Funder og Kragelund Skoler Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Transkript

1 Kvalitetsrapport for Funder og Kragelund Skoler, skoleåret 0/ Funder og Kragelund Skoler Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet med Silkeborg Kommunes skolepolitik. Skolens vurdering af kvaliteten i arbejdet er udtrykt i udfyldelsen af et antal Dialogspind, og i skolens vurdering af arbejdet på en række andre områder. Silkeborg Byråd vægter kvalitet og dialog højt, og har besluttet at anvende Den Kommunale Kvalitetsmodel. Kvalitetsrapporten gennemgår de 8 temaer i kvalitetsmodellen. Silkeborg Byråd har det politiske ansvar for kommunens folkeskoler. Skolens kvalitetsrapport er et vigtigt redskab for Byrådet i varetagelsen af sit lovpligtige tilsyn samt et væsentligt udgangspunkt for dialogen mellem Børne- og Ungeudvalget, Skoleafdelingen og skolerne. Kvalitetsrapporten danner baggrund for skoleudvikling på kommunens skoler og i skolevæsenet. Samtlige oplysninger om skolen findes på hjemmesiden, og Nøgleresultater - pædagogiske processer Skoleåret 0-0 har særligt været præget af følgende tre områder: A) Virtuel undervisning med lokalt udsyn Funder og Kragelund Skoler. B) Udmønte de første faser for tankerne bag: Fælles ledelse og et tættere pædagogisk samarbejde mellem Funder og Kragelund Skoler. C) Afprøvning af forskellige organisationsformer i forbindelse med undervisning i kreative og praktiske fag Kragelund Skole.

2 Kvalitetsrapport for Funder og Kragelund Skoler, skoleåret 0/ Ad A) Målet med projektet var at få afprøvet, hvordan man ved hjælp af virtuelle samarbejdsværktøjer kan kvalificere elevernes faglige læring og sociale kompetencer på 5. og 6. årgang på Kragelund og Funder Skoler. Et vigtigt fokuspunkt i arbejdet var bevidstheden om, at erfaringerne fra de afgrænsede projekter overføres til en naturlig implementering af værktøjerne i den daglige undervisning. Det tilstræbes at eleverne i den daglige undervisning anvender digitale læremidler i en bred udstrækning. Planlægningen af undervisningen skete i nogen grad i samråd med konsulent. Projektet stillede nye krav til virtuel mødeafvikling på tværs af skolerne, udnyttelse af elevressourcer, faglig sparring og især fornyet fokus på lærerrollen. Projektet har sat tydelige spor på de to skoler især skal her nævnes videndeling med kollegaer og videreførsel af didaktikken på nye klassetrin. Endvidere har projektet affødt en prototypeansøgning for kl. på Funder Skole, hvor eleverne nu er samlet på 7. årgang. Se mere om projektet her: Ad B) I løbet af skoleåret har skolebestyrelsen forberedt overgangen fra to skolebestyrelser til én fælles skolebestyrelse. Med start fra skoleåret 0-0 er der en nyvalgt skolebestyrelse for Funder og Kragelund Skoler. Fase i vores plan for Fælles ledelse og et tættere pædagogisk samarbejde mellem Funder og Kragelund Skoler er skudt i gang gennem en pædagogisk dag for alle medarbejderne. På en række punkter er der meget hurtigt skabt kontakt mellem lærerne fra de to skoler: Fælles undervisningsforløb omkring: Virtuel undervisning 5.-6.årgang. Samarbejde mellem læsevejlederne på skolerne. Samarbejde mellem AKT-lærerene/pædagogerne på skolerne. Samarbejde omkring fælles lejrskoleforløb. Fælles kursusforløb ved kompetenceløftet omkring Inklusion. I slutningen af skoleåret har de enkelte årgange været sammen for at lave årsplaner for samarbejdet i skoleåret 0-0. Vores største problemfelt er at bringe elever sammen i løbet af skoledagen pga. manglende busforbindelser. Da vi i skolebestyrelserne tog beslutningen om et tættere pædagogisk samarbejde var der halv-times drift for busserne mellem Kragelund og Funder! Ad C) Der er lavet aldersblandede hold i håndarbejde, hjemkundskab og sløjd, således at eleverne har de tre fag i perioder fordelt over., 5. og 6. årgang. Det egentlige mål med de aldersblandende hold var at skabe det optimale antal hold og holdstørrelser med henblik på at optimere driften. Ved evaluering af ordningen er det tydeligt, at både børn og voksne oplever en klar social gevinst ved at arbejde med hold på tværs af årgange. Ligeledes giver det eleverne mulighed for at fungere i forskellige sociale sammenhænge, hvor der bliver stillet forskellige krav til samarbejde. Ordningen fortsætter i skoleåret 0-0, hvor vi ydermere har indført et dagligt læringsbånd, hvor 0. og. klasse arbejder i aldersblandede grupper. Dialogspindet Læsning Vi har for år tilbage udarbejdet en læsepolitik på Funder Skole, som er grundlaget for arbejdet med læsning. Denne politik er vi i færd med at kvalificere med Kragelund Skole. Læsevejlederteamet for de to skoler arbejder på, at der anvendes de samme værktøjer og evalueringsmetoder. Der arbejdes med læsebånd på alle klassetrin fra efterårsferien til påskeferien. Der arbejdes for at være meget målrettet og systematisk omkring læseindlæringen. De fysiske rammer på begge skoler er mangelfulde for at etablere et stimulerende læsemiljø.

