Notat. Forslag til besparelse på halområdet ved ændringer i haltilskudsmodel Sag: Ø

Transkript

1 Notat Forslag til besparelse på halområdet ved ændringer i haltilskudsmodel Sag: Ø Indhold Indledning... 1 Baggrund... 2 Den nuværende tilskudsmodel... 3 Forslag til ændringer af de grundlæggende mekanismer i haltilskudsmodellen... 3 Oversigt over de 5 modeller:... 3 Skole- og institutionstimer og fast basisbevilling... 3 Dokumentation for øget basis timeramme... 5 Foreningstimer ingen eller øget differentiering af tilskuddet... 5 Forslag til tilpasning af puljer... 5 Samlet udviklingspulje... 5 Energioptimering... 5 Støtte til halbooking... 6 Oversigt over ændringer... 6 Oplysningspligt og offentliggørelse af nøgletal på fmk.dk... 7 De økonomiske konsekvenser af ændringerne i tilskudsmodellen... 7 Oversigt over konsekvensberegning i model 1 og Forslag til fordeling af besparelsen fra Det videre forløb... 9 Implementeringsstøtte... 9 Indledning Dette notat skitserer forslag til ændringer i haltilskudsmodellen, der regulerer såvel skole- og institutionstilskuddet (fast basistilskud) som tilskuddet til foreningsaktivitet i selvejende idrætshaller i Faaborg-Midtfyn Kommune. Forslagene skal ses som et resultat af en proces, der blev igangsat med vedtagelse af budget 2015, af hvilken det fremgik, at der i 2018 skal være hentet en årlig driftsbesparelse på halområdet på 2,4 mio. kr. ud et samlet budget på 15,96 mio. kr. Ud af dette beløb, udgør lån i de selvejende haller, som kommunen afholder renter og afdrag på 3,1 mio. kr. Da disse fortsat vil have samme størrelse, skal besparelsen findes inden for det resterende beløb på 12,86 mio. kr. Samtidig er notatet også en opfølgning på haltilskudsmodellens første tre år i drift. Udgangspunktet er, at med mindre det eksplicit er nævnt som ændringer i nedenstående, fortsætter den nuværende halmodel som hidtil. 1/11

2 Baggrund Der har været afviklet en proces, hvor de selvejende idrætshaller har været inddraget siden foråret Den 23. februar 2015 blev det seneste møde afholdt, hvor administrationen præsenterede et forslag til besparelsen gennem en revideret haltilskudsmodel. På baggrund af kommentarer fra hallerne har administrationen udarbejdet 3 forslag til revision af haltilskudsmodellen. Ligeledes har processen ført til to supplerende forslag fra hallerne selv. Det er administrationens tre forslag, som gennemgås i dette notat og som sammenlignes med de forslag, der fremkom i inddragelsesprocessen. Som det fremgår af notatet Kommentarer fra idrætshallerne vedr. foreløbige besparelsesforslag, er der forskellige opfattelser af, hvilken fremgangsmåde, der er mest rimelig. Mange haller synes den nuværende model, hvor hovedprincippet er tildeling af tilskud på baggrund af aktivitetsniveauet er rimelig og bør fortsættes. Hovedanken fra nogle, særligt mindre haller, er at hvis der ønskes fortsat tilstedeværelse af haller i de små byer, er det ikke rimeligt at tilskuddet påvirkes væsentligt af, om der er en skole i byen eller ej. Dette er tilfældet med den nuværende model, hvor en del af tilskuddet tildeles på baggrund af, hvor mange skoletimer, der skønnes brugt af skolerne. Der gives dog mindst et tilskud på 700 timer, også i de mindste haller, hvilket opgørelser har vist er væsentligt mere, end hvad der reelt bruges af lokale skoler og institutioner. Stikprøvekontroller foretaget af Faaborg-Midtfyn Kommune viser desuden, at der er betydelig forskel på de timer der er booket og så den aktivitet, der reelt finder sted i gennemsnitlig 33 % af den bookede tid i skoletiden fra kl er der ikke nogen aktivitet, som ellers forventet. Samtidig er der i de senere år foretaget et udredningsarbejde der viser, at der derudover er en betydelig mængde ledig tid i de selvejende idrætshaller i Faaborg-Midtfyn Kommune. Af udredningsarbejdet fremgår bl.a. også, at der er forholdsvis mange idrætshaller i Faaborg-Midtfyn i forhold til landsgennemsnittet og at der til gengæld bruges