Forord... 1 Ledelsens regnskabserklæring... 3

Transkript

1 Regnskab

2

3 Indhold Forord... 1 Ledelsens regnskabserklæring... 3 Generelle bemærkninger: - Indledning og læsevejledning Hovedlinjer i regnskabet Hovedoversigt Regnskabsopgørelse Balance Side Specifikke bemærkninger: - Indledning Byplanudvalget Teknik- og Miljøudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Børne- og Skoleudvalget Social- og Sundhedsudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Økonomiudvalget Bilag Anvendt regnskabspraksis Anlægsoversigt Oversigt over garantiforpligtelser Eventualrettigheder Oversigt over overførte uforbrugte driftsbevillinger Personaleoversigt Legatregnskab Oversigt over kommunens lån Ejerandel i fælleskommunale selskaber Oversigt over afskrevne tilgodehavender Afsluttede anlægsregnskaber

4

5 Forord Med Regnskab afrunder vi den tidligere kommunalbestyrelses valgperiode og kan dermed se tilbage på det fundament, som er lagt for den nye kommunalbestyrelses virke. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke den afgåede kommunalbestyrelse for et godt samarbejde, som har været med til at skabe et robust udgangspunkt for det arbejde, som venter os i de kommende år. For det er et robust udgangspunkt, den nye kommunalbestyrelse får overdraget. Vi har godt styr på økonomien. Kassebeholdningen er lige nu af en fornuftig størrelsesorden, omend vi er nødt til at foretage nogle mindre tilpasninger fremadrettet. Der er god balance mellem indtægter og udgifter, og mellem gæld og tilgodehavender. Skatteprocenten er landets laveste og samtidig yder vi en god service til kommunens borgere. Det sidste fik vi bekræftet i den borgertilfredshedsundersøgelse, som blev gennemført i. Undersøgelsen viste, at borgerne i Rudersdal Kommune er godt tilfredse med den service, som kommunen yder i form af børnepasning, undervisning, ældrepleje osv. Faktisk er borgerne i Rudersdal mere tilfredse end borgere i andre kommuner. Det synes jeg vi som kommunalbestyrelse skal kvittere for ved at rette en stor ros til vores mange dygtige medarbejdere i den kommunale organisation, som hver dag yder en stor indsats. Medarbejdernes indsats afspejler sig også i de mange målsætninger, som er blevet indfriet i løbet af. Som man kan læse i regnskabet, var præget af stor aktivitet. Mange projekter blev sat i søen, og mange mål blev nået. På trods af det høje aktivitetsniveau blev terne overholdt; godt og vel endda. Således overholdt vi den ramme for serviceudgifter, som regeringen har pålagt os, hvilket var en central målsætning for kommunalbestyrelsen. I løbet af fik vi også søsat et nyt dialogforum med borgerne Rudersdalmødet. Det er hensigten, at disse møder skal være med til at styrke dialogen mellem politikere og borgere, og derigennem styrke forståelsen af, at velfærd er noget, der skal skabes af alle borgere og medarbejdere i kommunen. Fremadrettet står den offentlige sektor og ikke mindst kommunerne overfor store udfordringer med et demografisk betinget udgiftspres og en lavere andel af borgere i den erhvervsaktive alder til at finansiere den kommunale service. Vi er derfor nødt til hele tiden at have opmærksomhed på, hvordan vi kan udvikle og forny vores indsats, således at vi også i fremtiden kan yde en høj service til borgerne. Jens Ive Borgmester - 1 -

6 - 2 -

7 Ledelsens regnskabserklæring Denne regnskabserklæring er afgivet i forbindelse med revisionen af årsregnskabet for Rudersdal Kommune for. Vi er bekendt med vort ansvar for udarbejdelsen af årsregnskabet for Rudersdal Kommune for samt ansvaret for, at kommunens regnskabs- og interne kontrolsystemer er tilrettelagt med henblik på at forebygge og opdage fejl, herunder bevidste fejl (besvigelser). Vi har som grundlag for revisionen afgivet de oplysninger, der er af betydning for bedømmelsen af Rudersdal Kommunes forhold, herunder forhold af betydning for regnskabsaflæggelsen. Til bekræftelse af, at vi har givet alle relevante oplysninger til brug for gennemførelse af revisionen, erklærer vi hermed efter bedste overbevisning følgende: 1. Årsregnskabet er retvisende og indeholder os bekendt samtlige de oplysninger, der er væsentlige ved bedømmelsen af kommunens finansielle resultat og stilling. 2. Årsregnskabet indeholder ikke væsentlige fejlinformationer eller udeladelser. 3. Vi har stillet alt regnskabsmateriale og underliggende dokumentation samt alle referater af kommunalbestyrelses- og udvalgsmøder til rådighed. 4. Der er ingen aktuelle eller mulige overtrædelser af lovgivningen, der har konsekvenser, der bør overvejes i forbindelse med udarbejdelsen af årsregnskabet. 5. Alle væsentlige aktiver, gældsposter og forpligtelser er medtaget og fremgår på rigtig måde af regnskabet og i overensstemmelse med Budget- og regnskabssystem for kommuner. 6. Alle beholdninger og tilgodehavender, der tilhører kommunen på statusdagen, er optaget i balancen. Der er ikke pantsatte aktiver eller aktiver behæftet med ejendomsforbehold ud over det i regnskabet anførte. 7. Vi har ikke mistanke om og har ikke konstateret, at der i regnskabsåret er forekommet besvigelser eller andre uregelmæssigheder. Risikoen for besvigelser vurderes på baggrund af de implementerede interne kontroller i regnskabssystemet som værende lav. 8. Der er i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabet ikke konstateret besvigelser. 9. Rudersdal Kommune har ikke kautions-, garanti-, leasing- eller dermed beslægtede forpligtelser, der ikke er omtalt i årsregnskabet. 10. Der er ingen verserende retssager eller mulige retssager, erstatninger eller andre krav som væsentligt vil kunne påvirke bedømmelsen af Rudersdal Kommunes økonomi, og som ikke er medtaget som eventualforpligtelse. 11. Ledelsesberetningen indeholder alle relevante oplysninger, der efter vor vurdering bidrager til årsregnskabets retvisende billede. 12. Der er efter vor opfattelse ikke usædvanlige risici vedrørende uopfyldte kontrakter. 13. Der er efter vor opfattelse ikke indgået kontraktlige forpligtelser for anskaffelse af anlægsaktiver og lignende, der ikke fremgår af årsregnskabet. 14. Der har ikke været overtrædelse af noget myndighedspåbud eller krav, der kan have væsentlig indvirkning på årsregnskabet

