Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14

Transkript

1 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 0/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet med gældende politikker, politiske bevillingsmål og egne indsatsområder. Skolens vurdering af kvaliteten i arbejdet er blandt andet udtrykt i udfyldelsen af et antal Dialogspind, hvis fokusområder er beskrevet i den tidligere skolepolitik. Desuden er skolens vurdering af arbejdet på en række andre områder beskrevet. Silkeborg Byråd vægter kvalitet og dialog højt, og har besluttet at anvende Den Kommunale Kvalitetsmodel. Kvalitetsrapporten gennemgår de 8 temaer i kvalitetsmodellen. Silkeborg Byråd har det politiske ansvar for kommunens folkeskoler. Skolens kvalitetsrapport er et vigtigt redskab for Byrådet i varetagelsen af sit lovpligtige tilsyn samt et væsentligt udgangspunkt for dialogen mellem Børne- og Ungeudvalget, Skoleafdelingen og skolerne. Kvalitetsrapporten danner baggrund for skoleudvikling på kommunens skoler og i skolevæsenet. Skoleåret 0/ er en overgangsperiode, hvor vi i Silkeborg Kommune arbejder med en kvalitetsrapport-skabelon og fremgangsmåde for udarbejdelse af kvalitetsrapport, som er sammenlignelig med den hidtidige procedure. Vi sikrer samtidig, at skabelonen opfylder kravene i Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen af. juni 0. Samtlige oplysninger om skolen findes på hjemmesiden,

2 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 0/. Nøgleresultater - pædagogiske processer Skolens mål 0/ Handlinger Succeskriterier Folkeskolereformen Inddragelse af ansatte, med fokus på den musisk-kreative fagligheds plads i en udvidet læringsdag for børn og voksne. Lektiecafe tre gange ugentligt, og stort valgfagsudbud for klasse. Implementering med ejerskab. En skole der rummer matematik og musik, dans og dansk, knallerttuning og tysk. Læsemakkere Udvidet morgenbånd så eleverne oplever et fællesskab omkring læsningen. Ønske om en oplevelse. At læsning skaber relationer i og udenfor skolen. At evaluering viser succes med barn-til-barn-læring. Klar-parat-skolestart I klasserummet har alle ret til god trivsel og læring. Hvilke specifikke fokusområder skal man kunne/træne på de forskellige årgange i indskolingen? At dannelsesprocesser i indskolingen bliver tydelige for forældre, personale og børn. Børn der er klar til en læringsdag i et fællesskab. elæsning Studieforløb med fokus på at læse for at lære. Mellemtrinnets lærere og elever arbejder med læsestrategier og kompenserende IT. At vores fine læseresultater i indskolingen (lære at læse), fortsætter på mellemtrinnet og i overbygningen (faglig læsning). Fællesskaber for elever der anvender læsecomputere.

3 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 0/ Skolen har arbejdet sådan med: Dialogspindet Inklusion er behandlet i pædagogisk udvalg. Dialogspindet Læsning er behandlet af læsevejlederne. Dialogspindet Forpligtende fællesskaber trivsel er behandlet i afdelingerne. Dialogspindet skole-hjemsamarbejde er behandlet i skolebestyrelsen. Skolebestyrelsens principper findes på skolens hjemmeside.. Metoder og processer - fremtidig udvikling Skolens mål 0/5 Handlinger Succeskriterier Vores mål er at implementere Folkeskolereformen version.0 ved en organisering, der sikrer: - En længere og varieret skoledag - Mindske betydningen af social baggrund i.f.t. faglige resultater - Rammesætte motion og bevægelse Vores mål er at kombinere skolens udvikling med dynamiske elevplaner sammen med læringsmålene jf. Reformen. Vi opdeler skoledagen i timer og varierer efter alder. Hver morgen er de fordybelsestid, hvor lærere hjælper med lektier eller andre opgaver årgang har dagligt et bevægelsesbånd med fysisk aktivitet, hvor pædagogerne er tovholdere årgang samles til x,5 times ekstra motion. Et valgfagsudbud lokalt med tilbud. Forbedre elevplanen, så personale, elever og forældre bliver aktive i dialogen, og gøre planen så enkel og let at bruge, så den kan blive et løbende, dynamisk redskab således at elever, forældre og personale sammen kan sætte målene for den enkelte elevs læring, og i fællesskab tage vare på de beskrevne opgaver. Skoledagen er i gang uanset aktivitet og uden klokke. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne, målt i nationale test. Andelen af dygtige elever skal stige. Elevernes trivsel skal øges med færre konflikter efter pauser med fysisk aktivitet. Elevernes nysgerrighed og livsduelighed skal udfordres ved en mangfoldighed af valgfag. Elevplanen bliver et aktivt redskab i den professionelle og åbne dialog mellem elev, lærere og forældre om elevens faglige niveau og alsidige udvikling.

