Vederlagsregulativ for

Transkript

1 Punkt nr Åbenhedsordning - offentliggørelse af Region Hovedstadens udgifter til godtgørelser i forbindelse med regionsrådets medlemmers varetagelse af deres regionale hverv Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -1 af 19 Vederlagsregulativ for Region Hovedstaden Til ibrugtagning med virkning fra den 1. januar Region Hovedstaden

2 Punkt nr Åbenhedsordning - offentliggørelse af Region Hovedstadens udgifter til godtgørelser i forbindelse med regionsrådets medlemmers varetagelse af deres regionale hverv Bilag 1 - Side -2 af 19 2

3 Punkt nr Åbenhedsordning - offentliggørelse af Region Hovedstadens udgifter til godtgørelser i forbindelse med regionsrådets medlemmers varetagelse af deres regionale hverv Bilag 1 - Side -3 af 19 INDHOLDSFORTEGNELSE Side I. Indledning...4 II. Ydelser til medlemmer af regionsrådet...5 II.1. Fast vederlag til regionsrådets medlemmer...5 II.2. Formandens vederlag...6 II.3. Næstformandsvederlag...6 II.4. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste...6 II.5. Udvalgsvederlag...7 II.6. Børnetillægsvederlag...8 II.7. Godtgørelse...9 II.7.A. Handicapgodtgørelse...10 II.7.B. Sygepasningsgodtgørelse...10 II.7.C. Fraværsgodtgørelse...11 II.7.D. Befordringsgodtgørelse...12 II.7.E. Taxa...12 II.7.F. Tog-, færge- og busbilletter samt overnatning...13 II.7.G. Transport til og fra Bornholm...14 II.7.H. Kurser og uddannelse...14 II.7.I. Telefongodtgørelse...15 II.7.J. IT-udstyr...15 II.7.K. Bøger/Tidsskrifter/Presseklip m m II.8. Forsikringer...16 II.9. Ydelser til stedfortrædere i regionsrådet, forretningsudvalget eller andre af regionsrådet nedsatte udvalg...17 III. Ydelser til hvervsindehavere, som ikke er medlem af regionsrådet...17 III.1. Diæter...17 III.2. Udgiftsgodtgørelser...18 III.3. Administration

4 Punkt nr Åbenhedsordning - offentliggørelse af Region Hovedstadens udgifter til godtgørelser i forbindelse med regionsrådets medlemmers varetagelse af deres regionale hverv Bilag 1 - Side -4 af 19 I. Indledning Vederlagsregulativet fastlægger rammerne for Region Hovedstadens afholdelse af udgifter i form af ydelser til medlemmerne af regionsrådet for Region Hovedstaden og til personer, som regionsrådet har udpeget til at varetage regionale hverv. Vederlagsregulativet er udarbejdet i henhold til regionsloven, kommunestyrelsesloven samt Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse om vederlag og diæter m.v. for varetagelsen af regionale hverv (bekendtgørelse nr. 794 af 25. juni 2014). Vedtaget af regionsrådet for Region Hovedstaden den 15. december 2015 til ibrugtagning med virkning fra den 1. januar F.s.v.a. pkt. II.9.ii: Ændring af Styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden forudsættes endeligt vedtaget. 4

5 Punkt nr Åbenhedsordning - offentliggørelse af Region Hovedstadens udgifter til godtgørelser i forbindelse med regionsrådets medlemmers varetagelse af deres regionale hverv Bilag 1 - Side -5 af 19 II. Ydelser til medlemmer af regionsrådet II.1. Fast vederlag til regionsrådets medlemmer Der ydes et fast vederlag til alle regionsrådets medlemmer med undtagelse af regionsrådets formand. Vederlaget udgør ifølge bekendtgørelse nr. 794 af 25. juni kr. i årligt grundbeløb pr. 1. april Vederlaget, som reguleres en gang årligt pr. 1. april med en af Økonomi- og Indenrigsministeriet udmeldt reguleringsprocent, er skattepligtigt. Det faste vederlag ydes for medlemmernes: a) Deltagelse i møder i regionsrådet, forretningsudvalget og eventuelle øvrige udvalg nedsat under regionsrådet eller forretningsudvalget. I henhold til pkt. II.5. om udvalgsvederlag ydes dog herudover særligt vederlag for deltagelse i møder m.v. i hhv. forretningsudvalget og de andre af regionsrådet nedsatte udvalg, b) Deltagelse i møder i forbindelse med varetagelsen af hverv, der udføres efter valg af regionsrådet, medmindre der på andet grundlag er fastsat bestemmelser om særskilt vederlæggelse, c) Deltagelse i kurser m.v., der af regionsrådet eller af et andet organ efter bemyndigelse fra regionsrådet anses for at have betydning for varetagelsen af de under litra a og b nævnte hverv, d) Deltagelse i regionsrådets seminarer, e) Deltagelse i revisionens forelæggelse af beretninger, f) Varetagelse af andre nærmere angivne hverv efter anmodning fra regionsrådet eller et af dette nedsat udvalg, og g) Udførelse af andre aktiviteter i forbindelse med de under litra a - f nævnte møder m.v. Det bemærkes, at aktiviteter nævnt under litra g består i alle andre aktiviteter forbundet med det regionale hverv end dem, der er opregnet under litra a - f. Det drejer sig om fx mødeforberedelse og besigtigelser, studiebesøg, virksomhedsbesøg, repræsentativt arbejde o.l., som ikke udføres efter anmodning fra regionsrådet, forretningsudvalget eller et af de andre af regionsrådet nedsatte udvalg mv. 5

6 Punkt nr Åbenhedsordning - offentliggørelse af Region Hovedstadens udgifter til godtgørelser i forbindelse med regionsrådets medlemmers varetagelse af deres regionale hverv Bilag 1 - Side -6 af 19 II.2. Regionsrådsformandens vederlag Regionsrådsformanden modtager et vederlag, der svarer til størrelsen af den til enhver tid gældende løn i en tjenestemandsstilling i staten i lønramme 40 - pr. 1. april kr. - samt et særligt tillæg på kr. (grundbeløb pr. 31. marts 2012) i alt årligt pr. 1. april 2014: kr. Formanden kan ikke modtage andre vederlag fra regionsrådet, men kan modtage godtgørelser m.v. efter pkt. II.7.A. og pkt. II.7.C.-K. II.3. Næstformandsvederlag Der ydes vederlag på 1 af formandsvederlaget til både 1. og 2. næstformand. II.4. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste Et regionsrådsmedlem (dog ikke regionsrådets formand) kan vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse i de under litra a - f i pkt. II.1. om fast vederlag nævnte møder m.v. Erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste kan pr. dag maksimalt udgøre kr. (pr. 1. juli 2013). Det faste vederlag reduceres samtidig med et årligt grundbeløb på kr. (pr. 1. april 2014). Reduktionsbeløbet reguleres en gang årligt pr. 1. april med en af Økonomi- og Indenrigsministeriet udmeldt reguleringsprocent. Ved et medlems deltagelse i nedenstående specifikke typer af aktiviteter (som omfattet af litra f i pkt. II.1. om fast vederlag) er det en forudsætning for retten til at modtage erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, at deltagelse sker efter anmodning fra regionsrådet, forretningsudvalget eller et af de andre af regionsrådet nedsatte udvalg: a) Forhandlinger med andre myndigheder, b) Studiebesøg, c) Besigtigelser (virksomhedsbesøg), d) Borger- og orienteringsmøder, e) Repræsentativt arbejde. For at kunne danne basis for udbetaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste må anmodningen fra regionsrådet, forretningsudvalget eller et af de andre af regionsrådet nedsatte udvalg kunne forelægges regionsrådets administration i form af en mødebeslutning truffet af ét af de nævnte fora. 6

7 Punkt nr Åbenhedsordning - offentliggørelse af Region Hovedstadens udgifter til godtgørelser i forbindelse med regionsrådets medlemmers varetagelse af deres regionale hverv Bilag 1 - Side -7 af 19 Såfremt et regionsrådsmedlem modtager særligt vederlag for varetagelse af et hverv for regionsrådet, kan der ikke ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med hvervet. Modtagelse af fast vederlag for medlemskab af regionsrådet og for medlemskab af et regionalt udvalg, herunder formandsvederlag, jf. pkt. II.5., samt børnetillægsvederlag, jf. pkt. II.6., medfører dog ikke, at der ikke kan modtages erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Tabet af arbejdsfortjeneste dokumenteres for lønmodtageres vedkommende som hovedregel ved arbejdsgiverens underskrift. For selvstændige erhvervsdrivendes vedkommende dokumenteres tabet ved en erklæring fra den pågældende selvstændige erhvervsdrivende selv eller fra dennes revisor, når omstændighederne i øvrigt sandsynliggør, at der er tale om tabt arbejdsfortjeneste i det anførte omfang. Regionsrådets administration påser, om et fremsat erstatningskrav kan anses for dokumenteret. Administrationen vil i den anledning normalt bede om at få tilsendt kopi af det seneste revisionspåtegnede årsregnskab for den pågældende selvstændige erhvervsvirksomhed som dokumentation. Et medlem, der ønsker mulighed for at kunne modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, skal foretage valget forud for og med virkning for ét regnskabsår ad gangen. For det første år i en ny valgperiode kan valget dog foretages indtil og med den 31. januar. Stedfortrædere, der indtræder permanent i regionsrådet, har dog på ethvert tidspunkt af året mulighed for at vælge erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, hvis dette sker umiddelbart efter deres tiltræden. Ønsker om udbetaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste fremsættes over for regionsrådets administration. Ansøgning om udbetaling af erstatning (om muligt bilagt nødvendig dokumentation) skal i alle tilfælde indsendes til regionsrådets administration senest i løbet af det kalenderår, hvor deltagelse i den pågældende aktivitet har fundet sted. II.5. Udvalgsvederlag Regionsrådsformandens vederlag, jf. pkt. II.2., udgør rammen for regionsrådets vederlæggelse af medlemmer af og formænd for udvalg 7

8 Punkt nr Åbenhedsordning - offentliggørelse af Region Hovedstadens udgifter til godtgørelser i forbindelse med regionsrådets medlemmers varetagelse af deres regionale hverv Bilag 1 - Side -8 af 19 nedsat af regionsrådet. Ved reguleringer af regionsrådsformandens vederlag og særlige tillæg reguleres udvalgsvederlagene således også. 2 Der udbetales udvalgsvederlag for medlemskab af regionsrådets forretningsudvalg. Hvert menigt medlem modtager kr. pr. mnd., kr. pr. år (pr. 1. april 2015). Der udbetales følgende vederlag til medlemmer af stående udvalg, herunder udvalgsmedlemmer som ikke er medlemmer af regionsrådet, samt til formanden for hvert stående udvalg: - Medlemmer modtager kr. pr. måned, kr. pr. år. (pr. 1. april 2015) - Formænd modtager kr. pr. måned, kr. pr. år. (pr. 1. april 2015). 3 II.6. Børnetillægsvederlag Til medlemmer, der har ét eller flere børn under 10 år boende i hjemmet, ydes et vederlag på kr. (i grundbeløb pr. 1. april 2014). Tillægsvederlaget, som reguleres en gang årligt pr. 1. april med en af Økonomi- og Indenrigsministeriet udmeldt reguleringsprocent, er skattepligtigt. Tillægsvederlaget ydes normalt kun, hvis medlemmet, herunder medlemmets ægtefælle eller samlever har forældremyndigheden over barnet. Medlemmet skal selv gøre opmærksom på, at vedkommende har ret til vederlaget, samt hvornår retten ophører. Der ydes kun ét vederlag, uanset om der bor flere børn i hjemmet. 2 Bestemmelser om udvalgsvederlag vedtaget på regionsrådets ekstraordinære møde den 21. januar Bestemmelserne er trådt i kraft ved regionsrådets endelige vedtagelse af ændringer i Styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden på sit møde den 4. februar Ved ændringerne i styrelsesvedtægten blev der nedsat 6 stående udvalg. På regionsrådets møde den 21. januar 2014 blev der herudover nedsat et særligt udvalg, Kræftudvalget, som nedlægges den 31. december Beløbene reguleret efter beslutning på regionsrådets møde den 23. september Udvalgsvederlagene, herunder formandsvederlagene, blev reguleret på regionsrådets møde den 23. september 2014, og det blev besluttet, at vederlagene herefter reguleres administrativt ved efterfølgende reguleringer af formandens vederlag. 3 Regionsrådet nedsatte på sit møde den 16. august 2016 et særligt udvalg, Udvalget om det sammenhængende sundhedsvæsen. Udvalget starter sit arbejde den 1. september 2016 og slutter sit arbejde den 31. december Der udbetales udvalgsvederlag for medlemskab af udvalget med kr. pr. mnd. og formandsvederlag med kr. pr. mnd. 8

9 Punkt nr Åbenhedsordning - offentliggørelse af Region Hovedstadens udgifter til godtgørelser i forbindelse med regionsrådets medlemmers varetagelse af deres regionale hverv Bilag 1 - Side -9 af 19 II.7. Godtgørelse Regionsrådet udbetaler godtgørelse, jf. pkt. II.7.A. II.7.G., for deltagelse i aktiviteter, som hører under litra a-b (møder) og d-f (regionsrådets konferencer, revisionsforelæggelse af beretninger, andre hverv efter anmodning fra regionsrådet eller dettes udvalg), jf. pkt. II.1. Ydelse af godtgørelse, jf. pkt. II.7.A. II.7.G., for deltagelse i aktiviteter, som hører under litra c (kurser mv., der anses for at have betydning for varetagelsen af medlemmets hverv), jf. pkt. II.1., forudsætter godkendelse fra regionsrådets administration i overensstemmelse med forretningsgangen beskrevet under pkt. II.7.H. Ydelse af godtgørelse, jf. pkt. II.7.A. II.7.G., for deltagelse i aktiviteter, som hører under litra g, jf. pkt. II.1., og jf. umiddelbart nedenfor, forudsætter, at aktiviteten gennemføres efter anmodning fra regionsrådets formand. For at kunne danne basis for udbetaling af godtgørelser må regionsrådsformandens anmodning kunne forelægges regionsrådets administration i form af fx en mail, en underskrevet meddelelse eller andet. Formandens sekretariat er bemyndiget til at udfærdige anmodninger, der kan benyttes som basis for udbetaling af godtgørelser. Aktiviteter nævnt under litra g, jf. pkt. II.1., består i alle andre aktiviteter forbundet med det regionale hverv end dem, der er opregnet under litra a - f, jf. pkt. II.1. Det drejer sig om fx mødeforberedelse og besigtigelser, studiebesøg, virksomhedsbesøg, repræsentativt arbejde o.l., som ikke udføres efter anmodning fra regionsrådet, forretningsudvalget eller et af de andre af regionsrådet nedsatte udvalg. Der kan fx ydes godtgørelse for udgifter i forbindelse med deltagelse i 1) formøder til møder i hhv. forretningsudvalget og regionsrådet. Møder imellem hhv. 2) regionsrådets formandskab på den ene side og repræsentanter for det samlede regionsråd i form af gruppeformænd for samtlige partier i regionsrådet (samt de af regionsrådets medlemmer, der måtte stå uden for partierne) på den anden side kan også danne basis for udbetaling af godtgørelser. Det samme gælder 3) møder imellem regionsrådets formandskab og formanden for et af regionsrådet nedsat udvalg m.v. samt 4) formøder til udvalgsmøder imellem et udvalgs formandskab og udvalgets sekretariat. Sekretariatet udbetaler endvidere godtgørelser til regionsrådsmedlemmer i forbindelse med deltagelse i 5) forhandlingsmøder om næste års budget, som der indkaldes til af regionsrådsformanden. 9

10 Punkt nr Åbenhedsordning - offentliggørelse af Region Hovedstadens udgifter til godtgørelser i forbindelse med regionsrådets medlemmers varetagelse af deres regionale hverv Bilag 1 - Side -10 af 19 Endelig kan der fx efter forudgående konkret stillingtagen udbetales godtgørelse til et af regionsrådet til et eksternt hverv indstillet eller udpeget medlem i forbindelse med 6) deltagelse i aktiviteter, som af administrationen vurderes at være af betydning for varetagelse af det pågældende hverv. II.7.A. Handicapgodtgørelse Der ydes godtgørelse for dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et medlems fysiske handicap i forbindelse med deltagelse i de under litra a g, jf. pkt. II.1. om fast vederlag nævnte møder m.v. Se om særlige betingelser for ydelse af godtgørelser for deltagelse i aktiviteter nævnt under litra g i indledningen til pkt. II.7. Det bemærkes, at udbetaling af handicapgodtgørelse under alle omstændigheder forudsætter, at medlemmet har haft udgifter forbundet med sit handicap i forbindelse med sin deltagelse i det pågældende møde m.v. Medlemmet indestår herfor ved sin indsendelse og registrering af anmodning om godtgørelse. Anmodningen skal indsendes til regionsrådets administration senest i løbet af det kalenderår, hvor deltagelse i det pågældende møde m.v. har fundet sted. Indsendelse af anmodninger vedrørende deltagelse i møder m.v. i december måned kan dog ske i januar måned det følgende år. II.7.B. Sygepasningsgodtgørelse Der ydes godtgørelse for dokumenterede, nødvendige udgifter til pasning af syge, nære pårørende i forbindelse med deltagelse i de under litra a - g i pkt. II.1. om fast vederlag nævnte møder m.v. Se om særlige betingelser for ydelse af godtgørelser for deltagelse i aktiviteter nævnt under litra g i indledningen til pkt. II.7. Det bemærkes, at udbetaling af sygepasningsgodtgørelse under alle omstændigheder forudsætter, at medlemmet har haft positive udgifter forbundet med pasning af syge, nære pårørende i forbindelse med sin deltagelse i det pågældende møde m.v. Medlemmet indestår herfor ved sin indsendelse og registrering af anmodning om godtgørelse. Anmodningen skal indsendes til regionsrådets administration senest i løbet af det kalenderår, hvor deltagelse i det pågældende møde m.v. har fundet sted. Indsendelse af anmodninger vedrørende deltagelse i møder m.v. i december måned kan dog ske i januar måned det følgende år. 10

11 Punkt nr Åbenhedsordning - offentliggørelse af Region Hovedstadens udgifter til godtgørelser i forbindelse med regionsrådets medlemmers varetagelse af deres regionale hverv Bilag 1 - Side -11 af 19 II.7.C. Fraværsgodtgørelse I forbindelse med deltagelse i de under litra a - g pkt. II.1. om fast vederlag nævnte møder m.v. ydes der fraværsgodtgørelse (godtgørelse for fravær fra hjemstedet) efter nedenstående regler. Se om særlige betingelser for ydelse af godtgørelser for deltagelse i aktiviteter nævnt under litra g i indledningen til pkt. II.7. i) Møder m.v. uden overnatning i ind- og udland Der ydes fraværsgodtgørelse med halvdelen af den i medfør af ligningsloven til enhver tid gældende sats, i ,50 kr. Der udbetales kun én fraværsgodtgørelse pr. dag, uanset antallet af møder den pågældende dag. Beløbet reduceres med 15 % for fri morgenmad, 3 for fri frokost og 30 % for fri aftensmad. Det udbetalte beløb er skattepligtigt. Administrationen indberetter skattepligtig fraværsgodtgørelse til skattevæsenet. ii) Møder m.v. med overnatning i ind- og udland (24 timers-godtgørelse) Der ydes skattefri fraværsgodtgørelse med den i medfør af ligningsloven til enhver tid gældende sats, i kr. pr. døgn. Det er en forudsætning for ydelse af beløbet, at den samlede varighed er over 24 timer, og at der har været tale om overnatning uden for medlemmets sædvanlige bopæl. Rejsetid til og fra mødestedet medregnes time for time, og der udbetales timedagpenge for enkelttimer, der ligger udover de 24 timer. Beløbet reduceres med 15 % for fri morgenmad, 3 for fri frokost og 30 % for fri aftensmad. Såfremt medlemmets deltagelse i mødet inkl. rejsetid varer mindre end 24 timer udbetales i stedet det ovenfor under litra x nævnte skattepligtige beløb. Se om særlige betingelser for ydelse af godtgørelser for deltagelse i aktiviteter nævnt under litra g i indledningen til pkt. II.7. Det bemærkes, at udbetaling af fraværsgodtgørelse under alle omstændigheder forudsætter, at medlemmet har haft positive udgifter (til køb af 11

12 Punkt nr Åbenhedsordning - offentliggørelse af Region Hovedstadens udgifter til godtgørelser i forbindelse med regionsrådets medlemmers varetagelse af deres regionale hverv Bilag 1 - Side -12 af 19 småfornødenheder som fx vand, kaffe, sandwich) i forbindelse med sin deltagelse i det pågældende møde m.v. Medlemmet indestår herfor ved sin indsendelse og registrering af anmodning om godtgørelse. Anmodningen skal indsendes til regionsrådets administration senest i løbet af det kalenderår, hvor deltagelse i det pågældende møde m.v. har fundet sted. Indsendelse af anmodninger vedrørende deltagelse i møder m.v. i december måned kan dog ske i januar måned det følgende år. II.7.D. Befordringsgodtgørelse I forbindelse med deltagelse i de under litra a - g i pkt. II.1.1 om fast vederlag nævnte møder m.v. ydes befordringsgodtgørelse/kilometerpenge for benyttelse af eget befordringsmiddel (bil/motorcykel mv.) efter den i medfør af ligningsloven årligt fastsatte laveste takst for de første km. Befordringsgodtgørelse for kørsel herudover ydes med den højeste takst. Befordringsgodtgørelse er skattefri, dog gælder for befordringsgodtgørelse mellem sædvanlig bopæl og regionsrådets mødested eller modsat, at godtgørelsen kun er skattefri for de første 60 dage, hvor strækningen er tilbagelagt inden for de sidste 12 måneder. Afgørende for, om 60-dagesreglen er overholdt er, om den pågældende strækning er tilbagelagt ikke om befordringen er sket med egen bil, lånt bil eller på anden måde - fx på cykel. Administrationen påser 60-dagesreglen og indberetter skattepligtig befordringsgodtgørelse til skattevæsenet. Se om særlige betingelser for ydelse af godtgørelser for deltagelse i aktiviteter nævnt under litra g i indledningen til pkt. II.7. Det bemærkes, at udbetaling af befordringsgodtgørelse under alle omstændigheder forudsætter, at medlemmet har haft positive udgifter til befordring i forbindelse med sin deltagelse i det pågældende møde m.v. Medlemmet indestår herfor ved sin indsendelse og registrering af anmodning om godtgørelse. Anmodningen skal indsendes til regionsrådets administration senest i løbet af det kalenderår, hvor deltagelse i det pågældende møde m.v. har fundet sted. Indsendelse af anmodninger vedrørende deltagelse i møder m.v. i december måned kan dog ske i januar måned det følgende år. II.7.E. Taxa I forbindelse med deltagelse i de under litra a - g i pkt. II.1. om fast vederlag nævnte møder m.v. ydes der godtgørelse af taxaudgifter eller 12

13 Punkt nr Åbenhedsordning - offentliggørelse af Region Hovedstadens udgifter til godtgørelser i forbindelse med regionsrådets medlemmers varetagelse af deres regionale hverv Bilag 1 - Side -13 af 19 udleveres taxabon er efter en af regionsrådets administration tilrettelagt forretningsgang. Der er også mulighed for at få udleveret et taxakort. Anmodning om godtgørelse vedlagt dokumentation for den afholdte udgift (indeholdende oplysninger om dato, startsted og destination for kørslen samt en beskrivelse af den pågældende aktivitet) skal indsendes til regionsrådets administration senest i løbet af det kalenderår, hvor deltagelse i det pågældende møde m.v. har fundet sted. Indsendelse af anmodninger vedrørende deltagelse i møder m.v. i december måned kan dog ske i januar måned det følgende år. Kvitteringer modtaget ved brug af taxakort bedes dog indsendt inden 2 (to) måneder fra den pågældende brug. Kvitteringerne skal indeholde oplysninger om startsted og destination for kørselen samt en beskrivelse af den pågældende aktivitet. Det er en forudsætning for benyttelse af det af regionen til regionsrådets medlemmer udleverede taxakort, at kortet alene benyttes i forbindelse med deltagelse i møder m.v., som er relateret til Region Hovedstaden. II.7.F. Tog-, færge- og busbilletter samt overnatning I forbindelse med deltagelse i de under litra a - g i pkt. II.1. om fast vederlag nævnte møder m.v. bookes og betales billetter til offentlige transportmidler af regionsrådets administration i overensstemmelse med indgået aftale med de rejsebureauer, som Region Hovedstaden har indgået aftale med. Alternativt godtgøres regningsbeløbene medlemmet efter forelæggelse af dokumentation for udgiften. For udgifter til overnatning i forbindelse med deltagelse i de under litra a - g i pkt. II.1. om fast vederlag nævnte møder m.v. gælder det samme som for billetter til offentlige transportmidler. Se om særlige betingelser for ydelse af godtgørelser for deltagelse i aktiviteter nævnt under litra g i indledningen til pkt. II.7. Anmodning om godtgørelse skal indsendes til regionsrådets administration senest i løbet af det kalenderår, hvor deltagelse i det pågældende møde m.v. har fundet sted. Indsendelse af anmodninger vedrørende deltagelse i møder m.v. i december måned kan dog ske i januar måned det følgende år. Administrationen tilrettelægger en forretningsgang for booking af transport og overnatningsfaciliteter. Hvis overnatning ikke er inkluderet i en samlet pris for det arrangement, som medlemmet deltager i, afholder regionsrådet udgifter til overnatning i overensstemmelse med statens 13

14 Punkt nr Åbenhedsordning - offentliggørelse af Region Hovedstadens udgifter til godtgørelser i forbindelse med regionsrådets medlemmers varetagelse af deres regionale hverv Bilag 1 - Side -14 af 19 rejseregler for tjenestemænd, i 2015 svarende til højst 1.264,- kr. pr. overnatning i Danmark. Disse satser følger af Region Hovedstadens indkøbsaftale på hotelområdet. II.7.G. Transport til og fra Bornholm I forbindelse med deltagelse i de under litra a - g i pkt. II.1. om fast vederlag nævnte møder m.v. ydes regionsrådsmedlemmer bosat på Bornholm godtgørelse af udgifter til befordring med fly til og fra Bornholm efter en af regionsrådets administration tilrettelagt forretningsgang. Se om særlige betingelser for ydelse af godtgørelser for deltagelse i aktiviteter nævnt under litra g i indledningen til pkt. II.7. For deltagelse i møder m.v., hvor det for medlemmer, bosat på Bornholm, er nødvendigt med overnatning, godtgøres dokumenterede udgifter til overnatning i overensstemmelse med reglerne i pkt. II.7.F. Anmodning om godtgørelse vedlagt dokumentation for den afholdte udgift skal indsendes til regionsrådets administration senest i løbet af det kalenderår, hvor deltagelse i det pågældende møde m.v. har fundet sted. Indsendelse af anmodninger vedrørende deltagelse i møder m.v. i december måned kan dog ske i januar måned det følgende år. II.7.H. Kurser og uddannelse Regionsrådet afholder udgifter til medlemmernes deltagelse i konferencer, kurser og anden uddannelsesmæssig virksomhed under betingelse af, at uddannelsesaktiviteten enten har entydig relation til regionsrådets ansvarsog opgaveområde eller har relation til medlemmets varetagelse af sine opgaver som rådsmedlem (fx kurser i økonomi, lovgivning, styrelsesforhold, kommunikation o.l.). Regionsrådets administration har tilrettelagt en forretningsgang for administration af medlemmernes deltagelse i uddannelsesaktiviteter, herunder for godkendelse af kurser og booking af medlemmernes deltagelse. Der skal således rettes henvendelse til regionsrådets administration senest fem hverdage før udløbet af tilmeldingsfristen til den pågældende kursusaktivitet, hvorefter administrationen påser, at der er tale om kursusaktivitet, der lever op til de i Råds- og Udvalgssekretariatets notat af 2. juli 2007 fastsatte krav om, at kursusaktiviteten enten har entydig relation til regionsrådets opgave- og ansvarsområde eller har relation til det enkelte 14

15 Punkt nr Åbenhedsordning - offentliggørelse af Region Hovedstadens udgifter til godtgørelser i forbindelse med regionsrådets medlemmers varetagelse af deres regionale hverv Bilag 1 - Side -15 af 19 regionsrådsmedlems varetagelse af sine opgaver som regionsrådsmedlem (fx kurser i økonomi, lovgivning, styrelsesforhold, kommunikation). Deltagelse i uddannelsesvirksomhed til en samlet udgift af mere end kr. eller til uddannelsesvirksomhed i udlandet forelægges for forretningsudvalget til godkendelse. Udgifterne til medlemmernes deltagelse i uddannelsesvirksomhed afholdes umiddelbart af regionsrådet eller godtgøres medlemmet i henhold til dokumentation for udgiften. Anmodning om godtgørelse vedlagt dokumentation for den afholdte udgift skal indsendes til regionsrådets administration senest i løbet af det kalenderår, hvor deltagelse i det pågældende kursus m.v. har fundet sted. Indsendelse af anmodninger vedrørende deltagelse i kurser m.v. i december måned kan dog ske i januar måned det følgende år. II.7.I. Telefongodtgørelse Hvert enkelt medlem af regionsrådet, som ønsker det, kan få én mobiltelefon stillet til rådighed med adgang til brug (både i Danmark og i udlandet) - både for så vidt angår telefoni og data. Regionsrådets administration forestår både indgåelse af abonnementsaftaler og indkøb af mobiltelefoner (SKI-aftalen). Den samlede udgift til telefonabonnement pr. medlem kan maksimalt beløbe sig til kr. om året for gruppeog udvalgsformænds vedkommende dog til kr. om året. En regionstelefon kan i Danmark benyttes til privat brug, da dette kan ske uden yderligere omkostninger for Region Hovedstaden. Betaling for brug af telefonen uden for Danmarks grænser er imidlertid forbrugsafhængig, og telefonen må i dette tilfælde således alene benyttes til formål, som har med regionale opgaver at gøre. Der skal i medfør af reglerne om fri telefon betales skat af værdien af fri telefon med et fast beløb, som pr. 1. januar 2016 udgør kr. Beskatning af fri telefon sker som A-indkomst, og regionsrådets administration foretager indberetning til skattevæsenet. II.7.J. IT-udstyr Regionsrådet stiller en stationær eller bærbar pc og en printer (multifunktionsmaskine) til rådighed for hvert regionsrådsmedlem. Ydelsen beskattes ikke. 15

16 Punkt nr Åbenhedsordning - offentliggørelse af Region Hovedstadens udgifter til godtgørelser i forbindelse med regionsrådets medlemmers varetagelse af deres regionale hverv Bilag 1 - Side -16 af 19 Der etableres endvidere efter anmodning fra medlemmet bredbåndsforbindelse til medlemmets stationære eller bærbare pc. Regionsrådet betaler for abonnement og forbrug. Da medlemmerne via internetforbindelsen har adgang til Region Hovedstadens netværk, beskattes denne ydelse heller ikke. Regionsrådet stiller herudover - mod fraskrivelse af retten til at modtage dagsordensmateriale i papirform - en Ipad med internetadgang til rådighed for hvert regionsrådsmedlem til brug for læsning af dagsordener samt forberedelse til og deltagelse i møder i regionsrådet og forretningsudvalget samt i regionens øvrige udvalg. Som følge af, at en Ipad med internetadgang er nødvendig for at tilgå og arbejde med det elektroniske dagsordenssystem, er Ipad en ligesom den udleverede pc skattefri. Også internetadgangen, som giver adgang til regionens netværk, er skattefri. Der udleveres efter anmodning papir og toner til printer og fax til regionsrådets medlemmer. II.7.K. Bøger/Tidsskrifter/Presseklip m m. Regionsrådets administration tegner efter anmodning abonnement for hvert enkelt regionsrådsmedlem på én avis eller ét tidsskrift efter medlemmets eget valg og leveret til medlemmets privat- eller arbejdsadresse inden for et samlet årligt maksimum på kr. Abonnement tegnes for mindst ét år ad gangen. Ydelsen af abonnement på avis m.v. er begrundet i medlemmernes funktion som medlemmer af regionsrådet og er derfor skattefri, forudsat at ydelsen ikke overstiger det nævnte maksimum. Overskrides maksimumbeløbet, er det fulde abonnementsbeløb skattepligtigt, og det pågældende regionsrådsmedlem vil have pligt til at selvangive beløbet. Regionsrådsmedlemmerne får endelig tilbud om et antal elektroniske tidskriftsabonnementer samt om at abonnere på alle interne personalebreve og nyhedsbreve m.v. Der er etableret presseovervågning dækkende regionens område, og levering herfra sker elektronisk og som udgangspunkt alle ugens dage. II.8. Forsikringer Regionsrådets medlemmers arbejdsskaderisiko er dækket på samme måde, som det er tilfældet for Region Hovedstadens ansatte - d.v.s. ved forsikring eller regional selvforsikring. Der er tegnet bestyrelsesansvarsforsikring for regionsrådsmedlemmernes ansvar som medlem af bestyrelser, hvortil regionsrådet har udpeget dem. Ved rejser i regionsrådets tjeneste uden for landets grænser er regionsrådsmedlemmerne dækket af rejseforsikring. 16

17 Punkt nr Åbenhedsordning - offentliggørelse af Region Hovedstadens udgifter til godtgørelser i forbindelse med regionsrådets medlemmers varetagelse af deres regionale hverv Bilag 1 - Side -17 af 19 II.9. Ydelser til stedfortrædere i regionsrådet, forretningsudvalget eller andre af regionsrådet nedsatte udvalg i) Midlertidige medlemmer af regionsrådet Stedfortrædere, der indtræder i regionsrådet på forventeligt mere end ét møde ( midlertidige medlemmer af regionsrådet ), har ret til samme ydelser som regionsrådets faste medlemmer. Vederlag ydes forholdsmæssigt for den periode, hvor den pågældende midlertidigt er medlem. Der ydes vederlag for hver påbegyndt kalendermåned. Vederlag til midlertidige medlemmer udbetales månedsvist bagud. Personer, der indtræder som midlertidigt medlem af forretningsudvalget, et stående udvalg eller et særligt udvalg har under de samme betingelser som midlertidige medlemmer af regionsrådet krav på de samme ydelser som de faste medlemmer af udvalgene. Midlertidige medlemmer af regionsrådet og af udvalg nedsat af regionsrådet modtager endvidere godtgørelse efter pkt. II.7.A. II.7.G. efter de samme regler, som gælder for de faste medlemmer af regionsrådet. Ydelser efter pkt. II.7.I, II.7.J. og II.7.K. til midlertidige medlemmer af regionsrådet ydes efter konkret aftale mellem administrationen og det midlertidige medlem og forudsætter, at det midlertidige medlem varetager hvervet som rådsmedlem i mindst tre måneder. ii) Stedfortrædere, der deltager i enkelte regionsrådsmøder For fremmøde ved og deltagelse i enkelte møder i regionsrådet ydes stedfortrædere diæter og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Om diæter se nærmere i pkt. III.1. Om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste se nærmere i pkt. II.4. Fremmøde ved og deltagelse i enkelte møder i regionsrådet med-fører herudover krav på godtgørelse af afholdte udgifter, jf. pkt. II.7.A. II.7.G., i samme omfang som gældende for midlertidige medlemmer. III. Ydelser til hvervsindehavere, som ikke er medlemmer af regionsrådet III.1. Diæter Til hvervsindehavere, som ikke er medlemmer af regionsrådet, udbetales der for deltagelse i møder, der står i forbindelse med et hverv, som 17

18 Punkt nr Åbenhedsordning - offentliggørelse af Region Hovedstadens udgifter til godtgørelser i forbindelse med regionsrådets medlemmers varetagelse af deres regionale hverv Bilag 1 - Side -18 af 19 personen er udpeget til af regionsrådet, jf. litra b i pkt. II.1. om fast vederlag til regionsrådets medlemmer, diæter. Det samme gælder for deltagelse i kurser, som anses for at være af betydning for varetagelsen af medlemmets hverv, jf. litra c i pkt. II.1. om fast vederlag til regionsrådets medlemmer. Diæterne udgør pr. 1. marts kr. pr. dag. For dage, hvor hvervet beslaglægger mere end fire timer, ydes 810 kr. pr. dag. III.2. Udgiftsgodtgørelser Til hvervsindehavere, som ikke er medlem af regionsrådet, udbetales der for deltagelse i møder, der står i forbindelse med hverv, som personen er udpeget til af regionsrådet, jf. litra b i pkt. II.1. om fast vederlag til regionsrådets medlemmer, godtgørelser som nævnt nedenfor. Det samme gælder for deltagelse i kurser, som anses for at være af betydning for varetagelsen af medlemmets hverv, jf. litra c under pkt. II.1. om fast vederlag til regionsrådets medlemmer. Udbetaling af godtgørelser: Godtgørelse for udgifter forbundet med fysisk handicap, jfr. pkt. II.7.A., Godtgørelse for udgifter forbundet med pasning af syge, nære pårørende, jfr. pkt. II.7.B., Fraværsgodtgørelse, jfr. pkt. II.7.C., Befordringsgodtgørelse, jfr. pkt. II.7.D., Godtgørelse for dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med børnepasning, Godtgørelse af udgifter til overnatning, jf. pkt. II.7.F., hvor deltagelse i møde eller kursusvirksomhed nødvendiggør overnatning. Der er tegnet bestyrelsesansvarsforsikring for hvervsindehavere, som ikke er medlem af regionsrådet, men som er medlem af bestyrelser, hvortil regionsrådet har udpeget dem. III.3. Administration Udbetalingen af ydelser til hvervsindehavere, som ikke er medlemmer af regionsrådet, administreres, for så vidt angår hvervsindehavere, som udpeges til hverv eller aktiviteter, der foregår i Region Hovedstadens regi, af den enhed eller administrationsgren, som hvervet eller aktiviteten er knyttet til. Eksempler på sådanne hvervsindehavere er medlemmer af hhv. 18

19 Punkt nr Åbenhedsordning - offentliggørelse af Region Hovedstadens udgifter til godtgørelser i forbindelse med regionsrådets medlemmers varetagelse af deres regionale hverv Bilag 1 - Side -19 af 19 Den Videnskabsetiske Komité, Sundhedskoordinationsudvalget og Vækstforum Hovedstaden. Der gælder særlige regler for udbetaling af ydelser til medlemmer af Den Videnskabsetiske Komité. For så vidt angår hvervsindehavere, der udpeges til hverv eller aktiviteter, der ikke foregår i Region Hovedstadens regi, administreres udbetalingen af ydelser til hvervsindehavere, som ikke er medlemmer af regionsrådet, som udgangspunkt af regionsrådets administration. Eksempler på sådanne hvervsindehavere er medlemmer af hhv. Epidemikommissionen, samarbejdsudvalg i praksissektoren, bestyrelser for uddannelsesinstitutioner og Wonderful Copenhagen. Udgifterne afholdes af vedkommende enhed/administrationsgrens budget. Sekretariatet, den 29. august

20 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag Aftalenr. 1 - Side af 22 UDKAST TIL AFTALE VERSION 2 OM DRIFT AF ALMEN LÆGEPRAKSIS I REGION HOVEDSTADEN Sagsnr af 22

21 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 1 - Side -2 af 22 Indholdsfortegnelse 1 AFTALENS PARTER OG AFTALEGRUNDLAG Køber Sælger Aftalegrundlag Aftalenummer AFTALEPERIODE Prøveperiode Forlængelse af aftalen option på prolongation Ekstraordinær ophævelse AFTALENS OMFANG OPTIONER MÅLSÆTNING SAMT KVALITETS- OG SERVICEKRAV SÆLGERS YDELSER Undersøgelse og behandling Generelt Orientering af Køber samt udtalelse fra Sundhedsstyrelsen Orientering af Køber Udtalelse fra Sundhedsstyrelsen Loyalitetsforpligtelse Afvisning af konsultation, undersøgelse eller behandling KVALITETSSIKRING OG AKKREDITERING Kvalitetsmål og acceptniveau KONTRAKTOPFØLGNING SAMARBEJDE, KOMMUNIKATION OG RETTIGHEDER Rettigheder Datasikkerhed Offentlighed PRIS Prisregulering Prisregulering ved forlængelse af aftaleperioden Dokumentation af prisreguleringer Afgifter Sikkerhedsstillelse BETALINGSBETINGELSER Fakturaens form og indhold BESTILLING OG LEVERING LOVE, MYNDIGHEDSKRAV OG TAVSHEDSPLIGT SOCIALE KLAUSULER UDDANNELSE, KURSER OG UDVIKLING SÆLGERS OVERDRAGELSE AF FORPLIGTELSER OG TILGODEHAVENDER MANGLER Bod ved mangler Sagsnr.: version 1, september /22

22 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 1 - Side -3 af FORSINKELSE Bod ved forsinkelse FORCE MAJEURE SÆLGERS HÆFTELSE OG ERSTATNINGSANSVAR SAMT FORSIKRING OPHÆVELSE LOVVALG OG TVISTIGHEDER BILAGSOVERSIGT: Kontraktbilag: Bilag 1: Rettelsesblade samt spørgsmål og svar til udbudsmaterialet Bilag 2: Kravspecifikation Bilag 3: CTM Tilbudsliste Bilag 4: Generelle oplysninger om Region Hovedstaden Bilag 5: Overenskomst om almen praksis Bilag 5A: Afvigelser fra overenskomsten om almen praksis. Bilag 6: Erklæring om fælles befuldmægtiget og solidarisk, direkte og betinget hæftelse Bilag 7: Databehandleraftale Bilag 8, Sikkerhedsbekendtgørelse (bilag til databehandleraftalen) Bilag 9, Informationssikkerhedspolitik (bilag til databehandleraftalen) Bilag 10, Fællessikkerhedsbestemmelser (bilag til databehandleraftalen) Bilag 11, Skema til kvartalsvis indberetning Bilag C, Skema til oplysning om faglig formåen vedr. lægeligt personale og andet personale Sagsnr.: version 1, september /22

23 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 1 - Side -4 af Definitioner Ved ambulant forstås et forløb, hvor patienten ikke er indlagt hos leverandøren. Ved autorisationslov forstås den til enhver tid gældende lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. nu lov nr. 451 af 22. maj 2006 med senere ændringer, som optrykt i lovbekendtgørelse nr af 17. december Ved dag forstås kalenderdag. Ved henvisende enhed forstås den, der de facto foretager henvisningen af patienten. Ved helligdage forstås alle officielle danske helligdage, 1. maj, grundlovsdag, juleaftensdag samt nytårsaftensdag. Ved hverdage forstås mandag til fredag bortset fra helligdage. Ved kliniske serviceydelser forstås blodprøver, histologiske undersøgelser, patologiske undersøgelser, mv., som er nødvendige for undersøgelse og behandling. Ved kontrakten forstås denne kontrakt med kontraktbilag. Ved lov om klage- og erstatningsadgang forstås den til enhver tid gældende lov om klage- og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet, jf. nu lov nr. 547 af 24. juni 2005 med senere ændringer om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, som optrykt i lovbekendtgørelse nr. 24 af 21. januar Ved rammeaftale forstås en kontrakt, der fastlægger vilkårene for levering, uden der på forhånd er aftalt en bestemt mængde, der skal aftages under rammeaftalen. Der er således ikke garanteret nogen minimumsomsætning. Ved samlet forløb forstås et patientforløb, hvor alle til behandlingen hørende ydelser indeholdt i den angivne pris, inkluderer alle nødvendige præoperative, peroperative og postoperative undersøgelser og behandlinger i forbindelse med indgrebet / behandlingen. Ved sundhedsloven forstås den til enhver tid gældende sundhedslov med ændringer, senest optrykt i lovbekendtgørelse nr. 913 af 13/07/2010 samt 227, stk Sagsnr.: version 1, september /22

24 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 1 - Side -5 af 22 Denne aftale vedrører drift af almen lægepraksis og er indgået på baggrund af reglerne om indkøb af sociale og andre specifikke tjenesteydelser i udbudsloven, jf. lov nr af 15. december 2015 og som et offentligt udbud under light regimet, jf. udbudslovens AFTALENS PARTER OG AFTALEGRUNDLAG 1.1 Køber Region Hovedstaden Center for Sundhed Kongens Vænge 2 DK 3400 Hillerød v/region Hovedstaden Center for Økonomi Strategisk Indkøb Blok C, 1 sal Kongens Vænge 2 DK 3400 Hillerød CVR-nr Kontaktpersoner vedr. almen Praksis forhold: Tlf. nr XXXX XXXX@regionh.dk Kontaktperson vedr. aftalen: Tlf. nr XXXX XXXX@regionh.dk 1.2 Sælger CVR nr.: Kontaktperson: Tlf.nr. Fax nr. Sagsnr.: version 1, september /22

25 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 1 - Side -6 af Aftalegrundlag Aftalen indgås som en rammeaftale. Aftalen består af nærværende dokument samt bilag i henhold til bilagsoversigten. Ved eventuel uoverensstemmelse mellem bilagene og nærværende dokument, har aftalen forrang. 1.4 Aftalenummer Købers aftalenummer er: Købers aftalenummer skal anføres som reference på samtlige dokumenter og korrespondance vedr. denne aftale. 2 AFTALEPERIODE Aftaleperioden træder i kraft den XX. XXXX 20XX og løber frem til og med XX. XXXXX 20XX. Såfremt aftalen ikke forlænges, jf. pkt. 3.2, udløber denne uden særskilt opsigelse. 2.1 Prøveperiode De første 6 måneder af aftaleperioden er prøvetid. Såfremt samhandlen efter Købers vurdering forløber tilfredsstillende, fortsætter aftalen indtil udløb. I modsat fald kan Køber opsige aftalen med et skriftligt opsigelsesvarsel på 30 dage til den 1. i en måned, senest den dag hvor prøvetiden udløber. 2.2 Forlængelse af aftalen option på prolongation Køber har option på at kunne forlænge aftalen 2 gange af op til 12 måneder. Forlængelse sker med 3 mdr. varsel til den 1. i måneden. 2.3 Ekstraordinær ophævelse I tilfælde af at Købers organisation nedlægges, eller at opgaven overgår til en anden offentlig organisation i forbindelse med omlægning af den offentlige struktur, er Køber berettiget til at ophæve aftalen med 6 måneders varsel. Hvis udbuddet vedrørende de af nærværende aftale omfattede produkter indbringes for Klagenævnet for Udbud eller domstolene, og Købers beslutning om at tildele Sælger aftalen annulleres, eller Køber pålægges at bringe aftalen til ophør, er Køber berettiget til at opsige aftalen med et efter de konkrete omstændigheder passende varsel alene mod betaling af Sælgers positive udgifter i anledning af opsigelsen (negativ kontraktinteresse). Sagsnr.: version 1, september /22

26 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 1 - Side -7 af 22 3 AFTALENS OMFANG Nærværende aftale omfatter drift af almen lægepraksis, jf. bilag 5. Aftalen omfatter drift af lægepraksis til betjening af forventelig XXXX patienter. Køber giver ingen garanti for mindste omsætning eller antallet af patienter, idet dette antal er variabelt. Antallet varierer bl.a. som følge af den naturlige til- og afgang af patienter på grund af eksempelvis til- og fraflytninger i området og dødsfald. Aftalen vedrører den fulde drift af lægepraksis. Sælger vil som led i driften være ansvarlig for ansættelser af det nødvendige personale og sikring af tilstrækkelig lægekapacitet i forhold til patientantallet samt indkøb af kliniske forbrugsvarer. Kvalitetsniveauet i Sælgers ydelser skal være i overensstemmelse med det til enhver tid gældende tilbud om almen lægepraksis, jf. bilag 2, der dermed bestemmer tilgængelighed, åbningstider, mv. Sælger skal udføre driften af almen lægepraksis indenfor det geografiske planlægningsområde, der nærmere vil blive specificeret i forbindelse med udbudsbekendtgørelsen. Sælger skal herudover levere sine ydelser i overensstemmelse med bilag 2, bilag 5, samt bilag 5A. Lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse forventes ikke at finde anvendelse, da der ikke i forbindelse med nærværende udbud forudsættes overdraget materiel eller personel til den Sælger, der får tildelt aftalen. Under alle omstændigheder vil en eventuel virksomhedsoverdragelse være Køber uvedkommende. 4 OPTIONER Ikke relevant 5 MÅLSÆTNING SAMT KVALITETS- OG SERVICEKRAV Rammeaftalen skal understøtte Købers virksomheders overordnede målsætning om at kunne levere behandling på et højt niveau og skal ske under hensyntagen til Købers indkøbspolitiske målsætning om, at Købers indkøb skal afspejle bevidsthed om kvalitet og sikkerhed, herunder opretholdelse af en høj patientsikkerhed og hygiejnestandard til gavn for patienter og personale samt en konstruktiv prioritering af og respekt for de økonomiske midler. Mindstekrav fremgår af bilag 2, Kravspecifikation med henvisninger. Sælger har desuden forpligtet sig ved besvarelse af udbudsbetingelsernes pkt. 13. Sagsnr.: version 1, september /22

27 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 1 - Side -8 af 22 6 SÆLGERS YDELSER Aftalen vedrører levering af ydelser i henhold til bilag 2, Kravspecifikation. Sælgers ydelser skal til enhver tid opfylde de krav og beskrivelser, der fremgår af aftalen inkl. alle bilag, herunder krav til ydelsernes udførelse, Sælgers personale, kvalitet og dokumentation mv. Det beskrevne niveau skal holdes på uændret niveau i hele aftaleperioden. Sælgers ydelser omfatter alle nødvendige undersøgelser og behandlinger omfattet af bilag 2 og bilag 5 samt bilag 5A. Sælger er forpligtet til at sikre, at de til enhver tid gældende regler for privat virksomhedsudøvelse, lægefaglig patientbehandling og sundhedsfaglig virksomhed i øvrigt samt regler om håndtering af helbredsoplysninger og øvrige personhenførbare oplysninger i denne sammenhæng opfyldes og overholdes ved levering af ydelser omfattet af aftalen. Sælgers læger og øvrigt sundhedspersonale skal kommunikere forsvarligt og forståeligt på dansk med patienter, pårørende og andet sundhedspersonale uden mellemkomst af 3. part, jf. udmelding fra Sundhedsstyrelsen: Ifølge autorisationsloven er det et krav, at enhver læge også læger med midlertidig autorisation skal udøve lægevirksomhed med omhu og samvittighedsfuldhed. Denne bestemmelse dækker også en forsvarlig kommunikation med patienter, pårørende, andet sygehuspersonale m.fl. Det er ansættelsesmyndigheden, der skal vurdere, om lægen kan leve op til lægelovens krav herom.. Tolkebistand er således kun acceptabelt, såfremt behovet herfor er begrundet i patientens manglende danskkundskaber. Faktureringen ved tolkebistand sker mellem tolkebureauet og Sælger, hvor Sælger efterfølgende fakturer Køber. Sælger er forpligtet til at anvende Region Hovedstadens tolkeaftaler (sundhed.dk, vejledning om tolkebistand). Det kræves ligeledes, at alle deltagende læger kan læse og forstå patientens henvisning uden 3. parts mellemkomst, jf. bilag 2. Sælger er udover de oplysningsforpligtelser, der fremgår andre steder i aftalen, forpligtet til at imødekomme enhver anmodning om oplysninger og redegørelser fra Køber samt til at afgive de oplysninger og redegørelser, som kan kræves i medfør af den til enhver tid gældende lovgivning, herunder krav til førelse af journaler for patienterne, redegørelser for undersøgelses- og behandlingstilbud, overholdelse af faglige referenceprogrammer, oplysninger om procedurer ved patientinformation, orientering om ventetid til konkrete behandlinger, indberetning af utilsigtede hændelser og oplysninger vedrørende behandling af patienter i henhold til aftalen, jf. bilag 2. Listen i bilag 2 er ikke udtryk for en udtømmende opregning af de lovgivningsmæssige forpligtelser, der gælder på tidspunktet for aftalens ikrafttræden. Ved videregivelse af oplysninger i forbindelse med eller efter endt behandling hos Sælger, er Sælger forpligtet til at sikre, at de til enhver tid gældende regler om håndtering af helbredsoplysninger og øvrige personhenførbare oplysninger opfyldes og overholdes, herunder regler om indhentelse af samtykke fra patienter. Sælger er forpligtet til at sikre, at der er udpeget en behandlingsansvarlig læge og til at overholde de til enhver tid gældende regler vedrørende indrapportering af oplysning om den behandlingsansvarlige læge til Sundhedsstyrelsen. Såfremt der sker ændringer vedrørende den behandlingsansvarlige læge i aftalens løbetid, herunder udpegning af en ny behandlingsansvarlig Sagsnr.: version 1, september /22

28 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 1 - Side -9 af 22 læge, skal Sælger samme dag som en eventuel ændring accepteres af Sundhedsstyrelsen, fremsende dokumentation herfor til Køber. Den behandlingsansvarlige læge er forpligtet til at påse, at den sundhedsfaglige virksomhed, som udøves hos Sælger, udføres i overensstemmelse med god faglig praksis og med de pligter mv., der i øvrigt er fastsat i den til enhver tid gældende lovgivning. Epikriser og henvisninger over udførte undersøgelser og behandlinger udfærdiges af Sælger og fremsendes til pågældende institution i tilfælde af patienten henvises videre. Køber er berettiget til at føre kontrol med Sælgers ydelser. Køber kan foretage kontrol i form af besøg ved Sælger eller dennes underleverandører. Køber kan derudover forlange, at der fremlægges den dokumentation, der er nødvendig for at bedømme, om Sælgers ydelser er kontraktmæssige. Hvis disse tiltag viser, at Sælgers ydelser ikke er kontraktmæssige og medfører udgifter af betydning, skal Sælger afholde udgifter for egen regning. Sælger er forpligtet til at yde Køber bistand i forbindelse med kontroltiltag. 6.1 Undersøgelse og behandling Generelt Sælger er forpligtet til at sikre, at der i henhold til aftalen alene udføres de behandlinger, som Sælger og dennes personale besidder den fornødne lægefaglige kompetence og godkendelse(-r) til at udføre, herunder Sundhedsstyrelsens godkendelse i henhold til den til enhver tid gældende autorisationslov, kompetencer og godkendelse(-r) i forhold til kommende specialeudmelding(-er) fra Sundhedsstyrelsen. Sælger er endvidere forpligtet til at sikre, at de af aftalen omfattede ydelser udføres i overensstemmelse med god lægeskik, og at der udvises den fornødne omhu og samvittighedsfuldhed, herunder også ved benyttelse af medhjælp, ordination af lægemidler mv., jf. gældende lovgivning, herunder den til enhver tid gældende autorisationslov. Sælger er forpligtiget til at inddrage og have dialog med patienten under hele undersøgelses- og behandlingsforløbet. Sælger skal oplyse de pågældende lægers personlige erfaring med det / de pågældende undersøgelser / behandlinger, der påregnes at skulle udføres, jf. bilag C. Køber forbeholder sig ret til at kræve, at Sælger udskifter medarbejdere, herunder tillige eventuelle underleverandørers medarbejdere, der giver anledning til gentagen eller alvorlig berettiget kritik. Sælger skal desuden oplyse om lægeskift, herunder nyansættelser. Liste over godkendte læger skal til enhver tid foreligge og kunne fremsendes. Køber kan afvise den behandlende læge, hvis det skønnes, at den pågældende ikke besidder den fornødne erfaring, jf. pkt. 17. Sagsnr.: version 1, september /22