8 Ledelsens regnskabserklæring 15. Kommunen har valgt selvforsikring på udvalgte områder og har i øvrigt tegnet de i henhold til lovgivningen krævede forsikringer. Kommunens aktiver og aktiviteter anses derfor for forsikringsdækket i fornødent omfang. 16. Rudersdal Kommune har foretaget de nødvendige handlinger til sikring af, at kommunen inden for en rimelig frist kan opfylde sine forpligtelser, såfremt kommunen udsættes for tyveri af eller skade på it-udstyr, programmel eller egne data. 17. Der er imellem regnskabsafslutningen og underskriftsdatoen ikke fremkommet forhold eller transaktioner med væsentlig indflydelse på Rudersdal Kommunes økonomiske stilling, hvortil der ikke allerede er taget hensyn i regnskabet. 18. Vi er i øvrigt ikke bekendt med forhold af betydning for det aflagte årsregnskab, som ikke allerede er kommet revisionen til kendskab. 19. I forbindelse med eventuel offentliggørelse af årsregnskabet på Rudersdal Kommunes hjemmeside bekræfter vi: at den elektroniske præsentation af kommunens årsregnskab er vort ansvar, at det reviderede årsregnskab med tilhørende revisionspåtegning er den samme som det årsregnskab med tilhørende revisionspåtegning, der præsenteres på kommunens hjemmeside, at vi klart har adskilt revideret regnskabsinformation fra ikke-revideret information. Rudersdal Kommune, den 30.april 2014 Jens Ive Borgmester Bjarne Pedersen Kommunaldirektør - 4 -

9 Generelle bemærkninger Regnskabet er inddelt i tre hovedafsnit: 1. Generelle bemærkninger 2. Specifikke bemærkninger 3. Bilag Indledning og læsevejledning Regnskabet består for det første af de generelle bemærkninger. Her findes indledningsvis afsnittet Hovedlinjer i regnskabet, hvor regnskabsresultatet for bliver kommenteret på overordnet niveau. Derudover består de generelle bemærkninger af en række obligatoriske oversigter og tilhørende noter, hvor regnskabsresultatet som foreskrevet i Økonomi- og Indenrigsministeriets Budget- og regnskabsregler sammenholdes med det oprindeligt vedtagne. Efter de generelle bemærkninger følger de specifikke bemærkninger. I de specifikke bemærkninger gennemgås regnskabsresultatet for hvert enkelt politikområde. Hvor de generelle bemærkninger beskriver regnskabsresultatet i form af kommentarer til en række obligatoriske opgørelser i forhold til det oprindeligt vedtagne, fokuseres der i de specifikke bemærkninger i stedet på regnskabsresultatet i forhold til det korrigerede. Det hænger sammen med, at det korrigerede er kommunens eget interne styringsmål for udgifter og indtægter. De specifikke bemærkninger tjener således i højere grad som en status for, hvorledes det er lykkedes at leve op til disse interne styringsmål. I de specifikke bemærkninger evalueres endvidere de mål, kommunalbestyrelsen har opstillet for de enkelte politikområder ved lægningen for. Til sidst i regnskabet findes i bilagsafsnittet en samling obligatoriske opgørelser og oversigter, som f.eks. personaleoversigten, en oversigt over kommunens lån, en oversigt over afsluttede anlægsarbejder m.v

10 Generelle bemærkninger Hovedlinjer i regnskabet Som det fremgår af regnskabsopgørelsen nedenfor, har driftsudgifterne i på det skattefinansierede område udgjort 2.923,7 mio. kr. Driftsudgifterne har således været 51,1 mio. kr. lavere end forudsat i det korrigerede, svarende til en afvigelse på 1,7 %. Det samlede mindreforbrug på 51 mio. kr. i -regnskabet dækker over, at der på enkelte udvalgsområder (Teknik- og Miljøudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, samt Kultur- og Fritidsudvalget) har været et beskedent merforbrug, mens der særligt for Børne- og Skoleudvalgets, og i mindre grad for Social- og Sundhedsudvalgets, Byplanudvalgets og Økonomiudvalgets vedkommende har været mindreforbrug. Der er i givet tillægsbevillinger på netto i alt knap 18 mio. kr. til de skattefinansierede driftsbevillinger. Tillægsbevillingerne skyldes for langt størstedelens vedkommende, at der er overført uforbrugte midler fra 2012 til, samt for en mindre dels vedkommende at der i er givet en tillægsbevilling til gennemførelse af strukturtilpasninger på døgninstitutionsområdet. REGNSKABSOPGØRELSE (mio. kr.) Regnskab Oprindeligt Budget Korrigeret Budget Afvigelse Driftsudgifter: Det skattefinansierede område Byplanudvalget -0,5 1,6 3,7-4,1 Teknik- og Miljøudvalget 1 139,8 130,4 134,5 5,3 Kultur- og Fritidsudvalget 141,8 139,4 138,5 3,3 Børne- og Skoleudvalget 954,8 976, ,1-45,3 Social- og Sundhedsudvalget 1.146, , ,2-14,4 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 2 243,7 238,2 236,1 7,6 Økonomiudvalget 297,4 330,5 300,9-3,5 Driftsudgifter 2.923, , ,8-51,1 Det brugerfinansierede område 3 Driftsvirksomhed 1,2 3,0 2,8-1,6 Driftsudgifter i alt 2.924, , ,6-52,7 - = indtægter, overskud, forbedring + = udgifter, underskud, forringelse 1 Fra og med 2014 har udvalget skiftet navn til Miljø- og Teknikudvalget. 2 Fra og med 2014 har udvalget skiftet navn til Erhvervs-, Vækst- og Beskæftigelsesudvalget. 3 Det brugerfinansierede område udgøres af renovationsområdet

