Sjørslev Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11

Transkript

1 Kvalitetsrapport for Sjørslev Skole, skoleåret /. Sjørslev Skole Kvalitetsrapport for skoleåret / Skolens kvalitetsrapport for skoleåret / omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet med Den gode skole i Silkeborg. Skolens vurdering af kvaliteten i arbejdet er udtrykt i udfyldelsen af et antal dialogspind, omfattende Silkeborg Kommunes skolepolitik, og i skolens vurdering af arbejdet på en række andre områder. Silkeborg Byråd har det politiske ansvar for kommunens folkeskoler, og skolens kvalitetsrapport er et vigtigt redskab for Byrådet i varetagelsen af sit lovpligtige tilsyn. Silkeborg Byråd vægter kvalitet og dialog højt. Kvalitetsrapporten og dens Dialogspind er et væsentligt udgangspunkt for dialogen mellem Børne- og Ungeudvalget, Skoleafdelingen og skolerne om skoleudvikling på kommunens skoler og i skolevæsenet. Kvalitetsrapporten danner baggrund for udvikling på skoleområdet. Samtlige oplysninger om skolen findes på hjemmesiden, Væsentligt for udvikling i / Gennem hele skoleåret er der arbejdet med øget fokus på læsning, og vi er snart færdige med at formulere en skriftlig læsepolitik. Denne skal ses som et solidt arbejdsredskab på hver årgang, og alle skolens lærere har hjulpet med input omkring læsning, da læsning ikke er et isoleret område for dansklærere. Læsning er blevet et fælles ansvar for alle undervisere, og læsevejlederens opgaver og rolle er blevet yderligere systematiseret. Læsevejlederen er nu en

2 Kvalitetsrapport for Sjørslev Skole, skoleåret / aktiv medspiller i forhold til læseundervisningen på klasse- og elevniveau. Vi arbejder med læsebånd i en periode hvert år, og vi får eksperthjælp til den faglige læsning og skrivning via lån en ekspert, som er et tilbud fra Danmarks Lærerforenings kampagne Vi læser for livet. Skolen undersøger elevernes arbejdsmiljø og undervisningsmiljø hvert andet år, og det er senest sket i foråret. Børnene svarer via et spørgeskema på DCUM s hjemmeside, og denne gang har undersøgelsen været omkring det fysiske og æstetiske miljø. Eleverne i indskolingen og på mellemtrinnet trives generelt godt med deres skole. De svarer ofte meget positivt omkring de spørgsmål, der er i undersøgelsen. På rigtig mange af spørgsmålene er der en tilfredshedsprocent mellem 8 og 98, og det er et vældig godt resultat. % nævner, at de ikke er tilfredse med toiletforholdene. Vi medgiver gerne, at toiletterne ikke er tidssvarende og vi søger jævnligt kommunen om penge til at få dem renoveret, så de bliver mere indbydende for børnene. Der er ikke problemer med snavs eller lignende, men toiletterne er jo ikke adskilt enkeltvis, og det ville være dejligt, hvis vi snart kunne få renoveret toiletterne.. Fremtidig udvikling I foråret skal alle skolens lærere og pædagoger på en uges kursus i inklusion. Det handler om, at færre børn skal udskilles fra normalklassen, og hvis det er nødvendigt at udskille, så vil man forsøge at få dem tilbage til normalundervisningen så hurtigt som muligt igen. af skolens lærere skal også på et 6-ugers PD-modul i social inklusion / LKT (læring, kontakt og trivsel). Mens lærerne og pædagogerne er på kursus, overtages undervisning af uddannede, ledige lærere. Vi skal af sted ad omgange, så der hele tiden er kendte voksne på skolen. Det bedyres, at inklusion ikke handler om at spare penge, selvom idéen blev født samtidigt med en sparerunde. Sjørslev Skole er inde i en god udvikling. Vi har et godt og tæt samarbejde med fritidsdelen omkring trivsel, læring og faglighed. AKT-området har også vores bevågenhed, idet en lærer og en pædagog har været af sted på længerevarende uddannelse indenfor AKT. Vi skal arbejde videre med inklusion i de dage, hvor skolen får lov til at ønske indhold til kompetenceløft-dagene. Vi har valgt, at skolens lærere og pædagoger i fællesskab skal af sted til dette kompetenceløft, idet vi synes, det er vigtigt, at vi samarbejder så meget som muligt til glæde for alle skolens brugere. Vi har netop udarbejdet en Trivselspolitik - også kaldet en Antimobbestrategi. Både bestyrelsen og medarbejderne har brugt mange timer på at debattere og formulere, hvordan netop vores skole forholder sig til problematikker omkring trivsel og mobning. På forældremøderne i efteråret bliver forældrene introduceret til politikken, idet bestyrelsens kontaktpersoner er med på forældremøderne for at fortælle om projektet. Vi vil også forsøge at arbejde med Cooperative Learning næste skoleår måske i samarbejde med instruktører fra Gødvadskolen.

