Tidsplan for kvalitetsrapport 2013/14 (politisk sagsbehandling)

Transkript

1 Den 3. juli 2014 Tidsplan for kvalitetsrapport 2013/14 (politisk sagsbehandling) Dato Emne 12. august 2014 Dialogspind og skabelon, som danner grundlag for kvalitetsrapport 2013/14, behandles i Børne- og Ungeudvalget. 15. august-15. Skolerne udarbejder kvalitetsrapport 2013/14. november 2014 Skolebestyrelsen inddrages i arbejdet med skolens egen kvalitetsrapport. 16. november-7. januar Der udarbejdes udkast til kommunal kvalitetsrapport, som efterfølgende 2015 sendes til udtalelse hos skolebestyrelserne. 8. januar-5. februar Skolebestyrelserne indsender udtalelse til den kommunale 2015 kvalitetsrapport (4 uger). I denne periode udarbejdes handlingsplaner, i henhold til 6 i bekendtgørelsen, for de skoler, hvor det viser sig nødvendigt. Disse sendes ikke til udtalelse hos skolebestyrelserne, men tilføjes den endelige kommunale kvalitetsrapport. Ultimo januar 2015 Møde i Dialogforum for skoleområdet med drøftelse af udkast til kommunal kvalitetsrapport 2013/14, med henblik på bevillingsmål februar 2015 Evt. korrektion af kvalitetsrapporten jf. udtalelser fra skolebestyrelserne 3. marts 2015 Kvalitetsrapporten behandles i Børne- og Ungeudvalget 9. marts 2015 Kvalitetsrapporten behandles i Økonomiudvalget 16. marts 2015 (?) Kvalitetsrapporten behandles i Byrådet Den 3. julil 2014/Skoleafdelingen Helle Præsius Busk Direkte tlf.: helle.busk@silkeborg.dk Skoleafdelingen GO: EMN Søvej Silkeborg Tlf.:

2 Kvalitetsrapport for xx Skole, skoleåret 2013/14 Al rød tekst i kursiv skal slettes (bortset fra sidehoved). Al lodret rød tekst skal erstattes med sort tekst. Gerne indsatte billeder fra skolens hverdag. De udfyldte dialogspind sættes (af HPB) ind sidst i den færdige rapport på de sidste sider, arket Dialogspind-baggrund placeres bagest. Hvis skolen har behov for at printe kvalitetsrapporten som folder, skal det samlede sidetal være deleligt med 4. Indsæt et billede af skolen her: Xx skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet med gældende politikker, politiske bevillingsmål og egne indsatsområder. Skolens vurdering af kvaliteten i arbejdet er blandt andet udtrykt i udfyldelsen af et antal Dialogspind, hvis fokusområder er beskrevet i den tidligere skolepolitik. Desuden er skolens vurdering af arbejdet på en række andre områder beskrevet. Silkeborg Byråd vægter kvalitet og dialog højt, og har besluttet at anvende Den Kommunale Kvalitetsmodel. Kvalitetsrapporten gennemgår de 8 temaer i kvalitetsmodellen. Silkeborg Byråd har det politiske ansvar for kommunens folkeskoler. Skolens kvalitetsrapport er et vigtigt redskab for Byrådet i varetagelsen af sit lovpligtige tilsyn samt et væsentligt udgangspunkt for dialogen mellem Børne- og Ungeudvalget, Skoleafdelingen og skolerne. Kvalitetsrapporten danner baggrund for skoleudvikling på kommunens skoler og i skolevæsenet. Skoleåret 2013/14 er en overgangsperiode, hvor vi i Silkeborg Kommune arbejder med en kvalitetsrapport-skabelon og fremgangsmåde for udarbejdelse af kvalitetsrapport, som er sammenlignelig med den hidtidige procedure. Vi sikrer samtidig, at skabelonen opfylder kravene i Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen af 23. juni Samtlige oplysninger om skolen findes på hjemmesiden, rettes 1. Nøgleresultater - pædagogiske processer Her præsenterer skolelederen et eller to egne mål, som i 2013/14 har været væsentligt for udvikling af skolens samlede profil eller kvalitet. Tjek kvalitetsrapport 2012/13, afsnit 2

3 Kvalitetsrapport for xx Skole, skoleåret 2013/14 Skolens mål 2013/14 [Vores mål var ] Handlinger [vi gennemførte det ved at ] Succeskriterier [vi nåede målet, da ] Skolen har arbejdet sådan med: Dialogspindet Inklusion Dialogspindet Læsning Dialogspindet Forpligtende fællesskaber - trivsel Dialogspindet xxx, indsættes efter eget valg eller linjen slettes Evt. særskilt indsatsområde fra BUU Her kommenterer skolelederen de udvalgte Dialogspind og gør rede for processerne, jf. BUUsag den 12. august 2014: Børne- og Ungeudvalget udvælger dialogspindene Inklusion, Llæsning samt Forpligtende fællesskaber trivsel. De resterende dialogspind er mulige tilvalg efter skolens egen beslutning enten eksisterende dialogspind eller dialog-spind, som skolen selv udvikler. Alle dialogspind inkl. de obligatoriske må justeres efter lokale forhold. Specifikke kommentarer til det enkelte Dialogspind skrives på regnearket Dialogspind2014 i Vurderingerne bygger på -felterne. Regnearket Dialogspind2014.xls kan suppleres med nye ark i stil med det sidste, Skolens eget dialogspind højreklik på arket, vælg Flyt eller kopier og sæt et flueben i Opret en kopi. Skolebestyrelsens principper findes på skolens hjemmeside, 2. Metoder og processer - fremtidig udvikling Her præsenterer skolelederen et eller to egne mål, hvor skolen forventer at skulle udvikle skolens samlede profil eller kvalitet i skoleåret 2014/15 Skolens mål 2014/15 [Vores mål er ] Handlinger [vi vil gøre det ved at ] Succeskriterier [vi har nået målet, når ] 3. Ledelse og strategi - skolelederens anbefalinger Her kommer skolelederen med en eller to anbefalinger til Byrådet om, hvordan skolevæsenet fortsat kan udvikles. 4. Resurser Skolens budget findes på silkeborgkommune.dk, se Budget 2013 og Budget Skolelederen har inden for budgetrammen kompetence til og ansvar for at anvende de samlede budgetmidler ud fra en helhedsbetragtning til opnåelse af de stillede mål. Skolens elevtal pr. 5. september 2013: xx Det er muligt at komme med kommentarer til budgettet her. Sådan har skolen arbejdet med bevillingsmålene for 2014: Bevillingsmål 2014 Handlinger Succeskriterier Vi fremmer udfordrende læringsrum og støtter forpligtende fællesskaber ved brugen af IT Der igangsættes i efteråret 2013 en proces, som skal lede frem til etablering af en fælles struktur, der skal sikre koordinering og udvikling i anvendelsen af IT i dagtilbud og skoler Der er kompetente fagprofessionelle, der anvender digitale medier til at skabe gode læringsforløb i dagtilbud og skoler. Fælles kommunikationsværktøjer i dagtilbud og skole etableres efteråret Børn og medarbejdere kan komme på nettet når som helst, hvor som helst og med hvad som helst ved udgangen af Der er med udgangen af 2014 udar-

4 Kvalitetsrapport for xx Skole, skoleåret 2013/14 Medarbejdernes kompetencer styrkes, så de er rustet til at arbejde med Lærings- og Trivselspolitikken. Lokale samarbejder Være på forkant med indførelse af den nye folkeskolereform I 2013 gennemførtes 1. del af et samlet kompetenceløft for 0-18 års området. I 2014 gennemføres 2. del af kompetenceløftet. I alle lokalområder gennemfører dagtilbud og skole initiativer, som involverer børn og medarbejdere på tværs. Gennemførelse af medskabende og dialogbaserede processer, der sikrer maksimal kvalitetsudvikling ved indførelsen af folkeskolereformen. Udarbejdelse af indikatorer, der viser status og udvikling af skolernes kvalitet. Gennemførelse af trivselsundersøgelse for såvel børn som personale på skolerne i Silkeborg. Se Budget 2014 bejdet lokale digitale strategier, der omhandler digital dannelse, digitale læringsmiljøer og lokale rammer for bring your own device. Der anvendes en digital portfolio til dokumentation og dialog med henblik på samspil med forældre. Tilføj ud for hvert enkelt punkt, i hvilken grad/hvordan skolen har opfyldt succeskriterierne. Børn og unge i dagtilbud og skoler møder pædagogisk personale, som har fået et kompetenceløft særligt inden for Læringsforståelse og IT. Tilføj i hvilken grad/hvordan skolen har opfyldt succeskriterierne. Medarbejdere i dagtilbud og skoler har lokale netværk på tværs. Medarbejdere har fået inspiration fra hinandens faglighed i arbejdet med læring og trivsel. Der er ved udgangen af skoleåret 2014/2015 gennemført og dokumenteret mindst ét initiativ der involverer børn på tværs af dagtilbud/skole i hvert skoledistrikt. Tilføj ud for hvert enkelt punkt, i hvilken grad/hvordan skolen har opfyldt succeskriterierne. At folkeskolereformen i maksimal grad vil understøtte kvalitetsudviklingen af Silkeborg Kommunes folkeskoler. Synlighed for kvalitetsudviklingen i folkeskolen. Forbedring af arbejdsmiljøet i forhold til den senest gennemførte trivselsundersøgelse. Tilfredsstillende opfyldelse af målindikatorer for børnenes trivsel. Tilføj ud for hvert enkelt punkt, i hvilken grad/hvordan skolen har opfyldt succeskriterierne. 5. Medarbejdere Skolens samlede antal medarbejdere pr. 1. januar 2013: xx lærere, xx pædagoger, xx pædagogmedhjælpere, xx ledere, xx administrative og øvrige medarbejdere. Her beskriver skolelederen, hvordan der arbejdes med medarbejderudvikling og efter- /videreuddannelse for medarbejderne. Det kan f.eks. være pædagogiske dage, kurser for hele eller dele af personalet eller længere forløb i form af linjefag eller diplomuddannelse. 6. Medarbejderresultater - rammebetingelser (fælleskommunalt bilag) Silkeborg Kommune præsenterer samlet rammebetingelser (dvs. klassetrin, antal af spor pr. klassetrin, antal af elever pr. klasse, antal af elever pr. lærer samt andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning). Rammebetingelserne er bilag til den kommunale kvalitetsrapport, se på silkeborgkommune.dk under Borger > Børn, unge og familie > Skoler, SFO og klub > Kvalitetsrapport. Det er endnu uvist, hvilke centrale data, der tilgår Skoleafdelingen. Derfor kan teksten blive justeret. Skolelederens eventuelle kommentarer kan tidligst tilføjes i oktober 2014, hvor udkast til kommunale rammebetingelser lægges på Fællesnettet.

5 Kvalitetsrapport for xx Skole, skoleåret 2013/14 Fakta: Planlagte undervisningstimetal I 2003 blev der indført minimumstimetal for enkelte fag og fagblokke (humanistiske fag, naturfag og praktisk/musiske fag). Det blev her fastlagt at følge elevernes timetal over flere år og dermed beregne minimumstimetallene over en treårs periode. UNI C Statistik & Analyse har hvert år indsamlet planlagte timetal pr. 5. september. Se statistikken på vælg Silkeborg Kommune. 7. Faglige resultater løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Bekendtgørelsen fastsætter, at nedenstående oplysninger skal indgå i kvalitetsrapporten. Når den nationale database til formålet er etableret, vil det præcise indhold af skabelonen blive udsendt til skolerne. Formentlig til oktober Følgende resultatoplysninger skal indgå i kvalitetsrapporten for hver af kommunens skoler: 1) Karaktergivning ved folkeskolens 9. -klasseprøver, herunder med socioøkonomiske referencer, ved følgende oplysninger: a) Karaktergennemsnit i 9. -klasseprøver i dansk (alle fagdiscipliner), matematik (begge fagdiscipliner) og i bundne prøver i alt. b) Socioøkonomisk reference af de bundne prøver i 9. klasse forstået som elevernes karaktergennemsnit i forhold til socioøkonomiske baggrundsvariable. c) Andel af 9. klasseelever med karakteren 2 eller derover i både dansk og matematik. 2) Resultater af nationale test i dansk og matematik ved følgende oplysninger: a) Andel af de allerdygtigste elever i dansk læsning og matematik i de nationale test. b) Andel elever, der er gode til dansk læsning og matematik i de nationale test. c) Andel af elever med dårlige resultater i dansk læsning og matematik i de nationale test uanset social baggrund. 3) Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse, ved følgende oplysninger: a) Andel af elever, der tre måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse. b) Andel af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse. c) Andel af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse. 4) Resultater af den obligatoriske trivselsmåling. Stk. 2. Resultatoplysningerne skal fremgå af kvalitetsrapporten for en treårig periode, i det omfang data er tilgængelige herfor. Link til offentlig statistik om eleverne i folkeskolen: og frie skoler/elever.aspx. Her findes Elevtal, Elevfremskrivning, Undervisningstimetal, Elevfravær, Herkomst (tosprogede), Specialundervisning og segregering samt Alder for skolestartere. Links til selve tallene er til højre på skærmbilledet, søg via (Region Midtjylland >) Silkeborg Kommune > Skole. 8. Brugerresultater skolebestyrelsens anbefalinger Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 2013/14. (Aktivt link til egen hjemmeside!) Her kommer skolebestyrelsen, bl.a. med baggrund i skolens Dialogspind, med anbefalinger til Byrådet om, hvordan skolevæsenet fortsat kan udvikles.

6 Dialogspind En dynamisk, dialogbaseret evalueringsmodel til sikring af sammenhæng og kvalitet i udarbejdelsen af Silkeborg Kommunale Skolevæsens kvalitetsrapport Det fælles mål for skolens medarbejdere og ledelse er at sikre kvaliteten! Kvalitetsrapporten angiver status og giver retning i forhold til værdierne i den tidligere skolepolitik og de gældende politikker og strategier på området. Kvalitetsrapporten bygger på dokumentation, som synliggøres i dialogspindene. Dialogspindene bygger på selvevaluering på skolen. Evalueringsmodellen, der er illustreret nedenfor, kan anvendes. Dialogspindene danner baggrund for samtale, refleksion og kommunikation i skolen om skolen. På det formelle niveau foregår dialogen mellem skolen og det politiske niveau i dialogmødet med Skoleafdelingen om kvalitetsaftalen (ud fra Silkeborg Byråds bevillingsmål). Denne aftale følger Den Kommunale Kvalitetsmodel, se linket herunder til højre. Inklusion (rummelighed), Læsning samt Forpligtende fællesskaber - trivsel udfyldes således: En indgående undersøgelse og vurdering af, hvordan det står til indenfor det udvalgte fokusområde. Den bygger på analyser og dokumenterbare data, der viser, hvordan vi ved det. Den Kommunale Kvalitetsmodel Evaluering i praksis Omdrejningspunktet er at samle de gode kræfter til en kritisk analyse af organisationens egen praksis. De fem faser i evalueringen er: Undersøgelsen involverer ledelse, medarbejdere, fagudvalg, elever og forældre (skolebestyrelse). Interessen er her, udover at finde frem til skolens status på området, også at udpege fremtidige forbedringsmuligheder. Hvad vil vi gøre ved det? Opfølgning foregår i forbindelse med skolens Dialogmøde om kvalitetsmodellen. Øvrige Dialogspind udfyldes efter eget valg, evt. således. En generel og overordnet vurdering af, hvordan det står til på skolen indenfor de kommunale fokusområder. Denne foretages af skolens ledelse i samarbejde med udvalgte medarbejdere og bygger på dokumentation ( hvordan ved vi det? ). Denne form for selvevaluering kan foregå på alle fokusområder. Eventuelle ændringer skal være synlige, med ændret farve/skrift. Dialogspindene synliggør via 4 progressionstrin* i de enkelte kategorier: Skolens vurdering af, hvor vigtigt fokusområdets kvalitetskategori er for skolen Skolens vurdering af, hvordan status er Anvender skolen ikke progressionen, så kan skolen vælge at anføre summen af opfyldte niveauer i kvalitetskategorierne (har man f.eks. niveau 1 og 3 = 2). I dette tilfælde skal der skrives baggrund i feltet "Vurderingerne bygger på" i arket for det enkelte dialogspind. Alternativt ændres der på progressionen, men tydeligt markeret. * Progression kan ses som en kvalitetstrappe, hvor trappens nederste trin skal være nået, inden man kan gå videre til trin 2 osv. Trin 4 er højeste kvalitetsniveau. Dialogspindene skaber dialog på alle niveauer: Den enkelte medarbejder i eget team Teamets egen status og målsætninger: Hvor er vi - og hvad vil vi fokusere på? Mellem teams - og på hele skolen Mellem skolen og skolebestyrelsen Mellem skolen og Skoleafdelingen Giver grundlag for videndeling i skolevæsenet. Evalueringsmodellen er resultatet af et udviklingsarbejde, som er gennemført i Silkeborg Kommunale Skolevæsen i perioden marts 2007-april 2010.