4 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 0/. Ledelse og strategi - skolelederens anbefalinger Med en næsten dugfrisk kommunal læring- og trivselspolitik i hånden; en skolereform og en kommunal arbejdstidsaftale som ramme, er Frisholm Skole i fuldt sving med at skabe et solidt fundament for den forandringsproces, der ikke alene ændrer elevernes skoledag, men også giver personale, forældre og omverden nye muligheder i forhold til skolens værdigrundlag: at børn bliver til nogen, og ikke blot noget. Vi håber at kunne fortsætte vores inddragende praksis, hvor alle involverede parter delagtiggøres i udviklingen af skolen. En udfordring i den sammenhæng er at ret til ydelse bliver til ret til deltagelse men vi oplever at skolen er værdiskabende ved at skabe deltagelsesmuligheder for forældre, elever, personale og partnere.. Resurser Skolens budget findes på silkeborgkommune.dk, se Budget 0 og Budget 0. Skolelederen har inden for budgetrammen kompetence til og ansvar for at anvende de samlede budgetmidler ud fra en helhedsbetragtning til opnåelse af de stillede mål. Skolens elevtal pr. 5. september 0: 5 Sådan har skolen arbejdet med bevillingsmålene for 0: Bevillingsmål 0 Handlinger Succeskriterier Vi fremmer udfordrende læringsrum og støtter forpligtende fællesskaber ved brugen af IT Der igangsættes i efteråret 0 en proces, som skal lede frem til etablering af en fælles struktur, der skal sikre koordinering og udvikling i anvendelsen af IT i dagtilbud og skoler Der er kompetente fagprofessionelle, der anvender digitale medier til at skabe gode læringsforløb i dagtilbud og skoler. Fælles kommunikationsværktøjer i dagtilbud og skole etableres efteråret 0. Børn og medarbejdere kan komme på nettet når som helst, hvor som helst og med hvad som helst ved udgangen af 05. Der er med udgangen af 0 udarbejdet lokale digitale strategier, der omhandler digital dannelse, digitale læringsmiljøer og lokale rammer for bring your own device. Der anvendes en digital portfolio til dokumentation og dialog med henblik på samspil med forældre. Medarbejdernes kompetencer styrkes, så de er rustet til at arbejde med Lærings- og Trivselspolitikken. I 0 gennemførtes. del af et samlet kompetenceløft for 0-8 års området. I 0 gennemføres. del af kompetenceløftet. Frisholm Skole havde i slutningen af 0 en veldefineret IT-strategi og principper for BYOD. Vi målretter ressourcer for at understøtte disse strategier og principper, og arbejder fortsat på at udvikle skolens læringscenter. Vi oplever, at dette sammenspil mellem værdier, beslutninger, faglighed og økonomi ansporer anvendelsen af digitale læremidler. Børn og unge i dagtilbud og skoler møder pædagogisk personale, som har fået et kompetenceløft særligt inden for Læringsforståelse og IT. Skolen har haft pædagoger til kompetenceløft, samt pædagog og lærer har taget et diplommodul indenfor IT.

