SUNDT BØRNELIV SAMMEN

Transkript

1 SUNDT BØRNELIV SAMMEN Midtvejsevaluering januar

2 INHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND... 3 IMPLEMENTERINGSPROCESSEN... 4 EVALUERINGENS FORMÅL OG METODE... 6 RESULTATER... 8 AKTIVITETER I NOVAX... 8 FOKUSGRUPPEINTERVIEWS... 9 Erfaringer fra dialogmøderne... 9 Praksis omkring tidlig opsporing Samarbejdet omkring dialogmøderne ANBEFALINGER

3 BAGGRUND Byrådet besluttede i forbindelse med budgetaftalen 2015, at der skulle afsættes midler til sundhedsfremme for udsatte børn og unge. Dette blev den konkretiseret af Børn- og Ungeudvalget, der besluttede, at midlerne skulle anvendes til en styrket indsats for 2-6 årige børn med henblik på tidlig opsporing og tidlig indsats. Indsatsen blev til Sundt Børneliv Sammen, så det i ordlyd lå naturligt i forlængelse af sundhedsplejetilbuddet, Sund Start Sammen og er i øvrigt i tråd med det forebyggelsesprogram, der sætter rammen for sundheds- og forebyggelsesarbejdet i Børn- og Ungeforvaltningen. Sundt Børneliv Sammen løber over fire år fra 2015 til og med 2018 og er integreret i driften i de arenaer, hvor børnene har deres hverdag. Det vil sige, at opsporing og indsatser skal ske gennem et styrket samarbejde mellem personale i dagtilbud og de faglige medarbejdere i Sundhed og Forebyggelse og forældre. I evalueringen af Sundt Børneliv Sammen er der primært fokus på det første af de to følgende to delelementer: Del 1 (opsporingsdel): Regelmæssig opmærksomhed på- og dialog omkring barnets trivsel for alle børn i alderen 2-6 år i dagtilbud, hvilket leder til opsporing af børn og familier med behov for støtte til en given problemstilling. Del 2 (handlingsdel): Støtte til det enkelte barn/familie og tilbud om deltagelse i individ- eller gruppebaseret forløb med formål at afhjælpe barnets/familiens udfordringer. Tilbuddene vil blive planlagt ud fra det enkelte barn eller families behov eller den enkelte gruppe af børn. Sundt Børneliv Sammen indgår som en del af et større og sammenhængende forebyggelsesprogram i Børn- og Ungeforvaltningen. Med Sundt Børneliv Sammen er det muligt at sikre kontinuitet i tilbud og ydelser til børn og familier fra graviditet frem til barnet starter i skole. 3