3 Kvalitetsrapport for Sjørslev Skole, skoleåret / Værkstedstimer i.,. og. klasse Silkeborg Kommune har måttet skrue ned for resurserne til både undervisningstilbud og fritidstilbud. Derfor har vi lagt hovederne i blød for at få mest muligt ud af de beskårne resurser. Det er lykkedes os at undgå at skulle helt ned på minimumstimetallet, som vi ellers frygtede, men der er selvfølgelig sket besparelser også på undervisningsområdet. Der er skåret i svømmeundervisningen, så det ikke længere er noget, der tilbydes i skoletiden, og der er også beskåret med en enkelt N/T-time i løbet af skoleforløbet. Der er også forsvundet et par holddannelsestimer/støttetimer på skemaet næste skoleår. Skolen og fritidsdelen arbejder altid sammen om at skabe så god en hverdag for børnene, som muligt, og samarbejdet næste skoleår har blandt andet resulteret i et tilbud, som indskolingsbørnene får næste skoleår, hvor.,. og. klasse alle får fri efter 5. lektion kl..5. gange om ugen (tirsdag og torsdag) er det pædagogerne i SFO en, som er inde i den sidste skemalagte lektion i de yngste klasser. På skemaet kalder vi det for værkstedstimer, om det er helt dækkende, ved vi endnu ikke, men det er det bedste vi pt. har kunnet finde på. Vi deler skoleåret op i 5 perioder og blander børnene fra de klasser i - grupper. I perioder har vi forskellige værksteder, og i perioder øver vi optrin til den årlige generalforsamling i kontaktudvalget og til sommerfesten. I de perioder med fokus på optræden, vil der naturligvis være værksteder for de, der evt. ikke ønsker at være med til at optræde. I værkstedsperioderne, er det i første omgang følgende værksteder: Sang & rytme Værktøjs- og snitte-kursus Bevægelse & sanser Fortælling kultur & drama Styrkelse af læseundervisningen på Sjørslev Skole Vi har rigtig gode erfaringer med at målrette vores indsats omkring læsning blandt andet via et læsebånd i undervisningstiden. I det kommende skoleår vil alle elever skulle læse min. hver dag fra morgenstunden i en periode på 8 uger i efteråret. Alle lærere, der har timer fra morgenstunden, deltager sammen med eleverne. Læsning, er ikke kun en opgave for dansklærere, men er et fælles ansvar og et fælles anliggende for alle skolens lærere. Skolen har fået del i midler fra Danmarks Lærerforenings læsekampagne Vi læser for Livet, og det betyder, at alle skolens lærere næste skoleår skal på kurser om faglig læsning og skrivning. Der arbejdes ihærdigt på at gøre børnene hurtigt til nogle dygtige læsere, men der arbejdes også på at fastholde dem i de gode læsevaner i de ældre klasser. Venskabsklasser og trivsel: I foråret arbejdede vi med trivsel på skolen. Det resulterede i, at hver klasse på skolen nu har en venskabsklasse, som de mindst gange om året samarbejder med i undervisningstiden. Det er skiftevis de yngste og de ældste klasser, der planlægger arrangementet. Det kan være noget med, at de store læser for de små, og måske noget med at lege sammen lære hinanden lege spille spil sammen. Man kunne også tage på tur sammen eller lave en fysisk aktivitet sammen. Man kunne også have et fagligt emne i fællesskab. Foruden disse arrangementer samarbejder venskabsklasserne også på juleklippedagen. Målet med samarbejdet er at skabe mere tryghed for eleverne og dermed også mere trivsel.

4 Kvalitetsrapport for Sjørslev Skole, skoleåret /. Samlet vurdering På trods af nedskæringerne kan vi være tilfredse med skolens resultater, men konsekvenserne af de færre midler sætter sine spor i form af lidt færre undervisningslektioner og holddannelse. I en tid, hvor inklusion er øverst på dagsordenen, er det bekymrende, at vi er nødt til at skære ned på holddannelsestimerne, der jo netop bruges på at styrke inklusionen af de elever, der har det svært fagligt og socialt. I perioder, hvor rammerne føles strammere og strammere omkring arbejdslivet på skolen, er det yderst vigtigt at holde fokus på trivsel og et ordentligt arbejdsklima. Overordnet set giver de dialogspind et tilfredsstillende billede af skolens kvalitet. Dialogspindene medvirker til vores prioritering af opgaver, som vi vælger at fokusere på.. Skolens værdigrundlag og pædagogiske grundlag Se vælg Folkeskoler, vælg Sammenlign Folkeskoler. Skriv skolens navn i feltet Andet, søg (der kan søges på adresse). Markér skolen og klik Vælg. Klik på Sammenlign. 5. Skolens rammebetingelser (fælleskommunalt bilag) Silkeborg Kommune har fået dispensation (via udfordringsretten), så den enkelte skole ikke særskilt præsenterer rammebetingelser. Skolelederen kommenterer her rammebetingelserne, som er bilag til den kommunale kvalitetsrapport, se på under Skole og uddannelse > Folkeskole. Elevtal og overgangsfrekvenser: Elev/lærer kvotienten ligger for Sjørslev Skole på,5. Resursetal: Lærernes undervisningsandel på %. Fakta: Planlagte undervisningstimetal I blev det fastlagt, at timetallet fremover skulle opgøres på en ny måde, og der blev indført minimumstimetal for enkelte fag og fagblokke (humanistiske fag, naturfag og praktisk/musiske fag). Det blev her fastlagt at følge elevernes timetal over flere år og dermed beregne minimumstimetallene over en treårs periode. UNI C Statistik & Analyse har hvert år indsamlet planlagte timetal pr. 5. september. Se statistikken på vælg Silkeborg Kommune.