5 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 0/ Lokale samarbejder I alle lokalområder gennemfører dagtilbud og skole initiativer, som involverer børn og medarbejdere på tværs. Medarbejdere i dagtilbud og skoler har lokale netværk på tværs. Medarbejdere har fået inspiration fra hinandens faglighed i arbejdet med læring og trivsel. Der er ved udgangen af skoleåret 0/05 gennemført og dokumenteret mindst ét initiativ der involverer børn på tværs af dagtilbud/skole i hvert skoledistrikt. Børnehaverne i Them, fritidspædagogerne og børnehaveklasselærerne på Frisholm har styrket samarbejdet med fokus på overgange i handling, hvor børnene har været samlet til fælles formiddage. De voksne har lært hinanden bedre at kende, og der er skabt indsigt i hinandens kulturer. Være på forkant med indførelse af den nye folkeskolereform Gennemførelse af medskabende og dialogbaserede processer, der sikrer maksimal kvalitetsudvikling ved indførelsen af folkeskolereformen. Udarbejdelse af indikatorer, der viser status og udvikling af skolernes kvalitet. Gennemførelse af trivselsundersøgelse for såvel børn som personale på skolerne i Silkeborg. At folkeskolereformen i maksimal grad vil understøtte kvalitetsudviklingen af Silkeborg Kommunes folkeskoler. Synlighed for kvalitetsudviklingen i folkeskolen. Forbedring af arbejdsmiljøet i forhold til den senest gennemførte trivselsundersøgelse. Tilfredsstillende opfyldelse af målindikatorer for børnenes trivsel. Se Budget 0 Se pkt. 5. Medarbejdere Skolens samlede antal medarbejdere pr.. januar 0: 6 lærere, 5 pædagoger, pædagogmedhjælpere, ledere, administrative og øvrige medarbejdere. Alle lærere er registreret systematisk vedr. kompetencer på faglighed og andre områder. Vi vil være på forkant inden for hvilke fagområder der skal videreuddannes til. Det pædagogiske personale angiver uddannelsesønsker/kompetenceudvikling hvert år til MUS samtalen. Vi prioriterer længere forløb for den enkelte ansatte gerne uddannelse frem for kurser. Der er større effekt, når flere ansatte deltager på samme kursus. Alle lærere og pædagoger deltog på KRAP uddannelse (KRAP -Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik) i 0/ (6 halve dage). 6. Medarbejderresultater - rammebetingelser (fælleskommunalt bilag) Silkeborg Kommune præsenterer samlet rammebetingelser (dvs. klassetrin, antal af spor pr. klassetrin, antal af elever pr. klasse, antal af elever pr. lærer samt andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning). Rammebetingelserne er bilag til den kommunale kvalitetsrapport, se på silkeborgkommune.dk under Borger > Børn, unge og familie > Skoler, SFO og klub > Kvalitetsrapport. Fakta: Planlagte undervisningstimetal

6 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 0/ I 00 blev der indført minimumstimetal for enkelte fag og fagblokke (humanistiske fag, naturfag og praktisk/musiske fag). Det blev her fastlagt at følge elevernes timetal over flere år og dermed beregne minimumstimetallene over en treårs periode. UNI C Statistik & Analyse har hvert år indsamlet planlagte timetal pr. 5. september. Se statistikken på vælg Silkeborg Kommune. 7. Faglige resultater løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen (fælleskommunalt bilag) Børne- og Ungeudvalget fastlægger succeskriterierne for læsning i pkt. 7 Faglige resultater, således: Den enkelte skole og det samlede skolevæsen fastholder læseresultaternes niveau fra 0/ til 0/ i. og. klasse, jf. beslutning den. august 0. Vores læseresultater er tilfredsstillende:. klasse: 7, % hurtige og sikre læsere, 6,7 % langsomme, men sikre læsere og, % der ikke er ordentlig i gang med læseprocessen.. klasse: 6,9 % hurtige og sikre læsere,, % langsomme, men sikre læsere og % usikre læsere. Der er mange sikre læsere på begge årgange 87,9 % i. klasse og 86 % i. klasse. Det er vigtigt at støtte læseudviklingen for dem, der har svært ved det, og vi prioriterer derfor fortsat den tidlige læseindsats. Skolens resultatoplysninger findes i bilaget Obligatoriske indikatorer 0 samt på rapport.aspx, vælg Silkeborg Kommune til højre. Karaktergivning ved folkeskolens 9. klasseprøver, herunder med socioøkonomiske referencer, ved følgende oplysninger: a) Karaktergennemsnit i 9. -klasseprøver i dansk (alle fagdiscipliner), matematik (begge fagdiscipliner) og i bundne prøver i alt. b) Socioøkonomisk reference af de bundne prøver i 9. klasse forstået som elevernes karaktergennemsnit i forhold til socioøkonomiske baggrundsvariable. c) Andel af 9. klasseelever med karakteren eller derover i både dansk og matematik. Set over perioden 00/0-0/0 løfter Frisholm Skole fortsat eleverne mere end forventet i de bundne prøvefag. Der er tale om en signifikant forskel fra det forventede, og det er vi naturligvis stolte over på elever og personales vegne. Samtidig kan vi konstatere at skolen, på trods af at vi præsterer med gennemsnittet i kommunen og over landsgennemsnit, fortsat skal have fokus på at løfte den svageste gruppe elever i dansk. Resultater af nationale test i dansk og matematik ved følgende oplysninger: a) Andel af de allerdygtigste elever i dansk læsning og matematik i de nationale test. b) Andel elever, der er gode til dansk læsning og matematik i de nationale test. c) Andel af elever med dårlige resultater i dansk læsning og matematik i de nationale test uanset social baggrund. Elevernes præstation i dansk er samlet set lige over 6 (-00). Der er fortsat tale om en signifikant forskel fra den socioøkonomiske reference, og det indikerer at skolens fokus på læsning, tidlig indsats, kompenserende IT og uddannede læsevejledere bærer frugt. I matematik er resultatet samlet set lige over 50. Skolen er i færd med at indfase en ny tilgang til matematikundervisningen i indskolingen, matematikplanen, i samarbejde med Kompetence-