7 Skole-hjem samarbejde - gl. skolepolitiks fokusområde 1: Det er en fælles opgave for skolen og hjemmet at give det enkelte barn mulighed for trivsel og vækst. For at samarbejdet kan få et reelt indhold, er det vigtigt, at gensidige forventninger afklares, og at den indbyrdes kommunikation er tydelig og forståelig. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af: tydelig og forståelig kommunikation former og rammer for skole-hjem samarbejdet, herunder udvikling af enkle og informative elevplaner procedurer til afstemning af de gensidige forventninger, som alle omkring skolen har til hinanden anvendelsen af IT ved kommunikation mellem skole og hjem Skole-hjem samtaler Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? 1 Skolen gennemfører årlige skole-hjem samtaler for alle elever Skole-hjem samtaler Skole-hjem samtalen er forberedt af teamet, og dagsorden med indhold for samtalen er meddelt hjemmet inden samtalen Forventnings- /rolleafklaring Hjemmet bidrager til samtalens indholdspunkter og er forberedt Elevsamtaler Målene i elevplanen evalueres i samtalen, og nye mål indskrives. Teamet og hjemmet er ansvarlige for opfølgning på samtalen Elevplaner 3 4 Kommunikation 3 4 Forventnings- og rolleafklaring 1 Skolebestyrelsen har principper for skole-hjem samarbejdet, og arbejder med klasseforældreråd Skole-hjem Hvor vigtigt er det for os? samtaler 2 Skolen har et klart beskrevet værdigrundlag som grundlag for samarbejdet med forældre 4 Status: Gør vi det? 3 4 Skolen har tydeligt formulerede forventninger til hjemmets indsats i skole-hjem samarbejdet Skolens og hjemmets rolle i samarbejdet om barnets udvikling og læring er afklaret og efterleves 3 Kommunikatio n Forventnings- /rolleafklaring Elevsamtaler Der gennemføres mindst en elevsamtale årligt afholdt af klasselæreren eller elevens primærvoksen Der gennemføres to årlige elevsamtaler på grundlag af skriftligt oplæg fra elevens lærere Samtalens indhold opnåelse af faglige og sociale mål afhængig af alder - er forberedt af elev og team. Nye mål skrives i elevplanen. Skolen har udarbejdet en beskrivelse af den gode elevsamtale, som bruges som udgangspunkt for samtalen. Beslutninger efterleves og fastholdes skriftligt. Elevplaner Vurderingerne bygger på: Vurdering er foretaget af: Elevsamtaler Elevplaner Skolen udarbejder årligt en elevplan, hvor mål er afstemt mellem skole og hjem. Skolen har et samlet koncept for elevplaner, der beskriver barnets aktuelle læring Elevplaner skal kunne håndteres elektronisk Elevplanen er et væsentligt procesredskab i kommunikationen og samarbejdet med elever og forældre Kommunikation Skolen udsender nyhedsbreve til alle hjem mindst 4 gange årligt Skolens kommunikationspolitik sikrer opdatering af nyheder Skolen anvender Intranet i dialogen med hjemmet Intranettet (SkolePorten/ForældreIntra) anvendes i stor udstrækning i den skriftlige kommunikation med hjemmet

8 Læringsmiljø - gl. skolepolitiks fokusområde 2: Børn og unge har krav på et læringsmiljø, hvor de møder udfordringer og kan blive støttet i deres faglige og personlige udvikling. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af læringsmiljøer, som: er beskrevet i forhold til skolens læringsgrundlag understøtter mangfoldige og kreative læreprocesser giver alle elever faglige og personlige udfordringer har systematik i forhold til at IT integreres i undervisnings- og læreprocesser Læringsgrundlag Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? 1 Skolen har formelle fora, hvor der diskuteres læring Læringsgrundlag Skolen har beskrevet mål for sin pædagogiske praksis IT-integration Skolen har skriftligt formuleret pædagogisk læringsgrundlag for den pædagogiske praksis Undervisningens tilrettelæggel Skolens læringsgrundlag drøftes løbende, evalueres og justeres i samarbejde med elever og forældre Fysiske rum 3 4 Kreativ proces 3 4 IT-integration i læreprocesser 1 Der undervises i IT på alle klassetrin i skolen Læringsgrundl Hvor vigtigt er det for os? ag 2 IT indgår i undervisningen af alle elever 4 Status: Gør vi det? 3 Eleverne bruger IT-medier til at differentiere undervisningen 3 4 Anvendelse af brugbar teknologi indgår som en væsentlig del at undervisningen Kreativ proces 2 1 IT-integration Undervisningens tilrettelæggelse 1 Årsplanen sikrer variation af undervisningsmetoder og mål 2 Eleverne inddrages løbende i undervisningens tilrettelæggelse 3 De enkelte team sikrer sammenhængen mellem fagene gennem årsplanen 0 4 Årsplanen sikrer, at teamets lærere koordinerer undervisningen i forskellige fag med Fælles Mål Det fysiske rum 1 Skolen prioriterer æstetikken i det fysiske rum 2 Skolen har læringsrum, der understøtter læringsgrundlaget 3 Eleverne inddrages i indretningen og udsmykningen af de fysiske rammer Fysiske rum Undervisninge ns tilrettelæggel se 4 De fysiske rammer er fleksible, så de understøtter mange forskellige måder at lære på Den kreative proces 1 Skolens praktisk-musiske fag skaber rammerne for elevernes kreative arbejde Vurderingerne bygger på: 2 Skolen skaber rammerne for faglige og tværfaglige elevprojekter 3 Skolen har læringsmiljøer, hvor flere faglærere samarbejder om kreative projekter 4 Skolen har en plan for kreativitetsfremmende undervisning Vurdering er foretaget af:

9 Udvikling af faglighed - gl. skolepolitiks fokusområde 3: Det er en væsentlig opgave for skolen at sikre faglig kontinuitet og udvikling inden for alle fag. Det gælder sammenhængen inden for det enkelte fag og i det tværfaglige samarbejde. For at sikre dette skal skolen udvikle: faglig sammenhæng og kontinuitet inden for det enkelte fag og i det tværfaglige samarbejde systematik omkring anvendte undervisningsmetoder systematik omkring evaluering af elevernes resultater Systematik i anvendte undervisningsmetoder Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? 1 Der arbejdes med varierede undervisningsmetoder Systematik i uv.metoder Lærerteamet samarbejder med eleverne om optimale valg af varierede undervisningsmetoder Progression enkelte fag Eleverne arbejder med varierede undervisningsmetoder og projektarbejdsformen Progression tværfagligt Med inddragelse af eleverne arbejdes der progressivt med varierede undervisningsmetoder med kompetenceudvikling Faglig evalueringskultur 3 4 Fagligt fællesskab 3 4 Kontinuitet og progression i det enkelte fag 1 Der samarbejdes på årgangen om faglige mål Systematik i Hvor vigtigt er det for os? uv.metoder 2 Eleverne inddrages i målformuleringen og i den løbende faglige evaluering 4 Status: Gør vi det? 3 Der arbejdes systematisk med varierede undervisningsmetoder og -aktiviteter i fagene 3 4 Den faglige progression er beskrevet som den faglige røde tråd gennem hele skoleforløbet Fagligt fællesskab 2 1 Progression enkelte fag Kontinuitet og progression i det tværfaglige 1 Der arbejdes tværfagligt 2 Der arbejdes systematisk og målrettet med tværfaglige temaer 3 Der samarbejdes ud fra Fælles Mål i tværfaglige temaer 0 4 Der arbejdes progressivt gennem skoleforløbet mod en funktionel tværfaglighed i projekter Faglig evalueringskultur 1 Skolen anvender varierede evalueringsformer Faglig evalueringskul tur Progression tværfagligt Skolen har formuleret en overordnet evalueringsplan Skolen arbejder systematisk med både summativ og formativ evaluering i dansk/matematik som udgangspunkt for målformulering. Skolen arbejder med systematisk at afbalancere anvendelse af summative og formative evalueringsformer som grundlag for opstilling af nye mål Arbejde i faglige fællesskaber 1 Der er etableret faglige fællesskaber inden for de enkelte fag Vurderingerne bygger på: 2 De faglige fællesskaber arbejder systematisk med at udvikle de enkelte fag 3 Der er etableret tværfaglige fællesskaber 4 De tværfaglige fællesskaber arbejder systematisk med at udvikle tværfaglige projekter Vurdering er foretaget af:

10 Læsning - gl. skolepolitiks fokusområde 4 (obligatorisk pga. politisk beslutning): Gode læsefærdigheder er en væsentlig forudsætning for, at alle elever kan få optimalt udbytte af undervisningen. Læsning skal læres, udvikles og vedligeholdes gennem hele skoleforløbet. Derfor skal skolen: arbejde systematisk med udvikling af metoder, som giver alle elever mulighed for at hæve eget læseniveau udvikle redskaber til dokumentation af alle elevers læseniveau Dokumentation af elevers læseniveau Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? 1 Elevernes læseniveau dokumenteres ved hjælp af summative standardiserede tests Dokumentation læseniveau Elevernes læseniveau dokumenteres gennem anvendelse af summative og formative evalueringsformer Metodeudvikling Elevernes læseniveau dokumenteres og synliggøres i elevplanen Stimulerende læsemiljø Alle evalueringer anvendes efter faglige drøftelser mellem lærere og læsevejleder i en fremadrettet indsats Strategier for læsning 3 4 Udvikling 3 4 Metoder indenfor læsning ntation læseniv eau 4 Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Den enkelte lærer vælger læsemetoder for eleverne Teamets lærere inddrages i drøftelser om metodevalg Læsevejlederen medvirker som faglig inspirator i drøftelser om valg af læsemetoder Læsevejlederen fungerer som metoderådgiver for alle skolens lærere indenfor læsning i alle skolens 3 Udviklin g 2 1 Metodeu dvikling Stimulerende læsemiljø Alle elever har adgang til en vifte af hjælpemidler i forbindelse med læsning Lærerteamet og teamet fra pædagogisk læringscenter sikrer eleverne nyeste viden om nye materialer og søgemuligheder Skolens fysiske rum giver mulighed for ro og plads for børnenes individuelle læsning 0 4 Skolens pædagogiske læringscenter har rum og muligheder for understøttelse af elevernes læsning Vurderingerne bygger på: Vurdering er foretaget af: Strategi er for læsning Stimuler ende læsemilj ø Strategier for læsning for elever Udvikling af elevers læseniveau Alle elever læser dagligt Eleverne anvender forskellige teknikker og strategier, når de læser Skolen har en læsepolitik, der beskriver indsatsen for læsning i hele skoleforløbet og i alle fag Eleverne anvender læsestrategier og arbejder systematisk med læsning i alle fag ud fra den formulerede læsepolitik Eleverne har individuelle og differentierede læsematerialer Elevernes arbejde med læsning er disponeret ud fra deres læseudviklingsstandpunkt Eleverne arbejder hjemme og på skolen med udgangspunkt i en formuleret målsætning, og elevernes læseniveau evalueres Elevernes læsestandpunkt drøftes som fast punkt på teammøder, og der træffes beslutninger om fortsat indsats i samarbejde med læsevejlederen

11 Forpligtende fællesskaber - trivsel - gl. skolepolitiks fokusområde 5 (obligatorisk pga. politisk beslutning): Børn og unge, forældre og skolens medarbejdere skal i fællesskab sikre, at alle på skolen trives i trygge rammer. Skolen er forpligtet til at sikre elevernes medbestemmelse og inddragelse i undervisningens planlægning og gennemførelse. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af: fællesskaber præget af tryghed og respekt for alle, der har tilknytning til skolen rammer, som understøtter alle børns trivsel, elevdemokrati og elevernes medbestemmelse Elevdemokrati og medbestemmelse Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? 1 Skolen har et elevråd, og der er udarbejdet principper for elevrådets arbejde og funktion Elevdemokrati Eleverne har gennem elevrådet indflydelse på beslutninger om de fysiske rammer Skolen har formulerede principper for, hvordan eleverne inddrages i beslutninger, der har Fællesskaber betydning dem Eleverne oplever, at de har indflydelse på planlægning og udvikling af undervisningens organisering Trivsel elever og gennemførelse Trivsel medarbejdere 3 4 Spilleregler 3 4 Fællesskaber på skolen 1 Skolen har en beskrivelse af, hvordan samarbejdet mellem undervisnings- og fritidsdel foregår Elevdemok Hvor vigtigt er det for os? rati 2 Skolen har en beskrivelse af aktiviteter, der skaber og understøtter inkluderende fællesskaber 4 Status: Gør vi det? 3 4 Skolen arbejder inkluderende og værdibaseret med udvikling af en fælles kultur Skolen har organiseret samarbejdet i tværfaglige teams og praktiserer systematisk videndeling 3 2 Trivsel for elever 1 Skolen undersøger og arbejder med krav til og forbedringer af elevernes læringsmiljø Spilleregle r 1 0 Fællesska ber Skolen har et kendt værdigrundlag, som understøtter elevernes læringsmiljø Skolen har en trivselspolitik, som understøtter et godt, inkluderende læringsmiljø I skolens dagligdag anvendes trivselspolitikken i samarbejdet med elever og forældre om sociale mål Trivsel for medarbejdere 1 Skolen undersøger og arbejder med krav til og forbedringer af arbejdsmiljøet 2 Skolen har et kendt værdigrundlag, som understøtter arbejdsmiljøet 3 Skolen har en trivselspolitik, som understøtter et godt arbejdsmiljø 4 I skolens dagligdag anvendes trivselspolitikken til gavn for arbejdsmiljøet i alle samarbejdsforhold Vurderingerne bygger på: Vurdering er foretaget af: Trivsel medarbejd ere Trivsel elever Tydelige rammer og spilleregler for alle 1 Skolen har beskrevne rammer for måden at være sammen på 2 Skolen har sociale mål for alle elever og klasser 3 Skolen og forældrene har tydeliggjorte forventninger til hinandens forpligtelser og rettigheder 4 Skolen, forældrene og eleverne arbejder i et forpligtende samarbejde om at udvikle den gode skole

