Masterplan. for det specialiserede socialområde for voksne. Status maj 2014 og planlægning

Transkript

1 Masterplan for det specialiserede socialområde for voksne Status maj 2014 og planlægning

2 Indhold 1.0 Baggrund Fokus i masterplanen Hvordan bygger vi? Øvrige tiltag Målgrupper, udviklingstendenser og opdatering af fremskrivning Sammenligning med kommuner i hovedstadsregionen Anlægs- og byggeprogram opdatering og afledte budgetkonsekvenser Anlægsprojekter Gennemførte og igangværende Anlægsprojekter Kommende Samlet oversigt vedr. effektiviseringsforskydninger som følge af ændrede anlægsprogrammer Utidssvarende tilbud Øvrige tiltag Samlede effektiviseringer Udvikling af Masterplanen Forslag til nye projekter under Den Sociale Masterplan Andre forslag til Budget Bilag A: Forudsætninger for Masterplanen (uddrag fra Masterplanen fra 2012)... 31

3 1.0 Baggrund I 2010 blev der afsat midler til en afdækning af fagligt og bygningsmæssigt moderniseringsbehov på det specialiserede socialområde, og i budgettet for 2012 blev forligspartierne enige om at prioritere anlægsmidler til modernisering af en række tilbud og udarbejdelse af en egentlig masterplan. I marts 2012 blev Masterplan for det specialiserede socialområde også benævnt den sociale masterplan forelagt socialudvalget og i budget 2013 blev der bevilget 85 mio. kr. i anlægsudgifter i årene I budget 2014 blev der afsat yderligere 73 mio. kr. til anlæg, heraf 67 mio. kr. til etablering af botilbuddet Betty på ny permanent adresse grundet PCB fund i den oprindeligt planlagte bygning. Sammen med det oprindelig afsatte budget i 2012 på 38 mio. kr. primært til etablering af det nye aktivitets- og beskæftigelsestilbud Magneten er der i alt afsat 196 mio. kr. i anlægsmidler til den sociale masterplan i årene Bevæggrunden for masterplanen var et ønske om at stoppe en støt stigning i udgifter til det specialiserede specialområde for voksne, samt en forventning om at målgrupperne vil vokse i fremtiden. For at sikre at det faglige, økonomiske og bygningsmæssige indhold i masterplanen løbende bliver opdateret - i takt med at der gøres yderligere erfaringer og indhentes ny viden - udarbejdes der en årlig status. Denne status skal desuden danne grundlag for regulering af det efterfølgende års budget, da der kan vise sig behov for ændrede anlægsrammer og aktivitetsregulering. Denne rapport er den anden årlige status på masterplanen. Den første status blev forelagt Socialudvalget i maj Der vil i det følgende blive redegjort for status på såvel anlægsprojekter som øvrige projekter under masterplanen samt blive præsenteret opdaterede planer, herunder forslag til nye tiltag for perioden i kapitel Fokus i masterplanen Masterplanens formål er faglig, bygningsmæssig og økonomisk konsolidering på det specialiserede socialområde for voksne. I udgangspunktet havde masterplanen fem mål, som ved sidste års opdatering blev udbygget med endnu et mål; implementering af mindste-indgrebsprincippet. Til sammen er der nu seks mål, der skal tjene som rettesnore for den videre indsats: Styrket, bredere faglighed med effektfokus Implementering af mindste-indgrebsprincippet Modernisering/udbygning af tilbud Tværgående værdiforøgelse Synliggørelse af faglig kvalitet Bedre økonomistyring På socialudvalgsmøde den blev det besluttet, at det strategiske udgangspunkt for masterplanen er en fælles-faglig udbygning. Med fælles-faglig udbygning hjemflyttes et hensigtsmæssigt antal borgere samtidig med at en række opgaver hjemtages. Herved skabes et grundlag for at opbygge et stærkt fagligt miljø i kommunen, idet udbygning af antal af pladser giver en mulighed for ansættelse af personale med en bredere faglig 3

4 profil end tidligere. På samme tid sikres driftsmæssige gevinster. Da ikke alle borgere hjemflyttes, sikres den fleksibilitet, der er i at købe et begrænset antal pladser udenbys, og det undgås, at Frederiksberg Kommune får et overudbud af pladser, med risiko for betydelige tomgangsomkostninger til følge. Det er generelt fortsat ønsket, i det omfang det er muligt, at flytte fokus fra botilbud til socialpædagogisk støtte i eget hjem, og give borgerne midlertidige botilbud frem for længerevarende botilbud. Ved fokus på støtte i egen bolig frem for botilbud, understøttes mindsteindgrebsprincippet, samtidig med den rehabiliterende tankegang er med til sikre den enkelte lettere kan omstille sig til et mere selvstændigt liv. Masterplanen understøtter de fem socialpolitiske pejlemærker, der danner grundlag for Frederiksberg Kommunes kvalitetsstandard for voksne med særlige behov (vedtaget i Socialudvalget den ). De fem pejlemærker er: Størst mulig selvhjulpenhed Det rehabiliterende perspektiv At komme sig Recovery Socialpædagogisk støtte i grupper Housing First princippet Beskrivelserne af målgrupperne under Masterplanen er en udspecificering af udviklingsarbejdet med målgrupper på socialområdet, som blev forelagt Socialudvalget som introduktion til området den 16. januar Hvordan bygger vi? Udbygning og modernisering af bygningsmassen på Frederiksberg en vigtig del af masterplanen. Det er forventningen, at hensigtsmæssige bygninger giver trygge rammer for beboerne og basis for at bringe personalets ressourcer og faglighed i spil. Den godkendte Socialudvalget fem principper for fremtidige boligstandarder i forbindelse med moderniseringsplanen. Principperne tog udgangspunkt i en gennemgang af de utidssvarende botilbud og de fremadrettede behov for funktionalitet i boligerne. De fem principper er: Udgangspunktet er handicapegnede 2-rums boliger med eget bad/toilet og køkkenfaciliteter samt fælles- og servicearealer. Der tilstræbes størst mulig fleksibilitet i bygningerne. Ved etablering af botilbud med døgndækning tilstræbes placering af 6-8 boliger i samme plan, centreret omkring fællesfaciliteter. Særligt i forhold til længerevarende botilbud bør boligstandarden prioriteres. Antallet af beboere i det enkelte botilbud tager udgangspunkt i såvel faglige som driftsøkonomiske hensyn. Der er altså fokus på at udvikle nye og fleksible institutioner og boliger, som kan modsvare målgruppernes udvikling. Bygningsmassens udvikling og kapacitet skal samtidigt anskues i et innovativt perspektiv, og en del af den kendte velfærds- og smarthometek- 4