29 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 1 - Side -10 af 22 Sælger er forpligtet til at informere Køber, hvis der sker væsentlige ændringer i de forhold, der er oplyst. Ydelserne leveres på de faglige vilkår, jf. kravene i bilag 2 og bilag 5. Herunder til den pris, der fremgår af bilag 3, CTM Tilbudslisten. Sælger er forpligtet til at informere patienten i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler, herunder til at informere patienten løbende under hele undersøgelses- og behandlingsforløbet. 6.2 Orientering af Køber samt udtalelse fra Sundhedsstyrelsen Orientering af Køber Sælger er forpligtet til uden ugrundet ophold at orientere Køber om ethvert forhold, der har eller kan få betydning for Sælgers opfyldelse af aftalen, herunder ændringer i de forhold, som forelå ved underskrift af aftalen, og som er af betydning for opfyldelse af denne. Herudover gælder Sælgers almindelige oplysningspligt og loyalitetsforpligtelse, jf. afsnit 6.3, sideløbende med aftalens bestemmelser Udtalelse fra Sundhedsstyrelsen Køber forbeholder sig ret til hver en tid at anmode Sundhedsstyrelsen om rådgivning og udtalelse vedrørende Sælgers forhold. 6.3 Loyalitetsforpligtelse Sælger og Køber er forpligtet til loyalt at efterleve aftalen og i øvrigt agere loyalt over for hinanden i spørgsmål vedrørende aftalen. Sælger er herudover forpligtet til at sikre, at der ikke gives information eller vejledning til patienter med det formål eller den følge, at gældende overenskomst om almen praksis omgås eller misbruges, med mindre andet fremgår specifikt i aftalen eller aftalens bilag. Sælger er tilsvarende forpligtet til at sikre, at adgangen til afvisning af patienter som følge af lægefaglige årsager eller patientens tilstand ikke misbruges, herunder anvendes i tilfælde, hvor det reelt er andre forhold, der gør sig gældende, jf. pkt. 6.4 Køber er i alle tilfælde, hvor der er sket afvisning af en patient berettiget til at indhente en uddybende og dokumenteret skriftlig redegørelse fra Sælger om baggrunden for afvisningen. 6.4 Afvisning af konsultation, undersøgelse eller behandling Sælger kan i særlige tilfælde af lægefaglige årsager afvise at undersøge eller behandle en patient. Sælger kanskal herunder afvise en patient, der på grund af misbrug eller andre forhold af betydning for et samarbejde skønnes uegnet til behandling omfattet af bilag 2. Afvisning på denne baggrund Sagsnr.: version 1, september /22

30 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 1 - Side -11 af 22 anses for afvisning af lægefaglige årsager. Sælger skal informere køber om ovenstående, således at anden aftale kan tilbydes patienten. Såfremt undersøgelse eller behandling af patienten afvises, skal Købers enhed og patienten uden unødigt ophold orienteres skriftligt om årsagen hertil. 7 KVALITETSSIKRING OG AKKREDITERING Der skal være etableret et kvalitetsstyringssystem herunder en kvalitetsorganisation med ledelsesrepræsentation. Systemet skal understøtte at procedurer (undersøgelser, indgreb, behandlinger, patientinformation mv.) sker på et højt læge- og plejefagligt niveau og sikre, at alle retningslinjer fra offentlige myndigheder samt de i kontrakten anførte specifikke krav overholdes. Herunder også non kliniske regelsæt så som brandinstrukser mv. Sælgers overordnede kvalitetsstyringssystem skal ved Købers anmodning kunne fremvises umiddelbart og dokumentere, at systemet følges. Sælger skal når tilslutning til akkrediteringssystemet Den Danske Kvalitetsmodel tilbydes aktivt arbejde for at blive omfattet af Den Danske Kvalitetsmodel. De nærmere vilkår for deltagelse aftales mellem Sælger og Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS). Når Sælger tilbydes tilslutning til Den Danske Kvalitetsmodel indebærer dette, at Sælger skal søge akkreditering af IKAS efter almen praksis i Den Danske Kvalitetsmodel. Såfremt Sælger ikke kan akkrediteres i henhold til standarderne i Den Danske Kvalitetsmodel, har Køber ret til at hæve kontrakten, jf. punkt 21. Såfremt Sælger er eller bliver tilsluttet Den Danske Kvalitetsmodel, skal Sælger fra tidspunktet for tilslutning efterleve kravene heri, uanset om disse måtte være mere vidtgående end de krav, der fremgår af kontrakten, særligt dennes bilag 2 og bilag 5. Det påhviler Sælger at dokumentere kvaliteten af den behandling, der er omfattet af kontrakten i form af regelmæssig indberetning af virksomhedens aktiviteter til de relevante kliniske kvalitetsdatabaser, som er godkendt af Det Faglige Forum for Kliniske Databaser, samt at overholde relevante faglige referenceprogrammer. Sælger skal kunne redegøre for, at de faglige referenceprogrammer overholdes. Det påhviler ligeledes Sælger at rapportere til ydelsesregisteret. Sælger skal sikre en komplet registrering af patienter ved månedlig afregning med Køber. Sælger skal sikre, at der kvartalsvis tages højde for nedenstående punkter, således at der rapporteres til Køber i det tilfælde, der er fortaget ændringer. Rapporten, bilag 11, fremsendes til Køber (Center for Sundhed). Virksomhedsansvarlig læge. Antal af ansatte samt ændringer i behandlende læge. Antal af komplikationer, samt arten. Dette gælder både ukomplicerede der er håndteret af klinikken samt komplicerede der er viderevisiteret til et af Region Hovedstadens hospitaler. Sagsnr.: version 1, september /22

31 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 1 - Side -12 af 22 Antal af indberettede utilsigtede hændelser, samt arten. Klager over Sælger, jf. afsnit 7.2. Patientforsikrings sager, jf. afsnit 7.2. Ændringer i procedurer og instrukser, jf. kontraktbilag 2. Evt. resultat af Akkreditering eller resultat af inspektion fra Køber. Sælger bør anvende det med kontrakten medfølgende skema, kontraktbilag 11. Køber har ret til hvert kvartal enten samtidig med modtagelsen af kvalitetsrapporten eller i forbindelse med evalueringen af denne, at foretage journalaudit for et antal patientforløb udvalgt af Køber, med deltagelse af Købers sundhedsfaglige repræsentanter. Køber har ret til, når vurderingen af kvalitetsrapporten er tilendebragt at indkalde Sælger til opfølgende møde. Køber har ligeledes ret til at foretage ovennævnte journalaudit samt audit af Sælgers klinik og kvalitetsstyringssystem, såfremt en reklamation vurderes af så alvorlig karakter, at Køber finder det nødvendigt. På Købers anmodning skal Sælger dokumentere for indberetning til kvalitetsdatabaser. 7.1 Kvalitetsmål og acceptniveau Kvalitetsmålet for de enkelte ydelser er lig med de stillede krav, som fremgår af nærværende kontrakt inkl. bilag. Alle krav, det være sig til de primære ydelser som de sekundære (fx fakturaer), skal være opfyldt 10, med mindre andet fremgår specifikt af aftalen inkl. bilag. Såfremt målet for en given ydelse ikke måtte være defineret i nærværende kontrakt inkl. bilag, aftales målepunkter, som er sigende for, om resultatet er opnået, såfremt blot en af parterne begærer dette. 7.2 Erstatnings- og klageregler Patienter, der i henhold til kontrakten behandles hos Sælger, er omfattet af reglerne i lov om klageog erstatningsadgang. Det påhviler enhver ansat hos Sælger, som bliver bekendt med skader, der må forventes omfattet af lov om klage- og erstatningsadgang, at informere patienten herom samt i fornødent omfang at bistå med anmeldelse til Patienterstatningen. Sælger er forpligtet til at udlevere enhver oplysning til Patienterstatningen, som af Patienterstatningen skønnes at have betydning for behandling af anmeldelsen. Sælger er endvidere forpligtet til at vejlede patienter henvist til behandling i henhold til kontrakten om klagemulighederne vedrørende den sundhedsfaglige behandling (Styrelsen for Patientsikkerhed) herunder adfærdsklager samt om Patienterstatningsordningen. Derudover er Sælger forpligtet til skriftligt at orientere den henvisende enhed og bopælsregionen om eventuelle klagesager og patientforsikringssager opstået i forbindelse med Sælgers behandling af patienter i henhold til kontrakten. Såfremt patienten ikke giver samtykke til en sådan orientering, må Sælger alene foretage orienteringen uden nævnelse af patientens navn, CPR-nr. eller andre personhenførbare oplysninger (anonym ikke patientidentificerbar orientering). Sagsnr.: version 1, september /22

32 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 1 - Side -13 af 22 Sælger er endvidere forpligtiget til at informere patienten om muligheden for at indberette utilsigtede hændelser (UTH). 8 KONTRAKTOPFØLGNING Parterne afholder møder i henhold til krav herom i bilag 2. Møderne vil i det 1. kontrakt år være hvert kvartal og derefter i den øvrige kontraktperiode 2 gange årligt. Køber har til enhver tid ret til at gennemføre audit af de leverede tjenester eller behandlede sager, jf. pkt. 7. Audit kan gennemføres af Køber, og Sælger skal stille den fornødne assistance til rådighed for en smidig afvikling. 9 SAMARBEJDE, KOMMUNIKATION OG RETTIGHEDER Samarbejde og kommunikation følger af bilag 2, bilag 5 og bilag 5A. For at gøre samarbejdet så effektivt som muligt er Sælger forpligtet til at have en enkelt kontaktperson for aftalen. Kontaktpersonen skal med bindende virkning for Sælger kunne indgå alle aftaler vedrørende den løbende opfyldelse af nærværende aftale, og alle henvendelser vedrørende nærværende aftale med bindende virkning skal kunne rettes til denne. Kontaktperson: (indsættes ved kontraktunderskrift) Såfremt Sælger ønsker at tilknytte en ny kontaktperson til aftalen, adviseres Køber herom senest en måned forud herfor. Køber kan begære en kontaktperson fjernet fra aftalen, såfremt der foreligger saglige grunde herfor, og Sælger er i givet fald forpligtet til at stille med en ny kontraktperson. Indholdet af offentlige meddelelser om aftalen, der udgår fra Sælger, skal forelægges Køber til godkendelse inden offentliggørelse, jf. pkt Sælger må kun anvende Køber i reklamemæssig sammenhæng med Købers forudgående, skriftlige samtykke. 9.1 Rettigheder Køber erhverver ejendomsret, ophavsret og enhver anden rettighed til alt materiale, som Sælger udarbejder i forbindelse med nærværende kontrakt inkl. bilag og journaler. Endvidere bevarer Køber alle rettigheder til materiale, som Køber udleverer til Sælger, og sådant materiale skal ved aftalens ophør tilbageleveres til Køber. Sagsnr.: version 1, september /22

33 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 1 - Side -14 af Datasikkerhed Sælger forpligter sig til at overholde sikkerhedsforskrifterne mv. i forbindelse med behandling af personoplysninger, jf. Lov om behandling af personoplysninger (LOV nr. 429 af 31/05/2000) med senere ændringer. Sælger forpligter sig til at overholde Købers vilkår om datasikkerhed, jf. bilag 7, bilag 8, bilag 9 og bilag 10. Der skal således indgås en separat databehandleraftale, jf. bilag 7. Alle udgifter til etablering samt overholdelse af de i bilag 7 omhandlede krav skal afholdes af Sælger og er således indeholdt i priserne, jf. bilag Offentlighed Aftalen betragtes som udgangspunkt som fortrolig og kan hverken helt eller delvist offentliggøres, uden at parterne på forhånd og skriftligt har aftalt, hvad der kan/skal offentliggøres. Rapporter og data udleveret af Køber og genereret undervejs skal behandles fortroligt, og Sælger skal sikre, at disse ikke kommer til 3. parts kendskab. Køber offentliggør dog meddelelse om kontraktindgåelse i Tenders European Daily. Køber er desuden forpligtet til at give indsigt i aftalen i henhold til Offentlighedsloven (LOV nr af 12/06/201319/12/1985) henholdsvis Forvaltningsloven, måtte der begæres aktindsigt heri. Sælgers efterfølgende brug af Køber som reference kan kun ske efter Købers skriftlige accept og kun for så vidt den af nærværende aftale omfattede ydelse. 10 PRIS I bilag 3 er angivet pris pr. patient pr. år, der er gældende for patienter, som er tilmeldt Sælgers praksis. Prisen svarer således til den betaling Sælger honoreres for af den komplette tilbudte ydelse jf. bilag 3. Priserne angivet i bilag 3 er nettopriser ekskl. moms i danske kroner men inkl. evt. øvrige afgifter (told mv.). Priserne dækker alle de med ydelserne forbundne omkostninger, eksempelvis; løn, husleje, forsikringer, fællesudgifter, uddannelse, beklædning, administrationsomkostninger, ydelsesregisteret samt overholdelse af pkt. 9.2 om vilkår for datasikkerhed, transportudgifter, sagsbehandling, udlæg, mv Prisregulering Prisen er fast i 12 måneder fra aftalestart, dvs. frem til den xx. xxxxx 20xx og kan tidligst reguleres pr. denne dato. Herefter reguleres prisen hver 12. måned. Sagsnr.: version 1, september /22

34 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 1 - Side -15 af 22 Regulering foretages på baggrund af den årlige udvikling i nettoprisindekset for Danmarks Statistik og/eller lønstatistik for branchen. Første regulering sker med den gennemsnitlige udvikling i kvartalet fra xx-kvartal 20xx til xxkvartal 20xx Prisregulering ved forlængelse af aftaleperioden Ovennævnte bestemmelser om prisregulering gælder også ved eventuel forlængelse af aftalen. Priserne reguleres uændret for samarbejdskontrakterne efter rammeaftalens udløb Dokumentation af prisreguleringer Nævnte prisregulering skal meddeles Køber i god tid og senest 30 dage før ikrafttræden med henblik på godkendelse af reguleringens størrelse. Sammen med meddelelsen fremsendes dokumentation, der skal være af en sådan karakter, at Køber kan kontrollere prisreguleringens berettigelse (eksempelvis udskrift af indextal). Ingen prisregulering kan få gyldighed uden Købers skriftlige godkendelse, som skal foreligge inden 15 dage efter modtagelse af meddelelsen Afgifter Eventuelle ændringer i afgifter og øvrige bidrag i henhold til dansk lovgivning reguleres fuldt ud i priserne med ændringens nominelle værdi Sikkerhedsstillelse Der er ikke krav om sikkerhedsstillelse. 11. BETALINGSBETINGELSER Der afregnes månedsvist bagud, således: Patientantallet opgøres hver den første i måneden, og betaling sker bagud, således at første betaling tidligst kan ske til den xxx dato. Sælger vil opnå betaling for den enkelte patient, uanset hvor stor en del af måneden patienten har været tilmeldt Sælgers praksis. Betalingsbetingelsen er 30 dage fra fakturadato under forudsætning af, at Køber har modtaget korrekt og fyldestgørende elektronisk faktura Fakturaens form og indhold Faktura fremsendes elektronisk i OIOUBL-format til følgende EAN-/GLN-nummer: [angiv EAN- /GLN-nummer] [indsættes inden kontraktindgåelse] med følgende person-id: [angiv person-id] [indsættes inden kontraktindgåelse]. Fakturering skal ske i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning. Sagsnr.: version 1, september /22

35 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 1 - Side -16 af 22 Fremsendes en faktura, der ikke overholder kravene i Kontrakten, kan Køber udskyde betalingen af den pågældende faktura. Køber underretter i så fald Sælger om, at fakturaen ikke kan betales. Betaling gennemføres i henhold til pkt. xxx, efter modtagelse af kreditnota og faktura, der opfylder kravene. Fakturaen skal overholde gældende regler og indeholde: Dato for fakturaens udstedelse (fakturadato) Måned for levering af de af fakturaen omfattede Ydelser Et fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen (fakturanummer) Leverandørens CVR-nummer (eller SE- eller P-nummer det nummer som Leverandørens NEM-konto er knyttet til) Leverandørens navn og adresse Arten af den leverede ydelse Mængden og arten af de leverede Ydelser, herunder enhedsbetegnelse Pris pr. patient ekskl. moms Pris i alt ekskl. moms Gældende momssats Det momsbeløb, der skal betales EAN-/GLN-nummer Betalingsbetingelser (i henhold til Kontrakten) Kravene til faktura og kreditnota kan løbende ændres af Køber, herunder f.eks. vedrørende krav til dataformat og indhold. Ændrer Køber kravene til faktura og kreditnota, vil Sælger blive varslet i rimelig tid. Køber bestræber sig på at give et varsel på minimum 6 måneder. Kreditnota fremsendes elektronisk i OIOUBL-format til det EAN-/GLN-nummer, der fremgår af pkt. xxxx, og i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning. Køber forbeholder sig ret til at modregne kreditnotaer i Sælgers tilgodehavender hos Køber. Sælger kan ikke i forbindelse med den elektroniske fakturering opkræve gebyr eller anden form for godtgørelse. 12 BESTILLING OG LEVERING Ikke relevant. Sagsnr.: version 1, september /22

36 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 1 - Side -17 af LOVE, MYNDIGHEDSKRAV OG TAVSHEDSPLIGT Sælger er forpligtet til og ansvarlig for at overholde de til enhver tid gældende direktiver, love, bekendtgørelser, myndighedskrav, offentlige påbud, regulativer og diverse standarder i hele aftaleperioden. SUNDHEDSLOVGIVNINGEN: 1. Sundhedsloven (Lovbekendtgørelse nr af ) 2. Bekendtgørelse nr. 958 af om ret til sygehusbehandling m.v. 3. Cirkulære nr af om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet SOCIALLOVGIVNINGEN: 4. Serviceloven (Lovbekendtgørelse nr. 904 af ) Yderligere fremhæves, at Sælger forpligter sig til at overholde sikkerhedsforskrifterne mv. i forbindelse med behandling af personoplysninger, jf. Lov om behandling af personoplysninger (LOV nr. 429 af 31/05/2000) med senere ændringer. Sælger og dennes personale samt eventuelle undersælger har tavshedspligt med hensyn til oplysninger, som de måtte blive bekendt med i forbindelse med opfyldelsen af nærværende aftale, jf. de relevante bestemmelser herom i hhv. Straffeloven (LBK nr af 26/10/2010), Forvaltningsloven (LBK nr af 07/12/2007) og Retssikkerhedsloven (LOV nr. 442 af 09/06/2004) med senere ændringer. Denne tavshedspligt gælder også efter aftalens udløb og efter den enkelte medarbejders fratræden af sin stilling hos Sælger eller en evt. undersælger. Det betyder, at Sælger ikke må benytte disse oplysninger til f.eks. markedsføring eller andet efter aftalens udløb. LOV OM BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER: 5. Persondataloven (Lovbekendtgørelse nr. 429 af 31/05/2000) Loven gælder for behandling af personoplysninger, som helt eller delvis foretages ved hjælp af elektronisk databehandling, og for ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register. Der henvises til punkt 9.2 Sagsnr.: version 1, september /22

37 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 1 - Side -18 af SOCIALE KLAUSULER Det er Sælgers ansvar at forpligte Sælgers personale eller undersælger til at overholde aftalens øvrige bestemmelser. Ydelser skal levereres under respekt af nationale og internationale love og regler vedrørende menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption, det vil sige: FN s deklaration om menneskerettigheder ILO s deklaration om arbejdstagerrettigheder Rio deklarationen om miljø og udvikling FN s konvention mod korruption FN s Handicapkonvention Dette indebærer bl.a., at hverken Sælger eller dennes eventuelle undersælger må benytte sig af konventionsstridig børne- og voksenarbejdskraft. Køber forbeholder sig ret til at kræve dokumentation herfor ved Købers eventuelle begrundede mistanke om overtrædelse heraf. Sælger skal således sikre, at opfyldelsen af aftalen i det hele sker i overensstemmelse med de grundlæggende, internationalt anerkendte arbejdsstandarder. Køber ønsker i medfør af ILOkonvention nr. 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter at sikre, at Sælger og eventuelle undersælger tilsikrer arbejdere løn, herunder særlige ydelser, arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der er gældende i henhold til en kollektiv overenskomst, voldgiftskendelse, nationale love eller administrative forskrifter, gælder for arbejde af samme art inden for vedkommende fag eller industri på den egn, hvor arbejdet udføres. Sælger forpligter sig til at sikre medarbejdere beskæftiget i Danmark med opgavens udførelse lønog ansættelsesvilkår, som nævnt ovenfor og er forpligtet til at orientere de ansatte om de gældende arbejdsvilkår. 15 UDDANNELSE, KURSER OG UDVIKLING Sælger er forpligtet til at efteruddanne personalet løbende, jf. bilag SÆLGERS OVERDRAGELSE AF FORPLIGTELSER OG TILGODEHAVENDER Sælger er eneansvarlig over for Køber. Sælger kan kun med Købers skriftlige samtykke helt eller delvis sætte en anden i sit sted. Sælger er berettiget til at anvende undersælger, som er oplyst ved aftaleindgåelse, men ansvaret for korrekt opfyldelse af ydelsen påhviler Sælger fuldt ud. Såfremt Sælger i aftaleperioden ønsker at skifte undersælger, skal dette godkendes af Køber. Sælger kan kun med Købers skriftlige samtykke helt eller delvis diskontere eller overdrage sit tilgodehavende til tredjemand. Sagsnr.: version 1, september /22

38 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 1 - Side -19 af MANGLER Der foreligger en mangel ved Sælgers ydelse, såfremt denne ikke opfylder de i nærværende aftale anførte krav, tidsfrister, beskrivelser m.v. eller ydelserne ikke lever op til Købers berettigede forventninger. Hvis der konstateres mangler ved Sælgers ydelse, har Sælger ret og pligt til at afhjælpe manglen, såfremt dette kan ske inden for rimelig tid og uden gener for Køber. Kan manglen ikke afhjælpes inden for rimelig tid eller uden gener for Køber, er Køber berettiget til at kræve afslag i vederlaget, kræve omlevering af ydelsen eller lade mangelfulde ydelser udføre ved egen og/eller tredjemands foranstaltning for Sælgers regning (dækningskøb). Sidstnævnte dog først efter advisering af Sælger, hvor adviset skal indeholde begrundelse for Købers tiltag, herunder henvisning til den frist/aftale, som har været indgået om mangelsafhjælpningen, uden at det har resulteret i korrekt ydelse. Ved gentagne forekomster af mangelfulde ydelser, og disse er byrdefulde for Køber, anses dette for at være hæveberettigende misligholdelse af nærværende aftale. Køber kan i givet fald hæve hele eller dele af aftalen. Jf. Kravspecifikation, bilag 2, kan Sælger ved pligtforsømmelse være forpligtet til at afskedige eller flytte ansatte Bod ved mangler Ikke relevant. 18 FORSINKELSE Sælger er forpligtet til straks, når Sælger må forudse risiko for forsinkelse af en ydelse i henhold til aftalen, at meddele Køber dette. Meddelelsen skal indeholde en angivelse af Sælgers vurdering af varigheden af forsinkelsen. Køber skal meddele, hvorvidt forsinkelsen er acceptabel. Såfremt Køber påføres gener/ulemper grundet forsinkelsen, og disse er byrdefulde for Køber, anses forsinkelsen for væsentlig, og Køber er berettiget til at hæve leveringen af den pågældende ydelse helt eller delvis. Hæves leveringen af den pågældende ydelse helt eller delvis, er Køber berettiget til at foranledige ydelsen gennemført ved egen og/eller tredjemands foranstaltning for Sælgers regning (dækningskøb), efter forudgående advisering herom. Ved gentagne forsinkelser af enkeltstående ydelser, som er byrdefulde for Køber, og som ikke skyldes force majeure er Køber berettiget til at ophæve aftalen helt eller delvis med omgående virkning, og Sælger vil herefter blive erstatningsansvarlig for det tab, Køber lider som følge af denne ophævelse. Sagsnr.: version 1, september /22

39 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 1 - Side -20 af Bod ved forsinkelse Ikke relevant. 19 FORCE MAJEURE Sælgers og Købers forpligtelser i henhold til aftalen bortfalder i forbindelse med en force majeure situation, så længe force majeure årsagen foreligger. Til force majeure henregnes bl.a. naturkatastrofer samt overenskomstlovlige strejker og lockout. Sælger er dog forpligtiget til at indgå i Købers, herunder Region Hovedstadens kriseberedskab. Ved force majeure situationer skal den part, der påberåber sig force majeure, meddele dette skriftligt til den anden part, så snart force majeure situationen konstateres, og oplyse om den forventede varighed. Købers forpligtelse til at betale vederlag reduceres forholdsmæssigt i forhold til det antal dage force majeure situationen foreligger. Sælger forpligter sig til i alle tilfælde aktivt at søge arbejdet for Køber undtaget fra eventuel arbejdsnedlæggelse, strejker og lockout. 20 SÆLGERS HÆFTELSE OG ERSTATNINGSANSVAR SAMT FORSIKRING Sælger er ansvarlig efter dansk rets almindelige regler for enhver personskade eller tingskade, som måtte opstå i forbindelse med de af aftalen omfattede ydelser. Sælger er forpligtet til at tegne og opretholde professionel erhvervsansvarsforsikring i hele aftaleperioden. Forsikringen skal som minimum dække person- og tingskade på 10 mio. kr. pr. forsikringsbegivenhed. Sælger er ligeledes forpligtiget til at tegne en afløbsdækning for skader, der anmeldes til Patientforsikringsforeningen efter ophør af de pågældende forsikringspligtige aktiviteter, og inden forældelse indtræder jf. bekendtgørelse nr af 28/08/2013. Sælger skal på forlangende dokumentere, at en sådan forsikring er tegnet. I tilfælde af opsigelse skal Sælger samtidig med forsikringens ophør stille en anden tilsvarende forsikring. Sælgers eventuelle erstatningsansvar overfor tredjemand i forbindelse med gennemførelsen af opgaver er Køber uvedkommende og Sælger skal holde Køber skadesløs for sådanne krav rettet mod Køber baseret på Sælgers ansvarspådragende handlinger eller undladelser. 21 OPHÆVELSE I tilfælde af væsentlig misligholdelse fra en af parterne kan aftalen ophæves af den anden part efter skriftligt påkrav. Ved ophævelse af aftalen eller dele heraf på grund af væsentlig misligholdelse ifalder den misligholdende part erstatningsansvar overfor den anden part efter dansk rets almindelige regler. Sagsnr.: version 1, september /22

40 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 1 - Side -21 af 22 Køber anser bl.a. følgende forhold for en væsentlig misligholdelse fra Sælgers side: Hvis Sælger gentagne gange leverer mangelfulde ydelser og manglerne er byrdefulde for Køber Hvis Sælgers ydelser gentagne gange er væsentlig forsinket og forsinkelserne er byrdefulde for Køber Hvis Sælgers opfyldelse af aftalens krav lider af væsentlige mangler, og disse er byrdefulde for Køber Hvis Sælger gentagne gange overtræder love og bekendtgørelser, som Sælger i henhold til aftalen er forpligtet til at overholde Sælgers økonomiske forhold i øvrigt viser sig at være således, at Sælger må anses at være ude af stand til at opfylde aftalen Hvis Sælger er et aktie- og anpartsselskab, og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kræver selskabet opløst At Sælger trods Købers anmodning om dokumentation for Sælgers overholdelse af sociale klausuler, jf. pkt. 14, ikke fremsender denne inden for rimelig frist. At Sælgers økonomiske forhold i øvrigt viser sig at være således, at Sælger må anses at være ude af stand til at opfylde aftalen Køber kan i tilfælde af væsentlig misligholdelse vælge kun at ophæve aftalen delvis. I så fald forbliver den resterende del af aftalen gældende. Følgende forhold anses herudover altid for væsentlig misligholdelse, der berettiger Køber til straks at ophæve aftalen: Sælgers konkurs, betalingsstandsning, åbning af akkordforhandlinger eller væsentligt forringede økonomiske forhold i øvrigt, jf. dog konkurslovens kapitel 7. Sælgers ophør med den virksomhed, som aftalen vedrører, eller indtræden af andre omstændigheder, der bringer aftalens rette opfyldelse i alvorlig fare. Sælger kan hæve aftalen ved Købers væsentlige misligholdelse af sine betalingsforpligtelser. Ophævelse kan dog kun ske, såfremt Sælger har fremsendt skriftligt påkrav til Købers kontaktperson om opfyldelse af betalingsforpligtelsen inden for en af Sælger fastsat rimelig frist, og Køber ikke opfylder forpligtelsen inden for denne frist. 22 LOVVALG OG TVISTIGHEDER For denne aftale gælder dansk ret. Uoverensstemmelser i forbindelse med den indgåede aftale søges afgjort ved forhandling. Kan uoverensstemmelserne ikke afgøres ved forhandling, afgøres disse af domstolene. Værneting er Købers hjemting. Sagsnr.: version 1, september /22

41 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 1 - Side -22 af 22 For Sælger: For Køber: den / 2016 Hillerød, den / 2016 Nærværende aftale er udfærdiget i to enslydende eksemplarer, hvoraf Sælger og Køber har et eksemplar hver. Sagsnr.: version 1, september /22

42 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 2 - Side -1 af 6 Udkast - bilag 2, version 2 Region Hovedstadens kravspecifikation vedr. udbud af almen lægepraksis Minimumskrav: Minimumsbetingelser, der skal være opfyldt i hele kontraktperioden inkl. svarkolonne. Generelt Krav til tilbudsgiveren Minimumskrav 1 Tilbudsgiver skal leve op til den til enhver tid gældende sundhedslov med tilhørende bekendtgørelser, den til enhver tid gældende praksisplan for almen praksis i Region Hovedstaden, den til enhver tid gældende sundhedsaftale for Region Hovedstaden, den til enhver tid gældende overenskomst om almen praksis og "den underliggende aftale" for Region Hovedstaden. 2 Tilbudsgiver må ikke drive eller være tilknyttet en virksomhed, der har tilladelse efter 7, stk. 1, eller 39, stk. 1 i lov om lægemidler (lovbekendtgørelse nr. 506 af 20. april 2013). Personaleressourcer i klinikken 3 Alt sundhedsfagligt personale i klinikken skal have dansk autorisation. Tilbudsgiver er desuden forpligtiget til at vedlægge børneattest på tilknyttet personale. 4 Tilbudsgiver skal udpege en behandlingsansvarlig læge for klinikken, som skal være speciallæge i almen medicin. For alle læger i klinikken gælder Sundhedsstyrelsens lovmæssige regler og begreber vedrørende speciallæger. Tilbudsgivers besvarelse Hvorledes opfyldes minimumskravet Tilbudsgiver bedes beskrive, hvordan kravet opfyldes. Svarkolonne Tilbudsgivers besvarelse (hvide felter) indgår i evalueringen under tildelingskriteriets underkriterie som anført: Kvalitet

43 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 2 - Side -2 af 6 5 Klinikpersonalet skal have en relevant faglig uddannelse i forhold til de opgaver, de varetager i klinikken. 6 Alt personale i klinikken skal beherske dansk i skrift og tale for at kunne varetage patientkontakter. 7 Tilbudsgiver er forpligtigtet til at deltage i udbudte regionale aktiviteter, herunder temamøder og efteruddannelsesmøder samt holde sig orienteret på regionens sider på sundhed.dk Tilbudsgiver bedes beskrive personalets antal og uddannelsesmæssige baggrund. Tilbudsgiver bedes beskrive, hvorledes kravet opfyldes. 8 Tilbudsgiver skal sørge for en arbejdstilrettelæggelse, der sikrer en kontinuitet i bemandingen i klinikken. Tilbudsgiver bedes beskrive, hvordan der sikres en kontinuitet i bemandingen. 9 Tilbudsgiver skal sikre, at en læge med speciale i almen medicin og klinikpersonale er tilgængelig i klinikkens åbningstid. Tilgængelighed for lægepraksis 10 Tilbudsgiver skal have åbent i dagtiden i tidsrummet fra kl. 8:00-16:00 på hverdage (mandag - fredag) bortset fra grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsdag, der falder på hverdage. Endvidere stilles krav om mindst én aftenkonsultation om ugen på hverdage. 11 Tilbudsgiver skal sikre adgang til lægehjælp ved akutte problemstillinger indenfor klinikkens almindelige åbningstid, når lægen vurderer, der er behov herfor. 12 Tilbudsgiver er forpligtigtet til at aflægge sygebesøg, hvis henvendelse om sygebesøg efter lægens vurdering af sygdomme og/eller forholdene i øvrigt nødvendiggør sygebesøg. Lægen skal i vurderingen af, om et sygebesøg er nødvendigt, tillægge det betydning, såfremt patienten er bevægelseshæmmet. 13 Tilbudsgiver skal sikre, at patienter tilbydes konsultation i klinikken indenfor maks. fem hverdage. Patienter skal også tilbydes konsultation, og svartiden må her være maks. tre hverdage. Lægen skal være tilgængelig for telefonkonsultation mindst 1 time dagligt. Tilbudsgiver bedes beskrive, hvorledes kravet opfyldes. Tilbudsgiver bedes angive, hvilke konsultationstidspunkter, der tilbydes, ud over det anførte, bl.a. aftenkonsultation. Tilbuddsgiver bedes beskrive, hvorledes kravet opfyldes. Tilbuddsgiver bedes beskrive, hvorledes kravet opfyldes. Tilbudsgiver bedes oplyse servicemål for henholdsvis: 1) En tid til konsultation målt i dage fra patientens forespørgsel, 2) svartid ved konsultation, 3) ventetid i klinikkens telefontid målt i minutter.

44 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 2 - Side -3 af 6 14 Patienterne skal oplyses om ventetid i form af "kø-nummer" ved telefonopkald til klinikken. 15 Tilbudsgiver skal sikre handicaptilgængelighed til klinikken jf. FN's Handicapkonvention. Der ønskes en beskrivelse af, hvordan tilbudsgiver opfylder kravet. Der ønskes dokumentation for, hvorledes tilbudsgiver opfylder kravet beskrevet i handicapkonventionen. Dokumentation skal desuden fremgå af sundhed.dk. 16 Tilbudsgiver skal sikre, at klinikken anvender teletolkning. Tilbuddsgiver bedes beskrive, hvorledes kravet opfyldes. 17 Tilbudsgiver skal uden udgift for patienten tilbyde elektronisk påmindelse om konsultaltionstid via mail eller SMS. Tilbudsgiver bedes oplyse, hvorledes kravet vedr. elektronisk påmindelse om konsultation kan opfyldes. Data 18 Tilbudsgiver skal benytter sig af et IT-system, som overholder alle MedCom standarder og er certificeret af Medcom, samt overholder alle krav i datalovgivningen. Tilbudsgiver skal benytte det Fælles Medicin Kort fra opstart af klinikken samt skal have adgang til regionens information via sundhed.dk. 19 I det omfang data fra almen praksis indgår som samlede optegnelser om aktiviteten i det primære sundhedsvæsen, er det en forudsætning, at data fra klinikken stilles til rådighed af tilbudsgiver til kunden. Tilbudsgiver skal stille anonymiserede data til rådighed vedrørende kroniske patientforløb. 20 Alle kontakter skal af tilbudsgiver kodes efter ICPCstandard. De anonymiserede data skal gøres tilgængelige for regionen. 21 Tilbudsgiver skal løbende foretage indberetning til de relevante nationale kvalitetsdatabaser efter regionens anvisninger, efterhånden som disse udvikles.

45 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 2 - Side -4 af 6 22 Tilbudsgiver skal for alle patienter, der behandles, registrere ydelseskoder og fejlrette ydelser i et afregningssystem i henhold til gældende Medcom standarder jf og i Overenskomst om almen praksis, således at behandlingerne dokumenteres, og kan indgå i aktivitetsindberetninger til regionen. Journalføring 23 Tilbudsgiver er ansvarlig for overholdelse af reglerne i journalføringsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 3 af 2. januar 2013 med senere ændringer, herunder også journalopbevaringsregler. Behandlingsstandard 24 Tilbudsgivers behandling af patienterne skal ske i overensstemmelse med gældende kliniske retningslinjer og i en kvalitet, der svarer til, hvad der inden for området betragtes som god praksis. Behandling og visitation skal ske i henhold til Region Hovedstadens forløbsbeskrivelser, pakkeforløb og visitationsretningslinier. Der henvises til sundhed.dk samt til regionens elektroniske vejledningssystem VIP (Vejledninger, Instrukser, Politikker), 25 Tilbudsgiver skal overholde standarden for hygiejne i almen praksis, som fremgår af Lægehåndbogen, der findes på 26 Tilbudsgiver skal gennemføre systematisk medicingennemgang for kroniske patienter, f.eks. ved årskontrol, opsøgende hjemmebesøg og opfølgende hjemmebesøg jf. Sundhedsstyrelsens vejledninger om brug af FMK. Det skal tilstræbes, at patienten involveres i overblik og forståelse for egen medicin. 27 Tilbudsgiver er forpligtiget til at følge op på kommunale henvendelser vedr. medicingivning. Private ydelser

46 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 2 - Side -5 af 6 28 Tilbudsgiver er forpligtiget til at stille private ydelser såsom visse vaccinationer, attester m.v. til rådighed for patienterne i samme omfang som almen praksis. Honorarerne for disse ydelser tilfalder tilbudsgiver. Klager og regres 29 Tilbudsgiver står selv for sagsbehandling af patientklager om læger og øvrigt personales service og opførsel. Resultatet af sagsbehandlingen forelægges regionen. 30 Tilbudsgiver står selv for sagsbehandling af klager vedr. den sundhedsfaglige behandling og sager til Patienterstatningen, herunder afholdelse af dialogsamtaler. Tilbudsgiver er omfattet af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Tilbudsgiver er efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet forpligtiget til: 1. at vejlede patienten om klagemuligheder vedr. sundhedsfaglig behandling (Styrelsen for Patientsikkerhed) samt Patienterstatningsordningen. 2. at foretage skriftlig underretning til regionen om eventuelle klagesager og patienterstatningssager opstået i forbindelse med tilbudsgivers behandling af patienter efter denne aftale. 3. at sikre, at enhver af tilbudsgivers ansatte i klinikken, der får kendskab til en skade, som må forventes at være omfattet af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhesvæsenet, informerer den pågældende patient om loven og eventuelt bistår med anmeldelse til Patienterstatningen. Tilbudsgiver bedes oplyse, hvordan serviceklager vil blive håndteret. Tilbudsgiver bedes oplyse, hvordan patientklager vil blive håndteret. 30 forts at 4. at tilbudsgiver er forpligtiget til at indberette Utilsigtede Hændelser (UTH) til regionen. 5. at tilbudsgiver ligeledes er forpligtiget til at informere patienten om muligheden for at indberette utilsigtede hændelser.

47 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 2 - Side -6 af 6 31 Tilbudsgiver er forpligtiget til at erstatte Region Hovedstadens udbetalinger til patienter eller dennes efterladte i medfør af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet 24, hvis skaden er forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og betingelserne for regres jf. lovens 27 derfor er opfyldt. Regionens ordninger 32 Tilbudsgiver skal tilmelde sig den regionale afhentningsordning vedrørende klinisk biokemiske, mikrobiologiske og patologiske prøver samt følge vejledninger fra CEK (Central Enhed for Kvalititetssikring). Klinikken skal derudover anvende regionens utensilier til prøvetagning. 33 Tilbudsgiver skal i klinikken opbevare blodprøver i et termoskab ved 21 ºC ± 1 ºC jf. regionens standard.

48 Punkt BILAG nr. X TILBUDSLISTEN 25 - Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 3 - Side -1 af 1 Tilbudsliste til Region Hovedstadens udbud af lægepraksis Tilbudsgivers navn og signatur: Tilbudsgiver skal indsættte prisen i gult markerede felt, samt den månedlig kapacitet i hvidt makerede felt. Pos. 1.1 Drift af almen lægepraksis C D E Tilbudsgiver skal tilbyde alle positioner Den tilbudte pris er pr. patient pr. år. Prisen svarer til honorering af de komplette ydelser jf. bilag 2. Den tilbudte pris dækker alle de med ydelser og forbundne omkostninger ved drift af almen lægepraksis eksempelvis; løn, husleje, forsikringer, fællesudgifter, uddannelse, beklædning, administrationsomkostninger, ydelsesregisteret, samt overholdelse af vilkår for datasikkerhed, transportudgifter, sagsbehandling, udlæg, mv. Forventet antal patienter pr. år Maksimalpris, der kan tilbydes per patient ekskl. moms inkl. alle øvrige udgifter 2500 kr Tilbudt pris dkk ekskl. moms inkl. alle øvrige udgifter Tilbudsgiver årlig kapacitet Side 1 Bilag X Tilbudslisten

49 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 4 - Side -1 af 6 PLO-HOVEDSTADEN Region Hovedstaden Kongens Vænge Hillerød Stockholmsgade København Ø Telefon Fax post.hpl@dadl.dk Den Sagsnr: / Init: MaH Høring af udbudsmateriale om drift af almen lægepraksis Indledning PLO-Hovedstadens målsætning er, at alle praksis i regionen drives på overenskomstmæssig vilkår såvel i dag som i fremtiden. Derfor bør udfordringerne med mangel på læger til almen praksis imødegås med samarbejde mellem Region Hovedstaden og regionens kommuner og PLO-Hovedstaden frem for med udbud af almen praksis. PLO-Hovedstaden ser i den forbindelse frem til et godt samarbejde i regionens lægedækningsudvalg under Samarbejdsudvalget for almen praksis, samt arbejdet med rekruttering og fastholdelse i regi af Praksisplanudvalget med Region Hovedstaden og regionens kommuner. PLO-Hovedstaden mener, at der i stedet for et udbud bør ses på konstruktive løsninger mellem region, kommuner og PLO-Hovedstaden. Det er ydermere PLO-Hovedstadens opfattelse, at der ikke har været et eneste alternativ til almen praksis, der har været billigere, af samme eller højere kvalitet eller mere effektivt end almen praksis drevet efter overenskomstmæssige vilkår. Det er herudover et vigtigt element i et kommende sundhedsvæsen at bevare kontinuiteten for den enkelte patient. Noget, som et udbud på fire år ikke tilnærmelsesvis kan sikre. PLO-Hovedstaden bemærker, at der i langt de fleste tilfælde er kommet læger til de lægedækningstruede områder. Men det kræver nogle gang lidt mere tid end i områder, der ikke er lægedækningstruede. Det er derfor vigtigt, at markedet for almenmedicinere, der ønsker at arbejde på overenskomstvilkår, undersøges grundigt, og at et udbud ikke igangsættes, før enhver mulighed for overenskomstdækket praksis er vendt. Herudover opfordrer PLO-Hovedstaden til som det er sket i Region Nordjylland at holde muligheden for, at en praktiserende læge at overtage en udbudt praksis på overenskomstvilkår, åben helt hen til regionsrådets endelige godkendelse af et udbudstilbud. 1

50 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 4 - Side -2 af 6 Kommentarer til udbudsmaterialet Overordnet finder PLO-Hovedstaden, at der skal være lige vilkår mellem udbudsklinikker og klinikker, der arbejder efter Overenskomst for almen praksis. I forhold til udbudsmaterialet gælder det særligt pris, kvalitetskrav og sanktioner ved overtrædelse af kravene til udbudsklinikken, overholdelse af krav til læge-patient-fortroligheden samt datalovgivningen og den kommende dataforordning. Herudover bør det direkte indskrives i udbudsmaterialet, at det lægelige personale skal være uddannede speciallæger i almen medicin. Pris PLO-Hovedstaden bifalder, at der er sat en maksimal pris på udbuddet, der nogenlunde svarer til den gennemsnitlige overenskomstpris for regionens praktiserende læger. Det er PLO-Hovedstadens klare forventning til regionens generiske udbudsmateriale, at maksimalprisen på kr. pr. patient fastholdes ved et udbud. Udbudslængde Et udbud hæmmer fleksibilitet i opgaveløsningen, da der herved fastlåses en aftale i en længere periode. PLO-Hovedstaden finder det derfor uhensigtsmæssigt, at udbudsperioden er så lang som fire år. En langvarig kontrakt vil hindre den fleksible mulighed, som forandringer som eksempelvis en overenskomstændring vil kunne give. En fireårig kontrakt vil ligeledes mindske mulighederne for, at praksis igen kan drives på overenskomstvilkår. En fireårig periode må herudover forventes markant at overstige den tid, det vil tage at finde en egnet læge på overenskomstvilkår. Det bemærkes yderligere, at der ikke er indsat en opsigelsesbestemmelse i udbudsmaterialet, hvorfor tilbud fra en eventuel læge på overenskomstvilkår ikke vil kunne overtage, før udbuddet er udløbet. PLO-Hovedstaden vil foreslå, at regionen fastsætter udbudslængden til udgangen af en overenskomstperiode eller maksimalt 3 år. Dette vil give mulighed for forandringer som følge af en ny overenskomst og sikre, at nye bud fra alment praktiserende læger, der ønsker at drive klinikken på overenskomstvilkår, tilgodeses. Herudover undres PLO-Hovedstaden over muligheden for købers (regionens) ret til at kunne forlænge kontrakten i helt op til to år. Dette er en unødigt lang periode, og der bør i stedet for forlængelsesmuligheder inden for kontraktperioden være reelle incitamenter til at understøtte grundige sonderinger og tiltag, der kan føre til, at klinikken fremadrettet kan drives på overenskomstvilkår. 2

51 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 4 - Side -3 af 6 PLO-Hovedstaden vil derfor opfordre Region Hovedstaden til i udbudsperioden grundigt i samarbejde med PLO-Hovedstaden og den relevante kommune at sondere mulighederne for, at klinikken fremadrettet kan drives på overenskomstvilkår. Et udbud af almen praksis er ifølge sundhedsloven en udsædvanlig og ekstraordinær situation og må aldrig blive en permanent løsning. Kvalitetskrav PLO-Hovedstaden er uenig i, at et eventuelt udbudsmateriale skal leve op til højere eller lavere kvalitetskrav end en almen praksis drevet på overenskomstvilkår. De højere krav skaber en unfair konkurrence mellem sælger og læger på overenskomstmæssige vilkår. Dette giver blandt andet en uhensigtsmæssighed og uigennemskuelighed ved fastsættelse af prisen. Der må derfor stilles samme krav til akkreditering, service og øvrige forpligtelser, der stilles til almen praksis på overenskomstmæssige vilkår. Samarbejde PLO-Hovedstaden bemærker, at sælger ikke kan deltage i de af overenskomsten nævnte fora eksempelvis de kommunalt-lægelige udvalg. Og at udbyder ikke kan få del i de midler til uddannelse og kvalitetsforbedringer, som er en del af overenskomsten, eller aktivt deltage i eksempelvis Samarbejdsudvalget, Praksisplanudvalget mv. Bod og sanktioner Det er PLO-Hovedstadens klare opfordring til Region Hovedstaden, at der fastsættes bodsbestemmelser over for en udbyder, der ikke lever op til de af regionen fastsatte krav (eks. tilgængelighed, kvalitetskrav, kommunikation med patienter mv.) Herudover at de kommende overenskomstmæssige vandelsbestemmelser også bør påhvile sælger med lignede mulighed for sanktioner, som er bestemt i Overenskomst for almen praksis. Det manglende overenskomstmæssige ophæng gør også, at eksempelvis serviceklager ikke kan behandles i Samarbejdsudvalget. PLO-Hovedstaden bemærker, at serviceklager skal behandles af sælger selv, og at der ikke jf. aftalens punkt 17.1 er mulighed for bod. Bodsbestemmelserne bør hverken være hårdere eller mildere end de vilkår, der påhviler klinikker drevet på overenskomstmæssige vilkår. 3

52 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 4 - Side -4 af 6 Autorisation og speciallæge i almenmedicin Erfaringen fra udbud i andre af landets regioner viser, at det lægelige personale ikke altid er uddannet inden for almen medicin. PLO-Hovedstaden mener derfor, at det skal ekspliciteres i kontrakten, at alene læger med speciale i almen medicin kan være en del af det lægefaglige personale. Data og fortrolighed Den 25. maj 2018 træder persondataforordningen i kraft, hvorfor PLO-Hovedstaden anbefaler, at denne eksplicit indskrives i udbudsmaterialet. Herudover at det sikres, at fortroligheden mellem læge og patient har samme vilkår som for klinikker drevet på overenskomstmæssige vilkår. Herudover anbefaler PLO-Hovedstaden, at sikkerhedsbekendtgørelsen finder anvendelse. Det anbefales ligeledes at specificere journalopbevaringsreglerne. Specifikke bemærkninger og spørgsmål til udbudsmaterialet Ud over dette indledende høringssvar vil PLO-Hovedstaden gerne kommentere de enkelte bilag i udbudsmaterialet samt stille spørgsmål til visse dele af udbudsmaterialet. Dette gøres i bilag 1. Med venlig hilsen Flemming Skovsgaard Formand for PLO-Hovedstaden 4

53 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 4 - Side -5 af 6 Bilag 1: Konkrete bemærkninger til udbudsmaterialet Konkrete bemærkninger til Kravsspecifikationen Ad punkt 1: Ud over det anførte bør der stilles krav om overholdelse af persondataloven og den kommende persondataforordning, som træder i kraft den 25. maj Ad punkt 2: Der er en verserende sag ved Statsforvaltningen vedr. Falck Healthcare. Ad punkt 12: Er der taget højde for den gældende kilometergrænse på 5/15 km i forhold til sygebesøg? Ad punkt 17: Denne bestemmelse rækker ud over, hvad læger med overenskomst skal påtage sig. Ad punkt 19: PLO-Hovedstaden finder, at dette punkt er meget uklart formuleret. Kan der eksempelvis udleveres flere data end de gældende regler for overenskomstbaserede praksis? Hvordan er kravet i forhold til den fortrolighed, der skal være mellem patient og læge? Og overholdes alle regler for tavshedspligt i forhold til sundhedslovens forpligtelser? Ad punkt 20: Hvordan er kravet i forhold til den fortrolighed, der skal være mellem patient og læge? Og overholdes alle regler for tavshedspligt i forhold til sundhedslovens forpligtelser? Ad punkt 21: Hvilke databaser refereres der til i denne bestemmelse? Ad punkt 26: Hvordan forventer køber (regionen), at kvalitetskravene skal kontrolleres? Hvordan og hvor i hvor høj grad kan regionen vurdere og kritisere de af lægen foretagne faglige vurderinger? Ad punkt 27: Hvilke typer af henvendelser refereres der til? Ad punkt 29: Det fremgår, at denne type serviceklager behandles af sælger. Hvilke rettigheder har patienten i den forbindelse? Og hvilke sanktionsmuligheder er der over for sælger? 5

54 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 4 - Side -6 af 6 Konkrete bemærkninger til Tilbudslisten : Bemærkninger til maksimalprisen er beskrevet ovenfor. I hvilket omfang forventer regionen, at der kommer moms på sundhedsydelser? Konkrete bemærkninger Udkast til aftale Ad punkt 9.1: Kontrakten synes på dette område at være kopieret fra andet retsområde. Der opfordres til at specificere journalopbevaringsregler. Ad punkt 9.2: Den 25. maj 2018 træder persondataforordningen i kraft, hvorfor PLO-Hovedstaden anbefaler, at denne eksplicit indskrives i udbudsmaterialet. Herudover anbefaler PLO-Hovedstaden, at sikkerhedsbekendtgørelsen finder anvendelse. Ad punkt 9.3: PLO-Hovedstaden bemærker, at der er en forkert henvisning til den gældende offentlighedslov. Ad punkt 10.0: Hvilke momspligtige ydelser henvises der til? Og i hvilke situationer forventes eksempelvis told? Ad punkt 17.1: Som beskrevet ovenfor vil PLO-Hovedstaden opfordre til, at der indsættes relevante bodsbestemmelser. Bodsbestemmelserne bør i muligt omfang være i overensstemmelse med de bestemmelser, som kendes fra Overenskomst om almen praksis. Ad punkt 19: Sælger er forpligtet til at indgå i købers, herunder Region Hovedstadens, kriseberedskab. Dette er ikke en bestemmelse, der kendes fra Overenskomst for almen praksis. Det bemærkes dog, at PLO-Hovedstaden har opfordret den præhospitale virksomhed at indgå en opdateret aftale med PLO-Hovedstaden om et mere moderne beredskab. 6

55 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 5 - Side -1 af 2 Patientinddragelsesudvalget Kongens Vænge Hillerød Til Center for sundhed Opgang B & D Telefon Direkte Mail csu@regionh.dk Dato: 15. december 2016 Høringsvar fra Patientinddragelsesudvalget Udbudsmateriale om drift af almen lægepraksis Kommentarer til Udbudsmaterialet PIU ønsker at følgende tilføjes: Sælger er forpligtet til at inddrage patienten i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler, herunder løbende at inddrage og have dialog med patienten under hele undersøgelses- og behandlingsforløbet. Dette bør også indskrives i kravspecifikationen under Tilgængelighed for lægepraksis. 6.4 Afvisning af konsultation, undersøgelse eller behandling. Her er beskrevet et eksempel på, hvornår en patient kan afvises, burde der ikke være en anvisning på, hvor man så evt. kan henvise patienten til, eller er det noget, der står i en standard? 7.0 Kvalitetssikring og akkreditering 3. afsnit Her er omtalt, at sælger skal søge akkreditering af IKAS efter almen praksis i Den Danske Kvalitetsmodel. Praksis er også omfattet af De 8 Nationale Mål for sundhedsvæsenet, hvor der under den lokale forankring står, at der for praktiserende læger skal udarbejdes lokale delmål. Det må være dette, man skal forholde sig til. 2 af de overordnede mål er behandling af høj kvalitet og øget patientinddragelse. 7.2 side 12 Erstatnings- og klageregler. I dette afsnit mangler indberetning af utilsigtede hændelser. Sælger har pligt til at indberette utilsigtede hændelser og skal gøre patienten opmærksom på, at de også selv kan indberette utilsigtede hændelser. Sælger bør ligeledes tilbyde patienten hjælp til at indberette utilsigtede hændelser, da det kan være svært og krævende at udfylde de nødvendige formularer på nettet.

56 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 5 - Side -2 af Bod ved mangler: Der bør opkræves bod, hvis klinikkens tilgængelighed ikke lever op til Handicapkonventionen. Kommentarer til Region Hovedstadens kravsspecifikation Tilgængelighed og lægepraksis 10. I def. I udkast til aftale står ved helligdage ud over de normale helligdage: 1. maj, grundlovsdag, juleaftensdag samt nytårsaftensdag. De samme dage skal nævnes her. 15. Tilbudsgiver bør tilstræbe tilmelding til God Adgang mærkning for klinikken og sørge for, det fremgår af klinikkens hjemmeside, hvilke dele af God Adgang mærkningen klinikken opfylder. Vigtigt med handicaptilgængelighed til klinikken for alle handicap. Data 18. Tilføj efter sundhed.dk efter sidste sætning: Tilbudsgiver skal kunne trække på de data, der ligger i Sundhedsplatformen (hospitalets patientjournal). Behandlingsstandard 26. Det skal tilstræbes, at patienten inddrages omkring overblikket og forståelsen af egen medicin samt eventuelle bivirkninger af denne. Tilbudsgiver skal sørge for, at den behandlingsansvarlige læge i klinikken er tovholder i forhold til den medicin, patienten får. Klager og regres 30. punkt 4. Efter At indberette Utilsigtede Hændelser til Regionen, tilføjes: at gøre patienten opmærksom på ved opslag i klinikken, hvordan de selv kan indberette utilsigtede hændelser og bistå med hjælp til indberetningen, hvis dette efterspørges af patienten. Kommentarer til BILAG X Tilbudslisten 1.1 Her bør indskrives, at klinikkens faciliteter skal være fuldt tilgængelige for personer med funktionsnedsættelser i hht. Handicapkonventionen. Med venlig hilsen Patientinddragelsesudvalget i Region Hovedstaden Side 2

57 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 6 - Side -1 af Høringssvar vedrørende aftaleudkast om drift af almen lægepraksis i Region Hovedstaden. Danske Bioanalytikere anerkender, at det er og kan blive nødvendigt med udbud af almen praksis i dele af Regionen, hvorfor vi også finder det hensigtsmæssigt, at der udarbejdes et generisk udbudsmateriale og kravspecifikation, som udgangspunkt for et udbud. Generelle bemærkninger. Indledningsvist skal det påpeges, at der ikke i det fremsendte høringsmateriale er vedlagt alle bilag, der henvises til i udkastet til aftale. Det skal ligeledes påpeges, at det forvirrer, at der i et udbudsmateriale alene er anvendt betegnelserne køber og sælger i stedet for udbudstager og udbudsgiver Specifikke bemærkninger. Punkt. 3 Aftalens omfang Der må tages afstand fra, at Region Hovedstaden forudsætter, at der ikke bliver tale om en virksomhedsoverdragelse. Både hensynet til praksisplanen, patienter og det personale, der er ansat ved den praktiserende læge, vil tale for, at der sker en kontinuerlig drift. Ligesom det må være i udbudstagers interesse, at praksis videreføres med mindst muligt ophold, hvilket naturligt vil ske ved, at der overtages medarbejdere fra den hidtidige praksis. Det er således Danske Bioanalytikeres erfaring, at der i langt de fleste tilfælde, vil være tale om en virksomhedsoverdragelse, når en lægepraksis overdrages, herunder i kraft af et udbud. Dette er en naturlig konsekvens af, at patienterne medfølger, at driften ofte vil foregå fra samme lokaler, samt at der overdrages materiale, udstyr og personale. Danske Bioanalytikere må derfor opfordre til, at der i udbudsmaterialet/kontrakten indsættes en klausul om, at udbudstager - i videst muligt omfang - forpligtes til at overtage allerede ansat personale i de lægepraksis, der overtages. En klausul kunne have følgende ordlyd. Lov nr. 111 af 21. marts 1979 om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, med ændringer i lov nr. 710 af 20. august 2002 (virksomhedsoverdragelsesloven), finder anvendelse i forbindelse med regionens udbud af driften. Oplysninger om medarbejders løn- og ansættelsesvilkår samt de vilkår for overtagelse af medarbejdere vil blive overdraget i forbindelse med kontraktindgåelse.

