Sundhedsprofil 2013 Region Hovedstaden. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsprofil 2013 Region Hovedstaden. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil"

Transkript

1 Sundhedsprofil 3 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 3

2 Sundhedsprofil for region og kommuner 3

3 Titel: Sundhedsprofil for region og kommuner 3 Copyright: Forfattere: 4 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes ISBN Kirstine Magtengaard Robinson Maja Lykke Bodil Helbech Hansen Anne Helms Andreasen Maj Jeppesen Lone Prip Buhelt Cathrine Juel Lau Charlotte Glümer Forsidebillede: Ole Christiansen / Scanpix Udgiver: Region Hovedstaden Center for Sundhed Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Nordre Ringvej 57, bygning 84/85 6 Glostrup Telefon Layout og grafisk produktion: Oberthur Technologies Denmark a/s Publikationen citeres således: Robinson, KM; Lykke, M; Hansen, BH; Andreasen, AH; Jeppesen, M; Buhelt, LP; Lau, CJ; Glümer, C: Sundhedsprofil for region og kommuner 3, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden; 4.

4 Forord Sundhedsprofil Det er med stor glæde, at vi kan præsentere den tredje sundhedsprofil for Region Hovedstaden. De første to sundhedsprofiler har været centrale værktøjer for kommunernes og regionens planlægningsarbejde. Blandt andet har sundhedsprofilerne dokumenteret omfanget af en af regionens helt store udfordringer, den sociale ulighed i sundhed. Sundhedsprofilerne har vist, at uligheden slår igennem både med hensyn til sundhedsadfærd, risikofaktorer og sygdomsmønster. Sundhedsprofilerne har i denne sammenhæng også vist store forskelle på borgernes sundhed på tværs af de 9 kommuner og mellem hospitalsoptageområderne i regionen. Det er vigtig viden for kommunerne såvel som hospitalerne. At denne viden er blevet dokumenteret, har været med til at fastholde fokus på særlige indsatser overfor social ulighed i sundhed i regionen. Sundhedsprofilundersøgelsen er nu blevet udarbejdet tre gange, hvilket giver mulighed for at stille skarpt på udviklingen over tid i forhold til en række sundheds indikatorer på både regionalt og kommunalt niveau. Vi kan i den forbindelse blandt andet se, at andelen af borgere, som ryger i regionen, er støt faldende, samt at flere og flere borgere bakker op om, at rygning forbydes de steder, hvor folk færdes i det offentlige rum. Denne positive udvikling vil få stor betydning for folkesundheden i regionen både i løbet af få år, men også på den lange bane. Sundhedsprofilen viser også, at der er områder, hvor udviklingen ikke går helt så hurtigt, for eksempel i forhold til reduktion af alkoholforbruget og andelen af inaktive og overvægtige borgere. Udfordringen er nu, hvordan vi i de kommende år kan skabe en positiv udvikling også inden for disse områder. Den nye sundhedsprofil er ventet med spænding, og det er mit håb, at den viden der præsenteres vil blive anvendt bedst muligt til gavn for borgernes sundhed. Rigtig god fornøjelse. Sophie Hæstorp Andersen Regionsrådsformand 5

5 Sundhedsprofil Forord ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofilen 3 er den tredje sundhedsprofil for alle kommuner i Region Hovedstaden. Sundhedsprofilen danner grundlag for kommunernes og regionens politik indenfor sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering og spiller en vigtig rolle i regionernes rådgivningsforpligtigelse over for kommunerne. Desuden er de gentagne profiler et unikt redskab til at monitorere udviklingen i sundhedsindikatorer såsom sundhedsadfærd, generelt helbred og byrden af kroniske sygdomme over tid. Med Sundhedsprofil 3, som udgør den tredje måling for mange sundhedsindikatorer, er det for første gang muligt i Region Hovedstaden at følge, hvordan udviklingen har været over en 6-årig periode på kommunalt niveau. I Sundhedsprofilen 3 stilles der desuden skarpt på de rammer, som er med til at forme borgernes sundhedsadfærd. Der fokuseres dels på borgernes sundhedsadfærd på arbejdspladser, uddannelsessteder samt steder, hvor borgerne færdes i lokalsamfundet, dels på borgernes holdninger til forbud disse steder. Tanken er, at disse informationer kan være med til at løfte arbejdet med strukturelle forebyggelsestiltag, som både udgør et stort forebyggelsespotentiale, er et vigtigt element i forebyggelsespakkerne og er en af hovedopgaverne for kommunerne i henhold til sundhedsloven. Vi har igen i 3 valgt at dele sundhedsprofilen i to delrapporter, hvor nærværende rapport tager udgangspunkt i hele regionens voksne befolkning, mens der i anden delrapport stilles skarpt på de kronisk syge borgere i regionen. Sundhedsprofil 3 Kronisk Sygdom (del ) udkommer i sommeren 4 og vil være baseret på oplysninger om sygdom og forbrug i sundhedsvæsenet fra nationale registre, kombineret med spørgeskemaoplysninger om sundhedsadfærd og borgernes selvoplevede helbred. På denne måde udnyttes de unikke muligheder, som vi har i Danmark, i forhold til at inddrage de oplysninger, som hver dag indsamles i sundhedssektoren. Disse oplysninger kan være med til at gøre os klogere på, hvordan vi bedst kan forebygge sygdom og indrette sundhedsvæsenet for borgerne i Region Hovedstaden. Dele af Sundhedsprofilen 3 er ligesom i en del af et nationalt koncept Hvordan har du det? 3, hvor indhold, dataindsamling og databearbejdning er standardiseret. Det gør det muligt at sammenligne oplysninger i denne sundhedsprofil med oplysninger i de øvrige regioners sundhedsprofiler og dermed kan den enkelte kommune sammenligne egne resultater med resultater for kommuner i de øvrige dele af landet. Sundhedsprofilen er udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, der er en del af Center for Sundhed i Region Hovedstaden. Vi vil gerne sige tak for et godt, engageret og fagligt samarbejde med de kommunale og regionale repræsentanter i styregruppen for Region Hovedstadens Sundhedsprofil. Til sidst skal der rettes en stor tak til de mange borgere, som via deres deltagelse i spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 3, har gjort denne undersøgelse mulig. Vi glæder os til at følge anvendelsen af profilen i det kommende arbejde i kommuner og region. God læselyst! Kirstine Magtengaard Robinson Ph.d., Post Doc Projektleder for Sundhedsprofilen Charlotte Glümer Forskningsleder, overlæge 6