5 Kvalitetsrapport for Sjørslev Skole, skoleåret / 6. Skolens Dialogspind - pædagogiske processer Politikerne har valgt læsning som indsatsområde, og skolen har selv valgt rummelighed som indsatsområde. Dialogspindende er evalueret af skolelederen i samarbejde med Pædagogisk Udvalg, som blandt andet består af TR og læsevejleder. Efterfølgende er resultatet fremlagt, bearbejdet og kommenteret på et personalemøde. Vi har behandlet spindene læsning og rummelighed på niveau (grundigt). I det kommende skoleår arbejder vi også med at beskrive en naturfagsstrategi. Spindene lægger op til en god dialog omkring skolepolitikkens enkelte fokusområder. Begrænsningerne ligger i formuleringerne og progressionen i beskrivelserne inden for de enkelte områder, da progressionen ikke altid passer til vores virkelighed. Skolebestyrelsens principper findes på skolens hjemmeside, 7. Skolens resultater Skolens læseresultater varierer, men er generelt gode. Skolens har en nyuddannet læsevejleder, som samarbejder med lærerne om læseudviklingen. Der afholdes en læsekonference på. og. klassetrin. Skolens læseresultater fremgår af det fælleskommunale bilag. 9, % af eleverne (A + B) i. klasse er sikre læsere, hvilket betyder, at de har knækket læsekoden. 5,9 % af eleverne (C) i. kl. er sikre, men langsomme læsere. Der er ingen usikre elever i. kl. 7, % af eleverne (A +B) i. kl. er sikre læsere., % af eleverne (C) er sikre, men langsomme læsere, og, % er usikre læsere. Det er således flotte resultater for såvel. som. klasse. Nogen af eleverne skal træne med læsehastighed, mens andre skal støttes yderligere for at blive sikre og hurtige læsere. Udfordringen består også i at fastholde læselysten og de gode læseresultater på de højere klassetrin. Nationale test Resultaterne af de nationale test viser, at skolens elever statistisk set generelt grupperer sig noget over landsgennemsnittet. De nationale test er blevet lettere at tilgå, og resultaterne kan bruges til intern evaluering, når der tages forbehold for, at testene kan rumme områder, der ikke relaterer fuldstændigt til anvendte lærebogssystemer. Link til offentlig statistik om eleverne i folkeskolen: og frie skoler/elever.aspx. Her findes Elevtal, Karakterer, Undervisningstimer, Tosprogede, Vidtgående specialundervisning, Tilmelding til Ungdomsuddannelserne og Alder for skolestart. Links til selve tallene er til højre på skærmbilledet, søg gerne via (Region Midtjylland >) Silkeborg Kommune > Skole.

6 Kvalitetsrapport for Sjørslev Skole, skoleåret / 8. Skolebestyrelsens anbefalinger iht. årsberetning Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for Forældrene i skolebestyrelsen håber fremover, at politikerne vil give dem arbejdsro til at lave bestyrelsesarbejde, som ikke kun handler om nedskæringer og presset økonomi. De vil hellere lægge noget energi i at arbejde med de bløde værdier i skolen. Det anbefales kraftigt, at Byrådet sikrer, at der fortsat er økonomisk kapacitet til, at alle skoler kan løfte den basale driftsopgave med undervisning og fritidstilbud. 9. Skolelederens anbefalinger Medarbejderne på Sjørslev Skole arbejder engageret med undervisning, leg og læring samt pædagogisk udvikling på mange områder. Hverdagens mange indsatser vil forbedres ved, at medarbejderne oplever, at kommunen har en langsigtet plan på skoleområdet. Det er ikke holdbart, at man hvert. år skal agere efter et nyt mulighedskatalog, hvor nogen af de mindste enheder aldrig ved, om de er købt eller solgt. Der er brug for stabilitet og langsigtede planer. Det anbefales også, at man er opmærksom på, at når børn, der tidligere var udskilt fra normalundervisningen, skal have en skolegang i normalskolen, så er det nødvendigt, at der følger resurser med over til de børn, der skal inkluderes. En fysisk overflytning til en normalklasse betyder ikke automatisk, at et barn bliver inkluderet. Pas på, at økonomien ikke bliver så styrende, at en i bund og grund rigtig tænkning om varsomhed med segregering af elever med særlige behov ødelægges.

7 Dialogspind En dynamisk, dialogbaseret evalueringsmodel til sikring af sammenhæng og kvalitet i udarbejdelsen af Silkeborg Kommunale Skolevæsens kvalitetsrapport Det fælles mål for skolens medarbejdere og ledelse er at sikre kvaliteten! Kvalitetsrapporten angiver status og giver retning i forhold til værdierne i Den gode skole, som er beskrevet i Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik samt Skolepolitikken. Kvalitetsrapporten bygger på dokumentation, som synliggøres i dialogspindene. Dialogspindene bygger på selvevaluering på skolen. Evalueringsmodellen, der er illustreret nedenfor, kan anvendes. Dialogspindene danner baggrund for samtale, refleksion og kommunikation i skolen om skolen. På det formelle niveau foregår dialogen mellem skolen og det politiske niveau i samtalen med Skoleafdelingen om institutionsaftalen (ud fra Silkeborg Byråds bevillingsmål), der normalt indgås for det kommende år i december. To Dialogspind, det politisk udvalgte Læsning og skolens eget udvalgte udfyldes således: En indgående undersøgelse og vurdering af, hvordan det står til indenfor det udvalgte fokusområde. Den bygger på analyser og dokumenterbare data, der viser, hvordan vi ved det. Undersøgelsen involverer ledelse, medarbejdere, fagudvalg, elever og forældre (skolebestyrelse). Interessen er her, udover at finde frem til skolens status på området, også at udpege fremtidige forbedringsmuligheder. Hvad vil vi gøre ved det? Opfølgning foregår i forbindelse med indgåelse af institutionsaftalen. Øvrige Dialogspind udfyldes efter eget valg, evt. således. En generel og overordnet vurdering af, hvordan det står til på skolen indenfor de kommunale fokusområder. Denne foretages af skolens ledelse i samarbejde med udvalgte medarbejdere og bygger på dokumentation ( hvordan ved vi det? ). Denne form for selvevaluering kan foregå på alle fokusområder. Eventuelle ændringer skal være synlige, med ændret farve/skrift. Dialogspindene skaber dialog på alle niveauer: Den enkelte medarbejder i eget team Teamets egen status og målsætninger: Hvor er vi - og hvad vil vi fokusere på? Mellem teams - og på hele skolen Mellem skolen og skolebestyrelsen Mellem skolen og Skoleafdelingen Giver grundlag for videndeling i skolevæsenet. Evaluering i praksis Omdrejningspunktet er at samle de gode kræfter til en kritisk analyse af organisationens egen praksis. De fem faser i evalueringen er: Dialogspindene synliggør via progressionstrin* i de enkelte kategorier: Skolens vurdering af, hvor vigtigt fokusomr ådets kvalitetskategori er for skolen Skolens vurdering af, hvordan status er Anvender skolen ikke progressionen, så kan skolen vælge at anføre summen af opfyldte niveauer i kvalitetskategorierne (har man f.eks. niveau og = ). I dette tilfælde skal der skrives baggrund i feltet "Vurderingerne bygger på" i arket for det enkelte dialogspind. Alternativt ændres der på progressionen, men tydeligt markeret. * Progression kan ses som en kvalitetstrappe, hvor trappens nederste trin skal være nået, inden man kan gå videre til trin osv. Trin er højeste kvalitetsniveau. Evalueringsmodellen er resultatet af et udviklingsarbejde, som er gennemført i Silkeborg Kommunale Skolevæsen i perioden marts 7-april.

