikrer opfølgning AKT Skolens team for specialpædagogisk bistand udarbejder individuelle undervisningsplaner Undervisningsmiljø Skolens ledelse deltager i netværksmøder og tværfaglige møder om børn med særlige behov og følger op på møderne Inklusion,5 Integration AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) Specialpædagogisk bistand Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Lærere og pædagoger samarbejder med børnene om børnenes trivsel Skolen har klassekonferencer på udvalgte klassetrin og efter behov Skolen arbejder systematisk sammen med børnene om udvikling af klassens sociale kompetencer Skolen har en handlingsplan for arbejdet med klasser, der har AKT-problemer Undervisningsmiljø Skolen undersøger elevernes undervisningsmiljø hvert andet år Integration 0 AKT Skolebestyrelsen har udarbejdet principper vedrørende børnenes trivsel Klasseteamet udarbejder fra årets start sociale fokuspunkter for klassen Hvert år beskrives i samarbejde med eleverne regler for god adfærd i klassefællesskabet. Reglerne evalueres løbende. Inkluderende læringsmiljøer Skolen har beskrevet det inkluderende læringsmiljø på skolen Undervisningen tilrettelægges, så rammerne er tydelige og forudsigelige for alle i klassen Klassens fysiske rammer tilgodeser børn med særlige behov Skolens plan for inkluderende læringsmiljø bygger på værdierne i Den sammenhængende Børne- og ungepolitik Inklusion Undervisningsmiljø Vurderingerne bygger på: Vurderingerne er foretaget i skolens arbejdsmiljøgruppe nr. og. Vi følger loven og laver undervisningsmiljøvurdering hvert. år. Trivselsplanen bliver revideret i dette skoleår. Klasselokalerne tilgodeser ikke i tilstrækkelig grad børn med særlige behov. Vi grundlægger vores læringsmiljø på KRAP og har beskrevet hvilke redskaber vi anvender der udover for at inkludere flest mulige i vores ressourcecenter Vi deltager i tosprogstaskforce sammen med kompetencecenteret Vurdering er foretaget af: Integration af børn med anden etnisk baggrund Skolen har en plan for, hvordan den modtager børn, der har anden baggrund end dansk Læsevejlederen undersøger to gange om året den sproglige udvikling for børn, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Skolen har en særlig plan for samarbejdet med familier for børn med anden etnisk baggrund Skolen samarbejder med afdelinger, PPR og socialrådgivere om inddragelse af forældre med anden etnisk baggrund i skolens fællesskab

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Buskelundskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Buskelundskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 : Kvalitetsrapport for Buskelundskolen, skoleåret 9/ Buskelundskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Buskelundskolens kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af,

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Sjørslev Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Sjørslev Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Kvalitetsrapport for Sjørslev Skole, skoleåret 007/08 Sjørslev Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 007/08 Dette er Sjørslev Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 007/08. Her præsenteres skolens vurdering

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

5.21 Vinderup Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010

5.21 Vinderup Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010 5.21 - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010 Indhold 5.21.1 Forord ved skolelederen 5.21.2 Vurdering af skolens faglige niveau 5.21.3 Skolens arbejde med skolepolitikkens temaer 5.21.3.1 En anerkendende

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Baggrund Herning Kommune fik i 2009 lov til at dispensere fra folkeskolelovens 40 a, stk. 1 og kvalitetsrapportbekendtgørelsens 1, stk. 1 og 3, stk. 1. Derfor udarbejdes

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

Den inkluderende skole

Den inkluderende skole Den inkluderende skole Esbjerg Kommune December 2009 Der er ikke noget alternativ til inklusion. For et par år siden, udgav Esbjerg kommune og Esbjerg Lærerforening hæftet Historier fra skolens hverdag

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole December 2010 En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole Danmark skal

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012

Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012 Furesø Kommune Center for dagtilbud og skole Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012 KVALITETSRAPPORT 2011 2012 LILLE VÆRLØSE SKOLE INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Skolens indledning... 6 Faglig vurdering

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Indholdsfortegnelse 1 Målsætning 2 Indsatsområder 2.1 Overordnede indsatsområder 2.2 Indskoling 2.3 Mellemtrin 2.4 Udskoling 3 Evaluering 3.1 Ansvarsfordeling 4 Anbefalinger

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole?

