Vejledning til gevinstrealiseringsplan
|
|
- Lucas Strøm
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning til gevinstrealiseringsplan December 2015
2 Den fællesstatslige programmodel er med Budgetvejledning 2016 frivillig at bruge for statslige myndigheder. Opdelingen i frivillige og obligatoriske faser, ledelsesprodukter, governancefora og roller, er derfor kun relevant, hvis programmet ønsker at blive risikovurderet hos It-projektrådet som samlet program.
3 Indhold 1. CENTRALE BEGREBER HVAD ER EN GEVINSTREALISERINGSPLAN FORMÅL MED GEVINSTREALISERINGSPLANEN HVEM MODTAGER GEVINSTREALISERINGSPLANEN UDARBEJDELSE AF GEVINSTREALISERINGSPLANEN SKABELON... 7 Den fællesstatslige programmodel v
4 1. Centrale begreber Begreb Gevinst Forklaring Gevinster er de målbare resultater, der kommer ud af at have gennemført programmet og forandringen. Statens business case-model opdeler gevinster i fire typer. Budgetmæssige, produktivitetsmæssige, samfundsøkonomiske og ikke-økonomiske gevinster (kvalitetsløftgevinster). For de tre første gælder, at de optræder i business casen og er gjort målbare i monetære enheder. Kvalitetsløftgevinster er målbare, men vil ofte være i andre enheder f.eks. en tilfredshedsskala, anvendelsesskala, etc. Budgetmæssige og produktivitetsgevinster kan indbudgetteres og henføres til en specifik, offentlig konto. Gevinsterne kan, når de høstes, enten være cashable dvs. det er muligt at skære dem væk fra budgettet og anvende dem på andre tværgående prioriteringer. Disse angives som budgetmæssige. Alternativt kan gevinsterne forblive i den enkelte myndighed og f.eks. anvendes til at gøre kvaliteten bedre, øge sagsbehandlingsflowet, ændrede eller øgede arbejdsopgaver til den enkelte. Disse gevinster betegnes produktivitetsgevinster. Det er et spørgsmål om gevinstrealiseringsstrategien og planlægningen af høsten af de pågældende gevinster. Effektiviseringsgevinster opgøres alene på gevinstid samt på gevinstejer. Samfundsøkonomiske gevinster er gevinster, som trods, at de er økonomiske, ikke har en direkte effekt på en myndigheds budget, såsom økonomiske gevinster for erhvervslivet eller borgere. Kvalitetsløftsgevinster er gevinster, der forbedrer ikke-økonomiske parametre, såsom tilfredshed, eller øget anvendelsesgrad af en bestemt ydelse. Gevinster kan også være negative. Det er resultater af programmet, som har en negativ økonomisk effekt og/eller en mindre tilfredshed. Eventuelle negative gevinster skal også fremgå i gevinstdiagrammet. Resultat Resultater er de forandringer, som kommer ud af programmet. Det er den nye tilstand, som organisationen befinder sig i efter at have gennemført programmet og forandringen. Eksempel: Bedre og mere struktureret adgang til HR data og styrket samarbejde mellem ledelsen og HR. Forandringsevne Forandringsevner kan beskrives som effekten af projekternes leverancer og udgøres af summen af projektleverancer, herunder gennemførte organisatoriske forandringsinitiativer, der tilsammen kan skabe de forventede resultater. Organisatoriske forandringer i linjeorganisationen udenfor programmets projekter skal også beskrives. Eksempel: Den fællesstatslige programmodel v
5 Organisationens ledere er uddannet og klar til ibrugtagning af systemer og MUS koncept, medarbejderne er informeret om det nye koncept. HR systemet er sat i produktion. Leverance Leverancer er de produkter, som kommer ud af projekterne. Eksempel: HR systemet er testet og klar til ibrugtagning med max x niveau 2 fejl, uddannelse er gennemført for 95% af brugerne, nye MUS processer er beskrevet og godkendt. Effektiviseringsgevinst Statens business case-model opdeler effektiviseringsgevinster i tre typer. Budgetmæssige, produktivitetsmæssige og samfundsøkonomiske. For effektiviseringsgevinster gælder, at de optræder i business casen og er gjort målbare i monetære enheder. Budgetmæssige og produktivitetsgevinster kan indbudgetteres og henføres til en specifik, offentlig konto. Gevinsterne kan, når de høstes, enten være cashable dvs. det er muligt at skære dem væk fra budgettet og anvende dem på andre tværgående prioriteringer. Disse angives som budgetmæssige. Alternativt kan gevinsterne forblive i den enkelte myndighed og f.eks. anvendes til at gøre kvaliteten bedre, øge sagsbehandlingsflowet, ændrede eller øgede arbejdsopgaver til den enkelte. Disse gevinster betegnes produktivitetsgevinster. Det er et spørgsmål om gevinstrealiseringsstrategien og planlægningen af høsten af de pågældende gevinster. Effektiviseringsgevinster opgøres alene på gevinstid samt på gevinstejer. Samfundsøkonomiske gevinster er gevinster, som trods, at de er økonomiske, ikke har en direkte effekt på en myndigheds budget, såsom økonomiske gevinster for erhvervslivet eller borgere. Ikke-økonomiske gevinster (kvalitetsløftsgevinster) Kvalitetsløftsgevinster er gevinster, der forbedrer ikke-økonomiske parametre, såsom tilfredshed, eller øget anvendelsesgrad af en bestemt ydelse. 0-scenarie 1-scenarie Den fremtidige driftssituation, hvis programmet ikke gennemføres Den fremtidige driftssituation, hvis programmet gennemføres Den fællesstatslige programmodel v