6 Sammenfatning Sundhedsprofil Sundhedsprofilen 3 er den tredje rapport, der udgives med detaljeret information om sundhed, sygelighed og sundhedsadfærd i samtlige 9 kommuner i Region Hovedstaden. Formålet med sundhedsprofilen er at give kommuner og region et planlægningsredskab inden for forebyggelsesområdet. Sundhedsprofil for region og kommuner 3 (del ) beskæftiger sig med følgende temaer: Demografi og sociale forhold, sundhedsadfærd, overvægt, generelt helbred, seksuel adfærd og sexsygdomme, sociale relationer, rammer for borgernes sundhed og individorienteret forebyggelse. Sundheds profil 3 Kronisk Sygdom (del ) beskæftiger sig med kroniske sygdomme og udkommer senere i 4. Et gennemgående fokus i sundhedsprofilen er, ligesom i, social ulighed i sundhed på individniveau såvel som på kommuneniveau. Kommunerne er derfor inddelt i fire kommune socialgrupper på baggrund af andelen af borgere, der er i den erhvervsaktive alder og uden for arbejdsmarkedet, andelen af borgere med grundskole- eller gymnasial uddannelse samt gennemsnitligt bruttoindkomstniveau. Disse informationer stammer fra centrale registre. Et andet gennemgående fokus i denne sundhedsprofil er den udvikling, som er sket indenfor borgernes sundhedsadfærd og generelle helbred over den 6-årige periode, som er gået siden den første sundhedsprofil for regionen blev publiceret i 7/8. De forskellige temaer i sundhedsprofilen er belyst ved hjælp af data indsamlet i spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 3. Spørgeskemaerne blev udsendt ultimo januar 3 til en tilfældig stikprøve af alle borgere på 6 år og derover i Region Hovedstaden i alt 95.5 borgere. Sundhedsprofilen beskriver de,4 million borgere på 6 år og derover, der bor i Region Hovedstaden. Ud af de 95.5 borgere, som fik tilsendt spørgeskemaer, udfyldte 43,5 % skemaerne. Sundhedsadfærd Sundhedsadfærd er de handlinger, et menneske udfører for sig selv eller andre, som på kort eller længere sigt påvirker sundheden. Sundhedsadfærd kan således både være adfærd, som har en positiv effekt på sundheden, og adfærd, som har en negativ effekt på sundheden. Rygning: I Region Hovedstaden ryger 5 % af borgerne dagligt, mens 49 % aldrig har røget. Der er en lidt større andel mænd, som ryger dagligt, samt flere blandt de årige. Der ses en social gradient i forhold til rygning. Andelen af borgere, som ryger dagligt, mindskes med stigende uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet. Andelen af borgere, som ryger dagligt, er større blandt enlige og blandt borgere med ikke-vestlig baggrund. Der er sket et fald på 5 procentpoint i andelen af dagligrygere siden. I alt 73 % af dagligrygerne ønsker at stoppe med at ryge og blandt disse ønsker 44 % hjælp til rygestop. I Region Hovedstaden udsættes 7,4 % af ikkerygerne for daglig passiv rygning. Siden er der sket et fald på 3 procentpoint i andelen af ikkerygere, som udsættes for passiv rygning. Faldet ses især blandt de unge. I Region Hovedstaden bliver der røget indendørs i hjemmet hos 6 % af borgere i alderen 5-64 år, som bor sammen med børn. Siden er der sket et fald på 6 procentpoint i forekomsten af rygning i hjem med børn. Alkohol: % af borgerne i Region Hovedstaden har et stor forbrug af alkohol, 4 % har et moderat forbrug, 5 % rusdrikker, og 7 % har tegn på alkoholafhængighed. Storforbrug, rusdrikkeri og tegn på alkoholafhængighed er mest udbredt blandt mænd. For storforbrug, moderat forbrug og rusdrikkeri gælder, at forekomsten er særlig høj blandt de 64 årige. Tegn på alkoholafhængighed er mest udbredt blandt borgere i alderen år. Borgere med en kort uddannelse har højere forekomst af storforbrug, mens der for tegn på alkoholafhængighed er en tendens til, at forekomsten stiger med uddannelseslængden. Der er sket et fald på 3 procentpoint i andelen af borgere med storforbrug af alkohol, mens der ikke er sket ændringer i forhold til tegn på alkoholafhængighed. I alt 3 % af borgerne med en risikabel alkoholadfærd (storforbrug eller tegn på alkoholafhængighed) ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug og 35 % har tidligere nedsat/forsøgt at nedsætte deres forbrug. I Region Hovedstaden har % af borgerne i alderen 5-64 år, som bor sammen med børn, en risikabel alkoholadfærd. Siden er der sket et fald på 3 procentpoint i andelen af borgere, som har en risikabel alkoholadfærd og som bor sammen med børn. Mad: I Region Hovedstaden har 5 % af borgerne sunde madvaner, mens % af borgerne har meget usunde madvaner. Andelen af borgere med meget usunde madvaner er dobbelt så stor blandt mænd og størst blandt den yngste (64 årige) og den ældste (65+ år) del af borgerne. Samtidig ses en social gradient i forhold til mad. Blandt borgere med lavere uddannelsesniveau og borgere uden for arbejdsmarkedet spiser en større andel meget usundt. Flere blandt enlige har meget usunde madvaner, og en større andel af borgere med dansk baggrund har meget usunde madvaner sammenlignet med borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Siden er andelen af borgere med sunde madvaner faldet med 3 procentpoint, mens andelen af borgere med meget usunde madvaner er uændret. Kun 8 % af borgerne med meget usunde madvaner mener selv, at de spiser usundt, samtidig vil 77 % af disse borgere, gerne spise sundere. I Region Hovedstaden spiser 87 % af borgerne ikke seks stykker frugt og grønt dagligt, og 7 % spiser ikke 35 gram fisk om ugen, som anbefalet af Sundhedsstyrelsen. 7 % af borgerne spiser fastfood mindst én gang om ugen, 4 % af borgerne drikker sodavand eller andre sukkerholdige drikke mindst tre gange om ugen og % af borgerne spiser slik eller kager mindst fem gange om ugen. Siden er andelen af borgere, som ikke spiser seks stykker frugt og grønt om dagen steget 7

