Sundhedsprofil 2013 Region Hovedstaden. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsprofil 2013 Region Hovedstaden. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil"

Transkript

1 Sundhedsprofil 3 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 3

2 Sundhedsprofil for region og kommuner 3

3 Titel: Sundhedsprofil for region og kommuner 3 Copyright: Forfattere: 4 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes ISBN Kirstine Magtengaard Robinson Maja Lykke Bodil Helbech Hansen Anne Helms Andreasen Maj Jeppesen Lone Prip Buhelt Cathrine Juel Lau Charlotte Glümer Forsidebillede: Ole Christiansen / Scanpix Udgiver: Region Hovedstaden Center for Sundhed Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Nordre Ringvej 57, bygning 84/85 6 Glostrup Telefon Layout og grafisk produktion: Oberthur Technologies Denmark a/s Publikationen citeres således: Robinson, KM; Lykke, M; Hansen, BH; Andreasen, AH; Jeppesen, M; Buhelt, LP; Lau, CJ; Glümer, C: Sundhedsprofil for region og kommuner 3, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden; 4.

4 Forord Sundhedsprofil Det er med stor glæde, at vi kan præsentere den tredje sundhedsprofil for Region Hovedstaden. De første to sundhedsprofiler har været centrale værktøjer for kommunernes og regionens planlægningsarbejde. Blandt andet har sundhedsprofilerne dokumenteret omfanget af en af regionens helt store udfordringer, den sociale ulighed i sundhed. Sundhedsprofilerne har vist, at uligheden slår igennem både med hensyn til sundhedsadfærd, risikofaktorer og sygdomsmønster. Sundhedsprofilerne har i denne sammenhæng også vist store forskelle på borgernes sundhed på tværs af de 9 kommuner og mellem hospitalsoptageområderne i regionen. Det er vigtig viden for kommunerne såvel som hospitalerne. At denne viden er blevet dokumenteret, har været med til at fastholde fokus på særlige indsatser overfor social ulighed i sundhed i regionen. Sundhedsprofilundersøgelsen er nu blevet udarbejdet tre gange, hvilket giver mulighed for at stille skarpt på udviklingen over tid i forhold til en række sundheds indikatorer på både regionalt og kommunalt niveau. Vi kan i den forbindelse blandt andet se, at andelen af borgere, som ryger i regionen, er støt faldende, samt at flere og flere borgere bakker op om, at rygning forbydes de steder, hvor folk færdes i det offentlige rum. Denne positive udvikling vil få stor betydning for folkesundheden i regionen både i løbet af få år, men også på den lange bane. Sundhedsprofilen viser også, at der er områder, hvor udviklingen ikke går helt så hurtigt, for eksempel i forhold til reduktion af alkoholforbruget og andelen af inaktive og overvægtige borgere. Udfordringen er nu, hvordan vi i de kommende år kan skabe en positiv udvikling også inden for disse områder. Den nye sundhedsprofil er ventet med spænding, og det er mit håb, at den viden der præsenteres vil blive anvendt bedst muligt til gavn for borgernes sundhed. Rigtig god fornøjelse. Sophie Hæstorp Andersen Regionsrådsformand 5

5 Sundhedsprofil Forord ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofilen 3 er den tredje sundhedsprofil for alle kommuner i Region Hovedstaden. Sundhedsprofilen danner grundlag for kommunernes og regionens politik indenfor sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering og spiller en vigtig rolle i regionernes rådgivningsforpligtigelse over for kommunerne. Desuden er de gentagne profiler et unikt redskab til at monitorere udviklingen i sundhedsindikatorer såsom sundhedsadfærd, generelt helbred og byrden af kroniske sygdomme over tid. Med Sundhedsprofil 3, som udgør den tredje måling for mange sundhedsindikatorer, er det for første gang muligt i Region Hovedstaden at følge, hvordan udviklingen har været over en 6-årig periode på kommunalt niveau. I Sundhedsprofilen 3 stilles der desuden skarpt på de rammer, som er med til at forme borgernes sundhedsadfærd. Der fokuseres dels på borgernes sundhedsadfærd på arbejdspladser, uddannelsessteder samt steder, hvor borgerne færdes i lokalsamfundet, dels på borgernes holdninger til forbud disse steder. Tanken er, at disse informationer kan være med til at løfte arbejdet med strukturelle forebyggelsestiltag, som både udgør et stort forebyggelsespotentiale, er et vigtigt element i forebyggelsespakkerne og er en af hovedopgaverne for kommunerne i henhold til sundhedsloven. Vi har igen i 3 valgt at dele sundhedsprofilen i to delrapporter, hvor nærværende rapport tager udgangspunkt i hele regionens voksne befolkning, mens der i anden delrapport stilles skarpt på de kronisk syge borgere i regionen. Sundhedsprofil 3 Kronisk Sygdom (del ) udkommer i sommeren 4 og vil være baseret på oplysninger om sygdom og forbrug i sundhedsvæsenet fra nationale registre, kombineret med spørgeskemaoplysninger om sundhedsadfærd og borgernes selvoplevede helbred. På denne måde udnyttes de unikke muligheder, som vi har i Danmark, i forhold til at inddrage de oplysninger, som hver dag indsamles i sundhedssektoren. Disse oplysninger kan være med til at gøre os klogere på, hvordan vi bedst kan forebygge sygdom og indrette sundhedsvæsenet for borgerne i Region Hovedstaden. Dele af Sundhedsprofilen 3 er ligesom i en del af et nationalt koncept Hvordan har du det? 3, hvor indhold, dataindsamling og databearbejdning er standardiseret. Det gør det muligt at sammenligne oplysninger i denne sundhedsprofil med oplysninger i de øvrige regioners sundhedsprofiler og dermed kan den enkelte kommune sammenligne egne resultater med resultater for kommuner i de øvrige dele af landet. Sundhedsprofilen er udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, der er en del af Center for Sundhed i Region Hovedstaden. Vi vil gerne sige tak for et godt, engageret og fagligt samarbejde med de kommunale og regionale repræsentanter i styregruppen for Region Hovedstadens Sundhedsprofil. Til sidst skal der rettes en stor tak til de mange borgere, som via deres deltagelse i spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 3, har gjort denne undersøgelse mulig. Vi glæder os til at følge anvendelsen af profilen i det kommende arbejde i kommuner og region. God læselyst! Kirstine Magtengaard Robinson Ph.d., Post Doc Projektleder for Sundhedsprofilen Charlotte Glümer Forskningsleder, overlæge 6

