BRYRUP SKOLE KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEÅRET 2012/13

Transkript

1 Kvalitetsrapport for Bryrup Skole - 0/ BRYRUP SKOLE KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEÅRET 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet med gældende politikker, politiske bevillingsmål og egne indsatsområder. Skolens vurdering af kvaliteten i arbejdet er blandt andet udtrykt i udfyldelsen af et antal Dialogspind, der er beskrevet i den tidligere skolepolitik. Dialogspind eller et lignende selvevalueringsværktøj ajourføres i forhold til den gældende Lærings- og Trivselspolitik i forbindelse med gennemførelsen af projekt Kvalitetsstruktur 0-8 år, som træder i kraft i næste skoleår. Desuden er skolens vurdering af arbejdet på en række andre områder beskrevet. Silkeborg Byråd vægter kvalitet og dialog højt, og har besluttet at anvende Den Kommunale Kvalitetsmodel. Kvalitetsrapporten gennemgår de 8 temaer i kvalitetsmodellen. Silkeborg Byråd har det politiske ansvar for kommunens folkeskoler. Skolens kvalitetsrapport er et vigtigt redskab for Byrådet i varetagelsen af sit lovpligtige tilsyn samt et væsentligt udgangspunkt for dialogen mellem Børne- og Ungeudvalget, Skoleafdelingen og skolerne. Kvalitetsrapporten danner baggrund for skoleudvikling på kommunens skoler og i skolevæsenet. Samtlige oplysninger om skolen findes på hjemmesiden: Nøgleresultater - pædagogiske processer Skolens mål 0/ Handlinger Succeskriterier Videreudvikling af skolens projekt med et mere fleksibelt læringsmiljø med aldersintegreret undervisning i alle afdelinger og i alle skolens fag på nær dansk. Mere fleksibel brug af lokalerne. Videreudvikling af kompetencecenteret, som direkte tilknytning til holddannelserne på tværs af klasser og årgange. At alle ressourcer til specialundervisning og specialpædagogisk støtte fordeles herfra. Afholdelse af 0 årlige kompetencecentermøder. Vi prioriterer stadig udvikling af læringsmiljøet meget højt. Et af områderne er at sikre gode relationer mellem elev/lærer lærer/lærer elev/elev bl.a. via færre holdskift hen over året. Færre lærere i de enkelte afdelinger og omkring de enkelte klasser. Internt anmodningsskema skal udfyldes og sendes til specialkoordinatoren hvis man ønsker at: få tildelt ressourcer få vejl. til udfyldelse af elevplaner til forældreunderskrift få råd og vejl. som team om inklusionselever Færre holdskift hen over året, og dermed mere ro på holdene og omkring holdene med mere tid til fordybelse/læring. Bedre udnyttelse af lokalerne. Medarbejderne oplever, at der er hjælp at hente, og at de medarbejdere, der har været på PDmodul i socialinklusion, inddrages i arbejdet.

2 Udarbejdelse af halvårsoversigter over tildeling af den specialpædagogiske støtte. Udvikling af teamsamarbejdet, så det opleves, at individuelle kvaliteter bliver til kollektive kvalifikationer, færdigheder, kompetencer og energier, så man sammen kan optimere læring og opnå fælles mål. Kvalitetsrapport for Bryrup Skole - 0/ drøfte enkeltelever (AKT, IT-rygsæk) Udveksling af materialer/pæd. ideer mm. til videregivelse i de forskellige team Fortsat øget fokus på et tættere teamsamarbejde, hvor det forsøges at knytte færre lærere/pædagoger til de enkelte fag. På en pædagogisk weekend med Mads Krarup i oktober, blev der arbejdet med udvikling af teamsamarbejdet. Der er på flere årgange etableret et tættere teamsamarbejde, mens det på andre årgange fortsat opleves vanskeligt i en struktur, hvor enkelte medarbejdere ikke længere er knyttet an til et fast team. I skolens pædagogiske udvalg, der består af medarbejdere fra hver afdeling (bl.a. læsevejlederen), en medarbejder fra SFO, specialundervisningskoordinatoren, tillidsrepræsentanten og den samlede ledelse fra skole og SFO samt