Dagsorden til bestyrelsesmødet

Transkript

1 12. december 2017 / rev. 18/12 Dagsorden til bestyrelsesmødet TIL BESTYRELSEN FOR DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE Dagsorden til møde i bestyrelsen tirsdag den 19. december 2017 kl på højskolen i Emdrup, Emdrupvej 72, lokale B2.14 Mødet afsluttes med julemiddag i højskolens kantine kl Punkt Tema Bilag 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat Bilag A1: Referat af 26/9 åbne punkter Bilag A2: Referat af 26/9 lukkede punkter 3. Siden sidst Bilag B: Siden sidst 4. Økonomi Kvartalsregnskab 2017 Investeringer 2017 Forecast 2017 Budget 2018 Strategisk budget fortroligt 5. Lukket punkt Salgs- og marketingstrategi 6. Lukket punkt Bygninger 7. Lukket punkt Praktiksituationen for journalistuddannelsen i Aarhus Bilag C1: Kvartalsregnskab 2017 Bilag C2: Investeringer 2017 Bilag C3: Forecast 2017 Bilag C4: Budget 2018 Bilag C5: Strategisk budget Bilag D: Salgs- og marketingstrategi Bilag E: Lokalisering af højskolen i København, indstilling Der orienteres mundtligt om byggeriet i Aarhus Bilag F: Store Match-dag uden match 8. Den journalistiske tillægsuddannelse Bilag G: Journalistisk tillægsuddannelse under pres 9. Arbejdspladsvurdering 2017 Bilag H: Højskolens arbejdspladsvurdering 10. Strategisk rammekontrakt Bilag I: Strategisk rammekontrakt 11. Uddannelsernes relevans og dimittendledighed Bilag J: Fotojournalistuddannelsens dimittendledighed Punktet kan pt. ikke fyldes ud, da styrelsen er bagud med de aktuelle tal for dimittendledighed. Tages op på mødet i april Eventuelt

2 14. november 2017 Bilag A1: Referat af 26. september 2017 åbne punkter BESTYRELSESPROTOKOL FOR: Mødegruppe: Bestyrelsesmøde for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Mødetid: 26. september 2017 Mødested: Campus Aarhus Dokument: Beslutningsreferat Til stede Formand: Næstformand: Lisbeth Knudsen Thomas Torp Christian Kierkegaard Simon Tøgern Tine Aurvig-Huggenberger Medarbejderrepræsentanter: Peter Østergaard Sørensen Roger Buch Studenterrepræsentanter: Morten Okkels Cecilie Hedeboe Børch Jensen Ledelse: Jens Otto Kjær Hansen Lars Poulsen Cecilie Bechmann Anthony Afbud: Referent: Henriette Marienlund Tine Johansen Jeanne Mørk Hansen

3 Referat af bestyrelsesmødet den 26. september 2017 åbne punkter 0. Præsentation af nye initiativer Ole Rode fortalte om Nordisk Journalist Center (NJC), der i år fylder 60 år. NJC drives ved hjælp af forskellige nordiske midler. I 2016/17 drejer det sig om 9,3 mio. kr., hvoraf størstedelen er bevillinger fra Nordisk Ministerråd. En stor del af disse penge bruges til arbejde i Rusland, hvor formålet er at styrke demokratiet og pressefriheden. NJC udfører primært opgaver på forespørgsler udefra, da der ikke er ressourcer til mere opsøgende arbejde og fondssøgninger. Mange af opgaveforespørgslerne kommer fra Nordisk Ministerråd. NJC lever lidt sit eget liv, men kunne måske med fordel integreres bedre i organisationen. Højskoleledelsen tager dette til efterretning. Ole Rodes præsentation og orientering om NJC er vedlagt dette referat. 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt uden bemærkninger. 2. Godkendelse af referatet fra mødet den 19. juni 2017 Referatet blev godkendt uden bemærkninger. 3. Siden sidst Bestyrelsen bemærkede, at der var stor tilfredshed med medarbejderdøgnet. Tine Aurvig-Huggenberger roste Media Maker Space og fortalte, at initiativet kunne mærkes i branchen. Bestyrelsen spurgte til, om uddannelsesevalueringerne indeholder spørgsmål om, hvem der aftager dimittenderne. Lars Poulsen lovede at tage dette med videre. Cecilie Hedeboe Børch Jensen spurgte til, på hvilket niveau DSR var blevet inddraget i processen om justering af studieordningen på Kommunikation. Lars Poulsen lovede at undersøge dette og vende tilbage. 4. Økonomi Halvårsregnskab 2017 Økonomichef Cecilie Bechmann Anthony gennemgik regnskabet. 2

4 REGNSKAB BUDGET DIFFERENCE Statstilskud Øvrige indtægter Omsætning i alt Løn Øvrige driftsudgifter Driftsomkostninger i alt EBITDA Af- og nedskrivninger EBITA Finansielle udgifter, netto Resultat for perioden Resultatet viser et plus på 1,1 mio. kr. i forhold til budget. Peter Østergaard efterlyste en større synlighed omkring de projekter og øvrige initiativer, der er sat i gang for at skaffe øgede midler til højskolen. Cecilie Bechmann Anthony vil derfor tage projektoversigten med på næste bestyrelsesmøde. Forecast 2017 Årets resultat forventes at ende på budget. STÅ-indtægter falder med 0,3 mio. kr., der dog opvejes af et tilsvarende fald i omkostningerne. Derudover er der en række ikke indregnede poster: De økonomiske konskvenser af IT-samarbejdet Kompensation af energiafgifter Mere eller mindre aktivitet på K&V Eksterne projekter Bevillingsreform 2018 Reformen træder i kraft i De aktivitetsbaserede tilskud bliver reduceret med 20 % og erstattet af et fast tilskud. Derudover får højskolen en yderligere kompensation på 3 mio. kr. som følge af den uvarslede, ekstraordinære reduktion af højskolens tilskud i FL17. Økonomiafdelingen har lavet omstående oversigt over de forventede økonomiske konsekvenser af bevillingsreformen. 3

5 Gældende system Reform 2019 Undervisnings STÅ Bygnings STÅ Ny STÅ takst (bygn. + undervisning) Praktik STÅ Færdiggørelse Kvalitetstilskud Beskæftigelsestilskud Institutionsstilskud Kompensation I alt Finanslov 2018 Følgende punkter i FL18 vil have betydning for højskolen: Fortsat omprioriteringsbidrag på minus 2 % pr. år Løn- og priskorrektion på 2,7 % Pålagt besparelse på indkøb på 0,1 % Omlægning af Barselsfonden Udfasning af stipendier og fripladser til udenlandske studerende (de vil blive målrettet UNI i stedet for) 5. Institutionsakkreditering Højskolen havde besøg af Akkrediteringsinstitutionen (AI) den 19. og 20. september et besøg over 2 dage, hvor 4 medarbejdere fra Akkrediteringsinstitutionen, 5 panelmedlemmer, 10 studerende, 12 brancherepræsentanter, 29 medarbejdere og 2 bestyrelsesformænd var involverede. Formen var interviews, hvor forskellige grupper af medarbejdere, studerende og medlemmer af advisory boards og uddannelsesudvalg var inde på skift. Forventningen til højskolens kvalitetssikring er, at der skal være et system, der rækker og kendes af alle fra bestyrelsesformand til studerende. Alle skal ikke vide det samme, men systemet skal hænge sammen og give mening for alle. Det var to gode dage, hvor alt foregik i en behagelig og imødekommende tone. Panelets mål var at få klarhed over, om højskolens kvalitetssystem hænger sammen med den praktiske hverdag; så de var på udkig efter hullerne 4