6 Sammenfatning Sundhedsprofil Sundhedsprofilen 3 er den tredje rapport, der udgives med detaljeret information om sundhed, sygelighed og sundhedsadfærd i samtlige 9 kommuner i Region Hovedstaden. Formålet med sundhedsprofilen er at give kommuner og region et planlægningsredskab inden for forebyggelsesområdet. Sundhedsprofil for region og kommuner 3 (del ) beskæftiger sig med følgende temaer: Demografi og sociale forhold, sundhedsadfærd, overvægt, generelt helbred, seksuel adfærd og sexsygdomme, sociale relationer, rammer for borgernes sundhed og individorienteret forebyggelse. Sundheds profil 3 Kronisk Sygdom (del ) beskæftiger sig med kroniske sygdomme og udkommer senere i 4. Et gennemgående fokus i sundhedsprofilen er, ligesom i, social ulighed i sundhed på individniveau såvel som på kommuneniveau. Kommunerne er derfor inddelt i fire kommune socialgrupper på baggrund af andelen af borgere, der er i den erhvervsaktive alder og uden for arbejdsmarkedet, andelen af borgere med grundskole- eller gymnasial uddannelse samt gennemsnitligt bruttoindkomstniveau. Disse informationer stammer fra centrale registre. Et andet gennemgående fokus i denne sundhedsprofil er den udvikling, som er sket indenfor borgernes sundhedsadfærd og generelle helbred over den 6-årige periode, som er gået siden den første sundhedsprofil for regionen blev publiceret i 7/8. De forskellige temaer i sundhedsprofilen er belyst ved hjælp af data indsamlet i spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 3. Spørgeskemaerne blev udsendt ultimo januar 3 til en tilfældig stikprøve af alle borgere på 6 år og derover i Region Hovedstaden i alt 95.5 borgere. Sundhedsprofilen beskriver de,4 million borgere på 6 år og derover, der bor i Region Hovedstaden. Ud af de 95.5 borgere, som fik tilsendt spørgeskemaer, udfyldte 43,5 % skemaerne. Sundhedsadfærd Sundhedsadfærd er de handlinger, et menneske udfører for sig selv eller andre, som på kort eller længere sigt påvirker sundheden. Sundhedsadfærd kan således både være adfærd, som har en positiv effekt på sundheden, og adfærd, som har en negativ effekt på sundheden. Rygning: I Region Hovedstaden ryger 5 % af borgerne dagligt, mens 49 % aldrig har røget. Der er en lidt større andel mænd, som ryger dagligt, samt flere blandt de årige. Der ses en social gradient i forhold til rygning. Andelen af borgere, som ryger dagligt, mindskes med stigende uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet. Andelen af borgere, som ryger dagligt, er større blandt enlige og blandt borgere med ikke-vestlig baggrund. Der er sket et fald på 5 procentpoint i andelen af dagligrygere siden. I alt 73 % af dagligrygerne ønsker at stoppe med at ryge og blandt disse ønsker 44 % hjælp til rygestop. I Region Hovedstaden udsættes 7,4 % af ikkerygerne for daglig passiv rygning. Siden er der sket et fald på 3 procentpoint i andelen af ikkerygere, som udsættes for passiv rygning. Faldet ses især blandt de unge. I Region Hovedstaden bliver der røget indendørs i hjemmet hos 6 % af borgere i alderen 5-64 år, som bor sammen med børn. Siden er der sket et fald på 6 procentpoint i forekomsten af rygning i hjem med børn. Alkohol: % af borgerne i Region Hovedstaden har et stor forbrug af alkohol, 4 % har et moderat forbrug, 5 % rusdrikker, og 7 % har tegn på alkoholafhængighed. Storforbrug, rusdrikkeri og tegn på alkoholafhængighed er mest udbredt blandt mænd. For storforbrug, moderat forbrug og rusdrikkeri gælder, at forekomsten er særlig høj blandt de 64 årige. Tegn på alkoholafhængighed er mest udbredt blandt borgere i alderen år. Borgere med en kort uddannelse har højere forekomst af storforbrug, mens der for tegn på alkoholafhængighed er en tendens til, at forekomsten stiger med uddannelseslængden. Der er sket et fald på 3 procentpoint i andelen af borgere med storforbrug af alkohol, mens der ikke er sket ændringer i forhold til tegn på alkoholafhængighed. I alt 3 % af borgerne med en risikabel alkoholadfærd (storforbrug eller tegn på alkoholafhængighed) ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug og 35 % har tidligere nedsat/forsøgt at nedsætte deres forbrug. I Region Hovedstaden har % af borgerne i alderen 5-64 år, som bor sammen med børn, en risikabel alkoholadfærd. Siden er der sket et fald på 3 procentpoint i andelen af borgere, som har en risikabel alkoholadfærd og som bor sammen med børn. Mad: I Region Hovedstaden har 5 % af borgerne sunde madvaner, mens % af borgerne har meget usunde madvaner. Andelen af borgere med meget usunde madvaner er dobbelt så stor blandt mænd og størst blandt den yngste (64 årige) og den ældste (65+ år) del af borgerne. Samtidig ses en social gradient i forhold til mad. Blandt borgere med lavere uddannelsesniveau og borgere uden for arbejdsmarkedet spiser en større andel meget usundt. Flere blandt enlige har meget usunde madvaner, og en større andel af borgere med dansk baggrund har meget usunde madvaner sammenlignet med borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Siden er andelen af borgere med sunde madvaner faldet med 3 procentpoint, mens andelen af borgere med meget usunde madvaner er uændret. Kun 8 % af borgerne med meget usunde madvaner mener selv, at de spiser usundt, samtidig vil 77 % af disse borgere, gerne spise sundere. I Region Hovedstaden spiser 87 % af borgerne ikke seks stykker frugt og grønt dagligt, og 7 % spiser ikke 35 gram fisk om ugen, som anbefalet af Sundhedsstyrelsen. 7 % af borgerne spiser fastfood mindst én gang om ugen, 4 % af borgerne drikker sodavand eller andre sukkerholdige drikke mindst tre gange om ugen og % af borgerne spiser slik eller kager mindst fem gange om ugen. Siden er andelen af borgere, som ikke spiser seks stykker frugt og grønt om dagen steget 7

