Uddannelsesevaluering Produktionsteknolog

Transkript

1 Forår 2017 Uddannelsesevaluering Produktionsteknolog Konklusion fra uddannelsesevaluering Perspektiver til fremtidigt udviklingsarbejde indenfor udvalgte temaer 0

2 1. Indledning Indhold i rapporten Formål Drøftelser på evalueringsdagen Drøftelser og anbefalinger i relation til tema om behov og relevans Matcher dimittenders kompetencer med aftagers behov Drøftelser og anbefalinger i relation til tema om uddannelsens videngrundlag Uddannelsens videngrundlag understøttelse gennem undervisernes aktiviteter Studerendes adgang til nyeste viden Drøftelser og anbefalinger i relation til tema om uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse Implementering af refleksiv praksislæring og studieaktivitetsmodellen Sammenhæng studieordning, læringsmål og lektionsplaner Differentieret undervisning og vejledning Eksamen og øvrige evalueringer Styrkelse af kerneområde for Automatisering Bilag 1. Temaer ved uddannelsesevaluering Tema 1: Behov og relevans Tema 2: Videngrundlag, herunder tilknytning til forskningsmiljøer og udvikling af undervisernes faglige kompetencer Tema 3: Niveau og indhold, herunder sammenhæng mellem mål for læringsudbytte og uddannelsens indhold og tilrettelæggelse med fokus på sikring af faglig progression

3 1. Indledning 1.1 Indhold i rapporten 1.2 Formål Denne rapport er udarbejdet på baggrund af evalueringsdagens drøftelser d. 15. juni 2017 på uddannelsen: Produktionsteknolog. Omdrejningspunkter for evalueringsdagen var nedenstående tre temaer, som beskriver nogle væsentlige forhold på uddannelsen (se beskrivelsen af de enkelte temaer i bilag 1): Behov og relevans Uddannelsens videngrundlag Uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse De tre temaer er udvalgt af evalueringspanelet på baggrund af den statusrapport for Produktionsteknolog uddannelsen, som er udarbejdet netop til brug ved denne uddannelsesevaluering. Det overordnede formål med denne uddannelsesevaluering er at understøtte udviklingen af uddannelsen med fokus på uddannelsens niveau af kvalitet i mål, indhold og tilrettelæggelse. Med udgangspunkt i relevant baggrundsmateriale og udvalgte fokusområder er der gennemført en evalueringsproces med deltagelse af eksterne eksperter, som har bidraget med ny og kvalificeret viden til fremadrettede udviklingsinitiativer. Drøftelserne på evalueringsdagen er gennemført i et fremadskuende perspektiv med fokus på, hvordan Produktionsteknolog uddannelsen kan blive endnu bedre. Denne rapport beskriver hermed forslag til nye initiativer og overvejelser til uddannelsen i forhold til de tre udvalgte temaer. Rapporten har til formål at indgå i uddannelsens kvalitets- og udviklingsarbejde, og skal videre indgå som en del af baggrundsmaterialet i topledelsens refleksioner over uddannelsesporteføljen. 1.3 Drøftelser på evalueringsdagen I løbet af evalueringsdagen blev temaerne drøftet med uddannelsesledelsen, repræsentanter fra de studerende og fra underviserne. Der var en rød tråd i drøftelserne med uddannelsesledelsen, de studerende og underviserne, således at de samme temaer og spørgsmål blev drøftet med alle grupper, men ikke alle tre temaer, der blev drøftet lige indgående med alle grupper. Uddannelsesevalueringskonceptet har et fremadskuende perspektiv med fokus på, hvordan uddannelsen kan sikre kvaliteten og blive endnu bedre. Denne rapport har således til formål at fokusere på anbefalinger til de udviklingspotentialer, som drøftelserne på dagen gav anledning til. 2