5 nologi kan med fordel indtænkes i botilbud til personer med fysiske funktionshæmninger. Endelig er det vigtigt, at boligerne har en størrelse og dermed husleje så fremtidige beboere også har råd til at bebo dem. 1.3 Øvrige tiltag Den bygningsmæssige konsolidering er en væsentlig del af masterplanen og ikke mindst en forudsætning for, at der kan skabes en tilstrækkelig stor kapacitet i kommunen til at danne grobund for et endnu stærkere pædagogisk fagligt miljø. For at støtte op herom rummer masterplanen også en bred vifte af øvrige tiltag, der i samspil med hinanden støtter op om planens målsætninger. Formålet med tiltagene er dels at oprationalisere kvalitetsstandarden for støtte til voksne med særlige behov jf. kapitel 1.1. dels at sikre sammenhæng i masterplanen og endeligt at effektivisere indsatsen. Tiltagene sigter mod såvel udøver- som myndighedsdelen, og skal dels sikre endnu stærkere faglighed i det udøvende led, og en opkvalificering af sagsbehandlingen på socialområdet, så det sikres, at borgerne får målrettede tilbud, der løbende følger borgernes behov og udvikling. Kvalitetsstandarden skal medvirke til at sikre, at borgere i Frederiksberg Kommune behandles ens og efter samme tydelige kriterier ved bevilling af støtte således at retssikkerheden for borgerne er i fokus. Det er også målet, at den enkelte borger får netop den støtte, som er nødvendig og tilstrækkelig for den enkelte (mindste-indgrebsprincippet). Dermed sætter kvalitetsstandarden også retning for den medarbejder, som behandler borgerens sag i kommunen. Med udgangspunkt i voksenudredningsmetoden (VUM), afdækker sagsbehandleren gennem forskellige temaer, hvordan borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktionsevnenedsættelse påvirker borgerens mulighed for aktivitet og deltagelse i hverdagen. Lovgivningen og kvalitetsstandarden sætter herefter rammen for en konkret bevilling af støtte og det relevante tilbud, som skal levere støtten. Dokumentationsredskabet "Faglige kvalitetsoplysninger på voksensocialområderne" (FKO) understøtter det konkrete arbejde i forlængelse af VUM, idet FKO-modellen følger op på indsatsmål og delmål for borgernes udvikling (effektmåling). Herved sikres koblingen mellem visitation og udførerled, da det medarbejdere i tilbuddene, som laver registreringerne sammen med borgeren. Samarbejdet understøttes af et nyetableret itsystem (maj 2014). Ovenstående skal ses i sammenhæng med indsatsen for styrket faglighed og kvalitet i sagsbehandlingen, hvor fokusområderne bl.a. er at: Omsætte de socialpolitiske pejlemærker ift. at bevilge støtte til den enkelte borger Værne om borgernes retssikkerhed Implementering af kvalitetsstandarden og VUM blandt sagsbehandlergruppen 5

6 Udvikle kompetencerne for at sikre et fagligt korrekt fokus i sagsbehandling og visitation og ikke mindst koblingen mellem visitation og udførerled Klare retningslinjer for at udarbejde handleplaner til borgerne samt løbende kvalitetssikring af handleplanerne Tiltagene uddybes senere i nærværende status. Udover de nævnte særlige indsatser arbejder forvaltningen løbende med opfølgning på kvaliteten i sagsbehandlingen. Dette sker dels gennem det løbende ledelsestilsyn og opfølgning, samarbejde med kommunens revision, klagebehandling samt selvstændige undersøgelser ift. sagsbehandlingskvalitet. Disse indsatser rapporteres typisk i selvstændige sager til Socialudvalget. 6

7 2.0 Målgrupper, udviklingstendenser og opdatering af fremskrivning Den sociale masterplan handler om de tilbud, som gives til følgende målgrupper i Frederiksberg Kommune: Udviklingshæmmede Personer inden for autismespektret Personer med sindslidelser Personer med fysiske funktionsnedsættelser Personer med erhvervet hjerneskade Personer med psyko-sociale problemer Øvrige målgrupper Tabel 2.1 viser, hvor mange helårstilbud, der i 2013 blev ydet i botilbud efter servicelovens 107 eller 108 (henholdsvis midlertidigt og længerevarende ophold), fordelt på de forskellige målgrupper og efter, hvorvidt tilbuddene er blevet leveret internt i Frederiksberg Kommunes egne tilbud eller eksternt i andre kommunale, private eller regionale tilbud. Tabel 2.1: Antal helårstilbud bevilget efter servicelovens i 2013, fordelt på målgrupper og egne og eksterne tilbud (botilbud). Målgrupper Antal Egne Eksterne Samlet** Andel Udviklingshæmmede % Autismespektrum % Sindslidelser % Fysisk funktionsnedsættelse % Erhvervet hjerneskade % Psyko-sociale problemer % Øvrige* % I alt % Kilde: FRIS *Øvrige omfatter de diagnoser, der ikke er omfattet af de øvrige seks målgrupper, herunder epileptikere, talelidende samt borgere med blandede eller ikke definerede diagnoser. **Der kan forekomme afvigelser i sammentælling grundet afrunding af antal helårstilbud. Tabel 2.2 viser, hvor mange helårstilbud der i 2013 blev ydet i beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens 103 eller 104, fordelt på de forskellige målgrupper og efter, hvorvidt tilbuddene er blevet leveret internt i Frederiksberg Kommunes egne tilbud eller eksternt i andre kommunale, private eller regionale tilbud. 7

8 Tabel 2.2: Antal af helårstilbud bevilget efter servicelovens i 2013, fordelt på målgrupper (beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud). Målgrupper 8 Antal Egne Eksterne Samlet** Andel Udviklingshæmmede % Autismespektrum % Sindslidelser % Fysisk funktionsnedsættelse % Erhvervet hjerneskade % Psyko-sociale problemer % Øvrige* % I alt % Kilde: FRIS *Øvrige omfatter de diagnoser, der ikke er omfattet af de øvrige seks målgrupper, herunder epileptikere, talelidende samt borgere med blandede eller ikke definerede diagnoser. **Der kan forekomme afvigelser i sammentælling grundet afrunding af antal helårstilbud. Tabellerne viser, at udviklingshæmmede er den største modtagergruppe af tilbud, men at de social-psykiatriske målgrupper (personer med sindslidelser eller psyko-sociale problemer) også har en stor vægt blandt modtagerne af botilbud. Det skal bemærkes, at en borger ofte modtager både et botilbud og et tilbud om beskyttet beskæftigelse eller aktivitets- og samværstilbud, og derfor vil tælle med i begge tabeller. Tabellerne viser endvidere, at der i 2013 var lidt flere borgere i eksterne botilbud end i Frederiksberg Kommunes egne botilbud, mens langt størstedelen af beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud blev leveret af eksterne tilbud. Borgere med sindslidelser er en undtagelse fra ovenstående, idet næsten to tredjedele af alle botilbud er interne tilbud i Frederiksberg Kommune. Borgere med lidelser i autismespektret, psyko-sociale problemer og særligt fysisk funktionsnedsættelse findes omvendt i overvejende grad af eksterne tilbud. For beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud er det udelukkende borgere med autismespektrumforstyrrelser og udviklingshæmning, der modtager tilbud internt i Frederiksberg Kommune, mens de øvrige målgrupper er i eksterne tilbud. Frederiksberg Kommune yder derudover tilbud og sagsbehandling i en række andre sager om borgere med særlige behov, f.eks. borgere der modtager misbrugsbehandling, benytter herberger eller krisecentre og borgere, der modtager råd og vejledning fra Socialafdelingen eller får anvist husvildeboliger, flygtning m.fl. Det betyder, at antallet af borgere, som Frederiksberg Kommune yder støtte til, er langt større end det antal, der fremgår af ovenstående tabeller. En gennemgang viser, at Socialafdelingen løbende henover året er i kontakt med ca borgere hvoraf kontakten i mange tilfælde omhandler flere forskellige indsatser for den enkelte.

