Referat Udvalget for Børn & Ungdom tirsdag den 8. oktober 2013

Transkript

1 Referat Udvalget for Børn & Ungdom tirsdag den 8. oktober 2013 Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev Afbud: Julie Hermind (F) Thomas Stokholm (V)

2 Indholdsfortegnelse 1. BU - Godkendelse af dagsorden BU - Temadrøftelse - god praksis i forebyggende arbejde BU - Orientering okt BU - Kvalitetsrapport 2013 for Lejre Kommuns skoler (før høring) BU - Ferieplan for skolerne for skoleåret BU - Frokostmåltid dagtilbud BU - Lindholm Skovbørnehave, puljeinstitution optagelse af børn fra 2 år og 9 mdr SSÆ - Evaluering og ændring af sagsbehandlingsfrister 2013 med høringssvar Lukket - BU - Indkøb af tablets til klasse BU - Eventuelt...23

3 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 1 1. BU - Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Resumé: Bemærk! Mødet starter i kantinen med temadrøftelse. Indstilling: Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Godkendt Afbud: Thomas Stokholm (V) Julie Hermind (F) Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

4 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 2 2. BU - Temadrøftelse - god praksis i forebyggende arbejde Sagsnr.: 13/17058 Resumé: BU Temadrøftelse god praksis i forebyggende arbejde. Sags nr: 13/17058 Seniorforsker, PH.D Mette Lausten fra SFI Det nationale forskningscenter for Velfærd deltager under punktet temadrøftelse. På Udvalget for Børn & Ungdoms møder den 10. og 12. september 2013 fremlagde administrationen status for nuværende forebyggende indsatser på børn- og ungeområdet i Lejre kommune samt på samme møder handleplan om mulige omkostningsreduktioner på det specialiserede børn- og ungeområde. I sidstnævnte handleplan beskrives en omfattende SFI-undersøgelse om god praksis i forebyggende arbejde en praksis som kan medføre en kvalificering af arbejdet med tidlig indsat og alternativer til anbringelse. Seniorforsker Mette Lausten fra SFI er inviteret til på udvalgsmøde for Børn & Ungdom den 8. oktober 2013 at fremlægge et oplæg om undersøgelsen med det mål at koble undersøgelsens resultater til de udfordringer, som det specialiserede børn- og ungeområde i Lejre kommune befinder sig i. Med afsæt i oplægget vil Mette Lausten lægge op til en drøftelse omkring, hvad er god praksis i forebyggende arbejde, og hvordan kan vi i Lejre kommune omsætte denne viden til en konstruktiv forebyggelsesstrategi. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. At temadrøftelse om god praksis i forebyggende arbejde tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Oplægget drøftet. Afbud: Thomas Stokholm (V) Julie Hermind (F) Sagsfremstilling: Udvalget for Børn og Ungdom har på det seneste udvalgsmøde i september med afsæt i administrationens fremlagte status over nuværende forebyggende indsatser over for udsatte børn og unge i Lejre kommune drøftet, hvordan der kunne ske en yderligere styrkelse af den tidlige forebyggende indsats og iværksættelse af alternativer til anbringelser. Administrationen arbejder helt aktuelt med forskellige scenarier i forhold til kvalificering af en forebyggelsesstrategi, der blandt andet baserer sig på evidensbaseret viden fra omfattende undersøgelse fra SFI om god praksis i forebyggende arbejde. Undersøgelsen har gennem et dialogprojekt med 10 udvalgte kommuner sat fokus på at undersøge kommunernes egne tilbud. Tilbud/hjælpeforanstaltninger, der virker og fungerer som alternativer til anbringelser. Særligt kan Kontaktnetværket i Brøndby kommune nævnes som en inspirator i forhold til omlægningen af Lejre kommunes nuværende brug af støtte/kontaktpersoner til etablering af eget korps i Lejre kommune. Projektet er løbet i fire år, hvor de kommunale tilbud i de 10 kommuner er blevet fulgt, målt og evaluerede.

5 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 3 Mette Lausten vil i sit oplæg fra undersøgelsen fremhæve erfaringer, der er meningsfulde i en Lejre kommune optik. Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at en omlægning af overfor udsatte børn og unge kræver flere indgangsvinkler. Relevant viden fra evidensbaserede undersøgelser om kommunalt iværksatte tilbud/hjælpeforanstaltninger, der i SFI undersøgelsen er fulgt gennem flere år, er én af indgangsvinklerne. Ved at koble undersøgelsens resultater til de udfordringer, der aktuelt er på det specialiserede børn- og ungeområde i Lejre kommune, vil der kunne fokuseres på hvilken strategi, der er den rigtige for Lejre kommune at iværksætte. Samtidig skal der arbejdes med mange andre indfaldsvinkler, f.eks. forældrekurser, Socialstyrelsens certificerede metoder m.m. Handicappolitik: Den forebyggende indsats overfor børn og unge er en væsentlig indsats i arbejdet for at understøtte visionen i handicappolitikken om at borgere med handicap har samme rettigheder og muligheder for at udvikle og udnytte deres kompetencer som alle andre borgere i Lejre kommune Økonomi og finansiering: Ingen bemærkninger. Beslutningskompetence: Udvalget for Børn & Ungdom.

6 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 4 3. BU - Orientering okt Sagsnr.: 12/24057 Resumé: A. Tilsyn på opholdssteder 1. halvår 2013 Der foreligger tilsynsrapporter fra tilsynsbesøg 1. halvår 2013 på Opholdsstedet Boholm, Opholdsstedet Dueslaget, Opholdsstedet Gjeddesgaard, Opholdsstedet Kærnen, Aflastningskolonien Karlsvognen, Specialskolen Bramsnæsvigs aflastningstilbud, Opholdsstedet TAO, Opholdsstedet De unges TAO og Opholdsstedet Østergaard. Tilsynsrapporterne vedlægges til orientering, idet tilsynsrapporterne ikke giver anledning til at Lejre Kommune iværksætter yderligere handlinger på baggrund af tilsynsrapporterne. Opholdsstedet Boholm lukkede august B. Fjordskolen i Roskilde Lejre Kommune har medio august 2013 modtaget en orienteringsskrivelse fra Roskilde Kommune, om at kørsel i tilknytning til undervisningstilbud på Fjordskolen fremover vil blive varetaget af Roskilde Brandvæsen. Dette har Lejre Kommune taget til efterretning. Forud for denne orienteringsskrivelse er Lejre kommune af den nuværende udfører af kørselsopgaven, Torkilstrup Busser, blevet gjort bekendt med det påtænkte skift af leverandør på kørselsopgaven. Lejre Kommune har ikke været konsulteret i forbindelse med leverandørskiftet, hvilket man ikke har undret sig over, da befordringen indgår i det samlede tilbud fra Fjordskolen. Lejre Kommune har noteret sig, at befordringen således fortsætter på uændrede vilkår. C. Planlægning og gennemførelse af Folkeskolereformen i Lejre Kommune I henhold til procesplanen for gennemførelse af Folkeskolereformen, som Udvalget besluttede på udvalgsmødet i september, blev der den 18. september afholdt et stormøde for alle skolens parter. Mødet blev indledt med et kort oplæg om procesplanen og om sammenhængen mellem skolevisionen, Suveræne skoler i Lejre Kommune og Folkeskolereformen. Derefter præsenterede Udviklingskonsulent Lene Jensby Lange mange af de forandringer og muligheder reformen lægger op til. Oplægget lagde op til en efterfølgende open -space proces, hvor mødets deltagere bød ind med de temaer, som de fandt relevante at drøfte. Igennem temadrøftelserne blev reformen bearbejdet af deltagerne. Drøftelserne blev faciliteret og fastholdt af skolelederne. Mødets drøftelser og de udarbejdede materialer fra aftenen vil danne baggrund for den videre proces med at udpege fokuspunkter, fælles indsatsområder og rammer for implementeringen af skolereformen. Udvalget for Børn og ungdom vil i udvalgets møde i november blive forelagt et første oplæg, der kan danne retning og fokuspunkter for udviklingen af den nye folkeskole i Lejre Kommune. Der vil tillige blive fremlagt en status for de igangværende processer. Processer der skal inddrage parterne omkring og i skolerne, og dermed sikre en god gennemførelse af folkeskolereformen. D. Etablering af ekstra vuggestuepladser i Egebjerget/Egedalen Henover sommeren var der ekstraordinært pres på vuggestuepladserne i Allerslev. Administrationen besluttede i samarbejde med fælleslederen og områdebestyrelsen at ændre ledig børnehave kapacitet til 10 ekstra vuggestuepladser i Egebjerget/Egedalen.

7 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 5 Det betød at gruppestrukturen blev ændret så der etableredes en storegruppe pr. 1.oktober i Egedalen. Ændringen har betydet at de store børn samles i en vikingegruppe i Egedalen, hvor flere af børnene tidligere har været i gruppe på Egebjerget. Flere forældre har været utilfredse med ændringerne i gruppestrukturen og har henvendt sig for at forslå andre løsninger. De forskellige forslag indebar at vuggestuegruppen i stedet blev flyttet til Egedalen, det afviste administrationen da Egedalens bygninger ikke er egnet til 0-2 årige. Derudover blev det forslået at opsætte en pavillon på Egebjerget, det afviste administrationen da der i de nuværende bygninger er gode muligheder for at skabe et samlet godt pædagogisk tilbud. Der har været afholdt dialogmøder med områdebestyrelsen, forældregruppen og enkelte borgere. Fælleslederens redegørelse og pædagogiske overvejelser er vedhæftet. Indstilling: Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Orientering taget til efterretning. Afbud: Thomas Stokholm (V) Julie Hermind (F) Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Bilag: 1. Tilsynsrapport, , Boholm, anmeldt tilsyn 2. Tilsynsrapport, , Dueslaget, uanmeldt tilsyn 3. Tilsynsrapport, , Kærnen, uanmeldt tilsyn 4. Tilsynsrapport, , Aflastningskolonien Karlsvognen, uanmeldt 5. Tilsynsrapport, , Gjeddesgaard, Anmeldt tilsyn 6. Tilsynsrapport, , Specialskolen Bramsnæsvigs aflastningstilbud, uanmeldt tilsyn 7. Tilsynsrapport, , De Unges Tao, uanmeldt tilsyn 8. Tilsynsrapport, , TAO, uanmeldt tilsyn 9. Tilsynsrapport,200313, Østergård, uanmeldt tilsyn 10. Bilag til Punkt D. beskrivelse pædagogiske overvejelser.docx

8 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 6 4. BU - Kvalitetsrapport 2013 for Lejre Kommuns skoler (før høring) Sagsnr.: 13/2969 Resumé: Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport for kommunens folkeskoler. Kvalitetsrapporten beskriver de enkelte skoler, skolernes faglige niveau samt giver en sammenfattende helhedsvurdering for det samlede skolevæsen. Kvalitetsrapporten indeholder desuden en udviklingsrapport for hver skole samt en udviklingsplan med forslag til fælles mål og indsatsområder for det fælles skolevæsen. Kvalitetsrapport 2013 er udarbejdet i henhold til de rammer Udvalget for Børn og Ungdom besluttede i marts Da folkeskolereformen skal implementeres fra den 1. august 2014 foreslås det i denne sag, at indsatsområder og rammer for skolernes undervisning for skoleåret først besluttes i februar måned i en selvstændig fremlagt sag. Før beslutningen tages sendes forslag til indsatsområder til høring i skolebestyrelserne. Udvalget for Børn og Ungdom skal tage stilling til om kvalitetsrapporten skal sendes i høring Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Kvalitetsrapport 2013 for Lejre Kommunes folkeskoler sendes til høring i skolebestyrelser og lokaludvalg med høringsfrist den 8. november Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstilling tiltrådt. Afbud: Thomas Stokholm (V) Julie Hermind (F) Sagsfremstilling: Formålet med kvalitetsrapporten er at styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen. Kvalitetsrapporten skal i henhold til lovgivningen indeholde en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer. Der skal indgå en særskilt vurdering af særlige kommunalt besluttede indsatsområder, den specialpædagogiske bistand og undervisningen i dansk som andetsprog. Der stilles endvidere krav om angivelse af en række nøgletal for de enkelte skoler samt krav om redegørelse for den pædagogiske udvikling herunder en beskrivelse af den løbende evaluering af eleverne udbytte af undervisningen, samarbejdet mellem skole og hjem, den specialpædagogiske indsats samt undervisningen i dansk som andetsprog. Udvalget for Børn & Ungdom godkendte den 6. marts 2012 nye rammer for kvalitetsrapporten, der indebærer, at kvalitetsrapporten fra og med 2012 i højere grad er

9 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 7 et udviklings- og et evalueringsredskab til såvel eksternt som internt brug for skolerne. Rapporten rummer både en fakta-del og en udviklings- og evalueringsdel. Kvalitetsrapporten bliver således et mere dynamisk værktøj, der kan være med til at fokusere den enkelte skoles arbejde med opfyldelsen af de mål og visioner, der sættes for det fælles skolevæsen. Kvalitetsrapporten består af to dele: En samlet kvalitetsrapport for skolevæsnet og En udviklingsrapport for hver skole. Handlingsplan med baggrund i kvalitetsrapporten I henhold til bekendtgørelsen nr. 162 af 22. februar 2007 om anvendelse kvalitetsrapporten og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen skal Kommunalbestyrelsen udarbejde en handlingsplan for at forbedre niveauet på en skole, hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau ikke er tilfredsstillende. Tidsfrister Kommunalbestyrelsen skal senest den 31. december 2013 drøfte og tage stilling til kvalitetsrapporten og eventuelle handlingsplaner rapporten giver anledning til skal være vedtaget inden den 31. marts Tidsplan For den politiske behandling af kvalitetsrapporten og en evt. efterfølgende handlingsplan for én eller flere skoler: 8. oktober: Kvalitetsrapporten behandles i Udvalget for Børn & Ungdom og sendes derefter i høring i skolebestyrelser og LU. 9. oktober til 8. november: Høring i skolebestyrelser og LU med høringsfrist 31. oktober 3. december: Kvalitetsrapporten behandles i Udvalget for Børn & Ungdom efter høring 16. december: Kommunalbestyrelsen tager stilling til rapporten og til opfølgning herpå Administrationens vurdering: Om udarbejdelsen af Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 er udarbejdet i henhold til de rammer Udvalget for Børn og Ungdom besluttede i marts Rapporten er udarbejdet ved overgangen til en ny folkeskolereform, hvorfor der ikke i rapporten lægges op til de konkrete indsatsområder for skolerne i skoleåret Sammenfattende vurdering af det fælles skolevæsen Sammenfattende vurderes, at det faglige niveau på kommunens skoler og i det samlede skolevæsen er tilfredsstillende og derfor ikke giver anledning til udarbejdelse af særlige handlingsplaner. Grundlaget for vurderingen er skolernes egne beskrivelser af skolens arbejde: skolernes egne vurderinger af skolens faglige niveau testresultater i læsning i 2. og 4. klasse samt i matematik i 6. klasse prøveresultater fra folkeskolens afsluttende prøver i maj-juni 2013 de landsdækkende obligatoriske tests

10 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 8 Handicappolitik: Der er ikke taget speciel stilling til tiltag for handicappede i denne sag. Skolerne har beskrevet initiativer på skolerne om inklusion. Økonomi og finansiering: I sagen fremlægges ingen tiltag, der kræver en særlig økonomivurdering. Beslutningskompetence: Udvalget for Børn & Ungdom Bilag: 1. Kvalitetsrapport 2013 (skoleåret ) Lejre Kommunes folkeskoler

11 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 9 5. BU - Ferieplan for skolerne for skoleåret Sagsnr.: 13/15894 Resumé: Udvalget for Børn & Ungdom godkender hvert år efter høring i skolebestyrelserne skolernes ferieplan. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at forslaget sendes til høring i skolebestyrelser og lokaludvalg med høringsfrist den 8. november 2013 Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstilling tiltrådt. Afbud: Thomas Stokholm (V) Julie Hermind (F) Sagsfremstilling: Undervisningsministeriet har fastsat, at elevernes sommerferies første feriedag altid er den sidste lørdag i juni. I 2015 er den sidste lørdag den 27. juni. Forslag til ferieplan for skoleåret Fra Til Sommerferie Lør søn Efterårsferie Lør søn Juleferie Tirs søn Vinterferie lør søn Påskeferie lør man St. Bededag fre søn Kr. Himmelfart tors søn Pinseferie lør søn Grundlovsdag fre fre Sommerferie lør * *Afventer godkendelse af ferieplan for skoleåret Når man følger de hidtidigt anvendte principper for ferieplanen er et dilemma i planen placeringen den sidste skoledag (skoledag nr. 200). Mulige placeringer er umiddelbart fredag den 8. august 2014, mandag den 22. december 2014 og fredag den 2. januar I ovenstående forslag er mandag den 22. december 2014 valgt som skoledag nr Det kan være en mulighed for de enkelte skoler at henlægge undervisningen den 22. december 2014 til en lørdag i løbet af skoleåret. Skolerne skal dog være opmærksom på, at der kan være særlige omkostninger forbundet med undervisning på en lørdag.

12 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 10 Administrationens vurdering: Center for Skoletilbud foreslår at ferieplanen sendes til høring i skolebestyrelser, lokaludvalg og centerudvalg. Handicappolitik: Sagen omfatter ikke beslutninger eller emner, der har konsekvens for de forhold der er omfattet af handicappolitikken. Økonomi og finansiering: Ingen Beslutningskompetence: Udvalget for Børn & Ungdom

13 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side BU - Frokostmåltid dagtilbud Sagsnr.: 13/14796 Resumé: Forældrene i børnehusene tager i november/december 2013 stilling til Lejre Kommunes frokostmåltid for børnehavebørn. For at opnå et frokostmåltid som er 90% økologisk vurderer Lejre Kommune i samarbejde med Københavns Madhus, at frokostmåltidet må opgraderes fra smør selv med lune retter til maden tilberedes fra bunden. Det medfører ikke prisstigning i taksten i forhold til den nugældende takst. Lejre Kommune vurderer, at alle børnehuse har et køkken, der kan renoveres til egentligt produktionskøkken, der kan tilberede mad fra bunden. Sagen forelægges med henblik på stillingtagen til, at Lejre Kommunes frokostmåltid opgraderes til maden tilberedes fra bunden. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Lejre Kommunes frokostmåltid fra 1. august 2014 er model maden tilberedes fra bunden produceret i børnehusets eget køkken 2. at forældrene, hvis de stemmer ja til frokostmåltid giver et betinget ja, således at tilvalget først træder endeligt i kraft, når der etableres kapacitet til egenproduktion, så frokostmåltidet kan træde i kraft i at områdebestyrelserne opfordres til at tage stilling til, om der tilbydes eftermiddagsmad i børnehuset Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstilling anbefales. Afbud: Thomas Stokholm (V) Julie Hermind (F) Sagsfremstilling: Aktuelt er der frokostmåltid til børnehavebørnene i Lærkereden og Egebjerget/Egedalen. I forrige periode var der frokostmåltid i Lærkereden og Saaby Børnehave (det nuværende Tusindfryd). Frokostmåltidet består af frokost inklusiv drikkelse. For så vidt angår vuggestuebørn indgår disse ikke i Lejre Kommunes frokostmåltid, idet bespisning af vuggestuebørn er en del af dagtilbudsydelsen. I forbindelse med forældrenes stillingstagen til frokostmåltidet i november/december 2012 besluttede Kommunalbestyrelsen, at valget kun skulle gælde for ét år. Det var begrundet i, at Lejre Kommune netop havde indgået et samarbejde med Økologisk

14 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 12 Landsforening og Københavns Madhus om at fremme økologi i de offentlige køkkener i Lejre Kommune. Økologi i frokostmåltidet For at opnå at frokostmåltidet er 90% økologisk vurderer Københavns Madhus, at det nuværende frokostmåltid Smør selv med lune retter må opgraderes til maden tilberedes fra bunden. På baggrund af samarbejdet med Økologisk Landsforening og Københavns Madhus om at fremme økologi i de offentlige køkkener er målene: Udbrede frokostordningen så flere børn er omfattet 90% økologi Opgradering af køkkenerne fra B-køkken (smør selv) til A- køkken (maden produceres fra bunden) Selvproducerende (i Lejre Kommune) Styrkelse af fagligheden i køkkenerne vis kurser og efteruddannelse Københavns Madhus vurderer, at der inden for den nugældende takst for frokostmåltidet kan være en højere grad af økologi i frokostmåltidet, når visionen om at fremme økologi i de offentlige køkkener i Lejre Kommune implementeres. I september og oktober måned 2013 holder Lejre Kommune i samarbejde med Økologisk Landsforening og Københavns Madhus arrangementer, hvor visionen om det økologiske måltid præsenteres for det pædagogiske personale og køkkenpersonale i dagtilbud. Der vil ligeledes blive holdt møder med forældrene, hvor vision og praksis (med smagsprøver) præsenteres. Der bliver holdt ét møde for forældrene i hver af de fire områder. Køkkenstatus Lejre Kommune har screenet køkkenerne i de kommunale og selvejende børnehuse der ikke har eller er i gang med at få renoveret køkken. Det er børnehusene: Osted, Avnstrup, Skovvejen, Møllebjerghave, Hyllebjerget, Rollingen, Myretuen, Solsikken, Birken, Bøgen og Hyllinge-Lyndby. Køkkenerne i Remisen og Søpavillonen er ikke omfattet, idet disse børnehuse indgår i nyt børnehus i Hvalsø i På baggrund af screeningen vurderes det, at alle børnehuse har et køkken der kan renoveres til produktionskøkken. En samlet anslået udgift andrager kr. hvis alle de screenede børnehuse skal i egenproduktion. Beløbet omfatter køkkenudstyr, håndværkerudgifter, diverse og projektstyring. Den anslåede udgift bygger på, hvad det erfaringsmæssigt har kostet at etablerede lignende køkkener. Der er ikke taget højde for særlige, vanskelige og skjulte forhold. Børnehusene Osted, Hyllebjerget og Myretuen har køkkener i mere end én bygning. Den anslåede udgift til renovering er baseret på, at ét af disse børnehuses køkkener renoveres til produktionskøkken, således at mad til alle børnehusets børn produceres i dette køkken. For Osteds vedkommende vil maden blive produceret i Knasten. Store hus og Krudthuset bliver modtagekøkkener.

15 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 13 Avnstrup Børnegård er i lejet bygning. Hvis Avnstrup træder ind i Lejre Kommunes frokostmåltid, vil der være en dialog med ejerne vedr. udgiften til renovering af køkkenet. Rollingen og Hyllinge-Lyndby er selvejende institutioner. Ved en evt. køkkenrenovering skal der oprettes et pantebrev til sikring af kommunens investering i køkkenfaciliteter. Definition af enheder Efter dagtilbudsloven kan et dagtilbud bestå af flere fysiske adskilte enheder. I Lejre Kommune defineres et børnehus til at være én enhed. Egebjerget/Egedalen betragtes dog som én enhed og foretager derfor kun ét samlet valg. Remisen og Søpavillonen er i en særlig situation, de betragtes som én enhed, idet forældrene i fællesskab skal tage stilling til, om de ønsker frokostmåltid i Ny Hvalsø. Forældrerådene organiserer forældrenes stillingtagen Det enkelte børnehus forældreråd fungerer som samarbejdspartner for områdebestyrelse og ledelse, og organiserer børnehusets forældres stillingtagen til Lejre Kommunes frokostmåltid. (Jf. styrelsesvedtægt for områdebestyrelser i dagtilbud, afsnit om forældreråd). Administrationens vurdering: Administrationen anbefaler, at endelig stillingtagen til renovering af dagtilbudskøkkener afventer at forældrene i november/december 2013 tager stilling til frokostmåltidet, med henblik på frokostmåltid fra august Administrationen anbefaler, at forældrene får mulighed for at give et betinget ja til frokostmåltidet, således at tilvalget først træder endeligt i kraft, når der etableres kapacitet til egenproduktion. Betinget ja vil sige, at forældrene kan sige ja, men at dette ja falder bort, hvis Lejre Kommune ikke renoverer børnehusets køkken, så frokostmåltidet kan træde i kraft i Administrationen vurderer, i samråd med Københavns Madhus, at ændringer fra smør selv med lune retter til maden tilberedes fra bunden ikke medfører prisstigning i taksten i forhold til den nugældende takst. Administrationen gør opmærksom på, at det tidligere er politisk besluttet at børnehuse med 30 børn eller derunder ikke selv skal producere frokostmåltid, men have indrettet modtagekøkken med henblik på at modtage frokost fra ekstern leverandør eller andet dagtilbud. Denne beslutning bortfalder, hvis det besluttes at alle dagtilbud selv skal producere frokostmåltid fra bunden. Frokostmåltidet træder i kraft 1. august 2014, eller i den takt hvormed der kan renoveres køkkener. Administrationen gør opmærksom på, at taksten som forældrene betaler alene omfatter frokostmåltidet. Det er op til den enkelte områdebestyrelse at beslutte, om der skal tilbydes eftermiddagsmåltid i børnehusene. Efter forældrenes stillingtagen til frokostmåltidet forelægges en sag om renovering af dagtilbudskøkkener.

16 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 14 Handicappolitik: Sagen har ikke handicappolitiske aspekter. Økonomi og finansiering: Frokostmåltidet er fuldt forældrefinansieret. Frokostmåltidet er omfattet af reglerne om friplads- og søskendetilskud. Screeningen af køkkenerne har vist at udgiften til renovering anslået andrager i alt kr. I investeringsoversigten for 2014 er der afsat 1 mio. kr. i 2014 og 1,7 mio. kr. i 2015 til køkkenrenovering, ud over de beløb der er afsat til køkken i henholdsvis Egebjerget/Egedalen i forbindelse med igangsætning af frokostmåltid og i Møllehuset, Røglebakken og Lærkereden i forbindelse med indretning af vuggestuepladser. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen

17 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side BU - Lindholm Skovbørnehave, puljeinstitution optagelse af børn fra 2 år og 9 mdr. Sagsnr.: 13/16808 Resumé: Bestyrelsen for puljeinstitutionen Lindholm Skovbørnehave ønsker at børn ned til 2 år og 9 måneder kan optages i Lindholm Skovbørnehave. Sagen forelægges med henblik på politisk godkendelse af, at der gives dispensation hertil. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller, 1. at der gives dispensation til, at børn ned til 2 år og 9 måneder kan indskrives i puljeinstitutionen Lindholm Skovbørnehave Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Et flertal Rikke Zwisler Grøndal (A), Asta Rasmussen (B), Laila Torp Madsen (V) kan tiltræde indstillingen. Connie B. Jensen (A) og Bjørn Lykke Sørensen (C) kan ikke tiltræde indstillingen. Afbud: Thomas Stokholm (V) Julie Hermind (F) Sagsfremstilling: Lejre Kommune har den praksis, at acceptere at børn ned til 2 år og 9 måneder optages i børnehaverne, når det for det enkelte barn vurderes, at det er egnet til at begynde i børnehave. Udvalget for Børn & Ungdom har senest den 7. juni 2012 godkendt optagelse af børn ned til 2 år og 9 måneder i den private institution Agersøgård. Afregningen for børn der optages på disse vilkår sker efter taksten for børnehavebørn. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at puljeinstitutionens ønske om at optage børn ned til 2 år og 9 måneder er i overensstemmelse med den praksis Lejre Kommune af og til udøver i de kommunale børnehuse. Handicappolitik: Sagen har ikke handicappolitiske aspekter. Økonomi og finansiering: Ingen. Beslutningskompetence: Udvalget for Børn & Ungdom

18 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side SSÆ - Evaluering og ændring af sagsbehandlingsfrister 2013 med høringssvar Sagsnr.: 12/8915 Resumé: Kommunalbestyrelsen skal jf. Retssikkerhedsloven fastsætte sagsbehandlingsfrister på det sociale område. Ved Kommunalbestyrelsens første godkendelse af sagsbehandlingsfrister på det sociale område i 2008 blev det besluttet at fristerne skal evalueres en gang årligt. Hermed forelægges årlig evaluering af sagsbehandlingsfristerne samt administrationens forslag til ændring af sagsbehandlingsfrister med høringssvar til politisk behandling. Evaluering af sagsbehandlingsfrister og forslag til ændringer heraf har været i høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at høringssvar fra henholdsvis Handicaprådet og Ældrerådet vedr. evaluering af sagsbehandlingsfrister 2013 samt administrationens forslag til ændring af sagsbehandlingsfrister tages til efterretning 2. at evaluering af sagsbehandlingsfrister på det sociale område 2013 tages til efterretning 3. at administrationens forslag til ændring af sagsbehandlingsfrister på det sociale område godkendes Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Udvalget for Social, Sundhed & Ældre anbefaler indstillingens pkt 1 og 2. I forhold til pkt 3 kan udvalget anbefale administrationen forslag B og C men kan ikke anbefale pkt A på de sagsbehandlingsområder udvalget har ansvar for. Afbud: Gitte Geertsen (F) Martin Stokholm (A) Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingen anbefales. Afbud: Gitte Geertsen (F) Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstilling anbefales. Afbud: Thomas Stokholm (V) Julie Hermind (F) Sagsfremstilling: Evalueringen er udarbejdet med udgangspunkt i vejledende principper for evaluering og fastlæggelse af sagsbehandlingsfrister på det sociale område vedtaget i Det er kun sager, hvor borger selv har ansøgt om en ydelse, der indgår i evalueringen.

19 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 17 Måling er foretaget ved manuel registrering af afsluttede sager i uge 9-12 eller via dataudtræk i it-systemer med oplysning om tilgang og afslutning af sager fra det foregående år. Ambitionen er på sigt at skabe fuld gennemsigtighed over sagsbehandlingstiden på samtlige områder. Der er i forbindelse med evalueringen modtaget følgende forslag til ændring af sagsbehandlingsfrister. Ændringer vedrører alle job- og arbejdsmarkedsområdet (Lov om aktiv beskæftigelsesindsats). Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Center eller afdeling Nuværende frist Foreslået ændring Særligt løntilskud for personer over 55 år 67 A Jobcenter 26 uger Slettes. udgået. Fleksjob-bevilling til borgere med kronisk nedsat arbejdsevne (arbejdsfastholdelse) Jobcenter 26 uger 78 uger. Der kan til enhver tid ansøges om fleksjob på det foreliggende grundlag. I givet fald er sagsbehandlingsfristen 12 uger. Fleksjob-bevilling til borgere med kronisk nedsat arbejdsevne (ikke arbejdsfastholdelse) Jobcenter 26 uger 39 uger. 12 uger ved ansøgning på det foreliggende grundlag. Godtgørelse 75 C, 83 Jobcenter 4 uger Ny. Tilføjet. Mentor 78, 79 Jobcenter 4 uger Ny. Tilføjet. Befordring 82 Jobcenter 4 uger Ny. Tilføjet. Ændringsforslag vedrørende fleksjob skyldes ændringer i lovgivning for fleksjob, idet indholdet i sagsbehandlingsprocessen er ændret væsentligt i form af ændrede krav for indhentning af lægeattest, behandling i tværgående rehabiliteringsteam og længere afklaringsforløb. Der kan til enhver tid ansøges om fleksjob på det foreliggende grundlag. I så fald er sagsbehandlingsfristen 12 uger. Resultat af evaluering: Evalueringen omfatter de områder, hvor det har været muligt at modtage data. I år indgår 55 af i alt 134 sagsområder på det sociale område. Sidste år indgik 53 områder.

20 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 18 Samlet er der registreret 968 afsluttede sager på de sagsområder, som er omfattet af evalueringen. 86,6 % af de registrerede sager er blevet behandlet inden for den vedtagne sagsbehandlingsfrist, hvilket er et betydeligt fald i forhold til sidste år, hvor tallet var 97,3 %. En overskridelse af sagsbehandlingsfristen er ikke i sig selv udtryk for, at der er sket en fejl i sagsbehandlingen. Det kan skyldes, at en sag viser sig mere kompliceret end først antaget. F.eks. hvis det er nødvendigt at indhente yderligere oplysninger eller foretage yderligere undersøgelser. Borgeren skal imidlertid have besked om at sagsbehandlingsfristen ikke kan overholdes. I evalueringen indgår ikke oplysninger om, hvorvidt der er foretaget den pligtige orientering i de sager, hvor sagsbehandlingsfristen ikke er overholdt. Ifølge evalueringen er der er en særlig udfordring på følgende områder: Ydelse Lovområde Center/enhed Lov om social Udvidet helbredstillæg 14 pension Borgerservice 64, Serviceloven CVO 16,2 Hjælpemidler Personlig og praktisk hjælp 83 Serviceloven CVO 7,4 Genoptræning og vedligeholdelsestræning 86 Serviceloven CVO 76,5 Pleje eller ældrebolig 17 Lov om boliger for ældre og personer med handicap CVO 18,8 Tilskud til pasning af egne børn 86 Dagtilbudsloven Pladsanvisningen 12,5 Forlængelse af Lov om revalideringsperioden 56 sygedagpenge Jobcenter 10,5 Kvittere for modtagelsen af en underretning 155 Serviceloven CSF 10 % overskredet Herudover er der en række sagsområder, hvor antallet af registrerede sager i undersøgelsen er så lille, at der ikke kan konkluderes noget entydigt. F.eks. er der kun registeret 1 sag vedr. Handicapbil. Det drejer sig om følgende sagsområder: Ydelse Lovområde Center/enhed Handicapbil 114 Serviceloven CVO 100 Boligindretning 116 Serviceloven CVO 60 Udvidet helbredstillæg 18 Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Borgerservice 33,3 Tilskud til friplads af økonomiske hensyn 43 Dagtilbudsloven Pladsanvisningen 6,7 % overskredet

21 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 19 Tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne 98 c, d, e, f, g Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Jobcenter 14,3 Det samlede resultat er vedlagt som bilag. Udtalelser: Evaluering og forslag til ændring af sagsbehandlingsfrister på det sociale område har været i høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Handicaprådet udtaler: Handicaprådet finder det positivt, at administrationen iværksætter initiativer, der skal afhjælpe kritikpunkter for 2012 (overholdelse af sagsbehandlingsfrister eller undtagelsesvis meddelelse om, at sagsbehandlingsfristen ikke kan overholdes). Handicaprådet forventer ikke, at en forlængelse af eksisterende sagsbehandlingsfrister for udvalgte områder er en reel løsningsmulighed. Lejre Kommune har grelle overskridelser af sagsbehandlingsfristerne, og hver gang er det en families liv, der påvirkes. Området må tilføres flere ressourcer evt. kombineret med effektivisering. Handicaprådet er uforstående overfor forskelle i sagsbehandlingsfrister for så vidt angår arbejdsfastholdelse og ikke arbejdsfastholdelse. Der bør af oversigten over sagsbehandlingsfrister fremgå en sagsbehandlingsfrist for hjemviste sager jf. spørgsmål til Kommunalbestyrelsen 30/ Supplerende kommentarer fra DH-Lejre er vedlagt rådets høringssvar. Ældrerådet udtaler: Ældrerådet noterer sig, at antallet af sager, som ikke bliver behandlet inden for sagsbehandlingsfristen, er steget fra under 3 sager ud af 100, til godt 13 sager ud af 100. En voldsom, og efter vores mening, uacceptabel stigning. Vi noterer os dog også, at der allerede er iværksat foranstaltninger med henblik på at effektivisering af sags- og forretningsgange, og ser frem til, at denne effektiviseringsproces udmønter sig, således at andelen af sager, som behandles inden for behandlingsfristen bliver tilfredsstillende. Løsning af problemet ved at forøge de eksisterende sagsbehandlingsfrister, for derved at sænke antallet af sager der overskrider behandlingsfristen, vil Ældrerådet dog anse for at være aldeles uacceptabel, idet dette kun vil være en statistisk forbedring, uden nogen gavn for borgerne. Med ovenstående bemærkninger tager Ældrerådet evalueringen af sagsbehandlingsfristerne til efterretning. Administrationens vurdering: Evalueringen viser, at der er væsentlige udfordringer i forhold til overholdelse af sagsbehandlingsfristerne på en række områder. Borgerrådgiveren har ligeledes i sin årsberetning for 2012 noteret sig fristoverskridelser på enkelte områder. Grundlæggende er der tre virkemidler, der kan tages i brug, for at mindske andelen af sager, hvor sagsbehandlingsfristen ikke kan overholdes: A) Forlængelse af eksisterende sagsbehandlingsfrister for udvalgte områder

22 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 20 B) Øge mængden af administrative ressourcer til sagsbehandling af ansøgninger C) Effektivisere og kvalitetssikring af sags- og arbejdsgange Ad A + B): Det seneste år er antallet af sager på hjælpemiddelområdet øget. Det vurderes, at dette har medvirket til en øget andel af sager, hvor sagsbehandlingstiden ikke er overholdt. Samtidig skal det sammenholdes med, at der de seneste år er sket en personalereduktion på området. Administrationen vurderer, at forholdet mellem de nuværende sagsbehandlingsfrister på området på den ene side og antallet af sager og personaleressourcer på den anden er uholdbart, idet der som konsekvens heraf vil være en stor andel af sager på hjælpemiddelområdet, hvor sagsbehandlingstiden ikke kan overholdes. Der udarbejdes derfor selvstændig indstilling i forbindelse med budgetproces for Budget 2014 med henblik på, at Kommunalbestyrelsen forholder sig til det øgede antal sager på området. Ad C): Der er i 2013 iværksat projekt med henblik på at gennemgå sagsgange og udvikle forretningsgange for en lang række ydelser på det sociale område. Formålet er at sikre overholdelse af lovgivningen samt oparbejde fornøden kvalitet i sagsbehandlingen. Herunder også overholdelse af sagsbehandlingsfrister. Projektet afsluttes ved udgangen af 2014 og omfatter både Borgerservice, Center for Social & Familie og Servicecenter Hvalsø. I Center for Social & Familie er der iværksat proces med henblik på ny organisering af myndighedsområderne. Ændringen gennemføres i 2. halvår Formålet med ændringen er blandt andet at gøre opgaveløsningen mindre sårbar i tilfælde af sygdom. Herudover skal der sikres ensretning af sagsbehandlerpraksis og anvendelsen af itsystemer, hvilket forventes at få en positiv indvirkning i forhold til at sikre rettidig sagsbehandling. På det specialiserede børne- og ungeområde vil der i løbet af 2014 blive implementeret det fællesoffentlige it-system DUBU eller et tilsvarende it-system. DUBU er et fagsystem, der forventes at fremme kvaliteten i sagsbehandlingen på området udsatte børn og unge. Systemet er baseret på den socialfaglige metode Integrated Children s System (ICS). Administrationen vurderer, at de igangsatte aktiviteter er et vigtigt skridt på vejen til at sikre den nødvendige kvalitet i sagsbehandlingen og at reducere andelen af sager, hvor sagsbehandlingsfristerne ikke kan overholdes. Ligeledes vil aktiviteterne imødekomme dele af de anbefalinger Borgerrådgiveren kom med i sin årsberetning for Det drejer sig blandt andet om: At al sagsbehandling etableres i et formaliseret sagsopfølgningssystem At der iværksættes initiativer for at kunne fastlægge sagsbehandlingsprocedurer. Herunder start- og sluttidspunkt. At der kommer mere ledelsesmæssigt fokus på at borgerne skal have besked før evt. overskridelse af sagsbehandlingsfrist. Administrationen tager høringssvarene fra Ældrerådet og Handicaprådet samt supplerende høringssvar fra DH-Lejre til efterretning. Administrationen har følgende bemærkninger.

23 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 21 Baggrunden for at der er forskel på sagsbehandlingsfristen for fleksjobsansøgning som hhv. arbejdsfastholdelse og ikke-arbejdsfastholdelse skyldes, at der er særlige regler for borgere, der er ansat på en arbejdsplads og søger om fleksjob. Det betyder blandt andet, at virksomheden i samarbejde med den ansatte og med råd og vejledning fra bl.a. Jobcenter skal have anvendt muligheder jf. de sociale kapitler igennem 12 måneder. Det vil sige arbejdspladsindretning, opgaveændringer mv. Der fremgår ikke en sagsbehandlingsfrist for hjemviste sager i oversigten over sagsbehandlingsfrister. Det skyldes, at sagsbehandlingsfristen for behandling af hjemviste sager er den samme som den frist, kommunen har vedtaget indenfor de enkelte lovparagraffer. Administrationen vil se på om der på hjemmesiden med fordel kan informeres om dette i sammenhæng med oversigten med sagsbehandlingsfrister. Handicappolitik: Sagsbehandlingsfristerne på det sociale område vedrører i høj grad ydelser til borgere med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser. Af handicappolitikken fremgår blandt andet vigtigheden af at borgeren kan orientere sig og hente den fornødne information, at borgeren får en oplevelse af at blive vejledt og guidet, og at sagsgangen så vidt muligt opleves som et sammenhængende forløb. I forhold til handicappede borgeres mulighed for at deltage i samfundsliv og arbejdsliv er det væsentligt, at sagsbehandlingen sker så hurtigt som muligt. Økonomi og finansiering: Ingen bemærkninger. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen. Bilag: 1. Høringssvar fra Ældrerådet vedr. evaluering og ændring af sagsbehandlingsfrister Suppl. kommentar fra DH-Lejre vedr. evaluering af sagsbehandlingsfrister og forslag til ændringer Høringssvar fra Handicaprådet vedr. evaluering og ændring af sagsbehandlingsfrister Oversigt over sagsbehandlingsfrister på det sociale område med ændringsforslag 5. Notat - samlet resultat af evaluering af sagsbehandlingsfrister 2013

24 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side Lukket - BU - Indkøb af tablets til klasse Sagsnr.: 13/3254

25 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side BU - Eventuelt Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Intet Afbud: Thomas Stokholm (V) Julie Hermind (F) Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

26 Bilag: 3.1. Tilsynsrapport, , Boholm, anmeldt tilsyn Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 08. oktober Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 54191/13

27 Tilsynsrapport For Opholdsstedet Boholm Anmeldt tilsyn den 29.april 2013 Gennemført af Marie Winther, tilsynskonsulent Henrik Volmer, tilsynskonsulent

28 Indledning Tilsynskonsulenter Marie Winther og Henrik Volmer har den 29.april 2013 gennemført anmeldt tilsyn på: Opholdsstedet Boholm Præstemarksvej Kirke Såby Leder Bodil Schønemann- Petersen Fra Opholdsstedet Boholm deltog Lederen, en medarbejder og en ung Tilsynsformen var anmeldt dialog baseret tilsyn. Tilsynet er gennemført ved rundvisning, samtaler med lederen og en medarbejder. Det var ikke muligt at tale med nogen af de unge. Tilsynet kontaktede telefonisk efterfølgende 2 tilfældigt udvalgte forældre fra udleveret telefonliste. Ved et anmeldt tilsyn har tilsynskonsulenterne fokus på forskellige temaer. Tilsynet havde fokus på og drøftede følgende emner: Hovedkonklusion Målgruppe Behandlingsmetoder og pædagogik Den skriftlige dokumentation Brugernes forhold Forældre og pårørendesamarbejde Eksternt samarbejde Magtanvendelse Sundhed Forebyggelse af seksuelle overgreb Personale Fysiske rammer Økonomi Formålet med tilsynet. At påse, at tilbuddet fortsat lever op til de vilkår og forudsætninger, godkendelsen er givet under. At forebygge, ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på tilbuddene.

29 Samlet vurdering Hovedkonklusioner Iagttagelse, vurderinger og anbefalinger opfølgning på foregående tilsynsbesøg og anbefalinger Ved anmeldt tilsyn fremstår Opholdsstedet Boholm stadig som et opholdssted i en opstartsfase. Tilsynet er bekymret for, hvorvidt de unge tilbydes tilstrækkeligt forudsigelige, velorganiserede og strukturerede rammer til at tilgodese deres behov. Opholdsstedet har ansat sin tredje leder indenfor få år. Den nye Leder udstråler vilje og handlekraft i forhold til at sikre de indskrevne unge tryghed, forudsigelighed og en velorganiseret hverdag. Tilsynet observerer dog samtidig ved sit anmeldte tilsyn, at lederen trods udtrykt vilje og handlekraft ikke kan dokumenterer at de pædagogiske metoder og retningslinjer for det pædagogiske arbejde funger i praksis. En forælder giver udtryk for at mange praktiske ting ikke fungerer tilfredsstillende, herunder medicinudlevering. De fysiske rammer er stadig ikke tilfredsstillende, selvom tilsynet ved rundvisning har konstateret at ombygning af stald til køkken alrum er påbegyndt og den nye leder samtidig har tilkendegivet, at det påbegyndte byggeri af nyt køkken og vagtværelse vil være klar til brug d Det bekymrer tilsynet at ombygning af stald i væsentligt omfang forventes udført af ansatte pædagogmedhjælpere. Anbefaling: Tilsynet anbefaler at lejre Kommune skærper tilsynet med Opholdsstedet Boholm og gennemfører et ekstraordinært tilsyn i september måned 2013 for at følge op på de fysiske rammer i forhold til færdiggørelse af køkken alrum og hvordan hverdagsstrukturen fungerer, herunder lederens målsætning om at sikre retningslinjer for det pædagogiske arbejde og samtidig ansætte flere medarbejdere med pædagogisk uddannelse. Tilsynsbesøget Målgruppe Målgruppe Antal pladser Sammenhæng mellem godkendelse, anbringelsessted og målgruppe Godkendelse: Opholdsstedet er godkendt til 10 unge i alderen fra år. Målgruppen beskrives som, unge med primære problemer i forhold til: Social kontakt, social forståelse, socialt samvær, opmærksomhed/koncentration.