12 Inklusion (rummelighed) - gl. skolepolitiks fokusområde 6 (obligatorisk pga. politisk beslutning): Børn og unge har krav på at modtage et kvalificeret læringstilbud i lokalmiljøet. Derfor skal skolen arbejde målrettet med udvikling af: inkluderende læringsmiljøer vidensdeling, kompetenceudvikling og efteruddannelse, så skolens personale har relevante kompetencer til at rumme skolens børn og unge Specialpædagogisk bistand Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? 1 Skolen har K-møder med dagsorden og referat med handlingsplan Specialpædagogisk bistand Skolens ledelse deltager i møder vedrørende specialpædagogisk bistand og sikrer opfølgning AKT Skolens team for specialpædagogisk bistand udarbejder individuelle undervisningsplaner Undervisningsmiljø Skolens ledelse deltager i netværksmøder og tværfaglige møder om børn med særlige behov og følger op på møderne Inklusion 3 4 Integration 3 4 AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) pædag 1 Lærere og pædagoger samarbejder med børnene om børnenes trivsel ogisk Hvor vigtigt er det for os? bistand 2 Skolen har klassekonferencer på udvalgte klassetrin og efter behov 4 Status: Gør vi det? 3 4 Skolen arbejder systematisk sammen med børnene om udvikling af klassens sociale kompetencer Skolen har en handlingsplan for arbejdet med klasser, der har AKT-problemer 3 2 Undervisningsmiljø 1 Skolen undersøger elevernes undervisningsmiljø hvert andet år Integra tion 1 0 AKT Skolebestyrelsen har udarbejdet principper vedrørende børnenes trivsel Klasseteamet udarbejder fra årets start sociale fokuspunkter for klassen Hvert år beskrives i samarbejde med eleverne regler for god adfærd i klassefællesskabet. Reglerne evalueres løbende. Inkluderende læringsmiljøer 1 Skolen har beskrevet det inkluderende læringsmiljø på skolen 2 Undervisningen tilrettelægges, så rammerne er tydelige og forudsigelige for alle i klassen 3 4 Klassens fysiske rammer tilgodeser børn med særlige behov Skolens plan for inkluderende læringsmiljø bygger på værdierne i Den sammenhængende Børneog ungepolitik Vurderingerne bygger på: Vurdering er foretaget af: Inklusi on Undervi snings miljø Integration af børn med anden etnisk baggrund Skolen har en plan for, hvordan den modtager børn, der har anden baggrund end dansk Læsevejlederen undersøger to gange om året den sproglige udvikling for børn, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Skolen har en særlig plan for samarbejdet med familier for børn med anden etnisk baggrund Skolen samarbejder med afdelinger, PPR og socialrådgivere om inddragelse af forældre med anden etnisk baggrund i skolens fællesskab

13 Sammenhæng - gl. skolepolitiks fokusområde 7: Skolen skal ses som del af et forløb, hvor der er sammenhæng mellem de tilbud, børnene får i daginstitution, skole og ungdomsuddannelse. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af: afklaring af forventninger mellem de forskellige tilbud aftaler, som beskriver tilbuddenes gensidige forventninger det tværfaglige samarbejde omkring børn med særlige behov Modtagelse af elever fra andre skoler Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? 1 Afleverende og modtagende skole forbereder elevens skoleskift Modtagelse Skolen har en handleplan for modtagelse af nye elever Mellem skolens faser Klassens elever er mentorer for nye elever Fra børnehave til skole Skolen evaluerer, sammen med nye elever, processen for modtagelsen Fra SFO til klub 3 4 Fra 9. klasse til 3 4 Overgang mellem skolens faser Modtag 1 Forventninger mellem afgivende og modtagende lærerteam/lærere er afklaret else Hvor vigtigt er det for os? 2 Elevaktiviteter til støtte for overgangen er beskrevet 4 Status: Gør vi det? 3 Det er aftalt, hvordan forældre og børn informeres og inddrages i overgangen 3 4 Skolens samlede beskrivelse af elementerne i faseovergangen bygger på en løbende evaluering Fra 9. klasse til Mellem skolens faser Overgang fra børnehave til skole Forventninger mellem børnehaver og skole i skoledistriktet er afklaret Samarbejdet mellem børnehavens pædagoger og børnehaveklasselederne/skolepædagogerne er rammesat Det er aftalt, hvordan forældre informeres og inddrages i overgangen Der foreligger en samlet beskrivelse af, hvordan overgangen mellem børnehave og skole skal foregå Overgang fra SFO til klub Forventninger mellem SFO og klub er afklaret 2 Børneaktiviteter til støtte for overgangen er beskrevet 3 Det er aftalt, hvordan forældre og børn informeres og inddrages i overgangen 4 Der foreligger en samlet beskrivelse af elementerne i overgangen Fra SFO til klub Vurderingerne bygger på: Vurdering er foretaget af: Fra børneha ve til skole Overgang fra 9. klasse til 10. klasse/ungdomsuddannelse 1 Forventninger om samarbejdet mellem skole og U.U. er afklaret 2 Elevaktiviteter til støtte for overgangen er beskrevet 3 Det er aftalt, hvordan forældrene og de unge informeres og inddrages i overgangen 4 Der foreligger en samlet beskrivelse af elementerne i overgangen

14 Organisation - gl. skolepolitiks fokusområde 8: Skolevæsenet er præget af mangfoldighed og ekspertviden. Ny viden og erfaring spredes i organisationen via vidensdeling på alle niveauer i skolevæsenet inden for en samarbejds- og teamstruktur. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af: teamledelse ledelsessparring mellem flere skoler i netværk samarbejdsrelationer mellem skolens medarbejdere samarbejdsrelationer mellem skolens ledelse og medarbejdere samarbejdsrelationer mellem skolens medarbejdere og eksterne faggrupper Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? 1 Skolens ledere samarbejder om skolens ledelse Teamledelse Ledelsesteamet har faste møder med dagsorden Ledelsessparring Ledelsens organisering af det daglige ledelsesarbejde er beskrevet og kendt på skolen Medarbejderes samarbejde Ledelsesteamet evaluerer årligt dets opgavevaretagelse, eventuelt ved inddragelse af andre Samarbejde m/ledelse 3 4 Samarbejde m/andre 3 4 Ledelsessamarbejde mellem skoler i netværk Skole - lokalsamfund 3 Teamledelse 4 4 Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Lederteamet indgår i fast netværk med andre skolers ledelsesteams Netværket har faste møder med videndeling og erfaringsudveksling Netværket anvendes til gensidig sparring ud fra definerede arbejdsmetoder Netværket er forum for udvikling, refleksion og supervision Skole - lokalsamfund Samarbejde m/andre Samarbejde /l d l Ledelsessparrin g Medarbejderes samarbejde Vurderingerne bygger på: Vurdering er foretaget af: 4 Teamledelse Samarbejde mellem skolens medarbejdere Der er en beskrevet teamorganisering på skolen I indskolingen arbejder lærere og pædagoger sammen i faste teams Alle lærere og pædagoger deltager i teamarbejde, der udvikler skolens pædagogiske og faglige miljøer Alle teams evaluerer og reflekterer systematisk og skriftligt Samarbejde mellem ledelse og medarbejdere Alle medarbejdere tilbydes årligt en medarbejdersamtale Dagsordener og referater fra PR, fagudvalg, MED-udvalg og andre fælles fora er tilgængelige på skolens intranet Alle teams har mindst én gang årligt en teamsamtale med skoleledelsen Lokal MED forestår udvikling af arbejdsmiljø og indrager alle medarbejdere i handleplan, opfølgning og evaluering Samarbejde mellem skolens medarbejdere og andre Samarbejdet mellem indskoling/sfo og distriktets børnehaver og fritidsklubber er kendt og beskrevet Der er faste møder med dagsorden i skolens forebyggende samarbejde med andre Skolens medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere kommunikerer direkte på skolens intranet Skolen har etableret partnerskab med anden relevant uddannelsesinstitution Samarbejde mellem skole og lokalsamfundet Skolen og de lokale foreninger er i løbende dialog Skolen og lokale foreninger samarbejder om konkrete kulturelle aktiviteter Skolens nyhedsavis og portal bruges også af lokalsamfundet Skolen er lokalt kulturcenter

15 Netværk - gl. skolepolitiks fokusområde 9: En tidssvarende skole etablerer løbende interne og eksterne netværk for at kunne deltage i undervisningsmæssige, faglige og pædagogiske udviklingsprojekter. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af: lokale, kommunale, nationale og internationale netværk. Eleverne Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? 1 Eleven har kendskab til mulighederne for deltagelse i læreprocesser med andre i netværksdannelser, bl.a. via internettet Eleven Eleven har søgt netværk med andre Klassen Eleven bidrager systematisk til netværk Medarbejderen Eleven tager initiativ til netværksdannelse Skoleledelsen 3 4 Skolen 3 4 Klasserne At klassens elever i stigende grad i skoleforløbet har kendskab til internettets muligheder for 1 Eleve netværkdannelse Hvor vigtigt er det for os? n 2 At klassen har søgt netværkskontakt med en anden klasse 4 Status: Gør vi det? 3 4 At klassen arbejder systematisk med undervisningsforløb med andre klasser i netværk At klassen har besøg eller udveksling med sin netværksklasse 3 Skole n 2 1 Klass en Medarbejderne 1 Medarbejderen har kendskab til muligheder for netværksdannelse 2 Medarbejderen har søgt netværk med andre fagpersoner lokalt, nationalt eller internationalt 3 Medarbejderen arbejder systematisk med netværk i faglige og pædagogiske udviklingsprojekter 0 4 At medarbejderen har internationalt netværk, hvor der er etableret undervisningsforløb eller besøg Skoleledelsen 1 Skoleledelsen har kendskab til muligheder for netværksdannelse 2 Skoleledelsen understøtter medarbejderne og elevernes muligheder for deltagelse i netværk 3 Skoleledelsen arbejder systematisk med netværk såvel kommunalt som i nationale partnerskaber 4 Skoleledelsen har etableret eller deltager i internationale netværk Vurderingerne bygger på: Skolel edels en Meda rbejd eren Skolen 1 Skolen deltager i kommunal(e) videndelingsdag(e) 2 Skolen er opsøgende i forhold til netværksdannelse med andre skoler i kommunen 3 Skolen har etableret netværk med andre skoler 4 Skolen deltager i nationale/internationale netværk Vurdering er foretaget af:

16 Politisk indsatsområde - gl. skolepolitiks fokusområde 10: Dette vil være et aktuelt tema, som skolevæsenet bør/skal forholde sig til på en eller flere skoler. Skolechefen vil indgå individuel aftale med den eller de skoler, som skal have fokus på det aktuelle tema. Udmøntning af Silkeborg Kommunes værdier Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? 1 Alle i organisationen har kendskab til Silkeborg Kommunes værdier Kommunale værdier Skolen arbejder med lokal forståelse af Silkeborg Kommunes værdier Politisk grundlag Silkeborg Kommunes værdier indgår ved udvikling af skolens virke Politiske bevillingsmål Silkeborg Kommunes værdier er implementeret i skolens dagligdag. Institutionsmål 3 4 Kvalitetsrapp. 3 4 Det politiske grundlag for skolens virksomhed Kommun 1 Alle har kendskab til tænkningen i Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik og Skolepolitikken ale Hvor vigtigt er det for os? værdier 2 Skolen arbejder i praksis med at integrere en anerkendende tilgang til eleverne 4 Status: Gør vi det? 3 Skolen arbejder ud fra en relationel forståelsesramme Skolen har en beskrevet pædagogisk platform, der bygger på Den sammenhængende Børne- og 4 Ungepolitik og Skolepolitikken 3 2 Politiske bevillingsmål 1 Skolen har kendskab til de politiske bevillingsmål Kvalitets rapp. 1 Politisk grundlag 2 3 Skolen har drøftet, om de politiske bevillingsmål skal indgå som del af skolens egne mål Skolen arbejder med mindst et af de politiske bevillingsmål 4 Skolen arbejder med alle de politiske bevillingsmål 0 Egne institutionsmål Skolen har formuleret konkrete og evaluerbare institutionsmål Skolen har formuleret målene i samarbejde med skolebestyrelsen og/eller medarbejderne og/eller eleverne Skolen arbejder med mindst et af sine institutionsmål 4 Skolen har evalueret de opstillede mål Institutio nsmål Vurderingerne bygger på: Vurdering er foretaget af: Politiske bevillings mål Kvalitetsrapporten 1 Skolens ledelse og skolebestyrelsen arbejder med kvalitetsrapporten (dialogspindene) 2 Et eller flere nedsatte (medarbejder)udvalg arbejder med kvalitetsrapporten 3 Et eller flere faglige fora inddrages i arbejdet med kvalitetsrapporten 4 Eleverne inddrages i arbejdet med kvalitetsrapporten

17 Skolens eget dialogspind: overskrift Det er en fælles opgave for skolen og hjemmet at give det enkelte barn mulighed for trivsel og vækst. For at samarbejdet kan få et reelt indhold, er det vigtigt, at gensidige forventninger afklares, og at den indbyrdes kommunikation er teksten rettes til! 1. kategori Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? 1? 1. kategori 3 4 2? 2. kategori 3 4 3? 3. kategori 3 4 4? 4. kategori kategori kategori 1. kategori 4 Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? ???? 3 5. kategori kategori 3. kategori 1? 2? 3? 0 4? 4. kategori Vurderingerne bygger på: Vurdering er foretaget af: 3. kategori 4. kategori 1? 2? 3? 4? 5. kategori 1? 2? 3? 4?

