Gødvadskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13

Transkript

1 Kvalitetsrapport for Gødvadskolen, skoleåret 0/ Gødvadskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet med gældende politikker, politiske bevillingsmål og egne indsatsområder. Skolens vurdering af kvaliteten i arbejdet er blandt andet udtrykt i udfyldelsen af et antal Dialogspind, der er beskrevet i den tidligere skolepolitik. Dialogspind eller et lignende selvevalueringsværktøj ajourføres i forhold til den gældende Lærings- og Trivselspolitik i forbindelse med gennemførelsen af projekt Kvalitetsstruktur 0-8 år, som træder i kraft i næste skoleår. Desuden er skolens vurdering af arbejdet på en række andre områder beskrevet. Silkeborg Byråd vægter kvalitet og dialog højt, og har besluttet at anvende Den Kommunale Kvalitetsmodel. Kvalitetsrapporten gennemgår de 8 temaer i kvalitetsmodellen. Silkeborg Byråd har det politiske ansvar for kommunens folkeskoler. Skolens kvalitetsrapport er et vigtigt redskab for Byrådet i varetagelsen af sit lovpligtige tilsyn samt et væsentligt udgangspunkt for dialogen mellem Børne- og Ungeudvalget, Skoleafdelingen og skolerne. Kvalitetsrapporten danner baggrund for skoleudvikling på kommunens skoler og i skolevæsenet. Samtlige oplysninger om skolen findes på skolens hjemmeside

2 Kvalitetsrapport for Gødvadskolen, skoleåret 0/. Nøgleresultater - pædagogiske processer Inkluderende læringsmiljøer på Gødvadskolen I 0- påbegyndte vi et to-årigt indsatsområde Inkluderende læringsfællesskaber, hvor vi ville arbejde med implementeringen af læringsgrundlaget, samt justere og kvalificere vores praksis. Mål: At skabe de bedst mulige læringsmiljøer for vores elever Arbejde med implementeringen af læringsgrundlaget, justere og kvalificere vores praksis. At læringsgrundlaget danner udgangspunkt for indretning af de fysiske rammer, tilrettelæggelsen af undervisning og fritid, en systematisk evaluering af elevernes læring Den inkluderende skole Skolens mål 0/ Handlinger Succeskriterier at blive helt skarpe på definitionen og vores forståelse af inklusion at alle elever føler sig værdifulde i fællesskabet at teamet er omdrejningspunktet i arbejdet med eleverne og at de føler sig robuste til at klare opgaven at beskrive og synliggøre de handleplaner, "redskaber" og systematikker som danner baggrund for arbejdet med eleverne i den inkluderende skole Pædagogisk udvalg har arbejdet løbende og på deres temadag. Alle medarbejdere involveredes på Pædagogiske Råds møder og en pædagogisk weekend med deltagelse Lærerne arbejder systematisk med klassefællesskabet sammen med eleverne Lærerteamene arbejder med KRAP værktøjer som udgangspunkt - der er KRAPuddannede i teamene Pæd.Råd har udarbejdet en kronologisk social årsplan Beskrivelse af AKT-arbejdet er under udarbejdelse Skolelederen holdt oplæg på samtlige forældremøder om inklusion - Hvorfor, Hvad, Hvordan, Hvem UMV 0 giver tilfredsstillende resultater MUS afspejler, at teamene er vigtige for den enkelte lærer - men mange er stadig udfordrede Den sociale årsplan bliver præsenteret på Pædagogisk Råds møde i efteråret 0 Skolen har arbejdet sådan med Dialogspindene Gødvadskolen har arbejdet med de udvalgte dialogspind blandt samtlige medarbejdere. Spindene udfordrer os alle til en refleksion af forholdet mellem praksis og målsætninger. Vi oplever en stor lyst til en større fordybelse, for spindene giver helt klart anledning til spændende drøftelser. Spindene viser tydeligt, hvor vi gerne vil udfordre os selv - når vi tør være selvkritiske i forhold til kriterierne. Skole-hjemsamarbejdet fungerer godt på Gødvadskolen, hvilket bl.a. kan måles af det store fremmøde, som vi oplever til arrangementer, møder og samtaler.

