Caroline A. Rasmussen Girafsprog som 1års opgave pædagogisk værktøj

Transkript

1 1årsopgave af Caroline A. Rasmussen S06 Studievejleder Liselotte Paaske

2 Indledning...3 Metode...4 Teori...4 Empiri...8 Analyse og diskussion...9 Konklusion...10 Litteraturliste...11 Bilag Interview af foredragsholder og træner i IVK: Jozette K.S. Hjorth Den ikkevoldelige kommunikationsmodel Nogle grundlæggende følelser vi alle har Nogle grundlæggende behov vi alle har Kapitel 4 i service loven

3 Indledning I min øvelses opgave skrev jeg om skældud og anerkendende relationer, da dette var emner jeg fandt interessant. Ved at sætte fokus på den anerkendende pædagogik i praksis, fik jeg afdækket hvor meget fokus der har været omkring netop det at være anerkendende. Og via. relationsaspektet i min opgave kom jeg kort ind på en teoretiker ved navn Marshall B. Rosenberg, der har udviklet en metode til at kommunikere anerkendende i stedet for at skælde ud. Han kalder dette girafsprog. Jeg fandt dette emne interessant og kunne derfor godt tænke mig at undersøge hvad anerkendende kommunikation betyder for det enkelte barn, og hvad begrebet, girafsprog, helt nøjagtigt dækker over. Vil denne kommunikationsform virkelig gøre en forskel for barnets selvværd som han påstår? Hvilke ting er det der udvikler og støtter barnets selvværd? Disse spekulationer har ført mig frem til følgende problemformulering: Hvordan kan jeg som pædagog styrke børns selvværd via. denne anerkendende kommunikation, girafsprog? Og hvad er girafsprog helt nøjagtigt? For at undersøge hvorledes girafsprog påvirker børns selvværd, vil jeg benytte mig af psykologen Daniel Stern s teorier til at forklare udviklingen af selvet og derved også selvværdet. Herefter vil jeg gå i dybden med Marshalls teorier omkring anerkendende kommunikation, for derved at skabe en hel forståelse af begrebet Girafsprog. Også kaldet IVK, en forkortelse af Ikke- Voldelig Kommunikation. For ydermere at udbygge forståelsen af hvad selvværd er, har jeg ligeledes læst i Gloria Steinems værk; Selvværd, hvori hun giver mange gode eksempler på hvor radikal en forandring man kan skabe fra det enkelte barn til hele samfund, ved at styrke selvværdet. Og jeg har ligeledes lavet et interview af foredragsholderen/træner i IVK Jozette K. S. Hjorth, der rejser rundt i Danmark og bl.a. giver kurser i de forskellige institutioner. I min forrige opgave fremgår det at, anerkendende pædagogik og fokus på relationer, er på vej frem idet der er mange teoretikere der kommer ind på anerkendende kommunikation i deres teorier, samt praktiske erfaringer. Jeg har dog valgt at sætte mit fokus på girafsprog, dels fordi jeg har hørt foredrag omkring dette og dels fordi jeg mener det er relevant for udviklingen af min egen pædagogiske praksis at kunne mestre anerkendende kommunikation. Jeg finder det ligeledes relevant at mestre denne kommunikationsform, da det ikke bare beriger livet, men i lige så høj grad fordi det er formuleret i lovgivningen at man via det pædagogiske arbejde skal være i stand til at styrke børns selvværd. 3