få midler til drift af idrætsfaciliteter. Når der skal findes besparelser på den baggrund, er der en risiko for, at man ved at sprede besparelserne for meget på for mange aktører, kan få som resultat at alle stilles så meget dårligere, at det ikke vil være muligt på sigt at opretholde en tilfredsstillende standard og udvikling i et tilstrækkeligt stort antal idrætsfaciliteter. Det er derfor en overvejelse, hvordan besparelserne skal findes. Om det lave brug af nogle haller beliggende i byer uden skoler skal føre til, at besparelserne i særlig grad rammer disse. Sker dette, vil disse givetvis være i fare for en lukning, hvis ikke civilsamfundet bakker op om haller via øget brug og inddragelse af flere frivillige til drift og vedligehold. Det kan også blive nødvendig at overveje en omstilling til at blive en nøgle -hal med begrænset betjening af personale, et aktivt arbejde for at opsøge andre indtjeningskilder og evt. at indgå i samarbejde med andre eksterne aktører såsom andre, evt. større, faciliteter med henblik på at nedbringe driftsomkostningerne. Over for hensynet til de mindre haller står hensynet til, at de mellemstore og større idrætscentre er i en omstillingsproces, hvor de via et differentieret produktudbud, flere tilbud til borgerne og øget indtjening fra andre kilder end offentligt tilskud i stigende grad skal være selvbærende. Denne proces har været i gang i flere år, og det er en forventning at de store idrætscentre i Faaborg og Ringe snart bør være i stand til at løfte en nedgang i det offentlige tilskud. Men skal de store institutioner løfte den rolle, som de er blevet tildelt af kommunen til at varetage et varieret udbud af muligheder for idrætslig udfoldelse for kommunens borgere og foreninger, skal de fortsat understøttes i leveringen af deres kerneydelse at stille idrætsfaciliteter til rådighed for særligt foreningslivet. Der skitseres på den baggrund fra administrationens side tre modeller, der i forskellig grad balancerer hensynet til at ramme mange haller, så alle haller bidrager forholdsmæssigt med 2/11

3 (næsten) det samme til besparelsen, med hensynet til at differentiere besparelsen. Den første model prioriterer at ramme bredest muligt, hvilket øger risikoen for, at et større antal faciliteter udsultes og på sigt vil få vanskeligt ved at overleve. Den anden model, hvor andre haller på kort sigt givetvis vil blive tvunget til at nytænke driften af hallen for at overleve, vil givetvis blive oplevet som en stor udfordring på kort sigt, men det kan på længere sigt medføre at der findes en model, hvor hallen kan overleve via øget frivillig indsats og øget opbakning fra lokalområdet. Endelig er den tredje model der skitserer muligheden for at lukke 2-3 idrætshaller, hvilket gør at de øvrige haller kun i mindre grad rammes af besparelser, hvilket vil give mulighed for at de tilbageværende haller kan udvikle sig yderligere i årene fremover på et bæredygtigt grundlag. Det er Plan og Kulturs opfattelse og erfaring, at det er væsentligt at fastholde, at en væsentlig del af det faste basistilskud gives afhængigt af aktivitetsniveauet i hallen baseret på aktivitetsniveauet i de forudgående år. Det skaber lokalt ejerskab og motiverer til etablering af nye aktiviteter. Den nuværende tilskudsmodel Den nuværende faste basisstøtte beregnes på baggrund af følgende elementer: - Støtte til skoletimer (basisstøtte uafhængigt af aktivitetsniveau) - Støtte til foreningstimer (afhængigt af aktivitetsniveau) - Støtte af haltid til nye aktiviteter (40 timer) - Målrettet støtte til sund kost (delvist afhængigt af aktivitetsniveau) - Støtte der tildeles på baggrund af ansøgning til: o Drift af halbooking o Støtte til etablering af sund kost o Støtte til energioptimering o Støtte til etablering af udviklingsplaner for hallerne o Støtte til igangsætning af nye aktiviteter Nedenstående forslag til at ændre haltilskudsmodellen er dels blevet til på baggrund af ovenstående overvejelser og dels på