11 Generelle bemærkninger De samlede udgifter indenfor områder omfattet af servicerammen udgjorde i netto mio. kr., hvilket skal sammenholdes med at kommunens serviceramme udgjorde mio. kr. Servicerammen for er dermed overholdt. Afvigelsen på 4,1 mio. kr. mellem korrigeret og regnskab på Byplanudvalgets område kan henføres til, at det overførte mindreforbrug fra 2012 har været reserveret til imødegåelse af ekstraordinære vedligeholdelsesarbejder, som er udskudt til For så vidt angår Teknik- og Miljøudvalget kan merforbruget væsentligst henføres til, at en lang og hård vinter har medført store udgifter til vintervedligeholdelse. Derudover har der været merudgifter til vejistandsættelser jævnfør kendelser og til kollektiv trafik som følge af forskydninger mellem årene som vil blive reguleret i På Kultur- og Fritidsudvalgets område har forbruget været netto 3,3 mio. kr. større end teret, hvilket primært skyldes merudgifter ved drift af kommunens idrætscentre. Det oparbejdede underskud forudsættes afviklet i henhold til en ny 4-årig afviklingsplan. Merforbruget på idrætsområdet modsvares til dels af et stort mindreforbrug vedr. Ung i Rudersdal som følge af investeringer udskudt til Forbruget på Børne- og Skoleudvalgets område er 45,3 mio. kr. lavere end forudsat i det korrigerede. Mindreforbruget kan tilskrives en lang række omstændigheder, hvoraf bl.a. kan nævnes Lærer-lockouten i medførte, at der er godt 14 mio. kr. i sparede lønmidler. Disse er disponeret, men endnu ikke brugt. Digitalisering i skolerne har fået tildelt et på 13 mio. kr. i, som endnu ikke er anvendt. Folkeskolerne har i alt et mindreforbrug på ca. 16 mio. kr. set i forhold til korrigeret. Midlerne forudsættes anvendt til implementering af folkeskolereformen. Mindreforbruget på Børneområdets fælleskonti skyldes bl.a., at flere igangsatte aktiviteter ikke er afsluttet. Forbruget på Social- og Sundhedsudvalget er 14,4 mio. kr. lavere end forudsat i det korrigerede. Mindreudgifterne kan hovedsageligt henføres til følgende områder: ikke-terede huslejeindtægter fra nybyggede ældreboliger uddannelse af sosu-elever i hjemmeplejen som følge af overgang til nye regler vedrørende refusioner og bonusordninger plejecentrene, bl.a. som følge af fortsat stram styring Merforbruget for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget på 7,6 mio. kr. skyldes for størstedelens vedkommende merudgifter til sygedagpengeområdet og driftsudgifter til beskæftigelsesindsatsen. Forbruget på Økonomiudvalgets område er 3,5 mio. kr. lavere end forudsat i det korrigerede, som først og fremmest er begrundet i et mindreforbrug til tjenestemandspensioner på godt 3 mio. kr. For en mere udførlig gennemgang af regnskabsresultatet på de enkelte politikområder henvises til de specifikke bemærkninger. Anlægsudgifterne på det skattefinansierede område har i udgjort 212,1 mio. kr., jf. regnskabsopgørelsen på side 11. Blandt de væsentligste poster på anlægstet i var udgifter til ombygning af Bistrupskolen, færdiggørelsen af en ny daginstitution i Lyngborghave, opførelsen af plejeboliger på Dronninggårds Allé, ombygning af Holte Stationsforplads samt en lang række projekter på trafikområdet. Som det fremgår af regnskabsopgørelsen på side 11 har kommunens nettoudgifter til generelle tilskud og udligning mellem kommunerne stort set svaret til det oprindeligt terede. Dog er der i modtaget et lavere beskæftigelsestilskud end oprindeligt forudsat

12 Generelle bemærkninger Kommunens skatteindtægter har i praktisk taget svaret til oprindeligt. På det brugerfinansierede område (renovationsområdet) har der været et samlet underskud på 1,2 mio. kr., hvilket er lavere end teret. Med udgangen af har renovationsområdet et tilgodehavende overfor kommunekassen på 17,9 mio. kr. Tilgodehavendet planlægges nedbragt gradvist frem mod 2017 ved en fastholdelse af de nuværende takster. Udvikling i likviditeten Samlet set er kommunens kassebeholdning reduceret med 222,5 mio. kr. i løbet af, således at kassebeholdningen ultimo udgør 97,7 mio. kr. Der var teret med et forbrug af kassebeholdningen på 135,6 mio. kr. i det oprindelige for, men tillægsbevillinger, mindreindtægter fra renter, merudgifter til afdrag på lån, mindreindtægter fra beskæftigelsestilskud, likviditetstab ved overførsel af opgaver og finansiering til Udbetaling Danmark, stort forbrug i supplementsperioden vedr. regnskabsåret 2012 samt en lang række balanceforskydninger har resulteret i et større kassetræk end forudsat. En del af kassetrækket hentes ind i starten af Udvikling i gæld og tilgodehavender Kommunen har i optaget nye lån for 43,5 mio. kr. og betalt afdrag for 50,1 mio. kr. Låneoptagelsen knytter sig primært til finansiering af afsluttede plejeboligbyggerier (Langebjerg og Biskop Svanes Vej 63) Derudover er der optaget lån til finansiering af lån ydet til borgere til betaling af ejendomsskatter. Kommunens gæld udgør med udgangen af i alt 765,2 mio. kr. Heraf vedrører 465,1 mio. kr. plejeboliger, som afdrages og forrentes over beboernes husleje. En specificeret oversigt over kommunens gæld kan ses i de obligatoriske oversigter sidst i regnskabet. Kommunens langfristede tilgodehavender andrager med udgangen af i alt 574,2 mio. kr. En stor del heraf 538,1 mio. kr. kan henføres til tilgodehavender hos borgerne som følge af lån ydet til betaling af ejendomsskatter. Konklusion Set over perioden må kommunens økonomi karakteriseres som sund. Som det fremgår af tabellen nedenfor, har der i hele perioden været et strukturelt overskud, som har givet råderum til anlægsinvesteringer og afdrag på lån. Indtægter og driftsudgifter har udviklet sig nogenlunde i samme takt. (mio. kr., løbende priser) Indtægter i alt Driftsudgifter i alt Resultat før anlæg og finansielle poster I perioden er kommunens likviditet dog reduceret væsentligt. Reduktionen har været planlagt som følge af et meget ambitiøst anlægsprogram og som følge flere reduktioner af personskatten. Ekstraordinære indtægter fra selskabsskat i 2012 er anvendt til afvikling af gæld. Ekstraordinære merudgifter til kommunale udligningsordninger fra og med er finansieret ved en forhøjelse af grundskylden. Som det kan ses i Budgetoplæg 2015 forventes på nuværende tidspunkt, at der fremadrettet vil være et lidt mindre strukturelt overskud, samtidig med at likviditeten kommer yderligere under pres