skolebestyrelsesformanden efter behov, har vi haft dialogspindene om Læsning, Inklusion og Skole-hjem samarbejdet på dagsordenen. Vi har stadig valgt ikke at ændre på udsagnene i spindene. Vi er imidlertid alle meget bevidste om, at vi ikke er skriftlige på specifikke områder, men at vi selvfølgelig udfører opgaverne fuldt ud indenfor rammerne af Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik og Lærings- og Trivselspolitikken. Skolebestyrelsens principper findes på skolens hjemmeside: Metoder og processer - fremtidig udvikling Skolens mål 0/ Handlinger Succeskriterier Implementering af den nye folkeskolereform i hele organisationen At få formuleret organisationens værdi- og læringsgrundlag Der arbejdes hele året på temadage, konferencer, i mange forskellige udvalg og på fællesmøder med at få det til at boble, så vi sammen kan få skabt en lærerig dag for eleverne og en god arbejdsplads for medarbejderne. Gennem en proces, hvor der arbejdes i hele organisationen på PR-møder, lærermøder, afdelingsmøder bestyrelsesmøder og fælles pædagogisk weekendarrangement med ekstern konsulent, hvor der udarbejdes værdi- At alle går på ferie med en fornemmelse af, at vi er klædt på til at tage fat på det nye skoleår, hvor intentionerne i skolereformen begynder at blive synlige og er med til at skabe endnu mere læring og endnu bedre trivsel for alle. At der er et færdigudarbejdet værdi-og læringsgrundlag for Bryrup Skole, som kan være med til at understøtte skolereformen, hvor læringsmål bliver omdrejningspunktet.

3 Kvalitetsrapport for Bryrup Skole - 0/ At arbejdet med de fleksible læringsmiljøer finder et leje, hvor vi ikke længere taler om strukturen, men har den som en integreret del af skolens læringsmiljø. og læringsgrundlag. Faste holddannelser på tværs af klasser og årgange, hvor der skabes læringsmiljøer med tid til fordybelse og læring. Færre lærere, der bevæger sig gennem alle afdelinger. Maksimal udnyttelse af lokalerne. Når der er etableret læringsmiljøer, hvor både elever og lærere trives. Tættere og meningsfyldt teamsamarbejde. Fleksibel brug af lokaler mm.. Ledelse og strategi - skolelederens anbefalinger I lighed med mine anbefalinger i kvalitetsrapporten for 0/ kan jeg kun håbe på, at man i Skoleafdelingen fortsat ønsker at udbyde centralt betalte efteruddannelsestilbud til medarbejderne. Jeg kan se i bevillingsaftale for bevilling skoler for 0, at man prioriterer udfordrende læringsrum og støtter forpligtende fællesskaber ved brugen af IT. Her ville det være godt, hvis Skoleafdelingen fortsætter med det igangværende kompetenceløft inden for IT-området også i kommende skoleår. I forhold til implementeringen af skolereformen vil jeg opfordre Skoleafdelingen til at planlægge efteruddannelsestilbud til de mange lærere, som på sigt ikke opfylder kravene om at være linjeuddannet i alle de fag, som de underviser i. Det bliver lidt af en udfordring ude på skolerne.. Resurser Skolens budget findes på silkeborgkommune.dk, se Budget 0 og Budget 0. Skolelederen har inden for budgetrammen kompetence til og ansvar for at anvende de samlede budgetmidler ud fra en helhedsbetragtning til opnåelse af de stillede mål. Skolens elevtal pr. 5. september 0: 6 I forhold til tildelingsmodellerne på normal- og specialundervisningsområdet til folkeskolerne i Silkeborg Kommune er det vigtigt, at man stadig på alle skoler, uafhængig af elevtal på de enkelte årgange, klassestørrelser m.m., har et økonomisk råderum, som giver den enkelte skole mulighed for at være med på beatet i forhold til indkøb af de nyeste/bedste undervisningsmaterialer og desuden kan tilbyde personalet efteruddannelse. Jeg er stadig bekymret for tankerne bag og konsekvenserne af nugældende tildelingsmodeller i forhold til ovennævnte fælles udfordringer/ansvar.