baggrund af processen med de selvejende haller. Desuden har det også været et grundlæggende hensyn, at tilskudsmodellen gøres så enkel som mulig for både de selvejende haller og administrationen. Forslag til ændringer af de grundlæggende mekanismer i haltilskudsmodellen Oversigt over de 5 modeller: Model 1: Der købes minimum 400 timer i de mindste haller og betalingen pr. time differentieres Model 2: Der købes minimum 300 timer i den enkelte hal og der betales samme timepris Model 3: Der lukkes 2-3 haller og modellen justeres efter en kombination af model 1 eller 2 Model 4: Forslag de 4 haller på kr. for mindre haller og kr. for de 2 store haller Model 5: Forslag fra nogle haller om ens %-vis besparelse, hvilket vil være ca. 25 % for alle Skole- og institutionstimer og fast basisbevilling Det er kommunens ønske at sikre en fast basisbevilling, så der i kommunen er mulighed for at finde et bredt og differentieret udbud af idrætsfaciliteter- og aktiviteter. Det foreslås derfor, at det fastholdes, at kommunen fortsat yder et fast basistilskud, der beregnes på baggrund af et skønnet behov for timer lokalt til skoler og institutioner, som stilles til rådighed. Men det foreslås også, at antallet af timer sænkes i forhold til det nuværende niveau, med henblik på at komme tættere på det realiserede forbrug af timer. 3/11

4 Kategorisering af hallerne Kategori 1 Fyrtårne/kraftcentre Kategori 2 Lokale idrætscentre (pt. Årslev hallen) Kategori 2 Lokale idrætscentre (pt. Carl Nielsen og Brobyværk hallen) Kategori 3 Lokalhaller m/skole Kategori 4 Lokalhaller u/skole Der skitseres i dette notat hovedsageligt model 1 og model 2 for at finde den nødvendige besparelse. Fælles for dem er, at der foretages en opdeling mellem - de 2 store idrætsfaciliteter/fyrtårne (kategori 1), der som hidtil får 1600 skoletimer til rådighed, da de har flere store folkeskoler som brugere, - lokale idrætscentre (kategori 2) med en stor kl. skole som hovedbruger, der får stillet skoletimer til rådighed, samt - lokale haller med en skole (kategori 3) tilknyttet, hvor der stilles 600 timer til rådighed, og - lokale haller uden skole (kategori 4) tilknyttet, differentieres der i model 1, 2 og 3 på, hvor mange timer, der købes til det formål. Som det fremgår i tabellen neden for foreslås det i model 1, at der i haller, hvor der ikke er skoler i området (kategori 4), stilles 400 timer til rådighed lokale institutioner. Ligeledes i model 1, at skoletaksten differentieres, således at der betales en forskellig takst for faciliteterne i hhv. kategori 1, 2, 3 og 4, hvilket vil have den effekt, at de mindre faciliteter beskyttes i besparelsesforslaget på bekostning af de større. I model 2 stilles der 300 timer til rådighed for haller i kategori 4 uden en differentieret takst (flatrate). For overblikkets skyld er der nedenfor opstillet en sammenligning af ændringsforslagene i de fem modeller: Model Antal skole/institutionstimer Delvist nedsat Samme Samme (kategori 4) Differentieret takst for foreningstimer Ja Nej Skal besluttes Samme Samme Differentieret takst for Ja Nej Skal Samme Samme skoletimer Bemærkninger besluttes 2-3 haller lukkes Store skal spare 2xhvad små skal Alle sparer samme %- sats Prioritering mellem brugergrupperne er fortsat baseret på, at folkeskoler og ungdomsskolen har førsteret. Derefter kommer godkendte friskoler (jf. Bilag 1). Derefter kommer andre offentlige institutioner rettet mod børn og unge og så andre kommunale institutioner og administrationen. Endelig kan det resterende timetal bookes af friskoler og andre civilsamfundsaktører op til de timegrænser, der fremgår oven for. Som noget nyt foreslås det altså, at hallen, evt. i samarbejde med andre lokale civilsamfundsaktører, også kunne benytte disse timer til at lave idrætslige aktiviteter, der kan medregnes i timerammen og derigennem vise, at der er brug for en hal i lokalområdet. Timerammen øges ikke umiddelbart og det er op til hallerne selv at sørge for at holde sig inden for denne ramme. 4/11

