UDKAST. RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE Mobilitetsplan //

Transkript

1 UDKAST RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE Mobilitetsplan // D U F I K S S E T 1

2 Baggrund for mobilitetsplanen: Uheldsdata Vejplan Stiplan Trafikdata Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune

3 Planens indhold Forord 4 Hvad er mobilitet? 6 Indhold og formål 8 Mobilitet i Ringkøbing-Skjern Kommune 10 Pendling, tilgængelighed og trafiksikkerhed 1 Vejplan - Drift og vedligeholdelse af vejnettet 14 Kollektiv trafik 16 Stier 18 Projekter i åbent land 0 Ringkøbing Skjern og Tarm 4 Videbæk 6 Hvide Sande 8 Søndervig 30 Projektoversigt 3 Hvad er Naturens rige? Ringkøbing-Skjern Kommune har opbygget en vision kaldet Naturens rige, hvor der sammen med Planstrategi 015 sættes en ny retning for, hvordan der i kommunen arbejdes med at skabe vækst og rammer om det gode liv. I strategien er der fokus på fire temaer, som udnytter kommunens potentialer: Vækstjydernes hjem Et liv i balance Natur med pladsgaranti Værtens bedste historie Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs. - Ringkøbing Skjern Kommune 3

4 Forord Her skrives et forord - nogle politiske ord Mobilitetsplanen tager udgangspunkt i mobilitetspolitikken, som er udarbejdet i henhold til Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige. Naturens Rige er et udtryk for byrådets ønske om at sikre borgerne det gode liv og samtidig skabe vækst i kommunen. Mobilitetsplanen er blot én af mange små og større indsatser, som skal være med til at opfylde mobilitetspolitikkens målsætninger. Planen kan ikke i sig selv forbedre mobiliteten, men den skaber overblik over byrådets muligheder for at investere i mobilitet i Ringkøbing-Skjern Kommune nu og i fremtiden, og den skal desuden ses som et redskab til de løbende politiske prioriteringer. ÆNDRES MOBILITETSPOLITIKKENS MÅLSÆTNINGER OG MÅL Målsætningen er, at vi vedligeholder og udbygger den trafikale infrastruktur i kommunen, så vejnettet lever op til behovet for både personbiltransport og erhvervstransport. Kommunens vej- og stinet vedligeholdes, således at fremkommeligheden sikres både sommer og vinter. Dette gøres blandt andet gennem overholdelse af renholdelsesregulativ samt opretholdelse af vejkapitalen. Kommunens overordnede vejnet udbygges, således at vejene fremtidssikres både i forhold til trafikmængder og klimaforandringer. Udbygningen skal målrettes i overensstemmelse med vejplanlægningen og klimaplanlægningen. Der skal ske en halvering af antallet af dræbte og kvæstede i trafikken fra 011 til 00 i overensstemmelse med færdselssikkerhedskommisionens handlingsplan. Målsætningen er, at vi investerer i udvikling og vedligeholdelse af trafikale tilbud til cyklister, gående og handicappede. Cyklismen i kommunen skal øges med 5-10 % inden 00. Dette gøres ved anlæggelse af nye stier til sammenbinding af eksisterende cykelstier samt nye stier både i byerne og i naturen. Der skal arbejdes med at forbedre tilgængeligheden i trafikken, således at alle trafikanter kan færdes nemt og selvstændigt i byerne. Målsætningen er, at den kollektive trafik løbende skal tilpasses behovet og bidrage til at forkorte afstandene i kommunen. Den kollektive trafik skal have fokus på transport til og fra undervisningstilbud samt pendlerruter. Dette sker med skolebusser, lokal og regionalruter. Tiden i bussen skal kunne udnyttes positivt. Der skal være brugbare og tilfredsstillende alternativer til de store busser uden for de store rejsetidspunkter morgen og eftermiddag. 4

5 Holstebro UDSKIFTES Bork Vikingehavn Jyllands Park Zoo Aqua Sports Zone KABELPARK Lyngvig Fyr Adventure Park Houvig Fæstningen Natur Kraft Lemvig Tim Kloster Herning Søndervig Spjald Videbæk Ringkøbing Fjelstervang Lem Hvide Sande Troldhede Stauning Skjern Borris Ringkøbing-Skjern Kommunes natur og beliggenhed langs kysten og fjorden giver mange muligheder for at skabe attraktive tilbud til både Nymindegab kommunens borgere og turister. Tarm Hoven Bork Havn Billund Varde 5

6 Hvad er mobilitet? God mobilitet er en forudsætning for at skabe en attraktiv kommune. Alle de forskellige mål og visioner, vi har, kræver god mobilitet. Dette opnås ved udvikling og vedligeholdelse af et fleksibelt mobilitetsnet, som giver både borgere, pendlere og besøgende flere valgmuligheder, når de bevæger sig rundt i kommunen. Mobilitetsplanen giver et overblik over de nuværende forhold i kommunen, samt de tiltag der forventes gennemført for at forbedre de infrastrukturelle forhold. Hvad er mobilitet? Mobilitet handler om bevægelse og transport. Det handler om mennesker og deres mulighed for at komme fra A til B. God mobilitet handler om at gøre det muligt at vælge forskellige transportløsninger. Det handler altså ikke kun om transporten fra A til B, men i lige så høj grad om de muligheder, der er for at bevæge sig fra A til B set i forhold til hvor, hvornår og hvordan turen planlægges. Med mobilitetsplanlægning sættes der fokus på de forskellige muligheder for transport og de forskellige hensyn, som bør tages i forhold til de enkelte trafikanttyper og samspillet mellem disse. Borgernes mobilitet er en afgørende forudsætning for at kunne opretholde livsstil og frihed i dagligdagen. Dette kommer af at kunne bevæge sig frit fra sted til sted uden begrænsninger i forhold til tid, sted og transportform. Mobilitet handler også om at vælge den mest hensigtsmæssige måde at transportere sig på. I Ringkøbing-Skjern Kommune er det muligt at rejse med gang, cykel, bus, tog og bil. Med høj mobilitet er det muligt for borgerne at nå deres mål, som f.eks. arbejde, skole og fritid. God mobilitet er en vigtig parameter for at skabe den ønskede udvikling i kommunen, herunder blandt andet at udvikle turismen og de store potentialer, som generelt ligger i Naturens Rige. Centerbyerne Idræt og fritid Dagtilbud Klima Landdistrikterne Kultur Mobilitet Skole Natur Sundhed Erhverv God mobilitet er en forudsætning for at skabe en attraktiv kommune - både for borgere og for gæster, og mange funktioner i kommunen kræver god mobilitet. 6