4 Kvalitetsrapport for Bryrup Skole - 0/ Sådan har skolen arbejdet med bevillingsmålene for 0:. Samarbejde mellem dagplejen, børnehaverne, skole/sfo i Gjessø, Them og Bryrup området afholdt møder, hvor der er aftalt følgende: Et fællesmøde for dagplejere og det pædagogiske personale i børnehaverne og skolerne/sfo erne d. 5. nov. 0 med Kjeld Fredens. Bevillingsmål 0 Handlinger Succeskriterier Lokale samarbejder:. På ledelsesniveau er der. At medarbejdere i dagtilbud og skole danner lokale netværk på tværs, og får inspiration fra hinandens faglighed i arbejdet med læring og trivsel. At børn og forældre i lokalområdet har fået en oplevelse af lokal sammenhæng. At de voksne omkring børnene lærer hinanden at kende og får større kendskab til hinandens kulturer. At styrke en fælles pædagogisk indsats i forhold til sprog og sprogforståelse.. Videreudvikling af det mangeårige samarbejde mellem Bryrup Børnehave og Skole/SFO Medie/IT-strategi: Fortsat fokus på udviklingen af medie/it-området samt didaktik.0. Evalueringsmøder mdr. inde i skoleåret Hvordan gik det så? samt evt. efterfølgende ændring i forhold til tiltag i overgangen mellem Børnehaven og Skolen. Mediebiblioteket er navnet på det nye lærings- og videnscenter, og er skabt i tæt samarbejde med skolebiblioteket. Herved er der skabt en ny platform/portal, hvor såvel elever, forældre samt de ansatte kan følge update, nyt fra medie/it-området samt biblioteket. Udover at være en værktøjskasse for skolen, giver Mediebiblioteket også en række didaktiske samt pædagogiske anbefalinger. Evalueringen af såvel lærerens samt elevens læringsaktiviteter samt tilrettelæggelsen af undervisningen vægtes en undervisning, der stiler mod at afspejle udvikling samt innovation indenfor det mediepædagogiske/- didaktiske område.. At børn, forældre og medarbejdere oplever et endnu bedre og problemfrit skift fra Børnehaven til Skole/SFO. At få etableret et stabilt grundlag for brugen af medie/itressourcer i både tilrettelæggelsen samt gennemførelsen af undervisningen. Her igennem støttes/vejledes lærerne i deres indsats for at få etableret og videreudviklet læremiddelkulturen ifm. medieundervisning jf. faghæfte Fokus på en kommunikativ mediepædagogik, hvor såvel læreren som eleven støttes i deres brug af skolens IT-udstyr, interaktive tavler/projektorer, computere samt elevens egne medier (b.y.o.d.) for at understøtte læring, adgang til viden via nettet, didaktik.0, web.0 samt evnen til at kommunikere gennem forskellige medier og på tværs af platforme.

5 Kvalitetsrapport for Bryrup Skole - 0/ 5. Medarbejdere Skolens samlede antal medarbejdere pr.. januar 0: 7 lærere, 6 pædagoger, pædagogmedhjælpere, ledere, administrative og øvrige medarbejdere. Fra skoleårets begyndelse var der fokus på teamsamarbejdet, og vi afholdte en pædagogisk weekend, hvor omdrejningspunktet var netop teamsamarbejdet og få det nu sagt. Alle lærere fik i efteråret kursus i faglig læsning og arbejdet med udarbejdelse en læsepolitik blev sat i gang. En medarbejder gennemførte en linjefagsuddannelse i geografi, medarbejder afsluttede et PD-modul i konflikthåndtering og leder afsluttede endnu et PD-modul i ledelse. Hele året har der været fokus på inklusion, hvilket bl.a. fik gang i debatten om værdier og læring. Forårets fællesmøder blev derfor i høj grad præget af arbejdet med at få formuleret skolens værdigrundlag. 6. Medarbejderresultater - rammebetingelser Silkeborg Kommune har fået dispensation via udfordringsretten, så den enkelte skole ikke særskilt præsenterer rammebetingelser (dvs. klassetrin, antal af spor pr. klassetrin, antal af elever pr. klasse, antal af elever pr. lærer samt andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning). Rammebetingelserne er bilag til den kommunale kvalitetsrapport, se på under Borger > Børn, unge og familie > Skoler > Kvalitetsrapport. Fakta: Planlagte undervisningstimetal I 00 blev det fastlagt, at timetallet fremover skulle opgøres på en ny måde, og der blev indført minimumstimetal for enkelte fag og fagblokke (humanistiske fag, naturfag og praktisk/musiske fag). Det blev her fastlagt at følge elevernes timetal over flere år og dermed beregne minimumstimetallene over en treårs periode. UNI C Statistik & Analyse har hvert år indsamlet planlagte timetal pr. 5. september. Se statistikken på statweb.uni-c.dk, vælg Silkeborg Kommune. 7. Faglige resultater løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Skolens læseresultater fremgår af det fælleskommunale bilag.. klasse har klaret den standardiserede prøve OS 6 med nogle vanskeligheder. Ved flere af eleverne viser prøven, at de ikke kun er langsommer læsere, men at de også har afkodningsvanskeligheder. Vi er meget opmærksomme på disse elever, og vi har i skoleåret / foranstaltet flere tiltag for at støtte op omkring dem på forskellige måder.. klasse har klaret den standardiserede test OS 0 godt, 77 % er sikre læsere. Af de usikre læsere er de fleste dog blot i kategorien langsomme læsere, som med træning vil opnå bedre resultater. Vi er opmærksomme på de usikre, og vi arbejder fortsat på at forøge disses læsefærdigheder. Den daglige læsning for alle eleverne i skolens læsebånd er med til at konsolidere elevernes læsefærdigheder.