5 Dokumentation for øget basis timeramme Opstår der et lokalt ønske om at øge timerammen for skoler og institutioner, kan der søges om dette på baggrund af hallernes opgørelser af skolers og institutioners realiserede antal timer og altså ikke de forhåndsbookede eller gennemsnitlige timeopgørelser. Haller kan på baggrund af en sådan dokumentation søge om at få forøget timerammen til rådighed for skoler og institutioner. Det kan bl.a. blive nødvendigt set i lyset af den nyligt indførte folkeskolereform og dets krav om øget fysisk aktivitet. Det er altså kun et øget realiseret timeforbrug fra skoler og institutioner, der kan lægge til grund for en ansøgning om udvidelse af timerammen. Foreningstimer ingen eller øget differentiering af tilskuddet Det foreslås i model 1, at støtten til haltimer anvendt af foreninger differentieres på baggrund af, at der er forskel på hallernes situation afhængigt af bl.a. om der er en lokal folkeskole eller ej. Dette tilgodeser de små haller, idet det kommunale tilskud er faldende, jo flere timer der er i hallen. Dette modvirker delvist det fald, som nogle af de mindre haller vil opleve som ændringer i det faste basistilskud, når der sker en tilpasning af antallet af skoletimer tættere på det realiserede forbrug. I model 2 betales samme takst for alle foreningstimer. Uanset model, så forslås det at faciliteterne differentierer deres udlejningspris til de godkendte folkeoplysende foreninger for en fuld hal mellem 70 kr. og 130 kr. pr. time. For en halv hal mellem 35 kr. og 65 kr. I annekset er spændet mellem 40 kr. og 80 kr. pr. time. Formålet med dette er bl.a. at hallerne bedre selv kan styre indtjeningen hos deres største kunde og at de f.eks. kan skabe bedre tilskyndelse til at udnytte ydertimer. Samlet er model 2 altså enklere og mere gennemskuelig end model 1. Forslag til tilpasning af puljer En del af haltilskudsmodellen har hidtil været, at 40 timer var reserveret til at hallen kunne lave nye aktiviteter. På trods af, at der har været en gradvist tiltagende aktivitet i antallet af initiativer med udgangspunkt i de 40 timer, foreslås det at afskaffe denne pulje. Dette sker for at forenkle halmodellen for både haller og administration, samt for at også puljerne bidrager til at opnå det samlede besparelsesmål. Det foreslås desuden, at antallet af puljer reduceres og forenkles, således at det bliver muligt fleksibelt at kunne prioritere mellem forskellige ønsker. Det foreslås derfor, at der fremadrettet bliver en samlet udviklingspulje og en pulje energioptimering: Samlet udviklingspulje - Støtte til etablering af nye aktiviteter - Støtte til etablering af sund kost - Støtte til at etablere og følge op på udviklingsplaner og anden strategisk planlægning - Kompetenceudvikling af ledelse og bestyrelse Samlet størrelse på denne pulje er kr. årligt Energioptimering Fastholdes som hidtil. Størrelse afhænger af, hvor meget der er til rådighed, når øvrige tilskud er prioriteret og udbetalt. 5/11

6 Støtte til halbooking Siden det nuværende halbooking system blev indført i 2008, har det været vurderet, om andre systemer er bedre end det, som kommunen har anskaffet. Det har hidtil ikke været vurderingen, at der har været andre, fuldgode erstatninger. Imidlertid går den teknologiske udvikling inden for dette område stærkt, og der kan på den baggrund være grund til at undersøge alternativer. Det har desuden også været drøftet undervejs i processen, hvor vidt den nuværende IT-løsning for booking af hallerne var den mest hensigtsmæssige. For at imødekomme hallernes ønsker foreslås det, at der igangsættes et arbejde med at kortlægge fordele og ulemper ved det nuværende system samt kortlægge mulige alternativer. Interessenterne på området inviteres til at deltage i denne proces. Processen kan igangsættes i løbet af 2015 og færdiggøres i 2016, således at evt. ændringer kan foretages forventeligt med virkning fra d. 1. august Det foreslås