Københavns søer biologisk screening 2013 Søen i Brønshøjparken, Kagsmosen, Brønshøj Kirkemose og Degnemosen

Transkript

1 Københavns søer biologisk screening 2013 Søen i Brønshøjparken, Kagsmosen, Brønshøj Kirkemose og Degnemosen Notat udarbejdet for Københavns Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, feb Konsulenter: Helle Jerl Jensen, Mikkel Stener Petersen og Per Gørtz FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 2. Generelle effekter af ændret vandstand og regnvandstilførsel 3 3. Lokaliteter og undersøgelser 7 4. Søen i Brønshøjparken Lokalitetsbeskrivelse Bredvegetation Vandkemi Vandplanter Bredzonefauna Fisk Padder Fugle Miljøtilstand og følsomhed overfor vandstandssvingninger Kagsmosen Lokalitetsbeskrivelse Bredvegetation Vandkemi Vandplanter Bredzonefauna Fisk Padder Fugle Miljøtilstand og følsomhed overfor vandstandssvingninger Brønshøj Kirkemose Lokalitetsbeskrivelse Bredvegetation Vandkemi Vandplanter Bredzonefauna Fisk Padder Fugle Miljøtilstand og følsomhed overfor vandstandssvingninger Degnemosen Lokalitetsbeskrivelse Bredvegetation Vandkemi Vandplanter Bredzonefauna Fisk Padder Fugle Miljøtilstand og følsomhed overfor vandstandssvingninger Referencer 35 2

3 Introduktion 1. Introduktion Baggrund Formål Som et led i København Kommunes klimatilpasningsstrategi er der behov for en kortlægning af eksisterende naturværdiers følsomhed overfor klimatiske ændringer, herunder skybrudshændelser. Der er udtrykt antagelser om, at kunne tilføre parkerne og søerne betydelige vandmængder udover den allerede gældende vandopsamling i forbindelse med skybrud. Både meget lav vandstand og meget høj vandstand kan dog medføre betydelige problemer for plantelivet og dyrelivet tilknyttet søerne og deres nære omgivelser. Brønshøj Husum lokaludvalg har i denne forbindelse udtrykt særlig interesse for undersøgelser af vandmiljø og naturforholdene i bydelens parksøer. Heriblandt søen i Brønshøjparken, Kagsmosen, Brønshøj Kirkemose og Degnemosen, som alle er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 og fredede. Formålet med dette notat har været at præsentere resultaterne fra en screening af de biologiske forhold i de nævnte søer, og at vurdere effekterne af varierende vandstand på plante og dyrelivet med focus på søernes miljøtilstand og naturværdi. 2. Generelle effekter af ændret vandstand og regnvandstilførsel Muligheden for at anvende søer til midlertidgt opbevaring af større nedbørsmængder forudsætter at vandstanden holdes lav forud for perioder med risiko for skybrud, typisk sommer og sensommer. Denne strategi kan gøre især lavvandede søer sårbare overfor udtørring ved langvarige varme og tørre perioder, idet udsivning og fordampning i sig selv kan få vandstanden til at falde kritisk. Udover effekten af tilført regnvand i store mængder, vil der således være en række effekter forårsaget af varierende vandstand. Fysisk kemiske forhold Afhængig af arten de befæstede arealer kan urenset regnvand indeholde en lang række stoffer, som overskrider forskellige grænseværdier til drikkevands og grundvandskrav men også til korttidskrav for fersk og saltvand /1/. De miljømæssige følger af udledning af seperatkloakeret regnvand afhænger af recipientens følsomhed, men som det fremgår af tabel 1 vurderes urenset regnvandstilførsel generelt at kunne påvirke især små søer ganske betydeligt. Størrelsen af påvirkningen afhænger selvsagt af søernes størrelse i forhold til den tilførte regnmængde, som er betinget af de specifikke kloakeringsforhold. Særligt påvirkningen med tilførslen af fosfor vurderes at kunne være væsentlig, men også miljøfremmede og suspenderede stoffer samt klorid fra vejsalt bedømmes at kunne have en betydelig negativ effekt. Der er således en række miljøkrav og vilkår for udledning af separatkloakeret regnvand der skal overholdes, såfremt byens søer skal kunne anvendes til at opbevare større mængder regnvand. Effekter af ændret vandstand på søernes fysiske og vandkemiske forhold skyldes overvejende ændringer i sedimentets relative betydning. Ved reduceret vandstand øges betydningen af sedimentet både i forbindelse med bølgedrevet resuspension, fosforfrigivelse og iltforbrugende processer i sedimentet. Sammenhænge mellem sigtdybde, middeldybde, areal og fosforkoncentration i en 3

4 Introduktion lang række søer viser således, at vandets klarhed er negativt korreleret med middeldybden ved samme areal og næringsniveau, antageligt primært som følge af resuspension af bundmateriale /2/. Ændringer i vandstanden vil således alt andet lige skabe ændringer i vandets klarhed. Tabel 1. Generel vurdering af betydning af forskellige typer af belastning ved udledning af separatkloakeret regnvand til forskellige recipienter. Antallet af! tegn viser hvor væsentlig påvirkningen er. Fra /1/. Særligt i lavvandede søer vil en vandstandssænkning kunne have negative effekter. Fosforfrigivelse fra sedimentet vil med et reduceret vandvolumen medføre højere fosforkoncentrationer i vandet, og ved isdække vil iltforbrugende processer i sediment og vandfase reducere vandets iltindhold mere ved lav vandstand med risiko for fiskedød. En øget vandstand vil derimod mindske resuspensionen og den interne fosforbelastning, foruden at risikoen for iltsvind over vinteren vil aftage. Bredzonevegetation Effekten af ændret vandstand for bredzonevegetationen vil afhænge meget af breddens beskaffenhed og karakteren af dens flora. Faskinsatte bredder, hvor der i bedste fald kun findes en meget sparsom vegetation, vil selvsagt ikke påvirkes i nævneværdig grad af svingende vanstand. En fastholdelse af en lav vandstand med blotlagt bredzone kan imidlertid medføre fremkomsten af en bredvegetation afhængig af frekvensen af vanstandssvingningerne. Ved et mere svingende vandregime vil det ofte være kraftige sumpplanter der overtager vegetationen. Ved en høj frekvens vil arter som tagrør og dunhammer kunne indvandre, mens det ved lavere frekvens mere vil være arter som hjortetrøst, høj sødgræs, lodden dueurt og forskellige arter af fredløs der vil kunne bredde sig. Undervandsvegetation Foruden tørlæggelse vil en øget resuspension, og dermed en reduceret sigtdybde, kunne medvirke til at begrænse udbredelsen af undervandsplanter. Tørlagte 4