6 Der blev spurgt grundigt ind, og noget voldte mere besvær for panelet end andet. For eksempel havde de svært ved at forstå, at de mødte syv vidensarbejdere, der alle havde titel af koordinator, men udfyldte rollen på syv forskellige måder. Nogle er koordinatorer for semestre, andre for en uddannelse, endnu andre... Det er også meget tydeligt, at en velfungerende praksis i AI s verden betyder skriftlighed, som kendes af alle. Jens Otto Kjær Hansen vurderer, at panelet fik fornuftige svar på spørgsmål og uklarheder. Der er dog lang vej endnu til en positiv akkreditering. Om tre uger får vi besked om 2-4 audit trails; det vil sige stikprøver ned i vores praksis, som derefter skal belyses. Sidst i februar 2018 vender panelet tilbage på et nyt besøg, i både Aarhus og Emdrup, for at følge op på disse audit trails. Først i oktober 2018 ved vi, hvordan konklusionen lyder. Bestyrelsen vil blive orienteret, når de udvalgte audit trails er kendt. 6. Strategiske rammekontrakter Højskoleledelsen indstiller, at bestyrelsen vedtager at forlænge gyldighedsperioden for den nuværende strategi med to år, så perioden følger gyldigheden af de strategiske rammekontrakter. Bestyrelsen fulgte indstillingen. Højskoleledelsen indstiller, at følgende fem strategiske mål fra højskolens gældende strategi udvælges til brug i den strategiske rammekontrakt: 1. Uddannelse og efteruddannelse sker i konstant praksisnærhed gennem opgaver og projekter fra virkelighedens verden samt med tæt kontakt mellem undervisere og studerende/kursister. 2. Udviklingsprojekter, der involverer mange partnere (fx studerende, medarbejdere, virksomheder, organisationer og andre uddannelsesinstitutioner), samt omfatter vigtige aktører i forhold til udviklingen af medieverdenen og/eller adresserer væsentlige problemstillinger for medieverdenen/samfundet, prioriteres over forskning og udvikling på nicheområder. 3. Studerende får ud over en stærk grund- og tværfaglighed evnerne til at levere værdi på arbejdsmarkedet fra dag ét. 4. Der er et kreativt og inspirerende studie- og undervisningsmiljø, der understøtter innovation og nysgerrighed. 5. Højskolen har en stærk profil som uddannelsesinstitution, samarbejdspartner og arbejdsplads for dem, der vil og kan udvikle god kommunikation og skubbe til medieverdenen. Bestyrelsen fulgte indstillingen. 5

7 Næste skridt er et forhandlingsmøde med Styrelsen, hvor de udvalgte fem strategiske målsætninger skal drøftes. Mødet afholdes den 26. oktober Herefter skal den endelige kontrakt udarbejdes og drøftes på et møde den 26. januar Alle kontrakter har virkning fra 1. januar Sammen med kontrakten skal der laves en handleplan, der fortæller, hvilke aktiviteter institutionen har sat i gang for at nå målsætningerne. Denne handleplan vil ikke formelt indgå i kontrakten, men skal drøftes løbende og mindst én gang årligt med styrelsen. 7. Bygninger lukket punkt Bestyrelsen tager orienteringen om arbejdet med at afsøge de fremtidige lokaliseringsmuligheder i København til efterretning. 8. Samarbejdet på højskolen Det officielle samarbejde er nu formelt genoptaget, og de første to HSU-møder er afholdt. 9. Årsplan for møder i bestyrelsen 2018 Mødet i september 2018 flyttes til den 27. september. 10. Eventuelt Intet til punkt. 6

8 12. december 2017 Bilag B: Siden sidst TVÆRGÅENDE Institutionsakkreditering Højskolen har nu modtaget næste opgave i processen, de såkaldte audit trails, hvor vi på udvalgte uddannelser skal samle autentisk dokumentation, som viser vores praksis og forankringen i kvalitetssystemet. Vi fik tre audit trails: 1. Kvalitetssikringsprocessen for den enkelte uddannelse, dvs. hele systemet Uddannelser: Kommunikation, Interaktivt Design, diplomuddannelsen i Kommunikation 2. Kvalitetssikring af uddannelsernes vidensgrundlag Uddannelser: Journalistik, MPL, diplomuddannelsen i Digital Journalistik 3. Kvalitetssikring af praktikken Uddannelser: Kreativ Kommunikation, TVM Der er deadline på opgaven den 5. december 2017, og rapporteringen danner baggrund for panelets andet besøg, som ligger i slutningen af februar UDDANNELSERNE Ansøgerstatistik Ansøgerstatistikken for hele 2017 er nu tilgængelig på vores hjemmeside. Der er ikke nogen markante ændringer i forhold til sidste år. Kønsfordelingen på de optagne på journalist- og fotojournalistuddannelsen skifter lidt frem og tilbage, men det gør den historisk set. Ansøgerstatik udarbejdes to gange årligt af Studieadministrationen. Studerende dækker kommunalvalg i 34 kommuner I et samarbejde mellem TV2Lorry og højskolen har 34 journaliststuderende bidraget til dækningen af kommunalvalget i alle kanalens dækningskommuner. Inden da deltog de studerende i særligt tilrettelagte undervisningsforløb, forestået af Roger Buch og Lorrys nyhedschef Ninna Kokholm. Projektet er kommet i stand gennem højskolens Media Maker Space, der netop søger at danne grundlag for samarbejde og udviklingsprojekter mellem højskolen og mediebranchen. Fotojournalistik vinder 15 priser i College Photographer of the Year Højskolens dygtige fotojournalister har i år vundet flere priser i den 72 år gamle internationale konkurrence for fotostuderende, College Photographer of the Year, som arrangeres af vores partner Missouri University. Mathias Svold, nyuddannet fotojournalist, vandt hovedprisen, som gives til den studerende, der har det bedst samlede port folio. Som en del af præmien får Mathias Svold tre måneders betalt praktik på National Geographic. Yderligere fem studerende vandt priser i multimedia-kategorien. 1

9 12. december 2017 Ønske om linje i Coded Design ramt af høje ledighedstal Højskolen har i den løbende dialog med design- og kommunikationsbranchen kunnet se et stigende behov for medarbejdere, der mestrer kreativ kodning, også kaldet Coded Design. Behovet er blandt andet dokumenteret i en brancheanalyse samt udtalelser fra relevante aktører, blandt andet brancheorganisationerne Kreativitet og Kommunikation, Grakom og Dansk Journalistforbund. Vi overvejer, om behovet er så stort, at der bør etableres en særlig uddannelse eller studieretning i Coded Design. Etablering af en egentlig ny uddannelse kan dog have lange udsigter, da højskolen pt. ikke er institutionsakkrediteret. Som alternativ hertil søgte højskolen i november 2017 om et beskedent meroptag på Visuel Kommunikation til en specialisering i Coded Design inden for den eksisterende bekendtgørelse for VK og Interaktivt Design. Men det har vi fået afslag på grundet en stigende dimittendledighed samlet set på VK. De aktuelle tal, som pt. ikke er offentliggjort af ministeriet, ser sådan ud: 35,0 25,0 15,0 Visuel kommunikation vs. alle videregående 5, Visuel Kommunikation Alle videregående udd. VK har ellers de senere år haft en dimittendledighed under landsgennemsnittet og er derfor ikke ledighedsdimensioneret. Men i 2014 og 2015 er den steget til henholdsvis 14,8 og 16,9, hvilket er et pænt stykke over den gennemsnitlige ledighed, der er faldet til 9,5 pct. På den baggrund er afslaget på et øget optag forståeligt. Vi har svært ved at vurdere, hvad årsagen til den stigende ledighed er. En nærliggende forklaring kan være den nye studieretning, Fotografisk Kommunikation. Der er i hvert fald en tidsmæssig sammenhæng mellem etablering af linjen, et øget optag og antal dimittender samt den stigende ledighed. Vi undersøger pt. muligheden for at komme bag om tallene for hver af de fire studieretninger under VK. I mellemtiden overvejer vi, om vi inden for det nuværende optag på 95 årligt kan tage flere studerende ind på Interaktivt Design for at skabe plads til en specialisering i Coded Design. Når vi kommer bag om de aktuelle ledighedstal vil vi tage stilling til, om vi tilsvarende skal reducere forholdsmæssigt på de andre linjer eller reducere på Fotografisk Kommunikation, hvis det viser sig, at der her er stor dimittendledighed. 2

10 12. december 2017 Planer om ny nordisk masteruddannelse I samarbejde med Sundsvall, Sverige, og Oslo, Norge, er fotojournalistuddannelsen i gang med at planlægge en 2-årig international masteruddannelse i fotojournalistik. Sundsvall har licensen til uddannelsen, som højskolen og Oslo ville blive partnere til. Vi har ansøgt Norden om støtte hertil. Nyt kursus på fotojournalistiks internationale diplomuddannelse I oktober 2017 begyndte 10 deltagere på kurset Short Documentary Film Course, som er en del af fotojournalistiks internationale diplomuddannelse i samarbejde med Noor Images og World Press Photo. Fotojournalistik er i gang med at planlægge flere internationale diplomkurser til Studerende vinder canadisk designpris Catherine Saboruin, der dimitterede sidste sommer fra Grafisk Design, har vundet den canadiske designpris Applied Arts Awards for sit projektsamarbejde om en ny visuel identitet for fabrikanten Viking i kategorien Entire Design Program Campaign. VIDEN OG FORSKNING Ejvind Hansen aktuel med bog Ejvind Hansen, forsker i Journalistisk Filosofi og forfatter, udkom den 8. november 2017 med bogen Tal! Sammen. Bogen omhandler vores evne til at samtale, lytte og tie, og forfatteren håber, at den kan nå unge, der er særligt påvirkelige for det polariserede sprog i medierne. Vidensproduktion Oversigt over vidensproduktionen i tredje kvartal er vedlagt som bilag. 3