4 2. Drøftelser og anbefalinger i relation til tema om behov og relevans Dette tema kredsede om dimittenders feedback, de studerendes oplevelse af at være rustet til job, aftagers behov for faglige og personlige kompetencer og det mangfoldige nordjyske aftagerfelt, der er relevant for Produktionsteknologuddannelsen. Nedenfor gengives nogle af hovedtrækkene fra drøftelserne. 2.1 Matcher dimittenders kompetencer med aftagers behov. Resultat fra dimittend undersøgelse viser et godt match, både ved faglige og personlige kompetencer. De studerende tilkendegiver, at de generelt føler sig godt rustet til praktikophold og til et fremtidigt job, hvilket er i god tråd med resultater fra dimittendundersøgelsen. Studerende med gymnasial baggrund er i tvivl om, hvor meget virksomhederne lægger vægt på om de har praksiserfaring med som baggrund, for at kunne blive ansat. Generelt mener de studerende, at de er rustet til, gennem måden studiet er tilrettelagt på, selv at tilegne sig ny viden både under praktikophold og ved en ansættelse i en virksomhed. Viden om aftageres ønsker ift. nye faglige emner (erhverves gennem praktikbesøg og interview) diskuteres i undervisergruppen, hvor det vurderes hvorvidt ønskerne er relevante og kan tilgodeses, og indarbejdes derefter eventuelt i det kommende studieår (udviklingen foregår primært i august måned). Gabet i match af kompetencer vedr. selvstændighed og kompleksitet sammenholdt med de mange projekter på uddannelsen, kan muligvis forklares med, at de studerende ikke møder projektarbejde i en dagligdags-kontekst før de kommer i job. Derfor oplever de muligvis et mismatch mellem den type af projektarbejde, der er foregået på studiet og den type, der foregår i virksomhederne. Der er udfordringer med, at de studerende ikke har så let ved at håndtere flere projekter ad gangen, hvilket er den virkelighed de møder i virksomhederne. Ledelsen har følgende input: Det nordjyske aftagerfelt for produktionsteknologer spænder fra eksempelvis mindre 2-3 mands smedevirksomheder til store industrivirksomheder. Gennem den tætte aftagerkontakt, kan der reageres hurtigt, hvis der opleves en stor ubalance mellem aftagers behov og dimittendernes kompetencer. Med afsæt i ovenstående giver evalueringspanelet følgende anbefalinger og ideer til arbejdet med at matche aftageres behov og studerende/dimittenders kompetencer: 3

5 For at matche aftagers behov, herunder bidrage til udvikling af det nordjyske erhverv, er det vigtigt at faglige emner som eksempelvis Industri 4.0, collaborative robotter og additive manufacturing, bliver en del af uddannelsen. Overvej at tilføje systemperspektiv til Produktudvikling/Produktion, således at det ses i en sammenhæng. Forsæt med det tætte samarbejde med praksis, til gavn for både undervisere og studerende, gennem blokkenes virksomhedscases/projekter. Forsæt med setup omkring praktik, hvor underviser besøger og interviewer virksomheden, og bringer viden i spil herfra. Positivt at skitsetegning prioriteres og opfattes som grundviden. Positivt at der planlægges med mere FEM, både undervisning og øvelser. 3. Drøftelser og anbefalinger i relation til tema om uddannelsens videngrundlag Dette tema kredsede omkring, hvordan man bredt set kan arbejde med at styrke uddannelsens videngrundlag samt de studerendes kontakt hertil. 3.1 Uddannelsens videngrundlag understøttelse gennem undervisernes aktiviteter Underviserne er bærere af uddannelsens videngrundlag og dette kan yderligt styrkes gennem en lang række aktiviteter af forskellig karakter. Underviserne tilkendegiver, at der er udover de nævnte aktiviteter jf. statusrapporten, ses frem til at netværket SuperWiseNet med Aalborg Universitet kan bidrage til videngrundlaget. Med afsæt i ovenstående giver evalueringspanelet følgende anbefalinger og ideer til at styrke uddannelsens videngrundlag: At uddannelsen melder sig ind og benytter netværket MADE Manufacturing Academy of Denmark der arbejder for at fremme produktion i Danmark gennem forskning, innovation og uddannelse. At uddannelsen forsat har fokus på at styrke samarbejdet med relevante forskningsinstitutioner, herunder fokus på det nyetablerede netværkssamarbejde med Aalborg Universitet. Der er fra uddannelsens side et godt setup i form af orakel-ordning og Ph.d.er (både studerende og færdige), som sætter deres viden i spil for studerende og andre undervisere. 3.2 Studerendes adgang til nyeste viden Der var en række drøftelser omkring, hvordan uddannelsen sikrer, at de studerende har adgang til videngrundlaget. De studerende tilkendegiver, at de ikke oplever, at de via undervisningen bliver introduceret direkte til relevant viden fra forskningsfeltet. Derimod er det på uddannelsen prioriteret højt, at nyeste viden fra aftagerfeltet, er en del af blokkenes cases/projekter. 4