3 Kvalitetsrapport for Funder og Kragelund Skoler, skoleåret 0/ Funder Skole mangler i den grad kvadratmeter til klasserum, fællesarealer, personaleforberedelse og modernisering af det pædagogiske læringscenter. Dialogspindet Rummelighed Der har i løbet af skoleåret været arbejdet meget med rummelighed, men drejet i retningen: Inklusion. Alle medarbejdere har deltaget i kompetenceløft omkring inklusion. Fremadrettet bliver der fulgt op med et informationsmøde for skolernes forældre samt opfølgning på anvendelse af værktøjer og metoder i vores planlægningsteam. Dialogspindet Skole-hjem samarbejde Der er ikke i løbet af skoleåret 0-0 specifikt arbejdet med spind-felter inden for skolehjemsamarbejdet. It-udnyttelsens effekt i forhold til at øge kvaliteten i undervisningen. Se Skolebestyrelsens principper findes på skolens hjemmeside, og Metoder og processer - fremtidig udvikling Virtuel undervisning med globalt udsyn årgang på Funder Skole Målet med forløbet er: at fastholde og udvikle de øgede virtuelle kompetencer og værktøjer, som eleverne har udviklet i løbet af 6. årgang på årgang. at det lokale udsyn mellem to skoler Funder og Kragelund Skoler udvikles i udskolingen på Funder Skole, så udskolingsårgangene også erhverver sig et globalt udsyn. at give kompetencer, der motiverer og kvalificerer alle elever til at gennemføre en ungdomsuddannelse. at der sker en øget digitalisering mod den papirløse skolegang i løbet af årgang. at der uddannes elever til at varetage vedligehold af den digitale hardware og opdatering af software; Elev til elev - læring. at projektarbejdsformen, kreative elementer i undervisningen og samarbejde indgår som væsentlige elementer i elevernes dagligdag, så innovationstanken understøttes. at årgangens fagligt svage elever understøtter deres læring ved brug at it-rygsæk. Natur og teknik i fritidsmiljøer Funder og Kragelund Skoler Målet er at skærpe interessen for de naturfaglige fag og fastholdelse af interessen frem til valg af uddannelse. Gøre barn til barn - læring en naturlig del af hverdagen i fritidsdelen, og styrke samarbejdet mellem fritidsdelene i Funder og Kragelund og på sigt børnehaverne. Fase i skoleåret 0/0: Opbygning af nye læringsrum på Kragelund skole. Inddragelse børnene og bruge børnenes kompetencer i udbredelsen af projektet - på tværs af de to skoler. At føre erfaringerne - praksis fra NatPlus videre i fritidsdelens afdeling for.-6. klasse i Funder og klasse i Kragelund. Anvendelse og udforskning de nye tekniske muligheder - både i forhold til vidensøgning og videndeling.. Ledelse og strategi - skolelederens anbefalinger Skolevæsnet kan udvikles gennem større tillid, respekt og anerkendelse. Jeg anbefaler derfor mindre kontrol og topstyring af processerne i forhold til skolerne. Lad lokalområderne blom-

4 Kvalitetsrapport for Funder og Kragelund Skoler, skoleåret 0/ stre indenfor de overordnede rammer, som Byrådet udstikker. Nedenstående er tre områder, hvor den overordnede sammenhængskraft for en skole falder fra hinanden: Fælles ejendomsdrift Styring af it-driften Fælles rengøringsenhed Lokalt kan der laves bedre ordninger, som brugerne er tilfredse med. Det drejer sig ikke om flere penge, men om hvordan man styrer en kommune, så de decentrale enheder kan skabe succesfulde løsninger af skoleopgaven. Vi er en værdibaseret organiseret kommune, så derfor skal vi hjælpe hinanden med at afbureaukratisere og foretage mindre kontrol. Fakta: Skolens værdigrundlag og pædagogiske grundlag Se vælg Folkeskoler, vælg Sammenlign folkeskoler. Skriv skolens navn i feltet Andet, søg (der kan søges på adresse). Markér skolen og klik på Vælg. Klik på Sammenlign.. Resurser Skolens budget findes på se Budget 0 og Budget 0. Skolelederen har inden for budgetrammen kompetence til og ansvar for at anvende de samlede budgetmidler ud fra en helhedsbetragtning til opnåelse af de stillede mål. Skolernes elevtal pr. 5. september 0: på Funder og Kragelund Skoler er der 59 elever. Vi anbefaler, at skolerne tildeles en ressource, så det er muligt for alle kommunens skoler at undervise efter Folkeskolelovens vejledende timetal; Funder og Kragelund Skoler underviser pt. meget få timer over Folkeskolelovens minimumstimetal. Kommunens større krav til inklusion skaber ligeledes et øget behov for, at ressourcerne flyttes med ud på den enkelte skole, samt at den nuværende ressource til specialundervisning fastholdes. Det er endvidere vores håb og forventning, at Børne- Ungeudvalget snarest afsætter penge i budgettet, så de længe ventede moderniseringsplaner kan realiseres. Funder Skole har ved intern audit i foråret 0 fået arbejdsmiljømæssige påtegnelser for pavilloner opsat 97. Der er CO - og akustikproblemer. Fritidsdelen Svanen i Kragelund har ligeledes fået arbejdsmiljømæssige påtegnelser i foråret 0 omkring CO og akustik. 