30 Diagnostisk kan der bl.a. være tale om unge med Autismespektrumforstyrelser og eller ADHD, samt unge med afledte og tilstødende problematikker ift. Autisme og ADHD Boholms modtager ikke: Unge udelukkende med tilknytningsforstyrrelser. Unge med primære problematikker i forhold til misbrug og kriminalitet. Unge idømt ungdomssanktion. Lederen oplyste at der aktuelt er indskrevet 5 unge, samt 1 ung i aflastning. Der er indskrevet 1 dreng på 13 år, 1 pige på 14 år, 1 dreng og 1 pige begge på 15 år, 1 dreng på 16 år og 1 dreng på 20år. Alle indskrevne unge er ifølge lederen omfattet af Opholdsstedets målgruppe. Ud af de 5 indskrevne unge er 2 unge indskrevet på støtteniveau 2, mens 3 unge er indskrevet på grundtakst. Opholdsstedet har 4 ledige pladser. Behandlingsmetoder og pædagogik. Metoder Pædagogiske principper Fra teori til praksis Jævnfør godkendelsen er den pædagogisk- psykologiske linje i udviklingsarbejdet på Boholm i hovedtræk baseret på følgende teoretiske tendenser: Relationspædagogik Empowerment Udviklingspsykologiske teorier Systemiske teoridannelser Kognitive teorier Narrativitetsteorier Empowerment Empowerment er et etisk og metodisk princip: Mennesker er generelt de bedste eksperter på eget liv. Et etisk princip, fordi man mener, at ethvert menneske bør have magten over eget liv. Et metodisk princip, da man mener, at man flytter mennesker bedst ved at gøre dem ansvarlige for egen udvikling. Formålet er at hjælpe den unge til at overskue sine egne valgmuligheder og til at klargøre konsekvenserne af de mulige valg. Gennem coaching, vejledning og rådgivning udvides den unges forståelse af egne handlemuligheder, men det er i sidste instans den unge selv, der skal tage beslutningen om at handle i den ene eller anden retning. SYSTEMISK RELATIONSARBEJDE

31 En metodisk tilgang hvor pædagogerne og lærer er organiseret i teams omkring den unge, for at sikre mangeartede perspektiver og tanker i forståelsen af den samlede opgave. I det systemiske relations arbejde er den professionelle også del af både forståelse og løsning af bestemte vanskeligheder og udvikling. Relationsarbejdet omfatter derfor også den pædagogisk/psykologiske refleksion over relationens bidrag til den unges udvikling. De metodiske refleksioner omfatter på samme måde alle de relationer, som udviklingen er del af. Det pædagogiske relationsarbejde består også i etableringen af et bæredygtigt samarbejde mellem institution, den unge og forældre. I det direkte relationsarbejde arbejdes der systemisk i relationen mellem forældrene, andre omsorgspersoner og de anbragte børn og unge. De primære relationer omkring den unge ses som en forudsætning for de unges udvikling. Derfor er forældrene og andre primærpersoner altid del af det arbejde der sker omkring den unge. LIVSFORTÆLLING Konkret metode, hvor der arbejdes med at udvikle rige og levedygtige fortællinger om det anbragte unges fortid, nutid og fremtid. Metoden består i at tilrettelægge rammerne, hvor den unge og pædagogen sammen kan gå på opdagelse og udvikle de betydningsforbindelser som den unge har brug for i sin udvikling af en selvstændig, bæredygtig identitet. Livsfortællingsarbejdet løber derfor over tid, og involverer den unges vigtige relationer. DEN DIREKTE PÆDAGOGISKE INTERVENTION I mødet mellem pædagoger og psykologer udarbejdes løbende en behandlingsplan for hvert enkelt ung på Boholm. I den interne behandlingsplan målrettes den pædagogiske indsats i forhold til specifikke udviklingsmål. Den direkte intervention sikres gennem unges kontaktpædagoger, der konstant er ansvarlige for, at tage de konkrete initiativer i hverdagen der sigter direkte mod en udvikling af de specifikke udviklingsmål, som er defineret i behandlingsplanen. De anvendte metoder varierer derfor alt efter udviklingsmålets karakter. DEN INDIREKTE PÆDAGOGISKE INTERVENTION Den indirekte pædagogiske intervention gælder i høj grad etablering af de rammer indenfor hvilke, det skal kunne være muligt at møde den unge i deres udvikling. Eksempelvis vil pædagogiske observationer i forhold til at opnå en forståelse af den unges sociale samspil, samtaler i miljøet under konflikter, og anerkendende regulering af barnets eller den unges samspil med børn og voksne være anvendte former for indirekte intervention. KOGNITIVE METODER I arbejdet med bestemte udviklingsmål, tages der højde for den unges kognitive, neurologiske forvaltning af betydning og information, i forhold til indlæring og mestring af specifikke udfordringer. I familiearbejdet, ved konkrete indlæringsopgaver, i forhold til ændring af bestemt, problemskabende adfærd etc., anvendes derfor også kognitive, pædagogiske strategier med baggrund i en udviklingspsykologisk forståelse af den unges udviklingsniveau og potentialer. Kognitiv terapi - også kaldet kognitiv adfærdsterapi - er en form for psykoterapi som oprindelig blev udviklet af amerikanerne Albert Ellis og Aaron Beck, henholdsvis psykolog og psykiater. Antagelsen der ligger til grund for kognitiv terapi er, at vores følelser og adfærd i høj grad bestemmes af hvordan vi strukturerer verden ved hjælp af tænkning, antagelser, og evalueringer; hvis man derfor kan identificere destruktive tanke- og handlingsmønstre, kan man ved passende terapi søge at erstatte disse med mere realistiske eller mindre destruktive. NETVÆRKSARBEJDE

32 Netværkssamtalerne med den unge og familiens øvrige netværk anvendes som en mulighed for at etablere et bæredygtigt, resssourceorienteret samarbejde omkring den unges udvikling. For at imødekomme den unges tilknytning og udviklingsbehov er forældre og netværk jævnligt samlet, omkring tilrettelæggelsen af den bedst mulige udviklingsforløb for den unge. Der arbejdes med at opstille mål, forventninger og uddelegering af ansvar i forhold til den unges udvikling. Inddragelse af forældre- og netværksressourcer ses derfor også på Boholm, som en nødvendig del af et samlet potentiale, hvori barnets udvikling og trivsel står i centrum. Lederens målsætning: Lederen fortalte tilsynet at hun som relativt nyansat leder arbejder aktivt på at udvikle en fælles pædagogisk praksis blandt medarbejderne indenfor den miljøterapeutiske ramme. Alle ansatte medarbejdere gennemgår i øjeblikket et fælles uddannelsesforløb bestående af 6 x 1½ times undervisning, ved Opholdsstedets ansatte psykolog. Den skriftlige dokumentation Handleplaner, udviklingsplaner Pædagogiske planer Retningslinjer Lederen fortalte tilsynet at hun har iværksat en større oprydning i forhold til praksis omkring handleplaner og retningslinjer for det pædagogiske arbejde. Lederen har netop i gang sat en proces hvor det er besluttet hvordan det sikres, at der udarbejdes individuelle udviklingsplaner for de indskrevne unge. Samtidig oplyste lederen at hun har besluttet at ændre på medarbejdernes vagtplaner for at sikre, at alle medarbejdere i praksis kender døgnrytmen i huset og de unges hverdagsrytme. Lederen var ikke bekendt med at der eksisterede nedskrevne retningslinjer for arbejdet på Boholm. Tilsynet var dog bekendt med at der tidligere er udarbejdet forskellige retningslinjer for blandt andet magtanvendelse og medicinhåndtering. Under tilsynsbesøget fandt lederen en mappe på kontoret med forskellige retningslinjer som angiveligt ikke anvendes i praksis. Lederen fortalte tilsynet at hun fremadrettet vil sikre at der udarbejdes relevante retningslinjer for det pædagogiske arbejde på Opholdsstedet. Lederen oplyste at hun som ny leder har sendt alle medarbejderne på medicinkursus og har gennemført magtanvendelses kursus for de fastansatte medarbejdere. Brugernes forhold Omsorg Udvikling trivsel Relationer til voksne Sociale relationer og netværk Skolegang og dagtilbud Hverdagens aktiviteter

33 Brugerindflydelse Sprogbrug og omgangsform Lederen beskrev at Opholdsstedet og de indskrevne unge har gennemgået en omskiftelig tid med lederskift og vanskeligheder med at sikre struktur og forudsigelighed for arbejdets organisering. Lederen oplyste at hun var i gang med at systematisere arbejdet og implementere en overskuelig hverdagsstruktur for de unge. De unges hverdag skal være mere forudsigelig, genkendelig og tilpasset den enkelte unges særlige behov og vanskeligheder. De unge tilbydes i dag støtte til at komme op om morgenen, støtte til rengøring og til deltagelse i aktiviteter. Det er lederens vurdering at de unge generelt trives og udvikler sig positivt. Samtale med en ung: Tilsynet talte med en ung der tidligere havde boet på afdeling Snekkeholm. Den unge gav udtryk for tilfredshed med sit værelse, men problematiserede at der havde været stor udskiftning af personale hvilket virkede forvirrende på de unge. Den unge gav udtryk for at hun havde behov for ro og overskuelighed i hverdagen med voksne der overholder aftaler. Den unge oplyste at personalet normalt behandler og taler respektfuldt til de unge og tilbyder kontakt. Forældre og pårørendesamarbejde Hvordan samarbejdes med forældrene, i forhold til det enkelte barn Lederen har planer om at der oprettes et forældreråd. I hverdagen samarbejdes der tæt med forældrene. Kontaktpædagogerne ringer fast 1 gang om ugen til forældrene. Herudover ringes der ved særlige hændelser, sygdom og lign. Forældrene udtrykker tilfredshed med samarbejdet overfor lederen Telefonisk samtale med en forælder: Tilsynet kontaktede en tilfældigt udvalgt forælder der oplyste at samarbejdet fungerer tilfredsstillende. Medarbejderne tager hånd om problemerne og forælderen bliver kontaktet 1 gang om ugen og oftere hvis der er behov. Forælderen gav udtryk for at hun synes der er en god kommunikation og hun mødes altid positivt hvis hun ringer. Forælderen udtrykte tilfredshed med de unges nye værelser og fortalt at de unge hygger sig sammen med pædagogerne om aftenen i det gamle hus. Søskende er velkomne og medarbejderne er fleksible. Telefonisk samtale med en anden forælder: Tilsynet kontaktede telefonisk en anden forælder. Forælderen beskrev medarbejderne på Opholdsstedet som søde og rare mennesker, men samtidig at sammenlægningen af afdeling Snekkeholm og afdeling Boholm havde været svær for de unge. Der havde været stor medarbejder udskiftning som havde påvirket de unge negativt. Forælderen efterlyste mere struktur på hverdagene, handleplaner, dagskemaer og overholdelse aftaler for de unge, tandlægebesøg,

34 afhentning i skole m.m.. Opholdsstedet har ifølge forælderen på mange måder udstrålet at det sejler. Den nye leder udstråler vilje og handlekraft til forandring, men det hjælper ifølge forælderen ikke Forebyggelse hvis det kun er af lokomotivet seksuelle overgreb der kører og vognene ikke følger med Forælderen Er der har udarbejdet konstateret en at forebyggelsespolitik medicin håndteringen ikke har fungeret og at hendes barn ikke har indtaget Hvordan sin medicin arbejdes efter der reglerne, i hverdagen i forhold med til at at forebygge medarbejderne seksuelle ikke overgreb har sikret, at hendes barn konkret indtog medicinen. De Lederen fysiske vil rammer sikre at beskrives, der udarbejdes bortset retningslinjer fra den nye til værelsesfløj forebyggelse som af utilfredsstillende. seksuelle overgreb. Eksternt Personalesamarbejde Hvordan Styring, ledelse fungerer det eksterne samarbejde Normering Lederen Arbejdsmiljø oplyste at Opholdsstedet har et velfungerende samarbejde med kommunale sagsbehandlere, Kompetenceudvikling Psykiatere, lærere, PPR psykologer m.fl.. Har personale de nødvendige faglige forudsætninger Udviklingstiltag Magtanvendelse Lederen Kender gav udtryk personalet for at hun reglerne ønsker at ansætte mere uddannet personale og konstaterede overfor tilsynet Kender at det er forældrene et fagligt problem, reglerne at der er ansat for mange uuddannede medarbejdere. Leder oplyste Kender tilsynet børnene om reglerne at hun netop er i gang med en ansættelsesrunde hvor hun har annonceret efter pædagogisk Hvordan arbejdes uddannet der personale. på at forebygge magtanvendelser Lederen Aktuelle oplyste ansættelsesforhold at hun har fremsendt alle sine af lederen: medarbejdere på et magtanvendelses kursus. Alle Leder: medarbejdere Bodil Schönemann-Petersen, vurderes at være opdateret ingen højeste på regelsættet. arbejdstid. Der Stedfortræder: har ikke været Johan gennemført Marklund, magtanvendelser ingen højeste arbejdstid. siden den nye leder er startet og lederen har en klar Psykolog: holdning 37 timer til at undgå om ugen og fordelt forebygge mellem magtanvendelser. skolen og opholdsstedet. Lederen 2 Pædagoger har erfaringer ansat 37 timer. fra tidligere arbejde med at forebygge og undgå magtanvendelser. Børnene 2 Ansatte og pædagogmedhjælpere deres forældre vil blive 37 timer, orienteret der begge om regler er i for gang magtanvendelse med pædagogisk som uddannelse led i 3 indskrivningsprocedure. Pædagogmedhjælpere 2 x 37 timer og 1 x 33 timer. Kontorassistent 37 timer. Rengøring og pedel: 37 timer. Sundhed Samtale Kost med en medarbejder: Tilsynet Hygiejne talte med en medarbejder der har været ansat på Opholdsstedet i ½ år. Medarbejderen er ansat som Medicin pædagogmedhjælper men forventer at påbegynde uddannelse som pædagog. Medarbejderen Alkoholhavde før ansættelsen været ansat som vikar. Medarbejderen Stofmisbrug gav udtryk for at hun er glad for arbejdet. Hun startede i december 2012 som beskrives Rygning som en turbulent periode hvor personalet på den tidligere afdeling Snekkeholm og personalet på Boholm skulle slås sammen. Flere medarbejdere er siden rejst. Leder Medarbejderen gav udtryk vurderer for at hun at samarbejdet ikke er tilfreds i dag med fungerer den nuværende godt personalemæssigt. kostpolitik. Kosten Medarbejderen består i for høj grad håber af at kød. fagligheden Lederen og har arbejdsklimaet planer om at udvikle nu kan en styrkes, mere grøn så medarbejderne kost. i højere grad kan sige noget Alkohol til hinanden og stofmisbrug og udfordre er strengt hinanden forbudt. fagligt. Opholdsstedet Medarbejderen har gav rygepolitik udtryk for og at der fokus nu på er hygiejne ansat en ny både handlekraftig personligt og leder generelt. som understøtter personalets arbejde. Generelt udtrykker medarbejderen tilfredshed med arbejdet og

35 personalesituationen. Der er et godt arbejdsmiljø med mulighed for at differentiere. Medarbejderen er bekendt med den miljøterapeutiske metode. Medarbejderen ser en faglig udfordring i at udvikle hverdagsstrukturen så den bliver mere overskuelig for børnene. Medarbejderen vurderer at hun har en god kontakt med de unge og hun har netop iværksat et istandsættelsesprojekt med nogle af pigerne, i forhold til indretning af stuen i underetagen. Medarbejderen vurderer at børnene/de unge generelt trives og udvikler sig positivt. De unge modtager støtte i form af kontakt og samtaler og praktisk i forhold til oprydning og rengøring og hjælp til aktiviteter i og udenfor Opholdsstedet. Medarbejderen gav udtryk for at det er vigtigt at tilbyde individuelle samtaler og aktiviteter sammen med børnene. Medarbejderen pegede på at det pædagogiske arbejde kunne styrkes ved i højere grad at inddrage børnene i eksempelvis madlavning, rengøring og andre fælles aktiviteter. Fysiske rammer Hvordan fremstår de fysiske rammer Ansøgning til ny godkendelse: I ansøgningen til den nye godkendelse beskrev Opholdsstedet de fysiske rammer, herunder mulighed for afskærmning af enkelte unge i særlige situationer: Da vi nu har vores nye lejligheder færdige, så har vi fået mulighed for at indrette stuehuset på Boholm, sådan at vi har administration på 1. salen, og opholdsrum samt psykolog/pædagogkontor i stueetagen. Dette betyder at vi kan indrette stueetagen sådan at der er mulighed for at have 2 opholdsstuer, og 2 spisestuer, sådan at vi i periode kan skærme enkelte unge. Samtidig arbejdes der videre med den oprindelige plan om at renovere 2. etape af staldbygningen, sådan at der kommer nyt køkken/alrum samt opholdsrum og undervisningslokaler. Der arbejdes på at indrette aktivitets rum i en tidligere værkstedsbygning, sådan at f.eks. musikrum osv. kan komme der ud. Der vil ligeledes blive plads til fysisk aktiviteter som bordtennis m.m.. Den nye godkendelse forudsætter: At fonden Boholm udarbejder en handleplan for færdiggørelse af ombygningsplaner, således at fællesarealerne indenfor en overskuelig tidshorisont bringes til den standard, som dannede grundlag for godkendelse af opholdsstedet tilbage i At tilsynet i forbindelse med tilsynsbesøg evaluerer og vurderer om de fysiske rammer er tilstrækkelige til at tilgodese målgruppens behov. Såfremt det vurderes, at de fysiske rammer ikke er tilfredsstillende / tilgodeser målgruppens behov, igangsættes en dialog om en løsning og eventuelt ændring af godkendelsesgrundlag.

36 Tilsynets observationer: Ved det anmeldte tilsynsbesøg d blev tilsynet vist rundt på matriklen. Lederen fremviste staldbygning hvor de pædagogiske medarbejdere selv var gået i gang med at nedbryde betongulv med henblik på at støbe gulv til planlagt køkken alrum og vagtværelse. Lederen oplyste at Opholdsstedet mangler penge til finansiering, men at man med egen pædagogmedhjælper arbejdsindsats forventer at køkken alrum / vagtværelse vil være færdigt til d. 1. september Tilsynet konstaterede samtidig at administrationskontorer på 1. sal og opholdsstue, spisestue m.m. i stueplan i det gamle stuehus fremstod funktionelt og acceptabelt indtil de nye køkken alrums faciliteter kan ibrugtages. Tilsynet besigtigede 1 af de nye værelser i den nybyggede værelsesfløj. Værelserne er ens i størrelse og indretning og fremstår særdeles velegnede til formålet med et stort lyst opholdsrum med eget toilet /bad og egen indgang. Økonomi Budget / balance Budget og kvartalsbalance: Tilsynet anmodede om en oversigt over budget / kvartals balance. Lederen havde ikke de aktuelle tal og henviste i øvrigt til at det ikke ville give et retvisende billede, idet opholdsstedet har haft uforholdsmæssigt store udgifter og underskud i 1. kvartal. Lederen pointerede overfor tilsynet at hun har iværksat en stram økonomistyring og kontrol. Alle nyanskaffelser og ekstraordinære udgifter skal godkendes af lederen. Opholdsstedet er generelt presset på sin økonomi da man kun har 5½ indskrevne unge og har 4 ledige pladser. Der er aktuelt indskrevet: 3 unge på grundtakst... kr. pr. døgn 2.483,00 2 unge på (ekstra støtteniveau 2).kr. pr. døgn 3.850,00 1 ung i aflastning, ca. 17 timer om ugen. Det er planen at timetallet skal øges.

37 Bilag: 3.2. Tilsynsrapport, , Dueslaget, uanmeldt tilsyn Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 08. oktober Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 32920/13

38 Tilsynsrapport For Opholdsstedet Dueslaget Uanmeldt tilsyn den 1. marts 2013 Gennemført af Marie Winther, tilsynskonsulent Henrik Volmer, tilsynskonsulent

39 Indledning Tilsynskonsulenter Marie Winther og Henrik Volmer har den 1. marts 2013 gennemført uanmeldt tilsyn på: Opholdsstedet Dueslaget Byager Hvalsø Fra Dueslaget deltog 1 medarbejder, 3 unge og lederen. Tilsynsformen var uanmeldt kontrol og dialog baseret tilsyn. Tilsynet er gennemført ved individuelle samtaler med 3 unge, samtale med medarbejder og afsluttende samtale med lederen. Ved et uanmeldt tilsyn har tilsynet fokus på tilbuddets aktuelle status. Hvordan fungerer opholdsstedet en tilfældig dag, på et tilfældigt tidspunkt, og er der overensstemmelse mellem oplysninger, observationer og vurderinger ved det anmeldte tilsyn og det uanmeldte tilsyn. Formålet med tilsynet. At påse, at tilbuddet fortsat lever op til de vilkår og forudsætninger, godkendelsen er givet under. At forebygge, ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på tilbuddene.

40 Samlet vurdering Hovedkonklusioner Iagttagelse, vurderinger og anbefalinger Er der overensstemmelse mellem oplysninger, observationer og vurderinger ved det anmeldte tilsyn og det uanmeldte tilsyn. Det er tilsynets vurdering, at der er god overensstemmelse med oplysninger, observationer og vurderinger fra det anmeldte tilsyn og ved det uanmeldte tilsyn. Opholdsstedet fremstår ryddeligt, velorganiseret med en venlig, professionel og omsorgsfuld tilgang til de unge. Tilsynet vurderer, at Opholdsstedet ved uanmeldt tilsyn fremstår som et velfungerende tilbud som lever op til godkendelsesgrundlaget, de beskrevne målsætninger og den pædagogiske praksis. Anbefaling: Tilsynet har på baggrund af gentagne ansøgninger om individuelle dispensationer til merindskrivning af unge anbefalet lederen, at ansøge om en generel ændring af godkendelsen fra 6 indskrevne til 7 indskrevne unge. Tilsynsbesøget Målgruppe Målgruppe Antal pladser Målgruppe Opholdsstedets er godkendt til 6 unge i alderen år med mulighed for ophold til og med det 22. år. Målgruppe omfatter unge med personlighedsforstyrrelser: Tilknytningsforstyrrelser Depressivitet Spiseforstyrrelser Selvskadende adfærd Borderline Narcissistiske forstyrrelser Skizoide og skizo-typiske forstyrrelser Dissociative forstyrrelser

41 Målgruppen omfatter ikke: Unge med massive misbrugs og voldsproblematikker Unge med alvorlige kroniske psykiatriske diagnoser Unge der ikke kan deltage i skole eller særlige dagbehandlingstilbud. Unge hvor der ikke er overvejende sandsynlighed for, at de efter endt ophold / behandling, vil kunne få en selvstændig voksentilværelse med relevant støtte. Aktuelt er der indskrevet 6 unge (3 drenge og 3 piger) i alderen år. Leder og medarbejder vurderer at alle indskrevne unge er omfattet af målgruppen. Modtagelse Tilsynet ankom uanmeldt fredag først på eftermiddagen. Tilsynet blev modtaget venligt og imødekommende af den ene medarbejder der var på arbejde. Tilsynsbesøget blev planlagt under hensyntagen til eftermiddagens planlagte aktiviteter herunder at 2 unge var i gang med at pakke til samværs weekend. Samtale med medarbejdere Aktiviteter pågældende dag Er der de nødvendige /normerede antal medarbejdere på arbejdet Har de tilstedeværende medarbejdere kendskab til arbejdsopgaverne Har medarbejderne, der er på arbejdet pågældende dag de nødvendige kompetencer Har medarbejderne, der er på arbejdet pågældende dag, kendskab til gældende retningslinjer for medicin og magtanvendelse Samtale med medarbejder (Uddannet musikterapeut). Tilsynet talte med en medarbejder der har været ansat på Opholdsstedet i flere år. På tilsynsdagen var medarbejderen mødt på arbejde kl i planlagt vagt frem til kl Medarbejderen havde begyndt arbejdsdagen med at spise fælles frokost med nattevagten og 3 beboere. Nattevagten var kørt kl Medarbejderen var alene på vagt med 3 unge, hvor det var planlagt at 2 af de unge skulle køres til stationen kl til samværs weekend. De øvrige 3 unge beboere var allerede rejst på samværsweekend. En enkelt beboer skulle blive på Opholdsstedet fra fredag indtil lørdag hvor han selv skulle på samværsweekend. Medarbejderen havde til opgave at sikre pædagogisk støtte og weekend hygge for den ene beboer, som først skulle på samvær næste dag. Medarbejderen havde planlagt en hyggelig eftermiddag / aften, med mulighed for at spille spil, se film og tilberede et hyggeligt aftenmåltid sammen.

42 Medarbejderne oplyste, at Lederen pågældende dag fungerede som bagvagt og kunne tilkaldes indenfor 10 minutter. På tilsynsdagen havde kun 1 ung været i skole. Flere af de unge havde vinterferie og 2 unge havde aktuelt ikke et skoletilbud. Nattevagten havde doceret medicin til de unges samværsweekender. Medarbejderen oplyste at arbejdet på opholdsstedet fortsat er organiseret med en fast grundstruktur og faste rammer. Medarbejdere og ledelse har sammen strammet op og har sikret en mere ensartet struktur og pædagogik praksis omkring f.eks. de unges sengetid. Medarbejderen fortalte at det er trygt at spørge og få råd af kolleger og ledelse. Medarbejderen er ikke usikker på hvad hendes opgave er når hun er på vagt og hun mener at have de nødvendige faglige kompetencer til at løse de pædagogiske opgaver. Medarbejderen vurderer at de unge generelt trives trods deres individuelle psykiske vanskeligheder. Medarbejderen observerer de unge har tillid til de voksne og evner at indgå i positive sociale relationer med hinanden. Medarbejderen vurderer at den praktiserede pædagogik passer til målgruppens behov. Arbejdsmiljøet beskrives som godt, dog har det ifølge medarbejderen skabt utryghed i medarbejdergruppen, at der i en længere periode har været underbelægning, med risiko for fyringer. Samtale med Leder: Lederen som havde bagvagt på tilsynsdagen ankom til Opholdsstedet under tilsynsbesøget. Tilsynet havde afsluttende en samtale med lederen, af mere generel karakter. Tilsynet drøftede blandt andet forløbet vedr. flere fremsendte dispensationsansøgninger og anbefalede lederen at fremsende ansøgning om ændring af godkendelse i forhold til antallet af indskrevne beboere fra 6 til 7 beboere, med beskrivelser af konsekvenser i forhold til fysiske rammer, normering m.m. Samtale med børnene/ de unge Omsorg Udvikling Trivsel Hverdagens aktiviteter Brugerindflydelse Sprogbrug og omgangsform magtanvendelse Tilsynet talte indledningsvis med de 3 unge der opholdt sig på opholdsstedet: Samtale med 1 ung mand på19 år: Den unge udtrykte tilfredshed med at bo på Opholdsstedet. Den unge oplyste at han får støtte fra

43 de voksne og sin kontaktperson. Den unge beskrev hverdagen som normalt velstruktureret. Han er tilfreds med de forskellige tilbud om aktiviteter, som han selv har indflydelse på. Den unge beskrev at der er en god tone mellem de unge indbyrdes og de voksne. Den unge er i gang med at læse HF og forventer at læse videre. Den unge klarer selv praktiske ting med rengøring, tøjvask og pakning. Samtale med 1 ung pige på 17 år: Den unge gav udtryk for at hun er tilfreds med at bo på Opholdsstedet. De voksne støtter de unge og er opsøgende i forhold til om hun har behov for støtte. Den unge havde netop fået et skoletilbud efter længere tid uden skolegang 1 ung på 15 år: Tilsynet talte med en nyindflyttet ung. Den unge gav udtryk for at han overordnet synes godt om Opholdsstedet. De voksne er ikke er ligegyldige og de passer på mig. Den unge er glad for sit værelse. Han har fået hjælp til indretning og har selv valgt møblement. Den unge får hjælp til rengøring og bliver vækket om morgenen. Han går ikke i skole, men forventer at skulle påbegynde i et specialskoletilbud snarest. Den unge fortalt at han er blevet godt modtaget af både de unge og voksne. Han blev i forbindelse med indflytning orienteret om regler for magtanvendelse. De voksne taler pænt til ham og han har det godt med de andre unge. De fysiske rammer Hvordan fremstår de fysiske rammer pågældende dag De fysiske rammer fremstår ved uanmeldt tilsyn rene, ryddelige og funktionelle. Indretning af køkken og fællesrum indbyder til samvær og hjemlig hygge.

44 Bilag: 3.3. Tilsynsrapport, , Kærnen, uanmeldt tilsyn Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 08. oktober Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 55607/13

45 Tilsynsrapport For Opholdsstedet Kærnen Uanmeldt tilsyn den 13. maj 2013 Gennemført af Marie Winther, tilsynskonsulent Henrik Volmer, tilsynskonsulent

46 Indledning Tilsynskonsulenter Marie Winther og Henrik Volmer har den 13. Maj 2013 gennemført uanmeldt tilsyn på: Opholdsstedet Kærnen, Nørre Hyllingevej 21, 4070 Kirke Hyllinge, Leder Marianne Nielsen Fra Opholdsstedet Kærnen deltog Lederen og medarbejder (Leders ægtefælle) Tilsynsformen var uanmeldt kontrol og dialog baseret tilsyn. Tilsynet er gennemført ved rundvisning på tilbuddet, og samtaler med medarbejdere. Ved et uanmeldt tilsyn har tilsynet fokus på tilbuddets aktuelle status. Hvordan fungerer opholdsstedet en tilfældig dag, på et tilfældigt tidspunkt, og er der overensstemmelse mellem oplysninger, observationer og vurderinger ved det anmeldte tilsyn og det uanmeldte tilsyn. Formålet med tilsynet: At påse, at tilbuddet fortsat lever op til de vilkår og forudsætninger, godkendelsen er givet under. At forebygge, ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på tilbuddene. 2

47 Samlet vurdering Hovedkonklusioner Iagttagelse, vurderinger og anbefalinger Er der overensstemmelse mellem oplysninger, observationer og vurderinger ved det anmeldte tilsyn og det uanmeldte tilsyn. Det er tilsynets vurdering, at der overensstemmelse med oplysninger, observationer og vurderinger fra tidligere anmeldte tilsyn og det uanmeldte tilsyn. Kærnen fremstår som et lille familieplejelignende opholdssted, med trygge og forudsigelige rammer, hvor børnene mødes omsorgsfuldt døgnet rundt, af de samme troværdige voksne. Det er tilsynets vurdering at medarbejderne har fokus på de enkelte børns særlige behov og i samarbejde med lederen arbejder målrettet på at understøtte børnenes selvværd, sociale, faglige og praktiske kompetencer. Tilsynsbesøget Målgruppe Målgruppe Antal pladser Opholdsstedet Kærnen er godkendt til følgende målgruppe: Målgruppen er 4 børn/unge i alderen 6-16 år på anbringelsestidspunktet, med ophold til og med 22 år med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder. Målgruppen beskrives som følgende: Det drejer sig om børn/unge inden for normalområdet, der gennem egen opvækst ikke har fået den fornødne omsorg, hvilket kan give sig udtryk i flere af følgende problemkomplekser. Store problemer med at klare hverdagens små og store problemer Fungerer ikke alderssvarende Mangler grundlæggende tillid Er ikke i stand til at give udtryk for egne behov Har skoleproblemer Har svært ved at klare sig i en gruppe og derved svært ved at få venner. 3

48 Det er generelt børn/unge, som har brug for støtte, i et struktureret og forudsigeligt miljø. Opholdsstedet modtager ikke: Udad reagerende børn/unge Diagnosticerede psykisk syge børn/unge Børn / unge med misbrugsproblematikker. Medarbejderen oplyste, at der aktuelt er indskrevet 4 børn, som alle er omfattet af opholdsstedets målgruppe. Dreng 8 Pige 9 Pige 13 Dreng 16 Den ældste dreng er i puberteten, og har udviklet flere specielle vanskeligheder, men det er lederens vurdering, at han fortsat er omfattet af målgruppen, og at hans særlige behov godt kan rummes i opholdsstedet. Modtagelse Tilsynet blev modtaget venligt og imødekommende. Både Leder og medarbejder (ægtefælle) var hjemme og i gang med forskellige praktiske aktiviteter ude og inde. Tilsynsbesøget blev planlagt under hensyntagen til opholdsstedets planlægning for resten af dagen. Samtale med medarbejdere Aktiviteter pågældende dag Er der de nødvendige /normerede antal medarbejdere på arbejdet Har de tilstedeværende medarbejdere kendskab til arbejdsopgaverne Har medarbejderne, der er på arbejdet pågældende dag de nødvendige kompetencer Har medarbejderne, der er på arbejdet pågældende dag, kendskab til gældende retningslinjer for medicin og magtanvendelse Lederen fortalte om dagens forløb og planlægning for resten af dagen. Dagen var en typisk hverdag for opholdsstedet. Børnene var i skole og ville komme hjem på forskellige tidspunkter. Et af børnene var efter skoletid taget til ridning og ville komme senere hjem. Efter skoletid var der planlagt eftermiddags the/kaffe og lektielæsning sammen med børnene og efterfølgende tilberedning af aftensmaden. Et af børnene havde maddag. Efter aftensmaden var der almindelige aftenrutiner inden sengetid, hvor børnene tilbydes historielæsning. Leder og medarbejder fortalte om udfordringer og succeser i det pædagogiske arbejde med børnene og om hvordan børnene udvikler forskellige færdigheder. 4

49 Børnene har gode muligheder for at udvikle praktiske færdigheder. Leder og medarbejderne er meget aktive og hverdagen er fyldt med aktiviteter og praktiske opgaver, hvor børnene kan kobles på når det falder natuligt. Medarbejderen fortalte, at aktuelt er et af børnene begyndt at vise interesse for værkstedet, og hjælper med at sætte cykel i stand. Det er Lederen og medarbejderens vurdering, at udvikling af praktiske færdigheder, har betydning for børnenes udvikling. Tilsynet har gennem årene fået indgående kendskab til Opholdsstedet og Opholdsstedets praksis, og er bekendt med at medarbejderne har kendskab til relevante retningslinjer for pædagogisk arbejde på Opholdssteder. Udover lederen og ægtefællen er der ansat: Medarbejder 25 timer om ugen, hvis primære opgave er at motivere og aktivere børnene i fritiden. Pædagogmedhjælper (kommer hver mandag og onsdag eftermiddag og laver mad og inviterer børnene til at hjælpe). Rengøringshjælp 2 x 2 timer pr. uge. Samtale med børnene/ de unge Omsorg Udvikling Trivsel Hverdagens aktiviteter Brugerindflydelse Sprogbrug og omgangsform magtanvendelse Opholdsstedet har haft de samme børn indskrevet i en længere årrække, og tilsynet har talt med børnene adskillige gange. Det var ikke muligt at tale med børnene pågældende tilsynsdag. De fysiske rammer Hvordan fremstår de fysiske rammer pågældende dag På tilsynsdagen fremstod opholdsstedet som altid - pænt, ryddeligt og velholdt. 5

50 Bilag: 3.4. Tilsynsrapport, , Aflastningskolonien Karlsvognen, uanmeldt Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 08. oktober Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 45363/13

51 Tilsynsrapport For Aflastningskolonien Karlsvognen Uanmeldt tilsyn den 6.april 2013 Gennemført af Marie Winther, tilsynskonsulent Henrik Volmer, tilsynskonsulent

52 Indledning Tilsynskonsulenter Marie Winther og Henrik Volmer har den 6.april 2013 gennemført uanmeldt tilsyn på: Aflastningskolonien Karlsvognen Egegården Glædebjergvej Hvalsø Leder Jakob Sander Jensen Fra Aflastningskolonien Karlsvognen deltog medarbejdere og børn Tilsynsformen var uanmeldt kontrol og dialog baseret tilsyn. Tilsynet er gennemført ved rundvisning på tilbuddet, og samtaler med medarbejdere og børn/unge. Ved et uanmeldt tilsyn har tilsynet fokus på tilbuddets aktuelle status. Hvordan fungerer aflastningskolonien en tilfældig dag, på et tilfældigt tidspunkt, og er der overensstemmelse mellem oplysninger, observationer og vurderinger ved det anmeldte tilsyn og det uanmeldte tilsyn. Formålet med tilsynet. At påse, at tilbuddet fortsat lever op til de vilkår og forudsætninger, godkendelsen er givet under. At forebygge, ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på tilbuddene. 2

53 Samlet vurdering Hovedkonklusioner Iagttagelse, vurderinger og anbefalinger Er der overensstemmelse mellem oplysninger, observationer og vurderinger ved det anmeldte tilsyn og det uanmeldte tilsyn. Ved uanmeldt tilsynsbesøg er det tilsynets vurdering, at Aflastningskolonien Karlsvognens praksis fremstår i overensstemmelse med godkendelsesgrundlaget. Det er tilsynets vurdering, at Aflastningskolonien Karlsvogn fremstår som et velfungerende aflastningstilbud for hjemmeboende børn med psykosociale problemstillinger. Der var styr på planlægningen og organiseringen af weekenden, medarbejderne fremstod kompetente og engagerede, og tilsynet observerede glade og engagerede børn. Tilsynsbesøget Målgruppe Målgruppe Antal pladser Aflastningskolonien Karlsvognen er godkendt til at modtage 25 børn i alderen 6-13 år med psykosociale problemstillinger. Målgruppen beskrives som følgende: børn, med har psykosociale problemstillinger børn, som isolerer sig socialt, i fritid, og i skolen børn, som har lettere opmærksomhedsforstyrrelser, såsom lettere ADHD og Tourette. børn, hvis forældre ikke er i stand til at støtte deres børn i at benytte fritidsaktiviteter Karlsvognen modtager ikke: børn i kørestol børn, som har et alvorligt syns eller hørehandicap Medarbejderen oplyste, at der aktuelt er indskrevet ca. 20 børn på Aflastningskolonien. 14 af børnene deltog i kolonien pågældende weekend Det var medarbejderens vurdering, at alle de indskrevne børn er omfattet af målgruppen. 3

54 Modtagelse Tilsynet ankom lørdag formiddag kl. 10. Tilsynet blev modtaget venligt og imødekommende, og tilsynet blev planlagt så vidt muligt under hensyntagen til tidspunkt og medarbejdernes planlægning for dagen. Da tilsynet ankom, var der flere forskellige aktiviteter i gang. 2 af medarbejderne var engagerede i et af opholdsrummene med en gruppe børn, hvor de tegnede og snakkede. 2 andre medarbejdere var uden for med en gruppe børn, hvor børnene legede. En medarbejder var kørt for at hente et barn, en sidste medarbejder ville ankomme senere på dagen. Samtale med medarbejdere Aktiviteter pågældende dag Er der de nødvendige /normerede antal medarbejdere på arbejdet Har de tilstedeværende medarbejdere kendskab til arbejdsopgaverne Har medarbejderne, der er på arbejdet pågældende dag de nødvendige kompetencer Har medarbejderne, der er på arbejdet pågældende dag, kendskab til gældende retningslinjer for medicin og magtanvendelse Samtale med medarbejder. Medarbejderen har været ansat siden sommer. Medarbejderen er pædagogmedhjælper, og har årelang erfaring i arbejde med børn og unge med vanskeligheder. Medarbejderen oplyste, at der er 6 medarbejdere med på pågældende koloni. Medarbejderne har forskellige faglige kompetencer: 1 pædagog, leder 1 pædagogmedhjælper, med megen erfaring. 1 psykolog 1 pædagogmedhjælper 1 pædagogmedhjælper 1 pædagogmedhjælper Medarbejderen fortalte om dagens program. Børnene vågnede mellem kl. 7-9 og spiste morgenmad efterhånden som de stod op. Efter morgenmad var der en gruppe børn, der gerne ville ud og lege. Medarbejdernes intention er, at børnene helst skal ud og have frisk luft efter morgenmaden, så de prøver at overtale børnene til at komme ud. De børn, der ikke ville ud, fik lov at se en film, eller spille et spil. Der var fri leg frem til frokost. Frokosten spises i 2 hold. Børnene deles i de store børn og de små børn Efter frokost var der planlagt forskellige aktiviteter. Et hold børn skulle ud og samle løg, et andet hold skulle ned til søen, som er ½ times gang fra hytten. For de børn, som ikke kunne motiveres til en tur ude, var der planlagt aktiviteter ved hytten, fx samle brænde. Der er 2 medarbejdere med på hver tur, eller hjemme. Hvis der er nogen af børnene, der ikke kan motiveres til nogen aktivitet, kan de komme med på indkøb om lørdagen. Det vil de altid gerne. 4

55 Senere på dagen er der planlagt pige tur til Roskile. 2 medarbejdere tager af sted med 3 piger. Medarbejderen fortalte, at pigerne elsker at komme af sted alene. Det er medarbejderne, som tilbereder aftensmaden, og det er frivilligt, om børnene vil hjælpe. Børnene skal dække bord, og rydde bordet. Børnene skal ikke vaske op, og har heller ikke andre huslige pligter. Efter aftensmaden er der aftenhygge med kage eller pandekager. Medarbejderen oplyste, at han altid kender planen for weekenden torsdagen inden de skal af sted. Lederen ringer rundt og informerer medarbejderne, lige som han også ringer rundt til forældrene inden weekenden, for at blive opdateret på børnene. Medarbejderen udtrykte tilfredshed med at kende arbejdsopgaverne inden aflastningsweekenden. Børnene har indflydelse på aflastningsweekendernes aktiviteter på den måde, at lederen inddrager børnenes ideer for aktiviteter, i planlægningen for weekenden. Medarbejderen udtrykte stor begejstring for konceptet, som han synes er godt og meningsfuldt, og det medarbejderen vurdering, at børnene generelt trives rigtig godt på kolonierne. Når han henter børnene, observerer han, at de glæder sig, og forældrene glæder sig også. (Flere af forældrene er blevet venner på Facebook.) Samtale med medarbejder. Medarbejderen har været ansat i 1½ år. Medarbejderen er pædagogmedhjælper. Medarbejderen udtrykte stor arbejdsglæde. Hun glædede sig altid til at skulle af sted, også selv om hun ved, at det er hårdt arbejde. Der er et godt arbejdsmiljø, og hun får den kollegiale støtte, som hun har brug for. Medarbejderen mener, at selv om hun ikke har de nødvendig faglige kvalifikationer, så bliver det opvejet af hendes personlige kvalifikationer. Det er medarbejderens vurdering, at børnene får sindssyg meget ud at være her. De danner venskaber, de får særlig opmærksomhed, der er mange udendørsaktiviteter, og de udfordrer sig selv. Nogle børn skal lige hjælpes ud over dørtærsklen, men når først de kommer ud, trives de. Medarbejderen kender til reglerne for magtanvendelse. Medarbejderen redegjorde fint for reglerne, og også hvordan man pædagogisk kan undgå at bruge magt over børnene. Hun oplyste, at det er et forhold leder og medarbejderne har drøftet meget. Samtale med børnene/ de unge Omsorg Udvikling Trivsel Hverdagens aktiviteter Brugerindflydelse Sprogbrug og omgangsform magtanvendelse Samtale med pige på 12 år. Pigen oplyste, at hun har været tilknyttet Aflastningskolonien i et par år. Pigen gav udtryk for, at hun var glad for at være med på kolonierne, og som regel gerne ville af sted. Hun fremhævede flere positive forhold for at uddybe, hvorfor hun var glad for 5

56 Aflastningskolonien. Der er forskellige aktiviteter, både ude og inde - tegne, se film, lege med legetøj, bål, lege fangeleg, politi og røver, og ture til Roskilde. Man kan også få lov og sidde i fred med sin telefon. Hun har fået nye venner, som hun kaldte sine bedste venner. De voksne behandler børnene godt, man kan tale med dem om svære ting, og de hjælper hvis nogle driller. Hun kunne godt tænke sig, at der var mere pigehygge Ingen af de andre børn ønskede at tale med tilsynet. De fysiske rammer Hvordan fremstår de fysiske rammer pågældende dag Tilsynet havde intet at bemærke pågældende dag. Aflastningskolonien er indrettet i en ældre spejderkoloni hytte beliggende natursmukt midt i en skov. Bygningerne og indretning er af ældre dato, men funktionelt indrettet til formålet som aflastningskoloni 6

57 Bilag: 3.5. Tilsynsrapport, , Gjeddesgaard, Anmeldt tilsyn Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 08. oktober Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 33034/13

58 Tilsynsrapport For Opholdsstedet Gjeddesgaard Anmeldt tilsyn den 12. marts 2013 Gennemført af Marie Winther, tilsynskonsulent Henrik Volmer, tilsynskonsulent

59 Indledning Tilsynskonsulenter Marie Winther og Henrik Volmer har den 12. marts 2013 gennemført anmeldt tilsyn på: Opholdsstedet Gjeddesgaard Hornsherredsvej Kirke Såby Forstander Poul Erik Ager. Fra Opholdsstedet Gjeddesgaard deltog forstanderen, 2 medarbejdere og 2 unge. Tilsynsformen var anmeldt dialog baseret tilsyn. Tilsynet er gennemført ved rundvisning, samtaler med forstanderen, 2 medarbejdere og 2 unge. Tilsynet har efterfølgende telefonisk kontaktet 2 forældre. Ved et anmeldt tilsyn har tilsynskonsulenterne fokus på forskellige temaer. Tilsynet havde fokus på og drøftede følgende emner: Hovedkonklusion Målgruppe Behandlingsmetoder og pædagogik Den skriftlige dokumentation Brugernes forhold Forældre og pårørendesamarbejde Eksternt samarbejde Magtanvendelse Sundhed Forebyggelse af seksuelle overgreb Personale Fysiske rammer Formålet med tilsynet. At påse, at tilbuddet fortsat lever op til de vilkår og forudsætninger, godkendelsen er givet under. At forebygge, ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på tilbuddene.