derfor, at der fortsat i 2015 og 2016 gives støtte til det nuværende halbooking-system, således, at haller der bruger systemet støttes som hidtil. Oversigt over ændringer Som det fremgår af nedenstående skema, er der en række forskellige elementer, af den hidtidige halmodel, der fastholdes. Nuværende model Argument for ændring eller ej Ny model (1 eller 2) Støtte til et fast antal skole- og institutionstimer Køb af omklædningsrum til skolebrug Skolernes brug af hallerne Tilskudsordninger til svømmehaller Støtte per foreningstime Pris for at leje lokaler Foreningernes betaling Drift af halbooking Støtte til energirenoveringer Etablering af udviklingsplaner Nødvendigheden af at tilpasse antal købte timer til antal brugte timer, uden at dette fører til, at andre lokale institutioner ikke kan bruge hallen. Ingen ændring Reguleres som hidtil og med det samme årshjul som hidtil Der er store omkostninger forbundet med at drive svømmehal og Plan og Kultur skønner, at det er hensigtsmæssigt at fortsætte den nuværende model. For at hente besparelserne er det nødvendigt at sænke dette. Fastsættes som hidtil i en dialog mellem facilitet og forening. Skal svare til markedsniveau. Større fleksibilitet i prisfastsættelsen har været ønsket af hallerne Der igangsættes proces mhp fremtidig fælles løsning Har haft stor søgning Alle kommunens faciliteter har fået udformet udviklingsplaner og den specifikke efterspørgsel efter dette er derfor faldende. Der differentieres på pris og antal timer, således at der enten købes minimum 300 timer, der stilles til rådighed for lokale institutioner og skoler. Fortsætter uændret Fortsætter uændret. Fortsætter uændret Vælges model 1, differentieres tilskuddet afhængig af størrelse. Vælges model 2 differentieres tilskuddet ikke afhængigt af størrelse. Fortsætter uændret Kommunen accepterer, at faciliteterne differentierer priserne for en fuld hal mellem 70 kr. og 130 kr. For en halv hal mellem 35 kr. og 65 kr. I annekset er spændet mellem 40 kr. og 80 kr. Fastholdes til og med 2016 Fastholdes Afskaffes. Til gengæld er der et stigende behov for opfølgning, hvorfor der laves en ny udviklingspulje. 6/11

7 Støtte til nye aktiviteter Lægges sammen i ny udviklingspulje Afskaffes Målrettet støtte til sund For at det fortsat er en mulighed i små Fortsætter uændret kost faciliteter opretholdes tilskuddet (20 kr. Etablering af sund kost Hallens oplysningspligt til kommunen pr. time) Efter de første tre år, må det formodes, at de der ønsker at indføre sund kost i første bølge, har etableret det. Skal fortsat oplyse om realiseret brug og andre relevante nøgletal. Afskaffes. Kan også søges om i ny udviklingspulje Fortsætter uændret. Udviklingsarbejde igangsættes. Alle nævnte beløb er udgangspunktet for 2016 og pristalsreguleres i de efterfølgende år. Oplysningspligt og offentliggørelse af nøgletal på fmk.dk Det understreges, at hallernes oplysningspligt i forhold til at opgive realiseret forbrug og ikke blot bookede timer fortsat er kernen i haltilskudsmodellen. Stikprøve kontroller har vist store forskelle mellem det bookede og det realiserede. Da det har været ambitionen med haltilskudsmodellen at anskueliggøre, hvilke forskelle på aktivitetsniveauer der findes på tværs af haller med henblik på at facilitere læring, foreslås det at der fremover indhentes flere stikprøver. Desuden foreslås det, at centrale nøgletal offentliggøres medio 2015 for de forudgående tre år og at disse tal fremover årligt publiceres på kommunens hjemmeside. Desuden foreslås det, at der igangsættes et arbejde, der skal ensrette regnskabspraksis i alle de haller, der modtager kommunale tilskud, således at en sammenlignelighed også sikres på de regnskabsmæssige dimensioner. De økonomiske konsekvenser af ændringerne i tilskudsmodellen Nedenstående viser, hvor meget den enkelte hal mister, hvis de forskellige modeller implementeres. Model 4 tager afsæt i et forslag fra hallerne om, at de mindre haller rammes af en