Uddannelsesevaluering Sportsmanagement

Transkript

1 Forår 2017 Uddannelsesevaluering Sportsmanagement Konklusion fra uddannelsesevaluering Perspektiver til fremtidigt udviklingsarbejde indenfor udvalgte temaer 0

2 1. Indledning Indhold i rapporten Formål Drøftelser på evalueringsdagen Drøftelser og anbefalinger i relation til tema om behov og relevans Branding af uddannelsen De studerendes oplevelse af at føle sig rustet til job Uddannelsens videngrundlag Uddannelsens videngrundlag understøttelse gennem undervisernes aktiviteter Udforsk sammen med de studerende Uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse De studerende ansvar for egen læring Underviserteamets betydning Bilag 1. Temaer ved uddannelsesevaluering

3 1. Indledning 1.1 Indhold i rapporten 1.2 Formål Denne rapport er udarbejdet på baggrund af evalueringsdagens drøftelser d. 1. juni 2017 på uddannelsen: Sportsmanagement. Omdrejningspunkter for evalueringsdagen var nedenstående tre temaer, som beskriver nogle væsentlige forhold på uddannelsen (se beskrivelsen af de enkelte temaer i bilag 1): Behov og relevans Uddannelsens videngrundlag Uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse De tre temaer er udvalgt af evalueringspanelet på baggrund af den statusrapport for Sportsmanagement, som er udarbejdet netop til brug ved denne uddannelsesevaluering. Det overordnede formål med denne uddannelsesevaluering er at understøtte udviklingen af uddannelsen med fokus på uddannelsens niveau af kvalitet i mål, indhold og tilrettelæggelse. Med udgangspunkt i relevant baggrundsmateriale og udvalgte fokusområder er der gennemført en evalueringsproces med deltagelse af eksterne eksperter, som har bidraget med ny og kvalificeret viden til fremadrettede udviklingsinitiativer. Drøftelserne på evalueringsdagen er gennemført i et fremadskuende perspektiv med fokus på, hvordan Sportsmanagement kan blive endnu bedre. På denne uddannelsesevaluering var der samtidig et særligt fokus på det engelske udbud, hvorfor der var deltagelse af en international studerende og International Konsulent fra UCN International. Derfor foregik dele af interviewet med de studerende på engelsk. Denne rapport beskriver hermed forslag til nye initiativer og overvejelser til uddannelsen i forhold til de tre udvalgte temaer. Rapporten har til formål at indgå i uddannelsens kvalitets- og udviklingsarbejde, og skal videre indgå som en del af baggrundsmaterialet i topledelsens refleksioner over uddannelsesporteføljen. 1.3 Drøftelser på evalueringsdagen I løbet af evalueringsdagen blev temaerne drøftet med uddannelsesledelsen, repræsentanter fra de studerende og fra underviserne. Det var ikke alle tre temaer, der blev drøftet lige indgående på evalueringsdagen. Der var en rød tråd i drøftelserne med uddannelsesledelsen, de studerende og underviserne, således at de samme temaer og spørgsmål blev drøftet med alle grupper. Uddannelsesevalueringskonceptet har et fremadskuende perspektiv med fokus på, hvordan uddannelsen kan sikre kvaliteten og blive endnu bedre. Denne rapport har således til formål at fokusere på anbefalinger til de udviklingspotentialer, som drøftelserne på dagen gav anledning til. 2