13 Generelle bemærkninger Kommunen har reelt ikke nogen nettogæld, idet bruttogælden mere end modsvares af dels tilgodehavender hos borgere (lån ydet til betaling af ejendomsskat) og dels af at renter og afdrag vedr. gæld til plejeboliger løbende vil blive finansieret af beboernes huslejebetaling. Vurderet på baggrund af regnskabsresultatet for og Budgetoplæg 2015 må kommunens økonomi betragtes som grundlæggende robust, men med behov for at styrke likviditeten, hvis Kommunalbestyrelsens målsætning om en kassebeholdning på 100 mio. kr. ultimo perioden skal opfyldes, samt behov for tilpasning af serviceudgifterne af hensyn til overholdelse af servicerammen. Der henvises til regnskabsopgørelsen og tilhørende noter for et overordnet billede af regnskabsresultatet. For en nærmere specifikation af forbruget på driftsudgifterne henvises til de specifikke bemærkninger

14 Generelle bemærkninger Hovedoversigt til regnskab kr. Regnskab Korr. Budget Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter A. DRIFTSVIRKSOMHED (inkl. refusion) 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Forsyningsvirksomheder m.v Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Heraf refusion Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Heraf refusion Fællesudgifter og administration A. DRIFTSVIRKSOMHED I ALT Heraf refusion B. ANLÆGSVIRKSOMHED 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Forsyningsvirksomheder mv. 2. Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet 5. Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration B. ANLÆGSVIRKSOMHED I ALT C. RENTER ( ) D. BALANCEFORSKYDNINGER Øvrige balanceforskydninger ( ) Balanceforskydninger i alt E. AFDRAG PÅ LÅN OG LEASING- FORPLIGTELSER ( ) SUM (A + B + C + D + E) F. FINANSIERING Forbrug af likvide aktiver ( ) Optagne lån ( ) Tilskud og udligning ( ) Refusion af købsmoms ( ) Skatter ( ) Finansiering i alt BALANCE

15 Generelle bemærkninger Regnskabsopgørelse REGNSKABSOPGØRELSE Note mio. kr. Regnskab Budget Afvigelse Det skattefinansierede område Indtægter: 1 Skatter , ,7-0,3 2 Generelle tilskud og udligning 812,1 804,3 7,8 Indtægter i alt , ,5 7,5 Driftsudgifter: Byplanudvalget -0,5 1,6-2,1 Faste ejendomme mv. -0,5 1,6-2,1 Teknik- og miljøudvalget 139,8 130,4 9,4 Veje og grønne områder mv. 136,9 127,7 9,2 Miljø 2,8 2,7 0,1 Kultur- og fritidsudvalget 141,8 139,4 2,4 Kultur, Fritid og Idræt 141,8 139,4 2,4 Børne- og skoleudvalget 954,8 976,5-21,7 Undervisning 484,6 473,9 10,7 Tilbud til børn og unge med særlige behov 222,1 236,5-14,4 Børn 248,1 266,2-18,0 Social- og sundhedsudvalget 1.146, ,2 6,6 Sundhedsudgifter 246,0 243,6 2,4 Ældre 569,3 566,0 3,3 Tilbud til voksne med særlige behov 331,5 330,6 0,9 Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget 243,7 238,2 5,5 Beskæftigelse 242,4 236,9 5,4 Erhvervsudvikling mv. 1,3 1,3 0,0 Økonomiudvalget 297,4 330,5-33,1 Administration 297,4 330,5-33,1 Driftsudgifter i alt 2.923, ,9-33,2 3 Renter -3,7-14,6 10,9 Resultat før anlæg -140,0-125,2-14,8 Anlægsudgifter i alt 212,1 199,5 12,7 Resultat af det skattefinansierede område 72,2 74,3-2,1 Det brugerfinansierede område Driftsvirksomhed 1,2 3,0-1,8 Anlægsvirksomhed 0,0 0,0 0,0 Resultat af det brugerfinansierede område 1,2 3,0-1,8 Resultat i alt 73,4 77,3-3,9 - = indtægter, overskud, forbedring + = udgifter, underskud, forringelse

16 Generelle bemærkninger Regnskabsopgørelse Skatter (note 1) Mio. kr. Regnskab Budget Afvigelse Kommunal indkomstskat , ,7 0,0 Selskabsskat -33,1-33,1 0,0 Anden skat pålignet visse indkomster -17,6-11,8-5,8 Grundskyld -563,4-563,7 0,3 Anden skat på fast ejendom -52,3-57,4 5,1 I alt , ,7-0,3 - = indtægter, forbedring + = udgifter, forringelse Rudersdal Kommune har valgt statsgaranti ved tering af skatterne i. Den samlede skatteindtægt afviger kun marginalt fra det terede. Dette dækker over en stigning i indtægterne fra forskerskat på 7,0 mio. kr. som modsvares af et fald i indtægterne fra dødsboskat på 1,2 mio. kr. og en reduktion i indtægterne fra dækningsafgift på 5,0 mio. kr. Faldet i dækningsafgiften skyldes, at vurderingsmyndigheden har givet en del erhvervsejendomme medhold i deres klager over vurderingerne, hvilket har nedskrevet udskrivningsgrundlaget for dækningsafgift. Generelle tilskud (note 2) Mio. kr. Regnskab Budget Afvigelse Udligning og generelle tilskud 910,6 910,6 0,0 Udligning og tilskud vedrørende udlændinge 8,8 8,8 0,0 Kommunale bidrag til regionerne 6,8 6,8 0,0 Særlige tilskud -115,3-121,9 6,6 Refusion af købsmoms 1,2 0,0 1,2 I alt 812,1 804,3 7,8 - = indtægter, forbedring + = udgifter, forringelse De samlede tilskud afviger kun beskedent fra det terede. Afvigelsen skyldes primært en negativ midtvejs- og en efterregulering for henholdsvis 2012 og af beskæftigelsestilskuddet med i alt 7,3 mio. kr. og af bloktilskuddet for med 0,9 mio. kr. Refusion af købsmoms udviser en merudgift på 1,2 mio. kr. vedr. fradrag for egne huslejeindtægter