6 Kvalitetsrapport for Bryrup Skole - 0/ Undervisningen evalueres som sædvanligt løbende af faglærerne i forhold til diverse års- og elevplaner. Resultaterne i Nationale test er tilfredsstillende og karaktergennemsnittet i skolens afgangsbeviser er i år rigtig flotte. Link til offentlig statistik om eleverne i folkeskolen: Her findes elevtal, elevfremskrivning, karakterer, socioøkonomisk reference, undervisningstimetal, elevfravær, herkomst (tosprogede), specialundervisning, tilmelding til ungdomsuddannelserne og alder for skolestart. Links til selve tallene er til højre på skærmbilledet, søg via (Region Midtjylland >) Silkeborg Kommune > Skole. Karakterer for Folkeskolens Afgangsprøve 0 kan findes på skolens hjemmeside 8. Brugerresultater skolebestyrelsens anbefalinger Skole i forandring Vores skole er i forandring, det har den været længe. Siden kommunalreformen har vi lavet spare øvelser, bedre skole for færre penge. Af den grund har vi justeret på vores struktur, med øget samarbejde mellem skole og SFO. Med andre ord: På Bryrup Skole går det godt. Vi har på trods af en presset økonomi en velfungerende skole med engagerede medarbejdere og masser af nye eksperimenter. Vi regner med fortsat at skulle arbejde med nye strukturer og undervisningsformer i arbejdet med den nye skolereform. På den måde er alt i forandring som det plejer, vi er klar. Vi glæder os. Når vi ser frem, tror vi at det er vigtigt, man politisk vil prioritere: a) At den nye skolereform skal skabe en bedre skole for vores børn, ikke bare en længere skoledag. b) At skolernes fysiske rammer opdateres. Vi tror at nogle undervisningsformer vil kræve helt andre rammer. Fx. rum hvor der er plads til mange, rum hvor der er plads til små projektgrupper, bedre plads til fysisk udfoldelse. c) At børnenes tid er værdifuld. Det betyder både, at vi mener man skal opprioritere efteruddannelse af lærere, at skolen skal være i nærområdet, så eleverne kan cykle selv, og transporttiden er kort. d) At man ikke hovedløst centraliserer flere funktioner, hver gang man tager et område ud af skolernes ramme, så mindsker man vores råderum, skaber ekstra administration. Vi har mistet mere end en pedel ved etableringen af fælles ejendomsdrift, det samme gælder specialundervisningsområdet. Når man centraliserer, så bliver kasserne forskellige og det bliver sværere at tænke på tværs. I mindsker vores råderum væsentligt, så forhåbentligt er der en enorm gevinst et andet sted i systemet, der opvejer dette. Vi mener stadig at tildelingsmodellen er forkert. Hvis vi bestemte skulle man lave et system, der tildeler med et grundbeløb pr. klasse og et beløb pr. elev, der sikrer lige mange frie timer pr. elev på alle skoler. Det har vi skrevet i 8 år, uden den store effekt, men der er som bekendt altid håb.