4 Metode For at afdække hvorledes man kan bruge IVK aktivt i sin daglige pædagogiske praksis har jeg valgt at lave et interview af foredragsholder/træner i IVK, Jozette K. S. Hjorth. 1 Dette med relevante spørgsmål der går i spænd med mit fokus på hvorledes man som pædagog styrker et barns selvværd ved aktivt at bruge de redskaber IVK giver. Jeg har forud for interviewet undersøgt hvorledes man kunne få det bedst mulige kvalitative interview, med bedst muligt udbytte. Dette ved at bruge Jan Trost 2 beskrivelse af hvorledes man bedst udfører og analyserer et kvalitativt interview. Jeg har ligeledes benyttet mig af Steinar Kvales 3 metoder, for derved at give interviewet overskuelighed og dybde. Jeg vil på baggrund af dette interview, udbygge og specificere Marshall B. Rosenbergs teorier i forhold til min problemformulering. Teori For at give et komplet billede af hvorledes girafsprog påvirker dine medmennesker, har jeg valgt at have to fokuspunkter i min teori. Marshall B. Rosenberg er teoretikeren bag girafsprog/ivk og jeg har lagt mit fokus på hans teorier, da jeg mener at denne kommunikationsform er anerkendende i sin udtryksform, således at det beriger andre mennesker at gøre brug af de redskaber IVK giver. Jeg har ligeledes valgt at bruge Daniel N. Stern, da han er en af de nyere udviklingspsykologiske teoretikere. Dette for at give et billede af hvad det er der gør at girafsprog er en kommunikationsform der styrker relationer og ligeledes for at give et helt billede af hvordan det påvirker selvværdet at blive mødt med anerkendelse. Daniel N. Stern Stern er en teoretiker der bygger bro mellem de forskellige udviklingspsykologiske teorier, i det han har elementer af faseopdelingen af barnets udvikling, hvilket starter helt tilbage ved Freud, og senere videreudvikles af Erikson. Han har ligeledes indgået i et samarbejde med Mahler, ved udarbejdet af Barnets interpersonelle univers. 4 Han udskiller sig dog markant fra alle disse teoretikere i det han går bort fra Mahlers teori om at barnet indgår i en symbiose med moderen i 1 Se bilag 1 2 Trost, Jan: Kvalitative interview Hans Reitzels Forlag Voksenliv og læreprocesser i det moderne samfund; Kap. 17: Kvale, Steiner: Om tolkning af kvalitative forskninginterview 4 Stern, Daniel N.: Barnets interpersonelle univers; 2. udgave; Hans Reitzels Forlag

5 det tidlige spædbarnsstadie. Og fra de andre ved at opbygge udviklingen således at faserne ikke efterfølger hinanden, men bygges ovenpå hinanden og ligeledes fortsætter hele livet. Daniel N. Stern mener at barnet er autentisk fra fødslen, dvs. i stand til at skelne mellem sig selv og andre. Han mener at barnet fra fødslen mestrer en amodal perception dvs. er i stand til at koble de forskellige sansemotoriske oplevelser til hinanden. F.eks. at forbinder lyde med mundbevægelser. Dette sker i den gryende selvfornemmelse, altså de første 2 måneder af barnets liv. I den næste dannelsesfase (2-3 måneder), kaldet oplevelsen af et kerneselv, oplever barnet at eje følelser, hvilket gør at de er i stand til at se sig selv som adskilt fra moderen, og ikke en symbiose som Mahler mener. Man kan kort skitsere oplevelsen af kerneselvet i 4 dele: 1; selv-handling, at eje sine handlinger: 2; Selv-sammenhæng, at være en fysisk helhed: 3; Selvaffektivitet, oplevelsen af følelser der hænger sammen med andre oplevelser af selvet: 4; Selvhistorie, gentagelse, faste mønstre, følelsen af sammenhæng og eksistens. Med henblik på at forklare dannelsen af selvet og derved også selvværdet, er det relevant at lægge vægt på den fjerde del oplevelsen af kerneselvet. Det at have en fast hverdag, giver barnet en større tryghed for hver gentagelse, hvilket igen gør at barnet får en følelse af at eksisterer gennem sine interpersonelle relationer. Disse relationer skaber en tillid til verden om at det er værdsat og dette gør det muligt for barnet at mestre tilværelsen og udvikle et sikkert selvværd. I den næste fase (7-9 måneder), kaldet oplevelsen af et subjektivt selv oplever barnet at det har et sind og ligeledes at andre har et sind. Barnet oplever at indgå i en affektiv afstemning med moderen eller andre relationer, eksempelvis hvis moderen klapper barnet på ryggen i samme takt og rytme, som barnet leger med et legetøj, og der derved bliver skabt en fælles oplevelse af samhørighed. 5 Denne samhørighed, er for barnet en intersubjektiv relaterings oplevelse, som vil bidrage til barnets oplevelse af moderen og derved tilknytningen. Hvis der ikke opstår uoverensstemmelse vil relationen blive styrket. Ved intersubjektiv relatering mener Stern en delagtiggørelse af indre tilstande. Ved oplevelsen af et verbalt selv (15-18 måneder) begynder barnet at tale. Det er ligeledes her empatiske handlinger forekommer. F.eks. når barnet er ophidset op begynder det at hive sig i øret, og når det oplever at faderen er vred, begynder at hive ham i øret. Barnet kan altså indleve sig i hvad faderen føler. Dvs. at denne empati er noget som vi alle har besiddet tidligt i livet. 5 Stern, Daniel N.: Barnets interpersonelle univers; side 153 5

