Dagsorden til bestyrelsesmødet

Transkript

1 12. december 2016/rev.1 Dagsorden til bestyrelsesmødet TIL BESTYRELSEN FOR DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE Møde i bestyrelsen tirsdag den 13. december 2016 kl Campus København, lokale B2.14 Der serveres julemiddag i højskolens kantine kl Ole Rode Jensen, afgående medarbejderrepræsentant i bestyrelsen, inviteres med til middagen. Punkt Tema Bilag 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat Bilag A1: Referat af 21/9 åbne punkter Bilag A2: Referat af 21/9 lukkede punkter 3. Siden sidst Bilag B: Siden sidst 4. Økonomi Kvartalsregnskab 2016 Investeringer 2016 Forecast 2016 Budget Lukket punkt Vækst- og udviklingsaktiviteter, scenarie III: Media Maker Space Præsentation ved Trine Nielsen, direktør for Uddannelse og Viden 6. Lukket punkt Højskolens økonomiske rammevilkår 7. Lukket punkt Praktikordningen på journalistuddannelsen i Aarhus 8. Uddannelsernes relevans og dimittendledighed Bilag C1: Kvartalsregnskab 2016 Bilag C2: Investeringer 2016 Bilag C3: Forecast 2016 Bilag C4: Budget 2017 Bilag D: Media Maker Space Bilag E1: Højskolens økonomiske rammevilkår, indstilling Bilag E2: IT-samarbejde med UC VIA, indstilling Bilag F: Praktikordning, indstilling, med tilhørende bilag F1 til F6 Bilag G: Relevans og ledighed, indstilling Bilag G1: Institutionsbrev, ny dimensionering Bilag G2: Uddannelsernes fokus Bilag G3: Ledighedstal 9. Bygninger Bilag H: Byggeprojektet på Katrinebjerg sammen med FEAS og AU, indstilling 10. Eventuelt

2 9. november 2016 Bilag A1: Referat af åbne punkter BESTYRELSESPROTOKOL FOR: Mødegruppe: Bestyrelsesmøde for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Mødetid: 21. september 2016 Mødested: Campus Aarhus Dokument: Beslutningsreferat Til stede Formand: Næstformand: Lisbeth Knudsen Thomas Torp Gitte Rabøl Christian Kierkegaard Tine Aurvig-Huggenberger Medarbejderrepræsentanter: Peter Østergaard Sørensen Ole Rode Jensen Studenterrepræsentanter: Morten Okkels Ditte Christensen Ledelse: Jens Otto Kjær Hansen Lars Poulsen Per Linnemann Larsen Martin Rask Pedersen Afbud: Tine Johansen Simon Tøgern Referent: Jeanne Mørk Hansen

3 Referat af bestyrelsesmødet den 21. september 2015 åbne punkter Jens Otto Kjær Hansen indledte mødet med at informere om Finanslovsforslaget 2017, der i sin nuværende form, vil betyde en yderligere reduktion af højskolens bevillinger. Finanslovsforslaget lægger op til, at omprioriteringsbidraget forlænges således, at det også gælder for Ud over det indeholder forslaget yderligere to nye besparelser: Internationaliseringstaxameteret reduceres, og højskolen udsættes for en selektiv reduktion af basis- og institutionstilskud på 4,5 mio. kr. i Samlet set betyder det, at vi i stedet for en forværring i forhold til 2015 på ca. 14 mio. kr. over perioden nu risikerer en forværring på op til godt 23 mio. kr. over perioden Flere repræsentanter fra bestyrelsen har derfor rettet henvendelse til medlemmer af Folketinget og ministeren i anledning af disse ekstraordinære og overraskende besparelser på særligt DMJX, som ikke har ramt de øvrige professionshøjskoler. Ministerens svar blev gennemgået i bestyrelsen som besluttede, at formanden skulle rette henvendelse til ministeren for at få rettet faktuelle fejl i ministernes svarbrev. 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt uden bemærkninger. 2. Godkendelse af referatet fra mødet den 21. juni 2016 Referatet godkendt uden bemærkninger. 3. Siden sidst Styrelsen for videregående uddannelser har meddelt, at de kommer med 9 repræsentanter til tilsynsmødet den 6. oktober. Tilsynsmøderne former sig som en strategisk drøftelse mellem styrelsens og institutionens ledelser i forhold til institutionens centrale udfordringer og potentialer i arbejdet med institutionens kerneopgaver. Det er hensigten, at drøftelsen på mødet omhandler, hvordan institutionen arbejder strategisk og konkret med udfordringer og muligheder. Drøftelserne ved tilsynsmødet bygger videre på de spørgsmål, styrelsen tidligere har stillet i det indikatorbaserede tilsyn og opfølgningen på årsrapporten samt DMJX besvarelse heraf. Desuden tager drøftelserne afsæt i rapporten om sektorens resultater og udvikling, der giver et overblik over resultater og udvikling for de videregående uddannelsesinstitutioner.(rapporten er endnu ikke færdig) De punkter som styrelsen ønsker at drøfte med højskolen er: Økonomi og organisation Uddannelse relevans, fremtidens uddannelser og praktiksituationen Vidensamarbejde og praksisnær forskning og udvikling 2

4 4. Økonomi Halvårsregnskab 2016 Samlet set udgør resultatet år til dato et underskud på 224 t.kr., hvilket er t.kr. under budget. Det skyldes en lavere aktivitet på kurser og videreuddannelsen samt et højere forbrug af timelønnede/undervisere pr. faktura. Forecast 2016 Årets resultat i budget 2016 på 5,0 mio. kr. nedvurderes med 1,7 mio. kr., så der nu forventes et resultat på 3,3 mio. kr. Indtægter forventes at falde med 2,6 mio. kr. i forhold til budget. Faldet kan opdeles i mindre STÅ-indtægter på de ordinære uddannelser på 0,7 mio. kr., hvoraf 0,4 mio. kr. kan henføres til dispositionsbegræsning i 2016, meldt ud af Uddannelses- og Forskningsministeriet i juni måned, samt lavere aktivitet på især 1,9 mio. kr. på virksomhedskurser og andre kurser. Påvirkningen af yderligere organisationsændringer eller andre tilpasninger og optimeringer, jf. punkt 5, er ikke medregnet. 5. Højskolens økonomiske rammevilkår lukket punkt Bestyrelsen drøftede højskolens økonomiske situation set i lyset af de betydelige besparelser som omprioriteringsbidraget og finanslovsforslaget medfører. 6. Praktiksituationen Dimensioneringen betyder at behovet for praktikpladser til højskolens studerende på journalistik, fotojournalistik og TVM reduceres med ca. 40 pladser fra Reduktionen løser dog på ingen måde manglen på pladser, da antallet af disse er faldende. Højskolen er i modsætning til både SDU og RUC, forpligtet til at skaffe praktikpladser, hvilket betyder at det også er højskolens opgave, at foretage de nødvendige tiltag for at forhindre, en yderligere dimensionering af de berørte uddannelser. Højskolen vil vi i en tæt dialog med DSR og de berørte studerende forberede flytning af praktikstart fra 4. semester til 5. semester, jf. bestyrelsens mandat til rektoratet herom. Rektoratet har desuden undersøgt styrelsen holdning til en ændring i praktiktiden, jf. mail vedlagt dagsordenen. Styrelsen vurderer at ændringer, der indebærer en merudgift for styrelsen, som udgangspunkt ikke vil kunne imødekommes, med mindre der er helt særlige grunde til ændringen. Den realistiske mulighed for en ændring i praktikken er derfor en nedsættelse af praktiktiden. Højskolen har samtidig set sig nødsaget til, fortsat at tilbyde studerende uden plads mulighed for at tage moduler på 7. semester. Bestyrelsesformanden, medlemmerne af praktikudvalget og rektoratet understregede overfor de to studenterrepræsentanter vigtigheden af, at de opfordrer deres medstuderende til at søge alle de udbudte praktikpladser, også selvom disse ikke nødvendigvis lever op til dens studerendes højeste ønske. Alle praktikpladser er godkendt i forhold til 3

5 læringsmål, som sikrer den studerende det nødvendige udbytte i forhold til uddannelsen. Manglende besættelse af de udbudte praktikpladser er ødelæggende for hele praktiksystemet og for uddannelserne generelt, da det blot medfører et yderligere fald i udbuddet af praktikpladser. Bestyrelsen vil drøfte praktiksituationen igen på næste møde med henblik på, at finde en permanent løsning. Praktikudvalgets forretningsorden blev godkendt. 7. Bygninger Der er indkommet 5 anonymiserede forslag på et nyt byggeri i Aarhus. Alle forslag lever op til de fastsatte krav om kvadratmeter og økonomi. Bedømmelsesudvalget vil i løbet af oktober kigge forslagene igennem inden fremlægges for bestyrelsen på mødet i december. I forhold til et nyt byggeri i Emdrup orienterede formanden om, at der i ministeriet synes at være en betydelig tilbageholdende med nye anlægsudgifter, med mindre der er tale om helt nødvendige foranstaltninger. Bestyrelsen stillede spørgsmål til om det kunne indebære, at nogen forgreb sig på vores opsparing til formålet. Både formand og rektor bekræftede, at der for nylig var givet bekræftelse fra ministeriet på, at der ikke ville blive gjort indgreb i opsparingen, som ministeriet er bekendt med er målrettet finansisering af nye domiciler. 8. Årsplan Følgende datoer for bestyrelsesmøder i 2017 blev godkendt: Mødet den 16. december 2016 udvides med en time, så der er tid til at drøfte den økonomiske situation og rektoratets plan. Mødet afsluttes med spisning. 9. Eventuelt Ole Rode tilbød at fortælle bestyrelsen nærmere om Nordisk Journalistcenter (NJC) på næste bestyrelsesmøde. Forretningsudvalget vil diskutere denne mulighed i forbindelse med forberedelsen af næste bestyrelsesmøde. Bestyrelsen takkede Økonomichef Per Linnemann Larsen, der har opsagt sin stilling til fordel for nye udfordringer, for et solidt og godt arbejde i forhold til styring af højskolens økonomi. 4