58 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 6 - Side -2 af 3 Punkt 6.1 undersøgelse og behandling Vi vil anbefale, at det indskrives: At klinikpersonale skal have kendskab og erfaring med det danske sundhedsvæsen, og gerne en sundhedsfaglig uddannelse, for at sikre, at tilbudsgiver kan leve op til også fremtidens krav, hvor klinikpersonalet skal kunne mere og mere. At tilbudsgiver er forpligtet til at sørge for efteruddannelse af klinikpersonalet i samme omfang som efter overenskomst for klinikpersonale. Punkt 14. Sociale Klausuler Indledningsvist skal det bemærkes, at arbejdsklausuler er af så vigtigt betydning, både i forhold til prissætningen af opgaven og i forhold til de enkelte medarbejderes forhold, at det bør fremhæves ved et selvstændigt punkt. og ikke blot findes under Sociale klausuler hvorved, der bibringes et indtryk af, at Region Hovedstaden ikke finder det af vigtighed. Herudover ses udkastet til klausulen at være noget mangelfuldt. Dette gælder både i forhold til at være i overensstemmelse med indholdet i ILO 94, og det danske cirkulære om arbejdsklausuler, men også i forhold til, at der på ingen måde er angivet, hvilke konsekvenser det har, hvis udbudstager tilsidesætter klausulen. Det er for Danske Bioanalytikere af yderste vigtighed, at klausulen specifikt anfører, at de kollektive overenskomster, der skal overholdes er de, der er indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark Hvilket for lægepraksis er overenskomsten indgået mellem PLA og Danske Bioanalytikere/DSR Danske Bioanalytikere kan i kraft af dette f.eks. foreslå følgende formulering til afsnit om arbejdsklausul og konsekvens ved manglende overholdelse af denne. Arbejdsklausul Udbudstager skal sikre, at ansatte hos udbudstager og eventuelle underleverandører, som medvirker til at opfylde kontrakten, er sikret løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til voldgiftskendelse, nationale love eller administrative forskrifter, samt kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område. Udbudstager skal sikre, at ansatte hos udbudstager og eventuelle underleverandører orienterer de ansatte om de gældende arbejdsvilkår. Sanktion ved manglende overholdelse af arbejdsklausul Ansvaret for korrekt opfyldelse af nærværende arbejdsklausul påhviler udbudstager fuldt ud. Udbudsgiver kan til enhver tid udbede sig relevant dokumentation for, at løn- og arbejdsvilkår for arbejdstagerne lever op til den forpligtelse, som arbejdsklausulen fastsætter. Udbudsgiver kan kræve, at udbudstager efter skriftligt påkrav herom inden for 10 arbejdsdage fremskaffer relevant dokumentation såsom løn- og timesedler, lønregnskab og ansættelseskontrakter fra såvel egne som eventuelle underleverandørers arbejdstagere. Udbudsgiver kan til brug for sin vurdering af, om udbudstager eller underleverandører har overholdt klausulen søge rådgivning hos relevante arbejdsgiver- og/eller arbejdstagerorganisationer.

59 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 6 - Side -3 af 3 Hvis udbudstager ikke overholder sine forpligtelser i medfør af arbejdsklausulen, og hvis dette medfører et berettiget krav på yderligere løn fra arbejdstagerne kan udbudsgiver tilbageholde vederlag med henblik på at tilgodese sådanne krav. Udbudstager kan endvidere pålægges at betale en bod på xx % af kontraktsummen til udbyder, hvis arbejdsklausulen ikke overholdes. Slutteligt kan den manglende overholdelse af arbejdsklausulen efter omstændighederne udgøre en væsentlig misligholdelse af kontrakten og medføre ret til ophævelse, samt at udbudstager udelukkes fra at udføre yderligere arbejde for udbudsgiver i en periode. Det gælder uanset om det er som direkte leverandør eller som underleverandør. Til kravspecifikationen, bilag 2 har vi følgende anbefalinger: Tilbudsgiver skal tilknyttes Regionens laboratoriefaglige ordning I forhold til kravspecifikationen synes det ikke at fremgå, at tilbudsgiver skal være tilknyttes Regionens laboratoriefaglige konsulentordning, men blot afhentningsordning af blodprøver samt kvalitetsopbevaring af blodprøver jf. bilag 2 Da den øvrige del af almen praksis i Regionen i forbindelse med analyser er tvunget til at deltage i ordningen og det ligeledes er med til at mindske fejl i forhold til behandling og analysering af prøver, anbefales det, at det i bilag 2 fremgår, at tilbudsgiver skal være tilknyttet Regionens laboratoriefaglige konsulentordning. Tilbudsgiver skal oprette kliniske uddannelsespladser (praktik) for sundhedsfagligt personale Det anbefales for at sikre, at personale som fx sygeplejersker og bioanalytikere, fortsat uddannes til almen praksis, som i de kommende år forventes at skulle ansætte endnu mere klinik personale. En sidegevinst vil samtidig være, at regionen derved får flere kliniske uddannelsespladser, som i hvert tilfælde for bioanalytikeruddannelsen er en mangelvare for regionen. Tilbudsgiver skal sikre, at der sker urindyrkning i almen praksis i forhold til at mindske unødvendige recepter på antibiotika Almen praksis spiller en nøglerolle i forhold til at reducere forbruget af antibiotika og udvikling af antibiotikaresistens, som er en af sundhedsvæsenets helt store udfordringer. Et netop nyligt afsluttet studie af en stor gruppe af almen praksis i Region H vedr. udskrivning af antibiotika, viste at ved urindyrkning i almen praksis udskrives der kun halvt så mange unødvendige recepter på antibiotika, som når der alene vurderes på symptomer og stix. Kilde: Stjerneprojekt UC-Care på KU ved ph.d. studerende Anne Holm og Gloria Cordoba Med venlig hilsen Birgitte Scharff Regionsformand Danske Bioanalytikere Hovedstaden. Østbanegade 15 kld.th København Ø

60 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 7 - Side -1 af 1

61 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 8 - Side -1 af 2 Region Hovedstaden csu@regionh.dk Høring over udbudsmateriale om drift af almen lægepraksis Den. 15. december 2016 Dansk Erhverv modtog den 17. november 2016 udkast til høring over udbudsmateriale til drift af almen lægepraksis. Dansk Erhverv vil gerne kvittere for, at Region Hovedstaden har valgt sende materialet i høring inden endelig vedtagelse i regionsrådet. Dansk Erhverv arbejder generelt for et sundhedsvæsen, der har høj kvalitet og hvor private sundhedsvirksomheder er en del af løsningen. For Dansk Erhverv er det afgørende, at befolkning har tillid til sundhedsvæsen, og de sikres en høj kvalitet i sundhedsvæsenet uanset om det sker i offentligt eller privat regi. Ligesom det er helt afgørende, at vi fordomsfrit finder løsninger, der sikrer, at alle danskere i hele landet har adgang til en lægetilbud, Når private virksomheders kompetencer kommer i spil, skaber det værdi i forhold innovation og udvikling også i sundhedssektoren. Dansk Erhverv repræsenterer en lang række medlemmer på sundhedsområdet, som udbyder en meget bred vifte af sundhedsydelser, herunder behandling, genoptræning og forebyggende indsatser samt drift af lægeklinikker. Høringssvaret er afstemt med Sundhed Danmark Foreningen for danske sundhedsvirksomheder. Generelle bemærkninger Dansk Erhverv finder det problematisk, at Region Hovedstaden vælger at udarbejde et generisk udbudsmateriale, som på forhånd udstikker rammerne for drift af udbudsklinikker i Region Hovedstaden uden at benytte de muligheder, som bl.a. findes i den nye udbudslov om markedsdialog og dialogbaseret udbud. Muligheder der kan bidrage til at sikre den bedst mulige opgaveløsning inden der sættes et endeligt punktum i udbudsmaterialet. Dansk Erhverv vil derfor gerne opfordre til, at Region Hovedstaden i forbindelse med konkrete udbud af drift af lægeklinikker, aktivt udnytter de muligheder og den fleksibilitet, der ligger i lightregimet i udbudsloven til at anvende mere fleksible udbudsformener.

62 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 8 - Side -2 af 2 På den baggrund vil Dansk Erhverv også opfordre til, at Region Hovedstaden i forbindelse med kommende udbud af drift af almen lægepraksis går i dialog med markedet, således at det endelige udbud først defineres efter, der har været en dialog omkring den givne opgave. I Region Sjælland har man netop gennemført et dialogbaseret udbud på almen praksis området, hvor private sundhedsvirksomheder var inviteret til at drøfte rammer og indhold i et kommende udbud i forhold til nye måder at tænke organisering og opgaveløsning i almen praksis på. Dette giver netop mulighed for at tage højde for de lokale forskelle og udfordringer, der er i bestemte områder i regionen. Og hvor det i dag er svært af afsætte ydernumre til en almen praktiserende læger, som har overenskomst med PLO. De sundheds og forebyggelsesmæssige opgaver kan være forskellige fx i Tingbjerg og Halsnæs, hvis man ser det i lidt bredere perspektiv i forhold til population og behov. At forvente, at én model kan bruges til alle problemer virker ikke hensigtsmæssigt. Erfaringen fra de klinikker, der er i udbud i dag i hele landet er, at der hver gang er behov for en lokal tilpasning af aftalen. Dansk Erhverv finder det nødvendigt at se almen praksis i en større sammenhæng og se på fleksible løsninger og sætte flere opgaver spil. Fx vil det i forbindelse med et udbud af en lægeklinik, være oplagt at tænke andre sundhedsydelser ind. Dette kunne være genoptræning eller ambulante undersøgelser. Herved bliver den samlede opgave både bedre for både patienter og den byder, der skal løse opgaverne. Dans Erhverv stiller sig gerne til rådighed for spørgsmål og videre dialog. Med venlig hilsen Katrina Feilberg Sundhedspolitisk fagchef Dansk Erhverv kfs@danskerhverv.dk 2

63 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 9 - Side -1 af 1

64 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 10 - Side -1 af 2 Lægeforeningen Hovedstaden Jr / Den 15. december 2016 Lægeforeningen Hovedstadens høringssvar omkring udbudsmateriale om drift af Almen Praksis Der bør være lige vilkår mellem udbudsklinikker, og klinikker der arbejder efter overenskomst for Almen Praksis Lægeforeningen Hovedstaden finder, at det må være en forudsætning for udbudsmaterialet, at der er lige vilkår for udbudsklinikker og klinikker der arbejder efter Overenskomst for Almen Praksis. Lægeforeningen Hovedstaden bemærker endvidere, at det må være grundlæggende præmis for at drive udbudsklinikker, at de ansatte læger er uddannede speciallæger i almen medicin af hensyn til at sikre den lægefaglige kvalitet af behandlingen. I forhold selve udbudsmaterialet har Lægeforeningen Hovedstaden noteret sig, at der i udbudsmaterialet er fastsat andre præmisser for udbudsklinikker end dem der følger af den gældende overenskomst for Almen Praksis i forhold til følgende; Kvalitetskrav Lægeforeningen Hovedstaden bemærker, at der bør stilles samme krav til akkreditering, service og øvrige forpligtigelser hos udbudsklinikker, som der stilles til Almen Praksis. Sanktioner ved overtrædelse af kravene til udbudsklinikken Lægeforeningen Hovedstaden finder, at der i lighed med kravene til Almen Praksis bør fastsættes sanktioner for en udbudsklinik, der ikke lever op til de fastsatte krav om eksempelvis tilgængelighed, kvalitet, kommunikation med patienter, samt de vandelsbestemmelser, der følger af overenskomst for Almen Praksis. Endvidere bør også serviceklager over en udbudsklinik behandles på lignende måde som serviceklager over en læge i Almen Praksis. Ligeledes bør bodsbestemmelser være de samme for såvel udbudsklinikker som for Almen Praksis. Overholdelse af krav til læge-patient fortroligheden Fortrolighed mellem læge og patient er grundlæggende for samarbejdet mellem patienten og lægen, så iagttagelse af denne fortrolighed skal sikres på samme måde for udbudsklinikker drevet på overenskomstmæssige vilkår. Lægeforeningen Hovedstaden skal bemærke, at en af kerneopgaverne for Almen Praksis er at sikre en kontinuitet for hver enkelt patient, herunder at være patientens tovholder. En udbudsklinik med en levetid på fire år kan få svært ved at leve op til denne kerneopgave. Afslutningsvis bemærker Lægeforeningen Hovedstaden, at et udbud af Almen Praksis ifølge

65 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 10 - Side -2 af 2 sundhedsloven er en usædvanlig og ekstraordinær situation, og at Region Hovedstaden derfor i stedet for bør arbejde for etablere lægepraksis i henhold til den gældende overenskomst for Almen Praksis. Med venlig hilsen Helene Westring Hvidman Formand for Lægeforeningen Hovedstaden Side 2/2

66 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 11 - Side -1 af 2

67 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 11 - Side -2 af 2

68 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 12 - Side -1 af 8 DAGSORDEN ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE REGIONSRÅDSMØDE MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER Side 1 af 8

69 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 12 - Side -2 af 8 Sophie Hæstorp Andersen Leila Lindén Özkan Kocak Fraværende ved sag 9 Flemming Pless Erik R. Gregersen Fraværende ved sag 9 Hanne Andersen Per Seerup Knudsen Susanne Due Kristensen Lars Gaardhøj Fraværende ved sag 6 til 12 Marianne Stendell Bodil Kornbek Vagn Majland Fraværende ved sag 2 og 3 Annette Birgitte Reimers Charlotte Fischer Karin Friis Bach Abbas Razvi Per Tærsbøl Hans Toft Karsten Skawbo-Jensen Lene Kaspersen Erik Lund Lise Müller Jens Mandrup Niels Høiby Henrik Thorup Finn Rudaizky Katrine Vendelbo Dencker Afbud Morten Dreyer Martin Geertsen Afbud Carsten Scheibye Randi Mondorf Anne Ehrenreich Ole Stark Afbud Per Roswall Fraværende ved sag 7 Erik Sejersten Fraværende ved sag 9 til 12 Thomas Bak Torben Kjær Annie Hagel Tormod Olsen Marianne Frederik Torben Dietmar Volkersen Conrad Side 2 af 8

70 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 12 - Side -3 af 8 INDHOLDSLISTE 6. Udbud af almen praksis Side 3 af 8

71 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 12 - Side -4 af 8 6. UDBUD AF ALMEN PRAKSIS BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde tog den 24. maj 2016 til efterretning, at administrationen påbegyndte det forberedende arbejde med et udbud på Bornholm på baggrund af manglende mulighed for at sikre lægedækningen via et samarbejde med PLO-Hovedstaden på overenskomstvilkår. Aktuelt er lægedækningen sikret ved et midlertidig almenmedicinsk tilbud - Praksisklinikken på Bornholm Hospital. Sundhedslovens 227, stk. 6, giver imidlertid alene mulighed for denne løsning i en kort periode. Traditionelt set har praksissektoren være "selvforsynende" med praktiserende læger, og lægedækningen har dermed været sikret via køb og salg af praksis fra en almen mediciner til en anden. Dette er ikke længere tilfældet i alle områder af regionen, hvorfor nogle kapaciteter overdrages regionen. PLO-H, kommune og regionen igangsætter en proces med henblik på rekruttering af praktiserende læger på vanlige vilkår. Lykkes dette ikke, kan regionen udbyde drift af praksis for at undgå lægemangel. Regionen har aktuelt en række områder, hvor der kan forudses mangel på læger. Administrationen har derfor udarbejdet et materiale, der kan anvendes, hvis udbud af en kapacitet bliver nødvendig i et område af regionen. Administrationen forelægger materiale for udvalget med henblik på en anbefaling til videre behandling i regionsrådet. INDSTILLING Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet: 1. at vedlagte generiske udbudsmateriale (bilag 2-4) godkendes som grundlag for kommende udbud af drift af praksis, 2. at det godkendes, at der rettes henvendelse til Sundheds- og Ældreministeriet om dispensation for udbud på Bornholm grundet projektet Udviklingshospital Bornholm, med henblik på at videreføre praksisklinikken i op til fire år. POLITISK BEHANDLING Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes møde den 25. oktober 2016: 1. Anbefalet. 2. Anbefalet, idet udvalget ønsker at følge erfaringerne fra Praksisklinikken på Bornholm. Forretningsudvalgets beslutning den 8. november 2016: Anbefalet, idet administrationen til brug for behandlingen af sagen i regionsrådet fremlægger et teknisk ændringsforslag om, hvordan sagen kan sendes i høring. Regionsrådets beslutning den 15. november 2016: Der var omdelt følgende tekniske ændringsforslag, stillet af forretningsudvalget (bilag 5): Dagsordenspunktet foreslås tilføjet et ekstra punkt: 3. at udbudsmaterialet sendes i høring. Formanden satte indstillingens punkt 1 under afstemning: For stemte: A (13), B (3), C (4), I, O (3) og V (7) og Ø (5), i alt 36. Imod stemte: 0. Undlod at stemme: F (2). I alt 38. Indstillingens punkt 1 var herefter godkendt. Per Tærsbøl (C) deltog ikke i afstemningen. Formanden satte indstillingens punkt 2 under afstemning: For stemte: A (13), B (3), C (4), F (2), I, O (3) og V (7) og Ø (5), i alt 38. Side 4 af 8

72 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 12 - Side -5 af 8 Imod stemte: 0. Undlod at stemme: 0. I alt 38. Indstillingens punkt 2 var herefter godkendt. Per Tærsbøl (C) deltog ikke i afstemningen. Formanden satte forretningsudvalgets tekniske ændringsforslag under afstemning: For stemte: A (13), B (3), C (5), F (2), I, O (3) og V (7) og Ø (5), i alt 37. Imod stemte: 0. Undlod at stemme: F (2). I alt 39. Indstillingen med det stillede tekniske ændringsforslag var herefter godkendt. Socialistisk Folkeparti ønskede følgende tilført protokollen: Vi erkender mangel på praktiserende læger og den lovgivning, der er på området. Vi har dog set erfaringerne med udbudsklinikker og de er dyrere og dårligere. Patienterne er kede af de skiftende læger og den manglende kontinuitet og prisen er noget højere. Vi finder det mere hensigtsmæssigt at bruge flere penge på det samme - bare i en dyrere og dårligere version - ønsker vi at bruge de penge på et udviklingsarbejde enten i de eksisterende klinikker eller i vores egne klinikker. Her kunne vi afprøve nye organiseringsmodeller og inddragelse af forskellige faggrupper. Lars Gaardhøj (A), Katrine Vendelbo Dencker (O), Martin Geertsen (V) og Ole Stark (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Lisbeth Dupont-Rosenvold (V). SAGSFREMSTILLING I henhold til sundhedsloven har Region Hovedstaden ansvaret for at tilvejebringe og sikre borgerne lægedækning og dermed et tilbud om vederlagsfri behandling i hele regionen. Når en praktiserende læge varsler ophør, uden at praksis overtages af en anden læge, går PLO- Hovedstaden og administrationen i tæt samarbejde om at afsøge muligheder for at finde læger, der kan overtage den ledige praksis. Der samarbejdes om en bred palet af muligheder for at sikre borgerne lægedækning. Et udbud af lægepraksis vil først kunne gennemføres efter en række andre tiltag, der iværksættes for at sikre borgerne lægedækning. I henhold til sundhedslovens 227, stk. 3 kan regionen udbyde drift af praksis. Hvis der ikke er private leverandører, der deltager i udbuddet, eller regionsrådet forkaster de fremsendte bud, fx fordi de ikke lever op til kravsspecifikationen eller overskrider den fastsatte maksimale pris, kan regionsrådet etablere en praksis i en periode på op til 4 år ifølge sundhedslovens 227, stk. 5. Det er således ikke muligt at oprette en regionsklinik uden først at have gennemført et udbud, med mindre det sker i en akut situation. Administrationen har udarbejdet et generisk udbudsmateriale, som vil kunne anvendes i de fremtidige udbud af drift af praksis (bilag 2-4). Udbuddet er udformet således, at et hospital får mulighed for at give et kontrolbud på drift af praksis. Udbudsmaterialet beskriver regionens krav til tilbudsgiverens drift af praksis. Ud over, at budgiver skal leve op til kravene i Overenkomst om almen praksis (fx vedr. personale, behandlingsstandarder, journalføring, klagebestemmelser m.v), er der i materialet stillet skærpede krav på områder, som regionen har fokus på som udviklingstemaer: Tilgængelighed, hvor regionen fokuserer på fuld tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelse i henhold til FN's Handicapkonvention. Data i form af anvendelse af Fælles Medicin Kort og kodning af hensyn til det tværsektorielle samarbejde Systematisk medicingennemgang af patienter med kronisk sygdom og opfølgning på henvendelse om medicin fra kommunerne Side 5 af 8

73 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 12 - Side -6 af 8 Kvalitetsudvikling, herunder deltagelse i relevante møder og efteruddannelse. Derudover vedlægges "aftale vedr. drift af almen lægepraksis" (bilag 3), der specificerer de nærmere aftalevilkår samt tilbudslisten (bilag 4), hvor tilbudsgiver skal angive en pris pr. patient pr. år for drift af et alment medicinsk tilbud. Materialet er udformet som et generelt udbud således, at det kan anvendes ved udbud de steder i regionen, hvor det ikke er muligt at sikre lægedækningen på anden vis. Områder i Region Hovedstaden, hvor der aktuelt er udfordringer med lægedækningen Tingbjerg (Brønshøj Husum) Regionsrådet godkendte den 8. marts 2016 opslag af to kapaciteter i Tingbjerg, Brønshøj-Husum. Desværre var der ingen kvalificerede ansøgere. Administrationen er i fortsat dialog med Københavns Kommune og PLO-H om mulighederne for at tiltrække ansøgere og det forventes, at kapaciteterne genopslås i efteråret. Ishøj En praktiserende læge i Ishøj har varslet ophør pr. 31. december Lukkes praksis, vil det gennemsnitlige antal sikrede pr. kapacitet være mod det ønskede Der er derfor behov for en indsats for at undgå lægemangel. Der har været afholdt møde med Ishøj Kommune den 18. august Region Hovedstaden og Ishøj Kommune har nu sammen udarbejdet et opslag med input fra PLO- H, og der er samlet opslået 2-3 kapaciteter. Bliver alle kapaciteterne besat vil der altså være to flere kapaciteter end før. Der er frist for ansøgninger den 7. november Halsnæs Det er vanskeligt for nytilflyttere og flygtninge at få tildelt en læge i kommunen, da samtlige læger har lukket for tilgang af nye patienter. To kapaciteter er tildelt læger, men ikke besat. Der er frist for besættelse den 31. december Der har været afholdt administrativt møde den 25. august 2016, hvor blandt andet muligheden for at afgive de to ubesatte kapaciteter før tid blev drøftet. PLO- Hovedstaden har meldt tilbage, at den praksis, som aktuelt ejer de to kapaciteter, ikke ønsker at afhænde dem før tid, men har ønske om at bibeholde dem. Det er samtidig oplyst at en praktiserende læge bliver ansat i den ene kapacitet. Administrationen vil i alle ovenstående områder samarbejde med PLO-H og kommunerne om løsninger. Bornholm På Bornholm var det ikke muligt for regionen at tilvejebringe og sikre borgerne lægedækning og dermed et tilbud om vederlagsfri behandling, da to praktiserende læger valgte at gå på pension, og der ikke kunne rekrutteres læger til de frigjorte kapaciteter. Regionen etablerede derfor som en midlertidig løsning et almen medicinsk tilbud - Praksisklinikken på Bornholms Hospital. Der er i øjeblikket lukket for tilgang af patienter i alle praksis på Bornholm bortset fra Praksisklinikken på Bornholms Hospital. Den 1. september havde klinikken patienter. Regionsrådsformand i Region Nordjylland Ulla Astman har fremsat bemærkninger til denne del af sundhedsloven i en kronik i Jyllandsposten (bilag 1). Ulla Astman anfører, at der er behov for, at regionerne får mulighed for at indgå og afprøve nye organisationsformer for at kunne sikre lægedækningen i en situation med mangel på praktiserende læger, hvor samtidig flere forlader deres klinikker grundet alder. En af de løsningsmodeller, Ulla Astman fremfører, er bl.a. at etablere et alment medicinsk tilbud på hospitaler, hvor lægerne kunne få mulighed for ansættelse dels i en praksisklinik, dels i en anden hospitalsfunktion. Region Hovedstaden kan ikke fortsætte den nuværende praksisklinik på Bornholm grundet den lovgivning, der omtales i kronikken. Der skal derfor enten igangsættes et udbud af to kapaciteter på Bornholm ultimo 2016, eller der skal rettes henvendelse til Sundheds- og Ældreministeriet med henblik på, at praksisklinikken kan fortsætte som en del af udviklingsprojektet på Bornholm. Sidstnævnte vil have væsentlig betydning for belysning af samarbejdsmulighederne mellem almen praksis og hospitalet, herunder muligheden for at skabe bedre rammer for et sammenhængende patientforløb, specielt for patienter med kroniske lidelser, der følges i begge sektorer. Side 6 af 8

74 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 12 - Side -7 af 8 Administrationen anbefaler, at regionen som første prioritet ansøger Sundheds- og Ældreministeriet om dispensation, således at praksisklinikken kan fortsætte som en del af udviklingsprojektet på Bornholm. Hvis dette afvises af ministeriet, anbefaler administrationen, at der igangsættes et udbud af praksis på Bornholm. Tiltag for at sikre lægedækningen på Bornholm: Administrationen, PLO-H og Bornholms Regionskommune har været i tæt dialog om etablering af permanente løsninger for borgerne på Bornholm. Følgende tiltag har været afprøvet: Opslag af to 0-ydernumre på Bornholm. Der var ingen ansøgninger til kapaciteterne. PLO-H og Bornholms Regionskommune har haft kontakt til to navngivne praktiserende læger om nedsættelse på Bornholm. Ingen af lægerne har imidlertid meldt positivt tilbage. To andre praktiserende læger havde udtalt, at de var interesserede i en praksis med op til patienter. Administrationen var villig til at indgå en lokalaftale på området. Det er undersøgt, om der blandt øens læger var interesse for en aftale, hvor en praktiserende læge midlertidigt lukker op for ekstra patienter, som en læge tilknyttet praksis varetager behandlingen for. Dette er blevet afvist af lægerne på Bornholm. Indgås eventuel aftale om lægedækning til patienter, vil der stadig være patienter tilbage, der skal sikres lægebetjening. PLO-H har kontaktet det tyske PLO med henblik på rekruttering af tyske læger. Der er ikke fremkommet konkrete resultater heraf. I dialogen blev etablering af en turistlægeordning drøftet med henblik på aflastning af de praktiserende læger. PLO-Bornholm har på møde den 13. juni 2016 mundtligt tilkendegivet, at de ikke var interesserede i en sådan løsning. Mulighederne for at rekruttere udenlandske læger er undersøgt af administrationen med udgangspunkt i erfaringerne fra Region Syddanmark. Løsningen er tidskrævende, og udgiften relativt stor på grund af sproguddannelse og den nødvendige supplerende uddannelse for at opnå autorisation til at virke som praktiserende læge i Danmark. Løsningen er ikke forsøgt indført. Dialogen mellem parterne har dermed ikke givet løsningsmodeller hverken på kort eller langt sigt for de af øens borgere, der ikke har egen læge. KONSEKVENSER Ved en tiltrædelse af indstillingerne udbuddet sikres, at der kan handles hurtigt på lægedækningsudfordringer i regionen, dér hvor alt andet er afprøvet. Endvidere sikres en permanent løsning af lægemanglen på Bornholm, enten ved en privat leverandør eller ved at praksisklinikken videreføres i en periode på op til 4 år. RISIKOVURDERING Ved eventuel ansøgning til Sundheds- og Ældreministeriet om dispensation må der forventes modstand fra PLO-Hovedstaden, idet PLO-H ønsker at praksis skal drives i henhold til overenskomst om almen praksis. Hvis ministeriet ikke imødekommer ansøgningen, kan lægedækningen sikres via et udbud af praksis på Bornholm, således at regionen opfylder forpligtelsen om at sikre almen medicinsk lægebetjening til alle borgere på Bornholm. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER Udgifter relateret til drift af praksis vil forventeligt være de samme ved et udbud. KOMMUNIKATION Der planlægges en presseindsats TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 8. november 2016 og regionsrådet den 15. november DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Else Hjortsø Side 7 af 8

75 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 12 - Side -8 af 8 JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Ulla Astman artikel - familielægen på pension 2. Kravspecifikation 3. Udkast til aftale om drift af almen lægepraksis 4. Tilbudsliste 5. Ændringsforslag stillet af Forretningsudvalget Side 8 af 8

76 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 13 - Side -1 af 2 Den Oversigt over de forslag til ændring, som er indarbejdet i udbudsmaterialet p.b.a. høring vedr. udbud af almen praksis Høringspart Regionshandicaprådet Dansk Erhverv Danske Bioanalytikere Jordemoderforeninge n PIU - Patientinddragelsesud valget Anførte bemærkninger Fokuserer på tilgængelighed og dokumentation af samme Ønsker et dialogbaseret udbud. Omtaler et udbud som en virksomhedsoverdra gelse. Finder det væsentligt, at laboratoriekonsulent ordningen anvendes. Omtaler specifikt uddannelse af personalet Anfører at det er vigtigt, at patienten inddrages i det samlede patientforløb. Vigtigt at en patient ved afvisning får info om anden vej til Forslag til indarbejdelse af ændring Følgende vurdering er foretaget: Indgår med en bemærkning om, at en eksternt vurdering skal foretages, der sikrer, at handikapkonventionen er opfyldt. Følgende vurdering er foretaget: Det er vigtigt, at også en alment praktiserende læge kan byde på opgaven og fravige lighedsprincippet. Se nærmere i selve dagsordenen. Følgende vurdering foretaget: Det er medtaget, at regionens kvalitetsorganisation for laboratorieydelser følges Der er ikke tale om en virksomhedsoverdragelse. Følgende vurdering er foretaget: Det er anført, at lægerne skal sikre deltagelse i regionale temamøder og lignende, samt at der påhviler udbudsklinikken et ansvar for at sikre, at personalet har den relevante uddannelse. Følgende vurdering er fortaget: Patienten skal inddrages i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler, i det samlede patientforløb. Patienten får anvist anden vej til behandling enten via klinikken eller administrationen. Afsnit om UTH præciseret. Udbudsklinikken bør vurderes af ekstern part i forhold til tilgængelighed. Anvendelse af Sundhedsplatformen er ønskelig, men ikke aktuelt en betingelse.

77 Punkt nr Generisk udbudsmateriale vedrørende drift af almen lægepraksis Bilag 13 - Side -2 af 2 behandling. UTH ønskes uddybet. Ekstern vurdering af tilgængelighed vigtig. PLO Der bør være lige vilkår for udbudsklinikker og overenskomstklinikk er, specielt nævnes kvalitet, pris, sanktioner, fortrolighed og data. I klinikken skal alle læger være almen medicinere. Ønsker kortere aftalevarighed. Anfører at en udbudsklinik ikke kan deltage i overenskomstbeste mte udvalg og desuden heller ikke i f.eks praksisplanudvalget. Indskærpes journalopbevaringsr egler. Vandelsbestemmelse r ønsker indført Følgende vurdering er foretaget: Overenskomsten er ikke gældende for en udbudsklinik, hvorfor en række forhold er beskrevet på en anden måde i materialet, således at regionen kan foretage den nødvendige opfølgning Der ønskes lempelige vilkår for sygebesøg, hvorfor 5/15 km grænsen for sygebesøg ikke er indført Der stilles krav om, at en almen mediciner er en del af den lægelige bemanding, men også andre specialer kan indgå i personalet f.eks. børnelæge Journalopbevaringsregler er anført Aftalens varighed er ikke afkortet, da det vil påvirke interessen for at drive en klinik negativt Der er ikke i materialet anført, at en udbudsklinik skal deltage i overenskomstbestemte udvalg Det er anført at børnestraffeattest skal forevises. Høringssvar fra lægeforeningen er fremsendt efter høringsfristen, men indeholder ikke bemærkninger, der ikke fremgår af høringssvaret fra PLO-H

78 Punkt nr Satspulje Bilag 1 - Side -1 af 22 Regeringen 8. november 2016 Socialdemokratiet Dansk Folkeparti Liberal Alliance Alternativet Radikale Venstre Socialistisk Folkeparti Det Konservative Folkeparti Aftale om satspuljen på sundheds- og ældreområdet for Partierne bag satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet er enige om at afsætte 769,7 mio. kr. i aftaleperioden til følgende overordnede indsatsområder: Kvalitet og sammenhæng i psykiatrien Styrket indsats for de svageste ældre Sundhed forebyggelse, rehabilitering og kvalitet 1. Kvalitet og sammenhæng i psykiatrien 1.1 Nationalt partnerskab om forebyggelse af selvmord som led i at reducere overdødeligheden hos mennesker med psykiske lidelser Den mest udslagsgivende årsag til overdødelighed hos mennesker med psykiske lidelser er selvmord. Selvmord er 20 gange mere hyppigt forekommende hos mennesker med psykiske lidelser sammenlignet med den øvrige befolkning, og selvmordsrisikoen er høj inden for alle psykiske lidelser. Satspuljepartierne er derfor enige om, at der etableres et nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord. Partnerskabet skal sikre et velfungerende samarbejde mellem relevante aktører og yde rådgivning på henholdsvis nationalt, regionalt og kommunalt niveau. Partnerskabet skal: Styrke og koordinere den eksisterende nationale vidensindsamling og vidensformidling vedr. fx metoder til forebyggelse af mistrivsel og selvmord. Dette kan bl.a. ske gennem en national videnskonference og/ eller analyser. Rådgive Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen i forhold til faglige vejledninger og øvrige behov på området. Understøtte sammenhængende forebyggelses- og behandlingstilbud af høj kvalitet i kommuner og regioner på tværs af sektorer både med fokus på voksne samt børn og unge med selvmordstanker. Dette kan bl.a. ske via netværksaktiviteter. Indsamle internationale erfaringer på området. Partnerskabet skal bestå af repræsentanter fra: De regionale selvmordsforebyggende centre, Regionerne Kommuner, herunder repræsentanter for indsatser målrettet børn og unge, Forskningsenheder og videnscentre på området, NGO er som fx Livslinien, Psykiatrifonden, Nefos, Børnetelefonen mv., Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen Sundhedsstyrelsen varetager sekretariatsfunktionen i partnerskabet.

79 Punkt nr Satspulje Bilag 1 - Side -2 af 22 2 På den baggrund afsættes der i perioden i alt 4,0 mio. kr. til finansiering af de initiativer, som iværksættes af Nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord. Mio. kr Permanent Nationalt partnerskab om forebyggelse af selvmord som led i at reducere 1,0 1,0 1,0 1,0 - overdødeligheden hos mennesker med psykiske lidelser Midlerne afsættes i regi af Sundhedsstyrelsen, som udmønter midlerne efter aftale med partnerskabet, der kan anvende midlerne til analyser, konferencer, workshops og lignende. Sundhedsstyrelsen administrerer midlerne og kan anvende op til 0,1 mio. kr. årligt til sekretariatsbetjeningen af partnerskabet Ambulant kontakt efter udskrivning fra psykiatrien til forebyggelse af selvmord og udbygning af de regionale centre til selvmordsforebyggelse Forskning viser, at der er en betydelig øget risiko for selvmordsforsøg den første uge efter udskrivning fra psykiatrien. Selvmord i forbindelse med udskrivning er ofte uventede og er ikke koblet til fx en bestemt patientgruppe eller diagnose. Satspuljepartierne er derfor enige om et nyt pilotprojekt, der skal afprøve, om indførslen af ambulant kontakt med relevant fagligt personale inden for den første uge efter udskrivning fra psykiatrien kan være med til at forebygge selvmord og selvmordsforsøg for særligt sårbare patienter, herunder unge mennesker med psykiske lidelser. Kontakten kan forestås af fx sygeplejersker, socialpædagoger, social- og sundhedsassistenter eller psykologer. Typisk vil borgeren møde op på sygehusafdelingen, men i nogle tilfælde kan besøget foregå i borgerens eget hjem, hvis det vurderes mest hensigtsmæssigt. Projektet etableres på forsøgsbasis i én region og vil efterfølgende blive evalueret. Desuden ønsker satspuljepartierne en yderligere udbygning af de regionale centre til selvmordsforebyggelse. De regionale centre til selvmordsforebyggelse tilbyder et professionelt behandlingstilbud til personer, som enten har svære overvejelser om selvmord eller har forsøgt selvmord, herunder personer, der har henvendt sig til somatisk/psykiatrisk skadestue eller praktiserende læge efter forsøg på selvmord. Der er afsat 12,0 mio. kr. årligt i permanente midler til centrene i regi af satspuljeaftalen for Midlerne er overført til regionernes bloktilskud fra Centrene yder desuden rådgivning, undervisning og supervision til sundhedspersonale og andre, der i deres arbejde kommer i kontakt med selvmordstruede og deres pårørende. Med en udbygning af centrene vil de kunne udbrede indsatsen over for selvmordstruede og dermed understøtte centrenes målsætning om et hurtigt opfølgende behandlingstilbud. På den baggrund afsættes der i perioden i alt 20,8 mio.kr. til en pulje til et pilotprojekt i én region til forebyggelse af selvmord samt 1,0 mio. kr. til en evaluering af pilotprojektet, som forestås af Sundhedsstyrelsen. Derudover afsættes 7,8 mio. kr. til en pulje til udbygning af de regionale centre til selvmordsforebyggelse. Der afsættes herudover endvidere 0,4 mio. kr. til administration af initiativet, jf. initiativ 4.2.

80 Punkt nr Satspulje Bilag 1 - Side -3 af 22 3 Mio. kr Permanent Ambulant kontakt efter udskrivning 2,9 5,0 4,9 8,0 - (pilotprojekt) Evaluering - - 1,0 - Pulje til udbygning af de regionale centre til selvmordsforebyggelse 1,9 2,0 1,9 2, Psykiatritopmøde i 2017 og 2018 Med satspuljeaftalen for blev der afsat 1,0 mio. kr. til foreningen Det Sociale Netværk til afholdelse af foreningens Psykiatritopmøde i 2016 Satspuljepartierne er enige om, at Psykiatritopmøderne bidrager til opbygning af viden, erfaring og konkret information for psykiatrien generelt set, og partierne er derfor enige om at afsætte midler til afholdelse af et Psykiatritopmøde i både 2017 og Satspuljepartierne ønsker med bevillingen at understøtte topmødets udviklende og tværpolitiske funktion. På den baggrund afsættes der i perioden ,0 mio. kr. til afholdelse af Psykiatritopmøderne. Mio. kr Permanent Psykiatritopmøde i 2017 og ,0 1, Informations- og uddannelsesaktiviteter for patientrådgivere Ifølge psykiatriloven skal der beskikkes en patientrådgiver for enhver, der tvangsindlægges, tvangstilbageholdes eller undergives tvangsbehandling m.v. Patientrådgivere beskikkes, når en patient udsættes for et tvangsindgreb. Patientrådgiveren skal vejlede og rådgive patienten om alle forhold i forbindelse med indlæggelse, ophold og behandling. Der har i tidligere satspuljeaftaler, senest med satspuljeaftalen for været afsat midler til at understøtte informations- og uddannelsesaktiviteterne til patientrådgiverne, så de er klædt på til at varetage opgaven. Satspuljepartierne er enige om, at det er vigtigt, at informations- og uddannelsesaktiviteterne til patientrådgiverne fortsætter. Det er vigtigt, at patientrådgiverne undervises i blandt andet psykiatriloven, så de er i stand til at rådgive patienterne om alle forhold i forbindelse med indlæggelse, ophold og behandling på psykiatriske afdelinger. Satspuljepartierne ønsker med bevillingen at understøtte disse informations- og uddannelsesaktiviteter. På den baggrund afsættes der i perioden ,6 mio. kr. til. informations- og uddannelsesaktiviteter for patientrådgivere. Mio. kr Permanent Informations- og uddannelsesaktiviteter for patientrådgivere 0,4 0,4 0,4 0, Forsøg med medicinfrit afsnit i psykiatrien Satspuljepartierne er enige om at afprøve nye metoder til behandling af mennesker med psykiske lidelser, herunder metoder, der kan mindske medicinforbruget i psykiatrien.

81 Punkt nr Satspulje Bilag 1 - Side -4 af 22 4 Med inspiration fra bl.a. Norge ønsker satspuljepartierne derfor at oprette en forsøgsordning med et medicinfrit afsnit til mennesker med psykiske lidelser, som en del af et eksisterende psykiatrisk afsnit. I stedet for medicin skal det medicinfrie afsnit tilbyde andre former for terapi og aktiviteter. Afsnittet skal fokusere på recovery, og patienterne vil i stedet for medicin blive tilbudt alternative behandlingsforløb i form af fx musikterapi, miljøterapi, psykoterapi og forskellige former for aktivitetstilbud. Endvidere vil der være fokus på, at personalet på afsnittet har kendskab til nyeste viden på området for medicinfri behandling. Satspuljepartierne er enige om, at det er centralt, at den lægefaglige behandling af den enkelte patient ikke forringes som følge af forslaget. Det kan derfor være nødvendigt undtagelsesvist at flytte patienter til afsnit, hvor der er mulighed for at anvende medicin, hvis dette skønnes lægefagligt mest forsvarligt i forbindelse med behandlingen af den enkelte patient. Projektet etableres på forsøgsbasis i én region og vil efterfølgende blive evalueret. Alle regionerne kan søge puljen, hvorefter der udvælges én region på baggrund af de indkomne ansøgninger. På den baggrund afsættes der i perioden i alt 10,2 mio. kr. til en pulje målrettet regionerne til forsøg med et medicinfrit afsnit samt 0,5 mio. kr.(løn) til en evaluering. Der afsættes herudover endvidere 0,3 mio. kr. til administration af initiativet, jf. initiativ 4.2. Mio. kr Permanent Pulje forsøgsprojekt med medicinfrit 2,9 3,4 3,9 - - afsnit Evaluering - 0, Forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske udfordringer samt udbredelse og implementering i regioner og kommuner Satspuljepartierne er enige om, at børn og unge med psykiske udfordringer skal tilbydes en mere sammenhængende indsats og den bedst mulige udredning og behandling med henblik på at forebygge behovet for medicinsk behandling. Satspuljepartierne ønsker derfor at understøtte, at der udarbejdes en række tværgående forløbsprogrammer for børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser, angst, spiseforstyrrelse, selvskadende adfærd mv. Et forløbsprogram beskriver rammerne for den indsats og den koordination, der skal igangsættes for målgruppen på tværs af region og kommuner, herunder ansvars- og opgavefordeling samt procedurer for samarbejde, koordinering og kommunikation mellem de involverede aktører på tværs af enheder og sektorer. Det kan fx være sygehus, praktiserende læge, sociale tilbud, skoler og ungdomsuddannelser, sundhedsplejersker og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Desuden indeholder forløbsprogrammet en beskrivelse af implementering og opfølgning på programmet. Programmerne kan bl.a. indeholde forslag om konkrete samarbejdskonstruktioner mellem fx psykiatrien, PPR, den alment praktiserende læge og den kommunale sagsbehandler, herunder muligheden for tværgående rådgivning eller supervision i det omfang, det vurderes relevant. Ligesom inddragelse af barnet eller den unge samt dennes forældre skal være en del af forløbsprogrammerne. Formålet med forløbsprogrammerne er således at understøtte sammenhængende og koordinerede forløb på tværs af sektorer og forvaltningsområder, høj faglig kvalitet i den samlede indsats, hensigtsmæssig ressourceudnyttelse samt inddragelse af borgere og pårørende. Programmerne skal således

82 Punkt nr Satspulje Bilag 1 - Side -5 af 22 5 sikre, at de relevante parter inddrages i forløbet, der skal sikre en helhedsorienteret indsats for barnet eller den unge. Forløbsprogrammerne skal understøtte de allerede eksisterende initiativer på området. Det er vigtigt at sikre, at forløbsprogrammerne forankres og udbredes i kommuner og regioner, herunder tilpasses de lokale forhold. Derfor afsættes en pulje til dette formål, som regioner og kommuner kan ansøge. Midlerne skal blandt andet gå til, at kommuner og regioner kan frikøbe relevant personale til at sikre det tværgående samarbejde i regi af forløbsprogrammerne. Initiativet skal ses i sammenhæng med initiativet i satspuljeaftalen på Social- og Indenrigsministeriets område ( ) Udviklings- og investeringsprogrammet for sårbare og udsatte børn og unge. På den baggrund afsættes der 3,0 mio. kr. i 2017 til udviklingen af tre forløbsprogrammer i regi af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med relevante parter samt 1,0 mio. kr. til en evaluering af forløbsprogrammerne, som forestås af Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen. Derudover afsættes der 33,5 mio. kr. i til en pulje til udredelse og implementering af forløbsprogrammerne i regioner og kommuner. Der afsættes herudover endvidere 0,5 mio. kr. til administration af initiativet, jf. initiativ 4.2. Mio. kr Permanent Udvikling af forløbsprogrammer 3, Udbredelse og implementering - 10,7 10,9 11,9 - Evaluering - - 1, Videreførelse af sociolance-projektet I satspuljeaftalen for blev afsat 5 mio. kr. til i perioden til en forsøgsordning med et socialt udrykningskøretøj. Puljemidlerne blev udmøntet til et socialt udrykningskøretøj pilotprojekt socialoance som Københavns Kommune, Københavns Brandvæsen og Region Hovedstaden gik sammen om. Formålet med projektet er at løfte kvaliteten i den opsøgende og forebyggende indsats for gruppen af socialt udsatte, samt at aflaste det præhospitale beredskab i opgaver, der vurderes at have en mere socialfaglig karakter end en akut sundhedsfaglig karakter. De umiddelbare erfaringer er, at den særlige kombination af social- og sundhedsfaglige kompetencer i sociolancen muliggør, at socialt udsatte borgere kan hjælpes i situationer, som ellers ikke ville kunne håndteres, fordi borgerne normalt ikke vil tage imod de eksisterende tilbud om eksempelvis at blive kørt til en akutmodtagelse. Satspuljepartierne ønsker at sikre en videreførelse af sociolance-projektet i et år, så der kan træffes beslutning om evt. fortsættelse af projektet på baggrund af den evaluering, som ventes at foreligge ved udgangen af juni En forlængelse af projektet i et år fra 1. april 2017, hvor den nuværende bevilling udløber, vil betyde, at de kompetencer og kontakter, der er erhvervet i forbindelse med projektet ikke går tabt, mens evalueringen finder sted, og der efterfølgende træffes beslutning om evt. videreførelse. På den baggrund er satspuljepartierne enige om at afsætte 4,0 mio. kr. til videreførelse af sociolanceprojektet i et år fra 1. april Satspuljepartierne er enige om, at finansieringen af sociolanceprojektet efter 1.april 2018 skal overgå til de projektansvarliges regi, såfremt evalueringen anbefaler en fortsættelse af sociolancen.

83 Punkt nr Satspulje Bilag 1 - Side -6 af 22 6 Mio. kr pl Permanent Videreførelse af sociolance-projektet 4, Styrket indsats for de svageste ældre 2.1. Nationale kvalitetsindikatorer i ældreplejen Der er på nuværende tidspunkt begrænset viden om kvaliteten af den hjælp og pleje, som svage ældre modtager i kommunerne. For at understøtte en mere ensartet og høj kvalitet i plejen af svage ældre er der derfor behov for mere systematisk at indsamle data, som gør det muligt at opgøre og sammenligne kvaliteten af plejen på tværs af kommunerne. Det overordnede formål med dataindsamlingen er at opnå viden om effekten for borgerne af den samlede plejeindsats. Satspuljepartierne er på den baggrund blevet enige om at igangsætte en foranalyse af muligheden for at måle faglig kvalitet på borgerniveau. Foranalysen indeholder to spor. I det første spor undersøges muligheden for at udvikle 3-5 overordnede kvalitetsindikatorer, som måler kvaliteten af ældreplejen på tværs af social- og sundhedsfaglige indsatser i kommunerne, fx i forhold til forebyggelse af underernæring og medicinfejl. I det andet spor ses der på den brugeroplevede kvalitet, og det undersøges nærmere, hvordan de nationale tilfredshedsundersøgelser blandt modtagere af hjemmehjælp og beboere på plejehjem kan styrkes. Relevante fagpersoner og interessenter vil løbende blive inddraget i arbejdet. På den baggrund afsættes der 2,0 mio. kr. i 2017 til udarbejdelse af en foranalyse af muligheden for at udvikle et bedre datagrundlag for kvaliteten i ældreplejen. Mio. kr Permanent Nationale kvalitetsindikatorer for ældreplejen 2, Permanentgørelse af bevillingen til Nationalt Videnscenter for Demens Nationalt Videnscenter for Demens blev etableret i september 2007 som et udviklingsprojekt i perioden med støtte fra satspuljen og Sygekassernes Helsefond. Med satspuljeaftalen 2011, satspuljeaftalen 2012 og satspuljeaftalen 2015 er der af flere omgange afsat midler til midlertidig videreførelse af videnscentret. Nationalt Videnscenter for Demens har dels til opgave at styrke og koordinere den sundhedsfaglige forskning i forhold til udviklingen af konkrete sundhedsfaglige behandlings- og plejetilbud på demensområdet, dels at sikre en fast forankret videnspredning og formidling til regioner og kommuner til gavn for behandling, pleje og rådgivning af personer med demens og deres pårørende. Videnscentrets hjemmeside er udviklet til hele Danmarks portal på demensområdet. Satspuljepartierne er enige om at gøre støtten til Nationalt Videnscenter for Demens permanent med henblik på at understøtte centrets aktiviteter i forhold til forskning, udvikling og formidling af viden på demensområdet i Danmark. Permanentgørelsen af Nationalt Videnscenter for Demens finansieres bl.a. ved at omprioritere bevillingen til ÆldreForum fra Bevillingen til ÆldreForum er på 3,4 mio. kr. årligt.

84 Punkt nr Satspulje Bilag 1 - Side -7 af 22 7 På den baggrund afsættes der 19,0 mio. kr. i perioden og 8,0 mio. kr. årligt fra 2021 og frem til en permanentgørelse af Nationalt Videnscenter for Demens. Der afsættes herudover endvidere 0,2 mio. kr. til administration af initiativet, jf. initiativ 4.2. Mio. kr Permanent Nationalt Videnscenter for Demens 1,5 1,6 7,9 8,0 8, Ældredatabasen Ældredatabasen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt tidligere og nuværende ældregenerationer. Siden 1997 er der hvert 5. år blevet indsamlet viden om disse ældregenerationers livssituation og valg på en række områder som funktionsevne, helbred, levevilkår, bolig, tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet mv. Databasen adskiller sig fra øvrige data på området, da den følger samme gruppe af ældre over tid, og den giver et godt vidensgrundlag for videreudviklingen af ældreområdet samt forskning og analyser. Satspuljepartierne er på den baggrund blevet enige om at genfinansiere spørgeskemaundersøgelsen med henblik på at opdatere informationerne i databasen. Som noget nyt i 2017 sættes desuden fokus på bl.a. ensomhed samt den kommende ældregenerations prioriteringer og valg i planlægningen af deres alderdom. De afsatte midler dækker SFI s arbejde med dataindsamling og bearbejdning samt forbedring af undersøgelsen via en følgegruppe, der skal kvalificere dataindsamlingen og øge brugen af databasen. Data stilles til rådighed for forskere og andre aktører i forbindelse med undersøgelser mv. På den baggrund afsættes der 4,5 mio. kr. i 2017 til en opdatering af oplysningerne i Ældredatabasen. Mio. kr Permanent Ældredatabasen 4, Forbedret tandsundhed for de svageste ældre Prognoser peger på, at stadigt flere ældre borgere vil bevare egne naturlige tænder langt op i alderen. Samtidig lever flere længere og med kroniske sygdomme, der kan resultere i funktionsevnebegrænsninger og dermed ringere egenomsorg. Det stiller nye krav til tilrettelæggelsen af tandplejen for særligt de svageste ældre, fordi tand- og mundsundhed hos ældre ikke er en isoleret problemstilling, men må ses i sammenhæng med helbred, livsvilkår og livsstil i øvrigt. Der er derfor behov for en målrettet indsats for at forbedre de svageste ældres tandsundhed. Den første del af indsatsen går ud på, at tandplejere fra den kommunale omsorgstandpleje med særlig viden om tandpleje til denne særlige patientgruppe skal give generel information til ledelse og personale i pleje- og ældreboliger om, hvordan man forbedrer de ældres generelle tandsundhed. Der er et stort behov for, at denne viden udbredes. Den anden del af indsatsen går ud på, at der for hver enkelt omsorgstandplejepatient skal udarbejdes en individuel mundplejeplan. En individuel mundplejeplan er en individuel plan for den enkelte patients mundpleje. Mundplejeplanen udarbejdes af på baggrund af, at tandplejere fra kommunernes omsorgstandpleje helt konkret tager ud til de ældre og undersøger den enkelte patients mundhygiejne, herunder eventuelle belægninger, tandkødsbetændelse behovet for protesehygiejne osv. Tandplejerne vil desuden i den forbindelse foretage en vurdering af den enkelte borgers evne til selv at børste tænder. Derudover vil tandplejerne individuelt instruere plejepersonalet i pleje- og ældreboliger i, hvordan de bedst hjælper den enkelte patient med at opretholde en god mundhygiejne. Kommunerne skal des-

85 Punkt nr Satspulje Bilag 1 - Side -8 af 22 8 uden etablere nye muligheder for, at øvrigt sundhedspersonale nemt kan henvise borgere til visitation til omsorgstandplejen. På den baggrund afsættes der 40,0 mio. kr. i perioden til at forbedre tandsundheden for de svageste ældre. Midlerne forudsættes overført til det kommunale bloktilskud. Mio. kr Permanent Forbedret tandsundhed for de svageste ældre 2.5. Livshistorier i demensplejen 10,0 10,0 10,0 10,0 - Livshistorier anvendes til at skabe et overblik over den enkelte persons liv på en systematisk måde. De kan hjælpe mennesker med demens til at erindre, og til at andre kan få viden om, hvem de er. I Danmark er arbejdet med livshistorier på demensområdet meget udbredt. Der findes mange skabeloner, som kan anvendes af plejepersonalet til at understøtte brugen af livshistorier i plejen og omsorgen for mennesker med demens. Der findes derudover forskellige digitale værktøjer og apps, der kan understøtte udviklingen og formidlingen af livshistorier med tekst, billeder, video og musik på en computer eller ipad. Satspuljepartierne er enige om, at der afsættes en pulje til at forbedre brugen af livshistorier i plejen og omsorgen for mennesker med demens, herunder vejledning af medarbejdere og fremme af brugen af digitale værktøjer med henblik på at sikre bl.a. kontinuitet i plejen. På den baggrund afsættes der 3,8 mio. kr. i 2017 til brug af livshistorier i demensplejen. Puljen administreres af Sundhedsstyrelsen og kan søges af kommuner og private plejehjem. Der afsættes herudover endvidere 0,2 mio. kr. til administration af initiativet, jf. initiativ 4.2. Mio. kr Permanent Livshistorier i demensplejen 3, Danske Ældreråd Ældrerådene stiftede i 1999 paraplyorganisationen Danske Ældreråd. Danske Ældreråds primære opgave er at rådgive og undervise de lokale ældreråd og afholde ældrepolitiske konferencer. Danske Ældreråd har siden 2000 fået tildelt midler fra satspuljen til drift og forskellige projekter. I dag modtager Danske Ældreråd årligt et varigt driftstilskud på 1,0 mio. kr. fra satspuljen. Danske Ældreråd oplever, at især sundhedsområdets betydning i kommunerne er vokset i de seneste år. Der er derfor behov for at styrke organisationens sekretariat på sundhedsområdet. Satspuljepartierne er på den baggrund blevet enige om at styrke Danske Ældreråd på det sundhedsfaglige område, så Danske Ældreråd bedre kan vejlede ældrerådene samt skabe mere synlighed omkring arbejdet med sundheds- og ældreområdet. Det permanente tilskud til Danske Ældreråd finansieres ved at omprioritere bevillingen fra ÆldreForum fra 2017, jf. også initiativ 2.2. Bevillingen til ÆldreForum er på 3,4 mio. kr. årligt. På den baggrund afsættes der 1,0 mio. kr. permanent fra 2017 til Danske Ældreråd. Mio. kr Permanent Danske Ældreråd 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0

86 Punkt nr Satspulje Bilag 1 - Side -9 af Sundhed forebyggelse og kvalitet 3.1. Forebyggelse National diabeteshandlingsplan Diabetes er en af de kroniske sygdomme, som rammer flest danskere, og antallet er fordoblet siden Cirka danskere er diagnosticeret med diabetes, og årligt diagnosticeres ca nye patienter. Satspuljepartierne er enige om at afsætte 65,0 mio. kr. fra til en national diabeteshandlingsplan. Handlingsplanen skal styrke indsatsen for at færre borgere rammes af diabetes, og at de opdages tidligere, at uligheden i diabetesbehandlingen mindskes, samt at livskvaliteten for diabetespatienter øges ved, at de tilbydes støtte og uddannelse med udgangspunkt i den enkeltes behov. Det foreslås ikke, at indsatsen rettes mod regulering af borgernes adfærd, men at borgere med behov herfor tilbydes de rette redskaber og støttemuligheder med fokus på den enkelte. Satspuljepartierne er enige om, at den styrkede indsats på diabetesområdet skal tage udgangspunkt i den store faglige viden, som allerede findes på området, og at de mange gode eksisterende og kommende indsatser i regioner og kommuner udbredes og styrkes, så de kommer alle diabetespatienter til gode. Formålet med handlingsplanen er derfor en fælles national ramme, som skaber mål og retning for de mange indsatser, som allerede finder sted eller er på vej. Der er enighed om, at den nationale diabeteshandlingsplan skal fokusere på følgende tre indsatsområder: 1) En styrket indsats på forebyggelse samt tidlig opsporing. 2) En styrket indsats for støtte, uddannelse og omsorg til diabetespatienter med udgangspunkt i den enkeltes behov. 3) En indsats for at løfte og udbrede eksisterende indsatser, retningslinjer og tilbud for at sikre høj kvalitet i hele landet. Der er enighed om, at handlingsplanen udarbejdes i en inddragende proces med relevante aktører, og at handlingsplanen forventes færdiggjort og forhandlet med satspuljepartierne i 2. halvdel Herefter skal der forelægges aktstykke for Finansudvalget med henblik på at få hjemmel til at udmønte 2017-midlerne i henhold til handlingsplanen. På den baggrund er satspuljepartierne enige om at afsætte 65,0 mio. kr. fra til en national diabeteshandlingsplan. Der afsættes ikke administration til initiativet på nuværende tidspunkt, da indholdet i handlingsplanen endnu ikke er fastlagt. Mio. kr Permanent National diabeteshandlingsplan 5,0 20,0 20,0 20, Forebyggelseskampagne målrettet rygning blandt børn og unge Satspuljepartierne er enige om, at der skal igangsættes initiativer målrettet rygning blandt børn og unge, herunder bl.a.: En kampagne mod rygning, særligt rettet mod børn og unge på de medier, som de unge benytter. Lokale forebyggelses- og/eller kampagneindsatser eventuelt med inddragelse af lokale aktører, f.eks. patientorganisationer, kommuner, uddannelsesinstitutioner mv.