7 Sundhedsprofil med 3 procentpoint, mens andelen af borgere, der drikker sodavand mere end tre gange om ugen er faldet med 4 procentpoint. Bevægelse: Knap én ud af tre af Region Hovedstadens borgere lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om 3 minutters moderat til hård fysisk aktivitet dagligt, mens lidt mere end halvdelen ikke lever op til anbefalingen om 4 minutters hård fysisk aktivitet om ugen. Der er flere kvinder end mænd, der ikke lever op til Sundheds styrelsens anbefalinger, og andelen stiger med alderen. Der ses en social gradient i forhold til fysisk aktivitet. Andelen af borgere, der er fysisk inaktive, falder med stigende uddannelses niveau og er større blandt borgere uden for arbejdsmarkedet. Andelen af borgere, der ikke lever op til anbefalingerne for fysisk aktivitet, er større blandt enlige og blandt borgere med ikke-vestlig baggrund. Siden er andelen af borgere, der er moderat til hårdt fysisk aktive mindre end 3 minutter om dagen, steget med procentpoint, mens andelen af borgere, der er hårdt fysisk aktive mindre end 4 minutter om ugen, er faldet med 3 procentpoint. I alt 4 % af de borgere, der ikke er fysisk aktive 3 minutter dagligt, vurderer, at de er i mindre god eller dårlig fysisk form og blandt disse vil 8 % gerne være mere fysisk aktive. I Region Hovedstaden har 8 % af borgerne mere end fire timers stillesiddende aktiviteter om dagen i fritiden, mens 47 % har mindst seks timers stillesiddende arbejde om dagen. Siden er andelen af borgere med mindst fire timers stillesiddende fritidsaktiviteter dagligt steget med procentpoint, mens andelen af borgere med mindst seks timers stillesiddende arbejde er steget med 3 procentpoint. Blandt Region Hovedstadens borgere er der %, der hverken cykler eller går til og fra arbejde eller uddannelsessted. Andelen af borgere, der hverken cykler eller går til og fra arbejde, er faldet med procentpoint siden. Euforiserende stoffer: I Region Hovedstaden har 5 % af de unge prøvet at bruge hash, mens 4 % har prøvet andre stoffer end hash. En større andel af mænd end kvinder har prøvet hash og andre euforiserende stoffer. Hash og andre stoffer er mest udbredt blandt unge med dansk eller anden vestlig baggrund. 7,9 % af de 64 årige har taget stoffer inden for den seneste måned, mens,4 % af borgerne over 35 år har taget stoffer inden for den seneste måned. Siden er andelen af unge, der har prøvet hash eller andre stoffer, faldet med 4 procentpoint. Overvægt Overvægt er en vigtig indikator for en borgers risiko for at udvikle kronisk sygdom. Når der skelnes mellem moderat og svær overvægt, er 3 % af borgerne i Region Hovedstaden moderat overvægtige, mens % er svært overvægtige. Sammenlignet med kvinder er andelen af mænd med moderat overvægt større, mens andelen af svært overvægtige er den samme blandt mænd og kvinder. Andelen af borgere med både moderat og svær overvægt stiger med alderen indtil 65 års alderen, hvorefter den falder igen. Svær overvægt falder med stigende uddannelsesniveau, mens tendensen er mindre tydelig for moderat overvægt. Der er ikke væsentlig forskel på andelen af moderat overvægtige blandt borgere i beskæftigelse og borgere i den erhvervsaktive alder, som er uden for arbejdsmarkedet. For svært overvægtige er forekomsten størst blandt borgere uden for arbejdsmarkedet. Siden er der ingen ændringer sket i forekomsten af moderat og svær overvægt. Otte ud af ti moderat overvægtige og ni ud af ti svært overvægtige borgere vurderer, at deres vægt er for høj. Blandt disse borgere vil mere end ni ud af ti borgere gerne tabe sig, mens mere end to ud af tre gerne vil spise sundere eller være mere fysisk aktiv. Generelt helbred Et væsentligt aspekt af borgernes generelle sundhedstilstand er, hvordan den enkelte borger selv oplever og vurderer eget helbred. Selvvurderet helbred: I Region Hovedstaden vurderer 3 % af borgerne, at de har et mindre godt eller dårligt helbred. Andelen af borgere med mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred er lidt større blandt kvinder end mænd, og andelen stiger med alderen. Der ses en social gradient i forhold til selvvurderet helbred. Andelen af borgere, som har et mindre godt eller dårligt helbred, falder med stigende uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet. Andelen af borgere med mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred er større blandt enlige og borgere med ikke-vestlig baggrund. Siden er andelen af borgere med mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred ikke ændret væsentligt. Fysisk og mentalt helbred: Generelt har en større andel af kvinder end mænd dårligt fysisk og mentalt helbred. Andelen af borgere med dårligt fysisk helbred stiger med alderen. Dårligt mentalt helbred er derimod mest udbredt blandt de yngste (64 årige) og de ældste (8+ årige) borgere. Der ses en tydelig social gradient i forhold til både dårligt fysisk og mentalt helbred. Andelen af borgere med dårligt fysisk og mentalt helbred falder med stigende uddannelsesniveau og er størst blandt borgere i den erhvervsaktive alder, som er uden for arbejdsmarkedet. Andelen af borgere med dårligt fysisk og mentalt helbred er næsten dobbelt så stor blandt enlige sammenlignet med samlevende og blandt borgere med ikke-vestlig baggrund sammenlignet med dansk baggrund. Siden er andelen af borgere med dårligt fysisk og mentalt helbred stort set uændret. Stress: Flere kvinder end mænd, og flere blandt de yngste (64 årige) og ældste (8+ årige) har et højt stressniveau. Der ses en tydelig social gradient i forhold til højt stressniveau. Andelen af borgere, som har et højt stressniveau falder med stigende uddannelsesniveau og er størst blandt borgere, som er i den erhvervsaktive alder og uden for arbejdsmarkedet. En større andel af enlige og borgere med ikke-vestlig baggrund har et højt stressniveau. Siden er andelen af borgere, som har et højt stressniveau, ikke ændret væsentligt. Seksuel adfærd og sexsygdomme Ubeskyttet sex er årsag til en række sexsygdomme som livmoderhalskræft, HIV, klamydia, kønsvorter, herpes og gonoré. Ubeskyttet sex kan desuden føre til uønsket graviditet. I Region Hovedstaden brugte % af de unge ikke prævention ved seneste samleje, selvom de ikke ønsker et barn, mens 8