60 Samlet vurdering Hovedkonklusioner Iagttagelse, vurderinger og anbefalinger Opfølgning på foregående tilsynsbesøg og anbefalinger Der er tiltrådt ny forstander siden sidste anmeldte tilsyn Tilsynet vurderer, ud fra observationer og samtaler, at Opholdsstedet Gjeddesgaard generelt er et velfungerende tilbud, og at opholdsstedet overordnet lever op til kravene i godkendelsen. Tilsynsbesøget Målgruppe Målgruppe Antal pladser Sammenhæng mellem godkendelse, anbringelsessted og målgruppe Opholdsstedet Gjeddesgaard er godkendt til 9 unge drenge i Opholdsstedsdelen og 2 unge drenge i Bopraktikken. Målgruppen er unge utilpassede drenge i alderen år, med ophold til og med det 22. år. Drengene der typisk er omsorgssvigtede og har sociale, adfærdsmæssige eller lettere psykosociale problemer, herunder indlæringsproblemer. Målgruppen kan have mindre indgribende, psykiske funktionsnedsættelser og diagnoser. De unge på år er særligt skærmet fra de ældre drenge. Opholdsstedet og Bopraktikken modtager ikke: Piger. Stærkt kriminelle og voldelige unge. Unge, med udtalte misbrugsproblemer. Unge, med indgribende behandlingskrævende psykiske funktionsnedsættelser og diagnoser. Fysisk- psykisk udviklingshæmmede, der har brug for særlige foranstaltninger. Der er aktuelt indskrevet 9 unge Bo delen og 2 unge i Bo praktikken i alderen år. En af de unge er indskrevet på dispensation. Den pågældende unge er sanktionsdømt i fase 2. Det er forstandernes vurdering, at alle de indskrevne unge er omfattet af målgruppen. Opholdsstedets visitationsudvalg består af består af forstander og 4 medarbejdere, som på baggrund af de fremsendte akter fra anbringende kommunen vurderer, hvorvidt en ung er omfattet

61 af Opholdsstedets målgruppe. Behandlingsmetoder og pædagogik. Metoder Pædagogiske principper Fra teori til praksis Det pædagogiske afsæt for Opholdsstedet Gjeddesgaard er konsekvenspædagogikken i forlængelse af den empatiske relationspædagogik. I Opholdsstedets forståelse, er der to forskellige lag i forståelse og udmøntning af konsekvenspædagogikken. Det første lag kræver, at de voksne der behandler de unge er konsekvente - eller tydelige om man vil, især i deres personlige relation til de unge. Ved at være konsekvent/ tydelig i sin relation, skabes en følelse af tryghed hos den unge. Denne følelse af tryghed forstærker den relation, som er nødvendig for at kunne behandle den unge. Det andet lag i konsekvenspædagogikken er opfattelsen af konsekvenser i en kausal forståelse, forstået således, at der så vidt muligt er en sammenhæng mellem årsag og virkning. Sammenholdt med det forhold, at enhver handling har en modhandling eller som minimum afføder en reaktion. I Gjeddesgaards pædagogiske tilgang arbejdes der med at konsekvenser så vidt muligt altid er prædefinerede og udtalte, således at den unge ikke opfatter konsekvenser om straf. Det er Gjeddesgaards holdning, at den empatiske relationspædagogik er fundamentet for at behandle, opdrage og resocialisere disse unge. Afsættet i den pædagogik som bliver anvendt på Opholdsstedet Gjeddesgaard har til formål, at forøge de unges eksistens- og handlekompetencer. Arbejdsformen er et åbent og grænsesættende miljø, hvor den enkelte kan få tydeliggjort de både lang- og kortsigtede konsekvenser af egne handlinger. Dette være sig både i en personlig, såvel som i en social sammenhæng. Forstanderen oplyste, at behandlingsmetoden og den pædagogiske praksis overordnet er uændret, efter at han er tiltrådt som forstander. Forstanderen og medarbejderne har nu fokus på at udvikle og tilpasse praksis. Fx skal det være mere tydeligt for de unge, hvilke handlinger der udløser hvilke konsekvenser. Den skriftlige dokumentation Handleplaner, udviklingsplaner Pædagogiske planer Retningslinjer Opholdsstedet arbejder systematisk med pædagogiske udviklingsplaner. Overordnende mål og forventninger aftales med anbringelseskommunen ved indskrivning. Ud fra de overordnede mål opererer udviklingsplanerne med 3 mål typer, samt en statusbeskrivelse.

62 Forældrenes mål for barnet Den unges mål Opholdsstedets interne behandlings mål Forud for et statusmøde afholdes et behandlingsmøde hvor alle 3 mål evalueres i forhold til den kommunale handleplans overordnede mål. Udviklingsplanen skal forstås som løbende rapport, som beskriver den unges udvikling fra indskrivning til udskrivning. Tilsynet er bekendt med Opholdsstedets elektroniske journaliserings og kommunikationssystem med Intranet for medarbejderne. I det elektroniske journalsystem findes døgnrapporter, statusbeskrivelser, forskellige procedure, retningslinjer og politikker for forskellige områder, eksempelvis: Skabelon for udviklingsplan Folder "Nej tak til seksuelle overgreb". Brandberedskabsplan magtanvendelsesbekendtgørelse Pædagogiske strategier til forebyggelse af magtanvendelser. Politik for opholdssamtaler. Notat om utilsigtede hændelser i forbindelse med medicin. Forstanderen oplyste, at han har taget initiativ til at ændre systematikken i journaliseringssystemet og samtidig tilpasse indholdet og strukturen i Opholdsstedets status rapporter til de kommunale journalsystemer. Brugernes forhold Omsorg Udvikling trivsel Relationer til voksne Sociale relationer og netværk Skolegang og dagtilbud Hverdagens aktiviteter Brugerindflydelse Sprogbrug og omgangsform Det er forstanderen vurdering at de unge trives og at de udvikler sig med den pædagogiske praksis. Opholdsstedet praksis har betydning for de unges måde at anskue verden på. Fx hvis de unge kommer for sent til morgenmaden, skal de en time tidligere i seng samme aften, ud fra den betragtning, at de må være for trætte om morgene pga. søvnmangel. Forstanderen observerer at de unge ændrer adfærd og tilpasser sig opholdsstedets struktur. De accepterer reglerne i huset og virker glade. Der er en god stemning i huset og de unge har en (godmodig) drillende tone mellem sig, og en god relation til de voksne. De unge går til forskellige slags fritidsaktiviteter.

63 Brugerindflydelse praktiseres ved, at der afholdes husmøde hver anden uge. Her er ordet frit, de unge informeres om nyt og de unge kan komme med ønsker. Forstanderen har erfaret at det er relevante ønsker de unge kommer med, fx vil de gerne have udbygget Hallen med sportsmaskiner og værksted, og musikrummet har de ønsket udbygget. Det forsøges i vid udstrækning at imødekomme de unges ønsker, hvis de unge samtidig samarbejder om løsninger for ønskerne. Aktuelt ønsker de unge en fast turdag, som vil blive imødekommet, men med et pædagogisk sigte. De unge har også påtalt, at der var forskellige konsekvenser for den samme handling, og det har forstander og medarbejdere taget til efterretning. Samtale med 2 unge på 17 år og 15 år. De unge har boet på Opholdsstedet i hhv. 2 år og 3 år. De unge giver på forskellig vis samstemmende udtryk for, at de trives i hverdagen på Opholdsstedet. De synes at den daglige struktur er hjælpsom og at de får støtte til at fastholde strukturen i hverdagen. Den ene unge påpegede, at nogle af de strategier han lærte på opholdsstedet kunne han bruge, til at undgå at træffe uhensigtsmæssige valg, når han var hjemme på weekend. Forældre og pårørendesamarbejde Hvordan samarbejdes med forældrene, i forhold til det enkelte barn Hvilken indflydelse har forældrene på stedets drift Det er forstanderen indtryk er at der er et godt samarbejde omkring de enkelte unge. Det er individuelt hvor meget samarbejde der er mellem Opholdsstedet og hjemmet. Samarbejdet foregår omkring den enkelte unge, og i dagligdagen mellem forældre og kontaktperson. Forældrene kan altid besøge de unge, og forstanderen oplyste, at han indbyder forældrene til at kontakte ham, hvis de ikke synes at samarbejdet fungerer. Der afholdes 2 fester om året, en sommerfest, og julefest. Forstanderen oplyste, at forældrene ingen formel indflydelse har på opholdsstedets drift. Telefonopringning til 2 tilfældigt udvalgte forældre fra telefonliste udleveret af forstanderen. Den ene forælder gav udtryk for at overordnet set er Opholdsstedet et godt sted. Dog problematiserede forælderen flere forhold, herunder den pædagogiske metode og metodens omsætning til praksis. Foræderen var uenig i at opholdsstedet metode (konsekvenspædagogik) var den rigtige metode til unge med ADHD, som pågældendes søn var diagnosticeret, og synes at metodens praksis blev udmøntet for forskelligt. (Medarbejderne var ikke lige konsekvente over for alle) Forælderen var tilfreds med samarbejdet. De forhold som forælderen problematiserede, blev modtaget positivt af forstander og medarbejdere. Den anden forælder gav udtryk for utilfredshed med Opholdsstedet aktuelle status. Forælderen synes ikke at tingene fungerer ikke lige så godt som tidligere der er for meget der sejler Forælderen beskrev flere eksempler på løfter som ikke var blevet indfriet. Forælderen synes, ikke

64 at forstanderen og medarbejdere var lydhøre over for kritik. Eksternt samarbejde Hvordan fungerer det eksterne samarbejde Der er intet at bemærke i forhold til eksternt samarbejde. Forstanderen oplyste at Opholdsstedet har generelt et positivt samarbejde med anbringende kommuner og andre eksterne samarbejdsparter. Magtanvendelse Kender personalet reglerne Kender forældrene reglerne Kender børnene reglerne Hvordan arbejdes der på at forebygge magtanvendelser Forstanderen oplyste, at reglerne for magtanvendelse bliver fulgt, at alle medarbejderne er bekendt med reglerne, og at både de unge og forældrene er informeret om reglerne.. Magtanvendelse er et fast punkt på personale mødet, hvor konflikter og aktuelle magtanvendelser drøftes, herunder hvordan de evt. kunne have været håndteret anderledes. Sundhed Kost Hygiejne Medicin Alkohol Stofmisbrug Rygning Forstanderen oplyste at køkkenassistenten tilbereder mad og bager med fokus på sund kost. Medarbejderne arbejder generelt på at motivere de unge til fysiske aktiviteter. Opholdsstedet følger reglerne for medicinhåndtering og har en alkohol, misbrugs og rygepolitik. Forebyggelse af seksuelle overgreb Er der udarbejdet en forebyggelsespolitik Hvordan arbejdes der i hverdagen med at forebygge seksuelle overgreb Forstanderen oplyste, at Opholdsstedet ikke har særlige regler for adfærd mellem medarbejder og unge, og unge imellem, og henviste i øvrigt til Opholdsstedets Akkreditering. Under punktet Forebyggelse og Sundhed i Akkrediteringen, -punkt 6.7 henvises til Opholdsstedets beredskabsplan, punkt 12. hvor der henvises til lejre kommunes retningslinjer for

65 Forebyggelse af seksuelle overgreb og Servicestyrelsen pjecer for området. Personale Styring, ledelse Normering Arbejdsmiljø Kompetenceudvikling Har personale de nødvendige faglige forudsætninger Udviklingstiltag I Opholdsstedets godkendelse beskrives personalets uddannelsesmæssige kompetencer: 1. Leder 37 timer (pædagog og diplomuddannelse i ledelse) 1. Stedfortræder 37 timer (uddannet sociolog) 4,5 uddannede pædagoger a 37 timer 1.pædagogmedhjælper 37 timer (påbegynder pædagogisk merituddannelse næste år) 1. pædagogmedhjælper 37 timer (maskinuddannet) Særlig funktion; praktisk/pædagogisk for de unge Husholdningsmedhjælper 27,75 time (fodterapeutuddannet og køkkenassistent) Sekretærstilling 27,75 time. Forstanderen oplyser, at der aktuelt er ansat følgende personalesammensætning: Forstander, socialpædagog og uddannet psykoterapeut a 37 timer 1 stedfortræder pædagogisk uddannet a 37 timer 2 pædagoger a 37 timer 1pædagogmedhjælper tager pædagoguddannelse a 37 timer 1 pædagogmedhjælper med mange relevante kurser a 37 timer 1 pædagogmedhjælper a 37 timer 1 sekretær a 37 timer 1 køkkenassistent a 37 timer 1 praktisk medhjælper, Tømrer a 37 timer Forstanderen oplyste, at han helst så at alle var uddannet pædagoger, men at det er en god og erfaren personalegruppe Samtale med 2 medarbejder Den ene medarbejder har været ansat i 7 år, den anden medarbejder er lige blevet ansat. Dem gamle medarbejder giver udtryk for, at den daglige struktur har fungeret i overgangsperioden med en ny forstander, selv om overgangsperioden har været udfordrende. Medarbejderen oplyste, at den nye forstander ønsker at bevare de overordnende rammer, men at gennemgå pædagogisk praksis, procedure og retningslinjer. Det er medarbejderens vurdering, at de unge udvikler sig med den pædagogiske metode. Der er et skarpt fokus på, om de unge udvikler sig, og gør de det ikke, ændres praksis i forhold til den

66 enkelte unge. Den nye medarbejder oplyste, at hun er blevet godt modtaget, og introduceret til praksis og arbejdsgange. Fysiske rammer Hvordan fremstår de fysiske rammer Ungdomscentret Gjeddesgaard er meget naturskønt beliggende på en 8 tdl. stor naturgrund. Ejendommen ligger direkte ned til Roskilde Fjord og tæt på Lindenborgsskovene i Lejre kommune. Opholdsstedsdelen indeholder 10 forskellige værelser, fordelt i en særskilt bygning, hvor også det sovende personale har deres værelse for natten. Derudover er der badefaciliteter, fordelt på to rum. Det ene indeholder tre brusekabiner og to toiletter, det andet en Brusekabine og et toilet. Hovedbygningen er indrettet med forskellige kontorer, stort køkken m. tilknyttet spiseafsnit, et lokale, der er indrettet som internetcafe, toilet og badeforhold for personale, en stor hyggelig opholdsstue og et mødelokale. I særskilt bygning er der; Værksteder, metal og sløjdlokaler, motionsrum, herunder vægttræningsfaciliteter, billard, bordtennis Sportshal, med mulighed for badminton, volleybold, hockey, fodbold, basketball, mm. De ydre rammer består af ca. 7 tønder land, der rummer foldboldbane, beachvolleybane, basketballbane, bane for kørsel med ATV. Der er et skønt fjordområde, hvor der er bådebro til benyttelse af kanoer og båd, samt to bålpladser.

67 Bilag: 3.6. Tilsynsrapport, , Specialskolen Bramsnæsvigs aflastningstilbud, uanmeldt tilsyn Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 08. oktober Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 93226/13

68 Tilsynsrapport For Specialskolen Bramsnæsvigs aflastningstilbud Uanmeldt tilsyn den 25. maj 2013 Gennemført af Marie Winther, tilsynskonsulent Henrik Volmer, tilsynskonsulent

69 Indledning Tilsynskonsulenter Marie Winther og Henrik Volmer har lørdag den 25. maj 2013 gennemført uanmeldt tilsyn på: Specialskolen Bramsnæsvigs aflastningstilbud Bramsnæsvigvej 2 Ejby 4070 Kirke Hyllinge Fra Aflastningstilbuddet deltog 1 medarbejder Tilsynsformen var uanmeldt kontrol og dialog baseret tilsyn. Tilsynet er gennemført ved rundvisning på tilbuddet, observationer af de unge sammen med det pædagogiske personale i fællesarealer, samt en samtale med en medarbejder. Ved et uanmeldt tilsyn har tilsynet fokus på tilbuddets aktuelle status. Hvordan fungerer aflastningstilbuddet en tilfældig dag, på et tilfældigt tidspunkt og er der overensstemmelse mellem oplysninger, observationer og vurderinger ved det anmeldte tilsyn og det uanmeldte tilsyn. Formålet med tilsynet. At påse, at tilbuddet fortsat lever op til de vilkår og forudsætninger, godkendelsen er givet under. At forebygge, ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på tilbuddene.

70 Samlet vurdering Hovedkonklusioner Iagttagelse, vurderinger og anbefalinger Er der overensstemmelse mellem oplysninger, observationer og vurderinger ved det anmeldte tilsyn og det uanmeldte tilsyn. Ved uanmeldt tilsyn fremstår Specialskolen Bramsnæsvigs Aflastningstilbud som velorganiseret, med trygge og forudsigelige rammer. Børnene mødes omsorgsfuldt af engagerede medarbejdere, der har fokus på børnenes individuelle behov. På baggrund af samtale og observationer er det tilsynets vurdering at Aflastningstilbuddet i praksis lever op til godkendelsen og at der er god overensstemmelse mellem oplysninger og observationer fra anmeldt tilsyn og uanmeldt tilsyn. Anbefaling: Tilsynet anbefaler, på baggrund af observationer ved gennemgang af de fysiske rammer, at aflastningstilbuddet fokuserer på at gøre børnenes værelser mere hyggelige og ryddelige herunder sikrer organiseret og ryddelig opbevaring af div. materialer, hjælpemidler m.v.. Tilsynsbesøget Målgruppe Målgruppe Antal pladser Målgruppen er børn og unge i alderen 4 år til det fyldte 22 år, med betydelig eller varig nedsat funktionsniveau som følge af hjerneskader eller neurologiske udviklingsproblemer. Målgruppen omfatter børn og unge diagnosticeret inden for følgende områder: Cerebral Parese, Autisme, ADHD, Downs Syndrom, Rhett Syndrom, Cornelia de Lange Syndrom, epilepsi, udviklingshæmning, eller børn og unge uden diagnoser, hvis det vurderes, at deres handicap fysisk, sprogligt, intellektuelt eller socialt er neurologisk betinget. På tilsynsdagen var der 5 børn i aflastning som alle vurderes omfattet af målgruppen. Modtagelse Ved uanmeldt tilsynsbesøg lørdag formiddag kl blev tilsynet mødt venligt og

71 imødekommende af medarbejderne på afdelingen. Børnene og medarbejderne havde afsluttet spisning af morgenmad og medarbejderne var i gang med at bade og gøre børnene klar til planlagt formiddags tur ud af huset. Tilsynsbesøget blev planlagt under hensyntagen til de igangværende og planlagte praktiske og pædagogiske aktiviteter for formiddagen. Samtale med medarbejdere Aktiviteter pågældende dag Er der de nødvendige /normerede antal medarbejdere på arbejdet Har de tilstedeværende medarbejdere kendskab til arbejdsopgaverne Har medarbejderne, der er på arbejdet pågældende dag de nødvendige kompetencer Har medarbejderne, der er på arbejdet pågældende dag, kendskab til gældende retningslinjer for medicin og magtanvendelse Tilsynet talte med en medarbejder der har været ansat på Aflastningstilbuddet i ca. 2 år. Medarbejderen oplyste at hun var uddannet Ernærings og husholdningsøkonom, med efteruddannelse som Body EDS terapeut. Medarbejderen oplyste at der var 5 medarbejder på vagt i tilsynsweekenden, svarende til en normering med 1 medarbejder pr. aflastnings barn. Medarbejderen beskrev kollegernes uddannelsesmæssige baggrund: 1 Leder Aflastnings weekenden / Social- og Sundhedsassistent 1 ny medarbejder i prøvevagt 1 uddannet pædagog. 1 pædagog studerende. 1 pædagogmedhjælper. 1 Sundhedshjælper. I aflastningsweekenden er der 1 vågen og 1 sovende nattevagt. Ledelsen forsøger ifølge medarbejderen at tilrettelægge gennemgående vagter så børnene møder de samme voksne, med færrest mulige medarbejderskift. Medarbejderen oplyste at hun forinden sin arbejdsweekend havde fået tilsendt en vagtplan for aflastningsweekenden med oversigt over tilmeldte børn og medarbejdere. Weekendens aktiviteter planlægges i detaljer den første aften i aflastningsweekenden. Aktiviteterne tager ofte udgangspunkt i børnenes ønsker. Nogle gange beslutter medarbejderne at dele børnene i flere grupper, fordi ikke alle børn kan tilgodeses ved fælles aktiviteter. På tilsynsdagen havde børnene fået lov at vågne i deres eget tempo. Medarbejderne hjalp børnene i takt med at de vågnede. Børnene fik morgenmad, blev badet og hjulpet i tøjet, i deres eget tempo. På tilsynsdagen var der planlagt aktivitet ud af huset. Det var planlagt at alle børn og voksne skulle besøge Eksperimentarium. Transporten skulle foregå i Aflastningstilbuddets handicapbus.

72 Det er medarbejderens observation at børnene generelt trives med aktiviteter ud af huset Ifølge medarbejderen udtrættes børnene i forskelligt omfang af aktiviteterne. Aftensmaden er forberedt af køkken assistenten på forhånd, så medarbejderne blot skal varme og anrette aftensmåltiderne. Der er planlagt at spise aftensmad sammen. Efter aftensmad planlægger medarbejderne aftenaktiviteter ud fra børnenes individuelle behov, eventuelt gåtur for nogle af børnene. Nogle af børnene bades efter aftensmad andre børn om morgenen. Enkelte børn bliver hurtigt trætte og får mulighed for at sove tidligt. Flere af de store børn hygger sig sammen med at se fjernsyn indtil de skal i seng. Om natten skifter medarbejderne ble på børnene og nogle børnene skal vendes om natten. Ved behov tilkaldes den sovende nattevagt. Medarbejderen vurderer selv at hun har de nødvendige kompetencer til at tilgodese målgruppens behov. Det er medarbejderens vurdering at børnene trives på deres aflastningsweekender. Medarbejderen observerer at børnene er trygge, de er glade, spiser og hygger sig sammen med de andre børn og voksne. Medarbejderen beskrev overfor tilsynet at der er en god, kærlig og omsorgsfuld omgangstone på aflastningstilbuddet mellem de voksne og børnene og mellem de voksne indbyrdes. Medarbejderen gav udtryk for at hun er glad for sit arbejde og sin arbejdsplads. Forespurgt om de fysiske rammer er tilfredsstillende gav medarbejderen udtryk for at hun kunne ønske sig et lidt større fællesrum og værelserne godt kunne indrettes lidt hyggeligere. Medarbejderen fortalte at hun og kollegerne mangler tid, men de forsøger at rydde op og holde rent. Medarbejderne prioriterer primært at holde fokus på børnenes støttebehov. Samtale med børnene/ de unge Omsorg Udvikling Trivsel Hverdagens aktiviteter Brugerindflydelse Sprogbrug og omgangsform magtanvendelse Tilsynet valgte med henvisning til aflastningsbørnenes væsentlige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser alene at observere børnene i deres samvær og interaktion med de andre børn og medarbejderne. Tilsynet observerede en rolig, tryg og tillidsfuld stemning på afdelingen, præget af morgen aktiviteter til forberedelse af tur ud af huset. Tilsynet observerede at medarbejderne havde en

73 omsorgsfuld tilgang til børnene samtidig med at de havde fokus på de enkelte børns behov og ikke lod sig forstyrre af tilsynsbesøget. Det var tilsynets vurdering at medarbejderne var engagerede i deres arbejde og havde fokus på børnenes trivsel. De fysiske rammer Hvordan fremstår de fysiske rammer pågældende dag Tilsynet gennemgik de fysiske rammer på afdelingen. Fællesrum, værelser og toiletters indretning vurderes generelt egnede til aflastningsformålet og målgruppens behov. Det er dog samtidig tilsynets observation at rummene generelt fremstår rodede og uorganiserede. Flere af børnenes værelser fremstår ikke hyggelige og der mangler reoler og skabe til opbevaring. Flere værelser har præg at de fungere både som værelse, men også som lidt uorganiseret lagerrum. Tilsynet vil anbefale at Aflastningstilbuddet fokuserer på at gøre børnenes værelser mere hyggelige og ryddelige herunder sikrer organiseret og ryddelig opbevaring af div. materialer, hjælpemidler m.v..

74 Bilag: 3.7. Tilsynsrapport, , De Unges Tao, uanmeldt tilsyn Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 08. oktober Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 52204/13

75 Tilsynsrapport For Opholdsstedet De unges Tao Uanmeldt tilsyn den 15. april 2013 Gennemført af Marie Winther, tilsynskonsulent Henrik Volmer, tilsynskonsulent

76 Indledning Tilsynskonsulenter Marie Winther og Henrik Volmer har den 15. april 2013 gennemført uanmeldt tilsyn på: Opholdsstedet De unges TAO Hovedgaden Hvalsø Fra De unges Tao deltog Afdelingslederen, en medarbejder og en ung Tilsynsformen var uanmeldt kontrol og dialog baseret tilsyn. Tilsynet er gennemført ved rundvisning og samtaler med Afdelingslederen, 1 medarbejder og 1 ung. Ved det uanmeldte tilsyn har tilsynet fokus på tilbuddets aktuelle status. Hvordan fungerer opholdsstedet en tilfældig dag, på et tilfældigt tidspunkt, og er der overensstemmelse mellem oplysninger, observationer og vurderinger ved det anmeldte tilsyn og det uanmeldte tilsyn. Formålet med tilsynet. At påse, at tilbuddet fortsat lever op til de vilkår og forudsætninger, godkendelsen er givet under. At forebygge, ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på tilbuddene.

77 Samlet vurdering Hovedkonklusioner Iagttagelse, vurderinger og anbefalinger Er der overensstemmelse mellem oplysninger, observationer og vurderinger ved det anmeldte tilsyn og det uanmeldte tilsyn. Tilsynet har intet at bemærke. Det er tilsynets vurdering at der er god overensstemmelse mellem godkendelsen, observationer og vurderinger fra tidligere anmeldt tilsyn og det uanmeldte tilsyn. Tilsynsbesøget Målgruppe Målgruppe Antal pladser Opholdsstedet De unges TAO er en selvstændigt døgnafdeling med fælles ledelse med under Opholdsstedet TAO De unges TAO er godkendt til 6 pladser for unge i alderen 14 år til og med det fyldte 22 år. De unges TAO modtager sårbare og skrøbelige normalt begavede unge, som har brug for et kvalificeret behandlingstilbud i et struktureret miljø med troværdige voksne. Målgruppen er: Unge med sociale vanskeligheder Unge med tilknytningsforstyrrelser Unge som er psykisk skrøbelige og sårbare Unge som er indad reagerende, angste og depressive Unge med autismespektrum forstyrrelser Opholdsstedet modtager ikke Unge med kriminel eller misbrugs problematikker Unge antisociale med voldsomme, udad reagerende adfærdsproblemer Unge med selektiv tilknytningsforstyrrelse. Afdelingslederen oplyste at der aktuelt er indskrevet 3 unge piger på henholdsvis 14 år, 16 år og 17 år. Herudover er der på dispensation indskrevet et søskendepar, 1 dreng på 8 år og hans søster på

78 11 år. Søskendeparret kommer i aflastning hver 2. weekend. Afdelingslederen vurderer at alle de indskrevne unge er omfattet af godkendelsens målgruppe. Opholdsstedet har aktuelt 2 ledige pladser. Modtagelse Tilsynet ankom en hverdags eftermiddag til opholdsstedet. Tilsynet blev modtaget venligt og imødekommende afdelingslederen og en medarbejder. Gennemførsel af tilsynet blev planlagt sammen med afdelingslederen, under hensyntagen til eftermiddagens øvrige planlagte praktiske og pædagogiske aktiviteter. Samtale med medarbejdere Aktiviteter pågældende dag Er der de nødvendige /normerede antal medarbejdere på arbejdet Har de tilstedeværende medarbejdere kendskab til arbejdsopgaverne Har medarbejderne, der er på arbejdet pågældende dag de nødvendige kompetencer Har medarbejderne, der er på arbejdet pågældende dag, kendskab til gældende retningslinjer for medicin og magtanvendelse Samtale med afdelingsleder (uddannet pædagog): Afdelingslederen oplyste at hun var på arbejde sammen med en nyansat medarbejder som var under oplæring i føl ordning. Der opholdt sig 2 unge på Opholdsstedet på tilsynsdagen hvor der normalt kun ville være normeret 1 medarbejder på vagt. Afdelingslederen var mødt kl og havde begyndt dagen med at læse journalnotater og post. Den nyansatte medarbejder var mødt ind på arbejde kl således at der på tilsynsdagen var 2 medarbejdere på arbejde indtil kl Efter kl skulle afdelingslederen fungere som nattevagt. 2 af de indskrevne unge var kommet hjem fra skole kl Den 3. indskrevne pige opholdt sig efter aftale hos sin kæreste. På tilsynsdagen, en mandag er det fast rutine at de unge skal gøre rent på fællesarealer og købe ind. Afdelingslederen fortalte at det er planlagt, at en af de unge skal lave mad sammen med den ene af medarbejderne. Det er planlagt at der spises fælles aftensmad kl og efter aftensmaden er der planlagt egen tid til de unge. Medarbejderne har ifølge afdelingslederen fokus på om de unge om aftenen har lyst til samvær og kontakt. På tilsynsdagen har den ene af medarbejderne aftalt senere at gennemføre en pædagogisk samtale med en af de unge. Herudover er der planlagt fælles hygge, hvor medarbejderne inviterer de unge til samvær og hygge.

79 Der er faste regler for sengetid. De 2 yngste unge skal aflevere deres computere kl og kl skal de unge være på deres værelser i deres senge. Afdelingslederen oplyste at hun har sikret sig, at den nye medarbejder er gjort bekendt med regler for magtanvendelse og medicinhåndtering. Afdelingslederen har herudover introduceret den nye medarbejder til Opholdsstedets miljøterapeutiske metode og faste procedurer. Samtale med nyansat medarbejder: Tilsynet talte efterfølgende med den nyansatte pædagogmedhjælper som oplyste, at han afslutter sin uddannelse som pædagog om 2 måneder. Medarbejderen er ansat som pædagogmedhjælper indtil han er færdiguddannet som pædagog. Medarbejderen oplyste at han har erfaring fra tidligere arbejde som fængselsbetjent igennem 14 år og som pædagogmedhjælper på en døgninstitution for udad reagerende unge i Københavns Kommune. Medarbejderen fortalte at han er bekendt med Opholdsstedets målgruppe og den miljøterapeutiske og pædagogiske metode. Det er medarbejderens vurdering at han selv har de nødvendige kompetencer til at bestride arbejdet med målgruppen. Medarbejderen fortalte at han er under oplæring på tilsynsdagen. Medarbejderen har arbejdet som vikar på opholdsstedet inden han blev fastansat. Medarbejderen fortalte tilsynet at han fra sit tidligere arbejde har viden og erfaring med at anvende magt og i forbindelse med sin nuværende ansættelse igen er blevet introduceret til reglerne for magtanvendelse og han er samtidig blevet introduceret til regler for medicinhåndtering. I forhold til det fysiske arbejdsmiljø var det medarbejderens opfattelse at de fysiske rammer var meget velegnede til det pædagogiske arbejde med målgruppen. På tilsynets forespørgsel omkring det psykiske arbejdsmiljø gav medarbejderen udtryk for at det på lang sigt ville være problematisk, hvis der kun var 3 unge indskrevet, idet medarbejderne i så fald meget ofte ville være alene på vagt, uden mulighed for faglig kollegial sparring, samtidig med at det ville begrænse mulighederne for at differentiere de pædagogiske tilbud og aktiviteter med de unge. Medarbejderen fortalte at Lederen for at styrke det kollegiale og faglige fællesskab havde besluttet at medarbejdere fra De unges TAO efter endt nattevagt skulle køre til TAO og mødes med medarbejdere fra TAO til fælles faglig sparring. Samtidig oplyste medarbejderen, at han altid havde mulighed for telefonisk at få faglig sparring/supervision når han var alene på vagt. Samtale med børnene/ de unge Omsorg Udvikling Trivsel Hverdagens aktiviteter Brugerindflydelse Sprogbrug og omgangsform

80 Tilsynet havde mulighed for at tale med en ung pige på 14 år. Den unge oplyste at hun havde boet på Opholdsstedet i 1 år og at hun tidligere havde boet på et andet opholdssted. Den unge gav udtryk for tilfredshed med at bo på Opholdsstedet. Hun fortalte at hun var meget glad for Opholdsstedets hund, som hun selv havde været med til at vælge og følte et stort ansvar for. Den unge fortalte at det var et ønske fra de unge at få en hund og at lederen havde valgt at følge de unges ønske. Forespurgt beskrev den unge maden som ok og at de voksne normalt taler pænt og respektfuldt til de unge. Den unge gav udtryk for at de voksne var interesserede i de unges trivsel og at de voksne uopfordret kontakter de unge, men at det samtidig, nogle gange er irriterende. De fysiske rammer Hvordan fremstår de fysiske rammer pågældende dag Tilsynet fik en rundvisning på Opholdsstedet som ved uanmeldt tilsyn fremstod almindeligt rent og ryddeligt.

81 Bilag: 3.8. Tilsynsrapport, , TAO, uanmeldt tilsyn Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 08. oktober Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 52203/13

82 Tilsynsrapport For Opholdsstedet TAO Uanmeldt tilsyn den 1.maj 2013 Gennemført af Marie Winther, tilsynskonsulent Henrik Volmer, tilsynskonsulent

83 Indledning Tilsynskonsulenter Marie Winther og Henrik Volmer har den 1.maj 2013 gennemført uanmeldt tilsyn på: Opholdsstedet TAO Skullerupvej Hvalsø Leder Henriette Hindsgaul Fra Opholdsstedet TAO deltog en 2 medarbejdere og et barn. Tilsynsformen var uanmeldt kontrol og dialog baseret tilsyn. Tilsynet er gennemført ved rundvisning på tilbuddet, og samtaler med en medarbejder og en ung. Ved et uanmeldt tilsyn har tilsynet fokus på tilbuddets aktuelle status. Hvordan fungerer opholdsstedet en tilfældig dag, på et tilfældigt tidspunkt, og er der overensstemmelse mellem oplysninger, observationer og vurderinger ved det anmeldte tilsyn og det uanmeldte tilsyn. Formålet med tilsynet. At påse, at tilbuddet fortsat lever op til de vilkår og forudsætninger, godkendelsen er givet under. At forebygge, ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på tilbuddene.

84 Samlet vurdering Hovedkonklusioner Iagttagelse, vurderinger og anbefalinger Er der overensstemmelse mellem oplysninger, observationer og vurderinger ved det anmeldte tilsyn og det uanmeldte tilsyn. Det er tilsynets vurdering, at Opholdsstedet TAO, ved det uanmeldte tilsyn fremstår som et professionelt og velfungerende behandlingstilbud. Tilsynet vurderer at der er god overensstemmelse med godkendelsesgrundlaget, observationer fra anmeldt tilsyn og uanmeldt tilsyn. På tilsynsdagen var der travlt med forberedelse til Opholdsstedets fødselsdag, hvor alle børnene og alle medarbejderne skulle deltage. Trods den særlige dag fastholdt medarbejderne fokus på børnene. Festen blev tilrettelagt således, at det enkelte barns vanskeligheder og behov blev tilgodeset, selv om strukturen differentieres Tilsynsbesøget Målgruppe Målgruppe Antal pladser Af godkendelsen fremgår det at Opholdsstedet Tao er godkendt til følgende målgruppe: Opholdsstedets målgruppe omfatter 8 normalt begavede børn/unge med relations og tilknytningsforstyrrelser, der på anbringelsestidspunktet er i alderen 6-13 år, med ophold til og med det 22. år. Opholdsstedet modtager ikke børn/unge, der er kriminelle, har misbrugsproblemer, eller er psykisk udviklingshæmmede. Medarbejderen oplyste at der aktuelt er indskrevet 4 drenge og 4 piger i alderen 8-14 år. Det er medarbejderens vurdering, at alle børnene er omfattet af målgruppen. Modtagelse

85 Tilsynet ankom en hverdag kl. 13. Tilsynet blev modtaget venligt og imødekommende af medarbejderne og tilsynet blev planlagt under hensyntagen til fødselsdagens planlægning. Da tilsynet ankom, var medarbejderne optaget af, at planlægge TAO s 4 års fødselsdag. Samtlige medarbejdere var mødt ind for at fejre fødselsdagen. Samtale med medarbejdere Aktiviteter pågældende dag Er der de nødvendige /normerede antal medarbejdere på arbejdet Har de tilstedeværende medarbejdere kendskab til arbejdsopgaverne Har medarbejderne, der er på arbejdet pågældende dag de nødvendige kompetencer Har medarbejderne, der er på arbejdet pågældende dag, kendskab til gældende retningslinjer for medicin og magtanvendelse Samtaler med medarbejder. Medarbejderen oplyste, at hun har været ansat siden Opholdsstedets oprettelse for 4 år siden. Hun er uddannet pædagog og hendes funktion på Opholdsstedet er ledende miljøterapeut Medarbejderen fortalte om dagens forløb og planlægningen af fødselsdagen. Opholdsstedets sædvanlige dagstruktur for børnene blev gennemført, selv om det var fødselsdag. Børnene har været i skole mellem 8.30 og 14 og efter skoletid har børnene hvilestund. Om morgenen var lederen og husassistenten mødt ind, og sammen med døgnpædagogen spiste de morgenmad med børnene. Den pædagog som skal have døgnvagt, var mødt kl.12 og 2 andre pædagoger mødte kl. 13 og havde vagt til hhv. kl.20 og kl.22 Der har på tilsynsdagen været visse ændringer i vagtplanen på grund af fødselsdagen. Nattevagten, som har været på arbejdet siden dagen før, skal blive til fødselsdagen slutter. Alle andre medarbejdere var mødt ind kl. 14 fordi de skal være med til at fejre fødselsdagen Det er udarbejdet en Festplan, - liste over planlægningen for dagens forløb, hvor hver medarbejder har forud planlagte opgaver. Tilberede mad, dække bord, gøre børnene i stand, fylde fade op, tage billeder, etc. Medarbejderen udtrykte, at den nøje planlægning for dagen er en hjælp. Alle kender deres opgaver. Det giver ro når det praktiske fungerer, hvilket betyder, at man kan koncentrere sig om børnene. Fødselsdagsfesten begyndte kl. 15 med et stort kagebord. Efterfølgende var der skattejagt og forskellige aktiviteter og højtlæsning af eventyr. Eventyret er skrevet af medarbejderen og er et fortløbende eventyr om et træ, hvor der bor insekter. Eventyret symboliserer livet på TAO og beboerne på TAO, hvilket børnene kan relatere sig til. Efter kage og aktiviteter, er der gaveuddeling til TAO og sang og guitarspil omkring bålet. Festen afsluttes med Bål mad Festen slutter kl. 19 Når fødselsdagsfesten slutter, gennemføres de sædvanlig aftenrutiner for børnene, og de medarbejdere der ikke skal være på arbejdet går hjem.

86 Medarbejderen oplyste, at det kan være meget angstfuldt for nogle af børnene at afvige for den daglige struktur. Det tages der højde for på forhånd ved, at børnene forberedes dagene forinden og det vurderes om de har brug for særlig støtte under festen, pauser fra festen eller tæt kontakt med deres kontaktpædagog. Medarbejderen oplyste, at alle medarbejdere, som var på arbejdet pågældende dag, er socialfagligt uddannet, undtagen en nyansat, som påbegynder en miljøterapeutisk uddannelse i september. Medarbejderen oplyste, at hun er bekendt med reglerne om magtanvendelse og medicinhåndtering. Samtale med medarbejder. Medarbejderen oplyste, at hun var blevet ansat som vikar for 3 år siden, og havde været fastansat i 1½ år. Hun er uddannet pædagog og kognitiv miljøterapeut. Medarbejderen oplyste, at hun er glad for sit arbejde, og vurderede selv at hun har kompetencerne til at bestride jobbet. Medarbejderen fremhævede især det psykiske arbejdsmiljø, herunder den gode kollegiale opbakning. Medarbejderen har været sygemeldt en periode, og synes at hun var blevet rigtig godt behandlet i den periode. Medarbejdet tilsluttede sig fuldt ud Opholdsstedets metode og pædagogiske praksis. Hun er bekendt med de miljøterapeutiske retningslinjer, samt retningslinjer for magtanvendelse og medicinhåndtering. Medarbejderen fremviste mappen med retningslinjer. Samtale med børnene/ de unge Omsorg Udvikling Trivsel Hverdagens aktiviteter Brugerindflydelse Sprogbrug og omgangsform magtanvendelse Samtale med en ung dreng på 14 år, som har boet på Opholdsstedet siden Opholdsstedets oprettelse for 4 år siden. Drengen gav med forskelligt udsagn udtryk for, at han trivedes med at bo på Opholdsstedet og at han får støtte til at gennemfører en hverdag med pligter, skolegang, venskaber og fritidsaktiviteter. Han fortalte, at han går til fodbold 2 gange om ugen, og har fået flere fodboldvenner som han også besøger i sin fritid. Han har også fået en god ven på Opholdsstedet. Drengen gav udtryk for, at der var for mange regler og pligter. Han kunne godt sige det til sin Kontaktperson, men det ændrede ikke på tingene. Han kunne også godt komme med forskellige forslag til Husmøderne - han kunne dog ikke huske, at han selv var kommet med forslag til ændringer, og kunne heller ikke erindre, om nogle forhold var blevet ændret, som følge af forslag fra de andre børn. Drengen fortalte, at de voksne talte pænt og vidste også godt, at der er regler for hvordan de voksne skal

87 behandle børn og unge (Magtanvendelse) De fysiske rammer Hvordan fremstår de fysiske rammer pågældende dag Tilsynet har ingen bemærkninger til de fysiske rammer.

88 Bilag: 3.9. Tilsynsrapport,200313, Østergård, uanmeldt tilsyn Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 08. oktober Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 39487/13

89 Tilsynsrapport For Opholdsstedet Østergaard Uanmeldt tilsyn den 20. marts 2013 Gennemført af Marie Winther, tilsynskonsulent Henrik Volmer, tilsynskonsulent

90 Indledning Tilsynskonsulenter Marie Winther og Henrik Volmer har den 20. marts 2013 gennemført uanmeldt tilsyn på: Opholdsstedet Østergaard Gershøjsvej 14 A, 4070 Kirke Hyllinge. Fra Opholdsstedet deltog 2 medarbejdere og de børn der var hjemme på pågældende tidspunkt. Tilsynsformen var uanmeldt kontrol og dialog baseret tilsyn. Tilsynet er gennemført ved samtaler med medarbejdere i køkken alrum/stue og individuel samtale med 1 barn på hendes værelse. Ved et uanmeldt tilsyn har tilsynet fokus på tilbuddets aktuelle status. Hvordan fungerer opholdsstedet en tilfældig dag, på et tilfældigt tidspunkt, og er der overensstemmelse mellem oplysninger, observationer og vurderinger ved det anmeldte tilsyn og det uanmeldte tilsyn. Formålet med tilsynet. At påse, at tilbuddet fortsat lever op til de vilkår og forudsætninger, godkendelsen er givet under. At forebygge, ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på tilbuddene.

91 Samlet vurdering Hovedkonklusioner Iagttagelse, vurderinger og anbefalinger Er der overensstemmelse mellem oplysninger, observationer og vurderinger ved det anmeldte tilsyn og det uanmeldte tilsyn. Det er tilsynets vurdering, at der overensstemmelse med oplysninger, observationer og vurderinger fra tidligere anmeldte tilsyn og det uanmeldte tilsyn. Opholdsstedet fremstår som et velfungerende, mindre familielignende Opholdssted, hvor børnene under trygge og overskuelig rammer har mulighed for trivsel og udvikling. Der er gode fysiske rammer og både ledelse og medarbejdere fremstår engagerede og kompetente i arbejdet med børnene. Anbefaling: Tilsynet anbefaler at Lederen sikrer, at medarbejderne tilbydes relevante kurser / efteruddannelse for at fastholde det faglige niveau og tilføre medarbejderne ny viden. Tilsynsbesøget Målgruppe Målgruppe Antal pladser Opholdsstedet Østergaard er godkendt til at modtage 5 børn/unge i alderen 6-18 år på anbringelsestidspunktet, med ophold til og med 22 år, med forskellige psykosociale vanskeligheder. Målgruppen beskrives som følgende: Børn/unge, der som følge af omsorgssvigt, har sociale og adfærdsmæssige problemer, og som kræver særlig støtte og omsorg, i et struktureret, trygt og forudsigeligt miljø. Børn, som er sent udviklede/retarderede, og som har indlæringsvanskeligheder Børn med mindre indgribende, psykiske funktionsnedsættelser og diagnoser Medarbejderne oplyste at der aktuelt er der indskrevet 5 børn og unge som alle vurderes at være omfattet af målgruppen.