6 på basis af personlig viden. 6 Stern s. 182 ll. 32 Caroline A. Rasmussen Girafsprog som 1års opgave I denne fase kan barnet ligeledes opleve at det at sætte ord på realiteter, erindringer og forventninger kan give dets opgivelser et indblik i dets forestillingsverden, og derved styrke relationen. Disse møder muliggør, at de gamle vedvarende livstemaer som tilknytning, autonomi, separation, intimitet osv. kan tages op igen på et niveau, som tidligere ikke var til rådighed, et relaterings-plan kendetegnet ved fælles meningsdannelse Jeg har valgt at inddrage dette citat fra Stern da det forklarer at ved udviklingen af det verbale selv, sker der en dannelse af selvet hvor autonomien udgør en relevant faktor. Stern er altså enig med Marshall B. Rosenberg, at autonomi er et grundlæggende behov for selvets udvikling. Mashall B. Rosenberg Jozette K. S. Hjorth Ifølge Marshall B. Rosenberg er en vores basale behov selvværd. 7 Vi har brug for at blive set og agere i samspil med vores sociale relationer. Vi har brug for at blive mødt med anerkendelse gennem hele livet, for den vi er. Hvis der bliver gjort skade på vores integritet vil det ikke bare ramme vores autenticitet, men i lige så høj grad vores selvværd. Girafsprog eller ikke-voldelig kommunikation, er ifølge Marshall B. Rosenberg ikke bare en kommunikationsform. Det er lige så meget et menneskesyn. Det at forholde sig til sine medmennesker med empati og tage udgangspunkt i det de føler og hvad de kunne have behov for, skaber en tættere relation. IVK gør os ligeledes i stand til at se hvilke behov vi selv har, da det knytter et behov til alle følelser. Det giver os redskaber til at formulere disse og derved styrke vores selvbevidsthed. Det er et kommunikationsredskab til at komme i kontakt med sig selv på en anden måde. Og idet man er klar over sin egen formåen og sårbarhed, er man i stand til at se at alle andre er mindst lige så sårbare, og derved møde dem med empati. 6 Stern, Daniel N.: Barnets interpersonelle univers; side Rosenberg, Marshall B.: Ikke voldelig kommunikation; side 73 eller bilag 4 6

7 Men det at vise sin sårbarhed og være empatisk, både med sig selv og andre, er ikke lige noget man gør. Det er noget der ofte bliver aflært i løbet af barndommen. Eksempelvis hvis man falder og slår sig, og pædagogen eller forælderen siger op igen!. Ved denne opmuntring bliver der ikke givet plads til at mærke vores smerte og behov for trøst. Og derved aflærer vi at være i kontakt med vores behov. 8 Hvis man så derfor senere i livet ignorerer sine behov og ikke mener de er vigtige kan det tyde på at denne ignorering af ens behov har skabt et lavt selvværd. Det at være medfølende med de mennesker der omgiver os, er noget der er basalt hvis vi forventer at vores medmennesker skal møde os med samme indføling. Hvis man ved at foretage moralistiske domme over andre, får dem til at handle af frygt, skyld elle skam, vil det skabe afstand og fjerne velviljen ved at dække vores behov. Ifølge Marshall B. Rosenberg, 9 vil det ligeledes svække deres selvværd. Men hvorfor er det at denne kommunikationsform styrker selvværdet? Kan det være fordi man bliver i stand til at udtrykke sine følelser bedre? Eller er det fordi man møder sin omverden på en mere anerkendende måde? Ifølge Marshall B. Rosenberg indebærer det begge aspekter. Det at møde sin omverden på denne måde er en livsbekræftende levevis, der gør os i stand til at takle konflikter på en anerkendende måde. Og idet at vi anerkender hinanden, sætter ord på følelser, styrker man relationen til andre mennesker og kontakten til en selv. Og derved styrker man også selvværdet. For mig er selvværd, det er det at være værdsat og anerkendt for den jeg er. Med de følelser og behov som jeg har. Og i det øjeblik jeg bliver mødt med empati, så bliver jeg jo anerkendt og værdsat og accepteret, for de følelser og behov som jeg har. Det at blive set og blive hørt som den jeg er, gør for mig at jeg føler mig værdsat. 10 Jozette K. S. Hjorth 8 Interview af Jozette K. S. Hjorth, træner i IVK s. 1 9 Rosenberg, Marshall B.: Ikke voldelig kommunikation; side Interview af Jozette K. S. Hjorth, træner i IVK s. 3 7