6 6. december 2016 Bilag B: Siden sidst TVÆRGÅENDE Samarbejde skal mobilisere unge til indsats mod online-radikalisering Sammen med Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, Medierådet og PET arbejder højskolen med i et projekt, der skal mobilisere unge til en indsats mod online-radikalisering. Projektet omfatter blandt andet studerende og undervisere på tværs af uddannelser og et weekend-hackathon i november. Formålet med projektet er at Mobilisere unge, der kritisk vil reflektere over den hadefulde kommunikation og de unuancerede verdensbilleder, som man i stigende grad bliver præsenteret for på nettet. Projektet samler undervisere, studerende og en lang række eksterne parter for at udvikle digitale løsninger, der giver de unge nogle positive alternativer i stedet for ekstremistisk materiale og radikalisering. Kernen i samarbejdet har været en hackathon, hvor 48 studerende fra højskolen og 24 andre unge, eksempelvis studerende fra sociologi, psykologi, socialarbejdere, pædagogstuderende og unge fra radikale miljøer, mødtes på campus i Emdrup fra den 11. til den 13. november Sammen skal de komme med konkrete ideer til handlinger, der kan implementeres med det samme. Efter hackathonen arbejdes der videre med ideerne i udvalgte undervisningsforløb, før idéerne præsenteres ved en fernisering i uge 50. Ph.d.-skole på højskolen Der er pr. 1. november 2016 etableret en ph.d.-skole på højskolen. Det strategiske formål med skolen er at sikre, at vores ph.d.-studerende forankres på højskolen og ikke kun på de universiteter, der uddanner dem. Derved kan vi drage nytte af dem og den viden, de genererer i løbet af projektet, hvorved de oplever en tilknytning til os. Højskolen har ikke sit eget uddannelsesprogram, da vi ikke selv kan uddanne ph.d. er, men fungerer som fagligt, kollegialt og administrativt forum for de ph.d.-studerende, som vi uddanner i samarbejde med universiteterne. Den nye ph.d.-skoles opgave er blandt andet at registrere og opdatere relevante data om vores ph.d.-studerende for både at sikre, at der er fornøden fremdrift i projektet, og at de studerende opfylder krav om afrapportering, udlandsophold, kurser, undervisning mv. Desuden kan etableringen af dette forum gøre det lettere at synliggøre de ph.d.-studerendes forskning og viden internt og i visse tilfælde også eksternt - og dermed være med til at profilere forskning og forskeruddannelse på højskolen. Ph.d.skolen hører under Forskning og Viden og ledes af Vibeke Borberg, forskningschef og nyudnævnt områdechef. 1

7 6. december 2016 UDDANNELSERNE Nordisk Journalist Center starter Masterclass i St. Petersborg I oktober var Mads Greve i St. Petersborg for at opstarte NJC s Masterclass Next To Me Photo Essays on Nordic-Russian Realities. Next To Me er et tværnationalt projekt, der afvikles som to workshops i henholdsvis St. Petersborg og København. Det har til formål at løfte yngre nordiske og nordvestrussiske fotografer fra Superliga-niveau til Champions League og samtidig skabe et netværk for kulturforskelle på tværs af de nordisk-russiske. Mads Greve og den danske World Press Photo-vinder, Mads Nissen, er planlæggerne og underviserne på workshoppen, hvor der deltager otte nordiske og otte russiske fotojournalister. Deltagerne bliver parret således, at de nordiske fotojournalister producerer historier fra Nordvestrusland, mens de russiske deltagere producerer historier fra de nordiske lande. De to workshops skal munde ud i en fælles fotobog. Prisregn til højskolen 15 studerende fra højskolen hev ikke færre end 24 priser hjem fra CPOY, College Photo Of the Year; det største antal nogensinde. Flere end 600 studerende fra 130 uddannelsesinstitutioner deltog i konkurrencen, da årets bedste studenterfotos skulle udpeges i 14 kategorier. CPOY er verdens ældste og største fotokonkurrence for studerende og administreres af The University of Missouri. Se vinderbillederne her Højskolen i samarbejde om ny virtuel platform Sammen med fire internationale partnere er højskolen ved at bygge en fælles virtuel læringsplatform, kaldet Cloud Campus. Projektet er drevet af studerende og tegner så godt, at partnerne nu vil søge flere EU-midler og udvide målene. Projektet modtog i euro i EU-støtte. Siden har en lang række medarbejdere og primært studerende fra institutionerne sten for sten opbygget det internetbaserede universitet European Media Cloud Campus (EMCC). Gennem projektet får højskolen vigtig viden og læring til fortsat at udvikle sig. For det første er det meget lærerigt at eksperimentere med e-læring og virtuelt samarbejde; for det andet styrker det højskolens samarbejde med andre af Europas stærke medieskoler, og for det tredje giver samarbejdet en unik mulighed for studerende, som ud over at arbejde strategisk og didaktisk med deres kompetencer også får et stort internationalt netværk. Desuden er drømmen på lidt længere sigt ikke bare at skabe små fælles uddannelsesforløb, men ligefrem fælles uddannelser med ECTS. Fra højskolen har særligt studerende fra Interaktivt Design og journalistuddannelsen deltaget i udviklingen. Når projektet slutter i 2017 er det planen, at en færdig prototype skal være klar til at facilitere forskellige former for virtuelle klasseværelser, hvor studerende på tværs af landegrænser kan få eksempelvis e-læring og arbejde sammen om opgaver og projekter. 2

8 6. december 2016 NYT OM NAVNE Vibeke Borberg, som siden 2014 har været forskningschef i medieret på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er med virkning fra 1. november 2016 udnævnt til områdechef for Forskning og Udvikling. Stillingen som områdechef er tilrettelagt sådan, at Vibeke Borberg fortsat bestrider opgaverne som ansvarlig for medieret herunder at være kontaktperson for de mange medier, der dagligt henvender sig for at få bistand. Tina Christel Kristensen har søgt og fået et halvt års plejeorlov med effekt fra den 28. november I Tinas fravær er Martin Rask Pedersen konstitueret som chef for Kurser og Videreuddannelse ved siden af sin stilling som kommunikationschef. Martin indtræder endvidere som en del af højskoleledelsen i perioden. 3

9 6. december 2016 Bilag C1: Kvartalsregnskab 2016 Sammendrag De totale indtægter er på t.kr., hvilket er t.kr. under budget De totale lønomkostninger er på t.kr., hvilket er 270 t.kr. under budget Øvrige driftsudgifter er på t.kr., hvilket er t.kr. under budget Afskrivninger og finansielle udgifter er 171 t.kr. under budget Resultat ordinær drift er på t.kr., hvilket er t.kr. over budget Ekstraordinære udgifter er 878 t.kr. over budget Resultat er på t.kr., hvilket er 171 t.kr. over budget Generelt Regnskabsrapporten viser realiserede tal for september måned 2016 og akkumulerede tal for år til dato pr. 30. september 2016, med sammenligning til budgettet for 2016 og realiserede tal for Resultatopgørelsen omfatter hele Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og er ikke specificeret på afdelinger, områder eller aktiviteter. Denne opdeling bliver alene specificeret i den interne resultatopfølgning, baseret på rapporter fra Navision/Toolpack. Åbningsbalancen i budget 2016 er rettet til, så den stemmer overens med den godkendte årsrapport for Der er foretaget fuld periodisering af alle væsentlige indtægter og udgifter i overensstemmelse med de principper, som anvendes i lov om statens regnskab, med undtagelse af periodisering af feriepengeforpligtelser. Regnskabsrapporten indeholder 8 sider: Side 1: Resultatopgørelse med finansielle nøgletal Side 2: Balance: Aktiver med finansielle nøgletal Side 3: Balance: Passiver med finansielle nøgletal Side 4: Pengestrømsopgørelse med specifikation af likvide beholdninger Side 5: Noter til resultatopgørelse for indtægter og personalelønninger Side 6 8: Specifikation af omkostninger Resultatopgørelse, side 1 Indtægter, note side 5 Indtægterne år til dato udgør t.kr., hvilket er t.kr. under budget. Stats- og kommunetilskud er 951 t.kr. under budget. Afvigelsen kan henføres til 466 t.kr. på ordinære uddannelser, 336 t.kr. på kurser og videreuddannelse samt 149 t.kr. på tilskudsreduktion i forbindelse med udmeldt dispositionsbegræsning. 1