5 Introduktion arealer vil især påvirke arter, der normalt trives på de laveste vanddybder, som f.eks. krybende vandkrans og visse arter af kransnålalger. Desuden vil de indbyrdes konkurrenceforhold kunne ændres, hvilket kan ændre vegetationens sammensætning, men med mindre den biologiske struktur ændres skønnes undervandsvegetation ikke at kunne forsvinde. Fugle Effekten af høj og lav vandstand på for fugleliv vil primært være indirekte effekter på ynglepladser, fourageringsområder og fødegrundlag. Tagrør udgør beskyttelse til ynglende vandfugle som lappedykkere og vandhøns. De fleste andefugle placerer ikke deres reder i tagrørsbevoksninger, og har derfor ikke umiddelbar fordel af udbredt opvækst af tagrør. Ænder, gæs, måger og skarv vil i høj grad udnytte småøer i søer som redeplads, mens svaner og vandhøns normalt bygger deres reder i siv eller rørbevoksninger. Vadefugle er udpræget knyttet til åbne søbredder og græssede enge. Fugle, som udnytter bunddyr som fødekilde som f. eks gråænder, vil kunne blive berørt af varierende vandstand. Ved lavvande vil bølgeslag øge resuspension af bundmateriale og dermed forringe vilkårene for bundfaunaen, både for rørbyggende og fritlevende myggelarver, og dermed forringe fødegrundlaget for fuglene. Omvendt vil en øget vanddybde kunne bevirke en stabilisering af sedimentet til gavn for bundfaunaen. Fugle som blishøns og svaner, som lever af vandplanter, vil blive berørt i det omfange vandplanterne påvirkes. Fiskeædende fugle, som skarv, fiskehejre og måger vil på kort sigt muligvis kunne drage fordel af en faldende vandstand, da fiskene opkoncentreres, men på længere sigt vil effekten være negativ, da fiskebestandens biomasse må antages at falde med faldende vandvolumen og søareal. Ved øget vandstand vil påvirkningen være modsat. Fisk Fiskebestanden vil generelt påvirkes negativt gennem et reduceret fødegrundlag ved reduceret vandstand, både hvad angår bundfauna og dyreplankton, hvis mængde reduceres som følge af et reduceret vandvolumen. Normalt vil de fleste fiskearter desuden være følsomme for ændringer i bredzonens beskaffenhed, da egnede gyde og opvækstpladser ofte kan være begrænset. Især hvis vandet sænkes mens æggene er lagt, men ikke er klækket, vil påvirkningen være betydelig. Meget lav vandstand vil potentielt kunne medføre iltsvind og dermed fiskedød både sommer og vinter. Om sommeren kan iltindholdet falde markant i stille, lune nætter i lavvandede, planterige søer og et reduceret vandvolumen vil øge risikoen herfor. En lav vandstand over vinteren vil øge risikoen for iltsvind under forhold med snedækket isdække. Fiskebestanden i mange søer er medvirkende til at fastholde en ringe miljøkvalitet, da de bortæder søens dyreplankton og derfor mindsker græsningskontrollen på algerne. En negativ påvirkning af fiskebestanden skabt af 5

6 Introduktion ændringer i vandstanden vil derfor ikke nødvendigvis være negativ for vandmiljøet i en sø. Padder De fleste padder yngler med størst succes i lavvandede fiskefrie og rene vandhuller, som gerne må tørre ud i sensommeren efter ynglen er gået på land. Delvist tørlægning forhindrer således forekomsten fisk, hvilket vil være til gavn for de fleste padder. Normalt vil kun skrubtudser kunne leve sammen med fisk. Generelt vil padder primært være følsomme overfor ændringer i vandstanden såfremt bredzonens flora ændres markant. På den ene side vil en tilgroning i tagrør og dunhammer kunne hæmme ynglesuccesen hos f.eks. skrubtudsen, på den anden side kan rørskoven undertiden beskytte mod fiskeprædation. Øvrige dyre og planteliv Ved ekstremt lavvande vil bølgeslag kunne øge resuspension af bundmateriale og dermed forringe vilkårene for bundfaunaen, både for rørbyggende og fritlevende myggelarver. Kun mindre påvirkninger af søernes plankton er forventelig, og effekten vil være relateret til ændringerne i søareal og vandvolumen. Et ændret vandvolumen vil således ændre mængden, men ikke koncentrationen af plankton. En forøget resuspension vil dog i nogen grad kunne reducere sigtdybden ved lav vandstand og dermed reducere planteplankton produktionen. Kagsmosen på en vinterdag. 6

7 Introduktion 3. Lokaliteter og undersøgelser Beliggenheden af søen i Brønshøjparken, Degnemosen, Brønshøj Kirkemose (Lousiehullet) samt Kagsmosen fremgår af figur 1, og i tabel 2 angives søernes areal, middeldybde og vandvolumen. Alle fire søer er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 og fredede. Figur 1. Kort over beliggenheden af søerne (rød ring) beskrevet i dette notat. Tabel 2. Data fra søen i Brønshøjparken, Degnemosen, Brønshøj Kirkemose og Kagsmosen. Søen i Brønshøjparken Degnemosen Kirkemosen Kagsmosen Søreal (ha) 0,57 1,2 2,8 4,2 Middeldybde (m) ,5 Søvolumen (m 3 ) Middeldybden er anslået, da der ikke foreligger nogen egentlig opmåling af søbunden. Generelt indebærer vandstandshævninger på 0,5 m at dele af stisystemerne i flere af parksøerne oversvømmes. Kun i søen i Brønshøjparken er det muligt at hæve vandstanden mere end 0,5 m uden at veje og private parceller bliver berørt ved direkte afstrømning. Tabel 3 giver en oversigt over de biologiske screeninger foretaget i søerne med angivelse af undersøgelsestype samt tidsrummet for undersøgelserne. Derudover er der regelmæssigt foretaget et standardiseret NOVANA søtilsyn /2/. Søtilsyn Hver søtilsyn omfattede feltmåling af sigtdybde (vandets klarhed), ph, temperatur og ilt (mætning og koncentration), samt udtagning af en vandprøve som blandingsprøve fra flere dybder for analyse af en række vandkeniske parametre iht. beskrivelsen i den tekniske anvisning i NOVANA programmet. De vandkemiske analyser blev udført af det akkrediterede analyselaboratorium EUROFIN. 7

8 Introduktion Bredvegetation På hver lokalitet blev bredden gennemgået, kendte planter noteret, og planter til nærmere verificering indsamlet til bestemmelse i laboratoriet. Tabel 3. Undersøgelser foretaget i forbindelse med søtilsyn og screeningen af de biologiske forhold i de udvalgte søer, som præsenteres i nærværende notat. Undersøgelser Søtilsyn Bredvegetation Undervandsplanter Bredzonefauna Fisk Padder Beskrivelse NOVANA extensivt søprogram med 7 tilsyn, juni nov Screening, juli Screening foretaget med planterive, juli Ketjerprøver, juli To timers garnundersøgelse og elektrofiskeri, juli NOVANA paddeprogram, maj og juli Undervands og fludebladsplanter Bredzonefauna Undersøgelsen bestod af en oversigtsvurdering af artssammensætning, fordeling og udbredelse, der blev registreret på skitse. Søerne blev undersøgt fra båd ved hjælp af planterive og vandkikkert. Herved blev andelen af bund med plantedække estimeret, og dybdeudbredelsen for planterne opgjort. Registreringen omfattede ligeledes trådalger og submerse former af sumpplanter. Undersøgelsen blev udført i bredzonen med en vandketsjer med en maskevidde på 500 µm og en pincet. Prøvetagningen foregik ud til en meters dybde og inkluderede strøg med ketsjeren over type substrater, sumpvegetation, flydebladsplanter og bund. Prøverne blev forsøgt taget standardiseret, bl.a. med en materiale volumen på omkring en liter. Ketsjerprøven suppleredes med en pilleprøve på fast substrat og konserveret til en slutkoncentration på 70 % alkohol. I laboratoriet blev prøverne udsorteret under lup (2x) og bestemt under stereolup. Faunaen blev for de fleste grupper bestemt til bedst mulige taksonomiske niveau. Fisk og haletudser blev ligeledes artsbestemt. Fisk Padder Fugle Fiskeundersøgelserne foregik med biologiske oversigtsgarn af typen NNN (Ny Nordisk Norm) bestående af 12 maskevidder (fra 4 mm til 55 mm), suppleret med to maskevidder på hhv. 68 mm og 85 mm. Undersøgelsen foregik som en screening af fiskebestanden og bestod af en garnsætning i ca. 2 timer suppleret med elektrofiskeri i bredzonen i omkring 15 min. Der blev eftersøgt padder med vandketsjer med en maskevidde på 500 µm. De fangne padder blev artsbestemt med stereolup, hvor det var nødvendigt, og deres bestandstæthed søgt vurderet. Der er ikke foretaget systematiske undersøgelser af fuglelivet på lokaliteterne. Beskrivelserne har i stedet taget udgangspunkt i Danmarks Ornitologiske Forenings omfattende database (DOFbasen /3/). For at vurdere udviklingen i miljøtilstanden sammenholdes resultaterne endvidere med tidligere undersøgelser, hvor disse er foretaget. 8

