Dybkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Transkript

1 Kvalitetsrapport for Dybkærskolen, skoleåret 0/ Dybkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet med Silkeborg Kommunes skolepolitik. Skolens vurdering af kvaliteten i arbejdet er udtrykt i udfyldelsen af et antal Dialogspind, og i skolens vurdering af arbejdet på en række andre områder. Silkeborg Byråd vægter kvalitet og dialog højt, og har besluttet at anvende Den Kommunale Kvalitetsmodel. Kvalitetsrapporten gennemgår de 8 temaer i kvalitetsmodellen. Silkeborg Byråd har det politiske ansvar for kommunens folkeskoler. Skolens kvalitetsrapport er et vigtigt redskab for Byrådet i varetagelsen af sit lovpligtige tilsyn samt et væsentligt udgangspunkt for dialogen mellem Børne- og Ungeudvalget, Skoleafdelingen og skolerne. Kvalitetsrapporten danner baggrund for skoleudvikling på kommunens skoler og i skolevæsenet. Samtlige oplysninger om skolen findes på hjemmesiden, Nøgleresultater - pædagogiske processer Det altoverskyggende mål for Dybkærskolen i 0/0 har været implementering af skolens nye pædagogiske grundlag og dannelsessyn samtidig med en ny pædagogisk organisering og ændret samarbejdsstruktur for lærerne og pædagogerne. Det har været og er en meget stor forandring, som er væsentlig for udvikling af skolens samlede profil og kvalitet. Processen fortsættes de næste år og det er en meget spændende og krævende proces for os alle.

2 Kvalitetsrapport for Dybkærskolen, skoleåret 0/ Dialogspindende er udfyldt af ledelsen i samarbejde med nøglemedarbejdere. Vi har haft en rigtig flot udvikling i vore læseresultater på få år. Men læseresultaterne er dykket i 0/. Det er der flere årsager til. Skoleåret 0/ har været meget præget af skolens dårlige økonomiske situation, hvor det på grund af små klassestørrelser har været nødvendigt at samlæse meget på storhold og i mange tilfælde kun med lærer. Der har også været andre faktorer, som har spillet ind på læseresultaterne i 0/0. Men det dårlige ressourceniveau har haft stor effekt. Vedrørende IT-udviklingens effekt i forhold til at øge kvaliteten af undervisningen, er området er en del af Dybkærskolens udviklings- og investeringsplan. Det er for tidligt at sige noget om de konkrete resultater, men vi er overbeviste om, at det er en nødvendig udvikling, som vi forventer vil have en positiv effekt på elevernes resultater. Skolebestyrelsens principper findes på skolens hjemmeside, Metoder og processer - fremtidig udvikling Nedenstående plan korrigeres løbende i processen. Dybkærskolens Udviklings- og investeringsplan 0-0. Der arbejdes med følgende fokuspunkter:. Implementering af Silkeborg Kommunes naturfagsstrategi og etablering af naturfagslokale med tilhørende udendørsfaciliteter (træhytte med laboratoriefaciliteter) i B-blok (nuv. fysik) ). Finansieres af overskud fra 0 på konto for udearealer. Udendørsfaciliteter etableres i samarbejde med Myretuen, der også er medfinansierende. lærere tilmeldt det fælleskommunale naturfagsnetværk.. Fokus på følgende områder af det pædagogiske grundlag: - Læring på mange måder - Udviklende fællesskaber og individet Konkrete tiltag: - pædagogisk weekend med fokus på CL for alle aldre - netbaseret lektiecafe - Projekt Geniholdet (korps af store elever, der hjælper med IT). Fase i skoleudviklingsprojektet. Etablering af lodrette teams i overbygningen.