10 6. december 2016 Indtægter fra salg af varer og tjenester er t.kr. under budget. Deltagerbetaling ligger t.kr. under budget og kan især henføres til diplomuddannelser, branchekurser samt andre kurser. Foredrag/oplæg og konsulentydelser ligger t.kr. under budget og kan især henføres til virksomhedskurser. Andre indtægter, herunder salg af bøger, ligger 454 t.kr. under budget, hvoraf 148 t.kr. vedrører Forlaget Ajour. Indtægter fra projekter ligger 192 t.kr. over budget. Personalelønninger, note side 5 Personalelønninger år til dato udgør t.kr., hvilket er 270 t.kr. under budget. Løn til VIP (videnskabeligt personale) og til TAP (teknisk administrativt personale) ligger t.kr. under budget, mens timelønnede og undervisere, som betales pr. faktura, ligger t.kr. over budget. Afvigelsen på timelønnede og undervisere, som betales pr. faktura, relaterer sig til især et merforbrug på journalistuddannelsen, diplomuddannelser samt virksomhedskurser. Hvad angår virksomhedskurser skyldes merforbruget køb af eksterne ressourcer frem for (som forventet i budget) brug af interne ressourcer. Øvrige driftsudgifter, specifikationer side 6-8 Øvrige driftsudgifter er på t.kr., hvilket er t.kr. under budget. Køb af konsulentbistand ligger 55 t.kr. over budget; heri indgår brug af vikarassistance frem for nyansættelser på 517 t.kr. IT drift ligger 136 t.kr. over budget, og kan henføres til videnskab.dk. Afskrivninger og finansielle poster, specifikationer side 6-8 Afskrivningerne år til dato er beregnet til t.kr., hvilket er 101 t.kr. under budget. De finansielle poster er 70 t.kr. under budget. Særlige forhold i 2016 Omkostninger i forbindelse med organisationsændringer Afholdte lønomkostninger er på 742 t.kr. Omkostninger i forbindelse med arbejde med nyt domicil i Aarhus Omkostninger til Kammeradvokaten er på 136 t.kr. Særlige forhold 2016 i alt Samlet påvirker særlige forhold regnskabet med en udgift på 878 t.kr. Renoveringstilskud År til dato er der forbrugt 105 t.kr. af renoveringstilskuddet, hvorefter restsaldo er på 802 t.kr. Balance, side 2-3 De samlede aktiver udgør t.kr. mod budget på t.kr., dvs. et fald på t.kr. Egenkapitalen udgør t.kr., hvilket er 394 t.kr. mindre end budget, som skyldes dels et resultat, der er 171 t.kr. større end budget, dels en negativ regulering af renteswap på realkreditlånet på 565 t.kr. Soliditetsgraden udgør nu 27,5 %, hvilket er en forbedring på 0,3 % i forhold til budget og en forbedring på 2,0 % i forhold til

11 6. december 2016 Den samlede kortfristede gæld udgør t.kr., hvilket er et fald på t.kr. i forhold til budget. Likviditetsgraden udgør 114,1 %, hvilket er en forbedring på 5,5 % i forhold til budget, og en forbedring på 13,9 % i forhold til Gennemsnitlige debitordage er opgjort til 23 dage mod 25 dage i budget. Gennemsnitlige kreditordage er opgjort til 25 dage mod 25 dage i budget. Generelt er opgørelsen behæftet med stor usikkerhed, idet en stor del af omsætningen og lønomkostningerne ikke indgår i beregningen. Pengestrømsopgørelse, side 4 Pengestrømsopgørelsen udviser en positiv pengestrøm fra driftsaktiviteten år til dato på t.kr., hvilket er t.kr. under budget. Investeringer er år til dato på t.kr. mod t.kr. i budget. Den samlede likviditet er år til dato forbedret med t.kr., hvilket er 879 t.kr. over budget. Den samlede likvide beholdning pr. 30. september 2016 udgør t.kr., hvilket svarer til 94 % af den kortfristede gæld. Tillagt en kreditfacilitet på t.kr., som p.t. ikke er udnyttet, så er den samlede likviditetsreserve fortsat solid. Konklusion Samlet set udgør resultatet år til dato et overskud på t.kr., hvilket er 171 t.kr. over budget. Resultatet på de ordinære uddannelser, forskning og udvikling samt på stabsområderne ligger samlet over budget med t.kr., mens resultatet på kurser og videreuddannelse ligger under budget med t.kr. 3

12 Kvartalsregnskab xls DMJX 2016 September 1. Januar til 30. September Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel t. DKK Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Resultatopgørelse INDTÆGTER Stats- og kommunetilskud Salg af varer og tjenester Indtægter fra projekter INDTÆGTER I ALT Lønomkostninger Løn og pension til fastansatte VIP Løn og pension til fastansatte TAP Timelønnede, lærer, censorer mv Øvrige lønomkostninger Undervisere, betalt pr. faktura Lønomkostninger i alt Dækningsbidrag Øvrige driftsudgifter Køb af konsulentbistand/tjenesteydelser Rejse, ophold og repræsentation Undervisning og AV udstyr IT drift Salgs- og marketingomkostninger Øvrige personaleomkostninger Administrationsomkostninger Husleje mv Bygningsdrift Forsyning Øvrige udgifter Øvrige driftsudgifter i alt EBITDA - Driftsresultat Af- og nedskrivninger i alt EBITA - Resultat før renter og skat Finansielle indtægter i alt Finansielle omkostninger i alt EBT- Ordinært resultat Ekstraordinære poster i alt Årets resultat Finansielle nøgletal Dækningsbidrag 46,1% 43,3% 8,7% 2,8% 37,4% 33,1% 34,6% 33,0% -1,5% 0,1% EBITDA - Driftsresultat 20,2% 16,5% -17,0% 3,7% 37,2% 6,0% 5,2% 6,3% 0,8% -0,2% EBITA - Resultat før renter og skat 17,0% 13,0% -22,6% 4,0% 39,6% 1,9% 1,1% 1,7% 0,8% 0,1% EBT- Ordinært resultat 16,2% 12,1% -23,9% 4,1% 40,1% 1,5% 0,7% 1,4% 0,8% 0,2% Udskrevet : PL :56 1

13 Kvartalsregnskab xls DMJX 2016 September 1. Januar til 30. September Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel t. DKK Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Balance AKTIVER Immaterielle anlægsaktiver Udviklingsprojekter Immaterielle anlægsaktiver i alt Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger Indretning af lokaler Undervisningsudstyr Andet udstyr og inventer Anlægsaktiver under udførelse Materielle anlægsaktiver i alt Finansielle anlægsaktiver Deposita Finansielle anlægsaktiver i alt ANLÆGSAKTIVER I ALT Varebeholdninger Forlaget Ajour bøger Varebeholdninger i alt Tilgodehavender Salg af varer og ydelser Kompensationsmoms UVM Periodiseret tilskud Mediehøjskolen Andre tilgodehavender Forudbetalte omkostninger Tilgodehavender i alt Værdipapirer og likvide beholdninger Værdipapirer, obligationer Likvide beholdninger Værdipapirer/likvide beholdninger i alt OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT AKTIVER I ALT Finansielle nøgletal Afkastningsgrad 1,6% 0,8% 1,4% 0,8% 0,2% Udskrevet : PL :56 2

14 Kvartalsregnskab xls DMJX 2016 September 1. Januar til 30. September Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel t. DKK Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Balance PASSIVER Egenkapital Selskabskapital Regulering renteswap Overført resultat tidligere år Overført resultat indeværende år Egenkapital i alt Hensættelser Andre hensættelser Hensættelser i alt Langfristet gæld Kreditinstituttter Anden langfristet gæld Langfristet gæld i alt Kortfristet gæld Kortfristet del af langfristet gæld Bankgæld Løn- og gageafhængig gæld Feriepengeforpligtelse ansatte Leverandører af varer og ydelser Udbetalte tilskud, igangv. projekter Afholdte omkostninger, igangv. projekter Mellemregning med UVM Moms og afgifter Anden gæld Forudbetalte tilskud Periodeafgrænsningsposter Kortfristet gæld i alt PASSIVER I ALT Finansielle nøgletal Forrentning af egenkapital 3,4% 2,9% 5,3% 0,5% -1,8% Soliditetsgrad 27,5% 27,2% 25,4% 0,3% 2,0% Likviditetsgrad 114,1% 108,5% 100,2% 5,5% 13,9% Debitordage (2) 7 Kreditordage Udskrevet : PL :56 3

15 Kvartalsregnskab xls DMJX 2016 September 1. Januar til 30. September Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel t. DKK Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Pengestrømsopgørelse Driftsresultat Varedebitorer Kompensationsmoms UVM Andre tilgodehavender Forudbetalte omkostninger Løn og gageafhængige gældsposter Varekreditorer Igangværende tilskudsprojekter Mellemregning UVM Anden gæld Forudbetalte indtægter Pengestrøm fra driftsaktivitet før finansielle poster Finansielle indtægter Finansielle udgifter Pengestrøm fra driftsaktivitet Ekstraordinære poster Pengestrøm fra driftsaktivitet Investering i immaterielle anlægsaktiver Investering i materielle anlægsaktiver Investering i finansielle anlægsaktiver Pengestrøm fra investeringsaktivitet Langfristet gæld Pengestrøm fra finansieringsaktivitet Ændring i likvider/bankgæld Likvider/bankgæld primo Likvider/bankgæld ultimo Likvider/bankgæld består af: Værdipapirer, obligationer Likvide beholdninger Bankgæld Likvider/bankgæld ultimo Udskrevet : PL :56 4

16 Kvartalsregnskab xls DMJX 2016 September 1. Januar til 30. September Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel t. DKK Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Noter til resultatopgørelse Stats- og kommunetilskud Faglig basisbevilling Grundbevilling Tilskud til dækning af husleje Bygningstaxameter Taxameter grunduddannelse teori Taxameter grunduddannelse praktik Færdiggørelsestaxameter Fællesudgiftstaxameter Åben uddannelse/diplomuddannelse/jobcentr Internationalisering CJU/Cand Public Særlige midler Videnskab.dk Stats- og kommunetilskud i alt Salg af varer og tjenester Deltagerbetaling Salg af bøger, kopi og print Foredrag/oplæg og konsulentydelser Andre indtægter Salg af varer og tjenester i alt Indtægter fra projekter NJC Indtægter fra overhead/adm. bidrag Indtægter fra projekter Indtægter fra projekter i alt Personalelønninger Løn til fastansatte VIP Kontraktsansatte undervisere * Løn til fastansatte TAP Timelønnede, TAP * Løn til timelærere * Løn til censorer * Øvrige lønomkostninger Undervisere, betalt pr. faktura * Personalelønninger i alt * timelønnede, lærer, censorer m.m. Udskrevet : PL :56 5