9 Søen i Brønshøjparken 4. Søen i Brønshøjparken 4.1 Lokalitetsbeskrivelse I forbindelse med etableringen af Hyrdevangen blev Brønshøjparken anlagt i 1930 erne omkring en lille naturlige sø, Louisehullet, som parkens sø også kaldes. Arealet af søen er opgjort til 0,57 ha og middeldybden er anslået til ca. 1,0 m mens maksimaldybden er ca. 1,5 m. Søen modtager det meste vand fra regnvand, og der afvandes til kloak. Et luftfoto over søen er vist i figur 2. Figur 2. Luftfoto over søen i Brønshøjparken. I de seneste år har en stor del af vandspejlet i lange perioder over sommeren været dækket af andemad. Den massive opblomstring har været sammenfaldende med skybruddene i 2010 og 2011, hvor søen fik øget tilførsel af vand fra det omgivende parkareal samt formodentlig tillige kloakvand fra overløb. Som led i en miljøforbedrende indsats blev der i løbet af sommeren 2012 fjernet 3,4 tons andemad, både af hensyn til det æstiske indtryk men også for at fjerne næringsstoffer fra søen. 4.2 Bredvegetation Vegetationen i Brønshøjparken er generelt præget af stor næringstilgængelighed. Arter som vild kørvel, rød hestehov, stor nælde og skvalderkål er for eksempel planter, der klarer sig særligt godt under sådanne vilkår. Ellers er vegetationen karkateristisk for en mindre sø, med typiske sumpplanter som sværtevæld, alm. sumpstrå og eng forglemmigej (tab.4). Enkelte positive overraskelser som dusk fredløs vokser dog også langs bredden. Dertil kommer kvan, som formodentlig er udplantet eller har spredt sig fra en nærliggende have, da denne urts spredningspotentiale er ret begrænset. 9

10 Søen i Brønshøjparken Ved et mere svingende vandregime vil kraftigere sumpplanter formodentlig kunne overtage vegetationen. Alt efter hvor ofte oversvømmelse eller vandstandssænkning finder sted vil forskellige arter begunstiges. Ved en høj frekvens vil arter som tagrør og dunhammer formentlig indvandre og dominere, mens det ved lavere frekvens mere vil være arter som hjortetrøst, høj sødgræs, lodden dueurt og forskellige arter af fredløs, som vil dominere. Der er ikke regsitreret arter der kræver særlig beskyttelse. Tabel 4. Registrering af bredvegetation ved søen i Brønshøjparken juli Bredvegetation Plejet bred: 100% Væsentlig skyggepåvirkning: 10 30% Dækningsgrad rørskov: 5 25% Antal arter: 27 Kvan, Sværtevæld, Hængepil, Lodden dueurt, Rød hestehov, Hjortetrøst, Rød el, Lav ranunkel, Skvalderkål, Stor nælde, Høj sødgræs, Febernellikerod, Butbladet skræppe, Agersnerle, Engforglemigej, Engrapgræs, Vild kørvel, Alm. hvene, Gul iris, Kornel, Lancetbladet pil, Dusk fredløs, Engkarse, Rajgræs, Fløjlsgræs, Alm. hyld, Alm. Sumpnålestrå 4.3 Vandkemi Søen har i en årrække været meget næringsrig med algevækst og uklart vand det meste af sommeren. Ofte er der meget ringe iltforhold ved bunden på trods af at vandmasserne ikke lagdeles. Beregnede sommergennemsnit for næringsstofkoncentrationer og sigtdybde for de seneste år er vist i tabel 5. Tabel 5. Beregnede sommergennemsnit af vandkemiske data fra Brønshøjparkens Sø i 2011, 2012 og Vandkemi (sommergennemsnit) 2011* Total fosfor (mg/l) 1,6 0,53 0,34 Total kvælstof (mg/l) 1,06 1,02 1,16 Klorofyl a (µg/l) ,2 Sigtdybde (m) 1,18 0,72 0,72 Suspenderet stof (mg/l) 23,9 16,2 25,2 *To tilsyn foretaget 30.juni og 5.september Fosfor og kvælstof Mens indholdet af kvælstof i søvandet i de seneste år har været forholdsvis moderat omkring 1 mg/l var indholdet af fosfor i 2011 med 1,6 mg/l endog meget højt (fig.3). Dette skyldtes sandsynligvis en tilførsel af kloakvand i forbindelse med de skybrud Københavnsområdet oplevede i 2010 og i Sideløbende begyndte andemad at optræde i søen i store mængder i 2011, hvilket meget vel kan være forårsaget af den utilsigtede næringstilførsel. Andemad trives således særligt godt i småsøer med høje koncentrationer af fosfor. I løbet af sommeren 2012 blev der i alt høstet 3,4 tons andemad, svarende til ca. 0,5 mg fosfor/l, og det gennemsnitlige indholdet af fosfor dette år faldt samtidigt markant til 0,53 mg/l i

11 Søen i Brønshøjparken Fjernelsen af andemad kan ikke helt godtgøre den målte reduktion, og i løbet af 2013 faldt koncentrationen yderligere til 0,34 mg/l som et gennemsnit over sommeren. Dette år begyndte andemad først at optræde i søen relativt sent, og i klart mindre mængder end både i 2011 og 2012, hvorfor der ikke blev høstet. Samtidigt er det aftalt, at risikoen for utilsiget tilførsel af kloakvand bliver standset. Figur 3. Søvandets indhold af fosfor og kvælstof fra blandingsprøver i Brønshøjparkens sø i 2011, 2012 og Sigtdybde og klorofyl a På grund af søens høje næringsniveau er vandet som følge af alger normalt uklart i løbet af sommeren. Dette var således tilfældet både i 2012 og 2013, hvor koncentrationen af klorofyl i søvandet med ca. 90 µg/l begge år var høj (fig.4). Sigtdybden var dog med et gennemsnit over sommeren på 0,7 m ikke så ringe som forventet, hvilket formodentlig skyldes at algerne er blevet hæmmet af den massive forekomst af andemad. Efter fjernelsen af de 3,4 tons andemad steg klorofylkoncentrationen således betragteligt i løbet af efteråret Og når andemaden blev skubbet tilside var der ved de to tilsyn midt på sommeren i 2011 næsten sigt til bunden, på trods af det meget høje næringsniveau. Figur 4. Søvandets indhold af klorofyl a og suspenderet stof fra blandingsprøver i Brønshøjparkens sø i 2011 og Vandplanter Hverken ved tilsynene eller ved screeningen i juli 2013 er der fundet undervandsplanter i søen, som udskygges enten af alger eller, som i 2011 og 2012, af andemad. Udover andemad, som udelukkende har bestået af arten liden andemad, rummer søen også stedvis langs bredden hvid åkande og vandpileurt (tab.6). 11