6 De studerende har ikke hørt om uddannelsens tilknytning til forskningsprojekter, hverken uddannelsens egne eller UCN s forskningsprogrammer. Der henvises ikke umiddelbart til videnskabelige artikler direkte i hverken undervisningen eller i undervisningsmaterialet. Viden om forskningsresultater, relevante artikler o.l. skal den studerende selv opsøge. Derfor er det vigtigt, at den studerende kan mestre informationssøgning, hvilket ikke alle kan. Ny viden fra aftagerfeltet trækkes ind gennem cases og projekter i det tætte samarbejde med praksis. Nyeste viden formidles af underviserne gennem undervisning, eksempelvis undervisning i nye produktionsmetoder for at give ny viden/perspektivere og gennem adgang til videndatabaser, eksempelvis livscyklus-analyse. Med afsæt i ovenstående giver evalueringspanelet følgende anbefalinger og ideer til arbejdet med at understøtte, at de studerende får adgang til nyeste viden: Uddannelsen bør afdække hvad der er relevante forskningsresultater for uddannelsen, inddrage det i uddannelsen, således at de studerende har adgang til nyeste viden indenfor dette felt. 4. Drøftelser og anbefalinger i relation til tema om uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse 4.1 Implementering af refleksiv praksislæring og studieaktivitetsmodellen Der var en række drøftelser omkring, hvordan uddannelsen arbejder med NY PRO konceptet, implementering af UCN s fælles læringstilgang Refleksiv praksislæring, herunder anvendelse af bl.a. studieaktivitetsmodellen til understøttelse af arbejdet med forventningsafstemning mod de studerende i forhold til deres studieaktivitet og intensitet. De studerende tilkendegiver, at de er tilfredse med måden studieaktiviteterne er tilrettelagt på. Det er op til den studerende selv og den indsats der erlægges, hvor meget der læres. Studieaktivitetsmodellen, herunder kategori 3 og 4 aktiviteter, inspirerer til at der i højere grad tages ansvar for egen læring, både i dybden og i bredden. De studerende kender ikke studieordningen og har ikke fokus på læringsmål. Fokus hos de studerende er de opgaver/projekter, der støtter op omkring selve undervisningen. De studerende kan ikke helt sætte ord på hvad Refleksiv praksislæring er, men de ved at det er en læringstilgang og at det er den de lærer med. 5