92 Modtagelse Tilsynet ankom uanmeldt onsdag eftermiddag kl Tilsynet blev modtaget venligt og imødekommende af den ene medarbejder der var til stede på Opholdsstedet. Tilsynsbesøget blev planlagt under hensyntagen til eftermiddagens planlagte aktiviteter. Ved modtagelsen opholdt medarbejderen sig sammen med 3 indskrevne børn og en veninde til et af børnene i Opholdsstedets køkken, alrum/stue. 1 barn modtog støtte til lektielæsning, 1 barn sad ved en computer og 2 andre børn hyggede sig i stuens sofa. Ved tilsynets start var der kun 1 medarbejder til stede, den 2. medarbejder var ude og køre i et ærinde. Det blev aftalt at gennemføre tilsynssamtalen med medarbejderen i Opholdsstedets fællesrum sammen med børnene. Tilsynet hilste samtidig på børnene og observerede deres aktiviteter. Tilsynet talte efterfølgende med 1 barn på hendes værelse og til slut med den 2. medarbejder som kom tilbage fra køretur. Samtale med medarbejdere Aktiviteter pågældende dag Er der de nødvendige /normerede antal medarbejdere på arbejdet Har de tilstedeværende medarbejdere kendskab til arbejdsopgaverne Har medarbejderne, der er på arbejdet pågældende dag de nødvendige kompetencer Har medarbejderne, der er på arbejdet pågældende dag, kendskab til gældende retningslinjer for medicin og magtanvendelse Samtale med 1 medarbejder: Tilsynet talte med den eneste fastansatte medarbejder udover Lederen og dennes ægtefælle. Medarbejderen er uddannet pædagog og har arbejdet i mange år sammen med Lederparret. Tilsynet har talt med medarbejderen mange gange tidligere og er bekendt med at hun har de nødvendige faglige og personlige kvalifikationer til arbejdet og kender regler for magtanvendelse, medicinhåndtering m.m.. Medarbejderen havde på tilsynsdagen til opgave at tage imod børnene fra skole, hjælpe med lektier og hygge omkring børnene indtil hun skulle forberede aftensmad. Under tilsynssamtalen havde medarbejderen samtidig fokus på børnene og hjalp det ene barn med lektier og var samtidig opmærksomhed på de andre børn og besvarede deres henvendelser. Medarbejderen kendte alle arbejdsopgaver på tilsynsdagen. Ingen af børnene skulle til fritidsaktiviteter den pågældende dag. Medarbejderen beskrev overfor tilsynet at der er et godt arbejdsmiljø på Opholdsstedet. Medarbejderen og lederparret er 100 % enige om den pædagogiske linje og alle 3 medarbejdere samarbejder tillidsfuldt.

93 Medarbejderen vurderer at alle indskrevne børn er i god trivsel og udvikling, deres vanskeligheder taget i betragtning. Medarbejderen observerer at børnene trives i den familielignende struktur hvor det er de samme 3 voksne med ens værdier og regler børnene møder hele tiden. Både voksne og børn taler respektfuldt til hinanden. Der er aldrig behov for at anvende magt. Medarbejderen giver trods stor tilfredshed med sit arbejde udtryk for at have behov for at få tilført ny viden og inspiration via kursus / efteruddannelsestilbud. Samtale med 2. medarbejder (mandlig del af leder par) Tilsynet har talt med medarbejderen gentagne gange i årenes løb og er bekendt med at medarbejderen besidder de faglige og personlige kvalifikationer til at arbejde med målgruppen. Medarbejderen bekræftede dagens aktiviteter og gav udtryk for stor tilfredshed med børnenes trivsel og udvikling. Medarbejderen oplyste at Opholdsstedet aktuelt har en relativt velfungerende børnegruppe, hvilket har bevirket, at medarbejderne har besluttet at planlægge en fælles ferie til Grækenland i den kommende sommer. Samtale med børnene/ de unge Omsorg Udvikling Trivsel Hverdagens aktiviteter Brugerindflydelse Sprogbrug og omgangsform magtanvendelse Tilsynet talte kort med et barn på hendes værelse. Barnet viste stolt sit værelse frem og gav udtryk for at være glad for værelset og sine ting. Forespurgt fortalte barnet at hun er glad for at bo på Opholdsstedet og at de voksne behandler børnene godt. Barnet kan få hjælp fra de voksne og er tilfreds med sin hverdag. De fysiske rammer Hvordan fremstår de fysiske rammer pågældende dag De fysiske rammer fremstår ved uanmeldt tilsyn almindeligt rene og ryddelige. Opholdsstedet er indrettet med et stort kombineret køkkenalrum og stue der indbyder til samvær og hjemlig hygge.

94 Bilag: Bilag til Punkt D. beskrivelse pædagogiske overvejelser.docx Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 08. oktober Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 99211/13

95 Lejre d Pædagogiske overvejelser ved strukturændringer i Egebjerget Egedalen. Ud fra de givne pædagogiske ramme igangsatte vi en omstrukturering af 10 ekstra vuggestuebørn på Egebjerget Egedalen pr. 1. oktober Områdebestyrelsen blev informeret om de 10 ekstra vuggestuebørn. Bestyrelsesformand d. 19. august og områdebestyrelsen d. 22. august. De pædagogiske overvejelser blev besluttet på et personalemøde d. 2. september 2013, der var enighed i personalegruppen om denne ændring. Vi havde en pædagogisk dialog i personalegruppen omkring ændringerne. Hvad var den bedste pædagogiske faglige vurdering, ud fra det enkelte barn og hele børnegruppen pædagogiske behov. Flere handlingsforslag og modeller har været drøftet. Men ud fra børnenes individuelle behov og børnegruppernes behov, har vi i fællesskab i personalegruppen besluttet, at flytte de kommende skolebørn (vikingerne) på Egedalen. I alt: 15 fra Egebjerget 11 fra Egedalen 2 tilflyttere. Der er flere forældre, der har udvist interesse for dette koncept. Vi har haft besøg af 2 forældrepar. Den pædagogiske beslutning er taget ud fra, at vi har prøvet dette koncept for 5 år siden med stor succes. Vi har også løbende haft det oppe på personalemøder. Men de pædagogiske mulighederne har ikke været tilstede. Vikingerne har et tæt samarbejde i forvejen (se bilag) med deres aktivitetskalender. Det kendte personale flytter med Vikingerne på Egedalen. Så det er de fysiske rammer, der ændrer sig og ikke primærpædagogerne. Vikingerne vil komme meget på Egebjerget. I alle ferie og dage der passer ind i deres kalender. Lige efter juleferien begynder mellemgruppen på Egebjerget et tættere samarbejde med Vikingerne. Dette har vi også arbejdet med, til stor succes for alle parter. Så mellemgruppen lærer de voksne at kende. I de sidste 5 år har der været tilknyttet faste voksne. Venlig hilsen Yvonne Frandsen Fællesleder Egebjerget Egedalen

96

97 Bilag: 4.1. Kvalitetsrapport 2013 (skoleåret ) Lejre Kommunes folkeskoler Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 08. oktober Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 90840/13

98 Kvalitetsrapport 2013 (skoleåret ) Lejre Kommunes folkeskoler Den 2. oktober 2013 Sagnummer 12/2969

99 Indholdsfortegnelse 1. Kvalitetsrapport for det fælles skolevæsen...side Sammenfattende vurdering af det fælles skolevæsen...side Redegørelse for skolevæsnets udviklingsplan...side Bilag, nøgletal for Lejre Kommunes folkeskoler...side Udviklingsrapport for hver skole...side Udviklingsrapport Allerslev Skole...side Udviklingsrapport Bramsnæsvigskolen...Side Udviklingsrapport Hvalsø Skole...side Udviklingsrapport Kirke Hyllinge Skole...side Udviklingsrapport Kirke Saaby Skole...side Udviklingsrapport Osted Skole...Side Udviklingsrapport Trællerupskolen...side Udviklingsrapport Firkløverskolen...side

100 1 Kvalitetsrapport for det fælles skolevæsen i Lejre Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen skal i henhold til Folkeskoleloven årligt udarbejde en kvalitetsrapport 1. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport. Formålet med kvalitetsrapporten er at styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen samt bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. Kvalitetsrapporten skal i henhold til lovgivningen indeholde en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer. Der skal indgå en særskilt vurdering af særlige kommunalt besluttede indsatsområder, den specialpædagogiske bistand og undervisningen i dansk som andetsprog. Der stilles endvidere krav om angivelse af en række nøgletal for de enkelte skoler (se afsnit 1.4) samt krav om redegørelse for den pædagogiske udvikling herunder en beskrivelse af den løbende evaluering af eleverne udbytte af undervisningen, samarbejdet mellem skole og hjem, den specialpædagogiske indsats samt undervisningen i dansk som andetsprog. Udvalget for Børn & Ungdom godkendte den 6. marts 2012 nye rammer for kvalitetsrapporten, der indebærer, at kvalitetsrapporten fra og med 2012 i højere grad er et udviklings- og et evalueringsredskab til såvel eksternt som internt brug for skolerne. Rapporten rummer både en fakta-del og en udviklings- og evalueringsdel. Kvalitetsrapporten skal bruges som et mere dynamisk værktøj, der kan være med til at fokusere den enkelte skoles arbejde med opfyldelsen af de mål og visioner, der sættes for det fælles skolevæsen. Denne kvalitetsrapport er udarbejdet for 2013, og der aflægges i den rapport for skoleåret , og den indeholder skolernes planer for skoleåret I forlængelse af, at Kommunalbestyrelsen i december konkluderer og afslutter kvalitetsrapporten for 2013, skal Kommunalbestyrelsen beslutte rammer og indsatsområder for Imidlertid skal Kommunalbestyrelsen i år beslutte rammerne og indsatsområder for en helt ny folkeskole, som følge af implementeringen af Folkeskolereformen, hvorfor det først forventes, at 1 Folkeskolelovens 40 a samt kvalitetsrapportbekendtgørelsen (Bek. nr. 162 af )

101 Kommunalbestyrelsen kan beslutte indsatsområder og de endelige rammer for skolerne i februar/marts I denne kvalitetsrapport indgår derfor ikke oplæg til skolernes rammer og indsatsområder for skoleåret Kvalitetsrapporten består af to dele: 1. Kvalitetsrapport for det fælles skolevæsnet Kvalitetsrapporten for det fælles skolevæsen har følgende afsnit 1.1 Sammenfattende vurdering af det fælles skolevæsen 1.2 Redegørelse for skolevæsnets udviklingsplan (vision) med beskrivelse af de fælles mål og indsatsområder for skoleårene og Nøgletal og oplysninger om rammerne for kommunens folkeskoler, så som hvilke klassetrin skolen udbyder, antal spor pr. klassetrin, antal elever m.v. Udviklingsrapport for hver skole Udviklingsrapporten består for hver af skolerne af følgende afsnit: A: Om skolen 1. Om skolen generelt 2. Udvalgte nøgletal 3. Vurdering af udviklingsinitiativer i skoleåret Sammenfattende helhedsvurdering B: Skolens udviklingsplan 1. Fokusområder jf. bekendtgørelsen om kvalitetsrapporten (blå) 1.1. Løbende evaluering af elevernes udbytte 1.2. Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse 1.3. Skole-hjem samarbejde 1.4. Specialpædagogisk bistand herunder holddannelse 1.5. Dansk som andet-sprog 2. Kommunale indsatsområder (grønne) 2.1. En inkluderende folkeskole 2.2. Ambitiøs og meningsfuld læring specielt fokus på naturfag, økologi og bæredygtighed 2.3. Digitale frontløbere 2.4. Sundhed fokus på bevægelse herunder svømning 3. Skolens egne indsats- og udviklingsområder (orange) Om udarbejdelsen af den enkelte skoles udviklingsrapport og udviklingsplan Kvalitetsrapporten er r udarbejdet, så den kan bruges som både et internt og eksternt udviklingsværktøj. Arbejdsprocessen med kvalitetsrapporten skal såvel i det fælles skolevæsen som på den enkelte skole styrke fokuseringen i arbejdet. Det skal være et centralt værktøj, når der skal arbejdes med skolernes indsatsområder

102 Udviklingsplanerne er udarbejdet af skolerne. Processen har omfattet et møde mellem skolerne og skolechefen, hvor hver enkelt skoles udvikling er blevet drøftet. Udviklingsplanerne er skolens ledelses opsummering og beskrivelse af, hvordan arbejdet med både de kommunale og skolens egne indsatsområder forløber. Status- og indsatsområder 1. Områder der skal indgå jf. kvalitetsrapportbekendtgørelsen (blå) Alle skoler skal beskrive deres arbejde med følgende temaer: Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Skole hjem samarbejdet Specialpædagogisk bistand herunder holddannelse Dansk som andetsprog Det er ikke et krav, at skolen skal have udviklingsindsatser på alle disse blå temaer. Nogle skoler har, andre har ikke. 2. Kommunale indsatsområder (grønne) Alle skoler skal have udviklingsindsatser på Lejre Kommunes indsatsområder: En inkluderende folkeskole Ambitiøs og meningsfuld læring specielt fokus på naturfag, økologi og bæredygtighed Digitale frontløbere Sundhed fokus på bevægelse herunder svømning Til disse indsatsområder skal den enkelte skole beskrive, hvorledes skolen vil udvikle og fokusere skolens arbejde på netop disse områder. 3. Skolens egne indsatsområder (Orange) De enkelte skoler har herudover temaer, som skolen selv har valgt som indsatsområder (de orange). De udviklingsområder kan være tidligere valgte temaer, som skolen har arbejdet med over en overrække og fortsat har et særligt udviklingsfokus på, det kan også være helt nye fokusområder

103 - 6 -

104 1.1 Sammenfattende vurdering af det fælles skolevæsen Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau På baggrund af skolernes resultater og skolernes helhedsvurderinger, som de fremgår af de enkelte skolers udviklingsrapporter, vurderes det, at skolerne i Lejre Kommune arbejder med elevernes undervisning, så deres resultater ikke giver anledning til, at der skal iværksættes særlige handleplaner. I denne kvalitetsrapport er medtaget skolernes karaktergennemsnit for prøveterminen juni Undervisningsministeriet har i begyndelsen af oktober 2013 endnu ikke offentliggjort resultaterne fra afgangsprøverne i 2013, hvorfor det ikke er muligt at læse landets skolers resultater. Ud over de endelige prøveresultater fra 9. klasse foreligger skolernes egne test i dansk og matematik, og de landsdækkende nationale test. På skolerne bruges testresultaterne til at udvikle den faglige undervisning især i dansk og matematik. Testene bruges pædagogisk således at alle elever kan blive passende udfordret Ud fra skolernes udviklingsplaner konkluderer Center for Skoletilbud følgende vedrørende de temaer, der skal indgå i kvalitetsrapporten i henhold til bekendtgørelsen: Den løbende evaluering På flere skoler foregår der fortsat et egentligt udviklingsarbejde af elevplanerne. Der er på skolerne opmærksomhed på, at elevplanerne eller rettere opfølgningen på elevens læring er særdeles central for, at eleverne lærer og trives i skolen. På én skole arbejdes med portfolio metoden og udviklingen af en evalueringskultur, der giver anledning til reflektion og læring hos eleven. En anden skole har fokus på den løbende evaluering igennem klassekonferencer, med systematisk fokus på, at teamet når alle elever. På en tredje skole har man igangsat et stærkt fokus på at bruge teamsamarbejdet til at udvikle elevevalueringen. Det sker på baggrund af resultater fra skolens brug af Termometeret fra DCUM. Resultaterne viste, at eleverne faktisk ikke kunne genkende, at der faktisk foregår en løbende evaluering af deres faglige udbytte i skolen. Skolen beskriver i sin indsatsbeskrivelse, at hvis elevernes bevidsthed om egne læringsmål er afgørende for at lære mere, så skal eleverne i højere grad bevidstgøres og inddrages i den evaluering, der finder sted. Samarbejdet mellem skole og hjem Skolerne arbejder alle efter principper for forældresamarbejdet fastlagt i den enkelte skolebestyrelse. På alle skoler indgår klasseforældremøder, skole/hjem samtaler samt et eller flere sociale arrangementer hvert år som væsentlige elementer i skole/hjemsamarbejdet. På et par skoler har man et særligt fokus på udvikling af skole/hjem samarbejdet. På en skole har man desværre oplevet nogle meget voldsomme episoder på forældremøder. På den baggrund er man i gang med at udarbejde et kodeks for godt skole/hjem samarbejde, i samme proces arbejder med at lære redskaber til konfliktløsning. Det forventes, at man ved at kende til konfliktens væsen og italesættelse af, hvordan konflikter kan håndteres kan opleve færre konflikter

105 En skole inddrager forældrene som trivselsambassadører. Trivselsambassadørerne står for særlige arrangementer på skolen og bidrager til en opmærksomhed på trivsel for alle skolens parter. Den specialpædagogiske bistand herunder holddannelse m.v. Skolerne har stor opmærksomhed på at differentiere undervisningen, således at den enkelte elev bedst muligt stimuleres og støttes i sine læringsprocesser. I det forløbne skoleår er loven om specialundervisning ændret. På skolerne i Lejre Kommune udnyttede man lovens mulighed for at betragte skoleåret som et overgangsår i forhold til de nye regler. Skolerne har i løbet af året arbejdet med at udvikle fora og strukturer på skolen, der fremadrettet skal sikre, at den nødvendige støtte til et barn kan tildeles fleksibelt henover et skoleår og i forhold barnets eller grupper af børns udfordringer. Udviklingen af disse fora er ikke færdig men rigtig godt på vej, og videreudvikles i det kommende skoleår. Der er stor fokus på at opnå en kvalitativ god inklusion af eleverne på den enkelte skole. På alle skoler har man fokus på at udvikle skolen så undervisningsdifferentiering og f.eks. holdundervisning er med til at give muligheden for inklusion af alle elever i skolen. Det er ikke alle skoler, der beskriver særlige indsatsaktiviteter under det specialpædagogiske tema, men alle skoler arbejder allerede i dette skoleår med udvikling af relaterede temaer, der fører til større inklusion. Der iværksættes mange forskellige indsatser på skolerne, den forebyggende indsats foregår som forskellige foranstaltninger så som 2 - lærerordning i indskolingen, undervisning i kortere eller længere perioder på små hold. Der ud over arbejder skolerne med forskellige AKT indsatser (Adfærd, Kontakt og Trivsel) og IT støttet undervisning (også kaldet IT-rygsæk). Undervisningen i dansk som andetsprog Undervisningen i dansk som andetsprog tager udgangspunkt i den enkelte elevs særlige behov. Denne undervisning foregår dels som undervisning på små hold, dels som støtte i klassen og som individuel undervisning. Omfanget af denne undervisning varierer fra elev til elev. Elever, der ikke taler eller forstår dansk er i skoleåret 2012/13 blevet tilbudt undervisning på Hvalsø Skole i skolens 2-sprogscenter. I Sprogcentret modtager eleverne intensivt kursus 2-3 dage om ugen i perioder af 3-4 mdr. ad gangen. Eleverne bevarer tilknytningen til distriktsskolen. Nogle af børnene får størstedelen af deres undervisning i Sprogcentret og er kun tilknyttet en klasse i praktiske fag. Andre børn får tilrettelagt deres undervisning i Sprogcentret i sammenhæng med egen klasses undervisning. Undervisningen tilpasses den enkeltes behov. I særlige tilfælde undervises eleverne enkeltvis, men i de fleste tilfælde er de samlet i større eller mindre grupper. Der satses også en del på ekskursioner, så emnerne kan konkretiseres og visualiseres. Elevernes undervisningsmiljø og trivsel Halvdelen af skolerne har i løbet af skoleåret gennemført trivselsundersøgelse blandt alle klasser eller på udvalgte klassetrin og der er på pædagogiske råd, klassemøder og børnemøder blevet fulgt op på resultaterne. På nogle skoler har hver klasse valgt konkrete indsatsområder, som de vil arbejde videre med og på andre skoler er der iværksat handleplaner for konkrete klasser på baggrund af undersøgelsen. Den anden halvdel af skolerne har planlagt at gennemføre DCUM s Termometerundersøgelse i løbet af skoleåret I Folkeskolereformen er specifikt formuleret at børnenes trivsel skal forbedres og at det skal være et centralt element i både kommunernes og skolens arbejde med at udvikle kvaliteten i folkeskolen

106 I DCUM s Termometerundersøgelse vil der blive udviklet klare og obligatoriske indikatorer for undervisningsmiljø, trivsel, ro og orden, så kommunerne kan arbejde systematisk og målrettet mod at forbedre elevernes trivsel i folkeskolen. Center for Skoletilbud afventer en konkret udmelding fra Undervisningsministeriet i forhold til udvælgelse af indikatorer og dermed brug af Termometeret og vil tage denne videre med i arbejdet omkring kommende års kvalitetsrapporter. Elevfravær Der er i skolernes helhedsvurderinger stor opmærksomhed på elevernes fravær. På flere skoler, har der været iværksat særlige indsatser for at nedbringe fraværet. Skoler med særlige indsatser fremhæver, at deres indsats har nedbragt fraværet, hvilket er meget positivt for elevernes læring og trivsel i skolen. De ulovlige fravær udgør mellem 0,1% og 1,4% med et vægtet gennemsnit på 0,4%. I tilfælde af gentagne forsømmelse uden lovlig grund samarbejder skolerne med elevens forældre, sagsbehandlere og f.eks. UU-vejledere for at få genoptaget en almindelig skolegang. Klager til klagenævnet for vidtgående specialundervisning Der har i skoleåret været 1 klage til klagenævnet. Klageren har dog efterfølgende valgt at trække sin klage tilbage

107 1.2 Redegørelse for skolevæsnets udviklingsplan (vision) med beskrivelse af de fælles mål og indsatsområder i skoleåret Rammer for skolernes virksomhed De enkelte skoler (skolebestyrelser og skoleledere) skulle i skoleåret prioritere skolens samlede ressourcer indenfor rammerne af det tildelte budget og herunder tilgodese følgende krav: At skolens elever som minimum modtager undervisning i et timetal svarende til undervisningsministeriets vejledende timetal (dog 25 ugentlige lektioner i klasse). At skolen giver specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til de elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte. Skolen tilføres dog særlige budgetmidler hvis der på skolens undervises elever, hvis udvikling stiller krav om vidtgående hensyntagen eller støtte jf. folkeskolelovens 20 stk. 2. At der etableres 2-voksen ordninger i alle klasser, hvor pædagoger fra skolens SFO samarbejder med lærerne i undervisningen i et omfang svarende til mindst 200 årlige lektioner pr. klasse. At skolen udarbejder en udviklingsplan og følger den. Planen udarbejdes i henhold til kommunens overordnede beslutninger om vision, mål og indsatsområder. At Folkeskolelovens øvrige bestemmelser efterleves og overholdes. At SFO ugentlige åbningstid som minimum er 35 timer i klasse, 25½ time i klasse og 15 timer for klasse. Åbningstiden udregnes som et gennemsnit af åbningstiden i uger, hvor der er undervisning, og uger, hvor der i henhold til skolernes ferieplan ikke undervises. At SFO på dage, hvor der er undervisning, er åbent om morgenen inden undervisningen starter. At indskrive og undervise alle de elever til børnehaveklasserne, der har søgt skolen efter reglerne om frit skolevalg. Der tages her ikke hensyn til styrelsesvedtægtens regel om ikke at tage elever ind fra andre skoledistrikter hvis klassekvotienten er større end 24. I skoleåret blev skolerne tildelt særlige ressourcer fra det råderum, der blev skabt ved implementeringen af skoleplanen. Ressourcerne blev tildelt skolerne med henblik på prioritering af den en særlig indsats på skolen til: Sammenlægningsprocesser på de skoler, der sammenlægges fra den 1. august Herunder ressourcer til både flytning og fusionsinitiativer, der faciliteter kultur - sammenlægningen af to skoler. Implementering af visionen for skoleområdet Initiativer, der understøtter egentlig uddannelse omkring inklusion Efteruddannelse i øvrigt. For skoleåret besluttede Kommunalbestyrelsen at fastholde rammerne for undervisningen uændrede og udvalgte følgende indsatsområder for det fælles skolevæsen:

108 En inkluderende folkeskole Ambitiøs og meningsfuld læring. Specielt fokus på natur, økologi og bæredygtighed Digitale frontløbere Sundhed. Fokus på bevægelse herunder svømmeundervisning Center for skoletilbud afsatte af de frigjorte midler fra Skoleplan 2011 specifikt ressourcer til at understøtte indsatsområderne. Skolerne blev tildelt ekstraressourcer til efteruddannelse af samtlige pædagogiske medarbejderne. Ressourcerne skulle styrke sammenlægningsprocesserne på de skoler, der var blevet sammenlagt, og specifikt til udvikling af undervisningen for alle børn, - inklusion og til at inddrage IT relevant og mere i undervisningen. I skoleåret blev der gennemført en fælles pædagogisk dag for alle ansatte i det fælles skolevæsen for at få et fælles afsæt for arbejdet med visionen Suveræne skoler i Lejre Kommune, og der blev planlagt fælles uddannelse for skolernes pædagogisk ansatte medarbejdere i Inklusion og IT i undervisning. På grund af en arbejdskonflikt på skoleområdet (lockout) blev store dele af den planlagte fælles efteruddannelse dog ikke gennemført. I skoleåret i er skolerne blevet tildelt særlige efteruddannelsesressourcer til de pædagogiske personalegrupper på skolerne. Der gennemføres igen både en fælles pædagogisk dag og fælles efteruddannelse i to forløb: Digitalisering af undervisningen, og Berigende læringsmiljøer (at samarbejde om inkluderende læreprocesser). I denne kvalitetsrapport beskriver skolerne, hvordan man på den enkelte skole har planlagt at arbejde med udviklingen af de fælles indsatsområder i skoleåret

109 1.3. Bilag Nøgletal for Lejre Kommunes folkeskoler (fakta-del) 1. Rammebetingelser Allerslev Skole Bramsnæsvig-skolen Hvalsø Skole Kirke Saaby Skole Kirke Hyllinge Skole Osted Skole Trællerupskolen Klassetrin klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse Spor i gennemsnit 2,8 2,0 3,1 1,9 2,3 1,0 1,8 Antal elever ( ) Antal af elever der modtager specialpæd. bistand i %* 10,6 12,2 10,1 13,2 12,4 9,1 10,5 Antal elever der modtager undervisning i dansk som andet sprog Elever i SFO i forhold til samlede antal elever fordelt på : klasse klasse klasse 99% 92% 28% 100% 85% 71% 100% 97% 77% 100% 66% 16% 97% 100% 86% 100% 93% 23% 100% 69% 17% Gennemsnitlig udgift pr. elev Ressourcer afsat til spec. pæd. bistand* (alm. spec. uv., ugtl. lektioner) Ressourcer afsat til uv i dansk som andet sprog (ugtl. lektioner) Antal elever pr. klasse 23,6 21,3 23,3 18,3 19,2 19,7 17,5 Antal elever pr. lærer 15,1 12,9 15,8 12,0 13,4 12,27 13,1 * I det forløbne skoleår er loven om specialundervisning ændret. På skolerne i Lejre Kommune udnyttede man lovens mulighed for at betragte skoleåret som et overgangsår i forhold til de nye regler

110 Allerslev Skole Bramsnæsvig-skolen Hvalsø Skole Kirke Saaby Skole Kirke Hyllinge Skole Osted Skole Trællerupskolen Elevfravær (dage pr. elev) 11,1 14,4 11,2 13,7 11,6 10,1 12,1 - heraf fravær pga. sygdom ol. (dage pr. elev) 7,7 8,6 6,4 8,0 7,0 6,6 8,3 - heraf fravær med skolelederens tilladelse. (dage pr. elev) 3,2 4,0 3,8 4,7 3,8 3,2 3,2 - heraf ulovligt fravær. (dage pr. elev) 0,2 1,8 1,0 1,0 0,6 0,2 0,6 Antal elever pr. computer 3,6 3,6 3,8 3,9 3,9 3,0 3,9 Afholdte udgifter til uv.midler pr. elev (i kr.) Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 37,0% 36,7% 35,6% 35,7% 36,2% 37,0% 35,9% Planlagt timer jf. 16 (pr. kl.) Undervisning af børn med særlige behov planlagt gennemført af lærere med særlig uddannelse/ i % ?? 33 Undervisning i dansk som andet sprog planlagt gennemført af lærere med liniefag i dansk som andet sprog - i % Ressourcer anvendt til efteruddannelse (i kr.) Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser i% 10. klasse Efterskole Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser Andre 19,1 51,1 6,4 23,4 0,0 18,2 33,3 15,2 24,2 9,1 21,2 47,0 4,5 24,2 3,0 25,0 16,7 25,0 33,3 0,0 33,3 25,0 5,6 36,1 0,0 17,4 26,1 8,7 43,5 4,3 17,4 47,8 0,0 34,8 0,0-13 -

111 2. Undervisning planlagt gennemført af lærere med linjefag eller komptencer svarende til linjefag* (i %) Allerslev Skole Bramsnæsvig-skolen Hvalsø Skole Kirke Saaby Skole Kirke Hyllinge Skole Osted Skole Trællerupskolen Dansk Matematik Engelsk Fysik Historie Geografi Biologi Tysk Billedkunst Idræt Fransk Hjemkundskab Håndarbejde Kristendom Musik Natur/teknik Samfundsfag Sløjd *NB Opgørelserne er ændret fra sidste skoleår og følger nu nye ministerielle retningslinier: At være linjefagsuddannet i et fag betyder, at læreren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til linjefag betyder, at læreren har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til linjefag. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse

112 3. Testresultater læsning 2. klasse I2. klasse testes eleverne med OS120. I denne test bedømmes eleverne efter hastighed og fejltyper: A meget hurtige læsere B middel læsere C langsomme læsere 1 sikre læsere under 10% fejl 2 over 10% fejl, flest fejllæsninger 3 over 10% fejl, flest oversprungne opgaver Kategorier %-del lokalt A1 B1 C1 B2 B3 C2 C3 Allerslev skole* Bramsnæsvigskolen Hvalsø Skole Kirke Saaby Skole Kirke Hyllinge Skole Osted Skole Trællerupskolen %-del landsgennemsnit * test foretaget oktober Testresultater læsning 4. klasse I 4. klasse testes eleverne med SL40. I denne test bedømmes eleverne efter hastighed og fejltyper: A læsningen er sikker og hurtig, umiddelbar læsning og forståelse, under 10% fejl B læsningen er sikker men der forekommer afbrudt sætningslæsning, under 10% fejl C læsningen er langsom og eleven bruger megen tid på at læse og forståelse af det læste, under 10% fejl. Kan være opmærksomhedskrævende. D læsningen hurtig, men ikke sikker, mellem 10% og 20% fejl. Kan være opmærksomhedskrævende. E læsningen er langsom og usikker, mellem 10% og 20% fejl. Opmærksomhedskrævende. F læsningen er ustruktureret, hurtig og diffus, der gættes ud fra enkeltord, over 20% fejl. Klart opmærksomhedskrævende. Kategorier %-del lokalt A B C D E F Allerslev skole* Bramsnæsvigskolen Hvalsø Skole Kirke Saaby Skole Kirke Hyllinge Skole Osted Skole Trællerupskolen %-del landsgennemsnit *Test foretaget i december

113 5. Testresultater matematik i 6. klasse MAT6 er en diagnosticerende prøve udarbejdet af Hogrefe Psykologisk Forlag. Prøven gennemføres på skolen i april / maj måned. Prøven er lærebogsuafhængig og tester i forhold til trinmålene for 6. klasse. Prøven indeholder 158 opgaver, og eleverne gives den nødvendige tid. Det samlede antal fejl udløser en C-værdi, der forstås således: C0-C2 Tyder på alvorlige indlæringsvanskeligheder C3 Usikkert indlært C4 Standpunktet er under middel C5 Standpunktet er middel C6 Standpunktet er over middel C7-C10 Stoffet er betydeligt bedre end almindeligt for klassetrinet Kategorier %-del lokalt Allerslev skole Bramsnæsvigskolen Hvalsø Skole Kirke Saaby Skole Kirke Hyllinge Skole Osted Skole Trællerupskolen Standardisering Antal elever i specialtilbud i klasse Elevtal pr Specialklasser og specialskoler i Lejre Kommune Specialklasser og specialskoler i andre Kommuner Landsdækkende specialskoler Dagbehandlings tilbud og anbringelsesste der

114 7. Karakter ved folkeskolens afgangsprøve efter 9. klasse maj-juni 2013 Fag Dansk - læsning Dansk - retskrivning Dansk - skriftlig Dansk - mundtlig Matematik - færdighed Matematik - problem Matematik - mundtlig Engelsk - skriftlig Engelsk - mundtlig Tysk - mundtlig Tysk - skriftlige Fransk - mundtlig Fysik - mundtlig Historie - mundtlig Samfundsfag - Mundtlig Kristendomsk undskab Mundtlig Biologi - Mundtlig Biologi - Skriftlig Geografi - mundtlig Geografi Skriftlig Allerslev Bramsnæsvigskolen Hvalsø Kirke Skole Skole Saaby Skole Kirke Osted Træl- Hyllinge Skole lerup- Skole skolen 8,00 5,64 7,37 5,67 5,86 6,82 7,48 7,96 5,31 6,68 5,17 5,66 7,12 6,13 6,66 6,22 6,02 5,67 5,09 7 4,74 8,28 6,19 8,90 5,50 6,79 9,06 8,96 8,00 5,75 8,81 6,17 6,31 6,82 7,52 7,45 5,38 7,47 4,83 4,64 6 7, , ,04 8,58 7,13 8,73 6,83 6,85 6,24 7,04 6, ,7-6,5 7,50-6, , ,26 5,94 7,66 4,67 6,82 8,06 6,83-5,71-5, , ,83-9,29-6,47 8, ,5 8,44 6, ,8 7, ,71 7,

115 2 Udviklingsrapport for hver skole Udviklingsplanerne er udarbejdet af skolerne. Processen har omfattet et møde mellem skolerne og Center for Skoletilbud, skolechefen, hvor hver enkelt skoles udvikling er blevet drøftet. Processen er i år blevet gennemført startende i januar 2013 med inddragelse af skolernes bestyrelser samt personale og lokaludvalg. Udviklingsplanerne er skoleledelses opsummering og beskrivelse af, hvordan arbejdet med både de kommunale og skolens egne indsatsområder forløber. Udviklingsrapport for hver skole Udviklingsrapporten består for hver af skolerne af følgende afsnit: A: Om skolen 5. Om skolen generelt 6. Udvalgte nøgletal 7. Vurdering af udviklingsinitiativer i skoleåret Sammenfattende helhedsvurdering B: Skolens udviklingsplan 4. Fokusområder jf. bekendtgørelsen om kvalitetsrapporten (blå) 4.1. Løbende evaluering af elevernes udbytte 4.2. Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse 4.3. Skole-hjem samarbejde 4.4. Specialpædagogisk bistand herunder holddannelse 4.5. Dansk som andet-sprog 5. Kommunale indsatsområder (grønne) 5.1. En inkluderende folkeskole 5.2. Ambitiøs og meningsfuld læring specielt fokus på naturfag, økologi og bæredygtighed 5.3. Digitale frontløbere 5.4. Sundhed fokus på bevægelse herunder svømning 6. Skolens egne indsats- og udviklingsområder (orange)

116 Udviklingsrapport Allerslev Skole A: Om skolen A.1 Om Allerslev Skole generelt Om skolen generelt Allerslev skole er en skole, der er præget af vores vision om Glæde, Udvikling og Fællesskab. Skolen har et stærkt fagligt fundament, suppleret af kreative og fysiske aktiviteter. Vi har således morgenløb 2 gange ugentligt på mellemtrinnet og kost og motionsprojekt i udskolingen. Skolen har et klart formuleret trivselsprogram og en tryg skolehverdag i store og små fællesskaber. Allerslev Skole har i skoleåret været igennem en forandringsproces. Skolen er blevet sammenlagt med Glim Skole, og i den anledning bygget om og ud. I august 2013 flytter SFO en ind på skolen. Skolens indskolingsafdeling er blevet udvidet, så den kan imødekomme behovet for fælles faciliteter for skole og SFO. Samtlige faglokaler i indskolingsfløjen bygget til fleksible værksteder i skoletiden og SFO. På Allerslev Skole er vi optaget af, at få etableret et godt samarbejde mellem lærere og pædagoger, at få glæde af begge faggruppers kompetencer og på den måde skabe et godt samarbejde omkring eleverne og en sammenhængende skoledag. Målet er at kombinere det bedste af begge kulturer gennem arbejde med teamsamarbejdet på årgangene og i afdelingerne, udarbejdelse af et tilrettet værdigrundlag - en ny praksis. Et pædagogisk rådsmøde og en pædagogisk weekend i skoleåret med deltagelse af samtlige medarbejde dannede rammen om den proces, der skal være fundamentet for at opkvalificere arbejdet med elevernes faglige og sociale udvikling. På Allerslev Skole ønsker vi fortsat at have fokus på elevernes individuelle og fælles trivsel. Arbejdet med at udvikle skolens ressourcecenter, så alle elever kan opleve at blive inkluderet og mødt dér, hvor de er og det videre arbejde med elevernes undervisningsmiljø på baggrund af den aktuelle undervisningsmiljørapport går hånd i hånd for at skabe de bedste rammer omkring den trivsel, vi ønsker at skabe som grundlag for læring. Samtidig fastholder og udvikler vi skolens traditioner med morgensang, venskabsklasser, fælles emneuge og begivenheder, der samler skolen, så alle oplever at være en del af det fællesskab, der binder skolens forskellige afdelinger sammen. De indsats- og udviklingsområder, der er omtalt i skolens udviklingsplan er blevet til gennem drøftelser på lærermøder, personalemøder, en temadag for skolebestyrelsen, samt udviklingsarbejde i ledelsesteamet

117 A.2 Allerslev Skoles nøgletal Udvalgte nøgletal Allerslev skole Udvalgte nøgletal 2010/ / /13 Lejre Kommune ( ) Landgennemsnit / standardisering Antal elever (i normalklasser) Antal klasser (normaklasser) * Klassekvotient 21,8 21,7 23,6 20,9 * Antal elever pr. lærer 17,6 14, * % undervisningstid pr. lærer 44,1 38,1 37,0 36,3 34,3 Andel usikre læsere 2. klasse **22 Andel usikre læsere 4. klasse **13 Andel usikkert indlært Matematik 6. klasse **23 Antal elever i 9. klasse (5. september) * Karaktergennemsnit: - Dansk læsning 7,55 7,38 8,00 6,76 * - Dansk retskrivning 7,74 8,23 7,96 6,30 * - Dansk skriftlig 7,98 6,93 6,66 5,79 * - Dansk mundtlig 8,26 8,07 8,28 7,82 * - Matematik færdighed 8,17 8,90 8,00 7,29 * - Matematik problem 7,76 8,13 7,45 6,30 * - Engelsk mundtlig 8,24 8,23 8,58 7,67 * - Fysik / Kemi mundtlig 6,76 7,25 7,26 6,96 * Elevfravær, dage, pr. elev: - I alt 12,2 9,6 11,1 12,0 * - Sygdom 9,4 6,5 7,7 7,4 * - Lovligt 2,6 3,1 3,2 3,7 * - Ulovligt 0,2 0,0 0,2 0,8 * Linjefagsdækning (i %) - Dansk - Matematik - Engelsk - Fysik SFO- andel (i %) klasse klasse klasse Antal elev pr. computer 14 9,4 3,6 3,7 * * Landsgennemsnit foreligger pt. ikke ** Standardisering * * *

118 A.3 Vurdering af udviklingsinitiativer i skoleåret Vurdering af initiativ vedr. arbejde med værdier På Allerslev Skole har vi levet værdierne i dette skoleår. Vi har løbende diskuteret hvordan værdigrundlaget kommer til udtryk i praksis, men også været enige om, at arbejdet med værdigrundlaget og udmøntningen først skulle kunne mærkes fra skoleåret Arbejdet med værdigrundlaget er forgået på lærermøder, skolebestyrelsens temadag, samt pæd. råd. Den videre værdiproces blev i nogen grad udsat, da et møde i pædagogisk råd blev aflyst som følge af lock outen i foråret Processen genoptages på pædagogisk rådsmøde i september Det vurderes at arbejdet med udmøntningen af værdigrundlaget fortsat skal være et udviklingsinitiativ i kommende skoleår. Vurdering af initiativ vedr. adfærds trivselsprogram og venskabsklasser Vurdering af initiativ vedr. faglige fællesskaber Vurdering af initiativ vedr. IT integration i undervisningen Der er arbejdet målrettet med elevsamtaler og klassemøder om adfærd og trivsel, for at sikre at alle elever trives i de nye klasser. Arbejdet med venskabsklasser har været nedtonet, da der har været satset på arbejdet omkring de enkelte klasser. Vi har med afsæt i en pædagogisk weekend i oktober 2012 arbejdet med at styrke samarbejde og dialog omkring faglige mål, aktiviteter og materialer. Arbejdet er primært foregået i afdelingerne og de nære fællesskaber for at få alle medarbejdere på banen i vores sammenlagte skole. De faglige fællesskaber vil også være et indsatsområde næste år, hvor arbejdet med faglig kontinuitet gennem hele skoleforløbet inddrages. Der er opsat Smart Boards i alle undervisningslokaler på skolen. Det er en stor udfordring at servicere dem, da vi ikke har nogen hjælp eller support fra IT afdelingen på dette område. Der foregår en del videndeling omkring brugen af Smart Boards i undervisningen, men der skal arbejdes på at styrke og systematisere det område. Vores IT vejledere og læringscenter har været meget aktive i forbindelse med indkøb af IT baserede læremidler, og de har efterfølgende afholdt workshops hvor de forskellige læremidler er blevet præsenteret. Det videre arbejde med de digitale læremidler kommer til at foregå i de faglige fællesskaber kombineret med en indsats fra IT vejlederne og Læringscenteret

119 A.4 Sammenfattende helhedsvurdering Vurdering af nøgletal Vi noterer os med tilfredshed, at sygefraværet blandt eleverne stadigt er blandt de laveste i kommunen, dette skyldes til dels at der fra skolens side har været gjort en indsats for at følge op på enkelte elever, der har et højt fravær. Vurdering af faglige resultater Sammenfattende vurdering af hidtidige udviklingsresultater Vurdering af mål- og indholdsbeskrivelser for SFO De faglige resultater er tilfredsstillende, men det afspejles i enkelte faglige resultater at Allerslev Skole modtager nye elever, der kommer til skolen på et sent tidspunkt af udskolingsforløbet. Oftest elever, der har haft et lidt omtumlet skoleforløb. Det lykkes ikke altid at flytte disse elever fagligt. Etableringen af en ny Allerslev Skole både hvad angår nye sammensatte klasser, nye personale team og nye fysiske rammer er lykkedes over al forventning. Der er naturligvis stadig nogle områder, vi skal arbejde videre med. Disse er nævnt under skolen egne udviklingsområder. Etablering af en ny udvidet samarbejdskultur mellem lærere og pædagoger er kommet godt i gang. Der er lavet fælles aftaler om skole/hjem samarbejdet. Der er indarbejdet en daglig rutine omkring børnenes overgang fra skole til SFO med gensidig udveksling mellem lærere og pædagoger. B: Allerslev Skoles udviklingsplan 2013 B.1.1 Løbende evaluering af elevernes udbytte Status Den løbende evaluering foregår dels ved dialog mellem lærer og elev og dels ved respons i forbindelse med skriftlige arbejder og lærerens egne tests. Desuden evalueres der ved lærer/elevsamtaler som oplæg til elevplanen. Elevplanen udarbejdes af klassens lærere og skolepædagog og udleveres to gange årligt. Problemstilling Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Virkning på længere sigt Hvordan får vi udviklet elevsamtalerne og elevplanerne, så eleverne i højere grad føler sig medinddraget? Vi ønsker et fælles grundlag for udviklingsarbejdet af en evalueringskultur på skolen. Skolens elevplansudvalg har taget initiativ til drøftelser på afdelingsmøderne og der er blevet arbejdet med skabeloner til elevplanerne. Desuden har hver afdeling planlagt elevsamtaler i forbindelse med skole-hjemsamtalerne Elevplanskabelonen skal være den samme for alle, dog tilpasset årgange mht. fag. Feltet med personlig/social udvikling udfyldes af klasseteamet og skolepædagog, og det er vigtigt der ikke anvendes standartformuleringer. Til feltet med faglige standpunkter skal hver afdelings fagudvalg formulere standartsætninger til elevstandpunkter. Den enkelte lærer kan tilføje egne formuleringer. Desuden skal der vurderes på faglige parametre jvf. Fælles mål eller nye fagmål Fælles veldefineret evalueringskultur der stadig udvikles

120 B.1.2 Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Status Samtaler med eleverne tyder på at billedet af elevernes medindflydelse svinger fra at de føler sig godt medinddraget til slet ikke Elevens inddragelse i tilrettelæggelsen af undervisningen sker indenfor de faglige rammer som læreren fastlægger. Det kan dreje sig om årsplaner, valg af emneområder, aktiviteter, litteratur, arbejdsformer, fremlæggelsesmåder samt andre områder hvor elevinddragelse er relevant. Problemstilling Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Virkning på længere sigt Hvordan kan elevernes motivation og forståelse for deres egen skolegang og læring styrkes ved en øget indsigt i de faglige mål og medinddragelse i planlægningen af undervisningen? Arbejdet med at leve op til Folkeskolelovens 18 stik 4 skal prioriteres for at højne elevernes motivation og engagement i fagene. Eleverne skal være aktive medspillere, når det det gælder udarbejdelse af års- og aktivitetsplaner, undervisningens organisering og valg af emner og fremlæggelsesmåder. Der har været sat fokus på elevernes medinddragelse i de fokusgruppeinterviews, der har været med elevrådsmedlemmer på baggrund af undervisningsmiljøvurderingen. Eleverne bliver i højere grad medinddraget og medvirker aktivt i planlægningen af undervisningen, herunder aktiviteter, arbejdsformer og emner. At elevernes medinddragelse kan ses i undervisningsmiljøvurderingen og i deres motivation generelt. B.1.3 Skole-hjem samarbejde Status Der afholdes 1-2 forældremøder og oftest 2 skole/hjem samtaler i hver klasse. Forældreintra spiller en central rolle i kommunikationen mellem skole og hjem. Der er et godt samarbejde mellem lærere, pædagoger og forældre omkring trivsel og faglig udvikling for den enkelte og klassen. Problemstilling Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Virkning på længere sigt Hvordan kan skole/hjem-samarbejdet finde en form, så både elever og forældre føler sig tilgodeset og ressourcerne anvendes differentieret? Vi ønsker at afprøve og evaluere forskellige former for skole/hjemsamarbejde, for at optimere lærer og pædagogers samarbejde med elever og forældre, herunder samarbejdet om elevplanerne. Drøftelser i PUG og PR om fælles målsætning for samarbejdet. Pædagogerne deltager sammen med lærerne i forældremøder og skole/hjemsamtaler i hver klasse. En evaluering af skole/hjem-samarbejdet skal vise at forældrene føler sig medinddraget, godt informeret og at undervisningen tager udgangspunkt i netop deres barn. Veldefineret og dokumenteret skole/hjemsamarbejde, der med afsæt i den systemiske tænkning, medvirker til at fremme barnets samlede trivsel og læring