4 IMPLEMENTERINGSPROCESSEN Nærværende beskrivelse af implementeringsprocessen har til formål at fremhæve drøftelser og erfaringer fra projektets implementering samt at redegøre for de ændringer, der er foretaget under implementeringen. Ved programstyregruppemødet i januar 2016 blev det tydeligt, at der blandt medarbejderne i dagtilbud generelt var tvivl om rammerne for Sundt Børneliv Sammen og i særdeleshed rammerne for dialogmøderne i børnehusene og blandt dagplejepædagogerne. På mødet blev det endvidere tydeligt, at lederne for dagtilbuddene har forskellige forudsætninger for at kommunikere til deres medarbejdere - eksempelvis på grund af forskelle i mødekadencer. På baggrund heraf blev der udarbejdet en kommunikationsplan, der blandt andet ledte til et nyhedsområde på medarbejderportalen kaldet Nyt fra Sundt Børneliv Sammen, hvor viden om samt gode historier fra SBS løbende udkommer. Det kræver selvfølgelig, at medarbejdere aktivt klikker sig ind på nyhedssiden. I udgangspunktet var tanken, at der skulle afholdes fire dialogmøder årligt. Tilbagemeldingen fra de første dialogmøder var dog, at fire møder årligt var for mange i forhold til behovet. Eksempelvis havde flere børnehuse udfordringer med at finde emner at drøfte til dialogmøderne, blandt andet fordi de i forvejen gjorde brug af småbørnsfora eller havde et godt samarbejde med medarbejdere i SoF. Dette medførte, at nogle børnehuse aflyste dialogmøderne, eller at der ikke var noget at tale om, når sundhedsplejersken kom. På programstyregruppemødet i marts 2016 blev det derfor besluttet at skære ned til minimum ét dialogmøde om året. Med ét dialogmøde om året sikres årlig opmærksomhed på alle børn, som sagen om Sundt Børneliv Sammen foreskriver, men der åbnes også op for et mere lokalt og meningsfyldt samarbejde med respekt for nuværende behov og praksis; og dermed undgås dobbeltarbejde på tværs af dialogmøder og småbørnsfora. De ressourcer, som ikke anvendes til dialogmøder, kan sundhedsplejersken bruge til opfølgning på dialogmøderne. De første dialogmøder blev primært anvendt til at lære hinanden at kende og afstemme forventninger til det nye samarbejde. Eksempelvis i forhold til en fast mødestruktur, brug af dagsorden mv. Dette medførte, at der ikke blev drøftet ret mange børn og børnegrupper på de første dialogmøder, og at der i mindre grad blev igangsat konkrete indsatser i projektets opstart. Forventningsafstemningen vurderes dog at have bidraget til at styrke relationen og samarbejdet. Forventningen til hvor mange børn, der blev henvist til de forskellige indsatser efter Sundt Børneliv Sammens opstart, viste sig som sagt ikke at blive indfriet. I stedet blev der udviklet pakkeindsatser, således af fagpersonalet ikke skulle vente på at blive tilkaldt, men selv kunne henvende sig til institutionerne med et forebyggende og/eller sundhedsfremmende tilbud. I forbindelse med Sundt Børneliv Sammen blev der udviklet et dialogværktøj som hjælp til sundhedsplejen i dialogen med dagtilbuddet. På programstyregruppemødet i marts 2016 blev det besluttet, at dialogværktøjet også kunne anvendes af pædagogerne som en støtte til at finde opmærksomheder inden for de fem indsatsområder. Dette for at give sundhedsplejersker og dagtilbud en fælles retning for deres gennemgang og drøftelser af børnene. Det er valgfrit, hvorvidt man ønsker at gøre brug af dialogværktøjet eller ej. I institutionerne og hos dagplejerne er der forskellig praksis omkring brug og involvering af medarbejderne fra SoF og tværfaglige fora (eksempelvis småbørns fora) for drøftelse af børn med udfordringer, hvilket har haft betydning for implementeringen af Sundt Børneliv Sammen. De steder, 4

5 hvor der i forvejen har været et velfungerende tværfagligt samarbejde, har det nogle steder været svært at se formålet med dialogmøderne. I forbindelse med den oprindelige sag omkring udmøntningen af ØA-midler til Sundt Børneliv Sammen blev en række forslag til forskellige indsatser beskrevet i relation til de overordnede indsatsområder. Nogle indsatser sigter mod et enkelt barn eller familie, hvor der er identificeret et behov. Andre indsatser er tilrettelagt, så de sigter mod en børnegruppe og samtidig mod at udvikle den pædagogiske praksis. Efter sagens godkendelse foretog en arbejdsgruppe en prioritering af indsatserne ud fra en vurdering af hvilke indsatser, der var størst behov for. Den prioritering blev i juni 2015 drøftet i programstyregruppen, som valgte at implementere fire indsatser: Robusthed gennem relationskompetence Forløbene har afsæt i International Child Development Program (ICDP), et forebyggelsesprogram, som bruges til at bevidstgøre det pædagogiske personale om deres relationskompetencer med det formål at fremme barnets robusthed, udvikling og trivsel. I Sundt Børneliv Sammen udmøntes det bl.a. ved 12 timers forløb (4 x 3 timer) for pædagogisk personale. I forløbet arbejder pædagogisk personale bevidst, målrettet og procesorienteret med at udvikle relationer til såvel børn som voksne. Der observeres og analyseres på samspil ud fra de 8 samspilstemaer vha. videoanalyse og feedback, som har fokus på at fokusere på eller søge efter ressourcer, selv når det er udfordrende. 30 psykologer i SoF har modtaget 37 timers kompetenceudvikling for at kunne varetage forløbene. I 2016 afvikles 17 forløb for pædagogisk personale i børnehuse (ca. 170 pædagoger og pædagogmedhjælpere), 2 mindre forløb for daglige pædagogiske ledere (ca. 50 daglige pædagogiske ledere og institutionsledere), 1 længere forløb for alle 20 dagplejepædagoger samt 1 kort forløb for alle dagplejere i Syd. I foråret 2017 er der planlagt 8 forløb for pædagogiske personale i børnehuse. Der er efterspørgsel på flere forløb end der er kapacitet til. Der er derudover planlagt kompetenceudvikling for psykologer. Tilbagemeldingerne fra det pædagogiske personale er, at forløbet i overvejende grad bidrager til, at de kan løfte deres opgave ift. at understøtte børns robusthed. Sprog og sansemotorik i børnehusene Sprog & sansemotorik i børnehusene er et tilbud til børnehuse. I forløbet mødes de samme 6-8 børn ml. 4-6 år, en til to pædagoger, en ergo- eller fysioterapeut og en tale/høre-konsulent 6 gange omkring temaerne: Lydlig opmærksomhed og ordforråd samt kropslig opmærksomhed og bevægeglæde. Formålet er at dele viden om, hvordan man i den pædagogiske praksis understøtter børns lydlige opmærksomhed og ordforråd samt kropslige opmærksomhed og bevægeglæde. Viden deles gennem fælles aktiviteter. Tale/høre-konsulenter og ergo- og fysioterapeuter står for at planlægge aktiviteterne. Tale/høre-konsulenter, ergo- og fysioterapeuter og pædagog(er) deltager i udførslen af aktiviteterne. 33 børnehuse og dermed ca. 230 børn har i 2016 deltaget i et forløb. I 2017 deltager 24 børnehuse i et forløb. Tilbagemeldingerne fra de deltagende børnehuse viser, at forløbene lever op til formålet om, at børnehusenes praksis ift. at understøtte børns sproglige og sansemotorisk udvikling styrkes. Forløbets karakter giver ikke mulighed for en systematisk vurdering af, om børnenes sproglige og sansemotoriske udvikling styrkes i løbet af forløbet, men tilbagemeldingerne fra det pædagogiske personale, tale/høre-konsulenter samt ergo- og fysioterapeuter vidner om, at børnenes sproglige og sansemotoriske udvikling i høj grad profiterer af både selve forløbet og 5