7 Studieaktivitetsmodellen er en del af styringsdokumentet for tilrettelæggelsen af blokke, der italesættes ved instruktion af blokken. Studieaktivitetsmodellen bruges som inspiration til de studerende, eksempelvis hvilke ift. hvilke aktiviteter de selv kan initiere i kategori 3 og 4. I planer for blokke, er der indarbejdet læringsmål fra studieordningen, desuden italesættes læringsmål ved introduktion til hver blok. Med afsæt i ovenstående giver evalueringspanelet følgende anbefalinger og ideer til arbejdet med at implementere Studieaktivitetsmodellen og Refleksiv praksislæring: Efteruddannelse til underviserne i Refleksiv praksislæring (nye pædagogiske/didaktiske metoder), og klæd underviseren endnu bedre på til den nye coach/vejlederrolle, denne får heri. Efteruddannelse til underviserne i anvendelse af Studieaktivitetsmodellen som redskab til at afklare de forventninger, der er til de studerende under studiet, bl.a. med henblik på øget studieintensitet. 4.2 Sammenhæng studieordning, læringsmål og lektionsplaner. I løbet af dagen var der drøftelser omkring, hvordan uddannelsen arbejder med at sikre, synliggøre og skabe en rød tråd fra studieordningens læringsmål til lektionsplaner for de enkelte blokke. Nedenfor gengives nogle af hovedtrækkene fra drøftelserne. At der i lektionsplaner for blokke, er indarbejdet læringsmål fra studieordningen, desuden italesættes læringsmål ved introduktion af hver blok. Kender ikke studieordningen og læringsmål herfra. Fokus er ikke læringsmål, men de opgaver/cases/projekter til hver blok, der støtter op omkring selve undervisningen. Der savnes mere tid til at afprøve teori i praksis, der ønskes endnu mere planlagt værkstedstid på uddannelsen. Der gives på uddannelsen mange kortvarige undervisningsseancer i teoretiske emner, herefter er det op til den studerende selv at fordybe sig og omsætte til praksis, til tider gennem cases og projekter og suppleret af egne tilrettelagte ekstra-aktiviteter (kategori 3). Et eksempel her er FEM. Med afsæt i ovenstående giver evalueringspanelet følgende anbefalinger og ideer til arbejdet med at understøtte, hvordan der kunne arbejdes med at sikre, synliggøre og skabe en rød tråd fra studieordningens læringsmål til lektionsplaner for de enkelte blokke: Mere undervisning i informationssøgning, som et af redskaberne til selvfordybelse. Forsætte med at prioritere at de studerende har fri adgang til laboratorier/værksstedfaciliteter. 6

8 4.3 Differentieret undervisning og vejledning Der var en række drøftelser omkring, hvordan uddannelsen arbejder med at tilgodese de kompetencer de studerende har med fra deres adgangsgivende uddannelser, den gymnasiale baggrund og den erhvervsfaglige baggrund. Der er på uddannelsen en ligelig fordeling mellem de 2 grupper. Nedenfor gengives nogle af hovedtrækkene fra drøftelserne. Ved tilrettelæggelse af studieaktiviteter, bør der tages hensyn til de studerendes baggrund. Eksempelvis i starten af uddannelsen kunne der planlægges med praksisøvelser for dem med gymnasial baggrund og øvelser i brug af eks. office-pakken/grundlæggelse informationssøgning for dem med erhvervsfaglig baggrund. Det virker rigtig godt med de blandede grupper, hvor der både er studerende med faglig baggrund og med gymnasial baggrund. De lærer meget af hinanden. Gennemførsel af blokke, herunder opnåelse af læringsmål, er baseret på at de korte undervisningsforløb følges op af bl.a. vejledning. Det er altid muligt at få fat i en vejleder. Som studerende får man ikke et konkret svar, men hjælp og vejledning til selv at finde svaret. Det kan opleves som en udfordring, at brugen af vejledning er frivillig og op til den enkelte studerende/de enkelte grupper. Ikke alle benytter sig af det, hvormed læringsmål ikke nødvendigvis nås inden næste tema sættes i gang. Insight s profiler er et godt værktøj, output herfra indgår sammen med de studerendes baggrund, som kriterium for sammensætning af grupper, specielt i starten af uddannelsen. Implementering af Refleksiv praksislæring har ændret underviserrollen til at være mere vejledende. NY PRO har givet nye spændende udfordringer, idet blokkene planlægges og gennemføres sammen og med fokus på/fælles forståelse for vejlederrollen. Med afsæt i ovenstående giver evalueringspanelet følgende anbefalinger og ideer til arbejdet med at understøtte, de studerendes kompetencer fra adgangsgivende uddannelse: God idé med blandede grupper på baggrund af adgangsgivende grundlag samt anvendelse af Insight profil. Overvej differentiering af undervisningen, hvor det er muligt, for at tilgodese de to forskellige adgangsgrundlag. 4.4 Eksamen og øvrige evalueringer Der var en række drøftelser omkring uddannelsens eksaminer og øvrige løbende evalueringer. Under drøftelsen tilkendegav ledelsen, at der på UCN blev udmøntet besparelser på eksamens-området, hvilket har resulteret i et minimum af prøver på uddannelsen. Panelet kan ikke forholde sig til ressourcemæssige prioriteringer, da det er en ledelsesmæssig opgave. Nedenfor gengives nogle af hovedtrækkene fra drøftelserne. 7