4 2. Drøftelser og anbefalinger i relation til tema om behov og relevans Dette tema kredsede om branding af uddannelsen og de studerendes oplevelse af at være rustet til job. 2.1 Branding af uddannelsen Der var en drøftelse af, om uddannelsens navn Sportsmanagement er dækkende for uddannelsens indhold og de typer af jobs, som uddannelsen retter sig imod. Centrale spørgsmål i denne drøftelse var bl.a.: Ved aftagerne, hvad en dimittend fra Sportsmanagement kan? Titlen Sportsmanagement indikerer, at uddannelsen er målrettet virksomheder og organisationer, der arbejder med sport men dækker uddannelsen bredere? Det kan være svært for dimittenderne at synliggøre, hvilke kompetencer de har, som er anvendelige i forhold til andre brancher end sport. Skal der arbejdes med ENTEN at gøre uddannelsen meget målrettet sportsbranchen og evt. optage færre studerende ELLER gøre det mere tydeligt at uddannelsens profil er bredere end sportsbranchen vil Sportsmanagement, event og marketing være mere dækkende? Evalueringspanelet har ikke grundlag for at give en klar anbefaling i forhold til ovenstående, men finder det vigtigt, at uddannelsen arbejder med de udfordringer, der knytter an til ovenstående spørgsmål. 2.2 De studerendes oplevelse af at føle sig rustet til job Dimittendundersøgelsen viser, at dimittender fra Sportsmanagement i mindre grad end dimittender fra Business føler sig rustet til job. Dette står i modsætning til en aftagers erfaring, der oplever, at de studerende, som han modtager i praktik, er meget kompetente. Ligeledes har han gode erfaringer med ansættelse af dimittender fra Sportsmanagement. Dette gav anledning til en drøftelse af: mangler dimittenderne nogle kompetence ELLER er de studerende/dimittender ikke tilstrækkeligt bevidste om egne kompetencer og mangler selvtillid altså de kan meget mere, end de tror de kan? Dimittendundersøgelsen indikerer endvidere nogle kompetencefelter, hvor der er et gab mellem dimittendernes oplevelse af erhvervede kompetence og de kompetencer, som aftagerne efterspørger. Med afsæt i ovenstående giver evalueringspanelet følgende anbefalinger og ideer til arbejdet med at styrke de studerendes oplevelse af at føle sig rustet til job: Overvej hvordan I kan arbejde med at styrke de studerendes bevidsthed om de værktøjer, som de tilegner sig gennem uddannelsen, så de bliver mere bevidste om deres egen kompetenceprofil. De studerendes/dimittendernes bevidsthed om egen kompetenceprofil kan skærpes gennem arbejde med at understøtte de studerendes ansvar for egen læring. Denne proces kan med fordel påbegyndes allerede ved on-boarding til uddannelsen. Anbefalinger og ideer til dette arbejde uddybes under tema 3. 3

5 Der er særligt 2 kompetenceområder, som evalueringspanelet gennem dialogerne med de studerende og underviserne er blevet bekræftet i bør styrkes: Digitalisering og digitaliseringens betydning for forretningsudvikling, markedsføring mm. Udvikling af et kommercielt mind-set Det bør overvejes, om det er mest hensigtsmæssigt at tilgodese disse kompetenceområder ved at udbyde det som selvstændige fag/valgfag eller de med fordel kan integreres i andre fag eller temaer. 3. Uddannelsens videngrundlag Dette tema kredsede omkring, hvordan man bredt set kan arbejde med at styrke undervisernes videngrundlag og hvordan man kan arbejde med at gøre de studerende til medproducenter af viden. 3.1 Uddannelsens videngrundlag understøttelse gennem undervisernes aktiviteter Underviserne er bærere af uddannelsens videngrundlag og dette kan styrkes gennem en lang række aktiviteter af forskellig karakter. Underviserne tilkendegav, at tid kan være en knap ressource. Evalueringspanelet kan ikke forholde sig til ressourcemæssige prioriteringer, da det er en ledelsesmæssig opgave. Evalueringspanelet vil dog give følgende anbefalinger og ideer til det videre arbejde med videngrundlaget: Overvej om og hvordan I kan arbejde med undervisernes muligheder for at styrke deres netværk med de relevante brancher/aftagerfelter både de private og offentlige. En styrkelse af samarbejdet med praktikstederne i forbindelse med de studerendes gennemførelse af praktikken kunne være én mulighed/indgang. Overvej hvordan I kan understøtte, at underviserne i teamet mere systematisk deler deres viden f.eks. gennem arbejde med peer-view (altså ikke nødvendigvis peer-review). Overvej om der er potentialer i at styrke netværket mellem underviserne på de tre nationale udbudssteder på Sportsmanagement. Overvej om I kan arbejde mere systematisk med alumni kontakt. Mere systematisk alumni kontakt kan bl.a. bidrage med: Kilde til mere systematisk indblik i/data om, hvor jeres dimittender får job, Kilde til indsigt i udviklingen og tendenser inden for relevante brancher, Adgang til rollemodeller for de studerende. 3.2 Udforsk sammen med de studerende Der var særligt med underviserne en dialog omkring hvilke krav, der kan/skal stilles til de studerende. Det er undervisernes erfaring, at de studerende ikke nødvendigvis er gode til at læse i bøger og søge efter forskningsbaseret viden. De studerende skal således lære og trænes i at: Tilgå relevant viden på det rette niveau og med den rette kvalitet Anvende viden på det rette taksonomiske niveau 4