5. Medarbejdere Skolernes samlede antal medarbejdere pr.. januar 0: 6 lærere, pædagoger, 5 pædagogmedhjælpere, sekretær 5 i ledelsen og øvrige medarbejdere. Pædagogisk dag for alle medarbejdere på Funder og Kragelund Skoler Skoleåret 0-0 var det første år, hvor skolerne arbejdede med: Fælles ledelse og et tættere pædagogisk samarbejde. Arbejdet er inddelt i faser, hvor de to første faser fokuserede på at forberede og etablere en fælles ledelse. Fase fokuserer på det tættere pædagogiske arbejde, som havde startskud på en pædagogisk dag med titlen Tankebobler og sæbebobler. Målene med den pædagogiske dag var, at medarbejderne lærte hinanden at kende, at få inspiration til at skabe vores fremtidige skoler gennem foredrag af Solaima Gourami, samt beskrive hvilke forandringer vores skoler skal gennemgå for at styrke den samlede læring og trivsel.

5 Kvalitetsrapport for Funder og Kragelund Skoler, skoleåret 0/ Kompetenceløft I løbet af skoleåret 0-0 har alle skolernes medarbejdere deltaget i et ugekursus omkring kommunens MindSet bag inklusion og arbejdet med værktøjer og metoder fra KRAP Kognitiv-Ressourcefokuseret-Anerkendende-Pædagogik. Der har desuden været afholdt to opfølgningsmøder med KRAP, hvor arbejdsværktøjerne havde haft virke et stykke tid og kunne justeres og forfines. Vi arbejder på at etablere faglige stærke ressourceteam, der kan støtte den enkelte lærer på begge skoler på nedenstående områder: AKT-ressourceteam Det samlede team på skolerne er nu på 5 lærere/pædagoger, der varetager arbejdet med AKT-vejledning, idet der i løbet af skoleåret 0-0 er lærer og pædagoger, som har taget et diplommodul inden for området. Læsevejleder-ressourceteam Det samlede team på skolerne er nu på lærere, som varetager vejledningen. På Funder Skole er der tilknyttet en læsevejleder 0.-. årgang, en læsevejleder til årgang. På Kragelund Skole dækker læsevejlederen arbejdet på årgang. Pædagogisk it-vejlederteam I løbet af skoleåret 0-0 har Funder Skole fået uddannet to lærere til at varetage den pædagogiske IT-vejlederfunktion. Det er planlagt, at Kragelund Skole ligeledes får uddannet en vejleder i mediepædagogik. Den tekniske IT-funktion er skilt fra lærerjobbet og henlagt til en decideret teknisk medarbejder, som kommer én gang/uge på skolerne. 6. Medarbejderresultater - rammebetingelser (fælleskommunalt bilag) Silkeborg Kommune har fået dispensation via udfordringsretten, så den enkelte skole ikke særskilt præsenterer rammebetingelser (dvs. klassetrin, antal af spor pr. klassetrin, antal af elever pr. klasse, antal af elever pr. lærer samt andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning). Rammebetingelserne er bilag til den kommunale kvalitetsrapport, se på under Skole og uddannelse > Folkeskole. Fakta: Planlagte undervisningstimetal I 00 blev det fastlagt, at timetallet fremover skulle opgøres på en ny måde, og der blev indført minimumstimetal for enkelte fag og fagblokke (humanistiske fag, naturfag og praktisk/musiske fag). Det blev her fastlagt at følge elevernes timetal over flere år og dermed beregne minimumstimetallene over en treårs periode. UNI C Statistik & Analyse har hvert år indsamlet planlagte timetal pr. 5. september. Se statistikken på vælg Silkeborg Kommune. 7. Faglige resultater løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Skolens læseresultater fremgår af det fælleskommunale bilag. Funder Skole: 88, % af eleverne på. årgang er sikre læsere, hvilket betyder, at de har knækket læsekoden. Der er elever på årgangen, der støttes af specialteamet gennem undervisning i forskellige læsestrategier samt læseløft. 97, % af eleverne på. årgang er gode indholdslæsere. Der er en enkelt elev, der er tilknyttet specialtilbud for at støtte indholdslæsningen. Kragelund Skole: Kommentarer ang. læseresultater på. årgang 0-: Ved prøven i marts 0 placerede ud af elever sig i kategorien usikre læsere. Ved læ-

6 Kvalitetsrapport for Funder og Kragelund Skoler, skoleåret 0/ sekonference. maj 0 blev der rådgivet om mulighed for at øge en automatiseret læsning i. klasse. Samtidig blev der trukket på læsevejlederen ved Funder Skole. Ved en målrettet indsats kan Lene Lerche melde, at der ved retestning med OS 6 d. 0. august 0 var 7 % sikre læsere i nuværende. klasse. Der tilbydes læseløft til de elever, der har brug for det i skoleåret -. Kommentarer ang. læseresultater på. årgang 0-: elever placerede sig i C. For to af dem var det marginalt, at de ikke blev klassificeret som sikre læsere. To placeret i Ø begge elever får specialundervisning. Klassen er rykket betydeligt i forhold til. klasses OS6 resultater. Link til offentlig statistik