8 Læsning - skolepolitikkens fokusområde (obligatorisk, med særligt fokus på mellemtrin og udskoling): Gode læsefærdigheder er en væsentlig forudsætning for, at alle elever kan få optimalt udbytte af undervisningen. Læsning skal læres, udvikles og vedligeholdes gennem hele skoleforløbet. Derfor skal skolen: arbejde systematisk med udvikling af metoder, som giver alle elever mulighed for at hæve eget læseniveau udvikle redskaber til dokumentation af alle elevers læseniveau Dokumentation af elevers læseniveau Kvalitetskategorier Elevernes læseniveau dokumenteres ved hjælp af summative standardiserede tests Dokumentation læseniveau Elevernes læseniveau dokumenteres gennem anvendelse af summative og formative evalueringsformer Metodeudvikling Elevernes læseniveau dokumenteres og synliggøres i elevplanen Stimulerende læsemiljø,5 Alle evalueringer anvendes efter faglige drøftelser mellem lærere og læsevejleder i en fremadrettet indsats Strategier for læsning,5 Udvikling,5 Dokumentation læseniveau Metoder indenfor læsning Den enkelte lærer vælger læsemetoder for eleverne Teamets lærere inddrages i drøftelser om metodevalg Læsevejlederen medvirker som faglig inspirator i drøftelser om valg af læsemetoder Læsevejlederen fungerer som metoderådgiver for alle skolens lærere indenfor læsning i alle skolens Udvikling Metodeudvikling Stimulerende læsemiljø Alle elever har adgang til en vifte af hjælpemidler i forbindelse med læsning Lærerteamet og teamet fra pædagogisk læringscenter sikrer eleverne nyeste viden om nye materialer og søgemuligheder Skolens fysiske rum giver mulighed for ro og plads for børnenes individuelle læsning Skolens pædagogiske læringscenter har rum og muligheder for understøttelse af elevernes læsning Strategier for læsning for elever Alle elever læser dagligt Eleverne anvender forskellige teknikker og strategier, når de læser Strategier for læsning Stimulerende læsemiljø Skolen har en læsepolitik, der beskriver indsatsen for læsning i hele skoleforløbet og i alle fag Eleverne anvender læsestrategier og arbejder systematisk med læsning i alle fag ud fra den formulerede læsepolitik Vurderingerne bygger på: Dettte spind er evalueret i år. Gennem hele skoleåret er der arbejdet med øget fokus på læsning, og vi er yderligere næsten færdige med at formulere en skriftlig læsepolitik. Denne skal ses som et solidt arbejdsredskab på hver årgang, og alle skolens lærere har hjulpet med input omkring læsning, da læsning ikke er et isoleret område for dansklærere. Læsning er blevet et fælles ansvar for alle under-visere, og læsevejlederens opgaver og rolle er blevet yderligere systematiseret. Læsevejlede-ren er nu en aktiv medspiller i forhold til læseundervisningen på klasse- og elevniveau. Vi arbejder med læsebånd i en periode hvert år, og vi får eksperthjælp til den faglige læsning og skrivning via lån en ekspert, som er et tilbud fra Danmarks Lærerforenings kampagne Vi læser for livet. Udvikling af elevers læseniveau Eleverne har individuelle og differentierede læsematerialer Elevernes arbejde med læsning er disponeret ud fra deres læseudviklingsstandpunkt Eleverne arbejder hjemme og på skolen med udgangspunkt i en formuleret målsætning, og elevernes læseniveau evalueres Elevernes læsestandpunkt drøftes som fast punkt på teammøder, og der træffes beslutninger om fortsat indsats i samarbejde med læsevejlederen