17 Kvartalsregnskab xls DMJX 2016 September 1. Januar til 30. September Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel t. DKK Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Specifikation af omkostninger Lønomkostninger honorarlønnede Køb af konsulentbistand/tjenesteydelser Øvrige tjenesteydelser Køb af konsulentbistand/tjenesteydelser, n Rejse, ophold og repræsentation Betalte omk MasterCard til OMP Øvrige rejser, intern Ophold, intern Diæter Rejse/ophold kursister DK Rejse/ophold kursister Udland Repræsentation Fællesarr. og eksursioner Rejse, ophold og repræsentation i alt Undervisning og AV udstyr Forlaget AJOUR. forbrug af lag Leje af kopimaskiner Øvrig leje Stipendier m.v Tryk til UV, markedsføring og internt Brug af kopimaskiner Copydan kopiafgift Forsikring inkl. transportfors Bibliotek elektroniske abon Kursusmaterialer (bøger m.v.) Småanskaffelser Matr til bibliotek Køb af bøger til videresalg Udgivelsesomkostninger E-bøger Undervisningsmaterialer og AV udstyr IT drift Køb af IT-varer til forbrug Køb af IT-tjenesteydelser Øvrige tele- og datalinier Køb af mobiltelefoner Software og licenser IT drift i alt Udskrevet : PL :56 6

18 Kvartalsregnskab xls DMJX 2016 September 1. Januar til 30. September Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel t. DKK Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Specifikation af omkostninger Salgs- og marketingomkostninger Grafiker og illustrator Tryk af bøger Markedsføring og annoncering Salgs- og marketingomkostninger i alt Øvrige personaleomkostninger Dækning af kontorhold og tlf AER - tilskud/refusion Efter- og videreuddannelse Telefon - fastnet Telefon - mobil Medarbejderbredbånd Forplejning til interne møder+spisebilletter Kantine/køkkenudstyr Øvrige personaleomkostninger i alt Administrationsomkostninger Advokatsalær Revisorsalær Forsendelse Gebyrudgifter Kontorinventar Kontorartikler Avis tidssk bøger kontorbrug Administrationsomkostninger i alt Husleje mv Husleje faste lejemål Lokaleleje inkl. kollegier Husleje mv i alt Bygningsdrift Rep og vedligehold, bygninger Skatter, kommune Vagttjenester Installationsudgifter Renovation Rengøringsydelser Udvendige arealer m.m Varer t. egen rep./vedlh Rengør.midler og -redskaber Bygningsdrift i alt Forsyning Fjernvarme El Vand Forsyning i alt Udskrevet : PL :56 7

19 Kvartalsregnskab xls DMJX 2016 September 1. Januar til 30. September Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel t. DKK Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Specifikation af omkostninger Øvrige udgifter Øvrigt materiel og varer Udgifter vedr. korrektioner Diff/tab anlæg deb kurs i alt Betaling af overhead og adm.bi Øvrige udgifter i alt Af- og nedskrivninger på aktiver Afskrivning bygninger Afskrivning indretning lejede lokaler Afskrivning undervisningsudstyr Afskrivning andet udstyr Afskrivning immaterielle anlægsaktiver Af- og nedskrivninger i alt Finansielle indtægter Renteindtægter bank Andre renteindtægter Finansielle indtægter i alt Finansielle omkostninger Renteudgifter prioritetsgæld Renteudgifter kassekredit SWAP renteudgifter Amortisering af låneomkostninger Andre renteudgifter Finansielle omkostninger i alt Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter Ekstraordinære udgifter Ekstraordinære poster i alt Udskrevet : PL :56 8

20 INVESTERINGER 2016 Beløb i kr. Budget 2016 (hele året) Realiseret januarseptember Område Tekst 1109 Fotojournalistuddannelsen Undervisningsudstyr Journalistuddannelsen Undervisningsudstyr MedieProduktion -og ledelse Undervisningsudstyr TV- og Medietilrettelæggelse Undervisningsudstyr Kursus og efteruddannelse Undervisningsudstyr Studieadministrationen Wiseflow m.m Kommunikation Hjemmeside m.m IT Undervisningsudstyr IT Computere til ansatte IT IT projekter Intern service, Emdrupvej Beredskabsplan - software Økonomi Rejseafregning og Navision opgradering Økonomi m.fl. Regulering af finansielle anlægsaktiver I alt

21 6. december 2016 Bilag C3: Forecast 2016 september baseret Drift Årets resultat i budget 2016 på 5,0 mio. kr. nedvurderes med 1,9 mio. kr., så der nu forventes et resultat på 3,1 mio. kr. Indtægter forventes at falde med 3,1 mio. kr. i forhold til budget. Faldet kan opdeles i mindre STÅ-indtægter på de ordinære uddannelser på 0,5 mio. kr., hvoraf 0,4 mio. kr. kan henføres til dispositionsbegræsning i 2016, meldt ud af Uddannelses- og Forskningsministeriet i juni måned, samt lavere aktivitet på især 2,6 mio. t.kr. på især virksomhedskurser og andre kurser. Lønomkostninger forventes at falde med 0,5 mio. kr., øvrige driftsudgifter forventes at falde med 3,5 mio. kr., og afskrivninger og finansielle poster forventes at falde med 0,5 mio. kr. i forhold til budget. Ekstraordinære poster er indarbejdet med -3,3 mio. kr., som kan opdeles i lønudgifter på 3,9 mio. kr. vedrørende organisatoriske ændringer i 2016, tilbagebetaling af ejendomsskat vedrørende (indtægt) på 0,7 mio. kr., samt 0,1 mio. kr. vedrørende omkostninger i forbindelse med arbejdet med nyt domicil i Aarhus. Væsentlige forhold, der kan påvirke resultatet for 2016: I positiv retning Aktivitetsniveauet i Kurser og Videreuddannelse Besparelser på øvrige driftsudgifter I negativ retning Aktivitetsniveauet i Kurser og Videreuddannelse Investeringer I budget 2016 er der indarbejdet 5,1 mio. kr. i investeringer. Investeringsniveauet forventes at falde med ca. 1,9 mio. kr., så forecast på investeringer ændres til 3,2 mio. kr. Cash Flow I budget 2016 forventes en positiv likviditetspåvirkning på 8,2 mio. kr. Likvide beholdninger ultimo 2016 er estimeret til 54,0 mio. kr. Den samlede driftseffekt af et forventet lavere resultat, lavere investeringsniveau samt større forudbetalinger på projekter forventes at være positiv med 5-6 mio. kr. Den likvide beholdning ultimo 2016 forventes at være på mio. kr. 1

22 DMJX DMJX 2016 Resultatopgørelse Regnskab Estimat Forecast Budget Regnskab Index 2015=100 Forskel Forskel t. DKK jan-sept. okt.-december Forecast Budget Budget Sidste år INDTÆGTER Stats- og kommunetilskud Salg af varer og tjenester Indtægter fra projekter INDTÆGTER I ALT Lønomkostninger Løn og pension til fastansatte TAP og VIP Timelønnede, lærer, censorer mv Andre lønomkostninger Undervisere, betalt pr. faktura Lønomkostninger i alt Dækningsbidrag Øvrige driftsudgifter Køb af konsulentbistand/tjenesteydelser Rejse, ophold og repræsentation Undervisning og AV udstyr IT drift Salgs- og marketingomkostninger Øvrige personaleomkostninger Administrationsomkostninger Husleje mv Bygningsdrift Forsyning Øvrige udgifter Øvrige driftsudgifter i alt EBITDA - Driftsresultat Af- og nedskrivninger i alt EBITA - Resultat før renter og skat Finansielle indtægter i alt Finansielle omkostninger i alt EBT- Ordinært resultat Ekstraordinære poster i alt Årets resultat Finansielle nøgletal Dækningsbidrag 33,1% 41,6% 35,5% 36,3% 34,8% -0,8% 0,7% EBITDA - Driftsresultat 6,0% 11,9% 7,7% 7,1% 8,4% 0,6% -0,7% EBITA - Resultat før renter og skat 1,9% 8,5% 3,7% 3,0% 4,0% 0,7% -0,3% EBT- Ordinært resultat 1,5% 8,1% 3,4% 2,6% 3,7% 0,8% -0,3% Udskrevet den : Side 1

23 6. december 2016 Bilag C4: Budget 2017 Bilagsoversigt A: Hovedbudget 2017 B: Budgetforudsætninger 2017 C: Nøgletal, herunder årsværk D: Investeringer E: Cash Flow-budget

24 A. Hovedbudget 2017 Tabel 1 a Beløb i kr. Regnskab 2015 Budget 2016 Forecast 2016 Budget 2017 Stats og kommunetilskud Driftsindtægter Indtægter i alt Lønninger 1) Direkte omkostninger Omkostninger i alt EBITDA Afskrivninger EBITA Finansielle udgifter Resultat før ekstraordinære poster 2) Ekstraordinære poster Årets resultat ) indeholder løn til fastansatte, timelønnede samt brug af ekstern undervisning 2) Årets resultat 2017 i strategisk budget er på t.kr.