7 Dialogspind En dynamisk, dialogbaseret evalueringsmodel til sikring af sammenhæng og kvalitet i udarbejdelsen af Silkeborg Kommunale Skolevæsens kvalitetsrapport Det fælles mål for skolens medarbejdere og ledelse er at sikre kvaliteten! Kvalitetsrapporten angiver status og giver retning i forhold til værdierne i Den gode skole, som er beskrevet i Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik samt Skolepolitikken. Kvalitetsrapporten bygger på dokumentation, som synliggøres i dialogspindene. Dialogspindene bygger på selvevaluering på skolen. Evalueringsmodellen, der er illustreret nedenfor, kan anvendes. Dialogspindene danner baggrund for samtale, refleksion og kommunikation i skolen om skolen. På det formelle niveau foregår dialogen mellem skolen og det politiske niveau i dialogmødet med Skoleafdelingen om kvalitetsaftalen (ud fra Silkeborg Byråds bevillingsmål). Denne aftale følger Den Kommunale Kvalitetsmodel, se linket herunder til højre. Læsning med fokus på mellemtrin og Den Kommunale Kvalitetsmodel udskoling, Inklusion (rummelighed) samt Skole-hjem samarbejde (pga. bekendtgørelsen), udfyldes således: En indgående undersøgelse og vurdering af, hvordan det står til indenfor det udvalgte fokusområde. Den bygger på analyser og dokumenterbare data, der viser, hvordan vi ved det. Evaluering i praksis Omdrejningspunktet er at samle de gode kræfter til en kritisk analyse af organisationens egen praksis. De fem faser i evalueringen er: Undersøgelsen involverer ledelse, medarbejdere, fagudvalg, elever og forældre (skolebestyrelse). Interessen er her, udover at finde frem til skolens status på området, også at udpege fremtidige forbedringsmuligheder. Hvad vil vi gøre ved det? Opfølgning foregår i forbindelse med skolens Dialogmøde om kvalitetsmodellen. Øvrige Dialogspind udfyldes efter eget valg, evt. således. En generel og overordnet vurdering af, hvordan det står til på skolen indenfor de kommunale fokusområder. Denne foretages af skolens ledelse i samarbejde med udvalgte medarbejdere og bygger på dokumentation ( hvordan ved vi det? ). Denne form for selvevaluering kan foregå på alle fokusområder. Eventuelle ændringer skal være synlige, med ændret farve/skrift. Dialogspindene synliggør via progressionstrin* i de enkelte kategorier: Skolens vurdering af, hvor vigtigt fokusområdets kvalitetskategori er for skolen Skolens vurdering af, hvordan status er Anvender skolen ikke progressionen, så kan skolen vælge at anføre summen af opfyldte niveauer i kvalitetskategorierne (har man f.eks. niveau og = ). I dette tilfælde skal der skrives baggrund i feltet "Vurderingerne bygger på" i arket for det enkelte dialogspind. Alternativt ændres der på progressionen, men tydeligt markeret. * Progression kan ses som en kvalitetstrappe, hvor trappens nederste trin skal være nået, inden man kan gå videre til trin osv. Trin er højeste kvalitetsniveau. Dialogspindene skaber dialog på alle niveauer: Den enkelte medarbejder i eget team Teamets egen status og målsætninger: Hvor er vi - og hvad vil vi fokusere på? Mellem teams - og på hele skolen Mellem skolen og skolebestyrelsen Mellem skolen og Skoleafdelingen Giver grundlag for videndeling i skolevæsenet. Evalueringsmodellen er resultatet af et udviklingsarbejde, som er gennemført i Silkeborg Kommunale Skolevæsen i perioden marts 007-april 00.