3 Kvalitetsrapport for Gødvadskolen, skoleåret 0/ Se skolens princip for Skole-hjem samarbejdet på SkolePorten Læsning - Læsning i alle fag er et fokusområde for skolen. I år har vi fortsat fokus på at få alle lærere inddraget i faglig læsning, at søge en bedre udnyttelse af de få og trange fysiske rum til børnenes individuelle læsning og vores læsevejleder skal styrke hele indsatsen med læsning på skolen. En læsepolitik/strategi for Gødvadskolen er under udarbejdelse og forventes at kunne præsenteres i foråret 0. Rummelighed har været et indsatsområde på skolen gennem de seneste år, og vores fælles sprog og tilgang er KRAP. Vores tænkning og erfaringer skal nu kobles med tankerne om den inkluderende skole. Flere parametre fra spindet især systematikkerne - vil fortsat være et fokuspunkt i 0-. Skolen færdiggør i oktober 0 en kronologisk social årsplan for alle klassetrin. En handlingsplan for AKT-området færdiggøres i indeværende skoleår. Vi har hidtil arbejdet med børn af anden etnisk baggrund ud fra helt samme procedurer og indsatser, som vi ville iværksætte med et etnisk dansk barn. Vi har kun haft ganske enkelte børn, hvor vi har ment, at den etniske baggrund har været et betydeligt vilkår for inklusionsarbejdet. Vi er alligevel blevet lidt kritiske med vores indsats, så vi forventer at evaluere vores praksis og efterfølgende iværksætte de nødvendige tiltag, men der er andre prioriterede opgaver på skolen i dette skoleår, og derfor er det ikke et vigtigt område for os i år. Skolebestyrelsens principper findes på skolens hjemmeside.. Metoder og processer - fremtidig udvikling Skolens mål 0/ Handlinger Succeskriterier Inkluderende læringsfællesskaber - en fortsættelse af et -årigt indsatsområde Arbejde ud fra den kronologiske sociale årsplan Udvikle KRAP i teamene og i klasserne Lave tydelige procedurer for arbejdet med elever/klasser der har særlige udfordringer UMV og APV - viser elever og lærere der trives. Når vi ekskluderer færre elever end tidligere. Når opfølgning på K-møderne og AKT-arbejdet viser at der sker forandringer Folkeskolereform - - at implementere folkeskolereformen med udgangspunkt i skolens eget læringsgrundlag - reformen vil betyde en forandret Gødvadskole (og ikke bare justeringer) - inddrage samtlige medarbejdere og skolebestyrelsen. - Pæd. udvalg har udarbejdet en procesplan. - tage udgangspunkt i udvalgte fokusområder i reformen - tage det med der allerede virker og giver mening med ind i "den nye skole" Forældrene før sommerferien kan orienteres om hvordan Gødvadskolen organiserer, strukturerer, gennemfører og evaluerer undervisning og fritid august 0

4 Kvalitetsrapport for Gødvadskolen, skoleåret 0/. Ledelse og strategi - skolelederens anbefalinger Man må overveje, hvordan en fremtidig skolestruktur i Silkeborg Kommune skal se ud, og hvordan processen omkring den skal tilrettelægges. Man bør overveje, hvordan forventningen om inklusion kan understøttes i forhold til de ressourcer, der gives skolerne til at løse opgaven. Man bør nøje overveje, hvordan det fælles skolevæsen kan sikres i sammenhæng med skolereform og arbejdstidsaftale.. Resurser Skolens budget findes på silkeborgkommune.dk, se Budget 0 og Budget 0. Skolelederen har inden for budgetrammen kompetence til og ansvar for at anvende de samlede budgetmidler ud fra en helhedsbetragtning til opnåelse af de stillede mål. Skolens elevtal pr. 5. september 0: Vi oplever en meget stor udfordring med økonomisk at understøtte den gode kvalitet, vi har i undervisningen både til digitale læremidler, andre undervisningsmidler, vikarudgifter og ikke mindst vores gæld til udslusede elever til specialtilbud. Målt over den seneste 5-årsperiode er produktiviteten steget med ca. 6 %, idet antallet af klasser og elever har været konstant, og antallet af lærere er faldet. Desværre er sygdomsfrekvensen steget betragteligt. Sådan har skolen arbejdet med bevillingsmålene for 0: Bevillingsmål 0 Handlinger Succeskriterier Lokale samarbejder I alle lokalområder gennemfører dagtilbud og skole i fællesskab mindst initiativer, som involverer medarbejdere på tværs. Medarbejdere i dagtilbud og skole har lokale netværk på tværs. Medarbejdere har fået inspiration fra hinandens faglighed i arbejdet med læring og trivsel. Børn og forældre i lokalområdet har fået en oplevelse af lokal sammenhæng. Egne succeskriterier Gødvadskolen samarbejder lokalt med Dybkærskolen og de nære daginstitutioner. Samarbejdet har fokus på "Overgange" og "Sprogudvikling". Målet er en fælles beskrivelse af procedurer/ handleplan / aktiviteter vedr. overgange. Desuden en procesplan for arbejdet med sprog på tværs i området -samarbejde på ledelsesplan og videndeling på medarbejderplan. Se Budget 0