18 Til Skolechefen / Børne- og Ungeudvalget, Silkeborg kommune Anmodning om bevarelse af det lille klubmodul i Sorring, som forsøg, samtidig med implementering af skolereformen. Vedr. Fritidsdelens klubtakster for klasse fra og med skoleåret 2014/15. Den nye skolereform skaber et ændret behov for timer i fritidsdelen, hvorfor taksterne generelt er blevet sat ned med 20 %. Dvs. at det nuværende timetal for et fuldtidsmodul på 600 timer er blevet nedsat til 480 timer, og forældrebetalingen er reduceret tilsvarende. Samtidig er deltidsmodulet på 250 timer forsvundet, således at man fremover ikke kan vælge deltidsmodul, men kun fuldtidsmodul. Vi kender ikke begrundelsen for dette valg, men i forhold til det behov, som vi har i Sorring, er det en dårlig og ufleksibel løsning, som vi ønsker en dispensation for. I Sorring mener vi, at det samlede fritidstilbud for klasse skal ses som et pædagogisk tilbud, der understøtter barnets udviklingsproces, hvor egen ansvaret gradvis bliver stadig større mod mere selvstændighed. Den pædagogiske indsats på fuldtid for klasse, erstattes af muligheden for mere selvstændighed i klasse, hvor det fleksible tilbud om deltids- eller fuldtidsplads kan tilpasses det enkelte barns fritidsaktiviteter og det enkelte barns udvikling i øvrigt. Vi ønsker at fastholde 250 timers modulet, som et fleksibelt tilbud og til samme pris som i dag. I skoleår 2013/14 benytter ca.1/3 af vores klubmedlemmer deltidstilbuddet. Mange børn i Sorring området er afhængige af skolebussen, hvilket kan forhindre den sociale læring, der ligger i det frie initiativ og samvær uden voksen opgavedefinering, derfor forventer vi, at endnu flere forældre vil ønske mulighed for deltids modul, når den nye skolereform træder i kraft. Det er grunden til, at vi fortsat ønsker at kunne tilbyde denne valgmulighed. Vi foreslår forsøget gældende for mindst 2 år, hvorefter det kan evalueres. Forslaget er drøftet med skolebestyrelsens formand og rundsendt til resten af skolebestyrelsen for kommentarer, og det forventes at blive godkendt af skolebestyrelsen inden sommerferien. Sagen haster imidlertid, hvis den skal godkendes af Silkeborg Kommune, inden konsekvensen af det manglende modul er uoprettelig. Vi anmoder derfor om behandling af ansøgningen så hurtigt som muligt. Venlig hilsen Anne Holmgård, Skoleleder / Lonni Degn, Fritidsleder/ Marianne Wütrz, Formand for skolebestyrelsen. Skolebakken 4, 8641 Sorring Tlf.: skole sfo

19 4. februar 2013 Ny struktur på daginstitutionsområdet Indledning Dagtilbudsområdet i Silkeborg Kommune fik pr. 1. januar 2012 en ny struktur. Dette notat beskriver baggrunden for at indføre en ny struktur, visionerne for strukturen, omstruktureringsprocessen og de elementer i strukturen, som er fastlagt pr. februar Formålet med notatet er at formidle strukturændringen og tankerne bag den til medarbejdere og forældre på dagtilbudsområdet, til andre i kommunen og til eksterne aktører f.eks. faglige organisationer, frivillige og lokale organisationer og fonde. De formelle rammer i den nye struktur er nu på plads, men der arbejdes løbende med udvikling af området, herunder kompetenceudvikling for at implementere visionerne i den nye struktur, som er blevet mere præcist udtrykt i Lærings- og Trivselspolitikken udarbejdet i 2012 samt i den tidligere udarbejdede Børne- og Ungepolitik. Baggrunden for en ny struktur Daginstitutionsområdet i Silkeborg Kommune står ligesom mange af de offentlige velfærdsopgaver overfor store udfordringer. De økonomiske rammer for området er siden 2006 blevet forringet med knap 25%, selvom der er fokus på medarbejderressourcerne i dagtilbud så er det tvivlsomt at det forøges til tidligere niveau. Politikere og borgere har langt større fokus på indholdet i dagtilbud. En indikation på dette er de senere års lovgivning om pædagogiske læreplaner, børnemiljø, sunde frokostordninger, sprogindsats og senest tankerne i Ny Nordisk Skole. Forældrene forventer at dagtilbuddene matcher deres individuelle ønsker og behov. Det omfatter dels rammerne f.eks. åbningstider, moduler og tilbuddet til deres eget barn. Medarbejderne har forventninger om et godt arbejdsliv med gode kolleger og muligheder for at udvikle sig og bruge sig selv fagligt. Inden strukturændringen var der på daginstitutionsområdet i Silkeborg Kommune 55 kommunale daginstitutioner med hver sin leder og souschef, med fuld ledelseskompetence indenfor nogle overordnede rammer. De overordnede rammer omfattede dels økonomien dels diverse kommunale politikker og decentraliseringsaftaler. Den meget decentrale struktur gav store fordele, fordi det gjorde det muligt lokalt at tilpasse tilbuddet til de børn og kompetencer og muligheder, der var i den enkelte institution. Men i nedskæringstider var det en meget vanskelig opgave at løfte, idet det var det op til hver enkelt institution at få mål og fortsat snævrere økonomiske rammer til at hænge sammen. Dette gav et voldsomt pres på den enkelte leder og der var efterhånden flere tegn på, at opgaven var for vanskelig at håndtere indenfor den eksisterende struktur. Tegnene var stressrelateret Lotte Wrisberg Kristensen Direkte tlf.: lotte.wrisbergkristensen@silkeborg.dk Børne- og Familieafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg Sagsnr.:10/28849 Søvej Silkeborg Tlf.:

20 sygefravær, stort økonomisk underskud i nogle institutioner og et meget begrænset ansøgerfelt ved opslag af ledige stillinger. Børne- og Familieafdelingen satte derfor en proces i gang, med at formulere ønsker og visioner for en ny struktur og undersøge erfaringer og muligheder med forskellige strukturer. Processen forløb over mere end et år og involverede drøftelser med ledere, medarbejdere, fagforbund, forældre og andre samarbejdspartnere. I februar 2011 tog Børne- og Ungeudvalget stilling til en ny struktur på daginstitutionsområdet pr. 1. januar Visionerne for en ny struktur Forud for design af en ny struktur formulerede centrale og decentrale ledere, hvilke ønsker man havde til strukturen i en vision: Vi ønsker en innovativ organisation præget af helhedssyn og effektivitet. Med stærk ledelsesfaglighed Med fokus på ledelse i teams Hvor alle udnytter og udvikler deres potentiale Med sammenhæng og tværfaglighed Med glæde og trivsel Med lokal forankring Ønsket om en innovativ organisation tager udgangspunkt i udfordringerne på dagtilbudsområdet. Som kort beskrevet ovenfor er det oplevelsen, at daginstitutionerne står på en brændende platform. Der er brug for en organisation, der er i stand til at finde nye veje og muligheder. Det kan f.eks. være i forhold til at bruge IT som en ressource i det pædagogiske arbejde. Det kan også være innovation i forhold til at udvikle samarbejdet mellem familien og institutionen om barnets trivsel og udvikling eller noget helt tredje. Ønsket om innovation hænger sammen med udvikling af de faglige og personlige potentialer, som medarbejdere og ledere er i besiddelse af, ligesom der er brug for udvikling af ledelsesfaglighed og ledelsesformen, så der skabes rum for innovation. Begrebet helhedssyn er en del af visionen, fordi den pædagogiske indsats i daginstitutionen ikke kan ses løsrevet fra de øvrige sammenhænge barnet har været i, er i og vil komme i. De underliggende punkter i visionen: Sammenhæng og tværfaglighed er en specificering af begrebet helhedssyn. Effektivitet skal i denne forbindelse forstås som den bedst mulige udnyttelse af de ressourcer, der er til rådighed. Dette er først og fremmest de menneskelige ressourcer, Side 2

21 hvor det er væsentlig at udnytte de potentialer og kompetencer forskellige ledere, medarbejdere og forskellige faggrupper har. Den underliggende pind om en organisation præget af glæde og trivsel understreger en prioritering af arbejdsmiljøet i daginstitutionerne og en erkendelse af, at der er sammenhæng mellem trivsel og effektivitet ikke mindst i pædagogisk arbejde. Ønsket om lokal forankring ligger i forlængelse af Silkeborg Kommunes tanker om nærdemokrati og medborgerskab. Omstruktureringsprocessen Som det fremgår af visionen, så udspringer omstruktureringen på daginstitutionsområdet af et ønske om at ændre organisationens måde at fungere på. En ny formel struktur fører ikke i sig selv til en opfyldelse af ovenstående visioner. Strukturen er de rammer - formelle positioner, kompetencefordelinger og relationer - der forhåbentlig gør det lettere at arbejde mod ovenstående visioner. Omstruktureringen blev igangsat af det overordnede ledelsesniveau på dagtilbudsområdet Børne- og Familieafdelingen og Børne- og Ungeudvalget. Men de metoder, som det overordnede ledelsesniveau satte i spil afspejler en opfattelse af daginstitutionsområdet som løst koblede systemer. Daginstitutionsområdet er en meget åben organisation med en lang række af aktører decentrale ledere, medarbejdere, forældre, organisationer, samarbejdspartnere etc. Det er disse aktører der i sidste ende afgør om de ønskede ændringer vil blive en realitet. Omstruktureringsprocessen blev derfor tilrettelagt som en eksplorativ proces. Dette betød, at ændringen ikke fulte en på forhånd detaljeret tilrettelagt plan. Der var ledelsesmæssigt fastlagt nogle overordnede rammer, men indholdet blev løbende udviklet i samarbejde med aktørerne, så alle kompetencer kommer i spil og der blev dundet konstruktive løsninger, som kunne accepteres af aktørerne. Ændringsprocessen blev derved også en eksemplarisk proces, hvor metoder til deltagerdreven innovation og kvalitetsudvikling løbende blev afprøvet og udviklet og i sig selv indgik som et skridt på vej på visionen. Beskrivelse af strukturen De nye institutioner Den nye struktur på daginstitutionsområdet medfører en samling af de tidligere 55 kommunale institutioner i 15 nye institutioner. I den nye struktur benævnes de tidligere institutioner for enheder. De nye institutioner omfatter 2 til 4 enheder, hvilket svarer til mellem 21 og 58 årsværk og 165 til 370 børn. Side 3

22 Samlingen i 15 institutioner er en organisatorisk og strukturel samling og ikke en fysisk samling. I dagligdagen vil børn og forældre næppe opleve, at det sted de afleverer deres barn er blevet en del af en større institution. De 15 institutioner er afgrænset udfra, at de størrelsesmæssigt skal ligne hinanden og der er en geografisk forankring. Der er lagt vægt på, at ingen institutioner er mindre end et skoledistrikt, af hensyn til at skabe sammenhæng på tværs. Kommunens geografi med Silkeborg som et stort byområde og store landdistrikter, medfører dog at det har været nødvendigt at afveje de to hensyn. At antallet af institutioner lander på 15 er en afvejning af forskellige elementer i visionen: Ønsket om effektivitet og faglighed Ønsket om lokal forankring Ønsket om effektivitet og faglighed trækker i retning af større enheder, idet større enheder giver øgede muligheder for arbejdsdeling og specialisering for ledere og medarbejdere. Større institutioner kan også forvente at mindske sårbarheden f.eks er der større sandsynlighed for at et fald i børnetal i en enhed kan håndteres uden afskedigelser, når den samlede personalegruppe er større. Ønsket om lokal forankring trækker i retning af mindre enheder. I den nye struktur er de mindste institutioner 4 gange større end de mindste institutioner i den tidligere struktur. Samtidig er institutionerne ikke større, end det er muligt for alle fastansatte medarbejdere at have et kendskab til hinanden og hinandens arbejde. Ledelsesstruktur Hver af de 15 institutioner ledes af et lederteam bestående af én institutionsleder og et antal daglige ledere afhængigt af antallet af enheder. Institutionslederen er daglig leder i én af institutionens enheder. De daglige ledere er hver tilknyttet én af de øvrige enheder. Institutionslederen har det overordnede ledelsesansvar, hvilket blandt andet omfatter ansvar for: Institutionens Mission, Vision og Værdier Tilpasning af institutionen til ændringer i institutionens rammevilkår Rammer for lokalt samarbejde mellem institutionen og professionelle og frivillige partnere Det pædagogiske tilbud og udviklingen heraf i institutionen Overordnet personaleansvar Økonomi Sagsbehandler og sekretær i bestyrelsen De daglige ledere er medansvarlige for hele institutionen, men er knyttet til én enhed og har fokus på børn, pædagogik og forældresamarbejde i enheden. Enhederne har meget Side 4

23 forskellige størrelser, men langt hovedparten af de daglige ledere forventes, at bruge en del af deres tid i børnefladen. De daglige ledere har f.eks. ansvar for: - Tværgående opgaver og udviklingsprojekter aftalt i lederteamet - Faglig og pædagogisk udvikling i enheden - Inklusion og samarbejde med andre aktører om børn i enheden - Planlægning og koordinering af driften i enheden herunder vagtplaner, møder, vikardækning etc. Den nye ledelsesstruktur forventes at medføre en effektivisering af ledelsesarbejdet. Sparring om ledelse og ledelsesmæssig aflastning gennemføres indenfor de nye lederteam, hvilket medfører at souscheffunktionen nedlægges, og antallet af medarbejdere, der skal vedligeholde og udvikle en ledelseskompetence er halveret. Nedlæggelse af souscheffunktionen stiller imidlertid krav om, at der findes andre veje at udvikle nye ledertalenter på. Fordelingen af ledelsesopgaver indenfor lederteamet skulle også gerne øge effektiviteten i ledelsesarbejdet. For eksempel vil der fremover kun være 15, der deltager i f.eks. møder med den centrale ledelse, dialogmøder, arbejdsmiljømøder, forhandlingsmøder etc. frem for 55. Ledelsesstrukturen afvejer visionens ønsker om stærk ledelsesfaglighed og teamledelse med ønsket om lokal forankring. Den stærke ledelsesfaglighed udvikles ved, at lederteamet kan fordele ledelsesopgaver mellem sig og derved udnytte og udvikle de kompetencer, de hver især har. Ønsket om lokal forankring kommer til udtryk ved, at de daglige ledere er tilknyttet én enhed. Herved vil der fortsat være ledere, der er en del af dagligdagen i den enkelte enhed, som er tilgængelig for medarbejdere og forældre. Der vil også være en person, der kender dagligdagen i enheden repræsenteret i lederteamet. Der er fra efteråret 2011 og hele 2012 gennemført et udviklingsforløb for de nye ledelsesteam. Samarbejdsstruktur Samarbejdsstrukturen følger ledelsesstrukturen, så der er i den nye struktur 15 lokale MED-udvalg. De lokale MED-udvalg arbejder efter den aftale der er indgået mellem Silkeborg Kommune og organisationerne. HovedMED har godkendt en forretningsorden for de lokale MED-udvalg i daginstitutionerne, der beskriver sammensætningen af udvalgene, rammer for afholdelse af valg og MED-udvalgsmødet og dagsorden. Forretningsordenen fastlægger, at der vælges én TR for de forskellige faggrupper i hver institution samt en AMIR for hver to enheder. Det bør tilstræbes, at der er medarbejderrepræsentanter fra alle enheder i et lokalmed. Hvis alle enheder ikke er repræsenteret blandt de tillidsvalgte, kan der vælges yderligere medarbejderrepræsentanter. Samarbejdsstrukturen forventes at medføre øget effektivitet, da antallet af tillidsrepræsentanter og AMIR er færre end i den tidligere struktur. Der er derfor færre, der skal deltage i forskellige møder og kurser f.eks. for at være opdateret på lovgivning og Side 5

24 retningslinjer på arbejdsmiljøområdet, opdatere og udvikle forhandlingskompetence etc. Da den enkelte tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant i den nye struktur dækker flere medarbejdere og vedkommende får mere tid til tillidsarbejdet, forventes det dog samtidig at det bliver muligt at øge fagligheden i tillidsarbejdet. Der er i 2012 gennenført uddannelse af nye arbejdsmiljørepræsentanter og nye repræsentanter i lokalmed. Bestyrelsesstruktur De kompetencer, som ifølge Dagtilbudsloven er tildelt forældrebestyrelsen medfører, at strukturen for forældrebestyrelserne må følge institutionsstrukturen. Der er udarbejdet en Håndbog for forældre i daginstitutionsbestyrelser, som findes på Silkeborg Kommunes hjemmeside. Håndbogen beskriver rammerne for bestyrelsesarbejdet herunder den sammenhæng forældrebestyrelserne indgår i, bestyrelsens beføjelser, valg til bestyrelserne og rammer for møder. I den nye struktur er bestyrelsen sammensat af to forældre fra hver enhed og mindst to medarbejderrepræsentanter fra institutionen. Institutionslederen er sekretær for bestyrelsen. En væsentlig opgave for bestyrelsen er at fastlægge rammer for det lokale forældresamarbejde. I forlængelse af visionen om lokal forankring og samarbejde er det målet, at den nye struktur skal rumme flere forskellige muligheder for forældreengagement. Bestyrelsesarbejdet som indebærer fastlæggelse af principper, formulering af strategier og en mere overordnet organisatorisk interesse, hvilket tiltaler nogle forældre. Derudover er det ønsket, at der etableres andre former for samarbejde, som er mere praktisk, ad-hoc eller vedrører et enkelt område, som forventes at tiltale andre forældre. De øvrige samarbejdsformer skal udvikles i samarbejde med de nyvalgte forældrebestyrelser og øvrige lokale kræfter. Der er mange steder etableret forskellige former for aktivitetsudvalg med forældre i tilknytning til den enkelte enhed. Adminstrativ support I forbindelse med tilpasning af den centrale struktur på området blev der frigjort ressourcer, så hver institution kan få administrativ support ca. 1 dag ugentligt. Hensigten hermed er at frigøre lederne fra administrative opgaver og øge effektiviteten af administrationen. For at sikre en god faglighed af den administrative support er de administrative medarbejdere organisatorisk tilknyttet en teamleder i den Administrative Sektion i Børneog Familieafdelingen. De administrative medarbejdere udfører primært deres opgaver fra en arbejdsplads i institutionen, i udgangspunktet er én administrativ medarbejder en fast ugedag i én institution. De administrative medarbejdere mødes på et fælles kontor i den administrative sektion én gang ugentligt, hvor de har mulighed for at udvikle fælles materialer og vidensdele med hinanden og den øvrige stab på rådhuset. Side 6