11 ansøgerstatistik 2017 danmarks medie- og journalisthøjskole Indhold: Ansøgere Ansøgere fordelt på uddannelser Kønsfordeling pr. optag Kønsfordeling fordelt på uddannelser Aldersfordeling pr. uddanelse Fordeling af adgangsgrundlag pr. uddannelse 1. Prioritet pr. uddannelse Optagne Optagne fordelt på uddannelser Kønsfordeling pr. optag Kønsfordeling fordelt på uddannelser Aldersfordeling pr. uddanelse Fordeling af adgangsgrundlag pr. uddannelse 1. Prioritet pr. uddannelse 1

12 Ansøgere 2017 Antal ansøgere fordelt på uddannelser Optag 2017 Optag 2016 Optag 2015 Optag 2014 Optag 2013 Journalist Fotojournalist Kommunikation, Aarhus Kommunikation, Købehavn Medieproduktion og -ledelse TV- og medietilrettelægger Visuel Kommunikation* I alt *Visuel Kommunikation består af 4 studieretninger (nogle har søgt flere retninger, derfor er summen lavere, end når den deles ud på de fire linjer. Nedenstånde tal er derfor kun en indikation af et potentielt ansøgertal på de fire retninger, da ansøgerne kun kan angive en eller flere - ikke specifik flere retninger). Grafisk Design Kreativ Kommunikation Interaktivt Design Fotografisk Kommunikation Kønsfordeling pr optag 2017 Kvinder Mænd Antal Kvinder i % Mænd i % Journalist % 52% Fotojournalist % 56% Kommunikation, Aarhus % 27% Kommunikation, Købehavn % 25% Medieproduktion og -ledelse % 36% TV- og medietilrettelægger % 40% Visuel Kommunikation % 33% Kønsfordeling pr uddannelse Journalist Kvinder Mænd Antal Kvinde i % Mænd i % optag % 52% optag % 51% optag % 52% optag % 51% optag % 49% Fotojournalist Kvinder Mænd Antal Kvinde i % Mænd i % optag % 56% optag % 59% optag % 45% optag % 46% optag % 42% Kommunikation, Aarhus Kvinder Mænd Antal Kvinde i % Mænd i % optag % 27% optag % 29% optag % 34% optag % 28% optag % 33% 3

13 Ansøgere 2017 Kommunikation, Købehavn Kvinder Mænd Antal Kvinde i % Mænd i % optag % 25% optag % 27% optag % 29% optag % 29% optag % 34% Medieproduktion og -ledelse Kvinder Mænd Antal Kvinde i % Mænd i % optag % 36% optag % 31% optag % 38% optag % 41% optag % 37% TV- og medietilrettelægger Kvinder Mænd Antal Kvinde i % Mænd i % optag % 40% optag % 39% optag % 39% optag % 38% optag % 43% Visuel Kommunikation Kvinder Mænd Antal Kvinde i % Mænd i % optag % 33% optag % 38% optag % 37% optag % 40% optag % 42% Aldersfordeling pr uddannelse Journalist Antal i % Til og med 24 år % % % % % 45 og over 7 1% Fotojournalist Antal i % Til og med 24 år % % % % % 45 og over 1 1% Kommunikation - Aarhus Antal i % Til og med 24 år % % % % % 45 og over 0 0% 4

14 Ansøgere 2017 Kommunikation - Kbh Antal i % Til og med 24 år % % % % % 45 og over 1 0% Medieproduktion og -ledelse Antal i % Til og med 24 år % % % % % 45 og over 1 0% TV- og Medietilrettelægger Antal i % Til og med 24 år % % % % % 45 og over 1 0% Visuel Kommunikation Antal i % Til og med 24 år % % % % % 45 og over 6 1% Fordeling af adgangsgrundlag* * Datagrundlaget indeholder ikke IB (International Baccaloureate) og udgør derfor ikke 100% Journalist Antal i % Studentereksamen % HF 109 9% HH % HTX 14 1% Andet 5 0% Udenlandsk studentereksamen 13 1% Fotojournalist Antal i % Studentereksamen 89 54% HF 19 12% HH 12 7% HTX 4 2% Andet 10 6% Udenlandsk studentereksamen 10 6% 5

15 Ansøgere 2017 Kommunikation - Aarhus Antal i % Studentereksamen % HF 8 3% HH 56 24% HTX 8 3% Andet 0 0% Udenlandsk studentereksamen 3 1% Kommunikation - Kbh Antal i % Studentereksamen % HF 12 4% HH 48 17% HTX 8 3% Andet 1 0% Udenlandsk studentereksamen 7 3% Medieproduktion og -ledelse Antal i % Studentereksamen % HF 33 10% HH 42 13% HTX 8 3% Andet 3 1% Udenlandsk studentereksamen 17 5% TV- og Medietilrettelægger Antal i % Studentereksamen % HF 64 17% HH 26 7% HTX 10 3% Andet 1 0% Udenlandsk studentereksamen 7 2% Visuel Kommunikation Antal i % Studentereksamen % HF % HH 77 9% HTX 37 4% Andet 21 2% Udenlandsk studentereksamen 69 8% 6

16 Ansøgere prioritet pr uddannelse Antal i % Journalist % Fotojournalist 98 59% Kommunikation - Aarhus % Kommunikaiton - Kbh % Medieproduktion og -ledelse % TV- og Medietilrettelægger % Visuel Kommunikation % 7

17 Optagne 2017 Antal optagne fordelt på uddannelser Optag 2017 Optag 2016 Optag 2015 Optag 2014 Optag 2013 Journalist Fotojournalist Kommunikation, Aarhus Kommunikation, København Medieproduktion og -ledelse TV- og medietilrettelægger Visuel Kommunikation* *Visuel Kommunikation består af 4 studieretninger Grafisk Design Kreativ Kommunikation Interaktivt Design Fotografisk Kommunikation Adgangskvotient kvote 1 Optag 2017 Optag 2016 Optag 2015 Optag 2014 Optag 2013 Kommunikation, Aarhus 10,6 10,7 10,6 10,2 10,0 Kommunikation, København 11,1 11,1 11,2 10,3 9,9 Kønsfordeling pr optag 2017 Kvinder Mænd Antal Kvinde i % Mænd i % Journalist % 55% Fotojournalist % 69% Kommunikation, Aarhus % 17% Kommunikation, Købehavn % 17% Medieproduktion og -ledelse % 30% TV- og medietilrettelægger % 43% Visuel Kommunikation % 43% Kønsfordeling pr uddannelse Journalist Kvinder Mænd Antal Kvinde i % Mænd i % optag % 55% optag % 47% optag % 51% optag % 46% optag % 38% Fotojournalist Kvinder Mænd Antal Kvinde i % Mænd i % optag % 69% optag % 31% optag % 56% optag % 50% optag % 69% 8

18 Optagne 2017 Kommunikation, Aarhus Kvinder Mænd Antal Kvinde i % Mænd i % optag % 17% optag % 17% optag % 28% optag % 24% optag % 27% Kommunikation, Købehavn Kvinder Mænd Antal Kvinde i % Mænd i % optag % 17% optag % 17% optag % 25% optag % 17% optag % 20% Medieproduktion og -ledelse Kvinder Mænd Antal Kvinde i % Mænd i % optag % 30% optag % 32% optag % 30% optag % 28% optag % 30% TV- og medietilrettelægger Kvinder Mænd Antal Kvinde i % Mænd i % optag % 43% optag % 41% optag % 40% optag % 40% optag % 33% Visuel Kommunikation Kvinder Mænd Antal Kvinde i % Mænd i % optag % 43% optag % 43% optag % 51% optag % 49% optag % 51% Aldersfordeling pr uddannelse Journalist Antal i % Til og med 24 år % % % % % 45 og over 0 0% 9

19 Optagne 2017 Fotojournalist Antal i % Til og med 24 år 14 88% % % % % 45 og over 0 0% Kommunikation - Aarhus Antal i % Til og med 24 år 52 98% % % % % 45 og over 0 0% Kommunikation - Kbh Antal i % Til og med 24 år 46 88% % % % % 45 og over 0 0% Medieproduktion og -ledelse Antal i % Til og med 24 år 47 94% % % % % 45 og over 0 0% TV- og Medietilrettelægger Antal i % Til og med 24 år 28 70% % % % % 45 og over 0 0% Visuel Kommunikation Antal i % Til og med 24 år 64 67% % % % % 45 og over 0 0% 10