6 2. Hvad er en gevinstrealiseringsplan En gevinstrealiseringsplan beskriver og konkretiserer, hvordan vi måler og følger programmets gevinster. I gevinstrealiseringsplanen redegøres for, hvornår og hvor gevinsterne realiseres, hvem der realiserer dem, og hvordan realiseringen skal måles. 3. Formål med gevinstrealiseringsplanen Formålet med gevinstrealiseringsplanen er at sikre opfølgning på og måling af gevinsterne i et program. En gevinstrealiseringsplan bidrager til at sikre, at gevinsterne i et program er: klart forstået dokumenteret på en sådan måde, at de kan påvises, når programmet er afsluttet tildelt ansvarlige (gevinstejere), der sikrer, at de er realiseres som forventet Kendskab til gevinsterne tidligt i programmets levetid hjælper til at forstå hvilke projekter og projektleverancer, der bidrager mest til de ønskede gevinster. Herved bliver det muligt for programstyregruppe og programleder at prioritere disse projekter ift. fx ressourcer. Klart definerede gevinster hjælper også programstyregruppe og programbestyrelsen til at vurdere programmets værdi, og prioritere dette ift. andre initiativer, som organisationen ønsker at iværksætte. Gevinstrealiseringsplanen er sammen med gevinstdiagrammet og programplanen et centralt ledelsesprodukt for programledelsen, idet dokumentet sætter rammen for opfølgning og måling af de gevinster, programmet skal opnå. 4. Hvem modtager gevinstrealiseringsplanen Gevinstrealiseringsplanen skal anvendes primært af forandringsejer men også af programleder og programsekretariat som værktøj til styring og ledelse af programmet og den iboende opfølgning og måling af programmets gevinster. Gevinstrealiseringsplanen skal samtidig anvendes af gevinstejerne og de øvrige personer, som udpeges som ansvarlige for at forberede og gennemføre den organisatoriske forandring i myndighedens driftsorganisation. 5. Udarbejdelse af gevinstrealiseringsplanen Programmets forandringsejer har sammen med projekternes gevinstejere ansvaret for planlægning af aktiviteter i forhold til opfølgning på og måling af gevinstrealisering. Oftest vil programlederen bistå forandringsejeren med den konkrete udarbejdelse af gevinstrealiseringsplan. Gevinstrealiseringsplanen udarbejdes i fasen præcisering af program og detaljeres ved igangsætning af hver bølge, således at det er tydeligt, hvilke gevinster der realiseres som følge af bølgen. Den fællesstatslige programmodel v
7 Gevinstrealiseringsplanen tager afsæt i programmets gevinstdiagram, som derfor er gengivet i planen. Med udgangspunkt i de gevinster, der er identificeret og prioriteret i gevinstdiagrammet, konkretiseres målepunkter og tidspunkter for opfølgning for de enkelte gevinster. Det er i arbejdet med identifikation og definition af målepunkter for gevinster centralt, at forandringsejere og evt. gevinstejere inddrages i arbejdet, så det sikres, at målepunkterne er realistiske, målbare og måler den faktisk ønskede gevinst. 6. Skabelon I afsnit 2 Gevinster skal programmet indsætte det eller de udfyldte gevinstdiagrammer. Diagrammet skal designes i Powerpoint som vist i Figur 1: Gevinst Resultater Forandringsevner Målsætninger Gevinster Forandringskæden fra leverance til gevinst markeres med hver sin farve, så det er let at adskille hvert forandringselement. Hvis gevinsterne ikke kan vises i ét diagram, udarbejdes og indsættes alle diagrammerne i ledelsesproduktet. Nedenfor er indsat et eksempel på et udfyldt gevinstdiagram til inspiration: Bedre fastholdelse af medarbejdere Forøget produktivitet Nyt HR itsystem Nye procesbesk rivelser Genuddann ede ledere Ny rekruttering sproces Reduceret forsinkelse for ansøgere Ansøgninger behandlet hurtigere Bedre arbejdsmiljø i HR Forøget HR effektivitet Færre ubesatte stillinger Forøget kontinuitet Færre HRansatte Lavere rekrutteringsomkostninger Målsæt ninger Leverancer Forandringsevner Resultater Gevinster Der henvises i øvrigt til vejledningen om udarbejdelse af gevinstdiagram. I afsnit 3 overordnet plan for opfølgning på gevinster beskrives den sammenhængende plan for hele programmets gevinstrealisering. Planen skal angive et samlet milepælsoverblik over, hvornår programmet følger op og rapporterer på gevinstrealiseringen, et overblik over organisering, ressourcer og udgifter til aktiviteter samt programeksterne afhængigheder relateret til gevinstopfølgning og gevinstmåling. Det samlede milepælsoverblik (afsnit 3.1) viser, hvornår programmets forandringsevner, resultater og gevinster forventes at være leveret, så det er muligt at udarbejde en specifik plan for opfølgning på og måling af realisering af hvert enkelt gevinstelement. Den fællesstatslige programmodel v
8 Konkret opgøres for hver hovedprojektleverance, forandringsevner og resultater milepæle med tidsangivelser (dato). Milepæle bør illustreres grafisk for at give det bedst mulige overblik. Under måling af gevinster (afsnit 3.2) vises i en skematisk oversigt (eller lignende) den overordnede plan for, hvornår gevinstmålingerne foretages og væsentligste aktiviteter forbundet hermed. Planen skal ikke vise detaljer ift. de enkelte gevinster dette angives for den enkelte gevinst i afsnit 4. Opfølgning og rapportering på gevinstrealiseringsarbejdet (afsnit 3.3.) kobler de ansvarlige forandringsejere og gevinstejere til aktiviteter vedrørende opfølgning og måling af gevinster. Den overordnede skematiske plan for opfølgning skal vise, hvornår programmet følger op på, om gevinstrealiseringsarbejdet forløber planmæssigt, fx via planlagte regelmæssige reviews, hvor hyppighed, deltagere og roller og ansvar beskrives. Tilrettelæggelsen og udførelsen af opfølgningen på gevinstrealiseringsarbejdet i programmet er forandringsejerens ansvar. Den overordnede plan for rapportering skal vise, hvornår information om fremdriften på gevinstrealiseringsarbejdet flyder - dels mellem mandskab der implementerer forandringsevner og projektets gevinstejer og mellem gevinstejerne i relevante projekter og forandringsejeren i programledelsen. I