6 Men skal de også introduceres til og indgå i at: Være (med)producenter af viden? Med afsæt i ovenstående giver evalueringspanelet følgende anbefalinger og ideer til arbejdet med at styrke de studerende som medproducenter af viden: Tag nogle drøftelser i underviserteamet omkring jeres vurdering af krav til de studerende som (med)producenter af viden. Hvad kan og vil vi kræve/forvente af de studerende? Overvej hvilke muligheder I ser for at arbejde med de studerende som (med)producenter af viden. Det kunne f.eks. være: Kan/vil I øge jeres krav til de studerendes empiriindsamling? Kan I mere systematisk involvere og sætte de studerendes kompetencer og ressourcer i spil i forbindelse med egne forsknings- og udviklingsprojekter? F.eks. i forbindelse med indsamling af empiri. Kan I bygge undersøgelsesfelter ind i opgaverne til de studerende måske også undersøgelsesfelter, der giver underviserne ny viden? Kan I styrke de studerendes evne til at arbejde med/udvikle egne modeller? 4. Uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse 4.1 De studerende ansvar for egen læring Der var en række drøftelser omkring, hvordan der kan arbejdes med at styrke de studerendes ansvar for egen læring. Denne drøftelse var bl.a. afledt af data om de studerendes studieintensitet fra Statusrapporten. Evalueringspanelet er opmærksomme på, at der er tale om en udfordring, der gør sig gældende på en række uddannelsesområder; herunder de videregående uddannelser. Nedenfor gengives nogle af hovedtrækkene fra drøftelserne. De studerende tilkendegiver, at de studerendes deltagelse i undervisning og faglige arrangementer som temadage og studieture er svingende, hvilket har betydning for deres udbytte af undervisningen. Dels fordi der er færre til at bidrage til de faglige drøftelser, dels fordi nogle undervisere lader sig påvirke af fremmødet. De studerende har følgende input (de studerende er ikke nødvendigvis enige om prioriteringen af nedenstående): Lav en bedre forventningsafstemning. Studerende med SØK baggrund oplevede, at underviserne havde tilkendegivet, at der ville blive krævet et højere fagligt niveau på Sportsmanagement et løfte, som studerende ikke oplevede blev indfriet. Stil gerne flere krav til de studerende både i forhold til forventninger om at studerende er forberedt til undervisningen og til det faglige niveau. En studerende fremhæver f.eks., at der kan stilles større krav til de studerende om at arbejde med at finde fagligt belæg for deres arbejde og ikke alene arbejde ud fra holdninger. Flere test/prøver, der kan give de studerende feed-back i forhold til eget faglige niveau hvor er jeg og hvad har jeg brug for at arbejde mere med? 5