17 Generelle bemærkninger Regnskabsopgørelse Renter (note 3) Mio. kr. Regnskab Budget Afvigelse Renteindtægter -24,5-30,3 5,7 Renteudgifter 18,0 15,7 2,3 Kurstab 2,8 0,0 2,8 I alt -3,7-14,6 10,9 Kommunens likvide beholdning er placeret som bankindestående, kommunekreditobligationer, investeringsbeviser samt fordelt på fire kapitalaftaler. Rudersdal har i haft færre renteindtægter end forventet på 5,7 mio. kr. Lån til betaling af ejendomsskatter har givet en mindreindtægt på 4,4 mio. kr. Da renten på disse for nogle år siden blev ændret til en gennemsnitlig markedsrente, fik lånerne samtidig mulighed for en skatterabat ved indfrielsen i lighed med almindelige lån. Hvert år tilskrives almindelig markedsrente på et lån, og det år lånet så indfries får låneren en reduktion som svarer til den almindelige skatterabat for et realkreditlån for alle de år renten har været opgjort på markedsvilkår, hvilket sænker kommunens renteindtægt. Lånene har i været forrentet med 2,23 %, mens renteindtægterne i har været anslået til 3,00 %. De øgede renteudgifter vedrører hovedsageligt rentebetalinger på ældreboliglån på kommunens nye ældreboliger på Bistrupvang og Byageren. Disse lån er optaget ultimo 2012, efter vedtagelsen af. Rentebetalingerne betales fuldt ud af beboerne og staten. Kurstab i forbindelse med køb og salg af værdipapirer i kommunens kapitalaftaler er opgjort til 2,8 mio. kr. Rudersdal Kommune har to swap-aftaler, hvor renten på fire lån er konverteret fra en variabel til en fast rente. Swapaftaler Aftale Modpart Udløbstidspunkt Valuta Renteforhold Hovedstol Nom. Restgæld Mio.kr. Markedsværdi Danske Bank DKK Variabel til fast 4,85 % 38,1 22,9 27,4 5614K Danske Bank DKK Variabel til fast 4,045 % 41,9 39,5 46,1 I alt 80,0 62,4 73,5 Forskellen mellem lånenes nominelle restgæld på 62,4 mio. kr. og markedsværdien på 73,5 mio. kr. skyldes det lave renteniveau, som indebærer, at der ville skulle betales relativt store kompensationsbeløb, hvis swapaftalerne skulle opsiges på nuværende tidspunkt

18 Generelle bemærkninger Regnskabsopgørelse Finansieringsoversigt Note Mio. kr. Regnskab Budget Afvigelse Pengestrømme: Tilgang af likvide aktiver: Resultat i alt (se resultatopgørelsen) 73,4 77,3-3,9 4 Optagne lån (langfristet gæld) -43,5-58,6 15,1 I alt 29,9 18,7 11,2 Anvendelse af likvide aktiver: Afdrag på lån (langfristet gæld) 50,1 40,9 9,2 5 Finansforskydninger m.v. 140,5 76,0 64,5 I alt 190,6 116,9 73,7 Kursregulering af likvide aktiver 2,0 0,0 2,0 6 Ændring af likvide aktiver (forbrug) 222,5 135,6 86,9 - = indtægt, overskud, forbedring, henlæggelser += udgift, underskud, forringelse, forbrug Optagne lån / Afdrag på lån (note 4) Der var oprindeligt teret med optagelse af lån på 58,6 mio. kr. og afdrag på kommunens låneportefølje på 40,9 mio. kr. I har der været optaget lån for 12,6 mio. kr. til opfyldelse af kommunens låneramme samt lån vedrørende opførelsen af beskyttede boliger på Langebjerg på 30,328 mio.kr. og et mindre tillægslån til de beskyttede boliger på Biskop Svanes Vej på 0,6 mio. kr. (tillæg til oprindeligt lån optaget i 2012). Lånerammen er lavere end oprindelig teret fordi det, på baggrund af regnskabet for 2012, ikke var nødvendigt at optage lån til finansiering af lån til betaling af ejendomsskatter. Kommunen har kun låneadgang til sit reelle likviditetstab på disse lån, og da borgernes tilbagebetalinger oversteg årets nye udlån, bortfaldt denne lånemulighed. De øgede låneafdrag skyldes, som for renteudgifternes vedkommende, tilgangen af de nye ældreboliger. I er afdragene øget med 5,4 mio.kr. Disse afdrag betales af beboerne over huslejen. Desuden har plejecentret Lions Park Søllerød ekstraordinært indfriet et lån på 4,787 mio.kr. Rudersdal Kommunes nuværende portefølje af langfristede lån (minus ældreboliglån) har en gennemsnitlig restløbetid på 11,4 år. Det er et fald på 0,4 år i forhold til

19 Generelle bemærkninger Regnskabsopgørelse Afviklingen af den nuværende gæld er vist i nedenstående figur: Restgæld Mio. Kr. 350 Afvikling af låneportefølje År Øvrige finansforskydninger (note 5) Finansforskydningerne, der viser bevægelserne i kommunens mellemværende ved årsskiftet med staten, borgere og offentlige institutioner er øget med 140,5 mio. kr. i forhold til 2012, hvilket er 64,5 mio. kr. mere end forudsat ved lægningen. Finansforskydningerne opstår bl.a. fordi kalenderåret og regnskabsåret ikke er sammenfaldende, idet regnskabsåret udover kalenderåret omfatter både forsupplement (december måned i kalenderåret før regnskabsåret) og supplement (januar marts måned i kalenderåret efter regnskabsåret). Forskydningerne er især påvirket af følgende forhold: Forskydninger i kommunens kortfristede tilgodehavender, altså borgernes, andre kommuners samt statens kortfristede gæld til kommunen er steget med godt 100 mio. kr., hvilket forringer likviditeten. Det kan f.eks. være betalinger vedr. regnskabsåret, hvor indtægten er bogført på driften i løbet af kalenderåret, men betalingsdatoen ligger i En stor del af forskydningen skyldes også tab af likviditet i forbindelse med, at finansiering af en række sociale ydelser er overgået til Udbetaling Danmark i løbet af 2012 og. Den kortfristede gæld til kommunens kreditorer er reduceret med 11,7 mio. kr., hvilket belaster likviditeten på kort sigt. Kreditorposterne består af de regninger vedr. regnskabsåret, kommunen har modtaget omkring årsskiftet. Disse er registreret og bogført i kommunens regnskab for, men skal først betales i 2014 og optræder derfor som en regnskabsteknisk forskydning mellem årene

20 Mio. kr. Generelle bemærkninger Regnskabsopgørelse Ændring af likvide aktiver (note 6) Årets resultat blev et underskud på 73,4 mio. kr., hvilket er 3,9 mio. kr. mindre end forventet ved lægningen. Kommunens likviditet er blevet reduceret i løbet af, og kassebeholdningen ultimo året var på 97,7 mio. kr., hvilket svarer til kr. pr. indbygger. I forhold til 2012 svarer det til en forringelses på kr. pr. indbygger. Den gennemsnitlige kassebeholdning i opgjort efter kassekreditreglen faldt med 209,9 mio. kr. i årets løb og endte på 244,2 mio. kr. inklusiv kapitalaftaler og obligationsbeholdning ultimo året. Udvikling i kassebeholdning , ,1 438, ,5 390,7 398,7 394, ,6 306,6 229,4 368,3 349,7 331,7 335,7 304,2 180,2 317,8 257,5 298,3 195,8 273,3 244,2 168, ,7 0 jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 nov-13 dec-13 Faktisk beholdning Gennemsnitsbeholdning