9 Rummelighed - skolepolitikkens fokusområde 6: Børn og unge har krav på at modtage et kvalificeret læringstilbud i lokalmiljøet. Derfor skal skolen arbejde målrettet med udvikling af: inkluderende læringsmiljøer vidensdeling, kompetenceudvikling og efteruddannelse, så skolens personale har relevante kompetencer til at rumme skolens børn og unge Specialpædagogisk bistand Kvalitetskategorier Specialpædagogisk bistand AKT Undervisningsmiljø Inklusion Integration Specialpædagogisk bistand Skolen har K-møder med dagsorden og referat med handlingsplan Skolens ledelse deltager i møder vedrørende specialpædagogisk bistand og sikrer opfølgning Skolens team for specialpædagogisk bistand udarbejder individuelle undervisningsplaner Skolens ledelse deltager i netværksmøder og tværfaglige møder om børn med særlige behov og følger op på møderne AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) Lærere og pædagoger samarbejder med børnene om børnenes trivsel Skolen har klassekonferencer på udvalgte klassetrin og efter behov Skolen arbejder systematisk sammen med børnene om udvikling af klassens sociale kompetencer Skolen har en handlingsplan for arbejdet med klasser, der har AKT-problemer Integration AKT Undervisningsmiljø Skolen undersøger elevernes undervisningsmiljø hvert andet år Skolebestyrelsen har udarbejdet principper vedrørende børnenes trivsel Klasseteamet udarbejder fra årets start sociale fokuspunkter for klassen Hvert år beskrives i samarbejde med eleverne regler for god adfærd i klassefællesskabet. Reglerne evalueres løbende. Inklusion Undervisningsmiljø Inkluderende læringsmiljøer Skolen har beskrevet det inkluderende læringsmiljø på skolen Undervisningen tilrettelægges, så rammerne er tydelige og forudsigelige for alle i klassen Klassens fysiske rammer tilgodeser børn med særlige behov Skolens plan for inkluderende læringsmiljø bygger på værdierne i Den sammenhængende Børne- og ungepolitik Vurderingerne bygger på: Dette spind er evalueret i år. Vi har ingen børn af anden etnisk oprindelse. I foråret skal alle skolens lærere og pædagoger på en uges kursus i inklusion. Det handler om, at færre børn skal udskilles fra normalklassen, og hvis det er nødvendigt at udskille, så vil man forsøge at få dem tilbage så hurtigt som muligt igen. af skolens lærere skal også på et 6-ugers PD-modul i social inklusion / LKT (læring, kontakt og trivsel). Mens lærerne og pædagogerne er på kursus, overtages undervisning af uddannede, ledige lærere. Vi skal af sted ad omgange, så der hele tiden er kendte voksne på skolen. Det bedyres, at inklusion ikke handler om at spare penge, selvom ideen blev født samtidigt med en sparerunde. Yderligere er af vores medarbejdere (en lærer og en pædagog) blevet uddannet på et -ugers kursus i AKT. Vi arbejder konstant med at indrette lokalerne, så de i videst muligt omfang tilfredsstiller børns forskellige måder at tilegne sig læring på. Integration af børn med anden etnisk baggrund Skolen har en plan for, hvordan den modtager børn, der har anden baggrund end dansk Læsevejlederen undersøger to gange om året den sproglige udvikling for børn, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Skolen har en særlig plan for samarbejdet med familier for børn med anden etnisk baggrund Skolen samarbejder med afdelinger, PPR og socialrådgivere om inddragelse af forældre med anden etnisk baggrund i skolens fællesskab

10 Skole-hjem samarbejde - skolepolitikkens fokusområde : Det er en fælles opgave for skolen og hjemmet at give det enkelte barn mulighed for trivsel og vækst. For at samarbejdet kan få et reelt indhold, er det vigtigt, at gensidige forventninger afklares, og at den indbyrdes kommunikation er tydelig og forståelig. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af: tydelig og forståelig kommunikation former og rammer for skole-hjem samarbejdet, herunder udvikling af enkle og informative elevplaner procedurer til afstemning af de gensidige forventninger, som alle omkring skolen har til hinanden anvendelsen af IT ved kommunikation mellem skole og hjem Kvalitetskategorier Skole-hjem samtaler Forventnings- /rolleafklaring Elevsamtaler Elevplaner Kommunikation Skole-hjem samtaler Skole-hjem samtaler Skolen gennemfører årlige skole-hjem samtaler for alle elever Skole-hjem samtalen er forberedt af teamet, og dagsorden med indhold for samtalen er meddelt hjemmet inden samtalen Hjemmet bidrager til samtalens indholdspunkter og er forberedt Målene i elevplanen evalueres i samtalen, og nye mål indskrives. Teamet og hjemmet er ansvarlige for opfølgning på samtalen Forventnings- og rolleafklaring Skolebestyrelsen har principper for skole-hjem samarbejdet, og arbejder med klasseforældreråd Skolen har et klart beskrevet værdigrundlag som grundlag for samarbejdet med forældre Skolen har tydeligt formulerede forventninger til hjemmets indsats i skole-hjem samarbejdet Skolens og hjemmets rolle i samarbejdet om barnets udvikling og læring er afklaret og efterleves Kommunikation Forventnings- /rolleafklaring Elevsamtaler Der gennemføres mindst en elevsamtale årligt afholdt af klasselæreren eller elevens primærvoksen Der gennemføres to årlige elevsamtaler på grundlag af skriftligt oplæg fra elevens lærere Samtalens indhold opnåelse af faglige og sociale mål afhængig af alder - er forberedt af elev og team. Nye mål skrives i elevplanen. Skolen har udarbejdet en beskrivelse af den gode elevsamtale, som bruges som udgangspunkt for samtalen. Beslutninger efterleves og fastholdes skriftligt. Elevplaner Elevsamtaler Elevplaner Skolen udarbejder årligt en elevplan, hvor mål er afstemt mellem skole og hjem. Skolen har et samlet koncept for elevplaner, der beskriver barnets aktuelle læring Elevplaner skal kunne håndteres elektronisk Elevplanen er et væsentligt procesredskab i kommunikationen og samarbejdet med elever og forældre Vurderingerne bygger på: Dette spind er ikke ændret siden sidste år. Kommunikation Skolen udsender nyhedsbreve til alle hjem mindst gange årligt Skolens kommunikationspolitik sikrer opdatering af nyheder Skolen anvender Intranet i dialogen med hjemmet Intranettet (SkolePorten/ForældreIntra) anvendes i stor udstrækning i den skriftlige kommunikation med hjemmet