7 Sundhedsprofil med 3 procentpoint, mens andelen af borgere, der drikker sodavand mere end tre gange om ugen er faldet med 4 procentpoint. Bevægelse: Knap én ud af tre af Region Hovedstadens borgere lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om 3 minutters moderat til hård fysisk aktivitet dagligt, mens lidt mere end halvdelen ikke lever op til anbefalingen om 4 minutters hård fysisk aktivitet om ugen. Der er flere kvinder end mænd, der ikke lever op til Sundheds styrelsens anbefalinger, og andelen stiger med alderen. Der ses en social gradient i forhold til fysisk aktivitet. Andelen af borgere, der er fysisk inaktive, falder med stigende uddannelses niveau og er større blandt borgere uden for arbejdsmarkedet. Andelen af borgere, der ikke lever op til anbefalingerne for fysisk aktivitet, er større blandt enlige og blandt borgere med ikke-vestlig baggrund. Siden er andelen af borgere, der er moderat til hårdt fysisk aktive mindre end 3 minutter om dagen, steget med procentpoint, mens andelen af borgere, der er hårdt fysisk aktive mindre end 4 minutter om ugen, er faldet med 3 procentpoint. I alt 4 % af de borgere, der ikke er fysisk aktive 3 minutter dagligt, vurderer, at de er i mindre god eller dårlig fysisk form og blandt disse vil 8 % gerne være mere fysisk aktive. I Region Hovedstaden har 8 % af borgerne mere end fire timers stillesiddende aktiviteter om dagen i fritiden, mens 47 % har mindst seks timers stillesiddende arbejde om dagen. Siden er andelen af borgere med mindst fire timers stillesiddende fritidsaktiviteter dagligt steget med procentpoint, mens andelen af borgere med mindst seks timers stillesiddende arbejde er steget med 3 procentpoint. Blandt Region Hovedstadens borgere er der %, der hverken cykler eller går til og fra arbejde eller uddannelsessted. Andelen af borgere, der hverken cykler eller går til og fra arbejde, er faldet med procentpoint siden. Euforiserende stoffer: I Region Hovedstaden har 5 % af de unge prøvet at bruge hash, mens 4 % har prøvet andre stoffer end hash. En større andel af mænd end kvinder har prøvet hash og andre euforiserende stoffer. Hash og andre stoffer er mest udbredt blandt unge med dansk eller anden vestlig baggrund. 7,9 % af de 64 årige har taget stoffer inden for den seneste måned, mens,4 % af borgerne over 35 år har taget stoffer inden for den seneste måned. Siden er andelen af unge, der har prøvet hash eller andre stoffer, faldet med 4 procentpoint. Overvægt Overvægt er en vigtig indikator for en borgers risiko for at udvikle kronisk sygdom. Når der skelnes mellem moderat og svær overvægt, er 3 % af borgerne i Region Hovedstaden moderat overvægtige, mens % er svært overvægtige. Sammenlignet med kvinder er andelen af mænd med moderat overvægt større, mens andelen af svært overvægtige er den samme blandt mænd og kvinder. Andelen af borgere med både moderat og svær overvægt stiger med alderen indtil 65 års alderen, hvorefter den falder igen. Svær overvægt falder med stigende uddannelsesniveau, mens tendensen er mindre tydelig for moderat overvægt. Der er ikke væsentlig forskel på andelen af moderat overvægtige blandt borgere i beskæftigelse og borgere i den erhvervsaktive alder, som er uden for arbejdsmarkedet. For svært overvægtige er forekomsten størst blandt borgere uden for arbejdsmarkedet. Siden er der ingen ændringer sket i forekomsten af moderat og svær overvægt. Otte ud af ti moderat overvægtige og ni ud af ti svært overvægtige borgere vurderer, at deres vægt er for høj. Blandt disse borgere vil mere end ni ud af ti borgere gerne tabe sig, mens mere end to ud af tre gerne vil spise sundere eller være mere fysisk aktiv. Generelt helbred Et væsentligt aspekt af borgernes generelle sundhedstilstand er, hvordan den enkelte borger selv oplever og vurderer eget helbred. Selvvurderet helbred: I Region Hovedstaden vurderer 3 % af borgerne, at de har et mindre godt eller dårligt helbred. Andelen af borgere med mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred er lidt større blandt kvinder end mænd, og andelen stiger med alderen. Der ses en social gradient i forhold til selvvurderet helbred. Andelen af borgere, som har et mindre godt eller dårligt helbred, falder med stigende uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet. Andelen af borgere med mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred er større blandt enlige og borgere med ikke-vestlig baggrund. Siden er andelen af borgere med mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred ikke ændret væsentligt. Fysisk og mentalt helbred: Generelt har en større andel af kvinder end mænd dårligt fysisk og mentalt helbred. Andelen af borgere med dårligt fysisk helbred stiger med alderen. Dårligt mentalt helbred er derimod mest udbredt blandt de yngste (64 årige) og de ældste (8+ årige) borgere. Der ses en tydelig social gradient i forhold til både dårligt fysisk og mentalt helbred. Andelen af borgere med dårligt fysisk og mentalt helbred falder med stigende uddannelsesniveau og er størst blandt borgere i den erhvervsaktive alder, som er uden for arbejdsmarkedet. Andelen af borgere med dårligt fysisk og mentalt helbred er næsten dobbelt så stor blandt enlige sammenlignet med samlevende og blandt borgere med ikke-vestlig baggrund sammenlignet med dansk baggrund. Siden er andelen af borgere med dårligt fysisk og mentalt helbred stort set uændret. Stress: Flere kvinder end mænd, og flere blandt de yngste (64 årige) og ældste (8+ årige) har et højt stressniveau. Der ses en tydelig social gradient i forhold til højt stressniveau. Andelen af borgere, som har et højt stressniveau falder med stigende uddannelsesniveau og er størst blandt borgere, som er i den erhvervsaktive alder og uden for arbejdsmarkedet. En større andel af enlige og borgere med ikke-vestlig baggrund har et højt stressniveau. Siden er andelen af borgere, som har et højt stressniveau, ikke ændret væsentligt. Seksuel adfærd og sexsygdomme Ubeskyttet sex er årsag til en række sexsygdomme som livmoderhalskræft, HIV, klamydia, kønsvorter, herpes og gonoré. Ubeskyttet sex kan desuden føre til uønsket graviditet. I Region Hovedstaden brugte % af de unge ikke prævention ved seneste samleje, selvom de ikke ønsker et barn, mens 8