8 Dette citat af Jozette K. S. Hjorth, underbygger Marshall B. Rosenbergs teorier om IVK s positiv indvirken på bl.a. selvværdet. Hun redegør for hvorledes IVK styrker selvværdet, ved at forklare hvorledes man bliver mødt hvis den anden person bruger IVK aktivt. Jozette K. S. Hjorth har også selv oplevet denne positive ændring i hendes tilgang til verden og de relationer hun havde, idet hun begyndte at se sine medmennesker med empati og aktivt begyndte at bruge de redskaber IVK giver. 11 Og for at skabe en god relation og kontakt til disse mener hun at det at være nærværende er eksistentielt. Hun bruger ligeledes anerkendelse som et nøgleord til at værdsætte hinanden. Hun mener at vi er nødt til at anerkende vores forskelligheder for at værdsætte hinanden. 12 I min empiri har jeg valgt et eksempel med et barn der udvikler sig fantastisk idet han bliver mødt med anerkendelse og bliver set. Han oplever at han er helt speciel og der ikke findes nogen som ham. Empiri I min øvelses praktikopgave valgte jeg at skrive om skældud, da jeg mener at anerkendende kommunikation er eksistentiel hvis man ønsker at opbygge en relation der er præget af gensidig respekt og ligeværdighed. Jeg gjorde mig derfor observationer der var relevante for dette fokus, og dette gav mig et indblik i hvorledes et barn der behandles med anerkendelse, kan blomstre op i forhold til et der ikke gør. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i et eksempel som Gloria Steinem 13 kommer med der omhandler en lille dreng i en børnehave der kom fra et overbefolket kvarter. Denne lille dreng sagde aldrig noget og holdte sig altid for sig selv. Han så bare til når de andre børn legede fra et sikkert sted ved væggen. Og når han legede med noget var det med den største forsigtighed. Dette observerede en pædagog ved navn Dorothy, og hun begyndte derefter at tage ham hen foran et spejl i fuld længde og knælede ned ved siden af ham, således at hendes øjne var på højde med hans. Herefter sagde hun en remse. Kig engang på det ansigt. Er det ikke smukt? Ræk nu den hånd i vejret. Kan du se hvor fantastisk den er? Disse fingre kan binde snørebånd og tegne billeder og gøre ting, som ingen anden i verden kan. Hun gennemgik hele kroppen og fortalte 11 Interview af Jozette K. S. Hjorth, træner i IVK s Interview af Jozette K. S. Hjorth, træner i IVK s Steinem, Gloria: Selvværd; 1. udgave, 1. oplag; Munksgaard 1992; side 105: Roberts historie 8