87 Punkt nr Satspulje Bilag 1 - Side -10 af Events i form af iscenesatte begivenheder, som kan tiltrække opmærksomhed omkring budskabet om at børn og unge ikke skal begynde at ryge. Test af nye og innovative former for forebyggelses- og/eller kampagneindsatser som f.eks. kan afprøve nye veje i forhold til at få børn og unge til ikke at begynde med at ryge. Eventuelt yderligere forebyggelses- og/eller kampagneindsatser, som vurderes relevante i forhold til at nå målgruppen. Kombineret med andre forebyggelsesindsatser målrettet unge, er kampagner et godt værktøj til at ændre sociale normer blandt unge samt til at forebygge, at unge begynder at ryge. Ungdommen bevæger sig i disse år fra massemedierne til mere at benytte sociale medier. De nye digitale medier (internettet, sociale medier, apps mv.) åbner nye muligheder for at nå forskellige målgrupper her under ikke mindst de unge. Initiativerne og kommunikationskanalerne vælges med udgangspunkt i målgruppen, og budskabet målrettes, så det både i ord, tone og visuelt giver resonans i målgruppen. På den baggrund afsættes der 14,0 mio. kr. i perioden til initiativer målrettet rygning blandt børn og unge. Midlerne afsættes til Sundhedsstyrelsen til finansiering af kampagner mv. Af de afsatte midler medgår 1,3 mio. kr. til løn i Sundhedsstyrelsen. Mio. kr Permanent Forebyggelseskampagne målrettet rygning blandt børn og unge 6,0 3,0 2,0 3, Hjælp til rygestop til særlige grupper En kombination af professionel rygestoprådgivning og brug af rygestopmedicin er en effektiv måde at opnå varigt rygestop på. Midlerne skal bruges til at støtte kommunernes forebyggelsesindsats med midler til rygestopmedicin. Det skal understøtte, at flere, der ønsker det, kan komme i gang med et rygestop. Målgruppen for indsatsen er primært personer, som er socialt og økonomisk dårligt stillet, da denne gruppe borgere kan have særligt svært ved at finde de personlige og økonomiske ressourcer til at gennemføre et rygestop. Undersøgelser viser, at højest fire procent, har succes med at blive røgfri, hvis de stopper uden brug af hjælpemidler (kold tyrker), mens procent har succes med at stoppe og forblive røgfri, når de bruger både rådgivning og rygestopmedicin. På den baggrund afsættes der 26,5 mio. kr. i perioden til hjælp til rygestop til særlig grupper og 0,5 mio. kr. til Sundhedsstyrelsen til en evaluering af initiativet. De 26,5 mio. kr. overføres til kommunernes bloktilskud. Mio. kr Permanent Hjælp til rygestop til særlig grupper 12,0 7,0 7,5 - - Evaluering 0, Screening for livmoderhalskræft for ældre og udsatte grupper På trods af det eksisterende, veludbyggede screeningsprogram for livmoderhalskræft har Danmark stadig en af de højeste forekomster af livmoderhalskræft i Europa. Screening for livmoderhalskræft har været en væsentlig medvirkende faktor til, at der er set en markant reduktion fra over 900 nye tilfælde årligt før screening blev indført til nu under 400 tilfælde årligt. Det nuværende screeningsprogram er indrettet således, at kvinder i alderen fra år inviteres til screening hvert tredje år, mens kvinder i alderen år inviteres hvert femte år. I dag anvendes

88 Punkt nr Satspulje Bilag 1 - Side -11 af test for HPV som primær screeningsmetode hos kvinder i alderen år. Såfremt der hos kvinder på 60 år og derover ikke påvises HPV, er der meget lille risiko for at udvikle livmoderhalskræft, og kvinden afsluttes derfor fra screeningsprogrammet. Kvinder født før 1948 er afsluttet fra screeningsprogrammet uden at have fået tilbudt at blive screenet ved test for HPV. Satspuljepartierne ønsker at sikre alle kvinder, som er født før 1948, et engangstilbud om test for HPV. Det skal reducere den aldersmæssige ulighed, som er opstået pga. en trinvis implementering af HPVtesten. Fra faglig side vurderes det endvidere, at der er potentiale for at øge deltagelsesprocenten i screeningsprogrammet, særligt for ressourcesvage grupper. Det vurderes ligeledes relevant at opdatere de faglige anbefalinger på området i lyset af indførelsen af HPV-vaccinen i På den baggrund afsættes i alt 25,0 mio. kr. i perioden til screening for livmoderhalskræft hos ældre og udsatte grupper. Midlerne afsættes til et engangstilbud om HPV-test til gruppen af kvinder, som er født før 1948, samt til at øge deltagelsen i screeningsprogrammet hos særligt de ressourcesvage grupper. Midlerne overføres til regionernes bloktilskud, bortset fra 1,0 mio. kr.(løn) i 2017, som overføres til Sundhedsstyrelsen til at opdatere de faglige anbefalinger på området mv. Mio. kr Permanent Screening af ældre og udsatte grupper 23,0 1,0 1, Nuanceret informationsindsats om HPV-vaccination samt pilotafprøvning af HPVvaccinationstilbud målrettet unge mænd Alle unge piger og deres forældre skal have mulighed for at tage et informeret og velovervejet valg om vaccination mod HPV-infektion. Der afsættes midler til at igangsætte en informationsindsats i regi af Sundhedsstyrelsen, der skal forbedre oplysningen om livmoderhalskræft og forebyggelsesmulighederne. Informationsindsatsen skal både være rettet mod de unge piger og deres forældre, som skal tage valget, og det sundhedspersonale, som skal vejlede de unge og deres familier. Indsatsen skal bl.a. indeholde en afbalanceret information om fordele og ulemper ved HPV-vaccinationen. Desuden afsættes midler til at undersøge mulighederne for en pilotafprøvning af HPVvaccinationstilbud målrettet unge mænd, som er tiltrukket af mænd. Dette pilotprojekt skal også udføres i regi af Sundhedsstyrelsen. Unge mænd, der er tiltrukket af mænd, bliver ikke beskyttet mod HPV via vaccinationstilbuddet til de unge piger, og er derfor en gruppe som er særligt sårbar ift. HPV og de kræftformer, der har sammenhæng med HPV-virus. På den baggrund afsættes i alt 5,0 mio. kr. i perioden til en nuanceret informationsindsats om HPV-vaccination samt pilotafprøvning af HPV-vaccinationstilbud målrettet unge mænd. Midlerne afsættes til Sundhedsstyrelsen. Af de afsatte midler medgår 1,7 mio. kr. til løn. Mio. kr Permanent Nuanceret informationsindsats om HPV-vaccination samt pilotafprøvning af HPV-vaccinationstilbud målrettet unge mænd 3,0 2,

89 Punkt nr Satspulje Bilag 1 - Side -12 af Tidlig indsats for sårbare familier Med henblik på at mindske ulighed i sundhed og negativ social arv er satspuljepartierne enige om, at der afsættes midler til en styrket sundhedsplejeindsats over for udsatte og sårbare børn og familier. Der er begrænset samlet viden om, hvem udsatte og sårbare børn og familier er. Viden, om hvem de udsatte og sårbare børn og familier er, er væsentlig i forhold til en effektiv målretning af indsatser. På henholdsvis sundheds- og socialområdet arbejdes ud fra forskellige paradigmer. Forståelsen af udsatheds- og sårbarhedsbegrebet er forskelligt, og i den kommunale hverdag vil der derfor være forskel på, hvordan man kategoriserer sårbare børn og familier og familier med særlige behov og hvilke kriterier, der i den enkelte kommune ligger til grund for en sådan kategorisering. For at sikre at en styrket sundhedspleje indsats over for udsatte og sårbare børn og familier målrettes de børn og familier, der har behov for en styrket sundhedsplejeindsats, afsættes der midler til gennemførelse af en afdækning af udsatte og sårbare børn og familier. Afdækningen skal belyse omfanget af målgruppen, metoder til kategorisering af målgruppen, samt hvilke indsatser, der virker i forhold til opsporing og fastholdelse af målgruppen. Afdækningen forventes at kunne foreligge i sommeren På baggrund af afdækningens resultater afsættes midler til prioritering af kommunale indsatser forankret i sundhedsplejen, der matcher målgruppens behov og virker i forhold til opsporing og fastholdelse af målgruppen, herunder til indsatser der styrker den opsøgende indsats fra sundhedsplejen til målgruppen eller målretter de eksisterende ressourcer på området, så der er større fokus på udsatte og sårbare børn og familier. Med udgangspunkt i afdækningens resultat kan det overvejes at fokusere på børn i 3-årsalderen, på samarbejdet mellem den kommunale sundhedspleje og den regionale svangreomsorg samt på samarbejdet mellem sundhedspleje og daginstitutionerne. Effekten af en tidlig indsats skal belyses i en evaluering. På den baggrund afsættes der 77,4 mio. kr. i perioden til tidlig indsats for sårbare familier. Midlerne udmøntes som en pulje til kommunerne, bortset fra 2,0 mio. kr. i 2017, som afsættes til udarbejdelse af afdækningen, samt 2 mio. kr. i 2019 til en evaluering. Der afsættes herudover endvidere 0,9 mio. kr. til administration af initiativet, jf. initiativ 4.2. Mio. kr Permanent Tidlig indsats for sårbare familier 16,7 19,3 17,6 23,8 - Afdækning 2, Evaluering - - 2, Abortstøttesamtaler i Mødrehjælpen Forud for og efter en eventuel abort skal den gravide tilbydes en abortstøttesamtale. Formålet med samtalen er, at kvinden før en eventuel abort modtager den nødvendige støtte til selv at træffe sin beslutning vedrørende gennemførelse af svangerskabet. Efter en eventuel abort kan en abortsamtale dermed give støtte til kvinden til at komme igennem eventuelle psykiske gener som følge af aborten. I satspuljeaftalen for 2014 blev der afsat 0,3 mio. kr. årligt i 2014 og 2015 til abortstøttesamtaler i Mødrehjælpens regi. Bevillingen udløb med udgangen af 2015, hvorfor Mødrehjælpen har lukket deres abortrådgivning pr. 1. juli Satspuljepartierne er enige om, at der igen skal kunne tilbydes abortstøttesamtaler i regi af Mødrehjælpen. På den baggrund er satspuljepartierne derfor enige om at afsætte 0,3 mio. kr. årligt i perioden til abortstøttesamtaler i Mødrehjælpen.

90 Punkt nr Satspulje Bilag 1 - Side -13 af 22 Mio. kr pl Permanent Abortstøttesamtaler 0,3 0,3 0,3 0,3 - i Mødrehjælpen Seksuel sundhed Der er i de senere år opnået gode resultater vedrørende seksuel sundhed, hvilket blandt andet skyldes en flerårig og bred forebyggelsesindsats med seksualundervisning til børn og unge, rådgivning af unge om krop og seksualitet samt støtte og kvalitetssikring af kommunernes indsats på området. Satspuljepartierne er enige om at videreføre et fokus på forebyggelsesindsatsen i forhold til seksuel og reproduktiv sundhed for unge og at understøtte kommunernes indsatser herfor. Derfor gives støtte til Sex & Samfund med henblik på at sikre gennemførsel af følgende aktiviteter: Sexlinjen, hvor unge og andre kan få direkte rådgivning og søge information på Sexlinjens hjemmeside. Uge Sex, hvor elever i folkeskolen samt elever på en række ungdomsuddannelser modtager undervisning om emner relateret til sundhed og trivsel. I folkeskolen er undervisningsmaterialerne direkte tilpasset kompetencemål i Fælles Mål fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Materialer, hvor det sikres, at der er rådgivningsmaterialer til rådighed i forhold til prævention og seksualitet, som kan anvendes i mødet med sundhedsprofessionelle mv. Kvalitetssikring af kommunal indsats, hvor der med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om seksuel sundhed ydes rådgivning til kommuner om tilrettelæggelsen af forebyggende og sundhedsfremmende indsatser, ligesom områder som fx børns seksualitet i forhold til rådgivning af daginstitutioner udvikles. Også rådgivning om seksualitet blandt ældre borgere og borgere med kroniske lidelser udvikles, og rådgivning gives til kommunerne via regionale møder, og rådgivningsmateriale samt partnerskaber med andre organisationer. Endelig ydes støtte til skiftende kommuner i forhold til kvalificering af sundheds- og seksualundervisningen. Der sikres fleksibilitet i opgaveløsningen ved, at Sex & Samfund fra år til år aftaler den konkrete fordeling af midlerne med Sundhedsstyrelsen. På den baggrund afsættes der 35,4 mio. kr. i perioden og herefter 12 mio. kr. årligt fra 2021 til finansiering af ovennævnte aktiviteter i regi af Sex & Samfund. Mio. kr Permanent Seksuel sundhed 4,7 6,7 12,0 12,0 12, Familiær hyperkolesterolæmi Familiær hyperkolesterolæmi (FH) omfatter en række arvelige sygdomme, som er forbundet med svær forhøjelse af kolesterol. Forhøjet kolesterol er i sig selv ikke en sygdom, men personer med forhøjet kolesterol har øget risiko for åreforkalkningssygdom, blodpropper og andre hjertekarsygdomme. Dansk Cardiologisk Selskab har i 2013 udgivet en vejledning om arvelige hjertesygdomme, der omfatter udredning og opsporing af FH. Der er dog ikke gennemført større studier siden udgivelsen af vejledningen, og det nuværende niveau af danskere med FH herunder vejledningens effekt er ikke kendt. Der er derfor et behov for at skabe et overblik over den nuværende opsporing og behandling af personer med FH i Danmark. Derfor igangsættes i regi af Sundhedsstyrelsen en undersøgelse, der skal give en status på området, herunder en afdækning af hvordan et nationalt register for FH kan etableres og supplere og muligvis bygge videre på det eksisterende stamtavleprogram, bl.a. med afsæt i erfaringer fra Holland. Under-

91 Punkt nr Satspulje Bilag 1 - Side -14 af søgelsen vil blive igangsat med afsæt i en drøftelse af emnet primo 2017 i regi af Sundhedsstyrelsens udvalg for hjertesygdomme og med involvering af relevante specialer og lægevidenskabelige selskaber. Undersøgelsen planlægges at foreligge medio På den baggrund afsættes 6,0 mio. kr. i 2017 til at styrke indsatsen i forhold til familiær hyperkolestrolæmi (FH), herunder til etablering og drift af et nationalt register for familiær hyperkolesterolæmi med afsæt i Sundhedsstyrelsens afdækning, heraf 0,5 mio. kr.(løn) til Sundhedsstyrelsen til undersøgelsen. Mio. kr Permanent Familiær hyperkolesterolæmi 1,0 1,5 1,5 1,5 Undersøgelse 0, Rehabilitering Rehabiliteringstilbud særligt målrettet Parkinsonpatienter Satspuljepartierne ønsker at styrke rehabiliteringstilbuddene til parkinsonpatienter. I satspuljeaftalen på sundhedsområdet fra blev der afsat 6,8 mio. kr. i perioden til videreførelse af specialiseret rehabiliteringstilbud til parkinsonpatienter. Formålet med projektet er at sikre, at parkinsonramte under sygdomsforløbet får kvalificeret behandling og støtte til at sikre optimale fysiske, psykiske og sociale forhold og et aktivt liv, herunder forblive længere på arbejdsmarkedet og i eget hjem. I det igangværende projekt varetages tilbud til nydiagnosticerede og til patienter i fremskreden fase af Parkinsonforeningen, mens tilbud til patienter i mellemfasen varetages af de foreningsejede specialsygehuse (også kaldet 79 sygehuse). Satspuljepartierne er enige om at videreføre projektet i med en ændret organisering, hvor alle tre elementer i tilbuddet varetages af de foreningsejede specialsygehuse. Satspuljepartierne er enige om, at der med den ændrede organisering bliver mulighed for at opnå ny viden om projektets målopfyldelse ved en organisering, hvor alle dele af tilbuddet ydes af et foreningsejet specialsygehus, og hvor organiseringen giver mulighed for indplacering i sundhedsvæsenet. Det forudsættes, at projektet evalueres med henblik på, at resultatet heraf foreligger ultimo På den baggrund er satspuljepartierne enige om at afsætte i alt 20,0 mio. kr. til Parkinsonforeningen til rehabiliteringstilbud særligt målrettet parkinsonpatienter, herunder evaluering, i årene Mio. kr Permanent Rehabiliteringstilbud særligt målrettet Parkinsonpatienter 5,0 5,0 5,0 5, Styrket rehabiliteringsindsats for mennesker med sclerose Ca danskere er ramt af den alvorlige neurologiske sygdom, sclerose, og antallet har været stigende de seneste år. For at kunne øge antallet af indlæggelser til specialiseret rehabilitering og dermed imødegå presset fra det antal stigende henvisninger, er satspuljepartierne enige om at øge aktiviteten via fritvalgsrammen på de to sclerosehospitaler i Ry og Haslev med 9 mio. kr. årligt i perioden. De to sclerosehospitaler

92 Punkt nr Satspulje Bilag 1 - Side -15 af tilbyder specialiseret rehabilitering til personer med sclerose som et supplement til den regionale og kommunale indsats. Der er også enighed blandt satspuljepartierne om, at der iværksættes et pilotprojekt på 6 mio. kr. i alt i perioden om styrket samarbejde mellem sclerosehospitalerne og kommunerne for at skabe større viden om, hvordan sclerosehospitalerne og kommunerne kan styrke samarbejdet om den enkelte patient. På den baggrund er satspuljepartierne enige om at afsætte i alt 32,6 mio. kr. til en styrket rehabiliteringsindsats for mennesker med sclerose i årene samt 0,3 mio. kr. til Sundhedsstyrelsen til evaluering af pilotprojektet. Der afsættes herudover endvidere 0,1 mio. kr. til administration af initiativet, jf. initiativ 4.2. Mio. kr Permanent Styrket rehabiliteringsindsats for 9,0 9,0 9,0 - - mennesker med sclerose (fritvalgsrammen) Pilotprojekt til styrket samarbejde 1,9 1,7 2,0 - - mellem sclerosehospitalerne og kommunerne Evaluering - 0, Rehabilitering - Et godt liv efter kræft Som følge af den forbedrede kræftbehandling er der stadig flere danskere, der overlever en kræftsygdom med efterfølgende behov for rehabilitering eller opfølgning i forhold til senfølger. Samtidig skal patienternes forudsætninger for at vende tilbage til et godt liv efter sygdommen understøttes. Selvom kommunerne de seneste år har udviklet og styrket tilbuddene om genoptræning og rehabilitering til kræftpatienter, er der fortsat unødig forskel på, hvilke tilbud kræftpatienter kan få alt efter, hvor de bor. Samtidig er der indikationer på social ulighed i, hvem der henvises til og benytter sig af tilbud om rehabilitering. Tilsvarende er der behov for at afdække behovet for indsatser til patienter med senfølger. Satspuljepartierne ønsker et løft i den kommunale rehabilitering med henblik på at sikre ensartede og mere målrettede tilbud til kræftpatienter, herunder med opmærksomhed på, at grupper med færre ressourcer har særlige behov. Det kan for eksempel ske gennem tværkommunale samarbejder om rehabiliteringen og et systematisk kompetenceløft i kommunerne. Derudover er der behov for at opstille klare mål og retningslinjer for den kommunale rehabilitering i regi af Sundhedsstyrelsen. For at styrke senfølgeindsatsen igangsættes i regi af Sundhedsstyrelsen en afdækning af behovet for indsatser for patienter med senfølger efter kræft. Denne viden skal danne afsæt for på relevante kræftområder at udvikle og understøtte indsatsen for patienter med alvorlige senfølger. På den baggrund afsættes der i alt 135,0 mio. kr. i perioden og yderligere 50,0 mio. kr. årligt fra 2021 til rehabilitering og senfølgeindsats for kræftpatienter. Midlerne udmøntes til kommunerne via bloktilskuddet bortset fra samlet 1,9 mio. kr. (løn), som udmøntes til Sundhedsstyrelsen til opstilling af klare mål og retningslinjer for den kommunale rehabilitering og til en afdækning på senfølgeområdet fra Mio. kr Permanent Rehabilitering Et godt liv efter kræft 31,6 31,9 33,5 38,0 50,0

93 Punkt nr Satspulje Bilag 1 - Side -16 af Styrket rehabiliteringsindsats for ALS-patienter Ifølge RehabiliteringsCenter for Muskelsvind er omkring 400 personer i Danmark ramt af sygdommen, ALS, som i de fleste tilfælde er en hurtigt fremadskridende sygdom, der medfører, at musklerne i hele kroppen gradvist lammes. Den gennemsnitlige levetid er 3 år fra symptomdebut. Udover de eksisterende rehabiliteringstilbud kan en mindre gruppe af ALS-patienter (skønnet ca personer), som lever længe med sygdommen (5-15 år), ifølge Sundhedsstyrelsen eventuelt have gavn af længerevarende rehabiliterings- og genoptræningsophold for at bevare deres funktionsevne længst muligt. Satspuljepartierne er derfor enige om, at der iværksættes et pilotprojekt om længerevarende rehabiliterings- og genoptræningsophold for denne målgruppe. Opholdene kan eksempelvis afholdes som to ugers ophold med individuel intensiv fysisk træning, og psykisk og social støtte, afhængigt af den enkelte og de pårørendes behov. Det forudsættes, at pilotprojektet evalueres. På den baggrund er satspuljepartierne enige om at afsætte i alt 3,8 mio. kr. til en pulje til styrket rehabiliteringsindsats for ALS-patienter i årene samt 0,1 mio. kr. til Sundhedsstyrelsen til evaluering af initiativet. Der afsættes herudover endvidere 0,1 mio. kr. til administration af initiativet, jf. initiativ 4.2. Mio. kr Permanent Styrket rehabiliteringsindsats for 0,9 0,9 1,0 1,0 - ALS-patienter Evaluering - 0, Udvidelse af fritvalgsrammen for Center for Hjerneskade og Vejlefjord Borgere, der rammes af en alvorlig hjerneskade, har ofte omfattende følger af skaden, som kan have stor indflydelse på deres liv og hverdag. De har derfor behov for effektive genoptrænings- og rehabiliteringsforløb med henblik på at mindske følgerne og i størst mulig grad give dem mulighed for at vende tilbage til det liv, de førte inden skaden. De to specialsygehuse Center for Hjerneskade og Vejlefjord råder begge over stor, tværfaglig ekspertise i forhold til rehabiliteringen af personer med kompleks, erhvervet hjerneskade. Ved at øge fritvalgsrammen for de to specialsygehuse vil flere borgere få mulighed for at gennemgå målrettede rehabiliteringsforløb ved disse. På den baggrund er satspuljepartierne enige om at afsætte 4,0 mio. kr. i perioden til en udvidelse af fritvalgsrammen for specialsygehusene Center for Hjerneskade og Vejlefjord. Mio. kr Permanent Udvidelse af fritvalgsrammen for Center for Hjerneskade og Vejlefjord 1,0 1,0 1,0 1, Palliation En værdig og god palliativ indsats for kræftpatienter Hvert år dør danskere af kræft. Mange af disse patienter vil på et tidpunkt i deres sygdomsforløb have behov for palliativ pleje som oftest på det basale niveau enten i den kommunale hjemmesygepleje, hos den praktiserende læge eller på sygehuset. Samtidig viser undersøgelser, at pct. af danske kræftpatienter ønsker at tilbringe deres sidste tid i hjemmet, men at 55 pct. reelt dør på hospitalet. For at understøtte mulighederne for at blive i

94 Punkt nr Satspulje Bilag 1 - Side -17 af hjemmet i den sidste tid, er der behov for tilgængelig og god palliativ pleje i hjemmet. Det vurderes særligt at have betydning for mindre ressourcestærke borgere. Satspuljepartierne ønsker at bidrage til, at flere kræftpatienter oplever en højere kvalitet i den basale palliative indsats, så flere fx kan dø i eget hjem, hvis de ønsker det. Det skal bl.a. sikres ved, at patienternes ønsker i højere grad imødekommes, og at der i hele landet ydes en værdig og god basal palliativ indsats samt ved at styrke sammenhængen i den palliative indsats på tværs af hospitalerne og kommunerne. Satspuljepartierne ønsker også at styrke den palliative indsats på hospice i de områder af landet, hvor der i dag kan være lang afstand til hospiceplads. Derudover er der behov for i regi af Sundhedsstyrelsen at opstille klare mål og retningslinjer for den basale palliative indsats til kræftpatienter. På den baggrund afsættes i alt 100,0 mio.kr. i perioden og yderligere 34,0 mio.kr. årligt fra 2021 til at styrke den basale palliative indsats for kræftpatienter, heraf 5 mio. kr. årligt til hospicepladser. Midlerne til at styrke den palliative indsats overføres til kommunernes og evt. en mindre del til regionernes bloktilskud efter nærmere drøftelse med kommuner og regioner. De 5 mio. kr. årligt til hospicepladser afsættes til opbygning af hospicepladser i de egne af landet, hvor en region fx vurderer, at der er behov for yderligere kapacitet som følge af lang afstand til hospiceplads. Midlerne udmøntes efter ansøgning fra en region i samarbejde med relevant selvejende institution. Endvidere afsættes 0,5 mio. kr.(løn) i 2017 til Sundhedsstyrelsen til revision af de faglige anbefalinger for den palliative indsats. Mio. kr Permanent En værdig og god palliativ indsats for 17,0 18,0 18,0 27,0 29,0 kræftpatienter Hospicepladser 5,0 5,0 5,0 5,0 5, Etablering af forsøgsordning med medicinsk cannabis Satspuljepartierne er enige om at etablere en forsøgsordning med medicinsk cannabis. Ordningen strækker sig over en periode på 4 år med start den 1. januar Forsøgsordningen indebærer, at læger kan ordinere medicinsk cannabis til en afgrænset patientgruppe med specifikke behandlingsindikationer. Aftaleparterne er enige om, at der i forsøgsperioden skal foretages en evaluering af ordningen med henblik på politisk stillingtagen til en eventuelt permanent ordning med medicinsk cannabis. Da det ikke som ved indførelsen af nye godkendte lægemidler er muligt at udføre videnskabelig forskning på effekt m.v. i forhold til behandling med medicinsk cannabis, er satspuljepartierne enige om at oprette en pulje, som bl.a. kan understøtte, at der sker videnskabelig erfaringsopsamling på udvalgte områder. Erfaringerne skal indgå i den samlede evaluering af ordningen. Forsøgsordningen skal etableres ved lov, og lovforslag vil blive fremsat i oktober 2017 med henblik på vedtagelse inden udgangen af I løbet af 2017 forberedes ordningen, herunder ift. IT-justeringer. På den baggrund afsættes der 21,8 mio. kr. i perioden til etablering af en forsøgsordning med medicinsk cannabis. Midlerne i 2017 afsættes primært til IT-tilpasninger i Lægemiddelstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed og på apotekerne. Midlerne i afsættes til drift af ordningen samt til oplysningsvirksomhed. Desuden afsættes i 2018 en forskningspulje på 5,0 mio. kr. Der afsættes herudover endvidere 0,2 mio. kr. til administration af forskningspuljen, jf. initiativ 4.2.

95 Punkt nr Satspulje Bilag 1 - Side -18 af Mio. kr Permanent Etablering af forsøgsordning med medicinsk cannabis 5,7 8,4 2,4 5, Bedre forhold for unge med kræft Tilbud til unge med kræft Hvert år får omkring 400 danske unge mellem 15 og 29 år konstateret kræft. Når de indlægges, sker det naturligt nok oftest sammen med ældre kræftpatienter eller på en børneafdeling. Der findes allerede i dag en række initiativer på tværs af landet målrettet unge med kræft, når de ikke er indlagt på hospitalet. Det gælder fx rådgivningslinjer og netværket Ung Kræft. De unge kræftpatienter har imidlertid også brug for fællesskaber og særlig opmærksomhed, når de er indlagt på hospitalerne. I de senere år er der flere steder taget initiativ til at sikre bedre rammer for de unge under indlæggelsen. For eksempel i form af stuer, hvor de unge er indlagt sammen og fælles opholdsrum for unge i kræftbehandling, hvor der er fokus på hjemlig hygge og socialt samvær. Men omfanget og indholdet af tilbuddene varierer meget fra hospital til hospital. For at forbedre forholdene for unge kræftpatienter ønsker satspuljepartierne med udgangspunkt i de unges ønsker og behov at udbrede initiativer som fælles opholdsrum, ungepaneler, ungekoordinatorer og ungevenlige stuer samt andre initiativer med fokus på livskvalitet og inddragelse af unge indlagte. På den baggrund afsættes der i alt 25,0 mio. kr. i perioden til initiativer på hospitalerne rettet mod unge med kræft og fællesskaber mellem unge kræftpatienter. Midlerne overføres til regionernes bloktilskud. Mio. kr Permanent Tilbud til unge med kræft 7,0 6,0 6,0 6,0-4. Privat proces mv Helpline til patienter med sjældne sygdomme og deres pårørende En sjælden diagnose er en alvorlig, ofte arvelig sygdom, som rammer mellem borgere i Danmark (1-2 ud af ). Sygdommene er komplekse og kræver særlig viden og sagkundskab, samt ofte kontakt til både sundheds- og socialsektoren. Sygdommene kan ofte ikke helbredes, men med relevant indsats kan følger af sygdommene forebygges, begrænses eller behandles. En helpline målrettet patienter med sjældne sygdomme og deres pårørende kan yde mestringsstøtte, information og rådgivning, herunder bl.a. formidle kontakt til konkrete støttemuligheder, formidle information, orientere om regler og rettigheder, hjælpe med at finde den relevante indgang til sundhedsvæsenet og den sociale sektor m.v. En helpline vil med et fagligt miljø, som både rummer den erfaringsbaserede viden, der findes i Sjældne Diagnosers medlemsforeninger, og en mere professionel viden om strukturer, praksis og lovgivning på tværs af sektorer, hjælpe til at supplere og sammenbinde andre indsatser for sjældne sygdomme. Etableringen af en helpline ligger i tråd med Den Nationale Strategi for Sjældne Sygdomme, som Sundhedsstyrelsen udgav i 2014, og som bl.a. anbefaler, at der udvikles særlige rådgivnings- og støttetilbud på tværs af sektorer vedrørende sundhedsmæssige og sociale problemstillinger for patienter med sjældne sygdomme diagnoser og deres pårørende.

96 Punkt nr Satspulje Bilag 1 - Side -19 af Satspuljepartierne er enige om, at udviklingen og etableringen af en helpline til patienter med sjældne sygdomme og deres pårørende kan bidrage til mestring af livet for patienter med sjældne sygdomme og deres pårørende ved at yde mestringsstøtte, rådgivning og information på tværs af sektorer. På den baggrund afsættes der i perioden ,5 mio. kr. til foreningen Sjældne Diagnoser til udviklingen og etableringen af en helpline til patienter med sjældne sygdomme og deres pårørende. Mio. kr Permanent Helpline til patienter med sjældne sygdomme og deres pårørende 0,4 0,4 0,4 0, Administrationsudgifter ved initiativerne i satspuljeaftalen Nedenfor fremgår de forventede administrationsudgifter for de initiativer, som fremgår af nærværende satspuljeaftale for sundhedsområdet for Administrationsudgifterne er trukket ud af bevillingen til de initiativer, som kræver administration. Administrationsudgifterne dækker hovedsageligt administration af en pulje herunder udarbejdelse af kriterier for puljen, puljeopslag, behandling af ansøgninger, udarbejdelse af tilsagnsbreve, opfølgning, regnskabsrelaterede aktiviteter mv. Følgende initiativer giver anledning til at afholde administrationsudgifter: Ambulant kontakt efter udskrivning fra psykiatrien til forebyggelse af selvmord og udbygning af regionale selvmordscentre Medicinfrit afsnit i psykiatrien Forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser Permanentgørelse af bevillingen til Nationalt Videnscenter for Demens Livshistorier i demensplejen Tidlig indsats for sårbare familier Styrket rehabiliteringsindsats for mennesker med sclerose Styrket rehabiliteringsindsats for ALS-patienter Etablering af forsøgsordning med medicinsk cannabis (forskningspuljen) For så vidt angår initiativet vedrørende en national diabeteshandlingsplan, så afsættes der ikke midler til administration på nuværende tidspunkt, da indholdet i handlingsplanen endnu ikke er fastlagt. Når indholdet af handlingsplanen kendes, vil eventuelle administrationsudgifter blive indbudgetteret på et senere tidspunkt. I aftalen om handlingsplan til forebyggelse af vold på botilbud er der ved en fejl ikke blevet trukket administrationsudgifter. Det drejer sig om i alt 1,5 mio. kr. fordelt med 0,6 mio. kr. i 2017 og 0,3 mio. kr. årligt i perioden og vedrører administration af de to puljer: Pulje til styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning Fælles undervisningsforløb om borgere med en psykisk lidelse og samtidigt misbrug Satspuljepartierne er enige om at afsætte disse midler ud af rammen til de særlige socialpsykiatriske afdelinger (400,8 mio. kr.). Mio. kr Permanent Administrationsudgifter ved initiativerne i satspuljeaftalen 1,4 0,6 0,7 0,2 -

97 Punkt nr Satspulje Bilag 1 - Side -20 af Oversigt over fordeling af satspuljen på sundhedsområdet (Mio. kr.) I alt 1. Kvalitet og sammenhæng 17,1 24,0 25,0 23,3 89,4 i psykiatrien 1.1 Nationalt partnerskab 1,0 1,0 1,0 1,0 4,0 om forebyggelse af selvmord som led i at reducere overdødeligheden hos mennesker med psykiske lidelser 1.2. Ambulant kontakt 4,8 7,0 7,8 10,0 29,6 efter udskrivning fra psykiatrien til forebyggelse af selvmord og udbygning af de regionale centre for selvmordsdorebyggelse 1.3. Psykiatritopmøde i 1,0 1, , og Informations- og uddannelsesaktiviteter 0,4 0,4 0,4 0,4 1,6 for patientrådgivere 1.5. Forsøg med medicinfrit 2,9 3,9 3,9-10,7 afsnit i psykiatrien 1.6. Forløbsprogrammer 3,0 10,7 11,9 11,9 37,5 for børn og unge med psykiske udfordringer samt udbredelse og implementering i regioner og kommuner 1.7. Videreførelse af sociolance-projektet 4, ,0 2. Styrket indsats for de 22,8 12,6 18,9 19,0 73,3 svageste ældre 2.1. Nationale kvalitetsindikatorer 2, ,0 i ældreplejen 2.2. Permanentgørelse af 1,5 1,6 7,9 8,0 19,0 bevillingen til Nationalt Videnscenter for Demens (P) 2.3. Ældredatabasen 4, , Forbedret tandsundhed 10,0 10,0 10,0 10,0 40,0 for de svageste ældre 2.5. Livshistorier i demensplejen 3, Danske Ældreråd 1,0 1,0 1,0 1,0 4,0 3. Sundhed forebyggelse 158,3 148,6 146,8 148,9 602,6 og kvalitet 3.1. Forebyggelse 74,2 61,3 63,9 60,6 260, National diabeteshandlingsplan 5,0 20,0 20,0 20,0 65, Forebyggelseskampagne målrettet rygning 6,0 3,0 2,0 3,0 14,0

98 Punkt nr Satspulje Bilag 1 - Side -21 af 22 blandt børn og unge Hjælp til rygestop til 12,0 7,5 7,5-27,0 særlige grupper Screening for livmoderhalskræft 23,0 1,0 1,0-25,0 for ældre og udsatte grupper Nuanceret informationsindsats 3,0 2, ,0 om HPV- vaccination samt pilotafprøvning af HPVvaccinationstilbud målrettet unge mænd Tidlig indsats for 18,7 19,3 19,6 23,8 81,4 sårbare familier Abortstøttesamtaler 0,3 0,3 0,3 0,3 1,2 i Mødrehjælpen Seksuel sundhed 4,7 6,7 12,0 12,0 35, Familiær hyperkolesterolæmi 1,5 1,5 1,5 1,5 6, Rehabilitering 49,4 49,9 51,5 45,0 195, Rehabiliteringstilbud 5,0 5,0 5,0 5,0 20,0 særligt målrettet Parkinsonpatienter Styrket rehabiliteringsindsats 10,9 11,0 11,0-32,9 for menne- sker med sclerose Rehabilitering - Et 31,6 31,9 33,5 38,0 135,0 godt liv efter kræft (P) Styrket rehabiliteringsindsats 0,9 1,0 1,0 1,0 3,9 for ALS- patienter Udvidelse af fritvalgsrammen 1,0 1,0 1,0 1,0 4,0 for Center for Hjerneskade og Vejlefjord 3.3. Palliation 27,7 31,4 25,4 37,3 121, En værdig og god 17,0 18,0 18,0 27,0 80,0 palliativ indsats for kræftpatienter (P) Etablering af forsøgsordning 5,7 8,4 2,4 5,3 21,8 med medi- cinsk cannabis Bedre forhold for unge 7,0 6,0 6,0 6,0 25,0 med kræft Tilbud til unge med 7,0 6,0 6,0 6,0 25,0 kræft 4. Privat proces mv. 0,4 0,4 0,4 0,3 1, Helpline til patienter 0,4 0,4 0,4 0,3 1,5 med sjældne sygdomme og deres pårørende 4.2. Administrationsudgifter 1,1 0,8 0,7 0,3 2,9 ved initiativerne i sats- puljeaftalen I alt 199,7 186,4 191,8 191,8 769,7 21

99 Punkt nr Satspulje Bilag 1 - Side -22 af Dokumentation og opfølgning Overordnet set har aftalen til formål at sikre en målrettet anvendelse af de afsatte ressourcer til forankring, kvalitetsudvikling og fortsat udbygning af tilbuddene til sindslidende, handicappede og andre særligt udsatte grupper. Derfor stilles der en række krav om mål og dokumentation af de projekter, der søger om økonomisk støtte. Mål og dokumentation Projekter, der søger om puljemidler afsat med aftalen, skal opstille klare mål/succeskriterier i projektbeskrivelsen og heri redegøre for, hvordan de vil dokumentere de opstillede mål. I projektbeskrivelsen skal projekterne præcisere, hvordan de vil forbedre indsatsen og udvikle og anvende indikatorer, som dokumenterer resultaterne af indsatsen. Projekterne følger årligt op på projekternes resultater, og det er et krav at projektet afrapporterer om mål, effekt, gennemførelsen m.v. Det sker gennem statusrapporterne typisk midtvejs og ved afslutningen af et projekt. Inden for hvert projekt skal der efter projektperioden kunne påvises konkrete forbedringer for deltagerne i projekterne. Efter puljens udløb foretages en samlet evaluering af de iværksatte projekter i forhold til de opstillede mål. Opfølgning Satspuljeordførerne vil forud for de årlige satspuljeforhandlinger blive orienteret om status for fremdriften af de enkelte initiativer, ligesom der vil ske en ad hoc orientering af satspuljeordførerne, såfremt der sker væsentlige ændringer i de enkelte initiativer.

100 Punkt nr Samarbejdsaftale - Copenhagen Health Science Partners og Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -1 af 6 (UDKAST) Samarbejdsaftale vedrørende etablering af Copenhagen Health Science Partners (CHSP) et partnerskab for klinisk og translationel sundhedsforskning, uddannelse og innovation mellem Københavns Universitet Nørregade 10, 1017 København K CVR-nr.: (herefter betegnet KU ) Og Region Hovedstaden Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød CVR-nr. : (herefter betegnet Region H ) Tilsammen benævnt parterne og hver for sig part

101 Punkt nr Samarbejdsaftale - Copenhagen Health Science Partners og Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -2 af 6 1. Formål Københavns Universitet og Region Hovedstaden er med denne aftale enige om at etablere et styrket strategisk samarbejde mellem de to organisationer, som skal løfte forskning, uddannelse og det kliniske arbejde til et nyt niveau. Som følge af de tætte forbindelser mellem KU s sundhedsvidenskabelige fakultet (KU SUND) og regionens hospitaler har parterne valgt at starte med at styrke samarbejdet på sundhedsområdet. 2. Etablering af Copenhagen Health Science Partners Parterne etablerer til dette formål en fælles samarbejdskonstruktion benævnt Copenhagen Health Science Partners forkortet (CHSP). CHSP har til formål at skabe et intensiveret samarbejde mellem excellent sundhedsforskning, klinik og uddannelse med det sigte at højne forskningen samt kvalitet og sammenhæng i sundhedsvæsenet til gavn for patienter og borgere. CHSP skal hertil bidrage til translational sundhedsforskning, nytænkning og innovation, som gennem samspil med erhvervslivet og andre relevante samarbejdspartnere, bidrager til nye løsninger og tiltrækning af investeringer, talenter og arbejdspladser til Greater Copenhagen. Fælles prioritering og udvikling skal drive en række udvalgte satsningsområder og sikre ny eller større samfundsmæssig værdiskabelse. Kernen i CHSP bliver etableringen af en række Clinical Academic Groups (CAGs) på områder med særligt potentiale. Formålet med en CAG er at etablere en stærk faglig orienteret samarbejdskonstruktion, der sikrer samarbejdet mellem klinik, forskning og uddannelse. Den samlede vision for CHSP er nærmere defineret i det af parterne godkendte målbillede (bilag 1). En beskrivelse af CAGs er at finde i det af parterne godkendte notat herom (bilag 2). 2

102 Punkt nr Samarbejdsaftale - Copenhagen Health Science Partners og Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -3 af 6 3. Styring og beslutningskompetence i CHSP Governance CHSP: Copenhagen Health Science Partners har nedenstående organisering: Board of Partners Executive Board CHSP-direktør og sekretariat + Clinical Academic Groups 3.1 Board of Partners CHSP ledes af et Board of Partners bestående af: For Region H: For KU: Regionsdirektør for Region Hovedstaden Direktør for Center for Regional Udvikling i Region Hovedstaden. Direktøren på Rigshospitalet. Rektor på KU Dekanen på KU SUND For at sikre paritet kan KU til enhver tid supplere Board of Partners med et medlem, når og hvis dette ønskes. I fællesskab kan der også udpeges relevante eksterne repræsentanter til Board of Partners. Board of Partners mødes to gange årligt, og har til opgave at sikre den ønskede fremdrift i det fælles samarbejde. Board of Partners godkender strategi for og finansiering af CHSP. Beslutninger i Board of Partners træffes i fællesskab. 3

103 Punkt nr Samarbejdsaftale - Copenhagen Health Science Partners og Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -4 af Executive Board Til at drive samarbejdet i CHSP nedsættes et Executive Board. Region Hovedstaden og KU SUND udpeger hver især 4 medlemmer til Executive Board. Dekanen på KU SUND og Direktøren for Center for Regional Udvikling indgår som faste medlemmer af Executive Board og sikrer koblingen til Board of Partners. Direktøren for CHSP indgår som observatør i Executive Board. Region Hovedstaden varetager fast formandskabet for Executive Board, og KU SUND varetager posten som næstformand. Executive Board mødes mindst 4 gange årligt. Beslutninger i Executive Board træffes i fællesskab. Excecutive Board giver en årlig redegørelse til Board of Partners vedrørende fremdriften i CHSP, herunder status for økonomi og fundingaktiviteter, valg af og status for CAGs, gennemførte og planlagte faglige tiltag samt gennemførte og planlagte kommunikationsaktiviteter. 3.3 Direktøren for CHSP Til at drive CHSP udpeger Board of Partners en direktør. Direktøren for CHSP har ansvaret for den daglige ledelse og styring af aktiviteterne i CHSP i tæt dialog med Executive Board. Herunder foregår der en tæt dialog om den løbende udvikling af CHSP mellem CHSP-direktøren og formandskabet for Executive Board. CHSP-direktøren er ansættelsesmæssigt tilknyttet KU SUND og refererer personalemæssigt til næstformanden for Executive Board (dekanen på SUND). CHSP-direktøren forbereder, sekretariatsbetjener og følger op på møder i Executive Board og i Board of Partners. 4

104 Punkt nr Samarbejdsaftale - Copenhagen Health Science Partners og Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -5 af Clinical Academic Groups (CAG s) Kernen i CHSP er etableringen af en række Clinical Academic Groups (CAGs) på områder med særligt potentiale. CHSP-direktøren har ansvaret for at udarbejde calls, der beskriver forventninger og støtte til CAGs, kriterier for udvælgelse samt udvælgelsesprocedure, herunder brug af international bedømmelse. CAG s udvælges og igangsættes af Executive Board på basis af en faglig vurdering og en proces faciliteret af direktøren. CHSP-direktøren indstiller endvidere udvælgelse af kandidater til ledelsen af hver af de udvalgte CAGs til beslutning i Excecutive Board. CAG-ledelserne refererer i forhold til CAG-aktiviteten til direktøren for CHSP. 4. Økonomi - Finansiering af CHSP s aktiviteter Region H afsætter minimum følgende midler til samarbejdet: ,225 mio. kr ,75 mio. kr ,75 mio. kr ,75 mio. kr. KU afsætter minimum følgende midler til samarbejdet: ,3 mio. kr. (heraf 1,8 mio. kr. til ph.d. stipendier) ,3 mio. kr. (heraf 1,8 mio. kr. til ph.d. stipendier) ,3 mio. kr. (heraf 1,8 mio. kr. til ph.d. stipendier) ,3 mio. kr. (heraf 1,8 mio. kr. til ph.d. stipendier) CHSP-direktøren udarbejder hvert år et budget til drøftelse og godkendelse i Board of Partners. Budgettet skal inkludere udgifter til CHSP og CAG-ledelserne samt de grundlæggende faglige tiltag, der skal til for at skabe fagligt liv i CAG-konstruktionen. Dertil kommer 1 Hver CAG tildeles kr. per år til indskrivning af én ny ph.d.-studerende om året i tre år. SUNDs bidrag beløber sig dermed samlet til 4 ph.d. stipendier i første bølge CAG s. Det forventes, at hver CAG supplerer med andre midler således at 3 ph.d. studerende per CAG i alt kan aflønnes. SUNDs bidrag aktiveres, når en ph.d.-studerende indskrives i SUNDs ph.d.-skole, hvor studieafgiften beløber sig til kr./år i uddannelsens løbetid. 5

105 Punkt nr Samarbejdsaftale - Copenhagen Health Science Partners og Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -6 af 6 muligheden for at give midler til at udvikle finansieringsstrategier, der skal muliggøre, at hver CAG-konstruktion kan tiltrække en høj grad af ekstern finansiering. CHSP-direktøren kan med eget basisbudget fra 1. januar 2017 oprette et smalt sekretariat med reference til CHSP-direktøren. Basisbudgettet for etablering og drift af sekretariatet udgør som udgangspunkt 2.0 mio. kr. inklusiv løn til direktøren. Sekretariatet skal støtte en succesfuld etablering og udvikling af partnerskabet samt udvælgelsen af CAGs, herunder (i samarbejde med/med bistand fra partnerorganisationerne) understøtte kommunikation, økonomistyring, planlægning, juridisk rådgivning, fundingaktiviteter og koordinering på tværs af partnerne. 5. Ikrafttræden, revision af aftalen/evaluering og ophør Enhver form for ændringer eller tilføjelser til nærværende aftale kræver enighed mellem parterne, og ændringer eller tilføjelser skal foreligge i form af et skriftligt tillæg underskrevet af begge parter. Aftalen træder i kraft ved begge parters underskrift og revideres efter 1 år. Denne aftale kan opsiges af begge parter med 6 måneders varsel. En eventuel opsigelse skal meddeles skriftligt. På KU s vegne Dato: På Region H s vegne Dato: Ralf Hemmingsen Rektor, Københavns Universitet Hjalte Aaberg Regionsdirektør, Region Hovedstaden 6

106 Punkt nr Samarbejdsaftale - Copenhagen Health Science Partners og Region Hovedstaden Bilag 2 - Bilag Side 2: -1 Proces af 1 for etablering af Copenhagen Health Science Partners (CHSP) og opslag/valg af Clinical Academic Groups (CAG) 2016/ nov Opslag af CAG 1. feb Direktør for CHSP starter 23. marts 2017 Temadag om CHSP og rundvisning for regionsrådet i Panumtårnet Juni 2017 Lancering af CHSP og de første 4 CAG s 1. dec Infomøde om CAG-opslag, RIgshospitalet 1. marts 2017 Deadline for ansøgning til CAG 16. maj 2017 Regionsrådet drøfter indstillling til de første 4 CAG s

107 Punkt nr Samarbejdsaftale - Copenhagen Health Science Partners og Region Hovedstaden Governancestruktur for CHSP overordnet: Bilag 3 - Side -1 af 1 Board of Partners (3+3 medlemmer) Executive Board (8 medlemmer inkl. direktøren for CHSP) Godkender den endelige strategi og finansiering af CHSP Rolle som oversee committee er der den ønskede fremdrift? Toplederne fra de to moderorganisationer er repræsenteret Oversætter målbillede og MoU til strategi og konkrete operationelle tiltag (f.eks. oprettelse af CAG s) Godkender budgetforslag og sikrer finansiering Sikrer opbakning i de to moderorganisationer Sikrer fremdrift i de operationelle tiltag CAG s + (CHSP Direktør og Sekretariat) Sekretariatsbetjening af de to boards og forberedelse af møder Ledet af direktør med forskningsfaglig baggrund og klinisk erfaring Smalt sekretariat suppleret med administrativ støtte fra de to moderorganisationer (ad hoc ift. aftalte projekter) Koordinering og ledelse af CAGs på tværs (Scientific Committee)

108 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -1 af 112 Kapacitetsudredning for STX Rapport Region Hovedstaden Hovedstaden Oktober /6/16

109 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -2 af 112 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING Baggrund og formål Metode Læsevejledning 6 2. KONKLUSION 7 3. KAPACITETSANALYSE Historisk udvikling Søgning Kapacitet Forhold mellem søgning og kapacitet Fremskrivning af søgning og kapacitet Fremskrivning af søgning Fremskrivning af kapacitet Fremskrivning af match mellem søgning og kapacitet Konsekvenser ved omlægning til afstandskriterium HENVISNINGSANALYSE Segmenteringsanalyse Historisk udvikling i henvisninger Uddannelsesadfærd REKTORUNDERSØGELSE De forpligtende samarbejder Koordinering af kapacitet i de forpligtende samarbejder Søgning til gymnasierne UNGES UDDANNELSESVALG BILAG Bilagstabeller Historisk udvikling Historisk søgning til gymnasierne i Region Hovedstaden Historisk udvikling i kapacitet for gymnasierne i Region Hovedstaden 53 1

110 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -3 af Historisk udvikling i forholdet mellem indberettet kapacitet og søgning til gymnasierne i Region Hovedstaden Historisk udvikling i nettohenvisninger for gymnasierne i Region Hovedstaden Fremskrivninger Ansøgernes bopæl Rektorundersøgelse Frekvenser Kryds med fordelingsområde Kryds med gymnasiets størrelse 89 Spørgeskema og spørgeguide Spørgeskema Spørgeguide 106 2