20 Optagne 2017 Fordeling af adgangsgrundlag* * Datagrundlaget indeholder ikke IB (International Baccaloureate) og udgør derfor ikke 100% Journalist Antal i % Studentereksamen % HF 10 4% HH 18 8% HTX 4 2% Andet 1 0% Udenlandsk studentereksamen 2 1% Fotojournalist Antal i % Studentereksamen 13 81% HF 0 0% HH 0 0% HTX 0 0% Andet 0 0% Udenlandsk studentereksamen 0 0% Kommunikation - Aarhus Antal i % Studentereksamen 40 75% HF 2 4% HH 10 19% HTX 1 2% Andet 0 0% Udenlandsk studentereksamen 0 0% Kommunikation - Kbh Antal i % Studentereksamen 38 73% HF 2 4% HH 9 17% HTX 2 4% Andet 0 0% Udenlandsk studentereksamen 1 2% Medieproduktion og -ledelse Antal i % Studentereksamen 39 78% HF 3 6% HH 5 10% HTX 0 0% Andet 0 0% Udenlandsk studentereksamen 1 2% 11

21 Optagne 2017 TV- og Medietilrettelægger Antal i % Studentereksamen 35 88% HF 5 13% HH 0 0% HTX 0 0% Andet 0 0% Udenlandsk studentereksamen 0 0% Visuel Kommunikation Antal i % Studentereksamen 71 75% HF 11 12% HH 4 4% HTX 2 2% Andet 3 3% Udenlandsk studentereksamen 1 1% 1. prioritet pr uddannelse Antal i % Journalist % Fotojournalist % Kommunikation - Aarhus 44 83% Kommunikation - Kbh 44 85% Medieproduktion og -ledelse 37 74% TV- og Medietilrettelægger 36 90% Visuel Kommunikation 84 88% 12

22 Kvartalsrapport Forsknings- og udviklingsprojekter, artikler, papers og anden skriftlig produktion og formidling 3. kvartal 2017

23 Projekter Projekter igangsat 3. kvartal 2017 Titel Projektdeltagere Startdato Slutdato Finansiering Type Samarbejdspartnere Befolkningsgruppers opfattelse og forståelse af hvad nyheder og aktualitetsstof er og betydningen heraf i samfundsmæssig kontekst Jakob Linaa Jensen, Projektansvarlig Flemming Tait Svith, Roger Buch, Martin Vestergaard, Lars Bjerg, Helle Tougaard, Kim Albæk 01/08/17 20/12/ DKK (ekstern) DKK (intern) Forskning Slots- og Kulturstyrelsen Geomatic Urban Journalism and IoT with LoRaWan News, products and business models in a democratic smart city Lars Kabel, Projektansvarlig, Steen K. Rasmussen, Projektkoordinator, Nikolaj Christensen, Peter Sørensen, Mette Sejsbo, Vibeke Borberg, Torben Nielsen, Annegrete Skovbjerg 01/08/17 31/12/19 Udviklingsprojekt/ Innovation Stibo Accelerator Jysk Fynske Medier TV 2 Østjylland M2 Film ITK Aarhus Dokk1 University of Central Lancashire Google Digital News Initiative (Ansøges) Forskning og Viden 2

24 Facilitering I Innovation X E17 Dorte Schiøler, 01/08/17 31/12/18 Projekt - Udviklingsprojekt/ Innovation Udviklingsprojekt om Borgerservice på P1 Annette Holm 01/06/16 11/10/17 Projekt - Udviklingsprojekt/ Innovation Øvrige igangværende projekter Web-tv-koncept til Altinget Kate Kartveit Projektansvarlig, Kristoffer Hecquet, Annegrete Skovbjerg, Kresten Roland Johansen 01/08/15 31/07/18 Kulturstyrelsen DKK Udviklings-projekt/ Innovation Altinget, Kulturstyrelsen Nordiske mediers dækning af Rusland, nordvestrussiske mediers dækning af Norden Ole Rode, Projektansvarlig Lars Kabel, Asbjørn Slot Jørgensen, Anja Aaheim Naper, Inger K. Larsen, John Frølich 09/01/17 21/12/18 Nordisk Ministerråd/ Nordisk Journalistcenter Danske Kroner Udviklingsprojekt Høgskolen i Oslo og Akershus Selvcensur blandt danske journalister Flemming Tait Svith, projektansvarlig, Ejvind Hansen, Steen K. Rasmussen 01/03/16 31/12/17 Forskning Nordisk Journalistcenter Dansk Journalistforbund Forskning og Viden 3

25 Partnerskab om MOOCs (Massive Open Online Courses) i Danmark et pilotprojekt. Kend de andre på sproget Skriftlig korrektheds betydning for journalistens troværdighed Henrik Berggreen, Annegrete Skovbjerg, Karsten Gynther, Anne- Mette Nortvig Michael Ejstrup, projektansvarlig, Karsten Vestergaard og David Hoppmann Michael Ejstrup, Projektleder, faglig Jonas Nygaard Blom, David Hoppmann 01/01/16 31/12/17 Udviklingsprojekt Metropol, UC Lillebælt, UC Syd 01/09/16 31/12/17 Forskning DR P4 Østjylland 01/09/16 31/12/17 Forskning News without a Script EMC² European Media Cloud Campus Michael Ejstrup, Projektleder Jonas Nygaard Blom, Karsten Vestergaard, Projektdeltager Intern person Henrik Berggreen, Nikolaj Christensen Peter Ø. Sørensen 01/11/16 30/06/19 Projekt - Forskning 01/09/14 31/08/17 Eksternt: Euro Udviklings-projekt Høgskolen i Oslo og Akershus Hochschule der Medien Stuttgart Bilgi University Istanbul Hogeschool van Amsterdam Forskning og Viden 4

26 Medierne, terror og radikalisering Roger Buch, projektansvarlig, Jesper Gaarskjær, Kirsten Sparre, Michael Ejstrup, Vibeke Borberg 09/01/17 21/12/ DKK Forskning Udlændinge- og integrationsmini steriet Superlokalt kommunalvalg 2017 Thomas Pallesen, Projektansvarlig Ninna Kokholm 01/05/17 21/11/17 Projekt - Udviklingsprojekt/ Innovation TV 2 Lorry Gentænk teateranmeldelsen Anders Lange, Projektansvarlig Christian Have, Anne Middelboe, Anja Tønning, Hans Bromand Nørgaard, Morten Daugbjerg, Hannah Oxenvad Svarrer 03/04/17 31/12/17 Projekt - Udviklingsprojekt/ Innovation Have Kommunikation Aarhus 2017 Aarhus Teater Region Midtjylland Københavns Universitet Dagbladet Information Campfire & co Nordic University Hub for research and Education within Climate and Sustainability Communication Lars Kabel, Projektansvarlig Elisabeth Eide, Risto Kunelius, Anna Roosvall 03/04/17 01/04/22 Forskning University of Tampere, Stockholm Universitet, Oslo and Akershus University College of Applied Sciences Forskning og Viden 5

27 Ph.d.-projekter Musikjournalistikkens udfordringer i det digitale medielandskab Troels Østergaard 01/09/15 31/08/18 Forskning Designing the future Maria Eitzinger 01/12/14 30/11/17 Forskning Retsregler for nye medier Jøren Ullits Nielsen 01/11/14 31/10/17 Forskning Graphic Design in a Computational Culture Stig Møller Hansen 01/09/14 31/08/18 Forskning Forskning og Viden 6

28 Artikler, papers, bidrag til bøger m.v. 3. kvartal 2017 Titel Forfattere Type Publikations -art Publikationen s titel/forlag Autorisation De fleste forstår mumledansk i medierne Michael Ejstrup Jonas Nygaard Blom David Nicolas Hopmann Bidrag - Bidrag til bog Forskning Politologisk årbog Peer reviewed Udgivet Den vigtigste politik Roger Buch Bog - Bog Formidling Ajour Udgivet Når journaliststuderende møder kommunen Martin Vestergaard Bidrag til bog Formidling Den vigtigste politik/ajour Udgivet Kommunernes pardans med EU John Frølich Bidrag til bog Formidling Den vigtigste politik/ajour Udgivet Forskning og Viden 7

29 Same, same - but different Jakob Linaa Jensen Bidrag - Bidrag til lærebog Forskning Digitale metoder Peer reviewed Udgivet Midt i Aarhus Teddy Petersen Bog - Bog Formidling Frydenlund Udgivet How do they do it? Kate Kartveit Tidsskriftsartike l - Artikel Forskning Journalism Peer reviewed Udgivet - 22 aug Forretningsmodeller står for fall når TV-bransjen møter framtida. Rekker Netflix å bli til Disney - før Disney blir det nye Netflix? Bård Sandstad Udgivelse på nettet - typer - Online artikel Formidling Medier24 Udgivet - 25 aug Disneyflix overtager dit tv Bård Sandstad Udgivelse på nettet - typer - Online artikel Formidling Kommunikatio nsforum Udgivet - 28 aug The Yin and Yang of Colors Sensationer, skandaler eller blot kattekillinger? Michael Abildgaard Jakob Linaa Jensen Bidrag - Proceeding Udgivelse på nettet - typer - Online artikel Forskning Forskning Advances in Print and Media Technology Pov.internatio nal Peer reviewed Udgivet - 13 sep Ikke peer reviewed Udgivet - 25 sep Patriotism in provincial news media Flemming Tait Svith Bidrag til konference Forskning Provincial newspapers: Lesson from History Peer Reviewed Under udgivelse Forskning og Viden 8