3 Kvalitetsrapport for Dybkærskolen, skoleåret 0/. Fase i ombygning af afdelingerne: - foldedør i alle teamafsnit dog ikke børnehaveklasserne. - etablering af faste borde på gange i C-blok. - elevlockers i C-blok - garderobefaciliteter i indskolingen/sfo-myretuen Midler hertil søges hjem fra central pulje. - åbent kontorlandskab i forkontor - etablering af mødelokale i nuværende viceskoleleders kontor Finansieres af overskud fra bygninger Fase i ombygning af afdelingerne. - etablering af idé og planlægningsudvalg, som har til opgave at udarbejde model for endelig indretning i A- og C-blok. Herunder løsning vedrørende placering af håndarbejdslokale. Der er kontakt til Skolechefen/Skoleafdelingen vedr. planer for at kunne rumme det stigende børnetal på Dybkærskolen. Forslag til teknologinvestering: ipad eller bærbar PC til alle medarbejdere. Medarbejderne vælger selv, hvilken af løsningerne de ønsker. Indkøb af et antal ekstra bærbare samt halve sæt IPADS til elevbrug Finansieres af skolens egne midler fra overskud 0. Vedrørende IT-satsning prioriteres fagudvalgenes ønsker om elektronisk baseret materiale, der kan lette arbejdet med at tilrettelægge undervisningen, rette opgaver og evaluere. For at få en hurtig start på indsatsen etableres en særlig bevillingsrunde i oktober 0. Dette skal supplere en igangsat strategi for at øge antal af computere. Der arbejdes pt. på en større samlet strategi for hele teknologiområder, den skal være færdig i løbet af skoleåret 0-. Vedrørende inklusionsindsats: I forbindelse med APV i efteråret 0 blev en række indsatser besluttet. Et af temaerne var: svære elevproblematikker. Formålet med indsatserne er at styrke medarbejdernes mulighed for at løfte inklusionsopgaven. SFO arbejder med løsninger på bedre konflikthåndtering blandt andet ved at arbejde bevidst med konflikttrappen. SFO ens løsningsmodel bringes op i KOO med henblik på videndeling inden sommerferien 0:. Der nedsættes fra august 0 en Inklusionsgruppe, der skal have til opgave at pege på løsninger, der kan afhjælpe de udfordringer den øgede inklusion giver. Fælles indsats for Undervisning og fritid.. Der arbejdes mod at etablere et paralleltspor i indskolingen/mellemtrin Spiren som et ressourcespor i forhold til de mest sårbare børn. Ideen drøftes med PPR. Det er målet, at paralleltsporet kan fungere fra august 0, hvis det overhovedet er ressourcemæssigt muligt. Kan senere indgå i Inklusionsgruppens arbejde.. Særlig indskrivningsprocedure i samarbejde med PPR med skærpet fokus på de meget sårbare børn i de kommende børnehaveklasser. Drøftes pt. med børnehaveklasselederne og PPR. Iværksættes i foråret 0. De ovenstående indsatser er alle realiseret i 0 og udvikles videre i 0 Hertil har Dybkærskolen fra september 0 implementeret en ny Kommunikationspolitik.

4 Kvalitetsrapport for Dybkærskolen, skoleåret 0/. Ledelse og strategi - skolelederens anbefalinger Allerførst vil vi gerne sige tak til Børne- og Ungeudvalget for dialogmødet i april 0, hvor udvalget var på besøg på Dybkærskolen. Vi oplevede os hørt, og vi oplevede en ægte interesse for, hvilken effekt udvalgets og Silkeborg Byråds beslutninger og politik har på en given skole og i Silkeborgs skolevæsen. Vi kan se, at Børne- og Ungeudvalget fortsætter med dialogmøder på et antal skoler hvert år. Det er en stærk anbefaling herfra at fortsætte med dialogmøderne på skolerne. Anbefaling er, at Børne- og Ungeudvalget er opmærksom på, at den hurtige udvikling af skolerne i Silkeborg medfører behov for bygningsmæssige tilpasninger, som ikke er moderniseringer. Det er tilpasninger, som gør en ny pædagogik eller nye