9 De studerende tilkendegiver, at de savner mere feedback løbende, gerne i form af karakterforslag. De savner en specifik vurdering af hvor/hvilket niveau de er på, inden de skal til den første eksamen efter første studieår. De efterspørger feedback i form af flere karaktervurderinger undervejs. De mange obligatoriske fremlæggelser efter hvert tema, hvor medstuderende er opponenter, kan opleves som spild af tid. De enkeltes gruppers fremlæggelse for vejleder, giver derimod en god og konstruktiv feedback. De oplever, at underviserne laver løbende evalueringer af undervisningen, hvilket er positivt. Der savnes dog feedback på evalueringerne, og de studerende ved ikke hvorvidt der handles på deres feedback og dermed sker forbedringer. Der er stor læring hos de studerende gennem de obligatoriske fremlæggelser efter hver blok. Med afsæt i ovenstående giver evalueringspanelet følgende anbefalinger: Det vurderes, at den eneste prøve der er efter første år, hvor der afprøves 60 ECTS, ikke er optimal. Overvej om 1. årsprøven evt. kan deles op i delprøver, der afvikles i løbet af det første år. Dette vil give et mindre antal ECTS pr. prøve og en løbende feedback (i form af eksamen) til de studerende undervejs. Overvej om der kan anvendes flere evalueringer/nye måder at evaluere på, med henblik på at give de studerende løbende feedback, både 1. år og generelt på hele uddannelsen. Der vurdere at være et godt set-up for evaluering af praktikforløb. 4.5 Styrkelse af kerneområde for Automatisering I løbet af dagen opstod der drøftelser omkring uddannelsens kerneområde Automation, det faglige indhold, tilrettelæggelse og gennemførsel. Kerneområdet er hidtil blevet afviklet af undervisere fra et andet område på Teknologi. Der blev ikke taget udgangspunkt i de studerendes forudsætninger for at deltage i kurset. Der oplevedes stor variation i undervisernes både faglige og pædagogiske kompetencer. Planlægning og gennemførsel var ikke som de resterende blokke på uddannelsen. Med afsæt i ovenstående giver evalueringspanelet følgende anbefalinger: Kerneområdet Automation skal forbedres på det faglige indhold, tilrettelæggelse og gennemførsel. 8