besparelse på kroner og de store haller rammes af en besparelse på det dobbelte, dvs kr. Økonomistaben har imidlertid beregnet, at for at opnå besparelsesmålet på nettotilskuddet, er det nødvendigt med en besparelse på hhv kr. til de små haller og kr. til de store haller i Faaborg og Ringe. En anden model foreslået af flere haller er model 5, der består i at alle haller skal spare den samme procentsats. Det vil i praksis sige en besparelse på 25 % af nettotilskuddet viser beregninger fra Økonomistaben. Fælles for disse beregninger er, at de ikke giver tilskyndelse til at fokusere på aktivitetsniveauet i den enkelte hal, hvilket er en hovedhjørnesten i haltilskudsmodellen, hvorfor hele strukturen i denne bør gentænkes, hvis model 4 eller 5 vælges. I model 1 differentieres tilskuddet til skoletimer, således, at der i kategori 1 haller gives 240 kr. pr. time, i kategori 2 og 3 haller gives 285 kr. pr. time, og i kategori 4 haller gives der 325 kr. pr. time. I model 2 gives der samme, faste takst for skoletimer på 290 kr. i timen. I model 1 differentieres tilskuddet til foreningstimer, således at der for de første 500 timer betales 215 kr. i tilskud, for de næste 1000 timer betales 190 kr. i tilskud, mens der for timer over 1500 timer betales 170 kr. i tilskud. I model 2 gives der samme faste takst for foreningstimer på 190 kr. I nedenstående er alene opgjort, hvordan netto tilskuddet til idrætshallen påvirkes dvs. at der ikke er tilskud til afdrag på lån og der heller ikke er udgifter til svømmehaller inkluderet i nedenstående beregninger. 7/11

8 Oversigt over konsekvensberegning i model 1 og 2 Facilitet Model 1 (i kr.) Model 2 (i kr). Allested - Vejle Fritidscenter Broby Fritidscenter Brobyværkhallen Bøgebjerghallen Carl Nielsen Hallen Espe Hallen Forum Faaborg idræt Gislev Hallen Horne Hallen Korinth Hallen Kværndrup Hallen MFC idræt Rolfhallen Ryslinge Hallen Svanninge Hallen Årslevhallen I alt udbetalt Kommunal udgift Som det fremgår af ovenstående, er der forskelle på, hvordan hallerne rammes i de forskellige modeller. I model 1 spænder besparelsen mellem kr. og kr., mens den i model 2 spænder mellem kr. og kr. Model 4 betød som nævnt oven for, at alle haller skulle spare procentuelt lige meget dvs. 25 %. Det vil betyde at den har der skal spare mindst, skal spare kr., mens den hal der skal spare mest, så vil skulle spare kr. Endelig er en tredje mulighed at lukke 2-3 haller. Det vil medføre besparelse mellem 1-1,5 mio. kr. afhængigt af hvilke haller der lukkes. Det resterende beløb op til besparelsesmålet vil da kunne findes ved i mere begrænset omfang at justere på nogle af de håndtag beskrevet i model 1 og 2, såsom fortsat fjernelse af 40 timers puljen og nedsættelser af tilskuddet til forenings- og skoletimer i hallen. Dermed kan besparelsesmålene opnås via alle de forskellige skitserede modeller. Det er imidlertid Plan og Kulturs opfattelse, at der er væsentlige fordele knyttet til fortsat at det er muligt for den enkelte hal at påvirke det fremtidige faste basistilskud, hvorfor det anbefales at vælge model 1, 2 eller 3. Fælles for dem er, at de sender et klart signal om, at det er aktivitet i faciliteten, der honoreres. Vælges model 1, rammes de store faciliteter mere end de små. Vælges model 2, er det den realiserede aktivitet der honoreres ligeligt, hvilket i højere grad end i model 1 forholdsmæssigt rammer de små faciliteter og særligt de små faciliteter uden skoler. Vælges model 3, rammes de haller der lukkes naturligvis hårdt, men giver til gengæld de tilbageværende haller bedre muligheder for at levere en bedre service til borgerne. 8/11