121 B.1.4 Specialpædagogisk bistand herunder holddannelse Status Anden tilrettelagt undervisning er planlagt via møder med ressourcelærere, skolepsykolog og ledelse som drøfter organiseringen af støtte til elever næste skoleår Der er udarbejdet skemaer for ressourcetimer og anden undervisning 4 gange i løbet af året og desuden har der været hold i tidlig læsehjælp, tidlig matematik indsat, Vaks, flydende læsning og ViTre. Problemstilling Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Virkning på længere sigt Hvordan målsættes og organiseres anden undervisning til elever i kommende skoleår så elever med særlige udfordringer tilgodeses og inkluderes? Hvordan organiseres samspillet mellem skolens ressourcecenter og den almindelige undervisning? Den nye vejledning for folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand skal indarbejdes i kommunen og på skolen. På lærermøder og personalemøder orienteres om den nye vejledning og hvilke ændringer af støtte til elever og planlægning af undervisningen dette indebærer på skolen. Der er udarbejdet arbejdsgrundlag for ressourcelærerne inden fagfordelingen og skemalægningen, således at ressourcelærerne bliver tilknyttet en årgang og som udgangspunkt indgår i centeret med 10 lektioner/ugentligt. Ressourcelærerne deltager i relevante teammøder med klasseteam eller årgangen, så holdundervisning af elever med særlige behov tilrettelægges fælles. Ressourcelærerne skal varetage arbejdet både med faglig støtte, støtte til enkelte elever med særlige behov og klassen som helhed. Desuden planlægger ressourcelærerne kursusforløb. Ressourcecenterteamet mødes regelmæssigt med ledelse, psykolog og evt. andre fagpersoner Alle elever får den bedst mulige støtte og føler sig inkluderet i et fællesskab. Et velfungerende og fleksibelt ressourcecenter, hvorfra der kan gives støtte til eleverne og sparring til lærerne. Fastlagte procedurer for tildeling af støtte og handleplaner for den enkelte elev og klasse. B.1.5 Dansk som andet-sprog Status Vi har ikke haft dette tilbud. Der er et samarbejde med Hvalsø skole om sprogundervisning, når Allerslev Skole får elever, der har brug for dette tilbud

122 B.2.1 En inkluderende folkeskole Status Der har været afholdt kommunale kurser om inklusion, og der arbejdes fortsat med temaet. På skolen har der været afholdt klassekonferencer i relevante klasser om børn med diagnoser, og om hvordan lærerne kan indarbejde denne viden i planlægningen af undervisningen Problemstilling Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Hvordan skaber vi et inkluderende fællesskab for alle børn ved undervisningsdifferentiering, holddannelse og tæt samarbejde mellem lærerteam og ressourcecenterlærerne At alle børn føler sig som en del af et fællesskab og tror på egne kompetencer Der afholdes kurser og møder både kommunalt og på skolen, hvor der arbejdes med en fælles forståelse af og viden om inklusion. Desuden sparring med diverse fagpersoner fra f.eks. PPR. Måden vi varetager faglig og social støtte (tidligere specialundervisning) på, er ændret på Allerslev Skole, så vi lever op til ny lovgivning og Lejre kommunes skolevision om berigende læringsmiljøer. Undervisningen skal tilrettelægges mere fleksibelt, og der skal arbejdes med at styrke undervisningsdifferentiering og mulighed for holddannelse. Elever der har brug for faglig støtte kan undervises på mindre hold og med andre materialer, men der skal arbejdes med samme faglige sigte som i klassen. Ressourcecenteret bliver omdrejningspunktet i dette arbejde og har fire typer af opgaver: Styrkelse af det generelle læringsmiljø på skolen ved at tilknytte ressourcelærerne til hver årgang og der er parallellagte fag på årgangen Det forebyggende arbejde kan f.eks. indeholde tilrettelæggelse af kursusforløb i samarbejde med årgangens lærere, holdundervisning, elevmægling og klassemøder Det foregribende arbejde er vejledning og sparring til lærere, pædagoger, lærerteam og forældre Det indgribende arbejde er blandt andet at vurdere behov for at inddrage PPR, vejlede i forhold til supplerende undervisning og AKTforløb Virkning på længere sigt Kvalificering af lærernes viden om inklusion, fælles forståelse for retning for på skolen og kommunalt, således at alle børn trives og indlærer bedst muligt

123 B.2.2 Ambitiøs og meningsfuld læring specielt fokus på naturfag, økologi og bæredygtighed Status I Lejre Kommunes skolevision 2012 lægges der bl.a. vægt på at temaer som sundhed, sund kost og økologi skal være en del af hverdagen. 2 lærere og en pædagog har deltaget i Lejre Kommunes kursusrække omkring øget inddragelse af økologi i undervisningen. Problemstilling Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Hvordan får vi inddraget økologi og bæredygtighed som centrale elementer i undervisningen og hverdagen på skolen? Eleverne skal gennem aktiviteter bringes tættere på en forståelse af hvordan vi producerer vores fødevarer, og bruger vore ressourcer. Skolehaver: Haver der rykker for vores 7. årgang er et samarbejde med den lokale planteavler og iværksætter Henrik Byrial Jakobsen. Alle elever har et mindre jordlod, som de både skal klargøre, så til og høste. Der indgår en del teori og skriftlighed i projektet. Vi har etableret et samarbejde med naturvejlederen i Ledreborg, som flere klasser nyder godt af. Højbede: I forbindelse med indretning af vores nye udeområder arbejder vi på at få etableret et antal højbede, der skal drives af elever fra indskolingen. Økologi i skolekøkkenet: Det er vores mål at overgå til økologisk drift i skolekøkkenet, det gælder både skole og SFO aktiviteter. Virkning på længere sigt Et øget fokus på sund kost, økologi og bæredygtighed, skal resultere i sundere børn og voksne på skolen samt en reducering af vores ressourceforbrug på forskellige driftsområder, herunder el- og papirforbrug

124 B.2.3 Digitale frontløbere Status Lejre Kommune har et erklæret mål om at være i front med udviklingen af digitale læringsmiljøer. Der bliver i år afholdt kurser om digitalisering, og der er nye initiativer på området i Problemstilling Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Virkning på længere sigt Hvordan tager undervisningen sit udgangspunkt i at vores elever er digitalt indfødte? Hvordan indgår digitale læremidler og udstyr skal som en naturlig del af både nye- og mere traditionelle læreprocesser? De digitale muligheder skal udforskes og udnyttes. De skal udfordre og udvikle læreprocesser så de kan bidrage til at styrke elevernes faglige udbytte af undervisningen og understøtte differentiering. Brugen af IT og digitale læremidler på skolen skal kortlægges i efteråret Ledelsen og skolens IT vejleder vil have speciel fokus på implementeringen af ipads i undervisningen i indskolingen fra oktober/november 2013, og de forandringer i undervisningen, det skal medføre. Ledelse og vejleder deltager i en nordisk kongres om ipads i undervisningen i september Der afholdes fælles kommunale kurser for undervisere. IT vejledere og læringscenteret vil lave cafearrangementer med både demonstration og videndeling som formål. De faglige fællesskaber vurderer og videndeler om digitale læremidler og muligheder. Vi vil fortsat spille en aktiv rolle i forbindelse med nye kommunale indkøb på området. Eleverne skal opleve en undervisning, hvor digitale læremidler er en integreret del af alle læreprocesser. Digitale værktøjer skal være let tilgængelige og driftsikre. De digitale muligheder bliver udnyttet der hvor de kan bidrage til at højne kvaliteten. Det gælder for lærernes samarbejde omkring udvikling af læreprocesser, der kan uddanne eleverne til at blive digitalt kompetente både i et fagligt, socialt og et dannelsesmæssigt perspektiv

125 B.2.4 Sundhed fokus på bevægelse herunder svømmeundervisning Status Allerslev skole har i gennem flere år udviklet et løbeprojekt, der på nuværende tidspunkt retter sig mod mellemtrinnet og udskolingen klasse løber således to morgener om ugen mellem 3 og 5 km. og udskolingen har et tolektioners modul, hvor de gruppevis på skift dyrker forskellige former for idræt, mens et hold sørger for et sundt mellemmåltid til de øvrige elever. I forbindelse med flytningen af SFO en til skolen har vi etableret et nyt legeområde, der på mange måder giver mulighed for at udfolde bevægelse, leg og idræt. SFO en har hver dag en række af aktiviteter udendørs og i idrætshallen, der inviterer til bevægelse. Der har ikke været tilbudt svømmeundervisning på Allerslev Skole i mange år. Skolen imødeser med glæde, at der nu sættes fokus på dette, og håber det følges op med mere omfattende tilbud i de kommende år. Problemstilling Hvordan kan vi videreudvikle vores fokus på bevægelse, og udvide antallet af aktiviteter? Hvordan kan vi bruge vores erfaringer på dette område i forhold til de krav og forventninger, vi vil blive mødt af som følge af Folkeskolereformen? Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Øget bevægelse: Vi har en grundlæggende overbevisning om at bevægelse og læring hænger godt sammen, og arbejder ud fra devisen: Væk kroppen før du vækker sindet! Der opstilles en udendørs fit-station, der er etableret to boldbaner, samt en Tarzan-bane. Når hele vores ude-område er klargjort skal vi se på de muligheder vi har for at udbrede vores fokus på bevægelse til også at omfatte indskolingseleverne. Allerede nu er der aktiviteter hver dag i overgangen mellem skole og SFO, alle børn er udendørs fra kl x 25 min. svømmeundervisning til alle elever på 4. årgang, fordelt på 5 gange i efteråret og 5 gange i foråret. Undervisningen skal foregå udendørs i Sæby Gershøj Badet. Resultater for Virkning på længere sigt Udbygning og konsolidering af de aktiviteter vi i forvejen har på området. En evaluering af løbeprojektet og aktiviteterne i udskolingen skal danne grundlag for det videre arbejde på dette område. Bevægelse skal indgå som en integreret del af samtlige elevers skoledag

126 C.3.1 Skabelse af ny kultur i indskolingen og udvikling af lærer/pædagog samarbejde Status SFO for 0.-3.klasse har fælles lokaler på skolen. Det indebærer at SFO skal flytte fra egne lokaler på Linden, og flytte på skolen i lokalefællesskab i en todelt indskoling, bestående af den eksisterende afdeling med 6 lokaler og fællesareal og 6 nybyggede klasselokaler og nye fællesområder ude og inde. Der har været afholdt fællesmøder om tanker om det nye fællesskab, regler og indretning. Pædagogernes timer i skoletiden aftales mellem den enkelte pædagog og lærer, så timerne placeres hvor det giver mening i forhold til børnenes trivsel og læring, og med udgangspunkt i den enkelte medarbejders kompetencer i forhold til dette. Det enkelte team afholder passende møder så planlægning af samarbejdet finder sted. Problemstilling Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Virkning på længere sigt Hvordan skaber vi en ny kultur i indskolingen og hvordan udvikler vi lærer/pædagogsamarbejdet i denne sammenhæng? Udvikling af den generelle relation og trivsel blandt lærere og pædagoger. Fokus på det enkelte teams samarbejde og fleksibilitet i forhold til undervisnings tilrettelæggelse Der kan i perioder aftales et større antal timer med deltagelse af pædagoger i skoletiden. Der planlægges, så det giver mening i den enkelte klasse ved projekter og holddeling. Der sættes fokus på: Trivsel og læring for alle. Hvordan anvendes de faglige kompetencer? Deling af information og viden. Konkret planlægning af aktiviteter. Lærere og pædagoger oplever og profiterer af den synergi samarbejdet giver, og eleverne oplever en større sammenhæng i skoledagen. En velfungerende indskoling, hvor begge faggrupper profiterer af samarbejdet, alles kompetencer udnyttes, informationerne gensidigt florerer og dermed at børn og voksne trives, og læring finder sted ud fra nærmeste zone for udvikling for den enkelte. Den logiske model tænkes som evalueringsværktøj

127 C.3.2 Faglige fællesskaber Status Vi har med afsæt i en pædagogisk weekend i oktober 2012 arbejdet med at styrke samarbejde og dialog omkring faglige mål, aktiviteter og materialer. Arbejdet er primært foregået i afdelingerne og de nære fællesskaber for at få alle medarbejdere på banen i vores sammenlagte skole. Der er et stort ønske hos medarbejderne om fortsat at styrke og videreudvikle de faglige fællesskaber. Problemstilling Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Virkning på længere sigt Hvordan udvikler vi lærernes samarbejde omkring fagene, herunder fagenes anvendelse af digitale læremidler og digitale ressourcer generelt? Hvordan sikrer vi den faglige kontinuitet i vores afdelingsopdelte skole? Vi har brug for gode overleveringsprocedurer afdelingerne imellem. For at kunne profitere af kommunens indsats på det digitale område, vil vi sætte fokus på de digitale muligheder i alle fag. I vores organisering af samarbejdet mellem lærerne, vil vi skabe størst muligt rum for det faglige samarbejde på årgangene, i afdelingerne og på hele skolen. Vi har i lagt en ekstra mødedag i kalenderen, for at lette planlægning af møderne. Alle faglige udvalg lægger i starten af skoleåret årets mødeplan i kalenderen. Der er sket et løft af den faglige sparring på skolen, det gælder både for det faglige og det tværfaglige område. Indretning af de fysiske rammer omkring fagene og de anvendte uv. midler og metoder bliver løbende diskuteret i udvalgene Vi arbejder i meningsfulde faglige fællesskaber, som samarbejder om fagdidaktik, fælles mål, ideudveksling, sparring, fagenes fysiske rammer, undervisningsmidler mm. Vi har en skole, hvor spændende, faglige undervisningsforløb motiverer børnene til at deltage aktivt og samarbejde om det fælles læringsprojekt

128 C.3.3 Teamsamarbejde Status Teamsamarbejdet på Allerslev Skole varierer mellem tæt samarbejde omkring klasserne, engageret faglig sparring i fagudvalgene og mindre systematisk samarbejde i forskellige fora. Problemstilling Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Virkning på længere sigt Hvordan optimerer vi teamsamarbejdet, så der bliver et ensartet, fagligt funderet teamsamarbejde omkring årgangene, klasserne og fagene? Vi har i de seneste år erfaret, at en del samarbejde strander på forskellige opfattelser af niveauet af samarbejde og målene med dette. Skolen har tydeligt formuleret hvilke fora der samarbejdes i, hvilke mål der skal nås. Der er aftalt to faste mødedage om ugen, hvor det forventes at lærerne samarbejder på skolen. Møder i samtlige teams lægges i Personaleintras kalender i september. Der afholdes teamsamtaler i foråret 2014, hvor der følges op på teamsamarbejdet, ligesom ledelsen løbende spørger ind til samarbejdet og deltager på teammøder. Der skal tydeligt kunne aflæses en bedre faglig sparring, en mere effektiv opfølgning på faglokaler og den tværfaglige sparring mellem afdelingerne. Samtidig vil det blive prioriteret, at samarbejdet omkring de elever, der har faglige udfordringer løftes, så pædagogiske tiltag etableres i fællesskab, og holddeling og undervisningsdifferentiering i samarbejde med skolens ressourcecenter aftales i temaet. Et opkvalificeret teamsamarbejde skal være fundamentet for en ny måde at arbejde på i skolen, hvor forberedelse og efterbehandling af undervisningen, skole/hjem-samarbejde og faglig opdatering ikke længere er en individuel opgave, men en fælles forpligtigelse og opgave

129 C.3.4 Antimobbestrategi Status Allerslev skole har i flere år haft den samme antimobbestrategi formuleret på Skoleporten. En nylig måling på trivslen blandt eleverne peger på en høj grad af tilfredshed og trivsel. Problemstilling Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Virkning på længere sigt Hvordan sikrer vi at alle ansatte også nye er opdaterede på vores antimobbestrategi og klædt på til at tackle de vanskelige situationer i klasserne og de vanskelige samtaler med forældre og elever, sådan at vi stadig lever op til vores ambitioner om en mobbefri skole? Den nuværende antimobbestrategi, som den fremgår af Skoleporten er ikke opdateret. Samtidig er skolens elevtal og klassekvotienterne steget, og vi oplever et stigende antal konflikter, der stiller krav til os som lærere og pædagoger. På et lærermøde i foråret var dette et af de områder, lærerne pegede på i forhold til årets fokuspunkter. I forbindelse med arbejdet med skolens værdier tilstræbes det, at alle ansatte og elever på Allerslev skole får en klar opfattelse af hvilke samværsformer, vi arbejder hen i mod, og hvilke værktøjer vi kan bringe i anvendelse, hvis situationer, der kræver handling opstår. Det kan f.eks. være klassemøder, samarbejde med AKT-læreren og kortlægning af klassens sociale struktur Vi vil sikre at alle er vidende om det undervisningsmiljø vi ønsker, samt at alle anvender de aftalte spilleregler i tilfælde af manglende trivsel for enkelte eller grupper. Allerslev Skole ønsker at fastholde den høje grad af trivsel vi har. Når en passende opdatering af antimobbestrategien er gennemført og arbejdet med trivslen generelt hviler på faste rutiner, sikres den trivsel, der er fundamentet for god læring

130 Udviklingsrapport Bramsnæsvigskolen A: Om skolen A.1 Om Bramsnæsvigskolen generelt Om skolen generelt Bramsnæsvigskolen ligger i smukke omgivelser tæt ved skov og strand, og dette inddrages i stort omfang i den daglige undervisning. På Bramsnæsvigskolen arbejder vi for at skabe glæde og lyst til læring for det enkelte barn. Det gør vi gennem tilrettelæggelse af en undervisning, der retter sig imod elevernes individuelle udvikling af både faglige og sociale kompetencer og bruger den viden de bringer med ind i skolen. Ligeledes benytter vi SFO s faciliteter i forbindelse med eksempelvis udeskole. Anerkendende pædagogik er vores indfaldsvinkel for at bevare motivationen og engagementet og styrke elevernes selvværd. På Bramsnæsvigskolen vil vi arbejde målrettet med elevernes alsidige personlige udvikling. I denne proces opøves de sociale kompetencer således, at alle ved, hvordan der skal ageres i relationer mennesker imellem. Vi arbejder på at fremme tolerance og respekt for det enkelte menneske. Trivsel og tryghed er de vigtigste forudsætninger for at skabe gensidig inspiration og lærelyst. Gennem skole-hjemsamarbejdet afdækkes de gensidige forventninger for at øge elevernes almene sundhed. Bramsnæsvigskolen er en udviklingsorienteret og engageret skole, hvilket bl.a. viser sig ved oprettelse af Byens Leg, der samler skole og lokalt foreningsmiljø, deltagelse i Letlandssamarbejdet og udvikling af Pædagogisk Værksted, der er et udvidet samarbejde mellem skole og SFO. Skolen er en 2-sporet skole med ca. 430 elever fra klasse. Skolens SFO ligger tæt på skolen på en tidligere landejendom med rigtig gode faciliteter såvel ude som inde, og her ca. 290 børn tilmeldt. Skolen er afdelingsopdelt i 3 afdelinger med indskoling, mellemtrin og udskoling. Ud over den almindelige undervisning har skolen en kommunal læseårskursusklasse for elever med massive læsevanskeligheder. Skolen har et AKT-tilbud Pusterummet og et ressourcecenter, der understøtter såvel den faglige undervisning som arbejdet med udvikling af den inkluderende folkeskole. Ressourcecentret er under stadig udvikling for optimalt at kunne udnytte de tildelte ressourcer og være på forkant omkring tiltag i den kommende reform for folkeskolen. Skolen har 32 lærere, en SFO med 18 pædagoger/-medhjælpere, en sekretær og en servicemedarbejder. Skolens ledelsesteam består af skoleleder, viceskoleleder, afdelingsleder for specialundervisning og SFOleder

131 A.2 Bramsnæsvigskolens nøgletal Udvalgte nøgletal 2010/ / /13 Lejre Kommune ( ) Landgennemsnit / standardisering Antal elever (i normalklasser) Antal klasser (normaklasser) * Klassekvotient 18,2 19,8 21,3 20,9 * Antal elever pr. lærer 13,2 13,0 12,9 * % undervisningstid pr. lærer 42,9 37,9 36,7 36,3 34,3 Andel usikre læsere 2. klasse (i %) **22 Andel usikre læsere 4. klasse (i %) **13 Andel usikkert indlært matematik 6. kl. (i %) **23 Antal elever i 9. klasse (5. september) * Karaktergennemsnit: - Dansk læsning 5,5 5,71 5,64 6,76 * - Dansk retskrivning 5,4 5,63 5,31 6,30 * - Dansk skriftlig 6,5 7,39 6,22 5,79 * - Dansk mundtlig 8,4 6,56 6,19 7,82 * - Matematik færdighed 6,1 6,00 5,75 7,29 * - Matematik problem 5,5 5,66 5,38 6,30 * - Engelsk mundtlig 6,5 9,18 7,13 7,67 * - Fysik / Kemi mundtlig 6,0 7,24 5,94 6,96 * Elevfravær, dage, pr. elev: - I alt 12,0 16,5 14,4 12,0 * - Sygdom 6,8 10,1 8,6 7,4 * - Lovligt 2,5 4,2 4,0 3,7 * - Ulovligt 2,7 2,2 1,8 0,8 * Liniefagsdækning ( i %) - Dansk - Matematik - Engelsk - Fysik SFO- andel (i %) klasse klasse klasse * * * Antal elever pr. computer 4,3 4,0 3,8 3,7 * * Landsgennemsnit foreligger pt. ikke ** Standardisering

132 A.3 Vurdering af udviklingsinitiativer i skoleåret Vurdering initiativ 1 Skabelse af ny kultur: Skoleåret var præget af sammenlægningen af Bramsnæsvigskolen og Kirke Sonnerup Skole, hvor der var særligt fokus på at få skabt ny fælles kultur i henholdsvis skole og SFO sideløbende med udvikling af samarbejdskultur mellem skole og SFO. Dette er en løbende proces, som alle medarbejdere deltager aktivt i, og der arbejdes fortsat med omkring alle samarbejdsrelationer. Vurdering initiativ 2 Vurdering initiativ 3 Vurdering initiativ 4 Ressourcecenter: I skoleåret blev der udarbejdet en skabelon til det fremtidige arbejde omkring børn med særlige behov - en skabelon der er ved at blive implementeret i skoleår med henblik på at udnytte ressourcerne optimalt og med størst mulig fleksibilitet. Ligeledes blev der i løbende arbejdet på udvikling af et skriftligt værktøj omkring arbejdet med enkelte elevers problemstillinger af både faglig og social art. Dette værktøj anskueliggør i langt højere grad hvilke tiltag, det enkelte klasseteam har iværksat omkring den enkelte elev, og hvilke indsatsområder der arbejdes på fremadrettet. Værktøjet benyttes til sparring med såvel ressourcecenter som PPR og evt. senere omkring ansøgninger til visitationsudvalg. I skoleåret startede SFO/skolepædagogerne et tiltag med Natur & Teknik værksted. Dette projekt er videreudviklet under betegnelsen pædagogisk værksted, hvor der yderligere arbejdes med den enkelte klasses læringsmål og en pædagogisk teoretisk og praktisk del, som omhandler trivsel. Planlægningen forgår i teamsamarbejde hvor såvel lærere som pædagoger deltager. Samarbejde med det lokale foreningsliv: Skole og SFO arrangerede i samarbejde med idrætsforeningen Byens Leg. Projektet foregik i samarbejde med Gerlev Idrætshøjskole og havde til formål at iværksætte initiativer omkring sundhed og bevægelse i såvel skole som fritid. Udover samarbejde med idrætsforeningen har skolen løbende samarbejdemed sejlklub og bylaug

133 A.4 Sammenfattende helhedsvurdering Vurdering af nøgletal Vi har særligt fokus på stigningen omkring usikre læsere i 2. og 4. klasse samt stigningen i andelen af usikkert indlært matematik i 6. klasse. Inden skolesammenlægningen havde begge skoler fokus på Tidlige læse- og Matematikhjælp, men den omtalte stigning kan være forårsaget af, at alle elever har været berørt af nye klassedannelser og deraf følgende lærerskift. Skolens indsatsområde omkring udvikling af ressourcecenter, der skal sikre en yderligere fleksibilitet omkring til bl.a. elever med faglige udfordringer skal også medvirke til at give alle elever muligheder for at udvikle sig bedst muligt.. Vurdering af faglige resultater Sammenfattende vurdering af hidtidige udviklingsresultater Vurdering af mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Afgangsprøve lidt dårligere. Det skyldes bl.a. at vi havde nogle få elever, der på trods af store sociale og faglige problemer gik til afgangsprøve. De igangsatte udviklingsprojekter har alle til formål, at udvikle et læringsmiljø hvor der skabes de bedste muligheder for, at alle børn kan udvikle sig maksimalt. Dette er blandt medarbejderne den fremherskende holdning. Mål- og indholdsbeskrivelse er beskrevet ud fra Lejre Kommunes overordnede mål- og indholdsbeskrivelse, og der er særligt fokus på det enkelte barns trivsel og læring. Der arbejdes med beskrivelse af den pædagogiske praksis og eksempelvis udarbejdes mål- og indholdsbeskrivelser for de enkelte aktiviteter. B: Bramsnæsvigskolens udviklingsplan 2013 B.1.1 Løbende evaluering af elevernes udbytte Status Den løbende evaluering foregår dels ved brug af elevsamtaler, elevplaner, port folio og karakterer og dels ved nationale test og løbende test på de enkelte klassetrin i dansk og matematik. Problemstilling Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Virkning på længere sigt Vi oplever et stigende antal elever med særlige behov og diagnoser. Dette afspejler sig også i måden at evaluere omkring den enkelte elev. Gruppen af elever, der har brug for en særlig indsats er stigende, og det er vigtigt til stadighed at have fokus på den enkelte elevs læring. Løbende formidling af ny viden og forskning omkring inklusion. Gennem øget fokus samt kompetenceudvikling forventes større forståelse og øget bevidsthed om problemstillingen i personalegruppen. Fokus på øget inklusion i bred forstand

134 B.1.2 Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Status Dette foregår bl.a. ved at eleverne fremkommer med særlige emner eller områder, de særligt kunne tænke sig at arbejde med indenfor de områder, der indgår i Nye Fælles Mål. Problemstilling Gøre eleverne til aktive og medansvarlige deltagere i skolen og samfundet på længere sigt. B.1.3 Skole-hjem samarbejde Status Skolen opfordrer generelt forældrene til at medvirke til at gøre forældreintra til et aktivt samarbejdsforum i dagligdagen. Derudover har skolen forældremøder, skole-hjemsamtaler og et fælles projekt med skolebestyrelsen omkring en årlig trivselsdag, hvor forældre står for aktiviteterne støttet af lærere og pædagoger. Skolebestyrelsen har der ud over kontaktpersoner i de enkelte klasser og SFO, som de årligt samles med. Problemstilling Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Virkning på længere sigt At få forældrene aktive i skolens og SFO s hverdag. At opnå et tættere og naturligt forældresamarbejde i hverdagen. Skolebestyrelsen vil udover Trivselsdagen arrangere foredrag eller lignende for de øvrige forældre bl.a. for at opnå en større synlighed og tilgængelighed i hverdagen. Trivselsdagen bliver meget positivt omtalt af forældre på bl.a. forældremøder. Forældrene får større indsigt i og forståelse for skolens hverdag, med større mulighed for at indgå i et bredt samarbejde med skolens lærere, pædagoger og ledelse

135 B.1.4 Specialpædagogisk bistand herunder holddannelse Status Specialundervisning i dansk, matematik og engelsk. Der ud over har skolen: - et AKT tilbud - arbejder med social træning/læring såvel individuelt som i grupper - har individuelle og gruppesamtaler, - observerer omkring relationer i klasserne såvel elev/elev som elev/lærer. - sparring med lærere og forældre. - Skolen har endvidere tidlig læse- og matematikhjælp samt motorisk træning bl.a. i samarbejde med Lejre Kommunes fysioterapeut. Skolen har også Lejre Kommunes tilbud til elever med store læsevanskeligheder - Læseårskursusklassen -, der max. optager 6 elever og disse visiteres gennem PPR. Problemstilling Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Virkning på længere sigt Som tidligere nævnt oplever vi et stadig stigende antal elever med særlige behov. Det er derfor vigtigt kontinuerligt at arbejde med muligheden for en så fleksibel tilrettelæggelse af den specialpædagogiske bistand som muligt, for hele tiden at kunne tilgodese de elever med det aktuelt største behov og der i gennem opnå en så tidlig indsats som muligt. Gruppen af elever, der har brug for en særlig indsats er stigende, og det er vigtigt til stadighed at have fokus på problemstillingen. Kompetenceudvikling bl.a. i forbindelse med pædagogiske lørdage for hele personalet, hvor der fokuseres på problemstillingen omkring børn med særlige behov. Gennem øget fokus samt kompetenceudvikling forventes større forståelse og øget bevidsthed om problemstillingen i personalegruppen. At skolen som helhed er i stand til at give alle børn de bedste muligheder og det rigtige tilbud. B.1.5 Dansk som andet-sprog Status Skolen har en enkelt elev, der modtager denne undervisning på en anden af Lejre Kommunes skoler

136 B.2.1 En inkluderende folkeskole Problemstilling Udgangspunkt i Lejre Kommunes Vision Suveræne skoler. Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Virkning på længere sigt Gennem øget fokus samt kompetenceudvikling forventes større forståelse og øget bevidsthed om problemstillingen i personalegruppen. Skolens medarbejdere har deltaget i pædagogiske lørdage om emnet. Vi søger at tilpasse egne initiativer, så de supplerer de tiltag, der centralt arrangeres af Center For Skoletilbud. Yderligere arbejdes der på, at få indført større skriftlighed i forhold til egne/ medarbejderes tiltag omkring elever inden PPR inddrages. En særligt tilrettelagt undervisning har for enkelte elever betydet, at de trods egne forventning har formået at gennemføre 9. klasses afgangsprøve. SFO s naturfagsprojekt er ud over det faglige også tænkt inkluderende da det forener skoles og SFO s tilgang til den enkelte elev samt styrker samarbejdet lærer/pædagog. B.2.2 Ambitiøs og meningsfuld læring specielt fokus på naturfag, økologi og bæredygtighed Begrundelse for aktiviteter i Delagtigøre eleverne i vigtigheden af at have fokus på bæredygtighed. Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Virkning på længere sigt Fokus på emnet i planlægningen af temauger. SFO s har tilbud til indskoling om Natur og teknikværksted. SFO arbejder med Naturens dag/naturens uge. At eleverne får større forståelse for naturen og forstår vigtigheden af at tage personligt ansvar. At hensynet til naturen indgår som en naturlig del af elevernes tankegang. B.2.3 Digitale frontløbere Problemstilling Hvordan vi sikrer, at vi får udnyttet og implementeret de nye digitale undervisningsmidler som en naturlig del af den daglige undervisning. Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Sikre at alle medarbejdere deltager i de kommunalt arrangerede kurser, og derudover følge op med egne kurser målrettet det enkelte fag. Skolen har prioriteret den pædagogiske IT-vejledning med flere timer, og prioriterer ligeledes digitale lærermidler, der understøtter de nye muligheder. Vi ønsker, at de digitale undervisningsmidler indgår som en naturlig del af undervisningen

137 B.2.4 Sundhed fokus på bevægelse herunder svømmeundervisning Begrundelse for aktiviteter i Vigtigheden i at få børn til at være mere fysisk aktive samt blive fortrolige med vand. Aktiviteter i forbindelse med Skolen har fokus på at engagere i eleverne i frikvartererne gennem etablering af legeagenter i frikvartererne og yderligere motivere gennem Byens leg. Svømmeundervisningen er blevet positivt modtaget af såvel elever som forældre. C.3.1 Projekt Pædagogisk Værksted Status Projektet Pædagogisk Værksted blev planlagt i foråret 2013, hvor der var indledende møder med lærere og pædagoger i indskolingen. I juni måned var indskolingen igen samlet, hvor lærer og pædagoger i de enkelte klasseteam planlagde mere detaljeret og fastsatte datoer for deres teammøder for skoleåret Problemstilling Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Virkning på længere sigt Ønske om at få kvalificeret samarbejdet mellem skole og SFO. Skolepædagoger ønskede i højere grad at kunne udnytte deres kompetencer i arbejdet med elevernes sociale kompetencer. Der skal være en rød tråd i den pædagogiske indsats. Dvs. eleverne skal være bevidste om pædagogernes roller i skolen allerede fra 0. klasse og hele vejen op gennem skoleforløbet. Tanken med det Pædagogiske Værksted er at arbejde med elevernes trivsel/mentale sundhed så eleverne kan blive undervisningsparate og dermed være mere motiverede i deres skolegang. De skal være i bedre balance både som klasse og individer. Den ændring som pædagogerne er med til at skabe skal afspejles i klasseundervisningen. Projektet er en videreudvikling af det Natur & Teknik projekt SFO sidste år udviklede til indskolingen. I projektet arbejdes der med den enkelte klasses læringsmål og en pædagogisk teoretisk og praktisk del, som omhandler trivsel. Planlægningen forgår i teamsamarbejde hvor såvel lærere som pædagoger deltager. At projektet bliver indarbejdet i indskolingen, og at det udover yderligere at kvalificere elevernes sociale kompetencer styrker og synliggøre nødvendigheden af et styrket samarbejde mellem lærere og pædagoger. Projektet vil i høj grad kunne medvirke til at implementere de fremtrædende aspekter i den kommende reform for folkeskolen

138 C.3.2 Implementering af digitale undervisningsmidler Problemstilling IT: Fokus på at få implementeret de digitale undervisningsmidler i forbindelse med Digitale Frontløbere og understøtte lærerne i at udnytte de muligheder, der ligger her. Resultater for De digitale undervisningsmidler bliver en naturlig del af den daglige undervisning. C.3.3 Inklusion Status Arbejdet med inklusion og den kommende skolereform stiller krav om en øget fleksibilitet omkring udnyttelsen af timer til elever med særlige behov. Problemstilling Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Virkning på længere sigt Der stilles stadig større krav til skolen omkring arbejdet med børn med særlige behov. Behov der omhandler såvel den faglige som den sociale udvikling. Den kommende reform for folkeskolen har også øget fokus på at udvikle den enkelte elev såvel fagligt som socialt uanset social baggrund. Ressourcecenter: Udvikling af det tidligere Støttecenter, så vi i langt højere grad bliver i stand til at udnytte de tildelte ressourcer bedst muligt og med størst mulig fleksibilitet. Der arbejdes på yderligere at kvalificere lærere og pædagoger i ressourcecentret til dette arbejde gennem uddannelse og faglig sparring. Udvikling sideløbende med de tilbud der gives fra Center for Skoletilbud. Ligeledes ønskes en fortløbende sparring med PPR, da vi ser en ændret rolle for PPR. En rolle der i højere grad kommer til at omhandle faglig sparing af skolens medarbejdere. En beskrivelse af ressourcecentret arbejdsopgaver, og at skolens øvrige medarbejdere er bekendt med hvorledes ressourcecentret inddrages i løsningen af opgaver i samarbejde med de enkelte klasse- og årgangsteam. At der i højere grad bliver mulighed for hurtig indgriben omkring elever, der har særlige behov såvel fagligt som socialt

139 Udviklingsrapport Hvalsø Skole A: Om skolen A.1 Om Hvalsø Skole generelt Om skolen generelt Hvalsø Skole en skole med fokus på både læring og trivsel Hvalsø Skole er Lejre kommunes største folkeskole med over 700 børn og knap 100 voksne. Skolen er opdelt i afdelinger, organisatorisk og lokalemæssigt. Skolen er både en dannelses og uddannelsesinstitution, hvor trivsel og faglighed går hånd i hånd. Vores skole er kendetegnet ved udvikling, trivsel og læring. Vi er allerede kommet langt i arbejdet med at skabe en inkluderende folkeskole, og der arbejdes også med digitalisering, sundhed og bevægelse og meningsfuld læring. Vi arbejder tæt sammen på tværs af undervisnings- og fritidsdel og der er en venlig og respektfuld omgangstone. Med en anerkendende pædagogisk tilgang skaber vi udfordringer for alle elever. Der er plads til forskellighed, men indenfor en fælles retning. Der er et aktivt skolemiljø. Skoleåret rummer fælles fordybelsesuger med faglige, musiske, sociale og kreative aktiviteter. Vi har gennem mange år deltaget i internationalt samarbejde. Vi afholder både lejrskoler og hytteture for alle klasser. Der er morgensang og fællessamlinger i både Indskoling og Mellemtrin. SFO en arbejder med aldersrelaterede børneprofiler som mål, hvor nøgleord er ansvar, dannelse og social træning. Gennem et udviklingsprojekt rettet mod medarbejderne, fokuseres der på fællesskabsfølelse og trivsel, der i høj grad smitter af på børnene Elever fra hele Lejre kommune uden dansk sprog undervises i skolens 2- sprogscenter. Skolens AKT-center, Pusterummet, arbejder sammen med både pædagoger og lærere. Skolens medarbejdere tilbydes sparring og supervision herfra. Elever henter hjælp til at tackle små og store udfordringer i AKT-centret. Når vi oplever, at inklusions lykkes, har AKT-centrets medarbejdere en stor andel heri. Skolens elever arbejder engageret i elevrådet, der tager mange selvstændige initiativer, bl.a. om trafiksikkerhed. Elevrådet er også en aktiv medspiller ved traditionsdage og i skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen arbejder ofte med temaer og er en aktiv medspiller for både ledelse og medarbejdere. Et ny-etableret, engageret forældreråd har mange ideér til, hvordan forældreressourcer kan gøre skoledagen endnu mere lærerig. Fra skoleåret 13/14 har Hvalsø Skole også Lejre Kommunes 10. klasse, som bliver oprettet i samarbejde med EUC Nordvestsjælland, hvor eleverne i forløbet påbegynder et grundforløb. 10. klassen er et tilbud til de af kommunens unge, som vil tage en erhvervsrettet uddannelse og som ønsker at blive styrket i dansk, engelsk og matematik. Forberedelserne til oprettelsen af 10. klassen har stået på i foråret

140 A.2 Hvalsø Skoles nøgletal Udvalgte nøgletal 2010/ / /13 Lejre Kommune ( ) Landgennem snit / standardiseri ng Antal elever (i normalklasser) Antal klasser (normaklasser) * Klassekvotient 22,8 22,3 23,3 20,9 * Antal elever pr. lærer 15,3 14,4 15,8 * % undervisningstid pr. lærer 42,0 38,1 35,6 36,3 34,3 Andel usikre læsere 2. klasse (i %) **22 Andel usikre læsere 4. klasse (i %) **13 Andel usikkert indlært matematik 6. kl. (i %) **23 Antal elever i 9. klasse (5. september) * Karaktergennemsnit: - Dansk læsning 6,14 5,39 7,37 6,76 * - Dansk retskrivning 5,42 5,02 6,68 6,30 * - Dansk skriftlig 5,65 5,12 6,02 5,79 * - Dansk mundtlig 7,23 7,23 8,90 7,82 * - Matematik færdighed 7,33 7,31 8,81 7,29 * - Matematik problem 6,4 6,09 7,47 6,30 * - Engelsk mundtlig 6,2 7,77 8,73 7,67 * - Fysik / Kemi mundtlig 6,33 6,98 7,66 6,96 * Elevfravær, dage, pr. elev: - I alt 12,5 11,8 11,2 12,0 * - Sygdom 7,8 7,0 6,4 7,4 * - Lovligt 3,5 3,6 3,8 3,7 * - Ulovligt 1,2 1,0 1,0 0,8 * Liniefagsdækning ( i %) - Dansk - Matematik - Engelsk - Fysik SFO- andel (i %) klasse klasse klasse * * * Antal elever pr. computer 8,2 3,9 3,8 3,7 * * Landsgennemsnit foreligger pt. ikke ** Standardisering

141 A.3 Vurdering af udviklingsinitiativer i skoleåret Vurdering af initiativ 1 Inklusion m. fokus på klassemøder I alle klasser er brugen af klassemøder, hvor eleverne lærer at reflektere, at se tingene i multivers og løse problemer blevet indarbejdet. Skolens inklusionsvejledere har via afholdelse af klassemøder, observation af klassemøder og supervision af lærere og pædagoger hjulpet med at implementere klassemødet som arbejdsform. Børnene løser selv mange problemer, og de indgår i højere grad end tidligere i at løse de problemer, som kommer op i fælleskabet, hvilket giver en større tilfredshed for både børn og voksne. Når børnene forstår problemstillinger og er med til at løse disse nedbringes problemerne og trivslen højnes. Arbejdsformen fra klassemødet med brug af cirkulær spørgeteknik bruges også i forhold til problemløsning i mindre grupper eller mellem 2 børn, og også her har vi stor gavn af metoden. Klassemødet som arbejdsform i alle klasser, i forbindelse med at skabe trivsel og god inklusion, indgår også fremadrettet i skolens inklusionsplan. Vurdering af initiativ 2 Vurdering af initiativ 3 Medarbejderudvikling i SFO m. Motivation Factor Det har givet et bredere samarbejde på tværs af afdelingerne, og derved en større fællesskabsfølelse. Dette har for børnene resulteret i flere venskaber på tværs af klasser, samt for at vælge flere forskelligartede aktiviteter. Tidlig indsats i matematik Vurderingen hviler endnu på et meget spinkelt grundlag da vi kun har et år at vurdere på, men der er her fremkommet absolut positive resultater og vi fortsætter arbejdet

142 A.4 Sammenfattende helhedsvurdering Vurdering af nøgletal Hvalsø Skoles klassekvotient er høj. På nogle årgange er der mere end 24 elever i gennemsnit. Hvalsø Skole søges af en del familier uden for skoledistriktet. Vurdering af faglige resultater Sammenfattende vurdering af hidtidige udviklingsresultater Vurdering af mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Testresultater og prøver ligger som gennemsnit på et tilfredsstillende niveau. Der er udsving i årgange og i fag; men generelt præsterer eleverne tilfredsstillende. Der arbejdes kontinuerligt med fortsat at øge den faglige og didaktiske udvikling af undervisningen i fagteam. På Hvalsø Skole samarbejder alle personalegrupper løbende om skolens udvikling i skolens Visions- og Målgruppe, hvor idéer og projekter drøftes. Skolens 4-årige udviklingsplan erstattes gradvist af arbejdet med de kommunale indsatsområder, suppleret med enkelte, mindre lokale initiativer og projekter. Hvalsø SFO er et pædagogisk tilbud til børn fra bh. klasse til 5. klasse. Hvalsø Skole er stolte af samarbejdet mellem undervisningsdel og SFO, og lærere og pædagoger forstår at bruge de mange kompetencer, der kommer i spil, når de to faggrupper arbejder sammen. Der er fokus på kreativitet, musik, bevægelse og digital læring og gennem dette øge børnenes ansvarsfølelse, dannelse, trivsel og sociale forståelse. Medarbejderne i Hvalsø SFO har været igennem et udviklingsprojekt. Dette har resulteret i et bedre samarbejde i og på tværs af afdelingerne, hvor fællesskabsfølelsen er i fokus. Det har været et succesfuldt projekt, og det har skabt en mere dynamisk personalegruppe, der er i stand til at arbejde mere på tværs af afdelingerne, og derved give børnene flere udviklingsmuligheder i dagligdagen. Ligeledes er inklusion af stor betydning på hele skolen, samt en del af den pædagogiske udvikling SFO. Udviklingsprojektet har resulteret i to børneprofiler. Én for indskolingen og en for mellemtrinnet. Vores fremtidige udvikling af Hvalsø SFO er, at tilrettelægge pædagogikken, så børnene i Hvalsø SFO lærer det, der er beskrevet i børneprofilerne. Hvalsø SFO har følgende formål: Vi skaber selvstændige og socialt kompetente børn. Dette vil vi opnå gennem temaer som: - At forstå og efterleve fællesskabets spilleregler - Tage ansvar for sig selv og sine omgivelser - Indgå ligeværdigt i venskaber - Accept af forskelligheder - Selvhjulpne - Overskue konsekvensen af egen handling - At lade sig udfordre - At kunne sætte sig i en andens sted - Kende egne grænser