30 The democratic role orientation by journalists Flemming Tait Svith Bidrag til konference Forskning NordMedia Peer Reviewed Under udgivelse Når undersøgelser er noget kommercielt bullshit Kresten Roland Johansen Udgivelse på nettet - blogindlæg Formidling Mandag Morgen Udgivet Anden formidling Præsentationer, konferencebidrag m.v. 3. kvartal 2017 Titel Navn Type Begivenhed/ Sted Hvor går annoncekronerne hen? Bård Sandstad Præsentation Danske Mediers Annoncekonference Tidspunkt 6. sept Medieudvikling fra et uddannelsesmæssigt perspektiv Trine Nielsen Præsentation WAN/IFRA Media Lab Day, Bordeaux 8. sept Forskning og Viden 9

31 Kvartalsrapport for projekter, skriftlig produktion og aktiviteter 3. kvartal 2017 Informationen i rapporten er trukket fra UC Viden af Steen K. Rasmussen, Forskning og Viden, DMJX, i oktober Medtaget er udgivne skriftlige produktioner samt præsentationer, konferencebidrag m.v fra 1. juli til 30. september samt påbegyndte projekter i samme periode. Desuden er medtaget igangværende projekter i perioden. VIGTIGT! Resultatet af kvartalsrapporten bygger som nævnt på indberetninger til UC Viden DMJX og professionshøjskolernes system til indberetning af F&U-relateret skriftlig produktion og projekter. Der kan altså være udgivet eller påbegyndt projekter af DMJX-ansatte, som ikke er indrapporteret i UC Viden og som vi dermed ikke har kendskab til. Alle som kan konstatere, at deres skriftlige produktion eller påbegyndte projekt i perioden ikke figurerer i rapporten bedes rette henvendelse til Helle Barth (skriftlige produktioner) eller Steen K. Rasmussen (projekter). De to ovennævnte er i øvrigt altid klar til at hjælpe og informere om indberetninger til UC Viden. Tag endelig kontakt! Forskning og Viden 10

32 12. december 2017 Bilag C1: Kvartalsregnskab pr. 30/ Sammendrag Totale indtægter er samlet TDKK, hvilket er TDKK under budget Totale lønomkostninger er TDKK, hvilket er 444 TDKK under budget Øvrige driftsomkostninger er TDKK, hvilket er TDKK under budget Af- og nedskrivninger er TDKK, hvilket er 252 TDKK under budget Samlet set er resultatet for perioden TDKK, hvilket er TDKK over budget Generelt Resultatopgørelsen udviser realiserede tal i tusinde kroner for perioden januar-september 2017, budget for januar-september 2017, realiserede tal for perioden januar-september 2016 samt forskellen mellem realiserede tal for september 2017 og budget for september 2017, samt forskellen mellem realiserede tal for perioden 2016 og Resultatopgørelsen er for hele højskolen, dog uden Videnskab.dk. Opdelingen er ikke specificeret på afdelinger, områder eller aktiviteter. Denne opdeling bliver alene specificeret i den interne opfølgning ved hjælp af Toolpack-rapporter. Indtægter Indtægter er samlet TDKK, hvilket er TDKK under budget. Det svarer til en budgetafvigelse på 2,15 %. Stats- og kommunetilskud er TDKK under budget, hvilket kan henføres til manglende indtægter på de ordinære uddannelser på især færdiggørelse (494 TDKK), men også undervisnings- STÅ. Derudover er der mindre aktivitet på diplomuddannelsen og Åben Uddannelse (375 TDKK) på grund af ikke afholdte kurser. Derudover er der en husleje tilskudsreduktion (213 TDKK) i forhold til budget som følge af, at vi fik for meget udbetalt i Salg af varer og tjenesteydelser ligger 783 TDKK over budget, hvoraf størstedelen kan henføres til kurser og videreuddannelse. Budgetafvigelsen på projektindtægter Der er indtægtsført TDKK, hvilket er TDKK under budget pr Som lovet på sidste bestyrelsesmøde vil der være en gennemgang af projekterne på mødet. Løn Totale lønomkostninger er TDKK, hvilket er 444 TDKK under budget. Løn til fastansatte udviser et merforbrug på TDKK, hvilket bl.a. skyldes feriepengeafregning i relation til fratrådte medarbejdere. Dette vil udligne sig ved årets udgang ved en tilbageførelse af feriepengeforpligtigelsen. Omkostningen til timelønnede mv. samt undervisere, betalt med faktura, er i alt TDKK, hvilket er TDKK mindre end budgettet. Besparelsen ligger både i undervisningen, men også i administrationen. 1

33 12. december 2017 Øvrige omkostninger Øvrige driftsomkostninger er TDKK, hvilket er TDKK under budget. Besparelsen i øvrige omkostninger ligger generelt fordelt på hele højskolen og jævnt fordelt på de forskellige poster, men især på rejseomkostninger og øvrige personaleomkostninger er der mindre aktivitet end forventet i forhold til budgettet. Afskrivninger og finansielle omkostninger Afskrivninger og finansielle omkostninger ligger samlet set 328 TDKK under budget. Konklusion Samlet viser kvartalsregnskabet en lidt større aktivitetsopbremsning end ventet, men i kraft af en nogenlunde tilsvarende reduktion i omkostningerne lander kvartalsregnskabet lidt bedre end budgetteret. 2

34 DMJX 2017 Resultatopgørelse Jan til sept 2017 Regnskab Budget Regnskab Forskel Forskel t. DKK jan til sept jan til sept 2016 jan-spet Budget Sidste år INDTÆGTER Stats- og kommunetilskud Salg af varer og tjenester Indtægter fra projekter INDTÆGTER I ALT Lønomkostninger Løn og pension til fastansatte TAP og VIP Timelønnede, lærer, censorer mv Andre lønomkostninger Undervisere, betalt pr. faktura Lønomkostninger i alt Dækningsbidrag Øvrige driftsudgifter Køb af konsulentbistand/tjenesteydelser Rejse, ophold og repræsentation Undervisning og AV udstyr IT drift Salgs- og marketingomkostninger Øvrige personaleomkostninger Administrationsomkostninger Husleje mv Forsyning Bygningsdrift Øvrige udgifter Øvrige driftsudgifter i alt EBITDA - Driftsresultat Af- og nedskrivninger i alt EBITA - Resultat før renter og skat Finansielle indtægter i alt - - Finansielle omkostninger i alt EBT- Ordinært resultat Ekstraordinære poster i alt - Årets resultat Finansielle nøgletal Dækningsbidrag 36,2% 37,2% 34,6% EBITDA - Driftsresultat 6,7% 5,8% 5,6% EBITA - Resultat før renter og skat 2,8% 1,8% 1,2% EBT- Ordinært resultat 2,5% 1,4% 0,9% Udskrevet den : Side 1

35 Investeringsoversigt 2017 Område Område navn Beskrivelse Budget 2017 Realiseret Jan-sept 3060 Journalist Nye kamera på TVM Q Journalist AV og lydudstyr VK Imacon scanner + kamera mv VK GreenScreen studie med lyssætning Forskning 5 stk Bærbare computere STUD Ny hjemmeside udskudt til 2018 WiseFlow (ANL1615) 6220 STUD STUD MyDay IT VMware outsourcing IT Computere medarbejdere IT Computere VK IT AV IT Vidyo i auditorier IT IDM IT Patch Management Bygninger Solafskærmning Emdrupvej udskudt på ubestemt tid 6252 Bygninger Beredskabsplan Emdrupvej udskudt til Bygninger Nyetableret sprayrum i lokale Emdrupvej Bygninger Værksted Emdrupvej udskudt til Bygninger Studiemiljø - møbler til plan 3 og Emdrupvej 4 B Økonomi mtime: gæste undervisere afregning udskudt til Økonomi Rejseafregning udskudt til K&V ipad og mobile enheder I alt

