Fugt- og mikrobiologisk undersøgelse, Idrætsvej 3, 6580 Vamdrup

Transkript

1 Den Selvej. Institution Arena Syd, Vamdrup Kultur- & Fritids Idrætsvej Vamdrup Att.: Brian G. Larsen 24. september _14_011 Fugt- og mikrobiologisk undersøgelse, Idrætsvej 3, 6580 Vamdrup Efter aftale med Brian G. Larsen har Teknologisk Institut, Byggeri og Anlæg den 12. september gennemført fugt- og mikrobiologisk undersøgelse af gulv i hal 1 og 2 på adressen Idrætsvej 3, 6580 Vamdrup. Til stede ved undersøgelsen var centerchef Brian G. Larsen og halassistent Lars Nielsen. Undersøgelsen blev udført af Rebekah Abana, Teknologisk Institut, Byggeri og Anlæg. Baggrund Trægulvet i dobbelthallen (hal 1 og 2) er efter weekenden (5-7. september 2014) begyndt at slå sig og bule op. I weekenden var der stævne og derfor var hallen fyldt op med mennesker. Ventilationen fungerede upåklageligt og der har tidligere været stævner i hallen uden følgevirkninger på de omgivende konstruktioner. Centerchef Brian Larsen ønsker derfor halgulvet undersøgt for evt. vandindtrængning og skimmelsvampevækst. Formål Ifølge aftale med kunden havde undersøgelsen følgende formål: At undersøge fugtforhold og evt. tilstedeværelse af skimmelsvampevækst i gulvet At vurdere årsag til opfugtning og eventuel tilstedeværende skimmelsvampeforekomst At anbefale udbedrende foranstaltninger Data og informationer Rekvirenten har oplyst følgende: Der er etableret dræn rundt om bygningen. Kloakrørene er blevet undersøgt for utætheder ved TV-inspektion og her fandt man ingen lækager. Hallen er konstant opvarmet til 19 ºC og ventilationen er autostyret. Dog efter weekendens stævne synes Brian Larsen at hallen virkede meget fugtig og skruede derfor op for ventilationen. Hallen er 8 år gammel, og gulvet blev lakeret i uge 25, (Det er 3. gang det bliver lakeret)

2 Gulvet er skåret langs den sydvendte ydervæg da opbulningen i træet var værst her. Efter den fugt og mikrobiologiske undersøgelse blev de 2 slangevinder i hallen trykprøvet, da vandrør til disse føres under gulvet. Det er tilmed oplyst at der ved gulvvask ikke spildes anseelige vandmængder på gulvet, da forskellen i vandmængde før og efter vask er minimal. Rekvirenten har udleveret følgende: Der er ikke udleveret materiale. Analyse- og målemetoder Analysemetoder er beskrevet i resultatbilag 2 og 3. Målemetoder er beskrevet i bilag 4. Sammenfatning Der er konstateret skimmelsvampevækst på overside af betongulvet samt underside af trægulvet, hvilket er indikation på periodevis opfugtning i konstruktionen. Skimmelsvampeforekomsten kan have negativ indflydelse på indeklimaet hvorfor de anbefalede foranstaltninger bør gennemføres snarest muligt. Besigtigelse og undersøgelser Dobbelthallen (hal 1 og 2) er opført af betonvægge-sandwichelementer og betongulv med trægulv Opbulning af trægulvet er værst i den sydvendte del af hallen Ved huller til badmintonnet og lign. ses tydeligt, at gulvet har rykket sig, og der står blank vand i nogle af rørene Figur 1: Gulvet har tydeligt rykket sig ved hullerne i gulvet Troxler-målinger langs ydervæggene viser generelt tælletal på (fugtigt) se evt. skitse i bilag _14_011 Side 2

3 Gann-måling på det nederste af betonydervæggene viser tælletal på (lettere fugtigt) Troxler-måling på betonydervæggene viser tælletal på Der skæres hul i trægulvet ved den sydvendte betonydervæg: o Trægulv o Strøer o Dampspærre o Betongulv Gann-måling på betongulvet viser tælletal på (fugtigt) Temperatur og relativ luftfugtighed under dampspærren er målt til 18 ºC og 91,6 % RH Træfugt i trægulvet er målt til 18,1% Temperatur og relativ luftfugtighed mellem dampspærren og trægulvet er målt til 18,4 ºC og 86,2 % RH Aftryks- og MycoMeterprøve 1 er udtaget på betongulvet under dampspærren (Skimmel C-niveau) Figur 2: Hultagning i trægulv ved sydvendt ydervæg Ved dørparti i sydvendt ydervæg fjernes trægulvet: Der fremkommer en ram lugt fra betonen Det konstateres, at døren er klodset op med træ træfugt> 28 % (fugtmættet) Fugtspærre mellem lecasten i fundament og betongulv udgør en afdækningsplasticfolie Dørparti i aluminium hviler på stålprofiler som ligger af på betongulvet Træfugt i trægulvet er målt til 21,2 % Strøer er fugtmættet> 28 % (Træfugt målt = 36,9 %) Gann-måling på betongulvet viser tælletal på (fugtigt) Aftryks- og MycoMeterprøve 2 er udtaget på betongulv (Skimmel B-niveau) _14_011 Side 3

4 Aftryksprøve 3 er udtaget på underside af trægulvet (Bygningsrelateret skimmelsvampevækst) Træklods Stålprofil Figur 3: Hultagning i trægulv ved dørparti Figur 4: Træfugt i trægulv Figur 5Træfugt i strøer _14_011 Side 4

5 Vurdering På grundlag af de foretagne undersøgelser samt givne data og informationer kan Instituttet udtale følgende: Skitsen med troxler-målinger i bilag 1 viser, at gulvfladen er opfugtet, og at der sandsynligvis er tale om opstigende grundfugt og/eller indtrængende fugt fra underlag og omgivelser samt fundamenter ( og evt. under dørparti) Af skemaet i bilag 2 fremgår det, at der er konstateret bygningsrelateret skimmelsvampevækst på overside af betongulv ved sydvendt ydervæg (plade 1) samt på undersiden af trægulvet ved dørparti i sydvendt ydervæg (plade 3). Af skemaet i bilag 3 fremgår det, at niveauet for skimmelsvampeforekomst på betongulvet ved sydvendt ydervæg (prøve 1) ligger langt over normalt baggrundsniveau mens skimmelsvampeforekomsten på betongulv ved sydvendt dørparti ligger over normalt baggrundsniveau (prøve 2) Det vurderes, at den tilstedeværende skimmelsvampeforekomst er forårsaget af en kraftig fugtpåvirkning fra underlaget eller omgivelserne (evt. opstigende grundfugt, indtrængende vand ved dør fra slagregn/opstuvning uden for døren eller rørskade ved tagbrønde), kombineret med fugtig rumluft. Trægulvet har som følge af opfugtningen udvidet sig og gulvoverfladen har fået et vaskebræt-lignende udseende. Teknologisk Institut gør opmærksom på, at påvirkning fra skimmelsvampe kan give helbredsgener, jf. Sundhedsstyrelsens udgivelser: Helbredsproblemer ved fugt og skimmelsvampe i bygninger om udredning og diagnostik hos alment praktiserende læger, version 1.1, udgivet december Personers ophold i bygninger med fugt og skimmelsvampevækst. Anbefalinger for sundhedsfaglig rådgivning, version 1.0, udgivet juni Udbedringsforslag Trægulv, strøer og dampspærre fjernes, så betongulvet ligger blotlagt. Opklodsninger ved det sydvendte dørparti, udtaget og erstattes med et uorganisk materiale som kan anvendes til samme formål. Idet betongulvet ved måling er konstateret opfugtet bør én af de følgende foranstaltninger (nyt terrændæk eller membranløsning) under afsnittet fugt i klaplag anvendes. Vælges en klæbet membranløsning, skal betongulvet og det nederste af de omgivende vægge (ca. ½ meter op ad væggene) skimmelafrenses med tørdamp efter MicroClean-metoden. Er der tvivl om betongulvets beskaffenhed og om hvorvidt betongulvet bør udskiftes, anbefales det, at der udtages prøveophugning i undergulvet for yderligere undersøgelse. -Teknologisk Institut kan være behjælpelig med disse yderligere undersøgelser Oprensning og undersøgelse af tagbrønde/tagnedløb for tæthed og funktion. Evt. utætheder eller andre defekter udbedres _14_011 Side 5

6 Fugt i klaplag Når klaplag er opfugtet i dybden vil udtørring, uanset opfugtningsårsag, tage lang tid, ofte ½-1 år eller mere. Såfremt opfugtning skyldes fugtopstigning fra ter-ræn under betonen, vil udtørring med blivende resultat selvsagt ikke være mulig. Fugten vil løbende afgives opad, hvilket indebærer, at en ny gulvkonstruktion udlagt på et opfugtet klaplag har risiko for at blive opfugtet til et niveau, hvor skimmelvækst igen kan udvikle sig. Udskiftning og reparation af gulvkonstruktionen vil i så fald være spildt. Det kan ikke anbefales at udlægge en fugtspærrende plastmembran på et opfugtet klaplag under en ny gulvkonstruktion, da den relative luftfugtighed under plastmembranen hurtigt vil blive meget høj ( %). Det betyder, at der igen udvikles omfattende skimmelvækst i laget mellem plastmembran og klaplag. Skimmelvækst her vil kunne give indeklimagener, da plastmembraner reelt ikke kan udlægges 100 % tæt. Der kommer små huller i forbindelse med gang på membranen under udlægning, og tætte samlinger mod tilstødende byg-ningsdele er svære at udføre. I sådanne sammenhænge anbefales derfor én af følgende løsninger: 1. Nyt terrændæk Det eksisterende klaplag hugges op, og nyt forskriftsmæssigt udført terrændæk opbygges. 2. Membranløsning: Betondækket bevares og er pålægges en membran, som skal binde til underlaget. Der kan påbrændes/påklæbes en bitumenmembran, se afsnit A, eller påføres en flydende membran, se afsnit B. Der er en række fælles forudsætninger for valg af membranløsning, som skal være opfyldt: Betondækket skal have en planhed og en fasthed, som gør det muligt at etablere membranen uden lufthuller. Rester af lim samt evt. finspartel-lag skal fjernes. Herefter kan der være behov for udlægning af et afretningslag, f.eks. en fugtbestandig flydemørtel. Membraner lukker effektivt fugten nede, men det betyder samtidig, at fugtopstigning i eventuelt gasbeton- eller murede skillevægge og bagmure, som står på klaplaget/sokkelen, kan forøges betydeligt med omfattende skimmelvækst bag eventuelle tapeter, skabe og lignende til følge. Der skal derfor være en fungerende fugtspærre i ydervæggene og indervægge i niveau med eller lidt over betondækket, som man kan hæfte gulvmembranen fast til. Hvis en sådan mangler skal den etableres. A. Pap Der brændes en bitumenmembran med toplag på det opfugtede klaplag, fx: Icopal Base 500 P Gulvspærre (fra Icopal) eller Derbibrite NT (fra Derbigum) _14_011 Side 6

7 Alternativt hvis ikke der kan svejses - anvendes Icopal Base 410 P, som fuldklæbes med parketklæber. Denne løsning bør dog kun anvendes på etagedæk. Påbrænding/-klæbning skal ske efter producentens anvisninger mht. bl.a. underlag, vedhæftning og arbejdsmiljø. Ved påbrænding desinficeres betonoverfladen, og der skabes et iltfattigt lag mellem beton og pap. Vælges klæbning, bør betonoverfladen skimmelafrenses, inden klæbningen udføres. Membranerne kan sikres tilslutning til fugtspærrer ved brug af fugeskinner/klemmeskinner. Til tætning anvendes en acrylfugemasse til indendørs brug. B. Flydemembran Der anvendes en vandbaseret epoxy, med dokumenterede egenskaber som fx Mastertop P 621 og lagtykkelser iht. leverandørens anvisninger. Alternativt anvendes en bitumenbaseret smøremembran Zitano. Begge membraner påføres iht. leverandørens anvisninger. Det er vigtigt at betonoverfladen er jævn, ren, varm og tør inden arbej-dets udførelse. Det anbefales at udføre en skimmelafrensning med tørdamp som f.eks. Microclean-metoden, inden membran påføres. Anvendes kemisk afrensning skal de kemiske rensemidler fjernes med rent vand, inden membran påføres. NB. Ved valg af membranløsning er det vigtigt, at en rådgiver eller Teknologisk Institut godkender det udførte arbejde, inden det nye gulv lægges. Hvis ikke membranen er udført korrekt, kan der i værste fald opstå nye fugt- og skimmelproblemer. Generelle anvisninger ved skimmelrenovering I områder, hvor bygningsmaterialer udskiftes eller afrenses på grund af forekomst af skimmelsvampesporer er det i forbindelse med, at arbejdet udføres, vigtigt at sikre et højt niveau med hensyn til udluftning og rengøring samt at sikre, at skimmelmateriale ikke spredes til tilstødende lokaler. Normalt hindres spredning af skimmelmateriale ved etablering af undertryk i renoveringsområdet. Der henvises til vedlagte anvisning, Renovering efter skimmelangreb Råd til håndværkere, med hensyn til beskyttelse af personale, som forestår renovering og fjernelse af materialer, hvor der forekommer store koncentrationer af skimmelsvampesporer. I forbindelse med skimmelrenovering frigives der som regel store mængder skimmelmateriale fra de begroede overflader, som skal afrenses eller udskiftes. Dette vil kunne give gener hos personer, som uden værnemidler udfører arbejdet, og skimmelmaterialet vil samtidig kunne spredes til andre ikke-inficerede dele af bygningen eller nabobygninger. Det anbefales derfor, at skimmelrenovering udføres af firmaer _14_011 Side 7

8 med speciale inden for dette område, således at den fornødne personbeskyttelse sikres, samt at spredning af skimmelmateriale til andre dele af bygningen reduceres til et minimum, og den nødvendige rengøring afslutningsvis bliver udført. Efter renovering/istandsættelse er det vigtigt, at der gennemføres en grundig slutrengøring svarende til almindelig hovedrengøring. Rengøringen gennemføres 2 gange med timers mellemrum for at opfange skimmelsvampesporer og mindre partikler, der er sedimenteret efter første rengøring og ophvirvling. I forbindelse med rengøringen bør der, så vidt det er muligt, gennemføres gennemluftning af rummene således, at luftbårne partikler i videst muligt omfang ventileres ud af bygningen. Herefter kan rummene tages i brug. Venlig hilsen Teknologisk Institut, Byggeri Rebekah Abana Konsulent Bygningskonstruktør BTH Direkte telefon Direkte telefax raa@teknologisk.dk Bilag Bilag 1. Skitse med Troxler-målinger Bilag 2. Laboratorieanalyse for skimmelsvampe Aftryksprøver Bilag 3. Laboratorieanalyse for skimmelsvampe MycoMeter-test Bilag 4. Målemetoder Bilag 5. Renovering efter skimmelsvampeangreb - Råd til håndværkere _14_011 Side 8

9 Bilag 1. Skitse med Troxler-målinger _14_011 Side 9

10 Bilag 2. Laboratorieanalyse for skimmelsvampe Aftryksprøver Aftryksprøver er en kvalitativ undersøgelsesmetode, hvor det ved mikroskopisk analyse i laboratorium konstateres, hvilke slægter/arter af skimmelsvampe der findes på den undersøgte overflade. Ved brug af aftryksprøver i forbindelse med skimmelundersøgelser i bygninger inddeles skimmelsvampe i to overordnede grupper: Bygningsrelaterede svampe, som trives i bygningsdele, der er eller har været opfugtede og således indikerer, at der foregår eller har foregået vækst af skimmelsvampe i bygningen/bygningsdelen. Herefter kaldet bygningsrelaterede svampe. Luftbårne eller støvbundne skimmelsvampe, som er normalt forekommende i støv og luft og ikke indikerer skimmelvækst. Herefter kaldet støvsvampe. Dyrkningsresultater fra aftryksprøver fremgår af skema herunder. Dominerende svampe er fremhævet med fed skrift. Aftrykspladerne udtaget ved besigtigelsen er analyseret i laboratoriet. Pladerne indeholder et skimmelsvampemedium (V8-agar tilsat antibiotika). I laboratoriet er pladerne inkuberet ved 26 C, hvorefter de fremvoksede skimmelsvampe er identificeret ved mikroskopi. Analyseresultater er givet i nedenstående skema. Dyrkningssvar, aftryksprøver udtaget den 12. september 2014 Pladenr. Prøveudtagningssted CFU Skimmelsvampe 1 Hal, gulv, beton >100 Penicillium sp. 10 Acremonium sp. ~30 Aspergillus versicolor 11 Cladosporium sphaerospermum 10 Sporothrix sp. 2 Hal, gulv, beton 2 Chaetomium sp. 1 Cunninghamella lign. 2 Mucor sp. 20 Penicillium sp. 3 Hal, gulv, træ >100 Aspergillus versicolor 16 Cladosporium sphaerospermum 10 Penicillium sp _14_011 Side 10

11 Bilag 3. Laboratorieanalyse for skimmelsvampe Mycometer -test Mycometer -testen er en kvantitativ undersøgelsesmetode, som viser, i hvilken udstrækning der foregår skimmelvækst på den undersøgte overflade. Testen er baseret på detektion og kvantificering af et enzym, som findes i både mycelium og sporer hos alle skimmelsvampe. Analyseresultater inddeles i 3 kategorier: A: Mycometer -værdi 25. Niveauet af skimmelsvamp er ikke over normalt baggrundsniveau. B: 25 < Mycometer -værdi 450. Niveauet af skimmelsvamp er over normalt baggrundsniveau. Dette kan skyldes ophobning af svampesporer i støv og snavs eller tilstedeværelse af ældre udtørrede skimmelsvampe. C: Mycometer -værdi > 450. Niveauet af skimmelsvamp er langt over normalt baggrundsniveau. Resultatet i denne kategori måles på lokaliteter med højt niveau af skimmelsvamp (biomasse) og indikerer massiv vækst af skimmelsvamp. Analyseresultat, Mycometer -test udtaget den 12. september 2014 Prøvenr. Prøveudtagningssted Mycometer -værdi Niveau 1 Hal, gulv, beton 742 C 2 Hal, gulv, beton 178 B _14_011 Side 11

12 Bilag 4. Målemetoder Træfugt Fugtindholdet i træværket er målt med en elektrisk modstandsmåler, Protimeter Timbermaster med uisolerede 10 mm elektroder og isolerede 30 mm hammerelektroder. Angivne fugtighedsprocenter i træ skal ses i relation til, at trænedbrydende svampe generelt kan spire, og angreb således udvikles, når træets fugtindhold overskrider 20 %, og at der ved fugtighedsprocenter over % dels er risiko for vækst af skimmelsvampe, dels er betingelser for, at svampeangreb under udvikling kan fortsætte væksten. Luftfugtighed Relativ luftfugtighed (%RF) og lufttemperatur ( C) er målt med en Lufft C200/C210 fugtmåler. Fugt i støbte og murede materialer Fugtmåling med GANN-systemet Fugtindholdet i murede og støbte materialer er vurderet på baggrund af værdier fra måling med kapacitiv fugtmåler, GANN, Hydromette UNI 1. Tælletal afhænger af arten af overfladen og skal vurderes på grundlag af variationer hen over ensartede overflader. Tælletallene afhænger meget af graden af opfugtning tæt på selve overfladen. Ved vurdering af resultaterne kan overfladen generelt karakteriseres som tør ved tælletal mindre end 60. Tælletal over 100 indikerer, at der er en begyndende opfugtning på overfladen. Fugtmåling med TROXLER-systemet Måleprincip Ved TROXLER-systemet udsendes en stadig strøm af hurtige neutroner fra en kalibreret neutronkilde ind i den aktuelle konstruktion. I materialet reflekteres neutronerne ved sammenstød med atomkernerne i materialerne på samme måde som billardkugler. Hvis atomkernerne er tunge, reduceres hastigheden af neutronerne kun lidt, men hastigheden reduceres kraftigt ved sammenstød med de lette brintkerner, der er bundet i vand _14_011 Side 12

13 Apparatet tæller kun de langsomme neutroner, der reflekteres, og det vil i det væsentligste kun være de neutroner, der har haft sammenstød med brint i vandform, men det kan også være refleksioner fra brint bundet i materialer som tagpap, isolering m.m. Den udsendte neutronstrøm varierer kraftigt, som f.eks. tætheden af bilerne på en vej, og andelen af reflekterede neutroner varierer tilsvarende kraftigt. Ved at måle over et vist tidsinterval og registrere gennemsnittet, vil variationen blive formindsket. Jo længere tidsinterval, jo mindre vil variationen i registreringen være. Tidsintervallet kan indstilles, så det passer til opgaven, og der opnås en beskeden variation i registreringen og dermed en tilstrækkelig repeterbarhed af målingen. I en tør konstruktion kan indholdet af brint være stort eller lille afhængig af de materialer, der indgår. Forudsat et ensartet materiale vil variationen af vandindholdet og dermed variationen af de reflekterede neutroner være meget lille. Varierer vandindholdet i den aktuelle konstruktion, vil dette derfor medføre en kraftig variation af den reflekterede strøm af neutroner. Antallet af de reflekterede, langsomme neutroner måles og giver et udslag, der kaldes tælletallet. En kraftig variation af tælletallet kan i det væsentligste kun skyldes en kraftig variation i vandindholdet, når det forudsættes, at den givne konstruktion er homogen, og når tidsintervallet for målingen er korrekt valgt. Afhængig af materialet måler TROXLER-udstyret fugt i op til mm's dybde i de fleste emner. Målingerne beskriver forholdene på undersøgelsestidspunktet. Tælletal afhænger af materialesammensætning og dimensioner og skal vurderes på grundlag af variationer hen over ensartede overflader. Der kan således ikke gives generelle retningslinjer for vurdering af tælletal _14_011 Side 13

14 Bilag 5. Renovering efter skimmelsvampeangreb Råd til håndværkere Svampesporer indeholder stoffer, der kan fremkalde allergi og være giftige. Skimmelsvampe kan også udsende flygtige stoffer (muglugt), der dannes og frigøres, når svampene vokser. Nogle af disse stoffer kan være generende. Skimmelsvampe og sporer kan være til stede, også uden at man kan se det med det blotte øje! Teknologisk Institut anbefaler derfor, at man følger en række minimum sikkerhedskrav, når man renoverer og fjerner materialer fra rum, som er angrebet af skimmelsvampe. Forholdsregler Ved renovering af bygninger angrebet af skimmelsvampe, er det vigtigt at tage visse forholdsregler for at beskytte sig mod de store mængder partikler (svampesporer), som frigøres fra skimmelsvampe. Derfor bør den, der udfører arbejde i bygninger med vækst af skimmelsvampe bære: Støvtæt heldragt i svær bomuld eller støvtæt korttidsbeskyttelsesdragt (engangsdragt), type 5, som beskytter mod sundhedsfarlige partikler. Til dragten tætsluttende handsker og fodtøj. Friskluftudstyr med overtryksventilering til ansigtsmaske, batteridrevet ventilator med filtre mindst som P3/A2-filtre. Ved store angreb anbefales helmaske. Eventuelle sikkerhedsbriller. For at begrænse støvudviklingen (støv kan indeholde store mængder sporer), kan det være nødvendigt at etablere støvvæg med eventuelt sluse, så sporerne ikke spredes til andre dele af bygningen. Ved rengøring er det ligeledes vigtigt at begrænse støvudviklingen. Det anbefales, at der bruges støvsuger med mikrofilter (fx HEPA-filter), samt at vandrette flader afvaskes. Ved store og meget omfattende skimmelsvampeskader kan der være behov for yderligere sikkerhedsforanstaltninger. Se By og Byg Anvisning 205: Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst. Koch & Nielsen, 2003). Vil du vide mere Kontakt Teknologisk Institut, Fugt og Indeklima på tlf.: (Sjælland) og (Fyn og Jylland) Senest opdateret marts _14_011 Side 14

15 Vejledende sikkerhedsforanstaltninger ved renovering (By og Byg Anvisning 205: tabel 7, Koch & Nielsen, 2003) Areal med skimmelvækst * ) Personale kvalifikationer. < 0,25 m 2 0,25-3 m 2 > 3 m 2 Instruktion. Instruktion. Professionelle. Personlige værnemidler. Handsker og briller. Åndedrætsværn. Handsker og briller. Beskyttelsesdragt. Friskluftforsyning. Afskærmning af arbejdsområde. Ingen tiltag, dog lukkes alle døre. Afskærmning kan være nødvendig. Evt. lukning af døre med tape. Komplet afskærmning. Undertryk ** ). Sluse. Rømning af arbejdsområde. Rømning af nærmeste omgivelser. Ja. Ja. Ja. Nej. Nej. Ja. Støvdæmpende foranstaltninger under renovering. Støvsugning med mikrofilter. Støvsugning med mikrofilter. Støvsugning med mikrofilter*** ) og opstilling af luftrenser. Bortskaffelse af forurenet materiale. I forseglet plastsæk. I forseglet plastsæk. I forseglet plastsæk. Deponering af forurenet materiale. Ingen specielle krav. Ingen specielle krav. Ingen specielle krav. * ) I tabellen er opdelingen efter areal af skimmelvækst foretaget ud fra almindelig rumstørrelse, ca m 2. Skimmelvækst i badeværelsesfuger, vinduer, vindueskarme og ved køkkenborde er ikke omfattet af renovering, men hører under almindelig rengøring. ** ) Undertryk anvendes ved støvende aktiviteter (fx nedrivning, mekanisk rensning). Det skal sikres, at man ikke suger forurening fra ikke-rensede områder til arbejdsområdet. *** ) Mikrofilteret bør være testet iht. EUROVENT4/4-metoden eller mærket DOP, som betyder, at filtret ved test med Dioctylphtalat har en højere sværtningsgrad end 98 % _14_011 Side 15