5 Kvalitetsrapport for Gødvadskolen, skoleåret 0/ 5. Medarbejdere Skolens samlede antal medarbejdere pr.. januar 0: lærere, 9 pædagoger, pædagogmedhjælpere, ledere (ca.,6 skoleledelse og ca., i fritidsledelse), administrative og øvrig medarbejder (7 timer). Gødvadskolen holder hvert år pædagogiske dage/weekend dels på skolen dels "ude af huset" - her arbejdes med årets indsatsområder. I år 0/ var dagene konverterede til kompetenceløft. Desuden fungerer vores Pædagogisk Rådsmøder også som udviklingsmøder for indsatsområderne. Vi vægter efter-/videreuddannelse højt, hvorfor vores kursusbudget ofte er overskredet. Vi har prioriteret, at 6 lærere og pædagoger gennemfører en -årig KRAP-AKT uddannelse for at understøtte vores arbejde med KRAP og inklusion - uddannelsen er gennemført/afsluttet juni 0. I 0 gennemførte lærere et diplommodul i inklusion. I juni 0 afsluttede en musiklærer diplomuddannelsen i musik og i 0/ tog vores læsevejleder diplom i læsevejledning og endnu et modul i 0/. Skolens leder og SFO-leder holder MUS samtaler med "egne" medarbejdere. Ledelsen holder teamsamtaler med alle team gange om året. 6. Medarbejderresultater - rammebetingelser (fælleskommunalt bilag) Silkeborg Kommune har fået dispensation via udfordringsretten, så den enkelte skole ikke særskilt præsenterer rammebetingelser (dvs. klassetrin, antal af spor pr. klassetrin, antal af elever pr. klasse, antal af elever pr. lærer samt andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning). Rammebetingelserne er bilag til den kommunale kvalitetsrapport, se på silkeborgkommune.dk under Borger > Børn, unge og familie > Skoler > Kvalitetsrapport. 7. Faglige resultater løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Skolens læseresultater fremgår af det fælleskommunale bilag. Skolens læseresultater varierer men er generelt gode. Skolens har en uddannet læsevejleder, som samarbejder med lærerne om læseudviklingen. Der afholdes bl.a. to LUSsamtaler, to LUS-netværks-møder og en læsekonference på alle årgange..-6. kl.: Det er en ambition fortsat at udvikle dette område med bl.a. Læsning i alle fag. Der er opmærksomhed på variationen af resultaterne og årsagerne hertil. Udfordringen for læsevejlederen i at være forandringsbærer i forhold til læseundervisningen drøftes indgående. Fakta: Planlagte undervisningstimetal I 00 blev det fastlagt, at timetallet fremover skulle opgøres på en ny måde, og der blev indført minimumstimetal for enkelte fag og fagblokke (humanistiske fag, naturfag og praktisk/musiske fag). Det blev her fastlagt at følge elevernes timetal over flere år og dermed beregne minimumstimetallene over en treårs periode. UNI C Statistik & Analyse har hvert år indsamlet planlagte timetal pr. 5. september. Se statistikken på vælg Silkeborg Kommune.

6 Kvalitetsrapport for Gødvadskolen, skoleåret 0/ En læsepolitik/-strategi for Gødvadskolen er under udarbejdelse og forventes at kunne præsenteres i foråret 0. Der tages sprogvurderinger på 0. klassetrin, og læsevejlederen følger op på resultaterne sammen med børnehaveklasselederne. Link til offentlig statistik om eleverne i folkeskolen: og frie skoler/elever.aspx. Her findes Elevtal, Elevfremskrivning, Karakterer, Socioøkonomisk reference, Undervisningstimetal, Elevfravær, Herkomst (tosprogede), Specialundervisning, Tilmelding til Ungdomsuddannelserne og Alder for skolestart. Links til selve tallene er til højre på skærmbilledet, søg via (Region Midtjylland >) Silkeborg Kommune > Skole. 8. Brugerresultater skolebestyrelsens anbefalinger Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 0 Skolebestyrelsen har med tilfredshed gennemgået Gødvadskolens status ud fra Dialogspindene i kvalitetsrapporten. Det betyder, at vi er meget tilfredse med personalets indsats i den forgangne periode. Skolebestyrelsen ser frem til de ændringer, som skolereformen vil medføre, men mener, at budgettet bør justeres i forhold til de nye krav der bliver til skolerne - blandt andet vil et øget undervisningstimetal for eleverne betyde behov for flere lærertimer, uanset en ny arbejdstidsaftale. Hvis skolernes store inklusionsopgave skal blive en succes i Silkeborg Kommune, skal det sikres, at der er ro om de økonomiske rammer for opgaven. Det mener vi ikke, den nuværende økonomiske model sikrer. Der er behov for en bæredygtig model for skolestrukturen i Silkeborg Kommune, som sikrer en rimelig økonomi for alle størrelser af skoler uanset elev- og personalesammensætning. Vi skaber meningsfuld læring uanset vilkår