36 12. december 2017 Bilag C3: Forecast 2017, september 2017 Drift Årets resultat i budget 2017 er 7,5 mio. kr. Forventet årets resultat ligger på TDKK, dvs. 230 TDKK under budgetteret resultat. Indtægter STÅ-indtægter forventes af falde med TDKK på de ordinære uddannelser på grund af frafald og mindre aktivitet på CJU, samt 372 TDKK på Åben Uddannelse på grund af aflysning af kurser i foråret. Indtægter fra projekter forventes at falde med TDKK. Det øvrige omsætningsniveau forventes fastholdt på Kurser og Videreuddannelse. Lønomkostninger Lønomkostningerne forventes at falde med mio. DKK. Dette er bl.a. indtægtsførelse af feriepengeforpligtigelsen, da der er færre fastansatte end pr. 31/ , samt at IT-afdelingen er virksomhedsoverdraget til VIA IT pr. 1/ Øvrig drift Niveauet forventes fastholdt med forskydninger på de enkelte poster; bl.a. stiger posten køb af konsulentbistand, da der her indgår omkostninger til fælles IT-afdeling med VIA. Posten med rejseomkostninger mv. forventes der et mindre forbrug på i forhold til budgettet. Posten IT-drift forventes at blive mindre end budgetteret, da nogle af omkostningerne er overgået til ITfællesskabet. Ej indregnede poster / usikre poster De økonomiske konsekvenser af IT-samarbejdet; der er stadig usikkerhed om, hvor store opstartsomkostninger der ligger i 2017 Kompensation af energiafgifter Mere eller mindre aktivitet på K&V Projektindtægter (overhead) Investeringer I budgettet for 2017 er der indarbejdet TDKK i investeringer. Dette ændres til forventet TDKK i investeringer for

37 DMJX Resultatopgørelse DMJX 2017 Regnskab Estimat Forecast Budget Regnskab Forskel Forskel t. DKK Q3 sept-dec Budget Sidste år INDTÆGTER Stats- og kommunetilskud Salg af varer og tjenester Indtægter fra projekter INDTÆGTER I ALT Lønomkostninger Løn og pension til fastansatte TAP og VIP Timelønnede, lærer, censorer mv Andre lønomkostninger Undervisere, betalt pr. faktura Lønomkostninger i alt Dækningsbidrag Øvrige driftsudgifter Køb af konsulentbistand/tjenesteydelser Rejse, ophold og repræsentation Undervisning og AV udstyr IT drift Salgs- og marketingomkostninger Øvrige personaleomkostninger Administrationsomkostninger Husleje mv Bygningsdrift Forsyning Øvrige udgifter Øvrige driftsudgifter i alt EBITDA - Driftsresultat Af- og nedskrivninger i alt EBITA - Resultat før renter og skat Finansielle indtægter i alt Finansielle omkostninger i alt EBT- Ordinært resultat Ekstraordinære poster i alt Årets resultat Finansielle nøgletal Dækningsbidrag 36,2% 46,9% 39,2% 38,7% 32,5% 0,5% 6,7% EBITDA - Driftsresultat 6,7% 11,9% 8,1% 8,2% 6,5% 0,0% 1,7% EBITA - Resultat før renter og skat 2,8% 9,1% 4,6% 4,6% 2,3% -0,1% 2,3% EBT- Ordinært resultat 2,5% 8,7% 4,2% 4,2% 2,0% 0,0% 2,2% *ovenstående tal er uden videnskab.dk Udskrevet den : Side 1

38 12. december 2017 Bilag C4: Budget 2018 Budgettet, som højskoleledelsen fremlægger til bestyrelsens behandling, udviser et overskud på TDKK. Gennemgangen af budget 2018 er tallene for højskolen uden Videnskab.dk. Aktiviteten falder samlet set i budget 2018 med 2,8 % i forhold til budget 2017; det er især på indtægterne fra staten. Omprioritetsbidraget på 2 % samt neddimensioneringen på uddannelserne giver en mindre indtjening på 2,5 %, svarende til en nedgang på TDKK. Hertil kommer et fald i andre indtægter på 4 %. Samlet set er der en negativ påvirkning på TDKK i forhold til budget Statstilskud Statstilskuddet forventes at være på TDKK, hvilket udgør 80 % af de samlede indtægter. STÅ-satsen er reguleret med -2 %. Dertil kommer, at der ikke er indregnet stipendier til de udenlandske studerende, da ordningen udfases, svarende til 500 TDKK i Omlægningen af barselsfonden, samt statens indkøbsprogram fase 11, betyder yderligere nedgang på 220 TDKK i statsmidler i Øvrige indtægter Øvrige salgsindtægter er TDKK, hvilket er et fald i forhold til budget 2017 på 4 %, men en stigning i forhold til forecast 2017 på 4,15 %. Løn Lønudgifter er budgetteret til TDKK. Lønomkostningen udgør 65 % af de samlede omkostninger. Lønomkostningen til fastansatte er faldet med 3,2 % i forhold til 2017 budgettet, hvilket skyldes omorganiseringen i 2016, samt at udflytningen af IT-afdelingen ikke påvirker denne post mere. Øvrige omkostninger Omkostningerne er budgetteret til TDKK, hvilket svarer til en stigning på 7,5 % i forhold til 2017 budgettet. Det skyldes bl.a. en stigning på posten køb af konsulentbistand, da omkostningen til IT-fællesskabet ligger i denne post. Afskrivninger Afskrivningerne er faldet i forhold til budget Dette skyldes bl.a., at en ombygning i Emdrup er færdigafskrevet. Afskrivningerne er budgetteret til TDKK for Finansielle indtægter og omkostninger De finansielle omkostninger består af valutatab samt renter til realkreditlånet. De finansielle poster udgør 623 TDKK. 1

39 A. Hovedbudget 2018 Tabel 1 a Beløb i kr. Regnskab 2016 Forecast 2017 Budget 2017 Budget 2018 Stats- og kommunetilskud Driftsindtægter Indtægter i alt Lønninger 1) Direkte omkostninger Omkostninger i alt EBITDA Afskrivninger EBITA Finansielle udgifter Resultat før ekstraordinære poster 2) Ekstraordinære poster Årets resultat ) indeholder løn til fastansatte, timelønnede samt brug af ekstern undervisning

40 A. Hovedbudget 2018 (uden videnskab.dk) Tabel 1 b Beløb i kr. Budget 2017 Forecast 2017 Budget 2018 Stats- og kommunetilskud Driftsindtægter Indtægter i alt Lønninger 1) Direkte omkostninger Omkostninger i alt EBITDA Afskrivninger EBITA Finansielle udgifter Resultat før ekstraordinære poster 2) Ekstraordinære poster - Årets resultat ) indeholder løn til fastansatte, timelønnede samt brug af ekstern undervisning

41 C. Nøgletal, herunder årsværk Hovedtal for 2016, 2017 og 2018 Tabel 2 Beløb i kr. Regnskab 2016 Forecast 2017 Budget 2018 Indtægter i alt Omkostninger i alt EBITDA Afskrivninger EBITA Finansielle udgifter Resultat før ekstraordinære poster Ekstraordinære poster - Årets resultat Indekserede hovedtal for 2016, 2017 og 2018 Tabel 3 Beløb i kr. Regnskab 2016 Forecast 2017 Budget 2018 Indtægter i alt 100,0 98,0 97,0 Omkostninger i alt 100,0 95,4 97,3 EBITDA 100,0 148,0 92,9 Afskrivninger 100,0 113,0 91,6 EBITA 100,0 195,1 94,7 Finansielle udgifter 100,0 120,5 123,9 Resultat før ekstraordinære poster 100,0 205,7 90,5 Ekstraordinære poster Årets resultat 100,0 205,7 90,5 Indekserede hovedtal for 2016, 2017 og 2018 Tabel 4 Beløb i kr. Regnskab 2016 Forecast 2017 Budget 2018 EBITDA 5,0% 7,5% 4,7% EBITA 2,1% 4,2% 2,1% Overskudsgrad 1,8% 3,9% 1,7% Lønomkostninger i forhold til omsætning 64,4% 62,9% 62,9% Studenterårsværk /STÅ) Årsværk (medarbejdere) Årsværk pr. 100 STÅ 10,0 9,5 8,7 Lønomkostninger pr. STÅ

42 Studenterårsværk (STÅ) for 2016, 2017 og 2018 Tabel 5 Regnskab 2016 Forecast 2017 Budget 2018 Grunduddannelse teori 1) Grunduddannelse praktik Åben uddannelse Total Årsværk for 2016, 2017 og 2018 Tabel 6 Regnskab 2016 Forecast 2017 Budget 2018 Medarbejderårsværk fastansatte 1) Medarbejderårsværk timelønnede Total