7 7

8 Indhold og formål Formål Formålet med mobilitetsplanen, er at skabe et videre grundlag for at arbejde med mobilitetspolitikkens visioner. Samt beskrive de mål, initiativer og fokusområder, som kommunen har udvalgt med henblik på at understøtte visionen om god mobilitet i hele kommunen. Med mobilitetsplanen er der skabt et overblik over hvilke større trafik- og mobilitetsprojekter, der ønskes igangsat for at understøtte den udvikling, som ønskes i kommunen. Planen vil kunne opdateres løbende efterhånden som projekter bliver gennemført, eller når der løbende fremkommer nye mobilitetsønsker, eksempelvis i forbindelse med nye temaplaner, som peger på relevante investeringer. Sammen med de viste investeringer i denne plan, er der i temaplanerne, eksempelvis i trafiksikkerhedsstrategien, også peget på fremtidige investeringer. For at få et totalt overblik over samtlige investeringsbehov på mobilitetsområdet skal planen derfor ses i sammenhæng med temaplanerne. trafik beskrives og efterfølges af en gennemgang af stisystemet i kommunen og det fremtidig stinet. Fremtidige projekter i landområderne gennemgås herefter, og sidst præsenteres centerbyerne på hvert deres opslag med tilhørende projekter til hver by. Centerbyerne er Ringkøbing, Skjern- Tarm, Videbæk, Hvide Sande og Søndervig. Temaplaner Diagrammet viser sammenhængen mellem kommuneplan og mobilitetsplan. Under mobilitetspolitikken og mobilitetsplanen findes temaplanerne, som består af planer for trafiksikkerhed, stier, kollektiv trafik, centerbyerne og vejnettet. Disse planer præciserer i forhold til hvert område de mål, initiativer og fokusområder, der findes i mobilitetspolitikken. KOMMUNEPLAN: TRAFIKPLAN: PLANSTRATEGI MOBILITETS- POLITIK Kort og projekter vist i mobilitetsplanen stammer blandt andet fra kommuneplanen, som mobilitetsplanen skal ses i sammenhæng med. Temaplaner, projektanalyser og deres respektive projektområde er vist på kortet. Planer for hele kommunen er vist uden lokalitetshenvisning. TRAFIK- OG MOBILITETSPLAN KOMMUNEPLAN INVESTERINGS- OG HANDLINGSPLAN Indhold af planen Mobilitetsplanen er opbygget, så det eksisterende vejnet og de trafikale sammenhænge i kommunen først præsenteres. Den nuværende kollektive TEMAPLAN: TRAFIKSIKKER- HEDSSTRATEGI STIPLAN HELHEDSPLAN FOR CENTER- BYERNE VEJPLAN KOMMENDE HASTIGHEDS- PLAN KOMMENDE KOLLEKTIV TRAFIK PLAN... TEMA- OG PROJEKTANALYSER 8

9 Kortet viser temaplaner og projektanalyser relateret til kommunens vejent. Halvdelen med lokalitetshenvisning til deres projektområder. Lemvig Holstebro Tim Kloster Herning Søndervig Spjald Videbæk Ringkøbing Fjelstervang Lem Hvide Sande Troldhede Stauning Skjern Borris Tarm Hoven Nymindegab Bork Havn Billund Varde 9

10 Mobilitet i Ringkøbing-Skjern Kommune God mobilitet skal understøtte vækst i både erhvervsliv og turisme, samtidig med at det sikrer nem adgang til de mål borgerne måtte have. Vej- og stinettet skal derfor understøtte god fremkommelighed for både pendlere, erhvervsliv og turister i kommunen. Kommunevejnettet i Ringkøbing-Skjern Kommune består i alt af ca km veje med forskellig standard og funktion. Dertil er der 146 km statsvej i kommunen. Status for vejnettet er beskrevet i kommunens Vejplan fra 015, hvori der er en klassificering af vejene, som opdeler kommunevejene i fire klasser. Vejklasse 1 og er overordnede veje og vist på kortet. Byudvikling Kommunens mål er at udvikle potentialer og om at skabe attraktive betingelser for bæredygtig bosætning, erhverv samt et trygt og sundt liv i balance. Det skal mobilitetsplanen være med til at sikre. Den trafikale sammenhængskraft i kommunen skaber synergi i og imellem byerne, hvilket er beskrevet i Bypolitikken. Turisme Turisme i kommunen relaterer sig til vækst- og udvikling, da en del af væksten i kommunen hænger sammen med udviklingen inden for turismen. I den sammenhæng har kommunen en målsætning om at blive nordeuropæernes foretrukne kystferiedestination. Det fremmes blandt andet af god infrastruktur i kommunen, hvor der skabes gode forbindelser til og fra turistdestinationer. I den sammenhæng vil stinettet bidrage til at skabe oplevelser, men samtidig også fungere som adgang for turisterne til de forskellige destinationer. Erhverv Ringkøbing-Skjern Kommune vil sammen med med det lokale erhvervsliv arbejde for at fremme en erhvervsudvikling, som sikrer et økonomisk bæredygtigt grundlag for det gode liv. Dette er yderligere beskrevet i Erhvervspolitikken. Udviklingen er betinget af gode rammevilkår for erhvervslivet, hvilket inkluderer, at infrastrukturen i kommunen, skal understøtte den lokale vækst. Kommunen vil undersøge mulighederne for at forbedre adgangen til og mobiliteten i erhvervsområderne. Infrastrukturen omkring erhvervsområderne skal være tidssvarende og sikre god fremkommelighed for pendlere og erhvervstransport. Trafikvejene skal samtidig være indrettede til specialtransport som eksempelvis mølletransport. Derudover skal der skabes gode forbindelser til motorvejsnettet, så erhvervstrafikken ikke skal foretage unødigt lange ture, og dermed kan overholde leveringsfristerne indenfor chaufførens kørehviletid, hvilket i dag kan være et problem mht. leveringer længere væk i Danmark. Klima Ringkøbing-Skjern Kommune oplever ligesom mange andre kommuner konsekvenserne af det ændrede klima. Derfor er det relevant at indtænke klimatilpasning i den fremtidige planlægning. Klimatilpasning kan udover at være på et overordnet plan også indtænkes mere lokalt i de enkelte anlægsprojekter. 10

11 Lemvig Kortet viser de overordnede veje i kommunen. Vejene skal skabe sammenhæng mellem kommunens byer og byerne uden for kommunen. Holstebro Tim Kloster Herning Søndervig Spjald Videbæk Ringkøbing Fjelstervang Lem Hvide Sande Troldhede Stauning Skjern Borris Tarm Hoven Statsveje Trafikveje - Vejklasse 1 Trafikveje - Vejklasse Nymindegab Bork Havn Billund Varde 11