7 Dialogspind En dynamisk, dialogbaseret evalueringsmodel til sikring af sammenhæng og kvalitet i udarbejdelsen af Silkeborg Kommunale Skolevæsens kvalitetsrapport Det fælles mål for skolens medarbejdere og ledelse er at sikre kvaliteten! Kvalitetsrapporten angiver status og giver retning i forhold til værdierne i Den gode skole, som er beskrevet i Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik samt Skolepolitikken. Kvalitetsrapporten bygger på dokumentation, som synliggøres i dialogspindene. Dialogspindene bygger på selvevaluering på skolen. Evalueringsmodellen, der er illustreret nedenfor, kan anvendes. Dialogspindene danner baggrund for samtale, refleksion og kommunikation i skolen om skolen. På det formelle niveau foregår dialogen mellem skolen og det politiske niveau i dialogmødet med Skoleafdelingen om kvalitetsaftalen (ud fra Silkeborg Byråds bevillingsmål). Denne aftale følger Den Kommunale Kvalitetsmodel, se linket herunder til højre. Læsning med fokus på mellemtrin og Den Kommunale Kvalitetsmodel udskoling, Inklusion (rummelighed) samt Skole-hjem samarbejde (pga. bekendtgørelsen), udfyldes således: En indgående undersøgelse og vurdering af, hvordan det står til indenfor det udvalgte fokusområde. Den bygger på analyser og dokumenterbare data, der viser, hvordan vi ved det. Evaluering i praksis Omdrejningspunktet er at samle de gode kræfter til en kritisk analyse af organisationens egen praksis. De fem faser i evalueringen er: Undersøgelsen involverer ledelse, medarbejdere, fagudvalg, elever og forældre (skolebestyrelse). Interessen er her, udover at finde frem til skolens status på området, også at udpege fremtidige forbedringsmuligheder. Hvad vil vi gøre ved det? Opfølgning foregår i forbindelse med skolens Dialogmøde om kvalitetsmodellen. Øvrige Dialogspind udfyldes efter eget valg, evt. således. En generel og overordnet vurdering af, hvordan det står til på skolen indenfor de kommunale fokusområder. Denne foretages af skolens ledelse i samarbejde med udvalgte medarbejdere og bygger på dokumentation ( hvordan ved vi det? ). Denne form for selvevaluering kan foregå på alle fokusområder. Eventuelle ændringer skal være synlige, med ændret farve/skrift. Dialogspindene synliggør via progressionstrin* i de enkelte kategorier: Skolens vurdering af, hvor vigtigt fokusområdets kvalitetskategori er for skolen Skolens vurdering af, hvordan status er Anvender skolen ikke progressionen, så kan skolen vælge at anføre summen af opfyldte niveauer i kvalitetskategorierne (har man f.eks. niveau og = ). I dette tilfælde skal der skrives baggrund i feltet "Vurderingerne bygger på" i arket for det enkelte dialogspind. Alternativt ændres der på progressionen, men tydeligt markeret. * Progression kan ses som en kvalitetstrappe, hvor trappens nederste trin skal være nået, inden man kan gå videre til trin osv. Trin er højeste kvalitetsniveau. Dialogspindene skaber dialog på alle niveauer: Den enkelte medarbejder i eget team Teamets egen status og målsætninger: Hvor er vi - og hvad vil vi fokusere på? Mellem teams - og på hele skolen Mellem skolen og skolebestyrelsen Mellem skolen og Skoleafdelingen Giver grundlag for videndeling i skolevæsenet. Evalueringsmodellen er resultatet af et udviklingsarbejde, som er gennemført i Silkeborg Kommunale Skolevæsen i perioden marts 007-april 00.