11 Læringsmiljø - skolepolitikkens fokusområde : Børn og unge har krav på et læringsmiljø, hvor de møder udfordringer og kan blive støttet i deres faglige og personlige udvikling. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af læringsmiljøer, som: er beskrevet i forhold til skolens læringsgrundlag understøtter mangfoldige og kreative læreprocesser giver alle elever faglige og personlige udfordringer har systematik i forhold til at IT integreres i undervisnings- og læreprocesser Læringsgrundlag Kvalitetskategorier Læringsgrundlag,, IT-integration Undervisningens tilrettelæggel Fysiske rum Kreativ proces, Læringsgrundlag IT-integration i læreprocesser Skolen har formelle fora, hvor der diskuteres læring Skolen har beskrevet mål for sin pædagogiske praksis Skolen har skriftligt formuleret pædagogisk læringsgrundlag for den pædagogiske praksis Skolens læringsgrundlag drøftes løbende, evalueres og justeres i samarbejde med elever og forældre Der undervises i IT på alle klassetrin i skolen IT indgår i undervisningen af alle elever Eleverne bruger IT-medier til at differentiere undervisningen Anvendelse af brugbar teknologi indgår som en væsentlig del at undervisningen Kreativ proces IT-integration Undervisningens tilrettelæggelse Årsplanen sikrer variation af undervisningsmetoder og mål Eleverne inddrages løbende i undervisningens tilrettelæggelse De enkelte team sikrer sammenhængen mellem fagene gennem årsplanen Årsplanen sikrer, at teamets lærere koordinerer undervisningen i forskellige fag med Fælles Mål Det fysiske rum Skolen prioriterer æstetikken i det fysiske rum Skolen har læringsrum, der understøtter læringsgrundlaget Eleverne inddrages i indretningen og udsmykningen af de fysiske rammer Fysiske rum Undervisningens tilrettelæggelse De fysiske rammer er fleksible, så de understøtter mange forskellige måder at lære på Vurderingerne bygger på: Dette spind er ikke ændret siden sidste år. Den kreative proces Skolens praktisk-musiske fag skaber rammerne for elevernes kreative arbejde Skolen skaber rammerne for faglige og tværfaglige elevprojekter Skolen har læringsmiljøer, hvor flere faglærere samarbejder om kreative projekter Skolen har en plan for kreativitetsfremmende undervisning

12 Udvikling af faglighed - skolepolitikkens fokusområde : Det er en væsentlig opgave for skolen at sikre faglig kontinuitet og udvikling inden for alle fag. Det gælder sammenhængen inden for det enkelte fag og i det tværfaglige samarbejde. For at sikre dette skal skolen udvikle: faglig sammenhæng og kontinuitet inden for det enkelte fag og i det tværfaglige samarbejde systematik omkring anvendte undervisningsmetoder systematik omkring evaluering af elevernes resultater Systematik i anvendte undervisningsmetoder Kvalitetskategorier Systematik i uv.metoder Progression enkelte fag Progression tværfagligt Faglig evalueringskultur Fagligt fællesskab Systematik i uv.metoder Der arbejdes med varierede undervisningsmetoder Lærerteamet samarbejder med eleverne om optimale valg af varierede undervisningsmetoder Eleverne arbejder med varierede undervisningsmetoder og projektarbejdsformen Med inddragelse af eleverne arbejdes der progressivt med varierede undervisningsmetoder med kompetenceudvikling Kontinuitet og progression i det enkelte fag Der samarbejdes på årgangen om faglige mål Eleverne inddrages i målformuleringen og i den løbende faglige evaluering Der arbejdes systematisk med varierede undervisningsmetoder og -aktiviteter i fagene Den faglige progression er beskrevet som den faglige røde tråd gennem hele skoleforløbet Fagligt fællesskab Progression enkelte fag Kontinuitet og progression i det tværfaglige Der arbejdes tværfagligt Der arbejdes systematisk og målrettet med tværfaglige temaer Der samarbejdes ud fra Fælles Mål i tværfaglige temaer Der arbejdes progressivt gennem skoleforløbet mod en funktionel tværfaglighed i projekter Faglig evalueringskultur Skolen anvender varierede evalueringsformer Faglig evalueringskultur Progression tværfagligt Skolen har formuleret en overordnet evalueringsplan Skolen arbejder systematisk med både summativ og formativ evaluering i dansk/matematik som udgangspunkt for målformulering. Skolen arbejder med systematisk at afbalancere anvendelse af summative og formative evalueringsformer som grundlag for opstilling af nye mål Vurderingerne bygger på: Dette spind er ikke ændret siden sidste år. Arbejde i faglige fællesskaber Der er etableret faglige fællesskaber inden for de enkelte fag De faglige fællesskaber arbejder systematisk med at udvikle de enkelte fag Der er etableret tværfaglige fællesskaber De tværfaglige fællesskaber arbejder systematisk med at udvikle tværfaglige projekter

13 Forpligtende fællesskaber - skolepolitikkens fokusområde 5: Børn og unge, forældre og skolens medarbejdere skal i fællesskab sikre, at alle på skolen trives i trygge rammer. Skolen er forpligtet til at sikre elevernes medbestemmelse og inddragelse i undervisningens planlægning og gennemførelse. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af: fællesskaber præget af tryghed og respekt for alle, der har tilknytning til skolen rammer, som understøtter alle børns trivsel, elevdemokrati og elevernes medbestemmelse Kvalitetskategorier Skolen har et elevråd, og der er udarbejdet principper for elevrådets arbejde og funktion Elevdemokrati Eleverne har gennem elevrådet indflydelse på beslutninger om de fysiske rammer Skolen har formulerede principper for, hvordan eleverne inddrages i beslutninger, der har Fællesskaber betydning dem Eleverne oplever, at de har indflydelse på planlægning og udvikling af undervisningens organisering Trivsel elever, og gennemførelse Trivsel medarbejdere Spilleregler Elevdemokrati Elevdemokrati og medbestemmelse Fællesskaber på skolen Skolen har en beskrivelse af, hvordan samarbejdet mellem undervisnings- og fritidsdel foregår Skolen har en beskrivelse af aktiviteter, der skaber og understøtter inkluderende fællesskaber Skolen arbejder inkluderende og værdibaseret med udvikling af en fælles kultur Skolen har organiseret samarbejdet i tværfaglige teams og praktiserer systematisk videndeling Spilleregler Fællesskaber Trivsel for elever Skolen undersøger og arbejder med krav til og forbedringer af elevernes læringsmiljø Skolen har et kendt værdigrundlag, som understøtter elevernes læringsmiljø Skolen har en trivselspolitik, som understøtter et godt, inkluderende læringsmiljø I skolens dagligdag anvendes trivselspolitikken i samarbejdet med elever og forældre om sociale mål Trivsel medarbejdere Trivsel elever Trivsel for medarbejdere Skolen undersøger og arbejder med krav til og forbedringer af arbejdsmiljøet Skolen har et kendt værdigrundlag, som understøtter arbejdsmiljøet Skolen har en trivselspolitik, som understøtter et godt arbejdsmiljø I skolens dagligdag anvendes trivselspolitikken til gavn for arbejdsmiljøet i alle samarbejdsforhold Vurderingerne bygger på: Dette spind er ikke ændret siden sidste år. Tydelige rammer og spilleregler for alle Skolen har beskrevne rammer for måden at være sammen på Skolen har sociale mål for alle elever og klasser Skolen og forældrene har tydeliggjorte forventninger til hinandens forpligtelser og rettigheder Skolen, forældrene og eleverne arbejder i et forpligtende samarbejde om at udvikle den gode skole