7 En underviser må aldrig slacke, selvom få studerende møder frem til undervisningen. Hjælp de studerede med at arbejde med egne faglige mål for uddannelsen. Dette kan give de studerende indflydelse på egen uddannelse og skærpe deres bevidsthed om, hvad de lærer og hvad de kan bruge uddannelsen til. Der er en meget ujævn studiebelastning på 6. semester. Der er meget luft i starten og mange afleveringer/prøver i slutningen af semesteret. Samtaler med semesterkoordinator var godt i betydningen at blive set. De studerende kan ikke helt huske, hvad der blev talt om måske fordi samtalen ikke blev fastholdt på skrift og der ikke blev fuldt op. Styrk brandingen af UCN studerende oplever, at UCN ikke er et godt brand. En studerende præsenterede en konkret ide/et selvudviklet koncept i proces - UCN Studentersport, der er studenterinitieret/studenterstyret initiativ, hvor studerende på UCN har egne hold i diverse sportsgrene og afholder forskellige arrangementer. Den studerende udtrykte ønske om støtte fra UCN f.eks. ift. promovering og/eller funding. UCN Studentersport understøtter og bidrager bl.a. til: Et engageret studiemiljø, hvor studerende mødes på tværs af uddannelser/campus, At være et element i branding af UCN, særligt hvis der kunne etableres turneringer på tværs af professionshøjskoler/erhvervsakademier inden for nogle sportsgrene, At give studerende på f.eks. Sportsmanagement en øvebane i forhold til en række relevante faglige elementer fra egen uddannelse altså lave sportsmanagement af UCN Studentersport. Underviserne tilkendegiver, at der er udfordringer med de studerendes forberedelse og fremmøde til undervisningen. Der kan være en sammenhæng til den studiekultur, som de studerende kommer med fra deres ungdomsuddannelse. Dette giver udfordringer i forhold til at finde det mest hensigtsmæssige niveau i undervisningen skal undervisningen tage hensyn til de studerende, der ikke har forberedt sig eller skal den være rettet mod de studerende, der har forberedt sig og dermed kommer med et andet udgangspunkt til undervisningen. Det fremgår af Statusrapporten, at der er indført individuelle samtaler med de studerende ved studiestart (5. semester). Ledelsen oplyser, at der stadig arbejdes med at udvikle på arbejdet med samtalerne. Èn fra evalueringspanelet henviser til en Ph.d. afhandling af Louise Klinge om betydningen af undervisernes relationskompetence særligt den teori om selvbestemmelse, som anvendes i afhandlingen, kan være en mulig inspirationskilde til forhold, der har betydning i arbejdet med understøttelse af, at de studerede tager ansvar for egen læring. Link til afhandlingen findes her: Med afsæt i ovenstående giver evalueringspanelet følgende anbefalinger og ideer til arbejdet med at understøtte, at de studerende tager ansvar for egen læring: Overvej hvordan I kan styrke on-boarding processen med fokus på forventningsafstemning med de studerende. Dette kan være et element i at skabe tydelige rammer for de studerende. Fokus i forventningsafstemning kan bl.a. være: 6