21 Generelle bemærkninger Balance Note kr. Primo saldo Ultimo saldo AKTIVER Materielle anlægsaktiver Grunde Bygninger Tekniske anlæg Inventar Materielle anlægsaktiver under udførelse Materielle anlægsaktiver i alt Immaterielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver 1 Værdipapirer Langfristede tilgodehavender Udlæg vedr. forsyningsvirksomhed Finansielle anlægsaktiver i alt Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver Varebeholdning 0 0 Fysiske anlæg til salg Tilgodehavender Pantebreve Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt PASSIVER Egenkapital Modpost for takstfinansierede aktiver Modpost for selvejende institutioners aktiver Modpost for skattefinansierede aktiver Reserve for opskrivninger Balancekonto Egenkapital i alt Hensatte forpligtigelser Langfristede gældsforpligtelser Nettogæld vedrørende fonds, legater, deposita mv Kortfristede gældsforpligtelser Gældsforpligtelser i alt Passiver i alt Note: Landsbyggefonden

22 Generelle bemærkninger Balance Værdipapirer (note 1) kr. Primo saldo Ultimo saldo Aktier og andelsbeviser En del af kommunens finansielle anlægsaktiver består af aktier og andelsbeviser. Rudersdal Kommune er blandt andet medejer af Lyngby-Nærum Banen, HMN Naturgas, Rudersdal Forsyning A/S, I/S Nordforbrænding, samt Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Den registrerede beholdning viser kommunens andel af egenkapitalen i de pågældende selskaber. Langfristede tilgodehavender (note 2) kr. Primo saldo Ultimo saldo Tilgodehavender hos grundejere Udlån til beboerindskud Indskud i Landsbyggefonden 0 0 Andre langfristede udlån og tilgodehavender Deponerede beløb for lån m.v Ultimo saldoen for udlån til beboerindskud er korrigeret med indregnede, forventede tab på debitorer på -0,2 mio. kr. Det samlede indskud i Landsbyggefonden er som vist nederst i kommunens balance på 57,5 mio. kr. Indskuddet er optaget som eventualrettighed i regnskabet i henhold til regnskabsreglerne fra Økonomiog Indenrigsministeriet (se side 169). Kommunens tilgodehavender vedr. lån ydet til borgere til betaling af ejendomsskatter er i forøget med 20,7 mio. kr., og de samlede tilgodehavender vedr. lån til betaling af ejendomsskatter er ultimo vokset til i alt 538,1 mio. kr. Stigningen i tilgodehavenderne er fordelt med 9,2 mio. kr. i yderligere lån og 11,5 mio. kr. i rentetilskrivning. Kommunen har ingen deponeringer med udgangen af

23 Generelle bemærkninger Balance Udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder (note 3) kr. Primo saldo Ultimo saldo Renovationsområdet Negativt beløb er udtryk for, at kommunen samlet set har en gæld til forsyningsvirksomhederne. Mellemregningen med renovationsområdet vil gradvist mindskes de kommende år med det nuværende takstniveau. Tilgodehavender (note 4) kr. Primo saldo Ultimo saldo Tilgodehavender hos staten Kortfristede tilgodehavender i øvrigt Kortfristede tilgodehavender hos borgere, staten og andre kommuner samt mellemværender mellem foregående og efterfølgende regnskabsår er steget med 103,7 mio.kr. Kommunens tilgodehavender i betalingskontrol er faldet med 34,5 mio. kr., og de samlede kortfristede udeståender hos borgerne og andre kommuner er på i alt på 116,3 mio. kr. Der er indregnet forventede tab på debitorer på -1,6 mio. kr. i saldoen ultimo. Forventede tab på debitorer er reduceret med 1,1 mio.kr. i regnskab, med baggrund i kommunens reelle afskrivninger i 2012 og, som har vist en nedadgående tendens. Mellemregning mellem årene giver en finansiel forskydning på 142,6 mio. kr. Mellemregningen består f.eks. af supplementsposteringer i 2014 vedrørende, samt forudbetalinger i vedrørende Derudover har kommunen tidligere modtaget refusioner fra staten ultimo året til udbetaling i starten af det nye regnskabsår. Disse udbetalinger er reduceret med 103,0 mio.kr. mellem de to år, fordi de håndteres gennem Udbetaling Danmark, hvilket er godt og vel 10 mio. kr. mere end teret. De selvejende institutioners finansielle aktiver er i løbet af faldet med 5,4 mio. kr. til i alt 19,2 mio. kr. Pantebreve (note 5) kr. Primo saldo Ultimo saldo Pantebreve Posten indeholder kommunale tilgodehavender hos borgerne mod pant i fast ejendom

24 Generelle bemærkninger Balance Likvide beholdninger (note 6) kr. Primo saldo Ultimo saldo Likvider Investeringsbeviser Realkreditobligationer KommuneKreditobligationer Likvide aktiver udstedt i øvrige EU/EØS-lande Kommunens underskud i på 73,4 mio. kr. samt stigningen i de samlede tilgodehavender på 140,5 mio. kr. jf. finansieringsoversigten (side 14), har været medvirkende til at trækket på kommunens daglige kassebeholdning (kassekredit) er forøget med 224,6 mio.kr. Kommunens øvrige likvide beholdning er fordelt på fire kapitalaftaler med et indestående på 403,4 mio. kr., en beholdning af obligationer hos KommuneKredit på 16,7 mio. kr., samt investeringsbeviser for 14,7 mio. kr. Kassebeholdningen ender samlet set på 97,7 mio. kr. ultimo, og årets gennemsnitlige beholdning har ligget på 244,2 mio.kr. Hensatte forpligtigelser (note 7) kr. Primo saldo Ultimo saldo Ikke-forsikringsdækkede tjenestemandspensioner Bonusbetaling vedr. jobcentre Arbejdsskader Hensatte forpligtigelser består af hensættelser til tjenestemandspensioner, bonusbetalinger vedr. jobcentre samt hensættelser til forventede erstatninger på arbejdsskader. Hensættelser til tjenestemandspensioner er i balancen korrigeret for årets opsparede hensættelser til pensionsforpligtigelser fratrukket årets faktiske udbetalinger. Hensættelserne bliver aktuarberegnet hvert femte år, og vil næste gang blive beregnet i I forbindelse med forhandlingerne om kommunernes for 2014 blev det aftalt, at kommunerne fremover skal medfinansiere tjenestemandspensioner for kommunale tjenestemænd med ret til statslig tjenestemandspension. Kommunens hensættelser er derfor anslået til at skulle ekstraordinært forhøjes med 6,7 mio. kr. Beløbet korrigeres årligt og medtages aktuarberegnet fra Den hensatte forpligtigelse vedr. arbejdsskader opgøres hvert år efter aktuarmæssige principper på baggrund af de kendte skader ultimo året. Beregningerne udføres af forsikringsmæglerfirmaet Willis, som står for den forsikringsmæssige håndtering af kommunens arbejdsskadesager