afsnittet om organisering, ressourcer og omkostninger (afsnit 3.4) angives på overordnet plan, hvordan arbejdet med gevinstrealiseringen forventes organiseret, herunder hvilke ressourcer og omkostninger, der er koblet til arbejdet. Afsnit skal indeholde beskrivelse af samarbejde, ansvarsdeling og snitflader mellem programledelsen, projektets gevinstejer og de implicerede dele af myndighedens driftsorganisation. Hertil skal interne og eksterne ressourcer samt afledte omkostninger beskrives eller illustreres. Det sidste afsnit 3.5 omhandler programeksterne afhængigheder. Eksterne afhængigheder kan være udefrakommende politiske, økonomiske eller organisatoriske forhold, som påvirker fx måling af gevinster. Formålet med afsnittet er at redegøre for disse forhold samt eventuelle korrigerende foranstaltning for at imødekomme eksterne afhængigheder. I afsnit 4 opfølgning på realisering af programmets enkelte gevinster beskrives en overordnet plan for opfølgning på og måling af realisering af de centrale gevinster i programmet hver for sig. Den enkelte gevinst i planen specificeres i forbindelse med planlægning af den programbølge, hvor gevinsten forventes realiseret i form af tabeller med detaljer for den pågældende gevinst. Udarbejdelse af disse tabeller med detaljer for hver enkelt gevinst i programmet er nøglen til en god realisering af gevinster. I tabellerne specificeres ejeren og den ansvarlige for opfølgningen og sikringen af gevinsten, og hjælper programleder og forandringsejer til at styre og overvåge leveringen af gevinster. Gevinster i fire typer. Budgetmæssige, produktivitetsmæssige, samfundsøkonomiske og ikkeøkonomiske gevinster (kvalitetsløftgevinster). For de tre første gælder, at de optræder i business casen og er gjort målbare i monetære enheder. Kvalitetsløftgevinster er målbare, men vil ofte være i andre enheder f.eks. en tilfredshedsskala, anvendelsesskala, etc. Budgetmæssige og produktivitetsgevinster kan indbudgetteres og henføres til en specifik, offentlig konto. Gevinsterne kan, når de høstes, enten være cashable dvs. det er muligt at skære dem væk fra budgettet og anvende dem på andre tværgående prioriteringer. Disse angives som budgetmæssige. Alternativt kan gevinsterne forblive i den enkelte myndighed og f.eks. anvendes til at gøre kvaliteten bedre, øge sagsbehandlingsflowet, ændrede eller øgede arbejdsopgaver til den enkelte. Disse gevinster betegnes produktivitetsgevinster. Det er et spørgsmål om gevinstrealiseringsstrategien og planlægningen af høsten af de pågældende gevinster. Effektiviseringsgevinster opgøres alene på gevinstid samt på gevinstejer. Samfundsøkonomiske gevinster er gevinster, som trods, at de er økonomiske, ikke har en direkte effekt på en myndigheds budget, såsom økonomiske gevinster for erhvervslivet eller borgere. Den fællesstatslige programmodel v
9 Kvalitetsløftsgevinster er gevinster, der forbedrer ikke-økonomiske parametre, såsom tilfredshed, eller øget anvendelsesgrad af en bestemt ydelse. For hver gevinst skal du vælge én af de to kategorier af skabeloner nedenfor, alt efter gevinsttype (effektiviseringsgevinst eller ikke-økonomisk kvalitetsløftsgevinst). De gevinstskabeloner, der ikke er relevante og ikke anvendes, slettes i forbindelse med udfyldelse af afsnittet. Når den korrekte gevinstkategori er valgt skal to tabeller udfyldes for hver gevinst. Det første skema, angiver stamdata for den enkelte gevinst. Følgende oplysninger skal angives: GevinstID For at undgå at blande gevinster sammen identificeres hver gevinst med et unikt ID. Programbølge Navn eller nummer på den programbølge, hvortil gevinsten realiseret indsættes. Gevinstnavn (kun relevant for kvalitetsløftsgevinster) Indsæt gevinstens sigende navn, f.eks. øget brugertilfredshed med selvbetjeningsløsning Y. Gevinstejer Her indsættes navnet på den ansvarlige gevinstejer. Gevinstejeren opererer på vegne af forandringsejeren og har ansvaret for gevinstrealiseringen, som fx kan organiseres som specifikke forandringsprojekter i specifikke dele af organisationen. Gevinstejeren rapporterer efter en aftalt kadence til forandringsejer om status på gevinstrealiseringsarbejdet. Startdato høst Den forventede dato for, hvornår det påregnes at gevinsten begynder at materialisere sig (høstes). Slutdato høst Den forventede dato for, hvornår gevinsten har nået sit fulde potentiale, og således ikke bidrager yderligere til forretningen. Forventet 0-scenarie Angiv fra business casen gevinstens værdi i 0-scenariet Forventet 1-scenarie Angiv fra business casen gevinstens værdi i 1-scenariet Forventet gevinst Forskellen mellem værdien i 0- og 1-scenariet Enhed (kun relevant for kvalitetsløftsgevinster) Indsæt enhed, som gevinsten måles i, f.eks. timer, pct., etc. Væsentligste interessenter Angiv de primære interessenter ift. realisering af gevinsten. Angiv gerne interessentens interesse og mulighed for påvirkning af realiseringen af gevinsten. Særskilte aktiviteter planlægt ift. opfølgning på gevinstrealisering Hvilke aktiviteter skal gennemføres i forhold til at følge op på, om gevinsten kan realiseres som forudsat; dvs. aktiviteter for at måle gevinsten, følge op på gennemførelse af gevinstrealiseringsaktiviteter, rapportering mv. Den fællesstatslige programmodel v