8 Sundhedsprofil 7,7 % af de unge ikke brugte kondom ved seneste samleje, selvom de har skiftende seksualpartnere. Usikker sex i forhold til uønsket graviditet er hyppigst blandt de 54 årige samt unge med ikke-vestlig baggrund, mens usikker sex i forhold til sex sygdomme er hyppigst blandt de 64 årige samt unge med dansk baggrund. I Region Hovedstaden har 5 % af de unge fået konstateret en eller flere seksuelt overførte sygdomme indenfor det seneste år. Klamydia er den mest udbredte sexsygdom og, % af de unge har fået konstateret klamydia inden for det seneste år. Forekomsten af alle sexsygdomme og af klamydia, er størst blandt kvinder, de 64 årige og unge med dansk baggrund. Sociale relationer Sociale relationer har betydning for borgernes helbred, da personer med gode sociale relationer generelt har en lavere sygelighed og dødelighed sammenlignet med personer med svage sociale relationer. I Region Hovedstaden har 6,3 % af borgerne kontakt til venner og familie mindre end én gang om måneden, mens 7,7 % af borgerne har kontakt til familie, som de ikke bor sammen med mindre end én gang om måneden. Flere mænd end kvinder har sjældent kontakt til venner og familie. Andelen af borgere, der sjældent har kontakt til venner, er størst blandt de 8+ årige, mens den for kontakt til familie er størst blandt de 64 årige. Der ses en tydelig social gradient idet andelen af borgere, der ikke har kontakt til venner eller familie, mindskes med stigende uddannelsesniveau og er størst blandt borgere, som er i den erhvervsaktive alder og uden for arbejdsmarkedet. En større andel af enlige og borgere med ikke-vestlig baggrund har sjældent kontakt til venner og familie. I alt 6 % af borgerne er ofte uønsket alene, mens 4,4 % ikke har nogen at tale med, når de har problemer eller brug for støtte. Andelen af borgere med svage sociale relationer er uændret siden. Rammer for borgernes sundhed Borgernes sundhedsadfærd og mulighederne for at leve et henholdsvis sundt eller usundt liv, er i høj grad påvirket af det sted de bor, og de rammer som de daglige omgivelser skaber. Rygning: I Region Hovedstaden ryger 3 % af borgerne på deres arbejde eller uddannelsessted. I alt % af borgerne i den erhvervsaktive alder oplyser, at rygning er helt eller delvist tilladt indendørs på deres arbejdsplads eller uddannelsessted, mens 5 % angiver at rygning er helt forbudt. Seks ud af ti borgere i Region Hovedstaden mener, at rygning bør være helt forbudt på arbejdspladser og videregående uddannelser, mens det for ungdomsuddannelser gælder syv ud af ti. Et stort flertal af borgerne i Region Hovedstaden ønsker rygeforbud i en række andre offentlige rum. Mere end fire ud af fem borgere ønsker, at rygning skal være helt forbudt i idrætsklubber/sportshaller, fritids- og ungdomsklubber, butikscentre, offentlige kontorer og opgange i boligblokke. Syv ud af ti borgere ønsker rygeforbud i restauranter og næsten halvdelen ønsker rygeforbud på værtshuse og caféer og ved busstop/togperroner. Andelen af borgere, som ønsker rygeforbud på arbejdspladser, ungdomsuddannelser og i lokalområdet, er steget siden. Alkohol: I Region Hovedstaden har 3 % af borgerne adgang til alkohol på deres arbejdsplads eller uddannelsessted. I alt 8,5 % af borgerne drikker alkohol på deres arbejdsplads eller uddannelsessted mindst én gang om ugen. Størstedelen af borgerne mener, at alkohol bør være forbudt på arbejdspladser, både i arbejdstiden og i frokostpausen, i fritids- og ungdomsklubber, på hospitaler, i folkeskoler og børnehaver/vuggestuer for forældre til møder, samt til fester i folkeskolen for de ældste klasser. Der er mindre opbakning til alkoholforbud for forældre til fester i folkeskoler, børnehaver og vuggestuer, for elever til fester på ungdomsuddannelser og i udendørs arenaer som udendørs sportsarrangementer og kommunale grønne områder. Det er dog stadig op mod halvdelen af borgerne, der er tilhængere af alkoholforbud i disse arenaer. Opbakningen til alkoholforbud er steget for de fleste arenaer siden. Mad: I Region Hovedstaden har 36 % af borgere i arbejde eller under uddannelse adgang til fastfood på deres arbejdsplads eller uddannelsessted, 7 % har adgang til sodavand, 8 % har adgang til kager/slik, mens 9 % har adgang til frugt eller grøntsager. I alt 3 % af borgerne spiser fastfood på deres arbejdsplads eller uddannelsessted mindst én gang om ugen, mens 7 % drikker sodavand og 6 % spiser slik eller kager. I forbindelse med fritidsaktiviteter i lokalområdet spiser 3 % af borgerne fastfood, 3 % drikker sodavand, 4 % spiser slik eller kager og 44 % spiser frugt og grøntsager. Blandt borgerne i Region Hovedstaden er der større opbakning til forbud mod salg af fastfood sammenlignet med forbud mod salg af sodavand. Opbakningen til forbud mod salg af usunde mad- og drikkevarer er generelt størst på steder, hvor mange børn og unge opholder sig, for eksempel i skoler, fritids- og ungdomsklubber, idrætsklubber/sportshaller og på ungdomsuddannelser. Bevægelse: I Region Hovedstaden mener 94 % af borgerne, at de har let adgang til cykelstier eller gangstier, og 9 % mener, at de har let adgang til grønne områder. Hvad angår idrætsfaciliteter, mener 86 % af borgerne, at de har let adgang til indendørs idrætsfaciliteter og 67 %, at de har let adgang til udendørs idrætsfaciliteter. Der er stor variation mellem kommuner og bydele i andelen af borgere, der mener, at de har let adgang til cykelstier eller gangstier, grønne områder og indendørs eller udendørs idrætsfaciliteter. Ifølge borgerne i Region Hovedstaden, har de sociale og økonomiske faktorer langt større betydning for borgernes fysiske aktivitetsniveau end de fysiske faktorer. Individorienteret forebyggelse Kun 5 % af regionens borgere lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende rygning, alkohol, mad og bevægelse. Individorienteret forebyggelse hos egen læge eller i kommunalt 9

9 Sundhedsprofil regi er én af de måder, hvorpå borgerne kan få hjælp til at ændre adfærd. Rygning: I Region Hovedstaden har 6 % af dagligrygerne inden for det seneste år fået information om muligheden for hjælp til rygestop og 9 % har taget imod tilbud om hjælp. I alt har 4 % af dagligrygerne talt med deres egen læge om rygestop inden for det seneste år. Andelen er stort set uændret siden. Alkohol: I Region Hovedstaden har 3 % af borgerne med en risikabel alkoholadfærd fået information om hjælp til at ændre alkoholvaner og 4 % har taget imod tilbud om hjælp. I alt har % af borgerne med en risikabel alkoholadfærd talt med egen læge om at ændre alkoholadfærd inden for det sidste år. Det er en stigning på procentpoint siden. Mad: I Region Hovedstaden har 5 % af borgerne med meget usunde madvaner fået information om mulighed for hjælp til ændring af madvaner og 5 % har taget imod tilbud om hjælp. I alt har 5 % af borgerne med usunde madvaner talt med egen læge om at ændre madvaner inden for det sidste år. Andelen er stort set uændret siden. Bevægelse: I Region Hovedstaden har 3 % af de fysisk inaktive borgere fået information om mulighed for hjælp til ændring af motionsvaner og 7 % har taget imod tilbud om hjælp. I alt har 3 % af de fysisk inaktive borgere talt med egen læge om at ændre motionsvaner inden for det sidste år. Andelen er stort set uændret siden. Den primære kilde til information om hjælp er egen læge. Generelt har flere borgere, der har fået information om hjælp fra deres egen læge, taget imod hjælp, sammenlignet med borgere, der ikke har fået information om hjælp fra deres egen læge.

10 Indholdsfortegnelse Kapitel : Indledning Formål Baggrund Indhold Opbygning af rapporten Analysefokus Materiale Spørgeskemadata Registerdata Spørgeskemadata fra 7 og Metode Vægtning Præsentation af resultater på regionsniveau Præsentation af resultater på kommuneniveau Medarbejdere Kapitel : Demografi og sociale forhold Demografi Indbyggertal Alder Samlivsstatus Etnisk baggrund Sociale forhold Uddannelse Erhvervstilknytning Bruttoindkomst Kommunesocialgrupper Kapitel 3: Sundhedsadfærd Rygning Dagligrygere Ikkerygere Daglig passiv rygning blandt ikkerygere Rygning i hjem med børn Motivation for at ændre rygevaner Alkohol Borgere, som har et storforbrug eller et moderat forbrug af alkohol Borgere, som har tegn på alkoholafhængighed eller rusdrikker Risikabel alkoholadfærd i hjem med børn Motivation for at ændre alkoholvaner Mad Generelle madvaner Frugt, grøntsager og fisk Fastfood Sodavand og slik/kager Motivation for at ændre madvaner Bevægelse Moderat til hård fysisk aktivitet i fritiden mindre end 3 minutter om dagen Hård fysisk aktivitet i fritiden mindre end 4 minutter om ugen Stillesiddende adfærd i fritiden mere end fire timer om dagen Stillesiddende arbejde mindst seks timer om dagen Transport til og fra arbejde eller uddannelsessted Motivation for at ændre bevægelsesvaner Euforiserende stoffer Udbredelse af hash og andre euforiserende stoffer blandt unge (64 årige) Brug af hash og andre euforiserende stoffer den seneste måned blandt unge (64 årige) Brug af hash og andre euforiserende stoffer den seneste måned blandt voksne (35 år eller derover)