25 Generelle bemærkninger Balance Langfristede gældsforpligtigelser (note 8) kr. Primo saldo Ultimo saldo Selvejende institutioner Realkredit KommuneKredit Langfristet gæld vedrørende ældreboliger Gæld vedrørende finansielt leasede aktiver I har kommunen i alt afdraget 50,8 mio. kr. af sin langfristede gæld (inklusive leasinggæld). De 39,5 mio. kr. er afdrag på egne lån mens de 11,4 mio. kr. er afdrag vedr. ældreboliger. Diverse justeringer af restgælden (indekseringer samt betalingerne fra staten) har yderligere nedbragt den med 3,1 mio. kr. Kommunen valgte i at udnytte sin låneramme, og der blev optaget et lån på 12,6 mio. kr. på baggrund af låneberettiget udgifter i regnskabet for I er der yderligere optaget lån vedr. Bofællesskabet Langebjerg på 30,3 mio. kr. i henhold til reglerne omkring finansiering af plejeboliger. Lånet tilbagebetales af beboerne over huslejen og belaster ikke kommunens likviditet. Nettogæld vedrørende fonds, legater og deposita (note 9) kr. Primo saldo Ultimo saldo Opkrævninger for staten 0 0 Legater og deposita Garantier og deposita registreres både som tilgodehavende og gæld i kommunens regnskab. Kommunens udestående på 9,0 mio. kr. vedrører kommunens gæld vedr. parkeringsfond samt kontante indbetalinger af deposita (f.eks. huslejeindskud)

26 Generelle bemærkninger Balance Kortfristede gældsforpligtigelser (note 10) kr. Primo saldo Ultimo saldo Kassekreditter og byggelån Kortfristet gæld til staten Kortfristet gæld i øvrigt Rudersdal Kommune finansierer opførelsen af ældreboliger og beskyttede boliger med en byggekredit i opførelsesperioden. Når det endelige boliglån hjemtages indfries kreditten. Der er ultimo optaget en kredit vedr. udgifterne til bofællesskabet på Dronninggårds Alle. Øvrige forskydninger stammer fra Kommunens mellemregningskonti samt de selvejende institutioners mellemværender. Den kortfristede gæld til staten er reguleret med statens andel af forventede tab på andre tilgodehavender på 1,0 mio. kr. og på debitorer vedr. boligindskudslån på 0,1 mio. kr. De forventede tab er som før nævnt faldet

27 Generelle bemærkninger Balance Hoved- og nøgletal Oversigt over væsentlige økonomiske nøgletal i kr. Regnskab 2010 Regnskab 2011 Regnskab 2012 Regnskab Regnskabsopgørelse (udgiftsbaseret) Resultat af ordinær driftsvirksomhed Resultat af det skattefinansierede område Resultat af forsyningsvirksomheder, drift Resultat af forsyningsvirksomheder, anlæg Balance, aktiver Anlægsaktiver i alt * Omsætningsaktiver i alt Likvide beholdninger Balance, passiver Egenkapital Hensatte forpligtigelser ** Langfristet gæld heraf ældreboliger Kortfristet gæld *** Gennemsnitlig likviditet (kassekreditreglen) Likvide aktiver pr. indbygger ultimo året (hele kr.) Likvide aktiver pr. indbygger gns. for året (hele kr.) Langfristet gæld pr. indbygger (hele kr.) (ekskl. ældreboliger) Skatteudskrivning (Kilde IM's nøgletal) Udskrivningsgrundlag pr. indbygger (statsgaranteret) Udskrivningsprocent kommuneskat 22,9 22,8 22,7 22,7 Grundskyldspromille 21,44 21,44 21,44 22,93 Indbyggertal 1. januar året efter Resultatet af den ordinære drift beregnes som nettoindtægter fra skat, tilskud og udligning fratrukket nettodriftsudgifter og renteudgifter (se regnskabsopgørelse side 11). Et negativt beløb udtrykker dermed det råderum, der er til afholdelse af anlægsudgifter, afdrag på lån og lignende. Den markante stigning i resultatet for 2012 skyldes for en stor dels vedkommende, at kommunen modtog en ekstraordinær indtægt fra selskabsskatter på netto 230 mio. kr. Derudover var 2010 præget af merforbrug på driftsudgifterne. 2. Tallet udtrykker resultatet af den ordinære driftsvirksomhed tillagt anlægsudgifter. Et negativt beløb udtrykker råderum til afdrag på lån og andre finansielle poster. Råderummet i 2012 er relativt stort, hvilket kan tilskrives den ekstraordinære indtægt fra selskabsskat, som er anvendt til afvikling af gæld

28 Generelle bemærkninger

29 I de specifikke bemærkninger gennemgås regnskabsresultatet for hvert enkelt politikområde. Hvor de generelle bemærkninger beskriver regnskabsresultatet i form af kommentarer til en række obligatoriske opgørelser i forhold til det oprindeligt vedtagne, fokuseres der i de specifikke bemærkninger i stedet på regnskabsresultatet i forhold til det korrigerede. Det hænger sammen med, at det korrigerede er kommunens eget interne styringsmål for udgifter og indtægter. De specifikke bemærkninger tjener således i højere grad som en status for, hvorledes det er lykkedes at leve op til disse interne styringsmål. På alle centrale politikområder har kommunalbestyrelsen vedtaget politikker, som indeholder visioner og langsigtede pejlemærker for udviklingen på de enkelte områder. I processen kædes økonomien og de aktuelle mål for områderne sammen. Målene udspringer af den vedtagne politik. I de specifikke bemærkninger evalueres de mål, kommunalbestyrelsen har opstillet for de enkelte politikområder ved lægningen for. Det er væsentligt at understrege, at de mål, der følges op på i regnskabet, udelukkende er de hovedmål, som er opstillet i kommunens årlige. Udover de mål, som findes i tet, udarbejdes hvert år virksomhedsplaner for alle områder og institutioner med en selvstændig ramme. I disse virksomhedsplaner omsættes de politisk vedtagne målsætninger til konkrete mål for arbejdet i området/institutionen. I virksomhedsplanerne indgår også en evaluering af, hvorvidt målene i den foregående virksomhedsplan er realiseret