9 Frederiksberg Kommune er en såkaldt nettokøber-kommune, dvs. at en stor andel af de tilbud, Frederiksberg Kommune bevilger, er placeret i andre kommuner eller hos private opholdssteder mv. I 2013 er 36 % af tilbud om beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud og botilbud bevilget i lokale tilbud i Frederiksberg Kommune, mens 64 % er placeret i tilbud i andre kommuner og private tilbud mv. For at sikre den faglige og økonomiske udvikling på området er det målet med den sociale masterplan, at der skal ske en løbende opgavehjemtagning, dvs. at en fortsat højere andel af de tilbud, der bevilges, skal bevilges til lokale tilbud i Frederiksberg Kommune. I de 36 % er medregnet de 8 pladser, der er etableret til personer med erhvervet hjerneskade i tilknytning til plejeboligerne på Østervang. Dermed er fordelingen mellem egne og eksterne tilbud allerede i 2013 ændret som følge af den sociale masterplan. Den sociale masterplan tog oprindeligt udgangspunkt i et forventet stigende antal borgere i ovenstående målgrupper, især i de social-psykiatriske målgrupper og inden for autismespektret. På baggrund heraf blev der i foråret 2012 udarbejdet en prognose for, hvor mange botilbud der ville blive behov for i perioden fra Dette var baseret på en uændret bevillingspraksis i forhold til den daværende historik. Med udgangspunkt i de socialpolitiske pejlemærker og mindsteindgrebsprincippet har der i løbet af vist sig et fald i antallet af bevilgede tilbud, både i botilbud og beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud. Faldet skyldes blandt andet en ændret bevillingspraksis i Frederiksberg Kommune, hvor kvalitetsstandarden er styrende i forhold til, at den enkelte borger får netop den støtte, som er nødvendig og tilstrækkelig. Konkret har dette bl.a. udmøntet sig i et større fokus på recovery og støtte i eget hjem som alternativ til botilbud, hvilket har medført et fald i antallet af bevilgede botilbud og et fald i opholdstiden særligt på de midlertidige botilbud. Et væsentligt element i denne målopfyldelse er også, at Frederiksberg Kommune opbygger en mere fleksibelt botilbudsvifte. Fleksibiliteten er blevet og vil fortsat blive udvidet til gavn for borgerne. Herved sikres også en mere målrettet effekt af indsatsen via egen drift end tilfældet er ved eksternt køb i flere kommuner, hvor målsætninger og tilgange uvilkårligt vil variere mere. Der er derfor også i perioden årligt sket en løbende nedregulering af budgetterne til køb af eksterne botilbud samt beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud i forbindelse med den almindelige budgetlægning. I forbindelse med budgetlægningen for 2015 er der således opgjort en revideret prognose for den samlede efterspørgsel efter pladser i 2015, jf. tabel 2.3. Denne nedgang i antallet af helårstilbud forventes at medføre en nedjustering af budgetrammen på det specialiserede socialområde for voksne på 0,9 mio. kr. i Beløbet skal ses i sammenhæng med den nedregulering, der skete i forbindelse med budgetlægningen for 2014 på 7,9 mio. kr., og dertil kommer de effektiviseringsforslag, der er blevet vedtaget i 2013 og

10 Tabel 2.3: Prognose for antallet af pladser i Tilbudstype Antal bevilgede helårspladser i 2013 Prognose for behovet i 2015 Antal helårstilbud i botilbud ( 107 og 108) Antal helårstilbud i beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud ( 103 og 104) I alt Kilde: FRIS Dette forhold udelukker imidlertid ikke, at der samtidig er en vækst i antallet af borgere inden for de enkelte målgrupper, og der er derfor fortsat et behov for konstant at tilpasse Frederiksberg Kommunes egen pladskapacitet i forhold til den skiftende efterspørgsel. På trods af et generelt fald i antallet af visiterede tilbud i 2013, var det ca. 70 % af alle (re)visitationer af botilbud samt beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud, der førte til et bevillingen af et eksternt tilbud, og det grundlæggende behov for at udbygge kapaciteten i Frederiksberg Kommune er således uændret. Den faldende antal helårstilbud gør det blot lettere hurtigt at opnå en højere andel af selvforsyning end tidligere antaget. Tabel 2.4 viser den forventede opgavehjemtagning til egne midlertidige og længerevarende botilbud ud fra de nuværende planlagte nye tilbud, hvor det sidste står færdigt i Det skal bemærkes at antallet af helårspladser i interne tilbud ikke afspejler antallet af fysiske pladser i Frederiksberg Kommunes tilbud. En del af disse pladser sælges til borgere fra andre kommuner, og der vil endvidere være perioder, hvor pladserne står tomme, primært i forbindelse med, at en borger flytter ud af tilbuddet. Tabel 2.4: Forventet fordeling af bevilgede helårspladser i midlertidige og længerevarende botilbud i hhv. Frederiksbergs interne tilbud og eksterne tilbud Endelig Fordeling 2013 Fordeling 2018* Interne tilbud % 60 % Eksterne tilbud % 40 % Pladser i alt % 100 % *Forudsætter fuld implementering af nuværende anlægsprojekter under Masterplanen. Tabellen viser, at andelen af botilbud i Frederiksberg Kommune ventes at stige fra 47 til 60 pct. med det nuværende aftalte antal planlagte nye pladser. Det er i tabellen forudsat, at det fremtidige behov for antal pladser forbliver på niveau med prognosen for 2015 (341 helårspladser), hvilket imidlertid vil blive revurderet årligt. Det er endvidere 10