12 Pendling, tilgængelighed og trafiksikkerhed Pendling Hver dag pendler kommunens indbyggere til arbejdssteder både lokalt og uden for kommunegrænsen. I 015 var der.000, der dagligt pendlede internt i kommunen, hvilket skyldes, at mange af borgerne både bor og arbejder i kommunen. I 015 pendlede ca ud af kommunen og ca pendlede ind. Vesthimmerlands Mariagerfjord Morsø 11 Rebild Struer Skive Thisted Lemvig Struer Randers 41 Viborg 114 Holstebro 139 Aarhus 19 Skanderborg Ikast-Brande 16 Horsens 43 Billund 189 Varde 110 Tønder 1 Lemvig Struer Vejen 48 Kolding 4 Holstebro 916 Haderslev 10 Assens 10 Silkeborg 76 Aarhus 137 Skanderborg 15 Ikast-Brande 369 Billund 11 Odense 30 Odder 3 Hedensted 4 Vejle 111 Fredericia 3 Nordfyns 5 Fanø 1 Esbjerg 84 Tønder 14 Norddjurs 10 Syddjurs 11 Favrskov 44 Varde 74 Middelfart 13 Randers 1 Viborg 88 Horsens 41 Hedensted 0 Vejle 11 Mariagerfjord Vesthimmerlands 7 1 Rebild 1 Ringkøbing-Skjern INDPENDLING I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE Figuren viser antallet af beskæftigede med bopælsadresse i andre kommuner, der pendler til arbejdspladser i Ringkøbing-Skjern Kommune. (Danmarks Statistik) 1 Morsø 6 Struer Skive 7 40 Herning 15 Odder 5 Fredericia 13 Esbjerg 9 Thisted 15 Silkeborg 147 Ringkøbing-Skjern Fanø 3 Syddjurs 9 Favrskov Herning 007 Norddjurs 9 God mobilitet for pendlerne giver gode mulighed for virksomheder til at få arbejdskraft og flere til at bosætte sig i kommunen. Derfor er det vigtigt, at der er gode muligheder for transport, både på de lange og korte ture men ligeledes for den kollektiv trafik samt for vej- og stinettet. Vejen 76 Kolding 44 Haderslev 10 Middelfart 8 Nordfyns 3 Assens 4 Odense 16 UDDPENDLING I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE Figuren viser antallet af beskæftigede med bopælsadresse i RingkøbingSkjern Kommune, der pendler til arbejdspladser i andre kommuner. (Danmarks Statistik) Antal beskæftigede

13 Tilgængelighed Som en del af mobilitetspolitikken vil kommunen investere i udvikling og vedligeholdelse af trafikale tilbud til cyklister, gående og personer med funktionsnedsættelse, hvilket skal være med til at forbedre tilgængeligheden. På sigt overvejes det at udforme en tilgængelighedsplan for hele kommunen. Ved at forbedre tilgængeligheden vil det være muligt, at alle trafikanter kan færdes nemt og selvstændigt i byerne. Her gælder det ikke kun de personer med funktionsnedsættelse, men eksempelvis. kan forældre og dagplejemødre med små børn i hånden og i barnevogn også have behov for bedre tilgængelighed ved færdsel i trafikken. Derudover er tilgængelighed et element i turismen, hvor der er et potentiale. Indenfor tilgængelighed og turisme gøres der meget for at skabe gode rammer for familier eller enkeltpersoner, som har brug for særligt egnede eller lette tilgængelige ruter eller specialkøretøjer. Dette gør sig blandt andet gældende ved projektet Fjorden Rundt, hvor der fra starten af projektet har været fokus på, at oplevelserne skal være for alle, og at alle skal kunne komme rundt uden problemer. Figuren viser trafikuheldsudviklingen i Ringkøbing-Skjern Kommune fra 007 til og med oktober 017. På figuren er antal personskade-, materielskade- og ekstrauheld angivet. Ekstrauheld er uheld, der er kommet til politiets kendskab, men som kun omfatter mindre materielskadeuheld med ubetydelige skader og ingen grove overtrædelser af færdselsloven. Trafiksikkerhed Ringkøbing-Skjern Kommune har en målsætning om at halvere antallet af dræbte og tilskadekomne over perioden 010 til 00. Trafiksikkerhed er derfor altid en vigtig parameter i alle kommunens infrastrukturprojekter. Indsatsen er fokuseret på fire fokusområder: Spirituskørsel Ulykker i kryds i byer Ulykkesbelastede lokaliteter og grå strækninger Hastighed Arbejdet med at forbedre trafiksikkerheden sker gennem både fysiske og adfærdsmæssige tiltag. Samtidig arbejder kommunen sammen med både politi og ikke mindst Vejdirektoratet, da statsveje udgør en relativ stor del af vejnettet i kommunen. Indsatsen er yderligere beskrevet i Trafiksikkerhedsstrategi og handlingsplan for trafiksikkerhed. Uheldstallene fra 007 til og med oktober 017 viser, at antallet af trafikuheld er faldet med 40 %. Det er især personskadeuheld, der har haft et stort fald på 64 % siden Personskadeuheld Materielskadeuheld Ekstrauheld 13

14 Vejplan - Drift og vedligeholdelse af vejnettet Kommunevejnettet i Ringkøbing-Skjern Kommune består af i alt ca km veje af meget forskellig standard og funktion. Vejnettet udgør alt fra større landeveje til små grusveje. Udover kommunens veje er der ca. 146 km statsveje i kommunen, som alle kan betegnes som større trafikveje/forbindelsesveje. Kommunens borgere og virksomheder forventer en god service på vejene. For at sikre dette og sikre, at kommunen er et attraktivt sted at bo og flytte til for borgere og virksomheder, er det vigtigt at være på forkant med udviklingen. Der er derfor udarbejdet en vejplan for at sikre, at kommunens vejnet har en fornuftig indretning i forhold til afviklingen af den trafik, som skal til for at få kommunen til at fungere. Planen tager udgangspunkt i vejtyper, som er fastlagt ud fra afvejninger i forhold til trafiksikkerhed, fremkommelighed og anlægsøkonomi på baggrund af vejens konkrete vejklasse. For hver vejklasse er der udarbejdet retningslinjer, som vil være udgangspunktet ved nyanlæg. Eksempelvis til at give tilladelser til eventuelle ændringer af vejnettet. Vejplanen indeholder en klassificering, som deler kommunevejene op i fire klasser. Til hver vejklasse er der opstillet en række krav og anbefalede specifikationer. Disse krav og anbefalinger er indenfor kategorierne; Hastighedsgrænse Dimensionerende køretøj Lette trafikanters krydsning Stiforløb/forbindelser Sideveje/overkørsler Vigepladser Vejbredde Afmærkning Belagt areal Afvanding Denne opdeling på vejklasser og kravspecifikationer danner grundlag for udarbejdelse af den fremtidige strategi for drift og vedligeholdelse af vejene. Dette vil sige, at der er fastlagt standarder for det driftsmæssige arbejde med kommunens veje. Klassifikationen danner samtidig grundlag for fastlæggelsen af hvilket serviceniveau, der tilbydes på de enkelte veje. Vejplanen indeholder de krav, som stilles til kommunes veje, alt efter hvilken klasse vejen har. Det er derfor muligt at skabe en større gennemsigtighed ved fremtidig strategisk planlægning og budgetplanlægning. Det er essentielt, at der er sammenhæng mellem vejenes funktioner i kommunen. Hvis dette er tilfældet, bliver vejene "selvforklarende" for trafikanterne, og usikkerhedsmomenter ved kørsel på disse veje mindskes. Dette er med til at sikre et vejnet med god fremkommelighed og høj trafiksikkerhed. Kommunens vejnet er opdelt i fire klasser alt efter vejens funktion. De største veje er trafikveje der afvikler gennemkørende trafik, mens de mindste veje er boligveje, der leder til de enkelte boliger. Trafikvej - gennemfartsvej Trafikvej - fordelingsvej Lokalvej - stamvej Lokalvej - boligvej 14