111 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -4 af INDLEDNING 1.1 BAGGRUND OG FORMÅL I denne rapport præsenteres resultaterne fra kapacitetsudredningen for stx, som Epinion har gennemført på vegne af Region Hovedstaden. Det er regionens opgave at koordinere kapaciteten på stx. Koordineringen indebærer, at regionen godkender geografiske områder, hvor skolerne ligger i passende afstand fra elevernes bopæl. Godkendelse sker efter indstilling fra de statsligt selvejende skoler. I konsekvens af godkendelsen skal de statsligt selvejende skoler samarbejde om at sikre et tilstrækkeligt og varieret almengymnasialt uddannelsestilbud i det geografiske område. Region Hovedstaden har aktuelt godkendt fire geografiske områder, hvor skolerne samarbejder om at sikre kapaciteten og har nedsat fordelingsudvalg svarende til områdernes afgrænsning. Stor vækst i elevtallet på nogle skoler samt åbninger eller lukninger af uddannelsessteder påvirker kapaciteten og på sigt evt. også uddannelsesdækningen i regionen. Regionens koordinerende rolle indebærer derfor også, at regionsrådet skal afgive en indstilling til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (MBUL) til brug for afgørelse af ansøgninger om tilladelse til at åbne eller lukke et gymnasialt uddannelsessted og spørgsmål om, hvorvidt et almengymnasialt uddannelsessted skal pålægges et midlertidigt loft over sin kapacitet, der begrænser optaget af elever i en periode. Efter knapt 10 år med uændret administrationsgrundlag, når det gælder regionens koordinerende rolle på kapacitetsområdet, har regionen igangsat nærværende udredning. Udredningen skal danne grundlag for den politiske udvikling samt politiske prioriteringer, der skal sikre et attraktivt udbud af stx i hele Region Hovedstaden (Bornholm indgår ikke i udredningen). Udredningen behandler følgende emner: Den historiske udvikling i søgning til stx, Den historiske udvikling i kapaciteten på gymnasierne, Fremskrivning af søgning med tre scenarier Fremskrivning af kapacitet Analyse af konsekvenser ved omlægning til afstandskriterium for fordeling af elever Analyse af henviste elevers uddannelsesadfærd Rektorernes vurdering af de forpligtende samarbejder og fremtidens kapacitetsudvikling Unges uddannelsesvalg Behandlingen af disse emner er sket på baggrund af flere datakilder og metodiske tilgange. 3

112 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -5 af 112 Figur 1. Gymnasierne i Region Hovedstaden 4

113 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -6 af METODE Den historiske udvikling i søgning og kapacitet sker på baggrund af data fra Region Hovedstaden, som beskriver den faktiske søgning og den kapacitet, gymnasierne har indberettet til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Den indberettede kapacitet justeres i forbindelse med fordelingsproceduren, så den passer til søgningen, idet alle ansøgere har retskrav på en studieplads. Datamaterialet er på institutionsniveau. Fremskrivningerne af søgning og kapacitet sker på baggrund af den historiske udvikling samt den demografiske udvikling i regionen, som fremgår af Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning 1. Der gøres endvidere en række antagelser, som er nærmere beskrevet i kapitlet nedenfor. De tre scenarier er et basisscenarie (scenarie 1), hvor udviklingen følger den demografiske udvikling, et scenarie, hvor der tages højde for de forventede effekter af gymnasiereformen 2 (scenarie 2) og målsætningen om et større optag på erhvervsuddannelserne, som følge af erhvervsuddannelsesreformen 3 (scenarie 3). Fremskrivningerne rapporteres på regionsniveau og opdelt i de fire forpligtende samarbejder, Nordsjælland, Storkøbenhavn Nord, Storkøbenhavn Vest og Centrum. Storkøbenhavn Vest rapporteres hhv. med og uden Nørre Gymnasium og Falkonergårdens Gymnasium og HF fordi disse er geografisk placeret i centrum og har en væsentlig anden søgning sammenlignet med de øvrige gymnasier i Storkøbenhavn Vest. Formålet er at illustrere betydningen af den geografiske opdeling af de forpligtende samarbejder. Konsekvenserne ved omlægning til afstandskriterium analyseres på baggrund af en sammenligning mellem de forskellige kriterier for fordeling. Beregningerne er foretaget af Region Hovedstaden for at sikre en realistisk sammenligning, hvor der bl.a. tages højde for undtagelser mv. Henviste elevers uddannelsesadfærd analyseres på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Populationen af henviste elever defineres som de elever, der er blevet henvist til et gymnasium, som de ikke har søgt i perioden På baggrund af registreringer i det integrerede elevregister kortlægges disse elevers uddannelsesadfærd. Rektorernes vurdering af de forpligtende samarbejder samt en række øvrige forhold analyseres på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som er udsendt pr. mail juni 2016 samt kvalitative interview med to rektorer fra hvert område. 33 ud af 35 rektorer på de offentlige almengymnasiale ud- 1 Danmarks Statistik, Statistikbanken, BefolkningsfremskrivninBRKM Aftale om styrkede gymnasiale uddannelser (2016). /media/uvm/filer/udd/gym/pdf16/jun/ styrkede-gymnasiale-uddannelser.ashx 3 Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser (2014) 2FUdd%2FErhverv%2FPDF14%2FFeb%2F140224%2520endelig%2520aftaletekst%252025%25202% p df&usg=afqjcngdiuyzelddbnkvvpstuqjah1yoew&sig2=15yiqm6px2- ocxw1vmt6aw&bvm=bv ,d.bgg 5

114 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -7 af 112 dannelser på besvarede spørgeskemaundersøgelsen, hvorved svarprocenten er 94 %. Desuden er der gennemført kvalitative interview med to rektorer fra hvert af de fire områder. Offentlige almengymnasiale uddannelser, der har besvaret spørgeskemaundersøgelsen Allerød Gymnasium Aurehøj Gymnasium Birkerød Gymnasium Borupgaard Gymnasium Christianshavns Gymnasium NEXT Albertslund NEXT Ishøj Egedal Gymnasium & HF Espergærde Gymnasium og HF Falkonergårdens Gymnasium & HF Frederiksberg Gymnasium Frederiksborg Gymnasium og HF Frederikssund Gymnasium Frederiksværk Gymnasium og HF Gammel Hellerup Gymnasium Gefion Gymnasium Gladsaxe Gymnasium Gribskov Gymnasium Helsingør Gymnasium Herlev Gymnasium & HF Hvidovre Gymnasium & HF Høje-Taastrup Gymnasium & HF København Nord Københavns åbne Gymnasium Nærum Gymnasium Nørre Gymnasium Ordrup Gymnasium Rungsted Gymnasium - Rysensteen Gymnasium Rødovre Gymnasium Sankt Annæ Gymnasium Tårnby Gymnasium Virum Gymnasium Øregård Gymnasium - Ørestad Gymnasium De unges uddannelsesvalg herunder hvilke faktorer, der særligt har betydning for dette valg analyseres på baggrund af en gennemgang af udvalgte studier i den litteratur, herunder regionens egne publikationer samt publikationer fra EVA, Cefu m.fl. 1.3 LÆSEVEJLEDNING I det følgende kapitel 2 præsenteres kapacitetsudredningens konklusioner. I kapitel 3 beskrives den historiske udvikling i søgningen til stx og kapaciteten på gymnasierne (afsnit 3.1). Dernæst præsenteres fremskrivningerne for søgning og kapacitet frem til 2025 (afsnit 3.2). Endelig diskuteres konsekvenserne af omlægning af fordelingskriteriet fra transporttid til vejafstand i forbindelse med tildeling af studiepladser til de uddannelsessøgendes prioritetsønsker (afsnit 3.3). I kapitel 4 præsenteres 6

115 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -8 af 112 en analyse af uddannelsesadfærden blandt unge, som er blevet henvist til et uddannelsessted, de ikke har haft som prioritet. I kapitel 5 fremlægges rektorernes besvarelser af rektorundersøgelsen, som både hviler på kvalitative interview og en spørgeskemaundersøgelse. På baggrund af en litteraturgennemgang belyses årsager til uddannelsesvalg i kapitel 6. Bilagstabeller fremgår af kapitel KONKLUSION Konklusionen sammenholder resultaterne fra de forskellige datakilder med henblik på at vurdere fordele og ulemper samt mulige forbedringer i de forpligtende samarbejder. Der fokuseres i særlig grad på den geografiske opdeling af regionen i fire samarbejder, konsekvenserne ved at nogle gymnasier vokser sig stadigt større, mens andre gymnasier ikke oplever samme udvikling samt hvilke mekanismer der påvirker gymnasiernes attraktivitet i elevernes øjne. Endelig er der foretaget en historisk analyse af udviklingen i kapacitet og søgning samt en fremskrivning med tre forskellige scenarier. Region Hovedstaden og dens gymnasier har oplevet en stor planlægningsudfordring gennem mange år som følge af stigende ungdomsårgange og stigende uddannelsesfrekvenser. Andelen af en ungdomsårgang i regionen, der søger om optagelse på stx, er det seneste årti gået fra 48 % til 6. Søgningen er siden 2007 steget fra ca til ca i 2016 svarende til en stigning på 31 %. Væksten har været kraftigst i perioden fra 2007 til Siden 2012 har stigningen været mere moderat, hvilket bl.a. skyldes, at en større andel af de unge vælger htx og hhx. På nogle gymnasier er der sket meget store stigninger i søgningen. Søgningen er generelt steget i alle fire områder, hvilket dog ikke gælder for Storkøbenhavn Vest, hvis søgningen til Nørre Gymnasium og Falkonergårdens Gymnasium og HF, som geografisk ligger tættere på Centrum, fraregnes. De forpligtende samarbejder Det er de forpligtende samarbejders opgave at sikre et tilstrækkeligt og varieret tilbud af studieretninger og valgfag og koordinere kapaciteten. Institutionerne i det forpligtende samarbejde skal således sikre, at det samlede behov for kapacitet tilgodeses bedst muligt inden for samarbejdets geografiske område. Region Hovedstaden er inddelt i fire forpligtende samarbejder, som hver omfatter gymnasierne inden for et geografisk område. Det gælder Centrum, Storkøbenhavn Vest, Storkøbenhavn Nord og Nordsjælland. De forpligtende samarbejder skal fungere i et spændingsfelt mellem samfundsmæssige hensyn, hensyn til den enkelte ansøger og det faktum at institutionerne fungerer som selvejende institutioner på et marked. De forpligtende samarbejder skal opfylde en enkelte ansøgers lovkrav på en studieplads, men de bidrager således også til at varetage samfundsmæssige hensyn, fordi de sikrer, at den eksisterende kapacitet udnyttes optimalt samt en god uddannelsesdækning i hele området. Hensynet til den enkelte ansøger består i at efterkomme ønsker til studieretning og uddannelsessted. Disse tre vil i nogle tilfælde være modstridende. Vurderingen af de forpligtende samarbejder skal gøres i forhold til disse tre hensyn. Vurdering af den geografiske opdeling af de forpligtende samarbejder Nærværende undersøgelse har afdækket en række fordele og ulemper ved den geografiske opdeling af de forpligtende samarbejder. Blandt fordelene er, at den nuværende geografiske opdeling sikre et 7

116 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -9 af 112 bredt udbud af almengymnasiale institutioner både i forhold til at sikre et relevant gymnasietilbud i hele regionen og til at sikre et varieret udbud af studieretninger. Samtidig viser både kapacitetsanalysen og rektorundersøgelsen, at områderne som udgangspunkt er udgjort af både overansøgte gymnasier og gymnasier med ledig kapacitet. Samlet set kan der inden for de enkelte samarbejder sikres en balance mellem søgning og kapacitet. Det betyder, at gymnasier med ledig kapacitet i regionens ydreområder opretholdes og sikrer uddannelsesdækning over hele regionen. Det er i både kapacitetsanalysen og rektorundersøgelsen ligeledes afdækket udfordringer ved den geografiske opdeling. Flere af rektorerne påpeger, at områderne ikke er opbygget ud fra søgemønstre og påpeger at eksempelvis to gymnasier i samme lokalområde, kan tilhøre to fordelingsområder. Sidstnævnte opleves særligt i Nord, der er et relativt lille område, som både grænser op til område Vest, Centrum og Nordsjælland. Den største udfordring i den geografiske opdeling, skyldes fordelingen af overansøgte gymnasier og gymnasier med ledig kapacitet inden for nogle af de geografiske områder. Denne ubalance findes særligt i områderne Vest og Centrum. Område Vest er kendetegnet ved at have en overkapacitet, hvor 5 ud 7 offentlige gymnasier har ledig kapacitet. Det er samtidig det område, der modtager den største andel af henviste ansøgere. Det betyder blandt andet, at de overansøgte gymnasier i området ikke har mulighed for at udvide deres kapacitet - og derved imødekomme flere af ansøgernes ønsker. Der henvises derfor flere elever mod deres ønske. På denne måde holdes opretholdes et kunstigt optag på de gymnasier, der har ledig kapacitet. En rektor siger: Det typiske problem er, at mange af skolerne gerne vil opskrive deres kapacitet, og de skoler, der har for få ansøgere, synes, at det er ærgerligt, for så får de endnu færre. I område Centrum er udfordringen derimod underkapacitet. 6 ud af 8 offentlige gymnasier er overansøgte, mens de øvrige gymnasier kun har en begrænset ledig kapacitet. En væsentlig pointe i denne sammenhæng er, at 12 % de optagne elever i 2016 på gymnasierne i centrum har bopæl uden for centrum. De bliver optaget på gymnasierne, fordi de vælger særlige studieretninger har særlige forudsætninger i forhold til gymnasiets særlige profil eller er eliteidrætselever, som gymnasierne har dispensation til at optage trods optagelsesbekendtgørelsens generelle fordelingskriterium. Det påvirker kapaciteten i forhold til de elever som ikke har særlige forudsætninger. Udfordringen i den geografiske opdeling har ifølge rektorernes vurderinger flest negative konsekvenser i område Vest. Tabellen nedenfor opsummerer rektorernes evaluering af de forpligtende samarbejder. Hele regionen Centrum Nord Nordsjælland Vest Kapacitet Under- Under- Under- Ledig Ledig kapacitet kapacitet kapacitet kapacitet kapacitet Henvisninger i % 6 % 5 % 1 % 8 % Andel der er enige i, at.....de forpligtende samarbejder er et godt forum til koordinering af kapacitetsbehovet 72 % 63 % 78 % 78 % 71 %...den geografiske opdeling er hensigtsmæssig 39 % 38 % 33 % 66 % 14 %...der samarbejdes på tværs af de forpligtendes samarbejders grænser 45 % 51 % 33 % 44 % 58 %...koordineringen tager hensyn til første prioritetsansøgere 75 % 88 % 77 % 77 % 57 %... koordineringen tager hensyn til prioritetsansøgere 48% 5 55 % 66 % 14%... koordineringen tager hensyn til henviste ansøgere 51 % 63 % 55 % 44 % 43 % 8

117 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -10 af 112 Søgningen til gymnasierne og mekanismer, der påvirker gymnasiernes attraktivitet Søgningen til nogle gymnasier stiger meget, mens søgningen til andre gymnasier falder. Hvis denne udvikling fortsætter, vil det potentielt gå ud over uddannelsesdækningen i nogle områder af regionen. Tendensen er, at de populære gymnasier bliver mere populære og de mindre populære bliver endnu mindre populære. De mekanismer, der påvirker gymnasiernes attraktivitet i elevernes øjne, afdækkes gennem rektorundersøgelsen og litteraturstudiet. Rektorerne påpeger, at årsager til fravalg af et gymnasium er elevsammensætning og ry, beliggenhed, skolens størrelse og skolens profil i prioriteret rækkefølge. Årsagerne til tilvalg er elevsammensætning og ry, beliggenhed, høj faglighed og skolens profil i prioriteret rækkefølge. Elevsammensætning og ry er i høj grad bestemt af andelen af indvandrere og efterkommere på det pågældende gymnasium. Litteraturen om uddannelsesvalg peger ligeledes på, at fordomme har betydning for uddannelsesvalg, lige som forældrenes anbefaling vejer tungt. Afstanden til uddannelsesstedet synes ikke at have en stor effekt på uddannelsesvalget. Konsekvenser ved omlægning til afstandskriterium Ministeren for Børn, Undervisning og Ligestilling har besluttet at omlægge fordelingskriteriet til et afstandskriterium i forbindelse med fordeling af ansøgere fra Hvor fordelingskriteriet tidligere har været baseret på ansøgerens forventede transporttid fra hjemmeadresse til uddannelsesinstitution, vil det fremover tage udgangspunkt i vejafstanden fra hjemmeadresse til uddannelsesinstitution. Analysen viser, at denne omlægning kun i et meget lille omfang får betydning for antallet af ansøgere, der vil få deres 1. prioritet opfyldt. Ligeledes vil det også kun i meget lille omfang få betydning for antallet, der får deres prioritet opfyldt eller for antallet, der bliver henvist. Endelig kan det konstateres, at det ændrede fordelingskriterium får forskellig effekt afhængig af geografien. Udvikling i søgningen frem mod 2025 På baggrund af tre scenarier giver fremskrivningen et bud på, hvordan det vil udvikle sig frem mod Scenarie 1: Basisscenariet er en demografisk fremskrivning, hvor søgefrekvensen holdes konstant i forhold til Søgningen vil ifølge dette scenarie stige med 5 % frem mod 2025, hvor stigningen er kraftigst fra 2020 til 2025, fordi den demografiske udvikling er kraftigst her. Den demografiske udvikling er imidlertid ikke ens på tværs af fordelingsområderne, idet søgningen stiger kraftigst i Centrum og Storkøbenhavn Nord, er stabil i Storkøbenhavn Vest og faldende i Nordsjælland. I 2025 vil søgningen i regionen være personer større end den aktuelle indberettede kapacitet i dag. Nedenstående kort viser befolkningstilvæksten i Region Hovedstaden fra for årige. I Københavns og Frederiksberg kommune sker der en kraftig vækst fra , mens der i Nordsjælland kun sker en svag stigning i befolkningstilvæksten i Allerød og Rudersdal kommune (hhv. 2% og 1%). 9

118 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -11 af 112 Figur 2. Befolkningstilvækst i Region Hovedstaden Scenarie 2: Effekter af gymnasiereformen er en fremskrivning, som dels afhænger af den demografiske udvikling, dels af betydningen af de nye adgangskrav for stx i gymnasiereformen. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har estimeret, at 6 % af ansøgerne fra 2014 ikke ville have opfyldt de adgangskrav, som reformen indeholder. Beregningen af denne effekt tager dog ikke højde for de elever, som måtte blive optaget på baggrund af en revurdering med en prøve og samtale. For at tage højde for muligheden for revurdering, laves der ligeledes fremskrivninger for 2 % og 4 % af ansøgere, der ikke opfylder adgangskravene. Adgangskravene træder i kraft i Beregningen tager ikke højde for, at det bliver muligt at søge hf efter 9. klasse. Søgningen vil ifølge dette scenarie stige fra 2019 og frem mod 2025, hvor søgningen vil ligge nogenlunde på niveau med søgningen i I 2025 vil søgningen i regionen være større med personer sammenlignet med den aktuelle indberettede kapacitet i dag. Elevgrundlaget er imidlertid ikke ens på tværs af fordelingsområderne, idet elevernes grundskolekarakterer varierer. Antallet af ansøgere med lavere karakterer end 4, som optages på stx, er dog allerede i dag meget lavt, hvorfor det forskellige elevgrundlag ikke forventes at have nogen videre effekt. Forventningen til udviklingen i søgningen er således på linje med basisscenariet opdelt på fordelingsområder. 10

119 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -12 af 112 Scenarie 3: Effekter af erhvervsuddannelsesreformen er en fremskrivning, som dels afhænger af den demografiske udvikling, dels af opfyldelse af målsætningerne i erhvervsuddannelsesreformen om, at 3 skal søge en erhvervsuddannelse i I 2016 valgte 18,4 % af eleverne fra 9. og 10. klasse, der forlod grundskolen, en erhvervsfaglig uddannelse som første prioritet. I Region Hovedstaden var det 13,7 %. Unge i Region Hovedstaden har således et markant andet søgemønster, hvilket der tages højde for i dette scenarie ved at tilpasse målsætningen (resultatmålet) til søgemønsteret i Region Hovedstaden. En stigning på landsplan fra 18,4 % i 2016 til 3 i 2025, svarer til en stigning fra 13,7% i 2016 til 20,9 % i 2025 for Region Hovedstaden. Udviklingen i søgningen påvirkes af to faktorer, dels den demografiske udvikling og dels opfyldelse af målsætningen i erhvervsuddannelsesreformen. Det antages, at søgningen til erhvervsuddannelser stiger med ca. 1 %-point hvert år, og at søgningen til de gymnasiale uddannelser falder tilsvarende. Der tages ligeledes højde for, at søgemønsteret varierer meget mellem områderne. Frem mod 2020 sker der et fald i søgningen til stx i dette scenarie, fordi den demografiske udvikling er stabil samtidig med at stx-andelen falder. Fra 2020 til 2025 er den demografiske udvikling i regionen så stærk, at søgningen til stx stiger på trods af, at en mindre andel af en ungdomsårgang søger stx. Samlet set er udviklingen neutral frem mod Tabellen nedenfor opsummerer den historiske udvikling, de tre fremskrivningsscenarier og rektorernes vurdering. Rektorernes vurdering af udviklingen i søgningen flugter godt med fremskrivningerne. Hele regionen Centrum Nord Nordsjælland Vest Historisk udvikling i søgning fra 2007 til 24% 32% 36% 36% 29% 2016 (-1%)* Fremskrivning scenarie 1: Basisscenarie Stigning Stigning Stigning Stigning Fald ift. befolkningsudvikling (Stabil)* Fremskrivning scenarie 2: Gymnasiereform (Antagelse: 6% opfylder ikke ad- Stabil Stigning Stabil Fald Stabil gangskriterierne) 4 (Stabil)* Fremskrivning scenarie 3: EUD reform Stabil Stigning Stabil Fald Rektorernes forventning til udvikling i ansøgningerne** Stigning: Uændret: Fald: 6% 76% 12% 0% 88% 0% 22% 78% 0% * Uden Nørre Gymnasium og Falkonergårdens Gymnasium og HF ** Rektorerne har haft mulighed for at svare Ved ikke. Disse besvarelser indgå ikke i tabellen. 0% 67% 22% Stabil (Stabil)* 0% 71% 29% 4 I gymnasiereformen Aftale om Styrkede Gymnasiale Uddannelser 3. juni 2016, estimeres det, at 6 % af ansøgerne i 2014 ikke ville have opfyldt de adgangskrav, som reformen indeholder. Beregningen af denne effekt tager dog ikke højde for de elever, som måtte blive optaget pba. en revurdering med en prøve og samtale. For at tage højde for muligheden for revurdering er der lavet fremskrivninger for 2 % og 4 % af ansøgere, der ikke opfylder adgangskravene. Disse fremskrivninger resulterer i en stigende søgning til stx i regionen jf. figur 9. 11

120 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -13 af KAPACITETSANALYSE 3.1 HISTORISK UDVIKLING I det følgende kapitel beskrives den historiske udvikling i søgning og kapacitet på stx for årene Den anvendte søgningsstatistik er Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse (FTU), som staten er ansvarlig for at koordinere. Kapaciteten defineres på baggrund af den kapacitet, som gymnasierne har indberettet til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Tallene præsenteres for regionen samt opdelt på de fire områder, hvortil området Storkøbenhavn Vest rapporteres også uden Nørre Gymnasium og Falkonergårdens Gymnasium og HF. En oversigt over den historiske søgning og kapacitet på gymnasieniveau forefindes i bilagsmaterialet (tabel 5-6) Søgning Andelen af en ungdomsårgang i regionen, der søger om optagelse på stx på et gymnasium, er det seneste årti gået fra ca. 48 % til næsten 6. Søgningen til stx er således steget kraftigt siden 2007 fra ca til i 2016, hvilket svarer til en stigning på 31 %. Stigningen er sket i alle geografiske områder med den største stigning i antallet af 1. prioritetsansøgninger til gymnasierne i områderne Centrum og Nord og den mindste stigning i Storkøbenhavn Vest. Hvis Storkøbenhavn Vest defineres uden Nørre Gymnasium og Falkonergårdens Gymnasium og HF, er der sket et mindre fald fra 2007 til 2016 (bilag, tabel 5). Det er i perioden 2007 til 2011, at stigningen i søgningen er kraftigst, hvorefter søgningen stiger svagt med undtagelse af et lille fald fra 2013 til Den svage stigning i søgningen til stx i perioden fra 2012 og frem skyldes den demografiske udvikling i kombination med, at en relativt større andel har søgt htx og hhx fremfor stx i samme periode, hvilket klarlægges i afsnit Figur 3. Historisk udvikling i 1. prioritetsansøgninger i de 4 områder Storkøbenhavn Nord Centrum Nordsjælland Storkøbenhavn Vest Storkøbenhavn Vest* * Uden Nørre Gymnasium og Falkonergårdens Gymnasium og HF I Centrum er det gymnasierne Gefion, Christianshavn, Københavns åbne og Rysensteen, der har haft en kraftig stigning i søgningen fra 2014 til 2016, mens bl.a. Sankt Annæ Gymnasium har oplevet til- 12

121 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -14 af 112 bagegang i de seneste år, se tabel 20. I det nordsjællandske område er antallet af 1. prioritetsansøgere særlig steget på Helsingør gymnasium og Birkerød gymnasium og hf, mens søgning til Rungsted og Frederikssund gymnasium er faldet, se nærmere tabel 21. I området Storkøbenhavn Nord er i årene er det gymnasierne Gladsaxe, Nærum og Virum der er steget kraftigt, mens Herlev Gymnasium har haft et mindre fald i perioden (se tabel 22). I Storkøbenhavn Vest har størstedelen af gymnasierne oplevet en stigning antallet af 1. prioritetsansøgere i perioden 2014 til 2016, mens særligt Falkonergårdens Gymnasium, Rødovre Gymnasium og Nørre Gymnasium haft en kraftig stigning, (se tabel 23). Nedenstående kort viser søgningen til de 4 områder opdelt på ansøgernes bopæl (se bilag tabel 45-49). Fordelingen i søgningen til gymnasier i Region Sjælland er ikke vist på et kort. Figur prioritetssøgninger til gymnasierne efter bopæl per fordelingsområde i Region Hovedstaden, 2016 Centrum: Nordsjælland: Storkøbenhavn Nord Storkøbenhavn Vest 13

122 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -15 af 112 Storkøbenhavn Vest* * Uden Nørre Gymnasium og Falkonergårdens Gymnasium og HF Kapacitet Udviklingen i den indberettede kapacitet fra 2007 til 2016 er illustreret i figuren nedenfor. Der er sket en stigning på 31 % i perioden fra ca til ca , hvilket svarer til stigningen i søgningen gennemgået i forrige afsnit. Kapacitetsudviklingen er sket nogenlunde ens på tværs af områderne, hvor den dog er lavest i område Storkøbenhavn Vest i perioden, hvis Nørre Gymnasium og Falkonergårdens Gymnasium og HF ikke medregnes. Figur 5. Historisk kapacitetsudvikling i de 4 områder Storkøbenhavn Nord Nordsjælland Centrum Storkøbenhavn Vest Storkøbenhavn Vest* * Uden Nørre Gymnasium og Falkonergårdens Gymnasium og HF 14

123 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -16 af Forhold mellem søgning og kapacitet Som nedenstående figur viser, ligger søgningen højere end den indberettede kapacitet i hele perioden fra 2007 til 2016, hvor forskellen er størst i perioden fra 2007 til 2010 og i perioden fra 2015 til Det gør sig gældende, at kapaciteten indberettes af gymnasierne før søgningen. Efter søgningen fordeles eleverne mellem gymnasierne i områderne, og i den proces sker der en kapacitetstilpasning som led i fordelingsproceduren. Herudover optages nogle elever desuden på andre prioriteter eller på andre uddannelser i Region Hovedstaden eller i Region Sjælland. Kapacitetstilpasningen som led i fordelingsproceduren kan både omfatte op-eller nedskrivning af gymnasiers klassetal og omfatter en teknisk klassekvotient, der ligger over 28,0 for at sikre hele klasser ved skolestart. I 2016 blev i februar indberettet en kapacitet på i alt pladser. Denne kapacitet blev som led i fordelingsproceduren ændret til pladser, svarende til en (midlertidig) udvidelse af kapaciteten på 606 plader svarende til 21,5 klasser ekstra. Der blev som resultat af fordelingsproceduren optaget i alt elever på stx i Region Hovedstaden, og der var dermed en overkapacitet på gymnasierne i Region Hovedstaden på ca. 400 pladser, de fleste af dem i område Vest. I nedenstående figurer og beregninger er udgangspunktet alene den initiale søgning og den indberettede kapacitet uden hensyn til tilpasningen af kapaciteten som led i fordelingen. Figur 6. Historisk kapacitet og søgning for Region Hovedstaden Søgning Kapacitet Note: Figuren viser den indberettede kapacitet i perioden. I figuren nedenfor sammenholdes søgningen og kapaciteten for de enkelte områder. Positive tal angiver, at der er ledig kapacitet, idet søgningen er mindre end den indberettede kapacitet. Negative tal angiver, at der mangler kapacitet, idet søgningen er større end den indberettede kapacitet. I Centrum er der i hele perioden en væsentlig større søgning end kapacitet. I de to seneste år har forskellen været på ca. 500 ansøgere. Omvendt har Storkøbenhavn Vest haft større kapacitet end søgning, hvis Nørre Gymnasium og Falkonergårdens Gymnasium og HF ikke medregnes. I de to sene- 15

124 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -17 af 112 ste år har der været en ledig kapacitet på ca Der er en stor søgning til gymnasierne i Centrum fra andre områder i regionen grundet tilstedeværelsen af særlige profiler og small studieretninger. For gymnasier i yderområderne som fx Frederiksværk og Gribskov kan det være vanskeligt at udnytte kapaciteten pga. regionens geografi. Figur 7. Ledig kapacitet for de 4 områder Storkøbenhavn Vest* Nordsjælland Storkøbenhavn Vest Storkøbenhavn Nord Centrum -600 * Uden Nørre Gymnasium og Falkonergårdens Gymnasium og HF Ses der på den historiske andel af ansøgere, der ikke får opfyldt deres 1. prioritet (nedenstående figur), har der det seneste årti trods udsving fra år til år været et fald i andelene, der ikke får opfyldt deres 1. prioritet særligt i Centrum, men også i Storkøbenhavn Nord og Nordsjælland, mens der ses en lille tendens til stigning i Storkøbenhavn Nord og Storkøbenhavn Vest. Figur 8. Historisk udvikling i andelen af ansøgere, der ikke får opfyldt deres 1. prioritet 35% 30% 25% 20% 15% 10% Storkøbenhavn Vest Centrum Storkøbenhavn Vest* Storkøbenhavn Nord Nordsjælland 5% 0% * Uden Nørre Gymnasium og Falkonergårdens Gymnasium og HF 16

125 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -18 af FREMSKRIVNING AF SØGNING OG KAPACITET I det følgende præsenteres fremskrivningerne af søgning og kapacitet, hvortil der foretages en samstilling af de to. Fremskrivningen af søgningen til stx sker i tre scenarier, der hver især kan betragtes som det bedste bud på den fremtidige søgning givet fremskrivningens forudsætninger. Det er altså forudsætningerne som afgør, hvordan fremskrivningens resultat skal fortolkes, og derfor er forudsætningerne også lagt eksplicit frem. Tabellen beskriver kort de enkelte scenarier, hvilket uddybes yderligere i afsnittene nedenfor. Scenarie Basisscenarium Effekter af gymnasiereformen Effekter af målsætninger fra erhvervsuddannelsesreformen Beskrivelse Fremskrivning af søgningen afhænger alene af den demografiske udvikling. Fremskrivningen af søgningen afhænger af den demografiske udvikling og af de forventede effekter ved gymnasiereformens adgangskrav. Med virkning fra 2019 reduceres antallet af ansøgere til stx med hhv. 6, 4 og 2 % i tre scenarier. Fremskrivningen af søgningen afhænger af den demografiske udvikling og effekter af at opfylde målsætningen i erhvervsuddannelsesreformen om, at 3 skal søge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse i Fremskrivningerne tager højde for den demografiske udvikling i regionen og de fire områder med reference til Danmarks Statistik. For hvert af de tre scenarier foretages der også en opdeling på de fire områder, hvilket sikrer, at der tages der højde for variationer inden for regionen. Andelen af en ungdomsårgang, der søger direkte fra grundskolen til en ungdomsuddannelse, antages at være konstant i fremskrivningsperioden Fremskrivning af søgning Scenarie 1: Basisscenarie Basisscenariet er baseret på befolkningsfremskrivningen for årige i Region Hovedstaden og den historiske søgning til gymnasierne i Region Hovedstaden. Fremskrivningerne tager afsæt i niveauet for søgning til stx i Basisscenariet viser et regneeksempel for udviklingen i søgningen til stx, hvor der ikke tages højde for reformerne på uddannelsesområdet, og således er den demografiske udvikling styrende. Da et af de primære formål med reformerne på uddannelsesområdet er at ændre søgemønsteret, så de unge i mindre grad vælger stx og i højere grad en erhvervsuddannelse, kan man betragte basisscenariet som et såkaldt maksimumsscenarium. Med andre ord er det sandsynligt, at den faktiske udvikling i søgningen til stx ikke vil overstige basisscenariet. I den nationale debat tales der meget om, at størrelsen på ungdomsårgangene på landsplan nu er ved at vende efter en lang periode med store stigninger. I Region Hovedstaden fortsætter stigningen i ungdomsårgangene (befolkningstilvækst) imidlertid Fra 2016 til 2025 stiger en gymnasierelevant ungdomsårgang med ca svarende til ca. 8 %. Nedenstående tabel viser befolkningsfremskriv- 17

126 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -19 af 112 ningen samt søgning til stx og andel af årgangen, der søger stx. Fremskrivningen af søgningen er baseret herpå. De sorte tal beskriver den historiske udvikling og de grå tal beskriver fremskrivningen. Tabel 1. Befolkningsfremskrivning for årige og søgning til gymnasierne År Årgang Søgning til STX Kilde: Danmarks Statistik Befolkningsfremskrivning for årige i Region Hovedstaden Fremskrivningen med udgangspunkt i basisscenariet viser en lille stigning i søgning til stx fra 2016 til 2020, hvilket skyldes en tilsvarende stabil demografisk udvikling. Herefter øges søgningen frem mod Samlet set viser fremskrivningen en stigning i søgningen på ca. 8 % fra 2016 til Figur 9. Basisscenarie: Fremskrivning af 1. prioritetsansøgninger for Region Hovedstaden Kilde: Egne beregninger Fremskrivningen er i figuren nedenfor opdelt på de fire områder. Den demografiske udvikling i de fire områder viser, at der forventeligt vil ske en stigning i området Centrum, mens stigningen er mere begrænset i områderne Storkøbenhavn Nord samt Storkøbenhavn Vest. Ses der på Storkøbenhavn Vest uden Nørre Gymnasium og Falkonergårdens Gymnasium og HF er udviklingen neutral. 18

127 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -20 af 112 Området Nordsjælland er det eneste område, hvor fremskrivningen viser et fald. For Allerød kommune og Rudersdal kommune er der en stigende befolkningstilvækst fra 2016 til 2025, mens der for de øvrige kommuner i område Nordsjælland sker et fald i befolkningstilvæksten. Se også visualiseringen af befolkningsudviklingen på kortet på side 10. Figur 10. Basisscenarie: Fremskrivning af 1. prioritetsansøgninger for de 4 områder Centrum Storkøbenhavn Nord Nordsjælland Storkøbenhavn Vest Storkøbenhavn Vest* * Uden Nørre Gymnasium og Falkonergårdens Gymnasium og HF Scenarie 2: Effekter af gymnasiereformen Nærværende scenarie har til formål at tage højde for mulige karaktereffekter af den netop vedtagne gymnasiereform. I fremskrivningerne tages der ikke højde for, at det fremover vil være muligt for 9. klasses elever at søge direkte ind på HF. I gymnasiereformen Aftale om Styrkede Gymnasiale Uddannelser 3. juni 2016, estimeres det, at 6 % af ansøgerne i 2014 ikke ville have opfyldt de adgangskrav, som reformen indeholder. Beregningen af denne effekt tager dog ikke højde for de elever, som måtte blive optaget på baggrund af en revurdering med en prøve og samtale. For at tage højde for muligheden for revurdering, laves der ligeledes fremskrivninger for 2 % og 4 % af ansøgere, der ikke opfylder adgangskravene. Fremskrivningen følger den demografiske udvikling fra 2016 til 2018 (ligesom basisscenariet), hvorefter effekten af gymnasiereformen effektueres. Det vil sige, at der i 2019 sker en parallelforskydning af søgningen fra basisscenariet på hhv. 2 %, 4 % og 6 %. Der foreligger ikke beregninger af den regionale effekt af gymnasiereformen, hvorfor den (nationale) effekt, som er beregnet i gymnasiereformen, også antages at gælde for Region Hovedstaden. Med andre ord antages det, at andelen af ansøgere, der ikke vil opfylde adgangskravene, er den samme for Region Hovedstaden som for hele landet. Elevgrundlaget varierer på tværs af regionen. Elevernes karakterer i grundskolen varierer fra skole til skole og kommune til kommune og det gør deres mulighed for at komme på stx derfor også. Man 19

128 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -21 af 112 må således forvente, at effekten af gymnasiereformen er større i de områder, hvor der er flere elever med lave grundskolekarakterer. For at tage højde herfor forudsættes det, at antallet af ansøgere, der ikke vil opfylde adgangskravene, er proportionalt fordelt med andelen af elever med et karaktergennemsnit i grundskolen på 4 eller mindre, som i 2014 søgte ind på stx. 5 Figuren nedenfor viser andelen af elever med et karaktergennemsnit i grundskolen på 4 eller lavere på de fire områder. I 2014 havde 2,7 % af elever på stx i Storkøbenhavn Vest et karaktergennemsnit fra grundskolen på 4 eller lavere, mens andelen i Centrum var 1,8 %, 1,1 % Storkøbenhavn Nord og 0,8 % i Nordsjælland. Figur 11. Andel elever på stx med karaktergennemsnit i grundskolen på 4 eller mindre, opdelt på de fire områder 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% ,7% 2,7% 1,8% 1,1% 0,8% Storkøbenhavn Vest* Storkøbenhavn Vest Centrum Storkøbenhavn Nord Nordsjælland * Uden Nørre Gymnasium og Falkonergårdens Gymnasium og HF Den nedenstående figur viser fremskrivningen af førsteprioritetsansøgninger i regionen med en effekt af gymnasiereformen på hhv. 2, 4 og 6 %. Hvis gymnasiereformen slår igennem med 6 %, falder antallet af førsteprioritetsansøgere for hele regionen i 2019 til et niveau svarende til 2014 til trods for den demografiske udvikling i regionen. Den demografiske udvikling i regionen betyder dog, at antallet af ansøgninger herefter og frem mod 2025 stiger, hvor et niveau svarende til 2016 rammes. Hvis gymnasiereformen blot slår igennem med en effekt på 2 %, vil ansøgertallet falde kortvarigt, hvorefter det vil stige til et niveau i 2025, som er ca. 3 % over niveauet i Med andre ord viser dette scenarie, at antallet af ansøgere på længere sigt vil være stabilt eller stigende i Region Hovedstaden også efter vedtagelse af gymnasiereformen. Denne udvikling stemmer godt overens med gymnasierektorernes forventninger, som er afdækket i spørgeskemaundersøgelsen (se kapitel 5). 5 Da antallet af ansøgere med karaktergennemsnit i grundskolen på 4 eller derunder er meget lavt fordeles 1/4 af de 6 % (og 4 % og 2 %) ud fra det beskrevne kriterium og 3/4 proportionalt i forhold til den generelle søgning. 20

129 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -22 af 112 Figur 12. Scenarie 2: Fremskrivninger af 1. prioritetsansøgninger for Region Hovedstaden % opfylder ikke adgangskriteriet 4% opfylder ikke adgangskriteriet 6% opfylder ikke adgangskriteriet Kilde: Egne beregninger Figuren nedenfor viser fremskrivningen af førsteprioritetsansøgninger fordelt på de fire fordelingsområder. Her ses, at fremskrivningen følger den demografiske udvikling fra 2016 til 2018 (lige som basisscenariet), hvorefter effekten af gymnasiereformen effektueres. Dette medfører i første omgang et fald i det forventede antal ansøgere for samtlige områder, hvor faldet dog er mindst i Storkøbenhavn Vest. Herefter sker der en stigning frem mod 2025, hvor område Centrum forventeligt vil få flere ansøgere, end de har på nuværende tidspunkt. Fremskrivningen viser desuden, at områderne Storkøbenhavn Nord og Storkøbenhavn Vest i 2025 vil ende på et niveau svarende til det, de har i dag. Området Nordsjælland er det eneste område, hvor der forventeligt vil ske et mindre fald i antallet af ansøgere frem mod Dette fald må primært forventes i de områder af Nordsjælland, hvor der vil ske et fald i befolkningen, altså i udkanten af området og ikke i de bynære områder. Figur 13. Scenarie 2: 6% opfylder ikke adgangskriterierne. Fremskrivning af 1. prioritetsansøgninger for de 4 områder Centrum Storkøbenhavn Nord Nordsjælland Storkøbenhavn Vest Storkøbenhavn Vest* * Uden Nørre Gymnasium og Falkonergårdens Gymnasium og HF. 21

130 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -23 af Scenarie 3: Effekter af målsætninger fra erhvervsuddannelsesreformen Det tredje scenarie tager højde for opfyldelse af målsætningerne i erhvervsuddannelsesreformen. Følgende målsætning og resultatmål fremgår af Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 2014 : Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. o Resultatmål 1.1: Mindst 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i Andelen skal op på mindst 30 pct. i Det skal bl.a. ske ved, at alle elever udfordres i deres uddannelsesvalg. Det er intentionen, at flere kvalificerede elever starter på og fuldfører en erhvervsuddannelse. På landsplan valgte i ,4 % af eleverne fra 9. og 10. klasse, der forlod folkeskolen, en erhvervsfaglig uddannelse som første prioritet 6. Som det fremgår i nedenstående tabel, var denne andel i Region Hovedstaden kun på 13,7%. Unge i Region Hovedstaden har således et andet søgemønster end unge i det øvrige Danmark, og der tages højde for dette i scenarie 3 ved at tilpasse målsætningen (resultatmålet) til søgemønsteret i Region Hovedstaden. En stigning på landsplan fra 18,4 % i 2016 til 3 i 2025, svarer til en stigning fra 13,7% i 2016 til 22,3% i 2025 for Region Hovedstaden. Nedenstående tabel uddyber yderligere søgemønsteret blandt unge i Region Hovedstaden i Hvor andelen, som søger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse, er steget fra 13,6 % i 2015 til 13,7 % i 2016, er andelen, der har søgt en gymnasial uddannelse stabil på 79,3 % i samme periode. Mens der er sket et mindre fald i søgningen til stx, så er søgningen til htx og hf steget. Tabel 2. Tilmelding til ungdomsuddannelserne i Region Hovedstaden Uddannelse Erhvervsuddannelser 13,6% 13,7% Gymnasiale uddannelser 79,3% 79,3% Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelser 1,2% 1,0% Anden aktivitet 5,8% 5,9% Total 100% 100% Kilde: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, notat: 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 2016, Bilag 6 Tabel 3. Tilmelding til de gymnasiale uddannelser i Region Hovedstaden 2015 Gymnasiale uddannelser Procent Hhx 10,9% Htx 8,7% Stx 62,9% Studenterkursus 1,4% Hf 13,5% IB 2,5% Total 100% Kilde: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, notat: 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 2016, Bilag 4 6 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, notat: 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

131 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -24 af 112 Søgemønstrene varierer også meget mellem områderne i regionen. Tabellen nedenfor viser den forudsatte udvikling i søgemønsteret i regionen og i områderne frem mod Tabel 4. Fremskrivning af søgning til erhvervsuddannelserne for de 4 områder År Region Hovedstaden Centrum Nordsjælland Storkøbenhavn Nord Storkøbenhavn Vest Storkøbenhavn Vest* ,7% 12,0% 14,9% 8,8% 17,4% 19,5% ,7% 12,8% 15,9% 9,4% 18,6% 20,8% ,6% 13,6% 17,0% 10,0% 19,8% 22,2% ,6% 14,5% 18,0% 10,6% 21,1% 23,6% ,5% 15,3% 19,1% 11,2% 22,3% 24,9% ,5% 16,1% 20,1% 11,8% 23,5% 26,3% ,5% 17,0% 21,2% 12,4% 24,7% 27,6% ,4% 17,8% 22,2% 13,0% 25,9% 29,0% ,4% 18,7% 23,2% 13,7% 27,2% 30,4% ,3% 19,5% 24,3% 14,3% 28,4% 31,7% * Uden Nørre Gymnasium og Falkonergårdens Gymnasium og HF ** Antagelse om befolkningsudvikling: Når en kommune hører under flere fordelingsområder, er befolkningstilvæksten i fordelingsområderne fordelt proportionalt med antallet af gymnasier. Eksempeltvist er der 3 gymnasier i Frederiksberg kommune, hvoraf 2 hører til Vest og 1 hører til Centrum. Tilvæksten til Vest fra Frederiksberg kommune vil derfor være 2/3 og 1/3 til Centrum. Figuren nedenfor viser fremskrivningen af scenarie 3. Udviklingen i søgningen påvirkes af to faktorer, dels den demografiske udvikling og dels opfyldelse af målsætningen i erhvervsuddannelsesreformen. Det antages, at søgningen til erhvervsuddannelser stiger med ca. 1 %-point hvert år (jf. tabellen ovenfor), og at søgningen til de gymnasiale uddannelser falder tilsvarende. Hvis det antages, at udviklingen i søgningen til stx på landsplan tilsvarer udviklingen i Region Hovedstaden, vil stigningen i søgningen til erhvervsuddannelserne resultere i et fald i søgningen til stx fra 62,6 % i 2016 (tabel 3) til 57,2 % i Frem mod 2020 sker der et fald i søgningen til stx, fordi den demografiske udvikling er stabil samtidig med, at andelen af en ungdomsårgang, som søger en stx, falder. Fra 2020 til 2025 er den demografiske udvikling i regionen så stærkt stigende, at søgningen til stx stiger på trods af, at en mindre andel af en ungdomsårgang søger en stx. Samlet set er udviklingen neutral frem mod Figur 14. Scenarie 3: Fremskrivning af 1. prioritetsansøgninger for Region Hovedstaden

132 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -25 af 112 Figuren nedenfor viser scenariets fremskrivning for de fire områder. De forventede effekter af målsætningerne fra erhvervsuddannelsesreformen ændrer ikke på, at der kan forventes en stigning i antallet af ansøgere for områderne Centrum, mens udviklingen i Storkøbenhavn Nord, hvor søgningen til erhvervsuddannelserne historisk har været meget lav, er neutral. Søgningen i Storkøbenhavn Vest forventes at være stabil. Ses der dog på Storkøbenhavn Vest uden Nørre Gymnasium og Falkonergårdens Gymnasium og HF, viser resultaterne, at den forventede udvikling i antallet af ansøgere er svagt faldende. Området Nordsjælland er det eneste område, hvor der forventeligt vil ske et mindre fald i antallet af ansøgere frem mod Dette fald må primært forventes i de områder af Nordsjælland, hvor der vil ske et fald i befolkningen, altså i udkanten af området og ikke i de bynære områder. Figur 15. Scenarie 3: Fremskrivning af 1. prioritetsansøgninger for de 4 områder Centrum Storkøbenhavn Nord Nordsjælland Storkøbenhavn Vest Storkøbenhavn Vest* * Uden Nørre Gymnasium og Falkonergårdens Gymnasium og HF Fremskrivning af kapacitet Historisk har den kapacitet, skolerne indberetter til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling udviklet sig nogenlunde parallelt med søgningen, således at den indberettede kapacitet dog konstant har ligget lavere end søgningen på regionalt niveau. I nærværende kapacitetsfremskrivning forudsættes niveauet at være konstant i hele fremskrivningsperioden, således at kapaciteten i årene 2017 til 2025 er den samme som i Når kapacitet og søgning sammenholdes i det følgende kapitel, skal fortolkningen derfor tage udgangspunkt i den aktuelle kapacitet. Dette scenarie kan betragtes som et såkaldt basisscenarium. 24

133 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -26 af 112 Figur 16. Uændret fremskrivning i indberettet kapacitet i Region Hovedstaden Det samme gør sig gældende, når der ses på de fire områder, som vist i nedenstående figur. Figur 17. Uændret fremskrivning i indberettet kapacitet for de 4 områder Storkøbenhavn Nord Nordsjælland Centrum Storkøbenhavn Vest Storkøbenhavn Vest* * Uden Nørre Gymnasium og Falkonergårdens Gymnasium og HF Fremskrivning af match mellem søgning og kapacitet Kapacitet og søgning ved basisscenarie Nedenstående figur viser fremskrivningen af kapacitet og søgning for Region Hovedstaden. Med den givne kapacitet, som forudsat i forrige afsnit, vil søgningen frem mod 2025 i stadig voksende grad overstige kapaciteten. I 2025 vil søgningen i hele regionen være omkring større end den nuværende kapacitet. 25

134 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -27 af 112 Figur 18. Basisscenarie. Fremskrivning af kapacitet og søgning for Region Hovedstaden Søgning Kapacitet Figuren nedenfor viser fremskrivningen af den ledige kapacitet opdelt på de fire områder. Her ses en lille stigning i den ledige kapacitet i område Nordsjælland, mens der vil være en stor stigning i manglende kapacitet i områderne Storkøbenhavn Nord og Centrum. Fremskrivningen for Storkøbenhavn Vest viser, at der vil være passende match i kapaciteten frem til 2020, hvorefter der vil opstå en manglende kapacitet frem til Ses der til gengæld på fremskrivningen i Vest uden Nørre Gymnasium og Falkonergårdens Gymnasium og HF, viser fremskrivningen, at der frem til 2025 vil være et (stabilt) kapacitetsoverskud. Figur 19. Basisscenarie. Ledig kapacitet for de 4 områder Nordsjælland Storkøbenhavn Vest* Storkøbenhavn Vest Storkøbenhavn Nord Centrum * Uden Nørre Gymnasium og Falkonergårdens Gymnasium og HF Kapacitet og søgning ved Scenarie 2: Effekter af gymnasiereformen Når der tages forbehold for effekterne af gymnasiereformen, viser fremskrivningerne af kapacitet og søgning, at der stadig kan forventes en ubalance i kapaciteten i regionen. Figuren nedenfor viser forholdet mellem søgning og kapacitet med fuld effekt af gymnasiereformen (6 %). I 2019 er søgning 26

135 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -28 af 112 og kapacitet næsten ens, hvorefter der igen sker en stigning i ansøgningerne frem til I 2025 er søgningen i hele regionen i dette scenarie ca større end den nuværende kapacitet. Fremskrivningerne, hvor der tages højde for, at henholdsvis 4 % og 2 % ikke opfylder gymnasiereformens adgangskriterier, viser samme tendenser, dog i sagens natur med en ubalance i kapaciteten (bilag, figur 30 og 31). Figur 20. Scenarie 2: 6% opfylder ikke adgangskriterierne. Fremskrivning af kapacitet og søgning for Region Hovedstaden Søgning Kapacitet Figuren nedenfor viser fremskrivningen af den ledige kapacitet opdelt på de fire områder. Fremskrivningen viser, at der forventes en underkapacitet i områderne Storkøbenhavn Nord og Centrum. Nordsjælland ligger med (svagt stigende) ledig kapacitet gennem hele perioden, mens Storkøbenhavn Vest frem mod 2025 nærmer sig balancepunktet mellem søgning og kapacitet, som de også har i årerne Uden Nørre Gymnasium og Falkonergårdens Gymnasium og HF ligger Storkøbenhavn Vest dog med en markant overskudskapacitet gennem hele perioden. Figur 21. Scenarie 2: 6% opfylder ikke adgangskriterierne. Ledig kapacitet (Kapacitet minus søgning) for de 4 områder Nordsjælland Storkøbenhavn Vest* Storkøbenhavn Vest Storkøbenhavn Nord Centrum * Uden Nørre Gymnasium og Falkonergårdens Gymnasium og HF 27

136 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -29 af Kapacitet og søgning ved Scenarie 3: Effekter af målsætninger fra erhvervsuddannelsesaftalen Når der tages højde for de forventede effekter af målsætninger fra erhvervsuddannelsesaftalen, viser fremskrivningerne af kapacitet og søgning, at der stadig kan forventes en ubalance i kapaciteten i regionen. I 2025 vil søgningen i hele regionen være omkring 800 højere end den nuværende kapacitet, hvilket svarer til, hvordan det var i 2015 og Figur 22. Scenarie 3. Fremskrivning af kapacitet og søgning for Region Hovedstaden Søgning Kapacitet Figuren nedenfor viser fremskrivningen af den ledige kapacitet opdelt på de fire områder, når der tages højde for effekterne af målsætninger fra erhvervsuddannelsesaftalen. Figuren viser, at der kan forventes at være en stigning i den ledige kapacitet i område Nordsjælland, så den er på ca. 450 i 2025, hvilket primært skyldes den demografiske udvikling. I Nordsjælland er den demografiske udvikling, som tidligere nævnt, skæv, idet at områder i udkanten forventes at opleve befolkningstilbagegang, mens befolkningsudviklingen i de bynære kommuner forventes at være stabil eller svagt stigende. I Storkøbenhavn Nord forventes den nuværende underskudskapacitet at fortsætte. Kapacitetsmanglen i Centrum forventes at stige til ca. 900 frem mod Fremskrivningen for Storkøbenhavn Vest viser, at der vil være pænt match mellem søgning og kapacitet i hele fremskrivningsperioden. Ses der til gengæld på fremskrivningen i Storkøbenhavn Vest uden Nørre Gymnasium og Falkonergårdens Gymnasium og HF, viser fremskrivningen, at der frem til 2025 vil være stabil og betydelig ledig kapacitet. 28

137 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -30 af 112 Figur 23. Scenarie 3. Ledig kapacitet for de 4 områder Nordsjælland Storkøbenhavn Vest* Storkøbenhavn Vest Storkøbenhavn Nord Centrum * Uden Nørre Gymnasium og Falkonergårdens Gymnasium og HF 3.3 KONSEKVENSER VED OMLÆGNING TIL AFSTANDSKRITERIUM Ministeren har i optagelsesbekendtgørelsen besluttet at omlægge til et afstandskriterium i forbindelse med fordeling af ansøgere fra Hvor fordelingskriteriet de seneste år har været baseret på ansøgerens forventede transporttid fra hjemmeadresse til uddannelsesinstitution, vil det fremover tage udgangspunkt i afstanden i meter fra hjemmeadresse til uddannelsesinstitution. I det følgende afsnit beskrives konsekvenserne, som denne ændring medfører. Grundlaget for at vurderer konsekvenserne er en beregning foretaget af Region Hovedstaden. Konsekvenserne vurderes på baggrund af tre indikatorer: Antal elever, der får deres 1. prioritet opfyldt Antal elever, der får deres 2-5. prioritet opfyldt Antal henviste elever Indikatorerne rapporteres i tabellerne nedenfor opdelt på de fire områder og på bopælskommune. Den endelige fordeling er baseret på prioritetsansøgninger, mens der i testfordelingen er prioritetsansøgninger. Forskellen i antallet af ansøgere skyldes, at testfordelingen er lavet 20 dage senere end den endelige fordeling. Forskellen mellem den faktiske fordeling (endelig fordeling) og den simulerede fordeling (test fordeling), som viser fordelingen efter omlægning til afstandskriterium, er beskedent. Det kan således konstateres, at omlægningen ikke vil have konsekvenser for antallet af elever, der opnår deres 1. prioritet. Det samme kan konstateres om prioritetsansøgninger. Og endelig kan det konstateres, at omlægningen heller ikke vil få betydning for omfanget af henviste. 29

138 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -31 af 112 Tabel 5. Antal elever, der er kommet ind på deres 1. prioritet i de 4 områder i 2016 Centrum Nordsjælland Storkøbenhavn Nord Storkøbenhavn Vest Endelig fordeling Testfordeling Difference Tabel 6. Antal elever, der er kommet ind på deres prioritet i de 4 områder i 2016 Centrum Nordsjælland Storkøbenhavn Nord Storkøbenhavn Vest Endelig fordeling Testfordeling Difference Tabel 7. Antal elever, der er blevet henvist fra de 4 områder i 2016 Centrum Nordsjælland Storkøbenhavn Nord Storkøbenhavn Vest Endelig fordeling Testfordeling Difference Total Total Total 30