7 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 0/ centeret og VIA. Vi har et stort fokus på at dette tiltag skal løfte elevernes udbytte af den matematikfaglige undervisning. Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse, ved følgende oplysninger: a) Andel af elever, der tre måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse. b) Andel af elever, der 5 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse. c) Andel af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse. Mange elever fra Frisholm Skole vælger et år på efterskole eller i 0. klasse. Det er bemærkelsesværdigt at elever, 5 måneder efter at have forladt Frisholm, alle, uden undtagelse, er i gang med en ungdomsuddannelse. Vi er naturligvis stolte over de unge mennesker, der på denne måde tager deres fremtid i egne hænder og opfylder den nationale målsætning (og mere til). Link til offentlig statistik om eleverne i folkeskolen: og frie skoler/elever.aspx. Her findes Elevtal, Elevfremskrivning, Undervisningstimetal, Elevfravær, Herkomst (tosprogede), Specialundervisning og segregering samt Alder for skolestartere. Links til selve tallene er til højre på skærmbilledet, søg via (Region Midtjylland >) Silkeborg Kommune > Skole. 8. Brugerresultater skolebestyrelsens anbefalinger Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 0/.

8 Dialogspind En dynamisk, dialogbaseret evalueringsmodel til sikring af sammenhæng og kvalitet i udarbejdelsen af Silkeborg Kommunale Skolevæsens kvalitetsrapport Det fælles mål for skolens medarbejdere og ledelse er at sikre kvaliteten! Kvalitetsrapporten angiver status og giver retning i forhold til værdierne i den tidligere skolepolitik og de gældende politikker og strategier på området. Kvalitetsrapporten bygger på dokumentation, som synliggøres i dialogspindene. Dialogspindene bygger på selvevaluering på skolen. Evalueringsmodellen, der er illustreret nedenfor, kan anvendes. Dialogspindene danner baggrund for samtale, refleksion og kommunikation i skolen om skolen. På det formelle niveau foregår dialogen mellem skolen og det politiske niveau i dialogmødet med Skoleafdelingen om kvalitetsaftalen (ud fra Silkeborg Byråds bevillingsmål). Denne aftale følger Den Kommunale Kvalitetsmodel, se linket herunder til højre. Inklusion (rummelighed), Læsning samt Forpligtende fællesskaber - trivsel udfyldes således: En indgående undersøgelse og vurdering af, hvordan det står til indenfor det udvalgte fokusområde. Den bygger på analyser og dokumenterbare data, der viser, hvordan vi ved det. Undersøgelsen involverer ledelse, medarbejdere, fagudvalg, elever og forældre (skolebestyrelse). Interessen er her, udover at finde frem til skolens status på området, også at udpege fremtidige forbedringsmuligheder. Hvad vil vi gøre ved det? Opfølgning foregår i forbindelse med skolens Dialogmøde om kvalitetsmodellen. Øvrige Dialogspind udfyldes efter eget valg, evt. således. En generel og overordnet vurdering af, hvordan det står til på skolen indenfor de kommunale fokusområder. Denne foretages af skolens ledelse i samarbejde med udvalgte medarbejdere og bygger på dokumentation ( hvordan ved vi det? ). Denne form for selvevaluering kan foregå på alle fokusområder. Eventuelle ændringer skal være synlige, med ændret farve/skrift. Dialogspindene skaber dialog på alle niveauer: Den enkelte medarbejder i eget team Teamets egen status og målsætninger: Hvor er vi - og hvad vil vi fokusere på? Mellem teams - og på hele skolen Mellem skolen og skolebestyrelsen Mellem skolen og Skoleafdelingen Giver grundlag for videndeling i skolevæsenet. Den Kommunale Kvalitetsmodel Evaluering i praksis Omdrejningspunktet er at samle de gode kræfter til en kritisk analyse af organisationens egen praksis. De fem faser i evalueringen er: Dialogspindene synliggør via progressionstrin* i de enkelte kategorier: Skolens vurdering af, hvor vigtigt fokusområdets kvalitetskategori er for skolen Skolens vurdering af, hvordan status er Anvender skolen ikke progressionen, så kan skolen vælge at anføre summen af opfyldte niveauer i kvalitetskategorierne (har man f.eks. niveau og = ). I dette tilfælde skal der skrives baggrund i feltet "Vurderingerne bygger på" i arket for det enkelte dialogspind. Alternativt ændres der på progressionen, men tydeligt markeret. * Progression kan ses som en kvalitetstrappe, hvor trappens nederste trin skal være nået, inden man kan gå videre til trin osv. Trin er højeste kvalitetsniveau. Evalueringsmodellen er resultatet af et udviklingsarbejde, som er gennemført i Silkeborg Kommunale Skolevæsen i perioden marts 007-april 00.