10 Reference til bidragende projekter En gevinst i et program består typisk af bidrag fra flere projekter. I denne celle indsættes de projekter, der udgør fundamentet for, at gevinsten kan realiseres. Et eksempel på et udfyldt skema kunne være følgende: Stamdata [gevinstid] Programbølge [programbølge 1] Gevinstejer: Anders Andersen (AA), Økonomichef Forventet 0-scenarie: 110 mio. kr. Økonomiområdet (ØKO) Startdato høst: Forventet 1-scenarie: 90 mio. kr. Slutdato høst: Forventet gevinst: + 20 mio. kr. Væsentligste interessenter: Direktionen (direktør YX): XY har en stærk interesse i gevinsten fordi gevinsten knytter direkte op på hans kerneområde, og dermed er en forudsætning for fortsat at kunne bibeholde det aktivitets- og ressourceniveau, der findes under direktør XY. XY har mulighed for at påvirke gevinststørrelsen og gevinsthøsten gennem politiske forhandlinger med KL og Danske regioner, som danner det økonomiske fundament med følgende aktvitetsniveau og dermed størrelsen af gevinsten indenfor.. Kommunikationsafdelingen (Kurt, Preben og Bente): Kommunikation er centrale for at høste gevinsten da selve implementeringen er placeret i projekt WQ, som omfatter oplysning og kampagne ift. borgerne med følgende optag af Særskilte aktiviteter planlagt ift. opfølgning på gevinstrealisering Reference til bidragende projekter For at sikre gevinstrealisering, skal følgende forhold kontrolleres: Der er pr. XX.YY.ZZ etableret en følgegruppe, bestående af væsentligste interessenter, til styring af påvirkning af gevinstens størrelse. Pct-vis API anvendelse ved fagsystemer hos KL og Danske regioner måles den XX, YY og ZZ Andelen af selvbetjening indenfor QW område måles pr XX, YY og ZZ. Kendskabsgraden blandt befolkningsgruppe ZW måles pr. XX, YY og ZZ. Implementeringsprojekt WQ er centralt ift. at sikre et optag blandt befolkningen der gør, at den estimerede gevinst kan realiseres. Hertil kommer projekt CC, som implementerer API og grænseflade ift. integration til fagsystemer hos KL og Danske regioner med følgende mulighed for optag og gevinstrealisering. Det andet skema, der skal udfyldes, angiver hvordan gevinster måles. Målingerne opdeles i fire typer: Før-måling: Dette er baseline for gevinsten og den måling, der udgør basis i før-situationen i business casen for opgørelse af bruttogevinsten. Målingen foretages ved udarbejdelse af business casen i fasen præcisering af program. Opdateret før-måling: Et program kan være undervejs i op til flere år. For at sikre et direkte sammenligneligt grundlag på effekten af implementering af et it-system på fx en given arbejdsproces, foretages der en opdateret før-måling umiddelbart før, at systemet idriftsættes. Denne måling bruges til opgørelse af nettogevinsten. Midtvejsmåling(er): Foretages undervejs i leverancefasen realisering af gevinster, som er en del af fasen ledelse af programbølger. Der kan foretages flere målinger. Formålet er at følge gevinstrealiseringen undervejs for at sikre, at den samlede forventede gevinst realiseres. Afviger målingerne, bør der foretages korrigerende handlinger hvis muligt, eller justeres i forventningen til gevinstrealiseringen i realiseringsfasen. Slutmåling: Foretages ved slutdato for høst og opgør den samlede gevinstrealisering for pågældende gevinst. Et eksempel på et udfyldt skema ses nedenfor: Målinger [gevinstid] Målemetode Dato for måling Ansvarlig Måleresultat 1-scenarie Afvigelse Før-måling Besparelse i antal ÅV AA 100 mio. kr. 90 mio. kr. 10 mio. kr. Opdateret førmåling AA Besparelse i antal ÅV Den fællesstatslige programmodel v
11 Besparelse i antal ÅV AA Midtvejsmåling Slutmåling Besparelse i antal ÅV AA Skemaet omhandlet et tænkt eksempel, hvor der er tale om en gevinst, der via implementering af et nyt sagsbehandlingssystem, nye processer for sagsgange, samt kompetenceudvikling af medarbejdere søger at effektivisere ressourceforbruget til sagsbehandlingen, her set som en økonomisk besparelse i årsværk. Som det fremgår af skemaet, er der lavet en førmåling, dvs. ved programmets start, der viser, at forbruget (ved årsværk) pre-programmet for arbejdsopgaven knyttet til den pågældende gevinst er 100 mio. kr. 1-scenariet viser, at der efter programmets gennemførelse bør være en besparelse på 10 mio. kr., dvs. ÅV svarende til den berammede besparelse kan bortfalde. Målingen kan fx foretages ved, at der måles på tiden, det tager at udføre den pågældende sagsgang før it-systemet, m.v. implementeres. Målingen foretages ved, at forandringsejeren, i dette tilfælde AA, sikrer, at der med stopur registreres tidsforbruget til sagsbehandlingen. Den opdaterede førmåling er i ovenstående eksempel endnu ikke foretaget, men der er noteret dato og ansvarlig for, hvornår målingen skal foretages. AA er dermed som forandringsejer ansvarlig for, at samme metode for måling af effektiviseringer anvendes igennem hele forløbet også ift. midtvejsmålingerne og slutmålingen. Målet vil være, at slutmålingen som angivet i skemaet viser, at 1-scenariet er nået, dvs. at forbruget i kr. er de antagede 90 mio. kr. Er dette ikke tilfældet angives afvigelsen, og der vil i program materialet skulle redegøres for, hvorfor gevinsten ikke er realiseret som forventet. I afsnit 5 bilag kan listes eventuelle bilag, fx anden programinformation, som der refereres til i gevinstrealiseringsplanen. Afsnit 6 revisionshistorik indeholder et skema, hvori nye revisioner af gevinstrealiseringsplanen dokumenteres. Det sidste afsnit i gevinstrealiseringsplanen, afsnit 7 godkendelser indeholder et skema med godkendelser af planen. Den fællesstatslige programmodel v
Gevinstrealiseringsplan - Vejledning
Gevinstrealiseringsplan - Vejledning Oktober 2013 Indhold 1. CENTRALE BEGREBER... 3 2. HVAD ER EN GEVINSTREALISERINGSPLAN... 4 3. FORMÅL MED GEVINSTREALISERINGSPLANEN... 4 4. HVEM MODTAGER GEVINSTREALISERINGSPLANEN...