11 forudsat, at alle nye pladser anvendes til borgere fra Frederiksberg Kommune og således ikke sælges til borgere fra andre kommuner. Tabel 2.5 viser den forventede opgavehjemtagning til eget aktivitets- og beskæftigelsestilbud på Magneten, og er dannet på baggrund af de samme forudsætninger som tabel 2.4 ovenfor omkring uændret efterspørgselsniveau og ingen salg af pladser. Det gælder også her, at fysiske pladser, der enten sælges til andre kommuner eller ikke anvendes, ikke er medtaget i tabellen. Tabel 2.5: Forventet fordeling af bevilgede helårspladser i beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud i hhv. Frederiksbergs interne tilbud og eksterne tilbud Endelig Fordeling 2013 Fordeling 2016* Interne tilbud % 44 % Eksterne tilbud % 56 % Pladser i alt % 100 % *Forudsætter fuld implementering af nuværende anlægsprojekter under Masterplanen. Tabellen viser, at andelen af aktivitets- og beskæftigelsestilbud, der bevilges i eget tilbud, forventes at stige fra 16 til 44 pct., når de nye tilbud på Magneten er fuldt indfaset i Nedenstående tabeller viser hvor mange tilbud, der i dag købes eksternt, hvor det er Frederiksberg Kommune, der er handlekommune. I de tilfælde, hvor det er en anden kommune, der er handlekommune, er det ikke muligt at hjemtage den pågældende borger til et internt tilbud. Tabel 2.6: Antal eksterne helårstilbud og bevilgede udgifter i 2013 efter servicelovens , fordelt på handlemyndighed Helårstilbud Bevilgede udgifter Antal Andel Beløb (t.kr.) Andel FK handlekommune % % Tilbud efter % % Ikke handlekommune % % Samlet % % Kilde: FRIS Ovenstående tabel viser, at i 2013 var det ca. 40 % af alle eksterne botilbud, hvor det var en anden kommune, der var handlekommune. Dertil kommer, at yderligere ca. 33 % af sagerne omhandler borgere i længerevarende botilbud efter 108. Selvom Frederiksberg Kommune er handlemyndighed i disse sager, er det som udgangspunkt ikke muligt at foretage en hjemtagning uden borgerens accept af dette. 11

12 Tabel 2.7: Antal eksterne helårstilbud og bevilgede udgifter i 2013 efter servicelovens til beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud, fordelt på handlemyndighed Helårstilbud Bevilgede udgifter Antal Andel Beløb (t.kr.) Andel FK handlekommune % % Ikke handlekommune % % Samlet % % Kilde: FRIS Ovenstående tabel viser, at i 2013 var det ca. 38 % af alle eksterne beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud, hvor det var en anden kommune, der var handlekommune. 12

13 2.1 Sammenligning med kommuner i hovedstadsregionen I perioden har Ballerup Kommune gennemført en sammenligning af kommunerne i hovedstadsregionen på området for voksne årige med særlige behov. Opgørelsen er den mest kvalificerede og validerede nøgletalsopgørelse, fx i forhold til skelnen ift. kontoplanpraksis, målgrupper/aktiviteter, refusion mv. Tabellen nedenfor viser et udsnit af rapporten. Heri fremgår det bl.a., at Frederiksberg Kommune, til trods for høje enhedsudgifter, der bl.a. er en indikator for serviceniveau, har de 2. laveste nettodriftsudgifter pr årig med særlige behov, sammenlignet med de øvrige kommuner i hovedstadsregionen. Tabel 2.8: Rangordnet kommuneliste, samlet enhedsudgift ekskl. kørsel, modtagerandel og nettodriftsudgift pr årig, regnskabstal Kilde: Sammenligning af udgifter til voksne med særlige behov, bilag 1, Ballerup Kommune, Økonomi og Personale 2013 *Gennemsnittet (markeret med stiplet linje) er beregnet uden hensyntagen til de enkelte kommuners størrelse. Der er således ikke vægtet for forskelle i indbyggertal. **Københavns Kommune har ikke indberettet udgifter til STU. I sammenligningen indgår støtte efter Servicelovens 85, 94b, 95, 96 og 97. Herudover indgår tilbud efter servicelovens , , samt STU-området for voksne. Endelig er undersøgelsen suppleret med udgifter til kørsel efter 105 til hhv. 103 og 104 samt antallet af personer vedr. refusion til særligt dyre enkeltsager jf. forskellen mellem 1. og 2 kolonne i tabel

14 3.0 Anlægs- og byggeprogram opdatering og afledte budgetkonsekvenser 3.1 Anlægsprojekter Gennemførte og igangværende Lauritz Sørensens Vej Målgruppe Målgruppen er hovedsageligt unge med social-psykiatriske problemstillinger, som fx ADHD eller psykiske handicaps. I 2013 er målgruppen udvidet til også at indeholde beboere, som kan have en kombination af lettere udviklingshæmning og autisme. Tilbud Tilbuddet er et midlertidigt botilbud oprettet efter Servicelovens 107 med et rehabiliterende sigte. Beboerne bor i bofællesskaber, og dette give god mulighed for at oprationalisere den ny kvalitetsstandard på det sociale områdes målsætning om i højere grad at give støtte i grupper. Frederiksberg Kommune har aftale med Kirkens Korshærs Udviklings- og Behandlingscenter (KKUC) om tilbuddet på Lauritz Sørensens Vej for gruppen med hovedsageligt socialpsykiatriske problemstillinger. Frederiksberg Kommune varetager tilbud til den del af målgruppen, som har en kombination af lettere udviklingshæmning og autisme. Med tiden vil tilbuddet bestå af op til 30 boliger, en kapacitetsudvidelse på i alt 27 boliger, da de 3 af boligerne erstatter det nedlagte botilbud på St. Godthåb. Oprindeligt var der planlagt 15 boliger udover de 3 boliger. Tidsperspektiv Boligerne er for nuværende beskyttede boliger. Efterhånden som boligerne bliver ledige, vil borgere inden for målgruppen kunne flytte ind. Der vil blive tale om at tilbyde boligerne til borgere, der mangler et tilbud, eller Frederiksberg-borgere, der i dag bor i udenbys tilbud. På nuværende tidspunkt er otte boliger taget i anvendelse. Økonomi Økonomien er indtil videre beregnet for 15 pladser pga. det relativt lange tidsperspektiv. Forventet årligt driftsbudget: 5,5 mio. kr. Forventet budget ved køb af tilsvarende antal udenbys pladser: ca. 7 mio. kr. Forventet effektivisering: 1,4 mio. kr. 14