11 Sundhedsprofil Kapitel 4: Overvægt Moderat og svær overvægt Motivation for vægttab Kapitel 5: Generelt helbred Selvvurderet helbred Fysisk og mentalt helbred Stress Kapitel 6: Seksuel adfærd og sexsygdomme Ubeskyttet sex Sexsygdomme Kapitel 7: Sociale relationer Sociale relationer den strukturelle dimension Sociale relationer den funktionelle dimension Sociale relationers betydning for generelt helbred, sundhedsadfærd, motivation og individorienteret forebyggelse Kapitel 8: Rammer for borgernes sundhed Rygning på arbejdspladser og i lokalområdet Rygepolitik på arbejdspladser og uddannelsessteder Rygning på arbejdspladser og uddannelsessteder Holdninger til rygeforbud på arbejdspladser, uddannelsessteder og i lokalområdet Alkohol på arbejdspladser og i lokalområdet Adgang til alkohol på arbejdspladser og uddannelsessteder Alkoholadfærd på arbejdspladser og uddannelsessteder Holdninger til alkoholforbud på arbejdspladser, uddannelsessteder og i lokalområdet Mad på arbejdspladser og i lokalområdet Adgang til sunde og usunde mad- og drikkevarer på arbejdspladser og uddannelsessteder Madvaner på arbejdspladser og uddannelsessteder Madvaner i lokalområdet Holdninger til forbud mod salg af usunde mad- og drikkevarer på arbejdspladser, uddannelsessteder og i lokalområdet Bevægelse i lokalområdet Adgang til steder, hvor borgerne kan være fysisk aktive i lokalområdet Barrierer for bevægelse Bevægelsesvaner i lokalområdet Kapitel 9: Individorienteret forebyggelse Forebyggelse af rygning Individorienterede tilbud fra egen læge Forebyggelse af risikabel alkoholadfærd Individorienterede tilbud fra egen læge Forebyggelse af usunde madvaner Individorienterede tilbud fra egen læge Forebyggelse af fysisk inaktivitet Individorienterede tilbud fra egen læge Referencer Bilag Bilag

12 Kapitel Indledning

13 Kapitel Indledning. Formål Formålet med sundhedsprofilen er at fungere som et planlægningsredskab for både kommuner og region. Sundhedsprofil for region og kommuner 3 bidrager med detaljeret viden om de voksne borgeres sundhed, sygelighed og sundhedsadfærd i regionen som helhed og i de enkelte kommuner, samt hvordan udviklingen har været siden 7 indenfor disse områder. Denne viden er sat i relation til en række demografiske og sociale forhold. Sundhedsprofilen kan anvendes som basis for kommunernes sundhedspolitik eller skabe overblik i forbindelse med regionens overordnede hospitalsplanlægning. Endelig er sundhedsprofilen, som både er kommunal og regional, et unikt redskab som grundlag for sundhedsaftalerne mellem kommunerne, praksissektoren og regionen. Med de gentagne sundhedsprofiler kan udviklingen i borgernes sundhedstilstand følges over tid, og sundhedsprofilen kan dermed anvendes i forbindelse med evaluering af kommunale forebyggelsesindsatser. Arbejdet med sundhedsprofilerne vil derfor bidrage til at bringe evidensen ind i forebyggelsesarbejdet.. Baggrund Sundhedsprofilen for Region Hovedstaden dækker samtlige 9 kommuner i regionen. Denne tredje sundhedsprofil for region og kommuner er en fortsættelse af den kortlægning af borgernes sundhed, sygelighed og sundhedsadfærd, som blev præsenteret i de to foregående sundhedsprofiler i 7/8 og. Yderligere er den en del af et nationalt samarbejde, som har til formål at udarbejde sundhedsprofiler i alle landets fem regioner på samme tid og dermed gøre det muligt at sammenligne borgernes sundhed, sygelighed og sundhedsadfærd på tværs af hele landet. Sundhedsprofilen er således en del af et nationalt koncept, hvor indhold, dataindsamling og databearbejdning er standardiseret. Dette gør det muligt at sammenligne oplysningerne i denne sundhedsprofil med oplysningerne i de øvrige regioners sundhedsprofiler og dermed for den enkelte kommune at sammenligne egne resultater med resultater for kommuner i de øvrige dele af landet. Samtidigt har Region Hovedstadens sundhedsprofil sit eget regionale og lokale præg, som er opstået gennem et tæt samarbejde mellem region og kommuner omkring valg af særlige fokusområder i profilen samt valg af struktur og formidlingsform i rapporten. Der er i denne sundhedsprofil lagt vægt på at bevare kontinuiteten i forhold til de første sundhedsprofiler for Region Hovedstaden. Dermed er det muligt at beskrive udviklingen siden i regionen generelt og i de enkelte kommuner på en række centrale områder. For flere indikatorer er der nu tre målinger og dermed mulighed for at se på udviklingen fra 7 til 3. Denne rapport er den første af to rapporter, som tilsammen udgør Sundhedsprofilen 3. I nærværende rapport fokuseres der på borgernes sundhedsadfærd, generelle helbred, sociale relationer, rammerne for borgernes sundhed og den individorienterede forebyggelse. I rapport nummer to, som publiceres i sommeren 4, er omdrejningspunktet borgere med kronisk sygdom. Den næste sundhedsprofil planlægges udført i 7..3 Indhold.3. Opbygning af rapporten En sundhedsprofil viser ikke alene borgernes aktuelle sundhedstilstand, men afdækker også mulige indsatsområder, som vil kunne forbedre sundheden og mindske sygeligheden på kort og på lang sigt. De seneste års omfattende forskning inden for årsager til kroniske sygdomme har ført til nedenstående overordnede forklaringsmodel. Figuren skal læses fra venstre mod højre. en lang række faktorer påvirker udviklingen af kroniske sygdomme. Hvis der iværksættes en effektiv forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for borgernes adfærd og rammerne omkring borgernes liv, vil der på sigt kunne ses en forbedring i helbredsfaktorer og biologiske mål samt en reduktion i andelen af borgere, der udvikler kronisk sygdom. Figuren viser sammenhængen mellem individuelle og sociale faktorer, levekår, sundhedsadfærd, helbredsfaktorer, biologiske mål og kroniske sygdomme og peger derigennem på, hvordan 4