8 Skole-hjem samarbejde - gl. skolepolitiks fokusområde (obligatorisk pga. bekendtgørelsen): Det er en fælles opgave for skolen og hjemmet at give det enkelte barn mulighed for trivsel og vækst. For at samarbejdet kan få et reelt indhold, er det vigtigt, at gensidige forventninger afklares, og at den indbyrdes kommunikation er tydelig og forståelig. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af: tydelig og forståelig kommunikation former og rammer for skole-hjem samarbejdet, herunder udvikling af enkle og informative elevplaner procedurer til afstemning af de gensidige forventninger, som alle omkring skolen har til hinanden anvendelsen af IT ved kommunikation mellem skole og hjem Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Skole-hjem samtaler Forventnings- /rolleafklaring Elevsamtaler Elevplaner Kommunikation Skole-hjem samtaler Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Skole-hjem samtaler Skolen gennemfører årlige skole-hjem samtaler for alle elever Skole-hjem samtalen er forberedt af teamet, og dagsorden med indhold for samtalen er meddelt hjemmet inden samtalen Hjemmet bidrager til samtalens indholdspunkter og er forberedt Målene i elevplanen evalueres i samtalen, og nye mål indskrives. Teamet og hjemmet er ansvarlige for opfølgning på samtalen Forventnings- og rolleafklaring Skolebestyrelsen har principper for skole-hjem samarbejdet, og arbejder med klasseforældreråd Skolen har et klart beskrevet værdigrundlag som grundlag for samarbejdet med forældre Skolen har tydeligt formulerede forventninger til hjemmets indsats i skole-hjem samarbejdet Skolens og hjemmets rolle i samarbejdet om barnets udvikling og læring er afklaret og efterleves Kommunikatio n 0 Forventnings- /rolleafklaring Elevsamtaler Der gennemføres mindst en elevsamtale årligt afholdt af klasselæreren eller elevens primærvoksen Der gennemføres to årlige elevsamtaler på grundlag af skriftligt oplæg fra elevens lærere Samtalens indhold opnåelse af faglige og sociale mål afhængig af alder - er forberedt af elev og team. Nye mål skrives i elevplanen. Skolen har udarbejdet en beskrivelse af den gode elevsamtale, som bruges som udgangspunkt for samtalen. Beslutninger efterleves og fastholdes skriftligt. Elevplaner Elevsamtaler Elevplaner Skolen udarbejder årligt en elevplan, hvor mål er afstemt mellem skole og hjem. Skolen har et samlet koncept for elevplaner, der beskriver barnets aktuelle læring Elevplaner skal kunne håndteres elektronisk Elevplanen er et væsentligt procesredskab i kommunikationen og samarbejdet med elever og forældre Vurderingerne bygger på: Elevsamtalerne afholdes ikke på fastlagte tidspunkter, men der afholdes elevsamtaler løbende samt efter behov. Vurdering er foretaget af: Kommunikation Skolen udsender nyhedsbreve til alle hjem mindst gange årligt Skolens kommunikationspolitik sikrer opdatering af nyheder Skolen anvender Intranet i dialogen med hjemmet Intranettet (SkolePorten/ForældreIntra) anvendes i stor udstrækning i den skriftlige kommunikation med hjemmet

9 Læsning - gl. skolepolitiks fokusområde (obligatorisk, med fokus på mellemtrin og udskoling, pga. politisk beslutning): Gode læsefærdigheder er en væsentlig forudsætning for, at alle elever kan få optimalt udbytte af undervisningen. Læsning skal læres, udvikles og vedligeholdes gennem hele skoleforløbet. Derfor skal skolen: arbejde systematisk med udvikling af metoder, som giver alle elever mulighed for at hæve eget læseniveau udvikle redskaber til dokumentation af alle elevers læseniveau Dokumentation af elevers læseniveau Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Elevernes læseniveau dokumenteres ved hjælp af summative standardiserede tests Dokumentation læseniveau Elevernes læseniveau dokumenteres gennem anvendelse af summative og formative evalueringsformer Metodeudvikling Elevernes læseniveau dokumenteres og synliggøres i elevplanen Stimulerende læsemiljø Alle evalueringer anvendes efter faglige drøftelser mellem lærere og læsevejleder i en fremadrettet indsats Strategier for læsning Udvikling ntation læseniv eau Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Metoder indenfor læsning Den enkelte lærer vælger læsemetoder for eleverne Teamets lærere inddrages i drøftelser om metodevalg Læsevejlederen medvirker som faglig inspirator i drøftelser om valg af læsemetoder Læsevejlederen fungerer som metoderådgiver for alle skolens lærere indenfor læsning i alle skolens f Udviklin g Metodeu dvikling Stimulerende læsemiljø Alle elever har adgang til en vifte af hjælpemidler i forbindelse