139 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -32 af HENVISNINGSANALYSE Dette kapitel behandler en særlig problemstilling omkring henviste ansøgere. En ansøger henvises til et gymnasium vedkommende ikke har søgt, hvis det ikke er muligt at efterkomme vedkommendes førsteprioritet eller øvrige prioritetsønsker. I kapitlet behandles først forskellige typer af henviste (segmenteringsanalyse), hvorefter den historiske udvikling fra perioden beskrives. Endeligt analyseres de henvistes uddannelsesadfærd på baggrund af data fra Danmarks Statistiks elevregister. 4.1 SEGMENTERINGSANALYSE Der kan være flere årsager til, at en ansøger bliver henvist - og dermed også flere segmenter af henviste. I denne analyse arbejder vi med følgende to segmenter: Segment 1: Elever, der søger det nærmeste gymnasium i forhold til deres bopæl, men som ikke kommer ind Segment 2: Elever, der søger væk fra deres bopæl, men som ikke kommer ind. 1 af de henviste ansøgere er i segment 1 7. Det er ansøgere, som har søgt det gymnasium, der ligger tættest på deres bopæl, men alligevel ikke kommer ind. 8 9 af de henviste ansøgere er i segment 2 9. Det er ansøgere, som ikke har søgt det gymnasium, der ligger tættest på deres bopæl, og ikke er kommet ind. Årsagen til at eleverne henvises til et gymnasium, de ikke selv har prioriteret er, at ansøgeren har søgt et eller flere gymnasier, der ikke har plads til at optage ansøgeren under hensyn til fordelingsreglerne. I det tilfælde kan ansøgeren være henvist til et gymnasium, som har ledig kapacitet og udbyder en af de studieretninger, ansøgeren har søgt samt ligger inden for 60 min transporttid. Figuren nedenfor viser fordelingen af henviste i de to segmenter i perioden Andelen af henviste i segment 1 er faldet fra 2008 og frem til 2014, hvor segment 1 blot udgjorde 2,6 % af de henviste. I hele perioden er ca af ansøgerne blevet henvist til det gymnasium, som ligger tættest på, hvor de bor. 7 Kilde: Egne beregninger af den euklidiske afstand mellem ansøgerens bopæl og 1. prioritetsgymnasiet. 8 Hvis ikke der er mulighed for at opfylde hverken 1. eller øvrige prioriteter, henvises ansøgeren til et ikke ønsket gymnasium med ledig kapacitet og mulighed for at oprette ønskede studieretninger. 9 Kilde: Kilde: Egne beregninger af den euklidiske afstand mellem ansøgerens bopæl og 1. prioritetsgymnasiet. 31

140 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -33 af 112 Figur 24. Henviste ansøgere fordelt på segment 1 og 2 samt andel, som henvises til gymnasium nærmest bopæl % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 97,4% 93,4% 93,7% 93,5% 90,4% 88,0% 85,5% 77,4% 19,8% 14,0% 16,4% 17,7% 18,6% 20,7% 13,2% 15,3% 22,6% 9,6% 12,0% 14,5% 2,6% 6,6% 6,3% 6,5% Segment 1: Søgt nærmeste gymnasium Henvist til nærmeste gymnasium Segment 2: Søgt et gymnasium længere væk 4.2 HISTORISK UDVIKLING I HENVISNINGER Antallet af henviste elever blev mere end fordoblet i årene fra 2007 til 2009, hvor antallet gik fra at være ca. 200 ansøgere til ca. 500 ansøgere. Fra 2010 og frem har antallet af henviste ligget relativt stabilt omkring 500 ansøgere om året. Som tabellen nedenfor viser, varierer antallet af henviste elever meget fra år til år i de enkelte områder. I de sidste tre år har der været et fald i Centrum, mens de øvrige områder har oplevet en stigning. De henviste elever i Storkøbenhavn Vest har næsten alle sammen søgt optagelse på Nørre Gymnasium eller Falkonergårdens Gymnasium og HF (bilag, tabel 26). Tabel 8. Historisk udvikling i antal henvisninger fra de 4 områder Område Centrum Nordsjælland Storkøbenhavn Nord Storkøbenhavn Vest Storkøbenhavn Vest* Region Hovedstaden * Uden Nørre Gymnasium og Falkonergårdens Gymnasium og HF Hvor tabellen oven for viser, hvilket område ansøgerne henvises fra, så viser nedenstående tabel, hvor de henvises til. Antallet der henvises til områder i Region Hovedstaden er lavere en antallet, der henvises fra de samme områder. Dette skyldes, at nogle elever henvises til gymnasier i Region Sjælland eller til en anden gymnasial uddannelse. 32

141 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -34 af 112 I de seneste tre år har der været en stigning i antallet af henviste til gymnasier i Centrum, mens de øvrige områder har oplevet et fald. I Storkøbenhavn Vest er ingen af eleverne blevet henvist til Nørre Gymnasium eller Falkonergårdens Gymnasium og HF. Tabel 9. Historisk udvikling i antal henvisninger til de 4 områder Område Centrum Nordsjælland Storkøbenhavn Nord Storkøbenhavn Vest Storkøbenhavn Vest* Region Hovedstaden Endelig fordeling maj måned Antal henviste efter elevflytninger foretaget efter endelig fordeling** * Uden Nørre Gymnasium og Falkonergårdens Gymnasium og HF ** Kilde: Lectios fordelingsmodul Tabel 9 viser, at antallet af henviste elever hvert år reduceres efter endelig fordeling i maj måned. Årsagen skyldes flere forhold. Overansøgte skoler bliver i stand til at trække henviste elever til skolen, fordi elever på skolen får orlov eller af andre grunde ikke skal starte i august måned efter endelig fordeling. På samme måde kan henviste elever udskyde deres skolestart, eller de er ifølge eget ønske omfordelt til et andet gymnasium, som de ikke oprindeligt dvs. i marts måned - søgte. I antallet af henviste elever efter elevflytninger foretaget efter endelig fordeling indgår tilgang af elever, som søger efter endelig fordeling i maj måned. Der blev i perioden i maj måned henvist i alt elever til stx-gymnasier, som de ikke selv havde ønsket. Antallet af henviste elever er efterfølgende reduceret til elever ifølge oplysninger registreret af gymnasierne. Det reducerede tal er behæftet med den usikkerhed, at ikke alle gymnasier i perioden efter endelig fordeling oplyser elevflytninger, eftersom fordelingsudvalgenes fordelingsprocedure er afsluttet. Derfor udgør gruppen af henviste i perioden i nedenstående figur 25 og i afsnit 4.2 kun elever. Nedenstående kort, Figur 25., viser fordelingen i henvisninger i 2014 opdelt på ansøgernes bopælskommune. I 2014 var der ingen ansøgere fra Frederikssund Kommune og Vallensbæk Kommune, mens 38,6 % af de henviste havde bopæl i Københavns Kommune (se bilag tabel 50). Nedenstående kort, Figur 26., viser fordelingen i henvisninger i 2014 i forhold til søgefrekvensen i ansøgernes bopælskommune. I Københavns Kommune var søgefrekvensen høj; 22,9 % af ansøgerne i 2014 havde bopæl i Københavns Kommune, og heraf blev 6,4 % af ansøgerne henvist. Den største andel af henviste findes blandt ansøgere med bopæl i Dragør kommune. Her blev 8,3 % af ansøgerne med bopæl i Dragør Kommune henvist i

142 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -35 af 112 Figur 25. Henviste ansøgere i 2014 opdelt på bopælskommune Kilde: Den fælles fordelingsdatabase om henviste elever inklusiv elevflytninger foretaget efter endelig fordeling, se herved bemærkningerne til Tabel 9 Figur 26. Henviste ansøgere i 2014 i forhold til søgefrekvensen opdelt på bopælskommune 34

143 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -36 af UDDANNELSESADFÆRD Analysen omfatter henviste ansøgere fra perioden og er foretaget på baggrund af oplysninger fra Region Hovedstaden om de henviste elever jf. tabel 9, som er behandlet sammen med oplysninger fra Danmarks Statistiks elevregister. Figuren nedenfor viser, hvor mange elever, der starter på det gymnasium, de er henvist til, hvor mange der fortsat er der i 2.g, og hvor mange, der gennemfører stx der ansøgere, svarende til 73 % påbegynder stx på den institution, de er henvist til. Efter et år i 2.g er 1.308, svarende til 54 %, forsat på institutionen (42 %) afslutter stx på det gymnasium, de er henvist til. Figur 27. Henviste ansøgere på det gymnasium, de er henvist til i 1.g, 2.g og 3.g Henviste i alt På henvist Ikke på gymnasium i henvist 1.g gymnasium (begynder på henvist gymnasium) På henvist Ikke på gymnasium i henvist 2.g gymnasium På henvist Ikke på gymnasium i henvist 3.g gymnasium (fuldfører) Kilde: Egne beregninger på baggrund af tal fra Region Hovedstaden og Danmarks Statistik Tabellen nedenfor viser de henviste ansøgere på det gymnasium, de er henvist til, opdelt på årene 2007 til Tabel 10. Henviste, der er på det gymnasium, de er henvist til, opdelt på år. Årstal På henvist gymnasium (antal) På henvist gymnasium (andel) 1.g 2.g 3.g 1.g 2.g 3.g % 45% 41% % 63% 59% % 65% 58% % 64% 58% % 60% 54% % 47% 41% % 43% 40% % 44% Total % 54% 42% Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik Nogle elever vælger undervejs i uddannelsen at skifte til et andet gymnasium, end det de er henvist til. Et skifte kan forekomme, hvis der bliver plads på ansøgerens ønskede gymnasium pga. frafald 35

144 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -37 af 112 eller manglende fremmøde. Tabellen nedenfor giver et overblik over dette fænomen. 21 % af de henviste starter på et andet gymnasium end det, de er henvist til. Eleverne vælger meget forskellige gymnasier, og der er ikke nogen tendens til, at private gymnasier foretrækkes. Et år senere, hvor eleverne skal i 2.g, er denne andel steget til 36 %. Tabel 11. Henviste, der er på et andet stx gymnasium, de er henvist til, opdelt på år. På andet gymnasium (antal) På andet gymnasium (andel) Årstal 1.g 2.g 3.g 1.g 2.g 3.g % 46% 43% % 33% 31% % 31% 29% % 28% 28% % 30% 29% % 47% 44% % 36% 38% % 42% Total % 36% 29% Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik Et historisk set mindre antal vælger at starte på en anden uddannelse. Denne adfærd er blevet mere fremherskende en seneste år, hvor hhv. 2 og 11 % startede på en anden uddannelse efter at være blevet henvist. Det er typisk erhvervsgymnasiale uddannelser disse unge vælger, ganske få kommer på en erhvervsskole. Tabel 12. Henviste, der er på en anden uddannelse end stx, som de er henvist til, opdelt på år. På andet gymnasium (antal) På andet gymnasium (andel) Årstal 1.g 2.g 3.g 1.g 2.g 3.g % 6% 11% % 4% 9% % 7% 10% % 6% 8% % 7% 12% % 7% 10% % 20% 23% % 13% Total % 9% 10% Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik 36

145 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -38 af 112 Restgruppen er de unge, som slet ikke starter i en uddannelse. De seneste år har mellem 5 og 1 valgt slet ikke at påbegynde en uddannelse efter at være blevet henvist. Tabel 13. Henviste, som ikke er under uddannelse. På andet gymnasium (antal) På andet gymnasium (andel) Årstal 1.g 2.g 3.g 1.g 2.g 3.g % 14% 15% % 14% 14% % 6% 12% % 7% 11% % 8% 11% % 8% 15% % 8% 7% % 5% Total % 8% 10% Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik 37

146 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -39 af REKTORUNDERSØGELSE Formålet med rektorundersøgelsen er, at belyse gymnasiernes vurdering af styrker og svagheder ved arbejdet i de forpligtende samarbejder samt de udfordringer, der er ved kapacitetsudviklingen på gymnasierne. For at afdække dette er der udsendt en spørgeskemaundersøgelse til i alt 35 rektorer på de almengymnasiale institutioner i Region Hovedstaden. 33 rektorer har besvaret spørgeskemaet. Desuden er der gennemført kvalitative interview med to rektorer fra hvert af de fire områder. 5.1 DE FORPLIGTENDE SAMARBEJDER De forpligtende samarbejder består af de almengymnasiale institutioner. Formålet med de forpligtende samarbejder er at sikre, at der tages højde for det samlede behov for kapacitet inden for samarbejdets geografiske område. Det er således de forpligtende samarbejders opgave at koordinere kapaciteten og samtidig sikre et tilstrækkeligt og varieret tilbud af studieretninger og valgfag. Derudover skal det forpligtende samarbejde indgå i samarbejde med regionsrådet og med andre institutioner, der udbyder ungdomsuddannelser, men hverken regionsråd eller andre uddannelsesinstitutioner er repræsenteret i det forpligtende samarbejde. De offentlige almengymnasiale institutioner, der indgår i de forpligtende samarbejder, skal således koordinere den samlede indsats og sikre sammenhæng i udbuddet af gymnasiale uddannelser. De forpligtende samarbejder er godkendt af regionsrådet efter indstilling fra de almengymnasiale institutioner, der er godkendt til at udbyde STX 10 og toårig hf. HHX og HTX indgår ikke i forpligtende samarbejder. Det samme gælder erhvervsuddannelserne. De interviewede rektorer på de offentlige almengymnasiale uddannelser giver overordnet udtryk for, at samarbejdet i de forpligtende samarbejder i en lang række henseender er positivt, da det er med til at sikre en hensigtsmæssig fordeling af eleverne. Enkelte rektorer på tværs af de fire områder påpeger dog, at der kan opstå en uhensigtsmæssig konkurrence mellem gymnasierne om eleverne, hvis kapaciteten er større end søgningen i et område, som bl.a. er tilfældet for området Storkøbenhavn Vest, som redegjort for i kapitel 3. Dette betyder, at der kan opstå situationer, hvor et gymnasium tænker på sit eget bedste, frem for de kommendes elevers bedste: Når der er for få elever, glider samarbejdet ikke så godt (Rektor). Rektorerne er desuden blevet bedt om at angive, hvor enige eller uenige de er i en række udsagn om de forpligtende samarbejder i spørgeskemaundersøgelsen. Svarfordelingen fremgår nedenfor. 10 Kun STX indgår i denne analyse 38

147 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -40 af 112 Figur 28. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om de forpligtende samarbejder? (N=33) De forpligtende samarbejder er et godt forum til koordinering af kapacitetsbehovet 3% 21% 3% 45% 27% De forpligtende samarbejder sikrer en tilstrækkelig kapacitet inden for eget område 18% 12% 30% 39% De forpligtende samarbejder sikrer en tilstrækkelig koordinering af kapacitetsbehovet 9% 18% 12% 39% 21% De forpligtende samarbejder overlader en del af kapacitetsreguleringen til fordelingsudvalgene i forbindelse med fordelingsproceduren 12% 3% 6% 21% 45% 12% De forpligtende samarbejder arbejder sammen på tværs af deres respektive områder for at sikre en tilstrækkelig kapacitet 3% 6% 12% 33% 30% 15% Den geografiske opdeling af de forpligtende samarbejder er hensigtsmæssig 9% 9% 18% 24% 21% 18% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ved ikke Meget uenig Overvejende uenig Hverken eller Overvejende enig Meget enig Der er i høj grad enighed om, at de forpligtende samarbejder er et godt forum til koordinering af kapacitetsbehovet (72 %), og at de forpligtende samarbejder sikrer en tilstrækkelig kapacitet inden for området (69 %). Oplevelsen af, at de forpligtende samarbejder er et godt forum til koordinering af kapacitetsbehovet, er mest udbredt i henholdsvis område Nordsjælland (78 %) samt Storkøbenhavn Nord (78 %) og mindst udbredt i område Centrum (63 %). At de forpligtende samarbejder sikrer en tilstrækkelig kapacitet inden for området er mest udbredt i område Nordsjælland (77 %) og mindst udbredt i område Vest (57 %) (se bilag, tabel 61). Generelt underbygger interviewene med rektorerne disse konklusioner. Nogle af disse udfordringer vedrører den geografiske opdeling af de forpligtende samarbejder og dermed også af de nedsatte fordelingsudvalg. Det er omkring to femtedele af rektorerne, der giver udtryk for, at den geografiske opdeling af de forpligtende samarbejder er hensigtsmæssig (39 %). Det er særligt rektorerne i Vest, der ikke oplever, at den geografiske opdeling af de forpligtende samarbejder er hensigtsmæssig. Blot 14 % er enige i udsagnet (se bilag, tabel 63). Oplevelsen af hvorvidt den geografiske opdeling af de forpligtende samarbejder er hensigtsmæssig, varierer som ovenfor beskrevet på tværs af de fire områder. Rektorerne, der oplever uhensigtsmæssigheder i den geografiske opdeling, beskriver i spørgeskemaundersøgelsen, at opdelingen ikke er opbygget ud fra søgemønstrene, at to gymnasier i samme lokalområde kan tilhøre forskellige områder, og at det særligt er en udfordring for område Vest, hvor der er stor forskel på ansøgningen til de forskellige gymnasier i området. Modsat påpeger rektorerne, som mener opdelingen er hensigtsmæssig, at den nuværende opdeling sikrer, at der i områderne både er overansøgte og underansøgte gymnasier, og at de forskellige områder besidder en god indsigt i lokale forhold, der gør, at de kan tage hensyn til flere parametre i forbindelse med fordelingen. Disse pointer underbygges af interviewene, hvor det påpeges at Hvis de meget søgte gymnasier på Vestegnen hørte til Centrum, ville der være alt for mange elever i Centrum og for få på Vestegnen og De underansøgte gymnasi- 39

148 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -41 af 112 er forhindrer de overansøgte gymnasier i at oprette flere klasser, da de underansøgte gymnasier får de elever, som der ikke er plads til på de overansøgte. Yderligere er der også delte meninger vedr. udsagnet de forpligtende samarbejder arbejder sammen på tværs af deres respektive områder for at sikre en tilstrækkelig kapacitet, hvor 45 % af rektorerne er enige heri. Hertil påpeger enkelte af de interviewede rektorer, at særligt udkantsgymnasierne ville have fordel af et stærkere samarbejde med både Region Sjælland og de øvrige fordelingsområder Koordinering af kapacitet i de forpligtende samarbejder Rektorerne er ligeledes blevet spurgt ind til koordineringen af kapaciteten i de forpligtende samarbejder i spørgeskemaundersøgelsen. Nedenstående figur viser fordelingen i besvarelserne. Figur 29. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om samarbejdet om koordineringen af kapaciteten i de forpligtende samarbejder? (N=33) Den enkelte institutions bestyrelses beslutning har betydning for koordinering af kapaciteten i de forpligtende samarbejder 6% 6% 30% 58% Koordineringen af kapacitet tager hensyn gymnasiernes bygningsmasse 6% 18% 58% 18% Koordineringen af kapacitet tager hensyn til fordelingen af ansøgere, der ikke kan få deres prioriteter opfyldt 12% 18% 18% 42% 9% Koordineringen af kapacitet bygger på forventet søgetal fra øvrige prioritetsansøgere 6% 24% 21% 30% 18% Koordineringen af kapacitet bygger på forventet søgetal fra 1. prioritetsansøgere 3% 9% 12% 39% 36% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ved ikke Meget uenig Overvejende uenig Hverken eller Overvejende enig Meget enig Rektorerne er i høj grad enige i udsagnet den enkelte institutions bestyrelses beslutning har betydning for koordinering af kapaciteten i de forpligtende samarbejder. 88 % af rektorerne er i større eller mindre grad enige heri. Resultaterne viser yderligere, at 75 % oplever, at koordineringen af kapaciteten bygger på forventet søgetal fra førsteprioritetsansøgninger, mens 76 % oplever, at koordineringen af kapacitet tager hensyn gymnasiernes bygningsmasse I området Centrum oplever samtlige rektorer (10), at beslutninger taget af bestyrelsen har betydning for koordineringen af kapaciteten i de forpligtende samarbejder, mens det i mindre omfang gør sig gældende for område Vest (72 %) (se bilag, tabel 69). En af de interviewede rektorer oplever, at alle beslutninger om kapacitet fastlægges af bestyrelsen, mens en anden rektor oplever, at de underansøgte gymnasier i området forhindrer de overansøgte gymnasier i at udvide deres kapacitet under fordelingsproceduren, hvor kapaciteten (kan) efterreguleres. Som det påpeges i et af inter- 40

149 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -42 af 112 viewene: Det typiske problem er, at mange af skolerne gerne vil opskrive deres kapacitet, og de skoler, der har for få ansøgere, synes, at det er ærgerligt, for så får de endnu færre.. Samme tendens gør sig gældende i forhold til udsagnet Koordineringen af kapacitet bygger på forventet søgetal fra 1. prioritetsansøgere. Her er enigheden i udsagnet igen mest udbredt i område Centrum (88 %), mens enigheden er lavest i område Vest (57 %). En rektor påpeger i interviewet, at På underansøgte gymnasier tager de udgangspunkt i førsteprioritetsansøgninger, mens det er mere vanskeligt på de overansøgte gymnasier. Godt halvdelen af rektorerne er overvejende enige i udsagnet: Koordineringen af kapacitet tager hensyn til fordelingen af ansøgere, der ikke kan få deres prioriteter opfyldt (51 %) samt Koordineringen af kapacitet bygger på forventet søgetal fra øvrige prioritetsansøgere (48 %). Det er særligt i område Vest, at der er en oplevelse af, at koordineringen af kapaciteten ikke tager hensyn til fordelingen af ansøgere, der ikke kan få deres prioriteter opfyldt. I dette område er det blot 43 % af rektorerne, der er enige i udsagnet. En rektor påpeger i den forbindelse, at elever i netop området Vest risikerer at blive henvist til gymnasier, der ligger langt væk fra deres bopæl, hvilket kan være en forklaring på resultaterne. Det er eksempelvis elever, der bor på Nørrebro, som ikke får opfyldt deres ønske om at komme på Nørre Gymnasium. Ligeledes ses samme tendens ved spørgsmålet om hvorvidt koordineringen af kapaciteten er baseret på forventet søgetal fra subsidiære prioritetsansøgere, hvor blot 14 % i område Vest er enige i, at dette gør sig gældende (se bilag, tabel 66 og 67). Rektorerne er i spørgeskemaundersøgelsen yderligere blevet spurgt om deres forventninger til kapacitetsudviklingen de kommende år. Som figuren nedenfor viser, forventer en stor andel af rektorerne (67 %), at kapaciteten på deres institution de kommende år vil være uændret, mens lidt over en fjerdedel af rektorerne forventer en stigning (27 %) og blot en lille andel forventer, at kapaciteten vil falde (3 %). Disse forventninger understøttes af de gennemførte interviews med rektorerne, hvor størstedelen af rektorerne her fremhæver, at de ikke forventer ændringer. Ses der på resultaterne på tværs af de fire områder, bliver det dog tydeligt, at forventningen til kapaciteten de kommende år varierer på tværs af de fire områder. Hver anden af de adspurgte rektorer i fordelingsudvalg Centrum (5) forventer en stigning i kapaciteten, mens det samme gør sig gældende for blot 11 % af rektorerne i område Nord samt Nordsjælland. Desuden er det kun i område Nordsjælland, at der forventes et fald i kapaciteten (11 %). 41

150 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -43 af 112 Figur 30. Forventer du, at kapaciteten på din institution vil stige eller falde de kommende 3-5 år? Samlet (n=33) 3% 3% 67% 27% Fordelingsområde Centrum (n=8) 50% 50% Fordelingsområde Vest (n=7) 14% 43% 43% Fordelingsområde Nord (n=9) 11% 89% Fordelingsområde Nordsjælland (n=9) 11% 78% 11% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ved ikke Kapaciteten vil stige Kapaciteten vil være uændret Kapaciteten vil falde Samme tendens gør sig gældende ved spørgsmålet om, hvorvidt der de kommende år forventes en øget eller mindsket risiko for lukning af uddannelsessteder i de forskellige områder. Samlet forventer halvdelen af rektorerne (52 %) en uændret risiko for lukning, mens lidt over en fjerdedel forventer en stigende risiko for lukning. Det er særligt rektorerne i fordelingsområde Vest, der forventer en stigende risiko for lukning i området (71 %), mens der derimod ikke er rektorer i område Centrum, der forventer en stigende risiko for lukning i området. Område Centrum er desuden det eneste område (25 %), hvor der blandt rektorerne er en forventning om, at risikoen for lukning vil falde de kommende år. Figur 31. Forventer du, at nogle af uddannelsesstederne i dit område vil lukke i løbet af de kommende 3-5 år? Samlet (n=33) 15% 27% 52% 6% Fordelingsområde Centrum (n=8) 13% 63% 25% Fordelingsområde Vest (n=7) 14% 71% 14% Fordelingsområde Nord (n=9) 22% 11% 67% Fordelingsområde Nordsjælland (n=9) 11% 33% 56% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ved ikke Uændret risiko for lukning i området Stigende risiko for lukning i området Faldende risiko for lukning i området 42

151 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -44 af 112 Rektorerne, der forventer, at der er en stigende risiko for lukning i deres område, giver følgende forklaringer herpå: Ændret søgemønster til de gymnasiale uddannelser (67 %) Mindre søgning til de gymnasiale uddannelser (44 %) Manglende koordinering af kapacitet på tværs af områder (33 %) Urbanisering (9 %) 5.2 SØGNING TIL GYMNASIERNE Rektorerne er blevet spurgt om, hvorvidt de forventer, at ansøgningstallet til deres institution vil stige, falde eller være uændret de kommende år som følge af den nye gymnasiereform. Hertil svarer 76 %, at de forventer at ansøgertallet vil være uændret, mens kun få forventer at ansøgertallet vil stige (6 %) eller falde (12 %). Samme tendens ses i interviewene, hvor de interviewede rektorer påpeger, at gymnasiereform ikke vil få nogen afgørende betydning på ansøgertallet. Eksempelvis beskriver en af rektorerne, at Vi forventer ikke, at gymnasiereformen kommer til at få betydning. Vi får sjældent elever, der ikke kan klare adgangskravene.. FAKTA OM REFORMER Gymnasiereformen Skærpede adgangskrav Færre studieretninger Mere matematik Målrettet HF Erhvervsuddannelsesreformen Skærpede adgangskrav Mere undervisning Enklere struktur Indsats for praktikpladser Styrket uddannelsesgaranti EUX indføres på alle relevante uddannelser Målrettet tilbud, så alle unge får en uddannelse Et bedre ungdomsuddannelsesmiljø Kilde: UVM.dk Dette stemmer overens med resultaterne af fremskrivningen af søgning, der blev præsenteret i afsnit 3.2. Det er kun område Nord (22 %), der har en forventning om, at den nye gymnasiereform vil få ansøgertallet til at stige. Forventningen om, at den nye gymnasiereform vil få ansøgertallet til at falde, er mest udbredt i område Vest (29 %) og Nordsjælland (22 %), mens de øvrige områder ikke forventer et fald. 43

152 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -45 af 112 Figur 32. Forventer du, at den netop vedtagne gymnasiereform vil betyde, at ansøgertallet til dit gymnasium vil stige eller falde de kommende 3-5 år? Samlet (n=33) 6% 12% 76% 6% Fordelingsområde Centrum (n=8) 13% 88% Fordelingsområde Vest (n=7) 29% 71% Fordelingsområde Nord (n=9) 78% 22% Fordelingsområde Nordsjælland (n=9) 11% 22% 67% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ved ikke Ansøgertallet vil falde Ansøgertallet vil være uændret Ansøgertallet vil stige Rektorerne er i spørgeskemaundersøgelsen blevet bedt om at beskrive de tre væsentligste årsager til, at elever vælger eller fravælger netop deres gymnasium. Disse årsager er: Årsager til tilvalg Elevsammensætning og ry (79 %) Beliggenhed (7) Høj faglighed (64 %) Skolens profil (42 %) Udbuddet af studieretninger (3) Skolens pædagogik og værdier (21 %) Skolens størrelse og omgivelser (15 %) Årsager til fravalg Elevsammensætning og ry (49 %) Beliggenhed (41 %) Skolens størrelse (31 %) Skolens profil (28 %) Urbanisering (21 %) For høj eller for lav faglighed (8 %) Som det ses, er det i høj grad rektorernes oplevelse, at elevsammensætningen og skolens ry har stor betydning for, hvorfor elever vælger eller fravælger et bestemt gymnasium. Rektorerne er i spørgeskemaundersøgelsen blevet stillet spørgsmålet I hvilken grad har den nuværende elevsammensætning på dit gymnasium betydning for tiltrækningen af nye ansøgere?. Her er størstedelen af rektorerne enige i, at elevsammensætningen har betydning for tiltrækningen af nye ansøgere (92 %). Disse resultater varierer ikke på tværs af de fire fordelingsudvalg. 44

153 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -46 af 112 Figur 33. I hvilken grad har den nuværende elevsammensætning på dit gymnasium betydning for tiltrækningen af nye ansøgere? (N=33) 3% 6% 48% 44% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ved ikke Hverken eller I høj grad I meget høj grad Som overstående oversigt viser, påpeges det i interviewene, at den nuværende elevsammensætning kan have både en negativ og positiv betydning på ansøgningstallet. Eksempelvis fortæller en rektor, at Det er eleverne, der spreder det glade budskab om hvordan det er at gå her. [ ] Når jeg spørger eleverne om, hvad den største grund til at de valgte os, svarer de altid, at det gymnasiets ry, og at de kender nogle, der har gået her., mens en anden fortæller, at Mange fravælger eksempelvis gymnasier på vestegnen, fordi en stor andel ikke er etnisk danske.. Hertil påpeger en rektor, at Det er dybt tragisk, at vi i 2016 har opdelte gymnasier ( sorte og hvide ). Det er sørgeligt at fravælge et gymnasium på det grundlag. En fjerdedel af rektorerne oplever endvidere, at også udbuddet af studieretninger er en af de tre væsentligste årsager til, at eleverne vælger deres gymnasium. I spørgeskemaundersøgelsen er rektorerne stillet spørgsmålet Hvor positiv eller negativ betydning har det aktuelle udbud af studieretninger for tiltrækning af nye ansøgere?. Selvom det blot er omkring en fjerdedel af rektorerne, der oplever, at udbuddet af studieretninger er en af de tre væsentligste årsager til, at elever vælger deres gymnasier, er størstedelen af rektorerne enige om, at udbuddet af studieretninger har en positiv betydning for tiltrækningen af nye ansøgere (84 %). Ingen af rektorerne oplever, at det nuværende udbud af studieretninger har en negativ betydning for tiltrækning af nye ansøgere. Disse resultater varierer ikke på tværs af fordelingsudvalgene. Pointen understøttes også af interviewene med rektorerne, hvor en rektor eksempelvis fortæller, at Studieretningerne har betydning, men det gode rygte har større betydning. Figur 34. Hvor positiv eller negativ betydning har det aktuelle udbud af studieretninger for tiltrækning af nye ansøgere? (N=33) 15% 48% 36% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Hverken eller Det har i nogen grad en positiv betydning Det har i høj grad en positiv betydning I interviewene er der desuden bred enighed om, at gymnasiereformens færre studieretninger ikke vil medføre, at flere gymnasier bliver lige attraktive for ansøgerne. Den generelle oplevelse er således, at de færre studieretninger efter reformen ikke vil komme til at påvirke søgemønstret, mens en rektor dog uddyber, at Studieretningerne er et af vores store trækplastre. Politikerne har valgt at indskrænke studieretningsmulighederne. Det lader til at være et bevidst træk at gøre stx så kedelig som muligt. 45

154 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -47 af UNGES UDDANNELSESVALG Unges valg af ungdomsuddannelse har været genstand for stor bevågenhed de senere år. Aktuelt (2016) arbejder to ekspertudvalg med relaterede problemstillinger. Rådet for Ungdomsuddannelser (RUU) har særligt fokuseret på unge, som ikke umiddelbart får en ungdomsuddannelse. 11 Ekspertudvalget 12 arbejder på at sikre bedre veje gennem uddannelsessystemet og gennemfører aktuelt en undersøgelse af de forberedende uddannelser, hvor valg af uddannelse og de unges valgkriterier er en væsentlig problemstilling. De unges uddannelsesvalg er et komplekst fænomen, hvor mange forskellige overvejelser spiller ind, lige som mange forskellige personer kan have indflydelse på valget. Afsnittet nedenfor er skrevet på baggrund af følgende litteratur: Geografisk uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed fra 2013, udført for Region Hovedstaden af Epinion og Pluss Leadership Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse, EVA, 2015 UU-centrenes vejledning. Brugerundersøgelse blandt 9. og 10. klasse og specialklasse juni 2016 Danske Erhvervsskoler, Undersøgelse blandt unge, forældre og virksomheder, 2010 Vi ved allerede meget om, hvordan afstand og andre faktorer påvirker de unges uddannelsesvalg. I det følgende resumeres udvalgte hovedpunkter i denne centrale viden. Afstand spiller en vis rolle, men andre faktorer kan være endnu vigtigere. Afstand kan have betydning for valg af uddannelse Analysen af geografisk uddannelsesdækning og afstandsfølsomhed viser, at betydningen af afstand for uddannelsesvalg ikke skal overdrives. Beslutningsprocessen for de unge, der søger en ungdomsuddannelse, vedrører først valg af gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse, herefter vælges uddannelsesretning og til sidst uddannelsesstedet. Analyserne viser, at længere rejsetid med kollektiv transport mindsker sandsynligheden for at søge en given ungdomsuddannelse. Det betyder, at hvis rejsetiden øges til en given uddannelse, falder sandsynligheden for at søge den pågældende uddannelse. Rejsetiden ændrer dog ikke sandsynligheden for at søge en given uddannelse markant. Det skyldes ikke mindst, at langt de fleste i hovedstadsregionen har adgang til kollektiv transport inden for kort afstand af deres bopæl og at de gennemsnitlige rejsetider til uddannelse generelt er lave. Det gælder ikke mindst institutioner med almengymnasial uddannelse, som ligger ganske tæt. Forældre har stor betydning for uddannelsesvalget Forældre har stor betydning for de unges uddannelsesvalg. Og det gælder særligt unge, der søger en gymnasial uddannelse, fordi de typisk er yngre og i højere grad bor hjemme, end unge som eksempelvis søger en erhvervsuddannelse. Forældrene påvirker indirekte gennem opdragelse, men også

155 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -48 af 112 mere direkte ved at diskutere uddannelsesvalg med den unge. Godt halvdelen af forældrene har anbefalet deres barn at vælge en bestemt uddannelse (Region Hovedstaden, 2013). Vejledere spiller en rolle for nogle elevers uddannelsesvalg Vejlederne spiller en ret begrænset rolle for de unges uddannelsesvalg. Det er kun ca. 12 % af de unge, der har søgt en ungdomsuddannelse, som oplever, at en vejleder har haft betydning for valget (Region Hovedstaden, 2013) 13. Det er egentlig ikke så overraskende, da det kun er unge som bliver vurderet ikke uddannelsesparate, der tilbydes individuel eller gruppevejledning (EVA, 2016). Af EVA s rapport fremgår det endvidere, at 93 % har deltaget i kollektiv vejledning fra en UU-vejleder på klassen, 89 % har været på introkursus i 8. klasse og 59 % har været til åbent hus på en ungdomsuddannelse. En stor del af 9. klasseeleverne bruger også ug.dk. 68 % har søgt information og 14 % har brugt chatfunktionen, ligesom godt halvdelen har brugt forskellige værktøjer på ug.dk, eksempelvis jobkompasset. De unge mener særligt, at det er åbent hus arrangementerne, der har hjulpet dem meget i deres valg af uddannelse. Men også individuel vejledning og ug.dk har hjulpet mange elever. Fordomme om uddannelserne Det har betydning for en stor del af de unge, uanset hvilken type uddannelse de har søgt, at uddannelsesstedet har et godt ry. Godt 15 % af de interviewede i en undersøgelse gennemført af Region Hovedstaden, har decideret fravalgt en uddannelse på grund af fordomme om uddannelsen eller uddannelsesstedet. Det hænger godt sammen med rektorernes besvarelser i rektorundersøgelsen, idet de angiver, at elevgrundlaget har stor betydning for søgningen. En undersøgelse af Danske Erhvervsskoler (2010) viser endvidere, at de unges forestillinger om forskellige ungdomsuddannelser varierer meget. Lærernes gode råd Med EVA-rapporten fra 2015 blev i særlig grad skolens og lærernes rolle inddraget. Når elever mod slutningen af 9. klasse skal vælge ungdomsuddannelse, bærer deres valg ofte præg af en lang proces, hvor de især har lyttet til deres læreres gode råd. Analyser fra bl.a. EVA viser, at for eleverne spiller lærerne nemlig en central rolle i deres uddannelsesvalg. Mange unge oplever, at deres lærer har meget stor betydning. De er med til både direkte og indirekte at italesætte forskellige ungdomsuddannelser. Oftest ender valget med gymnasiet, hvilket der gives tre forklaringer på: 1. At gymnasiet er en naturlig referenceramme. Lærerne i folkeskolen fremhæver oftest gymnasiet og i mindre grad erhvervsfaglige uddannelser 2. En hierarkisering af ungdomsuddannelserne. Eleverne oplever, at det kun er i gymnasiet der stilles krav 3. Det betyder også, at idéen om gymnasiet som det foretrukne valg sjældent bliver udfordret En del af forklaringen på, at undervisningen i udskolingen især forbereder til de gymnasiale ungdomsuddannelser, kan ifølge EVA s analyse også findes i lærernes begrænsede kendskab til de er- 13 Region Hovedstaden oplyser dog, at 1/3 del af de klager de modtager fra ansøgere til stx, skyldes dårlig vejledning. 47

156 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -49 af 112 hvervsrettede ungdomsuddannelser. Mens kendskabet til de gymnasiale ungdomsuddannelser er forholdsvist stort, er kendskabet til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser beskedent. Der er også betydelige forskelle hos lærerne i kendskabet til de enkelte gymnasiale ungdomsuddannelser. Ifølge EVA s undersøgelse vurderede 43 % af lærerne, at de har et stort kendskab til de almengymnasiale ungdomsuddannelser, og 25 %, at de har et stort kendskab til de erhvervsgymnasiale uddannelser, mens kun 12 % vurderer, at de har et stort kendskab til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser, og 7 % vurderer, at de har et stort kendskab til EUX. 48

157 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -50 af BILAG 7.1 BILAGSTABELLER Historisk udvikling Tabel 14. Historisk udvikling i 1. prioritetsansøgninger i de 4 områder Område Centrum Nordsjælland Storkøbenhavn Nord Storkøbenhavn Vest Storkøbenhavn Vest* Region Hovedstaden * Uden Nørre Gymnasium og Falkonergårdens Gymnasium og HF Tabel 15. Historisk kapacitetsudvikling i de 4 områder Område Centrum Nordsjælland Storkøbenhavn Nord Storkøbenhavn Vest Storkøbenhavn Vest* Region Hovedstaden * Uden Nørre Gymnasium og Falkonergårdens Gymnasium og HF Tabel 16. Ledig kapacitet for de 4 områder År Region Hovedstaden Centrum Nordsjælland Storkøbenhavn Nord Storkøbenhavn Vest Storkøbenhavn Vest* * Uden Nørre Gymnasium og Falkonergårdens Gymnasium og HF 49

158 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -51 af 112 Tabel 17. Historisk udvikling i andelen af ansøgere, der ikke får opfyldt deres 1. prioritet Område Centrum 23% 27% 30% 23% 22% 20% 20% 18% 22% 16% Nordsjælland 8% 8% 12% 13% 7% 6% 7% 6% 7% 8% Storkøbenhavn Nord 9% 10% 10% 12% 10% 8% 11% 12% 13% 12% Storkøbenhavn Vest 14% 19% 17% 19% 14% 18% 17% 12% 20% 19% Storkøbenhavn Vest* 13% 17% 14% 14% 3% 7% 13% 3% 12% 14% Region Hovedstaden 14% 16% 17% 17% 14% 13% 14% 12% 16% 13% * Uden Nørre Gymnasium og Falkonergårdens Gymnasium og HF Tabel 18. Antal elever med karaktergennemsnit i grundskolen på 4,00 eller mindre for de 4 områder År Region Hovedstaden Centrum Nordsjælland Storkøbenhavn Nord Storkøbenhavn Vest Storkøbenhavn Vest* * Uden Nørre Gymnasium og Falkonergårdens Gymnasium og HF KILDE: EAK Tilgang og Tid tællingsår, institutioner og karakter grundskole Tabel 19. Andel elever med karaktergennemsnit i grundskolen på 4,00 eller mindre for de 4 områder År Region Hovedstaden Centrum Nordsjælland Storkøbenhavn Nord Storkøbenhavn Vest Storkøbenhavn Vest* ,1% 1,5% 0,0% 0,7% 3,1% 4,7% ,2% 1,0% 0,9% 0,8% 2,5% 3,7% ,6% 1,6% 0,4% 1,0% 4,3% 5,9% ,5% 1,6% 0,4% 0,7% 4,8% 6,3% ,6% 2,2% 0,3% 1,6% 2,8% 4,5% ,4% 1,7% 0,4% 0,8% 3,7% 5,1% ,4% 1,8% 0,8% 1,1% 2,7% 3,7% * Uden Nørre Gymnasium og Falkonergårdens Gymnasium og HF KILDE: EAK Tilgang og Tid tællingsår, institutioner og karakter grundskole 50

159 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -52 af Historisk søgning til gymnasierne i Region Hovedstaden Tabel 20. Historisk udvikling i 1. prioritetsansøgninger for gymnasierne i område Centrum Gymnasium Christianshavns Gymnasium Det frie Gymnasium Frederiksberg Gymnasium Gefion Gymnasium Ingrid Jespersens Gymnasieskole Københavns Private Gymnasium Københavns åbne Gymnasium N. Zahles Gymnasieskole Niels Steensens Gymnasium Rysensteen Gymnasium Sankt Annæ Gymnasium Tårnby Gymnasium Ørestad Gymnasium Område Centrum Tabel 21. Historisk udvikling i 1. prioritetsansøgninger for gymnasierne i område Nordsjælland Gymnasium Allerød Gymnasium Birkerød Gymnasium og HF Egedal Gymnasium & HF Espergærde Gymnasium og HF Frederiksborg Gymnasium og HF Frederikssund Gymnasium Frederiksværk Gymnasium og HF Gribskov Gymnasium Helsingør Gymnasium Marie Kruses Skole Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Rungsted Gymnasium Område Nordsjælland

160 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -53 af 112 Tabel 22. Historisk udvikling i 1. prioritetsansøgninger for gymnasierne i område Storkøbenhavn Nord Gymnasium Aurehøj Gymnasium Bagsværd Kostskole og Gymnasium Borupgaard Gymnasium Gammel Hellerup Gymnasium Gladsaxe Gymnasium Herlev Gymnasium og HF København Nord Nærum Gymnasium Ordrup Gymnasium Virum Gymnasium Øregård Gymnasium Område Storkøbenhavn Nord Tabel 23. Historisk udvikling i 1. prioritetsansøgninger for gymnasierne i område Storkøbenhavn Vest Gymnasium Brøndby Gymnasium CPH WEST Albertslund Gymnasium CPH WEST Ishøj Gymnasium Falkonergårdens Gymnasium og HF Hvidovre Gymnasium Høje Taastrup Private Gymnasium Høje-Taastrup Gymnasium Johannesskolen Nørre Gymnasium Rødovre Gymnasium Område Storkøbenhavn Vest

161 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -54 af Historisk udvikling i kapacitet for gymnasierne i Region Hovedstaden Tabel 24. Historisk kapacitetsudvikling for gymnasierne i område Centrum Gymnasium Christianshavns Gymnasium Det frie Gymnasium Frederiksberg Gymnasium Gefion Gymnasium Ingrid Jespersens Gymnasieskole Københavns Private Gymnasium Københavns åbne Gymnasium N. Zahles Gymnasieskole Niels Steensens Gymnasium Rysensteen Gymnasium Sankt Annæ Gymnasium Tårnby Gymnasium Ørestad Gymnasium Område Centrum Tabel 25. Historisk kapacitetsudvikling for gymnasierne i område Nordsjælland Gymnasium Allerød Gymnasium Birkerød Gymnasium og HF Egedal Gymnasium & HF Espergærde Gymnasium og HF Frederiksborg Gymnasium og HF Frederikssund Gymnasium Frederiksværk Gymnasium og HF Gribskov Gymnasium Helsingør Gymnasium Marie Kruses Skole Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Rungsted Gymnasium Område Nordsjælland

162 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -55 af 112 Tabel 26. Historisk kapacitetsudvikling for gymnasierne i område Storkøbenhavn Nord Gymnasium Aurehøj Gymnasium Bagsværd Kostskole og Gymnasium Borupgaard Gymnasium Gammel Hellerup Gymnasium Gladsaxe Gymnasium Herlev Gymnasium og HF København Nord Nærum Gymnasium Ordrup Gymnasium Virum Gymnasium Øregård Gymnasium Område Storkøbenhavn Nord Tabel 27. Historisk kapacitetsudvikling for gymnasierne i område Storkøbenhavn Vest Gymnasium Brøndby Gymnasium CPH WEST Albertslund Gymnasium CPH WEST Ishøj Gymnasium Falkonergårdens Gymnasium og HF Hvidovre Gymnasium Høje Taastrup Private Gymnasium Høje-Taastrup Gymnasium Johannesskolen Nørre Gymnasium Rødovre Gymnasium Område Storkøbenhavn Vest

163 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -56 af Historisk udvikling i forholdet mellem indberettet kapacitet og søgning til gymnasierne i Region Hovedstaden Tabel 28. Historisk udvikling i ledig kapacitet for gymnasierne i område Centrum Gymnasium Christianshavns Gymnasium Det frie Gymnasium Frederiksberg Gymnasium Gefion Gymnasium Ingrid Jespersens Gymnasieskole Københavns Private Gymnasium Københavns åbne Gymnasium N. Zahles Gymnasieskole Niels Steensens Gymnasium Rysensteen Gymnasium Sankt Annæ Gymnasium Tårnby Gymnasium Ørestad Gymnasium Område Centrum Tabel 29. Historisk udvikling i ledig kapacitet for gymnasierne i område Nordsjælland Gymnasium Allerød Gymnasium Birkerød Gymnasium og HF Egedal Gymnasium & HF Espergærde Gymnasium og HF Frederiksborg Gymnasium og HF Frederikssund Gymnasium Frederiksværk Gymnasium og HF Gribskov Gymnasium Helsingør Gymnasium Marie Kruses Skole Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Rungsted Gymnasium Område Nordsjælland

164 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -57 af 112 Tabel 30. Historisk udvikling i ledig kapacitet for gymnasierne i område Storkøbenhavn Nord Gymnasium Aurehøj Gymnasium Bagsværd Kostskole og Gymnasium Borupgaard Gymnasium Gammel Hellerup Gymnasium Gladsaxe Gymnasium Herlev Gymnasium og HF København Nord Nærum Gymnasium Ordrup Gymnasium Virum Gymnasium Øregård Gymnasium Område Storkøbenhavn Nord Tabel 31. Historisk udvikling i ledig kapacitet for gymnasierne i område Storkøbenhavn Vest Gymnasium Brøndby Gymnasium CPH WEST Albertslund Gymnasium CPH WEST Ishøj Gymnasium Falkonergårdens Gymnasium og HF Hvidovre Gymnasium Høje Taastrup Private Gymnasium Høje-Taastrup Gymnasium Johannesskolen Nørre Gymnasium Rødovre Gymnasium Område Storkøbenhavn Vest

165 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -58 af Historisk udvikling i nettohenvisninger for gymnasierne i Region Hovedstaden Tabel 32. Historisk udvikling i nettohenvisninger for gymnasierne i område Centrum Gymnasium Christianshavns Gymnasium Det frie Gymnasium Frederiksberg Gymnasium Gefion Gymnasium Ingrid Jespersens Gymnasieskole Københavns Private Gymnasium Københavns åbne Gymnasium N. Zahles Gymnasieskole Niels Steensens Gymnasium Rysensteen Gymnasium Sankt Annæ Gymnasium Tårnby Gymnasium Ørestad Gymnasium Område Centrum Tabel 33. Historisk udvikling i nettohenvisninger for gymnasierne i område Nordsjælland Gymnasium Allerød Gymnasium Birkerød Gymnasium og HF Egedal Gymnasium & HF Espergærde Gymnasium og HF Frederiksborg Gymnasium og HF Frederikssund Gymnasium Frederiksværk Gymnasium og HF Gribskov Gymnasium Helsingør Gymnasium Marie Kruses Skole Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Rungsted Gymnasium Område Nordsjælland

166 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -59 af 112 Tabel 34. Historisk udvikling i nettohenvisninger for gymnasierne i område Storkøbenhavn Nord Gymnasium Aurehøj Gymnasium Bagsværd Kostskole og Gymnasium Borupgaard Gymnasium Gammel Hellerup Gymnasium Gladsaxe Gymnasium Herlev Gymnasium og HF København Nord Nærum Gymnasium Ordrup Gymnasium Virum Gymnasium Øregård Gymnasium Område Storkøbenhavn Nord Tabel 35. Historisk udvikling i nettohenvisninger for gymnasierne i område Storkøbenhavn Vest Gymnasium Brøndby Gymnasium CPH WEST Albertslund Gymnasium CPH WEST Ishøj Gymnasium Falkonergårdens Gymnasium og HF Hvidovre Gymnasium Høje Taastrup Private Gymnasium Høje-Taastrup Gymnasium Johannesskolen Nørre Gymnasium Rødovre Gymnasium Område Storkøbenhavn Vest

167 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -60 af Fremskrivninger Tabel 36. Befolkningsfremskrivning for unge i alderen år Kommune Albertslund Allerød Ballerup Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ishøj København Lyngby- Taarbæk Rudersdal Rødovre Tårnby Vallensbæk Total * Kilde: DST Statistikbanken: FRLD116: Befolkningsfremskrivning 2016 efter region/landsdel, køn og alder 59

168 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -61 af Basisscenarie Tabel 37. Basisscenarie: Fremskrivning af 1. prioritetsansøgninger for de 4 områder År Region Hovedstaden Centrum Nordsjælland Storkøbenhavn Nord Storkøbenhavn Vest Storkøbenhavn Vest* * Uden Nørre Gymnasium og Falkonergårdens Gymnasium og HF Scenarie 2: Effekt af gymnasiereform Tabel 38. Scenarie 2: Fremskrivninger af 1. prioritetsansøgninger for Region Hovedstaden År Basisscenarie 6% opfylder ikke adgangskriteriekriteriekriteriet 4% opfylder ikke adgangs- 2% opfylder ikke adgangs

169 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -62 af 112 Tabel 39. Scenarie 2: 6 % opfylder ikke adgangskriterierne. Fremskrivning af 1. prioritetsansøgninger for de 4 områder. År Region Hovedstaden Centrum Nordsjælland Storkøbenhavn Nord Storkøbenhavn Vest Storkøbenhavn Vest* * Uden Nørre Gymnasium og Falkonergårdens Gymnasium og HF Figur 35. Scenarie 2: 4 % opfylder ikke adgangskriterierne. Fremskrivning af kapacitet og søgning for Region Hovedstaden Søgning Kapacitet 61

170 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -63 af 112 Figur 36. Scenarie 2: 2 % opfylder ikke adgangskriterierne. Fremskrivning af kapacitet og søgning for Region Hovedstaden Søgning Kapacitet Scenarie 3: Effekt af erhvervsuddannelsesreform Tabel 40. Scenarie 3: Fremskrivning af 1. prioritetsansøgninger for de 4 områder. År Region Hovedstaden Centrum Nordsjælland Storkøbenhavn Nord Storkøbenhavn Vest Storkøbenhavn Vest* * Uden Nørre Gymnasium og Falkonergårdens Gymnasium og HF 62

171 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -64 af Kapacitetsfremskrivning Tabel 41. Fremskrivning af kapacitet for de 4 områder. År Region Hovedstaden Centrum Nordsjælland Storkøbenhavn Nord Storkøbenhavn Vest Storkøbenhavn Vest* * Uden Nørre Gymnasium og Falkonergårdens Gymnasium og HF Match mellem søgning og kapacitet Tabel 42. Basisscenarie. Ledig kapacitet for de 4 områder År Region Hovedstaden Centrum Nordsjælland Storkøbenhavn Nord Storkøbenhavn Vest Storkøbenhavn Vest* * Uden Nørre Gymnasium og Falkonergårdens Gymnasium og HF 63

172 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -65 af 112 Tabel 43. Scenarie 2: 6 % opfylder ikke adgangskriterierne. Ledig kapacitet for de 4 områder År Region Hovedstaden Centrum Nordsjælland Storkøbenhavn Nord Storkøbenhavn Vest Storkøbenhavn Vest* * Uden Nørre Gymnasium og Falkonergårdens Gymnasium og HF Tabel 44. Scenarie 3. Ledig kapacitet for de 4 områder År Region Hovedstaden Centrum Nordsjælland Storkøbenhavn Nord Storkøbenhavn Vest Storkøbenhavn Vest* * Uden Nørre Gymnasium og Falkonergårdens Gymnasium og HF 64

173 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -66 af Ansøgernes bopæl Søgning og optag Tabel 45. Søgning og optag på gymnasierne i Centrum, opdelt på ansøgernes bopæl Bopælskommune Søgning (antal) Søgning (pct.) Optag (antal) Optag (pct.) Albertslund 23 0,7% 14 0,5% Allerød 10 0,3% 8 0,3% Ballerup 22 0,7% 22 0,7% Brøndby 34 1,0% 32 1,0% Dragør 80 2,4% 80 2,6% Egedal 19 0,6% 14 0,5% Fredensborg 19 0,6% 18 0,6% Frederiksberg ,6% ,2% Frederikssund 7 0,2% 5 0,2% Furesø 16 0,5% 14 0,5% Gentofte 49 1,5% 40 1,3% Gladsaxe 39 1,2% 28 0,9% Glostrup 14 0,4% 9 0,3% Gribskov 5 0,2% 5 0,2% Halsnæs - 0,0% - 0,0% Helsingør 6 0,2% 3 0,1% Herlev 11 0,3% 7 0,2% Hillerød 12 0,4% 12 0,4% Hvidovre 88 2,6% 77 2,5% Høje-Taastrup 29 0,9% 25 0,8% Hørsholm 10 0,3% 8 0,3% Ishøj 12 0,4% 10 0,3% København ,9% ,9% Lyngby-Taarbæk 32 1,0% 24 0,8% Rudersdal 34 1,0% 30 1,0% Rødovre 17 0,5% 14 0,5% Tårnby 266 8,0% 262 8,4% Vallensbæk 9 0,3% 6 0,2% Andet 120 3,6% 103 3,3% Total ,0% ,0% 65

174 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -67 af 112 Tabel 46. Søgning og optag på gymnasierne i Nordsjælland, opdelt på ansøgernes bopæl Bopælskommune Søgning (antal) Søgning (pct.) Optag (antal) Optag (pct.) Albertslund - 0,0% - 0,0% Allerød 186 6,5% 183 6,3% Ballerup 13 0,5% 17 0,6% Brøndby - 0,0% - 0,0% Dragør - 0,0% - 0,0% Egedal 201 7,0% 214 7,3% Fredensborg ,1% ,1% Frederiksberg - 0,0% 1 0,0% Frederikssund 220 7,7% 219 7,5% Furesø 201 7,0% 192 6,6% Gentofte 2 0,1% 2 0,1% Gladsaxe 2 0,1% 4 0,1% Glostrup - 0,0% - 0,0% Gribskov 253 8,8% 249 8,5% Halsnæs 146 5,1% 138 4,7% Helsingør ,1% ,9% Herlev - 0,0% - 0,0% Hillerød ,4% ,8% Hvidovre - 0,0% - 0,0% Høje-Taastrup 1 0,0% 1 0,0% Hørsholm 193 6,7% 237 8,1% Ishøj - 0,0% - 0,0% København 6 0,2% 6 0,2% Lyngby-Taarbæk 4 0,1% 5 0,2% Rudersdal 228 7,9% 242 8,3% Rødovre - 0,0% - 0,0% Tårnby - 0,0% - 0,0% Vallensbæk - 0,0% - 0,0% Andet 24 0,8% 17 0,6% Total ,0% ,0% 66