12 Søen i Brønshøjparken Dækningsgraden af andemad var ved screeningen i 2013 forholdsvis beskeden med ca. 10 % af vandspejlet i juli måned. I slutningen af august bredte andemaden sig dog til ca. halvdelen af søarealet, men allerede ved det næste tilsyn i september var andemaden stort set væk igen. Tabel 6. Flydeblands og undervandsplanter fundet i Brønshøjparkens Sø i juli Flydeblads og undervandsplanter Dækningsgrad undervandsplanter: 0% Dækningsgrad rodfæstede flydeplanter: 5 25% Dækningsgrad andemad: 5 25% Dækningsgrad trådalger: 0% Antal arter: 3 Liden andemad, Vandpileurt, Hvid åkande 4.5 Bredzonefauna Søen rummer en ensidig og relativ individfattig bredzonefauna med 13 registrerede grupper og 156 dyr i prøven. Faunaen var domineret af døgnfluerne; Cloeon dipterum og Cloeon inscriptum, men også bugsvømmere af slægten Sigara var af antalsmæssig betydning. De resterende grupper optrådte alle sparsomt (fig.5). Figur 5. Forekomsten af bredzonefauna i ketsjerprøve fra søen i Brønshøjparken juli Generelt var der en påfaldende mangel på flere almindelige grupper af smådyr, heriblandt storkrebs, guldsmede, vårfluer og muslinger. Muligvis er svingende iltforhold og fiskeprædation medvirkende hertil. Søen huser dog en interessant alsidig fauna af vandtæger, heriblandt bugsvømmere og rygsvømmere. 12

13 Søen i Brønshøjparken 4.6 Fisk Der forekom kun regnløjer, karusser og suder ved screeningen af fiskebestanden, som tilgengæld optrådte i stort antal i de to garn med i alt 844 fisk svarende til en vægt på 7,4 kg (tab.7). Regnløjer dominerede stort med 95 % af fangsten i antal, mens suder var mest betydende i vægt med 66 % efterfulgt af regnløjer med 20 % og karusser med 14 % (fig.6). Tabel 7. Den samlede fangst i antal og vægt ved totimers fiskeundersøgelse i Brønshøjparkens Sø juli Fisk Antal % Vægt (g) % Regnløje , ,6 Karusse 32 3, ,5 Suder 13 1, ,9 Sum Figur 6. Den procentuelle fordeling af garnfangsten i antal og vægt i Brønshøjparkens Sø juli 2013 Stort set samtlige regnløjer var i størrelser mellem 4 og 6 cm pånær en enkelt repræsentant for årsynglen på 2,5 cm, som ikke fanges effektivt i garnene. Både suder og karussefangsten bestod til gengæld overvejende af forholdsvis små individer med flere yngre årgange end normalt i danske søer (fig.7). Søens fiskebestand er samlet set typisk for en meget næringsrig mindre sø med dominans af arter, som er forholdsvis tolerante overfor de til tider ringe vandkemiske forhold, der hersker i sådanne småvande. I fravær af mere almindelige arter som skalle, aborre og gedde har både karusserne og suderne langt bedre rekrutteringsforhold end normalt, og i manglen på rovfiskekontrol er der basis for en meget tæt bestand som foruden sudere og karusser især tæller regnløjer. 13

14 Søen i Brønshøjparken Figur 7. Længdehyppighed af suder, regnløje og karusse i garnfangsten i søen i Brønshøjparken juli Padder Der blev ikke observeret padder i parken. 4.8 Fugle Der er registreret ganske mange forskellige fuglearter i Brønshøjparken (85 arter i DOF basen), men kun få benytter søen som ynglested. Heriblandt blishøne, gråand og grønbenet rørhøne. Lejlighedesvist observeres der måger i stort antal i søen, og desuden gæstes søen af fiskehejrer og tilmed fiskeørnen er blevet set i parken. 4.9 Miljøtilstand og følsomhed overfor vandstandssvingninger Brønshøjparkens sø var både i 2011 og 2012 i stor grad plaget af andemad, hvilket skæmmede søens fremtræden, ikke mindst for parkens brugere. Både fauna og flora var ved screeningen desuden præget af de næringsrige forhold, og søens miljøtilstand må generelt siges at være ringe. Et markant fald i søvandets indhold af fosfor i 2013, og en betydelig mere behersket forekomst af andemad, er dog en positiv udvikling. Såfremt fosforindholdet yderligere reduceres er det forventeligt at opblomstringen af andemad ligeledes aftager, da andemad trives bedst i meget næringsrigt vand med fosforkoncetrationer større end 0,3 0,4 mg/l. Hvis ikke andemad dominerer er det dog sandsynligt at søen i stedet vil være plaget af algeopblomstringer. Selv med et betydeligt mindre næringsniveau vil algerne 14

15 Søen i Brønshøjparken desuden have den fordel, at søens fiskebestand udøver et stort prædationstryk på dyreplanktonet. På bredden vil vandstandssvingninger generelt fremme kraftige sumpplanter, heriblandt arter som hjortetrøst og høj sødgræs som i forvejen forekommer stedvist rundt om søen. Ved jævnlige vandstandsændringer er der mulighed for indvandiring af tagrør og dunhammer. Der er ikke registrerede særligt beskyttede arter i søen, men en sænkning af vandspejlet vil kunne betyde at sedimentet får en større betydning med bl.a. en forøget resuspension og næringsfrigivelse til følge. Desuden vil ringe iltforhold ved bunden kunne forekomme lidt oftere, særligt i vintermånederne ved isdække, hvilket kan medføre oftere tilfælde af fiskedød. Søen i Brønshøjparken på en vinterdag. 15

16 Kagsmosen 5. Kagsmosen 5.1 Lokalitetsbeskrivelse Kagsmosen er et 15 ha stort naturområde beliggende lige vest for Husum, hvoraf en del er vådområde med tørvegrave, rørsump og åbent vand. Området var oprindeligt en del af forsvarsanlægget Vestvolden, som mosen afvander til i dag. En stor del består af ufremkommeligt pilekrat, og derfor er arealet af det åbne vandspejl vanskeligt at vurdere. Dette gælder ligeledes middeldybden, men formentlig er dybden i langt størsteparten i mosen mindre end 1 m. Et luftfoto over søen er vist i figur 8. Figur 8. Luftfoto over Kagsmosen. Det meste vand tilføres fra nedbør samt fra drænrør, som afvander tilstødene banearealer. Der er ikke direkte tilledning af vand til mosen fra den næringsrige Kagså, som løber lige nord for mosen. I forbindelse med større nedbørshændelser er Kagsmosen flere gange blevet tilført regnopblandet spildevand fra Herlev, idet vandet fra Kagsåen er strømmet ud over i parkområdet samt Kagsmosen. 5.2 Bredvegetation Kagsmosen domineres generelt af krat og høje urter (tabel 8). Hvor der er plads og lys står næringskrævende arter som stor nælde, lodden dueurt og den invasive kæmpepileurt. I selve krattet står ind imellem fine sumpplanter som alm. skjolddrager, sværtevæld, kattehale og hyldebladet baldrian og generelt er vegetationen i området ganske fin. Et mere vekslende vandregime vil formentlig lukke området endnu mere til i krat, og arter som tagrør og dunhammer vil begynde at vokse på de tidligere vanddækkede områder. 16