samarbejdsformer mulige. Det er tvingende nødvendigt, at det gøres muligt at gennemføre disse tilpasninger. I modsat fald risikerer skolevæsnet, at fremsynede udviklingstiltag forringes stærkt eller direkte må opgives. Eksempelvis stiller undervisning på storhold nogle særlige krav til lokalerne. Det er ikke nødvendigvis store ændringer, men ændringer der er vigtige, for at undervisningen kan gennemføres under nye former. På samme måde skal ændrede organiseringsformer i undervisningen understøttes af ændrede fysiske rammer, hvis det skal kunne lade sig gennemføre. Vi anbefaler fra Dybkærskolen, at Børne- og Ungeudvalget prioriterer ovennævnte for at understøtte et skolevæsen i udvikling og et skolevæsen med lokalt præg. Fakta: Skolens værdigrundlag og pædagogiske grundlag Se vælg Folkeskoler, vælg Sammenlign folkeskoler. Skriv skolens navn i feltet Andet, søg (der kan søges på adresse). Markér skolen og klik på Vælg. Klik på Sammenlign.. Resurser Skolens budget findes på se Budget 0 og Budget 0. Skolelederen har inden for budgetrammen kompetence til og ansvar for at anvende de samlede budgetmidler ud fra en helhedsbetragtning til opnåelse af de stillede mål. Skolens elevtal pr. 5. september 0: 8 Dybkærskolens økonomiske situation er noget bedre i 0, end den var i 0. Det har en positiv effekt, at der er foretaget en ændring i niveauet for de frie timer i Budget 0, og Dybkærskolen har højere elevtal i flere klasser, hvilket samlet giver skolen bedre økonomi. Men der er stadig skoler, der lider under dårlige lærertildelingsressourcer på grund af elevtal, som de ikke selv kan ændre. Vi er derfor meget bekymrede over endnu en besparelse i Budget 0 - denne gang på godt 6 mill. Dette på trods af, at Silkeborg faktisk allerede ligger helt i bund i forhold til andre danske kommuner. Det er positivt at være ambitiøs. Men at fastholde udvikling og videreudvikle kræver et vist overskud. Det kræver tid, økonomiske midler og et personale, der har acceptable arbejdsforhold. Vi kan ikke stærkt nok appellere til, at Silkeborg Byråd prioriterer folkeskolen i Silkeborg og sikrer, at alle skoler og alle børn i Silkeborg har mulighed for rimelige læringsvilkår. Ikke kun med ord men også med økonomi. Vi vil lige så stærkt appellere til, at skolen som læringsmiljø og arbejdsplads fortsat bliver attraktiv. Den nuværende situation går ud over skolernes mulighed for at præstere og belaster arbejdsmiljøet.

5 Kvalitetsrapport for Dybkærskolen, skoleåret 0/ 5. Medarbejdere Skolens samlede antal medarbejdere pr.. januar 0: lærere, 8 pædagoger, pædagogmedhjælpere, 5 administrative og øvrige medarbejdere. I skoleåret 0/0 var samtlige medarbejdere på en uges inklusionskursus. Dette følges i 0/0 op med at medarbejdere fordelt over hele skolens virksomhed er på 6 uges inklusionskursus. IT-lærer er på 6 ugers IT-kursus, Dybkærskolen uddanner desuden yderligere en -sprogslærer og en AKT-lærer. Fritidsdelen er i gang med et uddannelsesforløb med fokus på sprog og kommunikation. Projektet foregår i et samarbejde med Projekt Nærmiljø. Fra august 0 har Dybkærskolen ansat/fået tilført 8 nye medarbejdere. satellitklasser overført fra Ans Skole har tilført skolen lærere og pædagoger, som er ansat på Langsøskolen, men har daglig arbejdsplads på Dybkærskolen. I Dybkærskolens undervisningsdel er der besat orlovsstillinger samt en udvidelse på 6 lærerstillinger. Der er ansat pædagoger i fritidsdelen og en praktisk medhjælp til en handicappet elev. Dertil er der ansat en ny viceskoleleder. Det er derfor helt naturligt, at en pædagogisk weekend i november 0 har fokus på det gode samarbejde og et