175 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -68 af 112 Tabel 47. Søgning og optag på gymnasierne i Storkøbenhavn Nord, opdelt på ansøgernes bopæl Bopælskommune Søgning (antal) Søgning (pct.) Optag (antal) Optag (pct.) Albertslund 6 0,2% 3 0,1% Allerød 10 0,3% 6 0,2% Ballerup 337 9,9% ,2% Brøndby - 0,0% 1 0,0% Dragør - 0,0% - 0,0% Egedal 61 1,8% 45 1,4% Fredensborg 33 1,0% 20 0,6% Frederiksberg 21 0,6% 15 0,5% Frederikssund 6 0,2% 3 0,1% Furesø 168 4,9% 165 5,0% Gentofte ,0% ,5% Gladsaxe ,2% ,8% Glostrup 6 0,2% 7 0,2% Gribskov 9 0,3% 8 0,2% Halsnæs 2 0,1% 2 0,1% Helsingør 9 0,3% 8 0,2% Herlev 144 4,2% 146 4,5% Hillerød 8 0,2% 6 0,2% Hvidovre 6 0,2% 3 0,1% Høje-Taastrup 7 0,2% 5 0,2% Hørsholm 83 2,4% 40 1,2% Ishøj 3 0,1% 2 0,1% København 326 9,6% ,5% Lyngby-Taarbæk ,5% ,0% Rudersdal ,7% ,2% Rødovre 8 0,2% 8 0,2% Tårnby 3 0,1% 2 0,1% Vallensbæk - 0,0% - 0,0% Andet 23 0,7% 22 0,7% Total ,0% ,0% 67

176 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -69 af 112 Tabel 48. Søgning og optag på gymnasierne i Storkøbenhavn Vest, opdelt på ansøgernes bopæl Bopælskommune Søgning (antal) Søgning (pct.) Optag (antal) Optag (pct.) Albertslund 127 6,9% 133 7,4% Allerød 1 0,1% 1 0,1% Ballerup 27 1,5% 21 1,2% Brøndby 133 7,2% 123 6,9% Dragør 3 0,2% 3 0,2% Egedal 14 0,8% 8 0,4% Fredensborg - 0,0% - 0,0% Frederiksberg 170 9,2% 163 9,1% Frederikssund - 0,0% - 0,0% Furesø 9 0,5% 6 0,3% Gentofte 7 0,4% 5 0,3% Gladsaxe 83 4,5% 77 4,3% Glostrup 75 4,1% 78 4,4% Gribskov - 0,0% - 0,0% Halsnæs - 0,0% - 0,0% Helsingør 3 0,2% 1 0,1% Herlev 19 1,0% 17 1,0% Hillerød 1 0,1% - 0,0% Hvidovre 178 9,7% ,2% Høje-Taastrup 122 6,6% 119 6,7% Hørsholm 4 0,2% 1 0,1% Ishøj 51 2,8% 51 2,9% København ,7% ,4% Lyngby-Taarbæk 9 0,5% 5 0,3% Rudersdal 1 0,1% 1 0,1% Rødovre ,0% ,6% Tårnby 10 0,5% 9 0,5% Vallensbæk 42 2,3% 43 2,4% Andet 57 3,1% 43 2,4% Total ,0% ,0% 68

177 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -70 af 112 Tabel 49. Søgning og optag på gymnasierne i Storkøbenhavn Vest*, opdelt på ansøgernes bopæl Bopælskommune Søgning (antal) Søgning (pct.) Optag (antal) Optag (pct.) Albertslund ,5% ,0% Allerød - 0,0% - 0,0% Ballerup 4 0,4% 2 0,2% Brøndby ,7% ,0% Dragør - 0,0% 1 0,1% Egedal 2 0,2% 2 0,2% Fredensborg - 0,0% - 0,0% Frederiksberg 22 2,4% 43 4,0% Frederikssund - 0,0% - 0,0% Furesø - 0,0% - 0,0% Gentofte 1 0,1% - 0,0% Gladsaxe 2 0,2% 4 0,4% Glostrup 65 7,1% 77 7,1% Gribskov - 0,0% - 0,0% Halsnæs - 0,0% - 0,0% Helsingør 1 0,1% - 0,0% Herlev - 0,0% - 0,0% Hillerød - 0,0% - 0,0% Hvidovre ,7% ,2% Høje-Taastrup ,6% ,7% Hørsholm - 0,0% - 0,0% Ishøj 51 5,6% 51 4,7% København 59 6,5% ,6% Lyngby-Taarbæk - 0,0% - 0,0% Rudersdal - 0,0% - 0,0% Rødovre ,7% ,8% Tårnby 4 0,4% 3 0,3% Vallensbæk 40 4,4% 42 3,9% Andet 39 4,3% 33 3,0% Total ,0% ,0% * Uden Nørre Gymnasium og Falkonergårdens Gymnasium og HF 69

178 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -71 af Henvisninger Tabel 50. Henvisninger og søgefrekvens i 2014 opdelt på ansøgernes bopælskommune Bopælskommune Henviste Søgefrekvens Antal Andel Antal Andel Andel henviste ift. søgefrekvens Albertslund 5 1,2% 151 1,4% 3,3% Allerød 2 0,5% 243 2,3% 0,8% Ballerup 3 0,7% 309 2,9% 1,0% Brøndby 8 2,0% 122 1,1% 6,6% Dragør 9 2,2% 109 1,0% 8,3% Egedal 5 1,2% 345 3,2% 1,4% Fredensborg 9 2,2% 368 3,4% 2,4% Frederiksberg 27 6,7% 508 4,8% 5,3% Frederikssund 0 0,0% 238 2,2% 0,0% Furesø 10 2,5% 383 3,6% 2,6% Gentofte 29 7,2% 876 8,2% 3,3% Gladsaxe 12 3,0% 428 4,0% 2,8% Glostrup 6 1,5% 94 0,9% 6,4% Gribskov 4 1,0% 252 2,4% 1,6% Halsnæs 5 1,2% 150 1,4% 3,3% Helsingør 4 1,0% 476 4,5% 0,8% Herlev 5 1,2% 176 1,6% 2,8% Hillerød 2 0,5% 389 3,6% 0,5% Hvidovre 16 4,0% 259 2,4% 6,2% Høje-Taastrup 11 2,7% 176 1,6% 6,3% Hørsholm 15 3,7% 296 2,8% 5,1% Ishøj 2 0,5% 74 0,7% 2,7% København ,6% ,9% 6,4% Lyngby-Taarbæk 17 4,2% 482 4,5% 3,5% Rudersdal 20 5,0% 611 5,7% 3,3% Rødovre 9 2,2% 184 1,7% 4,9% Tårnby 7 1,7% 243 2,3% 2,9% Vallensbæk 0 0,0% 47 0,4% 0,0% Andet 6 1,5% 236 2,2% 2,5% Total ,0% ,0% 3,8% 70

179 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -72 af REKTORUNDERSØGELSE Frekvenser Tabel 51. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om de forpligtende samarbejder? Meget uenig Overvejende uenig Hverken eller Overvejende enig Meget enig Ved ikke Total De forpligtende samarbejder er et godt forum til koordinering af kapacitetsbehovet 3 % 21 % (7) 3 % 45 % (15) 27 % (9) 10 (33) De forpligtende samarbejder sikrer en tilstrækkelig koordinering af kapacitetsbehovet 9 % (3) 18 % (6) 12 % (4) 39 % (13) 21 % (7) 10 (33) De forpligtende samarbejder sikrer en tilstrækkelig kapacitet inden for eget område 18 % (6) 12 % (4) 3 (10) 39 % (13) 10 (33) De forpligtende samarbejder arbejder sammen på tværs af deres respektive områder for at sikre en tilstrækkelig kapacitet 6 % (2) 12 % (4) 33 % (11) 3 (10) 15 % (5) 3 % 10 (33) Den geografiske opdeling af de forpligtende samarbejder er hensigtsmæssig 9 % (3) 18 % (6) 24 % (8) 21 % (7) 18 % (6) 9 % (3) 10 (33) De forpligtende samarbejder overlader en del af kapacitetsreguleringen til fordelingsudvalgene i forbindelse med fordelingsproceduren 3 % 6 % (2) 21 % (7) 45 % (15) 12 % (4) 12 % (4) 10 (33) 71

180 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -73 af 112 Tabel 52. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om samarbejdet om koordineringen af kapaciteten i de forpligtende samarbejder? Meget uenig Overvejende uenig Hverken eller Overvejende enig Meget enig Ved ikke Total Koordineringen af kapacitet bygger på forventet søgetal fra 1. prioritetsansøgere 9 % (3) 12 % (4) 39 % (13) 36 % (12) 3 % 10 (33) Koordineringen af kapacitet bygger på forventet søgetal fra øvrige prioritetsansøgere 24 % (8) 21 % (7) 3 (10) 18 % (6) 6 % (2) 10 (33) Koordineringen af kapacitet tager hensyn til fordelingen af ansøgere, der ikke kan få deres prioriteter opfyldt 12 % (4) 18 % (6) 18 % (6) 42 % (14) 9 % (3) 10 (33) Koordineringen af kapacitet tager hensyn gymnasiernes bygningsmasse 6 % (2) 18 % (6) 58 % (19) 18 % (6) 10 (33) Den enkelte institutions bestyrelses beslutning har betydning for koordinering af kapaciteten i de forpligtende samarbejder 6 % (2) 3 (10) 58 % (19) 6 % (2) 10 (33) Tabel 53. Forventer du, at kapaciteten på din institution vil stige eller falde de kommende 3-5 år? Procentandel Kapaciteten vil stige Kapaciteten vil være uændret Kapaciteten vil falde Ved ikke Total 27 % (9) 67 % (22) 3 % 3 % 10 (33) 72

181 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -74 af 112 Tabel 54. Forventer du, at nogle af uddannelsesstederne i dit fordelingsområde vil lukke i løbet af de kommende 3-5 år? Procentandel Stigende risiko for lukning i området Uændret risiko for lukning i området Faldende risiko for lukning i området Ved ikke Total 27 % (9) 52 % (17) 6 % (2) 15 % (5) 10 (33) Tabel 55. Hvad mener du især kan være årsagen til dette? Procentandel Manglende koordinering af kapacitet på tværs af områder Ændret søgemønster til de gymnasiale uddannelser Mindre søgning til de gymnasiale uddannelser Andet, notér venligst Ved ikke Total 33 % (3) 67 % (6) 44 % (4) 56 % (5) 20 (9) 73

182 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -75 af 112 Tabel 56. Hvor positiv eller negativ betydning har det aktuelle udbud af studieretninger for tiltrækning af nye ansøgere? Procentandel Det har i høj grad en positiv betydning Det har i nogen grad en positiv betydning Hverken eller Det har i nogen grad en negativ betydning Det har i høj grad en negativ betydning Ved ikke Total 36 % (12) 48 % (16) 15 % (5) 10 (33) Tabel 57. I hvilken grad har den nuværende elevsammensætning på dit gymnasium betydning for tiltrækningen af nye ansøgere? Procentandel I meget høj grad I høj grad Hverken eller I lav grad I meget lav grad Ved ikke Total 42 % (14) 48 % (16) 6 % (2) 3 % 10 (33) 74

183 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -76 af 112 Tabel 58. Forventer du, at den netop vedtagne gymnasiereform vil betyde, at ansøgningstallet til dit gymnasium vil stige eller falde de kommende 3-5 år? Procentandel Ansøgningstallet vil stige Ansøgningstallet vil være uændret Ansøgningstallet vil falde Ved ikke Total 6 % (2) 76 % (25) 12 % (4) 6 % (2) 10 (33) Kryds med fordelingsområde Tabel 59. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om de forpligtende samarbejder? - De forpligtende samarbejder er et godt forum til koordinering af kapacitetsbehovet / Fordelingsområde Nordsjælland Storkøbenhavn Nord Storkøbenhavn Vest Centrum Total Meget uenig 13 % 3 % Overvejende uenig 22 % (2) 22 % (2) 29 % (2) 13 % 21 % (7) Hverken eller 13 % 3 % Overvejende enig 22 % (2) 67 % (6) 57 % (4) 38 % (3) 45 % (15) Meget enig 56 % (5) 11 % 14 % 25 % (2) 27 % (9) Ved ikke Total 10 (9) 10 (9) 10 (7) 10 (8) 10 (33) 75

184 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -77 af 112 Tabel 60. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om de forpligtende samarbejder? - De forpligtende samarbejder sikrer en tilstrækkelig koordinering af kapacitetsbehovet / Fordelingsområde Nordsjælland Storkøbenhavn Nord Storkøbenhavn Vest Centrum Total Meget uenig 11 % 14 % 13 % 9 % (3) Overvejende uenig 11 % 22 % (2) 29 % (2) 13 % 18 % (6) Hverken eller 22 % (2) 14 % 13 % 12 % (4) Overvejende enig 33 % (3) 33 % (3) 43 % (3) 5 (4) 39 % (13) Meget enig 33 % (3) 33 % (3) 13 % 21 % (7) Ved ikke Total 10 (9) 10 (9) 10 (7) 10 (8) 10 (33) 76

185 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -78 af 112 Tabel 61. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om de forpligtende samarbejder? - De forpligtende samarbejder sikrer en tilstrækkelig kapacitet inden for eget område / Fordelingsområde Nordsjælland Storkøbenhavn Nord Storkøbenhavn Vest Centrum Total Meget uenig Overvejende uenig 11 % 11 % 29 % (2) 25 % (2) 18 % (6) Hverken eller 11 % 22 % (2) 14 % 12 % (4) Overvejende enig 33 % (3) 33 % (3) 14 % 38 % (3) 3 (10) Meget enig 44 % (4) 33 % (3) 43 % (3) 38 % (3) 39 % (13) Ved ikke Total 10 (9) 10 (9) 10 (7) 10 (8) 10 (33) 77

186 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -79 af 112 Tabel 62. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om de forpligtende samarbejder? - De forpligtende samarbejder arbejder sammen på tværs af deres respektive områder for at sikre en tilstrækkelig kapacitet / Fordelingsområde Nordsjælland Storkøbenhavn Nord Storkøbenhavn Vest Centrum Total Meget uenig 14 % 13 % 6 % (2) Overvejende uenig 11 % 33 % (3) 12 % (4) Hverken eller 44 % (4) 22 % (2) 29 % (2) 38 % (3) 33 % (11) Overvejende enig 33 % (3) 22 % (2) 29 % (2) 38 % (3) 3 (10) Meget enig 11 % 11 % 29 % (2) 13 % 15 % (5) Ved ikke 11 % 3 % Total 10 (9) 10 (9) 10 (7) 10 (8) 10 (33) 78

187 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -80 af 112 Tabel 63. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om de forpligtende samarbejder? - Den geografiske opdeling af de forpligtende samarbejder er hensigtsmæssig / Fordelingsområde Nordsjælland Storkøbenhavn Nord Storkøbenhavn Vest Centrum Total Meget uenig 11 % 29 % (2) 9 % (3) Overvejende uenig 11 % 22 % (2) 29 % (2) 13 % 18 % (6) Hverken eller 11 % 11 % 29 % (2) 5 (4) 24 % (8) Overvejende enig 33 % (3) 22 % (2) 14 % 13 % 21 % (7) Meget enig 33 % (3) 11 % 25 % (2) 18 % (6) Ved ikke 11 % 22 % (2) 9 % (3) Total 10 (9) 10 (9) 10 (7) 10 (8) 10 (33) 79

188 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -81 af 112 Tabel 64. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om de forpligtende samarbejder? - De forpligtende samarbejder overlader en del af kapacitetsreguleringen til fordelingsudvalgene i forbindelse med fordelingsproceduren / Fordelingsområde Nordsjælland Storkøbenhavn Nord Storkøbenhavn Vest Centrum Total Meget uenig 11 % 3 % Overvejende uenig 29 % (2) 6 % (2) Hverken eller 11 % 33 % (3) 38 % (3) 21 % (7) Overvejende enig 44 % (4) 44 % (4) 43 % (3) 5 (4) 45 % (15) Meget enig 33 % (3) 14 % 12 % (4) Ved ikke 11 % 11 % 14 % 13 % 12 % (4) Total 10 (9) 10 (9) 10 (7) 10 (8) 10 (33) 80

189 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -82 af 112 Tabel 65. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om samarbejdet om koordineringen af kapaciteten i de forpligtende samarbejder? - Koordineringen af kapacitet bygger på forventet søgetal fra 1. prioritetsansøgere / Fordelingsområde Nordsjælland Storkøbenhavn Nord Storkøbenhavn Vest Centrum Total Meget uenig Overvejende uenig 22 % (2) 14 % 9 % (3) Hverken eller 22 % (2) 14 % 13 % 12 % (4) Overvejende enig 33 % (3) 33 % (3) 43 % (3) 5 (4) 39 % (13) Meget enig 44 % (4) 44 % (4) 14 % 38 % (3) 36 % (12) Ved ikke 14 % 3 % Total 10 (9) 10 (9) 10 (7) 10 (8) 10 (33) 81

190 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -83 af 112 Tabel 66. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om samarbejdet om koordineringen af kapaciteten i de forpligtende samarbejder? - Koordineringen af kapacitet bygger på forventet søgetal fra øvrige prioritetsansøgere / Fordelingsområde Nordsjælland Storkøbenhavn Nord Storkøbenhavn Vest Centrum Total Meget uenig Overvejende uenig 22 % (2) 22 % (2) 29 % (2) 25 % (2) 24 % (8) Hverken eller 11 % 11 % 43 % (3) 25 % (2) 21 % (7) Overvejende enig 33 % (3) 44 % (4) 14 % 25 % (2) 3 (10) Meget enig 33 % (3) 11 % 25 % (2) 18 % (6) Ved ikke 11 % 14 % 6 % (2) Total 10 (9) 10 (9) 10 (7) 10 (8) 10 (33) 82

191 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -84 af 112 Tabel 67. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om samarbejdet om koordineringen af kapaciteten i de forpligtende samarbejder? - Koordineringen af kapacitet tager hensyn til fordelingen af ansøgere, der ikke kan få deres prioriteter opfyldt / Fordelingsområde Nordsjælland Storkøbenhavn Nord Storkøbenhavn Vest Centrum Total Meget uenig 11 % 14 % 25 % (2) 12 % (4) Overvejende uenig 33 % (3) 11 % 14 % 13 % 18 % (6) Hverken eller 22 % (2) 22 % (2) 29 % (2) 18 % (6) Overvejende enig 33 % (3) 44 % (4) 43 % (3) 5 (4) 42 % (14) Meget enig 11 % 11 % 13 % 9 % (3) Ved ikke Total 10 (9) 10 (9) 10 (7) 10 (8) 10 (33) 83

192 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -85 af 112 Tabel 68. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om samarbejdet om koordineringen af kapaciteten i de forpligtende samarbejder? - Koordineringen af kapacitet tager hensyn gymnasiernes bygningsmasse / Fordelingsområde Nordsjælland Storkøbenhavn Nord Storkøbenhavn Vest Centrum Total Meget uenig Overvejende uenig 11 % 13 % 6 % (2) Hverken eller 11 % 29 % (2) 38 % (3) 18 % (6) Overvejende enig 56 % (5) 67 % (6) 71 % (5) 38 % (3) 58 % (19) Meget enig 33 % (3) 22 % (2) 13 % 18 % (6) Ved ikke Total 10 (9) 10 (9) 10 (7) 10 (8) 10 (33) 84

193 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -86 af 112 Tabel 69. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om samarbejdet om koordineringen af kapaciteten i de forpligtende samarbejder? - Den enkelte institutions bestyrelses beslutning har betydning for koordinering af kapaciteten i de forpligtende samarbejder / Fordelingsområde Nordsjælland Storkøbenhavn Nord Storkøbenhavn Vest Centrum Total Meget uenig Overvejende uenig Hverken eller 11 % 14 % 6 % (2) Overvejende enig 33 % (3) 11 % 29 % (2) 5 (4) 3 (10) Meget enig 56 % (5) 78 % (7) 43 % (3) 5 (4) 58 % (19) Ved ikke 11 % 14 % 6 % (2) Total 10 (9) 10 (9) 10 (7) 10 (8) 10 (33) Tabel 70. Forventer du, at kapaciteten på din institution vil stige eller falde de kommende 3-5 år? / Fordelingsområde Nordsjælland Storkøbenhavn Nord Storkøbenhavn Vest Centrum Total Kapaciteten vil stige 11 % 11 % 43 % (3) 5 (4) 27 % (9) Kapaciteten vil være uændret 78 % (7) 89 % (8) 43 % (3) 5 (4) 67 % (22) Kapaciteten vil falde 11 % 3 % Ved ikke 14 % 3 % Total 10 (9) 10 (9) 10 (7) 10 (8) 10 (33) 85

194 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -87 af 112 Tabel 71. Forventer du, at nogle af uddannelsesstederne i dit fordelingsområde vil lukke i løbet af de kommende 3-5 år? / Fordelingsområde Nordsjælland Storkøbenhavn Nord Storkøbenhavn Vest Centrum Total Stigende risiko for lukning i området 33 % (3) 11 % 71 % (5) 27 % (9) Uændret risiko for lukning i området 56 % (5) 67 % (6) 14 % 63 % (5) 52 % (17) Faldende risiko for lukning i området 25 % (2) 6 % (2) Ved ikke 11 % 22 % (2) 14 % 13 % 15 % (5) Total 10 (9) 10 (9) 10 (7) 10 (8) 10 (33) Tabel 72. Hvad mener du især kan være årsagen til dette? / Fordelingsområde Nordsjælland Storkøbenhavn Nord Storkøbenhavn Vest Centrum Total Manglende koordinering af kapacitet på tværs af områder 33 % 4 (2) 33 % (3) Ændret søgemønster til de gymnasiale uddannelser 33 % 10 8 (4) 67 % (6) Mindre søgning til de gymnasiale uddannelser 67 % (2) % (4) Andet, notér venligst 33 % 8 (4) 56 % (5) Ved ikke Total 167 % (3) (5) 20 (9) 86

195 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -88 af 112 Tabel 73. Hvor positiv eller negativ betydning har det aktuelle udbud af studieretninger for tiltrækning af nye ansøgere? / Fordelingsområde Nordsjælland Storkøbenhavn Nord Storkøbenhavn Vest Centrum Total Det har i høj grad en positiv betydning 33 % (3) 33 % (3) 57 % (4) 25 % (2) 36 % (12) Det har i nogen grad en positiv betydning 44 % (4) 56 % (5) 14 % 75 % (6) 48 % (16) Hverken eller 22 % (2) 11 % 29 % (2) 15 % (5) Det har i nogen grad en negativ betydning Det har i høj grad en negativ betydning Ved ikke Total 10 (9) 10 (9) 10 (7) 10 (8) 10 (33) 87

196 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -89 af 112 Tabel 74. I hvilken grad har den nuværende elevsammensætning på dit gymnasium betydning for tiltrækningen af nye ansøgere? / Fordelingsområde Nordsjælland Storkøbenhavn Nord Storkøbenhavn Vest Centrum Total I meget høj grad 44 % (4) 56 % (5) 43 % (3) 25 % (2) 42 % (14) I høj grad 33 % (3) 33 % (3) 57 % (4) 75 % (6) 48 % (16) Hverken eller 11 % 11 % 6 % (2) I lav grad I meget lav grad Ved ikke 11 % 3 % Total 10 (9) 10 (9) 10 (7) 10 (8) 10 (33) Tabel 75. Forventer du, at den netop vedtagne gymnasiereform vil betyde, at ansøgningstallet til dit gymnasium vil stige eller falde de kommende 3-5 år? / Fordelingsområde Nordsjælland Storkøbenhavn Nord Storkøbenhavn Vest Centrum Total Ansøgningstallet vil stige 22 % (2) 6 % (2) Ansøgningstallet vil være uændret 67 % (6) 78 % (7) 71 % (5) 88 % (7) 76 % (25) Ansøgningstallet vil falde 22 % (2) 29 % (2) 12 % (4) Ved ikke 11 % 13 % 6 % (2) Total 10 (9) 10 (9) 10 (7) 10 (8) 10 (33) 88

197 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -90 af Kryds med gymnasiets størrelse Tabel 76. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om de forpligtende samarbejder? - De forpligtende samarbejder er et godt forum til koordinering af kapacitetsbehovet / Størrelse Mindre gymnasier Større gymnasier Total Meget uenig 5 % 3 % Overvejende uenig 36 % (4) 14 % (3) 21 % (7) Hverken eller 5 % 3 % Overvejende enig 27 % (3) 55 % (12) 45 % (15) Meget enig 36 % (4) 23 % (5) 27 % (9) Ved ikke Total 10 (11) 10 (22) 10 (33) 89

198 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -91 af 112 Tabel 77. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om de forpligtende samarbejder? - De forpligtende samarbejder sikrer en tilstrækkelig koordinering af kapacitetsbehovet / Størrelse Mindre gymnasier Større gymnasier Total Meget uenig 9 % 9 % (2) 9 % (3) Overvejende uenig 27 % (3) 14 % (3) 18 % (6) Hverken eller 9 % 14 % (3) 12 % (4) Overvejende enig 36 % (4) 41 % (9) 39 % (13) Meget enig 18 % (2) 23 % (5) 21 % (7) Ved ikke Total 10 (11) 10 (22) 10 (33) Tabel 78. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om de forpligtende samarbejder? - De forpligtende samarbejder sikrer en tilstrækkelig kapacitet inden for eget område / Størrelse Mindre gymnasier Større gymnasier Total Meget uenig Overvejende uenig 27 % (3) 14 % (3) 18 % (6) Hverken eller 9 % 14 % (3) 12 % (4) Overvejende enig 36 % (4) 27 % (6) 3 (10) Meget enig 27 % (3) 45 % (10) 39 % (13) Ved ikke Total 10 (11) 10 (22) 10 (33) 90

199 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -92 af 112 Tabel 79. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om de forpligtende samarbejder? - De forpligtende samarbejder arbejder sammen på tværs af deres respektive områder for at sikre en tilstrækkelig kapacitet / Størrelse Mindre gymnasier Større gymnasier Total Meget uenig 9 % 5 % 6 % (2) Overvejende uenig 27 % (3) 5 % 12 % (4) Hverken eller 27 % (3) 36 % (8) 33 % (11) Overvejende enig 27 % (3) 32 % (7) 3 (10) Meget enig 9 % 18 % (4) 15 % (5) Ved ikke 5 % 3 % Total 10 (11) 10 (22) 10 (33) 91

200 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -93 af 112 Tabel 80. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om de forpligtende samarbejder? - Den geografiske opdeling af de forpligtende samarbejder er hensigtsmæssig / Størrelse Mindre gymnasier Større gymnasier Total Meget uenig 14 % (3) 9 % (3) Overvejende uenig 45 % (5) 5 % 18 % (6) Hverken eller 18 % (2) 27 % (6) 24 % (8) Overvejende enig 18 % (2) 23 % (5) 21 % (7) Meget enig 18 % (2) 18 % (4) 18 % (6) Ved ikke 14 % (3) 9 % (3) Total 10 (11) 10 (22) 10 (33) 92

201 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -94 af 112 Tabel 81. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om de forpligtende samarbejder? - De forpligtende samarbejder overlader en del af kapacitetsreguleringen til fordelingsudvalgene i forbindelse med fordelingsproceduren / Størrelse Mindre gymnasier Større gymnasier Total Meget uenig 5 % 3 % Overvejende uenig 9 % 5 % 6 % (2) Hverken eller 18 % (2) 23 % (5) 21 % (7) Overvejende enig 36 % (4) 5 (11) 45 % (15) Meget enig 18 % (2) 9 % (2) 12 % (4) Ved ikke 18 % (2) 9 % (2) 12 % (4) Total 10 (11) 10 (22) 10 (33) 93

202 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -95 af 112 Tabel 82. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om samarbejdet om koordineringen af kapaciteten i de forpligtende samarbejder? - Koordineringen af kapacitet bygger på forventet søgetal fra 1. prioritetsansøgere / Størrelse Mindre gymnasier Større gymnasier Total Meget uenig Overvejende uenig 18 % (2) 5 % 9 % (3) Hverken eller 18 % (2) 9 % (2) 12 % (4) Overvejende enig 18 % (2) 5 (11) 39 % (13) Meget enig 45 % (5) 32 % (7) 36 % (12) Ved ikke 5 % 3 % Total 10 (11) 10 (22) 10 (33) 94

203 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -96 af 112 Tabel 83. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om samarbejdet om koordineringen af kapaciteten i de forpligtende samarbejder? - Koordineringen af kapacitet bygger på forventet søgetal fra øvrige prioritetsansøgere / Størrelse Mindre gymnasier Større gymnasier Total Meget uenig Overvejende uenig 36 % (4) 18 % (4) 24 % (8) Hverken eller 18 % (2) 23 % (5) 21 % (7) Overvejende enig 18 % (2) 36 % (8) 3 (10) Meget enig 27 % (3) 14 % (3) 18 % (6) Ved ikke 9 % (2) 6 % (2) Total 10 (11) 10 (22) 10 (33) 95

204 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -97 af 112 Tabel 84. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om samarbejdet om koordineringen af kapaciteten i de forpligtende samarbejder? - Koordineringen af kapacitet tager hensyn til fordelingen af ansøgere, der ikke kan få deres prioriteter opfyldt / Størrelse Mindre gymnasier Større gymnasier Total Meget uenig 18 % (4) 12 % (4) Overvejende uenig 18 % (2) 18 % (4) 18 % (6) Hverken eller 27 % (3) 14 % (3) 18 % (6) Overvejende enig 45 % (5) 41 % (9) 42 % (14) Meget enig 9 % 9 % (2) 9 % (3) Ved ikke Total 10 (11) 10 (22) 10 (33) 96

205 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -98 af 112 Tabel 85. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om samarbejdet om koordineringen af kapaciteten i de forpligtende samarbejder? - Koordineringen af kapacitet tager hensyn gymnasiernes bygningsmasse / Størrelse Mindre gymnasier Større gymnasier Total Meget uenig Overvejende uenig 9 % 5 % 6 % (2) Hverken eller 18 % (2) 18 % (4) 18 % (6) Overvejende enig 55 % (6) 59 % (13) 58 % (19) Meget enig 18 % (2) 18 % (4) 18 % (6) Ved ikke Total 10 (11) 10 (22) 10 (33) 97

206 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -99 af 112 Tabel 86. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om samarbejdet om koordineringen af kapaciteten i de forpligtende samarbejder? - Den enkelte institutions bestyrelses beslutning har betydning for koordinering af kapaciteten i de forpligtende samarbejder / Størrelse Mindre gymnasier Større gymnasier Total Meget uenig Overvejende uenig Hverken eller 9 % (2) 6 % (2) Overvejende enig 45 % (5) 23 % (5) 3 (10) Meget enig 36 % (4) 68 % (15) 58 % (19) Ved ikke 18 % (2) 6 % (2) Total 10 (11) 10 (22) 10 (33) Tabel 87. Forventer du, at kapaciteten på din institution vil stige eller falde de kommende 3-5 år? / Størrelse Mindre gymnasier Større gymnasier Total Kapaciteten vil stige 18 % (2) 32 % (7) 27 % (9) Kapaciteten vil være uændret 73 % (8) 64 % (14) 67 % (22) Kapaciteten vil falde 5 % 3 % Ved ikke 9 % 3 % Total 10 (11) 10 (22) 10 (33) 98

207 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -100 af 112 Tabel 88. Forventer du, at nogle af uddannelsesstederne i dit fordelingsområde vil lukke i løbet af de kommende 3-5 år? / Størrelse Mindre gymnasier Større gymnasier Total Stigende risiko for lukning i området 27 % (3) 27 % (6) 27 % (9) Uændret risiko for lukning i området 45 % (5) 55 % (12) 52 % (17) Faldende risiko for lukning i området 9 % 5 % 6 % (2) Ved ikke 18 % (2) 14 % (3) 15 % (5) Total 10 (11) 10 (22) 10 (33) Tabel 89. Hvad mener du især kan være årsagen til dette? / Størrelse Mindre gymnasier Større gymnasier Total Manglende koordinering af kapacitet på tværs af områder 33 % 33 % (2) 33 % (3) Ændret søgemønster til de gymnasiale uddannelser 10 (3) 5 (3) 67 % (6) Mindre søgning til de gymnasiale uddannelser 33 % 5 (3) 44 % (4) Andet, notér venligst 67 % (2) 5 (3) 56 % (5) Ved ikke Total 233 % (3) 183 % (6) 20 (9) 99

208 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -101 af 112 Tabel 90. Hvor positiv eller negativ betydning har det aktuelle udbud af studieretninger for tiltrækning af nye ansøgere? / Størrelse Mindre gymnasier Større gymnasier Total Det har i høj grad en positiv betydning 36 % (4) 36 % (8) 36 % (12) Det har i nogen grad en positiv betydning 27 % (3) 59 % (13) 48 % (16) Hverken eller 36 % (4) 5 % 15 % (5) Det har i nogen grad en negativ betydning Det har i høj grad en negativ betydning Ved ikke Total 10 (11) 10 (22) 10 (33) Tabel 91. I hvilken grad har den nuværende elevsammensætning på dit gymnasium betydning for tiltrækningen af nye ansøgere? / Størrelse Mindre gymnasier Større gymnasier Total I meget høj grad 18 % (2) 55 % (12) 42 % (14) I høj grad 64 % (7) 41 % (9) 48 % (16) Hverken eller 18 % (2) 6 % (2) I lav grad I meget lav grad Ved ikke 5 % 3 % Total 10 (11) 10 (22) 10 (33) 100

209 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -102 af 112 Tabel 92. Forventer du, at den netop vedtagne gymnasiereform vil betyde, at ansøgningstallet til dit gymnasium vil stige eller falde de kommende 3-5 år? / Størrelse Mindre gymnasier Større gymnasier Total Ansøgningstallet vil stige 18 % (2) 6 % (2) Ansøgningstallet vil være uændret 55 % (6) 86 % (19) 76 % (25) Ansøgningstallet vil falde 27 % (3) 5 % 12 % (4) Ved ikke 9 % (2) 6 % (2) Total 10 (11) 10 (22) 10 (33) 101

210 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -103 af SPØRGESKEMA OG SPØRGEGUIDE Spørgeskema [Q0a] På hvilken uddannelsesinstitution er du ansat? [Q0b] Hvad er din stillingsbetegnelse? [Q1] Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om de forpligtende samarbejder? Meget uenig Overvejende uenig Hverken eller Overvejende enig Meget enig Ved ikke De forpligtende samarbejder er et godt forum til koordinering af kapacitetsbehovet De forpligtende samarbejder sikrer en tilstrækkelig koordinering af kapacitetsbehovet De forpligtende samarbejder sikrer en tilstrækkelig kapacitet inden for eget område De forpligtende samarbejder arbejder sammen på tværs af deres respektive områder for at sikre en tilstrækkelig kapacitet Den geografiske opdeling af de forpligtende samarbejder er hensigtsmæssig De forpligtende samarbejder overlader en del af kapacitetsreguleringen til fordelingsudvalgene i forbindelse med fordelingsproceduren [if Q1._5 = 1, 2 then] [Q2] Beskriv gerne hvorfor du mener, at den geografiske opdeling af de forpligtende samarbejder ikke er hensigtsmæssig? ο ο (_1) Notér venligst: (_2) Ved ikke 102

211 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -104 af 112 [End If] [if Q1._5.= 4, 5 then] [Q3] Beskriv gerne hvorfor du mener, at den geografiske opdeling af de forpligtende samarbejder er hensigtsmæssig? ο ο (_1) Notér venligst: (_2) Ved ikke [End If] [Q4] Har du forslag til hvordan den geografiske opdeling i de forpligtende samarbejder kan forbedres? ο ο (_1) Ja, notér venligst: (_2) Nej [Q5] Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om samarbejdet om koordineringen af kapaciteten i de forpligtende samarbejder? Meget uenig Overvejende uenig Hverken eller Overvejende enig Meget enig Ved ikke Koordineringen af kapacitet bygger på forventet søgetal fra 1. prioritetsansøgere Koordineringen af kapacitet bygger på forventet søgetal fra øvrige prioritetsansøgere Koordineringen af kapacitet tager hensyn til fordelingen af ansøgere, der ikke kan få deres prioriteter opfyldt Koordineringen af kapacitet tager hensyn gymnasiernes bygningsmasse Den enkelte institutions bestyrelses beslutning har betydning for koordinering af kapaciteten i de forpligtende samarbejder [Q6] Har du forslag til hvordan de forpligtende samarbejder i forhold til koordineringen af kapaciteten kan forbedres? 103

212 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -105 af 112 ο ο (_1) Ja, notér venligst: (_2) Ved ikke [Q7] Forventer du, at kapaciteten på din institution vil stige eller falde de kommende 3-5 år? ο ο ο ο (_1) Kapaciteten vil stige (_2) Kapaciteten vil være uændret (_3) Kapaciteten vil falde (_4) Ved ikke [Q8] Forventer du, at nogle af uddannelsesstederne i dit område vil lukke i løbet af de kommende 3-5 år? ο ο ο ο (_1) Stigende risiko for lukning i området (_2) Uændret risiko for lukning i området (_3) Faldende risiko for lukning i området (_4) Ved ikke [If Q8 = 1 then] [Q9] Hvad mener du især kan være årsagen til dette? [End If] (_1) Manglende koordinering af kapacitet på tværs af områder (_2) Ændret søgemønster til de gymnasiale uddannelser (_3) Mindre søgning til de gymnasiale uddannelser (_4) Andet, notér venligst: (_5) Ved ikke [Q10] Nævn de tre væsentligste årsager til at ansøger vælger dit gymnasium som 1. prioritet? (_1) 1: (_2) 2: (_3) 3: (_4) Ved ikke [Q11] Nævn de tre væsentligste årsager til at ansøger fravælger dit gymnasium som 1. prioritet? (_1) 1: (_2) 2: (_3) 3: (_4) Ved ikke 104

213 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -106 af 112 [Q12] Hvor positiv eller negativ betydning har det aktuelle udbud af studieretninger for tiltrækning af nye ansøgere? ο ο ο ο ο ο (_1) Det har i høj grad en positiv betydning (_2) Det har i nogen grad en positiv betydning (_3) Hverken eller (_4) Det har i nogen grad en negativ betydning (_5) Det har i høj grad en negativ betydning (_6) Ved ikke [Q13] Hvilken betydning har det for søgningen, at en skole profilerer sig særligt ved for eksempel at have Team Danmark, smalle studieretninger, særligt musikmiljø, et stærkt image eller studiemiljø mv? ο ο (_1) Notér venligst: (_2) Ved ikke [Q14] I hvilken grad har den nuværende elevsammensætning på dit gymnasium betydning for tiltrækningen af nye ansøgere? ο ο ο ο ο ο (_1) I meget høj grad (_2) I høj grad (_3) Hverken eller (_4) I lav grad (_5) I meget lav grad (_6) Ved ikke [Q15] Forventer du, at den netop vedtagne gymnasiereform vil betyde, at ansøgningstallet til dit gymnasium vil stige eller falde de kommende 3-5 år? ο ο ο ο (_1) Ansøgningstallet vil stige (_2) Ansøgningstallet vil være uændret (_3) Ansøgningstallet vil falde (_4) Ved ikke [Q16] Er der øvrige forhold omkring de forpligtende samarbejder og kapaciteten på uddannelsesstederne, du vil knytte kommentarer til? ο ο (_1) Ja, notér venligst: (_2) Nej 105

214 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -107 af Spørgeguide Region Hovedstaden Kapacitetsudredning for STX Spørgeramme til telefoniske dybdeinterview Rektorer 106

215 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -108 af 112 Aktivitet Tid Sluttid Dybdeinterview 1. Indledning Inden interviewet sikres det, at: du taler med den rigtige person 5 5 Kort introduktion af interviewer: Giv en kort præsentation af dig selv og Epinion Kort introduktion til interviewet: Præsentation af baggrunden og formålet med undersøgelsen Baggrund Regionen har ansvaret for at koordinere kapaciteten på alle ungdomsuddannelser i samarbejde med institutionerne. Da der især er stor søgning til den almengymnasiale stx-uddannelse, er rektorernes vurdering af samarbejdet i de forpligtende samarbejder vigtig. Opgaver i de forpligtende samarbejder er at sikre: Tilstrækkeligt og varieret tilbud af studieretninger Koordinering af kapaciteten Formål Vi gennemfører en kapacitetsudredning for Region Hovedstaden, som er baseret på både registerdata, spørgeskemaundersøgelse og interview. Formålet med denne del af undersøgelsen er afdække rektorernes vurderinger af både styrker og svagheder ved arbejdet i de forpligtende samarbejder Her er der fokus på udfordringer ved kapacitetsudviklingen på gymnasierne og årsager til at elever til- eller fravælger lokale gymnasier. De formelle og etiske rammer: o Lydoptagelse og notering til brug for den efterfølgende bearbejdning af resultaterne o Brug af materiale: Ikke direkte reference til enkeltpersoner/rektorer. Kan ikke love at læseren ikke kan gætte sig til hvem vi har talt med. Kort introduktion af deltageren: Deltageren bedes om kort at præsentere sig selv samt institutionen 107

216 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -109 af Styrker og svagheder ved det forpligtende samarbejde De første spørgsmål handler om styrker og svagheder ved de forpligtende samarbejder Hvordan oplever du samarbejdet mellem gymnasierne i forhold til koordinering af kapaciteten? o o Hvad fungerer godt / mindre godt? Har du forslag til ændringer? Hvad bygger koordineringen i de forpligtende samarbejder på: o o o o Søgetal fra 1. prioritetsansøgere? Subsidiære prioritetsønsker? Hensyn til fordeling af ansøgere, der ikke kan få deres prioritetsønsker opfyldt? Hensyn til gymnasiernes bygningsmasse? Oplever du, at den nuværende geografiske opdeling (i de forpligtende samarbejder) er hensigtsmæssig? o o Hvis ja / nej, hvorfor? Har du forslag til ændringer af den nuværende geografiske opdeling? 3. Fremtidige forventninger Forventninger til kapacitetsudviklingen. Hvad er dine forventninger til kapacitetsudviklingen på dit gymnasium? o Stigende / stabil / faldende o Hvorfor? - Erhvervsuddannelsesreform: - Gymnasiereform: o Mener du, at adgangskriterierne får betydning? o Mener du, at flere unge vil søge HF direkte fra 9. klasse? o Mener du at flere stx-gymnasier vil ønske at udbyde HFuddannelsen på skolen?

217 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -110 af 112 Hvilke forventninger har du til risikoen for lukning af gymnasier i dit område de næste par år? o Hvad skal der til for at undgå lukning? Hvilke forventninger har du til det fremadrettede strategiske samarbejde med erhvervsskolerne, ifht: - Etablering af hhx eller htx på de almene gymnasier - Etablering af stx på erhvervsskolernes uddannelsessteder? Hvad er din holdning til, at erhvervsskolerne ikke indgår i de forpligtende samarbejder om kapacitet i dag og fremadrettet? De næste spørgsmål handler om hvorfor unge enten til- eller fravælger dit uddannelsessted. Hvilken betydning oplever du, at gymnasiets nuværende elevgrundlag har for tiltrækning af ansøgere? Hvilken betydning oplever du, at studieretningsudbuddet har for tiltrækning af ansøgere? Hvilken betydning oplever du, at særlige profil har for tiltrækning af ansøgere? Mener du, at gymnasiereformens færre studieretninger vil medføre, at flere gymnasier er lige attraktive for ansøgerne? Hvilken betydning tror du kampagnen for at flere unge skal tage en erhvervsuddannelse får for søgningen til stx? Er der er andet du oplever, der har betydning for kapacitetsudviklingen? o Hvad? Hvilke grunde kan der være til, at elever søger ind på specifikke gymnasier? (lokale gymnasier) Hvilke grunde kan der være til, at elever fravælger specifikke gymnasier? 109

218 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Kapacitetsudredning 2016 Bilag 1 - Side -111 af 112 (lokale gymnasier) 4. Afslutning Har du nogen sidste kommentarer eller råd i forhold til koordinering af kapaciteten på de almengymnasiale uddannelser? Mange tak for din hjælp!

219 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -112 af 112 OM OS Vi er et af Skandinaviens største konsulent- og analysefirmaer med kontorer i Danmark, Grønland, Norge, Storbritannien, Sverige, Tyskland, Vietnam og Østrig. Vi er en mangfoldig arbejdsplads med internationalt perspektiv og samarbejdspartnere i hele verden og beskæftiger mere end 150 fastansatte medarbejdere og 500 interviewere. Vi leverer skræddersyede undersøgelser, der sikrer et solidt grundlag for optimale beslutninger. Vores mål er altid at præsentere analyseresultater og yde rådgivning af højeste kvalitet. EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F 2200 KØBENHAVN N T: E: TYA@EPINION.DK W: EPINION AARHUS HACK KAMPMANNS PLADS AARHUS C T: E: TV@EPINION.DK W: DANMARK GRØNLAND NORGE STORBRITANNIEN SVERIGE TYSKLAND VIETNAM ØSTRIG

220 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Bilag 2 - Side -1 af 4 Center for Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Til: Erhvervs- og vækstudvalget Telefon Direkte Web Dato: 13. oktober 2016 Notat til brug for sagen om kapacitet på stx-uddannelsen Indledning Nærværende notat, der er udarbejdet på anmodning fra erhvervs- og vækstudvalgets formand til brug for udvalgets drøftelser af sagen om kapacitetsudredning på stx, belyser: Fuldførelse af gymnasial uddannelse. Overgang til videre (erhvervs)kompetencegivende uddannelse. Der er seks forskellige gymnasiale uddannelser stx er den uddannelse med størst tilmelding, se nedenstående tabel: Gymnasiale uddannelser Procent Hhx (merkantil studentereksamen) 10,9 % Htx (teknisk studentereksamen) 8,7 % Stx (almen studentereksamen) 62,9 % Studenterkursus 1,4 % Hf (højere forberedelseseksamen) 13,5 % IB (International Baccalaureate) 2,5 % Total 10 Kilde: Epinion: Kapacitetsudredning for stx 2016 Tilmelding til gymnasiale uddannelser i Region Hovedstaden i 2015 Den af Epinion foretagne udredning af kapaciteten i Region Hovedstaden omfatter stxuddannelsen, da kapaciteten allerede i dag er udfordret centralt i regionen. Udviklingen frem mod 2025 indebærer en markant større ungegruppe centralt i regionen og mindre ungegruppe i store dele af regionens nordligste og vestligste kommuner. Kapacitetsudredningen skal dermed bidrage til at kvalificere regionens koordinerende rolle generelt og konkret styrke regionsrådets vurderinger og begrundelser for tiltag i forhold til uddannelsesdækningen og fordelingen af ansøgere, som har retskrav på optagelse. Fuldførelsesprocent per institution efter uddannelse Ungdomsuddannelsesinstitutionerne er selvejende og finansieres af staten via taxametre. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører tilsyn med skolernes resultater både de faglige, administrative og økonomiske. Tilgang af elever, antallet af årselever hhv. oplysning om fuldførende elever fremgår derfor også af institutionernes årsrapporter, hvorfra administrationen har hentet følgende data om fuldførelse:

221 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Bilag 2 - Side -2 af 4 stx Christianshavn Frederiksberg Gefion Københavns åbne Rysensteen Skt Annæ uoplyst uoplyst uoplyst Tårnby Ørestad Aurehøj Borupgaard Gammel Hellerup Gladsaxe Herlev KNord stx først opstartet i 2013 Nærum Ordrup Virum Albertslund uoplyst Sydkystens uoplyst uoplyst uoplyst Falkonergården Hvidovre Høje-Taastrup Nørre G Rødovre Allerød Birkerød Egedal Espergærde Frederiksborg Frederikssund Frederiksværk Gribskov Helsingør Rungsted htx KTS (nu NEXT) CPH West (nu NEXT) 73 TEC Erhvervsskolen Nordsjælland hf Frederiksberg HF uoplyst uoplyst uoplyst HF Efterslægten KBH SYD HF & VUC KVUC Københavns åbne Tårnby Gentofte HF Herlev VUC Lyngby Albertslund 65 uoplyst 63 Falkonergården Hvidovre Høje-Taastrup Ingen hf- studenter 61 VUC Vestegnen Birkerød Egedal Espergærde Frederiksborg Frederikssund Ingen hf- studenter 72 Frederiksværk uoplyst VUC Nordsjælland hhx Niels Brock CPH West (nu NEXT) Baltorp uoplyst uoplyst 62 Ishøj uoplyst uoplyst 84 K Nord Erhvervsskolen Nordsjælland Helsingør Side 2

222 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Bilag 2 - Side -3 af 4 Tabellerne viser fuldførelsesprocenten på den enkelte institution opdelt efter uddannelse. Når det gælder erhvervs- og handelsskolerne, dækker tallene over flere forskellige uddannelsessteder i modsætning til gymnasierne og de fleste voksenuddannelsescentre. Fuldførelsesprocenterne afspejler ud over elevernes socialøkonomiske baggrund også, at der under uddannelsesforløbet flyttes en del elever mellem skolerne. Det sker, når skoler, som ved starten af skoleåret i første skoleår er fyldte, får et elevfrafald, der gør det muligt at optage andre elever på de ledige pladser. Alene blandt de elever, som startede deres stx på en skole, de ikke selv havde ønsket, afslutter 42 % ikke uddannelsen på den pågældende skole. De fleste af dem fuldfører på et andet stx-gymnasium, men det er en stigende tendens, at flere vælger at gennemføre en anden gymnasial uddannelse. Det viser Epinions udredning af kapaciteten på stx. Det kan ikke afvises, at der i fuldførelsestallene på stx også er elever som oprindelig startede på en anden gymnasial uddannelse. Det er ikke undersøgt i kapacitetsudredningen for stx. Overgang til videre uddannelse Danske Gymnasier har i 2015 regionaliseret overgang til uddannelse fra de almengymnasiale uddannelser stx og hf til videre uddannelse: Figur 1: Kilde Danske Gymnasier /Stils Databank Figur 2: Kilde Danske Gymnasier /Stils Databank Figur 1 viser overgang til uddannelse 27 måneder Figur 2 viser overgang til uddannelse 27 efter fuldført stx 2012 måneder efter fuldført hf 2012 Figurerne viser, at stx-studenterne især overgår til universitetsuddannelse, mens hf erne især overgår til professionsbacheloruddannelse. Administrationen har ikke på indeværende tidspunkt tilsvarende regionaliserede oplysning om overgangen til uddannelse på hhx og htx. Der er hvert år unge, som efter fuldført gymnasial uddannelse ikke overgår til erhvervs- eller videregående uddannelse. EVA har i marts 2016 undersøgt studenter, der blev færdige i 2009 uden i 2014 at være i gang med en uddannelse efter gymnasiet. På baggrund af tal fra undersøgelsen har administrationen for årgang 2009 foretaget en beregning over størrelse og andel per uddannelse af Side 3

223 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Bilag 2 - Side -4 af 4 studenter, der på landsplan i 2014 ikke har uddannet sig videre efter fuldført gymnasial uddannelse, jf. nedenstående tabel: Antal studenter efter gymnasieuddannelse Antal studenter efter gymnasieuddannelse uden uddannelse efter gymnasiet Andel studenter efter gymnasieuddannelse uden uddannelse efter gymnasiet Stx % 2-årig hf % Htx % Hhx % Tabellen viser, at der især er mange med hf og hhx uddannelse, som på landsplan er uden uddannelse efter gymnasiet i Side 4

224 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -1 af 3 Center for Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Til: Erhvervs- og vækstudvalget Telefon Direkte Web Journal nr.: Dato: 23. november 2016 Notat om prøveresultater og fuldførelse på de offentlige stx-gymnasier i Region Hovedstaden I nærværende notat er udarbejdet har administrationen trukket oplysninger om hvert enkelt offentlige gymnasiums gennemsnitsprøvekarakterer over den treårige periode Gennemsnitsprøvekaraktererne er sammenholdt med gymnasiernes løfteevne. Det fremgår herefter, om gennemsnitsprøvekaraktererne ligger over eller under, hvad man kan forvente, når der tages hensyn til elevernes baggrund. I nedenstående tabel er gennemsnitsprøvekaraktererne for opgjort for alle offentlige stx-gymnasier, Knord undtaget. Eksamensresultaterne Gennemsnittet af de offentlige gymnasiers prøvekarakterer for perioden er 7,1 i Region Hovedstaden i med en spredning fra 5,8 til 8,5. På lige over halvdelen af gymnasierne ligger elevernes prøvekarakterer på eller under gennemsnittet. På de resterende gymnasier ligger prøveresultaterne over gennemsnittet, og af disse gymnasier ligger 4 hhv. 25 % i Nord hhv. Nordsjælland, og 2 hhv. 13 % et gymnasium i Centrum hhv. Vest. Eksamensresultaterne i forhold til elevernes socioøkonomiske reference Prøveresultaterne svarer til elevernes socioøkonomiske reference på hvert tredje gymnasium, men ligger under på hvert fjerde. Modsat ligger prøveresultaterne over elevernes socioøkonomiske reference på 38 % af gymnasierne, heraf ligger fire ud af fem i enten Nord eller Nordsjælland, og kun to hhv. et gymnasium i Centrum hhv. Vest. Administrationens vurdering Der kan være en tendens til, at søgningen er lavere til gymnasier med stort frafald eller, hvor elevernes eksamensresultater ligger klart under gennemsnittet på 7,1 i Region Hovedstaden. Flere af disse gymnasier ligger dog i områder med lav søgefrekvens til stx-uddannelsen. Administrationen vurderer, at der ikke er nogen entydig sammenhæng mellem søgningen til et gymnasium og selve eksamensresultaterne eller eksamensresultaterne set i forhold til elevernes socioøkonomiske reference.