17 Kagsmosen Tabel 8. Registrering af bredvegetation ved søen i Kagsmosen juli Bredvegetation Plejet bred: 25 50% Væsentlig skyggepåvirkning: % Dækningsgrad rørskov: 25 50% Antal arter: 38 Tudsesiv, Rajgræs, Alm. kvik, Søkogleaks, Tagrør, Grenet pindsvineknop, Bredbladet dunhammer, Bittersød natskygge, Sværtevæld, Bukkeblad, Bredbladet mærke, Lodden dueurt, Høj sødgræs, Båndpil, Alm. hyld, Dusk fredløs, Gærdesnerle, Lancetbladet ærenpris, Seljepil, Dynd padderok, Brudelys, Hjortetrøst, Engrævehale, Bittersød natskygge, Følfod, Stor nælde, Skvalderkål, Glat vejbred, Løgkarse, Hyrdetaske, Butbladet skræppe, Hænge pil, Rank vinterkarse, Prikbladet fredløs, Hæg, Febernellikerod, Hvid pil, Rød hestehov 5.3 Vandkemi Der er tidligere blevet gravet tørv i området og søen er til en vis grad brunvandet. På trods af dette og på trods af et højt næringsniveau er vandet normalt ret klart, og iltforholdene sædvanligvis gode i hele vandsøjlen. Ved langvarigt isdække er det dog sandsynligt at iltmangel kan forekomme, som det ofte er tilfældet i lignende lavandede småvande. Beregnede sommergennemsnit for næringsstofkoncentrationer og sigtdybde for 1999, 2010 og 2013 er vist i tabel 9. Tabel 9. Beregnede sommergennemsnit af vandkemiske data fra Kagsmosen i 1999, 2010 og Sommergennemsnit Total fosfor (mg/l) 0,7 0,694 0,19 Total kvælstof (mg/l) 2,5 1,94 0,946 ph 7,7 8,3 Klorofyl a (µg/l) 8,5 13,1 14,9 Sigtdybde (m) 1 0,9 0,89 Suspenderet stof (mg/l) 3,3 17,42 Fosfor og kvælstof Søen havde til og med 2010 et meget højt næringsniveau af både fosfor og kvælstof med middelkoncentrationer over sommeren på henholdsvis ca. 0,7 mg/l og 2 2,5 mg/l (fig.9). Ved den seneste tilsynsrunde i 2013 var den gennemsnitlige koncentrationen af begge næringsstoffer imidlertid markant reduceret til 0,19 mg/l for fosfor og 0,95 mg/l for kvælstofs vedkommende. Figur 9. Søvandets indhold af fosfor og kvælstof i Kagsmosen i 1999, 2010 og

18 Kagsmosen Sigtdybde og klorofyl a Selvom mosen har et højt næringsniveau har der ved samtlige tilsyn i 2010 og 2013 været sigt til bunden med ca. 0,9 m dybde på målestationen (fig.10). Dette var også tilfældet i 1999, hvor den lidt større sigtdybde formodentlig skyldes en lidt højere vandstand eller at der er blevet målt et andet sted i søen. At mosens vand er klart vidner de generelt lave klorofylkoncentrationer tillige om, og den lidt stigende tendens fra ca. 8 µg/l i 1999 til 15 µg/l i 2013 skyldes formodentlig udelukkende naturlig variation i løbet af sæsonen. Figur 10. Søvandets indhold af klorofyl a og suspenderet stof fra blandingsprøver i Kagsmosen i 1999, 2010 og Vandplanter Med det klare vand og den beskedne dybde er der undervandsvegetation i hele søen, som dog meget ensidig består af tornfrøet hornblad med enkelte skud af vandstjerne her og der (tab.10). Ved screeningen var der desuden ganske meget andemad, som dækkede mere end en fjerdedel af vandspejlet. I betragtning af søens høje næringsniveau og det ret stillestående vand er udbredelsen af både andemad og tornfrøet hornblad ganske forventelig, om end sidstnævnte normalt ikke trives i brunvandede søer. Tabel 10. Flydeblands og undervandsplanter fundet i Kagsmosen i juli Flyde og undervandsplanter Dækningsgrad undervandsplanter: 100% Dækningsgrad rodfæstede flydeplanter: 0 5% Dækningsgrad andemad: 25 50% Dækningsgrad trådalger: >0 5% Antal arter: 4 Kors andemad, Liden andemad, Tornfrøet hornblad, Vandstjerne sp. 5.5 Bredzonefauna Søen har en relativ artsrig og individrig bredzonefauna med 19 registrerede grupper og 244 dyr i prøven. Faunaen var domineret af vandbænkebider Asellus aquaticus og dansemyg af underfamilien Chironomini. Næstmest betydende var døgnfluen Cloeon dipterum, mens de resterende grupper alle optrådte sparsomt (fig.11). 18

19 Kagsmosen Orme Igler Storkrebs Døgnfluer Guldsmede Vandtæger Vandbiller Vårfluer Tovinger Dansemyg Snegle Muslinger Andre smådyr Bredzonefauna (244 dyr pr. ketsjerprøve) Antal pr. prøve Figur 11. Forekomsten af bredzonefauna i ketsjerprøve fra søen i Kagsmosen juli De fleste hovedgrupper af smådyr blev registreret ved en enkel eller et fåtal arter, hvilket ikke stemmer helt overens med forventningen til dyrelivet i en sø af Kagsmosens karakter. Mosen huser dog en alsidig sneglefauna med fem registrerede arter. Blandt vandinsekterne optrådte den ofte svømmende, husbyggende vårflue Oecetis furva, samt den karakteristiske kugelvandkalv Hyphydrus ovatus. 5.6 Fisk At dømme udfra screeningen huser søen en meget ensidig og tynd fiskebestand. Fangsten i garnene var således yderst beskeden med i alt kun 21 fisk med en vægt på 0,9 kg fordelt på rudskaller, aborrer og suder (tab.11). Tabel 11. Den samlede fangst i antal og vægt ved totimers fiskeundersøgelse i Kagsmosen juli Fisk Antal % Vægt (g) % Rudskalle ,4 Aborre 3 14,3 29 3,4 Suder 1 4, ,2 Sum Hovedparten af fiskene var rudskaller, som både antals og vægtmæssigt dominerede, mens kun tre aborrer og en enkelt suder stod for den resterende fangst (fig.12). 19

20 Kagsmosen Figur 12. Den procentuelle fordeling af garnfangsten i antal og vægt i Kagsmosen juli 2013 De fleste rudskaller var mellem cm, men der var også to antagelig etårige rudskaller på 6 7 cm (fig.13). Aborrefangsten bestod af to årsyngel på 6 cm samt en enkelt lidt større aborre på på 12 cm, mens suderen var 18 cm. Figur 13. Længdehyppighed af rudskalle i garnfangsten i Kagsmosen juli Samlet set er mosens fisketæthed overraskende beskeden, og med kun rudskaller, aborrer og suder er artssammensætningen desuden meget ensidig. Den meget lille fangst taler for en fiskedødshændelse, der meget vel kan have været fundet sted i forbindelse med de senere års isvintre, som det har været tilfældet i en række andre småvande. 5.7 Padder Der blev ikke observeret padder ved screeningen, men skrubtudse er tidligere blevet registreret i mosen, senest i 2011 (DOFbasen). 5.8 Fugle Området har et meget rigt fugleliv med observation af små 200 forskellige arter alene i de senere år. På trods af den bynære beliggenhed er en stor del af området utilgængligt for menneskebesøg, og da lokaliteten envidere byder på en række forskellige habitater, bestående af pilekrat, tørvegrave, rørsump, kanaler og åbent vand, lokker dette mange både fast ynglende såvel som rastende og trækkende fuglearter til. Af ynglefugle ses bl.a. lille lappedykker og undertiden gråstrubet lappedykker og en hel del andefugle som knopsvane og grågås og visse år troldand. Forår og efterår er Kagsmosen en udmærket lokalitet for rastende og trækkende andefugle 20