fælles pædagogisk udviklingsfokus: differentiering, fleksibelt skema og holddannelse. Det fælles udviklingsfokus er det planlagte næste trin i en 5-årig udviklingsplan med implementering af Dybkærskolens nye pædagogiske grundlag og dannelsessyn, som er gældende fra august 0. Vi er således netop begyndt på år. 6. Medarbejderresultater - rammebetingelser (fælleskommunalt bilag) Silkeborg Kommune har fået dispensation via udfordringsretten, så den enkelte skole ikke særskilt præsenterer rammebetingelser (dvs. klassetrin, antal af spor pr. klassetrin, antal af elever pr. klasse, antal af elever pr. lærer samt andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning). Rammebetingelserne er bilag til den kommunale kvalitetsrapport, se på under Skole og uddannelse > Folkeskole. Beskrivelsen af Dybkærskolens rammebetingelser er i skrivende stund ved at blive tilrettet. Jeg synes, det er vigtigt her at gøre opmærksom på en af ændringerne for at undgå at fejlvisningen, som er statistikteknisk, kan have en effekt i forhold til fremtidige beslutninger. I elevprognosen for Silkeborgs skoler har Dybkærskolen figureret med en optageprocent i børnehaveklasserne på % af en årgang i skoledistriktet i 0/0.. Den har ganske rigtigt været meget lav for år tilbage. Men de sidste 5 år er der sket store forandringer. I august 0 optog Dybkærskolen 70 % af distriktsbørnene i bh.kl. I august 0 optog vi efter vores udregning 75 %. Dette har en meget stor betydning for vores elevprognosetal og vores behov for lokalekapacitet. Der er stærkt behov for kapacitetstilpasning inden for det næste år. Dybkærskolen har en undervisningsprocent på,9 % hvilket giver os en placering som en af de skoler, der alle ligger på,9 % og dermed alle ligger. højeste placeret i skolevæsnet. Undervisningsprocenten er den andel af et årsværk, hvor læreren underviser. Den øvrige arbejdstid anvendes på forberedelse og efterbehandling af undervisning, forældrekontakt, møder og andre opgaver i tilknytning til skolens drift. Fakta: Planlagte undervisningstimetal I 00 blev det fastlagt, at timetallet fremover skulle opgøres på en ny måde, og der blev indført minimumstimetal for enkelte fag og fagblokke (humanistiske fag, naturfag og praktisk/musiske fag). Det blev her fastlagt at følge elevernes timetal over flere år og dermed beregne minimumstimetallene over en treårs periode. UNI C Statistik & Analyse har hvert år indsamlet planlagte timetal pr. 5. september. Se statistikken på vælg Silkeborg Kommune.

6 Kvalitetsrapport for Dybkærskolen, skoleåret 0/ 7. Faglige resultater løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Skolens læseresultater fremgår af det fælleskommunale bilag Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er beskrevet i et dialogspind. Evaluering af Dybkærskolens afgangsprøveresultat 0: Dybkærskolen får i FSA 0 resultater lige omkring landsgennemsnittet. Med baggrund i Kommunernes og Regionernes Evaluerings Instituts vurdering af Dybkærskolens grundlag for udregning af skolens undervisningseffekt, ser vi det som et tilfredsstillende resultat. Se også link til socioøkonomisk reference, som viser at Dybkærskolen mange steder præsterer over forventet, og i matematik præsterer signifikant bedre. I de nationale test ligger af Dybkærskolens 0 resultater på middel og resten over. Link til offentlig statistik om eleverne i folkeskolen: og frie skoler/elever.aspx. Her findes Elevtal, Elevfremskrivning, Karakterer, Socioøkonomisk reference, Undervisningstimetal, Elevfravær, Herkomst (tosprogede), Specialundervisning, Tilmelding til Ungdomsuddannelserne og Alder for skolestart. Links til selve tallene er til højre på skærmbilledet, søg via (Region Midtjylland >) Silkeborg Kommune > Skole. Karakterer for Folkeskolens Afgangsprøve 0 kan findes på 8. Brugerresultater skolebestyrelsens anbefalinger Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 0 Årsrberetning 00.pdf s