25 A. Hovedbudget 2017 (uden videnskab.dk) Tabel 1 b Beløb i kr. Budget 2016 Forecast 2016 Budget 2017 Stats og kommunetilskud Driftsindtægter Indtægter i alt Lønninger 1) Direkte omkostninger Omkostninger i alt EBITDA Afskrivninger EBITA Finansielle udgifter Resultat før ekstraordinære poster 2) Ekstraordinære poster Årets resultat ) indeholder løn til fastansatte, timelønnede samt brug af ekstern undervisning 2) Årets resultat 2017 i strategisk budget er på t.kr.

26 6. december 2016 B. Budgetforudsætninger 2017 Det budget, som rektoratet hermed fremlægger til bestyrelsens behandling, udviser et overskud på 7,7 mio. kr. før ekstraordinære poster. Løn med tilhørende omkostninger på 3,2 mio. kr. til medarbejdere, der har indgået en aftale om frivillig fratrædelse i 2017, er i fritstillingsperioden indarbejdet under ekstraordinære poster. Årets resultat er herefter på 4,5 mio. kr. Aktiviteten i budget 2017 falder med 3,2 % i forhold til budget 2016 og med 1,5 % i forhold til forecast Der arbejdes med dannelse af to videnscentre, som ikke er indarbejdet i budget Omprioriteringsbidrag på -2 % samt påbegyndt dimensionering af journalistuddannelsen og MPL-uddannelsen er indarbejdet i budget Samlet påvirker disse to forhold budget 2017 negativt med ca. 3,4 mio. kr. Yderligere er basistilskud reduceret med 4,5 mio. kr. i budget Samlet set en negativ påvirkning på 7,9 mio. kr STÅ-satsen på undervisningsdelen er i forhold til 2016 reguleret med -2,1 % (jf. ovennævnte opprioriteringsbidrag) før løn og pristalsregulering på 1,1 %. Regulering på -1,0 % svarer til en nedgang i tilskud på ca. 1,3 mio. kr. Statstilskud Statstilskud forventes at være på 143,7 mio. kr., hvilket udgør 77 % af de samlede indtægter. Samlet antal studenterårsværk (på grunduddannelserne) i 2017 forventes at blive 1.985, sammenholdt med i 2016 og i Driftsindtægter Driftsindtægter forventes at være på 42,1 mio. kr., hvilket udgør 23 % af de samlede indtægter (mod 21 % i budget 2016). I forhold til budget 2016 stiger driftsindtægterne med 1,3 mio. kr., svarende til 3 %, og i forhold til forecast 2016 stiger driftsindtægterne med 3,9 mio., svarende til 10 %. Der er i budget 2017 indarbejdet en stigende aktivitet på Nordisk Journalistcenter på 1,3 mio. kr., så der i budget 2017 forventes en samlet aktivitet på 5,0 mio. kr. Vedrørende videnskab.dk stiger aktiviteten med 3,2 mio. kr. i forhold til budget Lønudgifter Lønudgifter er budgetteret til 120,4 mio. kr. Lønudgifter udgør således ca. 70 % af de samlede omkostninger. Beløbet dækker over løn til fastansatte på 94,5 mio. kr., løn til timelønnede på 18,9 mio. kr. samt udgifter på 7,0 mio. kr. til eksterne undervisere/assistance. Størstedelen af lønnen til fastansatte reguleres som tidligere gennem centrale overenskomstforhandlinger på statens område. Pr. 1. april 2017 er der således indarbejdet en forventet lønstigning på 3,2 %. 1

27 6. december 2016 Direkte omkostninger De direkte omkostninger er på 50,7 mio. kr. og indeholder omkostninger til husleje, undervisningsmateriale, bygningsservice, kontorhold, administration, rejseomkostninger, markedsføring, forlagsvirksomhed, projektomkostninger m.m. Der er i budget 2017 afsat 0,5 mio. kr. til en brand/visuel identitetsundersøgelse. IT-omkostninger er indarbejdet som normal drift uden hensyntagen til de igangværende samtaler med UC VIA om et eventuel IT-samarbejde. De direkte omkostninger falder i forhold til budget 2016 med 5,3 mio. kr. og med 1,8 mio. kr. i forhold til forecast Afskrivninger Afskrivninger udgør 6,3 mio. kr., hvilket er et fald på 1,2 mio. kr. i forhold til forecast Der er indarbejdet afskrivninger på 0,6 mio. kr. på investeringer i 2017, svarende til en total investering på 4,3 mio. kr. Finansielle udgifter De finansielle udgifter udgør 0,7 mio. kr., hvilket er uændret i forhold til budget 2016, men en stigning på 0,1 mio. kr. i forhold til forecast Der er indarbejdet en renteudgift på realkreditlånet på 1 % i Renten består af en CIBOR6 rente på 0,22 % og en bidragssats på 0,78 %. Der er ikke indarbejdet renteindtægter på likvide midler. Nøgletal Nøgletal, herunder årsværk, er vedlagt som bilag C. Cashflow Cashflow for 2017 er vedlagt som bilag E. Der budgetteres med en positiv pengestrøm på driftsaktiviteten på 1,6 mio. kr. Efter forbrug af renoveringsmidler på 0,2 mio. kr. er den positive pengestrøm på 1,4 mio. kr. Der er indarbejdet investeringer i anlægsaktiver på 4,2 mio. kr., som fremgår af bilag D. Samlet stiger de likvide midler med 1,4 mio. kr., så de likvide midler ved årets udgang forventes at være på ca. 60 mio. kr. Vedrørende det nye domicil på Katrinebjerg i Aarhus er der i budget 2017 indarbejdet 0,2 mio. kr. til ekstern konsulentassistance. 2

28 C. Nøgletal, herunder årsværk Hovedtal for 2015, 2016 og 2017 Tabel 2 Beløb i kr. Regnskab 2015 Forecast 2016 Budget 2017 Indtægter i alt Omkostninger i alt EBITDA Afskrivninger EBITA Finansielle udgifter Resultat før ekstraordinære poster Ekstraordinære poster Årets resultat Indekserede hovedtal for 2015, 2016 og 2017 Tabel 3 Beløb i kr. Regnskab 2015 Forecast 2016 Budget 2017 Indtægter i alt 100,0 101,5 99,9 Omkostninger i alt 100,0 102,3 100,5 EBITDA 100,0 93,2 94,1 Afskrivninger 100,0 92,9 78,0 EBITA 100,0 93,5 111,2 Finansielle udgifter 100,0 95,9 106,6 Resultat før ekstraordinære poster 100,0 93,2 111,6 Ekstraordinære poster 100,0 NA NA Årets resultat 100,0 48,4 70,9 Indekserede hovedtal for 2015, 2016 og 2017 Tabel 4 Beløb i kr. Regnskab 2015 Forecast 2016 Budget 2017 EBITDA 8,4% 7,7% 7,9% EBITA 4,0% 3,7% 4,5% Overskudsgrad 3,4% 1,6% 2,4% Lønomkostninger i forhold til omsætning 65,2% 64,5% 64,8% Studenterårsværk /STÅ) Årsværk (medarbejdere) Årsværk pr. 100 STÅ 10,4 9,8 9,4 Lønomkostninger pr. STÅ

29 Studenterårsværk (STÅ) for 2015, 2016 og 2017 Tabel 5 Regnskab 2015 Forecast 2016 Budget 2017 Grunduddannelse teori 1) Grunduddannelse praktik Åben uddannelse Total ) STÅ på CJU/udlagt undervisning er i alle tre år medtaget med 135,8 STÅ. Årsværk for 2015, 2016 og 2017 Tabel 6 Regnskab 2015 Forecast 2016 Budget 2017 Medarbejderårsværk fastansatte 1) Medarbejderårsværk timelønnede Total ) I budget 2017 ingår der 6,22 årsværk, som vedrører medarbejdere, der har indgået aftale om frivillig fratrædelse i 2017

30 D. INVESTERINGER Beløb i kr. Budget 2016 Budget 2017 Område Tekst Uddannelse og Viden Undervisningsudstyr Kursus og Videruddannelse Undervisningsudstyr Studieadministartione Undervisningsudstyr Kommuinkation Ny hjemmeside IT Undervisningsudstyr IT Computere til ansatte IT IT projekter Intern service Solafskærmning, studiemiljø m.m Økonomi m.fl. Elektronisk rejseafregning samt mtime I alt