8 Sundhedsprofil 7,7 % af de unge ikke brugte kondom ved seneste samleje, selvom de har skiftende seksualpartnere. Usikker sex i forhold til uønsket graviditet er hyppigst blandt de 54 årige samt unge med ikke-vestlig baggrund, mens usikker sex i forhold til sex sygdomme er hyppigst blandt de 64 årige samt unge med dansk baggrund. I Region Hovedstaden har 5 % af de unge fået konstateret en eller flere seksuelt overførte sygdomme indenfor det seneste år. Klamydia er den mest udbredte sexsygdom og, % af de unge har fået konstateret klamydia inden for det seneste år. Forekomsten af alle sexsygdomme og af klamydia, er størst blandt kvinder, de 64 årige og unge med dansk baggrund. Sociale relationer Sociale relationer har betydning for borgernes helbred, da personer med gode sociale relationer generelt har en lavere sygelighed og dødelighed sammenlignet med personer med svage sociale relationer. I Region Hovedstaden har 6,3 % af borgerne kontakt til venner og familie mindre end én gang om måneden, mens 7,7 % af borgerne har kontakt til familie, som de ikke bor sammen med mindre end én gang om måneden. Flere mænd end kvinder har sjældent kontakt til venner og familie. Andelen af borgere, der sjældent har kontakt til venner, er størst blandt de 8+ årige, mens den for kontakt til familie er størst blandt de 64 årige. Der ses en tydelig social gradient idet andelen af borgere, der ikke har kontakt til venner eller familie, mindskes med stigende uddannelsesniveau og er størst blandt borgere, som er i den erhvervsaktive alder og uden for arbejdsmarkedet. En større andel af enlige og borgere med ikke-vestlig baggrund har sjældent kontakt til venner og familie. I alt 6 % af borgerne er ofte uønsket alene, mens 4,4 % ikke har nogen at tale med, når de har problemer eller brug for støtte. Andelen af borgere med svage sociale relationer er uændret siden. Rammer for borgernes sundhed Borgernes sundhedsadfærd og mulighederne for at leve et henholdsvis sundt eller usundt liv, er i høj grad påvirket af det sted de bor, og de rammer som de daglige omgivelser skaber. Rygning: I Region Hovedstaden ryger 3 % af borgerne på deres arbejde eller uddannelsessted. I alt % af borgerne i den erhvervsaktive alder oplyser, at rygning er helt eller delvist tilladt indendørs på deres arbejdsplads eller uddannelsessted, mens 5 % angiver at rygning er helt forbudt. Seks ud af ti borgere i Region Hovedstaden mener, at rygning bør være helt forbudt på arbejdspladser og videregående uddannelser, mens det for ungdomsuddannelser gælder syv ud af ti. Et stort flertal af borgerne i Region Hovedstaden ønsker rygeforbud i en række andre offentlige rum. Mere end fire ud af fem borgere ønsker, at rygning skal være helt forbudt i idrætsklubber/sportshaller, fritids- og ungdomsklubber, butikscentre, offentlige kontorer og opgange i boligblokke. Syv ud af ti borgere ønsker rygeforbud i restauranter og næsten halvdelen ønsker rygeforbud på værtshuse og caféer og ved busstop/togperroner. Andelen af borgere, som ønsker rygeforbud på arbejdspladser, ungdomsuddannelser og i lokalområdet, er steget siden. Alkohol: I Region Hovedstaden har 3 % af borgerne adgang til alkohol på deres arbejdsplads eller uddannelsessted. I alt 8,5 % af borgerne drikker alkohol på deres arbejdsplads eller uddannelsessted mindst én gang om ugen. Størstedelen af borgerne mener, at alkohol bør være forbudt på arbejdspladser, både i arbejdstiden og i frokostpausen, i fritids- og ungdomsklubber, på hospitaler, i folkeskoler og børnehaver/vuggestuer for forældre til møder, samt til fester i folkeskolen for de ældste klasser. Der er mindre opbakning til alkoholforbud for forældre til fester i folkeskoler, børnehaver og vuggestuer, for elever til fester på ungdomsuddannelser og i udendørs arenaer som udendørs sportsarrangementer og kommunale grønne områder. Det er dog stadig op mod halvdelen af borgerne, der er tilhængere af alkoholforbud i disse arenaer. Opbakningen til alkoholforbud er steget for de fleste arenaer siden. Mad: I Region Hovedstaden har 36 % af borgere i arbejde eller under uddannelse adgang til fastfood på deres arbejdsplads eller uddannelsessted, 7 % har adgang til sodavand, 8 % har adgang til kager/slik, mens 9 % har adgang til frugt eller grøntsager. I alt 3 % af borgerne spiser fastfood på deres arbejdsplads eller uddannelsessted mindst én gang om ugen, mens 7 % drikker sodavand og 6 % spiser slik eller kager. I forbindelse med fritidsaktiviteter i lokalområdet spiser 3 % af borgerne fastfood, 3 % drikker sodavand, 4 % spiser slik eller kager og 44 % spiser frugt og grøntsager. Blandt borgerne i Region Hovedstaden er der større opbakning til forbud mod salg af fastfood sammenlignet med forbud mod salg af sodavand. Opbakningen til forbud mod salg af usunde mad- og drikkevarer er generelt størst på steder, hvor mange børn og unge opholder sig, for eksempel i skoler, fritids- og ungdomsklubber, idrætsklubber/sportshaller og på ungdomsuddannelser. Bevægelse: I Region Hovedstaden mener 94 % af borgerne, at de har let adgang til cykelstier eller gangstier, og 9 % mener, at de har let adgang til grønne områder. Hvad angår idrætsfaciliteter, mener 86 % af borgerne, at de har let adgang til indendørs idrætsfaciliteter og 67 %, at de har let adgang til udendørs idrætsfaciliteter. Der er stor variation mellem kommuner og bydele i andelen af borgere, der mener, at de har let adgang til cykelstier eller gangstier, grønne områder og indendørs eller udendørs idrætsfaciliteter. Ifølge borgerne i Region Hovedstaden, har de sociale og økonomiske faktorer langt større betydning for borgernes fysiske aktivitetsniveau end de fysiske faktorer. Individorienteret forebyggelse Kun 5 % af regionens borgere lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende rygning, alkohol, mad og bevægelse. Individorienteret forebyggelse hos egen læge eller i kommunalt 9

9 Sundhedsprofil regi er én af de måder, hvorpå borgerne kan få hjælp til at ændre adfærd. Rygning: I Region Hovedstaden har 6 % af dagligrygerne inden for det seneste år fået information om muligheden for hjælp til rygestop og 9 % har taget imod tilbud om hjælp. I alt har 4 % af dagligrygerne talt med deres egen læge om rygestop inden for det seneste år. Andelen er stort set uændret siden. Alkohol: I Region Hovedstaden har 3 % af borgerne med en risikabel alkoholadfærd fået information om hjælp til at ændre alkoholvaner og 4 % har taget imod tilbud om hjælp. I alt har % af borgerne med en risikabel alkoholadfærd talt med egen læge om at ændre alkoholadfærd inden for det sidste år. Det er en stigning på procentpoint siden. Mad: I Region Hovedstaden har 5 % af borgerne med meget usunde madvaner fået information om mulighed for hjælp til ændring af madvaner og 5 % har taget imod tilbud om hjælp. I alt har 5 % af borgerne med usunde madvaner talt med egen læge om at ændre madvaner inden for det sidste år. Andelen er stort set uændret siden. Bevægelse: I Region Hovedstaden har 3 % af de fysisk inaktive borgere fået information om mulighed for hjælp til ændring af motionsvaner og 7 % har taget imod tilbud om hjælp. I alt har 3 % af de fysisk inaktive borgere talt med egen læge om at ændre motionsvaner inden for det sidste år. Andelen er stort set uændret siden. Den primære kilde til information om hjælp er egen læge. Generelt har flere borgere, der har fået information om hjælp fra deres egen læge, taget imod hjælp, sammenlignet med borgere, der ikke har fået information om hjælp fra deres egen læge.

10 Indholdsfortegnelse Kapitel : Indledning Formål Baggrund Indhold Opbygning af rapporten Analysefokus Materiale Spørgeskemadata Registerdata Spørgeskemadata fra 7 og Metode Vægtning Præsentation af resultater på regionsniveau Præsentation af resultater på kommuneniveau Medarbejdere Kapitel : Demografi og sociale forhold Demografi Indbyggertal Alder Samlivsstatus Etnisk baggrund Sociale forhold Uddannelse Erhvervstilknytning Bruttoindkomst Kommunesocialgrupper Kapitel 3: Sundhedsadfærd Rygning Dagligrygere Ikkerygere Daglig passiv rygning blandt ikkerygere Rygning i hjem med børn Motivation for at ændre rygevaner Alkohol Borgere, som har et storforbrug eller et moderat forbrug af alkohol Borgere, som har tegn på alkoholafhængighed eller rusdrikker Risikabel alkoholadfærd i hjem med børn Motivation for at ændre alkoholvaner Mad Generelle madvaner Frugt, grøntsager og fisk Fastfood Sodavand og slik/kager Motivation for at ændre madvaner Bevægelse Moderat til hård fysisk aktivitet i fritiden mindre end 3 minutter om dagen Hård fysisk aktivitet i fritiden mindre end 4 minutter om ugen Stillesiddende adfærd i fritiden mere end fire timer om dagen Stillesiddende arbejde mindst seks timer om dagen Transport til og fra arbejde eller uddannelsessted Motivation for at ændre bevægelsesvaner Euforiserende stoffer Udbredelse af hash og andre euforiserende stoffer blandt unge (64 årige) Brug af hash og andre euforiserende stoffer den seneste måned blandt unge (64 årige) Brug af hash og andre euforiserende stoffer den seneste måned blandt voksne (35 år eller derover)