9 hvor meget hans familie holdte af ham og hvor meget hun holdte af ham. Dette blev hun ved med i mange uger, og der skete ikke noget. Men så en dag hvor hun glemte det, kom han selv hen og hev hende i kjolen og han begyndte at løfte arme og ben uden at blive bedt om det. Og en dag pegede han på sit bryst omkring hjertet og sagde; Mig! Og da hun bad om hans navn; Mig, Robert! Herefter begyndte han langsomt at blive overbevist om sin eksistens og gik fra at sige sit navn til at udtrykke flere og flere tanker. Han smilede mere og indgik efter noget tid i de andres leg med mindst lige så meget entusiasme, hvis ikke mere. Analyse og diskussion Det at styrke selvværdet hos et barn, er altså ikke nogen nem opgave. Det er noget der kræver tålmodighed og styrke. Hvis man tager udgangspunkt i dette eksempel med Robert, er det tydeligt at se hvor stor en forskel det gjorde for ham at blive mødt med nærvær og omsorg. Han gik fra at føle sig usynlig til at indgå i de sociale relationer der er eksistentielle for ethvert menneske for at føle sig værdsat. Han gik fra at føle sig ligegyldig til at være værdsat og ligeværdig med de andre børn. Denne måde at styrke et barns selvværd på, hvor man ser barnet og møder det hvor det er og giver det plads til at udvikle sig i sit eget tempo, skaber en tæt relation at arbejde ud fra. Det denne pædagog gjorde, var simpelthen at være indfølende overfor hvordan det var at være Robert. Og ud fra det perspektiv lykkes det hende at anerkende ham og skabe en positiv udvikling, uden at skade hans autenticitet. Idet hun var indfølende overfor hans behov, brugte hun et af redskaberne der er et af grundelementerne i IVK. Nemlig indføling for andres følelser. Hun anerkendte hans behov for kontakt og nærvær og opfyldte disse, hvilket styrkede hans selvværd, som det tydeligt fremgår af historien. Hun mødte ham med empati og nærvær hvilket er eksistentielt for at anerkende andre mennesker. Man kan derved se at girafsprog i dette tilfælde har styrket barnets selvværd i så høj grad at det muliggør en ligeværdig relation med de andre børn. Men hvorfor er det at denne kommunikationsform styrker selvværdet? Kan det være fordi man bliver i stand til at udtrykke sine følelser bedre? Eller er det fordi man møder sin omverden på en mere anerkendende måde? Ifølge Marshall B. Rosenberg indebærer det begge aspekter. Det at møde sin omverden på denne måde er en livsbekræftende levevis, der gør os i stand til at takle 9

10 konflikter på en anerkendende måde. Og idet at vi anerkender hinanden, sætter ord på følelser, styrker man relationen til andre mennesker og kontakten til en selv. Og derved styrker man også selvværdet. Hvis man ser på denne dreng med Sterns udviklingspsykologiske perspektiv, ville man kunne se at dette barn, grundet overbefolkningen, ikke har fået den strukturering der giver barnet en følelse af sammenhæng og et stærkt kerneselv. Ligeledes har den manglende udvikling af det verbale selv, skabt en afstand til hans evne til at formulere sine behov til omverdenen, hvilket igen svækker hans selv, da hans autonomi ikke tidligere er blevet udviklet fuldt ud. Hvis man ser på hvorledes udviklingen af selvet i den tidlige alder er grundlaget for et godt selvværd ifølge Stern og derefter hvorledes dette selvværd kan trives og styrkes ved hjælp af IVK, dvs. anerkendende kommunikation og empati, mener jeg at IVK er en kommunikationsform der er værd at mestre som pædagog. Det at styrke selvværdet er ligeledes formuleret i lovgivningen 14, som en del af de dagtilbud der udbydes af den offentlige sektor. Konklusion Girafsprog er altså et menneskesyn hvor man møder andre med indføling og nærvær. Og hvis man således møder sine medmennesker med denne indføling, vil relationen blive stærkere og man føler sig mere værdsat. Og det at føle sig værdsat giver mere selvværd, idet man derved bliver respekteret som den man er og ens selv bliver respekteret. Dette er essensen af hvorledes jeg som pædagog vil kunne styrke børns selvværd, ved at møde dem med anerkendelse og indføling, og bruge IVK aktivt i min pædagogiske praksis for at nå dette mål. Det fremgår derfor at det at bruge Girafsprog/IVK som et redskab til at forøge børns selvværd, kan opnås med succes ud fra de positive erfaringer min empiri og mit interview af træner i IVK, Jozette K. S. Hjorth er eksempler på. Jeg mener derfor på baggrund af mine refleksioner omkring anerkendende kommunikation at det er vigtigt at mestre girafsprog/ivk, da det beriger vores tilværelse og vores sociale relationer, samt min fremtidige rolle i mit pædagogiske virke stk. 2: se bilag 5 10

11 Litteraturliste 11

12 Bilag 1. Interview af foredragsholder og træner i IVK: Jozette K.S. Hjorth 2. Den ikkevoldelige kommunikationsmodel 3. Nogle grundlæggende følelser vi alle har 4. Nogle grundlæggende behov vi alle har 5. Daniel N. Sterns model over de fire selvfornemmelser 6. Kapitel 4 i service loven 8 12