31 E. CASH FLOW - BUDGET Realiseret 2015 Realiseret til dato 2016 Likviditets budget

32 6. december 2016 Bilag G: Uddannelsernes relevans og dimittendledighed Indstilling Bestyrelsen drøfter de aspekter, der knytter sig til uddannelsernes relevans og dimittendledighed som en indledende forberedelse af eventuelle ændringer af uddannelsernes optag og struktur i løbet af 2017; drøftelsen tager afsæt i, at både den annoncerede taxameterreform og en eventuel ny dimensionering inddrager relevans og beskæftigelse. Bestyrelsen tager til efterretning, at Visuel Kommunikation og Journalistuddannelsen for tiden ikke giver anledning til overvejelser, mens udviklingen på Medieproduktion og Ledelse følges. I forhold til Fotojournalist og TV- og Medietilrettelæggelse beder bestyrelsen rektoratet om løbende at blive orienteret om planerne til håndtering af problemerne. Drøftelsen har aktuelt baggrund i, at Uddannelsesstyrelsen for få uger siden meddelte højskolen, at Tv- og Medietilrettelæggeruddannelsen fra næste år bliver neddimensioneret med fem studerende fra de nuværende 42 (bilag G1). I henhold til højskolens kvalitetspolitik følger bestyrelsen desuden uddannelsernes relevans og dimittendledighed. Dimensionering i 2014 Relevans, forstået som dimittendernes beskæftigelse, står centralt i regeringens og folketingets uddannelsespolitik. Vores dimittenders beskæftigelse eller rettere høje ledighedstal blev lagt til grund for den i 2014 gennemførte neddimensionering af tre af vores uddannelser (Journalist, Fotojournalist og Medieproduktion og Ledelse). Højskolens tre andre uddannelser (Visuel Kommunikation, Tv- og Medietilrettelæggelse samt Kommunikation) blev ikke vurderet i 2014, da de var så nye, at man ikke kunne måle dimittendledigheden. Uddannelsesstyrelsen har sidste år og i år genberegnet den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel på grundlag af de seneste ledighedsdata for de videregående uddannelser med henblik på at identificere, om nye uddannelser har systematiske ledighedsudfordringer og derfor skal dimensioneres. I år er højskolens Tv- og Medietilrettelæggelse blevet identificeret med en stor overledighed og bliver derfor fra 2017 dimensioneret med en reduktion på fem i det årlige optag - fra 42 til 37 studerende fordelt over de kommende fire år frem til Fuldt udrullet vil denne dimensionering i 2021 og frem indebære en reduktion i STÅ-indtægterne på yderligere godt kr. årligt. I 2014 blev det annonceret, at dimensioneringsmodellen vil blive evalueret efter 3-4 år, hvorefter en ny dimensioneringsrunde vil blive iværksat. Det er usikkert, om der kommer en helt ny dimensioneringsrunde efter evalueringen, eller om der alene reguleres ved, at relevans som bebudet af ministeriet bliver et af parametrene i taxameterreformen fra og med 2018, således at høj ledighed vil medføre lavere bevilling. Ved en fornyet relevansvurdering i vil alle højskolens uddannelser indgå - bortset fra kommunikationsuddannelsen, der er så ny, at der ikke er valide ledighedstal for kvartal. 1

33 6. december 2016 Højskolen generelt Højskolen vs sektorerne Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Professionshøjskolerne Erhvervsakademierne Universiteter Sammenlignet med sektorgennemsnittene ligger højskolen højt, og vi er tillige den enkeltinstitution, der har den fjerdehøjeste ledighed. Journalistuddannelsens optag udgør godt 40 pct. af højskolens samlede optag af studerende, og dimittendledigheden herfra har derfor central betydning. Ved dimensioneringen i 2014 blev de tre journalistuddannelser vurderet i to forskellige grupper, hvilket betød, at vores uddannelse blev dimensioneret, mens RUC og SDU gik fri. Gennem dialogen med ministeren og styrelsen opnåede vi forståelse for, at det kunne være problematisk, da de tre uddannelser uddanner til det samme arbejdsmarked. Tallene for de tre uddannelser ser i dag sådan ud 1 : Journalistuddannelserne i Danmark Danmarks Medie og Journalisthøjskole SDU RUC (1) Tallene fra RUC og SDU er efter afsluttet kandidatgrad. RUC s journalistuddannelse er en kandidatuddannelse, så alle dimittender er med i grafen. Kun hver tredje bachelor på SDU går umiddelbart videre på kandidatuddannelsen i journalistik; tallene dækker alene denne gruppe. 1 Tal fra RUC er i ministeriets materiale delt i to, et med tal fra , og et med tal fra Her er i det sammenfaldende år, 2012, brugt gennemsnittet af de to. 2

34 6. december 2016 Halvdelen af journalistikbachelorer fra SDU læser umiddelbart ikke videre (går ud i beskæftigelse eller ledighed), og den resterende del læser videre på andre uddannelser; disse to grupper er ikke med i grafen. De enkelte uddannelser på højskolen 35,0 25,0 15,0 5,0 Journalistuddannelsen vs. alle videregående Uddannelsen ligger tættere på gennemsnittet for alle videregående uddannelser end i tidligere 5-års perioder, og merledigheden er faldet stabilt de sidste tre år til nu 13,0 mod gennemsnittet på 10,4. Tal fra 2014 tyder på, at den positive udvikling fortsætter Fotojournalist vs. alle videregående Uddannelsen har de seneste år svinget mellem procentpoint merledighed i forhold til gennemsnittet. Situationen er kritisk; den planlagte reduktion i praktiktid vil alene afhjælpe manglen på praktikpladser, men ikke øge beskæftigelsen TV- og medietilrettelægger vs alle videregående TVM har haft konstant stigning i merledigheden. Tal for kvartal 2014 tyder på, at kurven brydes, men næppe så meget, at der ikke længere er klar overledighed. Som nævnt dimensioneres TVM fra med et minus på 5 i årligt optag Medieproduktion og Ledelse vs. alle videregående MPL viser udsving, som det er svært at tolke som et faktisk billede af situationen. Først når 2014-tal kendes, kan det vurderes, om der er et egentligt overledighedsproblem. MPL blev i 2014 neddimensioneret fra 60 til 47 (pt. er optag på 50). 3

35 6. december ,0 25,0 15,0 5,0 Visuel kommunikation vs. alle videregående VK ligger som den eneste under gennemsnittet for alle videregående uddannelser, og har gjort det de seneste to år. Det høje tal i 2009 skyldes formentlig teknik i forbindelse med indberetningen, der blev ændret efter nyakkrediteringen i Opsummerende er det for indeværende vanskeligt at vurdere konsekvenserne af disse beskæftigelsestal ved enten en ny dimensionering eller ved en reform af taxametersystemet, da forudsætningerne pt. ikke kendes. Regeringens politiske holdning er derimod meget klar: Relevans er institutionernes eget ansvar; luk eller skru ned for optaget på de uddannelser, der uddanner til arbejdsløshed, og tag eventuelt flere studerende ind på de uddannelser, hvor der er gode muligheder for beskæftigelse. Højskolen har generelt en merledighed sammenlignet med alle videregående uddannelser. Umiddelbart ser det kritisk ud for uddannelserne Fotojournalist og Tv- og Medietilrettelæggelse, mens de øvrige uddannelser alt andet lige tegner mere positive. Optaget på de to uddannelser er årligt på henholdsvis 16 og 40 studerende. Ud over vedvarende at forbedre og justere uddannelserne for at styrke beskæftigelsen har vi mulighed for at reducere optaget enten det årlige eller ved at optage eksempelvis hvert andet år. Et eksempel herpå er uddannelsen til konservator, som optager 50 studerende hvert 3. år. Filmskolen optager studerende til alle uddannelser hvert andet år, også til skolens tv-tilrettelæggerlinje. Uddannelsernes indsats Uddannelsernes indsats for at sikre øget relevans og reduceret dimittendledighed er beskrevet i vedlagte bilag G2. Fra 2017 iværksættes som et strategisk projekt en mere overordnet og koordineret indsats. Projektet er pt. formuleret sådan: Karrierehub: Relevanskriteriet bliver en vigtig del af fundamentet i det nye bevillingssystem. Projektet vil blive igangsat i starten af Højskoleledelsen vil drøfte projektorganisationen på deres første møde i Bilag G1: Institutionsbrev om ny dimensionering Bilag G2: Uddannelsernes fokus på relevans og dimittendledighed Bilag G3: Ledighedstal i kvartal

36 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Kære Jens Otto Kjær Hansen Som en del af den generelle ledighedsbaserede dimensioneringsmodel bliver der årligt foretaget en opgørelse af de seneste ledighedsdata. Opgørelsen sker med henblik på at identificere om nye uddannelser har systematiske ledighedsudfordringer og derfor skal dimensioneres. Resultatet af årets opgørelse kan i oversigtsform ses af vedlagte oversigt. Resultatet for uddannelser udbudt på DMJX kan ses i nedenstående tabel: Tabel 1: Beregnet loft over optaget på uddannelser på DMJX udtaget til ledighedsbaseret dimensionering Uddannelse UDD kode Tilgang 2015 Loft 2017 Loft 2018 Loft 2019 Loft 2020 TV og medietilrettelæggelse, prof.bach. Anm.: Tabellen viser loftet over optaget, såfremt der ikke aftales omfordelinger. Tilgang 2015 er beregnet ud fra indberetningerne til Danmarks Statistik. UDD koderne er Danmarks Statistiks uddannelseskoder. 17. november 2016 Styrelsen for Videregående Uddannelser Bredgade København K Tel Fax Mail uds@uds.dk Web CVR nr Ref. nr. 16/ Se ledighedstal for de udtagne uddannelser mv. på ufm.dk Loftet over optaget indfases fra 2017, således at reduktionen er fuldt indfaset i Institutionen kan beslutte, hvordan dimensioneringen fordeles på uddannelser, der er udtaget til dimensionering. Yderligere kan op til 15 pct. af reduktionen flyttes til ikke-dimensionerede uddannelser, såfremt dette kan begrundes, f.eks. med udgangspunkt i ledighedsstatistikken for de pågældende uddannelser. Der vil herudover være mulighed for, at institutionerne i dialogen med styrelsen kan indmelde helt særlige institutionelle forhold, der måtte være relevant at tage i betragtning i forbindelse med fastlæggelsen af den endelige dimensionering. Derudover er det i forbindelse med indmeldingen muligt at foretage andre ændringer i fordelingen af de allerede fastsatte lofter over optaget på dimensionerede uddannelser. Fristen for indmelding af ønsker til omfordeling af de allerede aftalte lofter over optaget på tidligere dimensionerede uddannelser samt hvordan den nye dimensionering på uddannelser fordeles er d. 8. december Til brug for indmeldingen er udarbejdet vedhæftede skabelon, som i udfyldt stand sendes til dimensionering@uds.dk. Side 1/2