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Den åbne skole FASE A Praksis som I ser den nu Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Se i lovudkastet s.1 ( 3,stk 4 & 5), s.24-25 (pkt. 2.1.5) 1.1 Beskriv for hinanden

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Højagerskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

Vi ønsker en skole, der tilbyder gode, tidssvarende og velholdte fysiske rammer.

Vi ønsker en skole, der tilbyder gode, tidssvarende og velholdte fysiske rammer. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STRIB SKOLE skoleårene 2011/2012 og 2012/2013 samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil: Vision for Strib Skole Strib Skole ønsker at være

Læs mere

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret.

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret. Indhold Læsevejledning... 3 Beskrivelse af skolen... 3 Skolebestyrelsens årsberetning... 4 Effektmål... 5 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 5 Elevtrivsel i skolen... 6 Forældrenes oplevelse af skole-

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

BAKKESKOLEN. et læringscenter

BAKKESKOLEN. et læringscenter BAKKESKOLEN et læringscenter Kolding kommunes vision for læringscentrene: Læringscentertanken er en vision om et skolebibliotek, der i samarbejde med skolens andre vejlederfunktioner skaber nye forudsætninger

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Harte Skole Viceinspektør Jakob Henningsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Det samlede læseresultat

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

læsning indskoling trivsel og undervisningsmiljø sund mad/skole

læsning indskoling trivsel og undervisningsmiljø sund mad/skole Al-Hilal skolen Evaluering Ifølge Friskolelovens krav til evaluering i de frie skoler skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Skabelon for aftalen 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Søndervangskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Fjerritslev skole. Skoleudviklingsplan 2014. Bilag

Fjerritslev skole. Skoleudviklingsplan 2014. Bilag Fjerritslev skole Skoleudviklingsplan 2014 Bilag Det Flexible Læringsrum 0-3.klasse Læring, udvikling & dannelse Der arbejdes med holddannelses som en organisatorisk samt faglig begrundelse i Det Flexible

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Kvalitetsrapporten som kommunalt styringsredskab

Kvalitetsrapporten som kommunalt styringsredskab Kvalitetsrapporten som kommunalt styringsredskab Af Jacob Hess, Louise Weinreich Jakobsen og Henriette Holmsgaard, Kontor for Kvalitetssikring og Kvalitetsudvikling, Skolestyrelsen. I artiklen fortælles

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE

EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE Al undervisning kan altid blive bedre For at skolen som samlet organisation hele tiden udvikler sig og bliver bedre, er det et grundvilkår,

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Gedved Skole...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...4... Budget 2008...4... Personaletal...4 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld.

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld. Økonomi Elevtal Afgangsprøver NOTAT Baggrund Byrådet tiltrådte 8. februar 2011 - under punktet Struktur for dagtilbud og skoler - indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget om at: 1. at distriktsmodellen

Læs mere

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evaluere kommer af latin og betyder at anslå eller værdsætte. Evaluering i skolen handler om at beskrive, reflektere og vurdere undervisningen og elevernes

Læs mere

Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15.

Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15. Den 11. marts 2015 Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15. Denne orientering drejer sig om følgende kurser/efteruddannelse: 1. Kursus i ministeriets sprogvurderingsmateriale til børnehaveklassen (se

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Fursund Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Fursund Skole er en fusionsskole, dannet af Fur og Selde Skole. Skolen har fra aug. måned

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård Gladsaxe Kommunes SATS-projekt Rummelige og kompetente skolemiljøer Projektbeskrivelse Skole: Egegård Indsendes til forvaltningen senest 1. april 2009 1 1. Skolens overordnede programteori (mål og sammenhænge)

Læs mere

Trongårdsskolens rdsskolens udviklingsplan 2013

Trongårdsskolens rdsskolens udviklingsplan 2013 Trongårdsskolens rdsskolens udviklingsplan 2013 Skolens udviklingsplan indledning Trongårdsskolens udviklingsplan henvender sig til alle skolens interessenter. Den er både en vision og en arbejdsplan,

Læs mere

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik 2012-2017 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Læring Digital skole Innovation og kreativitet Inklusion (Udkast 19. april 2012) Juni 2012 Forord Børn og unge i Greve Kommune

Læs mere