om eleverne i folkeskolen: og frie skoler/elever.aspx. Her findes Elevtal, Elevfremskrivning, Karakterer, Socioøkonomisk reference, Undervisningstimetal, Elevfravær, Herkomst (tosprogede), Specialundervisning, Tilmelding til Ungdomsuddannelserne og Alder for skolestart. Links til selve tallene er til højre på skærmbilledet, søg via (Region Midtjylland >) Silkeborg Kommune > Skole. Karakterer for Folkeskolens Afgangsprøve 0 kan findes på 8. Brugerresultater skolebestyrelsens anbefalinger Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 0: Fællesledelse mellem Funder og Kragelund skoler Vi er kommet et skridt videre i processen med fælles ledelse og tættere pædagogisk samarbejde. Vi er stadig, og skal stadig være, to skoler med forskellig kultur og plads til forskellighed. Personalet arbejder nu tættere sammen, og skolebestyrelsen oplever det meget værdifuldt for begge skoler at have dette tætte samarbejde. Vi oplever et personale med et enormt engagement - til stor gavn for eleverne. De fysiske rammer Begge skoler har store udfordringer i forhold til de fysiske rammer. I kvalitetsrapport 00-0 opfordrede vi til at komme videre med ud- og ombygningsplaner, men vi må konstatere, at intet er sket! Det er svært at leve op til egne visioner omkring holddannelser og fleksible læringsmiljøer, når de fysiske rammer ikke er til stede. Funder Skole har en pavillon fra 97, der ikke lever op til kravene om tidssvarende undervisning og har desuden en miljømæssig påtegning. Kragelund Skole har ligeledes en miljømæssig påtegning omkring fritidsdelens bygning Svanen. Skolebestyrelsen forventer derfor, at de miljømæssige påtegnelser på begge skoler fører til, at moderniseringsplaner hurtigt iværksættes. Inklusion og rummelighed Grundlæggende er skolebestyrelsen enig i tankerne om inklusion og Silkeborg Kommunes MindSet. Vi er dog bekymrede for et stadigt stigende pres på medarbejderne. Inklusion er i praksis ressourcekrævende, og den nødvendige fleksibilitet i forhold til at tage særlig hånd om elever med særlige behov har svære betingelser på grund af gentagne besparelser. Vi forventer derfor at få tilført ressourcer, så vores personale kan leve op til de tilegnede færdigheder fra inklusionskurserne. Desuden må vi ikke glemme, at samtlige elever på skolerne skal udfordres med læring, og at timetalsplanen bør ligge væsentligt over minimumstimetallet.

7 Dialogspind En dynamisk, dialogbaseret evalueringsmodel til sikring af sammenhæng og kvalitet i udarbejdelsen af Silkeborg Kommunale Skolevæsens kvalitetsrapport Det fælles mål for skolens medarbejdere og ledelse er at sikre kvaliteten! Kvalitetsrapporten angiver status og giver retning i forhold til værdierne i Den gode skole, som er beskrevet i Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik samt Skolepolitikken. Kvalitetsrapporten bygger på dokumentation, som synliggøres i dialogspindene. Dialogspindene bygger på selvevaluering på skolen. Evalueringsmodellen, der er illustreret nedenfor, kan anvendes. Dialogspindene danner baggrund for samtale, refleksion og kommunikation i skolen om skolen. På det formelle niveau foregår dialogen mellem skolen og det politiske niveau i dialogmødet med Skoleafdelingen om kvalitetsaftalen (ud fra Silkeborg Byråds bevillingsmål). Denne aftale følger Den Kommunale Kvalitetsmodel, se linket herunder til højre. Tre Dialogspind, de politisk udvalgte Læsning og Rummelighed samt Skole-hjem samarbejde (pga. bekendtgørelsen), udfyldes således: En indgående undersøgelse og vurdering af, hvordan det står til indenfor det udvalgte fokusområde. Den bygger på analyser og dokumenterbare data, der viser, hvordan vi ved det. Den Kommunale Kvalitetsmodel Evaluering i praksis Omdrejningspunktet er at samle de gode kræfter til en kritisk analyse af organisationens egen praksis. De fem faser i evalueringen er: Undersøgelsen involverer ledelse, medarbejdere, fagudvalg, elever og forældre (skolebestyrelse). Interessen er her, udover at finde frem til skolens status på området, også at udpege fremtidige forbedringsmuligheder. Hvad vil vi gøre ved det? Opfølgning foregår i forbindelse med skolens Dialogmøde om kvalitetsmodellen. Øvrige Dialogspind udfyldes efter eget valg, evt. således. En generel og overordnet vurdering af, hvordan det står til på skolen indenfor de kommunale fokusområder. Denne foretages af skolens ledelse i samarbejde med udvalgte medarbejdere og bygger på dokumentation ( hvordan ved vi det? ). Denne form for selvevaluering kan foregå på alle fokusområder. Eventuelle ændringer skal være synlige, med ændret farve/skrift. Dialogspindene synliggør via progressionstrin* i de enkelte kategorier: Skolens vurdering af, hvor vigtigt fokusområdets kvalitetskategori er