14 Indledning Figur. Årsagsmodel til udvikling af kronisk sygdom Grundlæggende faktorer Gener Køn Alder Personlighed Opvækst Sociale faktorer Civilstand uddannelse Erhverv Indtægt Social Klasse Boligforhold Rygning Alkohol Kost Fysisk aktivitet Biologiske mål Vægt (BMI) Bloktryk Kolesterol Sundhedsadfærd Helbredsfaktorer Kroniske sygdomme Levevilkår Ydre miljø Arbejdsmiljø Socialt netværk/fritidsaktiviteter Selvvurderet helbred Trivsel Fysisk form Symptomer Stress Sundhedsprofilen 3 består af to rapporter: Sundhedsprofil for region og kommuner 3 (del ) er en deskriptiv rapport, hvori forskellige elementer fra årsagsmodellen beskrives. Heriblandt sociale faktorer, sundhedsadfærd, overvægt, generelt helbred, sociale relationer, rammer for borgernes sundhed og individorienteret forebyggelse blandt alle regionens borgere på 6 år og derover. Sundhedsprofil 3 Kronisk Sygdom (del ) er en deskriptiv rapport, som beskriver forekomsten af kroniske sygdomme, sundhedsadfærd, generelt helbred samt motivation til adfærdsændring blandt borgere med kronisk sygdom, og forbrug af- og omkostninger ved sundhedsydelser. Anden delrapport bliver publiceret i sommeren Analysefokus Der er i sundhedsprofilen lagt vægt på at belyse forebyggelsespotentialet i såvel kommuner som region. Det betyder, at fokus i de enkelte kapitler primært vil være på de borgere, som har størst behov for forebyggelsesindsatser, eksempelvis borgere med en risikabel sundhedsadfærd. Det er dog ikke et udtryk for, at det ikke er væsentligt at fokusere på borgere uden sundhedsproblemer eller uden risikabel sundhedsadfærd. Disse borgere skal fastholdes i deres sunde adfærd for at forhindre udviklingen af kroniske sygdomme i fremtiden. Da disse borgere ofte er ressourcestærke, kan de være med til at fremme den fælles indsats i forhold til at højne sundheden generelt, hvilket er en vigtig del af forebyggelsesarbejdet. Det er dog ikke fokus i denne rapport. Da sundhedsprofilen for Region Hovedstaden både skal anvendes af regionens 9 kommuner og af regionen, er hovedparten af resultaterne i rapporten opgjort på både kommune- og regionsniveau. Et gennemgående træk i sundhedsprofilen er fokus på den sociale ulighed i sundhed både på individniveau, men også på tværs af kommunerne i Region Hovedstaden. Kommunerne er derfor inddelt i fire kommunesocialgrupper på baggrund af andel borgere, der er i den erhvervsaktive alder og uden for arbejdsmarkedet, andel borgere med grundskole- eller gymnasial uddannelse samt gennemsnitlig bruttoindkomst. For nærmere beskrivelse af kommunesocialgrupper, se afsnit.3. Et andet gennemgående træk er beskrivelsen af udviklingen siden, og hvor det er muligt siden 7, i regionen generelt og i de enkelte kommuner og bydele. Der vil dog være områder, hvor det ikke er muligt at se på udvikling, da der er ændret på spørgsmålsformuleringerne siden. Udvikling siden opgøres for alle borgere over 6 år, mens der kun vises udvikling siden 7 for borgere i alderen 5-79 år, da sundhedsprofilen i 7 kun omfattede borgere i denne aldersgruppe. Sundhedsprofilen 3 er anderledes end profilen fra på en række områder. I udkom en selvstændig rapport om forebyggelse. I 3 indgår i stedet to kapitler relateret til forebyggelse og sundhedsfremme i rapport (kapitel 8 og 9). I kapitel 8 fokuseres på sunde rammer i borgernes lokalmiljø, og i kapitel 9 på individorienteret forebyggelse. Herudover indgår et kapitel om borgernes sociale relationer og relationernes betydning for generelt helbred, sundhedsadfærd, motivation til adfærdsændring og individorienteret forebyggelse (kapitel 7). 5

15 Kapitel.4 Materiale De forskellige temaer i sundhedsprofilen er belyst med udgangspunkt i data fra spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 3 samt data fra centrale registre. Til at belyse udvikling over tid er der tillige anvendt data fra spørgeskemaundersøgelserne Hvordan har du det? fra 7 og som dannede grundlag for de to tidligere sundhedsprofiler i Region Hovedstaden..4. Spørgeskemadata Der er mange oplysninger at hente i centrale registre, men ikke alle. For at få information om borgernes sundhedsadfærd, holdninger og livskvalitet, må man spørge borgerne selv. Denne rapport er hovedsageligt baseret på data fra spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 3. Spørgeskemaundersøgelsen er udarbejdet i overensstemmelse med et nationalt koncept, som er fastlagt af det nationale koordinerende udvalg for sundhedsprofilen. Det nationale koncept indeholder en kerne af 54 fælles spørgsmål, som anvendes i spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 3 i alle fem regioner. Det nationale koncept rummer aftaler om stikprøvestørrelser på minimum. personer pr. kommune, en fælles udsendelsesprocedure, der som minimum indebærer én ordinær udsendelse, et påmindelsespostkort, og mindst én rykkerskrivelse samt en fælles dato for den ordinære udsendelse. Desuden er der udarbejdet fælles regler for automatisk fejlretning og manuel verificering af disse spørgsmål, samt fælles vægtning for nonrespons som beskrevet i.5.. Endelig er det nationalt besluttet, at de regionale sundhedsprofiler fra og frem skal beskrive borgere på 6 år og derover. Dette er en udvidelse siden 7, hvor spørgeskemaundersøgelsen og sundhedsprofilen for Region Hovedstaden koncentrerede sig om borgere i alderen 5-79 år. I Region Hovedstaden er der udsendt to forskellige versioner af spørgeskemaet Hvordan har du det? 3 : Ét til borgere i alderen 64 år og ét til borgere på 35 år og derover. Hovedparten af spørgsmålene er ens i de to skemaer, men enkelte emner indgår kun i ét af skemaerne. Spørgeskemaerne er sendt til en tilfældig stikprøve af borgere på 6 år eller derover, som var bosiddende i Region Hovedstaden. januar 3. Der er udsendt.45 spørgeskemaer til hver kommune og til hver af de bydele i s Kommune. Til Kommune er der sendt 4.5 skemaer. Stikprøvestørrelsen er øget i forhold til det nationale minimum på. pr. kommune for at sikre, at der for hver kommune stadig er et rimeligt antal besvarede skemaer. Der er stor forskel på deltagelsesprocenten i de enkelte kommuner og bydele (tabel.). I Kommune valgte 5,6 % af borgerne at besvare spørgeskemaet, mens den tilsvarende andel i bydelen Bispebjerg i s Kommune kun var 34,7 %. I alle kommuner er der flere kvinder end mænd, som har svaret. Andelen, som har svaret, stiger desuden med alderen indtil 75-års alderen, hvorefter andelen falder. En mindre andel af borgere med anden etnisk baggrund end dansk har svaret på spørgeskemaet sammenlignet med borgere med dansk baggrund. Denne forskel kan blandt andet skyldes vanskeligheder med at forstå det danske sprog, idet spørgeskemaet blev udsendt på dansk. Der er en social gradient i andelen, der svarer på spørgeskemaet. Deltagelsesprocenten stiger med stigende bruttoindkomst. Ligeledes er der en højere deltagelsesprocent blandt de, der har en lang videregående uddannelse, sammenlignet med de, der har en grundskole- eller gymnasial uddannelse. Med hensyn til erhvervstilknytning er andelen af besvarelser blandt beskæftigede borgere større end blandt borgere uden for arbejdsmarkedet. Deltagelsesprocenten er højere blandt borgere, der bor sammen med andre, end blandt borgere, der bor alene. Hvem svarer hyppigst på spørgeskemaet? Kvinder Borgere i alderen år Borgere med høj indkomst Borgere med en videregående uddannelse Borgere i beskæftigelse Borgere, der bor sammen med andre Borgere med dansk baggrund I alt er der udsendt spørgeskemaer til 95.5 borgere i hele regionen, og blandt disse valgte 43,5 % (N=4.356) at returnere et udfyldt skema. Det var muligt at besvare spørgeskemaet i papirform eller elektronisk via internettet. I alt 3,4 % af de borgere, som deltog i undersøgelsen, valgte at benytte internettet. 6