15 Eksempel på klasse 1 vej. Eksempel på klasse vej. Eksempel på klasse 3 vej. Eksempel på klasse 4 vej. 15

16 Kollektiv trafik Som en del af mobilitetspolitikken er der sat fokus på den kollektive trafik, der skal tilpasses borgernes behov og bidrage til at formindske afstandene i kommunen. Desuden er der fokus på, at den kollektive trafik skal understøtte transport til og fra undervisningstilbud samt på pendlerruter. Dette skal opnås med skolebusser, lokal- og regionalruter, hvor tiden i bussen skal kunne udnyttes positivt. Samtidig skal der være brugbare og tilfredsstillende kollektive alternativer til busserne uden for morgen- og eftermiddagsmyldretiden. UDSKIFTES Nuværende kollektiv trafik I kommunen er det muligt at rejse med flere forskellige former for kollektiv trafik. Der er 17 skolebusruter og 10 lokalbusruter i kommunen, som kan anvendes af alle i kommunen. Folkeskoleelever har mulighed for at få et gratis buskort, som gælder uanset afstanden mellem hjem og skole. Tilbudet gælder, da kommunen gerne vil opfordre unge til at benytte sig af den kollektive trafik. Udover skole- og lokalruter er det ligeledes muligt at rejse med regionalbusser, flexture, X-busser og tog. Der er togforbindelser direkte til byer som Aarhus, Herning, Struer, Holstebro og Esbjerg. Der er i kommunen stationer i Ringkøbing, Skjern, Tim, Lem, Hee, Tarm, Borris og Troldhede. Fra stationerne i Ringkøbing og Skjern er der i hverdagene afgange hver time til de større byer og op til hver anden time i weekenderne. Udover, at den kollektive trafik tilpasses behovene for borgerne i kommunen, er der ligeledes fokus på, at den kollektive trafik kan støtte op om både erhverv og turisme i kommunen, hvilket kan opnås med et rutenetværk, der dækker størstedelen af kommunen. Fremtidens kollektive trafik Der forventes i 018 et samarbejde med regionen om alternative befordringsmuligheder. Der er desuden opmærksomhed på eventuelle muligheder for yderligere udbygning af flextur men samtidig også for en mere målrettet anvendelse af flextur for at styre forbruget bedre. Der er desuden opmærksomhed på mulighederne for andre lignende alternativer til busserne. Men der kan også tænkes andre tilbud ind i fremtidens kollektive trafik, så der eksempelvis kommer flere mennesker i bilerne i form af forskellige samkørselsformer i både by og land. Fremtidens kollektive trafik består ikke blot af busser og tog, men også af samkørsel, bybiler og flextrafik. 16

17 I I Lemvig Kortet viser regionale og lokale busruter i kommunen samt jernbanen med placering af stationer. Holstebro I I Tim I Kloster Herning Søndervig I Spjald I Videbæk Ringkøbing Fjelstervang Lem I I Hvide Sande Troldhede Stauning Skjern I I I Borris I Tarm Hoven Regionalruter Lokal- og skoleruter Jernbane Station Nymindegab Bork Havn I I Varde Billund 17

18 Stier Ringkøbing-Skjerns Kommunes vision er at være den cyklende turist- og fritidskommune. Det skal være nemt og sikkert at opleve Ringkøbing- Skjern Kommune på cykel både som borger og gæst. Samtidig skal det være trygt og sikkert for kommunens borgere at cykle til skole og arbejde på især de korte ture. Cyklen skal være et aktivt alternativ til bilen på de korte ture. Målsætning Ringkøbing-Skjern Kommunes mål er at have et sikkert, trygt og sammenhængende stinet i kommunen. Indsatsen beror ligeledes på at blive en god cykelkommune for både borgerne og turister. Med kommunens stiplan sigtes der mod flere stier og bedre forhold for fodgængere og cyklister i kommunen. Ringkøbing-Skjern Kommunes arbejde med stier og stianlæg er målrettet på de tre fokusområder, skolestier, pendlerstier og overordnede rekreative stier. Cyklismen i kommunen skal øges med 5-10 % ifht. 016 inden 00, hvilket blandt andet skal opnås ved anlæggelse af nye stier til sammenbinding af eksisterende cykelstier i både byerne og naturen. Status og udvikling af stinettet Der er siden udarbejdelsen af stiplanen fra 009 gennemført en lang række stiprojekter, hvilket har resulteret i, at der i 017 næsten er 70 km sti i kommunen. Især i landområderne er der gennemført mange og omfattende stiprojekter til stor gavn for både turister og borgere i kommunen. I mange af kommunens byer er der ligeledes gennemført stiprojekter, som har resulteret i et mere sammenhængende stinet. Siden 010 er der gennemført 15 stiprojekter i landområderne. De gennemførte projekter har været af meget varierende omfang, men i alt er der etableret 4,6 km sti. Desuden er der yderligere vedtaget eller igangsat 11 stiprojekter, som vil medføre yderligere 6 km sti. I byerne er der siden 010 etableret 13 nye stier i seks forskellige byer, hvilket har udvidet stinettet med 6,9 km. Fremtidige stier Kommunen har udpeget 8 fremtidige stiprojekter, fordelt på by- og landområder. Projekterne er beskrevet i Handlingsplan for stier i 016, hvor de er listet i prioriteret rækkefølge. Ud over de 8 projekter, som kommunen har ansvaret for, er der udpeget ni stiprojekter langs statsvejene. Foruden de fysiske projekter igangsættes initiativer, som skal bidrage til mere informations-, samarbejdsog adfærdsændrende projekter. Et eksempel på et af de mere adfærdsændrende projekter er ønsket om at tilbyde elcykler til turister og cykelpendlere. Drift og vedligehold Der er igangsat en oprydning i kommunens stiregister med det formål at fastsætte ejerskab af de enkelte stier, således at driftsmidlerne kan anvendes optimalt. 18