for skolen Skolens vurdering af, hvordan status er Anvender skolen ikke progressionen, så kan skolen vælge at anføre summen af opfyldte niveauer i kvalitetskategorierne (har man f.eks. niveau og = ). I dette tilfælde skal der skrives baggrund i feltet "Vurderingerne bygger på" i arket for det enkelte dialogspind. Alternativt ændres der på progressionen, men tydeligt markeret. * Progression kan ses som en kvalitetstrappe, hvor trappens nederste trin skal være nået, inden man kan gå videre til trin osv. Trin er højeste kvalitetsniveau. Dialogspindene skaber dialog på alle niveauer: Den enkelte medarbejder i eget team Teamets egen status og målsætninger: Hvor er vi - og hvad vil vi fokusere på? Mellem teams - og på hele skolen Mellem skolen og skolebestyrelsen Mellem skolen og Skoleafdelingen Giver grundlag for videndeling i skolevæsenet. Evalueringsmodellen er resultatet af et udviklingsarbejde, som er gennemført i Silkeborg Kommunale Skolevæsen i perioden marts 007-april 00.

8 Skole-hjem samarbejde, Funder Skole - skolepolitikkens fokusområde (obligatorisk pga. bekendtgørelsen): Det er en fælles opgave for skolen og hjemmet at give det enkelte barn mulighed for trivsel og vækst. For at samarbejdet kan få et reelt indhold, er det vigtigt, at gensidige forventninger afklares, og at den indbyrdes kommunikation er tydelig og forståelig. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af: tydelig og forståelig kommunikation former og rammer for skole-hjem samarbejdet, herunder udvikling af enkle og informative elevplaner procedurer til afstemning af de gensidige forventninger, som alle omkring skolen har til hinanden anvendelsen af IT ved kommunikation mellem skole og hjem Skole-hjem samtaler Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Skolen gennemfører årlige skole-hjem samtaler for alle elever Skole-hjem samtaler Skole-hjem samtalen er forberedt af teamet, og dagsorden med indhold for samtalen er meddelt hjemmet inden samtalen Forventnings- /rolleafklaring Hjemmet bidrager til samtalens indholdspunkter og er forberedt Elevsamtaler Målene i elevplanen evalueres i samtalen, og nye mål indskrives. Teamet og hjemmet er ansvarlige for opfølgning på samtalen Elevplaner Kommunikation Forventnings- og rolleafklaring Skole-hjem samtaler Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Skolebestyrelsen har principper for skole-hjem samarbejdet, og arbejder med klasseforældreråd Skolen har et klart beskrevet værdigrundlag som grundlag for samarbejdet med forældre Skolen har tydeligt formulerede forventninger til hjemmets indsats i skole-hjem samarbejdet Skolens og hjemmets rolle i samarbejdet om barnets udvikling og læring er afklaret og efterleves Kommunikation 0 Forventnings- /rolleafklaring Elevsamtaler Der gennemføres mindst en elevsamtale årligt afholdt af klasselæreren eller elevens primærvoksen Der gennemføres to årlige elevsamtaler på grundlag af skriftligt oplæg fra elevens lærere Samtalens indhold opnåelse af faglige og sociale mål afhængig af alder - er forberedt af elev og team. Nye mål skrives i elevplanen. Skolen har udarbejdet en beskrivelse af den gode elevsamtale, som bruges som udgangspunkt for samtalen. Beslutninger efterleves og fastholdes skriftligt. Elevplaner Elevsamtaler Elevplaner Skolen udarbejder årligt en elevplan, hvor mål er afstemt mellem skole og hjem. Skolen har et samlet koncept for elevplaner, der beskriver barnets aktuelle læring Elevplaner skal kunne håndteres elektronisk Elevplanen er et væsentligt procesredskab i kommunikationen og samarbejdet med elever og forældre Dette dialogspind er behandlet på niveau Kommentar: Elevsamtaler - punkt er ikke opfyldt. Vurdering er foretaget af: Lærere og ledelse Kommunikation Skolen udsender nyhedsbreve til alle hjem mindst gange årligt Skolens kommunikationspolitik sikrer opdatering af nyheder Skolen anvender Intranet i dialogen med hjemmet Intranettet (SkolePorten/ForældreIntra) anvendes i stor udstrækning i den skriftlige kommunikation med hjemmet

9 Skole-hjem samarbejde, Kragelund Skole - skolepolitikkens fokusområde : Det er en fælles opgave for skolen og hjemmet at give det enkelte barn mulighed for trivsel og vækst. For at samarbejdet kan få et reelt indhold, er det vigtigt, at gensidige forventninger afklares, og at den indbyrdes kommunikation er tydelig og forståelig. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af: tydelig og forståelig kommunikation former og rammer for skole-hjem samarbejdet, herunder udvikling af enkle og informative elevplaner procedurer til afstemning af de gensidige forventninger, som alle omkring skolen har til hinanden anvendelsen af IT ved kommunikation mellem skole og hjem Skole-hjem samtaler Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Skolen gennemfører årlige skole-hjem samtaler for alle elever Skole-hjem samtaler Skole-hjem samtalen er forberedt af teamet, og dagsorden med indhold for samtalen er meddelt hjemmet inden samtalen Forventnings- /rolleafklaring Hjemmet bidrager til samtalens indholdspunkter og er forberedt Elevsamtaler Målene i elevplanen evalueres i samtalen, og nye mål indskrives. Teamet og hjemmet er ansvarlige for opfølgning på samtalen Elevplaner Kommunikation Forventnings- og rolleafklaring Skole-hjem samtaler Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Skolebestyrelsen har principper for skole-hjem samarbejdet, og arbejder med klasseforældreråd Skolen har et klart beskrevet værdigrundlag som grundlag for samarbejdet med forældre Skolen har tydeligt formulerede forventninger til hjemmets indsats i skole-hjem samarbejdet Skolens og hjemmets rolle i samarbejdet om barnets udvikling og læring er afklaret og efterleves Kommunikation 0 Forventnings- /rolleafklaring Elevsamtaler Der gennemføres mindst en elevsamtale årligt afholdt af klasselæreren eller elevens primærvoksen Der gennemføres to årlige elevsamtaler på grundlag af skriftligt oplæg fra elevens lærere Samtalens indhold opnåelse af faglige og sociale mål afhængig af alder - er forberedt af elev og team. Nye mål skrives i elevplanen. Skolen har udarbejdet en beskrivelse af den gode elevsamtale, som bruges som udgangspunkt for samtalen. Beslutninger efterleves og fastholdes skriftligt. Elevplaner Elevsamtaler Elevplaner Skolen udarbejder årligt en elevplan, hvor mål er afstemt mellem skole og hjem. Skolen har et samlet koncept for elevplaner, der beskriver barnets aktuelle læring Elevplaner skal kunne håndteres elektronisk Elevplanen er et væsentligt procesredskab i kommunikationen og samarbejdet med elever og forældre Vurderingerne bygger på: En egentlig kommunikationspolitik foreligger endnu ikke. Dog er der lavet aftale om et månedligt nyhedsbrev som minimum - og dermed sikring af en løbende nyhedsopdatering. Vurdering er foretaget af: Kommunikation Skolen udsender nyhedsbreve til alle hjem mindst gange årligt Skolens kommunikationspolitik sikrer opdatering af nyheder Skolen anvender Intranet i dialogen med hjemmet Intranettet (SkolePorten/ForældreIntra) anvendes i stor udstrækning i den skriftlige kommunikation med hjemmet

10 Læsning, Funder Skole - skolepolitikkens fokusområde (obligatorisk pga. politisk beslutning): Gode læsefærdigheder er en væsentlig forudsætning for, at alle elever kan få optimalt udbytte af undervisningen. Læsning skal læres, udvikles og vedligeholdes gennem hele skoleforløbet. Derfor skal skolen: arbejde systematisk med udvikling af metoder, som giver alle elever mulighed for at hæve eget læseniveau udvikle redskaber til dokumentation af alle elevers læseniveau Dokumentation af elevers læseniveau Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Elevernes læseniveau dokumenteres ved hjælp af summative standardiserede tests Dokumentation læseniveau Elevernes læseniveau dokumenteres gennem anvendelse af summative og formative evalueringsformer Metodeudvikling Elevernes læseniveau dokumenteres og synliggøres i elevplanen Stimulerende læsemiljø Alle evalueringer anvendes efter faglige drøftelser mellem lærere og læsevejleder i en fremadrettet indsats Strategier for læsning Udvikling Metoder indenfor læsning Dokumentation læseniveau Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Den enkelte lærer vælger læsemetoder for eleverne Teamets lærere inddrages i drøftelser om metodevalg Læsevejlederen medvirker som faglig inspirator i drøftelser om valg af læsemetoder Læsevejlederen fungerer som metoderådgiver for alle skolens lærere indenfor læsning i alle skolens Udvikling Metodeudvikling Stimulerende læsemiljø Alle elever har adgang til en vifte af hjælpemidler i forbindelse med læsning Lærerteamet og teamet fra pædagogisk læringscenter sikrer eleverne nyeste viden om nye materialer og søgemuligheder Skolens fysiske rum giver mulighed for ro og plads for børnenes individuelle læsning 0 Skolens pædagogiske læringscenter har rum og muligheder for understøttelse af elevernes læsning Strategier for læsning for elever Alle elever læser dagligt Eleverne anvender forskellige teknikker og strategier, når de læser Skolen har en læsepolitik, der beskriver indsatsen for læsning i hele skoleforløbet og i alle fag Eleverne anvender læsestrategier og arbejder systematisk med læsning i alle fag ud fra den formulerede læsepolitik Strategier for læsning Dette dialogspind er behandlet på niveau Vurderingerne bygger på: Læsevejlederne fungerer som metoderådgivere for alle skolens lærere og i alle fag. Læseplitikken er formuleret fra klasse. Der er arbejdet på at lave et stimulerende undervisningsmiljø i vores indskoling. Vore fysiske rammer er ikke optimale for etablering af gode stimulerende læsemiljøer for.-6. årgang. Vurdering er foretaget af: Stimulerende læsemiljø Lærere, læsevejledere og ledelse Udvikling af elevers læseniveau Eleverne har individuelle og differentierede læsematerialer Elevernes arbejde med læsning er disponeret ud fra deres læseudviklingsstandpunkt Eleverne arbejder hjemme og på skolen med udgangspunkt i en formuleret målsætning, og elevernes læseniveau evalueres Elevernes læsestandpunkt drøftes som fast punkt på teammøder, og der træffes beslutninger om fortsat indsats i samarbejde med læsevejlederen