11 Sundhedsprofil Kapitel 4: Overvægt Moderat og svær overvægt Motivation for vægttab Kapitel 5: Generelt helbred Selvvurderet helbred Fysisk og mentalt helbred Stress Kapitel 6: Seksuel adfærd og sexsygdomme Ubeskyttet sex Sexsygdomme Kapitel 7: Sociale relationer Sociale relationer den strukturelle dimension Sociale relationer den funktionelle dimension Sociale relationers betydning for generelt helbred, sundhedsadfærd, motivation og individorienteret forebyggelse Kapitel 8: Rammer for borgernes sundhed Rygning på arbejdspladser og i lokalområdet Rygepolitik på arbejdspladser og uddannelsessteder Rygning på arbejdspladser og uddannelsessteder Holdninger til rygeforbud på arbejdspladser, uddannelsessteder og i lokalområdet Alkohol på arbejdspladser og i lokalområdet Adgang til alkohol på arbejdspladser og uddannelsessteder Alkoholadfærd på arbejdspladser og uddannelsessteder Holdninger til alkoholforbud på arbejdspladser, uddannelsessteder og i lokalområdet Mad på arbejdspladser og i lokalområdet Adgang til sunde og usunde mad- og drikkevarer på arbejdspladser og uddannelsessteder Madvaner på arbejdspladser og uddannelsessteder Madvaner i lokalområdet Holdninger til forbud mod salg af usunde mad- og drikkevarer på arbejdspladser, uddannelsessteder og i lokalområdet Bevægelse i lokalområdet Adgang til steder, hvor borgerne kan være fysisk aktive i lokalområdet Barrierer for bevægelse Bevægelsesvaner i lokalområdet Kapitel 9: Individorienteret forebyggelse Forebyggelse af rygning Individorienterede tilbud fra egen læge Forebyggelse af risikabel alkoholadfærd Individorienterede tilbud fra egen læge Forebyggelse af usunde madvaner Individorienterede tilbud fra egen læge Forebyggelse af fysisk inaktivitet Individorienterede tilbud fra egen læge Referencer Bilag Bilag

12 Kapitel Indledning

13 Kapitel Indledning. Formål Formålet med sundhedsprofilen er at fungere som et planlægningsredskab for både kommuner og region. Sundhedsprofil for region og kommuner 3 bidrager med detaljeret viden om de voksne borgeres sundhed, sygelighed og sundhedsadfærd i regionen som helhed og i de enkelte kommuner, samt hvordan udviklingen har været siden 7 indenfor disse områder. Denne viden er sat i relation til en række demografiske og sociale forhold. Sundhedsprofilen kan anvendes som basis for kommunernes sundhedspolitik eller skabe overblik i forbindelse med regionens overordnede hospitalsplanlægning. Endelig er sundhedsprofilen, som både er kommunal og regional, et unikt redskab som grundlag for sundhedsaftalerne mellem kommunerne, praksissektoren og regionen. Med de gentagne sundhedsprofiler kan udviklingen i borgernes sundhedstilstand følges over tid, og sundhedsprofilen kan dermed anvendes i forbindelse med evaluering af kommunale forebyggelsesindsatser. Arbejdet med sundhedsprofilerne vil derfor bidrage til at bringe evidensen ind i forebyggelsesarbejdet.. Baggrund Sundhedsprofilen for Region Hovedstaden dækker samtlige 9 kommuner i regionen. Denne tredje sundhedsprofil for region og kommuner er en fortsættelse af den kortlægning af borgernes sundhed, sygelighed og sundhedsadfærd, som blev præsenteret i de to foregående sundhedsprofiler i 7/8 og. Yderligere er den en del af et nationalt samarbejde, som har til formål at udarbejde sundhedsprofiler i alle landets fem regioner på samme tid og dermed gøre det muligt at sammenligne borgernes sundhed, sygelighed og sundhedsadfærd på tværs af hele landet. Sundhedsprofilen er således en del af et nationalt koncept, hvor indhold, dataindsamling og databearbejdning er standardiseret. Dette gør det muligt at sammenligne oplysningerne i denne sundhedsprofil med oplysningerne i de øvrige regioners sundhedsprofiler og dermed for den enkelte kommune at sammenligne egne resultater med resultater for kommuner i de øvrige dele af landet. Samtidigt har Region Hovedstadens sundhedsprofil sit eget regionale og lokale præg, som er opstået gennem et tæt samarbejde mellem region og kommuner omkring valg af særlige fokusområder i profilen samt valg af struktur og formidlingsform i rapporten. Der er i denne sundhedsprofil lagt vægt på at bevare kontinuiteten i forhold til de første sundhedsprofiler for Region Hovedstaden. Dermed er det muligt at beskrive udviklingen siden i regionen generelt og i de enkelte kommuner på en række centrale områder. For flere indikatorer er der nu tre målinger og dermed mulighed for at se på udviklingen fra 7 til 3. Denne rapport er den første af to rapporter, som tilsammen udgør Sundhedsprofilen 3. I nærværende rapport fokuseres der på borgernes sundhedsadfærd, generelle helbred, sociale relationer, rammerne for borgernes sundhed og den individorienterede forebyggelse. I rapport nummer to, som publiceres i sommeren 4, er omdrejningspunktet borgere med kronisk sygdom. Den næste sundhedsprofil planlægges udført i 7..3 Indhold.3. Opbygning af rapporten En sundhedsprofil viser ikke alene borgernes aktuelle sundhedstilstand, men afdækker også mulige indsatsområder, som vil kunne forbedre sundheden og mindske sygeligheden på kort og på lang sigt. De seneste års omfattende forskning inden for årsager til kroniske sygdomme har ført til nedenstående overordnede forklaringsmodel. Figuren skal læses fra venstre mod højre. en lang række faktorer påvirker udviklingen af kroniske sygdomme. Hvis der iværksættes en effektiv forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for borgernes adfærd og rammerne omkring borgernes liv, vil der på sigt kunne ses en forbedring i helbredsfaktorer og biologiske mål samt en reduktion i andelen af borgere, der udvikler kronisk sygdom. Figuren viser sammenhængen mellem individuelle og sociale faktorer, levekår, sundhedsadfærd, helbredsfaktorer, biologiske mål og kroniske sygdomme og peger derigennem på, hvordan 4