15 Betty Målgruppe Voksne med udviklingshæmning. Derudover vil der være mulighed for at rumme unge med udviklingshæmning og fysiske funktionsnedsættelser. I sin oprindelige udformning er tilbuddet fastsat til 30 pladser, men målgruppeopdateringerne viser, at det evt. nu vil være mere retvisende at planlægge efter at etablere 25 pladser til udviklingshæmmede borgere. 1 Tilbud Tilbuddet er et botilbud drevet efter almenboligloven. Tilbuddet er en sammenlægning af eksisterende tilbud og en udvidelse af kapaciteten. Tilbuddet vil komme til at rumme 30 boliger, hvoraf de 23 stammer fra de eksisterende botilbud Frydendalsvej 13 og 27B samt Botilbuddet Minibo. De resterende 7 boliger vil være en udvidelse af kapaciteten. Efterhånden som beboerne flytter over til det nye tilbud, lukkes de gamle tilbud. Beboerne vil opleve en række forbedringer i forhold til deres nuværende/tidligere botilbud. De nye boliger vil være betydeligt større, alle vil få eget bad og toilet, og endeligt vil fællesarealerne blive bedre og større. Udover forbedringer af boligerne, vil sammenlægningen af de eksisterende botilbud give gode muligheder for faglig og ledelsesmæssig synergi. Endelig skal det understreges at på trods af, at der er tale om et større tilbud, end de eksisterende tilbud, vil beboerne bo i små levegrupper, så de vil stadig opleve et nært fællesskab. Tidsperspektiv Betty består af tre etager. Den første etage, (5. etage), stod færdig i april Beboerne fra Minibo og Frydendalsvej 27B, er flyttet ind. På grund af at der er fundet PCB på Betty Nansens Allé, er det besluttet, at tilbuddet flyttes permanent til en anden adresse. Nordens Plads er udvalgt som 1. prioritet af Socialudvalget, og der forhandles pt. med ejer af Domus Vista Centeret om overtagelse af 1. sal i centeret. Etableringen af tilbuddet sker i dialog med LEV. Økonomi Et samlet tilbud på en ny permanent adresse vil tidligst kunne ibrugtages i 2016, hvilket medfører, at effektiviseringsmålene for ikke kan nås. På længere sigt forventes effektiviseringerne at kunne nås. 1 Jf. beskrivelsen af botilbuddet på Nordens Plads vurderes der nu, at være behov for fem yderligere pladser til målgruppen af borgere med autisme, hvorfor det samlede antal budgetterede pladser vil forblive uændret. En ændring på forholdet mellem pladser til borger med autisme og udviklingshæmning vil være i overensstemmelse med masterplanens retningslinje om at bygge fleksibelt, således det er muligt at justere i forhold til målgruppeudvikling løbende. 15

16 Fra 2016 forventes tilbuddet at have et driftsbudget på 14,3 mio. kr. Uden Betty ville tilbuddene til de samme borgere forventeligt koste ca. 17 mio. kr. Samlet effektivisering forventes således at være ca. 2.7 mio. kr. Østervang Målgruppe Borgere med erhvervet hjerneskade. Tilbud Botilbuddet er oprettet i forbindelse med Frederiksberg Kommunes plejecenter Østervang. Tilbuddet har et rehabiliterende perspektiv. Det indeholder både decideret genoptræning på kort sigt med henblik på anden bolig og hverdagstræning under længerevarende ophold. Tilbuddet indeholder 8 pladser. Tidsperspektiv 8 pladser er taget i brug og tilbuddet er dermed fuldt etableret. På sigt ønskes de meget specialiserede kompetencer på hjerneskadeområdet samlet på Østervang, herunder også specialiserede ambulante genoptræningsforløb. Økonomi Tilbuddets budget er baseret på individuel budgettildeling efter støttebehov. Det årlige budget er 9,6 mio. kr. Anslået udgift for samme type tilbud, købt udenbys: ca. 11,3 mio. kr. Anslået årlig effektivisering: 1,7 mio. kr. Magneten - Nyt Aktivitetscenter på Bernhard Bangs Allé Målgruppe Voksne med udviklingshæmning og/eller psykiske handicaps inden for autismespektret. Tilbud Der vil være tale om et aktivitets- og beskæftigelsescenter efter servicelovens 103 og 104. Centeret vil blive lagt i samme bygning som musik- og idrætsaktiviteter under Kultur- og Fritidsforvaltningen. På lidt længere sigt vil der desuden blive lagt en svømmehal med varmtvandsbassin og en idrætshal på grunden. Centeret kommer til at rumme værksteder, cafe og idrætsfaciliteter. Desuden vil centeret rumme en skærmet afdeling for brugere med autismespektrumforstyrrelser. Det forventes, at der vil være mulighed for betydelige synergieffekter i samarbejdet med de øvrige tilbud på stedet. Aktivitets- og Beskæftigelsescenterets brugere vil udgøres af nuværende brugere af Frederiksberg Kommunes Center for Beskæftigelse og Aktivitet. Desuden vil der blive hjemflyttet et betydeligt antal borgere. Endeligt vil det nuværende værested Bakspejlet blive flyttet til samme bygning på Bernhard Bangs Alle. 16

17 I alt vil centeret rumme ca. 120 pladser inklusiv klubtilbud. Økonomi Det nye aktivitetscenter vil først kunne tages i brug pr. 1. januar 2015, og det er derfor ikke muligt at opnå den fulde effektiviseringsgevinst før i 2016, jf. tabel 3.1. Det årlige budget (fra 2016) er på 20,3 mio. kr. Forventet budget for samme type tilbud, købt udenbys: ca. 22 mio. kr. Forventet årlig effektivisering: 1,0 mio. kr. i 2015 og 2,0 mio. kr. fra 2016 og frem. Tidsperspektiv Centret forventes klar til ibrugtagning primo januar 2015, men vil først i løbet af 2. kvartal 2015 være oppe på 100 indskrevne i beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud samt de 20 brugere af klubtilbuddet. 3.2 Anlægsprojekter Kommende Diakonissestiftelsens botilbud Målgruppe Voksne med sindslidelser. Tilbud Botilbud, som bliver en del af et større byggeri, som Diakonissestiftelsen er ved at planlægge. Tilbuddet forventes at få 24 pladser. Tidsperspektiv Som nævnt er der tale om delprojekt under et større byggeprojekt. Projektet er ikke blevet klar så hurtigt, som forventet. Derfor vil der tidligst være mulighed for indflytning i 2018 og ikke som tidligere forventet i Økonomi Der er endnu ikke fastsat et driftsbudget for tilbuddet. Der er forudsat en besparelse på 1,7 mio. kr. årligt, når tilbuddet er fuldt etableret. Effektiviseringerne indhentes ikke så hurtigt som forudsat i budget 2013, jf. tabel 3.4. Botilbud på Nordens Plads Målgruppe Voksne med psykiske handicaps indenfor autismespektret. Tilbuddet er oprindeligt planlagt til at rumme 20 boliger. Målgruppeopdateringer viser dog, at det vil være relevant at justere tilbuddet, så det etableres med 25 pladser i stedet. Det vil være en ændring til den oprindelige plan jf. beskrivelsen af botilbudddet Betty vil det samlede antal budgetterede pladser i de allerede vedtagne forslag i Masterplanen forblive uændret, da en 17