225 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -2 af 3 Forpligtende samarbejde / offentligt gymnasium Gennemsnitsprøvekarakter ved eksamen Resultater Fuldførelse 2014 Kapacitet 2014 Socioøkonomisk reference Forskel mellem resultat og reference Fuldførelsesprocent Antal 1. prioritetsansøgere Kapacitet antal pladser Centrum Christianshavn 7,6 7, Frederiksberg 7,0 7,1-0,1 (*) Gefion 7,0 6,9 0,1 (*) Københavns åbne 6,5 6,2 0,3 (*) (**) Rysensteen 8,5 8, Sankt Annæ 8,3 8,3 0 Uoplyst Tårnby 6,1 6,3-0,2 (*) (**) Ørestad 6,8 7,0-0,2 (*) Nordsjælland Allerød 7,4 7,3 0,1 (*) (**) Birkerød 7,5 7, Egedal 7,0 6,9 0, (**) Espergærde 7,4 7, Frederiksborg 7,4 7,3 0, Frederikssund 7,0 7,1-0, Frederiksværk 6,9 6,5 0,4 (*) (**) Gribskov 7,1 7,0 0,1 (*) (**) Helsingør 6,8 6,9-0, (**) Rungsted 6,8 7,2-0,4 (*) (**) Nord Aurehøj 8,3 8,2 0,1 (*) Borupgaard 7,0 7,2-0,2 (*) Gammel Hellerup 7,5 7,3 0,2 (*) Gladsaxe 6,9 7-0,1 (*) (**) Herlev 6,4 6, (**) Knord Fik stx i 2013 Fik stx i 2013 Fik stx i 2013 Fik stx i (**) Nærum 7,7 7,6 0,1 (*) Ordrup 7,6 7,3 0,3 (*) Virum 7,7 7, Øregård 7,6 7,3 0,3 (*) (**) Vest NEXT Albertslund 5,9*** Ingen data Ingen data (**) NEXT Sydkysten 5,6*** Ingen data Ingen data (**) Falkonergården 7,2 7, Hvidovre 5,8 5, (**) Høje Taastrup 6,7 6,5 0,2 (*) (**) Nørre G 7,2 7, Rødovre 6,7 6, Kilder Gennemsnitsprøvekarakterer ved eksamen ( ) er baseret på studenter med registreret afgangskarakter for 9. klasse. Kan afvige fra gennemsnitskarakterer baseret på alle studenter. Prøvekarakteren er fra studenternes eksamensbeviser. Eksamensresultat (inkl. bonus A) er studentens samlede eksamensresultat på beviset. Kilde: Styrelsen for IT og Læring. ***) er kilden CPH West årsrapport 2014, det fremgår ikke om det er eksamensresultatet. Socioøkonomisk reference ( ) er et modelberegnet tal, der viser, hvordan studenterne på landsplan med samme baggrundsforhold som institutionens studenter har Side 2

226 Punkt nr Kapaciteten på den almene studentereksamen (stx) i Region Hovedstaden Bilag 3 - Side -3 af 3 klaret prøverne. Socioøkonomisk refererer til studenternes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for institutionens faktisk opnåede eksamensresultat. Kilde: Styrelsen for IT og Læring. Forskel mellem resultat og reference ( ) viser forskellen mellem gennemsnitsprøvekarakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Kilde: Styrelsen for IT og Læring. Fuldførelsesprocenter er hentet fra institutionernes årsrapporter. Antal 1. prioritetsansøgninger: Kilde: det fælles fordelingssystem Lectio. Kapaciteten er opgjort som resultatet af antallet oprettede klasser á 28 elever i skoleåret 2014/15. Skoler med ledig kapacitet er markeret med (**).Kilde: det fælles fordelingssystem Lectio. Side 3

227 Punkt nr Kapacitetsindberetning for STX Bilag 1 - Side -1 af 5 Center for Regional Udvikling Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal København K Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Web Dato: Vedr. indberetning af kapacitet for de gymnasiale uddannelser 2017 i Region Hovedstaden Region Hovedstaden fremsender hermed de fra institutionerne modtagne indberetninger af optagekapacitet for Indberetningerne fremgår af nedenstående skematiske oversigt. Regionsrådet er på møde den 31. januar 2017 orienteret om kapaciteten. Optagekapaciteten er opgjort i antal klasser à 28,0 elever og det herefter samlede antal pladser. Den almene studentereksamen og højere forberedelseseksamen I indberetningen af optagekapaciteten i de fire forpligtende samarbejder Nordsjælland, Nord, Vest og Centrum indgår også den samlede optagekapacitet for de respektive geografiske områder. I optagekapaciteten indgår hverken asperger-klasserne på Høje Taastrup Gymnasium og hf eller gymnasiers IB-kapacitet. Det fremgår af indberetningerne om stx kapaciteten, at følgende offentlige almene gymnasier ændrer deres kapacitet i forhold til indberetningen sidste år: Område og offentligt gymnasium Opskrivning med antal klasser Nedskrivning med antal klasser Nordsjælland Birkerød 2 klasser Egedal 1 klasse Rungsted 1 klasse Nord Gl. Hellerup 1 klasse Knord 1 klasse Vest Albertslund 1 klasse Falkonergården 1 Team Danmark klasse Hvidovre 1 klasse Sydkysten 1 klasse Centrum Gefion 1 klasse Københavns Åbne 1 klasse* Ørestad 1 klasse Tabel 1: Oversigt over ændringer i institutionernes stx-optagekapacitet i 2017 sammenlignet med Københavns åbne Gymnasium har dog en samlet uændret optagekapacitet i 2017, hvor gymnasiet ikke længere om vinteren opretter hf-klasse. Af de private gymnasier opskriver Bagsværd Kostskole sin stx optagekapacitet med en klasse mens Brøndby Gymnasium nedskriver sin med en klasse.

228 Punkt nr Kapacitetsindberetning for STX Bilag 1 - Side -2 af 5 Det fremgår af indberetningerne af hf kapaciteten at følgende offentlige institutioner opskriver deres kapacitet i forhold til indberetningen sidste år: Nordsjælland Område og offentlig hf-institution Nordsjælland Birkerød Gymnasium & HF Egedal Gymnasium & HF Espergærde Gymnasium & HF Frederiksborg Gymnasium & HF Frederikssund Gymnasium Frederiksværk & HF VUC Nordsjælland i Helsingør VUC Nordsjælland i Hillerød Vest KBH SYD HF/VUC i Hvidovre Centrum HF-Centret Efterslægten KBH SYD HF/VUC på Amager KVUC Tårnby Gymnasium Opskrivning med antal klasser 2 klasser Tabel 2: Oversigt over ændringer i offentlige institutionernes hf-optagekapacitet i 2017 sammenlignet med klasse 1 klasse 1 klasse 1 klasse 1 klasse 1 klasse 1 klasse 1 klasse 2 klasse 1 klasse 1 klasse 1 klasse Af de private gymnasier opskriver Det Frie Gymnasium sin hf-kapacitet med en klasse mens gymnasierne Københavns Private Gymnasium og Høje-Tåstrup Private Gymnasium hver især påbegynder hf-udbud med to klasser på hver af de to skoler. Teknisk studentereksamen og merkantil studentereksamen Det fremgår af indberetningerne af htx kapaciteten at følgende htx-uddannelsessteder øger klassetallet i 2017 sammenlignet med 2016: Htx-institution og uddannelsessted Opskrivning med antal klasser NEXT Sydkystens Gymnasium 1 klasse Erhvervsskolen Nordsjælland i Hillerød 1 klasse NEXT Sukkertoppen Gymnasium 1 klasse NEXT Københavns Mediegymnasium 5 klasse NEXT Vibenshus Gymnasium 2 klasse Tabel 2: Oversigt over ændringer i htx-optagekapacitet i 2017 sammenlignet med 2016 Det fremgår af indberetningerne af hhx-kapaciteten, at følgende hhxuddannelsessteder ændrer deres kapacitet som følger: HHX-institution og uddannelsessted Opskrivning med antal klasser Nedskrivning med antal klasser NEXT Baltorp Gymnasium 1 klasser KNord, Lyngby 1 klasse Niels Brock Julius Thomsens Plads 2 klasse Tabel 3: Oversigt over ændringer i hhx-optagekapacitet i 2017 sammenlignet med 2016 Med venlig hilsen Mads Monrad Hansen Enhedschef Side 2

229 Punkt nr Kapacitetsindberetning for STX Bilag 1 - Side -3 af 5 Offentlige gymnasier og hf-kurser Indberetning af kapacitet 2017/2018 Antal klasser á 28 stx Antal pladser Antal klasser á 28 Toårig hf Antal pladser Område Nordsjælland - Allerød Gymnasium Birkerød Gymnasium og HF Egedal Gymnasium & HF Espergærde Gymnasium og HF Frederiksborg Gymnasium og HF Frederikssund Gymnasium Frederiksværk Gymnasium og HF Gribskov Gymnasium Helsingør Gymnasium Rungsted Gymnasium HF & VUC Nordsjælland i Helsingør HF & VUC Nordsjælland i Hillerød Offentlige i Nordsjælland i alt Område Nord - Aurehøj Gymnasium Borupgaard Gymnasium Gammel Hellerup Gymnasium Gentofte HF Gladsaxe Gymnasium Herlev Gymnasium & HF Nærum Gymnasium København Nord Ordrup Gymnasium Virum Gymnasium VUC Lyngby Øregård Gymnasium Offentlige i Nord i alt Område Vest - NEXT Albertslund Gymnasium NEXT Sydkystens Gymnasium Falkonergårdens Gymnasium & HF 7 (+ 3 (TeamDK) Team DK 28 - Hvidovre Gymnasium & HF Høje-Taastrup Gymnasium & HF Nørre Gymnasium Rødovre Gymnasium HF og VUC Vestegnen KBH SYD - HF & VUC, Hvidovre Offentlige i Vest i alt Område Centrum - Christianshavns Gymnasium Frederiksberg Gymnasium Frederiksberg HF-Kursus Gefion Gymnasium HF- Centret Efterslægten KVUC Københavns åbne Gymnasium Rysensteen Gymnasium Sankt Annæ Gymnasium Tårnby Gymnasium KBH SYD - HF & VUC, Amager Ørestad Gymnasium Offentlige i Centrum i alt Hovedstadsregionen i alt Bornholm Campus Bornholm Offentlige gymnasier Region Hovedstaden i alt Side 3

230 Punkt nr Kapacitetsindberetning for STX Bilag 1 - Side -4 af 5 Private Nordsjælland Kapacitet på private gymnasier 2017/2018 Antal klasser á 28 stx Antal pladser Antal klasser á 28 Toårig hf Antal pladser Marie Kruses Skole Nordjællands Grund- og Gymnasieskole Private i Nordsj. i alt Private Nord Bagsværd Kostskole og Gymnasium Private i Nord i alt Private Vest Brøndby Gymnasium 3 84 Høje-Tåstrup Private Gymnasium Johanneskolen Private i Vest i alt Private Centrum Det Frie Gymnasium Ingrid Jespersens Gymnasieskole Københavns Private Gymnasium Niels Steensens Gymnasium N Zahles Gymnasieskole Private i Centrum i alt Private Region Hovedstaden i alt Samlet kapacitet for Region Hovedstaden 2017/ stx og toårig hf Offentlige gymnasier & HF Antal klasser á 28 Antal pladser Antal klasser á 28 Antal pladser Område Nordsjælland Område Nord Område Vest Område Centrum Offentlig institutionskapacitet i Hovedstadsregionen i alt Bornholm Offentlige i Regionen Hovedstaden i alt Private gymnasier & HF Område Nordsjælland Område Nord Område Vest Område Centrum Private i Regionen i alt Region Hovedstaden i alt - Offentlige og private Side 4

231 Punkt nr Kapacitetsindberetning for STX Bilag 1 - Side -5 af 5 Indberetning af kapacitet for skoleåret 2017/2018 Indberetning af kapacitet Antal klasser á 28 htx Antal pladser Antal klasser á 28 hhx Antal pladser Campus Bornholm NEXT - Albertslund Gymnasium NEXT - Sydkystens Gymnasium NEXT - Baltorp Gymnasium NEXT - Sukkertoppen Gymnasium NEXT - Københavns Mediegymnasium NEXT - Vibenshus Gymnasium Erhvervssk. Nordsj, Hillerød Erhvervssk. Nordsj, Helsingør Hotel- og Restaurantskolen 3 84 KNORD Lyngby KNORD Frederikssund 3 84 KNORD Hillerød Niels Brock - Handelsgym. JTP Niels Brock - Handelsgym. Kultorvet TEC Frederiksberg TEC Lyngby TEC Ballerup Htx og hhx kapacitet i alt Side 5

232 Punkt nr Kapacitetsindberetning for STX Bilag 2 - Side -1 af 2 Center for Regional Udvikling Til: Erhvervs- og vækstudvalget Vækst og Kompetencer Kongens Vænge Hillerød Opgang C Telefon Fax Web EAN-nr: CVR/SE-nr: Journal nr.: Dato: 17. januar 2017 Oversigt over søgning og kapacitet på stx og hf 2016 og indberettet kapacitet for 2017 Administrationen har udarbejdet nærværende oversigt over søgningen til stx og hf og oprettelsen af klasser i 2016, samt udbud af klasser for 2017 til brug for erhvervs- og vækstudvalgets møde den 17. januar 2017 efter anmodning fra udvalgsmedlem Marianne Frederik. Oversigten er udarbejdet i forlængelse af bilag 1 til mødesag 3 på erhvervs- og vækstudvalgets møde den 17. januar 2017 om kapacitetsindberetning for stx. Oversigten viser Den indberettede optagekapacitet (klassetal à 28 elever) for 2016 og 2017 for stx og toårig hf Den faktisk oprettede kapacitet for 2016 med reguleret klassetal à 28 elever. 1. prioritetsansøgere i 2016 per institution og fordelingsudvalg Antal fordelte elever per institution og fordelingsudvalg i 2016 fordelt på stx og toårig hf. Administrationen bemærker med henvisning til nedenstående tabel, At en almengymnasial uddannelsesinstitution for stx hhv. toårig hf ifølge lovgivningen kan op- eller nedskrive den indberettede optagekapacitet i form af klasser, som led i fordelingsproceduren. Det forudsætter, at fordelingsudvalget opfordrer institutionen til at regulere sin kapacitet. En nedskrivning af optagekapaciteten må dog ikke berøre prioritetsansøgere negativt. Konsekvensen af en nedskrivning af optagekapaciteten må med andre ord ikke indebære, at elever henvises til en institution, som de ikke selv har ønsket. At den enkelte rektor ifølge lovgivningen har ret til at fastsætte en teknisk klassekvotient over 28,0, beroende på rektors erfaring om frafald fra tidligere år. Et fordelingsudvalg har ikke kompetence til at fastsætte klassekvotienten på de enkelte institutioner og kan ikke fordele flere elever til en institution, end hvad der fremgår af dennes klassetal og tekniske klassekvotient. At både op- og nedskrivning af antallet af optageklasser og den tekniske klassekvotient har en betydelig indflydelse på optagekapaciteten, jf. også Epinions kapacitetsudredning for stx i Region Hovedstaden side 15, hvoraf fremgår, at der på stx i februar 2016 blev indberettet en optagekapacitet på pladser, men optaget blev i alt pga. regulering af klassetal hhv. en teknisk klassekvotient på over 28,0 under fordelingsproceduren, jf. ovenfor.

233 Punkt nr Kapacitetsindberetning for STX Bilag 2 - Side -2 af 2 Offentlige Nord kapacitet 2016 Klasser Antal à 28 pladser elever Klasser à 28 elever Antal pladser Søgetal 1. ønske Fordelt - antal elever +/- ift. kap. Indberettet kapacitet 2016 Klasser Antal à 28 pladser elever Klasser à 28 elever Antal pladser Søgetal 1. ønske Fordelt - antal elever +/- ift. kap. Indberettet kapacitet 2017 Klasser Antal à 28 pladser elever kapacitet 2017 Klasser Antal à 28 pladser elever - Aurehøj Gymnasium Borupgaard Gymnasium Gammel Hellerup Gymnasium Gentofte HF Gladsaxe Gymnasium Herlev Gymnasium og HF K Nord - Lyngby Nærum Gymnasium Ordrup Gymnasium Virum Gymnasium VUC Lyngby Øregård Gymnasium Storkøbenhavn Nord i alt Vest - Next- Albertslund Gymnasium Next- Sydkystens Gymnasium Falkonergårdens Gymnasium og HF Hvidovre Gymnasium Høje-Taastrup Gymnasium HF & VUC København Syd, Hvidovre afd Nørre Gymnasium Rødovre Gymnasium VUC Vestegnen Storkøbenhavn Vest i alt Centrum - Christianshavns Gymnasium Frederiksberg Gymnasium Frederiksberg HF-kursus Gefion Gymnasium HF & VUC København Syd, Amager HF-Centret Efterslægten Københavns VUC Københavns åbne Gymnasium Rysensteen Gymnasium Sankt Annæ Gymnasium Tårnby Gymnasium Ørestad Gymnasium Centrum i alt Nordsjælland - Allerød Gymnasium Birkerød Gymnasium og HF Egedal Gymnasium & HF Espergærde Gymnasium og HF Frederiksborg Gymnasium og hf Frederikssund Gymnasium Frederiksværk Gymnasium og HF Gribskov Gymnasium Helsingør Gymnasium Rungsted Gymnasium VUC Nordsjælland - Helsingør VUC Nordsjælland - Hillerød Nordsjælland i alt Offentlige i alt Private Nord Skole /Fordelingsudvalg Indberettet Optagelseskapaci tet - endeligt Fordeling - maj 2016 Optagelseskapaci tet - endeligt Fordeling - maj 2016 Indberettet stx 2016 hf 2016 stx 2017 hf Bagsværd Kostskole og Gymnasium Storkøbenhavn Nord i alt Vest - Brøndby Gymnasium Høje Taastrup Private Gymnasium Johannesskolen Storkøbenhavn Vest i alt Centrum - Det frie Gymnasium Ingrid Jespersens Gymnasieskole Københavns Private Gymnasium N. Zahles Gymnasieskole Niels Steensens Gymnasium Centrum i alt Nordsjælland - Marie Kruses Skole Nordsjællands Grundskole og Nordsjælland i alt Private i alt Hovedstadsregionen i alt Bornholm - Campus Bornholm Bornholm i alt Alle i alt Side 2

234 Punkt nr Den Fællesregionale Informationssikkerhedspolitik Bilag 1 - Side -1 af 6 Fællesregional Informationssikkerhedspolitik Indhold 1. Formål Organisation Gyldighedsområde Målsætninger Godkendelse Formål Den Fællesregionale Informationssikkerhedspolitik er udarbejdet i et samarbejde mellem Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland. Informationssikkerhed handler grundlæggende om beskyttelse af oplysninger, så fortrolighed, integritet og tilgængelighed bevares. Hver eneste dag behandles følsomme personoplysninger og andre fortrolige informationer af medarbejdere i de fem regioner. Det er absolut nødvendigt, at data er korrekte, fuldstændige og tilgængelige, da adgang til relevante og tidstro persondata er en forudsætning for god og sammenhængende behandling af den enkelte borger. Det er en forudsætning for, at regionerne fortsat kan tilbyde et moderne og effektivt sundhedsvæsen. Denne brug af data skal ske på en måde, som sikrer borgernes fortsatte tillid til regionerne. Informationssikkerhed skal af den grund være en integreret del af den ydelse, som regionerne leverer til borgere, patienter, virksomheder, samarbejdsparter m.fl., ligesom det skal være en integreret del af det daglige arbejde for medarbejderne og andre brugere. Regionernes håndtering af informationssikkerhed skal sikre, at patienterne får den bedste behandling samtidig med, at deres oplysninger er i trygge hænder. Følsomme persondata, herunder sundhedsdata, er personlige, og når regionerne behandler dem har de et særligt ansvar for, at sikkerheden er høj. Derfor har Danske Regioner i 2015 lagt en politisk linje for informationssikkerhed, som denne politik skal udmønte. Den politiske linje lægger vægt på at informationssikkerhed bruges som fundament for et stadig bedre sundhedsvæsen regionerne sætter et tilstrækkeligt højt niveau for informationssikkerhed informationssikkerhed og brugervenlighed går hånd i hånd alle medarbejdere forstår, at deres adfærd er fundament for informationssikkerhed regionerne samarbejder og lærer af hinanden regionerne stiller krav til leverandører

235 Punkt nr Den Fællesregionale Informationssikkerhedspolitik Bilag 1 - Side -2 af 6 Den politiske linje definerer følgende tre overordnede områder. 1. Mennesker, organisation og processer Medarbejdernes adfærd i dagligdagen har stor betydning for informationssikkerheden. Det er centralt, at alle medarbejdere er bevidste om, hvordan deres adfærd påvirker informationssikkerheden. Det handler både om, hvordan medarbejderne håndterer teknik og it-udstyr, og om hvordan de omgås følsomme personoplysninger. Medarbejderne skal derfor have kendskab til lovgivning, regionernes egne politikker, retningslinjer og instrukser - og selvfølgelig også overholde dem. Ledelsens prioritering af området er også vigtig. Derfor bør regionerne sikre en organisation, der prioriterer informationssikkerhed, så medarbejdere og ledelse har gode betingelser for at arbejde med følsomme personoplysninger. 2. It-systemer og fysisk sikkerhed Regionernes brug og håndtering af følsomme og fortrolige oplysninger skal foregå betryggende og med et passende niveau af sikkerhed og privatlivsbeskyttelse. Det kræver blandt andet, at regionerne håndterer oplysningerne fortroligt, bevarer datas integritet og ikke ændrer oplysningerne uden autorisation. Data skal kun være tilgængelige for dem, som må og skal bruge dem og det skal foregå sikkert. Dette stiller tekniske krav i forbindelse med udvikling, implementering og drift af it-løsninger og krav til den fysiske sikring af hardware og lignende. 3. Lovkrav og kontraktkrav Regionerne skal sikre, at relevante lov- og kontraktkrav overholdes i det daglige arbejde. Regionerne må kun behandle borgernes oplysninger i tilfælde, hvor det nødvendige lovgrundlag foreligger. Dette element af informationssikkerhed indebærer også et fokus på, at der indskrives konkrete kontraktkrav til informationssikkerhed i de drifts- og udviklingsaftaler, som regionerne indgår med leverandører. Der er vigtigt, at borgere, patienter, virksomheder, samarbejdsparter og andre interessenter kan have tillid til, at regionerne har etableret nødvendige tiltag til at sikre borgernes oplysninger, og at regionerne forvalter deres følsomme personoplysninger sikkert og forsvarligt. Den politiske linje for informationssikkerhed stiller desuden krav til, at regionerne efterlever ISO standarden som rammeværktøj for arbejdet med informationssikkerhed i regionerne. Den fællesregionale politik skal sammen med den enkelte regions egen informationssikkerhedspolitik understøtte og sikre et ensartet sikkerhedsniveau. Det skal ske ved, at den enkelte region etablerer, implementerer, vedligeholder og løbende forbedrer et ledelsessystem for informationssikkerhed inden for rammerne af informationssikkerhedsstandarden ISO Et ledelsessystem, også kaldet et InformationsSikkerhedsManagementSystem (ISMS), er i denne sammenhæng et udtryk for de politikker, procedurer, processer, organisatoriske beslutningsgange og aktiviteter, som tilsammen udgør regionernes styring af informationssikkerhed. Den enkelte region har fastlagt en struktur samt rammer og arbejdsgange for informationssikkerhedsarbejdet.

236 Punkt nr Den Fællesregionale Informationssikkerhedspolitik Bilag 1 - Side -3 af 6 2. Organisation For at sikre at behandling og opbevaring af følsomme personoplysninger lever op til lovens krav er det vigtigt at indrette sin organisation på en måde, der gør det naturligt i praksis at efterleve informationssikkerhedsreglerne. Dette arbejde starter med en forankring i topledelsen. Hver region skal have et entydigt og nedskrevet ledelsesansvar for informationssikkerhed, som afspejler en struktureret tilgang til informationssikkerhed i organisationen. Det skal dække hele det organisatoriske niveau. Det er topledelsens ansvar at træffe den endelige beslutning om et sikkerhedsniveau, der er afstemt efter risiko og væsentlighed og offentlighedens interesser. Niveauet skal overholde relevante lov- og kontraktkrav. Topledelsen har ansvar for at understøtte politikker, retningslinjer og instrukser samt allokere nødvendige ressourcer til at gennemføre arbejdet med informationssikkerhed i regionen. Den skal sikre, at regionens medarbejdere har den fornødne viden om informationssikkerhed. Linjeledelsen har med udgangspunkt i topledelsens udstukne politikker, retningslinjer og instrukser ansvar for, at disse efterleves i egen enhed. Ledelsen skal arbejde for en kultur hvor ansvarlighed i forhold til informationsbehandling falder naturligt for alle. Alle medarbejdere har et ansvar for at bidrage til, at regionernes oplysninger ikke kommer i de forkerte hænder. Det er ledelsens ansvar at sikre, at alle medarbejdere har den fornødne viden om informationssikkerhed, og at der i relevant omfang sker en løbende uddannelse i informationssikkerhed. Tilsvarende er medarbejderne forpligtede til at gøre sig bekendt med den information om informationssikkerhed, der stilles til rådighed. 3. Gyldighedsområde Den Fællesregionale Informationssikkerhedspolitik og hver regions egen informationssikkerhedspolitik gælder, hvor regionens oplysninger og særligt regionens følsomme personoplysninger opbevares eller behandles. Det har ingen betydning for gyldighedsområdet, hvor og hvordan de opbevares eller behandles. Behandling af regionens oplysninger må kun finde sted efter aftale med den pågældende region. Informationssikkerhedspolitikken gælder således for: Alle brugere. Ved en bruger forstås fx medarbejdere, forskere, konsulenter, regionsrådsmedlemmer, elever, studerende og andre, der midlertidigt eller for en længere periode har adgang til regionens personoplysninger. Samarbejdspartnere der opbevarer eller har adgang til, anvender eller behandler biomateriale, papirbaserede eller elektroniske følsomme personoplysninger efter aftale med regionen. Det har i denne sammenhæng ingen betydning, om samarbejdspartnerne befinder sig i eller uden for Danmark. Fællesregionale samarbejdspartnere. Hvor flere regioner anvender samme samarbejdspartner eller leverandør til fælles løsninger, skal den fællesregionale informationssikkerhedspolitik anvendes. Den fællesregionale og regionernes egne informationssikkerhedspolitikker gælder derimod ikke borgere, der med sikker identifikation og gennem borgervendte systemadgange har adgang til egne oplysninger.

237 Punkt nr Den Fællesregionale Informationssikkerhedspolitik Bilag 1 - Side -4 af 6

238 Punkt nr Den Fællesregionale Informationssikkerhedspolitik Bilag 1 - Side -5 af 6 4. Målsætninger I efterlevelsen af ISO standarden har regionerne følgende fælles målsætninger: For at sikre et tilstrækkeligt og acceptabelt sikkerhedsniveau er det nødvendigt at vurdere risikobilledet, lige fra sårbarheder i de enkelte systemer til risikoen for at blive udsat for hackerangreb. A. Regionens sikkerhedsniveau og risikobillede fastlægges med afsæt i en overordnet risikovurdering 2. Risikovurderingen skal skabe overblik over regionens risikoprofil, der er et overblik over identificerede informationssikkerhedsrisici sikre udarbejdelse og vedligeholdelse af et katalog over identificerede trusler identificere de mest sårbare og kritiske systemer sikre ledelsens involvering i definitionen af sikkerhedsniveauet skabe bevidsthed om sikkerhed i organisationen danne grundlag for udarbejdelsen af en handlingsplan for at imødegå identificerede trusler mod systemerne. B. Med udgangspunkt i den enkelte regions risikovurdering fastlægger regionen egen tidsramme og metode for at udarbejde og vedligeholde et SoA 3 dokument (Statement of Applicability) udarbejde politikker, retningslinjer og instrukser samt føre tilsyn med at de bliver overholdt udarbejde og teste it-beredskabsplaner og nødprocedurer udarbejde og iværksætte opmærksomhedsskabende tiltag rapportere jævnligt til relevante ledelseslag om informationssikkerhed. I efterlevelsen af gældende lovgivning har regionerne følgende målsætninger: C. Den til enhver tid gældende lovgivning på området, særligt lovgivning inden for persondatabeskyttelse, skal efterleves i regionerne og hos deres samarbejdspartnere, herunder ved sikring af at enhver behandling af følsomme personoplysninger foregår efter en risikobaseret tilgang og i overensstemmelse med gældende lovgivning sikring af, at videregivelse og overladelse af oplysninger udelukkende sker i henhold til lovhjemmel og databehandleraftaler at dokumentere datastrømme, sikringstiltag og kontroltiltag overholdelse af tekniske krav til logning, autorisation og rollestyring dokumenteret systematisk logopfølgning forpligtelse af leverandører til at sikre et tilstrækkeligt og forsvarligt informationssikkerhedsniveau gennem krav og kontrol registrering af brud eller mulige brud på informationssikkerheden. 2 I risikovurderingen identificeres, analyseres og evalueres risici med udgangspunkt i den definerede kontekst. 3 SoA kan forstås som en erklæring af, hvilket sikkerhedsniveau organisationen aktivt har besluttet sig for og hvorfor.

239 Punkt nr Den Fællesregionale Informationssikkerhedspolitik Bilag 1 - Side -6 af 6 5. Godkendelse Den Fællesregionale Informationssikkerhedspolitik planlægges godkendt af de fem regionsråd i 2016.

240 Punkt nr. 1 - Meddelelse - Likviditetsopgørelse opgjort efter kassekreditreglen efter 4. Kvartal 2016 Bilag 1 - Side -1 af 2 Center for Økonomi Finans og SAP Kongens Vænge 2 DK Hillerød Direkte Journal nr.: Dato: 5. januar 2017 Likviditetsopgørelse opgjort efter kassekreditreglen for året Siden 1. januar 2004 har det været obligatorisk at opgøre oplysninger om likviditet opgjort efter kassekreditreglen. De indberettede likviditetsoplysninger skal være opgjort efter kassekreditreglen, som fremgår af 8 i lånebekendtgørelsen for regionerne. Region Hovedstaden har med udgangen af 3. kvartal 2016 efterlevet statens krav til de kommunale enheders likviditet med hensyn til kassekreditreglen. Reglen foreskriver, at den gennemsnitlige kassebeholdning skal være positiv. I budgetloven forudsættes det, at den gennemsnitlige likviditet mindst skal være på kr. pr. indbygger svarende til en gennemsnitlig likviditet på mio.kr. Denne forudsætning er også opfyldt. Nedenfor er vist forudsætningerne på månedsbasis: I det vedtagne budget 2016 blev der forudsat en primo kassebeholdning på 141 mio. kr., svarende til den budgetterede ultimo likviditet i 2. økonomirapport Fra tabel 1 ses, at den budgetterede kassebeholdning ultimo 2016 udgør -31,7 mio. kr. På baggrund af budgetforudsætninger blev den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen beregnet til 1,871 mia. kr. Der er i nedennævnte oversigt ikke taget højde for likviditetsforskydninger i 3. og 4 økonomirapport. Forskydninger vil føre til forøgelse af ultimo beholdningen og den gennemsnitlige beholdning efter kassekreditreglen. Tabel 1: Oprindeligt budget 2016 uden genbevillinger Mio.kr. Jan Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Månedlig gennemsnitlig beholdning Kassekreditreglen Ultimo kassebeholdning Korrigeres for overholdelse af driftsrammen og bruttoanlægsudgifter i regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen (den standardiserede økonomiopfølgning) ændres ultimo beholdningen til mio. kr. og den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen beregnes til. 3,283 mia.kr. Tabel 2: Oprindeligt budget 2016 med genbevillinger Mio.kr. Jan Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Månedlig gennemsnitlig beholdning Kassekreditreglen Ultimo kassebeholdning Side 1 af 2

241 Punkt nr. 1 - Meddelelse - Likviditetsopgørelse opgjort efter kassekreditreglen efter 4. Kvartal 2016 Bilag 1 - Side -2 af 2 Den faktiske kassebeholdning primo 2016 blev på mio. kr. eller 582 mio. kr. højere end forudsat i det vedtagne budget 2016 baseret på overholdelse af rammerne i økonomiaftalen. Det skyldes især større genbevillinger fra 2015 til Der er samlet genbevilget mio. kr. på drifts- og investeringsområdet fra 2015 til I tabel 3, er udviklingen i kassebeholdningen de faktiske tal for Tabel 3. Faktisk udvikling 2016 Mio. kr. Jan Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Månedlig gennemsnitlig beholdning Kassekreditreglen Ultimo kassebeholdning Den gennemsnitlige kassebeholdning blev efter kassekreditreglen ultimo 2016 på mio. kr. mod forudsat mio. kr. mio. kr. i det vedtagne budget 2016 inkl. genbevillinger. Dette er en forbedring af den budgetterede gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen på 374 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen prognosticeres ved året udgang til mio. kr. baseret på forudsætningerne i 4. økonomirapport Det vil sige, at der er en ændring på 2 mio. kr. Nedenfor er vist en grafisk fremstilling af likviditetsudviklingen for Likviditetsudviklingen Den skønnede likviditetsudvikling for 2016 er i overensstemmelse med forudsætningerne i 4. økonomirapport Den næste vurdering for 2017 foretages i forbindelse med 1.økonomirapport 2017 samt i forbindelse med afrapportering af kassekreditreglen for 1. kvartal Side 2 af 2

242 Lægedækningsundersøgelse for 2017 Punkt nr. 3 - Meddelelse - Lægedækningen i 2017 Bilag 1 - Side -1 af 15 Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling

243 Punkt nr. 3 - Meddelelse - Lægedækningen i 2017 Bilag 1 - Side -2 af 15 Regionen fastsætter hvert år lægedækningen for det kommende år. Som udgangspunkt for denne fastsættelse skal regionen jf. Overenskomst om almen praksis, 3, foretage en høring af alle almen praksis i regionen. I høringen skal de enkelte praksis kunne tilkendegive ønsker til antal patienter. Regionen har gennemført denne høring som en spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaundersøgelsen er sendt ud til alle praksis i regionen med mulighed for at afgive et samlet svar pr. ydernummer. Undersøgelsen fandt sted i perioden 30. september til 28. oktober 2016 og opnåede en svarprocent på 69 (jf. tabel 1). Tabel 1. Svardeltagelse på høring fordelt på planområde Antal ydernr. Antal deltaget i ydernumre i alt Andel deltaget Planområde høring 2016 pr. 1. okt i høring (%) Bornholm % Byen % Midt % Nord % Syd % Hovedtotal % I undersøgelsen spørges alle praksis om, hvor mange patienter de højst ønsker tilmeldt praksis. Hver praksis får et spørgeskema, som er individuelt tilpasset, således at besvarelsen er i overensstemmelse med overenskomstens regler. I høringen/undersøgelsen indgår herudover en række spørgsmål formuleret af Praksisplanudvalget i regionen. Disse spørgsmål omhandler bl.a. ønsker om udvidelse, flytning og om samarbejde med plejehjem (jf. Bilag 1 (tabel 1-8)). Stigning i antal tilmeldte sikrede Antallet af tilmeldte sikrede i regionen er fra 2015 til 2016 steget med svarende til godt 1 pct. Der er sket en stigning i alle planområder på nær Bornholm. Den største stigning er i Midt, hvor der har været en stigning på svarende til 1,6 pct. (jf. tabel 2).

244 Punkt nr. 3 - Meddelelse - Lægedækningen i 2017 Bilag 1 - Side -3 af 15 Tabel 2. Opgørelse over antal tilmeldte sikrede fordelt på planområde Antal sikrede Antal sikrede Diff Diff Planområde (antal) (pct.) Bornholm ,2% Byen ,8% Midt ,6% Nord ,8% Syd ,2% Hovedtotal ,1% Færre kapaciteter end i 2015 Antallet af kapaciteter i regionen er i perioden 1. oktober 2015 til 1. oktober 2016 samlet set faldet med 2 (jf. tabel 3). Tabel 3. Antal kapaciteter fordelt på planområde Antal Antal kapaciteter kapaciteter Diff Diff Planområde (Antal) (Pct.) Bornholm ,7% Byen ,8% Midt ,4% Nord ,0% Syd ,0% I alt ,2% Der ønskes færre patienter pr. lægekapacitet De læger, som har svaret på spørgsmålet om ønskede antal sikrede, ønsker i gennemsnit tilmeldte sikrede pr. kapacitet. I beregningen af den samlede kapacitet er de praksis, som ikke har besvaret høringen, tillagt overenskomstens normtal på patienter pr. kapacitet, dog undtaget de læger, som har dispensation til lukning under normtallet. På denne måde beregnes, at lægepraksis i regionen samlet kan varetage tilmeldte patienter, svarende til tilmeldte patienter pr. kapacitet. Sammenholdes dette med det faktiske antal tilmeldte patienter i 2016, er der i regionen en underkapacitet på patienter, hvis lægernes ønsker ikke skal overskrides. (jf. tabel 4 og Bilag 1.A) De besvarende læger ønsker ved denne høring færre patienter pr. kapacitet end tilkendegivet ved høringen året før. Ved sidste års høring ønskede lægerne i gennemsnit tilmeldte sikrede.

245 Punkt nr. 3 - Meddelelse - Lægedækningen i 2017 Bilag 1 - Side -4 af 15 Tabel 4. Ønskede tilmeldte pr. kapacitet fordelt på planområde Planområde Høringsvar Ønskede tilmeldte pr. kapacitet Høringssvar (inkl. prognose med min. antal sikrede) Ønskede tilmeldte pr. kapacitet Faktisk tilmeldte pr. kapacitet 2016 Diff. høringssvar inkl. prognose og faktisk tilmeldte pr. kapacitet 2016 Nord Midt Byen Syd Bornholm I alt Noter: 1) Høringssvar, hvor 69 % af praksis har besvaret høringen. 2) Høringssvar, hvor de 31 % af praksis, som ikke har besvaret høringen, indgår med fiktivt ønske om tilmeldte patienter pr. kapacitet. For praksis med dispensation til et lavere antal sikrede er dette antal indsat. Behov for udvidelse af lægekapaciteten i 2017 Ud fra beregningen af den samlede kapacitet i regionen, er der en underkapacitet på i alt sikrede i forhold til det faktiske antal tilmeldte gruppe 1 sikrede pr. 1. oktober Med patienter pr. kapacitet som normtal, vil der være behov for at øge antallet af kapaciteter med 13 for at kunne sikre en tilstrækkelig lægedækning i Hermed tages højde for befolkningstilvæksten på samt lægernes ønsker om færre sikrede. Disponerede ledige kapaciteter I de kapaciteter, som eksisterer pr. 1. oktober 2016, indgår 23 kapaciteter, som er tildelt praksis med ønske om udvidelse, men som endnu ikke er besat med en læge i funktion - såkaldte disponerede ledige kapaciteter (jf. tabel 7). De enkelte praksis har som udgangspunkt en frist på et år til at aktivere kapaciteterne, før de går tilbage til regionen, med mindre der er søgt om og bevilget fristforlængelse jf. overenskomsten. Fem af de 23 ubesatte kapaciteter udløber med udgangen af 2016 og resten i 2017.

246 Punkt nr. 3 - Meddelelse - Lægedækningen i 2017 Bilag 1 - Side -5 af 15 Tabel 7. Oversigt over disponerede ledige kapaciteter pr. 1. oktober 2016 Planområde/ Antal ubesatte planlægningsområde kapaciteter pr. 1/ Bornholm 1 Bornholm 1 Byen 5 Nørrebro 1 Nørrebro 1 Vanløse 1 Vanløse 1 Østerbro 1 Midt 4 Egedal 1 Gentofte 1 Lyngby-Taarbæk 1 Rødovre 1 Nord 3 Halsnæs 1 Halsnæs 1 Helsingør 1 Syd 10 Albertslund 1 Amager 1 Amager 1 Dragør 1 Hvidovre 1 Høje-Taastrup 1 Høje-Taastrup 1 Tårnby 1 Valby 1 Vesterbro 1 Hovedtotal 23 Udvalgte resultater fra undersøgelsen På spørgsmålet 'Har du ønske inden for det kommende år om at udvide med en ekstra kapacitet?' svarer 11 pct. af de besvarende læger 'ja' (jf. Bilag 1 (tabel 1)). Dette er en smule flere end sidste år, hvor 9 pct. ønskede at udvide. På spørgsmålet 'Ønsker du et lavere antal gruppe 1-sikrede patienter, end du havde mulighed for at meddele (tidligere i spørgeskemaet)? svarer 11 pct. 'ja' (jf. Bilag 1 (tabel 2)). Dette er lidt færre end sidste år, hvor 14 pct. ønskede færre gruppe 1 sikrede. 92 pct. af lægerne svarer, at de ikke er fast tilknyttet et eller flere plejehjem/institutioner. Dette tal må forventes at falde i 2017, som følge af lokalaftale om plejehjemslæger indgået i efteråret 2016.

247 Punkt nr. 3 - Meddelelse - Lægedækningen i 2017 Bilag 1 - Side -6 af 15 Lægerne er også blevet spurgt om deres anvendelse af SOFT-portalen pct. angiver, at de benytter SOFT-portalen ugentligt. 17 pct. benytter den aldrig. Udbredelse af kendskabet til SOFT-portalen er et fokusområde i Praksisplanen for almen praksis Lægedækning i områder med sårbare borgere Det er med praksisplanen besluttet, at der skal udarbejdes en ny model for lægedækning, som tager højde for områder med mange sårbare borgere. Denne model er under udarbejdelse og drøftes aktuelt med PLO-Hovedstaden. Lægges modellen til grund har følgende områder i regionen mange sårbare borgere: Albertslund, Bispebjerg, Brøndby, Brønshøj-Husum, Høje- Taastrup, Ishøj, Nørrebro og Vesterbro. Der forventes udfordringer med at fastholde tilstrækkelig lægedækning i disse områder samt på Bornholm og i Halsnæs Kommune på grund af de to områders geografiske beliggenhed. Aldersfordeling En opgørelse over medianen af alder fordelt på planområder viser, at medianen samlet set er på 52 år. Det er et fald på 2 år i forhold til sidste år (jf. tabel 8). Der ses stor variation i lægernes alder fra 34 til 86 år. Tabel 8. Medianen af alder efter planområde Antal læger pr. Alder Alder Alder Planområde 1. oktober 2016 (median) (min) (max) Bornholm Byen Midt Nord Syd Hovedtotal Kilde: Notus regional pr. 1. oktober 2016

248 Punkt nr. 3 - Meddelelse - Lægedækningen i 2017 Bilag 1 - Side -7 af 15 BILAG 1 Tabel 1. Ønske om at udvide praksis med en ekstra kapacitet indenfor det kommende år? Har du ønske indenfor det kommende år om at udvide praksis med en ekstra kapacitet? Planområde/ planlægningsområde Ja Måske Nej Ikke svaret Hovedtotal Bornholm Bornholm Byen Bispebjerg Brønshøj-Husum Frederiksberg Kommune Indre By Nørrebro Vanløse Østerbro Midt Ballerup Kommune Egedal Kommune 5 5 Furesø Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune Rødovre Kommune Nord Allerød Kommune Fredensborg Kommune Frederikssund Kommune Gribskov Kommune Halsnæs Kommune 6 6 Helsingør Kommune Hillerød Kommune Hørsholm Kommune Syd Albertslund Kommune Amager Brøndby Kommune Dragør Kommune Glostrup Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Ishøj Kommune Tårnby Kommune Valby Vallensbæk Kommune 3 3 Vesterbro Hovedtotal I procent 11% 12% 75% 2% 100%

249 Punkt nr. 3 - Meddelelse - Lægedækningen i 2017 Bilag 1 - Side -8 af 15 Tabel 2. Ønske om et lavere antal gruppe 1 sikrede patienter? Ønsker du et lavere antal gruppe 1 sikrede? Planområde/ planlægningsområde Ja Nej Ikke svaret Hovedtotal Bornholm Bornholm Byen Bispebjerg Brønshøj-Husum Frederiksberg Kommune Indre By Nørrebro Vanløse Østerbro Midt Ballerup Kommune Egedal Kommune Furesø Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune 5 5 Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune Rødovre Kommune Nord Allerød Kommune 5 5 Fredensborg Kommune Frederikssund Kommune Gribskov Kommune Halsnæs Kommune 6 6 Helsingør Kommune Hillerød Kommune Hørsholm Kommune 7 7 Syd Albertslund Kommune 9 9 Amager Brøndby Kommune Dragør Kommune Glostrup Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Ishøj Kommune Tårnby Kommune Valby Vallensbæk Kommune Vesterbro Hovedtotal I procent 11% 87% 3% 100%

250 Punkt nr. 3 - Meddelelse - Lægedækningen i 2017 Bilag 1 - Side -9 af 15 Tabel 3. Har du ønske om at flytte indenfor det kommende år? Har du ønske om at flytte indenfor det kommende år? Planområde/ planlægningsområde Ja Måske Nej Ikke svaret Hovedtotal Bornholm 9 9 Bornholm 9 9 Byen Bispebjerg Brønshøj-Husum Frederiksberg Kommune Indre By Nørrebro Vanløse Østerbro Midt Ballerup Kommune Egedal Kommune 5 5 Furesø Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune Rødovre Kommune Nord Allerød Kommune Fredensborg Kommune Frederikssund Kommune Gribskov Kommune Halsnæs Kommune 6 6 Helsingør Kommune Hillerød Kommune 9 9 Hørsholm Kommune 7 7 Syd Albertslund Kommune Amager Brøndby Kommune Dragør Kommune 5 5 Glostrup Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Ishøj Kommune Tårnby Kommune Valby Vallensbæk Kommune 3 3 Vesterbro Hovedtotal I procent 7% 8% 83% 2% 100%

251 Punkt nr. 3 - Meddelelse - Lægedækningen i 2017 Bilag 1 - Side -10 af 15 Tabel 4. Interesse i at have praksis i lokaler, hvor der er kommunale og/eller regionale sundhedstilbud? Er du interesseret i at have praksis i lokaler, hvor der er kommunale og/eller regionale sundhedstilbud? Planområde/ planlægningsområde Ja Nej Ved ikke Ikke svaret Hovedtotal Bornholm Bornholm Byen Bispebjerg Brønshøj-Husum Frederiksberg Kommune Indre By Nørrebro Vanløse Østerbro Midt Ballerup Kommune Egedal Kommune Furesø Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune Rødovre Kommune Nord Allerød Kommune Fredensborg Kommune Frederikssund Kommune Gribskov Kommune Halsnæs Kommune Helsingør Kommune Hillerød Kommune Hørsholm Kommune Syd Albertslund Kommune Amager Brøndby Kommune Dragør Kommune Glostrup Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Ishøj Kommune Tårnby Kommune Valby Vallensbæk Kommune Vesterbro Hovedtotal I procent 17% 50% 24% 9% 100%

252 Punkt nr. 3 - Meddelelse - Lægedækningen i 2017 Bilag 1 - Side -11 af 15 Tabel 5. Er praksis fast tilknyttet et/flere plejehjem/institutioner? Er praksis fast tilknyttet plejehjem/institutioner? Planområde/ planlægningsområde Ja Nej Ikke svaret Hovedtotal Bornholm Bornholm Byen Bispebjerg Brønshøj-Husum Frederiksberg Kommune Indre By Nørrebro Vanløse Østerbro Midt Ballerup Kommune Egedal Kommune 5 5 Furesø Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune 5 5 Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune Rødovre Kommune Nord Allerød Kommune 5 5 Fredensborg Kommune 9 9 Frederikssund Kommune 7 7 Gribskov Kommune Halsnæs Kommune Helsingør Kommune Hillerød Kommune Hørsholm Kommune 7 7 Syd Albertslund Kommune 9 9 Amager Brøndby Kommune 9 9 Dragør Kommune Glostrup Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Ishøj Kommune Tårnby Kommune Valby Vallensbæk Kommune 3 3 Vesterbro Hovedtotal I procent 6% 92% 2% 100%

253 Punkt nr. 3 - Meddelelse - Lægedækningen i 2017 Bilag 1 - Side -12 af 15 Tabel 6. Hvor ofte anvender du SOFT-portalen på sundhed.dk? Hvor ofte anvender du SOFT-portalen på sundhed.dk? En gang imellem (ugentligt) Ofte (3-7 gange om ugen) Planområde/ planlægningsområde Aldrig Sjældent (månedligt) Ikke svaret Hovedtotal Bornholm Bornholm Byen Bispebjerg Brønshøj-Husum Frederiksberg Kommune Indre By Nørrebro Vanløse Østerbro Midt Ballerup Kommune Egedal Kommune Furesø Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune Rødovre Kommune Nord Allerød Kommune Fredensborg Kommune Frederikssund Kommune Gribskov Kommune Halsnæs Kommune Helsingør Kommune Hillerød Kommune Hørsholm Kommune Syd Albertslund Kommune Amager Brøndby Kommune Dragør Kommune Glostrup Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Ishøj Kommune Tårnby Kommune Valby Vallensbæk Kommune Vesterbro Hovedtotal I procent 17% 33% 13% 35% 2% 100%

254 Punkt nr. 3 - Meddelelse - Lægedækningen i 2017 Bilag 1 - Side -13 af 15 Tabel 7. Mangler du tilstrækkelig kendskab til kommunens sundhedstilbud? Mangler du tilstrækkelig kendskab til kommunens sundhedstilbud? Rækkenavne Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, slet ikke Ikke svaret Hovedtotal Bornholm Bornholm Byen Bispebjerg Brønshøj-Husum Frederiksberg Kommune Indre By Nørrebro Vanløse Østerbro Midt Ballerup Kommune Egedal Kommune Furesø Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune Rødovre Kommune Nord Allerød Kommune Fredensborg Kommune Frederikssund Kommune Gribskov Kommune Halsnæs Kommune Helsingør Kommune Hillerød Kommune Hørsholm Kommune 7 7 Syd Albertslund Kommune Amager Brøndby Kommune Dragør Kommune Glostrup Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Ishøj Kommune Tårnby Kommune Valby Vallensbæk Kommune 3 3 Vesterbro Hovedtotal I procent 6% 58% 33% 2% 100%

255 Punkt nr. 3 - Meddelelse - Lægedækningen i 2017 Bilag 1 - Side -14 af 15 Tabel 8. Hvor ofte henviser du til et kommunalt forebyggelsestilbud? Hvor ofte henviser du til et kommunalt forebyggelsestilbud? En gang imellem (ugentlig) Ofte (3-7 gange om ugen) Planområde/ planlægningsområde Aldrig Sjældent (månedligt) Ikke svaret Hovedtotal Bornholm Bornholm Byen Bispebjerg Brønshøj-Husum Frederiksberg Kommune Indre By Nørrebro Vanløse Østerbro Midt Ballerup Kommune Egedal Kommune Furesø Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune Rødovre Kommune Nord Allerød Kommune Fredensborg Kommune Frederikssund Kommune Gribskov Kommune Halsnæs Kommune Helsingør Kommune Hillerød Kommune Hørsholm Kommune Syd Albertslund Kommune Amager Brøndby Kommune Dragør Kommune Glostrup Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Ishøj Kommune Tårnby Kommune Valby Vallensbæk Kommune Vesterbro Hovedtotal I procent 1% 53% 13% 31% 2% 100%

256 Punkt nr. 3 - Meddelelse - Lægedækningen i 2017 Bilag 1 - Side -15 af 15 BILAG 2 Tabel 9. Antal kapaciteter opdelt på planområde og planlægningsområde Planområde/ Antal kapaciteter Antal kapaciteter planlægningsområde Diff. Bornholm Bornholm Byen Bispebjerg Brønshøj-Husum Frederiksberg Kommune Indre By Nørrebro Vanløse Østerbro Midt Ballerup Kommune Egedal Kommune Furesø Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune Rødovre Kommune Nord Allerød Kommune Fredensborg Kommune Frederikssund Kommune Gribskov Kommune Halsnæs Kommune Helsingør Kommune Hillerød Kommune Hørsholm Kommune Syd Albertslund Kommune Amager Brøndby Kommune Dragør Kommune Glostrup Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Ishøj Kommune Tårnby Kommune Valby Vallensbæk Kommune Vesterbro Hovedtotal

257 Punkt nr. 4 - Meddelelse - Udredningsretten og udvikling inden for det udvidet frie sygehusvalg Bilag 1 - Side -1 af 9 Center for Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK Hillerød Til: Forretningsudvalget Opgang Blok A Telefon Direkte Fax Mail oekonomi@regionh.dk Web CVR/SE-nr: J.nr Dato: 21. december 2016 Nedenstående opgørelser over omvisiterede patienter, samt udredte patientforløb skal tages med det forbehold, at Herlev og Gentofte Hospital siden maj 2016 og Rigshospitalet siden november 2016 har været i gang med implementeringen af den ny sundhedsplatform. Dette kan have en indvirkning på data. Patienter, der viderevisiteres Omvisiterede Region Hovedstaden borgere i 2015 og månedsfordelt Enhed for Patientvejledning omvisiterer patienter, hvor hospitalerne ikke kan opfylde reglerne indenfor behandlingsgarantien og hvor patienten har tilkendegive t et ønske om benyttelse af reglerne om udvidet frit sygehusvalg. Af nedenstående graf fremgår det månedlige antal omvisiterede behandlinger til private hospitaler i de første 10 måneder af 2016 samt hele Af grafen fremgår det, at der i oktober måned 2016 er viderevisiteret behandlinger.

258 Punkt nr. 4 - Meddelelse - Udredningsretten og udvikling inden for det udvidet frie sygehusvalg Bilag 1 - Side -2 af 9 Fordelingen i oktober 2016 mellem omvisiteret efter de aftaler regionen har indgået med en række private samarbejdssygehuse og omvisiteret efter reglerne om udvidet frit valg (og dermed de aftaler der er indgået med private hospitaler i regi af Danske Regioner) er således: Side 2

259 Punkt nr. 4 - Meddelelse - Udredningsretten og udvikling inden for det udvidet frie sygehusvalg Bilag 1 - Side -3 af 9 Nedenfor ses antallet af omvisiterede frem til og med oktober måned i 2015 og 2016, fordelt på forventet ydelse. Som det ses af diagrammet, ligger øjenoperationer og radiologiske procedurer på samme niveau som i Omvisiterede i 2016 fordelt på forventet ydelse Af nedenstående graf fremgår fordelt på forventet ydelse de ydelsesområder, hvor der især sker omvisitering. Omvisiterede med ydelsen Ikke opgivet er primært urologiske patienter der omvisiteres til udredning og behandling. Side 3

260 Punkt nr. 4 - Meddelelse - Udredningsretten og udvikling inden for det udvidet frie sygehusvalg Bilag 1 - Side -4 af 9 Radiologiske procedurer (MR-skanninger mv.), uden kode, øjenoperationer (grå stær mv.), operationer på øre, næse og hals, operationer på læber, tænder, kæber, mund og svælg, operationer på nervesystemet, operationer på urinveje, og operation på fordøjelsesorganer og milt udgør 91 % af de omvisiterede behandlinger i Operationer på nervesystemet vedrører hovedsagelig rygoperationer. Gruppen Uden kode anvendes, hvor den forventede ydelse ikke kendes på omvisiteringstidspunktet og er primært urologiske ydelser. Side 4

261 Punkt nr. 4 - Meddelelse - Udredningsretten og udvikling inden for det udvidet frie sygehusvalg Bilag 1 - Side -5 af 9 Omvisiterede i 2016 fordelt på hospitaler Af nedenstående graf fremgår fordelingen af omvisiteringer på de hospitaler, hvorfra omvisitering efter reglerne om udvidet frit valg mv. har fundet sted i Det skal bemærkes, at opgørelsen sker ud fra funktionshospital. 78 % af alle omvisiteringer stammer fra Rigshospitalet, Nordsjællands Hospital og Herlev og Gentofte Hospital. Som det fremgår, er der en sammenhæng mellem det, der viderevisiteres i stort antal og specialefordelingen på de forskellige hospitaler. Omvisiterede i 2016 til privathospitaler Omvisiteringerne i 2016 er gået til en lang række private hospitaler. 92 % er gået til de 10 største private hospitaler. Gruppen Øvrige (8 % af de omvisiterede) fordeler sig på 48 forskellige private hospitaler/udbydere. Side 5

262 Punkt nr. 4 - Meddelelse - Udredningsretten og udvikling inden for det udvidet frie sygehusvalg Bilag 1 - Side -6 af 9 Side 6

263 Punkt nr. 4 - Meddelelse - Udredningsretten og udvikling inden for det udvidet frie sygehusvalg Bilag 1 - Side -7 af 9 Udredningsret Somatik Af nedenstående graf fremgår udviklingen i andelen af patientforløb udredt indenfor 30 dage, på det somatiske område. Af nedenstående diagram fremgår udviklingen i antal forløb udredt inden for 30 dage i forhold til det samlede antal forløb, indefor det somatiske område. Side 7

264 Punkt nr. 4 - Meddelelse - Udredningsretten og udvikling inden for det udvidet frie sygehusvalg Bilag 1 - Side -8 af 9 På det somatiske område er ventetiderne til udredning korrigeret for patientinitieret ventetid. Voksen psykiatri Af nedenstående graf fremgår udviklingen i andelen af patientforløb udredt indenfor 30 dage, på det voksen psykiatriske område. Af nedenstående diagram fremgår udviklingen i antal forløb udredt inden for 30 dage i forhold til det samlede antal forløb, indefor det voksen psykiatriske område. Side 8

265 Punkt nr. 4 - Meddelelse - Udredningsretten og udvikling inden for det udvidet frie sygehusvalg Bilag 1 - Side -9 af 9 Børne psykiatri Af nedenstående graf fremgår udviklingen i andelen af patientforløb udredt indenfor 30 dage, på det børne psykiatriske område. Af nedenstående diagram fremgår udviklingen i antal forløb udredt inden for 30 dage i forhold til det samlede antal forløb, indefor det børne psykiatriske område. Side 9

266 Punkt nr. 6 - Meddelelse - Danske Regioners generalforsamling indkaldelse af emner Bilag 1 - Side -1 af 1 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Sag nr. 16/947 Dokumentnr /16 Bente Kragelund Jønsson Danske Regioners generalforsamling forslag til dagsorden Generalforsamlingen holdes som tidligere oplyst torsdag den 6. april 2017 i Centralværkstedet, Værkmestergade 9, 8000 Aarhus C. Eventuelle forslag fra regionsråd eller regionsrådsmedlemmer til dagsordenen skal ifl. vedtægternes 6, stk. 3, sendes til Danske Regioners bestyrelse, Dampfærgevej 22, postboks 2593, 2100 København Ø eller regioner@regioner.dk, senest torsdag den 23. februar 2017.