8 En tydelighed omkring forskellige måder at arbejde med progression i uddannelsen, kunne være et vigtigt element i forventningsafstemningen med studerende der kommer fra Serviceøkonomuddannelsen. Der arbejdes på Sportsmanagement med nogle af de samme teorier, som på Serviceøkonomuddannelsen. Der kan f.eks. arbejdes med progression ved, at de studerende skal anvende teorierne på et højere taksonomiske niveau italesæt dette eksplicit over for de studerende. Forventningsafstemning mellem uddannelsen/underviserne og de studerende, men også imellem de studerende. Fortsæt jeres brug af rollemodeller/dimittender og gerne rollemodeller/dimittender fra en bred vifte af job; herunder entry level job. Forsæt jeres arbejde med de spændende ekstra curriculære aktiviteter; Pop-up studie tur, temadage mm. Udarbejd et egentligt koncept for samtaler med de studerende, der tager afsæt i et tydeligt formål med konceptet. Et koncept vil understøtte en fælles tilgang og forståelse af jeres arbejde med samtaler med de studerende; herunder give bedre muligheder for at følge op på, hvad der virker i forhold til at understøtte formål og mål med konceptet. Input til elementer i et koncept: De studerende kunne med fordel udarbejde noget skriftligt materiale som led i den individuelle samtale. Det kunne være formulering af egne mål og karriereønsker i forhold til at tage Sportsmanagementuddannelsen. Skriftligt materiale giver et bedre grundlag for at arbejde med opfølgning. En konkret tilgang til at arbejde med job- og karrieremuligheder kunne være gennemgang af nogle aktuelle og relevante stillingsopslag for Sportsmanagement. Overvej om I kan bygge Insight profilerne ind i konceptet det kunne f.eks. være som grundlag for at etablere studiegrupper. Overvej hvordan der kan følges op på de individuelle samtaler; herunder om online port folio kunne have potentialer. Overvej hvad der giver det mest engagerede studiemiljø ved at stille krav til de studerendes deltagelse eller ved at stille krav til opgaveløsning/præstationer. 4.2 Underviserteamets betydning Evalueringspanelet har drøftet underviserteamets betydning for at styrke arbejde med klare rammer, som ét element i at understøtte de studerendes ansvar for egen læring. Det er evalueringspanelets vurdering, det er helt centralt, at underviserne arbejder som et team, der har et fælles ansvar for at sætte barren og sammen aktivt tager stilling til, hvordan uddannelsen vil møde og håndtere studerende, der ikke er forberedte til undervisningen og som ikke giver fremmøde til undervisningen. Med baggrund i dialog med undervisere og studerende er det evalueringspanelets oplevelse, at teamsamarbejdet blandt underviserne på uddannelsen kan styrkes. Med afsæt i ovenstående giver evalueringspanelet følgende anbefalinger vedr. teamsamarbejdet i undervisergruppen: Overvej, hvordan I kan arbejde med at skabe en fælles tilgang til at møde og understøtte de studerende særligt med fokus på rammesætning over for de studerende, krav og forventninger til de studerendes egne studieaktiviteter, feedback til de studerende og tilgang til undervisningsaktiviteter, hvor der er lavt fremmøde. 7

9 Overvej om I kan styrke de studerendes bevidsthed om teoriernes og modellernes generiske karakter, når I arbejder case-baseret, så de studerendes evne til at skabe transfer i anvendelsen af deres teoretiske begrebsapparat mellem f.eks. forskellige typer af sport eller forskellige typer af events trænes. Overvej hvordan I arbejder med at lave en tydelige rammesætning i jeres samvær med de studerende. Overvej om I kan være mere eksplicitte over for de studerende i forhold til progressionsstigning, når I arbejder med teorier og modeller, som de studerende har mødt på deres erhvervsakademiuddannelse. 8