Læs mereVejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler
Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler December 2015 Den fællesstatslige programmodel er med Budgetvejledning 2016 frivillig at bruge for statslige myndigheder. Opdelingen i frivillige og obligatoriske
Læs mereVejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler
Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler Januar 2014 Indhold 1. CENTRALE BEGREBER... 3 2. HVAD ER ET GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER... 4 3. FORMÅL MED GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER... 4
Læs mereVejledning til proces for design af gevinstdiagram
Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. GEVINSTDIAGRAM... 3 2.1. AKTIVITE TER... 4 DEFINER MÅLSÆTNINGER... 5 IDENTIFICER GEVINSTER... 5 IDENTIFICER RESULTATER, FORANDRINGSEVNER
Læs mereVejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram
Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4
Læs mereVejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram
Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4
Læs mereRollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel
Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...
Læs mereRollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning
Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...
Læs mereRollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning
Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...
Læs mereVejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1. Ledelsesintroduktion til programmodellen
Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1 Ledelsesintroduktion til programmodellen Januar 2014 Ledelsesintroduktion til programmodellen Formålet med den fællesstatslige programmodel er at
Læs mereProjektkatalog (Project Dossier) - Vejledning
Projektkatalog (Project Dossier) - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. HVAD ER PROJEKTKATALOGET (PROJECT DOSSIER)?... 1 2. FORMÅLET MED PROJEKTKATALOGET... 1 3. HVEM MODTAGER PROJEKTKATALOGET?... 1 4. UDARBEJDELSE
Læs mereWorkshop om den fællesstatslige programmodel
Workshop om den fællesstatslige programmodel 1 Agenda 10.45 10.50 Velkommen 10.50 11.15 Præsentation af den fællesstatslige programodel 11.15 11.30 Afklarende spørgsmål (Ultra kort) 11.30 12.00 Debat:
Læs mere[Skriv projektets navn]
1.1 Projektafslutningsrapport [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Indhold 1 STAMDATA...2 2 FORRETNINGENS FORMÅL MED PROJEKTET...2 3 AFGRÆNSNING...2 4 MÅL OG SUCCESKRITERIER...2 5 ØKONOMISKE HOVEDTAL OG
Læs merePROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT
AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT [SKRIV PROJEKTETS NAVN] Revisionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Stamdata... 2 2 Forretningens
Læs mereProgramgrundlag (Programme Brief) - Vejledning
Programgrundlag (Programme Brief) - Vejledning December 2015 er med Budgetvejledning 2016 frivillig at bruge for statslige myndigheder. Opdelingen i frivillige og obligatoriske faser, ledelsesprodukter,
Læs mereFremtidsmodel (Blueprint) - Vejledning
Fremtidsmodel (Blueprint) - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. FORKLARING PÅ CENTRALE BEGREBER... 3 2. HVAD ER FREMTIDSMODELLEN (BLUEPRINT)... 4 3. FORMÅLET MED FREMTIDSMODELLEN... 4 4. HVEM MODTAGER FREMTIDSMODELLEN...
Læs mereGevinstrealisering for projekter og programmer
Gevinstrealisering for projekter og programmer 18. december 2013 Morten Ellegaard, kontorchef Ministeriernes Projektkontor, Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriet 1 MINISTERIERNES PROJEKTKONTOR 2
Læs mere[PROJEKTNAVN] [UNDERTITEL]
Business Case for [PROJEKTNAVN] [UNDERTITEL] [Evt. projektets motto] Projektejer: Navn Titel Enhed Projektleder: Navn Titel Enhed Indhold 1 STAMDATA... 2 2 FORRETNINGENS FORMÅL MED PROJEKTET... 2 3 AFGRÆNSNING
Læs mereProjektaftale. Sagsnr P P20 Godkendt dato Dato Januar 2018 Revideret dato Sagsbehandler Lotte R. Fredberg
Sagsnr. 00.30.00-P20-1-17P20 Godkendt dato Dato Januar 2018 Revideret dato Sagsbehandler Lotte R. Fredberg Projektaftale Projekt Ansvarlig enhed Projektejer Projektansvarlig Budgettemaanalyse af lokale
Læs mereDGI - GEVINSTREALISERING
DGI - GEVINSTREALISERING v. Martin Eberhard Vingsted d. 18. november 2014 01. Forståelse og mindset. Gevinster og leverancer 02. Før projektet starter 03. Undervejs i projektet 04. Efter projektet 2 Hvad
Læs mereProgrampræciseringsdokument (PPD) (Programme Definition) - Vejledning
Programpræciseringsdokument (PPD) (Programme Definition) - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. CENTRALE BEGREBER... 1 2. HVAD ER PROGRAMPRÆCISERINGSDOKUMENT (PROGRAMME DEFINITION)... 1 3. FORMÅLET MED PROGRAMPRÆCISERINGSDOKUMENTET...
Læs mereEffektivitet og kvalitet i projekteksekvering
Webinarrække om projektledelse Intro til Projektmodel Light Effektivitet og kvalitet i projekteksekvering 22.11.2017 Annika Lindberg Hvad er projektmodel light Udviklet af Syddansk Sundhedsinnovation i
Læs mereProjektgrundlag fælles Microsoft aftale version 1.0
UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles Microsoft aftale 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Fælles Microsoft aftale Mads Konge Nielsen, VIA Effektivisering,
Læs mereGod programledelse. Netværk 20.1 2014
God programledelse Netværk 20.1 2014 Grundlæggende definitioner Portefølje Program Projekt 2 Et program dækker ikke kun projekter Tidlige indikatorer Succeskriterier Gevinster/ Effekter Projekter Ad hoc
Læs mereDen fællesstatslige it-projektmodel
Den fællesstatslige it-projektmodel Den fællesstatslige it-projektmodel består af: En model for faseopdeling af projektforløbet Principper for overgang fra en fase til næste fase Et antal ledelsesprodukter
Læs mereUC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2
UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik
Læs mereOrganisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne
Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne KolleKolle - 25. November 2013 WS1 sat ind i et lokalt
Læs merea. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at igangsætte etableringen af et fællesstatsligt
Aktstykke nr. 133 Folketinget 2016-17 133 Finansministeriet. København, den 12. januar 2016. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at igangsætte etableringen af et fællesstatsligt
Læs mereVejledningen til proces for design af fremtidsmodellen
Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. FREMTIDSMODELLENS OMRÅDER... 3 2.1. AKTIVITETER... 4 DEFINER OVERORDNEDE
Læs mereEn midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne
Sammenfattende definitioner Definition og beskrivelse Vision En portefølje er en samling af projekter/mer, som vurderes samlet med henblik på at optimere sammensætning og prioritering af strategiske indsatser
Læs merePROJEKTINITIERINGSDOKUMENTATION (PID)
AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø (PID) [SKRIV PROJEKTETS NAVN] Revisionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Indhold... 1 2 Stamdata... 3 3 Projektbeskrivelse...