14 Sammenhæng - skolepolitikkens fokusområde 7: Skolen skal ses som del af et forløb, hvor der er sammenhæng mellem de tilbud, børnene får i daginstitution, skole og ungdomsuddannelse. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af: afklaring af forventninger mellem de forskellige tilbud aftaler, som beskriver tilbuddenes gensidige forventninger det tværfaglige samarbejde omkring børn med særlige behov Modtagelse af elever fra andre skoler Kvalitetskategorier Modtagelse Mellem skolens faser Fra børnehave til skole Fra SFO til klub Fra 9. klasse til Overgang mellem skolens faser Modtagelse Afleverende og modtagende skole forbereder elevens skoleskift Skolen har en handleplan for modtagelse af nye elever Klassens elever er mentorer for nye elever Skolen evaluerer, sammen med nye elever, processen for modtagelsen Forventninger mellem afgivende og modtagende lærerteam/lærere er afklaret Elevaktiviteter til støtte for overgangen er beskrevet Det er aftalt, hvordan forældre og børn informeres og inddrages i overgangen Skolens samlede beskrivelse af elementerne i faseovergangen bygger på en løbende evaluering Fra 9. klasse til Mellem skolens faser Overgang fra børnehave til skole Forventninger mellem børnehaver og skole i skoledistriktet er afklaret Samarbejdet mellem børnehavens pædagoger og børnehaveklasselederne/skolepædagogerne er rammesat Det er aftalt, hvordan forældre informeres og inddrages i overgangen Der foreligger en samlet beskrivelse af, hvordan overgangen mellem børnehave og skole skal foregå Overgang fra SFO til klub Forventninger mellem SFO og klub er afklaret Børneaktiviteter til støtte for overgangen er beskrevet Det er aftalt, hvordan forældre og børn informeres og inddrages i overgangen Fra SFO til klub Fra børnehave til skole Der foreligger en samlet beskrivelse af elementerne i overgangen Vurderingerne bygger på: Dette spind er ikke ændret siden sidste år. Vi har kun undervisning til og med 6. klasse. Modtagelse = når vi modtager elever midvejs i skoleforløbet. Skolens elever fortsætter fortrinsvis på Kjellerup Skole, som har en nedskrevet politik for modtagelse. De nye klassekammerater er ikke mentorer. Vi evaluerer telefonisk processen med den nye elevs forældre. Overgang mellem skolens faser = overgangen fra.-. klasse. Her skifter klassen normalt enten matematik- eller dansklærer. En af de fortsætter i klassen, mens den anden henter en ny. klasse op. Derved genbruges/videreudvikles kompetencerne hos indskolingslærerne, samtidig med de større elever ikke overlades til helt ukendte voksne. Overgang fra 9. klasse til. klasse/ungdomsuddannelse Forventninger om samarbejdet mellem skole og U.U. er afklaret Elevaktiviteter til støtte for overgangen er beskrevet Det er aftalt, hvordan forældrene og de unge informeres og inddrages i overgangen Der foreligger en samlet beskrivelse af elementerne i overgangen

15 Organisation - skolepolitikkens fokusområde 8: Skolevæsenet er præget af mangfoldighed og ekspertviden. Ny viden og erfaring spredes i organisationen via vidensdeling på alle niveauer i skolevæsenet inden for en samarbejds- og teamstruktur. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af: teamledelse ledelsessparring mellem flere skoler i netværk samarbejdsrelationer mellem skolens medarbejdere samarbejdsrelationer mellem skolens ledelse og medarbejdere samarbejdsrelationer mellem skolens medarbejdere og eksterne faggrupper Teamledelse Kvalitetskategorier Teamledelse Ledelsessparring Medarbejderes samarbejde Samarbejde m/ledelse Samarbejde m/andre Skole - lokalsamfund Teamledelse Skolens ledere samarbejder om skolens ledelse Ledelsesteamet har faste møder med dagsorden Ledelsens organisering af det daglige ledelsesarbejde er beskrevet og kendt på skolen Ledelsesteamet evaluerer årligt dets opgavevaretagelse, eventuelt ved inddragelse af andre Ledelsessamarbejde mellem skoler i netværk Lederteamet indgår i fast netværk med andre skolers ledelsesteams Netværket har faste møder med videndeling og erfaringsudveksling Netværket anvendes til gensidig sparring ud fra definerede arbejdsmetoder Netværket er forum for udvikling, refleksion og supervision Samarbejde mellem skolens medarbejdere Der er en beskrevet teamorganisering på skolen Skole - lokalsamfund Ledelsessparring I indskolingen arbejder lærere og pædagoger sammen i faste teams Alle lærere og pædagoger deltager i teamarbejde, der udvikler skolens pædagogiske og faglige miljøer Alle teams evaluerer og reflekterer systematisk og skriftligt Samarbejde m/andre Medarbejderes samarbejde Samarbejde mellem ledelse og medarbejdere Alle medarbejdere tilbydes årligt en medarbejdersamtale Dagsordener og referater fra PR, fagudvalg, MED-udvalg og andre fælles fora er tilgængelige på skolens intranet Alle teams har mindst én gang årligt en teamsamtale med skoleledelsen Lokal MED forestår udvikling af arbejdsmiljø og indrager alle medarbejdere i handleplan, opfølgning og evaluering Samarbejde mellem skolens medarbejdere og andre Samarbejdet mellem indskoling/sfo og distriktets børnehaver og fritidsklubber er kendt og beskreve Der er faste møder med dagsorden i skolens forebyggende samarbejde med andre Skolens medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere kommunikerer direkte på skolens intranet Samarbejde m/ledelse Skolen har etableret partnerskab med anden relevant uddannelsesinstitution Vurderingerne bygger på: Dette spind er ikke ændret siden sidste år. Samarbejde mellem skole og lokalsamfundet Skole- og lokalsamfund: Lokalsamfundet samarbejder med skole om nyhedasavis (Kontaktbladet), og bestyrelsen er rep. i Kontaktudvalget. Skolens SFO-leder er med i bestyrelsesen i Egnscentret, og der er et samarbejdemellem skolen og foreningerne i byen. Der har været samarbejde om kulturelle aktiviteter. Samarbejde i netværk tænkes som samarbejde mellem Sjørslev og Vinderslev Skole. Skolen og de lokale foreninger er i løbende dialog Skolen og lokale foreninger samarbejder om konkrete kulturelle aktiviteter Skolens nyhedsavis og portal bruges også af lokalsamfundet Skolen er lokalt kulturcenter