19 Lemvig Kortet viser kommunens hovedstier i åbent land samt stiprojekter langs kommune- og statsveje. Holstebro 17 Eksisterende stier Fremtidige stier langs kommuneveje Fremtidige stier langs statsveje Fjorden Rundt Nationale cykelruter Projekt nr. Navn Tim 5 Længde (m) Stiprojekter langs kommuneveje 1 Lemvej Sr. Viumvej Ådumvej/Strømmesbølvej Lervangvej Houvig Klitvej Sønder Klitvej Ølstrupvej/Langdyssevej Novej Nr. Viumvej/gl. Kirkevej Arnborgvej Kibækvej Skjernvej/Skolevej/Søndergade Ejstrupvej Sønderup Videbækvej Fra Novej til Nr. Ringvej Kloster Herning Søndervig Spjald Ringkøbing 4 0 Videbæk Lem 1 Fjelstervang Hvide Sande 3 Troldhede 15 Stauning Skjern 10 Borris Tarm Stiprojekter langs statsveje 17 Holstebrovej (Rute 16) 18 Røgindvej Holstebrovej (Rute 11) Herningvej (Rute 15) Holstebrovej (Rute 11) Herningvej (Rute 15) Ringkøbingvej (Rute 8) Vardevej (Rute 11) 3 6 Hoven Nymindegab Bork Havn 4 Billund Varde 19

20 Projekter i åbent land Landdistriktspolitikken beskriver kommunens visioner for landdistrikterne. Heri fokuseres der på at udvikle landdistrikternes potentialer og betingelser for bosætning, iværksætteri, erhvervsudvikling og turisme. Projekterne i landdistrikterne er med til at forbedre mobiliteten og tilgængeligheden byerne imellem og for borgere bosat i landdistrikterne. Projekter i landdistrikterne Ringkøbing-Skjern Kommune er landets største landdistriktskommune. Kommunen er derfor nødt til at have fokus på sammenhængen mellem byerne i kommunen og vejnettet, som forbinder byerne. Der er stor forskel i størrelsen af de forskellige projekter, og generelt er projekterne spredt rundt omkring i kommunen. Projekter i centerbyerne kan ses under hvert enkelt afsnit om byerne. Projekterne er en del af kommunens plan om at skabe bedre mobilitet og forbindelser på tværs af byerne i kommunen. Projekterne består bl.a. anlæg af nye veje, opgradering af strækninger til en højere vejklasse, krydsombygninger, rekreative projekter mm. Af større kapacitetsfremmende projekter kan blandt andet nævnes ønsket om en udbygning af Rute 15 mellem Ringkøbing og Herning (projekt nr. 7) samt en generel opgradering af strækningen mellem Ringkøbing og Hvide Sande (projekter nr. 31, 31a, 31b og 31c). Projekterne på denne strækning består både af opgraderinger af veje og ændringer af kryds. Et af de større cykelstiprojekter i kommunen er projekt nr. 33, som forbinder cyklismen imellem kommunerne Ringkøbing- Skjern, Holstebro og Lemvig. 1: Trafikale forhold på Sønderupvej Standard opgradering til klasse 1 vej efter vejplanen. : Ydre ringforbindelse Ringkøbing Novej forlænges og bliver ydre ringforbindelse fra Herningvej til Søndervig Landevej. 7: Udbygning af Rute 15 til +1 vej VD projekt. 0

21 10: Ombygning af Kjeldstrup-Krydset, Skjern Lemvig Trafiksikkerhedsmæssig ombygning af Kjeldstrup krydset, hvor Arnborgvej deler sig mod henholdsvis Videbæk og Sdr. Felding.! 33 Holstebro 1 11: Arnborgvej fra Skjern til Kjeldstrup-krydset Standard opgradering til klasse 1 vej efter vejplanen. Krydsningsprojekter i åbent land Strækningsprojekter i åbent land Tim 14: Skjern-Tarm - Ny ydre ringvej/omfartsvej VD projekt. Kloster 15: Opgradering i forhold til erhvervstrafik Undersøgelse og anlægsoverslag på omfartsveje til at føre tung trafik uden om Vorgod-Barde og Egeris. Søndervig! 31b 19: Cykelsti langs Rute VD projekt. 1: Sideudvidelse af Svingelvej, Tim Herning Spjald 31a! 7 Ringkøbing 15 31c Standard opgradering til klasse vej efter vejplanen.! Hvide Sande 3 3: Sideudvidelse af Borrisvej Standard opgradering til klasse 1 vej efter vejplanen. Stauning Skjern 31: Opgradering af Hvide Sande - Ringkøbing Generel opgradering af veje og kryds mellem Hvide Sande og Ringkøbing. Heriblandt krydsudfordringer, kanaliseringer mm. Borris Tarm b: Rundkørsel - Søndervig Landevej-Klostervej Anlæg af rundkørsel i krydset Søndervig Landevej - Klostervej. Nymindegab Bork Havn 19 Hoven Billund 33: Rekreativt cykelstiprojekt Forslag til rekreativt cykelstiprojekt langs kysten. 11! 10 Troldhede 14 a: Kanalisering ved Søtangevej Den store turisme på Søtangevej gør, at et kanaliseringsanlæg vil forbedre trafikkerheden og fremkommeligheden. c: Kanaliseringsanlæg ved Nørre Lyngvig Fyr Forslag til kanaliseringsanlæg eller lignende, der kan undersøtte en turiststrømning på ca turister årligt. Fjelstervang 1 Lem : Sideudvidelse af Stauningvej og Tændpibe Standard opgradering til klasse 1 vej efter vejplanen. Videbæk Varde 1