Læs mereFAGCHEFSEMINAR OKTOBER Gruppearbejde - Monopolbrud
FAGCHEFSEMINAR OKTOBER 2017 Gruppearbejde - Monopolbrud 11-10-2017 GRUPPEARBEJDE Formål og output: Sikre at fagcheferne får overblik over projektaktiviteterne herunder KOMBIT versus DIGIT (STS, SAPA, KY,
Læs mereProgramplan - Vejledning
Prgramplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER PROGRAMPLAN... 3 2. FORMÅL MED PROGRAMPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER PROGRAMPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF PROGRAMPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er prgramplan
Læs mereBølgeplan - Vejledning
Bølgeplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER BØLGEPLAN... 3 2. FORMÅL MED BØLGEPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER BØLGEPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF BØLGEPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er bølgeplan
Læs mereAktstykke nr. 33 Folketinget Finansministeriet. København, den 29. november 2016.
Aktstykke nr. 33 Folketinget 2016-17 33 Finansministeriet. København, den 29. november 2016. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at det fællesoffentlige grunddataprogram fortsættes,
Læs mereVejledning til gevinstrealisering
Vejledning til gevinstrealisering September 2018 Statens it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen version: 1.0 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Hvad er gevinster?... 3 1.2 Hvad er gevinstrealisering?...
Læs mereTag udgangspunkt i følgende spørgsmål
Projektets titel: Udfyldes af projektejer og projektleder. Læs inden du udfylder skabelonen: Svarene udgør den dokumentation projektet besluttes på baggrund af. Spørgsmålene er ment som inspiration til
Læs mereIt-systemportefølje: Vejledning til review og rådgivning ved Statens Itråd
It-systemportefølje: Vejledning til review og rådgivning ved Statens Itråd Marts 2019 Vejledning til review og rådgivning ved Statens It-råd, Digitaliseringsstyrelsen version: 1.0 Indhold 1. Indledning...
Læs mere2. Fødevareministeriet er en koncern
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien
Læs mereVejledning til programmodellen
Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1 Vejledning til programmodellen Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 4 2. ANVENDELSE AF PROGRAMMODELLEN... 7 2.1 KRAV TIL ANVENDELSE AF PROGRAMMODELLEN...
Læs mereOpfølgning på effektiviseringskravene i kvalitetsfondsprojekterne
N O T A T Opfølgning på effektiviseringskravene i kvalitetsfondsprojekterne I de endelige tilsagn til kvalitetsfondsbyggerierne er der angivet et effektiviseringskrav svarende til en procentandel af de
Læs mereUC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014
UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen Produkt: Projektgrundlag, ver. 27/8-2013 1 Stamdata Stamdata
Læs mereEffektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012
April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til
Læs mereKommissorium for spor 3: Sundhedsfagligt indhold og organisering
Udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL i perioden 2016-2019 Kommissorium for spor 3: Sundhedsfagligt indhold og organisering Version 02 Godkendt i programstyregruppen 17. juni
Læs merePræsentation af styregruppeaftale. Marts 2015
Præsentation af styregruppeaftale Marts 2015 Release v. 2.2 marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.Materiale til præsentation af styregruppeaftalen 1.1 Introduktion til styregruppeaftalen og rammer for styregruppens
Læs mereVejledning til programmodellen
Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1 Vejledning til programmodellen Oktober 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 4 2. ANVENDELSE AF PROGRAMMODELLEN... 7 2.1 KRAV TIL ANVENDELSE AF PROGRAMMODELLEN...
Læs mereProjektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering.
Projektmodel i FA Overordnet projektmodel: Tid: Før Under Efter Fase: Prejekt Fase Delfase: Idé Analyse/ design Prioritering overgang Projektstart Projekt Fase overgang Delfaser afhænger af projektets
Læs mereVejledning til programmodellen
Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1 Vejledning til programmodellen August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 4 2. ANVENDELSE AF PROGRAMMODELLEN... 7 2.1 KRAV TIL ANVENDELSE AF PROGRAMMODELLEN...
Læs merePlaybook om programledelse i den offentlige sektor. Version 2
Playbook om programledelse i den offentlige sektor Version 2 2016 Introduktion til playbooken AFGRÆNSNING: Playbooken beskæftiger sig med den professionelle disciplin det er at gennemføre et program. Et
Læs mereRedskabssamling til gevinstrealisering
Redskabssamling til gevinstrealisering Indholdsfortegnelse 1 Introduktion til værktøjer........................................ 3 2 Gevinsttræ som strukturerende metode................................
Læs mereDen årlige undersøgelse af gevinstrealisering i Danmark, 2015
Den årlige undersøgelse af gevinstrealisering i Danmark, 2015 Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Dansk IT Publiceret 2. november 2015 Indholdsfortegnelse 3 Om denne undersøgelse 4 Konklusion
Læs mereBilag 7. Gevinstdiagram og gevinstprofiler (Benefits map/benefit profiles) GD2 Adresseprogrammet
Bilag 7 Gevinstdiagram og gevinstprofiler (Benefits map/benefit profiles) GD2 Adresseprogrammet Version 1.0, 15-01-2015 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING OG FORMÅL... 1 2. GEVINSTER... 1 3. GEVINSTPROFILER...
Læs mereVejledning til den fællesstatslige programmodel
Vejledning til den fællesstatslige programmodel Marts 2015 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 3 2. ANVENDELSE AF PROGRAMMODELLEN... 6 3. PROGRAMMODELLENS BEGREBER... 8 4. DEN FÆLLESSTATSLIGE PROGRAMMODEL...