6 børnehusets videre anvendelse af læring og aktiviteter fra forløbet. Der er efterspørgsel efter flere forløb end der er kapacitet til. Sunde mad- og måltidsvaner Et af indsatsområderne i Sundt Børneliv Sammen er livsstilsrelaterede sundhedsproblematikker hos barnet og i familien. Derfor tilbydes dagplejere, børnehuse og forældre forskellige muligheder for at få viden om sund og inspirerende mad i børnehøjde for at fremme sunde madvaner hos de yngste. I første halvår af 2016 fik alle dagplejere input til at lave sund og appetitvækkende mad samt mulighed for videndeling, da to professionsbachelorer i ernæring og sundhed besøgte 67 legestuegrupper i middagsstunden. Fra efteråret 2016 har alle børnehuse og legestuer mulighed for at få besøg af en professionsbachelor i ernæring og sundhed på det tidspunkt, hvor forældre henter deres børn. Formålet er at komme i dialog med forældrene, inspirere til sunde måltider og tilbyde individuel vejledning efter behov. I efteråret børnehuse taget i mod tilbuddet. I foråret 2016 deltog en gruppe forældre på et forældrekursus om sund mad Sundt og Aktivt Familieliv. Der har ikke siden været efterspørgsel fra forældre på den type forløb, hvorfor der nu tilbydes individuel vejledning om ernæring og sundhed. Ni familier har taget imod tilbuddet om individuel vejledning. KIFF (Kursus i Fælles Forældreansvar) Kursus i fælles forældreansvar (KIFF) er et tilbud til forældre, der er blevet skilt. Formålet med kurset er at styrke samarbejde og kommunikation mellem forældrene og deres viden om børnenes reaktion efter en skilsmisse. Forløbet består af oplæg fra en familiebehandler, deltagernes refleksioner og konkrete øvelser fordelt over 3-4 mødegange. I alt er der otte temaer i kurset, der alle har et voksen- og et børneperspektiv. Igennem disse får forældrene eksempelvis redskaber til at kommunikere bedre med hinanden med konkrete lytte-teknikker, de får viden om deres egen og barnets reaktioner i forbindelse med skilsmissen og hjælp til dialog om hvilket forhold, de ønsker til hinanden. 10 familiebehandlere i SoF har modtaget kompetenceudvikling ift. KIFF og varetager forløbene. Der er pt. afviklet 4 KIFF-forløb for samlet 19 forældrepar. Det har været færre interesserede forældre end ventet, hvorfor der ikke er afviklet det forventede antal KIFF-forløb. Tilbagemeldingerne fra de deltagende forældre viser, at kurset bibringer dem en forståelse for baggrunden for konflikter samt børnenes reaktioner. Forældrene vurderer, at kursets øvelser og eksempler er meget brugbare. EVALUERINGENS FORMÅL OG METODE Midtvejsevalueringen har et formativt sigte, hvilket vil sige, at fokus er at tage læring af projektet frem til nu og bruge denne viden til at forme det videre forløb Evalueringens formål er derfor, at undersøge: Hvorvidt dialogmøderne afvikles som tiltænkt, og om de fører til tidlig opsporing Om børn og familier tilbydes relevante indsatser Om det faglige netværk og samarbejde mellem daglig pædagogisk leder, dagplejepædagoger og medarbejdere i Sundhed og Forebyggelse styrkes 6