43 12. december 2017 Bilag G: Journalistisk tillægsuddannelse under pres Med afsæt i orienteringen og bestyrelsens drøftelse besluttes det, at der på bestyrelsens møde i april 2018 om muligt fremlægges en plan for fastholdelse af den journalistiske tillægsuddannelse. Tillægsuddannelsen, som højskolen i en årrække har udbudt i både Aarhus og København, er truet af lukning fra efterårssemestret 2018 på grund af et faldende antal studerende. Årsagen er, at Arts på AU planlægger en større omlægning på deres kandidatuddannelser, og tillægsuddannelsen har de sidste fem år reelt været AU s uddannelse, da vi ikke har hjemmel til at udbyde den og ikke kan udbyde uddannelser på kandidatniveau. Så den udbydes under studieordningerne på Arts, som er et 30 ECTS profilfag, men undervisningen foregår hos os og varetages af vores undervisere. Arts på AU mister på grund af dimensioneringen en tredjedel af deres studerende, og samtidig har der blandt de studerende været utilfredshed med det samlede profilfagsudbud; blandt andet derfor skal der ske ændringer. Der er konkret meget stor tilfredshed med tillægsuddannelsen også i studieledelsen på Arts men uddannelsen er blevet en lille brik i et stort puslespil. Det er sikkert, at det fra E18 ikke længere vil være muligt at udbyde tillægsuddannelsen som et 30 ECTS forløb, da der på grund af fremdriftsreformen skal gøres plads til et specialeforberedende forløb på 10 ECTS på samme semester. Vi havde for få år siden typisk ansøgere til tillægsuddannelsen i Aarhus og op til 90 ansøgere i København pr. semester. Det er siden faldet til nu at ligge på en håndfuld i Aarhus om foråret, ingen om efteråret, og til omkring 20 pr. semester i København. Hovedparten af de studerende i København kommer fra KU. Vi har de seneste år øget indsatsen på markedsføring og aktiveret tidligere og nuværende studerende, da de ofte er de bedste ambassadører; men alligevel går det nedad. Og det skyldes ikke uddannelsens kvalitet. Evalueringerne er meget positive, i den helt høje ende; mange studerende har haft det bedste og mest udbytterige semester i hele deres studietid. Når der alligevel er nedgang, skyldes det fremdriftsreformen, der har gjort det meget vanskeligere for studerende at afvige fra det normale studieforløb, dimensionering og nedskæringer, der har øget universiteternes incitament til at holde på deres egne studerende og dermed ikke afgive ECTS til andre; en udvikling, vi ikke tror vil stoppe lige med det samme. Frem til bestyrelsens møde i april vil der blive taget en dialog med AU på rektorniveau og eventuelt også en tilsvarende dialog med KU for at afklare, om KU i givet fald kan løfte tillægsuddannelsen. Som alternativ til en fortsættelse af tillægsuddannelsen er følgende nye muligheder overvejet: 1. En tre ugers Summer School (skal være på engelsk) udbudt i Aarhus i august. Kan i bedste fald være fra E18. 1

44 12. december At udvikle et 10 ECTS forløb, som er en komprimeret udgave af tillægsuddannelsen, og få den ind et eller andet sted i studieordningerne på fx Arts og så forsøge målrettet at få den udbudt med forskellige toninger til eksempelvis samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige studerende både i Aarhus og København. Kan måske trække flere studerende, fordi de så kun skal have merit for 10 og ikke 30 ECTS. Perspektiverne i de to alternative modeller kan fortsat undersøges parallelt med, at mulighederne for en fastholdelse af tillægsuddannelsen på det kendte niveau undersøges frem til bestyrelsens møde i april. 2

45 12. december 2017 Bilag H: Højskolens arbejdspladsvurdering 2017 Resultatet af højskolens APV2017 fremlægges til bestyrelsens orientering. Orienteringen tages til efterretning med et ønske fra bestyrelsen om, at bestyrelsen orienteres om det opfølgende arbejde. Hovedsamarbejdsudvalget har i efteråret 2017 gennemført den lovpligtige arbejdspladsvurdering. Opfølgningen af APV en følger den plan, som HSU vedtog i august 2017: I november-december 2017 drøfter og indkredser: o o o o o HSU 3-5 indsats- og fokusområder på højskoleniveau. Arbejdsmiljøorganisationen 3-5 indsats- og fokusområder på campusniveau; samtidig prioriteres indsatsen i forhold til det fysiske arbejdsmiljø. Medarbejdere og ledere i de enkelte områder/afdelinger tilsvarende 3-5 indsatsog fokusområder på områdeniveau. Afdækker undersøgelsen et behov for et større antal indsatsområder end 3-5, anbefales det, at vigtigheden og indsatsen af disse prioriteres. For alle gælder, at der formuleres konkrete handleplaner i tilknytning til de enkelte fokusområder. Handleplanerne skal være så ambitiøse, at de konkrete initiativer iværksættes inden sommerferien HSU og ledergruppen fik i november en præsentation af APV en. HSU drøfter indsatsområderne på sit møde i december, ligesom arbejdsmiljøorganisationen er gået i gang med at drøfte APV en i forhold til det fysiske arbejdsmiljø. Både HSU og højskolens ledergruppe følger løbende opfølgningen af APV en, og der er en forventning om, at der i løbet af januar-februar 2018 er et overblik over samtlige forslag til indsatsog fokusområder samt de handleplaner, der knytter sig til de enkelte problemstillinger. HSU har på sit møde den 12. december prioriteret disse fem temaer som centrale fokusområder på højskoleniveau: 1. Stress, krav i arbejdet, indflydelse 2. Kompetenceudvikling 3. Campus fokus Emdrup 4. Arbejdet og samarbejdet i tværgående teams 5. Kommunikation, sammenhængningskraft og højskoleledelsen I det vedlagte bilag fremgår hovedresultaterne af APV2017 (hele APV en fylder 29 rapporter med op til 65 sider). 1

46 DASHBOARD DIT OVERBLIK SVARPROCENT 84% 164 ud af 195 5,0 Ringe Acceptablet Godt Helt i top MedarbejderTrivselsIndeks På tværs af alle undersøgelsens spørgsmål, der er besvaret på en skala, kan der beregnes et nøgletal et medarbejdertrivselsindeks (MTI). Dette nøgletal giver en samlet og enkelt indikation af medarbejdernes trivsel og engagement. Skala fra 1-7. STØRST BETYDNING FOR MEDARBEJDERNES ENGAGEMENT MENING I ARBEJDET INDFLYDELSE Barometeret viser andelen af medarbejderne, som har følt sig stresset inden for de sidste to uger. Se mere under stress på s. 43. Stressbarometer 100% 80% 60% 3. KRAV I ARBEJDET 40% 20% Læs mere i afsnittet om effektmålingen på s. 9. 0% 69% KRÆNKENDE ADFÆRD TOP 3: TOP OG BUND 3 Mobning Sexchikane Trusler om vold 6,4 6,4 6,2 Er du villig til at yde en ekstra indsats, hvis det er nødvendigt? Tager du ansvar for at få tingene til at fungere? Har du indflydelse på, hvordan du udfører dit arbejde? Fysisk vold BUND 3: 2,2 Skal du overskue mange ting på en gang i dit arbejde? Grøn: Ingen har svaret, at de har oplevet krænkende adfærd. Rød: En eller flere har svaret, at de har oplevet krænkende adfærd. Se nærmere under temaet krænkende adfærd på s ,0 3,3 Bidrager den øverste ledelse til sammenhængskraften i højskolen? Kommunikerer den øverste ledelse tydeligt om mål og retning for højskolen? 5

47 DASHBOARD TEMAOVERSIGT ANERKENDELSE 5,5 NÆRMESTE LEDER 5,1 ØVERSTE LEDELSE - HØJSKOLELEDELSEN 3,4 INFORMATION 4,6 SAMARBEJDE 5,4 ANSVAR OG ROLLEFORDELING 5,0 TILLID 4,9 MENING I ARBEJDET 6,1 UDVIKLINGSMULIGHEDER 5,1 INDFLYDELSE 5,4 KVALITET I ARBEJDET 5,0 KRAV I ARBEJDET 4,5 SOCIALT ARBEJDSMILJØ 4,9 TRIVSEL OG JOBTILFREDSHED 5,0 MOTIVATION OG ENGAGEMENT 5,8 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0 6