25 Inklusion I forlængelse af implementeringen af Børne- og Ungepolitikken og den nye daginstitutionsstruktur er hovedparten af støtteressourcerne til børn med særlige behov i daginstitutioner flyttet fra et centralt organiseret Vejlednings- og Ressourcekorps til institutionerne. Flytningen omfatter dels medarbejdere med særlige kompetencer, som fremover er organisatorisk refererer til institutionsledelsen, dels ressourcer til støttetimer. Ressourcerne er fordelt i forhold til børnetal. Centralt bibeholdes to vejledningspædagoger, som bliver en del af Pædagogisk Udviklingssektion. Formålet med decentraliseringen har været at sikre et fokus på en anerkendende og inkluderende praksis i de enkelte institutioner. Decentraliseringen støtter dette ved at forankre kompetencerne og ressourcerne på området tæt ved praksis. Kompetencerne forankres i institutionerne i form at en Inklusionspædagog, som vil have et særligt ansvar for at understøtte en tidlig indsats, være medskabere af et fagligt og tværfagligt samarbejde og skabe sammenhæng og helhed i inklusionsarbejdet. Inklusionspædagogernes faglige udvikling og vidensdeling understøttes af den pædagogiske udviklingssektion. Fordelingen af ressourcerne til institutionerne medfører at de mere smidigt kan flyttes derhen, hvor behovet for en særlig indsats opstår. Side 7

26 Evaluering af daginstitutionsstrukturen - slides fra præsentation af resultater (25/6 2014) 1

27 Visionerne for en ny struktur Forud for design af en ny struktur formulerede centrale og decentrale ledere, hvilke ønsker man havde til strukturen i en vision: Vi ønsker en innovativ organisation præget af helhedssyn og effektivitet. Med stærk ledelsesfaglighed Med fokus på ledelse i teams Hvor alle udnytter og udvikler deres potentiale Med sammenhæng og tværfaglighed Med glæde og trivsel Med lokal forankring 2

28 Forklaring Lidt om evalueringen Formål Metode Anonymitet Lidt om præsentationen 3

29 Spørgsmålstyper Lukkede spørgsmål (faste svarkategorier) Åbne spørgsmål (kommentarfelter) 60,0% 40,0% 20,0% 0,0% Hvor gammel bliver en ræv? Positivt X Udfordring Z Y er visualiseret i søjlediagrammer er kategoriseret og visualiseret i vippe-figur. Hældningen på vippen viser den relative vægt af besvarelser. 4

30 Hvor mange har svaret? Institutionsledere: alle Daglige ledere: alle Øvrige personale: ca svarende til omkring 60 % Alle har haft mulighed for at svare Forældre: ca. 500 I hver enhed blev lederen bedt om at uddele skema til forældre I forhold til øvrigt personale og forældre er observeret, at der er et fornuftigt antal besvarelser fra hver enhed. Konklusion: på baggrund af overstående kan konkluderes, at resultaterne med høj sikkerhed er repræsentative for hele gruppen (ledere, øvrigt personale og forældre) 5

31 Stærk ledelsesfaglighed 6

32 60,0% Er du blevet mere bevidst om din ledelsesfaglighed efterom struktureringen? 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 7

33 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% 8 I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke I hvorhøjgrad erjobprofilenretningsgivendefor dit daglige ledelsesarbejde? Institutionsledere Daglige ledere

34 Opleverdu, at din dagligelederersynligog tilgængelig? Daglig leder er institutionsleder Daglig leder er ikke institutionsleder I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 9

35 Institutionslederne om deres dobbeltrolle: Positivt Udfordringer God balance mellem opgaverne Afvekslende arbejdsform For mange kasketter Følelse af at svigte sin egen enhed Svært samtidigt at have fokus på drift og udvikling For stort arbejdspres Note: vippen viser, hvilken relativ vægt der er i besvarelserne. At vippen vipper ned mod højre illustrerer, at de fleste besvarelser falder inden for overskrifterne i højre side. 10

36 Konklusion Ledelsesfaglighed Status: Generel opfattelse af at jobprofiler passer Positiv vurdering af egen ledelsesfaglighed Leder er generelt tilgængelig Udfordringer: Udfordring omkring arbejdspres og tilgængelighed, der hvor daglig leder også er institutionsleder 11

37 Fokus på ledelse i teams 12

38 Bruger du dine kolleger i ledelsestemaet som sparringspartnere? 70,0% Institutionsledere Daglige ledere 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% I meget I høj grad I nogen høj grad grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 13

39 60,0% Til daglige ledere: oplever du, at din institutionsleder er synlig og tilgængelig? 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 14

40 Daglige ledere om institutionslederens tilgængelighed Positivt Udfordring Opfattelse af at institutionsleder er synlig og kompetent Opfattelse af at institutionslederen har en svær opgave og har meget travlt Note: vippen viser, hvilken relativ vægt der er i besvarelserne. At vippen er lige illustrerer, at der er cirka lige mange besvarelser inden for hver kategori. 15

41 Konklusion Ledelse i teams Status: Stor grad af sparring i ledelsesteams Daglige leder opfatter i meget høj grad institutionsleder som synlig og tilgængelig Udfordringer: Institutionsleder har ofte travlt 16

42 Alle udnytter deres potentiale 17

43 70,0% Tildagligeledereog institutionsledereder harværetder før: Opleverdu, at den nyestrukturgiver dig bedretidtil at arbejdemed det, du erbedsttil? 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 18

44 Opleverdu, at du brugerdin tidtildet, du erbedsttil? Institutionsledere Daglige ledere 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% I meget I høj grad I nogen høj grad grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 19

45 Hartilstedeværelsenafadministrativsupport givetdig mere tidtilledelse? Institutionsledere Daglige ledere 50,0% 45,0% 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 20

46 Institutionsledere og daglige ledere om administrativ support Positivt Udfordring Bidrager med nye kompetencer Generel opfattelse af at det fungerer godt Ustabilitet / udskiftning af support visse steder Note: vippen viser, hvilken relativ vægt der er i besvarelserne. At vippen vipper ned mod venstre illustrerer, at de fleste besvarelser falder inden for overskrifterne i venstre side. Der er stor variation i besvarelserne på dette spørgsmål: de fleste er meget positive, og nogle er meget negative. 21

47 60,0% Tilpersonale: opleverdu, at du hartidtilat gørebrugafdine specialkompetencer? Hardin lederafsattidtil, at du gørbrugafdine specialkompetencer? 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke / ikke relevant I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke / ikke relevant 22

48 Personalet om brug af deres specialkompetencer Positivt Udfordringer God mulighed for at opnå kompetencer Opfattelse af manglende tid til at bruge kompetencer Anerkendelse fra kollegaer Mangler afklaring af hvem har hvilke kompetencer Note: vippen viser, hvilken relativ vægt der er i besvarelserne. At vippen vipper ned mod højre illustrerer, at de fleste besvarelser falder inden for overskrifterne i højre side. 23

49 50,0% Til forældre: oplever du, at personalet bruger deres tid pådet, de erbedsttil? 45,0% 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 24

50 Konklusion potentialer (I) Generel positiv tendens i forhold til lederens vurdering af udnytte egne potentialer Blandet besvarelse i forhold til betydning af strukturen på dette Positive overfor adm. support men plads til udvikling 25

51 Konklusion potentialer (II) Personalet vurderer generelt, at de har gode muligheder for uddannelse etc., men mange vurderer, at der er dårlig tid til at bruge kompetencerne i hverdagen Forældrene er generelt positive i forhold til personalets synlighed og kompetencer 26

52 Sammenhæng og tværfaglighed 27

53 Ved ikke Er der blevet mere fokus på overgangen mellem dagpleje/ vuggestueog børnehave? Daglige ledere Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% 28 Medarbejdere Institutionsledere

54 45,0% 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% I hvorhøjgrad opleverdu, at der erfokuspå overgangenmellemdagpleje/ vuggestueog børnehave? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 29

55 Ved ikke 30 Er der blevet mere fokus på overgangen mellem børnehaveog skole? Medarbejdere Daglige ledere Institutionsledere 50,0% 45,0% 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad

56 30,0% Forældre: opleverdu, at der bliverarbejdetmed forberedelsen af overgangen fra dagsinstitutionen til skolen? 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 31

57 Forældre om de to overgange Positivt Mange roser personalet i forhold til overgange Nogle er ikke tilfredse med overgangen til børnehave Udfordringer Enkelte svarer, at modtagelsen i skolen ikke var god nok Langt de fleste er positive i forhold til overgangen, især med overgang til skolen Nogle svarer, at information om barnet ikke bliver videregivet fra VS / Dagpleje til BH En del føler sig dårligt informeret om overgangene Note: vippen viser, hvilken relativ vægt der er i besvarelserne. At vippen er lige illustrerer, at der er cirka lige mange besvarelser inden for hver kategori. 32

58 Konklusion Sammenhæng og Status: tværfaglighed Generel er der en opfattelse af et øget fokus på overgange, især blandt ledere Tendensen gør sig mest gældende for overgangen mellem børnehave og skole 33

59 Glæde og trivsel Note: spørgsmålene under dette emne skal ses i sammenhæng med den kommende APV. 34

60 35,0% Til personale: oplever du, at arbejdsmiljørepræsentanten er synlig og tilgængelig? 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 35

61 35,0% Til personale: oplever du, at arbejdsmiljørepræsentanten har kendskab til udfordringerne i din enhed? 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 36

62 35,0% Til personale: Oplever du, at tillidsrepræsentanten er synlig og tilgængelig? 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 37

63 30,0% Til personale: oplever du, at tillidsrepræsentanten har kendskab til udfordringerne i din enhed? 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 38

64 Personale om TR og AMIR Positivt Nogle vurderer at de er synlige og tilgængelige selvom de ikke har dagligdag i enheden Udfordringer Nogle vurderer, at det er et problem, at de ikke har hverdag i den pågældende enhed Blandt dem der ser TR og AMIR til dagligt er opfattelsen generelt positiv Nogle siger, at de ikke kender TR / AMIR. Efterspørger eks. møder med vedkommende. Note: vippen viser, hvilken relativ vægt der er i besvarelserne. At vippen er lige illustrerer, at der er cirka lige mange besvarelser inden for hver kategori. 39

65 Konklusion glæde og trivsel Status: Generelt positiv holdning til AMIR s og TR s arbejde 40

66 Lokal forankring 41

67 Personale: hvor oplever du, at du primært har dit tilhørsforhold? -Fagligt tilhørsforhold 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Personale: hvoropleverdu, at du primærthardit tilhørsforhold? - Socialt tilhørsforhold 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Vores vurdering er, at en stor del af respondenterne har byttet rundt på begreberne enhed og institution. Besvarelserne bør derfor ikke tages for pålydende. 42

68 80,00 Personale: hvor tilfreds er du med dit udbytte af møderne? 70,00 60,00 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00 0,00 Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke 43

69 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Til forældre, der er medlem af forældrebestyrelsen: er der sammenhæng, mellem det der drøftes i forældrebestyrelsen, og dagligdageniditbarns institution? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 44

70 Forældrebestyrelsesmedlemmer om udviklingen i arbejdet Positivt Udfordringer Nogle vurderer, at det bredere fokus er en fordel (indblik i andre huse) Emnerne der drøftes er blevet mere fjerne fra dagligdagen Forældrebestyrelsernehar brugt langt tid til at definere sig selv Note: vippen viser, hvilken relativ vægt der er i besvarelserne. At vippen vipper ned mod højre illustrerer, at de fleste besvarelser falder inden for overskrifterne i højre side. 45

71 Konklusion: Lokal forankring Sprogbrug omkring enhed og institution er uklar blandt personale 46

72 Opsamling (I) Ledelsesfaglighed Jobprofil, men arbejdspres Ledelse i teams Sparring og synlig ledelse, men arbejdspres / travlhed Potentialer Positiv vurdering Gode muligheder for kompetenceløft, men mangler tid Forældre er positive 47

73 Opsamling (II) Sammenhæng og tværfaglighed Generelt opfattelse af øget fokus Primært på overgang fra børnehave til skole Glæde og trivsel Positive tilkendegivelser overfor både AMIR og TR 48

74 Programorganisering for IT-strategi 0-18 Indhold Baggrund og formål... 1 Organisation... 2 Styring af programmet... 2 Programstyregruppen... 2 Ledelse og forankring i organisationen... 3 IT-strategi gruppen... 3 Koordinering af aktuelle projekter... 5 Koordinerende projektgruppe... 5 Roller... 6 Mål og strategi... 7 Vedtaget... 7 Baggrund og formål IT-strategien for 0-18 års området blev vedtaget i juni måned 2013 af Børne- og Ungeudvalget. IT-strategien gælder for perioden Implementeringen af IT-strategiens 53 opgaver og projekter rammesættes som et program. Programmet indbefatter styring, ledelse og koordinering af en række af projekter. Programledelsen har det strategiske ansvar, og de projekter som initieres i regi af programmet har til formål samlet set at tilvejebringe en merværdi og en række af strategiske fordele, som ikke kan løses af de leverancer, der leveres alene i et projekt. Fokus for programmet er i højere grad at sikre værdiskabelse og realisering af succeskriterier, som tilsammen medvirker til udvikling af organisationen. Projekterne indeholdt i programmet har fokus på de konkrete leverancer, tidsplaner, budget og ikke mindst forankring af den forandring, som følger heraf. Kort opsummeret; de enkelte projekter udmønter strategien, mens programledelsen sørger for den røde tråd for de enkelte projekter. Programmet for it-strategien har til formål at: - Implementere de opgaver og projekter, som er beskrevet for de fem strategiske pejlemærker i IT-strategien - Opfylde succeskriterierne defineret i strategien - Understøtte at organisationen er gearet til at håndtere og arbejde i de forandringer, som teknologien sætter i spil og fordrer - Fortsætte med at indsamle og dele ny viden og tendenser på området, som kan influere på strategiens projekter og opgaver 1

75 Organisation Der etableres en programstyregruppe for det samlede program (= samtlige opgaver og projekter i regi af it-strategien). Organisationsdiagrammet bliver i efterfølgende afsnit uddybet i forhold til opgaver og ansvar. Personer som indgår i grupper navngives eller alternativt beskrives med en generisk betegnelse, hvis der ikke er udpeget en person [pr. 2. april 2014]. Organisationen er i tre niveauer: Programstyregruppen, IT-strategi gruppen og den koordinerende projektgruppe Opgaver og ansvar for de tre niveauer uddybes efterfølgende i dokumentet. Styring af programmet Programstyregruppen 2 Godkender kommissoriet Fastlægger kriterier for prioritering af opgaver/projekter og ændringer heraf Godkender projektafslutninger Har mandatet til at træffe de overordnede beslutninger, som påvirker hele programmet Sikrer en sammenhæng til øvrige programmer i porteføljen (Pædagogiske Udviklingsprojekter, Prototypeprojekterne, Digital Læring, m.fl.)