18 udvidelse af pladser til borgere med autisme vil modsvares af en nedjustering af den planlagte udvidelse af pladser til borgere med udviklingshæmning. Tilbud Tilbuddet indgår i den generelle områdeplanlægning, der pt. pågår på Nordens plads. Det er forventningen, at indretningen af et nyt tilbud kan sikre gode rammer for mennesker med psykiske handicaps inden for autismespektret. Ved at tænke beboernes handicaps ind i arkitekturen, kan man sikre trygge rammer og afsøge muligheder for at tænke anderledes og nyt, bl.a. understøttet af velfærdsteknologi. Tidsperspektiv Projektet er en del af områdeudviklingen, hvor en privat bygherre opfører et samlet center med indkøbsmuligheder, medborgercenter mv. på Nordens Plads. Opførelsen af botilbuddet indgår i det samlede center. Der forhandles pt. med ejer af Domus Vista Centeret om overtagelse af egnede lokaler til tilbuddet. Indflytning er realistisk tidligst primo Økonomi Der er endnu ikke fastsat et driftsbudget for tilbuddet. Der er forudsat en effektivisering på 4,4 mio. kr. årligt, når tilbuddet er fuldt etableret. Effektiviseringerne indhentes ikke så hurtigt som forudsat i budget 2013, jf. tabel Samlet oversigt vedr. effektiviseringsforskydninger som følge af ændrede anlægsprogrammer Nedenstående viser de ændringer i effektiviseringsgevinster, der følger af en ændret gennemførelse af anlægsprojekterne. Det omfatter ikke de ændringer i effektiviseringsgevinsterne, der følger af øvrige afvigelser fra beregningsforudsætningerne, f.eks. prisforudsætninger. Disse ændringer i effektiviseringsgevinster opgøres løbende i de kommende år og håndteres i forbindelse med de forventede regnskaber. Magneten - den del, der hører under Socialudvalget Tabel 3.1: Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud på Magneten: Effektiviseringer ved forskellige anlægsprogrammer, 1000 kr., 2014-PL: Magneten (100 pladser) Forudsat effektivisering i Budget Nuværende forventning til Budget Forskel som følge af ændret anlægsprogram Til Magneten er det i budget 2014 forudsat, at beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbuddene har effekt fra 1. oktober 2014 og dermed har fuld effekt i

19 Klubtilbuddet til autister er dog forudsat med halv effekt i 2015 og hel effekt fra 2016, idet den faglige vurdering er, at der er behov for ekstra indkøringstid til netop dette tilbud. På nuværende tidspunkt forventes ibrugtagning af beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbuddene at kunne finde sted pr. 1. januar 2015 grundet forsinkelser i anlægsprojektet. Dertil kommer, at det reelt ikke vil være muligt at hjemtage mere end 50 borgere fra andre kommuner fra den ene dag til den anden, og der vil derfor være tale om en løbende hjemtagningsproces i Det er derfor den nuværende forventning, at der alene vil kunne opnås halv effekt på effektviseringerne på beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbuddene i 2015, mens der fortsat forventes fuld effekt i Forventningen vedrørende klubtilbuddet er fortsat uændret. Nyt botilbud til udviklingshæmmede Betty Tabel 3.2: Botilbud Betty: Effektiviseringer ved forskellige anlægsprogrammer, kr., 2014-PL: Betty (nu på Nordens Plads med 30 pladser) Forudsat effektivisering i budget Budget Håndtering af PCB mv Forudsat effektivisering i budget 2014, korrigeret På grund af PCB fund på Betty Nansens Allé, har Socialudvalget besluttet, at tilbuddet flyttes permanent til en anden adresse. Nordens Plads er udvalgt som 1. prioritet, og der forhandles pt. med ejer af Domus Vista Centeret om overtagelse af 1. sal i centeret. Som følge af de ændrede anlægsplaner er der også sket en ændring i de forventede effektiviseringer, der kan opnås. Der var i budget 2014 forudsat igangsætning pr. 1. juli 2014 og med fuld effekt fra 2015 og frem, men der blev endvidere afsat 3,0 mio. kr. årligt til at imødegå de økonomiske udfordringer forbundet med fundet af PCB herunder de effektiviseringskrav, der således ikke længere var mulige at opnå. Den nuværende forventning er, at indflytning i det nye tilbud på Nordens Plads vil finde stede primo 2016 med en løbende hjemtagning af borgere fra andre kommuner eller indskrivning af nye borgere. Der vil derfor også kun kunne opnås halv effekt af effektiviseringerne i 2016, mens der forventes fuld effekt i 2017 og frem. Det forudsættes, at de 3,0 mio. kr., der er afsat årligt i budget 2014, i 2015 anvendes fuldt ud til imødegåelsen af effektiviseringskravet, mens det i 2016 alene er det halve beløb, der skal anvendes. Dette medfører, at yderligere udgifter til ekstra rengøring og tomgangsleje i skal finansieres på anden vis. Socialudvalget forelægges en særskilt sag herom i juni

20 Botilbud på Nordens Plads Tabel 3.3 Botilbud på Nordens Plads, med 20 pladser: Effektiviseringer ved forskellige anlægsprogrammer, kr., 2014-PL: Nordens plads (Autisttilbud med 20 pladser) Forudsat effektivisering i budget Nuværende forventning til budget Forskel som følge af ændret anlægsprogram I budget 2014 er der forudsat ibrugtagning medio 2015 med en gradvis indflytning af de 20 borgere i Grundet forsinkelser i anlægsprojektet forventes der på nuværende tidspunkt indflytning primo 2016 med en løbende hjemtagning af borgere fra andre kommuner eller indskrivning af nye borgere. Der forventes på den baggrund ingen effekt i 2015 og kun halv effekt i Nyt botilbud hos Diakonissestiftelsen Tabel 3.4: Botilbud hos Diakonissestiftelsen: Effektiviseringer ved forskellige anlægsprogrammer, kr., 2014-PL: Diakonissestiftelsen (24 pladser) Forudsat effektivisering i budget Nuværende forventning til budget Forskel som følge af ændret anlægsprogram Der må påregnes tidsforskydninger for etableringen af det botilbud, der skal etableres hos Diakonissestiftelsen. Der er tale om et delprojekt under et større byggeprojekt, som Diakonissestiftelsen er ved at udarbejde en helhedsplan for. Projektet er ikke blevet klar så hurtig som forventet, og derfor er det tidligste realistiske indflytningstidspunkt primo