30 - 26 -

31 Byplanudvalget Udvalgets ansvarsområde omfatter kommunens opgaver vedrørende bygge- og boligforhold på arealanvendelsesområder, herunder opgaver vedrørende lokalplaner, fredningslovgivning, administration af bygge- og beskyttelseslinjer i henhold til naturbeskyttelsesloven, kystsikring, samt servitutter og deklarationer. Under udvalget er der politikområdet Faste ejendomme, som omfatter ejendomsadministration af kommunale bolig- og erhvervslejemål samt andre arealer, om udlejes. Driftsregnskab Betegnelse Regnskab (1.000 kr.) Opr. Tillægsbevilling Korr. Restkorr. Byplanudvalget Faste ejendomme mv For nærmere oplysninger om regnskabsresultatet for Byplanudvalget henvises til det specificerede driftsregnskab og de tilhørende bemærkninger, som følger efter gennemgangen af målopfyldelsen for politikområdet Faste ejendomme. Anlægsregnskab Betegnelse Regnskab Opr. (1.000 kr.) Tillægsbevilling Korr. Restkorr. Byplanudvalget Faste ejendomme mv

32 - 28 -

33 Faste ejendomme Politikområdets indhold Området omfatter tilvejebringelse af arealer til kommunale formål, udlejning af kommunens udlejningsejendomme, administration af ældreboliger, byfornyelse, køb og salg af ejendomme samt tilsyn med den almennyttige boligmasse. Opfølgning på mål Mål Arkitektur- og bevaringspolitik Veje til målet Der skal i vedtages en arkitektur- og bevaringspolitik, som skal sikre fastholdelse af de allerede udpegede bevaringsværdier og kulturmiljøer i kommunen, men også fremadrettet understøtte ny arkitektur af høj kvalitet. Politikken skal udfordre begrebet arkitektonisk kvalitet og formulere rammer og principper for en styrkelse af den arkitektoniske kvalitet i bygninger, bymiljøer og bebyggelser. Status for målopfyldelse Arkitekturpolitikken omfatter også kommunens bevaringspolitik med tilhørende kommuneplantillæg til sikring af de bevaringsværdige bygninger. I efteråret er der som oplæg til en Arkitekturpolitik, afholdt tre workshops. Udarbejdelse og den politiske vedtagelse er udskudt, med endelig vedtagelse ved udgangen af Opfølgning på målopfyldelse Processen er pågående og begge politikker forventes vedtaget ultimo Mål Analyse af arealer til erhvervsformål (Analyse af erhvervsområderne i Rudersdal) Veje til målet Der skal i udarbejdes en analyse af arealanvendelsen til erhvervsformål. Analysen skal kvalificere de langsigtede overvejelser om erhvervsområdernes udvikling i kommunen og vil indgå i den efterfølgende planstrategi og kommuneplan. Status for målopfyldelse. I efteråret blev analysen af erhvervsområderne i Rudersdal igangsat. Analysen udarbejdes i samarbejde med COWI og afsluttes i

34 Opfølgning på målopfyldelse Analysen afsluttes medio 2014 og forventes forelagt kommunalbestyrelsen august/september Mål Byfornyelse til kondemnable ejendomme Veje til målet Byfornyelsesmidler prioriteres anvendt på de ejendomme, der har det største behov, hvilket er de kondemnable ejendomme. Disse ejendomme skal enten renoveres eller nedrives, således at bygningerne til enhver tid er forsvarlige. Aktuelle emner i 2012/ er Gl. Holtevej, Gøngehusvej, Caroline Mathildesti og Rundforbivej. Status for målopfyldelse Gøngehusvej er nedrevet med støtte efter byfornyelsesloven, Rundforbivej planlægges nedrevet, Caroline Mathilde Sti er der endnu ikke taget beslutning om. Til Gl. Holtevej er der hjemtaget byfornyelsesmidler til bygningsfornyelse - altså renovering og ombygning med støtte. Opfølgning på målopfyldelse Der skal i 2014 ske afklaring af Gl. Holtevejs renovering, samt hvad der skal ske med ejendommen på Caroline Mathilde Sti

35 Driftsregnskab Betegnelse Regnskab Opr. (1.000 kr.) Tillægsbevilling Korr. Restkorr. Faste ejendomme mv Teknik og Miljø Rudersdal Ejendomme Bygningsvedligeholdelse Bygningsdrift Energistyring Udvendig vedligeholdelse Udvendig vedligeholdelse, bygninger Ejendomsadministration Jordforsyning Jordforsyning Fælles formål Fællesudgifter og -indtægter Beboelse Alleen Brillerne Caroline Mathildesti 55 (Maglebo) Caroline Mathildesti (Maglelund) Dronninggårds Alle (Pils Skov) Dronninggårds Alle 124 a (Nordre Brohus) Dronninggårds Alle 125 (Søndre Brohus) Dronninggårds Alle 127 (Gartnerhuset) Dronninggårds Alle 129 (Stenhuset) Dronninggårds Alle 131 (Havehuset) Egebækvej Gl. Holtevej Gøngehusvej Gøngehusvej Gøngesletten Havarthivej Høsterkøbvej 63 a-b Kajerød Vænge Kohavevej 15 a-d Kohavevej 22 a-b Kohavevej Kongevejen Mariehøjvej Nærumgårdsvej 74 b Rundforbivej Søengen

36 Driftsregnskab Betegnelse Regnskab Opr. (1.000 kr.) Tillægsbevilling Korr. Restkorr. Søllerødvej Sønder Paradisvej Teglværksvej Teglværksvej Trørødvej Vangeboled Vasevej Vejlesøparken Egevang Nord (50 lejligheder) Flintemarken 7-85 (22 lejligheder) Diverse beboelsesejendomme Erhvervsejendomme Bakkevej Dronninggårds Alle 126 a Kongevejen Ravnsnæsvej Skodsborg Strandvej Skovlytoften Vedbæk Strandvej Vedbæk Strandvej Vedbæk Strandvej Bådplads ved Vejlesø Vejlesøvej Vilhelm la Cours Vej Wesselmindevej Diverse andre ejendomme Byfornyelse Fællesudgifter og -indtægter Driftssikring af boligbyggeri Driftssikring af boligbyggeri Koloni- og nyttehaver Lille Bistrup Hegn Hestkøb Vænge Majsletten Rundforbivej Skyttehaven Stenløkken Søllerødvej Tornevang Vangeboled