11 Læsning, Kragelund Skole - skolepolitikkens fokusområde (obligatorisk pga. politisk beslutning): Gode læsefærdigheder er en væsentlig forudsætning for, at alle elever kan få optimalt udbytte af undervisningen. Læsning skal læres, udvikles og vedligeholdes gennem hele skoleforløbet. Derfor skal skolen: arbejde systematisk med udvikling af metoder, som giver alle elever mulighed for at hæve eget læseniveau udvikle redskaber til dokumentation af alle elevers læseniveau Dokumentation af elevers læseniveau Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Elevernes læseniveau dokumenteres ved hjælp af summative standardiserede tests Dokumentation læseniveau Elevernes læseniveau dokumenteres gennem anvendelse af summative og formative evalueringsformer Metodeudvikling Elevernes læseniveau dokumenteres og synliggøres i elevplanen Stimulerende læsemiljø Alle evalueringer anvendes efter faglige drøftelser mellem lærere og læsevejleder i en fremadrettet indsats Strategier for læsning Udvikling Metoder indenfor læsning Dokumentation læseniveau Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Den enkelte lærer vælger læsemetoder for eleverne Teamets lærere inddrages i drøftelser om metodevalg Læsevejlederen medvirker som faglig inspirator i drøftelser om valg af læsemetoder Læsevejlederen fungerer som metoderådgiver for alle skolens lærere indenfor læsning i alle skolens Udvikling Metodeudvikling Stimulerende læsemiljø Alle elever har adgang til en vifte af hjælpemidler i forbindelse med læsning Lærerteamet og teamet fra pædagogisk læringscenter sikrer eleverne nyeste viden om nye materialer og søgemuligheder Skolens fysiske rum giver mulighed for ro og plads for børnenes individuelle læsning 0 Skolens pædagogiske læringscenter har rum og muligheder for understøttelse af elevernes læsning Strategier for læsning for elever Alle elever læser dagligt Eleverne anvender forskellige teknikker og strategier, når de læser Skolen har en læsepolitik, der beskriver indsatsen for læsning i hele skoleforløbet og i alle fag Eleverne anvender læsestrategier og arbejder systematisk med læsning i alle fag ud fra den formulerede læsepolitik Strategier for læsning Vurderingerne bygger på: Skolens begrænsede areal gør, at det er en udfordring at skabe et stimulerende læsemiljø, men i forhold til vilkårene er det lykkedes os at udvikle et stimulerende læsemiljø. Strategier for læsning: Udarbejdelsen af læsepolitik blev påbegyndt forrige skoleår og forventes afsluttet i indeværende. Vurdering er foretaget af: Stimulerende læsemiljø Udvikling af elevers læseniveau Eleverne har individuelle og differentierede læsematerialer Elevernes arbejde med læsning er disponeret ud fra deres læseudviklingsstandpunkt Eleverne arbejder hjemme og på skolen med udgangspunkt i en formuleret målsætning, og elevernes læseniveau evalueres Elevernes læsestandpunkt drøftes som fast punkt på teammøder, og der træffes beslutninger om fortsat indsats i samarbejde med læsevejlederen

12 Rummelighed, Funder Skole - skolepolitikkens fokusområde 6 (obligatorisk pga. politisk beslutning): Børn og unge har krav på at modtage et kvalificeret læringstilbud i lokalmiljøet. Derfor skal skolen arbejde målrettet med udvikling af: inkluderende læringsmiljøer vidensdeling, kompetenceudvikling og efteruddannelse, så skolens personale har relevante kompetencer til at rumme skolens børn og unge Specialpædagogisk bistand Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Skolen har K-møder med dagsorden og referat med handlingsplan Specialpædagogisk bistand Skolens ledelse deltager i møder vedrørende specialpædagogisk bistand og sikrer opfølgning AKT Skolens team for specialpædagogisk bistand udarbejder individuelle undervisningsplaner Undervisningsmiljø Skolens ledelse deltager i netværksmøder og tværfaglige møder om børn med særlige behov og følger op på møderne Inklusion Integration 0 AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) Specialpædagogisk bistand Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Lærere og pædagoger