7 Dialogspind En dynamisk, dialogbaseret evalueringsmodel til sikring af sammenhæng og kvalitet i udarbejdelsen af Silkeborg Kommunale Skolevæsens kvalitetsrapport Det fælles mål for skolens medarbejdere og ledelse er at sikre kvaliteten! Kvalitetsrapporten angiver status og giver retning i forhold til værdierne i Den gode skole, som er beskrevet i Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik samt Skolepolitikken. Kvalitetsrapporten bygger på dokumentation, som synliggøres i dialogspindene. Dialogspindene bygger på selvevaluering på skolen. Evalueringsmodellen, der er illustreret nedenfor, kan anvendes. Dialogspindene danner baggrund for samtale, refleksion og kommunikation i skolen om skolen. På det formelle niveau foregår dialogen mellem skolen og det politiske niveau i dialogmødet med Skoleafdelingen om kvalitetsaftalen (ud fra Silkeborg Byråds bevillingsmål). Denne aftale følger Den Kommunale Kvalitetsmodel, se linket herunder til højre. Tre Dialogspind, de politisk udvalgte Læsning og Rummelighed samt Skole-hjem samarbejde (pga. bekendtgørelsen), udfyldes således: En indgående undersøgelse og vurdering af, hvordan det står til indenfor det udvalgte fokusområde. Den bygger på analyser og dokumenterbare data, der viser, hvordan vi ved det. Den Kommunale Kvalitetsmodel Evaluering i praksis Omdrejningspunktet er at samle de gode kræfter til en kritisk analyse af organisationens egen praksis. De fem faser i evalueringen er: Undersøgelsen involverer ledelse, medarbejdere, fagudvalg, elever og forældre (skolebestyrelse). Interessen er her, udover at finde frem til skolens status på området, også at udpege fremtidige forbedringsmuligheder. Hvad vil vi gøre ved det? Opfølgning foregår i forbindelse med skolens Dialogmøde om kvalitetsmodellen. Øvrige Dialogspind udfyldes efter eget valg, evt. således. En generel og overordnet vurdering af, hvordan det står til på skolen indenfor de kommunale fokusområder. Denne foretages af skolens ledelse i samarbejde med udvalgte medarbejdere og bygger på dokumentation ( hvordan ved vi det? ). Denne form for selvevaluering kan foregå på alle fokusområder. Eventuelle ændringer skal være synlige, med ændret farve/skrift. Dialogspindene synliggør via progressionstrin* i de enkelte kategorier: Skolens vurdering af, hvor vigtigt fokusområdets kvalitetskategori er for skolen Skolens vurdering af, hvordan status er Anvender skolen ikke progressionen, så kan skolen vælge at anføre summen af opfyldte niveauer i kvalitetskategorierne (har man f.eks. niveau og = ). I dette tilfælde skal der skrives baggrund i feltet "Vurderingerne bygger på" i arket for det enkelte dialogspind. Alternativt ændres der på progressionen, men tydeligt markeret. * Progression kan ses som en kvalitetstrappe, hvor trappens nederste trin skal være nået, inden man kan gå videre til trin osv. Trin er højeste kvalitetsniveau. Dialogspindene skaber dialog på alle niveauer: Den enkelte medarbejder i eget team Teamets egen status og målsætninger: Hvor er vi - og hvad vil vi fokusere på? Mellem teams - og på hele skolen Mellem skolen og skolebestyrelsen Mellem skolen og Skoleafdelingen Giver grundlag for videndeling i skolevæsenet. Evalueringsmodellen er resultatet af et udviklingsarbejde, som er gennemført i Silkeborg Kommunale Skolevæsen i perioden marts 007-april 00.