9 Skole-hjem samarbejde - gl. skolepolitiks fokusområde : Frisholm Skole Det er en fælles opgave for skolen og hjemmet at give det enkelte barn mulighed for trivsel og vækst. For at samarbejdet kan få et reelt indhold, er det vigtigt, at gensidige forventninger afklares, og at den indbyrdes kommunikation er tydelig og forståelig. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af: tydelig og forståelig kommunikation former og rammer for skole-hjem samarbejdet, herunder udvikling af enkle og informative elevplaner procedurer til afstemning af de gensidige forventninger, som alle omkring skolen har til hinanden anvendelsen af IT ved kommunikation mellem skole og hjem Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Skole-hjem samtaler Forventnings- /rolleafklaring Elevsamtaler Elevplaner Kommunikation Skole-hjem samtaler Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Skole-hjem samtaler Skolen gennemfører årlige skole-hjem samtaler for alle elever Skole-hjem samtalen er forberedt af teamet, og dagsorden med indhold for samtalen er meddelt hjemmet inden samtalen Hjemmet bidrager til samtalens indholdspunkter og er forberedt Målene i elevplanen evalueres i samtalen, og nye mål indskrives. Teamet og hjemmet er ansvarlige for opfølgning på samtalen Forventnings- og rolleafklaring Skolebestyrelsen har principper for skole-hjem samarbejdet, og arbejder med klasseforældreråd Skolen har et klart beskrevet værdigrundlag som grundlag for samarbejdet med forældre Skolen har tydeligt formulerede forventninger til hjemmets indsats i skole-hjem samarbejdet Skolens og hjemmets rolle i samarbejdet om barnets udvikling og læring er afklaret og efterleves Kommunikatio n 0 Forventnings- /rolleafklaring Elevsamtaler Der gennemføres mindst en elevsamtale årligt afholdt af klasselæreren eller elevens primærvoksen Der gennemføres to årlige elevsamtaler på grundlag af skriftligt oplæg fra elevens lærere Samtalens indhold opnåelse af faglige og sociale mål afhængig af alder - er forberedt af elev og team. Nye mål skrives i elevplanen. Skolen har udarbejdet en beskrivelse af den gode elevsamtale, som bruges som udgangspunkt for samtalen. Beslutninger efterleves og fastholdes skriftligt. Elevplaner Vurderingerne bygger på: Vurdering er foretaget af: Elevsamtaler Skolebestyrelsen Elevplaner Skolen udarbejder årligt en elevplan, hvor mål er afstemt mellem skole og hjem. Skolen har et samlet koncept for elevplaner, der beskriver barnets aktuelle læring Elevplaner skal kunne håndteres elektronisk Elevplanen er et væsentligt procesredskab i kommunikationen og samarbejdet med elever og forældre Kommunikation Skolen udsender nyhedsbreve til alle hjem mindst gange årligt Skolens kommunikationspolitik sikrer opdatering af nyheder Skolen anvender Intranet i dialogen med hjemmet Intranettet (SkolePorten/ForældreIntra) anvendes i stor udstrækning i den skriftlige kommunikation med hjemmet