16 Indledning Figur. Borgere, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 3 35% - 39% 4% - 43% 44% - 46% 47% - 53% Hospitaler Optageområde Planlægningsområde Vallensbæk Hvidovre Glostrup Brønshøj-Husum Vanløse Bispebjerg Østerbro Nørrebro Indre By Amager Øst Vesterbro/Kgs. Enghave Valby Amager Vest Ophavsrettigheder: Kort & Matrikelstyrelsen, FCFS 7

17 Kapitel Tabel. Borgere, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 3 % Personer Region Hovedstaden 43,5 Glostrup Hvidovre Kbh Amager Vest Kbh Amager Øst Kbh Bispebjerg Kbh Brønshøj-Husum Kbh Indre By Kbh Nørrebro Kbh Valby Kbh Vanløse Kbh Vesterbro/Kongens Enghave Kbh Østerbro Vallensbæk 4,3 5,6 47,6 49,3 4, 47, 49,8 45, 4,7 46,3 5,7 46,5 46, 45,3 45,9 4,4 4,7 44,9 5,8 4,5 44,3 47, 36,5 38,8 37, 34,7 36,7 39, 36,7 35,3 4,8 36,4 4,5 37,8 46,7 45,6 44,4 4,5 49, % 8

18 .4. Registerdata Indledning Oplysninger fra spørgeskemaundersøgelsen er suppleret med oplysninger fra nationale registre i forhold til køn, alder, uddannelse, erhvervstilknytning, samlivsstatus, etnisk baggrund og indkomst..4.3 Spørgeskemadata fra 7 og Til at beskrive udvikling over tid er der anvendt spørgeskemadata fra spørgeskemaundersøgelserne Hvordan har du det? fra 7 og. Begge undersøgelser blev gennemført i de 9 kommuner i Region Hovedstaden. I 7 blev der udsendt spørgeskemaer til en tilfældig stikprøve af borgere i alderen 5-79 år. Der blev udsendt spørgeskemaer til cirka.8 borgere i hver kommune og i hver af de bydele i s Kommune. I Kommune blev der udsendt spørgeskemaer til 3. borgere. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i,,, og Vallensbæk kommuner i løbet af sommeren og efteråret 6. I de øvrige kommuner i regionen blev undersøgelsen gennemført i september 7. I alt blev der udsendt spørgeskemaer til 69.8 borgere i hele regionen og 5,3 % valgte at returnere et udfyldt skema. I inkluderede undersøgelsen borgere på 6 år eller derover. Derfor blev stikprøvestørrelsen øget, så der blev sendt spørgeskemaer til.45 borgere i hver kommune og i hver af de bydele i s Kommune. I Kommune blev der udsendt spørgeskemaer til 4.5 borgere. Undersøgelsen blev gennemført fra februar til april. Ligesom i 7 undersøgelsen valgte 5,3 % at returnere et udfyldt skema..5 Metode.5. Vægtning Indbyggertallet i de 9 kommuner i Region Hovedstaden varierer meget. Da der med få undtagelser er valgt samme stikprøvestørrelse for alle kommuner, vil den samlede stikprøve ikke nødvendigvis være repræsentativ for befolkningen i hele Region Hovedstaden. Det er der taget højde for i analyserne ved at vægte i forhold til indbyggertallet i de enkelte kommuner. I analyserne er der endvidere vægtet i forhold til manglende besvarelse (vægtning for non-response). Det betyder, at besvarelsen fra den enkelte person er givet en værdi en såkaldt vægt - i forhold til, hvor sandsynligt det er at få en besvarelse fra en person med samme køn, alder, uddannelse, indkomst, erhvervstilknytning, samlivsstatus, etnisk baggrund, antal lægebesøg, indlæggelse på sygehus, ejer/lejerforhold samt forskerbeskyttelse. Vægtene for den samlede stikprøve i landets fem regioner er udarbejdet af Danmarks Statistik på baggrund af ovennævnte oplysninger fra centrale registre. Hver persons besvarelse kommer på denne måde til at repræsentere besvarelser fra et varierende antal personer. Hvis besvarelsen for eksempel er % blandt unge mænd af anden etnisk baggrund end dansk, vil hver besvarelse fra en ung mand med anden etnisk baggrund end dansk således repræsentere fem personer i sundhedsprofilen. Hvis besvarelsen derimod er 5 % i en gruppe midaldrende etnisk danske kvinder, vil hver besvarelse repræsentere to personer - og hvis besvarelsen er %, vil hver besvarelse repræsentere én person. Resultaterne bliver således repræsentative for hele stikprøven og dermed også for befolkningen i de enkelte kommuner, på trods af den varierende deltagelsesprocent på tværs af forskellige kommuner og befolkningsgrupper..5. Præsentation af resultater på regionsniveau I sundhedsprofilen præsenteres forekomsten af forskellige typer af sundhedsadfærd, sundhed og sygelighed i Region Hovedstaden. Som vist i figur. er der en række demografiske og sociale forhold, som har betydning for sundhedsadfærd samt udvikling af kroniske sygdomme. Derfor opgøres fordelingen af de fleste forhold i sundhedsprofilen på køn, alder, uddannelsesniveau, erhvervstilknytning, samlivsstatus samt etnisk baggrund. På denne måde illustreres det, hvilke befolkningsgrupper der har det største forebyggelsespotentiale. Herudover vises, om der er sket ændringer i fordelingerne siden. Ændringerne vises som ændring i procentpoint. Disse fordelinger vises i såkaldte regionstabeller som eksemplet i tabel.. 9

19 Kapitel Tabel. Læsevejledning for regionstabeller. Eksempel: Borgere, som ryger dagligt (tabel 3. i rapporten) Tallet angiver, at % af borgerne på år ryger dagligt Visuel præsentation af de % dagligrygere blandt de årige Tallet angiver, at 46. personer på år ryger dagligt Et negativt tal betyder et fald i forekomsten af dagligrygere siden. Et positivt tal betyder en stigning Ændring % Personer siden Region Hovedstaden Køn Mand Kvinde Alder 64 år 54 år 354 år år år år 8+ år Uddannelse Under uddannelse Grundskole og gymnasial Erhvervsfaglig Kort og mellemlang videreg Lang videregående 5. Erhvervstilknytning I beskæftigelse Arbejdsløs Langtidssyg, reval., orlov m.m. Førtidspensionist Pensionist Samlivsstatus (5+ årige) Enlig Samlevende Etnisk baggrund Danmark Andre vestlige lande Ikke-vestlige lande %