143 B: Hvalsø Skoles udviklingsplan 2013 B.1.1 Løbende evaluering af elevernes udbytte Status Hvalsø Skole evaluerer på mange planer, bl.a. årlige klassekonferencer på alle klassetrin, tests på alle klassetrin i læsning, stavning og matematik, Logbog, Portfolio, refleksionsbreve, billed- og lyddokumentation, uddannelsesplaner, udstilling af elevarbejder m.m. Aktiviteter i forbindelse med Resultater for I arbejdet med den enkelte klasses og den enkelte elevs læring, anvendes klassekonferencer på alle klassetrin, hvor klassens teamlærere og pædagoger sammen med afdelingsleder og evt. ressourcepersoner analyserer og drøfter klassens resultater og udfordringer. Der afholdes elevsamtale med alle elever I skoleåret 2012/13 er afgangsprøverne på trods af en måned med lock-out gennemført med rigtigt pæne resultater. B.1.2 Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Status Det centrale i elevdemokratiet er medbestemmelse og medansvar, rettigheder og pligter. Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Elevdemokratiet udøves i undervisningen og SFO og via elevrådsarbejdet. Eleverne inddrages i planlægning og evaluering af undervisning og andre aktiviteter på flere felter, bl.a. årsplanen, opstart af emne/projekt-perioder, kursusperioder, det daglige program, ligesom elever medvirker ved tilrettelæggelse af traditionsdage o.a. Elevrådet har i arbejdet særdeles engageret med trafiksikkerhed omkring skolen

144 B.1.3 Skole-hjem samarbejde Status Skolebestyrelsen har fastsat principper for skole/hjem-samarbejdet. Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Virkning på længere sigt Personalet planlægger i samarbejde med klassens kontaktforældre årets forældremøder og skole/hjem-samtaler og evt. et socialt arrangement. Elevdeltagelse aftales også her. er afholdes oftest 2 forældremøder og 1-2 skole/hjem-samtaler. Desuden etableres lege- og trivselsgrupper for de yngste elever. Årligt udleveres en elevplan til forældrene forud for en skole/hjemsamtale. Planens indhold indgår i samtalen, og der aftales nye mål for eleven. Der er dannet et forældreråd med engagerede forældre på tværs af klasser og afdelinger. Forældrerådet ses som en ressource for skolen som helhed. Der arbejdes med forskellige projekter i tilknytning til skolens aktiviteter, f.eks. bevægelsesaktiviteter, ideer til indretning af ude-arealer, klasse-haver og mange andre idéer, som Forældrerådet på eget initiativ tager fat i. Forældrerådet er endvidere tænkt som en sparringspartner for forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen. B.1.4 Specialpædagogisk bistand herunder holddannelse Status Forebyggelse og tidlig indsats overfor børn med særlige behov: Pædagoger i undervisningen og tolærerordninger i de første klasser er med til at forebygge eventuelle vanskeligheder, både fagligt og socialt. Holddeling på tværs af en årgang/afdeling med klassernes egne lærere praktiseres også. I de praktiske fag (sløjd, håndarbejde og hjemkundskab 6.kl) er klasserne holddelt. Problemstilling Aktiviteter i forbindelse med Når der opstår en bekymring er der forskellige muligheder for indsats, som iværksættes i samarbejde med ledelsen: Supervision til personalet, AKTindsats i klassen eller til barnet individuelt, støttelærerordning, motorisk træning, TLI (Tidlig LæseIndsats) TMI (Tidlig MatematikIndsats), undervisning i sprogcentret, tiltag via PPR indstilling, samarbejde med socialforvaltning og Familiehus. I dette skoleår arbejder vi med en ny struktur til hjælp til særlig tilrettelagt undervisning. Til hver afdeling er der tildelt ekstra lærerressourcer (lærere med specialundervisningsuddannelse). Disse lærere indgår i klassernes arbejde, hvor de dels giver støtte i klassen og dels laver holddeling inden for klassen/årgangen. Nogle elever får også supplerende undervisning

145 B.1.5 Dansk som andet-sprog Status To-sprogede børn i Lejre kommune, som har behov, tilbydes undervisning i Hvalsø Skoles Sprogcenter Problemstilling Aktiviteter i forbindelse med Resultater for For elever i skolealderen tilbydes undervisning i Sprogcentret på Hvalsø Skole, hvis eleven ikke taler eller forstår dansk. I Sprogcentret modtager eleverne intensivt kursus 2-3 dage om ugen i perioder af 3-4 mdr. ad gangen. Eleverne bevarer tilknytningen til distriktsskolen Nogle af børnene får størstedelen af deres undervisning i Sprogcentret og er kun tilknyttet en klasse i praktiske fag. Andre børn får tilrettelagt deres undervisning i Sprogcentret i sammenhæng med egen klasses undervisning. Undervisningen tilpasses den enkeltes behov. I særlige tilfælde undervises eleverne enkeltvis, men i de fleste tilfælde er de samlet i større eller mindre grupper. Der satses også en del på ekskursioner, så emnerne kan konkretiseres og visualiseres. Flere af 2-sprogseleverne har aflagt afgangsprøve i et eller flere fag. B.2.1 En inkluderende folkeskole Status Medarbejderne arbejder med inklusion ud fra en systemisk og anerkende tilgang til børnene. Elevernes trivsel, der regelmæssigt måles ved hjælp af spørgeskemaer fra Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), er generelt høj. Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Arbejdet forgår dels i det daglige arbejde i klassen/børnegruppen og dels i sparring på teammøder og i klassekonferencer med ledelsen, da det er vigtigt og nødvendigt hele tiden at holde fast i og dygtiggøre sig i forhold til arbejdsformen. Arbejdsformen blev implementeret på baggrund af en uddannelsesindsats for hele skolens personale i skoleårene 2010/2011 og 2011/12. Siden er en del af personalet blevet udskiftet, og der etableres derfor i efteråret 2013 et opsamlingskursus for de sidst ansatte. Arbejdsformen klassemødet bliver forsat udviklet. Til dette arbejde kan medarbejderne få hjælp fra skolens inklusionsvejledere. Supervision og hjælp til udarbejdelse af handleplaner for elever m. særlige udfordringer gives også af inklusionsvejlederne. Resultater for At vi på skolen dels gennem mange år har haft fokus på trivsel såvel som læring, samt at vi nu i 2 år har arbejdet ud fra den anerkendende tilgang afspejler sig i at børnene generelt har en positiv adfærd og en venlig omgangstone. Dette virker også ind på læringsmiljøet, så det faglige niveau i klassen højnes. Når vi skal tage hånd om vores udfordrede børn har uddannelsen givet medarbejderne gode redskaber til dette. Ved fortsat at dygtiggøre os både lokalt og i samarbejde med kommunens andre medarbejdere forventer vi at arbejdet omkring inklusion vil blive godt til glæde for alle. Se også vores eget indsatsområde C

146 B.2.2 Ambitiøs og meningsfuld læring specielt fokus på naturfag, økologi og bæredygtighed Status Der er udpeget medarbejdere, som deltager i arbejdsgruppe vedr. bæredygtighed og økologi. Problemstilling Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Virkning på længere sigt At indsamle og at anvende viden om aktivitetsmuligheder vedr. økologi og bæredygtighed. Medarbejdere deltager i kurser. Der anvendes så vidt muligt økologiske varer i hverdagen, Skolehave er etableret i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening. Skolehaver er planlagt Et planlagt arbejde med at få Det Grønne Flag har måttet udskydes til foråret 2014 (Uge 21) Bæredygtighed og økologi indgår i skolens virke og hverdag

147 B.2.3 Digitale frontløbere Status It bliver brugt ofte i undervisningen. Vores computere er konstant i brug. Pc ere benyttes til informationssøgning, tekstbehandling, digitale undervisningsmaterialer, produktfremstilling m.m. Skolens it-vejledere ønsker at være pædagogiske vejledere, men har det forgangne år mest været brugt til praktiske it-problemer. Dog har der på foranledning af lærere været afholdt kurser i Skoletube m.m., som så er blevet brug i undervisningsforløb. SkoleIntra er det naturlige arbejds- og kommunikationsværktøj såvel internt som eksternt ligesom Tabulex SFO er blevet et vigtigt redskab for elever, medarbejdere og forældre. Problemstilling Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Virkning på længere sigt Lærere og pædagoger ønsker i høj grad at integrere it i undervisningen. Tilgængeligheden af computere (7,8 elever pr. funktionsdygtig computer) og SmartBoard (6 i alt) samt et ustabilt netværk har dog til tider været en bremseklods i brugen af it. Det er vigtigt, at vi får vist de fremskridt der bliver gjort med større tilgængelighed, mere stabilt netværk m.m. og i langt højere grad får rettet blikket mod alt det der faktisk virker. Skolen har fundet det vigtigt at forberede medarbejderne på fremtiden (skoleåret og frem) gennem orientering på møder m.m. Andre egentlige aktiviteter har vi fravalgt jf. ovenstående. Fælles kommunal pædagogisk dag den 17. november, nogle medarbejdere fik startet på workshop i marts, flere pædagoger fik gennemført it-workshop i marts, planlagt lærermøde om it i foråret aflyst. Digitale lærermidler benyttes i højere grad. Flere og flere værktøjer i SkoleIntra bliver taget i brug. Eksempelvis er vi ved at udfase brugen af fysiske kontaktbøger. Tæt på 100% af forældrene er nu brugere af ForældreIntra. Tabulex SFO er blevet indført og benyttes nu som digitalt afkrydsningssystem og kommunikation ml. SFO og hjem. Når teknikken kommer på plads vil it i langt højere grad blive en del af undervisningen og vi vil have et meget større fokus på den faglige og didaktiske brug af it-redskaberne i undervisningen og hvilket udbytte eleverne vil kunne få ud af det. I løbet af kort tid forventer vi, at digitale lærermidler og digitale teknikker vil blive en meget mere integreret del af undervisningen

148 B.2.4 Sundhed fokus på bevægelse herunder svømmeundervisning Status Resultater fra forskningsprojektet OPUS Skolemad viser entydigt, at børn, som bevæger sig, lærer mere og bedre, at børn som spiser sundt, lærer mere og bedre og at børn, som både bevæger sig og spiser sundt, lærer dobbelt så godt. På Hvalsø Skole har der i det forgangne skoleår været fokus på det fremadrettede arbejde med bevægelse. Der er lavet en idébank som fremadrettet skal styrke motion og bevægelse på Hvalsø Skole. Ligeledes er der igangsat et Ude-udvalg, der, i samarbejde med Forældrerådet, skal se på muligheder for at fremme motion og bevægelse på udeområdet. Hvalsø Skole er med i mange bevægelsesaktiviteter, både internt, i samarbejde med Lejre Kommunes andre skoler, samt landsdækkende kampagner og konkurrencer som Skolefodbold, Pigeraketten og ABC (Alle Børn Cykler) Problemstilling Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Virkning på længere sigt Der arbejdes fremadrettet mod et bedre tilbud til børnene for bevægelse dagligdagen. Der er derfor fokus på traditionsdage, undervisning, fritid og udeområder. På Hvalsø Skole har der i det forgangne skoleår været fokus på det fremadrettede arbejde med bevægelse. Der er lavet en idébank som fremadrettet skal styrke motion og bevægelse på Hvalsø Skole. Ligeledes er der igangsat et Ude-udvalg, der, i samarbejde med Forældrerådet, skal se på muligheder for at fremme motion og bevægelse på udeområdet. Hvalsø Skole er med i mange bevægelsesaktiviteter, både internt, i samarbejde med Lejre Kommunes andre skoler, samt landsdækkende kampagner og konkurrencer som Skolefodbold, Pigeraketten og ABC (Alle Børn Cykler) Igangsættelse af Ude-udvalg med henblik på at fremme motion og bevægelse på udeområdet. Idébank for mere bevægelse i hverdagen, der behandles i skolens Visions- og Målgruppe. Der udarbejdes en helhedsplan for udeområdet i Ude-udvalget med deltagelse fra Forældrerådet, og der prioriteres en rækkefølge for igangsættelse af projekter på udeområdet. Visions- og Målgruppen har udarbejdet en plan for traditionsdage ift. Sundhed og bevægelse som bl.a. Trimdag (Skolernes Motionsdag) Udeområdet på Hvalsø Skole skal indbyde til motion og bevægelse, og samtidigt arbejde med idébanken skal give større mulighed for at bevægelse og læring går hånd i hånd. Der er en overordnet plan for arbejdet med sundhed og bevægelse, hvor børnene dagligt dyrker motion, og hvor sundhed er på skemaet i både undervisning og SFO

149 C.3.1 Inklusion forældrene som medspillere Status Over de sidste 2 år har vi uddannet vores medarbejdere i forhold til inklusion. Vi oplever glæde over den professionalisering af, der er sket, selv om det til tider er en vanskelig opgave Problemstilling Begrundelse for aktiviteter i Vi syntes, at det er vigtigt at forældrene får en grundviden om den måde som vi arbejder på, på skolen. Forældrene er vigtige medspillere når inklusion skal lykkes. Aktiviteter i forbindelse med Vi har valgt i år at lave fælles forældremøder over 4 aftener, hvor alle forældre starter mødet med et foredrag om forældrenes rolle i forhold til inklusion og klassernes trivsel. Til foredragene bruger vi den inklusionsvejleder (Tacha Elung) som har forestået uddannelsen af skolens personale. Vi får således skabt en fælles baggrund og forståelse for arbejdet med børnene. På nuværende tidspunkt er det første forældremøde afviklet, og vi har modtaget stor positiv respons fra forældrene. Resultater for Virkning på længere sigt At forældrene har fået/får større viden om inklusion, således at vi har en fælles base i forhold til arbejdet med inklusion. Når alle aktører omkring skolen trækker på samme hammel lykkes vi med inklusion

150 C.3.2 SFO og Motivation Factor Status SFO har gennem de sidste 2½ år arbejdet med Motivation Factor, hvilket givet et godt og bredt samarbejde mellem de forskellige afdelinger i SFO. Arbejdet har givet medarbejderne en indsigt i sig selv og sine kolleger, som styrker udnyttelsen af alle de ressourcer og kompetencer, der er i SFO. Det har givet et bredere samarbejde på tværs af afdelingerne, og derved en større fællesskabsfølelse. Dette har for børnene resulteret i flere venskaber på tværs af klasser, samt for at vælge flere forskelligartede aktiviteter. Problemstilling Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Virkning på længere sigt Der ønskes et bredere samarbejde på tværs af afdelinger, så børnene får mulighed for en større vennekreds, samt mulighed for at indgå i aktiviteter på tværs af alder. Afdelingerne har været skarpt opdelt, hvilket har været uhensigtsmæssigt i forhold til fællesskabsfølelsen som én personalegruppe. Der har manglet en ensretning i pædagogikken, og der var intet samarbejde på tværs af afdelingerne. Afholdelse af Personaleweekender og workshops med udefra kommende konsulent. Aktiviteter på personalemøder og fællesmøder, hvor medarbejderne har arbejdet med sig selv og hinanden. Med øget indsigt i medarbejdernes egne kompetencer og ressourcer, skal fællesskabsfølelsen for den samlede skole styrkes. Der er allerede et fantastisk samarbejde mellem pædagoger og lærere, og pædagogerne skal i det kommende år byde ind med endnu flere ressourcer og kompetencer, når der arbejdes med Skolereformen. Pædagoger og læreres samarbejde fungerer på flere planer, hvor alle kompetencer er i brug, så børnene for de bedst tænkelige udviklingsmæssigt både fagligt og socialt. C.3.3 Tidlig indsats i matematik (TMI) Status Tidlig indsats i matematik (TMI) Problemstilling Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Virkning på længere sigt I skoleåret 2012/13 har 3 matematiklærere afprøvet, om en tidlig indsats kan forbedre udvalgte elevernes matematikresultater. Elever har fået en intensiveret matematikundervisning i korte perioder For alle elevers vedkommende har sluttesten sammenlignet med starttesten vist en klar faglig progression. Desuden viser evalueringen, at alle elever er blevet bedre til at vælge hensigtsmæssige løsningsstrategier, når de stilles overfor forskellige opgavetyper, samt at deres forståelse for arbejdet med addition og subtraktion er blevet styrket. Det ser ud til, at effekten af det korte, intensive forløb giver et mærkbart fagligt løft for den enkelte elev Arbejdet fortsætter i skoleåret 2013/

151 Udviklingsrapport Kirke Hyllinge Skole A: Om skolen A.1 Om Kirke Hyllinge Skole generelt Om skolen generelt Kirke Hyllinge Skole har det forløbne år gennemført sammenlægningen med Sæby Gershøj Skole og set, at alle de værdifulde indledende øvelser har båret frugt. Der er 445 børn på skolen, som fra i år er opdelt i fire afdelinger, to lodrette søjler delt i 0-5.kl og 6. 9.kl. SFO en på skolen er opdelt i 0.-3.kl med lokalefællesskab med skolen og 4. 8.kl i bygninger på skolens matrikel. Skolen er i dette skoleår blevet organiseret på en ny måde. Vi er opdelt i afdelinger/spor, da det passer bedre til antallet af børn og ansatte. Ønsket har været at skabe mindre selvstændige enheder, som med tiden skal stå for løsningen af den konkrete pædagogiske linje. Arbejdet er funderet i flere pædagogiske dage og med udgangspunkt i input fra medarbejderne. Den nye struktur har givet os nye muligheder i vores overbygning med en mere robust lærer og elevsammensætning. Vi vil gerne arbejde på at skabe et attraktivt ungdomsmiljø, hvor der er fokus på elevernes trivsel og øget fokus på overgangen til ungdomsuddannelserne Vi har i forbindelse med den store digitale satsning i kommunen valgt at opdatere alle klasseværelser samt faglokaler så alle har elektroniske tavler. Vi har også startet en udskiftning af fagbogsrækken så den matcher de nye undervisningsformer med bl.a. et tysksystem, hvor der er en væsentlig del af materialet som er interaktivt. Skolens økonomi er i balance og det har givet mulighed for øget aktivitet ud af huset og en god mulighed for at udnytte de gode lokale forhold som vi er en del af med bl.a. flere buskort, museumsabonnementer mm. Vi har også støtte den økologiske satsning i kommunen med flere plantekasser, redskabsskuer og afholdelse af Grøn Uge for opnåelse af Grønt Flag. Kommende skoleår skal bruges til at finde fælles fodslaw om den nye struktur. Alle fordelene ved at arbejde med børnene i længere forløb, 0.kl- 5.kl og 6.kl.-9.kl. Hvordan får vi sammen lagt den røde tråd så vi med skolereformens tanker om læringsmål for den enkelte elev, lægger en linje på Kirke Hyllinge Skole som er indarbejdet og udviklet af alle, lærere og pædagoger. Samarbejdet mellem de to medarbejdergrupper skal udvikles yderligere og dette er det andet store indsatsområde for året. Generelt må vi sige om skolen at vi oplever at den vælges af mange, fordi vi har et alsidigt og pædagogisk seriøst tilbud. Her er plads til alle men ikke til alt og det prøver vi at leve op til hver eneste dag

152 A.2 Kirke Hyllinge Skoles nøgletal Udvalgte nøgletal 2010/ / /13 Lejre Kommune ( ) Landgennems nit / standardiseri ng Antal elever (i normalklasser) Antal klasser (normaklasser) * Klassekvotient 19,3 17,8 19,2 20,9 * Antal elever pr. lærer 11,9 11,9 13,4 * % undervisningstid pr. lærer 45,7 36,9 35,7 36,3 34,3 Andel usikre læsere 2. klasse (i %) **22 Andel usikre læsere 4. klasse (i %) **13 Andel usikkert indlært matematik 6. kl. (i %) **23 Antal elever i 9. klasse (5. september) * Karaktergennemsnit: - Dansk læsning 5,19 5,82 5,86 6,76 * - Dansk retskrivning 5,62 5,55 5,66 6,30 * - Dansk skriftlig 6,37 6,34 5,09 5,79 * - Dansk mundtlig 6,54 7,02 6,79 7,82 * - Matematik færdighed 6,55 6,48 6,31 7,29 * - Matematik problem 5,19 4,82 4,64 6,30 * - Engelsk mundtlig 6,73 7,43 6,85 7,67 * - Fysik / Kemi mundtlig 6,28 7,11 6,82 6,96 * Elevfravær, dage, pr. elev: - I alt 11,2 12,0 13,7 12,0 * - Sygdom 8,0 7,2 8,0 7,4 * - Lovligt 2,6 4,0 4,7 3,7 * - Ulovligt 0,6 0,8 1,0 0,8 * Linjefagsdækning (i %) - Dansk - Matematik - Engelsk - Fysik SFO- andel (i %) klasse klasse klasse * * * Antal elever pr. computer 20 3,8 3,9 3,7 * * Landsgennemsnit foreligger pt. ikke ** Standardisering

153 A.3 Vurdering af udviklingsinitiativer i skoleåret Vurdering af initiativ 1 Faglig læsning: Arbejdet skrives ind i klassens årsplan og det kræver vedholdenhed at fastholde arbejdet året igennem men med målrettet fokus tror skolen på forbedrede resultater. Vurdering af initiativ 2 Vurdering af initiativ 3 Struktur, afdelings- og teamstruktur: Skolen er fra i år organiseret så den er delt op i 0.kl 5.kl og 6.kl.- 9.kl. Klasserne er delt i to spor, på to trin i tre. Det er et valg set ud fra et socialt perspektiv, da disse klasser blev dannet i forbindelse med sammenlægningen. Teamsamarbejdet foregår i de store team, hvor der ca. er 7-10 medlemmer. Samarbejdet om den enkelte klasse foregår blandt de lærere som har klassen. Arbejdet omkring emnet er gennemført af Pædagogisk Udviklings Råd for blandt andet at sikre indflydelse og ejerskab for alle. Og denne organisering af arbejdet fortsætter i det kommende år. Udfordringen bliver at se de fordele når der er i det flow som opstår, når man kende alle eleverne i afdelingen. Fordele er at teamet har en størrelse som giver mulighede for sparring om pædagogiske og didaktiske spørgsmål. Trivsel: Skolen har gennemført DCUM trivselsundersøgelse i marts måned. Hver klasse har adgang til resultaterne og der arbejdes målrettet med de fokusområder som er blevet tydeliggjort for hver klasse. Ser vi på trivslen svarer 95% af eleverne, at de er glade for at gå på Kirke Hyllinge Skole. Det opfatter vi meget positivt. De to områder som vi har valgt at gå i dybden med er læringsmiljøet, tilrettelæggelsen af undervisningen og de fysiske /æstetiske rammer. A.4 Sammenfattende helhedsvurdering Vurdering af nøgletal Med 2.årgang er der en særlig indsats til en gruppe sene læsere. Vi har i gangsat systemisk VAKS-arbejde på denne årgang. Gennemsnittet ved afgangsprøven viser, at læsning-retstavning er steget en smule og de øvrige fags gennemsnit er faldet. Årgangen var særligt udfordret og stabilisering fandt sted i det sidste år i overbygningen. Vurdering af faglige resultater Sammenfattende vurdering af hidtidige udviklingsresultater Vurdering af mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Alle elever gik op til prøven og tages de særligt udfordrede ud af resultatet, ligger gennemsnittet på linje med sidste års gennemsnit. Alle elever er videre i ungdomsuddannelser og enkelte i kommunens nye 10.kl. center. Skolen har i det forløbne år arbejdet med at udvikle en ny struktur som på sigt skal skabe et naturligt flow i gennem hele skoleforløbet. Vi er kommet i hus med at organisere klasser og team i større sammenhænge. Det skulle gerne give muligheder for at sætte skarpere mål for undervisningen med den enkelte elev og klasserne generelt. Give muligheder for at lægge en progression ind i forløbene. Det håber vi kan afspejles i de faglige resultater fremover. Vi har også satset på at bringe alle ajour digitalt. Alle klasser har ens udstyr fra dette skoleår. Der er gjort en stor indsats for at alle lærere og pædagoger deltager i skole-hjemsamtaler og det er lykkedes fra i år. SFO en er godt i hus med indsatserne omkring leg, bevægelse og kost. Omkring lektiehjælp er der et stykke vej endnu, da ordningen er frivillig og det kan være svært at skaffe kunder om eftermiddagen. Dette dilemma har formodentlig en løsning

154 med den nye folkeskolereform. B: Kirke Hyllinge Skoles udviklingsplan 2013 B.1.1 Løbende evaluering af elevernes udbytte Problemstilling Elevplaner udleveres to gange årligt ifm. skole-hjemsamtaler. De udarbejdes af teamet omkring klassen. Virkning på længere sigt At have et ligeværdigt dialogredskab som giver mulighed for målfastsættelse. B.1.2 Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Problemstilling Vi arbejder med børne og klassemøder i en struktureret form på alle klassetrin. Børnemøde bruges også i SFO en. Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Virkning på længere sigt En del af DCUM undersøgelsens viste, at der er brug for at se på det faglige læringsmiljø og især undervisningsformerne. Det er særligt i de ældste klasser at her er brug for et særligt fokus. Skolen står foran en renovering af faglokaler og der arbejdes på at få indtænkt muligheden for andre undervisningsformer ind i de nye lokaler. Vi har højnet trivslen og elevrådene er/var aktive i afholdelsen af trivselsdagen i marts måned. Større engagement og oplevelse af medbestemmelse. B.1.3 Skole-hjem samarbejde Status Skolen arbejder med en kontaktforældreordning og dette arbejde er blevet beskrevet i år. Materialet udleveres til alle nye forældre. Det er skolebestyrelsen nærmeste kontakt til den store brede forældregruppe. Der afholdes møde tre gange årligt. Problemstilling Resultater for Virkning på længere sigt Trivselsambassadørerne er aktive i flere sammenhænge og står for arrangementet omkring høstfesten og den årlige trivselsdag. Vi vil gerne udbrede den aktive deltagelse hos alle forældrene på skole, både dem som vil være praktiske og dem som vil arbejde for at dialogen og kommunikationen bliver endnu bedre mellem bestyrelse og forældrene. At den grundigere beskrivelse af arbejdet med kontaktforældre vil højne lysten til at deltage i arbejde gennem hele skoleforløbet. Vi håber at, en grundigere indføring i arbejdet vil fastholde forældrene i de ældste klasser på sigt

155 B.1.4 Specialpædagogisk bistand herunder holddannelse Status Skolens specialpædagogiske bistand vurderes og fordeles fra vores kompetencecenter. I dette forum deltager lærere fra akt-funktionen og støttecenteret, PPR og UU. Skolelederen er tovholder i arbejdet og sikre at ressourcerne udnyttes optimalt. Fordelingen af timerne vurderes hver 14.dag og der er stor fleksibilitet i anvendelsen. Her fordeles den samlede tildeling af alle timer ud over normalundervisningen. Omfordelingen og revurdering sker efter tæt samarbejde med forældre, lærere og pædagoger. Intet sker uden forudgående drøftelse med lærere, pædagoger og forældre. Problemstilling Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Virkning på længere sigt Vi vil gerne udvikle den beskrivelse som ligger til grund for arbejdet med eleven, så den har et mere anerkendende fokus. Elevbeskrivelsen som den er nu er for statisk og ser ikke rundt om hele barnet. Samarbejde tværkommunalt om at udvikle en ny form for beskrivelse. At arbejdet kvalificeres yderligere og de beskrevne mål og behov imødekommes til størst mulig gavn for eleven. At få så godt et redskab som mulig som bringer alle aktører i spil og som samtidig tydeliggør målet. Hermed mindskes muligheden for pædagogiske omveje. B.1.5 Dansk som andet-sprog Status Elever modtager tilbud på anden skole i kommunen i en afgrænset periode. Herefter tilbydes de hjælp af skolens støttelærere

156 B.2.1 En inkluderende folkeskole Status Fælles pædagogisk dag for alle medarbejdere om sensitive børn og højt begavede børn i august Der sidder i alle klasser 20% sensitive børn og 5 % højtbegavede. Problemstilling Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Virkning på længere sigt Oplevelse af ikke at spotte disse børn hurtigt nok og få tilbudt dem den rette undervisning. Vi vil gerne se det som en styrkelse af skolen at skulle udfordre disse børn. Alle børn har gavn af den særlige tilrettelæggelse af undervisningen samt af fritidsaktiviteterne. At give alle medarbejdere det samme udgangspunkt for pædagogisk praksis og hermed det samme sprog og begrebsforståelse Fælles opstart og opfølgning på arbejdet i de store team. At planlægge, gennemfører og evaluere på undervisningsformer for giver det mest optimale udbytte for hele elevgruppen. At aktiviteter i fritidstilbuddet bliver så differentieret så alle udfordres, også i legen. At kunne rumme og udfordre denne børnegruppe og herefter være skarpe på at spotte tegn hos nye elever. B.2.2 Ambitiøs og meningsfuld læring specielt fokus på naturfag, økologi og bæredygtighed Status Skolen arbejder i uge 35 med at få opfyldt betingelserne for Grønt flag. Skulle have været afviklet i maj 13. Der er dannet et miljøråd på skolen. Der er etableret skolehaver som startes af børnehaveklasserne hvert år. SFO en har, udover de 2 havekasser der kom med økologi projektet fra Lejre Kommune, etableret yderligere 6 økologihaver i egne kasser. Problemstilling Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Virkning på længere sigt At mange forskellige kompetencer kommer i spil i dette arbejde og derfor ser vi nye og innovative sider af både børn og voksne Disse kasser har til formål at udvikle og skabe en bevidsthed hos børnene/forældrene om at der er stor nytteværdi i at lave/passe/pleje egne økologiske haver. Og at økologi på sigt er godt for vores miljø. Plant et træ i foråret Etablering af skolehaver/plantekasser i både skole og SFO Afholdelse af grøn uge i uge 35 med henblik på opnåelse af Grønt flag. Opstart af Miljøråd på skolen med elever fra hele skolen Opbakning fra forældre og større ansvarlighed fra elevernes side. Grønt flag erhverves efter emneuge. En indsigt i hvilken stor sammenhæng vi alle er en del af. Uddannelse af klimaambassadører på 8.årgang At vi alle har et ansvar og kan gøre en forskel uanset, hvor lille en forskel det er. Styrke bevidstheden om alles ansvar

157 B.2.3 Digitale frontløbere Status En del af kommunens store satsning. Herud over investerer vi selv en del ressourcer i at få alle lokaler (udvalgte faglokaler), PLC og medarbejderrum udstyret med digitalt materiel. Problemstilling Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Virkning på længere sigt At få hele implementeringen på plads så alle kan mærke en afgørende forskel At øge tilgængeligheden for de digitale lærermidler, så vi udnytter de store investeringer, der er gjort på området. Workshops, kurser og øgede mandetimer til udbredelsen af den pædagogiske del af projektet. Der arbejdes med ipads i SFO en og skolepædagogerne har brugt dem i undervisningen i forrige skoleår. Alle er i gang med at udvikle egen og teamets praksis. PLC tilrettelægge særlige forløb med fokus på den anderledes undervisning. At eleverne kan gå fra folkeskolen ind i ungdomsuddannelserne uden et digitalt efterslæb. B.2.4 Sundhed fokus på bevægelse herunder svømmeundervisning Status Sundhed I SFO en serveres der hver dag frugt, grønt og/eller lidt groft brød. Dette sker ved at forældrene afleverer lidt sundt spiseligt til SFO en hverdag. Børnene og personalet vasker og tilbereder dette. Skolebestyrelsen har drøftet sundhed med de øvrige kontaktforældre og blandt andet lavet et kommissorium. I SFO tiden er alle børnene ude og bevæge sig en ½ time hver dag. Derefter er der dagligt mulighed for at børnene kan deltage i aktiviteter på cykelbanen, fodboldbanerne, klatrebanerne, hallen, rollespil og cross som bliver åbnet af personalet. Problemstilling Begrundelse for aktiviteter i Resultater for Virkning på længere sigt Vi har et særligt øje for, at mange børn sidder stille en del dagen og har brug for aktivitet. Vi mener det er særligt vigtigt, at sørge for at alle børn der kommer i SFO, har mulighed for at få gode vitaminer og lidt energi til kroppen. Børn som har fået lidt sundt og spise trives godt og kan have et godt aktivitetsniveau. Der arbejdes på en madordning i samarbejde med en lokaludbyder. Stor forældreopbakning til den alsidige frugt og grøntordning i SFO en. Det er sundt at bevæge sin krop ordentligt mindst en gang om dagen. Det vigtig at alle børn har mulighed for lave netop deres ynglings aktivitet da dette giver trivsel og ofte giver et godt selvværd. Desuden har børns krop glæde af en masse bevægelse for at udvikle sig. Disse elementer samt en øget bevidsthed om kost skulle gerne skabe børn og unge som træffer det sunde valg resten af livet

158 C.3.1 Ny fælles kultur Status Skolen er opdelt i to spor. Disse to spor er delt fra 0.kl -5.kl og fra 6.kl 9.kl. Problemstilling Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Virkning på længere sigt At arbejde på, at den ny fælles kultur i de forskellige storteam/ afdelinger understøttes og at arbejdet med den røde tråd fremmes. Der skal skabes et rum, hvor arbejdet med både faglige og sociale læringsmål for den enkelte elev falder naturligt. Ejerskab og involvering Pædagogiske dage, ledelsens deltagelse i storteammøder Strukturen besluttet og lagt i organisationen At skabe gyldige arbejdsfællesskaber og give pædagogisk mulighed for at lave det lange seje træk med den enkelte elev og i den enkelte afdeling. C.3.2 Teamsamarbejde Status Teamsamarbejde. Lærer-pædagoger arbejder sammen i indskolingen om bl.a elevplaner, elevbeskrivelser og pædagogisk planlægning. Problemstilling Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Virkning på længere sigt Dette samarbejde skal udbygges så begge grupper bliver skarpere på, hvad teamsamarbejde kan bruges til og hvad man gør for at nå målet. Det er en del år siden, at der sidst er blevet arbejdet med området og det er oplagt, at vi gør os klar til folkeskolereformen PUR skal beskrive, hvilke områder de enkelte team skal fokusere på. Det er de samarbejdsmæssige områder der skal være fokus på. Involverer udefra kommende proceskonsulent til at facilitere den proces som Pædagogisk Udviklings Råd skal stå for i dette skoleår. Afdelingsmøder skal fungere så der finder en optimal udnyttelse af ressourcerne sted. At lærer- og pædagogsamarbejdet kan smelte sammen til en højere enhed med elevens læringsmål og trivsel som højeste prioritet

159 C.3.3 Samlet medarbejdergruppe Status Problemstilling Relationerne mellem de forskellige faggrupper, største grupper, lærere og pædagoger kan defineres yderligere, med blik for hvilke kompetencer de besidder og hvad det er for en opgave der skal løses for at barnet kan være i centrum. Der arbejdes på at få samlet medarbejdergruppen yderligere. Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Virkning på længere sigt Det fremtidige samarbejde bygger på en gensidig respekt for hinanden og vi bruger og har brugt ressourcer på at skabe en gruppefølelse blandt alle medarbejder. Fælles pædagogiske dage, fælles sociale arrangementer og tværfaglige arbejdsrelationer. Kombinationen af det faglige og det sociale sigte er grundlaget for arbejdet. Sammen om Grønt Flag, Pædagogisk udviklingsråd, Sundhedsudvalg. Julefrokost, sommerfrokost, planlægning af høstfest. At kendskabet til og respekten for hinanden gør at samarbejdet om børnene glider endnu lettere

160 Udviklingsrapport Kirke Saaby Skole A: Om skolen A.1 Om Kirke Saaby Skole generelt Om skolen generelt Kirke Saaby Skole er en folkeskole med børnehaveklasse og klasse i som hovedregel to spor. Der er ca. 355 elever, 31 lærere, en SFO (0.-8. klasse) med ca. 20 medarbejdere og 200 børn, 4 teknisk/administrativt personale og en skoleledelse bestående af en skoleleder, en viceskoleleder, en SFO-leder og en SFO-souschef. Vi har et gennemarbejdet værdigrundlag, som udmønter sig i vores mission: "Vi skaber en åben og tryg skole med fokus på muligheder for alle byens børn". Vores værdier er: Ansvarlighed - vi passer på hinanden og vores fælles rammer Respekt - vi møder hinanden anerkendende med forståelse for at vi er forskellige Hensyn - vi skal være opmærksomme på andres behov uden at glemme os selv Omhu - vores resultater gør os stolte og vi deler dem gerne med andre Åbenhed - vi er nysgerrige og imødekommende overfor alt nyt Skolen arbejder 'grønt'. Vi har prioriteret grønne temaer højt og har udarbejdet en 'Grøn læseplan' for skolen. Det betyder bl.a. at vi har og ønsker at gøre os fortjent til det Grønne Flag. Vi følger ministeriets vejledende timetal og vore elever har mulighed for at vælge mellem fransk og tysk som 2. fremmedsprog. Vi har en stærk indskoling med fokus på læsning og matematik og vi har et mangeårigt og særdeles godt og tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger et samarbejde vi til stadighed arbejder på at udbygge. I Spiren (0.-2. klasse) indgår lærere og pædagoger i et tæt samarbejde om klasserne og det enkelte barn med fokus på trivsel og social udvikling. I SFO tiden er der særlig fokus på børnenes leg og udvikling af venskaber. I Spiren synger vi morgensang, har værkstedstimer på tværs af klasserne, kan være med i skolekor, inddrager bevægelse i undervisningen, er med i projekt Sund Skole og meget mere. Skolens mellemtrin ( klassetrin) holder til på 'Juniorgangen', hvor samarbejdet mellem lærere og pædagoger er i rivende udvikling. På Juniorgangen deltager vi bl.a. i OL-dag, i international læsedag, i skolernes sangdag, i skoleskydning, i skolehåndbold og meget mere. Skolens overbygning ( klassetrin) holder til i 'Klyngen' og er et

161 særligt udviklingsområde for os. I Klyngen tager vi på intro-tur sammen, vi dyrker morgenmotion, arbejder sammen på tværs, har spændende valgfag og meget mere. A.2 Kirke Saaby Skoles nøgletal Udvalgte nøgletal 2010/ / /13 Lejre Kommune ( ) Landgenne msnit / standardise ring Antal elever (i normalklasser) Antal klasser (normaklasser) * Klassekvotient 18,0 18,9 18,3 20,9 * Antal elever pr. lærer 13,1 13,9 12,0 * % undervisningstid pr. lærer 45,1 35,3 35,7 36,3 34,3 Andel usikre læsere 2. klasse (i %) **22 Andel usikre læsere 4. klasse (i %) **13 Andel usikkert indlært matematik 6. kl. (i %) **23 Antal elever i 9. klasse (5. september) * Karaktergennemsnit: - Dansk læsning 6,61 7,27 5,67 6,76 * - Dansk retskrivning 6,25 6,49 5,17 6,30 * - Dansk skriftlig 5,63 5,92 5,67 5,79 * - Dansk mundtlig 7,36 8,49 5,50 7,82 * - Matematik færdighed 7,22 7,72 6,17 7,29 * - Matematik problem 6,96 6,72 4,83 6,30 * - Engelsk mundtlig 7,00 7,91 6,83 7,67 * - Fysik / Kemi mundtlig 6,25 7,08 4,67 6,96 * Elevfravær, dage, pr. elev: - I alt 12,9 9,0 13,7 12,0 * - Sygdom 9,3 5,9 8,0 7,4 * - Lovligt 2,5 2,2 4,7 3,7 * - Ulovligt 1,1 0,9 1,0 0,8 * Linjefagsdækning ( i %) - Dansk - Matematik - Engelsk - Fysik SFO- andel (i %) klasse klasse klasse * * * Antal elever pr. computer 4,7 4,1 3,9 3,7 * * Landsgennemsnit foreligger pt. ikke ** Standardisering

162 A.3 Vurdering af udviklingsinitiativer i skoleåret Vurdering af initiativ 1 Systemisk tilgang: Indsatsen har haft stor betydning for vores inklusionsarbejde og vi vil fortsat have fokus på at inklusionsvejledernes ressourcer og kompetencer inddrages i endnu højere grad. Vi ser tydelige tegn på at har haft effekt, da vi objektivt kan konstatere, at der er betydeligt færre elever, der sendes på kontoret eller udenfor døren. Vurdering af initiativ 2 Vurdering af initiativ 3 Vurdering initiativ 4 Vurdering initiativ 5 Overbygningen: Vi har arbejdet med mange forskellige tiltag i vores overbygning, og vi oplever stor tilfredshed hos såvel elever som forældre med de nye tiltag. Desværre er der stadig forældre der flytter deres børn efter 6. klassetrin, og den udfordring skal vi arbejde videre med i kommende år. Øge antallet af indmeldte børn i klubben: Vilde Vulkaner var en succes. Evalueringen med børnene viser at de ønsker at deltage igen næste år. Vores lektiecafe er velbesøgt. Der er god tilslutning til vores aftenåbninger i klubben. Sund Skole: Skolens Sundhedspolitik er drøftet i LU og udmøntes i de enkelte klasser på forskellig vis. Det store fokus på sundhed giver gevinst i forhold til elevernes trivsel og læring. Vi har afholdt en workshop om læring i bevægelse og en del lærere inddrager bevægelse som led i undervisningen. Vi har opnået særdeles gode resultater indenfor SundSkoleNettet og i vores undervisningsmiljøvurdering scorer vi allerhøjest indenfor området Sundhed, idet 93% af eleverne udtrykker sig positivt om spørgsmål indenfor kategorien sundhed. SFO som praktikinstitution: SFO er fortsat en af Lejre kommunes praktikinstitutioner i relation til modtagelse af lønnede praktikanter fra Campus Roskilde. SFO har i perioden ligeledes haft 2 ulønnede studerende fra Campus Roskilde. SFO har i foråret 2013 haft en pædagog på praktikvejlederuddannelsen, diplomniveau 8 uger. SFO ens praktikbeskrivelse er nu opdateret og lagt elektronisk på skolens hjemmeside. I forbindelse med uddannelse af egen ny praktikvejleder har vi med stor fordel gjort brug af jobrotationsordning og benyttet de muligheder der ligger i jobrotationsprojektet. Vores studerende følger praktikvejleder og alle studerende har efter aftale med lærer/pædagog teamet skemalagte skoletimer, således at der uddannes til indførelse af ny folkeskolereform

163 A.4 Sammenfattende helhedsvurdering Vurdering af nøgletal Andelen af elever i SFO fra klasse er faldende på trods af, at vi har haft et særligt indsatsområde om at fastholde og forøge antallet af børn fra 4. og 5. årgang. Dette er fortsat et indsatsområde i 2013/14. Vi har stadig for højt elevfravær, og vi vil i skolebestyrelsen drøfte om vi skal stramme op i forhold til forældres anmodning om fri fra skole. Skolens økonomi er anstrengt, da vi arbejder efter en økonomisk handleplan for nedbringelse af underskud. Det betyder færre midler til bl.a. it, aktiviteter og holddannelse. Vi glæder os over, at vi stadig ligger pænt i forhold til linjefagsdækning. Vurdering af faglige resultater Antallet af usikre læsere på 4. klassetrin er steget en smule, hvilket vil blive drøftet i skolens støttecenter. Vi er stolte over vores resultat i matematik på 6. årgang. Andelen af usikkert indlært matematik ligger under landsgennemsnittet og når vi kigger på resultaterne i den dygtige ende, så har vi mange dygtige elever på årgangen. Ved afgangsprøverne ligger vores resultat denne gang lidt under, hvad vi tidligere har præsteret og sammenlignet med de øvrige skoler i kommunen. Vi havde en meget lille klasse med 12 elever, hvoraf en del havde særlige udfordringer fagligt. Denne klasse udmærkede sig ved at vinde i skills og vi er meget stolte over denne klasses kompetencer der ligger ud over det rent faglige. Alle eleverne er videre i 10. klasse eller en ungdomsuddannelse. Sammenfattende vurdering af hidtidige udviklingsresultater Vi har haft gang i adskillige udviklingsinitiativer af forskelligt omfang, og vi har generelt gennemført de initiativer, vi havde sat os for. Nogle indsatsområder fortsætter i næste skoleår - men med en ny vinkel på. Vi vil have et særligt fokus på overgangen fra 6. til 7. klassetrin, da vi ikke ønsker igen at opleve at 50% af en årgang forlader os. Vurdering af mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Udarbejdet april Godkendt af skolebestyrelsen i maj Offentliggjort på skoleintra. Personalet har været inddraget i hele processen, som har været givende i relation til den fælles forståelse af det pædagogiske arbejde i SFO

164 B: Kirke Saaby Skoles udviklingsplan 2013 B.1.1 Løbende evaluering af elevernes udbytte Status Den løbende evaluering sker med baggrund i: Standardiserede test Den daglige samtale i forbindelse med undervisningen Fremlæggelser Udstillinger Skriftligt arbejde Logbog Klasse-konferencer Elevsamtaler og elevplaner Skole/hjem samtaler Problemstilling Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Virkning på længere sigt Resultatet af undersøgelsen af elevernes læringsmiljø gennem Termometret viser, at 46 % af vores elever forholder sig neutralt, mindre positivt eller negativt til den faglige evaluering og vejledning. Elevernes individuelle læringsmål og evalueringen af disse er vigtige for elevernes læringsprocesser. Når kun lidt over halvdelen af vores elever kan svare positivt til den faglige evaluering og vejledning, er det nødvendigt at sætte særligt fokus på netop den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Dette fokus sættes i første omgang gennem teamsamarbejdet. Ledelsen afholder team-udviklingssamtaler bl.a. omhandlende den løbende evaluering. At øge viden om ovenstående Alle elever når deres egne læringsmål