22 Ringkøbing Ringkøbing er placeret ved den nordøstlige del af Ringkøbing Fjord og er med sine næsten indbyggere den største by i kommunen. Byens placering ved fjorden og nær Vesterhavet gør byen til et attraktivt mål både for borgere i kommunen samt turister. Byen Ringkøbing er en fjordkystby, hvilket betyder, at der i byplanlægningen skal tages hensyn til mange geografiske forhold og beskyttelseslinjer, hvilket begrænser byens udviklingsretninger. Udvikling og infrastruktur Ringkøbing består af et veludbygget vejnet med tre indfaldsveje til centrum, ringvej rundt om byen og mindre veje til den lokale trafik. To af indfaldsvejene (Herningvej og Holstebrovej) er statsveje. Derudover er der gode forhold for lette trafikanter i byen, hvilket gør det muligt at komme sikkert og trygt rundt. Fra togstationen er der afgang hver time mod Struer over Holstebro, samt til Skjern, hvorfra der kører tog mod Herning, Aarhus og Esbjerg. Fra rutebilstationen kører fire lokalruter og to regionalruter. Den fremtidige byvækst vil foregå ind i landet, hvilket vil sige primært mod nord. Byudviklingen er vist på kortet, hvor der er fastlagt områder til boliger, erhverv, offentlige interesser, rekreativt brug og fremtidige byzoner. Som en vigtig del for byens udviklingsmuligheder er der overvejelser om det nuværende ringvejssystem, som med tiden vil være forældet som omfartsvej. Sdr. Ringvej og Ndr. Ringvej har mere og mere karakter af fordelingsvej fremfor gennemfartsvej i forhold til de forskellige bydele. I den sammenhæng er der overvejelser om en ny forbindelse fra Herningvej til Ndr. Ringvej nær Rindumvejs udmunding (projekt nr. 38). Derudover er der, til betjening af de nye boligområder syd for Herningvej, overvejelser om en ny vej fra Herning til Vesttarpvej (projekt nr. 39). Denne vej videreføres mod nord og kobler de nye bolig- og erhvervsområder til Herningvej. De to forslag er kun på skitseniveau. Begge krydser Herningvej, som er en statsvej, hvilket betyder, at begge projekter skal afklares i samarbejde med Vejdirektoratet. Udover forslagene til ændringer af ringvejsforbindelsen, er der også en række andre projekter, som skal understøtte udviklingen i og omkring Ringkøbing. Både i form af en række afviklingsmæssige forbedringer, trafiksikkerhedsmæssige forbedringer samt generelle forbedringer af forholdene for de lette trafikanter. Derudover er der et generelt behov for at forbedre tilgængeligheden mellem NaturKraft og Ringkøbing midtby. I Ringkøbing spænder projekterne bredt, og der kan blandt andet nævnes en rundkørsel ved Skaadmosevej for at forbedre oversigtsforholdene, tunnel under Ndr. Ringvej og nye veje ved Ringkøbing Skole. Alt sammen projekter, som skal være med til at udvikle byen, mindske barrierer samt højne fremkommeligheden og trafiksikkerheden.

23 : Ydre ringforbindelse om Ringkøbing Novej forlænges og bliver ydre ringforbindelse fra Herningvej til Søndervig Landevej. 5: Trafikale projekter ved NaturKraft Søndervig Landevej Søtangevej! 31a 31 Fremtidige krydsprojekter Fremtidige strækningsprojekter Forslag til nye strækninger Fremtidige byzoner Fremtidig byzone og erhvervsområde Byafgrænsning Trafikveje Potentielle udviklingsområder Stier Fremtidige stier Fremtidige stier langs statsveje Gågade Uddannelsesinstitutioner Område med flere uddannelsesinstitutioner Idræts-, fritids- eller kulturcenter Ndr. Ringvej 5! 3! 43! 5 39: Ringvejsforbindelse - Herningvej - Ndr. Ringvej I forbindelse med projekt nr. 6 (Nyt erhvervsområde) er der i Kommuneplan foreslået en ny ringvejsforbindelse fra Herningvej til Ndr. Ringvej, som samtidig forlægger Vesttarpvejs udmunding i Herningvej i dag. 40: Opgradering af forhold for lette trafikanter NATURKRAFT!! Holstebrovej 40!! Holstebrovej!! 0 Ndr. Ringvej 4!! Sdr. Ringvej! 6 Rindumvej 6! Vellingvej Vesttarpvej Novej Herningvej 7 Byudviklingsprojekter. Trafikale projekter i forbindelse med NaturKraft i Ringkøbing, som blandt andet inkluderer sti langs Enghavevej. 6: Nyt erhvervsområde og flytning af Vesttarpvej Nyt erhvervsområde samt flytning af Vesttarpvej. Projektet hænger sammen med projekt nr. 38 og 39. 7: Udbygning af Rute 15 til +1 vej VD projekt. 0: Mobilitet ved Ringkøbing Skole Anlæg af nye veje ved Ringkøbing Skole for forbedring af både fremkommelighed og trafiksikkerhed. Eksempelvis sikker krydsning af Mergelvej. 4: Rundkørsel ved Skaadsmosevej - Sdr. Ringvej Anlæg af rundkørsel til sikker trafikafvikling i krydset. 5: Enghavevej-Skolevænget Forbedring af trafikafvikling i krydset Enghavevej - Skolevænget. 6: Sikker krydsning af Nordre Ringvej Sikker krydsning af Ndr. Ringvej ved Rindumvej eller hvor den nye cykelsti fra No ender. 3: Cyklistfaciliteter langs Enghavevej Forbedring af forhold for lette trafikanter langs Enghavevej og ved krydsning af vejen. 31: Opgradering af Hvide Sande - Ringkøbing Generel opgradering af veje og kryds mellem Hvide Sande og Ringkøbing. Heriblandt krydsudfordringer, kanaliseringer mm. a: Kanalisering ved Søtangevej Den store turisme på Søtangevej gør, at et kanaliseringsanlæg vil forbedre trafikkerheden og fremkommeligheden. Forbedring af trafiksikkerhed, cykelstier og forhold for lette trafikanter. 43: Ombygning af krydsudformning Ombygning af kryds for transport af naceller. 38: Ringvejsforbindelse 1 - Herningvej - Ndr. Ringvej I forbindelse med projekt nr. 6 (Nyt erhvervsområde) er der i Kommuneplan foreslået en ny ringvejsforbindelse fra Herningvej til Ndr. Ringvej. 3