37 Ønsker I et møde herom forinden, kan I kontakte min sekretær Irene Kraiberg irkr@uds.dk, for nærmere aftale. Eventuelle spørgsmål kan rettes til Anne Skov, ans@uds.dk, Beregningstekniske spørgsmål kan rettes til Maria Steen Roesdahl, mroe@uds.dk, Med venlig hilsen Thomas Viggo Lindrum Pedersen Vicedirektør Styrelsen for Videregående Uddannelser Side 2/2

38 6. december 2016 Bilag G2: Uddannelsernes fokus på relevans og dimittendledighed TVM og Fotojournalistik Der arbejdes notorisk med at tilpasse uddannelserne i forhold til det arbejdsmarked, vi uddanner til. Gennem inddragelse af advisory boards, uddannelsesudvalg, netværk, eksterne undervisere og andre eksterne interessenter får vi løbende impulser, som i større eller mindre grad påvirker og forandrer vores uddannelser. På TVM har det blandt andet ført til indførelse af mere teoretisk undervisning, som har haft til formål at give de studerende større indsigt i akademisk skrivning og tænkning. Ved den seneste studieordningsændring i 2013 blev der på uddannelsen tillige indført et fag, som har fokus på kommunikation og distribution af indhold i tekst og levende billeder til digitale platforme og onlinemedier. Ligeledes indførte vi et fremtidsværksted på 8. semester, som har fokus på at give de studerende forudsætninger for at etablere egen virksomhed eller indgå i tæt samarbejde med producenter på kommende arbejdspladser. Forløbet har også til formål at styrke og skærpe de studerendes evne til at facilitere egne og andres læring for at styrke dem til at virke i et omskifteligt jobmarked. Fotojournalistuddannelsen har i stor udstrækning forandret sig synkront med udviklingen på journalistuddannelsen (se redegørelse om journalistuddannelsen). Fra efteråret 2017 får TVM og fotojournalistuddannelsen nye studieordninger. Arbejdet med at udarbejde de kommende ændringer er ikke afsluttet endnu, men nedenfor følger nogle af de foreløbige tanker og overvejelser. I forbindelse med udviklingen af nye studieordninger er der fokus på, at de studerende kan opnå beskæftigelse eller blive selvstændige. Relevanskriteriet er med andre ord i højsædet, når vi skal udforme studieordningerne, men der vil også være opmærksomhed på, at de studerende bliver bedre kvalificerede til at læse videre, hvis de måtte ønske det. Strukturelle og indholdsmæssige ændringer på TVM og fotojournalistuddannelsen Praktikstart flyttes fra 4. til 5. semester. Herved opnår den studerende mere læring før praktik, og den studerendes værdi for arbejdspladsen vil dermed stige. Endvidere tæller det med i regnskabet, at de studerende er mere modne, når de træder ind i et praktikforløb. Den tidsmæssige afstand mellem afslutning af henholdsvis praktik og afslutning af uddannelse forkortes til 6 måneder mod 12 i dag. Den studerende vil derfor nemmere kunne være i kontakt med branchen og praktikstedet, når de efter praktikperioden kun har ét semester tilbage på uddannelsen. Evnen til kreativ tænkning skal være en integreret del af uddannelserne. Derfor skal der indføres et fag i Design Tænkning, som giver de studerende redskaber og begreber i forhold til udvikling af deres kreativitet. Fag tænkes ind som et generisk fag på tværs af skolens uddannelser. 1

39 6. december 2016 Multimediale fortællinger rettet mod mobile og online medier. De studerende skal have kompetencer og viden om, hvilket indhold der kommunikeres bedst i forhold til valg af medietyper, hvilke narrative strategier de kan anvende for at opnå en effektiv og præcis kommunikation, og hvordan interaktiv design kan guide brugerne. Interaktion med omverdenen under hele uddannelsen: o o o o Mulighed for at lave det afsluttende BA-projekt i samarbejde med og i branchen. Dette vil give den studerende bedre mulighed for at forblive tilknyttet til arbejdsmarkedet på det sidste semester. Studieordningerne vil fremover afspejle behovet for en mere systematisk tilgang til samarbejdsprojekter med aftagerne. Det overvejes at udvikle en mentorordning, hvor de studerende matches med én eller flere aftagere gennem hele uddannelsen. Fleksibilitet i undervisningen gennem online og digital læring. Herved optimeres den studerendes mulighed for at deltage i studierelevant arbejde, når de bliver mere uafhængige af tid og sted i forhold til undervisningen. Specifikt for TVM Vi ser nye muligheder for, at de studerende kan finde beskæftigelse i større virksomheder og organisationers kommunikationsafdelinger, hvor der er et behov for ansatte med stærke visuelle kompetencer. Derfor skal studieordningen give mulighed for, at de studerende kan få undervisning i virksomhedskommunikation. Undervisningen tænkes gennemført i samarbejde med kommunikationsuddannelsen og Kreativ Kommunikation. Undervisningen kan eventuelt udbydes som et valgfag på tværs af skolens uddannelser. Fokus flyttes fra flow tv til sociale og mobile medier: Denne bevægelse har været i gang et stykke tid på uddannelsen, men skal styrkes de kommende år. Målet er, at de studerende skal opnå større sikkerhed og kompetencer i forhold til produktion, distribution, tilrettelæggelse og fortælleformater på sociale og mobile medier. Brugeradfærd, brugerpræferencer og interaktion med brugerne: De studerende skal have redskaber og metoder til at undersøge og forstå, hvordan deres produkter og kommunikation reelt opfattes og bruges af modtagerne. De studerende skal gennem uddannelsen have mulighed for at styrke deres skriftlige formuleringsevner. Specifikt for fotojournalistuddannelsen Fokus på opstart af egen virksomhed: Da mange af de studerende bliver selvstændige, skal de klædes bedre på i forhold til markedsføring, kommunikation, budgettering, forretningsplaner, produktionsplanlægning og andre virksomhedsrelaterede kompetencer. Design og layout på mobile medier: Fotografiet er for alvor flyttet ud på de mobile medier, hvorfor vores studerende skal kunne arbejde med design og layout af deres billeder og tekst, så de er tilpasset de mobile mediers særlige udtryk og teknologier. 2

40 6. december 2016 Æstetik, dramaturgi og filmiske virkemidler i videofortællinger: Fotojournalisterne skal have flere kompetencer i forhold til at fortælle og dokumentere gennem levende billeder. Deres særlige evne til at arbejde med billedkompositioner, farver og skygger skal overføres til de levende billeder. Journalistuddannelsen Vi forsøger konstant at tilpasse uddannelsen til omverdenen, og konkret har vi gjort følgende: De seneste to år har den journalistiske workshop på 7. semester (fylder to tredjedele af semestret) haft sociale medier som omdrejningspunkt for alle studerende, og det bør styrke dem i kampen om jobs på fx SoMe-redaktioner. De seneste to år har vi også haft procent flere studerende på workshoppen i kommunikation på 7. semester (fylder to tredjedele af semestret), som bør styrke de studerende i kampen om jobs i kommunikationsbranchen. Vi gør mere ud af at informere om mulighederne for kandidatuddannelse, og det kan betyde, at færre studerende er ledige umiddelbart efter, at de er færdiguddannede. Vi har de seneste par år haft 30 procent flere studerende på faget "Journalistisk Entrepreneurship" på 8. semester (stigningen skyldes, at flere studerende har valgt udveksling i udlandet på 7. frem for på 8. semester). Det er et fag, hvor de studerende bliver tvunget til at forholde sig meget direkte til mulighederne for at afsætte journalistik og journalistisk arbejdskraft og dermed også en forberedelse på tiden efter uddannelsen. Vi bestræber os på på 7. og 8. semester at planlægge undervisningen, så studerende har mulighed for at bevare kontakten til arbejdsmarkedet ved fx at have studiejob på deres tidligere praktiksted, og vi lægger på 8. semester en stor del af vejledningen i København, hvor mange studerende bor og har relevante studiejobs; ligesom vi naturligvis bruger Skype og lignende til blandt andet vejledning på BA-opgaven. Vi har over de seneste par år øget indsatsen på studievejledningen, som også retter sig mod at få de studerende til at se muligheder for at bruge deres kompetencer uden for den traditionelle mediebranche efter endt uddannelse. Vi samarbejder med DJ om deres seminarer vedrørende a-kasse, freelanceliv, jobmarked, ansøgninger osv. Det, vi planlægger at gøre Fra efteråret 2017 planlægger vi en markant omlægning af studieordningen med endnu mere fokus på digital journalistik og sociale medier, hvilket gerne skulle forberede de studerende endnu bedre på det arbejdsmarked, der venter dem. Vi flytter start på praktikken fra 4. til 5. semester med virkning for de studerende, der starter i efteråret 2017, og det betyder, at de studerende efter praktikken kun skal tilbage på skolen i ét semester. 3