7 Indsatserne under Sundt Børneliv Sammen er forebyggende. Der er evidens for, at der ikke kan påvises en effekt af forebyggende indsatser på kort sigt; men at effekterne heraf først ses mange år efter indsatsen. Da de fagprofessionelle i Sundt Børneliv Sammen arbejder evidensbaseret, vil der på længere sigt være en effekt af de forebyggende indsatser. For at opnå læring af processen omkring implementering og udførsel af Sundt Børneliv Sammen, har evalueringen primært et kvalitativt afsæt. Derfor bygger evalueringen på fokusgruppeinterviews med forskellige fagpersoner og data fra sundhedsplejerskens elektroniske journaliseringssystem, Novax. Der er i september 2016 gennemført fire fokusgruppeinterviews: to med daglige pædagogiske ledere, et med dagplejepædagoger og et med sundhedsplejersker. Endvidere inddrages viden og erfaring fra implementeringsprocessen. I sagen vedr. evalueringsdesign, som blev forelagt Børn- og Ungeudvalget d blev der opstillet fem indikatorer. Disse havde til hensigt at belyse effekten af indsatserne i Sundt Børneliv Sammen. Sundt Børneliv Sammen har under implementeringen gennemgået justeringer i forhold til de oprindelige rammer, hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt at evaluere med afsæt i de dengang opstillede indikatorer. Da det generelt er problematisk at måle en direkte effekt af en forebyggende indsats over så kort en tidperiode, vurderes det, at det er mest hensigtsmæssigt at sigte mod læringsog erfaringsopsamling i midtvejsevalueringen. Ud fra det oprindelige evalueringsdesign var det hensigten at evaluere på kvantitative data fra indskolingsundersøgelsen (Novax), sprogvurderingen samt lege- og læringsmiljøvurderingen. Det har vist sig ikke at være den rette måde at frembringe viden på dels fordi, Sundt Børneliv Sammen som nævnt har gennemgået småjusteringer og dels fordi, der vil være usikkerhed om, hvorvidt det er en konkret indsats, der er årsagen til ændringerne på en indikator. Derfor er det ikke længere meningsgivende at evaluere på denne type data. 7

8 RESULTATER AKTIVITETER I NOVAX Af tabel 1 fremgår, at der i perioden 1. september 2015 og indtil 6. oktober 2016 er blevet afholdt 355 dialogmøder (inkl. møder/aktiviteter grundet merkontakt). Derudover er 78 dialogmøder blevet aflyst, heraf en del på selve dagen for mødet. Dialogmøder Antal møder Antal afholdte dialogmøder 355 Antal aflyste dialogmøder 78 Drøftelser på cpr-niveau 23 Tabel 1 - Dialogmøder Ikke alle sundhedsplejersker noterer temaer ind i bemærkningsfeltet, når der har været afholdt et dialogmøde. Nedenstående registreringer afspejler derfor kun de møder, hvor der har været registreret et tema. Endvidere kan der være registreret flere problematikker under et dialogmøde, og samme tema kan være drøftet på flere af hinanden følgende dialogmøder. Således vides det ikke, om det er samme barn/børnegruppe, der er drøftet flere gange under det samme tema. I Tabel 2 angives antallet af gange, de temaer der oprindelig var tænkt ind under Sundt Børneliv Sammen, er blevet drøftet i forbindelse med et dialogmøde. Temaer under Sundt Børneliv Sammen Antal gange et tema er blevet drøftet Motorik 6 Sprog 6 Familieproblematikker/mistrivsel i familien 8 Livsstilsrelaterede sundhedsproblematikker 7 Mental sundheds/udvikling af barnets robusthed 12 I alt 39 Tabel 2 Temaer under Sundt Børneliv Sammen drøftet på dialogmøder Tabel 3 viser nye temaer, der er opstået under dialogmøderne, og antallet af gange de enkelte temaer har indgået i et dialogmøde. Temaer Antal gange et tema er blevet drøftet Hygiejne (herunder bleafvænning) 46 Uhensigtsmæssig adfærd 14 Sygdomme 13 Forældresamarbejde 4 Overgange 4 Sikkerhed 3 Flygtningebørn 2 Øvrige sundhedsplejefaglige problematikker 102 (herunder kost og søvn) I alt 188 Tabel 3 Nye temaer drøftet på dialogmøder 8