samarbejder med børnene om børnenes trivsel Skolen har klassekonferencer på udvalgte klassetrin og efter behov Skolen arbejder systematisk sammen med børnene om udvikling af klassens sociale kompetencer Skolen har en handlingsplan for arbejdet med klasser, der har AKT-problemer Undervisningsmiljø Skolen undersøger elevernes undervisningsmiljø hvert andet år Integration 0 AKT Skolebestyrelsen har udarbejdet principper vedrørende børnenes trivsel Klasseteamet udarbejder fra årets start sociale fokuspunkter for klassen Hvert år beskrives i samarbejde med eleverne regler for god adfærd i klassefællesskabet. Reglerne evalueres løbende. Inkluderende læringsmiljøer Skolen har beskrevet det inkluderende læringsmiljø på skolen Undervisningen tilrettelægges, så rammerne er tydelige og forudsigelige for alle i klassen Klassens fysiske rammer tilgodeser børn med særlige behov Skolens plan for inkluderende læringsmiljø bygger på værdierne i Den sammenhængende Børne- og ungepolitik Dette dialogspind er behandlet på niveau Kommentar: Børn med anden etnisk baggrund: Da der i skoledistriktet ikke bor et stort antal familier med anden etnisk baggrund, har der hidtil ikke været behov for en særlig plan for modtagelse af familierne Vurdering er foretaget af: Inklusion Lærere og ledelse Undervisningsmiljø Integration af børn med anden etnisk baggrund Skolen har en plan for, hvordan den modtager børn, der har anden baggrund end dansk Læsevejlederen undersøger to gange om året den sproglige udvikling for børn, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Skolen har en særlig plan for samarbejdet med familier for børn med anden etnisk baggrund Skolen samarbejder med afdelinger, PPR og socialrådgivere om inddragelse af forældre med anden etnisk baggrund i skolens fællesskab

13 Rummelighed, Kragelund Skole - skolepolitikkens fokusområde 6 (obligatorisk pga. politisk beslutning): Børn og unge har krav på at modtage et kvalificeret læringstilbud i lokalmiljøet. Derfor skal skolen arbejde målrettet med udvikling af: inkluderende læringsmiljøer vidensdeling, kompetenceudvikling og efteruddannelse, så skolens personale har relevante kompetencer til at rumme skolens børn og unge Specialpædagogisk bistand Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Skolen har K-møder med dagsorden og referat med handlingsplan Specialpædagogisk bistand Skolens ledelse deltager i møder vedrørende specialpædagogisk bistand og sikrer opfølgning AKT Skolens team for specialpædagogisk bistand udarbejder individuelle undervisningsplaner Undervisningsmiljø Skolens ledelse deltager i netværksmøder og tværfaglige møder om børn med særlige behov og følger op på møderne Inklusion Integration 0 AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) Specialpædagogisk bistand Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Lærere og pædagoger samarbejder med børnene om børnenes trivsel Skolen har klassekonferencer på udvalgte klassetrin og efter behov Skolen arbejder systematisk sammen med børnene om udvikling af klassens sociale kompetencer Skolen har en handlingsplan for arbejdet med klasser, der har AKT-problemer Undervisningsmiljø Skolen undersøger elevernes undervisningsmiljø hvert andet år Integration 0 AKT Skolebestyrelsen har udarbejdet principper vedrørende børnenes trivsel Klasseteamet udarbejder fra årets start sociale fokuspunkter for klassen Hvert år beskrives i samarbejde med eleverne regler for god adfærd i klassefællesskabet. Reglerne evalueres løbende. Inkluderende læringsmiljøer Skolen har beskrevet det inkluderende læringsmiljø på skolen Undervisningen tilrettelægges, så rammerne er tydelige og forudsigelige for alle i klassen Klassens fysiske rammer tilgodeser børn med særlige behov Skolens plan for inkluderende læringsmiljø bygger på værdierne i Den sammenhængende Børne- og ungepolitik Dette dialogspind er behandlet på niveau Kommentar: Inklusion: Det inkluderende læringsmiljø på skolen er endnu ikke beskrevet. Er på dagsorden for dette skoleår. Men punkt to opfyldes, derfor placeret status på.integration: Skolen har ingen elever, hvor der ikke er mindst en dansk forældre, og har derfor endnu ikke udviklet plan for modtagelse mm. Vurdering er foretaget af: Inklusion Undervisningsmiljø Integration af børn med anden etnisk baggrund Skolen har en plan for, hvordan den modtager børn, der har anden baggrund end dansk Læsevejlederen undersøger to gange om året den sproglige udvikling for børn, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Skolen har en særlig plan for samarbejdet med familier for børn med anden etnisk baggrund Skolen samarbejder med afdelinger, PPR og socialrådgivere om inddragelse af forældre med anden etnisk baggrund i skolens fællesskab