10 Læsning - gl. skolepolitiks fokusområde (obligatorisk pga. politisk beslutning): Frisholm Skole Gode læsefærdigheder er en væsentlig forudsætning for, at alle elever kan få optimalt udbytte af undervisningen. Læsning skal læres, udvikles og vedligeholdes gennem hele skoleforløbet. Derfor skal skolen: arbejde systematisk med udvikling af metoder, som giver alle elever mulighed for at hæve eget læseniveau udvikle redskaber til dokumentation af alle elevers læseniveau Dokumentation af elevers læseniveau Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Elevernes læseniveau dokumenteres ved hjælp af summative standardiserede tests Dokumentation læseniveau Elevernes læseniveau dokumenteres gennem anvendelse af summative og formative evalueringsformer Metodeudvikling Elevernes læseniveau dokumenteres og synliggøres i elevplanen Stimulerende læsemiljø Alle evalueringer anvendes efter faglige drøftelser mellem lærere og læsevejleder i en fremadrettet indsats Strategier for læsning Udvikling ntation læseniv eau Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Metoder indenfor læsning Den enkelte lærer vælger læsemetoder for eleverne Teamets lærere inddrages i drøftelser om metodevalg Læsevejlederen medvirker som faglig inspirator i drøftelser om valg af læsemetoder Læsevejlederen fungerer som metoderådgiver for alle skolens lærere indenfor læsning i alle skolens f Udviklin g Metodeu dvikling Stimulerende læsemiljø Alle elever har adgang til en vifte af hjælpemidler i forbindelse med læsning Lærerteamet og teamet fra pædagogisk læringscenter sikrer eleverne nyeste viden om nye materialer og søgemuligheder Skolens fysiske rum giver mulighed for ro og plads for børnenes individuelle læsning 0 Skolens pædagogiske læringscenter har rum og muligheder for understøttelse af elevernes læsning Vurdering er foretaget af: Strategi er for læsning Vurderingerne bygger på: Stimuler ende læsemilj ø Læsevejledergruppen Strategier for læsning for elever Alle elever læser dagligt Eleverne anvender forskellige teknikker og strategier, når de læser Skolen har en læsepolitik, der beskriver indsatsen for læsning i hele skoleforløbet og i alle fag Eleverne anvender læsestrategier og arbejder systematisk med læsning i alle fag ud fra den formulerede læsepolitik Udvikling af elevers læseniveau Eleverne har individuelle og differentierede læsematerialer Elevernes arbejde med læsning er disponeret ud fra deres læseudviklingsstandpunkt Eleverne arbejder hjemme og på skolen med udgangspunkt i en formuleret målsætning, og elevernes læseniveau evalueres Elevernes læsestandpunkt drøftes som fast punkt på teammøder, og der træffes beslutninger om fortsat indsats i samarbejde med læsevejlederen