165 B.1.2 Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Status Eleverne inddrages i undervisningens tilrettelæggelse i forskelligt omfang indenfor de faglige rammer, som læreren fastlægger. Eksempelvis valg af: emneområder aktiviteter arbejdsformer Derudover tilrettelægges undervisningen på nogle klassetrin ud fra principperne om forskellige læringsstile og der arbejdes i nogle klasser med basis i CL (Cooperative Learning). Mange klasser arbejder med Klassemødet som grundlag for alsidig udvikling og læring. Eleverne inddrages i planlægning og udførelse af en række aktiviteter, eksempelvis kan nævnes at skolens elevråd planlægger og gennemfører aktiviteter for alle skolens børn ved den nationale trivselsdag. Problemstilling Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Resultatet af undersøgelsen af elevernes undervisningsmiljø gennem Termometeret peger på at skolens faglige læringsmiljø trænger til en særlig indsats idet 32% af skolens elever svarer negativt i forhold til spørgsmål om undervisningsformer. Inddragelse af det pædagogiske personale i tiltag i forhold til at arbejde med det faglige læringsmiljø og undervisningsformer er altafgørende. Arbejdet starter i pædagogisk råd med overordnede drøftelser og fortsætter i klasse/årgangsteam med detaljerede planer og aftaler. Her vil der være et særligt fokus på teamets arbejde med digitale undervisningsmidler idet visse internationale undersøgelser viser, at elevernes motivation stiger, når IT anvendes i undervisningen. Det kan også konstateres at elever lærer hurtigere og bedre, når IT anvendes. Rapporten fra Termometeret drøftes i skolebestyrelsen og i pædagogisk råd d. 9/ I pædagogisk råd aftales konkrete indsatser i de enkelte klasseteam i forhold til at afdække de enkelte klassers svar og ønsker vedr. det faglige læringsmiljø. I teamudviklingssamtalerne inddrages ligeledes det faglige læringsmiljø og undervisningsformer, ligesom teamets arbejde med de digitale hjælpemidler. I foråret 2014 gennemfører vi en ny omgang af Termometeret vedr. det faglige læringsmiljø med henblik på evaluering af. Vi forventer, at undersøgelsen i foråret 2014 vil vise en større tilfredshed på området Virkning på længere sigt Generel stigning i vores elevers trivsel

166 B.1.3 Skole-hjem samarbejde Status Skole-hjem samarbejde sker på grundlag af skolebestyrelsens vedtagne principper. Ved skolestart afholdes fælles forældremøder afdelingsvis, hvor skolebestyrelse og ledelse orienterer om sager, der har betydning for hele skolen. Der afholdes forældremøder i de enkelte klasser efter behov. Skole og SFO planlægger og afholder skole/hjem samtaler i fællesskab i indskolingen og på andre udvalgte årgange. Problemstilling Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Virkning på længere sigt Der har på skolen været et par episoder, hvor forældre har været meget ophidsede og/eller vrede, og hvor involverede medarbejdere efterfølgende har været i krise. Vi forventer, at arbejdet med kodeks for godt skole/hjem samarbejde i såvel LU, skolebestyrelse og på forældremøderne vil betyde en positiv udvikling i skole-hjem samarbejdet. Vi forventer, at medarbejdernes deltagelse i en personaledag om konfliktløsning vil nedbringe antallet af konflikter i skolehjem samarbejdet. LU drøfter og vedtager kodeks for godt skole/hjem samarbejde. Skolebestyrelsen drøfter, hvordan kodeks for godt skole/hjem samarbejde kan danne grundlag for god dialog på forældremøderne. Afholdelse af temamøde for hele personalet om konfliktløsning v. center for konfliktløsning d. 11/ Øget bevidsthed om konflikters væsen og håndtering heraf. Vi oplever færre konflikter på skolen

167 B.1.4 Specialpædagogisk bistand herunder holddannelse Status I indskolingen er der fokus på det forebyggende arbejde. Støttecentrets tovholder i henholdsvis dansk og matematik mødes jævnligt med lærerne og vejleder/rådgiver i begynderindlæring og undervisningsdifferentiering. På 1. klassetrin tilbydes TLI (Tidlig LæseIndsats) i 2. semester til udvalgte elever. På 2. klassetrin tilbydes TIM (Tidlig Indsats i Matematik) i 1. semester til udvalgte elever. Øvrige elever med behov for specialpædagogisk bistand tilbydes dels individuelt tilrettelagt undervisning, dels holdundervisning. Vi har lektiecafé for kl. og kl. med henholdsvis en naturfaglig og en humanistisk uddannet lærer. Ventilen skolens AKT-tilbud (Adfærd, Kontakt, Trivsel) anvendes i højere grad som foranstaltning med særligt tilrettelagte undervisning, træning og aktiviteter for elever, der ikke kan deltage i den almindelige undervisning. Støttecenterlærerne er ved at blive uddannet til superbrugere af ViTre. Problemstilling Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Virkning på længere sigt Der er behov for at udbrede kendskabet til ViTre-programmet blandt lærerne og at få eleverne til at bruge det i undervisningen. Elever med læse- og stavevanskeligheder vil kunne få et større udbytte af undervisningen ved at benytte hjælpeprogrammet. Lærerne vil få en anden mulighed for at kunne undervisningsdifferentiere. Støttecenterlærere deltager i superbrugerkursus d. 24/9. Lærere, der har elever i klassen med læse-/stavevanskeligheder, tilbydes Hands on -kursus. Der søges om supervision hos PPR af enkelte klasseteam. Der afholdes en workshop om ViTre, hvor der kan deles erfaringer og viden. At hovedparten af lærerene på skolen har fået kendskab til ViTre-programmet og anvender det i undervisningen. At det bliver en daglig rutine for elever, der har behov for det læse- og stavekompenserende program, at anvende det i undervisningen. At ViTre er en integreret del af undervisningshjælpemidlerne på skolen. B.1.5 Dansk som andet-sprog Status Vi har ingen elever på skolen med dansk som andet-sprog

168 B.2.1 En inkluderende folkeskole Status Skolens støttecenter har til formål at bidrage til og støtte op om inklusion. Støttecentret tilbyder: - faglig hjælp, som kan støtte eleven i at mestre faglige udfordringer (specialpædagogiske lærere) - social hjælp, som kan støtte eleven i at indgå i og være en del af et fællesskab (inklusionsteamet) - personlig hjælp, som kan støtte eleven i at være herre i eget liv (Ventilen) Skolen har uddannet et antal inklusionsvejledere, som arbejder med baggrund i den systemiske tænkning, og kan give en lærer/et team supervision i forhold til handleplaner for en enkelt elev eller en klasse samt klassemødet. Elementer af LP-modellen er introduceret som redskab, og alle teams skal arbejde med handleplaner for børn i vanskeligheder. Klassemødet er indført på næsten alle klassetrin. Skolen har indført nyt fokusskema til beskrivelse af elever. Problemstilling Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Virkning på længere sigt Inklusionsteamet er en ny del af støttecentret og endnu ikke en integreret del i arbejdet med inklusion. Sproget er en vigtig faktor i inklusionsarbejdet. Hvordan bruger vi sproget, så det støtter op om inklusion? Vi har tidligere beskrevet elever ud fra fejl og mangler. Når vi arbejder anerkendende og systemisk, er det vigtigt at tage udgangspunkt i, hvilke ressourcer eleven har og beskrive, hvad vi ser i forskellige situationer. Det kræver øvelse og opmærksomhed at ændre sprogbrug og grundlæggende udgangspunkt for betragtninger. Inklusionsteamet skal blive en ressource, som lærere og pædagoger kan trække på i arbejdet med handleplaner og fokusskemaer. Fokus i det daglige på anvendelsen af sproget. En pædagogisk temaaften om anerkendende og systemisk sprogbrug. Inklusionsteamet hjælper med at skrive handleplaner. Større bevidsthed om sprogets og kommunikationens betydning for inklusion. Perspektivet for beskrivelse af elever er ændret til at tage udgangspunkt i ressourcer og potentialer

169 B.2.2 Ambitiøs og meningsfuld læring specielt fokus på naturfag, økologi og bæredygtighed Status Skolen har igen gjort sig fortjent til det Grønne Flag som hejses først i det nye skoleår ved en ceremoni, hvor også borgmesteren er til stede. Der er udpeget 3 medarbejdere, der som koordinatorer deltager i arbejdsgruppe vedr. økologi og bæredygtighed. Vi har fokus på at indkøbe økologiske fødevarer i SFO. Skolen har ikke særligt fokus i forhold til naturfagsområdet. Problemstilling Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Vi mangler fortsat overblik over, om vi køber miljørigtigt og bæredygtigt ind. Vores politik/praksis i relation til indkøb af økologiske fødevarer skal udvides. Vi har fokus på at indkøbe økologiske fødevarer i SFO. Vi ønsker at modtage det Grønne Flag igen næste år. Vi ønsker at styrke elevernes viden om bæredygtighed og økologi. Vi ønsker en tydelig og let genkendelig profil i forhold til økologiske indkøb på fødevareområdet. Vi ønsker at sætte et særligt fokus på naturfagsområdet gennem dannelse af faglige teams og holdtimer. At vi kan leve op til Lejre Kommunes politik om økologisk bæredygtighed. Holdtimer i fysik/kemi på 7. årgang. 2 lærere deltager i kursus om talenter indenfor det naturvidenskabelige område. Vi udvider vores indkøb af økologiske produkter til også at omfatte gryn og mel. Emneugen Såby City er grøn og bæredygtig. SFO udvider vores indkøb af økologiske fødevarer med gruppen mel, gryn og kornprodukter. Vi modtager det Grønne Flag igen. At SFO har taget endnu et skridt i vores indkøb af økologiske fødevarer. Virkning på længere sigt Økologi og bæredygtighed er en naturlig del af skolen liv, virke og hverdag. At alle indkøb af fødevare i SFO så vidt muligt er økologiske

170 B.2.3 Digitale frontløbere Status Som følge af kommunens it-indsats har skolen elektroniske tavler eller SmartBoard i alle klasselokaler. Alle lærere har fået en arbejds-pc og indskolingslærere har fået en ipad. Der har været afholdt introkursus i brugen af E-tavlen. Nogle medarbejdere var på it-kursus om digitale læremidler sidste skoleår. Der afholdes it-kurser i kommunalt regi dette skoleår. Skolen har en medieplan. I dag registreres alle børn på fremlagte papirlister. Dagens aftaler og beskeder påskrives af forældre eller personalet om morgenen. Efter skoletid tjekkes listerne af personalet. Fra 3. klasse og op, sker der endnu en manuel registrering på papirlister efter skoletid. Personalet i SFO har, ved indførelsen af digitale undervisningsmidler, ikke adgang til brugen af tablets. Problemstilling Medarbejderne har meget forskelligt udgangspunkt for viden om og anvendelsen af it. Der er store variationer i anvendelsen af it i undervisningen. Der er usikkerhed omkring digitale læremidler, hvornår det giver mening at bruge it, hvilke nye muligheder der ligger i mediet og hvilken betydning det vil få for undervisningens tilrettelæggelse. Det nuværende manuelle registrerings- og beskedsystem er tidskrævende for alle parter. Ved manglende besked om fravær, skal der bruges tid på opringninger til forældre. Uden adgang til tablets, vil det ikke være muligt for personalet i SFO, at sætte sig ind i brugen eller give støtte til børnene i brugen af digitale undervisningsmidler, i hverken undervisningstiden eller i SFO tiden. Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Virkning på Der vil være behov for at undersøge og afdække mediets muligheder i undervisningen. Lette arbejdsgange ved registrering af børnene samt daglige beskeder fra og til forældre. Ved et digitalt registrerings system kan beskeder gives via mail og telefon. Et digitalt registrerings system vil være tids- og papirbesparende. Ledelsen i SFO ønsker at personalet i SFO skal kunne arbejde på lige fod med skoledelen omkring indførslen og brugen af digitale undervisningsmidler. Der vil være opmærksomhed fra ledelsen på, hvilket behov den enkelt medarbejder har for uddannelse, samt brugen af it i undervisningen. På pædagogisk råd drøftes og videndeles om de nye pædagogiske udfordringer. Indhenter oplysninger og erfaringer fra andre SFO er som allerede har indført digital registrering. Afklare evt. indkøb af et digitalt registrerings system. Der indkøbes to stk. tablets til SFO, så SFO personalet vil få mulighed for, at arbejde på lige fod med skoledelen omkring indførslen af digitale undervisningsmidler. At alle lærere bruger e-tavlens muligheder i undervisningen. Afklare evt. indkøb af et digitalt registreringssystem. Indkøb af to stk. tablets i SFO At it er en naturlig del af en fleksibelt tilrettelagt undervisning

171 længere sigt At et digitalt registrerings system vil lette arbejdsgange ved registrering og beskeder mellem forældre og SFO samt udvide muligheder for kontakt mellem forældre og SFO. At et digitalt registrerings system vil være papir besparende. At personalet i SFO har mulighed for at følge med i den digitale udvikling og brugen af tablets og vil være ligestillede med lærerne i forhold til arbejdet med digitale læremidler med børnene, både i skole og SFO. B.2.4 Sundhed fokus på bevægelse herunder svømmeundervisning Status Skolen har en sundhedspolitik vedtaget i skolebestyrelsen. Der er adgang til koldvandsposter i alle afdelinger og frugtboden tilbyder et sundt alternativ til den lille sult. Skolen deltager i forskellige aktiviteter (Alle børn cykler, skole OL, aktiv rundt i Danmark, mm) hvor det er valgfrit for klasserne at deltage. Hele skolen deltager i vores egen idrætsdag og i Skolernes Motionsløb og så er vi med i SundSkoleNettet kl. deltager i det lokale håndboldstævne, 5. kl. deltager i skoleskydning og vi er med i Ekstrabladets Skolefodbold. Skolen har indkøbt legekufferter, som børnene kan låne til leg og bevægelse i frikvarteret. Mange lærere har fokus på læring i bevægelse som er et indsatsområde på skolen. Valgfaget Rend og Hop for overbygningseleverne. Der foregår i dag et meget begrænset samarbejde mellem SFO og lokale idrætsforeninger o.lign. Problemstilling Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med En del elever har svært ved at koncentrere sig i længere tid ad gangen, mens andre elever kan være motorisk urolige. Det kan bl.a. skyldes dårlig fysisk form, at de spiser forkert eller sover for lidt. Disse faktorer påvirker elevens indlæring negativt. Ikke alle børn dyrker sport og bevægelse i deres fritid. Ikke alle børn har kendskab til hvad der er af muligheder for at dyrke sport og bevægelse i lokalområdet. Motion, søvn og ernæring har betydning for børns indlæring. Det er vigtigt at forældre og medarbejder indgår i et tæt samarbejde for at skabe en sund start på livet med gode vaner, som de unge kan tage med sig, når de forlader skolen. Sikre at alle børn har/får mulighed for og viden om hvad der er af muligheder for at dyrke fysisk udfoldelse sammen med andre. Sundhedspolitikken drøftes på forældremøder. Skolen udarbejder en sund-læseplan. I skolens overbygning indføres Morgenmotion to dage om ugen for alle overbygningens elever. Rend og hop tilbydes som temafag for eleverne i overbygningen. Temafaget indeholder både en teoretisk del (anatomi, fysiologi og kost) samt en praktisk del (løbetræning, Eremitageløbet, BT s halvmarathon, mfl.) Opstart af Legepatruljer på skolen som igangsættere af lege og bevægelse i frikvartererne. Invitere repræsentanter fra forskellige idrætsgrene og foreninger ind i SFO ens dagligdag for at præsentere børnene for de muligheder der er i lokalområdet. Der ud over giver vi i dagligdagen mulighed for: - I SFO1 sikre vi, at der er daglig mulighed for fysiske udfoldelser ude som inde - I SFO2 og 3 deltager vi i fodboldturneringer med andre klubber,

172 cykelture og periodevise svømmehalsture samt daglige boldspil ude som inde. Resultater for Virkning på længere sigt At sundhedspolitikken er fuldt implementeret på alle klassetrin. At alle elever oplever at skolen også handler om sundhed og bevægelse. At skabe tryghed i forhold frikvartererne, hvor mange børn er fysisk aktive og at skabe et miljø med masser af leg og bevægelse i frikvartererne for alle børn på tværs af klassetrin. At børn og unge i Såby SFO får udvidet deres viden om deres muligheder for at dyrke sport og bevægelse både i SFO og i deres fritid. At der er skabt et stærkt socialt fællesskab på skolen hvor vi oplever færre konflikter i dagligdagen. At alle elever mindst en gang om året deltager i et sundhedsprojekt. At sundhed er på dagsordenen i undervisning og SFO-tid gennem hele barnets skolegang. At så mange børn og unge som muligt vælger at dyrke sport og bevægelse i SFO og i deres fritid. C.3.1 Systemisk tilgang Status Skolen har gennem de sidste to år udviklet kompetencer om systemisk tænkning, anerkendelse og inklusion. Vi har uddannet inklusionsvejledere som gennem supervision og reflekterende team skal hjælp os i vores arbejde med inklusion. Problemstilling Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Virkning på længere sigt Nye medarbejdere har ikke deltaget i ovenstående kompetenceudviklingsforløb. Det opleves svært når man ikke har de samme redskaber og taler samme sprog. Inklusionsvejlederne har ikke helt fundet deres plads, de bliver ikke brugt ret meget af medarbejderne. Vi ønsker at nyansatte medarbejdere opnår samme kompetencer indenfor systemisk tænkning, anerkendelse og inklusion som resten af personalet. Inklusionsvejlederne skal bruges meget mere i inklusionsarbejdet. Der afholdes to workshop for det nyansatte personale i løbet af efteråret Inklusionsvejlederne tilbyder at deltage i klassemøder i alle klasser. Alle medarbejdere oplever sig kompetente i forhold til inklusion. Inklusionsvejlederne opleves som ressourcepersoner. Vi er en systemisk skole

173 C.3.2 Overgange Status Vi arbejder delvis afdelingsopdelt, hvilket betyder, at mange af lærerne udelukkende underviser i en afdeling, mens andre lærere underviser i to til tre forskellige afdelinger. Der er på skolen mange gode traditioner i forbindelse med overgangen mellem børnehave og skole/sfo, men ikke ved de øvrige overgange på skolen dvs. overgangen fra indskoling til mellemtrin, fra mellemtrin til udskoling og fra udskoling til ungdomsuddannelser. Problemstilling Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Virkning på længere sigt En afdelingsopdelt skole kan risikere at skabe flere skoler i skolen og miste overblikket over helheden i elevernes skoleforløb. Det er vores ønske at sikre helheden i skoledagen og forløbet bl.a. gennem fokus på den røde tråd i såvel elevernes faglige arbejde og udvikling. Vi ønsker en fælles skole, hvor både børn og voksne føler, at her hører vi til og hvor vi har en udpræget vi-kultur. Elever på 2. årgang giver udtryk for utryghed ved overgangen fra Spiren til Juniorgangen og elever på 6. årgang giver tilsvarende udtryk for utryghed og mest af alt uvidenhed om overgangen til Klyngen (udskolingen) og om det nye, der skal ske der. Vi ønsker at sikre helheden i elevernes skoledag og forløb så der ikke opstår utryghed hos elever og forældre. Intro til Juniorgang og Flyvende Kuffert for elever og forældre. Opstart af workshops for lærere, hvor pædagogiske og didaktiske emner drøftes, der løses praktiske opgaver i fællesskab og der samarbejdes fagligt på tværs af fag og afdelinger. Evaluering af vores Klasse/årgangsopgaver og ansvarsområder Udarbejdelse af oversigt over vores traditioner afdelingsvis og fælles Intro til Klyngen for forældre og elever Vi arbejder videre med planer for Venskabsklasser og adoption Introuge i Klyngen Der er udarbejdet planer der viser, hvordan der i de enkelte afdelinger arbejdes med at gøre overgangene lettere for vores elever og forældre. Der er udarbejdet oversigt over vores traditioner både afdelingsvis og fælles. Den enkelte lærer har fået større viden om, hvad der foregår i de andre afdelinger. Tryghed og læring for alle elever

174 C.3.3 Overbygningen Status Vi har arbejdet en del med at tilføje Klyngen forskellige tiltag, der skulle gøre undervisningen og opholdet i afdelingen lidt anderledes og mere spændende. Vi har blandt andet ændret de fysiske rammer, etableret caféborde, indrettet mindre arbejdsstationer, der giver gode muligheder for gruppearbejde. Vi har arbejdet med projektarbejdsformen for 7. årgang, holddannelser på tværs, tilbudt anderledes valg- og temafag, samt tilbudt lektiecafé to gange om ugen. Problemstilling Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Virkning på længere sigt En del af vores store elever især drengene mister motivationen til at gå i skole og til at lære En del af vores elever forlader skolen, når de skal i overbygningen - forældrene flytter en del af dem til privatskoler i Tølløse og Roskilde. Forskning viser, at det der virker, når elever i overbygningen skal lære mere er: Motivation og læringslyst, mulighed for at indgå i mange forskellige fællesskaber, tydelige læringsmål, dialog om læringsstrategier og tæt opfølgning, fleksibel organisering og tilrettelæggelse, digitaliseret læring Skoleåret i Klyngen starter med en introuge, hvor alle eleverne vil være sammen og lære hinanden og lærerne at kende. Forskellige former for organisering og struktur eksempelvis kursusuger/dage skiftende med projektuger/dage, holddeling mm. Lektiecafé to gange om ugen. Nye og spændende måder at tænke valgfag/temafag. Kontaktlærerordning. Klar til Klyngen introduktion for elever og forældre på 6. årgang. Information om Klyngen ved startforældremødet for 5. og 6. årgangs forældre. At styrke alle elevernes faglighed. At motivere alle elever til læring. Udvikle de store elevers læringsmiljø og skabe et ungemiljø i afdelingen. Udvikle metoder til at styrke relationer elev/lærer. Udvikle didaktik for teens At skabe en skole, der er spændende og udfordrende for alle elever, hvor forældrene ikke flytter deres børn til privatskoler

175 C.3.4 Flere indmeldte børn i klubben Status Vi har årgange i klubben som er meget lavt repræsenteret, da der har været en tendens til at medlemmer blev udmeldt allerede da de gik på 4. eller 5. klassetrin. Problemstilling Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Virkning på længere sigt Der har igennem nogle år været en tendens til at børn blev meldt ud af SFO2 i løbet af 4. og 5. klassetrin Øge antallet af børn indmeldte børn i klubben. Da det er vigtigt for alle børn og unge at have en sund og god kontakt til andre børn og unge for at undgå ensomhed og isolation. Eller undgå udvikling af en dårlig ungdomskultur uden voksen bistand. Ud over de tiltag vi allerede har sat i værk og som fortsætter, vil vi adskille klubben og 3. klasserne noget mere i dagligdagen, så medlemmerne i klubben få bedre mulighed for at opdyrke en ungdomskultur uden indblanding og hensyntagen til de yngre børn. Samtidig får 3. klassetrin noget at se frem til når de rykker i klub. Vi forventer at færre medlemmer fra 4. og 5. klassetrin vælger at melde sig ud af klubben i løbet af året. At flertallet af medlemmerne fra 4. og 5. klassetrin vælger at fortsætte som medlemmer af klubben

176 Udviklingsrapport Osted Skole A: Om skolen A.1 Om Osted Skole generelt Om skolen generelt Osted Skole er en et-spors skole med ca. 250 elever fra børnehaveklasse til og med 9.klasse (fordelt på 2 afdelinger). Til skolen er knyttet en SFO (3 afdelinger). Skolen deler skoledistrikt med den nærliggende Osted Fri og Efterskole. Skolen har tilknyttet en I-klasse række (elever med indlæringsvanskeligheder) på næsten alle trin. På skolen arbejder vi især med inklusion og nært samarbejde mellem vores A (almenklasser) og I-klasser (indlæringsklasser). Der foruden arbejder vi med et andet tilbud for skolens overbygning, hvilket bl.a. medfører lidt ombygninger. Desuden er udeområderne en vigtig del af Osted Skoles kultur, da de foruden at være rekreative områder i frikvarterer også bruges i undervisningsøjemed. Generel bemærkning: på Osted Skole bruger vi betegnelserne A-klasse/Aelever og I-klasse/I-elever for henholdsvis elever i normalklasser og indlæringsklasser

177 A.2 Osted Skoles nøgletal Udvalgte nøgletal 2010/ / /13 Lejre Kommune ( ) Landgenne msnit / standardise ring Antal elever (i normalklasser) Antal klasser (normaklasser) * Klassekvotient 19,8 20,2 19,7 20,9 * Antal elever pr. lærer 10,3 13,3 12,3 * % undervisningstid pr. lærer 43,6 37,5 37,0 36,3 34,3 Andel usikre læsere 2. klasse (i %) **22 Andel usikre læsere 4. klasse (i %) **13 Andel usikkert indlært matematik 6. kl. (i %) **23 Antal elever i 9. klasse (5. september) * Karaktergennemsnit: - Dansk læsning 5,35 5,48 6,82 6,76 * - Dansk retskrivning 5,47 6,24 7,12 6,30 * - Dansk skriftlig 5,41 6,67 7,00 5,79 * - Dansk mundtlig 5,59 7,67 9,06 7,82 * - Matematik færdighed 6,65 6,86 6,82 7,29 * - Matematik problem 5,41 6,14 6,00 6,30 * - Engelsk mundtlig 7,47 6,57 6,24 7,67 * - Fysik / Kemi mundtlig 7,29 8,48 8,06 6,96 * Elevfravær, dage, pr. elev: - I alt 10,0 11,2 10,1 12,0 * - Sygdom 7,5 7,0 6,6 7,4 * - Lovligt 2,4 4,0 3,2 3,7 * - Ulovligt 0,1 0,2 0,2 0,8 * Linjefagsdækning (i %) - Dansk - Matematik - Engelsk - Fysik SFO- andel (i %) klasse klasse klasse * * * Antal elever pr. computer 4,3 3,4 3,0 3,7 * * Landsgennemsnit foreligger pt. ikke ** Standardisering

178 A.3 Vurdering af udviklingsinitiativer i skoleåret Vurdering af initiativ 1 Fleksible og inspirerende læringsmiljøer: Besluttet at sammenlægge billekunst og håndarbejdslokalet i efteråret Hovedbygningen ombygges til at rumme klasserne (A+I). Legeplads forbedret med mulighed for leg-/læringsaktiviteter. For eleverne betyder dette, at undervisningen kommer ud og gøres mere praktisk. Vurdering af initiativ 2 Vurdering af initiativ 3 Vurdering initiativ 4 Vurdering initiativ 5 Udfordring af de ældste elever: Se ovenst. Derudover styrkes det tværfaglige samarbejde gennem vores f-uger. Hvilket betyder, at elever kan arbejde på tværs af klasser og faglige udfordringer. Samarbejdet I-/A-årgangsteam styrket ved udpræget parallellægning i skemaet, hvilket giver øget mulighed for holddannelser. Dette styrker igen elevernes faglige muligheder. For I-klasseelever, at de bliver en del af et større fællesskab. Valgfagsressourcen udnyttes i dette skoleår til projekttimer (jf. godkendt valgfag Projektfag ) for alle elever i perioder med forskellig lærerdeltagelse. (Fra valgfag til skalfag ). Også her styrkes tværfagligheden. Inklusion: Forældremøder er i hovedreglen parallellagt I-/A-klasser årgangsvis. Forældre til især I-klasseelever bliver en del af en større forældrekreds. Mange parallellagte timer på I-/A-årgange. Klasseteam består således af både I- og A-klasselærere, samt for indskolingen SFO-pædagoger. Giver eleverne større mulighed for differentiering i undervisningen. Giver lærerne sparring i dagligdagen. Der er i SFO udarbejdet en pædagogisk beskrivelse af tilbuddet til I- klasseeleverne. Dette skal give I-klasseeleverne et større udbytte af at gå i SFO, og bedre mulighed for at tilgodese den enkelte elev. Vi har brugt kursustimer til en pædagogisk dag Samarbejdsbaseret Problemløsning i august Effekten heraf var ikke stor. Kursustimer og økonomi afsat til Dafolo-arrangement om inklusion i april 2013 blev desværre ikke udnyttet fuldt ud på grund af arbejdskonflikten. Naturfag med bæredygtighed og økologi: Det fælleskommunale økologiprojekt og skolens temauge om økologi og bæredygtighed har sat mere gang i vores skolehaver og øget bevidstheden om ressourcerne. For eleverne betyder en tidlig tilgang til bæredygtighed, at der indarbejdes en vane i forståelsen af økologi og bæredygtighed. Udskiftning af toiletter, vandhaner og lysinstallationer har udover at nedsætte forbruget virket i samme retning. Ny afdelingsopdeling: Afdelingsopdelingen implementeret virker efter hensigten. I den lille afdeling har der vist sig behov for andre organisatoriske tiltag i perioder pga. afdelingens relative store størrelse. Dette har størst betydning for personaleressourcer, men betyder for eleverne mindre skift af personale. Holdes inden for den for eleverne kendte gruppe

179 A.4 Sammenfattende helhedsvurdering Vurdering af nøgletal Vurdering af faglige resultater Kommunale test: Intet at bemærke, bortset fra, at elever, der scorer lavt, er der i forvejen opmærksomhed på. Nationale test: fokus på udsvingene. Afgangsprøver: Formulering afventer samtale med HD, da karakterer falder noget anderledes ud end vanligt, når vi lader I-klasserne deltage i prøver. Sammenfattende vurdering af hidtidige udviklingsresultater Vurdering af mål- og indholdsbeskrivelser for SFO I Osted SFO er vi specielt optaget af legen og dens betydning. Kort beskrevet er legen med til at udvikle barnets måde at tænke på, sproget, kreativiteten, fantasien, barnets følelser og sociale indstilling. Ligeledes er det i legen, at børnene skaber fælles regler og roller. Vi har som pædagogisk personale en særlig rolle i at understøtte og udvikle børnenes sunde leg. Det har bl.a. bevirket, at børnene har en god trivsel, gode fællesskaber og venskaber. I Osted SFO har vi dagligt fokus på bevægelse og sundhed. I foråret 2013 var temaet for vores årlige ude-projekt bevægelse og sundhed, hvor vi over en 5-ugers periode satte ekstra fokus på at få bevæget os. Det skete bl.a. gennem en fast ugentlig løbetur i nærområdet, sjove lege, atletik, boldspil m.m. Samtidig var børnene med til at finde på og lave sund eftermiddagsmad. Der blevet lavet kunst over temaet og vi har haft en sygeplejerske ude fra Enheden for overvægtige børn og unge på Holbæk Sygehus, som kunne fortælle om vigtigheden i at bevæge sig og få sund kost på et niveau der fangede børnenes interesse. Vi har planer om at lave et lignende arrangement med samme sygeplejerske for forældre i efteråret. Desuden er planlagt opsættelse af en multibane. Vi har sammen med skolen stor fokus på inklusion. Vi modtager en stor del af skolens I-klasse børn i vores SFO. Vi vægter, at vi i Osted SFO er et fællesskab uden opdeling af I- og A-klasse børn. Der ligger derfor en stor opgave for det pædagogiske personale i at hjælpe disse børn til at føle sig inkluderet. Det gør vi ved at hjælpe og støtte dem i at være vedholdende i leg og i de sociale relationer. Osted SFO har en størrelse, der er overskuelig for disse børn og vi har en stor lyst til at kunne gøre en forskel. Der er derfor udarbejdet en pædagogisk beskrivelse af et ønskeligt I-klasse tilbud i Osted SFO. Der ud over arbejdes der naturligt også med inklusion af andre børn end I-klasse børnene. I Osted SFO er der mulighed for at lave lektier og få støtte dertil i den grad det lader sig gøre i forhold til det faglige niveau. Der er stor opmærksomhed i forhold til vigtigheden af et godt og berigende skole / SFO / forældresamarbejde. Det skulle gerne munde ud i, at alle oplever at hverdagen er meningsfuld og sammenhængende. Vi har i Osted SFO opmærksomhed på økologi og bæredygtighed jf. B.2.2 i kvalitetsrapporten

180 B: Osted Skoles udviklingsplan 2013 B.1.1 Løbende evaluering af elevernes udbytte Status Portfolio indgår i evalueringen i klasserne og indgår som element i såvel skole/hjem-samtalerne og elev/lærer-samtaler sammen med elevplanerne. Der anvendes endvidere læse-, stave- og matematikprøver, hvis resultater er grundlag for indsats over for klassen, grupper af elever eller enkeltelever. Samme funktion har de nationale test herunder de frivillige nationale test. B.1.2 Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Status I de enkelte klasser inddrages eleverne i planlægningen af de enkelte emneområder. Lærerne lægger de overordnede planer jf. Fælles Mål for de enkelte fag

181 B.1.3 Skole-hjem samarbejde Status Skole-hjemsamtalerne afvikles forskelligt: 0. til 5. klassetrin på traditionel vis, men med deltagelse af SFO-pædagoger (0. til og med 3. klasse). I udskolingen afvikles efterårets samtaler som åbent hus, hvor elever og forældre får mulighed for at møde mange alle - lærere og omvendt; forårets samtaler afvikles på traditionel vis med 2 lærere (dansk og matematik, den ene af disse er også klasselærer). I I-klasserne er skole-hjemsamarbejdet betydeligt omfattende. Dels afvikles der forældremøder og skole-hjemsamtaler som i de øvrige klasser, dels afholdes der ekstra skole-hjemsamtaler, netværksmøder med deltagelse af skolepsykolog og/eller specialklassekonsulent og endelig er der for enkeltelever ofte behov for daglige kontakter mellem skole og hjem i længere eller kortere perioder. Problemstilling Vi oplever, at vores I-klasse elever isolerer sig mere i skolen. De kommer i taxa, da mange ikke er en del af lokalområdet. Derefter går de til egen klasse, ofte få elever. Hvordan kan vi skabe mere samhørighed med mellem I-klasser og A-klasser? For mange elever er det desuden vigtigt at de kreative fag får større status i skole-hjemsamarbejdet, således at alle elevkompetencer udfordres. Hvordan skabes bedst ressourcer tidsmæssigt til dette? Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Forældremøder og arrangementer fælles A-I-, da en stor forældreinddragelse styrker både det sociale og faglige udbytte for eleverne. Åbent-husarrangement for overbygningen, hvor alle lærere er til stede. A- og I klasser opfordres til at holde de første forældremøder sammen, samt afholde arrangementer, temauger og ekskursioner sammen. Resultater for Åbent-hus metoden har været anvendt med gode resultater i 2012/13 og anvendes fremadrettet. Virkning på længere sigt I-klasse eleverne er en del af fællesskabet i en årgang Forældrene i I-klasserne bliver ligeledes en del af en større gruppe og dermed er med til at højne både social og faglig udbytte Åbent husarrangementer er med til at styrke de små fag og på den måde øge elevernes engagement til også at vægte disse fag som en del af tværfaglig forståelse

182 B.1.4 Specialpædagogisk bistand herunder holddannelse Status Skolen tilbyder læsetræning i form af læseløft til elever i indskolingen med behov for særlig opmærksomhed på læseindlæringen. Der afholdes endvidere læsekurser i 1., 2. og 3. klasserne. De 10 ugentlige lektioner, der er tildelt AKT-funktionen, har primært været anvendt i indskolingen og på mellemtrinnet. Holddeling har været anvendt, således at lærerne der varetager den supplerende undervisning har undervist en mindre gruppe elever og enkelte elever har (efter aftale med forældre og skoleleder) fået supplerende undervisning uden for klassen, dog altid i tæt samarbejde med faglæreren. Problemstilling Udmøntning af ændring af Folkeskoleloven vedr. specialundervisning. Hvordan kan elever med specielle behov inkluderes bedre i den almindelige undervisning? Hvordan udnytter vi mere fleksibelt vores ressourcer? Begrundelse for aktiviteter i Ny bekendtgørelse. Mere fleksibel udnyttelse af ressourcer Større inkludering Aktiviteter i forbindelse med Virkning på længere sigt Al specialpædagogisk bistand ( specialundervisning, AKT- og 2- sprogundervisning samt pædagogtimer)fordeles på klasserne, så lærerne indgår som holddelingslærere i klasseteamene. Fordeling revideres 4 gange årligt af de implicerede lærere, skolepsykolog og skoleleder. Møde og plan for samarbejdet med indskolingslærerne og pædagogerne. Klasseteammøder, hvor specielle tiltag overfor eleverne drøftes. Når teamsamarbejdet og holddannelse bliver fuldstændig udnyttet, vil det styrke alle elevers indlæring og optimere deres potentialer

183 B.1.5 Dansk som andet-sprog Status For de ældste elever har undervisningen været tilrettelagt som supplerende undervisning, dels som individuel undervisning dels som støtte i klassen, idet denne undervisning danner udgangspunkt for afgangsprøven. Erfaringerne med denne tilrettelæggelse af undervisningen er, at den forbereder eleverne bedst muligt til afgangsprøven. For de yngre elevers vedkommende har undervisningen været tilrettelagt som supplerende undervisning, hvor eleverne dels i vid udstrækning har fulgt klassens normale undervisning (i en del af timerne med støtte af 2-sprogslæreren) dels modtaget undervisning på små hold. I øvrigt har nytilkomne elever deltaget i 2-sprogsundervisningen på Hvalsø Skole. B.2.1 En inkluderende folkeskole Status I-klasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder parallelt med A- klasser til huse i samme område (-r). En del af I-eleverne bruger ikke Osted Skoles SFO men fritidstilbud i hjemområdet. En ikke ringe del af I-eleverne har udover generelle indlæringsvanskeligheder også problematikker på adfærdssiden. Problemstilling Hvordan og hvorfor integreres I-eleverne og A-eleverne? Hvordan sikres udnyttelsen af de særlige kompetencer, som lærerne og pædagogerne erhverver i arbejdet med I-eleverne, til gavn for alle elever? Begrundelse for aktiviteter i Afspejling i normalmiljø. (Styrkelse af fagintegritet/ressource). Processen vanskeliggøres af, at der i flere I-klasser er elever fra forskellige klassetrin da vi ikke har fuldt spor i I-klasserne. De sociale relationer mellem I- og A-eleverne styrkes ved fælles aktiviteter i frikvarterer og for de I-elever, der går i Osted SFO dér. En problematik er, at ikke alle I-elever bruger Osted SFO. Disse elever profiterer selvsagt ikke af de sociale muligheder i SFO eller af samarbejdet mellem lærere og SFO-pædagogerne. I-klasseelever med andre problematikker end indlæringsvanskeligheder stiller større krav til pædagogikken som kun vanskeligt tilgodeses indenfor de økonomiske rammer for elevernes SFO-tilbud. I-eleverne skal ikke se sig som en ekskluderet størrelse, men som medspillere med ressourcer. Udnyttelse af faglighed på tværs af I-/Aklasser. De særlige kompetencer, lærere og pædagoger i SFO får i arbejdet med eleverne med særlige behov, skal alle elever profitere af. I forhold til Dansk Clearing House rapport vil elever profitere af 2 lærer ordning, når specialviden kan inddrages i almenundervisningen. Ved et samarbejde mellem A- og I- klasser får alle elever flere medspillere med forskellige kompetencer, flere kammerater. Aktiviteter i forbindelse med Arbejde på, at elever, der visiteres til I-klasser, også benytter skolens SFO Samarbejdet mellem I- og A-klasser afspejles i årsplaner og forældremødedagsordner. Der i skoleåret 2013/14 planlagt et kompetenceudviklingsforløb på 10 timer til alle lærere og pædagoger i teamsamarbejde med henblik på inklusion og ny skolelov

184 Desuden deltager Osted Skole i det fælles kompetenceløft for alle kommunens medarbejdere om inklusion, 2 lærere deltager i Innovationslaboratorier i forbindelse med medlæreruddannelse i områder undervisningsdifferentiering og klasserumsledelse. I forbindelse med lærernes årsplaner er fokus i år rettet mod teamsamarbejdet og den differentierede undervisning i højere grad end mod det specifikt undervisningsfaglige. Afdelingen for klasse har i indeværende skoleår planer om afvikling af en temauge med eleverne om inklusion. Resultater for De forskellige målsætninger er tilnærmelsesvis inden for rækkevidde. Virkning på længere sigt I-elever har fællesskab med A-elever. Fællestimer vice/versa. Fællesarrangementer tænkes ind (fx fødselsdage, forældrearrangementer). I-eleverne og A-eleverne knyttes sammen i lærings- og fritidssituationen i SFO, så de opleves og oplever sig som et fællesskab med accept af forskelligheder. I-eleverne føres frem til en form for afgangsprøve. På langt sigt kunne man forestille sig, at I- og A-klasser ser sig som én klasse, hvor den ekstra ressource, som I-eleverne udløser, anvendes til hold- og 2-lærerundervisning mv. i klassen. Elevernes potentiale og faglige udbytte optimeres. Lærerne/pædagogerne får bedre sparring, større mulighed for bedre differentiering

185 B.2.2 Ambitiøs og meningsfuld læring specielt fokus på naturfag, økologi og bæredygtighed Status Skolehaverne fungerer økologisk. Der arbejdes med den økologiske tankegang i de fag, hvor det er relevant samt i SFO med afsæt i kommunes økologiske projekt. Indretning af legeplads udnyttes i undervisningen (primært matematik). Styrkelse af udskolingen lokalemæssigt og indholdsmæssigt jf. pkt. A3 er iværksat. Der arbejdes forsat med faglighed / tværfaglighed i fordybelsesuger. Problemstilling Hvordan bliver Folkeskolereformen en del af Osted Skole til fremme af ambitiøs og meningsfuld læring? Hvordan sikrer vi eleverne opnår forståelse for bæredygtighed og tager det til sig? Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Virkning på længere sigt Eleverne skal føle sig som part i emnerne. Forstå bæredygtighed Projekterne skal gøre teorien mere praktisk orienteret, derved opnås større engagement. Tidligere nævnte tiltag se andre indsatsområder. Desuden deltager vi med 2 lærere i Innovationslaboratorier med Læreruddannelsen fagene dansk, indskoling mellemtrin og matematik i udskolingen. 2 lærere er tilmeldt kursus i Talentpleje i matematik, mellemtrin og udskoling på Maersk Mc-Kinney Møllers Videnscenter. Anvendelse af udstyr tilknyttet det kommunale miljøinitiativ (fx regntønder) iværksættes i både skole og SFO. Fordybelsesuger indskoling mellemtrin: matematik, skille ad, overbygningen fokuserer på prøvefagene. Deltagelse i Danmarks Naturfredningsforenings affaldsdag. Grønt flag. Læsebånd. Udeundervisning herunder anvendelse af tilbud fra Sagnlandet, Tadre Mølle o.a. Fagligt løft, også for de dygtigste elever. Elevere bliver ansvarsfulde medborgere. Bæredygtighed bliver ikke et fag, men en levevis

186 B.2.3 Digitale frontløbere Status Lærerpc er/-ipads og interaktive tavler på plads. Alle benytter it i undervisningen. Problemstilling Hvordan bliver it-anvendelsen en integreret del af undervisningen? Hvordan bruges IT til at optimere undervisningen for alle elever? Hvordan ændres undervisningen til en digital undervisningsplatform? Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Kursus i IT skærper nysgerrigheden. Læring opnås i fællesskab.. Samarbejde om digitale undervisningsmidler og hvad de understøtter af læring Eleverne skal bruge deres viden til at videregive deres IT -kompetencer. Det vil øge elevernes engagement og læring. Evaluering, porte folie, logbøger og elevplaner gøres digitale og dermed mere opdaterede. Fælleskommunale kurser. Videndeling/sparring. Elever som It-ambassadører. Web-etik. Det digitale skole-hjemsamarbejde. It-anvendelsen synlig i lærernes årsplaner. Billeder på IntraNettet. Digitale porte folio og logbøger

187 B.2.4 Sundhed fokus på bevægelse herunder svømmeundervisning Status Deltager i SundSkolenettet, Alle Børn Cykler, motionsdag, Store Legedag, svømning 4. årgang i Sæby-Gershøjbadet. SFO fokuserer meget på bevægelse både ude og inde (gymnastiksal/hal). Problemstilling Hvordan bliver elever, forældre og personale sporet ind på en sundere tankegang på en naturlig måde? Hvordan implementeres Folkeskolereformens ideer om understøttende undervisning på skolen? Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Mere bevidsthed om sund levevis Mere fokus på bevægelse, samt at motion styrker indlæring Bruge digitale medier i idrætssituationer Styrke bevægelse også udenfor undervisningen Ovenstående fortsætter. Fokus på GPS-løb for at inddrage det digitale element. Frikvartersaktiviteter lege patruljer elevråd. Inddragelse af sundhedsplejersken i forhold til elev- og forældrearrangementer. Mere bevægelse i undervisningen (udarbejdelse af idekatalog). Udeskole. Undervisning i hjemkundskab. Madordninger (bla. i SFO). SFO etablerer multibane. Stor aktivitet i forbindelse med overstående tiltag. Elever engagerede i aktiviteterne Virkning på længere sigt Alle bliver sundere. Alle får fokus på, at sundhed også har indvirkning på læring. Gøre bevægelse til en naturlig faktor og ikke noget, der skal overstås

188 C.3.1 Styrkelse af udskoling Status Styrkelse af udskoling: ny organisering af valgfag er iværksat, byggeprojekt i forhold til årgang i Hovedbygningen påbegyndes efterår Der er planlagt et fællesarrangement med skolebestyrelsen og pædagogisk råd som opfølgning på løbende proces vedr. profilering af skolen, nu også med afsæt i skolereformen. Dette følges op med et open space arrangement, hvor alle forældre inviteres i starten af 2014 (Skolebestyrelsens årlige møde med forældrene + optakt til kommende skolebestyrelsesvalg). Problemstilling I forhold til det planlagte skal 7. årgang i udskolingen tænkes ind jf. folkeskolereformen. Inddragelse af forældre og ydre interessenter i den nye skole? Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Virkning på længere sigt Ombygning af Hovebygningen tjener 2 formål: muligheden for inklusion af I- og A-klasser dør om dør, samt styrkelse af samarbejdet/fællesskabet mellem 8. og 9. årgang. Det er skolebestyrelsens og skolens ønske at profilering af Osted Skole skal medvirke til at gøre skolen til det naturlige skolevalg i skoledistriktet. Ombygning af Hovedbygningen til at rumme overbygningen Pædagogisk Rådsmøde med skolebestyrelsen Open Space arrangement for forældre. Osted Skole vil tiltrække en større del af eleverne fra lokalsamfundet