48 MEDARBEJDERNES TRIVSEL OG ENGAGEMENT TRIVSEL OG JOBTILFREDSHED Medarbejdernes trivsel giver et overordnet indtryk af, hvordan medarbejderne har det, når de går på arbejde. Ikke hvorfor, kun i hvor høj grad enhedens medarbejderne trives. Alle seks nedenstående spørgsmål giver på, hver deres måde, et øjebliksbillede af medarbejdernes trivsel. Både hvordan medarbejderne ser deres nuværende situation og hvordan de forventer, at deres arbejdsliv vil udvikle sig. Det er vigtigt, at medarbejderne oplever en høj grad af trivsel, da det er en forudsætning for at være motiveret og engageret i deres arbejde. TRIVSEL OG JOBTILFREDSHED 5,0 5,2 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, 2017 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, 2013 I meget høj grad Slet ikke 1 Ved ikke Basis Spredning Total 2017 Total 2013 Er du generelt tilfreds med dine fremtidsudsigter i dit job? Er du generelt tilfreds med det psykiske arbejdsmiljø i din afdeling? Er du tilfreds med måden, dine evner bruges på i dit arbejde? Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? Hvis du har mulighed for det, ønsker du så at være ansat på højskolen om 2 år? Tænker du ofte på at søge arbejde et andet sted?* 7% 26% 16% 19% 5% 7% 9% 11% 157 4,5 5,1 11% 31% 19% 15% 4% 7% 6% 6% 157 4,8 4,9 17% 36% 22% 10% 7% 4% 3% 1% 157 5,2 5,3 22% 41% 20% 10% 3% 2% 2% 1% 157 5,5 5,6 31% 32% 8% 4% 1% 3% 4% 17% 157 5,8 5,8 10% 8% 15% 17% 13% 14% 14% 9% 157 4,2 4,7 Fortolkning af gennemsnit Fortolkning af spredning 1-4, Ringe resultat Stor spredning i svarerne 4-5, Acceptabelt resultat Normal spredning i svarerne 5-6, Godt resultat Lille spredning i svarerne 6-7, Helt i top resultat * Negativt formuleret udsagn. Gennemsnittet er vendt. 7

49 MEDARBEJDERNES TRIVSEL OG ENGAGEMENT OVERORDNET MOTIVATION OG ENGAGEMENT Spørgsmålene nedenfor vedrører til dels medarbejdernes motivation og til dels deres engagement. Motivation måles typisk ved en række udsagn om medarbejdernes opfattelse af egen adfærd: Villighed til at yde en ekstra indsats, til forbedringer og tage ansvar for at få tingene til at fungere. MOTIVATION OG ENGAGEMENT 5,8 6,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, 2017 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, 2013 I meget høj grad Oplever du i almindelighed glæde og tilfredsstillelse ved at udføre dit arbejde? Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde? Er du villig til at yde en ekstra indsats, hvis det er nødvendigt? Udnytter du de muligheder, du har for at øve indflydelse på arbejdspladsen via nærmeste leder, medarbejderrepræsentant eller samarbejdsudvalg. Tager du ansvar for at få tingene til at fungere? Slet ikke 1 Ved ikke Basis Spredning Total % 44% 19% 4% 4% 1% 1% 0% 157 5,8 5,9 31% 42% 17% 5% 3% 2% 1% 0% 157 5,8 5,9 59% 30% 8% 1% 1% 1% 0% 0% 157 6,4 6,5 12% 26% 17% 15% 3% 6% 8% 13% 157 4,8 5,2 57% 29% 10% 3% 1% 0% 0% 1% 157 6,4 6,4 Total 2013 Fortolkning af gennemsnit Fortolkning af spredning 1-4, Ringe resultat Stor spredning i svarerne 4-5, Acceptabelt resultat Normal spredning i svarerne 5-6, Godt resultat Lille spredning i svarerne 6-7, Helt i top resultat 8

50 MEDARBEJDERNES TRIVSEL OG ENGAGEMENT PRIORITETSKORT Prioritetskortet viser områdernes betydning for medarbejdernes motivation og engagement i enheden. Det er en grafisk illustration af resultaterne, som peger på, hvor det er mest effektivt at sætte ind for at øge medarbejdernes motivation og engagement. Op ad den lodrette akse (y-aksen) er den vurdering, som medarbejderne har afgivet i spørgeskemaet. Ud af den vandrette akse (x-aksen) fremgår det hvilken effekt det vil have at forbedre de enkelte områder i forhold til medarbejdernes motivation og engagement. Hvis et område ligger helt til højre, har området høj effekt på medarbejdernes motivation og engagement. MEDARBEJDERNES VURDERING 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 TILPAS OVERVÅG Lav EFFEKT PÅ ENGAGEMENT OPRETHOLD 8. PRIORITER Høj 1. ANERKENDELSE 7. TILLID 2. NÆRMESTE LEDER 8. MENING I ARBEJDET 3. ØVERSTE LEDELSE - HØJSKOLELEDELSEN 9. UDVIKLINGSMULIGHEDER 10. INDFLYDELSE 4. INFORMATION 11. KVALITET I ARBEJDET 5. SAMARBEJDE 12. KRAV I ARBEJDET 6. ANSVAR OG ROLLEFORDELING 13. SOCIALT ARBEJDSMILJØ Den lodrette og vandrette akse, som opdeler de fire kvadranter, illustrerer gennemsnittet for hhv. medarbejdernes vurdering og indsatsområdernes effekt på medarbejdernes motivation og engagement. Overnfor fremgår det overordnede prioritetskort for enheden, hvor emneområder fremstår samlet. Prioritetskort ned på de enkelte spørgsmål under hvert emneområde følger på de næste sider. 10

51 MEDARBEJDERNES TRIVSEL OG ENGAGEMENT FORTOLKNING AF PRIORITETSKORTET Prioritetskortet er en kombination af to informationer: Medarbejdernes evaluering af trivselstemaerne og den beregnede effekt, som disse temaer har på medarbejdernes engagement. Prioritetskortet viser temaernes betydning for medarbejdernes engagement. Det er en grafisk illustration, der fremhæver hvilke trivselstemaer, det vil have størst effekt at fokusere på for at øge medarbejdernes engagement. Prioritetskortet er et værktøj, der skal hjælpe med at prioritere opfølgningen på undersøgelsens resultater. Kortet består af 4 kvadranter med tilhørende anbefalinger. TILPAS indeholder de områder, hvor enheden er stærk, men hvor betydningen for medarbejdernes motivation og engagement er relativt lav. Som navnet antyder, kan disse områder tilpasses evt. ved at øge effekten gennem intern/ekstern branding eller ved at overveje, om det kan betale sig at iværksætte nye tiltag. OPRETHOLD indeholder de områder, hvor enheden er stærk og skal forblive stærk, fordi betydningen af disse områder er høj i forhold til medarbejdernes motivation og engagement. OVERVÅG indeholder de områder, hvor scoren er lav og effekten ved af tiltag ligeledes er lav. PRIORITER indeholder de områder, hvor der primært skal sættes ind med målrettede tiltag, da scoren er forholdsvis lav, mens effekten af tiltag vil være forholdsvis høj. Tabellen ovenfor viser, hvordan et tema bør håndteres, alt efter hvor i prioritetskortet det er placeret. Selve "krydset" i prioritetskort er rapportens gennemsnit. Altså er den lodrette grå streg den gennemsnitlige vigtighed af alle temaer/spørgsmål og den vandrette grå streg den gennemsnitlige vurdering af alle temaer/spørgsmål. Denne måde at designe krydset på sikrer, at i alle rapporter vil der være temaer placeret henholdsvis til venstre og højre og høj og lavt i kortet, således at det bliver tydeligt, hvad der bør prioriteres. Krydset inddeler prioritetskortet i fire kvadrater kaldet: TILPAS, OPRETHOLD, OVERVÅG og PRIORITER. Prioriter er den del af prioriteringskortet, der har over gennemsnittet vigtighed, men under gennemsnittet tilfredshed. Oprethold har også over gennemsnittet vigtighed, men har over gennemsnittet tilfredshed. Overvåg og Tilpas har begge vigtighed under gennemsnittet, men mens tilpas har over gennemsnittet tilfredshed har Overvåg således både vigtighed og tilfredshed under gennemsnittet. Bemærk: For at sikre læsevenligheden i de enkelte prioritetskort er der anvendt et "zoom" i visningen af prioritetskortene. Det betyder konkret, at det ikke er det samme udsnit af de to akser, der vises i alle prioritetskort, derfor kan det se ud som, at krydset er forskellig på tværs af prioritetskortene. Det er det dog ikke. 11

52 MTI (Medarbejder Tilfredsheds Indeks) ,0 4,8 5,2 5,2 4,7 5,2 5,5 5,3 4,9 4,6 5,1 4, Kan lige akkurat betegnes som Godt 2013 = 5,2 DMJX har en MTI 0,4 under benchmark

53 MTI Område ,3 4,8 5,1 5, Emdrupvej 72, 2400 København NV (2013) Emdrupvej 72, 2400 København NV (2017) Olof Palmes Allé 11, 8200 Aarhus N (2013) Olof Palmes Allé 11, 8200 Aarhus N (2017) Den overordnet tilfredshed er faldet i København, men steget i Aarhus

54 TRIVSEL OG JOBTILFREDSHED ,0 4,8 5,1 4,9 4,5 5,0 5,7 5,2 4,9 4,8 5,3 4,