9 Temaerne ved de 23 dialogmøder, hvor der har været drøftet børn på individniveau fremgår af tabel 4. Drøftelsen for et enkelt barn kan have omhandlet flere temaer, hvorfor der er angivet 29 temaer. Temaer Antal gange et tema er blevet drøftet Motorik 7 Sprog 1 Familieproblematikker/mistrivsel i familien 1 Mental sundheds/udvikling af barnets robusthed 3 Uhensigtsmæssig adfærd hos barnet 3 Øvrige sundhedsplejefaglige problematikker 14 (herunder kost og søvn) I alt 29 Tabel 4 Temaer fra dialogmøder - drøftet på individniveau FOKUSGRUPPEINTERVIEWS Erfaringer fra dialogmøderne Daglig pædagogisk leder Der er store forskelle i, hvilke erfaringer de daglige pædagogiske ledere har med dialogmøderne. Nogen oplever dialogmøderne som givende, og at de bidrager til en ny måde at samarbejde på. Desuden opleves, at dialogmøderne har fremmet det tværfaglige samarbejde og den pædagogiske praksis. Nogle børnehuse har brugt sundhedsplejersken som en lettere indgang til at få talt med forældrene om svære problematikker, fordi de synes, sundhedsplejersken er bedre til at tage en svær samtale eller konfrontere forældre med en problematik hos barnet. Nogle gange taler vi om i børnehuset er det sundhedsplejersken eller er det psykologen, måske har vi en tanke om, at det burde være psykologen, men det kan nogle gange være en lettere måde at få startet snakken på og starte med sundhedsplejersken. Andre oplever, at dialogmøderne er spild af tid, og at de ikke bidrager til noget nyt, da de altid har brugt sundhedsplejersken (og tilsvarende øvrige SoF-medarbejdere) ved behov. Børnegruppen og vi har ikke profiteret af sundhedsplejerskeindsatsen [dialogmøderne]. Dagplejepædagoger Dagplejepædagogerne oplever ikke, at dialogmøderne giver anledning til tidlig opsporing, men at de i stedet har været givende i forhold til at udbrede den sundhedsplejefaglige viden. Det giver dog ikke mening, at denne videndeling finder sted ved 1:1 møder, og dagplejepædagogerne efterspørger et fælles forum, hvor sundhedsplejerskerne kan formidle deres viden ud til en større gruppe. 9