8 Skole-hjem samarbejde - gl. skolepolitiks fokusområde (obligatorisk pga. bekendtgørelsen): Det er en fælles opgave for skolen og hjemmet at give det enkelte barn mulighed for trivsel og vækst. For at samarbejdet kan få et reelt indhold, er det vigtigt, at gensidige forventninger afklares, og at den indbyrdes kommunikation er tydelig og forståelig. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af: tydelig og forståelig kommunikation former og rammer for skole-hjem samarbejdet, herunder udvikling af enkle og informative elevplaner procedurer til afstemning af de gensidige forventninger, som alle omkring skolen har til hinanden anvendelsen af IT ved kommunikation mellem skole og hjem Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Skole-hjem samtaler Forventnings- /rolleafklaring Elevsamtaler Elevplaner Kommunikation Skole-hjem samtaler Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Skole-hjem samtaler Skolen gennemfører årlige skole-hjem samtaler for alle elever Skole-hjem samtalen er forberedt af teamet, og dagsorden med indhold for samtalen er meddelt hjemmet inden samtalen Hjemmet bidrager til samtalens indholdspunkter og er forberedt Målene i elevplanen evalueres i samtalen, og nye mål indskrives. Teamet og hjemmet er ansvarlige for opfølgning på samtalen Forventnings- og rolleafklaring Skolebestyrelsen har principper for skole-hjem samarbejdet, og arbejder med klasseforældreråd Skolen har et klart beskrevet værdigrundlag som grundlag for samarbejdet med forældre Skolen har tydeligt formulerede forventninger til hjemmets indsats i skole-hjem samarbejdet Skolens og hjemmets rolle i samarbejdet om barnets udvikling og læring er afklaret og efterleves Kommunikatio n 0 Forventnings- /rolleafklaring Elevsamtaler Der gennemføres mindst en elevsamtale årligt afholdt af klasselæreren eller elevens primærvoksen Der gennemføres to årlige elevsamtaler på grundlag af skriftligt oplæg fra elevens lærere Samtalens indhold opnåelse af faglige og sociale mål afhængig af alder - er forberedt af elev og team. Nye mål skrives i elevplanen. Skolen har udarbejdet en beskrivelse af den gode elevsamtale, som bruges som udgangspunkt for samtalen. Beslutninger efterleves og fastholdes skriftligt. Elevplaner Vurderingerne bygger på: Vurdering er foretaget af: Elevsamtaler Elevplaner Skolen udarbejder årligt en elevplan, hvor mål er afstemt mellem skole og hjem. Skolen har et samlet koncept for elevplaner, der beskriver barnets aktuelle læring Elevplaner skal kunne håndteres elektronisk Elevplanen er et væsentligt procesredskab i kommunikationen og samarbejdet med elever og forældre Kommunikation Skolen udsender nyhedsbreve til alle hjem mindst gange årligt Skolens kommunikationspolitik sikrer opdatering af nyheder Skolen anvender Intranet i dialogen med hjemmet Intranettet (SkolePorten/ForældreIntra) anvendes i stor udstrækning i den skriftlige kommunikation med hjemmet