14 Indledning Figur. Årsagsmodel til udvikling af kronisk sygdom Grundlæggende faktorer Gener Køn Alder Personlighed Opvækst Sociale faktorer Civilstand uddannelse Erhverv Indtægt Social Klasse Boligforhold Rygning Alkohol Kost Fysisk aktivitet Biologiske mål Vægt (BMI) Bloktryk Kolesterol Sundhedsadfærd Helbredsfaktorer Kroniske sygdomme Levevilkår Ydre miljø Arbejdsmiljø Socialt netværk/fritidsaktiviteter Selvvurderet helbred Trivsel Fysisk form Symptomer Stress Sundhedsprofilen 3 består af to rapporter: Sundhedsprofil for region og kommuner 3 (del ) er en deskriptiv rapport, hvori forskellige elementer fra årsagsmodellen beskrives. Heriblandt sociale faktorer, sundhedsadfærd, overvægt, generelt helbred, sociale relationer, rammer for borgernes sundhed og individorienteret forebyggelse blandt alle regionens borgere på 6 år og derover. Sundhedsprofil 3 Kronisk Sygdom (del ) er en deskriptiv rapport, som beskriver forekomsten af kroniske sygdomme, sundhedsadfærd, generelt helbred samt motivation til adfærdsændring blandt borgere med kronisk sygdom, og forbrug af- og omkostninger ved sundhedsydelser. Anden delrapport bliver publiceret i sommeren Analysefokus Der er i sundhedsprofilen lagt vægt på at belyse forebyggelsespotentialet i såvel kommuner som region. Det betyder, at fokus i de enkelte kapitler primært vil være på de borgere, som har størst behov for forebyggelsesindsatser, eksempelvis borgere med en risikabel sundhedsadfærd. Det er dog ikke et udtryk for, at det ikke er væsentligt at fokusere på borgere uden sundhedsproblemer eller uden risikabel sundhedsadfærd. Disse borgere skal fastholdes i deres sunde adfærd for at forhindre udviklingen af kroniske sygdomme i fremtiden. Da disse borgere ofte er ressourcestærke, kan de være med til at fremme den fælles indsats i forhold til at højne sundheden generelt, hvilket er en vigtig del af forebyggelsesarbejdet. Det er dog ikke fokus i denne rapport. Da sundhedsprofilen for Region Hovedstaden både skal anvendes af regionens 9 kommuner og af regionen, er hovedparten af resultaterne i rapporten opgjort på både kommune- og regionsniveau. Et gennemgående træk i sundhedsprofilen er fokus på den sociale ulighed i sundhed både på individniveau, men også på tværs af kommunerne i Region Hovedstaden. Kommunerne er derfor inddelt i fire kommunesocialgrupper på baggrund af andel borgere, der er i den erhvervsaktive alder og uden for arbejdsmarkedet, andel borgere med grundskole- eller gymnasial uddannelse samt gennemsnitlig bruttoindkomst. For nærmere beskrivelse af kommunesocialgrupper, se afsnit.3. Et andet gennemgående træk er beskrivelsen af udviklingen siden, og hvor det er muligt siden 7, i regionen generelt og i de enkelte kommuner og bydele. Der vil dog være områder, hvor det ikke er muligt at se på udvikling, da der er ændret på spørgsmålsformuleringerne siden. Udvikling siden opgøres for alle borgere over 6 år, mens der kun vises udvikling siden 7 for borgere i alderen 5-79 år, da sundhedsprofilen i 7 kun omfattede borgere i denne aldersgruppe. Sundhedsprofilen 3 er anderledes end profilen fra på en række områder. I udkom en selvstændig rapport om forebyggelse. I 3 indgår i stedet to kapitler relateret til forebyggelse og sundhedsfremme i rapport (kapitel 8 og 9). I kapitel 8 fokuseres på sunde rammer i borgernes lokalmiljø, og i kapitel 9 på individorienteret forebyggelse. Herudover indgår et kapitel om borgernes sociale relationer og relationernes betydning for generelt helbred, sundhedsadfærd, motivation til adfærdsændring og individorienteret forebyggelse (kapitel 7). 5

15 Kapitel.4 Materiale De forskellige temaer i sundhedsprofilen er belyst med udgangspunkt i data fra spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 3 samt data fra centrale registre. Til at belyse udvikling over tid er der tillige anvendt data fra spørgeskemaundersøgelserne Hvordan har du det? fra 7 og som dannede grundlag for de to tidligere sundhedsprofiler i Region Hovedstaden..4. Spørgeskemadata Der er mange oplysninger at hente i centrale registre, men ikke alle. For at få information om borgernes sundhedsadfærd, holdninger og livskvalitet, må man spørge borgerne selv. Denne rapport er hovedsageligt baseret på data fra spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 3. Spørgeskemaundersøgelsen er udarbejdet i overensstemmelse med et nationalt koncept, som er fastlagt af det nationale koordinerende udvalg for sundhedsprofilen. Det nationale koncept indeholder en kerne af 54 fælles spørgsmål, som anvendes i spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 3 i alle fem regioner. Det nationale koncept rummer aftaler om stikprøvestørrelser på minimum. personer pr. kommune, en fælles udsendelsesprocedure, der som minimum indebærer én ordinær udsendelse, et påmindelsespostkort, og mindst én rykkerskrivelse samt en fælles dato for den ordinære udsendelse. Desuden er der udarbejdet fælles regler for automatisk fejlretning og manuel verificering af disse spørgsmål, samt fælles vægtning for nonrespons som beskrevet i.5.. Endelig er det nationalt besluttet, at de regionale sundhedsprofiler fra og frem skal beskrive borgere på 6 år og derover. Dette er en udvidelse siden 7, hvor spørgeskemaundersøgelsen og sundhedsprofilen for Region Hovedstaden koncentrerede sig om borgere i alderen 5-79 år. I Region Hovedstaden er der udsendt to forskellige versioner af spørgeskemaet Hvordan har du det? 3 : Ét til borgere i alderen 64 år og ét til borgere på 35 år og derover. Hovedparten af spørgsmålene er ens i de to skemaer, men enkelte emner indgår kun i ét af skemaerne. Spørgeskemaerne er sendt til en tilfældig stikprøve af borgere på 6 år eller derover, som var bosiddende i Region Hovedstaden. januar 3. Der er udsendt.45 spørgeskemaer til hver kommune og til hver af de bydele i s Kommune. Til Kommune er der sendt 4.5 skemaer. Stikprøvestørrelsen er øget i forhold til det nationale minimum på. pr. kommune for at sikre, at der for hver kommune stadig er et rimeligt antal besvarede skemaer. Der er stor forskel på deltagelsesprocenten i de enkelte kommuner og bydele (tabel.). I Kommune valgte 5,6 % af borgerne at besvare spørgeskemaet, mens den tilsvarende andel i bydelen Bispebjerg i s Kommune kun var 34,7 %. I alle kommuner er der flere kvinder end mænd, som har svaret. Andelen, som har svaret, stiger desuden med alderen indtil 75-års alderen, hvorefter andelen falder. En mindre andel af borgere med anden etnisk baggrund end dansk har svaret på spørgeskemaet sammenlignet med borgere med dansk baggrund. Denne forskel kan blandt andet skyldes vanskeligheder med at forstå det danske sprog, idet spørgeskemaet blev udsendt på dansk. Der er en social gradient i andelen, der svarer på spørgeskemaet. Deltagelsesprocenten stiger med stigende bruttoindkomst. Ligeledes er der en højere deltagelsesprocent blandt de, der har en lang videregående uddannelse, sammenlignet med de, der har en grundskole- eller gymnasial uddannelse. Med hensyn til erhvervstilknytning er andelen af besvarelser blandt beskæftigede borgere større end blandt borgere uden for arbejdsmarkedet. Deltagelsesprocenten er højere blandt borgere, der bor sammen med andre, end blandt borgere, der bor alene. Hvem svarer hyppigst på spørgeskemaet? Kvinder Borgere i alderen år Borgere med høj indkomst Borgere med en videregående uddannelse Borgere i beskæftigelse Borgere, der bor sammen med andre Borgere med dansk baggrund I alt er der udsendt spørgeskemaer til 95.5 borgere i hele regionen, og blandt disse valgte 43,5 % (N=4.356) at returnere et udfyldt skema. Det var muligt at besvare spørgeskemaet i papirform eller elektronisk via internettet. I alt 3,4 % af de borgere, som deltog i undersøgelsen, valgte at benytte internettet. 6