10 5. Bilag 1. Temaer ved uddannelsesevaluering Nedenstående er de 3 udvalgte temaer, som skal være omdrejningspunkt på evalueringsdagen d. 1. juni 2017 på Sportsmanagement. Temaerne er udvalgt på baggrund af indstillinger fra de eksterne deltager ved uddannelsesevalueringen. Tema 1: Behov og relevans Evalueringspanelet har peget på 2 forhold under behov og relevans: 1. dimittendernes jobprofiler og deres match på arbejdsmarkedet samt branding af uddannelsen 2. samarbejde med aftager omkring udvikling af dimittendernes jobprofiler Dimittendundersøgelsen indikerer, at der kan være potentialer i at styrke arbejdsmarkedets kendskab til uddannelsen; herunder samarbejde med aftagerne omkring udvikling af dimittendernes kompetenceprofiler. Der ønskes bl.a. en drøftelse af: Uddannelsen henvender sig bredt mod sport, event og fritidssektoren. Hvordan arbejdes der med at sikre en klar profil over for aftagerne, når sport, event og fritidssektoren er bredt formuleret også set i forhold til, at dimittenderne fra Sportsmanagement i mindre grad end andre dimittender fra Business tilkendegiver, at nuværende job er fagligt relevante i forhold til uddannelsen. Hvordan kan der arbejdes med at styrke dimittendernes oplevelse af at være rustet til job? Evalueringspanelet peger med afsæt i dimittendundersøgelsen på, at der kunne være behov for at styrke en række kompetenceområder på uddannelsen. Det drejer sig bl.a. om: Personlige kompetencer som selvstændighed, arbejde struktureret og imødekomme deadlines, håndtering af kompleksitet Kommunikative evner Evnen til at håndtere ny teknologi; herunder viden om den teknologiske udvikling og anvendelse af SoMe Salgs- og kommercielle færdigheder Er der behov for at styrke samarbejdet med aftagerne omkring sammensætning og vægtning af kompetenceområderne på uddannelsen og hvordan kan dette i givet fald gribes an? Er kendskabet til Sportsmanegement stort nok blandt relevante aftager hvad kunne være vigtige fokuspunkter i en styrket branding af uddannelsen? Tema 2: Uddannelsens videngrundlag Dette tema har fokus på uddannelsens videngrundlag og kredser særligt om: Processen med at sikre, at undervisernes deltagelse i aktiviteter der styrker videngrundlaget giver tilbageløb til undervisningen Den indholdsmæssige prioritering af aktiviteter, der styrker videngrundlaget. Der ønskes bl.a. en drøftelse af: 9

11 Hvordan arbejdes der med at sikre, at de studerende mærker, at underviserne deltager i diverse aktiviteter, der styrker videngrundlaget og hvordan kan dette arbejde evt. styrkes? Hvordan arbejdes der med at sikre tilbageløb til undervisningen fra undervisernes deltagelse i forskningsaktiviteter og hvordan kan dette arbejde evt. styrkes? Hvordan arbejdes der med at prioritere de videnområder, der skal styrkes gennem forskningsaktiviteter f.eks. i relation til de kompetenceområder, hvor der er negativt udfald mellem behov og oplevede kompetencer (dimittendundersøgelsen)? Hvem koordinerer hvilke faglige emner, der skal opdateres jf. videngrundlaget? Tema 3: Uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse Dette tema har fokus på arbejdet med uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse både den teoretiske del og praktikken. Der ønskes bl.a. en drøftelse af: Der peges i statusrapporten på udfordringer med gennemførelsesprocent, studieintensitet og en tendens til faldende score i de studerendes vurdering af studieglæde, fagligt udbytte og loyalitet. En drøftelse af sammenhæng mellem de studerendes evne til at tage ansvar for egen læring og de identificerede udfordringer hvordan kan der arbejdes pædagogisk og didaktisk med at styrke de studerende evne til at tage ansvar for egen læring? Og er der særlige opmærksomhedspunkter i forhold til de internationale studerende? Den gennemføres individuelle samtaler med de studerende. Hvad er indholdet i disse samtaler og hvordan gennemføres de og hvordan følges der op. Hvad er erfaringerne med samtalerne og hvordan kan samtalerne udvikles? Og er der særlige opmærksomhedspunkter i forhold til de internationale studerende? Der er indført læringsaktiviteter. Hvad er indholdet i disse læringsaktiviteter og hvordan gennemføres de og hvordan følges der op. Hvad er erfaringerne med læringsaktiviteterne og hvordan kan læringsaktiviteterne udvikles? Hvordan arbejdes der med at vurdere et praktiksteds faglige relevans? Hvordan arbejdes der med, at praktikken understøtter muligheden for erfaringsopbygning og videnstilegnelse samt mulighed for beskæftigelse; herunder internationalisering? Hvilken betydning har kønssammensætningen for uddannelsesmiljøet og for anknytningen til praksis og er dette et opmærksomhedspunkt, der kalder på tiltag? 10