76 Kvalificering af nye projekter, som skal kobles på programmet samt beslutning om projekter, som eventuelt skal fjernes fra programmet. Har ansvaret for økonomien Mødeplan: Programstyregruppen mødes 3 4 gange årligt, og IT-strategi gruppens møder planlægges efter programstyregruppens møder. Opstartsmøde for programstyregruppen Styregruppemøde Styregruppemøde Styregruppemøde 2. april 2014 / er indkaldt 13. juni 2014 / er indkaldt 27. oktober 2014 / er indkaldt Jan 2015 / ikke indkaldt Programstyregruppen består af: Rolle Navn Område, afdeling Styregruppe Ken Engedal B&F (formand) Styregruppe Huno Kjærsgaard Jensen Skoleafd. (Næstformand) Styregruppe Charlotte Ørbæk Pædagogisk sektion, skoleafd. Styregruppe Lotte Wrisberg Adm. Sektion, B&F Programleder (projektleder) Lone Juric Sørensen (Herefter LJS ) 0-18 årsområdet, skoleafd. Ledelse og forankring i organisationen IT-strategi gruppen For at sikre det faglige indhold, udsyn og forankring etableres en IT-strategi gruppe. IT-strategi gruppen påvirker ledelsen af aktuelle og kommende projekter ved at medvirke til rammesætning af det strategiske indhold på baggrund af programstyregruppens beslutninger. 3 IT-strategi gruppen medvirker til at rammesætte aktuelle projekter og kommende projekter IT-strategi gruppen medvirker til at bidrage med lokal forankring af implementeringen af IT-strategien ved at have repræsentanter fra skole og dagtilbud med samt ved at have medlemmer fra læringsnetværk med i gruppen IT-strategi gruppen kan indstille forslag til prioritering af efterfølgende aktiviteter (indstilling til programstyregruppen) IT-strategi gruppen skal sikre højt fagligt indhold i de aktuelle projekter Ved prioritering af projekter og drøftelse af løsninger har ledelsesrepræsentanter fra Skoleafdelingen (Charlotte Ørbæk) og Børne- og Familieafdelingen (Lotte Wrisberg) det afgørende mandat i forhold til økonomiske beslutninger i IT-strategi gruppen. Beslutninger som vedrører skolernes og institutionernes økonomi tages videre til programstyregruppen. IT-strategi gruppen kan træffe beslutninger på vegne af skoler og daginstitutioner i forhold til projektprioritering og i forhold til at vælge relevante fora til involvering

77 Mødeplan: IT-strategi gruppen møder planlægges efter programstyregruppens møder. Der afholdes fire møder om året. Planlægning af møderne foregår i samarbejde med Charlotte Ørbæk og Lotte Wrisberg. Opstartsmøde for IT-strategi gruppen 1. juli 2014 IT-strategi gruppemøde 4. november 2014 / er indkaldt IT-strategi gruppemøde 2. februar 2015 / er indkaldt IT-strategi gruppemøde 7. april 2015 / er indkaldt Medlemmer af IT-strategi gruppen: Rolle Navn Område, afdeling Ledelsesrep, forankring til styregruppen. Har mandat til at træffe økonomiske prioriteringer. Huno Kjærsgaard deltager som repræsentant efter Keld Vestergaards fratræden. Pædagogisk sektion, skoleafd. Ledelsesrep, forankring til styregruppen. Har mandat til at træffe økonomiske prioriteringer. Charlotte Ørbæk Lotte Wrisberg Adm. Sektion, B&F IT-strategi gruppemedlem Evt. rep. IT-afdelingen eller Digitaliseringsenheden Skoleledelse Ledelsesmæssig forankring, bidrager på vegne af ledelsesnetværk på skolerne, har mandat på vegne af skolerne at bidrage ved prioritering og med ressourcer. Lars Engeborg Kristian Toft Skoleafd., Skolerne Institutionsledelse Ledelsesmæssig forankring, bidrager på vegne af daginstitutionerne, har mandat på vegne af daginstitutionerne at bidrage ved prioritering og med ressourcer. Sikre forankring og kommunikation ud i læringscentre og læringsnetværk, faglig sparring Sikre forankring og kommunikation ud i læringscentre og læringsnetværk, faglig sparring Annette Frederiksen Britt Sparvath It-vejleder med diplom i mediepædagogik Mads Alex Madsen Pædagog med diplom i mediepædagogik Maria Kjøge B&F, Daginstitutioner Skolerne Institutionerne Sikre forankring i læringsnetværk, faglig sparring, bibringe ny viden på området Sikre forankring i læringsnetværk, faglig sparring, bibringe ny viden på området Gæste-medlem Bidrage med viden omkring relevante projekter, sikre sammenhæng 4 Lars Bo Nielsen IT-konsulent, dagtilbud [navn følger] Lisbet Tang deltager på vegne af medarb. Jette Hundahl Mikkelsen IT-konsulent, skole Som facilitator for netværk, bindeled Som facilitator for netværk, bindeled Projektleder, FabLab og Prototyperne Projektleder LJS 0-18 års området

78 Mødefacilitering, planlægning og kommunikation til og fra styregruppen Koordinering af aktuelle projekter Koordinerende projektgruppe For at sikre en sammenhæng og koordinering på tværs af de projekter, der aktuelt er i gang etableres en koordinerende projektgruppe. LJS indkalder og planlægger de koordinerende projektgruppemøder. Organisering af specifikke projekter Samtlige projekter og opgaver indeholdt i IT-strategien etableres i særskilte projektorganisationer eller arbejdsgrupper som bliver målrettet opgaven, som skal løses. Der kan etableres selvstændige projektstyregrupper for de enkelte projekter i programmet. Ved bemandingen af de specifikke projekter skal der hver gang overvejes, om det er relevant og nødvendigt at inddrage særlige områder. Det kan fx være: - De faglige organisationer - Jura - Indkøb - Silkeborg Kommunes IT-Center, Digitaliseringsenheden - Kommunikationssektionen - Innovationsteam, HR - Eller andre parter, som er nødvendige for projektet. Ved igangsættelse af nyt projekt bliver der udarbejdet et projektforklæde og/eller et kommissorium, som arbejdsgruppeformanden/projektlederen arbejder ud fra. Som udgangspunkt er én af it-konsulenterne typisk involveret i de enkelte projekter, enten som arbejdsgruppeformand/projektleder eller som projektdeltager. Den koordinerende projektgruppe: Er ansvarlig for tværgående videndeling om aktiviteter og projekter Er med til at skabe synlighed og kommunikation om aktuelle projekter Skal sikre højt fagligt indhold i de aktuelle projekter Den koordinerende projektgruppe mødes efter behov. Ønsker om møder kan fremsættes af LJS og/eller af de enkelte projektledere/arbejdsgruppeformænd. Rolle Navn Område, afdeling Medlemmer af den koordinerende projektgruppe, som repræsentant for ledelsen [Projektejer, Afventer] Lotte Wrisberg Pædagogisk sektion, skoleafd. Adm. Sektion, B&F Øvrige medlemmer af den koordinerende projektgruppe Aktuelle projekter: Arbejdsgruppeformand eller projektleder Skole Dagtilbud 5 Deltager altid: IT-konsulenterne, skole; Lars Bo Nielsen og Steen Demuth

79 Projektgruppemedlem, Ad Hoc IT-konsulent, dagtilbud [Navn følger] IT-projektkonsulent Jonas Linde Mikkelsen Repræsentant fra de faglige organisationer Efter vurdering og behov, i samarbejde med enkelte projekter Projektleder LJS 0-18 års området Roller Rolle Opgave Person Projektleder for ITstrategien Fungerer som programleder for overordnet program, fungerer som projektleder på specifikke projekter i regi af IT-strategien. Lone Juric Sørensen Sparringspartner for arbejdsgruppeformænd/projektledere i øvrige projekter under IT-strategien. Mødeleder ved programstyregruppemøder, ITstrategigruppemøder og de koordinerende projektgruppemøder. Ansvarlig for kommunikation og planlægning i programmet. Sparring omkring kommunikation og planlægning i forhold til aktuelle projekter. Arbejdsgruppeformand ell. Projektleder (på de enkelte projekter og opgaver i strategien) Styregruppeformand (programstyregruppen) Projektlederen refererer til Projektejer [Afventer]. I forhold til koordinering og prioritering af projekter og opgaver i IT-strategien skal projektlederen samarbejde med Lotte Wrisberg og [Afventer]. Ansvarlig i forhold til udarbejdelse af leverancebeskrivelser, tidsplan, opfyldelse af succeskriterier, koordinering af møder og mødeleder for egne møder. Bidrager med deltagelse i de tværgående projektgruppemøder. Koordinerer med LJS og orienterer LJS om projekt status. Formanden er projektejer. Det er én person med mandat til at træffe de endelige beslutninger, skal sikre finansieringen, skal sikre at programmet bliver på sporet i forhold til de strategiske mål. Projektejeren udpeges af ledelsen. Varierer Ken Engedal 6 Næstformanden træder ind ved formandens fravær. Styregruppeformanden og næstformanden skal med et tæt samarbejde sikre at der tages fælles beslutninger og prioriteringer til gavn for en tværgående it-strategi på 0-18 års området. Øvrige programstyre- Tildeler ressourcer og midler. Sikrer Lotte Huno Kjærsgaard Jensen

80 gruppemedlemmer forretningsmæssige forankring. Repræsenterer dem der udvikler og implementerer projekterne, ansvarlig for kvaliteten og tekniske aspekter, rådgiver omkring udvikling og metoder til design og implementering af projekterne. Sparring og rådgivning til projektlederen. Wrisberg Repræsenterer brugerne, sikrer at behov beskrives, tildeler brugerressourcerne, kontrol af produkterne, beskriver ønskede udbytte. Mål og strategi Programmet Implementering af IT-strategi 0-18 skal opfylde den politisk vedtagne strategi. Strategien er gældende for 2013 til 2018 og skal opfylde visionen Brugen af IT fremmer læring og trivsel, skaber udfordrende læringsrum og støtter forpligtende fællesskaber. Strategien kan hentes via Kommunes hjemmeside, og er hermed offentlig tilgængelig: %20strategier/IT-strategi_0-18_%C3%A5r_med_bilag.pdf Programmet skal sikre at initiativerne igangsættes og gennemføres, og at de strategiske målsætninger opfyldes. Vedtaget Organisering og rammesætningen for IT-strategien er vedtaget på programstyregruppemøde onsdag d. 2. april

81 Brev til forældre. Bruges som kommunikation fra den enkelte skoleleder. Må ikke redigeres, når det sendes ud til skolerne. Brug dit eget udstyr i skolen Silkeborg Kommune vedtog i juni 2013 en IT-strategi på 0-18 års området. Strategiens overordnede formål er at alle børn skal opnå kompetencer, der gør dem i stand til at begå sig i et digitaliseret samfund. En af hjørnestenene i denne strategi er BYOD (som står for Bring Your Own Device eller på dansk Medbring din egen enhed ). Kommunens strategi følger regeringens formulerede målsætning for BYOD: Alle elever skal frem mod 2014 have adgang til en computer (pc, bærbar pc, tablet pc eller lignende) i undervisningen. Det forudsættes, at eleven som udgangspunkt medbringer egen bærbar enhed, og at skolerne stiller udstyr til rådighed for enkelte elever, der ikke har mulighed herfor. I Silkeborg Kommune har vi valgt at opfordre skoleelever til selv at medbringe udstyr, fordi der er mange fordele ved at anvende sit eget udstyr. Samtidigt vil skolen også tilbyde udstyr til dem, der ikke selv kan medbringe. Fordelene ved at medbringe sit eget udstyr er blandt andet: Der bliver mindre spildtid til opstart og mere tid til læring, når udstyret blot skal tages op af tasken. Dit barn får mulighed for at udvikle ansvarlighed og passer godt på sit eget udstyr. Når alle elever har sin egen enhed (udstyr) til rådighed, vil det give mulighed for at ændre undervisningspraksis markant. Dit barn får bedre muligheder for at vælge digitale læremidler og kan lære at kende dem i dybden. I Silkeborg Kommunes skoler arbejdes der i Skyen 1 : Alle de digitale læremidler findes i Skyen, og det eneste der skal installeres på computeren/enheden er en browser 2. Dit barn får adgang til trådløst internet og print på skolen. Der er vigtigt at I, som forældre til folkeskoleelever i Silkeborg Kommune, støtter op om strategien og hjælper med til at jeres barn medbringer eget udstyr på skolen, således at undervisningen kan gennemføres digitalt. I forhold til hvilket udstyr, der foretrækkes i undervisningen, anbefaler vi, at eleverne i klasse som udgangspunkt bruger en computer i undervisningen, da den bedst kan understøtte den samlede 1 Skyen (på engelsk Cloud eller Cloud computing) er et begreb, der dækker levering af software og services via internettet. Via skyen er der adgang til digitale læremidler, samarbejdsplatforme og mulighed for lagring af data. 2 En browser eller webbrowser er et program, som hjælper brugere til at surfe rundt på internettet. Blandt de mest brugte browsere er Chrome, Explorer, Safari og Firefox. IT-Strategi 0-18 år Skoleafdelingen Pædagogisk Sektion Silkeborg Kommune Søvej Silkeborg Tlf.:

82 undervisningssituation vi ønsker på skolerne. Vi anbefaler ikke noget bestemt mærke/fabrikat i forhold til udstyret, men har udarbejdet en vejledning med de overvejelser man kan gøre, hvis man skal købe udstyr til sit barn. (Se bilaget XXXXX ) I forhold til opbevaring af elevernes udstyr på skolerne, når de ikke er i brug eller under opsyn, stiller skolerne enten aflåste skabe eller aflåste lokaler til rådighed. I forhold til forsikring og ansvar omkring medbragt digitalt udstyr er det eleven, som har ansvar for det lånte udstyr eller eget udstyr. Ved ødelagt udstyr, vil det i den enkelte situation skulle vurderes, om eleven har handlet således, at der kan kræves erstatning. Det er vigtigt, at I, som forældre, tjekker jeres indboforsikring for ansvarsdækning. For mere information omkring forsikringsforhold for lånt udstyr og personligt udstyr henvises der til bilaget: Forsikringsspørgsmål ved benyttelse af digitalt udstyr i skolen. Venlig hilsen Xxxxxxxxxxxx Underskrift skolechef / formand for BUU IT-Strategi 0-18 år Skoleafdelingen Pædagogisk Sektion Silkeborg Kommune Søvej Silkeborg Tlf.:

83 Budgetopfølgning for bevilling 41 Skoler pr. 30. juni 2014 Opfølgning på bevillingsmål Fælles mål for bevilling 41 og 43: Vi fremmer udfordrende læringsrum og støtter forpligtende fællesskaber ved brugen af IT. De overordnede krav til en midlertidig løsning til kommunikation mellem medarbejdere i dagtilbud og skole er beskrevet. Løsningen skal gøre det muligt for medarbejderne at finde hinandens elektroniske adresse og dele dokumenter. Løsningen skal have være brugbar og have lave transaktionsomkostninger. Kompetenceudviklingsforløb for dagplejere i mediepædagogik og selvledelse er udbudt til dagplejerne. Rammerne for netværk mellem deltagerne i diplommodul i mediepædagogik er på plads. De daginstitutionernes og skolernes forventninger til ITpedeller er afdækket. Materiale og vejledninger som skolerne kan anvende i forbindelse med at fremme elevernes brug af eget IT udstyr i læringssammenhænge er under udarbejdelse. 31/3 30/6 31/10 31/12 Fælles mål for bevilling 41 og 43: Medarbejdernes Kompetencer styrkes, så de er rustet til at arbejde med Læringsog Trivselspolitikken. Diplommoduler i mediepædagogik for lærere og pædagoger er afsluttet i uge 26. Hvilket vil sige, at del 1 og 2 er gennemført som planlagt. Ultimo august 2014 igangsættes et kursusforløb for pædagogiske assistenter og medhjælpere samt dagplejen. Kursusforløbene er planlægt i samarbejde med den faglige organisation på området samt SOSU-skolen. Aftaler om indhold, varighed og organisering er endelig planlagt og ansættelse af vikarer ind i projektet er påbegyndt. Kursusrækken forventes afsluttes medio Fælles mål for bevilling 41 og 43: Lokale samarbejder. 31/3 30/6 31/10 31/12 Daginstitutions- og skoledere i de 9 strategigrupper arbejder fortløbende med udvikling af lokale samarbejder i børnehøjde. 31/3 30/6 31/10 31/12 Være på forkant med indførelse af den nye folkeskolereform. De enkelte skoler har i løbet af foråret afviklet en række pædagogiske møder med henblik på at afklare og planlægge 31/3 30/6 31/10 31/12

84 hvordan skolereformens intentioner og de lokalpolitisk besluttede pejlemærker bedst muligt realiseres på den enkelte skole. De enkelte skoler har via lokale informationsmøder forberedt børn og forældre på den skoledag børnene møder efter sommerferien. Skoleafdelingen har frem mod sommerferien assisteret skolerne med at kommunikere bedst muligt til forældre og børn omkring skolereformen bl.a. via skolernes hjemmesider. Det fælles elevråd har udgivet en elevrettet folder, der forklarer hvilken betydning reformen konkret får for eleverne på den enkelte skole. Fælles mål for bevilling 41 og 52: En god start på livet og på forældreskabet. Familieiværksætterne startede med det første hold med forældrepar i maj. Der er stor opbakning fra de 1. gangs fødende i hele kommunen til indsatsen og alle udbudte hold fyldes løbende op. 31/3 30/6 31/10 31/12 NOTE: : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes delvis opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er ikke og forventes ikke opfyldt i løbet af året Opfølgning på økonomi drift Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab: kr. Funktion Serviceudgifter Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse Folkeskoler Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen Syge- og hjemmeundervisning Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v Skolefritidsordninger Befordring af elever i grundskolen Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale specialskoler, jf. folkeskolelovens 20, stk. 2 og stk

85 Efter- og videreuddannelse i folkeskolen Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomskostskoler Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen Teatre Ungdomsskolevirksomh ed Kommunale tilskud til statsligt finansierede selvejende uddannelsesinstitutioner mv Fælles formål Tjenestemandspension I alt Serviceudgifter Øvrig drift 0 I alt øvrig drift 0 Bevilling 41 Skoler i alt - angiver et merforbrug + angiver et mindre forbrug Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget

86 Overførselskonto I forbindelse med regnskab 2013, blev der overført kr. fra 2013 til 2014 på de centrale konti. Der er siden blevet fordelt kr. til SSP, GFU og diverse projekter. I forbindelse med sidste budgetopfølgning ( ) blev der flyttet kr. ud på skolerne, og på BUU-mødet den 3. juni 2014 blev det besluttet at flyttet yderligere kr. ud til inklusionscentrene. Der er således pt kr. tilbage på overførselskontoen. Tjenestemandspensioner Til tjenestemandspensionerne på skolerne blev der overført kr. fra Dette mindreforbrug ventes at stige med kr., som følge af pensionsforpligtelsen for enkelte personer i den lukkede gruppe stopper, når de fylder 63 år. Til tjenestemandspensionerne på skolerne ventes der således i alt et mindreforbrug på kr. Tjenestemandspensionerne på tandplejen blev ved sidste budgetopfølgning flyttet til bevilling 52. Skolereform Af de varige drifts midler afsat til skolereformen på kr., forventes kr. brugt. Af omstillingspuljen fra staten på kr., forventes kr. brugt. Derudover forventes alle kr. til kompetenceløft brugt. Det vil sige, at der i 2014 forventes et mindreforbrug på kr. Ved sidste budgetopfølgning var forventningen et mindreforbrug på kr. Pulje til elevtalsregulering 200 I det oprindelige budget er der afsat en pulje på kr. til elevtalsregulering pr. 5. september. Der forventes at blive brugt ca kr. til regulering af elevtallet i normalklasserne og kr. til regulering af elevtallet i specialklasserne. Der forventes således et mindreforbrug på kr. Ved sidste budgetopfølgning var forventningen, at der skulle bruges kr. til regulering af elevtallet i specialklasserne. Det vil sige en stigning på kr., svarende til en stigning på 9 specialelever. Pulje til PAU- og PGU-uddannelse -834 Der foreligger en central aftale mellem staten, kommunerne og uddannelsesinstitutionerne om, at vi skal aftage en hvis procentdel af de studerende i praktikophold. Der forventes et merforbrug på ca kr., som følge af flere studerende i vores fritidstilbud.

87 Specialundervisning i regionale tilbud -773 Merforbruget på kr. skyldes primært en meget dyr enkeltsag. Børne- og Familiehuset -910 Der er kommet en ekstra elev i forhold til budgettet, hvilket koster ca kr. og de resterende kr. skyldes takststigning. I alt et merforbrug på kr. Betaling for undervisning i andre kommuner I forhold til budgettet forventes det, at vi skal betale for hvad der svarer til 15,5 ekstra elever i helårsvirkning og at der er 21 færre elever, som vi kan opkræve betaling for. I alt et merforbrug på kr. Ved sidste budgetopfølgning var forventningen et merforbrug på kr. Stigning på kr. skyldes primært de ekstra udenbys elever, hvoraf mange går i 10. klasse i Viborg Kommune. Kompetenceløft Skoleafdelingen har arrangeret kompetenceløft i Praktikvejlederuddannelse, Neuropsykologi og Mediepædagogik. Under projektforløbet blev det besluttet at kompensere skolerne for den ekstra udgift en ordinær ansættelse af vikarer ville medfører, frem for en rotationsvikar. Dette medfører et forventet merforbrug på kr. Ved sidste budgetopfølgning var der et forventet merforbrug på kr. Opfølgning på korrigerende handlinger Ved sidste budgetopfølgning besluttede Børne- og Ungeudvalget at bevilge i alt kr. til fordeling på et antal skoler, som et engangsbeløb til særlig økonomisk støtte med implementering af skolereformen. Efterfølgende besluttede Børne- og Ungeudvalget på mødet den 3. juni, at bevilge yderligere kr. til inklusionscentrene, som et engangsbeløb til særlig økonomisk støtte med implementering af skolereformen. Pengene er nu fordelt på skolerne. Opfølgning på økonomi anlæg Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab: kr. Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse Anlæg Bevilling 41 Skoler i alt angiver merforbrug + angiver et mindre forbrug

88 Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget Dybkær Specialskole, modernisering Det forventes, at man kun når at bruge ca kr. af kr. i Skolereform - undersøgelse og projektering 800 Det forventes, at man kun når at bruge ca kr. af kr. i Resenbro Skole, modernisering Det forventes, at man kun når at bruge ca kr. af kr. i Helhedsplan Funder I 2014 forventes der ikke brugt nogle af kr., som er afsat til helhedsplanen i Funder.

89 Budgetopfølgning for bevilling 43 Børn og Familie pr. 30. juni 2014 Opfølgning på bevillingsmål Fælles mål for bevilling 41 og 43: Vi fremmer udfordrende læringsrum og støtter forpligtende fællesskaber ved brugen af IT. Se bevilling 41 for fælles status. 31/3 30/6 31/10 31/12 Fælles mål for bevilling 41 og 43: Medarbejdernes Kompetencer styrkes, så de er rustet til at arbejde med Læringsog Trivselspolitikken. Se bevilling 41 for fælles status. 31/3 30/6 31/10 31/12 Fælles mål for bevilling 41 og 43: Lokale samarbejder. Se bevilling 41 for fælles status. 31/3 30/6 31/10 31/12 Opfyldelse af Fødevarestyrelsens 2020 plan for økologi i offentlige køkkener, så 60 % af fødevarerne i kostordningen i dagtilbud er økologisk. Temaet økologi har været flittigt drøftet i afdelingens køkkennetværk. I forlængelse heraf er planlagt, at alle køkkenmedarbejdere i daginstitutionerne kommer på et femdages kursus i omlægning til øget økologi. Kurserne vil blive afholdt i uge /3 30/6 31/10 31/12 Der er blandt daginstitutionerne blevet taget meget positivt imod temaet om mere økologi. Og hvad mere er: En undersøgelse af fødevareindkøbet indtil videre i 2014 indikerer, at målsætningen for 2014 om en forøgelse af økologiprocenten fra 15 % til 25 % er opnået. Det forventes, at kurset for køkkenmedarbejderne er medvirkende til, at de opnåede resultater kan fastholdes, samt at kurset kan danne grundlag for en videre indsat for på længere sigt at opfylde Fødevarestyrelsen 2020-plan om 60 % økologi i de offentlige køkkener.

90 Øge inddragelsen af børn, unge og deres familie samt deres netværk i løsning af de problemstillinger, de kommer i kontakt med familiesektionen omkring. Der har været afviklet en temadag for sektionen med fokus på udvikling og læring omkring Familierådslagning - dette for at sikre implementering. Der afvikles løbende arrangementer. 31/3 30/6 31/10 31/12 NOTE: : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes delvis opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er ikke og forventes ikke opfyldt i løbet af året Opfølgning på økonomi drift Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab: kr. Funktion Serviceudgifter Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse Fælles formål Dagpleje Børnehaver Integrerede daginstitutioner Særlige dagtilbud og særlige klubber Åbne pædagogiske tilbud, legesteder m.v Tilskud til privatinstitutioner, privat dagpleje, private fritidshjem, private klubber og puljeordninger Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Døgninstitutioner for børn og unge Sikrede døgninstitutioner m.v. for børn og unge Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Botilbud for personer med særlige sociale problemer ( )

91 Tjenestemandspension I alt Serviceudgifter Øvrig drift Indtægter fra den centrale refusionsordning I alt øvrig drift Bevilling 43 Børn og Familie i alt - angiver et merforbrug + angiver et mindre forbrug Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget Dagtilbud Samlet forventes der på dagtilbudsområdet at blive brugt kr. mindre end budgetteret i Mindreforbruget fordeler sig med kr. centralt og kr. decentralt. CENTRALT Centralt forventes der et mindreforbrug på kr. Dette dækker over flere større afvigelser. På kontoen for regulering af pladser var der i budgettet afsat kr. På nuværende tidspunkt forventes disse penge ikke brugt, men derimod øget til kr. på grund af faldende børnetal og Dagplejens nye budget. Dagplejens nye budget blev beregnet i februar 2014 i forbindelse med den nye takstberegning, hvor udgift pr. plads blev justeret i forhold til den faktiske pris pr. plads i 2013 tillagt almindelig pris og lønudvikling jf. KL. I forhold til det budgetterede antal børn, forventes der følgende afvigelser: I alt 34 færre passede 0-2-årige. o 43 flere børn i privat pasning eller hvor forældre tager orlov, o 93 færre børn passet i Dagplejen og

92 o 16 flere børn passet i daginstitutionerne. I alt 17 flere passede 3-6-årige. o 28 flere børn passet i private daginstitutioner og o 11 færre børn passet i daginstitutionerne. På grund af det faldende børnetal og færre passede børn, har der i forbindelse med budgetlægningen af budget 2014 været en forventning om, at udgifterne til fripladser og søskendetilskud i 2014 skulle falde i forhold til budget Budgettet til søskende- og fripladstilskud blev derfor reduceret med kr. i forhold til En optælling har dog siden vist, at antallet af pladser til hvem der gives økonomisk friplads er steget på trods af det faldende børnetal/antal pladser er steget i På nuværende tidspunkt forventes derfor merudgift på kr. i forhold til budget Problemstillingen er nærmere beskrevet i punktet opfølgning på korrigerende handlinger på dagsordenspunktet. På Pædagogisk assistent-uddannelsen (PAU) forventes der en merudgift på kr. pga. ændrede refusionsregler fra Under de gamle regler fik vi i kr. pr. elev under 25 år i bonus og præmie, men dette er bortfaldet under de nye regler. Der er ikke givet bonus til elever over 25 år. Da hovedparten af vores elever er under aldersgrænsen på 25, og de nye refusionsregler ikke er indarbejdet i budget 2014, kan budgettet ikke holdes. På kompetenceudviklingsprojektet forventes et mindreforbrug på kr., der ønskes overføret til 2015, så projektet kan fortsætte i Centralt blev der overført ,- fra 2013 til 2014, og beløbet indgår i det samlede centrale resultat. DECENTRALT Decentralt forventes der et mindreforbrug på kr. på daginstitutionerne. Daginstitutionerne: Det forventes at daginstitutionerne bruger kr. af deres overførsel fra 2013 til 2014 på kr. Der er ingen institutioner, der forventer et mindreforbrug større end 5 % af budgettet, men to institutioner forventes at få et merforbrug på mere end 5 %. Foruden Skovstjernen, der allerede er lavet afdragsaftale med, forventes der et merforbrug på 12,6 % på Daginstitutionen Gjessø. Der bliver taget kontakt til Gjessø for en afdragsordning. Dagplejen: I forbindelse med ny takstberegning fra maj måned, blev Dagplejens gennemsnitsudgift pr. plads reguleret, således at udgiften i 2014 svarer til den faktiske udgift i 2013 tillagt pris og lønudviklingen. Der er derfor en stor forventning om, at Dagplejens budget i 2014 ikke overskrides. På nuværende tidspunkt ser dette ud til at holde. Familieområdet INDEN FOR SERVICERAMMEN Efter årets første seks måneder er forventningen for 2014, at der inden for

93 servicerammen på familieområdet vil blive forbrugt 3,9 mio. kr. mere end budgetteret. Den forventede budgetoverskridelse skal ses i lyset af, at der igennem de seneste fem år er sket reduktion i den samlede økonomiske ramme på bevilling 43, samtidig med at antallet af børn, unge og familier, hvortil der ydes støtte, er steget. Der er løbende fokus på tidlig og forebyggende indsats frem for anbringelse. Jævnfør Barnets Reform sker anbringelse fortrinsvis i nærmiljøet og i plejefamilier frem for i institutioner og opholdssteder. På nuværende tidspunkt er der en forventning om, at vi ikke kan skubbe yderligere på den bevægelse. Der forventes i stedet en stigning på udgiftssiden i forhold til vores budgetforventninger for 2014 på anbringelsesområdet primært på familieplejeområdet. Herunder er lavet status på en række emner inden for familieområdet: Anbringelser ( & ): I perioden er antallet af anbragte reduceret fra 178 til 146 årspersoner, og udgiften til opholdsbetalinger er reduceret fra kr. 80,6 mio. kr. til 66,5 mio. kr. I 2014 forventes der at være 138 årspersoner anbragt, og den samlede opholdsbetaling forventes at være på 63,9 mio. kr. Med det nuværende antal anbringelser forventes et forbrug på 6,2 mio. kr. mere end budgetteret. Dette er en stigning i forhold til seneste opfølgning på 4,2 mio. kr. Heraf udgør dækning af driftsunderskud på C. Knaps Minde 1,5 mio. kr. Forventningen for 2014 er, at der samlet vil være anbragt flere børn og unge end budgetteret svarende til 12 årspersoner. Det forventede merforbrug skyldes dels en forventning om, at der i 2014 samlet set vil være flere børn og unge anbragt en budgetteret. Stigningen i anbringelsesdage skyldes hovedsageligt en stigning i antallet af børn og unge anbragt i familiepleje. Den gennemsnitlige døgntakst er i 2014 derfor også mindre end budgetteret. En anden årsagsforklaring skal findes i, at der er iværksat meget dyre anbringelser på opholdssteder og institutioner. Baggrunden herfor er et lille antal unge med store og komplekse vanskeligheder, herunder misbrugsproblemer og kriminalitet. Etableringen af de nye Socialtilsyn medfører, at udgifterne til tilsyn med plejefamilier og opholdssteder bliver dyrere end tidligere. Det vurderes, at familieområdets andel bliver omkring 0,9 mio. kr. Den DUT-kompensation, som kommunerne har modtaget, dækker ikke de merudgifter Silkeborg Kommune får i 2014 og fremefter på Familie- og Handicapområdet. Denne problemstilling er blevet drøftet på Børne- og Ungeudvalget den 1. april Forebyggende foranstaltninger ( ): Med det nuværende antal forebyggende foranstaltninger forventes der at blive brugt 0,7 mio. kr. mindre end budgetteret. Der fokuseres fortsat på intensivering og metodeudvikling på det forebyggende område med henblik på tidlig indsats og hindring af anbringelse. Sikrede døgninstitutioner ( ): Med det nuværende antal indskrevne forventes der at blive brug 1 mio. kr.