10 Vores faglighed er blevet fodret gennem dialogmøder. Det har på en led udviklet den pædagogiske praksis, for vi kan gå ud med info fra sundhedsplejerske til dagplejerne. Sundhedsplejersker I mange situationer oplever sundhedsplejerskerne, at det er svært for børnehuse og dagplejepædagoger at finde ud af, hvad de kan bruge sundhedsplejerskerne til. Der er en opmærksomhed (som de selv italesætter) på, at de selv skal lave benarbejdet i forhold til at få samarbejdet til at fungere og få udbredt viden om, hvad de kan tilbyde; men de oplever, det kan være svært, når de gentagne gange bliver afvist. Erfaringen er, at når der først er skabt en kontakt mellem børnehuse/dagplejepædagoger og sundhedsplejerske, så er der mange relevante emner, de kan drøfte. Sundhedsplejerskerne har selv givet bud på, hvilke muligheder, der kan være for at udbrede viden om, hvad sundhedsplejerskerne kan tilbyde: Der kan afholdes et overordnet møde mellem institutions- og dagplejeledere samt teamledere i sundhedsplejen. Sundhedsplejerskerne kan komme rundt i institutioner og legestuer og eksempelvis holde oplæg om deres faglighed eller om et konkret emne (en form for pakkeindsats) De børnehuse, hvor dialogmøderne fungerer godt, kunne inspirere andre børnehuse. Kan man således fortælle de gode historier højt, så andre bliver mere opmærksomme på gevinsterne ved Sundt Børneliv Sammen? Sundhedsplejerskerne oplever, at de generelt er kommet tættere på personalet i børnehusene og dagplejepædagoger, hvilket blandt andet kommer til udtryk i, at børnehusene kontakter sundhedsplejerskerne. Det opleves også, at når dialogmøderne afholdes, er det givende for både personalet i børnehuse, dagplejepædagoger og sundhedsplejersker, og der er en formodning om, at familierne vil profitere af samarbejdet på den lange bane. Dialogmøderne har været en udfordring for sundhedsplejerskerne men også givende i forhold til den monofaglige dialog ved gruppemøder. Jeg synes også, det har givet noget, for vi [sundhedsplejerskerne] snakker da meget om, hvad for nogle spørgsmål fik du derude, så vi får da også vendt mange ting i vores gruppe. Praksis omkring tidlig opsporing Der er enighed i faggrupperne om, at der altid er blevet handlet på bekymringer omkring et barn. Gennem en årrække er de forskellige faggrupper i SoF kommet tættere på hinanden og tale-hørekonsulenterne, ergo-/fysioterapeuter og psykologer er meget tilgængelige. Daglig pædagogisk leder og dagplejepædagogerne afventer derfor ikke et kommende dialogmøde ved bekymringer, men handler med det samme ved at inddrage relevant fagpersonel; herunder sundhedsplejersken, hvis problemstillingen er af sundhedsfaglig karakter. Det er således ikke dialogmødet, der er afgørende for, at indsatser indenfor sprog, motorik, overvægt og mentale problemer iværksættes. Som flere har sagt i dette interview, så trækker vi jo af på, hvis der er bekymringer, jeg vil jo ikke vente 2½ måned til et dialogmøde. 10

11 Alle børn bliver set, det er de altid blevet, og det har ikke ændret sig. Der udtrykkes generelt tilfredshed med det tværfaglige samarbejde med tale-sprogkonsulenterne, ergo-/fysioterapeuter, psykologer og familiebehandlere. Især opleves Sprog og sansemotorik, som yderst relevant. Det har betydet noget både for børn og for fagligheden. Den der med, at nu arbejder jeg både med sprog og motorik. Og det kan jeg overføre, til det jeg laver på legepladsen. Alle giver udtryk for, at der er de faggrupper og indsatser til rådighed, som er nødvendige, og der er enighed om, at børn/familier, der får en indsats, profiterer af den. Samarbejdet omkring dialogmøderne Daglig pædagogisk leder Blandt daglige pædagogiske ledere er der forskellige oplevelser af dialogmøderne. Nogle oplever dem som overflødige og kan ikke se, hvad de skal bruges til, mens andre finder møderne meget givende. De daglige pædagogiske ledere, der ikke kan se det givende i dialogmøderne, oplever ikke, at de har noget at tale med sundhedsplejersken om, da samarbejdet med det øvrige fagpersonel fra SoF i forvejen er meget velfungerende. Skulle de få brug for den sundhedsplejefaglige viden, kan de altid ringe. Et andet argument er, at sundhedsplejersken ikke har nok kendskab til børn i børnehavealderen. Det virker omsonst, at sundhedsplejersken skal være en eller anden form for koordinator, når vi lige så godt selv kan gribe knoglen og tage fat i pågældende psykolog eller anden fagperson. Dem, der har gode erfaringer med dialogmøderne, oplever, at det giver mening, at sundhedsplejersken kommer ud i børnehusene, hvor hun kan se og fornemme børnene og kulturen i det enkelte børnehus. Endvidere fungerer det godt, at det er daglig pædagogisk leder, der i samarbejde med pædagogerne har det løbende blik på børnene inden dialogen med sundhedsplejersken, da det er pædagogerne, der kender børnene bedst. Derfor giver det også bedst mening, at daglig pædagogisk leder er tovholder på eventuelle indsatser. Det opleves som en stor fordel, hvis sundhedsplejersken kender børnene og familierne i forvejen, da de skaber en meget tættere relation til børnene i dagtilbuddet, men det er ikke forudsætning. Generelt er der et ønske om, at de tværfaglige samarbejdspartnere kommer meget mere ud i børnehusene og får et større kendskab til børnene. Dagplejepædagoger Ifølge dagplejepædagogerne er dialogmøder ikke optimale rammer for tidlig opsporing. Dialogmøderne opleves som overflødige, og gevinsten modsvarer ikke indsatsen. Dagplejepædagogerne beskriver, at møderne afholdes, fordi de skal, men dialogmøderne fører ikke til tidlig opsporing. 11