11 Forpligtende fællesskaber - trivsel - gl. skolepolitiks fokusområde 5 (obligatorisk pga. politisk beslutning): Frisholm Skole Børn og unge, forældre og skolens medarbejdere skal i fællesskab sikre, at alle på skolen trives i trygge rammer. Skolen er forpligtet til at sikre elevernes medbestemmelse og inddragelse i undervisningens planlægning og gennemførelse. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af: fællesskaber præget af tryghed og respekt for alle, der har tilknytning til skolen rammer, som understøtter alle børns trivsel, elevdemokrati og elevernes medbestemmelse Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Elevdemokrati Fællesskaber Trivsel elever Trivsel medarbejdere Spilleregler Elevdemok rati Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Elevdemokrati og medbestemmelse Fællesskaber på skolen Skolen har et elevråd, og der er udarbejdet principper for elevrådets arbejde og funktion Eleverne har gennem elevrådet indflydelse på beslutninger om de fysiske rammer Skolen har formulerede principper for, hvordan eleverne inddrages i beslutninger, der har betydning dem Eleverne oplever, at de har indflydelse på planlægning og udvikling af undervisningens organisering og gennemførelse Skolen har en beskrivelse af, hvordan samarbejdet mellem undervisnings- og fritidsdel foregår Skolen har en beskrivelse af aktiviteter, der skaber og understøtter inkluderende fællesskaber Skolen arbejder inkluderende og værdibaseret med udvikling af en fælles kultur Skolen har organiseret samarbejdet i tværfaglige teams og praktiserer systematisk videndeling Trivsel for elever Skolen undersøger og arbejder med krav til og forbedringer af elevernes læringsmiljø Spilleregle r 0 Fællesska ber Skolen har et kendt værdigrundlag, som understøtter elevernes læringsmiljø Skolen har en trivselspolitik, som understøtter et godt, inkluderende læringsmiljø I skolens dagligdag anvendes trivselspolitikken i samarbejdet med elever og forældre om sociale mål Trivsel for medarbejdere Skolen undersøger og arbejder med krav til og forbedringer af arbejdsmiljøet Skolen har et kendt værdigrundlag, som understøtter arbejdsmiljøet Skolen har en trivselspolitik, som understøtter et godt arbejdsmiljø I skolens dagligdag anvendes trivselspolitikken til gavn for arbejdsmiljøet i alle samarbejdsforhold Vurderingerne bygger på: Vurdering er foretaget af: Trivsel medarbejd ere Trivsel elever Personalet i de tre faser (IS/MT/OB) Tydelige rammer og spilleregler for alle Skolen har beskrevne rammer for måden at være sammen på Skolen har sociale mål for alle elever og klasser Skolen og forældrene har tydeliggjorte forventninger til hinandens forpligtelser og rettigheder Skolen, forældrene og eleverne arbejder i et forpligtende samarbejde om at udvikle den gode skole

12 Inklusion (rummelighed) - gl. skolepolitiks fokusområde 6 (obligatorisk pga. politisk beslutning): Frisholm Skole Børn og unge har krav på at modtage et kvalificeret læringstilbud i lokalmiljøet. Derfor skal skolen arbejde målrettet med udvikling af: inkluderende læringsmiljøer vidensdeling, kompetenceudvikling og efteruddannelse, så skolens personale har relevante kompetencer til at rumme skolens børn og unge Specialpædagogisk bistand Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Specialpædagogisk bistand AKT Undervisningsmiljø Inklusion Integration pædag ogisk bistand Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Skolen har K-møder med dagsorden og referat med handlingsplan Skolens ledelse deltager i møder vedrørende specialpædagogisk bistand og sikrer opfølgning Skolens team for specialpædagogisk bistand udarbejder individuelle undervisningsplaner Skolens ledelse deltager i netværksmøder og tværfaglige møder om børn med særlige behov og følger op på møderne AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) Lærere og pædagoger samarbejder med børnene om børnenes trivsel Skolen har klassekonferencer på udvalgte klassetrin og efter behov Skolen arbejder systematisk sammen med børnene om udvikling af klassens sociale kompetencer Skolen har en handlingsplan for arbejdet med klasser, der har AKT-problemer Undervisningsmiljø Skolen undersøger elevernes undervisningsmiljø hvert andet år Integra tion 0 AKT Skolebestyrelsen har udarbejdet principper vedrørende børnenes trivsel Klasseteamet udarbejder fra årets start sociale fokuspunkter for klassen Hvert år beskrives i samarbejde med eleverne regler for god adfærd i klassefællesskabet. Reglerne evalueres løbende. Inkluderende læringsmiljøer Skolen har beskrevet det inkluderende læringsmiljø på skolen Undervisningen tilrettelægges, så rammerne er tydelige og forudsigelige for alle i klassen Klassens fysiske rammer tilgodeser børn med særlige behov Skolens plan for inkluderende læringsmiljø bygger på værdierne i Den sammenhængende Børneog ungepolitik Vurderingerne bygger på: Vurdering er foretaget af: Inklusi on Undervi snings miljø Pædagogisk udvalg Integration af børn med anden etnisk baggrund Skolen har en plan for, hvordan den modtager børn, der har anden baggrund end dansk Læsevejlederen undersøger to gange om året den sproglige udvikling for børn, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Skolen har en særlig plan for samarbejdet med familier for børn med anden etnisk baggrund Skolen samarbejder med afdelinger, PPR og socialrådgivere om inddragelse af forældre med anden etnisk baggrund i skolens fællesskab