94 mindre end budgetteret. Derimod er der ikke taget højde for, at der kan blive tale om regulering af objektiv finansiering pga. en evt. lav belægning. Det skyldes, at der er usikkerhed om størrelsen på den objektive finansiering, da den bliver beregnet ud fra forskellen mellem takstindtægter og faktiske udgifter, og at opkrævningen vil først ske ved årets udgang, når den faktiske belægning kendes. Den beregnede objektive finansiering, som budgettet er udarbejdet ud fra, baserer sig på, at institutionerne har en belægning på 85 procent. Rådgivning og rådgivningsinstitutioner ( ): Med det nuværende aktivitetsniveau forventes at forbruget bliver 0,3 mio. kr. mindre end budgetteret. Kvindekrisecentre ( ): Med det nuværende aktivitetsniveau forventes der at blive bruge 0,3 mio. kr. mindre end budgettet til kvinder på krisecentre. Der er dog en vis usikkerhed forbundet med vurderingen, da erfaringen viser, at antallet af kvinder, der tager ophold på krisecentre, kan variere meget. UDEN FOR SERVICERAMMEN Særligt dyre enkeltsager: Med det nuværende antal sager forventes, at indtægten fra refusioner bliver 1,4 mio. kr. mindre end budgetteret. I 2013 var to sager omfattet af reglerne for refusion af udgifter i sager med flere anbragte søskende. Den ene sag er ikke længere omfattet af reglerne om refusion, og der forventes derfor et stort fald i de forventede indtægter. Tjenestemandspensioner ( ) -311 På nuværende tidspunkt er forventningen for 2014, at der vil blive brugt kr. mere på tjenestemandspensioner end budgetteret. En del af dette merforbrug skyldes en negativ overførsel fra I forbindelse med sidste budgetopfølgning blev Sundhedsplejens andel af budgetbeløbet til tjenestemandspensioner overført til bevilling 52 - Sundhedsområdet. Korrigerende handlinger

95 Merforbruget på familieområdet udgør samlet 3,9 mio. kr. Heraf skyldes 0,9 mio. kr. øgede udgifter til etablering og drift af Socialtilsynet i Hjørring, som dækker alle specialiserede socialtilbud i region Nordjylland og i Silkeborg kommune. De 0,9 mio. kr. vedrører merudgifter, som Familiesektionen ikke er blevet DUT reguleret for. En del af det øvrige merforbrug vil blive dækket af statsrefusion til særligt dyre enkeltforanstaltninger. Men tilbage står en forventet nettooverskridelse på i størrelsesordenen 2,5 mio. kr. på familieområdet. Forudsat at området får den nævnte statsrefusion i forbindelse med regnskabsafslutningen, og at de 0,9 mio. kr. til Socialtilsynet finansieres centralt. Hovedparten af merforbruget på de ca. 2,5 mio. kr. skyldes øgede udgifter til anbringelser. Antallet af anbringelser forventes p.t. at falde mindre end skønnet ved budgetlægningen. Vi forventer nu et fald fra 146 til 138 årspersoner, svarende til 8 årspersoner. Der er budgetlagt med et fald på 20 årspersoner i Det har endvidere været nødvendigt, at anbringe enkelte unge med meget komplekse problemstillinger i dyre foranstaltninger uden for kommunen. Korrigerende handlinger indenfor familieområdet, kan være reduktioner af de forebyggende foranstaltninger, hvilket dog må forventes at have negativ effekt på udgifterne til anbringelser på længere sigt. Sidste år havde vi jo et overskud, som vi netop investerede i Familieiværksætter projektet med henblik på over tid at mindske udgifterne til familieområdet, og til øvrige støtteforanstaltninger i PPR m.v. Børne- og Familiechefen vil redegøre for muligheder for korrigerende handlinger på mødet. Herunder perspektiverne for 2015 budgettet, hvor der jo er indarbejdet en yderligere reduktion på 1 procent. Opfølgning på korrigerende handlinger Undersøgelse af udviklingen i udgifter til friplads og søskendetilskud Ved budgetopfølgningen pr. 31/3 blev besluttet at undersøge, hvorfor udgifterne til fripladser og søskendetilskud er forøgede mod en forventning om, at disse udgifter ville være faldende. Der har hidtil været en forventning om, at udgiften til økonomiske fripladser skulle falde, når antallet af pladser har været faldende. En optælling har vist, at denne formodning ikke holder. Til trods for faldende børnetal og pladser, er antallet af pladser til hvem der gives økonomisk friplads steget. I 2012 var der fripladsberegninger, dette tal voksede i 2013 til og i 2014 til Derudover er størrelsen af den tildelte friplads også steget. Den gennemsnitlige månedlige friplads i 2012 var på kr. Dette beløb steg i 2013 til kr. og forventes i 2014 at blive kr. Årsagen til den stigende udgift til økonomiske fripladser over de seneste 2 år skyldes derfor, at antallet af sager er markant vokset, og at indkomstgrundlaget til beregning af økonomisk fripladstilskud er faldet. Dette har medført større udgifter end budgetteret. Opfølgning på økonomi anlæg

96 Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab: kr. Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse Anlæg Bevilling 43 Børn og Familie i alt angiver merforbrug + angiver et mindre forbrug Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget Afvigelsesbemærkning omkring ikke-afholdte anlægsudgifter Den store afvigelse skyldes hovedsageligt to større projekter. Arbejdet med at finde en placering til den ny daginstitution i Funder har taget længere tid end forventet. Der forventes derfor at være et ikke-forbrugt anlægsbeløb på 9. mio. kr, der ønskes overført til Arbejdet med en erstatningsdaginstitution i Fårvang afventer en analyse af Fårvang skoles lokaler. Det undersøges, hvor meget af skolen, der eventuelt kan frigives til daginstitution. Det er ikke muligt at komme meget videre med projektet, inden lokalesituationen er afklaret og der er taget stilling til den samlede økonomi i projektet. Der forventes derfor et ikke-forbrugt anlægsbeløb på 4,7 mio. kr, der ønskes overført til De øvrige mindre projekter forventes afsluttet i efteråret 2014, og der aflægges snarest regnskab.

97 Budgetopfølgning for bevilling 49 Familiesektionen - institutioner pr. 30. juni 2014 Opfølgning på bevillingsmål Øge inddragelsen af børn, unge og deres familie samt deres netværk i løsning af de problemstillinger, de kommer i kontakt med familiesektionen omkring. Se bevilling 43 for fælles status. 31/3 30/6 31/10 31/12 NOTE: : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes delvis opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er ikke og forventes ikke opfyldt i løbet af året Opfølgning på økonomi drift Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab: kr. Funktion Serviceudgifter Døgninstitutioner for børn og unge Botilbud for personer med særlige sociale problemer ( ) Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse I alt Serviceudgifter Øvrig drift 0 I alt øvrig drift 0 Bevilling 49 Familiesektionen - institutioner i alt - angiver et merforbrug + angiver et mindre forbrug

98 Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget Døgninstitutioner for børn og unge - C. Knaps Minde -957 Samlet et forventet merforbrug på 1 mio. kr. svarende til den negative overførsel fra Belægning pr. 30. juni er på 93 % mod en normering på 98 % Botilbud for personer med særlige sociale problemer - Silkeborg Krisecenter Der forventes budgetoverholdelse. Belægningen kan variere meget i løbet af året og følges derfor tæt. Belægning pr. 30. juni ligger på 96 % mod en normering på 85 %. Opfølgning på økonomi anlæg Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab: kr. Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse Anlæg Bevilling 49 Familiesektionen - institutioner i alt - angiver merforbrug + angiver et mindre forbrug Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget C. Knaps Minde -715 Merudgiften skyldes, at der opstod uforudsete udgifter pga. bl.a. asbest og blyforurening i huset.

99 Budgetopfølgning for bevilling 45 Handicap - børn pr. 30. juni 2014 Opfølgning på bevillingsmål At forbedre rammerne for at tilbyde mindre indgribende, fagligt kvalificerede og mere omkostningseffektive foranstaltning til børn/unge med aflastningsbehov. Planlægningen af bygningsprojektet på Solbo er påbegyndt. Der etableres et weekendaflastnings tilbud for 6-11 årige på Solbo. 31/3 30/6 31/10 31/12 Der er nedsat en arbejdsgruppe som undersøger mulighederne for et midlertidigt aflastningstilbud på Vibevej, indtil Solbo står færdigt. Der er planlagt et klublignende tilbud, hvor målgruppen er børn/unge ml år. At frigøre og aflaste menneskelige ressourcer, sådan at indsatsen overfor børnene kan maksimeres indenfor de givne rammer. Etableringen af et korps af kontaktpersoner/aflastere er påbegyndt (der er ansat personale). 31/3 30/6 31/10 31/12 Udførerdelen i Børnehandicap Centret leverer matchning og vejledningsforløb til forældre. Kursus i ICS (Integrated Childrens System - under Socialstyrelsen) vil blive gennemført med start efterår KRAP-forløb (Kognitiv Ressourcefokuseret Anerkendende Pædagogik) vil blive gennemført fra september 2014 til maj ART (Aggression Replacement Training) uddannelse vil blive gennemført i efterår At etablere et døgnaflastningstilbud målrettet børn og unge med diagnoser indenfor autismespektret eller tilgrænsende lidelser med henblik på at yde et fagligt kompetent tilbud tæt på børnenes familie og øvrige netværk. Et mere fleksibelt og bredere tilbud vil blive etableret i forbindelse med etableringen af "det nye Solbo". 31/3 30/6 31/10 31/12

100 NOTE: : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes delvis opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er ikke og forventes ikke opfyldt i løbet af året Opfølgning på økonomi drift Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab: kr. Funktion Serviceudgifter Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Særlige dagtilbud og særlige klubber Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Døgninstitutioner for børn og unge Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse I alt Serviceudgifter Øvrig drift Indtægter fra den centrale refusionsordning I alt øvrig drift Bevilling 45 Handicap - børn i alt - angiver et merforbrug + angiver et mindre forbrug

101 Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget Ungdomsuddanelse for unge med særlige behov Det forventes at flere unge med særlige behov skal have en ungdomsuddannelse i 3 og 4 kvartal Særlige dagtilbud og særlige klubber Der har i første halvår været en ledig plads på Solsikken, som nu er besat. Der forventes fuld belægning i 2. halvår. Derudover forventes mindre forbrug på ABA-tilbud (anvendt adfærdsanalyse til børn med autisme) end forudsat. Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge med særlige behov Den forventede afvigelse skyldes primært overførsler af mindreforbruget fra 2013, der er tilført 1,298 mio. kr. fra Forebyggende foranstaltninger for børn og unge med særlige behov Afvigelse skyldes primært: Overførsel fra unge er blevet døgnanbragt, dvs. udgifter til dem er flyttet til 5.23, døgn. En lovgivningsmæssig præcisiering, har medført ændret praksis i Silkeborg kommune, som medfører, at der ikke længere kan hentes statsrefusion i forbindelse med en betydelig del af aflastningssagerne på området. Dette medfører at udgifter nu bliver afholdt på bevilling 45, mod tidligerere bevilling 47.

102 Døgninstitution for børn og unge med særlige behov Der forventes merudgifter på kr. til øgede tilsyn i forlængelse af Tilsynsreformen. Desuden er der tilgang af en særlig dyr enkeltsag, samt tre unge, som kræver anbringelse under særlig skærpede forhold. Korrigerende handlinger Udvidelse af Silkeborg kommunes egen andel af driften og optimering af arbejdsgange Der arbejdes fortsat med en udvidelse af Silkeborg kommunes egen andel af driften. Desuden er der løbende fokus på optimering af arbejdsgange.

103 Budgetopfølgning for bevilling 47 Handicap - sociale overførsler pr. 30. juni 2014 Opfølgning på bevillingsmål Budgettet overholdes. Der forventes mindreforbrug på bevilling 47. Aflastning til familier med handicappede børn har tidligere været bevilget som en overførselsudgift på bevilling 47 Sociale overførsler med 50% statsrefusion. På baggrund af ændret fortolkning af lovgivning er Silkeborg kommunes praksis ændret, således at aflastningen bevilliges på bevilling 45. Den ændrede praksis medfører mindreudgifter på bevilling /3 30/6 31/10 31/12 NOTE: : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes delvis opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er ikke og forventes ikke opfyldt i løbet af året Opfølgning på økonomi drift Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab: kr. Funktion Overførselsudgifter og udgifter til forsikrede ledige Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse Sociale formål I alt Overførselsudgifter og udgifter til forsikrede ledige Øvrig drift 0 I alt øvrig drift 0 Bevilling 47 Handicap - sociale overførsler i alt - angiver et merforbrug + angiver et mindre forbrug

104 Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget Sociale formål drift Den forventede afvigelse skyldes primært: Mindre udgift vedr. tabt arbejdsfortjeneste, mindre udgifter vedr. aflastning/barnepige/støtteperson, som følge af ændret praksis ifølge lovgivning, 1 afgang vedr. særlig dyr enkeltsag, samt mindre udgifter vedr. 41 merudgifter. Desuden er der sat fokus på målgruppevurderingen gennem de sidste par år. Dette har medført et fald i antal af børn/unge i målgruppen, som har medført mindre udgifter på merudgifter. Sociale formål statsrefusion Afvigelse fører til mindre indtægter fra statsrefusion på bevilling 47