20 Indledning.5.3 Præsentation af resultater på kommuneniveau I sundhedsprofilen præsenteres resultater opgjort på kommuneniveau for langt de fleste indikatorer. Det gøres dels ved hjælp af et regionskort og dels ved hjælp af en såkaldt kommunetabel, som indeholder alle kommuner i regionen. For de indikatorer, hvor der er tal for både 7, og 3 beskrives udviklingen på et kommunetidskort. På regionskortet er kommuner og bydele inddelt i fire lige store grupper på baggrund af forekomsten af den indikator, som beskrives, eksempelvis borgere som ryger dagligt (figur.3). Hver kategori er tildelt en farve, så den fjerdedel af kommuner og bydele, hvor forekomsten er størst, har den mørkeste nuance, mens den fjerdedel af kommuner og bydele, hvor forekomsten er mindst, har den lyseste nuance. Af figur.3 nedenfor ses det, at andelen af dagligrygere er 8 % i de kommuner og bydele, som har den mørkeste blå nuance. I kommuner og bydele med den lyseste blå nuance er andelen af dagligrygere 9 %. På kortet er derudover indtegnet hospitaler, medicinske optageområder for hospitalerne samt de fire hospitalsplanlægningsområder. Figur.3 Eksempel på regionskort, der illustrerer fordelingen af borgere i de enkelte kommuner og bydele, som ryger dagligt (figur 3. i rapporten) 9% - % 3% - 5% 6% - 7% 8% - % Hospitaler Optageområde Planlægningsområde Høje Taastrup Vallensbæk Hvidovre Glostrup Brønshøj-Husum Vanløse Bispebjerg Østerbro Nørrebro Indre By Amager Øst Vesterbro/Kgs. Enghave Valby Amager Vest Ophavsrettigheder: Kort & Matrikelstyrelsen, FCFS Kommunetabellerne indeholder en mere detaljeret præsentation af resultaterne opgjort på kommuneniveau, som vist i tabel.3. Ændringer siden vises som ændring i procentpoint.

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Region Hovedstaden. Sundhedsprofil 2010. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil. for region og kommuner 2010. Region Hovedstaden

Region Hovedstaden. Sundhedsprofil 2010. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil. for region og kommuner 2010. Region Hovedstaden Sundhedsprofil 2010 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Region Hovedstaden Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Titel Sundhedsprofil

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Lars Iversen Sundhedsudvalgsformand Hørsholm kommune Charlotte Glümer, Forskningsleder, Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Sundhedspr Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed ofi l Region Ho veds taden

Sundhedspr Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed ofi l Region Ho veds taden Sundhedsprofil 2010 Forebyggelse Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 2010 Forebyggelse Region Hovedstaden Sundhedsprofil 2010 Forebyggelse Titel Copyright: Forfattere:

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Copyright Region Syddanmark,

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Sundhed i Kolding 2007

Sundhed i Kolding 2007 Sundhed i Kolding 2007 Sofie Biering-Sørensen, Maria Holst, Trine Honnens de Lichtenberg, Anne Illemann Christensen, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Morten Hulvej Rod Forskningsleder, lektor, ph.d. mhj@si-folkesundhed.dk. Sundhedsfremme blandt unge mænd

Morten Hulvej Rod Forskningsleder, lektor, ph.d. mhj@si-folkesundhed.dk. Sundhedsfremme blandt unge mænd Morten Hulvej Rod Forskningsleder, lektor, ph.d. mhj@si-folkesundhed.dk Sundhedsfremme blandt unge mænd Hvordan håndterer man bedst sammensatte sundhedsproblemer? Disposition Hvad kendetegner unge mænd?

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Nyt om Forebyggelse. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Nyt om Forebyggelse. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Nyt om Forebyggelse Februar/Marts/April 2011/20 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Nyt om Forebyggelse Tema: Ny sundhedsprofil 2010 Læs også: Borgerne sidder alt for meget

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Den nationale sundhedsprofil 2010

Den nationale sundhedsprofil 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Udgiver: Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Udarbejdet

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Sundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg

Sundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg Sundhedsprofil for Haderslev 2008 Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg Ulrik Hesse, Anne Illemann Christensen, Grethe Søndergaard og Trine Honnens de Lichtenberg.

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment

Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment 204 Udarbejdet af Åse Skytte august 204 Indhold Baggrund... 5 Formål... 6 Metode... 6 Undersøgelsesdesign... 6 Studiepopulation... 6 Dataindsamling...

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Finn Breinholt Larsen www.centerforfolkesundhed.dk Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner Om undersøgelsen Lidt om rapporten

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+ Emne Tema1 Hvad er sundhed sundhedsadfærd hvilke teoretiske modeller bruges ofte til at forstå sundhedsadfærdsændringer Hvad rør sig i DK lige NU? Tema 2 Dødelighed sygelighed i Danmark De store folkesygdomme

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune Odense Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser i Odense Kommune November 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Repræsentativitet 5 14 Datakvalitet 7 15 Statistisk

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 21 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i jammerbugt Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Jammerbugt Kommune i samarbejde med Region Nordjylland

Læs mere

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987 Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Mette

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Kvantitativ evaluering af rehabiliteringsindsatsen i Vestegnsprojektet. Henvisning, deltagelse og betydning for sundhedsadfærd og helbred

Kvantitativ evaluering af rehabiliteringsindsatsen i Vestegnsprojektet. Henvisning, deltagelse og betydning for sundhedsadfærd og helbred Kvantitativ evaluering af rehabiliteringsindsatsen i Vestegnsprojektet Henvisning, deltagelse og betydning for sundhedsadfærd og helbred Delrapport om Vestegnsprojektet December 2012 Titel: Copyright:

Læs mere

Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik

Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik Indhold Anbefalinger for kost, rygning, alkohol og motion (KRAM)...1 Vision...2 Sundhedspolitikkens opbygning...2 Baggrund...2 Overordnede mål og principper...3 Beskrivelse

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau politisk, analytisk og strategisk Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Anders Seekjær, Odense Kommune Historik i Odense Kommune Afsæt i et ønske om

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang. Varde Kommune. et pilotprojekt. Kommenteret udpluk af den fulde rapport. Varde Kommune 31-05-2013

Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang. Varde Kommune. et pilotprojekt. Kommenteret udpluk af den fulde rapport. Varde Kommune 31-05-2013 2013 Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang Varde Kommune et pilotprojekt Kommenteret udpluk af den fulde rapport Varde Kommune 31-05-2013 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 BAGGRUNDSVARIABLE 2 SKOLESUNDHEDSPROFILER

Læs mere

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr

Læs mere

Forord ! "! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! !" # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1#

Forord ! ! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! ! # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1# Forord! "! $!% &% '! () ( '!! * *(! (! ( +!" $ % &,!( (, ''&-, (+,.',/(0 *! 1 1 ** ** 2"+3 2"+'3 Indhold Ulighed i børns livschancer''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''' Høj andel

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Bilag 1: Udkast til Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-14 Længe Leve København Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011 2014 UDKAST INDHOLD 1. FORORD S. 3 2. LÆNGE LEVE KØBENHAVN S. 4 3. FRA VISION

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere