NYT PENDLINGSMØNSTER PÅ VEJ
|
|
- Svend Lund
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1. februar 2007 af Martin Windelin direkte tlf Resumé: NYT PENDLINGSMØNSTER PÅ VEJ Det vises, at et nyt pendlingsmønster er på vej. Således har væksten i andelen, der pendler, igennem de sidste 12 år været markant større i provinskommunerne end i de traditionelle pendlerkommuner, dvs. forstadskommunerne til de store byer. Det traditionelle pendlingsmønster er ved at blive afløst af et langt mere sammensat mønster, hvor pendling i langt højere grad også foregår mellem to provinsbykommuner og mellem en land- og en bykommune. Det nye pendlingsmønster har en række erhvervs-, arbejdsmarkeds-, trafik- og miljøpolitiske konsekvenser. Pendlingsomfanget er øget betydeligt igennem de sidste mange år. For gennemsnitsdanskeren er afstanden mellem bopæl og arbejde således øget med ca. 45 pct. siden Hovedparten (godt 2/3) af denne vækst kan forklares ved, at en stadig større andel af de beskæftigede pendler over kommunegrænserne for at arbejde. Væksten i pendlingen må bl.a. ses i lyset af et mere specialiseret arbejdsmarked, stigende regionale forskelle i boligpriserne og at udbygningen af vejnettet, den private køretøjsbestand samt den kollektive trafik har gjort det muligt at tilbagelægge afstandene på kortere tid. Når det især er i provinskommunerne, at væksten i pendlingsandelene har været høj, kan det skyldes, at man også her i stigende grad er begyndt at kræve en mere specialiseret arbejdskraft. Specialiseringen er stigende, ikke kun hos de højtuddannede, men i stigende grad også hos de kortuddannede og ufaglærte, og dette kan være en af årsagerne til det øgede pendlingsomfang i provinskommunerne. Populært sagt kan man sige, at videnssamfundet er ved at sprede sig fra storbyerne og ud i provisen. Generelt set kan den øgede pendling have udjævnende effekt på de regionale indkomstforskelle og være en måde at sikre regional udvikling på. Pendlingen øger den geografiske mobilitet og bidrager en mere effektiv matchning af arbejdskraftudbuddet med virksomhedernes arbejdskraftefterspørgsel. Det reducerer risikoen for lokale flaskehalse og giver en bedre allokering af arbejdskraften med højere produktivitet og indkomst til følge. Den øgede pendling og de nye pendlingsmønstre er en udfordring for de nye jobcentre i kommunerne (afløserne for Arbejdsformidlingerne i amterne), da det medfører, at man i stigende grad ikke bare skal kigge på beskæftigelsesmulighederne i lokalområdet, men i et geografisk langt større område. Den øgede pendling vil alt andet lige øge de negative miljømæssige konsekvenser, som øget transport medfører. Ud fra en samlet miljø- og samfundsøkonomisk perspektiv vurderes det imidlertid mere hensigtsmæssigt at prioritere indsatsen for en mere miljøvenlig trafik (via øget brug af partikelfiltre, biobenzin, mere energieffektive transportmidler mv.) frem for tiltag der alene sigter på at reducere pendlingsomfanget, idet pendlingen som nævnt også har en række positive samfundsmæssige effekter. P:\GS\MW\pendlingsvækst-mw-ny.doc
2 2 NYT PENDLINGSMØNSTER PÅ VEJ 1 Pendlingsomfanget er øget betydeligt igennem de sidste mange år. For den gennemsnitlige beskæftigede er afstanden mellem bopæl og arbejde således øget med ca. 45 pct. siden Godt to tredjedele af væksten i pendlingsafstanden kan forklares ved, at en stadig større andel af de beskæftigede pendler over kommunegrænserne for at arbejde. 2 I dette notat er det udviklingen i kommunegrænseoverskridende pendling, der ses nærmere på. Det skyldes for det første, at det som nævnt især er pendlingen mellem kommuner, der har ligger bag stigningen i pendlingsomfanget. For det andet er den kommunegrænseoverskridende pendling regional-, erhvervs-, og arbejdsmarkedspolitisk interessant, fordi der ved denne form for pendling bliver forskel på i hvilken kommune, indkomst og beskæftigelse skabes og hvilken kommune, der nyder godt af den stigende indkomst og beskæftigelse. Af datamæssige årsager er det udviklingen i perioden , der analyseres. Se bilag 1 for en beskrivelse af det anvendte datamateriale, pendlingsdefinitioner mv. Store geografiske forskelle i pendling Det er velkendt, at der altid har været store geografiske forskelle i hvor stor en andel af de beskæftigede, der bor i en given kommune og pendler for at arbejde i en anden kommune. Pendlerandelen har været klart størst i forstadskommunerne til de store byer, især forstadskommunerne omkring København, men også omkring Århus, Odense og Ålborg. I mange af disse traditionelle pendlerkommuner pendler over halvdelen - og mange steder (især omkring København) op mod tre fjerdele - af de beskæftigede over kommunegrænserne for at arbejde. Sådan var det i 1993 og sådan er det også i dag. I figur 1 er de store geografiske forskelle i pendlerandelen i 1993 illustreret. Det ses således, at i 1993 lå hovedparten af de deciderede pendlerkommuner - som er de med sort markerede kommuner, hvor flertallet af de beskæftigede arbejder i en anden kommune - på Sjælland. Modsat ses det, at pendlerandelen i mange af de jyske kommuner er under en tredjedel. 1 Forsker Morten Marott Larsen og forskningsleder Henrik Christoffersen, begge AKF, takkes for kommentarer til en tidligere version af dette papir. AKF - Anvendt Kommunal- Forskning hed tidligere Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut. 2 Jf. Strukturkommissionens Betænkning, kapitelafsnit 27.3 for en uddybning heraf, jf.
3 3 Figur 1. Andelen af beskæftigede, der bor i kommunen, men arbejder i en anden kommune (udpendlingsandelen), 1993 >50% 33%-50% < 33% Anm.: Den landsgennemsnitlige pendlingsandel var 39 pct. i Bornholm er ikke med pba. databrud sfa. kommunesamling. Kilde: AErådet pba. Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik fra Danmarks Statistik. For at give et indtryk af variationen i udpendlingsandelene er vist de 15 kommuner, der havde den højeste henholdsvis den laveste pendlingsandel i 1993.
4 Tabel 1. Udpendling (dvs. i andelen af personer der bor i kommunen, men arbejder i en anden kommune), 1993 Top 15 Bund 15 4 Vallensbæk 86% Nordborg 17% Ledøje-Smørum 82% Ringkøbing 17% Ølstykke 79% Ærøskøbing 17% Solrød 77% Odense 16% Frederiksberg 76% Grenaa 16% Karlebo 76% Herning 16% Dragør 75% Morsø 15% Brøndby 75% Skagen 14% Stenløse 74% Thisted 13% Værløse 74% Frederikshavn 13% Gundsø 74% Aalborg 12% Hvalsø 72% Århus 12% Rødovre 72% Esbjerg 11% Greve 72% Samsø 9% Ishøj 72% Læsø 8% Landsgennemsnit 39% 39% Anm.: Bornholm er ikke med pba. databrud sfa. kommunesamling. Kilde: AErådet pba. Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik fra Danmarks Statistik. Ændringer i pendlingsmønsteret Et nyt og mere sammensat pendlingsmønster er imidlertid på vej. Det ses således af nedenstående figur 2, at væksten i andelen, der pendler, igennem de sidste 12 år har været markant større i provinskommunerne end i de traditionelle pendlerkommuner, dvs. forstadskommunerne til de store byer. Det tyder på, at vi således stille og roligt på vej væk fra den situation, hvor pendling primært var et fænomen, der foregik fra forstadskommunerne til de store byer. 3 3 Dette understøttes også af figur 5, som viser at væksten i andelen af indpendlere (dvs. væksten i andelen af personer, der arbejder i kommunen, men bor i en anden kommune) er vokset kraftigst i provinskommunerne.
5 Figur 2. Vækst i andelen af udpendlere (dvs. vækst i andelen af personer, der bor i kommunen, men arbejder i en anden kommune), Vækst over landsgns. Vækst under landsgns. Anm.: Væksten i den landsgennemsnitlige pendlingsandel var 8 pct.-point. Bornholm er ikke med pba. databrud sfa. kommunesamling. Kilde: AErådet pba. Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik fra Danmarks Statistik. Figur 3 viser, at udviklingen de seneste 12 år har betydet, at antallet af deciderede pendlerkommuner, dvs. de med sort markerede kommuner, hvor flertallet af de beskæftigede arbejder i en anden kommune, er vokset ganske betydeligt ligesom pendlerandelen i mange jyske kommuner er øget fra under en tredjedel til mellem pct. Dette skyldes dels, at pendlingsoplandene til de store byer bliver større, men mere overraskende skyldes det også et skift over mod, at pendling i langt højere grad også foregår mellem to provinsbykommuner og mellem en landog en bykommune, jf. de senere afsnit herom.
6 Figur 3. Andelen af beskæftigede, der bor i kommunen, men arbejder i en anden kommune (udpendlingsandelen), >50% 33%-50% < 33% Anm.: Den landsgennemsnitlige pendlingsandel var 45 pct. i Kilde: AErådet pba. Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik fra Danmarks Statistik. Udviklingen er yderligere og mere detaljeret belyst i figur 4, hvoraf det ses, at der er en klar negativ sammenhæng mellem pendlingsvækst i perioden og udgangsniveauet i Der ses således en klar tendens til, at de traditionelle pendlerkommuner med en høj pendlingsandel i 1993 har haft en relativt beskeden vækst i pendlingsandelen, mens provinskommunerne med mere moderate pendlingsandele har haft en relativt høj vækst i pendlingsandele.
7 7 Figur 4. Sammenhæng mellem pendlingsvækst og udgangsniveau i % 20% Vækst i udpendlingsandel, i pct.-point 15% 10% 5% Landsgennemsnitlig vækst = 6 %-point 0% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% -5% Udpendlingsandel i 1993 Kilde: AErådet pba. Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik fra Danmarks Statistik. Undtagelserne fra denne sammenhæng er en række udkantskomunner primært centreret langs Vestkysten og ø-samfund som Læsø, Samsø og de sydfynske øer. Disse kommuner havde i udgangspunktet en beskeden pendlingsandel, og den er for disse kommuner heller ikke steget ret meget de seneste 12 år. Ovennævnte udvikling betyder, at forskellene i kommunernes pendlingsandel reduceret mærkbart i perioden. Målt ved variationskofficienten, som ofte anvendes i analyser af udviklingen i regionaløkonomiske forskelle, så er forskellene i kommunernes pendlingsandel indsnævret med lidt over en femtedel. 4 Mens de ovenævnte figurer siger noget om andelen af udpendlere, så viser nedenststående figur 5 noget om væksten i andelen af indpendlere, dvs. væksten i andelen af personer, der arbejder i en kommune, men bor i en anden kommune. Figur 5 siger altså noget om udviklingen i de kommuner, hvor folk pendler hen til. Interessant nok viser figur 5, at indpendlingsvæksten de seneste 12 år ikke har været størst i storbyerne, som typisk har en høj indpendlingsandel, fordi mange af dem, der arbejder i storbyerne, bor uden for storbyerne. Indpendlingsvæksten har derimod generelt været størst i de provinskommuner, hvor 4 Variationskoefficienten er defineret som standardafvigelsen divideret med middelværdien. Såldes reduceredes variationskoefficienten fra 39,4 pct. i 1993 til 30,9 pct. i 2005, svarende til et fald på (0,309-0,394)/0,394 = - 0,217.
8 8 udpendlingsvæksten også har været størst. Det tyder således på, at det traditionelle pendlingsmønster er ved at blive afløst af et langt mere sammensat mønster, hvor pendling i langt højere grad også foregår mellem to provinsbykommuner og mellem en land- og en bykommune. Figur 5. Vækst i andelen af indpendlere (dvs. vækst i andelen af personer der arbejder i kommunen, men bor i en anden kommune), Vækst over landsgns. Vækst under landsgns. Anm.: Bornholm er ikke med pba. databrud sfa. kommunesamling. Kilde: AErådet pba. Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik fra Danmarks Statistik. Ovenstående udvikling kan også belyses ved at se på væksten i antallet af pendlere, der pendler mellem kommuner med forskellig bystatus, jf. tabel 2.
9 9 Tabel 2. Vækst i pendling mellem kommuner med forskelllig bystatus Jylland/Fyn Bykommune/bykommune (> indbyggere) 33% 11% Landkommune/bykommune (> indbyggere) 34% 10% Øvrig pendling 30% 5% Bykommune (> indbyggere)/omegnskommune 18% 2% Pendling i alt, Jylland/Fyn 27% 6% Sjælland Bykommune/bykommune (> indbyggere) 11% Landkommune/bykommune (> indbyggere) 10% Øvrig pendling 5% Bykommune (> indbyggere)/storkøbenhavn 4% Landkommune/Storkøbenhavn 3% Bykommune (> indbyggere)/omegnskommune 0% Mellem kommuner i Storkøbenhavn -2% Omegnskommune/Storkøbenhavn -2% Pendling i alt, Sjælland 0% Anm.: Af datamæssige årsager er det ikke uden videre muligt at belyse udviklingen for Sjælland i perioden , men kun for Jylland/Fyn, jf. den anvendte kilde til tabellen. Kilde: AErådet på baggrund af Bue Nielsens(2005) 5 tal fra Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik fra Danmarks Statistik Det ses af tabel 2, at pendlingsvæksten både i Jylland og på Fyn og Sjælland har været størst mellem bykommuner og mellem by- og landkommuner. Derimod har væksten mellem bykommuner og omegnskommuner til de store byer og pendlingen til/fra Storkøbenhavn været relativt beskeden. Der har endda været svagt pendlingsfald mellem kommunerne i Storkøbenhavn og mellem Storkøbenhavn og omegnskommunerne. Årsager til den øgede pendling Væksten i pendlingen må blandt andet ses i lyset af, at udbygningen af vejnettet, den private køretøjsbestand samt den kollektive trafik har gjort det muligt at tilbagelægge afstandene på kortere tid. En række analyser har påvist, at tidsforbruget på transport er forholdsvis stabilt over tid på overordnet niveau. Øget udbredelse af hjemmearbejdspladser kan også have haft betydning for væksten i pendlingsafstand. De stigende regionale forskelle i boligpriserne med klart højst vækst i og omkring de økonomiske vækstcentre kan også have bidraget til stigende accept af at skulle pendle til arbejde. 5 Jf. B2F7D0AD0909/12626/Pendlingensiden2000.pdf
10 10 Når det især er i provinskommunerne, at væksten i pendlingsandelene har været høj, kan det skyldes, at man også her i stigende grad er begyndt at bruge en mere specialiseret arbejdskraft. Specialiseringen er stigende, ikke kun hos de højtuddannede, men i stigende grad også hos de faglærte, kortuddannede og ufaglærte. Dette kan være en af årsagerne til det øgede pendlingsomfang i provinskommunerne, som har en relativt lille andel højtuddannede og en relativt stor andel med en kortere eller ingen uddannelse. 6 Populært sagt kunne man måske sige, at videnssamfundet er ved at sprede sig fra storbyerne og ud i provisen. Regional-, erhvervs-, arbejdsmarkeds- og trafikpolitiske konsekvenser I det følgende vil der kort bliver redegjort for nogle af de konsekvenser, det nye pendlingsmønster har regional-, erhvervs-, arbejdsmarkeds- og trafikpolitisk. Regionale indkomstforskelle Generelt set kan den øgede pendling og mobilitet have udjævnende effekt på de regionale indkomstforskelle. De fleste undersøgelser viser, at pendlerne har højere indkomst end dem, der både bor og arbejder i f.eks. samme kommune. Det vil dog kræve yderligere undersøgelser at bekræfte dette - f.eks. leder pendlingen fra Nordsjælland til København ikke til mindre regionale indkomstforskelle. Regional udvikling Øget pendling kan være en måde at sikre regional udvikling på. Øget pendling kan gøre, at der efterhånden bosætter sig så mange veluddannede, at det over tid kan skabe basis for, at virksomhederne lokaliserer sig i pendlernes bosætningsområder. Der er således en hel del vidensintensive virksomheder, der lokaliserer sig i forstadskommunerne til København frem for i selve København. Geografisk mobilitet Den stigende pendling øger den geografiske mobilitet og bidrager til et mere fleksibelt arbejdsmarked med en mere en effektiv matchning af arbejdskraftudbuddet med virksomhedernes arbejdskraftefterspørgsel, hvilket reducerer risikoen for lokale flaskehalse. Den øgede geografiske mobilitet giver 6
11 11 også en bedre allokering af arbejdskraften med højere produktivitet og indkomster til følge. Den øgede pendling og de nye pendlingsmønstre er en udfordring for de nye jobcentre (afløserne for Arbejdsformidlingerne), da det betyder at man i stigende grad ikke bare skal kigge på beskæftigelsesmulighederne i lokalområdet, men i et geografisk langt større område. Den fremtidige udvikling i mobiliteten vil afhænge af en lang række faktorer, herunder velstandsudviklingen, den fremtidige udvikling af vejnettet, køretøjsbestanden, brugen og udviklingen af den kollektive trafik, udbredelsen af hjemmearbejde, udviklingen i transportomkostninger mv. Det er vanskeligt at forudsige præcist, hvorledes alle disse faktorer vil udvikle sig, og hvordan de samlet set vil slå igennem på mobiliteten. Med en fortsættelse af den hidtidige vækst i mobiliteten på ca. 2 pct. årligt vil den gennemsnitlige pendlingsafstand blive forøget med knap 50 pct. fra ca. 12,5 km i 2001 til godt 18,5 km i Trafik- og miljømæssige konsekvenser Den stadigt stigende pendling vil øge den trafikale belastning af vej- og skinnenettet, hvilket øger investeringsbehovet i vej- og skinnenettet. Samtidigt vil den øgede pendling alt andet lige øge de negative miljømæssige konsekvenser, som øget transport medfører. Ud fra en samlet miljø- og samfundsøkonomisk perspektiv vurderes det imidlertid mere hensigtsmæssigt at prioritere indsatsen for en mere miljøvenlig trafik (via øget brug af partikelfiltre, mere miljøvenlige brændsler, mere energieffektive transportmidler mv.) frem for tiltag der alene sigter på at reducere pendlingsomfanget, idet den øgede pendling (den øgede geografiske mobilitet) også har en række positive samfundsmæssige effekter, jf. afsnittet ovenfor herom. Forskel på hvor man lever og betaler skat og hvor man arbejder At en stigende andel af borgerne pendler over kommunegrænsen betyder, at mange politiktiltag, der er rettet mod kommunens borgere, også får effekt for andre kommuners borgere. Eksempelvis vil infrastrukturinvesteringer, bibliotek, kulturudbud mv. i én kommune også komme borgerne i de omkringliggende kommuner til gode. En stor grad af indpendling bevirker derfor, at kommunen skal afholde forskellige udgifter til personer, som arbejder
12 12 i kommunen, men har bopæl og dermed svarer skat i en anden kommune. Der vil derfor være en øget risiko for, at en indpendlingskommune på nogle områder enten betaler for meget for at levere service på et givet niveau til sine borgere, eller at kommunen vælger at levere servicen på et ikke optimalt niveau. Alt andet lige må det forventes, at større kommunale og regionale enheder vil medføre, at denne problemstilling vil være mindre fremtrædende. Ændringerne i pendlingsmønstret og regionale vækst- og udviklingspolitik Som analysen ovenfor viser, så er det traditionelle pendlingsmønster ved at blive afløst af et langt mere sammensat mønster, hvor pendling i langt højere grad også foregår mellem to provinsbykommuner og mellem en landog en bykommune. Dermed bliver pendlingsregionernes grænser mere åbne og udflydende og samtidig med, at regionerne bliver stadig større og i visse tilfælde hele landsdele, jf. f.eks. Morten Marott Larsen artikel i Akf NYT, 2006, nr. 3, Sjælland er et pendlingsopland. 7 Samtidig må det forventes, at disse udviklingstendenser vil fortsætte i de kommende år. Blandt andet i lyset heraf bør det overvejes, om den regionale konkurrenceevnemodels måde at karakterisere og modellere pendlingsregionerne på, som (forholdsvis lukkede) regioner i konkurrence med hinanden, er hensigtsmæssig. Den regionale konkurrenceevnemodel udgør en central del af analyse- og beslutningsgrundlaget i regeringens regionale erhvervspolitik og i de regionale vækstforas arbejde. 8 Mere generelt bør de her omtalte udviklingstendenser i pendlingsomfanget og pendlingsmønstrene - og de udfordringer og potentialer, som de medfører - indgå som et vigtigt element i den regionale vækst- og udviklingspolitik både på lokalt, regionalt og nationalt niveau. 7 Jf. 8 Se i øvrigt AErådets notat Vurdering af den regionale konkurrenceevnemodel, januar 2006, for en uddybning heraf.
13 BILAG Boks 1. Datamateriale, pendlingsdefinitoner mv. Definition Pendlere og pendling er i denne undersøgelse defineret som erhvervspendling, dvs. de beskæftigedes daglige rejse mellem bolig og arbejdssted, således indgår elevers rejse til uddannelses institutioner ikke i undersøgelsen. Fokus i undersøgelsen er endvidere på kommunependling, Pendlere er derfor i dette notat defineret som beskæftigede personer, hvis bopæl og arbejdssted ligger i to forskellige kommuner. Datamateriale Undersøgelsen bygger på pendlingsstatistikken i registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) fra Statistikbanken i Danmarks Statistik. Pendling i år 2005 er her defineret som de i november 2004 beskæftigede personer opgjort på kommuner samt disses pendling opgjort ud fra personernes arbejdsstedsadresse ultimo 2004 og bopælsadresse den 1. januar Selv om der er forskel på bopæl og arbejdskommune, vil dette ikke nødvendigvis indebære en daglig rejse mellem de to steder. Eksempelvis kan en person have en midlertidig bopæl der ikke registres. Modsat vil der være tilfælde, hvor en egentlig pendling finder sted, men ikke registres, dette kan fx ske i form af midlertidige byggepladser, da de ansatte i disse tilfælde registres som om de arbejdere på arbejdsgiveres arbejdssteds adresse.
Akademikere pendler modstrøms - fra metropolerne
Akademikere pendler modstrøms - fra metropolerne ud i oplandet D en 26. juni 2014 Mens det for en del yder- og landkommuner kan være en udfordring at tiltrække nye borgere generelt, kan det være en særlig
Læs merePendling i Østdanske kommuner
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Pendling i Østdanske kommuner November 2009 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222 3400 - Email: brhs@ams.dk
Læs merePendling flytter skattekroner rundt i Danmark
15. november 2017 2017:16 Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark Af Søren Dalbro og Laust Hvas Mortensen 1 Mange beskæftigede pendler ud af deres bopælskommune til en arbejdsplads i en anden kommune.
Læs merePendling mellem danske kommuner
A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem
Læs merePENDLING I NORDJYLLAND I
PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel
Læs mereLangdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere.
A nalys e Langdistancependlere Af Nadja Christine Andersen Denne analyse belyser, hvilke karakteristika langdistancependlere har og om deres pendlingsmønstre er vedvarende over tid er langdistancependling
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til og fra Aarhus Kommune - status pr. 1. januar 2014 1. januar 2014 (ultimo 2013) pendlede 54.988 personer til Aarhus Kommune, mens 31.587
Læs mereREGIONALE INDKOMSTFORSKELLE
7. juni 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Bjarne T. Hansen direkte tlf. 33557729 REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE Det vises, at de regionale forskelle i arbejdsmarkedsindkomst er steget uafbrudt
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereRegional udvikling i beskæftigelsen
Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk
Læs mereOverordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.
Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse
Læs mereBYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --
BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2012 1. januar 2012 (ultimo 2011) pendlede 52.614 personer til Aarhus Kommune, mens 29.664 pendlede ud af kommunen.
Læs mereJobtilgængeligheden er vokset, hvor den i forvejen var høj
7. juni 2018 2018:10 Jobtilgængeligheden er vokset, hvor den i forvejen var høj Af Thomas Thorsen, Thomas Lauterbach, Anne Kaag Andersen og Ismir Mulalic 1 Både mennesker og jobs koncentreres i disse år
Læs mereRanders Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007
Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september
Læs mereDe rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder
De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er
Læs mereEn ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.
N O T A T Pendlingstiden er uændret selvom vi pendler længere En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2013 1. januar 2013 (ultimo 2012) pendlede 54.009 personer til Aarhus Kommune, mens 31.011 pendlede ud af kommunen.
Læs merePendleranalyse. Redaktion: Henrik Friis Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Foto: Ricky John Molloy Dato: August 2019
Pendleranalyse 1 Pendleranalyse Redaktion: Henrik Friis Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Foto: Ricky John Molloy Dato: August 2019 2 Indhold 4 Vi pendler 300 gange til Månen hver eneste dag 7 Udviklingen
Læs mereSværest at finde praktikplads på Sjælland
Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte
Læs mereArbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt
22. marts 2009 Jeppe Druedahl og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Kontakt Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 eller 40 25 18 34 Arbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt Arbejdsmarkedet
Læs mereStramt arbejdsmarked i flere områder
ANALYSE Stramt arbejdsmarked i flere områder Rekordhøj beskæftigelse skaber vækst og velstand, men med udviklingen er også fulgt lav ledighed og udfordringer for virksomheder, der skal rekruttere arbejdskraft.
Læs mereVirksomheder og arbejdskraft i Danmark
Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Denne analyse ser nærmere på den værdi, virksomhederne skaber i forskellige dele af landet, og deres produktivitet. Analysen understøtter en positiv fortælling om
Læs mereUdflytning af statslige arbejdspladser
Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal 2017 Forfatter: Anders Hedetoft 16-06-2017 Center for Regional- og Turismeforskning Titel: Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal
Læs mereFattigdommen rammer skævt i Danmark
Fattigdommen rammer skævt i Danmark Fattigdommen har igennem en årrække været stigende i Danmark, og de nyeste tal viser, at fattigdommen er steget til næsten 234.000 personer i 2009, når studerende udelades.
Læs mereMEDLEMMER AF DANSK METAL PENDLER LÆNGERE TIL ARBEJDE
MEDLEMMER AF DANSK METAL PENDLER LÆNGERE TIL ARBEJDE ØKONOMISK ANALYSE 20. august 2017 Medlemmer af Dansk Metal pendler længere til arbejde Medlemmer af Dansk Metal pendler langt til arbejde. Siden krisen
Læs mereFordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år
Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere
Læs mereDEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens
Læs mereNotat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro
Notat Arbejdspladser i kommunerne Bo Panduro Arbejdspladser i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-17-1 Layout: 1508 Projekt: 11351 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings-
Læs mereVELFÆRDSPOLITIK 06.01.2000 Af Martin Windelin. Journal 0203/MW RESUMÈ
i:\december 99\regional oek-mw.doc VELFÆRDSPOLITIK 06.01.2000 Af Martin Windelin Journal 0203/MW Direkte telefon: 33 31 23 23-248 RESUMÈ REGIONAL ØKONOMI OG UDDANNELSE Regionalpolitik har en tendens til
Læs mere&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/
" $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,
Læs mereDiskussionspapir 17. november 2014
Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2004 1. januar 2004 pendlede 45.587 personer til Århus Kommune, mens 23.706 pendlede ud af kommunen. Der var
Læs mereFLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE
1. november 2008 af Sigrid Dahl og specialkonsulent Mie Dalskov tlf. 33 55 77 20 FLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE Højkonjunkturen fra 2004 og frem har fået flere indvandrere og ind på arbejdsmarkedet.
Læs mereRegional udvikling i arbejdspladsernes og befolkningens placering
Juni 2013 Regional udvikling i arbejdspladsernes og befolkningens placering I to analyser, som AE-rådet har lavet for DeFacto fokuseres der på udviklingen i jobskabelse og pendlingsmønstre gennem de seneste
Læs mereMarkant højere ulighed på Sjælland end i Jylland
Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland I løbet af de seneste 25 år har der været en generel tendens til, at uligheden i Danmark er vokset, hvilket også bekræftes af de nyeste tal. Geografisk
Læs mereAnalyse. Vi pendler længere og bruger mere tid på at pendle januar Af Regitze Wandsøe-Isaksen og Katrine Bonde
Analyse 25. januar 2018 Vi pendler længere og bruger mere tid på at pendle 1 Af Regitze Wandsøe-Isaksen og Katrine Bonde Pendling sikrer mobilitet på arbejdsmarkedet. Langt de fleste danske lønmodtagere
Læs mereNotat om pendling. Samarbejde mellem Region Syddanmark og Beskæftigelsesregion Syddanmark
Notat om pendling Samarbejde mellem Region Syddanmark og Beskæftigelsesregion Syddanmark August 2008 Indledning Region Syddanmark og Beskæftigelsesregion Syddanmark har som følge af deres myndighedsroller
Læs mereRebilds udgangspunkt. Tal og tendenser for kommunen
Rebilds udgangspunkt Tal og tendenser for kommunen Rebilds udgangspunkt Tal og tendenser for kommunen Regional Udvikling Niels Bohrs vej 30 9200 Aalborg Ø www.rn.dk tlf. 96 35 13 01 10. november 2010 Læs
Læs mereUdsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark
Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Mange af de udsatte grupper, som bor i udkantsdanmark, er tilflyttere fra andre kommuner. På Lolland udgør udsatte tilflyttere 6,6 pct. af generationen af
Læs mereDen danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland
Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet
Læs mereI 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008
I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2015 lå lønmodtagerbeskæftigelsen på landsplan 105.000 fuldtidspersoner lavere end i 2008. 15 kommuner havde en højere samlet beskæftigelse,
Læs merePendlermønstre. Favrskov Kommune pr. 01.01.2013
Pendlermønstre Favrskov Kommune pr. 01.01.2013 Notat Pendlermønstre Favrskov Kommune er i høj grad en pendlerkommune. 6 ud af 10 beskæftigede bevæger sig hver dag til arbejde uden for kommunen. Samtidig
Læs mereRegionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler
November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereArbejdsmarkedet i Faxe Kommune
Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og
Læs mereKommunale vindere i uddannelseskapløbet
Kommunale vindere i uddannelseskapløbet AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME På landsplan er befolkningens gennemsnitlige
Læs merePendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.
N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,
Læs mereNotat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro
Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:
Læs mereVest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv
Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de
Læs mereTrængsel gør det svært at være pendler
Af seniorchefkonsulent Annette Christensen, anch@di.dk Juni 2017 Trængsel gør det svært at være pendler Mere end hver tredje pendler oplever dagligt trængsel og forsinkelser, viser ny undersøgelse. Den
Læs mereREGIONAL ULIGHED OVERVURDERES
9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange
Læs mereStor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne
Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale
Læs mereBefolkningsudviklingen i Danmark
Notat 20. juni 2019 Befolkningsudviklingen i Danmark 2010-2019 Resume: I dette notat ser vi på befolkningsudviklingen i Danmark fra 2010 til 2019 i et geografisk perspektiv. Vi kan på baggrund af notatet
Læs mereKås Beskæftigelse og pendling I Aalborg Kommune pr. 1. januar 2010
Kås Beskæftigelse og pendling I Kommune pr. 1. januar 21 Dato 4.1.212 I perioden fra 27 til 21 er der sket et markant fald i antallet af beskæftigede personer i Kommune både blandt de, der både har bopæl
Læs mereBaggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014
Baggrundsnotat om hovedstadsudligning Side 1 af 9 30. september 2014 Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Der er et antal hovedbegrundelser for at afskaffe hovedstadsudligningen. Nogle
Læs mereØkonomisk analyse 26. februar 2019
Økonomisk analyse 26. februar 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevareklyngen understøtter beskæftigelsen for de ufaglærte og faglærte
Læs mereAnalyse 19. august 2013
19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig
Læs mereSjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland
Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler
Læs mereSkat på telefoner: Fri tale til de rigeste
Skat på telefoner: Fri tale til de rigeste Som optakt til det kommende skatteudspil har regeringen meldt ud, at de ønsker at afskaffe skatten på fri telefon. Det vil være en skattelettelse, der i høj grad
Læs mereNATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE
STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:12 14. december 2018 Regionale regnskaber 2017 Resumé: En større del af Danmarks BNP skabes nu i København sammenlignet med for ti år
Læs mere40 procent flere ældre per ansat på ældreområdet i 2025
40 procent flere ældre per ansat på ældreområdet i 2025 Der kommer markant flere ældre over 80 år i de kommende år. Samtidig er der udsigt til, at beskæftigelsen i den offentlige sektor vil blive reduceret
Læs mereNotat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /
Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste
Læs mereBESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER
27. juni 2005 Af Rasmus Tommerup Resumé: BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER Tal for den regionale beskæftigelse bliver offentliggjort med stor forsinkelse. På nuværende tidspunkt vedrører de nyeste
Læs mereUnges mobilitet i Danmark
Unges mobilitet i Danmark Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Efter finanskrisen i 2008 har befolkningen flytninger resulteret i en betydelig omfordeling af befolkningen i Danmark, hvor flere er flyttet
Læs mereBørnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten
Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland
Læs mereGeografisk indkomstulighed
Januar 2019 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Geografisk indkomstulighed Resume Der er stor forskel på den gennemsnitlige indkomst imellem kommunerne i Danmark. Helt i toppen er Gentofte kommune, hvor
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2008 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2007 1. januar 2007 pendlede 50.438 personer til Århus Kommune, mens 26.899 pendlede ud af kommunen. Der var
Læs mereUdviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse
Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse Af Lasse Vej Toft, lvt@kl.dk Dato: Vælg datoælg dat Side 1 af 9 Formålet med dette analysenotat er at give et overblik over udviklingen i boligarealet per
Læs mereNotat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017
Under 2. 2.-3. 3.-6. 6.-9. 9.-12. 12.-15. 15.-18. 18..21. 21.-24. Over 24. Notat 29. oktober 217 Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen For
Læs mereFlere elever går i store klasser
ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.
Læs mereArbejdsmarkedet i Næstved Kommune
Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende
Læs mereArbejdsløshedens danmarkskort
20. maj 2009 Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen Direkte tlf.: 33 55 77 12 Arbejdsløshedens danmarkskort Det er kommuner i Jylland og på Fyn, der er hårdest ramt af den stærkt stigende
Læs mereDobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner
Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,
Læs mereUligheden er størst på Sjælland
Målt ved Gini-koefficienten er uligheden vokset med ca. 22 pct. over de seneste 10 år. Geografisk er uligheden i Danmark dog ikke ligeligt fordelt. Uligheden er markant højere på Sjælland end i Jylland
Læs mereFlere elever går i store klasser
ANALYSENOTAT Maj 2018 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.
Læs mereUnge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads
Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads Det er markant sværere at finde praktikplads for unge i Københavnsområdet end i resten af landet. I Københavnsområdet står mere end 6 elever
Læs mereDanskernes afstand til nærmeste skadestue
Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler
Læs mereFlere elever går i store klasser
ANALYSENOTAT April 2017 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.
Læs merekraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé
kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt
Læs mereBYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren TEMA: Pendlingsanalyse Vestdanmark i bevægelse
BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Pendlingsanalyse Vestdanmark i bevægelse INDHOLD Pendlingsanalyse Indhold Intro... Trafik i Danmark... Pendlingsstrømme... Kommuner og byer... 3 4 8 12 2 Landsdele
Læs mereDisrupted? Vestjyske jobs under pres fra den 4. industrielle revolution
Den Sociale Kapitalfond Analyse Disrupted? Vestjyske jobs under pres fra den 4. industrielle revolution Juli 2017 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Denne analyse er en del af
Læs mereFærre og større pendlingsområder
22. november 2016 2016:23 22. november 2016, kl. 9:35: Der var desværre fejl i et årstal i hovedkonklusionens første punkt. Rettelse er markeret med rød. Færre og større pendlingsområder Af Thomas Thorsen,
Læs mereMange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen
Hvor i landet bor de unge, som ikke er i job eller under uddannelse? Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen I kommunerne Lolland, Odsherred og Langeland er det omkring 19-20 pct. af de unge,
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2006 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2005 1. januar 2005 pendlede 45.926 personer til Århus Kommune, mens 24.993 pendlede ud af kommunen. Der var
Læs mereSjællandsk arbejdsmarked i europæisk top
Sjællandsk arbejdsmarked i europæisk top Hovedresultater De beskæftigede i Danmark pendler meget. 8,4 pct. arbejder i en anden region end der hvor de bor. Det er højt i en EU sammenligning, hvor det tilsvarende
Læs merePendlingen i Danmark år 2000 og udviklingen i 1990erne
Landsplanafdelingen Arbejdsnotat Pendlingen i Danmark år 2000 og udviklingen i 1990erne Titel Pendlingen i Danmark år 2000 og udviklingen i 1990erne Udarbejdet af Miljø- og Energiministeriet Landsplanafdelingen
Læs merePilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for
Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Danmark deles ikke kun af fattigdom og økonomisk ulighed. På tværs af landet er der ligeledes stor ulighed i danskernes sundhedstilstand, når
Læs mereDen gyldne procent klumper sig sammen
Den gyldne procent klumper sig sammen En kortlægning af, hvor den rigeste procent bor, viser, at denne gruppe i stigende grad klumper sig sammen i bestemte områder. Først og fremmest i Nordsjælland og
Læs mereProfilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet
Læs mereHjørrings udgangspunkt
Hjørrings udgangspunkt Tal og tendenser for kommunen Hjørrings udgangspunkt Tal og tendenser for kommunen Regional Udvikling Niels Bohrs vej 30 9200 Aalborg Ø www.rn.dk tlf. 96 35 13 01 1. november 2010
Læs mere20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,
Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er
Læs mereDe rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne
De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort
Læs mereStore forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt
Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,
Læs mereRegional vækst 20. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,
Regional vækst Mange af de nationale udfordringer og styrker i forhold til at skabe vækst og velstand går igen i alle dele af landet. Der er dog også en række regionale forskelle. For at sikre vækst og
Læs mereNotat 19. juli 2018 J-nr.: / Flere københavnske fraflyttere bosætter sig i omegnskommunerne
Notat 19. juli 2018 J-nr.: 211808 / 2520837 Flere københavnske fraflyttere bosætter sig i omegnskommunerne Siden 2015 er flere personer flyttet fra København end til København. Denne nettofraflytning fra
Læs mereLoft over kontanthjælp kan gå ud over mange enlige forsørgeres livskvalitet
Kontanthjælpsloft Loft over kontanthjælp kan gå ud over mange enlige forsørgeres livskvalitet En ny kortlægning af danskernes livskvalitet viser, at kontanthjælpsmodtagere er mindre tilfredse med deres
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereNOTAT. Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015
NOTAT 11. september 2015 Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015 Indledning Jeg er rigtig glad for at være med her i dag, og glæder mig til at høre, hvor I ser mulighederne for at styrke
Læs mereUdviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden
Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden
Læs mereSTORT ER POTENTIALET?
ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning
Læs mere