Læs mereHvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud. Programchef Kit Roesen, KL
Hvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud Programchef Kit Roesen, KL Agenda Trivsel og læring digitaliseringsstrategi Hvor bliver ejerskabet af, når vi køber ind for
Læs mereStyregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)
Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere
Læs mereVejledning om programgovernance. - Organisering af statslige programmer
Vejledning om programgovernance - Organisering af statslige programmer August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 3 2. INTRODUKTION TIL PROGRAMMER OG PROGRAMLEDELSE... 5 2.1 HVAD ER ET PROGRAM?... 5 2.2
Læs mereMinisteriernes projektkontor - rådgivning, modeller og myndighedernes samarbejde med It-projektrådet
Ministeriernes projektkontor - rådgivning, modeller og myndighedernes samarbejde med It-projektrådet Morten Ellegaard, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriet 24. 1 PROFESSIONALISERING
Læs mereKvalitetsprojektet. Kommissorium. Udarbejdet af Christian Clausen. Godkendt d af Jens Mejer Pedersen
Kvalitetsprojektet Kommissorium Udarbejdet af Christian Clausen Godkendt d. 22-10-2018 af Jens Mejer Pedersen UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Odense UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Læs mereOm de enkelte indsatser angives en kort beskrivelse samt indikator for målopfyldelse. Indikatorer angives i parentes. 2
Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Dorte Dewitz HR & Personalechef Periode: 1. januar 2017 til 31. december 2017 Beløbsramme: Kr. 120.000 (niveau marts 2012) Den 21. oktober 2015 godkendte UCN s bestyrelse
Læs mereSamarbejdsaftale om implementering af Statens Budgetsystem
Samarbejdsaftale om implementering af Statens Budgetsystem 4. marts 2019 SBS Formålet med samarbejdsaftalen er at sikre forventningsafstemning, ansvarsdeling og rettidig planlægning forud for implementeringen
Læs mereOm de enkelte indsatser angives en kort beskrivelse samt indikator for målopfyldelse. Indikatorer angives i parentes. 2
Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Dan Andersen Økonomichef Periode: 1. januar 2017 til 31. december 2017 Beløbsramme: Kr. 120.000 (niveau marts 2012) Den 21. oktober 2015 godkendte UCN s bestyrelse
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2011-2014
Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere
Læs mereVi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering
Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand Survey om Business Case og Gevinstrealisering Mads Lomholt Reference Peak 2013 Brug af undersøgelsen er tilladt
Læs mere#BREVFLET# Click here to enter text. Businesscase KORTFATTET INTRO TIL AALBORG KOMMUNES BUSINESSCASE METODE
Click here to enter text. #BREVFLET# Businesscase KORTFATTET INTRO TIL AALBORG KOMMUNES BUSINESSCASE METODE 1 Indledning Aalborg Kommunes businesscase metoden er udarbejdet sammen med Aalborg Universitet
Læs mereKvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2008
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 195 Offentligt Notat Hovedcentret Strategi og Udvikling Projektkontoret 13. juni J. nr. 08-048898 Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering
Læs mereKommissorium for spor 4: Uddannelse og kompetenceudvikling
Udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL i perioden 2016-2019 Kommissorium for spor 4: Uddannelse og kompetenceudvikling Version 01 Godkendt i programstyregruppen 17. juni 2016
Læs mereProces for realisering af mål ved IT-understøttelse
Proces for realisering af mål ved IT-understøttelse af sagsbehandlingen At skulle implementere et nyt IT-system, en ny version af et IT-system eller dele af et ITsystem til sagsbehandlingen kræver, at
Læs mereProjektinitieringsdokument version 0.3. Organisering af AU Kommunikation. Aarhus Universitet
Møde i universitetsledelsen den 27. juni 2011 - Punkt 1, bilag 1h: DFU PiD vedrørende AU Kommunikation AARHUS UNIVERSITET Projektinitieringsdokument version 0.3 Organisering af AU Kommunikation Aarhus
Læs mereHvor bliver gevinsterne af?
Hvor bliver gevinsterne af? Præsentationen bygger på en række undersøgelser, foretaget af KPMG og på Peaks erfaringer fra samarbejdet med vores kunder Hvordan ser det ud med gevinstrealiseringen? 86% af
Læs mereVEJLEDNING TIL OPFØLGNING, EVALUERING OG AFRAPPORTERING PÅ MÅLAFTALE - KOORDINATOR
VEJLEDNING TIL OPFØLGNING, EVALUERING OG AFRAPPORTERING PÅ MÅLAFTALE - KOORDINATOR Guldborgsund Kommune Økonomi og It, Styringsenheden 10. februar 2017 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 2 FORARBEJDE TIL
Læs mereStatement of Work (SOW) Business Case Implementation BCI-fase
Statement of Work (SOW) Business Case Implementation BCI-fase Version 1.0 Status: Endelig Side: 1 af 12 Indholdsfortegnelse 1 Målsætninger og afgrænsninger (scope)... 4 1.1 Målsætninger for projektet...
Læs mereAktivt projektejerskab
Aktivt projektejerskab Juni 2017 Aktivt Projektejerskab understøttes af stærk rolle- og ansvarsfordeling i projektets øverste ledelse 1. Bestem, hvordan projektorganisationen skal se ud Topledelse/direktion
Læs mere2. Opgaven, organisering og tilgang til opgaven
Notat Afdeling/enhed Ledelsessekretariatet Oprettelsesdato 17-nov-2015 Udarbejdet af OLSJ Journalnummer 0200-15048-2015 Dokumentnavn Notat ef-984124 Dokumentnummer 984124 1. Udviklings-, Effektiviserings
Læs mereProgramstrategier - Vejledning [Skriv programmets navn] Programstrategier. Januar 2014. [Skriv dato]
Programstrategier Programstrategier - Vejledning [Skriv programmets navn] Januar 2014 [Skriv dato] Indhold 1 HVAD ER PROGRAMSTRATEGIERNE... 1 2 FORMÅLET MED PROGRAMSTRATEGIERNE... 1 3 HVEM MODTAGER PROGRAMSTRATEGIER...