21 I alt ændringer i forudsatte effektiviseringer som følge af ændret periodisering af anlæg Tabel 3.5: Ændringer i effektiviseringsgevinster som følge af nye anlægsprogrammer i alt på Socialudvalget, den sociale masterplan, kr., 2014-PL: Nye anlægsprogrammer Forudsat effektivisering i budget Nuværende forventning til budget Forskel som følge af ændret anlægsprogram Ovenstående tabel omfatter alene de tre anlægsprojekter, Magneten, Nordens Plads og Diakonissen, hvor der har været forsinkelser i forhold til det, der er forudsat i budget Botilbuddet Betty indgår ikke i tabellen trods forsinkelser, da der er afsat budget til imødegåelsen af effektiviseringskravet efter fund af PCB. 3.4 Utidssvarende tilbud Som en del af masterplanen blev der i 2010 foretaget en gennemgang af utidssvarende tilbud i Frederiksberg Kommune, som har behov for at blive moderniseret. Disse tilbud fremgår af tabel 3.6 nedenfor, hvor der også er angivet en status på moderniseringsprocessen. De nævnte pladser indgår i de samlede udbygningsplaner under masterplanen, og derfor sker moderniseringen løbende som planen realiseres. 21

22 Tabel 3.6: Utidssvarende botilbud i Frederiksberg Kommune og status Type af tilbud Antal pladser Moderniseringsstatus Bygning ejes af Planlagt fremtidig anvendelse af oprindelig bygn. Botilbud for udviklingshæmmede Minibo, Prins Constantinsvej 3 6 Er flyttet til botilbuddet Betty LEV Lejekontrakt opsagt. Friværdien ved salg tilfalder FK. Pensionatet, Frydendalsvej Flytter til botilbuddet Betty i 2016 LEV Lejekontrakt opsiges Bofællesskabet, Frydendalsvej 27 B 5 Er flyttet til botilbuddet Betty LEV Samling af enkeltmandsprojekter Botilbud for autister Huset, Lindevej 13 7 Flytter til Nordens Plads i 2015 FK Sælges Huset, Dronningensvej 26 6 Flytter til Nordens Plads i 2016 Diakonissestiftelsen Evt. anvendelse til andet formål af Diakonissestiftelsen Botilbud for sindslidende Bofællesskabet, Dronningensvej 18 6 Indgår i Diakonissestiftelsens program moderniseret i 2018 Diakonissestiftelsen Evt. anvendelse til andet formål af Diakonissestiftelsen Bofællesskabet, Dronningensvej 20 6 Indgår i Diakonissestiftelsens program moderniseret i 2018 Diakonissestiftelsen Evt. anvendelse til andet formål af Diakonissestiftelsen Bofællesskabet, Mariendalsvej 22 8 Moderniseres i FK Botilbuddet bliver moderniseret på adressen Bofællesskabet, Godthåbsvej 79 5 Er flyttet til Lauritz Sørensens Vej FK Sælges eller evt. anvendelse af andre områder end SSA Kollegiet, Svanholmsvej Er uafklaret FK Botilbuddet bliver på adressen Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud Egegårdsvej 50 Flytter til Magneten primo 2015 FK Sælges 22

23 4.0 Øvrige tiltag Nedenfor fremgår en række øvrige tiltag, som er med til at støtte op om implementeringen af masterplanen og den faglige konsolidering af området. Tiltagene blev vedtaget i forbindelse med budget 2013 og budget Operationalisering af ny kvalitetsstandard, fra botilbud til bostøtte Dette tiltag er formuleret i overensstemmelse med de socialpolitiske pejlemærker, der sigter mod: størst mulig selvhjulpenhed, det rehabiliterende perspektiv, recovery at komme sig, socialpædagogisk støtte i grupper og housing first princippet. Det er forventningen, at et fokusskifte fra 107- og 108-botilbud til socialpædagogisk støtte i eget hjem vil understøtte den ny kvalitetsstandards målsætning om, at det primære mål med den sociale indsats i kommunen, er at sikre selvstændighed og selvhjulpenhed hos borgerne. Økonomi Tiltaget forventes at kunne sikre følgende effektiviseringer i årene : Tabel 4.1:Fra botilbud til bostøtte Fra botilbud til bostøtte (1.000 kr., 2013 p/l, - = budgetforbedring) År Effektivisering Operationalisering af ny kvalitetsstandard, støtte i grupper Ligesom målsætningen om, at borgerne i højere grad skal have socialpædagogisk støtte i eget hjem end botilbud, tager målsætningen om støtte i gruppe afsæt i et ønske om at sikre den enkelte borger mest mulig selvstændighed, men samtidig sikres mulighed for at indgå i sociale fællesskaber. At flytte hjemmefra, optræne nye færdigheder eller generhverve gamle skal tilbydes i fællesskaber, som virker motiverende, udviklende og støttende. I gruppeforløb kan man hente støtte og forståelse hos andre, der står i en lignende situation, og den enkelte kan fungere som erfaringsekspert, og derved opleve den succes, det er, at hjælpe andre. Økonomi Tiltaget forventes at kunne sikre følgende effektiviseringer i årene : Tabel 4.2: Operationalisering af ny kvalitetsstandard, støtte i grupper Støtte i grupper (1.000 kr., 2013 p/l, - = budgetforbedring) År Effektivisering Masterplan på det sociale område, udvidet bostøtte 23

24 Dette tiltag er en konsekvens ønsket om i højere grad at tilbyde borgerne socialpædagogisk støtte i eget hjem end botilbud. Dette kræver til gengæld, at indsatsen for socialpædagogisk støtte i eget hjem udvides. Det forventes, at det hovedsageligt er nyvisiterede borgere, der vil få glæde af tilbuddet. Målgruppen vil især være personer inden for autismespektret, personer med sindslidelser og personer med psyko-sociale problemer. Økonomi Tiltaget forventes at kunne sikre følgende effektiviseringer i årene : Tabel 4.3:Masterplan for det sociale område, udvidet bostøtte Masterplan på det sociale område, udvidet bostøtte (1.000 kr., 2013 p/l, - = budgetforbedring) År Effektivisering Netværksorienteret indsats over for unge i den lette ende af autismespektret Antallet af unge inden for den lette ende af autismespektret, herunder personer med Asperger, er stigende. En del af disse unge har primært behov for støtte til at indgå i sociale sammenhænge, til at undgå isolation og til at opretholde en sund daglig livsførsel. Det foreslås at igangsætte målrettede gruppetilbud til denne målgruppe, hvor der er fokus på at skabe sociale fællesskaber bl.a. via motion. Det forventes at en sådan indsats kan være alternativer til mere udgiftstung en-til-en støtte, og at opbygning af sociale fællesskaber og hjælp-til-selvhjælp via netværk kan forebygge behov for mere indgribende foranstaltninger. Et sådant tilbud vil med fordel kunne forankres i det botilbud, der skal etableres til unge på Lauritz Sørensens Vej. Økonomi Tiltaget forventes at kunne sikre følgende effektiviseringer i årene : Tabel 4.4:Netværksorienteret indsats Netværksorienteret indsats over for unge i den lette ende af autismespektret (1.000 kr., 2013 p/l, - = budgetforbedring) År Effektivisering