8 Skole-hjem samarbejde - skolepolitikkens fokusområde (obligatorisk pga. bekendtgørelsen): Det er en fælles opgave for skolen og hjemmet at give det enkelte barn mulighed for trivsel og vækst. For at samarbejdet kan få et reelt indhold, er det vigtigt, at gensidige forventninger afklares, og at den indbyrdes kommunikation er tydelig og forståelig. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af: tydelig og forståelig kommunikation former og rammer for skole-hjem samarbejdet, herunder udvikling af enkle og informative elevplaner procedurer til afstemning af de gensidige forventninger, som alle omkring skolen har til hinanden anvendelsen af IT ved kommunikation mellem skole og hjem Skole-hjem samtaler Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Skolen gennemfører årlige skole-hjem samtaler for alle elever Skole-hjem samtaler Skole-hjem samtalen er forberedt af teamet, og dagsorden med indhold for samtalen er meddelt hjemmet inden samtalen Forventnings- /rolleafklaring Hjemmet bidrager til samtalens indholdspunkter og er forberedt Elevsamtaler Målene i elevplanen evalueres i samtalen, og nye mål indskrives. Teamet og hjemmet er ansvarlige for opfølgning på samtalen Elevplaner,5 Kommunikation Forventnings- og rolleafklaring Skole-hjem samtaler Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Skolebestyrelsen har principper for skole-hjem samarbejdet, og arbejder med klasseforældreråd Skolen har et klart beskrevet værdigrundlag som grundlag for samarbejdet med forældre Skolen har tydeligt formulerede forventninger til hjemmets indsats i skole-hjem samarbejdet Skolens og hjemmets rolle i samarbejdet om barnets udvikling og læring er afklaret og efterleves Elevsamtaler Der gennemføres mindst en elevsamtale årligt afholdt af klasselæreren eller elevens primærvoksen Kommunikation 0 Forventnings- /rolleafklaring Der gennemføres to årlige elevsamtaler på grundlag af skriftligt oplæg fra elevens lærere Samtalens indhold opnåelse af faglige og sociale mål afhængig af alder - er forberedt af elev og team. Nye mål skrives i elevplanen. Skolen har udarbejdet en beskrivelse af den gode elevsamtale, som bruges som udgangspunkt for samtalen. Beslutninger efterleves og fastholdes skriftligt. Elevplaner Elevsamtaler Elevplaner Skolen udarbejder årligt en elevplan, hvor mål er afstemt mellem skole og hjem. Skolen har et samlet koncept for elevplaner, der beskriver barnets aktuelle læring Elevplaner skal kunne håndteres elektronisk Elevplanen er et væsentligt procesredskab i kommunikationen og samarbejdet med elever og forældre Vurderingerne bygger på: Beskrivele af skole & hjem samtalesystem med vurderingsark, der har været anvendt af alle. Fra august 0 har teamene i de forskellige faser arbejdet med at udvikle nye metodr og materialer. Disse erfaring skal i skoleåret 0/0 samles og udmønte sig en udvikling af et revideret, samlet system. Der er nedsat en arbejdsgruppe, der har ansvaret for at iværksætte og fastholde processen. Det reviderede materiale forventes at være klar til ibrugtagning senest august 0. Vurdering er foretaget af: skoleledelse og elevplans-arbejdsgruppe Kommunikation Skolen udsender nyhedsbreve til alle hjem mindst gange årligt Skolens kommunikationspolitik sikrer opdatering af nyheder Skolen anvender Intranet i dialogen med hjemmet Intranettet (SkolePorten/ForældreIntra) anvendes i stor udstrækning i den skriftlige kommunikation med hjemmet

9 Læsning - skolepolitikkens fokusområde (obligatorisk pga. politisk beslutning): Gode læsefærdigheder er en væsentlig forudsætning for, at alle elever kan få optimalt udbytte af undervisningen. Læsning skal læres, udvikles og vedligeholdes gennem hele skoleforløbet. Derfor skal skolen: arbejde systematisk med udvikling af metoder, som giver alle elever mulighed for at hæve eget læseniveau udvikle redskaber til dokumentation af alle elevers læseniveau Dokumentation af elevers læseniveau Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Elevernes læseniveau dokumenteres ved hjælp af summative standardiserede tests Dokumentation læseniveau,5 Elevernes læseniveau dokumenteres gennem anvendelse af summative og formative evalueringsformer Metodeudvikling Elevernes læseniveau dokumenteres og synliggøres i elevplanen Stimulerende læsemiljø Alle evalueringer anvendes efter faglige drøftelser mellem lærere og læsevejleder i en fremadrettet indsats Strategier for læsning Udvikling,5 Metoder indenfor læsning Dokumentation læseniveau Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Den