med læsning Lærerteamet og teamet fra pædagogisk læringscenter sikrer eleverne nyeste viden om nye materialer og søgemuligheder Skolens fysiske rum giver mulighed for ro og plads for børnenes individuelle læsning 0 Skolens pædagogiske læringscenter har rum og muligheder for understøttelse af elevernes læsning Vurderingerne bygger på: I løbet af efteråret udarbejdes skolens læsepolitk/-strategi, der skal beskrive læsningen i hele skoleforløbet i alle fag. Vi indledete dette arbejde sidste år ved i afdelingerne at beslutte hvilke læsestrategier, der er vigtige at indføre i diverse fag og årgange. Vurdering er foretaget af: Strategi er for læsning Stimuler ende læsemilj ø Strategier for læsning for elever Udvikling af elevers læseniveau Alle elever læser dagligt Eleverne anvender forskellige teknikker og strategier, når de læser Skolen har en læsepolitik, der beskriver indsatsen for læsning i hele skoleforløbet og i alle fag Eleverne anvender læsestrategier og arbejder systematisk med læsning i alle fag ud fra den formulerede læsepolitik Eleverne har individuelle og differentierede læsematerialer Elevernes arbejde med læsning er disponeret ud fra deres læseudviklingsstandpunkt Eleverne arbejder hjemme og på skolen med udgangspunkt i en formuleret målsætning, og elevernes læseniveau evalueres Elevernes læsestandpunkt drøftes som fast punkt på teammøder, og der træffes beslutninger om fortsat indsats i samarbejde med læsevejlederen

10 Inklusion (rummelighed) - gl. skolepolitiks fokusområde 6 (obligatorisk pga. politisk beslutning): Børn og unge har krav på at modtage et kvalificeret læringstilbud i lokalmiljøet. Derfor skal skolen arbejde målrettet med udvikling af: inkluderende læringsmiljøer vidensdeling, kompetenceudvikling og efteruddannelse, så skolens personale har relevante kompetencer til at rumme skolens børn og unge Specialpædagogisk bistand Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Specialpædagogisk bistand AKT Undervisningsmiljø Inklusion Integration pædag ogisk bistand Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Skolen har K-møder med dagsorden og referat med handlingsplan Skolens ledelse deltager i møder vedrørende specialpædagogisk bistand og sikrer opfølgning Skolens team for specialpædagogisk bistand udarbejder individuelle undervisningsplaner Skolens ledelse deltager i netværksmøder og tværfaglige møder om børn med særlige behov og følger op på møderne AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) Lærere og pædagoger samarbejder med børnene om børnenes trivsel Skolen har klassekonferencer på udvalgte klassetrin og efter behov Skolen arbejder systematisk sammen med børnene om udvikling af klassens sociale kompetencer Skolen har en handlingsplan for arbejdet med klasser, der har AKT-problemer Undervisningsmiljø Skolen undersøger elevernes undervisningsmiljø hvert andet år Integra tion 0 AKT Skolebestyrelsen har udarbejdet principper vedrørende børnenes trivsel Klasseteamet udarbejder fra årets start sociale fokuspunkter for klassen Hvert år beskrives i samarbejde med eleverne regler for god adfærd i klassefællesskabet. Reglerne evalueres løbende. Inkluderende læringsmiljøer Skolen har beskrevet det inkluderende læringsmiljø på skolen Undervisningen tilrettelægges, så rammerne er tydelige og forudsigelige for alle i klassen Klassens fysiske rammer tilgodeser børn med særlige behov Skolens plan for inkluderende læringsmiljø bygger på værdierne i Den sammenhængende Børneog ungepolitik Vurderingerne bygger på: Bryrup Skole er en meget inkluderende enhed med mange års erfaring i inklusion, men vi har ingen skriftlige planer, der beskriver det inkluderende læringsmiljø, men vi følger Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik og Lærings- og Trivselspolitikken, samt arbejder ud fra Kommunens Mindset. Vi har pt. ikke nogen børn med anden etnisk baggrund end dansk, og har derfor ikke udarbejdet noget specifikt på skrift, men vil selvfølgelig prioritere det højt, hvis der meldes nogen ind på skolen. Vurdering er foretaget af: Inklusi on Undervi snings miljø Integration af børn med anden etnisk baggrund Skolen har en plan for, hvordan den modtager børn, der har anden baggrund end dansk Læsevejlederen undersøger to gange om året den sproglige udvikling for børn, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Skolen har en særlig plan for samarbejdet med familier for børn med anden etnisk baggrund Skolen samarbejder med afdelinger, PPR og socialrådgivere om inddragelse af forældre med anden etnisk baggrund i skolens fællesskab