41 6. december 2016 Det gør det i sig selv lettere for de studerende at bevare kontakten til praktikstedet, men vi vil også bestræbe os på, at de forløb, der skal ligge på det nuværende 8. semester, tænkes sammen med praktikken, så det er naturligt for de studerende at relatere fx innovation og journalistik til praktiksted og/eller det sted, de har studiejob. Kommunikationsuddannelsen Intern dimittendundersøgelse I 2015 foretog højskolen en dimittendundersøgelse på kommunikationsuddannelsen. Undersøgelsen viste følgende: 10 ud af 17 er i job, arbejder freelance eller har egen virksomhed. 4 ud af 17 er i gang med en uddannelse (eksempler på uddannelser: Kandidat i Retorik på AU og KU, kandidat i Digital Innovation og Management på ITU, Virksomhedskommunikation på AU) 10 ud af 17 har svaret bekræftende på spørgsmålet Er dit nuværende arbejde inden for den branche/det felt, du uddannede dig til på DMJX?. (7 af de 17 respondenter har før dette spørgsmål forladt spørgeskemaet) I læsning af undersøgelsens resultater bør følgende være in mente: Undersøgelsen er afsluttet på et tidspunkt, hvor kun ét hold på 37 studerende var dimitteret (januar 2015). Af de 37 responderede 17 personer på spørgeskemaet. Gennem vores kontakt (via linkedin) med dimittenderne (i alt tre hold, ca. 120 dimittender) har vi en formodning om, at de får studierelevante jobs eller bliver optaget på forskellige kandidatuddannelser. Det har dog vist sig, at det er om ikke umuligt så meget vanskeligt at få kandidatuddannelserne til at give forhåndsgodkendelser på, at de kan/vil optage vores dimittender på deres kandidatuddannelser, men de optager dem på konkrete ansøgninger. Det gør vi Ny studieordning Det seneste halvandet år har kommunikantionsuddannelsens undervisere og områdechef i dialog med advisory boardet arbejdet på at revidere studieordningen. Formålet med den reviderede studieordning er at sikre, at uddannelsens dimittender fremadrettet har de kompetencer, der efterspørges i de brancher, vi uddanner til. Den reviderede studieordning indrulles fra september For at sikre, at vores dimittender fortsat kan blive optaget på kandidatuddannelser, prioriterer vi, at forløbet Videnskabsteori er på 10 ects. 4

42 6. december 2016 Praktik på kommunikationsuddannelsen Vi har på 3. semester (ulønnet praktik) flere praktikpladser, end vi har studerende. På 6. semester (lønnet praktik) finder alle studerende en praktikplads enten gennem opslag på mediepraktik.dk eller eget netværk. En til to studerende pr. semester vælger at tage orlov på 6. semester, men det skyldes ikke, at de ikke kan få en praktikplads, men at de har specifikke krav til geografi, branche og/eller løn, som det ikke har været muligt at få opfyldt. Da en del (har ikke de konkrete tal) af dimittenderne får ansættelse på deres 6. semester praktiksted, havde vi en særlig opmærksomhed på, om disse praktiksteder ville falde fra, men det viser sig, at de fleste af virksomhederne efter ansættelse af en dimittend fra kommunikationsuddannelsen også ansætter studerende fra kommunikationsuddannelsen i 6. semester lønnet praktik. Medieproduktion og Ledelse Undersøgelsen viser, at: MPL viser udsving, som det er svært at tolke som et faktisk billede af situationen. Først når tal kendes, kan det vurderes, om der er et egentligt overledighedsproblem. MPL blev i 2014 neddimensioneret fra 60 til 47 (pt. er optag på 50). På uddannelsen arbejder vi med tre konkrete indsatsområder: 1. Optagelsesprøven er ændret markant med det formål at optage de rigtige studerende. 2. En revidering af studieordningen er igangsat med det formål at matche dimittendernes kompetencer med aftagernes behov. Det arbejde vil foregå i samarbejde med et aftagerpanel og uddannelsens advisory board. 3. De studerende deltager i Innovation X med det formål at styrke deres innovative og T-formede kompetencer. Det vil vi gøre fremadrettet Sikre, at uddannelsen er tilrettelagt sådan, at dimittenderne kan optages på relevante kandidatuddannelser. Henrik W. Jørgensen, Henrik Berggreen og Merete Østergaard Områdechefer, Uddannelse og Viden 5

43 6. december 2016 Bilag G3: Ledighedstal i kvartal Udgangspunktet for neddimensioneringen i 2014 var blandt andet gennemsnittet af dimittendledigheden i kvartal efter færdiggørelse af uddannelsen. De seneste tilgængelige tal for højskolen fremgår af denne tabel, hvor der er sammenligninger til en række uddannelsesområder, herunder gruppen Medie og Kommunikation på professionsbachelorområdet, som i 2014 var højskolens dimensioneringsgruppe 1. Tallene er lagt til grund i nærværende notats grafer. Uddannelse Journalist 16,0 14,6 16,3 15,8 13,0 SDU Journalist 1,7 12,2 10,9 28,6 14,8 RUC Journalist (I) ,9 19,2 RUC Journalist (II) 20,8 17,0 16,1 16,0 - Visuel Kommunikation 30,4 9,3 17,4 10,9 9,3 UC SYD Grafisk Kommunikation 29,4 15,3 24,2 25,6 20,0 Fotojournalist 18,9 26,3 33,2 24,2 29,6 Tv- og Medietilrettelæggelse - 6,0 13,3 15,2 20,2 Medieproduktion og Ledelse 18,9 14,1 24,8 9,8 17,2 Medie og Kommunikation 18,6 13,9 15,9 17,6 13,5 Professionsuddannelser 6,4 9,0 9,4 10,3 8,8 Universitetskandidat 11,7 12,5 12,8 13,0 12,3 Alle uddannelser 9,2 10,6 10,8 11,4 10,4 Tallene fra RUC og SDU er fra deres kandidatuddannelser. Generelt indsamler Uddannelsesstyrelsen ikke dimittendledighedstal for universitetsbachelorer, da dimittenderne har retskrav på den relevante kandidatuddannelse. RUC s journalistuddannelse er en kandidatuddannelse. Halvdelen af de færdiguddannede journalistikbachelorer fra SDU læser umiddelbart ikke videre; knap en tredjedel går umiddelbart videre på en kandidatuddannelse i journalistik, og den resterende del læser videre på andre uddannelser. 1 Dimensioneringsgrupperne blev i 2014 defineret inden for de enkelte uddannelsesområder: Universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier. De går ikke på tværs, selv om eksempelvis dimittender fra vores designuddannelser er i konkurrence med uddannelser på både erhvervsakademi- og universitetsniveau. Journalistuddannelserne på RUC og SDU var også i en anden gruppe end højskolens, og de blev af denne grund friholdt for dimensionering. 1

44 6. december 2016 Bilag H: Byggeprojektet på Katrinebjerg sammen med FEAS og AU Indstilling Det indstilles til bestyrelsen, at det nedsatte byggeudvalg (bestyrelsens formand og næstformand) og rektor bemyndiges til sammen med FEAS efter de forudsatte tilpasninger af projektet at indgå kontrakt med teamet bag udbudskonkurrencens vinderforslag, Jørgen Friis Poulsen A/S med Arkitema og Midtconsult. Fem prækvalificerede teams er blevet inviteret til at fremlægge projektforslag til højskolens nye uddannelsesbygning på Katrinebjerg; det er: 5E Byg A/S (Schmidt, Hammer & Lassen, OBH) Jakobsen og Blindkilde A/S (PLH, Juul Frost, Stokvad Kerstens, Steensen) C.C. Contractor A/S (Kjær og Richter, Søren Jensen) MT Højgaard A/S (Aart, Aarstiderne, MTH D&E) Jørgen Friis Poulsen A/S (Arkitema, Midtconsult) Højskolens repræsentanter i det nedsatte tildelingsudvalg har været bestyrelsesformand Lisbeth Knudsen, medarbejderrepræsentant Jan Dyberg Larsen, DSR-repræsentant Sara Sabine Husted Meyer og rektor Jens Otto Kjær Hansen. Udvalget har derudover bestået af repræsentanter fra FEAS (Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S), og tre fagkyndige dommere: Katja Viltoft, MAA, Mogens Husted Kristensen, MAA, og Jon Thisted Simonsen, teknikumingenør. Efter en grundig proces med to heldagsmøder i tildelingsudvalget valgte udvalget i enighed projektforslaget fra Jørgen Friis Poulsen A/S, jf. vedlagte ekstrakt af dommerbetænkningen. Resultatet af udbudskonkurrencen offentliggøres onsdag den 7. december ved en pressemeddelelse og torsdag den 8. december ved en lille udstilling på højskolen i Aarhus, hvor alle fem projektforslag vises. Vinderprojektet og de fire øvrige forslag vil blive præsenteret på bestyrelsesmødet. Konkurrencen har været baseret på anonymiserede forslag, og derfor pågår der i øjeblikket en direkte dialog mellem det vindende team, højskolen (repræsentanter for studerende, medarbejdere og ledelse) samt FEAS om de nødvendige tilpasninger af projektet. Det forventes, at denne proces er afsluttet primo februar. 1

45 NOVEMBER 2016 FEAS/DMJX EKSTRAKT AF DOMMERBETÆNKNING TOTALENTREPRISEKONKURRENCE - PROJEKTERING OG OPFØRELSE AF DMJX CAMPUS KATRINEBJERG

46

47 TOTALENTREPRISEKONKURRENCE - PROJEKTERING OG OPFØRELSE AF DMJX CAMPUS KATRINEBJERG 3 Vinderforslag udført af Jørgen Friis Poulsen, Arkitema og Midtconsult (109901) Tildelingsudvalgets udtalelse "Der er med konkurrencens vinder modtaget et tilbud, der i sit udtryk peger fremad mod nye horisonter for DMJX og fremtidens medieverden. Et forslag som både rummer bygningsejerens behov for langsigtet fleksibilitet, holdbarhed og tilpasningsevne, samt DMJX's behov for et inspirerende, motiverende og dynamisk læringsmiljø. Det vindende forslag favner med sin placering ud til "Strøget", en fremtidig udnyttelse af den resterende byggeret, uden risiko for en afskæring af bygningen fra livet på "Strøget". Konkurrencens baggrund Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, DMJX vedtog i 2013 en beslutning om at sælge og fraflytte sine nuværende rammer på Olof Palmes Alle 11, også kaldet bunkeren, til fordel for nye og mere fleksible rammer i samlokalisering med Aarhus Universitet på Katrinebjerg i Aarhus N. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Helsingforsgade "Strøget"