16 Netværk - skolepolitikkens fokusområde 9: En tidssvarende skole etablerer løbende interne og eksterne netværk for at kunne deltage i undervisningsmæssige, faglige og pædagogiske udviklingsprojekter. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af: lokale, kommunale, nationale og internationale netværk. Eleverne Eleven har kendskab til mulighederne for deltagelse i læreprocesser med andre i Kvalitetskategorier netværksdannelser, bl.a. via internettet Eleven Eleven har søgt netværk med andre Klassen Medarbejderen Skoleledelsen Skolen Eleven Eleven bidrager systematisk til netværk Eleven tager initiativ til netværksdannelse Klasserne At klassens elever i stigende grad i skoleforløbet har kendskab til internettets muligheder for netværkdannelse At klassen har søgt netværkskontakt med en anden klasse At klassen arbejder systematisk med undervisningsforløb med andre klasser i netværk At klassen har besøg eller udveksling med sin netværksklasse Skolen Klassen Medarbejderne Medarbejderen har kendskab til muligheder for netværksdannelse Medarbejderen har søgt netværk med andre fagpersoner lokalt, nationalt eller internationalt Medarbejderen arbejder systematisk med netværk i faglige og pædagogiske udviklingsprojekter At medarbejderen har internationalt netværk, hvor der er etableret undervisningsforløb eller besøg Skoleledelsen Skoleledelsen har kendskab til muligheder for netværksdannelse Skoleledelsen understøtter medarbejderne og elevernes muligheder for deltagelse i netværk Skoleledelsen Medarbejderen Skoleledelsen arbejder systematisk med netværk såvel kommunalt som i nationale partnerskaber Skoleledelsen har etableret eller deltager i internationale netværk Vurderingerne bygger på: Dette spind er ikke ændret siden sidste år. I punktet "klassen" er nogle af vores klasser på trin. Skolen Skolen deltager i kommunal(e) videndelingsdag(e) Skolen er opsøgende i forhold til netværksdannelse med andre skoler i kommunen Skolen har etableret netværk med andre skoler Skolen deltager i nationale/internationale netværk

17 Politisk indsatsområde - skolepolitikkens fokusområde : Dette vil være et aktuelt tema, som skolevæsenet bør/skal forholde sig til på en eller flere skoler. Skolechefen vil indgå individuel aftale med den eller de skoler, som skal have fokus på det aktuelle tema. Udmøntning af Silkeborg Kommunes værdier Kvalitetskategorier Kommunale værdier Politisk grundlag Politiske bevillingsmål Institutionsmål Kvalitetsrapp. Kommunale værdier Alle i organisationen har kendskab til Silkeborg Kommunes værdier Skolen arbejder med lokal forståelse af Silkeborg Kommunes værdier Silkeborg Kommunes værdier indgår ved udvikling af skolens virke Silkeborg Kommunes værdier er implementeret i skolens dagligdag. Det politiske grundlag for skolens virksomhed Alle har kendskab til tænkningen i Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik og Skolepolitikken Skolen arbejder i praksis med at integrere en anerkendende tilgang til eleverne Skolen arbejder ud fra en relationel forståelsesramme Skolen har en beskrevet pædagogisk platform, der bygger på Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik og Skolepolitikken Kvalitetsrapp. Politisk grundlag Politiske bevillingsmål Skolen har kendskab til de politiske bevillingsmål Skolen har drøftet, om de politiske bevillingsmål skal indgå som del af skolens egne mål Skolen arbejder med mindst et af de politiske bevillingsmål Skolen arbejder med alle de politiske bevillingsmål Egne institutionsmål Skolen har formuleret konkrete og evaluerbare institutionsmål Skolen har formuleret målene i samarbejde med skolebestyrelsen og/eller medarbejderne og/eller eleverne Skolen arbejder med mindst et af sine institutionsmål Institutionsmål Politiske bevillingsmål Skolen har evalueret de opstillede mål Vurderingerne bygger på: Dette spind er ikke ændret siden sidste år. Kvalitetsrapporten Skolens ledelse og skolebestyrelsen arbejder med kvalitetsrapporten (dialogspindene) Et eller flere nedsatte (medarbejder)udvalg arbejder med kvalitetsrapporten Et eller flere faglige fora inddrages i arbejdet med kvalitetsrapporten Eleverne inddrages i arbejdet med kvalitetsrapporten