21 Kagsmosen såsom grågås, krikand, skeand, trold og taffeland og tillige i vinterhalvåret ses stor skallesluger, fiskehejre, vandhøns. 5.9 Miljøtilstand og følsomhed overfor vandstandssvingninger Kagsmosen er en fredet mose beliggende midt i Københavnsområdet (Rødovre og Herlev Kommuner) med stor naturværdi. Området har således et rigt og varieret plante og dyreliv særligt på øerne og på bredden omkring søen, hvorimod selve søen til en vis grad er præget af næringsrighed. Der forekommer således en del andemad på det åbne vandspejl, og selvom undervandsvegetationen er vidt udbredt er den meget ensidig. Smådyrsfaunaen er for såvidt forholdsvis artsrig, men kunne have været mere varieret, og fiskebestanden bærer spor af fiskedød. I betragtning af det meget høje næringsniveau er det dog positivt at søen er klarvandet og ikke plaget af alger. Set i lyset af det markante fald i både fosfor og kvælstofskoncentrationen fra 2010 til 2013 er der desuden potentiale for en forbedret miljøtilstand i søen i de kommende år. Vandstandssvingninger vil formentlig lukke området endnu mere til i krat, og arter som tagrør og dunhammer vil begynde at vokse på de tidligere vanddækkede områder. Tagrør udgør beskyttelse til ynglende vandfugle som lappedykkere og vandhøns. De fleste andefugle placerer ikke deres reder i tagrørsbevoksninger, og har derfor ikke umiddelbar fordel af udbredt opvækst af tagrør. Ænder, gæs, måger og skarv vil i høj grad udnytte småøer i søer som redeplads, mens svaner og vandhøns normalt bygger deres reder i siv eller rørbevoksninger. Vadefugle er udpræget knyttet til åbne søbredder og græssede enge. Der er ikke registrerede arter som er særligt beskyttede, og i selve søen vil vandstandssvingninger antagelig ikke have den store betydning for den aktuelle flora og fauna. En reduceret vandstand kan dog øge betydningen af sedimentet, hvilket kan øge fosforfrigivelsen og resuspensionen, der dog vil blive meget dæmpet af undervandsplanternes vidtstrakte udbredelse. Effekterne vil således primært være begrænset til de arealbaserede følger af blotlagt søbund for såvel planter som dyr. Kagsmosen på en vinterdag 21

22 Kirkemosen 6. Brønshøj Kirkemose 6.1 Lokalitetsbeskrivelse Kirkemosen er en del af det fredede Utterslev Mose, hvor den ligger umiddelbart syd for Vestmosen. Mosens samlede areal er godt 4 ha, hvoraf det åbne vandspejl udgør ca. 2,8 ha. Middeldybden er anslået til 1,0 m mens maksimaldybden er lidt over 2 m. Et luftfoto over søen er vist i figur 14. Som det fremgår af fotoet dækker åkander og trådalger til tider en stor del af vandpejlet. Figur 14. Luftfoto over Kirkemosen. Søen får vand fra nedbør samt fra drænrør og to grøfter, og afvander via en 300 m lang kanal til Utterslev Moses midterste basssin. Brønshøjholm Haveby, som ligger sydvest for mosen, fik i efteråret 2007 etableret fælles vand og kloakledninger tilsluttet det offentlige kloaksystem. 6.2 Bredvegetation Kirkemosen har en veludviklet og høj rørsump domineret af tagrør, dunhammer og søkogleaks. Der er en del næringskrævende planter langs den mere tørre del af bredden; rød hestehov, stor nælde, løgkarse og lodden dueurt (tabel 12). Floraen 22

23 Kirkemosen er varieret med fine indslag såsom som dusk fredløs, lancetbladet ærenpris, tudsesiv og brudelys. Et mere vekslende vandregime vil skabe en større rørskov, domineret af kraftige planter såsom tagrør og dunhammer. Der er ikke regsitreret arter, som kræver særlig beskyttelse. Tabel 12. Registrering af bredvegetation ved søen i Kirkemosen juli Bredvegetation Plejet bred: 25 50% Væsentlig skyggepåvirkning: 10 30% Dækningsgrad rørskov: 5 25% Antal arter: 38 Tudsesiv, Rajgræs, Alm. kvik, Søkogleaks, Tagrør, Grenet pindsvineknop, Bredbladet dunhammer, Bittersød natskygge, Sværtevæld, Bukkeblad, Bredbladet mærke, Lodden dueurt, Høj sødgræs, Båndpil, Alm. hyld, Dusk fredløs, Gærdesnerle, Lancetbladet ærenpris, Seljepil, Dynd padderok, Brudelys, Hjortetrøst, Engrævehale, Bittersød natskygge, Følfod, Stor nælde, Skvalderkål, Glat vejbred, Løgkarse, Hyrdetaske, Butbladet skræppe, Hænge pil, R ank vinterkarse, Prikbladet fredløs, Hæg, Febernellikerod, Hvid pil, Rød hestehov 6.3 Vandkemi Selvom vandmasserne ikke lagdeler i Kirkemosen har der ved tilsynene ofte været dårlige iltforhold ved bunden. Dette var også tilfældet i 2013, hvor søen ellers på en række andre vandkemiske parametre havde det bedre i forhold til tidligere. Beregnede sommergennemsnit for næringsstofkoncentrationer og sigtdybde for 2004, 2010 og 2013 er vist i tabel 13. Tabel 13. Beregnede sommergennemsnit af vandkemiske data fra Kirkemosen i 2004, 2010 og Sommergennemsnit Total fosfor (mg/l) 0,23 0,162 0,048 Total kvælstof (mg/l) 1,2 1,200 1,180 Klorofyl a (µg/l) 8, ,74 Sigtdybde (m) 1,25 1,72 1,77 Suspenderet stof (mg/l) 3,2 3,16 Fosfor og kvælstof Søvandets koncentration af fosfor er således reduceret meget markant fra 0,23 mg/l i 2004 til 0,05 mg/l i 2013 (fig.15). Koncentrationen af kvælstof er dog ikke faldet, men været i nogenlunde samme forholdsvise moderat niveau omkring 1,2 mg/l i de tre tilsynsår. 23

24 Kirkemosen Figur 15. Søvandets indhold af fosfor og kvælstof fra blandingsprøver i Kirkemosen i 2004, 2010 og Sigtdybde og klorofyl a Samtidig har søen i de senere år været klarvandet med en sigtdybde på 1,7 1,8 m, svarende til sigt til søbunden ved de fleste tilsyn i både 2010 og 2013 (fig.16). Dette var ikke tilfældet i 2004, hvor den gennemsnitlige sigtdybde med 1,2 m var en del ringere på trods af at koncentrationen af klorofyl var noget mindre. Figur 16. Søvandets indhold af klorofyl a og suspenderet stof fra blandingsprøver i Kirkemosen i 2004, 2010 og Vandplanter I takt med opklaringen af vandet har undervandsplanter bredt sig i søen, og ved screeningen var der stort set 100 % dækning af tornfrøet hornblad. Den stod meget massivt, og der blev ikke fundet andre egentlige undervandsplanter (tab.14). Til gengæld var der en del trådalger og ligeledes et stort dække af flydebladsplanter, hovedsagligt bestående åkander og liden andemad. Selv de steder, hvor åkanderne stod tæt, var der tornfrøet hornblad nedenunder. Det massive plantedække vanskeliggjorde sejladsen, og det var ikke uden et vist besvær at få sat garn til fiskeundersøgelsen. 24

25 Kirkemosen Tabel 14. Flydeblands og undervandsplanter fundet i Kirkemosen i juli Flyde og undervandsplanter Dækningsgrad undervandsplanter: % Dækningsgrad rodfæstede flydeplanter: 50 75% Dækningsgrad andemad: 50 75% Dækningsgrad trådalger: 50 75% Antal arter: 7 Liden andemad, Tornfrøet hornblad, Korsandemad, Hvid åkande, Gul åkande, Vandpileurt, Trådalger 6.5 Bredzonefauna Søen rummer en yderst beskeden bredzonefauna med 14 registrerede grupper og 45 dyr i prøven. Faunaen var svagt domineret af døgnfluen af slægten Cloeon og orme (Tubificidae), mens vandbænkebider Asellus aquaticus og dansemyg af underfamilien Tanypodinae også er af betydning. Resterende grupper optrådte som enkeltfund eller fåtalligt i (fig.17). Orme Igler Storkrebs Døgnfluer Guldsmede Vandtæger Vandbiller Vårfluer Tovinger Dansemyg Snegle Muslinger Andre smådyr Bredzonefauna (45 dyr pr. ketsjerprøve) Antal pr. prøve Figur 17. Forekomsten af bredzonefauna i ketsjerprøve fra søen i Kirkemosen juli Fravær af enkelte hovedgrupper af smådyr, såsom guldsmede og vandtæger, i kombination med en generel knaphed på dyr skyldes muligvis at undervandsvegetationen udgøres af en monokultur af tornfrøet hornblad. En overvægt af robuste grupper stemmer desuden overens med et til tider barsk iltmiljø. Der var dog et enkeltfund af den let nedgravede døgnflue Caenis robusta og den fritlevende rov vårflue Cyrnus crenaticornis, der har lidt mere skærpede krav til miljøet. 25