10 5. Bilag 1. Temaer ved uddannelsesevaluering Indledning Nedenstående er de udvalgte temaer, som skal være omdrejningspunkt for evalueringsdagen d. 15. juni på Produktionsteknologuddannelsen ved UCN. Temaerne er udvalgt på baggrund af indstillinger fra de eksterne deltager samt ønsker fra uddannelsen. 5.1 Tema 1: Behov og relevans Dette team har fokus på, hvordan det løbende sikres at dimittenderne har de relevante faglige og personlige kompetencer som aftagerne efterspørger. Relevante spørgsmål i denne drøftelse kunne være: Hvordan sikres det, at dimittender har de krævede faglige kompetencer eksempelvis indenfor: Systemforståelse (Eks. produktionssystemer, produktsystemer, produkt-servicesystemer, styringssystemer etc)? FEM (Finite Element Metoden), statik, styringsteknik, el-luft-hydraulik? Indsigt i State of the art med fokus på Teknologi? Hvordan sikres det, at dimittender har de krævede personlige kompetencer eksempelvis indenfor evnen til at: Arbejde selvstændigt? Kommunikere mundtligt? Se nye løsninger? Håndtere komplekse situationer? 5.2 Tema 2: Videngrundlag, herunder tilknytning til forskningsmiljøer og udvikling af undervisernes faglige kompetencer Dette tema har fokus på, hvordan der arbejdes med udvikling af uddannelsens videngrundlag, herunder de faglige miljøer og undervisernes kompetencer, både i bredden og i dybden. Relevante spørgsmål i denne drøftelse kunne være: Hvordan sikres det at det er nyeste viden, eksempelvis State of the art med fokus på Teknologi, der undervises i? Hvordan sikres det, at underviserne deltager i eller har aktiv kontakt/samarbejde med relevante forskningsmiljøer (inkl. adelingens egne ph.d. studerende/projekter) udviklingsmiljøer eller beskæftigelsesområder? Hvordan videndeles undervisernes erhvervede viden på tværs i undervisergruppen, herunder bl.a. erhvervet viden i forbindelse med deltagelse i eller har aktiv kontakt/samarbejde med relevante forskningsmiljøer (inkl. adelingens egne ph.d. studerende/projekter), udviklingsmiljøer eller beskæftigelsesområder? Hvordan kan underviserne arbejde mere med at inddrage viden fra forsknings- og udviklingsprojekter samt beskæftigelsesområder i planlægningen og gennemførelsen af undervisningen for at sikre høj faglighed hos de studerende? Hvordan sikres de studerendes kontakt til videngrundaget, eksempelvis involvere de studerende i forsknings- og udviklingsprojekterne, deltagelse i relevante aktiviteter? Hvordan sikres det at undervisere besidder kompetencer til at undervise i nyeste viden? 9

11 5.3 Tema 3: Niveau og indhold, herunder sammenhæng mellem mål for læringsudbytte og uddannelsens indhold og tilrettelæggelse med fokus på sikring af faglig progression Dette tema omhandler uddannelsens arbejde med omsætningen af mål for læringsudbytte ind i uddannelsens kerneområder, samt hvordan denne omsætning fremstår for de studerende. Uddannelsen har gennem arbejdet med NY PRO konceptet, implementeret UCN s fælles læringstilgang Refleksiv Praksis Læring, herunder anvendelse af bl.a. studieaktivitetsmodellen. Studieaktivitetsmodellen understøtter arbejdet med forventningsafstemning mod de studerende i forhold til deres studieaktivitet og - intensitet, se studieaktivitetsmodellen nedenfor. Relevante spørgsmål i denne drøftelse kunne være: Har udmøntning af NY PRO, herunder Refleksiv Praksis Læring givet anledning til nye konkrete tiltag, eksempelvis tværfaglige temaforløb og digitale didaktiske metoder? Har udmøntning af NY PRO, herunder Refleksiv Praksis Læring givet anledning til nye læringsaktiviteter, hvilke? Hvordan anvendes studieaktivitetsmodellen ved planlægningen af et semester/fag/projekt/tema? Hvordan anvendes studieaktivitetsmodellen til forventningsafstemning med de studerende i relation til studieaktiviteter? Har anvendelse af studieaktivitetsmodellen haft effekt på eksempelvis studieintensiteten? Hvordan og hvornår bringes studieordningen, og derved mål for læringsudbytte, i spil overfor de studerende? Hvordan sikres det at de studerende kan omsætte teori til praksis (eks. generel metodelære, kobling af teori til opgaver/projekter)? Hvordan italesættes planer for indhold af lektioner sammenhæng til de tre niveauer for læringsudbytte (viden, færdigheder og kompetencer) i de pågældende fag? Hvordan sikres en progressionen af den studerendes faglighed hen over uddannelsen? 10