16 Indledning Figur. Borgere, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 3 35% - 39% 4% - 43% 44% - 46% 47% - 53% Hospitaler Optageområde Planlægningsområde Vallensbæk Hvidovre Glostrup Brønshøj-Husum Vanløse Bispebjerg Østerbro Nørrebro Indre By Amager Øst Vesterbro/Kgs. Enghave Valby Amager Vest Ophavsrettigheder: Kort & Matrikelstyrelsen, FCFS 7

17 Kapitel Tabel. Borgere, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 3 % Personer Region Hovedstaden 43,5 Glostrup Hvidovre Kbh Amager Vest Kbh Amager Øst Kbh Bispebjerg Kbh Brønshøj-Husum Kbh Indre By Kbh Nørrebro Kbh Valby Kbh Vanløse Kbh Vesterbro/Kongens Enghave Kbh Østerbro Vallensbæk 4,3 5,6 47,6 49,3 4, 47, 49,8 45, 4,7 46,3 5,7 46,5 46, 45,3 45,9 4,4 4,7 44,9 5,8 4,5 44,3 47, 36,5 38,8 37, 34,7 36,7 39, 36,7 35,3 4,8 36,4 4,5 37,8 46,7 45,6 44,4 4,5 49, % 8

18 .4. Registerdata Indledning Oplysninger fra spørgeskemaundersøgelsen er suppleret med oplysninger fra nationale registre i forhold til køn, alder, uddannelse, erhvervstilknytning, samlivsstatus, etnisk baggrund og indkomst..4.3 Spørgeskemadata fra 7 og Til at beskrive udvikling over tid er der anvendt spørgeskemadata fra spørgeskemaundersøgelserne Hvordan har du det? fra 7 og. Begge undersøgelser blev gennemført i de 9 kommuner i Region Hovedstaden. I 7 blev der udsendt spørgeskemaer til en tilfældig stikprøve af borgere i alderen 5-79 år. Der blev udsendt spørgeskemaer til cirka.8 borgere i hver kommune og i hver af de bydele i s Kommune. I Kommune blev der udsendt spørgeskemaer til 3. borgere. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i,,, og Vallensbæk kommuner i løbet af sommeren og efteråret 6. I de øvrige kommuner i regionen blev undersøgelsen gennemført i september 7. I alt blev der udsendt spørgeskemaer til 69.8 borgere i hele regionen og 5,3 % valgte at returnere et udfyldt skema. I inkluderede undersøgelsen borgere på 6 år eller derover. Derfor blev stikprøvestørrelsen øget, så der blev sendt spørgeskemaer til.45 borgere i hver kommune og i hver af de bydele i s Kommune. I Kommune blev der udsendt spørgeskemaer til 4.5 borgere. Undersøgelsen blev gennemført fra februar til april. Ligesom i 7 undersøgelsen valgte 5,3 % at returnere et udfyldt skema..5 Metode.5. Vægtning Indbyggertallet i de 9 kommuner i Region Hovedstaden varierer meget. Da der med få undtagelser er valgt samme stikprøvestørrelse for alle kommuner, vil den samlede stikprøve ikke nødvendigvis være repræsentativ for befolkningen i hele Region Hovedstaden. Det er der taget højde for i analyserne ved at vægte i forhold til indbyggertallet i de enkelte kommuner. I analyserne er der endvidere vægtet i forhold til manglende besvarelse (vægtning for non-response). Det betyder, at besvarelsen fra den enkelte person er givet en værdi en såkaldt vægt - i forhold til, hvor sandsynligt det er at få en besvarelse fra en person med samme køn, alder, uddannelse, indkomst, erhvervstilknytning, samlivsstatus, etnisk baggrund, antal lægebesøg, indlæggelse på sygehus, ejer/lejerforhold samt forskerbeskyttelse. Vægtene for den samlede stikprøve i landets fem regioner er udarbejdet af Danmarks Statistik på baggrund af ovennævnte oplysninger fra centrale registre. Hver persons besvarelse kommer på denne måde til at repræsentere besvarelser fra et varierende antal personer. Hvis besvarelsen for eksempel er % blandt unge mænd af anden etnisk baggrund end dansk, vil hver besvarelse fra en ung mand med anden etnisk baggrund end dansk således repræsentere fem personer i sundhedsprofilen. Hvis besvarelsen derimod er 5 % i en gruppe midaldrende etnisk danske kvinder, vil hver besvarelse repræsentere to personer - og hvis besvarelsen er %, vil hver besvarelse repræsentere én person. Resultaterne bliver således repræsentative for hele stikprøven og dermed også for befolkningen i de enkelte kommuner, på trods af den varierende deltagelsesprocent på tværs af forskellige kommuner og befolkningsgrupper..5. Præsentation af resultater på regionsniveau I sundhedsprofilen præsenteres forekomsten af forskellige typer af sundhedsadfærd, sundhed og sygelighed i Region Hovedstaden. Som vist i figur. er der en række demografiske og sociale forhold, som har betydning for sundhedsadfærd samt udvikling af kroniske sygdomme. Derfor opgøres fordelingen af de fleste forhold i sundhedsprofilen på køn, alder, uddannelsesniveau, erhvervstilknytning, samlivsstatus samt etnisk baggrund. På denne måde illustreres det, hvilke befolkningsgrupper der har det største forebyggelsespotentiale. Herudover vises, om der er sket ændringer i fordelingerne siden. Ændringerne vises som ændring i procentpoint. Disse fordelinger vises i såkaldte regionstabeller som eksemplet i tabel.. 9

19 Kapitel Tabel. Læsevejledning for regionstabeller. Eksempel: Borgere, som ryger dagligt (tabel 3. i rapporten) Tallet angiver, at % af borgerne på år ryger dagligt Visuel præsentation af de % dagligrygere blandt de årige Tallet angiver, at 46. personer på år ryger dagligt Et negativt tal betyder et fald i forekomsten af dagligrygere siden. Et positivt tal betyder en stigning Ændring % Personer siden Region Hovedstaden Køn Mand Kvinde Alder 64 år 54 år 354 år år år år 8+ år Uddannelse Under uddannelse Grundskole og gymnasial Erhvervsfaglig Kort og mellemlang videreg Lang videregående 5. Erhvervstilknytning I beskæftigelse Arbejdsløs Langtidssyg, reval., orlov m.m. Førtidspensionist Pensionist Samlivsstatus (5+ årige) Enlig Samlevende Etnisk baggrund Danmark Andre vestlige lande Ikke-vestlige lande %