26 Kirkemosen 6.6 Fisk Der blev i alt fanget 92 fisk i de to garn med en samlet vægt på knap 10 kg, som fordelte sig på seks arter (tab.15). Antalsmæssigt dominerede aborrer og skaller, mens suder dominerede vægtmæssigt efterfulgt af gedder, selvom der kun var få af dem med henholdsvis 3 suder og 1 gedde (fig.18). Tabel 15. Den samlede fangst i antal og vægt ved totimers fiskeundersøgelse i Kirkemosen juli Fisk Antal % Vægt (g) % Skalle ,6 Aborre 48 52, ,3 Suder 3 3, ,9 Rudskalle 3 3, ,2 Regnløje 2 2,2 4 0 Gedde 1 1, ,9 Sum Figur 18. Den procentuelle fordeling af garnfangsten i antal og vægt i Kirkemosen juli De tre suder var pænt store mellem cm med en middelvægt på 2,2 kg, mens gedden var lige knap 60 cm. Skallerne fordelte sig i størrelser mellem 5 20 cm, mens hovedparten af aborrerne, pånær to lidt større individer, var mindre end 10 cm bestående af årsyngel og etårsfisk (fig.19). Søens fiskebestand var i august 2006 udsat for en ret omfattende fiskedød, hvor der blev fjernet kg døde fisk. Den aktuelle fiskebestand er fortsat præget af en reduktion i bestanden med ganske få ældre aborrer og skaller og en lidt atypisk dominans af suder. De fleste fisk havde en kondition pænt over middel, hvilket tyder på en lille fødekonkurrence. Set i lyset af en meget fåtallig smådyrsfauna bekræfter dette at bestanden endnu ikke er kommet sig efter fiskedøden. 26

27 Kirkemosen Figur 19. Længdehyppighed af skalle, aborre og suder i garnfangsten i Kirkemosen juli Padder Der blev observeret skrubtudser i søen. 6.8 Fugle Svømmefuglene domineres af arter som blishøne, troldænder, gråænder og grågæs og en del måger fouragerer også i søen. Knopsvane og grønbenet rørhøne er også registreret som ynglefugl på lokaliteten, og der er tillige observationer af en lang række andre fuglearter fra området (88 arter i DOF base /5/). 6.9 Miljøtilstand og følsomhed overfor vandstandssvingninger Kirkemosen har ændret karakter fra en algegrøn til en klarvandet sø med et stærkt faldende fosforniveau siden Det er nærliggende at tænke at det faldende næringsniveau skyldes kloakeringen af Haveforeningen Brønshøjholm i 2007, der som følge af beboernes stigende benyttelse af området, fik påbud om ophør af ulovlige udledninger. I årene inden kloakeringen tilledtes Kirkemosen således store mængder overfladevand fra haveforningen via udgravede render. Søen blev imidlertid klarvandet i 2006 før afskæringen, hvilket skete i forbindelse med en oprensning af søbredden (Carl, H., pers.sam.) og den nævnte fiskedød i august måned. Reduktionen i fiskebestanden har efterfølgende antageligt medvirket til at fastholde søen i en klarvandet tilstand. Det klare vand har åbnet muligheden for 27

28 Kirkemosen endnu større udbredelse af undervandsplanter. Plantedækket er dog artsfattigt med en total dominans af tornfrøet hornblad ligesom tidligere år. Den voldsomme plantevækst afspejler et meget næringsrigt sediment. Det kan derfor overvejes at reducere søens fosforpulje ved at høste den tornløse hornblad, hvilket desuden ville kunne skabe grobund for et lidt mere varieret smådyrssamfund foruden at andre undervandsplanter med tiden måske vil kunne få fodfæste. Selvom kloakeringen af Brønshøjholm Haveby formodentlig kun i mindre omfang er ansvarlig for det lavere fosforniveau, betyder afskæringen at søen fremover vil have større chancer for en vedblivende positiv udvikling. Aktuelt er søen præget af et nylift tilstandsskift med et ret ensidigt plante og dyreliv, hvormod søens bredvegetation til gengæld både er veludviklet og artsrig. Et reduceret vandspejl vil skabe en større rørskov domineret af tagrør og dunhammer, mens vandstandssvingninger i selve søen antagelig ikke vil have den store betydning udover de direkte arealmæssige konsekvenser for den aktuelle flora og fauna. Den kraftige undervandsvegetation vil således dæmpe effekterne af sedimentets større betydning ved lavere vandstand. Brønshøj Kirkemose på en vinterdag. 28

29 Degnemosen 7. Degnemosen 7.1 Lokalitetsbeskrivelse Degnemosen er en naturlig sø, som omkring 1865 var dobbelt så stor som i dag. Den nuværende sø er omgivet af træfaskiner, og der er to tre øer i søen. Arealet er opgjort til 1,2 ha og middeldybden er anslået til ca. 1,0 m mens maksimaldybden er ca. 3 m. Søen får det meste vand fra kilder langs kanten, og den afvander via en afløbskanal til kloak. Et luftfoto over søen er vist i figur 20. Figur 20. Luftfoto over Degnemosen. Søen er ofte plaget af alger med uklart vand over sommeren, og åkander kan til tider dække en meget stor del af vandpejlet som det kan ses på luftfotoet. 7.2 Bredvegetation Degnemosen er en udpræget parksø uden egentlig bredzone. Græsplænen vokser således helt ned til en faskinesat bred. Ved gennemgangen var der hist og her huller i faskinen, hvor der voksede lidt planter, men floraen er fattig og domineres af pionergræsser (tabel 16). En vekslende vandstand vil potentielt kunne skabe en egentlig bredzone, der formentlig vil bestå af rørskov, som den oprindelige Degnemose var omgivet af. Det er således mulighed for at planter som tagrør og dunhammer vil indvandre. Der er ikke regsitreret arter, som kræver særlig beskyttelse. 29

30 Degnemosen Tabel 16. Registrering af bredvegetation ved søen i Degnemosen juli Bredvegetation Plejet bred: 100% Væsentlig skyggepåvirkning: 10 30% Dækningsgrad rørskov: >0 5% Antal arter: 7 Sværtevæld, Lysesiv, Stor nælde, Butbladet skræppe, Alm. kvik, Alm. Rajræs, Enårig rapgræs 7.3 Vandkemi Selvom et springvand er etableret i søen måles der ofte dårlige iltforhold på bunden af søen. Ikke så sjældent forekommer der fiskedød om vinteren i søen, særligt når springvandet ikke er i funktion (Carl, H., pers.sam). Beregnede sommergennemsnit for næringsstofkoncentrationer og sigtdybde for de seneste år er vist i tabel 17. Tabel 17. Beregnede sommergennemsnit af vandkemiske data fra Degnemosen i 2006, 2012 og Sommergennemsnit Total fosfor (mg/l) 1,2 0,810 0,894 Total kvælstof (mg/l) 2,8 1,300 1,080 Klorofyl a (µg/l) Sigtdybde (m) 0,56 0,62 0,51 Suspenderet stof (mg/l) Fosfor og kvælstof Søvandets indhold af fosfor er særdeles højt med sommergennemsnitlige værdier mellem 0,8 1,2 mg/l i tilsynsårene siden 2006, men til gengæld er kvæsltofkoncentrationen mere end halveret fra 2,8 mg/l til 1,08 mg/l i perioden (fig.21). Ved samtlige tilsyn i 2013 viste vandprøverne rigelige mængder uorganisk fosfor, mens mængden af tilgængeligt kvælstof derimod som oftest var på detektionsgrænsen. Det er således sandsynligt at algerne i 2013 primært har været kvælstofbegrænset. Figur 21. Søvandets indhold af fosfor og kvælstof fra blandingsprøver i Degnemosen i 2006, 2012 og Sigtdybde og klorofyl a Vandets klarhed i Degnemosen er meget ringe med et gennemsnit på mellem 0,5 0,6 m over sommeren i de tre tilsynsår (fig.22). Koncentrationen af klorofyl er 30