24 Skjern og Tarm Skjern og Tarm er placeret i den sydlige del af kommunen og har tilsammen ca indbyggere. Byerne er begge placeret i forbindelse med Skjern Å og det tilhørende naturområde Skjern Enge. Deres tætte placering gør, at de planlægningsmæssigt betragtes som en by. Byerne Skjern og Tarm ligger henholdsvis nord og syd for Skjern Å i den sydlige del af kommunen. Afstanden mellem den nordlige del af Tarm og den sydlige del af Skjern er mindre end to kilometer. Begge byer er præget af administration, handel, uddannelsesinstitutioner, en række store og mellemstore erhvervsvirksomheder, attraktive bymiljøer og kort afstand til store naturområder med skove, vandløb og ikke mindst Skjern Å-dalen. Skjerns bymidte er kendetegnet ved sammenhængende bebyggelse og et attraktivt by- og handelsmiljø. Butikkerne er koncentreret i midtbyen og i aflastningsområdet ved Ringvejen og Arnborgvej. I Tarm er bymidten med sammenhængende bebyggelse koncentreret omkring hovedgaden og enkelte sidegader. Butikkerne er primært lokaliseret tre steder i byen; ved torvet, ved hovedgaden Storegade og i aflastningsområdet syd for rundkørslen i den nordlige del af byen. Udvikling og infrastruktur I kommuneplanen er de to byer sammentænkt og videreført i masterplanen kaldet Skjern-Tarm, hvor der arbejdes på at koble de to byer sammen, øge samarbejdet og orientere byerne mod de attraktive områder ved Skjern Å-dalen. Byudviklingen er vist på kortet, hvor der er fastlagt områder til boliger, erhverv, offentlige interesser, rekreativt brug og fremtidige byzoner. Sammenbindingen af de to bymidter tænkes at ske langs Åboulevarden, hvor der på nuværende tidspunkt ligger ubebyggede arealer, samt arealer der kan omdannes til at få de to byer til at fungere sammen som ét bysamfund. Udover at sammenbinde de to byer ønsker kommunen på sigt, at der etableres en omfartsvej øst om både Skjern og Tarm. Samtidig ønskes det, at Ringvejen i Skjern videreføres forbi de nye byområder i den sydvestlige del af byen. Begge disse projekter er stadig på skitseniveau. På strækningen mellem de to byer, Holstebrovej øst om Skjern og Vestre Kvartervej vest om Tarm opleves i dag trafikale problemer i myldretidsperioder. Løsning af disse problematikker bør blandt andet indeholde overvejelser omkring rastepladser langs Skjern Å og udvidelse med et tredje spor ved inddragelse af areal til cykelstier. Cykelstierne ønskes derfor flyttet, hvilket giver mulighed for at skabe et sammenhængende hovedstisystem mellem de to byer igennem Skjern Å-dalen. Det vil forbedre forbindelserne mellem byerne og lokalbefolkningens turmuligheder i de bynære dele af ådalen. I den vestlige del af Skjern har der været en god byudvikling i forhold til udvikling af beboelsesområder. En yderligere udvikling i samme retning er ønsket, og ønsket om en sydvestlig ringvej og forlængelse af Amagervej er allerede planlagt for at understøtte denne udvikling. Jernbaneforbindelsen har stor betydning for begge byer, og i den forbindelse skal der være fokus på at styrke baneforbindelserne og stationernes centrale rolle i byerne. 4

25 Ringkøbingvej Holstebrovej 8 11: Arnborgvej fra Skjern til Kjeldstrup-krydset Standard opgradering til klasse 1 vej efter vejplanen. 13: Sydlig ringvej om Skjern Arnborgvej Sydlig omfartsvej omkring Skjern fra Skjernvej via Birkvej til Lønborgvej. Ferrodanvej Ringvejen 11 14: Skjern-Tarm - Ny ydre ringvej/omfartsvej Østlig omfartsvej omkring Skjern-Tarm. Stauningvej SKJERN Klostervej Østergade 36 INNOVEST 14 18: Trafikforbedringer i Tarm Trafikforbedringer igennem midtbyen, specielt Storegade og evt. i forbindelse med det store Onsdagsmarked. 19: Cykelsti langs Rute 11 VD projekt. Anlæggelse af cykelsti langs rute 11 og vigeplads for lastbiler nord for Lyne. Projektet kan gøre, at kommunen får enkelte følgeprojekter. Lønborgvej Bredgade Vardevej 9 41 : Sideudvidelse af Stauningvej og Tændpibe Standard opgradering til klasse 1 vej efter vejplanen. 7 7: Sti mellem Tarm og Skjern Forslag til rekreativ stiforbindelse mellem Tarm og Skjern. Åboulevarden 8: Nordlig ringvej omkring Skjern TARM Vestre Kvartervej 18 Nørremarksvej Vejlevej Vej til understøttelse af byudikling i Skjern. 9: Forlængelse af Amagervej Forlængelse af Amagervej mod sydvestlige del af Skjern. 34: Kanaliseringen ved Ganeråparken Etablering af kanaliseringen ved Ganeråparken. Fremtidige krydsprojekter Fremtidige strækningsprojekter Fremtidige byzoner Fremtidig byzone og erhvervsområde Byafgrænsning Trafikveje Potentielle udviklingsområder Stier Fremtidige stier Fremtidige stier langs statsveje Uddannelsesinstitutioner Område med flere uddannelsesinstitutioner Idræts-, fritids- eller kulturcenter Tarmvej Vardevej 19 Vardevej 36: Trafiksikkerhedsprojekter på Fredensgade Trafiksikkerhedsprojekter og forbedringer på Fredensgade. 41: Flytning af Ringvejens udmunding Flytning af Ringvejens udmunding ved Åboulevarden samt flytning af boligvejes tilslutninger til Ringvejen. 4: Trafikforbedringer - Innovest og skolebyen Anlæg af stoppested for jernbane, krydsningsforbindelser af Ringvejen og bedre trafikale forhold i området omkring Innovest og skolebyen. 5

26 Videbæk Videbæk er den østligste af hovedbyerne i Ringkøbing-Skjern Kommune og ligger midt imellem Ringkøbing og Herning. Byen har ca. 400 indbyggere. Byen Videbæk er afgrænset af de to trafikårer hovedlandevej 15 (Ringkøbingvej) og landevej 467 (Skjernvej). Inden for disse to store veje opdeles byen af hovedgaden Herningvej/Bredgade. Nord for Bredgade findes bygninger med både offentlige og private formål. Syd for Bredgade er byen delt i to med adskillelse af grønne rekreative arealer. Detailhandel er placeret midt i byen langs Bredgade. Erhvervsområderne er beliggende i den øst/sydøstlige del af byen. Udvikling og infrastruktur Omfartsvejen nord om byen begrænser byens udviklingsmuligheder mod nord. Sydvest for byen er der gode muligheder for boligudbygning. I denne forbindelse kan udbygningen understøttes af en fremtidig omfartsvej sydvest om byen. En ny omfartsvej kan skabe bedre forbindelser for de nye boligområder og samtidig forbedre mobiliteten for de bilister, der ikke har ærinder i Videbæk. Den nye omfartsvej vil kunne skabe bedre sammenhæng mellem erhvervsområderne i sydøst og boligområderne i sydvest. Byudviklingen er vist på kortet, hvor der er fastlagt områder til boliger, erhverv, offentlige interesser, rekreativt brug og fremtidige byzoner. Erhvervsudviklingen er primært rettet mod øst, hvor der er muligheder for yderligere udvikling samt gode forbindelser til vejnettet. Den fremadrettede infrastrukturplanlægning har fokus på at videreføre og udbygge byens velfungerende stisystem, som især anvendes af de bløde trafikanters og skolebørns færdsel fra boligområder til byens forskellige faciliteter. Derudover arbejdes der for et sammenhængende stisystem sammentænkt med de grønne og blå strukturer fra kommuneplanen. UDSKIFTES 6