20 Indledning.5.3 Præsentation af resultater på kommuneniveau I sundhedsprofilen præsenteres resultater opgjort på kommuneniveau for langt de fleste indikatorer. Det gøres dels ved hjælp af et regionskort og dels ved hjælp af en såkaldt kommunetabel, som indeholder alle kommuner i regionen. For de indikatorer, hvor der er tal for både 7, og 3 beskrives udviklingen på et kommunetidskort. På regionskortet er kommuner og bydele inddelt i fire lige store grupper på baggrund af forekomsten af den indikator, som beskrives, eksempelvis borgere som ryger dagligt (figur.3). Hver kategori er tildelt en farve, så den fjerdedel af kommuner og bydele, hvor forekomsten er størst, har den mørkeste nuance, mens den fjerdedel af kommuner og bydele, hvor forekomsten er mindst, har den lyseste nuance. Af figur.3 nedenfor ses det, at andelen af dagligrygere er 8 % i de kommuner og bydele, som har den mørkeste blå nuance. I kommuner og bydele med den lyseste blå nuance er andelen af dagligrygere 9 %. På kortet er derudover indtegnet hospitaler, medicinske optageområder for hospitalerne samt de fire hospitalsplanlægningsområder. Figur.3 Eksempel på regionskort, der illustrerer fordelingen af borgere i de enkelte kommuner og bydele, som ryger dagligt (figur 3. i rapporten) 9% - % 3% - 5% 6% - 7% 8% - % Hospitaler Optageområde Planlægningsområde Høje Taastrup Vallensbæk Hvidovre Glostrup Brønshøj-Husum Vanløse Bispebjerg Østerbro Nørrebro Indre By Amager Øst Vesterbro/Kgs. Enghave Valby Amager Vest Ophavsrettigheder: Kort & Matrikelstyrelsen, FCFS Kommunetabellerne indeholder en mere detaljeret præsentation af resultaterne opgjort på kommuneniveau, som vist i tabel.3. Ændringer siden vises som ændring i procentpoint.

Region Hovedstaden. Sundhedsprofil Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil. for region og kommuner Region Hovedstaden

Region Hovedstaden. Sundhedsprofil Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil. for region og kommuner Region Hovedstaden Sundhedsprofil 3 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 3 Region Hovedstaden Sundhedsprofil for region og kommuner 3 Titel: Sundhedsprofil

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 13 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 13 sammenfatning Sammenfatning 1 Titel: Copyright: Forfattere:

Læs mere

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 13 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 13 sammenfatning Sammenfatning 1 Titel: Copyright: Forfattere:

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed

Sundhedsprofil 2013. Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Lanceringskonference 19. marts 2014

Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Lanceringskonference 19. marts 2014 Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Lanceringskonference 19. marts 2014 Baggrund, metode, demografi og sociale forhold Videnskabelig medarbejder Maja Lykke Sundhedsprofil for region og kommuner

Læs mere

Region Hovedstaden. Sundhedsprofil 2010. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil. for region og kommuner 2010. Region Hovedstaden

Region Hovedstaden. Sundhedsprofil 2010. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil. for region og kommuner 2010. Region Hovedstaden Sundhedsprofil 2010 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Region Hovedstaden Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Titel Sundhedsprofil

Læs mere

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Resultater fra Sundhedsprofilen Den 5. marts offentliggøres den nationale sundhedsprofil og den 6. marts en profil for

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Sundhedsadfærd... 4 2.1 Rygning... 4 2.2 Risikabel alkoholadfærd... 9 2.3 Mad... 11 2.4 Bevægelse... 13 2.5

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sammenfatning Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning Region Hovedstaden 1 Sundhedsprofil 2013

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for Frederiksberg Kommune Titel: Sundhedsprofil for Frederiksberg Kommune Copyright: Forfattere: Forsidebillede: Udgiver:

Læs mere

Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord

Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Samordningsudvalgsmøde Hillerød 20. februar 2009 Helle Hilding-Nørkjær, projektleder, cand.polyt.,

Læs mere

Indledning Principper for forebyggelse Sund livsstil Forebyggelsespotentiale Rygning Alkohol Kost Bevægelse Kronisk sygdom Anbefalinger til

Indledning Principper for forebyggelse Sund livsstil Forebyggelsespotentiale Rygning Alkohol Kost Bevægelse Kronisk sygdom Anbefalinger til Indledning Principper for forebyggelse Sund livsstil Forebyggelsespotentiale Rygning Alkohol Kost Bevægelse Kronisk sygdom Anbefalinger til kommunerne Rygning Alkohol Kost Bevægelse Prismekanismer Tilbud

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Lars Iversen Sundhedsudvalgsformand Hørsholm kommune Charlotte Glümer, Forskningsleder, Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Titel: Copyright: Forfattere: Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Ulighed i sundhed i Region Hovedstaden

Ulighed i sundhed i Region Hovedstaden Ulighed i sundhed 11 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Ulighed i sundhed i Region Hovedstaden - en temarapport Forskningscenter for Forbyggelse og Sundhed Region Hovedstaden

Læs mere

3.5 Planlægningsområde Byen

3.5 Planlægningsområde Byen 3.5 Planlægningsområde Byen I planlægningsområde Byen indgår Frederiksberg Kommune og de københavnske bydele Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt hospitalerne Bispebjerg

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer

Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer Forbrug af sundhedsydelser hvor er de store udfordringer i forhold til kroniske sygdomme? Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maja Lykke Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen,

Læs mere

3.6 Planlægningsområde Syd

3.6 Planlægningsområde Syd 3.6 Planlægningsområde Syd I planlægningsområde Syd indgår kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk, de københavnske bydele Amager Vest, Amager

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Fysisk aktivitet. workshop 4

Sundhedsprofil 2010. Fysisk aktivitet. workshop 4 Sundhedsprofil 2010 workshop 4 Hvad kan vi bruge sundhedsprofilen til? Workshop 4 Program: Velkommen / v. (ca. 2 min) Et eksempel på arbejde med fremme af fysisk aktivitet /v. Fritids- og Kulturchef Jan

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Sundhedspr Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed ofi l Region Ho veds taden

Sundhedspr Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed ofi l Region Ho veds taden Sundhedsprofil 2010 Forebyggelse Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 2010 Forebyggelse Region Hovedstaden Sundhedsprofil 2010 Forebyggelse Titel Copyright: Forfattere:

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Titel: Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner -»Hvordan har du det?« forfattere: Inger Helt Poulsen, Rikke Engell, Britta Ortiz

Titel: Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner -»Hvordan har du det?« forfattere: Inger Helt Poulsen, Rikke Engell, Britta Ortiz SundhedSprofil 2013 Titel: Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner -»Hvordan har du det?«forfattere: Inger Helt Poulsen, Rikke Engell, Britta Ortiz Øvrige bidragsydere: Ane Kirstine Viller Hansen,

Læs mere

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Sammenfatning. Helbred og trivsel Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10 Indhold PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2 Søvn... 2 Selvvurderet helbred...6 Stress... 10 Højt stressniveau... 10 Generet af psykiske symptomer... 14 Meget generet af psykiske symptomer... 14

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn 9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Hvordan har du det? Én undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Hørsholm Kommune

Hvordan har du det? Én undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Hørsholm Kommune Hvordan har du det? Én undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Hørsholm Kommune 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden December 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Hvordan bruges resultaterne i Sundhedsprofilen?

Hvordan bruges resultaterne i Sundhedsprofilen? Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Hvordan bruges resultaterne i Sundhedsprofilen? Når systemet spænder ben Agenda Roskilde Kongres- og Idrætscenter 7. marts Torben Jørgensen

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 21 voksne Center for Folkesundhed hvordan har du det? 21 voksne Udarbejdet af: Finn Breinholt Larsen Pia Vedel Ankersen Stine Poulsen Dorte Søe Stinne Møller Christensen Center for

Læs mere