12 Sundhedsplejersker Kontakten til børnehusene er stadig svær for mange sundhedsplejersker. De oplever sig ikke lige velkomne i alle børnehuse, og det påvirker dem negativt, når de bliver afvist, eller når børnehusene glemmer en aftale. Daglig pædagogisk leders holdning til Sundt Børneliv Sammen opleves som værende meget forskellig fra børnehus til børnehus, og det har afgørende betydning for, om samarbejdet fungerer. Det bliver på forskellig måde alt efter, hvad er det for en leder og hvad er det for et børnehus og der kan vi ikke have en ensretning. De sundhedsplejersker, der kører i et afgrænset distrikt og er kendt i nærområdet, oplever, at samarbejdet glider lettere, når man på forhånd kender hinanden. Dette er dog ikke en forudsætning for et godt samarbejde. Kender sundhedsplejerske og daglig pædagogisk leder/dagplejepædagogen ikke hinanden, er det vigtigt at give sig godt tid til at tale sig ind på hinanden og lære hinandens fagligheder at kende, ligesom en forventningsafstemning er afgørende for det videre samarbejde. Endvidere oplever sundhedsplejerskerne, at dialogmøderne har været en udfordring for dem både som personer og som fagpersoner, i forbindelse med at de har skullet sætte sig ind aldersgruppen, da de ikke har så meget kendskab til børn i 3-5 års alderen. Sundhedsplejerskerne oplever ikke, der er et behov for at understøtte opsporingen af sprog, motorik, overvægt og mentale problemer i dagtilbuddet, da medarbejderne i dagtilbud i forvejen har godt styr på dette. Til gengæld opleves det, at der efterspørges bred sundhedsfaglig viden, såsom søvn, hygiejne, kost og børns seksualitet samt støtte til at tage den svære samtale med forældrene. Det, jeg oplever, jeg bliver brugt til, er meget sundhedsfaglige spørgsmål, og det er det, jeg er god til og ved noget om. Når jeg tænker Sundt Børneliv Sammen, så tænker jeg, at det er en god mulighed for sundhedsfremme til den gruppe af børn, der ligger fra 1 år og til vi igen møder dem i skolen. ANBEFALINGER På baggrund af midtvejsevalueringen anbefales følgende: Aktivitetsopsamlinger af indsatserne viser, at indsatsen Kursus i fælles forældreansvar (KIFF), ikke benyttes i forventet udstrækning. Det anbefales, at der tages stilling til, hvorvidt tilbuddet forsat skal udbydes og i så fald, hvordan kendskab til kurset udbredes. På baggrund af interviewene blev det tydeligt, at dialogmødet ikke er afgørende for, at der igangsættes indsatser inden for sprog, motorik, overvægt og mentale problemer blandt børn. I stedet viser interviews og data fra Novax stor efterspørgsel på sundhedsplejefaglig viden. Det anbefales derfor, at en del af ressourcerne afsat til dialogmøder konverteres til sundhedsfremmende aktiviteter, eksempelvis oplæg for fagpersonale / forældre om hygiejne, søvn mm. Interviews viser at samarbejdet mellem sundhedsplejen og børnehuse nogle steder er udfordret. Det anbefales en afdækning af, hvor samarbejdet kan optimeres. 12

13 Interviews viser at samarbejdet mellem sundhedsplejen og dagplejepædagogerne ikke fungere optimalt. Dette qua rammerne for Sundt Børneliv Sammen. Det anbefales, at undersøge, hvorvidt Sundt Børneliv Sammen skal udmøntes på anden vis i dagplejen. Midtvejsevalueringen viser, at der bør afsættes tid til implementering og forventningsafstemning i driften. Generelt opfordres til opmærksomhed på, at et stort projekt som Sundt Børneliv Sammen kan tage tid at implementere fuldt ud, så opsporings- og handlingsdelen fungerer efter hensigten. Det er derfor vigtigt at have en forståelse for, at Sundt Børneliv Sammen stadig ikke er færdigimplementeret og endnu ikke har fundet sin optimale form. 13