25 Bæredygtige sociale institutioner I masterplanen er det forudsat, at de nye sociale tilbud, der skal etableres i Frederiksberg Kommune, skal drives ud fra et set-up baseret bl.a. på styrket faglighed og større organisatoriske enheder med fleksibilitet i forhold til beboersammensætningen. Samtidig bliver der med flere af de øvrige indsatser under den flerårige styringsstrategi herunder effektstyring og IT-systemet FRIS skabt rammebetingelser for større fleksibilitet i de sociale tilbud, så omfang og indhold i tilbuddene løbende kan tilpasses beboernes individuelle funktionsevne og støttebehov. Indeholdt i tiltaget er flg. indsatser: A) Bedre styring af pladskapaciteten i kommunens tilbud B) Fleksibel og aktivitetsbestemt budgettildeling med udgangspunkt i effektstyring C) Større grad af fælles ledelse Økonomi Tiltaget forventes at kunne sikre følgende effektiviseringer i årene : Tabel 4.5: Bæredygtige sociale institutioner Bæredygtige sociale institutioner (1.000 kr., 2014 p/l, - = budgetforbedring) År Effektivisering Investering i faglighed Implementering af den sociale masterplan har vist sig at være en meget stor styringsopgave, som rækker langt videre end styring af kapacitet og økonomi. For at sikre understøttelse af masterplanen sker der en målrettet investering i faglighed og projektstyring: A) Der er ansat en socialfaglig konsulent, som skal sikre de rette og optimale tilbud til målgrupperne og dermed en effektiv udnyttelse af pladserne i tilbuddene, fokus på ændringer i borgernes behov, effekten af tilbuddene, rehabilitering mv. Den socialfaglige konsulent skal desuden understøtte udviklingen af et tværgående, fagligt miljø mellem kommunens tilbud. B) Områdets samlede it-understøttelse er udbygget, således at der sikres én sammenhængende it-løsning mellem myndig og drift (institutioner) til systematisk opfølgning på udviklingen hos de enkelte borgere i målgrupperne. Systemet vil ligeledes imødekomme et lovgivningskrav om månedlig indberetning af detaildata til Danmarks Statistik. 25

26 C) For at sikre en hurtig og effektfuld realisering af masterplanen er projektstyringen styrket med henblik på videreudvikling og konsolidering af opgaveløsningen. Dette sker i lyset af en udvikling med flere komplekse anlægsprojekter, mange målgrupper, mange aktører og nye institutionsformer/-typer. Til projekterne er endvidere bundet store effektiviseringskrav knyttet til anlæg, hjemtagning og hjemflytning. Økonomi Tiltaget forventes at kunne sikre følgende effektiviseringer i årene : Tabel 4.6: Investering i faglighed Investering i faglighed (1.000 kr., 2014 p/l, - = budgetforbedring) År Effektivisering

27 5.0 Samlede effektiviseringer Tabel 5.1 nedenfor sammenfatter de samlede vedtagne effektiviseringer siden 2013, som de blev fremlagt ved temadrøftelse vedrørende Den Sociale Masterplan den 24. marts 2014 i Socialudvalget. Enkelte tiltag er ikke fagligt defineret og politisk behandlet som en del af Masterplanen for det specialiserede socialområde, og er derfor ikke beskrevet i øvrige kapitler i nærværende rapport. Disse tiltag indgår i tabellen nedenfor, idet de udgør relaterede indsatser. Tabel 5.1: Samlede vedtagne effektiviseringer siden 2013, fremskrevet til 2018 Tiltag (1.000 kr.) Operationalisering af ny kvalitetsstandard og Masterplan, fra botilbud til bostøtte Operationalisering af ny kvalitetsstandard, støtte i grupper Masterplan på det sociale område, effektive botilbud Øvrige effektiviseringsspor i masterplanen Skærpet økonomifokus i visitationen* Opsøgende indsats over for borgere på herberger og krisecentre* Tjek af mellemkommunal refusion og ensartet beboer- og brugerbetaling* Ny Velfærd, budget 2014* Total *Indsatser relateret til den Sociale Masterplan. 27

28 6.0 Udvikling af Masterplanen Ved Masterplanens vedtagelse i 2012 blev det besluttet, at der følges et spor, hvor der hjemtages opgaver ud fra en vurdering af hvad Frederiksberg Kommune fagligt og økonomisk kan løfte i eget regi på kompetent vis ( Fælles-faglig bæredygtighed). Indsatsen for de mest- og højt specialiserede målgrupper skal varetages i strategisk samarbejde med andre kommuner og regionale tilbud, som har årelang erfaring med løsning af opgaven. Det er fortsat dette spor, som følges i udviklingen af Masterplanen. I arbejdet med implementering af Masterplanen genereres der kontinuerlig ny viden om målgrupperne, behov og generelle udviklingstendenser. Denne nye viden er i nedenstående omsat til konkrete forslag under Den Sociale Masterplan til det videre arbejde med budget Forslagene rummes inden for principperne af Fælles-faglig bæredygtighed. 6.1 Forslag til nye projekter under Den Sociale Masterplan Nordens Plads: Akutpladser og/eller afklaringspladser På Nordens Plads er der ca m2, som ikke kan bruges af andre, da de to botilbud (Betty og autisttilbuddet på Nordens Plads) ligger rundt om. Forslaget indeholder derfor både ønske om anlæg og effektiviseringer på sigt (tidligst i 2017). Købet af det ekstra areal skal ske i Målgruppen er primært borgere med sindslidelser, som har brug for en akutplads eller en afklaringsplads efter udskrivelse fra psykiatrisk hospital og indtil borgeren kan boplaceres. Der vil være tale om fortsat udbygning i forhold til Den Sociale Masterplan i sammenhæng med den fortsatte hjemtagning af udenbys køb. Herudover kommer der unge fra Familieafdelingen, som har brug for at få afklaret støttebehov mv. før visitation til enten støtte i eget hjem eller botilbud. Ligeledes er der behov for akutpladser, hvor borgeren tilbydes muligheden for få overnatninger, hvorved man f.eks. kan forhindre en indlæggelse. Ved en tidlig og målrettet indsats vil man kunne sikre disse borgere størst mulig selvhjulpenhed. Tabel 6.1: Nordens Plads akutpladser og/eller afklaringspladser kr. (2014-pl) (-) = budgetforbedring I: Effektivisering 0 0 BF2015 BO2016 BO2017 BO2018 Under udarbejdelse Under udarbejdelse II: Investering (Drift) III: Investering (Anlæg) IV=I+II: Sum/netto = (effekt (Drift)