9 Forslag til fordeling af besparelsen fra I 2016 skal der hentes kr. Dette gøres hovedsageligt via: - Kommunens tilskud til forening nedsættes delvist (ca kr.) - Støtte til haltid til nye aktiviteter skæres væk (ca kr.) I 2017 skal der hentes yderligere kr.: - Kommunens tilskud til forening nedsættes yderligere (ca kr.) - Kommunens køb af timer og pris der gives for skoletid justeres (ca kr.) I 2018 skal de sidste kr. hentes: - Kommunens køb af timer og pris der gives for skoletid justeres yderligere ( kr.) Afhængigt af, hvilken model der vælges, kan ovenstående præciseres yderligere. Den foreslåede rækkefølge betyder, at hallerne har mulighed for at indstille sig på de nye tilskudsniveauer. De mindre haller har mulighed for at afsøge mulighederne for ny inddragelse af frivillighed og de større haller kan indstille sig på at overleve med et mindre offentligt tilskud. Det videre forløb Dette notat har dannet baggrund for temadrøftelsen i Kultur- og Fritidsudvalget d. 13. maj På baggrund af udvalgets drøftelse, arbejder Plan og Kultur arbejdet videre med at belyse konsekvenserne af model 1 og model 2, da udvalget ønsker at der arbejdes videre på en fremtidig haltilskudsmodel i spændet mellem model 1 og model 2. Model 3 og lukning af haller ser udvalget ikke som en mulighed på nuværende tidspunkt. Dette notat udsendes til idrætshallernes bestyrelser og ansatte, samt Folkeoplysningsudvalget. Hallerne kan involvere andre relevante lokale foreninger/aktører, hvis det ønskes. Hvis der er yderligere kommentarer til modellerne kan de sendes senest d. 7. juni Disse viderebringes så til Kultur- og Fritidsudvalget og behandles sammen med sagen på deres møde d. 10. juni På baggrund af Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning d. 10. juni, forventes Økonomiudvalget at behandle sagen d. 25. juni, således at Kommunalbestyrelsen kan behandle sagen endeligt d. 11. august. Dette forløb giver hallerne mulighed for at indbygge tilskudsændringerne i de kommende års budgetter. Implementeringsstøtte Der er afsat i 2015 og i 2016 til at gennemføre implementeringshjælp. Det foreslås, at disse prioriteres på følgende måde: - Proces omkring halbooking o Der igangsættes en proces med inddragelse af interessenter, der skal evaluere det nuværende system og holde det op mod alternativer. Der afsættes kr. til proces, genforhandling og evt. støtte til indkøb af nyt system. Kommunen vil sammen med en ekstern samarbejdspartner, igangsætte processen i Processen vil stadig have som formål at finde et fælles system, som kan gøre det nemt og billigt for såvel brugere og foreninger som haller. - Vælges model 1: Nøglesystemer mv o Der afsættes kr. til at understøtte etablering af nøglesystemer og/eller foldevægge med særlig fokus på etablering i de haller, der endnu ikke har sådanne. 9/11

10 - Vælges model 2: Omstilling til ny drift. o De haller, der rammes procentuelt hårdest af besparelsen, får mulighed for at få hjælp til at eksperimentere med nye måder at organisere driften og udviklingen af hallen. Der afsættes kr. til dette. - Ensretning af regnskabspraksis og facilitering af fælles indkøb. o Der afsættes kr. til at afdække andres kommuners erfaringer med at ensrette/udvikle selvejende institutioners regnskaber og forretningsgange, samt udarbejde forslag til, hvordan dette skal gøres i praksis (best practices). Desuden har det været et ønske har de selvejende haller, at der etableres en form for fælles indkøb, der skal nedbringe faciliteternes driftsomkostninger. Der tilknyttes en ekstern konsulent, der i dialog med idrætsfaciliteterne skal afprøve, om der er grundlag for at oprette et frivilligt samarbejde om indkøb mellem faciliteterne. 10/11

11 Bilag 1: Friskoler godkendt i halmodellen Friskole Facilitet 1 Ferritslev Friskole 2 Haastrup Friskole 3 Ryslinge Friskole 4 Nordskovens Friskole 5 Gislev Friskole 6 Trunderup Friskole 7 Nr. Lyndelse Friskole 8 Krarup Friskole 9 Rudme Friskole 10 Nr. Broby Friskole Har egen idrætshal, og ønsker pr ingen ekstra tider 11 Hjemly Friskole Har egen idrætshal, og ønsker pr ingen ekstra tider 12 Ringe Friskole Har egen idrætshal, og ønsker pr ingen ekstra tider 13 Sdr. Nærå Friskole Har egen idrætshal, og ønsker pr ingen ekstra tider 14 Enghaveskolen i Faaborg Har egen idrætshal, og ønsker pr ingen ekstra tider 11/11