31 Degnemosen tilsvarende meget høj men dog ca. halveret fra 200 µg/l i 2006 til 79 µg/l i 2013, hvilket tyder på at algevæksten er blevet reduceret. Figur 22. Søvandets indhold af klorofyl a og suspenderet stof fra blandingsprøver i Degnemosen i 2006, 2012 og Vandplanter Hverken ved tilsynene eller ved screeningen i juli 2013 er der fundet undervandsplanter, som er lyshæmmede både af søens uklare vand og på grund af et tæt dække af åkander. En meget stor del af vandspejlet er således dækket af gul åkande, hvor der hist og her tillige forekommer lidt vandpileurt (tab.18). Tabel 18. Flydeblands og undervandsplanter fundet i Degnemosen i juli Flyde og undervandsplanter Dækningsgrad undervandsplanter: 0% Dækningsgrad rodfæstede flydeplanter: 50 75% Dækningsgrad andemad: 5 25% Dækningsgrad trådalger: 0% Antal arter: 2 Gul åkande, Vandpileurt Der er foretaget nænsom beskæring af åkanderne i efteråret Afhængig af den kommende sæsons udbredelse forventes dette at skulle gentages. 7.5 Bredzonefauna Søen huser en mager bredzonefauna med 11 registrerede grupper og 124 dyr i prøven. Faunaen var dom ineret af døgnfluerne; Cloeon dipterum og Cloeon inscriptum, og dansemyg af underfamilien Tanypodinae. De resterende grupper optrådte alle sparsomt (fig.23). Faunaens knaphed på dyr og flere hovedgrupper skal formentlig sammenkædes med et stort prædationstryk fra søens tætte fiskebestand. Fravær af flere hovedgrupper kan også henføres til en sø uden undervandsvegetation. Faunaen bestod fortrinsvis af robuste grupper, dog optrådte den fritlevende rov vårflue Cyrnus crenaticornis, der har lidt mere skærpede krav til miljøet. 31

32 Degnemosen Orme Igler Storkrebs Døgnfluer Guldsmede Vandtæger Vandbiller Vårfluer Tovinger Dansemyg Snegle Muslinger Andre smådyr Bredzonefauna (124 dyr pr. ketsjerprøve) Antal pr. prøve Figur 23. Forekomsten af bredzonefauna i ketsjerprøve fra i Degnemosen juli Fisk Der forekom i alt 89 fisk i garnene med en samlet vægt på knap 14,5 kg fordelt på 6 arter (tab.19). Med mere end 7 kg pr. garn var fangsten vægtmæssig meget stor, hvilket tilmed skal ses i lyset af at en stor andel af søens karussebestand (62 %) blev fjernet i 2011 i forbindelse med et bachelorprojekt /4/. Foruden de fangne arter er der indenfor de senere år tillige registreret sølvkarusse, suder, gedder, bitterling, guldfisk og ål /4/, og med 12 arter er søen ganske artsrig i betragtning af dens forholdsvise lille størrelse. Tabel 19. Den samlede fangst i antal og vægt ved totimers fiskeundersøgelse i Degnemosen juli Fisk Antal % Vægt (g) % Skalle 37 41, ,1 Aborre 9 10, Karusse 33 37, ,6 Rudskalle 3 3, ,1 Regnløje 5 5,6 22 0,2 Karpe 2 2, ,1 Sum Antalsmæssigt dominerede skaller og karusser i garnene med henholdsvis 42 % og 37 %, mens karusser dominerede vægtmæssigt med 66 % efterfulgt af skaller og karper (fig.24). Udover regnløjerne var der stort set ingen fisk mindre end 10 cm i fangsten, og generelt var der kun få størrelsesgrupper af de respektive arter. Hovedparten af skallerne var således mellem cm, mens aborrerne var mellem cm og karusserne var mellem 20 og 25 cm (fig.25). De manglende småfisk og den ringe spredning i årgangsstørrelser vidner om ustabile rekrutteringsforhold og/eller jævnlige tilfælde af fiskedød. 32

33 Degnemosen Figur 24. Den procentuelle fordeling af garnfangsten i antal og vægt i Degnemosen juli Figur 25. Længdehyppighed af skalle, aborre og karusse i garnfangsten i Degnemosen juli Samlet set er søens fiskebestand artsrig men kendetegnet for en næringsrig sø med en stor karussebestand og ustabile rekrutteringsforhold. Konditionsforholdene var fra lidt under til lidt over det normale på trods af en markant reduktion i karussebestanden i 2011, som burde kunne have forbedret trivslen blandt de resterende fisk. Bestanden er således stadig meget stor, og i mangel på rovfiskekontrol er der ikke tegn på at tætheden vil mindskes i årene fremover med mindre en fiskedød indtræder på ny. Hvis dette finder sted vil søens dominerende fisk fortsat formentlig være karusse, som almindeligvis er den mest tolerante overfor ektreme vandkemiske forhold. 33

34 Degnemosen 7.7 Padder Der blev ikke observeret padder i søen, og da søen mangler en bredzone og desuden huser en stor fiskebestand er lokaliteten ikke egnet til padder. 7.8 Fugle Der er blevet registreret et pænt antal forskellige fuglearter på lokaliteten (95 arter i DOF basen), men som ynglested benyttes søen kun af få fugle heriblandt blishøne, grand, knopsvane og grønbenet rørhøne. Lejlighedesvist observeres der hættemåger i stort antal i søen. Desuden har Degnemosen i mange år haft en unaturlig stor bestand af gråænder, som er blevet fordret af parkens brugere. Som i så mange andre parksøer bør denne fordring søges begrænset, idet der kan være tale om et meget stor næringstilførsel. 7.9 Miljøtilstand og følsomhed overfor vandstandssvingninger Degnemosen har ingen bredvegetation, hvorimod en stor del af vandspejlet er dækket af åkander. Søen er præget af sin næringsrighed med en ringe sigtbarhed, ingen undervandsvegetation, en sparsom og ensidig smådyrsfauna og endelig en tæt fiskebestand domineret af karusser. Selvom mange fuglearter er registreret på lokaliteten er der kun få ynglende fugle i søen. Reduceret vandstand kan øge betydningen af sedimentet, hvilket kan øge resuspensionen og fosforfrigivelse samt iltforbrugende processer i sedimentet. Da søvandets koncentrationer af næringsstoffer er reduceret i de senere år, vil en vanstandssænkning derfor kunne modvirke en eventuelt positiv udvikling. En sænkning af vandstanden vil derimod ikke skade flydebladsvegetationen andet end som følge af det reducerede areal, og selvom fisk og smådyr ligeledes vil påvirkes af reduceret gydepladser og vandvolumen, skønnes dette ikke at forringe bestandenes naturværdi. En tidvis blotlagt bred vil antagelig kunne fremme rørskoven, som tidligere omkransede søen. Degnemosen på en vinterdag. 34