Læs mereResultatplan for VIVE 2019
Resultatplan for VIVE 2019 Indledning VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd blev oprettet d. 1. juli 2017 ved lov nr. 709 af 8. juni 2017. VIVE er en fusion af Det Nationale Forskningscenter
Læs mereParathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Fase 2: Vejledning & Spørgeskema Vasketoiletter Parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der hjælper til at tydeliggøre konkrete udfordringer,
Læs mereHandlingsplan for program 1: Monopolbrud
Handlingsplan for program 1: Monopolbrud Version af 11. december 2015 Version Dato Status Kommentar 0.3 22. oktober Udkast Struktur og eksisterende data lagt ind 0.4 27/10-15 Udkast Kommentarer fra styregruppe
Læs mereB U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K
B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K 1. Ledelsesresumé Projekt understøtter ambitionerne for digital kommunikation mellem borger
Læs mereProjektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.
N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital
Læs mereBilag 5: Notat om program styregruppen for det samlede fælles medicingrundlags projekt (FAME).
Bilag 5: Notat om program styregruppen for det samlede fælles medicingrundlags projekt (FAME). 1. Baggrund SDSD bestyrelse har drøftet organiseringen af FAME projektet på bestyrelsesmødet den 6. december
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereGevinstrealiseringsplan. 10. maj 2013
Gevinstrealiseringsplan Grunddataprogrammets delprogram 2 Effektiv genbrug af grunddata om adresser, administrative inddelinger og stednavne 1. maj 213 Den fællesstatslige it-projektmodel Side 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereMål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune
Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune 2017 MÅL- OG EFFEKTAFTALER DIALOGMØDER MÅLOPFØLGNING Forord Mål- og effektstyring er et vigtigt styringsredskab, som har til formål at: Skabe den størst
Læs mereVEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER
VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.
Læs mereIndstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for Aarhus Universitet
for Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for 30. april 2009 for Der er i løbet af 2008 og 2009 udført en række aktiviteter i med henblik på at opnå en økonomistyring
Læs mereBUSINESS CASE I AP PENSION 7. JUNI 2013
1 BUSINESS CASE I AP PENSION 7. JUNI 2013 OM AP PENSION Etableret i 1919 Fokus på livs- og pensionsforsikring Kundeejet, selvstændig og uafhængig 240 medarbejdere Aktiver ca. 85 mia. kr. i 2012 Indbetalinger
Læs mereVejledning til statens business case-model
Vejledning til statens business case-model December 2015 Indhold 1 INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL MED STATENS BUSINESS CASE-MODEL... 1 1.2 FORMÅL MED PROJEKTET AFSPEJLES I BUSINESS CASEN... 1 1.3 KOBLING TIL
Læs mereStatusrapport : 6. sept. 2016
Statusrapport : 6. sept. Region Midtjylland Organisering Styregruppe Der er nedsat en regional/kommunal programstyregruppe, der refererer til Sundhedsstyregruppen. Styregruppen holdt sit første møde den
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereForslag til prioritering af fast gennemgående projektledelse, samt indhold af opgaven.
Bilag 3 og 4 vedr. gennemførelse af effektiviserings og digitaliseringsopgaven 2012 til og med Forslag til prioritering af fast gennemgående projektledelse, samt indhold af opgaven. Dette bilag indeholder
Læs mereTemperaturmåling - Økonomistyring i staten
Temperaturmåling - Økonomistyring i staten 22. marts 2013 Resultater 2012 Som led i Finansministeriets arbejde med at implementere god økonomistyring i staten gennemføres en årlig, kvantitativ undersøgelse
Læs mereVejledning til statens business casemodel
Vejledning til statens business casemodel Januar 2014 Den fællesstatslige it-projekt-/programmodel, Digitaliseringsstyrelsen Indhold 1 INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 HVAD ER STATENS BUSINESS CASE-MODEL?...
Læs mereBC Light er udviklet af Faarup & Partners A/S og alle rettigheder tilhører Faarup & Partners A/S. Denne version samt tilhørende dokumentation er
- BC Light er udviklet af Faarup & Partners A/S og alle rettigheder tilhører Faarup & Partners A/S. Denne version samt tilhørende dokumentation er etableret for OPI-Lab, og aktørerne bag OPI-Lab erhverver
Læs mereEnkel og værdiskabende styring og sammenhæng til de nye fællesstatslige IT-systemer
Enkel og værdiskabende styring og sammenhæng til de nye fællesstatslige IT-systemer Til statslige topledere September 2018 KOM GODT IGANG MED DE NYE FÆLLESSTATSLIGE IT-SYSTEMER I de kommende år implementeres
Læs mereMålbillede for risikostyring i signalprogrammet. Juni 2018
Målbillede for risikostyring i signalprogrammet Juni 2018 1 Introduktion Opstilling af målbillede Målbilledet for risikostyringen i Signalprogrammet (SP) definerer de overordnede strategiske mål for risikostyring,
Læs mereINTRODUKTION TIL STYREGRUPPER
IT SERVICES PROJEKTMODEL H T T P : / / P R O J E K T M O D E L. I T S. A A U. D K F Å H J Æ L P P R O J E K T K O N T O R @ I T S. A A U. D K INTRODUKTION TIL STYREGRUPPER BESLUTNINGS- OG STYRINGSSTRUKTUR
Læs mereMål og Midler Politisk Organisation
Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker,
Læs mereStartpakke til programledelsen. - Vejledning til fasen identificering af program
Startpakke til programledelsen - Vejledning til fasen identificering af program Januar 2014 Indhold LÆSEVEJLEDNING... 3 1. OVERBLIK OVER STARTPAKKEN... 5 2. INTRODUKTION TIL STARTPAKKEN... 8 2.1 HVORNÅR
Læs mereAAU It Services Selma Lagerlöfs Vej Aalborg Ø. Afvigelsesanmodning. [Skriv projektets navn] [Skriv dato]
AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø Afvigelsesanmodning [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Indhold INTRODUKTION TIL AFVIGELSESANMODNINGER... 2 1 STAMDATA... 3 2 ANMODNING... 3 3 KONSEKVENSER
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mere