27 Søndergade Kongevejen Ringkøbingvej Videbækvej 7 Herningvej Bredgade Herningvej Fasanvej 30 Skjernvej 7: Udbygning af Rute 15 til +1 vej Fremtidige krydsprojekter Fremtidige strækningsprojekter Fremtidige byzoner Fremtidig byzone og erhvervsområde Byafgrænsning Trafikveje Potentielle udviklingsområder Stier Fremtidige stier Fremtidige stier langs statsveje Uddannelsesinstitutioner Idræts-, fritids- eller kulturcenter 9 Skolevej VD projekt. 9: Sydlig omfartsvej om Videbæk Anlæg af ny omfartsvej syd om Videbæk for at understøtte byudviklingen og fremkommeligheden ved at lede trafikken syd om centrum via 30: Stiforbindelse til udviklingsområde Stiforbindelse langs eksiterende lokalvej til byog udviklingsområde. 7

28 Hvide Sande Hvide Sande ligger midt på landtangen Holmsland Klit mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord, hvor det centrale omdrejningspunkt er havnen og slusen. Byen blev grundlagt på baggrund af fiskerierhvervet, hvilket stadig er byens hovederhverv. Der er ca indbyggere i byen. Byen Hvide Sande har stadig en tilknytning til fiskeriet, men de sidste 15-0 år har stigende turisme for alvor sat sit præg på byen. Derfor skal turisternes effekt på trafikken medregnes i planlægningen af infrastrukturen. Hvide Sande er planlægningsmæssigt ikke en sammenhængende by. Byen er visse steder præget af tilfældighed og de særligt begrænsede bebyggelsesforhold, som er affødt af de mange beskyttelseslinjer, der omgiver byen samt en udbygning af sommerhusområder tæt på byens naturlige centrum. I hovedtræk består byen af en mindre del mod syd, der fortrinsvis er boligområde, et centrum omkring havnen og slusen med havnerelaterede funktioner, herunder specielt til fiskeriet, butiksområde, boliger og turistrelaterede funktioner og ferieboliger. Mod nord er der fortrinsvis større og nyere boligområder. Udvikling og infrastruktur Byudviklingen er vist på kortet, hvor der er fastlagt områder til boliger, erhverv, offentlige interesser, rekreativt brug og fremtidige byzoner. Ud over den daglige trafik er der specielt om sommeren pres på vejnettet grundet store trafikstrømme til byens turistattraktioner. Der er udarbejdet en trafikplan for byen. I denne plan er der arbejdet med at skabe bedre trafikal sammenhæng mellem nord og syd for især de lette trafikanter, skabe bedre parkeringsforhold, imødekomme trængsel på vejnettet samt fredeliggøre midtbyen. Det ønskes at minimere konflikter imellem trafikantgrupperne i byens rum. De lette trafikanter skal derfor have forbedrede forhold og især i byens centrum udformes byrum og faciliteter på deres præmisser. Stierne ind i byen adskilles fra nord på hhv. Holmsland Klitvej og Parallelvej, hvormed lette trafikanter adskilles fra den tunge trafik. Den tunge trafik og bilisterne ledes uden om byens centrum, hvilket gøres ved at forbedre kapaciteten på Vestergade og Søndergade, så disse bliver mere attraktive. Samtidig gøres de mindre veje i midtbyen mindre attraktive for biltrafikken ved hjælp af lavere hastighed og ensretninger. Hvad er der gennemført i byen? Undersøges! 8

29 31 Holmsland Klitvej 44 Nørregade Parallelvej Søndergade Fremtidige krydsprojekter Fremtidige strækningsprojekter Fremtidige byzoner Byafgrænsning Trafikveje Potentielle udviklingsområder Stier Uddannelsesinstitutioner Idræts-, fritids- eller kulturcenter Sønder Klitvej 31: Opgradering af Hvide Sande - Ringkøbing Generel opgradering af veje og kryds mellem Hvide Sande og Ringkøbing. Heriblandt krydsfordringer, kanaliseringer mm. 44: Tiltag mod tung trafik på Parallelvej Tiltag på Parallelvej mod tung trafik, som skal føres ad Holmsland Klitvej. 9

30 Søndervig Afventer udarbejdelse af trafikplan. 30

31 31

32 Projektoversigt Nedenstående fremgår en oversigt af de 40 projekter, hvortil prisen på hvert projekt ligeledes fremgår. Dermed er det præciseret hvor mange penge, der skal afsættes for at realisere projekterne. (Tekst om forudsætninger og prisoverslag indsættes her. Projekter fra stiplanen indsættes. Projekterne opdeles i byer og åbent land.) Projekt nr. Projektnavn Pris 1 Trafikale forhold på Sønderupvej Ydre ringforbindelse Ringkøbing 4 Trafikale forhold i Søndervig 5 Trafikale projekter ved NaturKraft 6 Nyt erhvervsområde og flytning af Vesttarpvej 7 Udbygning af Rute 15 til +1 vej 9 Sydlig omfartsvej om Videbæk 10 Ombygning af Kjeldstrup-Krydset, Skjern 11 Arnborgvej fra Skjern til Kjeldstrup-krydset 13 Sydlig ringvej om Skjern 14 Skjern-Tarm - Ny ydre ringvej/omfartsvej 15 Opgradering i forhold til erhvervstrafik 18 Trafikforbedringer i Tarm 19 Cykelsti langs Rute 11 0 Mobilitet ved Ringkøbing Skole 1 Sideudvidelse af Svingelvej, Tim Sideudvidelse af Stauningvej og Tændpibe 3 Sideudvidelse af Borrisvej 3

33 Projekt nr. Projektnavn Pris 4 Rundkørsel ved Skaadsmosevej - Sdr. Ringvej 5 Enghavevej-Skolevænget 6 Sikker krydsning af Nordre Ringvej 7 Sti mellem Tarm og Skjern 8 Nordlig ringvej omkring Skjern 9 Forlængelse af Amagervej 30 Stiforbindelse til udviklingsområde 31 Opgradering af Hvide Sande - Ringkøbing 3 Cyklistfaciliteter langs Enghavevej 33 Rekreativt cykelstiprojekt 34 Kanaliseringen ved Ganeråparken 36 Trafiksikkerhedsprojekter på Fredensgade 38 Ringvejsforbindelse 1 - Herningvej - Ndr. Ringvej 39 Ringvejsforbindelse - Herningvej - Ndr. Ringvej 40 Opgradering af forhold for lette trafikanter 41 Flytning af Ringvejens udmunding 4 Trafikforbedringer - Innovest og skolebyen 43 Ombygning af kryds 44 Tiltag mod tung trafik på Parallelvej 33

34 34