enkelte lærer vælger læsemetoder for eleverne Teamets lærere inddrages i drøftelser om metodevalg Læsevejlederen medvirker som faglig inspirator i drøftelser om valg af læsemetoder Læsevejlederen fungerer som metoderådgiver for alle skolens lærere indenfor læsning i alle skolens Udvikling Metodeudvikling Stimulerende læsemiljø Alle elever har adgang til en vifte af hjælpemidler i forbindelse med læsning Lærerteamet og teamet fra pædagogisk læringscenter sikrer eleverne nyeste viden om nye materialer og søgemuligheder Skolens fysiske rum giver mulighed for ro og plads for børnenes individuelle læsning 0 Skolens pædagogiske læringscenter har rum og muligheder for understøttelse af elevernes læsning Strategier for læsning for elever Alle elever læser dagligt Eleverne anvender forskellige teknikker og strategier, når de læser Skolen har en læsepolitik, der beskriver indsatsen for læsning i hele skoleforløbet og i alle fag Eleverne anvender læsestrategier og arbejder systematisk med læsning i alle fag ud fra den formulerede læsepolitik Strategier for læsning Vurderingerne bygger på: Beskrevet praksis i Dybkærskolens læsepolitik og vurdering i samarbejde med læsevejledere. Vurdering er foretaget af: Stimulerende læsemiljø skoleleder og læsevejledere Udvikling af elevers læseniveau Eleverne har individuelle og differentierede læsematerialer Elevernes arbejde med læsning er disponeret ud fra deres læseudviklingsstandpunkt Eleverne arbejder hjemme og på skolen med udgangspunkt i en formuleret målsætning, og elevernes læseniveau evalueres Elevernes læsestandpunkt drøftes som fast punkt på teammøder, og der træffes beslutninger om fortsat indsats i samarbejde med læsevejlederen

10 Rummelighed - skolepolitikkens fokusområde 6 (obligatorisk pga. politisk beslutning): Børn og unge har krav på at modtage et kvalificeret læringstilbud i lokalmiljøet. Derfor skal skolen arbejde målrettet med udvikling af: inkluderende læringsmiljøer vidensdeling, kompetenceudvikling og efteruddannelse, så skolens personale har relevante kompetencer til at rumme skolens børn og unge Specialpædagogisk bistand Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Skolen har K-møder med dagsorden og referat med handlingsplan Specialpædagogisk bistand,5 Skolens ledelse deltager i møder vedrørende specialpædagogisk bistand og sikrer opfølgning AKT Skolens team for specialpædagogisk bistand udarbejder individuelle undervisningsplaner Undervisningsmiljø Skolens ledelse deltager i netværksmøder og tværfaglige møder om børn med særlige behov og følger op på møderne Inklusion Integration AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) Specialpædagogisk bistand Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Lærere og pædagoger samarbejder med børnene om børnenes trivsel Skolen har klassekonferencer på udvalgte klassetrin og efter behov Skolen arbejder systematisk sammen med børnene om udvikling af klassens sociale kompetencer Skolen har en handlingsplan for arbejdet med klasser, der har AKT-problemer Undervisningsmiljø Skolen undersøger elevernes undervisningsmiljø hvert andet år Integration 0 AKT Skolebestyrelsen har udarbejdet principper vedrørende børnenes trivsel Klasseteamet udarbejder fra årets start sociale fokuspunkter for klassen Hvert år beskrives i samarbejde med eleverne regler for god adfærd i klassefællesskabet. Reglerne evalueres løbende. Inkluderende læringsmiljøer Skolen har beskrevet det inkluderende læringsmiljø på skolen Undervisningen tilrettelægges, så rammerne er tydelige og forudsigelige for alle i klassen Klassens fysiske rammer tilgodeser børn med særlige behov Skolens plan for inkluderende læringsmiljø bygger på værdierne i Den sammenhængende Børne- og ungepolitik Vurderingen bygger på: Gældende principper og retningsliner samt en kvalitativ vurdering af den ønskede pædagogiske indsatsniveau i forhold til præsteret niveau. Vurdering er foretaget af: Inklusion Undervisningsmiljø skoleleder og nøglemedarbejdere i relevante specialfunktioner Integration af børn med anden etnisk baggrund Skolen har en plan for, hvordan den modtager børn, der har anden baggrund end dansk Læsevejlederen undersøger to gange om året den sproglige udvikling for børn, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Skolen har en særlig plan for samarbejdet med familier for børn med anden etnisk baggrund Skolen samarbejder med afdelinger, PPR og socialrådgivere om inddragelse af forældre med anden etnisk baggrund i skolens fællesskab