9 Læsning - gl. skolepolitiks fokusområde (obligatorisk, med fokus på mellemtrin og udskoling, pga. politisk beslutning): Gode læsefærdigheder er en væsentlig forudsætning for, at alle elever kan få optimalt udbytte af undervisningen. Læsning skal læres, udvikles og vedligeholdes gennem hele skoleforløbet. Derfor skal skolen: arbejde systematisk med udvikling af metoder, som giver alle elever mulighed for at hæve eget læseniveau udvikle redskaber til dokumentation af alle elevers læseniveau Dokumentation af elevers læseniveau Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Elevernes læseniveau dokumenteres ved hjælp af summative standardiserede tests Dokumentation læseniveau Elevernes læseniveau dokumenteres gennem anvendelse af summative og formative evalueringsformer Metodeudvikling Elevernes læseniveau dokumenteres og synliggøres i elevplanen Stimulerende læsemiljø Alle evalueringer anvendes efter faglige drøftelser mellem lærere og læsevejleder i en fremadrettet indsats Strategier for læsning Udvikling ntation læseniv eau Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Metoder indenfor læsning Den enkelte lærer vælger læsemetoder for eleverne Teamets lærere inddrages i drøftelser om metodevalg Læsevejlederen medvirker som faglig inspirator i drøftelser om valg af læsemetoder Læsevejlederen fungerer som metoderådgiver for alle skolens lærere indenfor læsning i alle skolens f Udviklin g Metodeu dvikling Stimulerende læsemiljø Alle elever har adgang til en vifte af hjælpemidler i forbindelse med læsning Lærerteamet og teamet fra pædagogisk læringscenter sikrer eleverne nyeste viden om nye materialer og søgemuligheder Skolens fysiske rum giver mulighed for ro og plads for børnenes individuelle læsning 0 Skolens pædagogiske læringscenter har rum og muligheder for understøttelse af elevernes læsning Vurderingerne bygger på: Der arbejdes allerede med færdiggørelsen af en strategiplan for læseområdet, og den forven-tes præsenteret i dette skoleår. Skolen har det trangt med plads, men vi søger at optimere vore læsemiljøer. Vurdering er foretaget af: Strategi er for læsning Stimuler ende læsemilj ø Strategier for læsning for elever Udvikling af elevers læseniveau Alle elever læser dagligt Eleverne anvender forskellige teknikker og strategier, når de læser Skolen har en læsepolitik, der beskriver indsatsen for læsning i hele skoleforløbet og i alle fag Eleverne anvender læsestrategier og arbejder systematisk med læsning i alle fag ud fra den formulerede læsepolitik Eleverne har individuelle og differentierede læsematerialer Elevernes arbejde med læsning er disponeret ud fra deres læseudviklingsstandpunkt Eleverne arbejder hjemme og på skolen med udgangspunkt i en formuleret målsætning, og elevernes læseniveau evalueres Elevernes læsestandpunkt drøftes som fast punkt på teammøder, og der træffes beslutninger om fortsat indsats i samarbejde med læsevejlederen

10 Inklusion (rummelighed) - gl. skolepolitiks fokusområde 6 (obligatorisk pga. politisk beslutning): Børn og unge har krav på at modtage et kvalificeret læringstilbud i lokalmiljøet. Derfor skal skolen arbejde målrettet med udvikling af: inkluderende læringsmiljøer vidensdeling, kompetenceudvikling og efteruddannelse, så skolens personale har relevante kompetencer til at rumme skolens børn og unge Specialpædagogisk bistand Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Specialpædagogisk bistand AKT Undervisningsmiljø Inklusion Integration 0 pædag ogisk bistand Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Skolen har K-møder med dagsorden og referat med handlingsplan Skolens ledelse deltager i møder vedrørende specialpædagogisk bistand og sikrer opfølgning Skolens team for specialpædagogisk bistand udarbejder individuelle undervisningsplaner Skolens ledelse deltager i netværksmøder og tværfaglige møder om børn med særlige behov og følger op på møderne AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) Lærere og pædagoger samarbejder med børnene om børnenes trivsel Skolen har klassekonferencer på udvalgte klassetrin og efter behov Skolen arbejder systematisk sammen med børnene om udvikling af klassens sociale kompetencer Skolen har en handlingsplan for arbejdet med klasser, der har AKT-problemer Undervisningsmiljø Skolen undersøger elevernes undervisningsmiljø hvert andet år Integra tion 0 AKT Skolebestyrelsen har udarbejdet principper vedrørende børnenes trivsel Klasseteamet udarbejder fra årets start sociale fokuspunkter for klassen Hvert år beskrives i samarbejde med eleverne regler for god adfærd i klassefællesskabet. Reglerne evalueres løbende. Inkluderende læringsmiljøer Skolen har beskrevet det inkluderende læringsmiljø på skolen Undervisningen tilrettelægges, så rammerne er tydelige og forudsigelige for alle i klassen Klassens fysiske rammer tilgodeser børn med særlige behov Skolens plan for inkluderende læringsmiljø bygger på værdierne i Den sammenhængende Børneog ungepolitik Vurderingerne bygger på: Skolen færdiggør i oktober 0 en handlingsplan for arbejdet med klasser, der har AKT-problemer Vurdering er foretaget af: Inklusi on Undervi snings miljø Integration af børn med anden etnisk baggrund Skolen har en plan for, hvordan den modtager børn, der har anden baggrund end dansk Læsevejlederen undersøger to gange om året den sproglige udvikling for børn, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Skolen har en særlig plan for samarbejdet med familier for børn med anden etnisk baggrund Skolen samarbejder med afdelinger, PPR og socialrådgivere om inddragelse af forældre med anden etnisk baggrund i skolens fællesskab