189 Udviklingsrapport Trællerupskolen A: Om skolen A.1 Om Trællerupskolen generelt Om skolen generelt Trællerupskolen ligger i smukke omgivelser lidt uden for Gevninge. Skolen har gode fysiske forhold både inde og ude. Vi vægter elevernes trivsel og høj faglighed. Trællerupskolen har 310 elever fordelt på 17 klasser. SFO Trællerup har 188 børn, heraf 45 i klubben. Skoledistriktet omfatter Gevninge, Lindenborg, Kattinge, Herslev og Kornerup. Skolen har desuden en del søgning af elever fra bl.a. Lyndby. På skolen er der et ledelsesteam bestående af skoleleder, viceskoleleder og SFO-leder. Der er 25 lærere, 11 pædagoger / pædagogmedhjælpere samt sekretær og pedel. Desuden er der til skolen tilknyttet psykolog, UUvejleder, tale-hørepædagog og en sundhedsplejerske. Trællerupskolen er organiseret i 2 afdelinger, årgang og årgang. Konkret betyder det, at alle lærere arbejder i én afdeling, hvor de har al deres undervisning, hvis fagligheden kan dækkes. Vi lægger vægt på at fastholde og videreudvikle den teamkultur vi har. To gange årligt holder ledelsen teamsamtaler med de to afdelinger og læringscenterteamet. Skolens udvikling behandles i skolens udviklingsråd, hvor ledelsen deltager sammen med repræsentanter fra de to afdelinger og SFO'en. Vi arbejder på at skabe en skole med en stærk profil, hvor eleverne oplever, at det giver mening for dem at komme. En skole hvor vi ser den enkelte. En skole med god struktur og mennesket i centrum. Samtidig vægter vi høj faglighed, således at alle har mulighed for at udvikle sig optimalt både fagligt og socialt. Vi vægter fællesskabet på tværs af alderstrin højt, bl.a. ved at arbejde med venskabsklasser. Vi lægger vægt på faste traditioner f.eks. synger vi morgensang i indskolingen hver morgen og en gang om måneden er der morgensang for hele skolen. I det kommende skoleår har vi i udviklingsrapporten alene valgt at fokusere på de politisk valgte fokusområder, da vi vurderer, at vi der igennem arbejder med områder, der er centrale for den udvikling, vi ønsker på Trællerupskolen. Til at supplere den her beskrevne indsat, arbejder vi i både undervisningstiden og i SFO en med andre indfaldsvinkler til at arbejde med fokusområderne. F.eks. Grønt flag, grøn skole uge, frikvartersaktiviteter, Leg på streg, trivselsambassadører, økologisk mad i SFO en og hjemkundskab, IT-handleplan, digitale undervisningsmidler, deltagelse i ScienceTalenter m.v

190 A.2 Trællerupskolens nøgletal Udvalgte nøgletal 2010/ / /13 Lejre Kommune ( ) Landgenne msnit / standardise ring Antal elever (i normalklasser) Antal klasser (normaklasser) * Klassekvotient 16,5 18,5 17,5 20,9 * Antal elever pr. lærer 12,0 13,3 13,1 * % undervisningstid pr. lærer 43,6 37,7 35,9 36,3 34,3 Andel usikre læsere 2. klasse (i %) **22 Andel usikre læsere 4. klasse (i %) **13 Andel usikkert indlært matematik 6. kl. (i %) **23 Antal elever i 9. klasse (5. september) * Karaktergennemsnit: - Dansk læsning 6,33 7,53 7,48 6,76 * - Dansk retskrivning 6,24 7,37 6,13 6,30 * - Dansk skriftlig 7,43 7,47 4,74 5,79 * - Dansk mundtlig 6,14 7,42 8,96 7,82 * - Matematik færdighed 7,38 7,68 7,52 7,29 * - Matematik problem 7,05 7,95 7,13 6,30 * - Engelsk mundtlig 7,37 7,84 7,04 7,67 * - Fysik / Kemi mundtlig 9,42 6,89 6,83 6,96 * Elevfravær, dage, pr. elev: - I alt 7,2 7,8 12,1 12,0 * - Sygdom 5,1 5,4 8,3 7,4 * - Lovligt 1,6 1,8 3,2 3,7 * - Ulovligt 0,5 0,6 0,6 0,8 * Linjefagsdækning (i %) - Dansk - Matematik - Engelsk - Fysik SFO- andel (i %) klasse klasse klasse * * * Antal elev pr. computer 10 4,0 3,9 3,7 * * Landsgennemsnit foreligger pt. ikke ** Standardisering

191 A.3 Vurdering af udviklingsinitiativer i skoleåret Vurdering af initiativ 1 Evalueringskultur Arbejdet med at udvikle evalueringen på Trællerupskolen har foregået i gennem flere år. Vi oplever, at vi gennem den indsats har udviklet en evalueringskultur, hvor der arbejdes med port folio, målcirkler, inddragelse af eleverne, årsudstilling m.v. Vi vil fortsætte arbejdet med målcirkler i forbindelse med elevplanerne, i det vi mener det opkvalificere dem og sætter større fokus på eleverne inddragelse i vurderingen, specielt i de fag med færrest timer. Årsudstilling, hvor alle forældrene er inviteret til at få indblik i de produkter fra portfoliomappen, som eleverne har udvalgt, bliver besøgt af stort set alle forældre, som også på den måde får et indblik i, hvad deres børn laver i skolen. Det kræver et forsat fokus at bevare en kultur omkring evaluering, og vi vil derfor fremover arbejde med udvikling af evalueringskulturen på den måde, at vi afprøver teorier, videndeler og retter aktiviteterne til. Vurdering af initiativ 2 Vurdering af initiativ 3 Vurdering initiativ 4 Inklusionskultur På pædagogisk rådsmøde har vi debatteret, hvordan vi i det daglige arbejde udmønter skolens værdigrund. Skolebestyrelsen har arbejdet med en trivsels- og antimobbeplan. I foråret blev der afholdt et møde om emnet, hvor alle forældre var indbudt. Lærergruppen har været på pædagogisk weekend, hvor temaet var klasserumsledelse med fokus på inklusion. Der blev arbejdet med konkrete tiltag, som lærerne kunne bruge i det daglige arbejde. Hver lærer og hver team opstillede et mål for deres forsatte arbejde. Der bliver evalueret på disse mål ved teamsamtaler med ledelsen i efteråret. SFO personalet har holdt pædagogisk dag, hvor de i samarbejde med en konsulent har arbejdet med systemisk tænkning. Naturfag med bærerdygtighed og økologi Vi har i september 2012 afholdt en fælles temauge om sundhed. Ugen sluttede af med en sundhedsmarkedsdag for elever, forældre og øvrige interesserede. Lejre Kommunes projektleder på økologiområdet deltog. Hele ugen og markedsdagen var en stor succes. Vi har, ud fra de erfaringer vi gjorde sidste år, igen i år valgt at afholde en fælles temauge i uge 38, denne gang med titlen Grøn skole Grønt flag. Igen i år inviteres forældrene til et arrangement. Et arrangement vi gerne ser, bliver en tradition på skolen. Den fælles skole Vi har etableret venskabsklasser på hele skolen. Vi har min. to dage om året samt i den fælles temauge et samarbejdet mellem venskabsklasserne. I mange tilfælde har det været betydeligt mere. Vi har beskrevet skolens traditioner og de fælles arrangementer, vi har ønsket at gennemføre og har gennemført dem. Arbejdet med Den fælles Skole giver en sammenhængskraft på skolen, hvor det er en naturlig ting at alle færdes trygt mellem hinanden og føler at dette er deres skole og de hører til

192 A.4 Sammenfattende helhedsvurdering Vurdering af nøgletal Trællerupskolen gennemfører en forholdsvis høj procentandel af den planlagte undervisning. Dette skyldes bl.a. at lærerne ved planlagt fravær oftest bytter rundt på deres undervisningslektioner, således at eleverne får en af deres egne lærere. Hvis det er en vikar, som overtager undervisningen, så er der på Trællerupskolen en kultur, hvor den fraværende lærer skriver hvad eleverne forventes at skulle lave i den pågældende lektion, således at der stadig gennemføres kvalificeret undervisning. Vi bruger en del penge på efteruddannelse af lærerne. De fleste af pengene bruges til fællesarrangementer for den samlede lærergruppe, hvor formålet er, at skabe et fælles sprog og en fælles tilgang til eleverne. Vurdering af faglige resultater Karaktererne fra afgangsprøverne viser, at eleverne forlader skolen med gode resultater. Der er et enkelt bemærkelsesværdigt resultat, i det gennemsnittet for Dansk, skriftligt er lavt. Det er specielt bemærkelsesværdigt, da gennemsnittet for Dansk, mundtlig for de samme elever er meget højt. Det er ikke en forskel, som afspejles i årskaraktererne, men det kan konstateres, at der omkring de skriftlige karakterer var nogle drøftelser mellem lærer og censor. Det er væsentligt for os, at alle elever får mulighed for at gå til afgangsprøven, uanset deres faglige standpunkt. Det betyder, at karaktererne kan svinge fra år til år afhængig af, hvor mange inkluderede elever vi har på skolen. Testresultaterne fra både de nationale test og læsetestene nævnt i kvalitetsrapporten viser, at eleverne på Trællerupskolen ligger i den øvre ende af normalfordelingen. Der er på skolen stor fokus på de elever, der har vanskeligheder, og vi skal fortsat også have fokus på de dygtigste elever og give dem udfordringer. Andelen af vores linjefagsuddannede specialundervisningslærere er ikke høj. Lærerne har dog kompetencer på anden måde, og arbejdet de udfører er tilfredsstillende, hvilket også understreges af vores resultater i testene. Sammenfattende vurdering af hidtidige udviklingsresultater Vurdering af mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Vi har gennemført de tiltag, vi satte os for sidste år. Nogle af udviklingsområderne fortsætter med et lidt andet fokus i det kommende år. Andre som f.eks. Den fælles Skole og Evalueringskultur er efterhånden en indarbejdet del af skolens kultur. Der er udarbejdet en mål- og indholdsbeskrivelse for Trællerup SFO. Den er udarbejdet i en proces med stor inddragelse af personalet på SFO en. Den har været til høring i skolens lokaludvalg og er blevet godkendt i skolebestyrelsen

193 B: Trællerupskolens udviklingsplan 2013 B.1.1 Løbende evaluering af elevernes udbytte Status Trællerupskolen har gennem flere år arbejdet bevidst på at skabe en evalueringskultur, der giver grundlag for, at man som underviser ser hele barnet. En evalueringskultur defineres ved en sammenkædning af de systemer, der anvendes i evalueringen, for at opnå en samlet model for evalueringen med eleven i centrum. Problemstilling Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Virkning på længere sigt Hvordan får vi eleverne til at se mening med deres skolearbejde, og hvordan får vi dem til at reflektere over deres læring? Vi har i flere år arbejdet med at udvikle evalueringskulturen. Indsatsen bliver løbende taget op til revision i skolens udviklings-gruppe baseret på videndeling blandt de ansatte. Eleverne arbejder igennem året arbejde med portfolio. Portfolioen vil blive brugt til, at lærer og elev i samarbejde vælger de læringspunkter, de ser som de væsentligste. De væsentligste læringspunkter defineres som dem, der har givet eleven forøget læring, fx på et konkret emneområde i fysik. Der anvendes målcirkler i forbindelse med elevplanerne. Målcirkler hvor eleven er med til at vurdere sig selv og sætte egne fremadrettede mål. Der arbejdes med portfolio på alle klassetrin og i alle fag. Der afholdes årsudstilling for alle klasser i juni Vi ønsker, at eleverne kan se mening i det arbejde, de laver på skolen. De skal reflektere over deres læring. Det skal gerne højne trivslen og det udbytte eleverne får af undervisningen. Trællerupskolens evalueringskultur skal fastholdes samtidig med den justeres i forhold til de gældende behov. B.1.2 Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Status Vi arbejder med børne/elevmål, der er en omformulering af fælles mål i et sprog, eleverne forstår. Eleverne forholder sig til lærernes tematisering af fælles mål

194 B.1.3 Skole-hjem samarbejde Status Trællerupskolen arbejder med udvikling af skole/hjem samarbejde på flere områder. Skoleledelsen deltager i alle forældremøder, hvor den fortæller om og har dialog om skolens udviklingsområder. Skole/hjem samarbejdet er tilpasset den enkelte klasse/årgang. Problemstilling Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Virkning på længere sigt Skole/hjem samarbejdet i folkeskolen har i årevis været præget af vi plejer. Det er vigtigt at eleverne mærker at forældrene er engageret i børnenes skolegang. Vi ønsker at komme i dialog med forældrene om den enkelte elev og det arbejde på skolen, der skal gøre en forskel for gruppen som helhed og der igennem for den enkelte. Elever og forældre skal opleve, at vi tager deres meninger alvorligt/anerkender deres oplevelser. Vi kan ikke lave god undervisning, uden at det sker i et samarbejde mellem alle vigtige personer i elevens liv. Her er forældre de vigtigste. Eleverne sætter i efteråret mål for eget arbejde, som de selv fremlægger ved skole/hjem samtaler i foråret. I forbindelse med elevplans-arbejdet er eleverne med til at vurdere sig selv, og forældrene bliver inddraget. I klasser, hvor der er nye lærere, præsenterer forældrene deres børn for lærerne. I overbygningen sætter eleverne i 7. klasse langsigtede mål for, hvad de vil have ud af de næste tre år. Disse mål revideres jævnligt i samarbejde mellem lærer og elev. Arbejdet med skole/hjem samarbejdet er en løbende proces, der sigter mod det, vi har beskrevet under de langsigtede mål. Vi vil i dette skoleår evaluere på, om vi på skolen arbejder i samme retning. Målet er, at vi som professionelle voksne ser det hele barn. At der er opbakning til skolen, at den har engagerede forældre og elever. At skolens forældre og elever oplever lydhørhed. At vi har en skole med pædagogiske visioner, der er kendt af alle. At skolen er et vigtigt omdrejningspunkt i lokalsamfundet

195 B.1.4 Specialpædagogisk bistand herunder holddannelse Status Den specialpædagogiske bistand har ind til nu været organiseret i et støttecenterteam og et AKT team. Problemstilling Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Virkning på længere sigt Hvordan bruger vi på bedst mulig måde de ressourcer vi har til at yde den optimale støtte for de elever, som har brug for det? Lovgivningen på området er ændret ligesom tildelingskriterierne er det. Samtidig oplever vi et andet behov for støtte end tidligere, bl.a. i forhold til social støtte. Støttecenterteamet og AKT teamet slås sammen til et kompetencecenter. Vi vil i starten af skoleåret 2013/2014 arbejde med omstrukturering af vores indsats omkring støtte til eleverne. Det første møde afholdes i august. Der skal udarbejdes en plan for, hvordan kompetencecenteret arbejder. Indholdet af dette arbejde skal udarbejdes i samarbejde med det øvrige personale. Anvendelsen af støttefunktioner i klassen, som faglig støtte eller holdundervisning skal bruges fleksibelt efter de til en hver tid gældende behov. B.1.5 Dansk som andet-sprog Status På Trællerupskolen har vi i det kommende skoleår 3 elever med dansk som andetsprog. Den ene får danskundervisning på Hvalsø Skole. De to øvrige får støtte efter behov

196 B.2.1 En inkluderende folkeskole Status Skolebestyrelsen arbejder med en revidering af skolens trivsels- og antimobbeplan. Dette foregår i en proces, som involverer skolens ansatte, elever og forældrene. I november 2012 har alle elever deltaget i en trivselsundersøgelse via DCUM. Efterfølgende har hver enkelt klasse udvalgt og arbejdet med tre fokusområder. Alle lærere har i skoleåret været på pædagogisk weekend med emnet klasserumsledelse. SFO ens personale har igennem året arbejdet med systemisk tænkning. Problemstilling Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Virkning på længere sigt Enhver skole vil ind i mellem opleve, at usikkerhed og uoverensstemmelser i forhold til pauserne vil blive trukket med ind i undervisningstiden. Vi ønsker at skabe rum til, at der kan fokuseres på læring i undervisningstiden. Samtidig vil vi hjælpe eleverne med struktur i hverdagen, så de trives og er klar til læring. Vi ønsker at styrke trivslen blandt eleverne og gøre dem læringsparate, ved at sætte fokus på overgange mellem undervisningssituationer og pauser. Gennem dette støtter vi op om eleverne ved at skabe klare rammer og forventninger. At eleven ved, der bliver taget hånd om, hvad der skal ske i undervisningen og i pauserne, giver ro til at koncentrere sig om det faglige. Lærerne sætter fokus på intro og outro i undervisningen. Dvs. de arbejder med forventninger til undervisningen og tydelig afslutning og afrunding, som en del af tydelig klasserumsledelse. Der etableres lege/trivselspatruljer, som hjælper ved at sætte aktiviteter i gang, og der ved er med til at forebygge konflikter i frikvartererne. Ved udgangen af skoleåret skal der være etableret lege/trivselspatruljer og der skal være udarbejdet en trivsels/antimobbeplan for skolen. I efteråret gennemfører skolebestyrelsen og ledelsen et trivselsarrangement for forældrene med henblik på at etablere en gruppe trivselsambassadører. Vi ønsker et fortsat fokus på og udvikling af Trællerupskolen, som et sted hvor, der er plads til det enkelte barn, som en del af et fællesskab. Alle skal opleve at blive set, hørt og anerkendt hver dag. Dette er grundlaget for trivsel og bedre læring

197 B.2.2 Ambitiøs og meningsfuld læring specielt fokus på naturfag, økologi og bæredygtighed Status Trællerupskolen har gode fysiske rammer for at skabe læringsrum, der giver mulighed for en forskellighed i undervisningsmetoder alt efter indholdet. I løbet af de sidste par år er fællesarealerne indrettet, så der er mulighed for at udstille hvad man har arbejdet med i klasserne. Der er desuden mulighed for at inddrage fællesarealer til arbejdsrum f.eks. i forbindelse med gruppearbejde. Problemstilling Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Virkning på længere sigt Børn/unge lærer på mange måder og i forskellige sammenhænge. Dette passer ikke med de fysiske rammer vi har på skolen med traditionelle klasseværelse. Vi vil arbejde med, hvordan vi skaber fysiske rammer for en ambitiøs og meningsfuld læring? Fysiske rammer både inde og ude, som giver plads til at lytte, lave samlinger, selvstændigt arbejde, fordybelse, samarbejde og eksperimenter. Hvordan bevæger vi os fra klasselokale til læringsrum? Læringsrummet skal rumme forskellige aktivitetsmuligheder og skift i mellem disse. Det skal i læringsrummet være muligt at tage hensyn til elevernes faglige udviklingsmæssige og sociale niveau. Der sættes fokus på indretning af lokalerne så de går fra klasselokaler til læringsrum. Der sættes fokus på indretning af udeområder f.eks. økologiske plantekasser, udekøkken og udesløjd. Der skal udarbejdes en plan for alle lokalerne inkl. udeområderne, hvor vi beskriver hvad, det er ønskeligt at det indeholder. Der skal laves en plan for alle klasselokaler. Der skal være en prioritering af, og vi skal starte med det, der er muligt. Inspirerende læringsrum skaber nysgerrighed og lyst til læring. Forskellige arbejdsmetoder skaber variation og engagement. Planen kan ikke gennemføres på et år, men er en langsigtet plan som vi må arbejde med over en årrække

198 B.2.3 Digitale frontløbere Status Trællerupskolen er en digital frontløber allerede. Vi er med de nuværende muligheder langt i at udnytte IT og medieundervisningens muligheder. Læringscenteret spiller en væsentlig rolle. Vi udnytter elevernes egne devices i høj grad og arbejder også med VDI løsningen. IT er, noget de fleste ser, som en naturlig del af hverdagen. Al kommunikation med hjemmene forgår digitalt. Skolens kopiforbrug er reduceret betragteligt % og midlerne er flyttet til undervisningsmiddelområdet. Problemstilling Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Virkning på længere sigt Skolen forventer at få en fordobling af antallet af IT tavler. Vi forventer at få en meget stor mængde pc er, ipads og personligt udstyr i gang på skolen. Der ligger en meget stor indkøbs-, service- og strategisk opgave i at forberede sig på drift, support og udvikling af anvendelsen af udstyret, i forhold til at den digitale frontløberstatus smitter af på undervisningen. Hvordan sikrer vi os, at alle disse grundliggende ting er på plads, så elever og ansatte ikke skal blive frustreret over, at det ikke er muligt at gennemføre den planlagte undervisning og læring? Hvordan kan brugen af det digitale medie øge læringen hos eleven? Skolen tror på og har en erfaring med at lægge gode projektplaner, der skal løse denne opgave. Dernæst skal videndeling sprede muligheder blandt de ansatte. Vi lægger gode planer, videndeler og informerer og fortsætter det positive syn på mulighederne med IT. Skolens ledelse, TAP personale og læringscenter samarbejder om at beskrive procedurer omkring indkøb, udlån, service, support og reparation. Der søges beskrevet: Hvad vil det sige at agere som en digital Frontløber på Trællerupskolen hvad forventer de forskellige interessenter? Der laves planer for undervisning af lærere og elever i forhold til de nye IT muligheder. Der etableres seancer med videndeling og sikres tiltag til, at der i dagligdagen finder videndeling sted. Skolens budget justeres i forbindelse med 2 budgetlægning i august til at møde de nye opgaver. Skolen sikrer hurtigt, at det nye materiel tages i brug, og at det anvendes hensigtsmæssigt dvs. efter skolens definition på Digital frontløber. Økonomi og muligheder afstemmes. Der skal arbejdes med hvordan det at være digital frontløber skaber bedre læring hos eleverne. De ansatte ved, hvad der forventes af dem i forhold til IT og medier. Den store investering anvendes hensigtsmæssigt og videndeling sikrer at flest mulige er med i, så det skaber en bedre læring hos den enkelte elev

199 B.2.4 Sundhed fokus på bevægelse herunder svømmeundervisning Status Trællerupskolen har i en årrække indført frikvartersaktiviteter af delvis uforpligtende karakter. Ideen har været, at imødekomme elevernes lyst til aktivitet og skabe en kultur, hvor bevægelse er attraktiv. Formålet med frikvartersaktiviteterne har derfor primært haft et relationelt sigte. Ligeledes har et formål været at skabe et brand for skolen og styrke identitetsfølelsen hos eleverne og personalet, idet personale og elever deltager i aktiviteterne sammen. Problemstilling Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Virkning på længere sigt En undervisningsdag er for de fleste elever en dag, hvor de sidder meget. Vi vil arbejde med, hvordan vi får mere fysisk aktivitet ind i undervisningen og i skoledagen. Specielt i overbygningen er der mange undervisningstimer med boglige fag, og elever vælger ikke valgfag, som kunne give et praktisk indslag i ugen. Vi ønsker en højere grad af organiseret og synlig fokus på bevægelse og sundhed i kerneundervisningen. Skolen har mange forskellige tiltag i værk, mest synligt er nok MoMo. Morgen motion to gange ugentlig for 3.-6.klasse. Vi ønsker at lave en tilsvarende aktivitet, der kommer på skemaet i de ældste klasser. Det vil sige, der er ikke tale om frivillighed i forhold til at deltage i undervisningen, men typen af undervisning kan eleven vælge. Vi ser dette som en tilnærmelse imod den kommende folkeskolereforms ønsker om øget timetal og aktivitetstimer. I samarbejde mellem personale, forældre og elever kan vi finde de gode løsninger og være på forkant. I indskolingen deltager skolen i projektet Leg på streg i samarbejde med Kræftens bekæmpelse. Leg på streg er et nyt, innovativt koncept, der kobler bevægelse og læring i skolegården. Ved hjælp af et simpelt opstregningskit er det let at integrere fysisk aktivitet i undervisningen. Projektet, der er udviklet af Kræftens Bekæmpelse og støttet af Nordea-fonden, er målrettet elever i indskolingen. Projektet løber indtil slutningen af For klasse laves to aktivitetsbånd to gange ugentligt af 45 minutter fra , dvs. i den gode sendetid. Aktiviteterne skal primært være aktivitets- og bevægelsesorienterede, men skal meget gerne rumme nye vinkler på alle former for faglighed. Der laves et program, der dele året op i perioder, således at aktiviteterne med jævne mellemrum skifter og eleverne vælger nye. Eleverne inddrages i valg af aktiviteter. At der laves minimum 6 forløb med aktivitetstimeprogrammer på et år, 3 i efteråret og tre i foråret. Lærere og ledelse aftaler rammer, deler ideer og tanke om projektet i august Til jul evalueres og justeres på evt. antal af forløb og elevers valgmuligheder. I foråret 2014 evalueres de gennemførte forløb, for at se om målet bevægelse og nye vinkler på faglighed er nået. Forhåbentlig ses en afsmittende effekt på de almindelige fag: den fornyede faglighed vi arbejder med flytter ind i undervisningen i andre lektioner. Vi får gjort os erfaringer med aktivitetstimer, som kommer os til gode når en ny skolereform træder i kraft

200 Udviklingsrapport Firkløverskolen A: Om skolen A.1 Om Firkløverskolen generelt Om skolen generelt Eleverne på Firkløverskolen har meget forskellige forudsætninger og funktionsniveauer. Der arbejdes ud fra en viden om opmærksomhedsforstyrrelser, autismespektrumforstyrrelser samt kontaktog adfærdsforstyrrelser. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets vejledende læseplaner og tilrettelægges individuelt. Der arbejdes med udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer og potentialer for at tilgodese udviklingen af disse hos den enkelte elev. På Firkløverskolen arbejder vi på at skabe de rette betingelser for læring og udvikling. Små undervisningsgrupper, faste voksne i grupperne, så få skemamæssige skift som muligt, opdelte fritidstilbud alt efter funktionsniveau og behov for voksenguidning, er rammerne for vores arbejde. Der er særlig opmærksomhed omkring arbejdet med social træning, idet alle elever har vanskeligheder indenfor kontakt, socialt samspil og kommunikation. I alle 3 afdelinger bliver der hver uge holdt elevkonferencer. I konferencerne deltager lærer, pædagoger, leder samt afdelingens tilknyttede psykolog. På konferencerne drøftes det enkelte barns udvikling og trivsel, og der bliver i dette forum løbende lavet delmål for det enkelte barn med efterfølgende evaluering. Det tætte samarbejde med psykologerne giver lærerne og pædagogerne mulighed for en tæt sparring og vejledning samt et kontinuerligt fokus på det, der virker. Vi har et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Lærerne har det overordnede ansvar for undervisningen, men tilrettelæggelsen og afviklingen af undervisningen er et samarbejde mellem lærer og pædagog i klassen. Da arbejdet med eleverne bygger på de relationer, som kan oparbejdes, er det vigtigt, at rammerne for arbejdet er stabile. Hvor det er muligt, er pædagogernes skemaer tilrettelagt således, at de går med videre over i SFO en, så de på den måde kan støtte eleven i forhold til de aktiviteter, der måtte komme om eftermiddagen. Det tætte samarbejde lærere og pædagogerne imellem sikrer, at vigtig information overleveres fra skole til SFO. Med vores viden om indlæringsvanskeligheder og funktionsnedsættelser er relationen mellem elev og lærer/pædagog og mellem hjem og skole/sfo vores pædagogiske udgangspunkt. Det samarbejde, vi kan etablere med den enkelte elev og med hjemmet, er fundamentalt i forhold til de krav og forventninger, vi kan integrere i hverdagen Fællesskabet er et af de bærende elementer i folkeskolen. Det er her eleverne kan lære af hinanden og udvikle en følelse af samhørighed. På Firkløverskolen arbejder vi med også fællesskaber, og de konsolideres

201 gennem special- og socialpædagogiske metoder, hvor de voksne holder styringen i forhold til hver enkelt elev, da man af forskellige årsager ikke kan forvente, at den enkelte kan deltage i fællesskabet. Relation før metode, individuelle hensyn i fællesskabet og faglige udfordringer er kerneområder i Firkløverskolens dagligdag. A.2 Firkløverskolens nøgletal Udvalgte nøgletal 2010/ / /13 Antal elever pr (i specialklasser) Antal klasser pr (specialklasser) Klassekvotient 4.1 4,1 Antal elever pr. lærer 3,75 3,50 Antal elever pr. pædagog i undervisningen 3,68 3,50 Antal elever pr. pædagog i SFO 4,36 6,

202 A.3 Vurdering af udviklingsinitiativer i skoleåret Vurdering af initiativ 1 Fusionsinitiativer på sammenlægningsskoler: Vi har afholdt 2 pædagogiske dage samt en pædagogisk weekend i skoleåret 12/13. Indholdet i disse aktiviteter har været fokus på det der virker og på konflikthåndtering. Vi har prioriteret tid til at være sammen om noget meningsfuldt og har styrket samarbejdet og fællesskabet mellem faggrupperne. Vi har til disse formål anvendt 18 af de 30 timer pr. lærer, vi fik stillet til rådighed af Center for Skoletilbud. Vi er kommet i mål ift. det planlagte, men vil fortsat prioritere fælles kompetenceløft. Vurdering af initiativ 2 Vurdering af initiativ 3 Vurdering af initiativ 4 Vurdering af initiativ 5 Vurdering af initiativ 6 Implementering af vision for skoleområdet: Vi har besluttet de 4 overordnede værdier for Firkløverskolen i henholdsvis personalegruppen og i skolebestyrelsen. Dernæst har vi afholdt et Open Space arrangement med deltagelse af skolens forældre, personale og ledelse. Ved dette arrangement fik værdierne det indhold, som danner grundlag for definitionen af hver af de 4 værdier. Senere (måske først i begyndelsen af kommende skoleår) skal hhv. elever (ved skolens elevråd), forældre (v. skolebestyrelsen) og personalegruppe beskrive, hvordan værdierne kan komme til udtryk og hvad de betyder for hver af de 3 interessenter. Naturfag med bæredygtighed og økologi: Vi har udpeget 3 tovholdere til økologi projektet, som har deltaget i styregruppemøder og efterfølgende inddraget personalet primært i forhold til planlægning af initiativer i kommende skoleår. Endvidere har nogle af skolens medarbejdere været på de udbudte kurser i efteråret og vi forventer at sende flere af sted i foråret. Økologiske fødevarer har været i fokus i SFO en, hvor alt brød eksempelvis er hjemmebagt af økologiske produkter. Arbejdet med principper i skolebestyrelsen: Skolebestyrelsen har brugt megen tid på at drøfte, hvordan den gerne vil arbejde med principper i forhold til elever og personale og i forhold til, hvordan de skal spille sammen med skolens værdier. Dette har vi nu fået på plads og har i løbet af skoleåret udarbejdet 1 princip. Der er pt. ikke flere principper undervejs, men vi har en klar køreplan, så vi er i mål med initiativet. Kommunikationsstrategi: Vi havde forventet at kunne udfærdige en decideret kommunikationsstrategi i løbet af året. Det har vi undervejs i arbejdet fundet uhensigtsmæssigt og har i stedet sat nogle konkrete tiltag i gang. Vi har i første omgang besluttet 3 tiltag. Et nyhedsbrev (Firkløveren), der udkommer 3 gange årligt, en informationsfolder om Firkløverskolen og endelig at kommunikation mellem skole og hjem skal foregå via forældreintra. Nyhedsbrevet er udkommet 2 gange og det forløber efter planen. Informationsfolderen er under udarbejdelse og forventes udsendt inden sommerferien. Kommunikationen via forældreintra giver i nogle hjem en udfordring, da det ikke er alle skolens forældre, der er fortrolige med en PC. Dette initiativ arbejder vi videre med skoleåret 2013/2014 Konflikthåndtering: I april 2013 afholder Firkløverskolen pædagogisk weekend. Bo Ørskov fra Center for Konflikthåndtering guider os igennem et program med fokus på viden om konflikter og konflikthåndtering. Vi har planlagt at følge op på dette initiativ i skoleåret 2013/

203 B: Firkløverskolens udviklingsplan 2013 B.1.1 Løbende evaluering af elevernes udbytte Status Vi har ugentlige konferencer, hvor elevens trivsel og udbytte af undervisningen drøftes. Der laves læse-, stave- og matematikprøver efter behov. Vi har fokus på at alle elever gennemfører de nationale tests med den hjælp og støtte, der er nødvendig for den enkelte elev. Vores mål er at afgangseleverne aflægger Folkeskolens afgangsprøve i så mange fag som muligt Problemstilling Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Virkning på længere sigt Mange elever er ikke på et alderssvarende fagligt niveau. Elever på Firkløverskolen har ofte negative oplevelser med fra deres tidligere skolegang, så det at deltage i de nationale tests kan være svært for flere af vores børn, navnlig de børn der har autisme og/eller ADHD kan have svært ved testenes adaptive struktur og den deraf manglende forudsigelighed. Vores udgangspunkt er, at så mange børn som overhovedet muligt skal deltage i de nationale tests. Hvis en elev fritages for testen skal der sættes en anden evaluering i stedet. Eleverne tilmeldes de nationale tests enkeltvis således, at den voksne hele tiden har mulighed for at guide, opmuntre og hjælpe til struktur og klarhed. I forbindelse med afholdelse af FSA, er der stor fokus på forberedelse af eleverne. Alle elever gennemfører Nationale tests og alle afgangselever aflægger afgangsprøve i minimum 1 fag. Målet er at hjælpe eleverne til en selvforståelse og viden om hvad der kan hjælpe mig/hvad jeg har brug for i test/prøve situationen. At eleverne oplever, at det er ok at testresultaterne kan være varierende. Det vigtige er, at man prøver og gør det, så godt man kan i den enkelte situation. B.1.2 Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Status Al undervisning tilrettelægges ud fra vores kendskab og relation til det enkelte barn. Relationen mellem elev og lærer/pædagog er en forudsætning for trivsel, udvikling og læring. Eleverne har en reel medbestemmelse på undervisningens indhold og form, idet det netop er kendskabet til den enkelte elev, der er afgørende for hvordan undervisningen tilrettelægges. Problemstilling Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Da eleverne ikke er stabilt samarbejdsvillige i forhold til at indgå i læringssituationer, kan det ændres mange gange i løbet af dagen, i hvor stor udstrækning eleven på det formelle plan inddrages. Vi vil øge elevernes opmærksomhed og interesse for at være medbestemmende i deres eget liv. Alle elever forsøges inddraget i valg af emneområder, valg af arbejdsformer og aktiviteter. Denne medinddragelse er der et øget fokus på i takt med at eleverne bliver ældre

204 Skolens elevråd inddrages i bl.a. planlægning af fælles tema uger på skolen. Resultater for Virkning på længere sigt Elevrådet er repræsenteret i skolens miljøråd og er ad den vej medbestemmende ift. erhvervelse af Grønt Flag. Vi arbejder med afholdelse af fællessamlinger, hvor klasserne på skift har ansvar for indholdet. At Firkløverskolens elever føler medbestemmelse og indflydelse deres skolegang og deres liv i øvrigt. B.1.3 Skole-hjem samarbejde Status Problemstilling Der afholdes skole/hjem samtaler 3-4 gange om året. I nogle klasser deltager ud over den primære lærer og pædagog også psykologen i forældremøderne. Desuden afholdes der for nogle elever årlige statusmøder, hvor deltagerkredsen er suppleret med sagsbehandler og enten skoleleder eller viceskoleleder. En gang årligt holdes revisitationsmøde med deltagelse af elevens forældre, lærer og pædagog eventuelt suppleret med psykolog og ledelse. Ved alle samtaler tages der udgangspunkt i det løbende skriftlige arbejde herunder også elevplaner. Alle elever får tilknyttet en kontaktperson i undervisningsdelen og i SFO-delen. Kontaktpersonen har ansvaret for kontakten til hjemmet. Det er pt. meget forskelligt, hvordan man i de enkelte afdelinger vælger at afholde sociale arrangementer, men fælles er at forældrene 1 til 2 gange årligt bliver inviteret til et arrangement i enten klassen eller afdelingen eller begge dele. Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Virkning på længere sigt Vi vil forsøge at skabe en skolegang for eleverne, der ligger så tæt på folkeskolen som muligt, også i forhold til forældresamarbejdet. Vi planlægger nogle fælles forældrearrangementer i løbet af året med såvel fagligt som socialt indhold. Der skal afholdes minimum ét fælles forældrearrangement i løbet af året. At eleverne oplever at deres forældre inddrages i skolens liv

205 B.2.1 En inkluderende folkeskole Status De fleste af de elever, vi modtager på Firkløverskolen, har gået i et andet skoletilbud tidligere og vil derfor umiddelbart blive oplevet som ekskluderede fra det normale miljø. Som elev på Firkløverskolen føler man sig inkluderet, idet man ikke længere er den, der skiller sig ud fra de andre. Problemstilling Begrundelse for aktiviteter i Flere af eleverne har store udfordringer i forhold til at indgå i sociale relationer og det fylder meget i vores arbejde med eleverne. Vores mål er, at Frikløverskolens elever lærer at rumme hinanden og hinandens forskelligheder og selv bliver i stand til at bidrage ind i fællesskabet. Aktiviteter i forbindelse med Vi vil: lave samlæsning og differentieret undervisning på tværs af undervisningsgrupper lave fælles aktiviteter for skolens elever og forsøge at indføre fælles morgensang (eller lignende) 1 gang om måneden etablere venskabsklasser og lade de ældre elever være gæstelærere for de yngre Resultater for Virkning på længere sigt Vi vil at der bliver arbejdet med ovenstående tiltag i alle 3 afdelinger At eleverne træner deres sociale kompetencer med henblik på at kunne håndtere det at være sammen med andre end de sædvanlige klassekammerater og voksne, sådan at de vil kunne deltage i eksempelvis fritidsaktiviteter, familiesammenkomster mm. Når vi har elever, der kan profitere af det, vil vi etablere et samarbejde med kommunens folkeskoler og ungdomsskolen i forhold til evt. udslusning af eleven. Samarbejdet kan eksempelvis omfatte besøg på skolen, deltagelse i undervisning i et eller flere fag, deltagelse i SFO OL

206 B.2.2 Ambitiøs og meningsfuld læring specielt fokus på naturfag, økologi og bæredygtighed Status Vi har indtil nu primært arbejdet med planlægning af aktiviteter i undervisningen. SFO en har fokus på økologi og serverer bl.a. hjemmebagt brød bagt af økologisk produkter. Endvidere er de fleste basisvarer økologiske. Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Virkning på længere sigt Vi ønsker, at eleverne får en konkret oplevelse af, at høste frugterne af det de sår, og at de medinddrages i processer, hvor chancen for succes er stor. At eleverne oplever at skulle samarbejde på tværs af klasser om et fælles tredje, og at eleverne får en et indblik i/viden om økosystemer. Undervisningen skal indeholde aktiviteter, der lever op til rammerne for Grønt Flag. Vi vil arbejde med: Temauge i uge 38 med fokus på Grønt Flag Urtehaver i plantekasser Væksthus i glasgangen Etablering af Skoleskov hver afdeling skal plante sin egen lille skov. Skolen er blevet Grønt Flag skole og der kan høstes bl.a. tomater i glasgangen. Vi arbejder på at give eleverne en større bevidsthed om naturen og hvordan vi kan passe på den, en viden om hvilke processer der går forud for det vi forbruger (vand og mad), samt øget fornemmelse for de samfundsmæssige konsekvenser vores forbrugsvalg har (økologi eller ej)

207 B.2.3 Digitale frontløbere Status Alle er brugere af pc ere en del bruger endvidere tablets og smartphones. Vi har fået 5 interaktive projektorer og selv indkøbt 7, således at vi nu har interaktive projektorer i alle klasser. Problemstilling Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Virkning på længere sigt Vi vil gerne være dygtigere og mere trygge med de forskellige devices, som vi har mulighed for at tage i anvendelse. Vi vil også gerne have mere fokus på didaktikken end på teknikken. Det er vigtigt at de voksne er sikre i brugen af de forskellige devices, da den voksnes formåen er afgørende for udnyttelsen af de muligheder, der ligger i digitaliseringen og dermed for den undervisning eleverne tilbydes. Vi vil udnytte hinandens ressourcer og lære af hinanden ved intern videndeling og erfaringsudveksling, samt deltage i kommunal kurser. Pædagogisk dag i august 2013 skal handle om interaktive tavler, give mulighed for hands on erfaring og drøftelser af de undervisningsmæssige muligheder, der ligger i disse tavler. Interne temadage/workshops skal have fokus på didaktik og integration af digitale læremidler i undervisningen. Eleverne skal undervises i lovlig brug af internettets muligheder og færdselsregler på de sociale medier. De spil eleverne spiller skal forsøges inddraget i undervisningen (ex. minecraft) En arbejdsgruppe bestående af lærere og pædagoger har arbejdet med implementeringen af digitale læremidler, pc er, ipads og tavler med fokus på didaktikken. De digitale medier finder sin plads i elevers og personales hverdag på skolen og er en helt naturligt del af undervisningen

208 B.2.4 Sundhed fokus på bevægelse herunder svømmeundervisning Status Vi har de år skolen har eksisteret afholdt den årlige motionsdag, samt i de enkelte undervisningsgrupper haft dage/uger med fysisk aktivitet på programmet. Flere undervisningsgrupper har haft jævnlige besøg i svømmehal. Problemstilling Begrundelse for aktiviteter i Den motion eleverne får i idrætsundervisningen er ikke tilstrækkelig, og for en stor del af vores elever er det desværre den eneste motion de får, da de ikke går til fritidsaktiviteter. Vi vil gerne have øget fokus på mere motion og på sammenhængen mellem kost og motion. Aktiviteter i forbindelse med Vi vil: indføre hverdagsmotion dvs. motion, der ikke kræver store forberedelser eller gymnastiksal. lave en kostpolitik for Firkløverskolen indføre fælles motionsdage forår og efterår etablere et skolefodboldhold og tilmelde os turneringer Resultater for Virkning på længere sigt Vi tager i løbet af skoleåret hul på udfordringen i skolereformen med 45 minutters daglig motion. En arbejdsgruppe har udarbejdet et idekatalog over forslag til aktiviteter. At eleverne får rørt sig tilstrækkeligt og får en bevidsthed om betydningen af fysisk aktivitet og en sund og nærende kost

209 C.3.1 Konflikthåndtering Status Vi har i skoleåret 12/13 haft en pædagogisk weekend, hvor vi arbejdede med konflikter og konflikthåndtering. Antallet af konflikter er gennem året faldet og den positive udvikling vil vi gerne fastholde. Problemstilling Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Virkning på længere sigt Eleverne har brug for at blive mødt af voksne, der rolige og rummelige, som er bevidste om eget sprogbrug og egen ageren, for at minimere omfanget af konflikter. Stor forudsigelighed er med til at mindske elevernes frustrationsniveau. Alle elever på Firkløverskolen har en kontakt lærer og/eller pædagog. Disse voksne er dem, der kender eleven allerbedst og dette kendskab skal vi have en procedure for at inddrage, når en elev er på vej ud i en konflikt, idet relationen til den voksne er afgørende for, hvordan en konflikt udvikler sig. Vi vil gennemgå de enkelte elever og sørge for at aftaler og opmærksomhedspunkter er tilgængelige for personalet i afdelingen. Vi vil følge op på de aftaler vi lavede med hinanden på den pædagogiske weekend i april Vores sproglige italesættelse vil være i fokus på årets pædagogiske weekend her vil alle få en indføring i systemisk teori. Vi vil være mere bevidste om vores eget sprog og måden vi italesætter problematikker på. Endvidere vil vi undersøge, om vi kan lave en fælles strategi til imødegåelse af konflikter. Antallet af konflikter har været faldende. Dette skyldes dels at eleverne har fået mere plads at være på og dels et bevidst arbejde med at reducere konflikter. Desuden skyldes faldet af antallet af konflikter, at eleverne nu er trygge og er faldet til i vores nye rammer. Hverdagen er igen forudsigelig/overskuelig og vi har fået mulighed for at skabe nogle rigtig gode rammer for vores elever. At vi alle håndterer konflikter ud fra samme strategi, med hensyntagen til at vi er forskellige individer. Eleven er ikke problemet, eleven er i problemer

210 C.3.2 Kommunikationsstrategi Status Vi har indført nogle tiltag i forhold til en mere systematisk kommunikation mellem skole og hjem. Vi udgiver skolebladet Firkløveren 3 gange årligt bl.a. indeholdende billeder og beskrivelser af elevaktiviteter i de 3 afdelinger. Problemstilling Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Virkning på længere sigt Vi havde forestillet os, at vi kunne udfærdige en decideret kommunikations strategi i løbet af skoleåret. Det viste sig at blive for abstrakt vi havde i første omgang brug for nogle konkrete tiltag, og har indtil videre søsat 3 initiativer. Vi har en del forældre der fortsat ikke benytter sig af forældreintra. Kommunikationen via forældreintra giver nogle udfordringer i en del hjem, da ikke alle skolens forældre kan og vil betjene dette medie. Vi har en formodning om, at når eleverne bliver daglige brugere af elevintra vil det have en afsmittende effekt på forældrenes brug af forældreintra. Vi arbejder fortsat på at motivere alle forældre til at benytte forældreintra og vil i dette skoleår (når alle elever har adgang til en tablet eller pc) gøre elevintra til et indsatsområde i undervisningen. Vi behøver ikke længere lave papirkopier af vores forældrekommunikation, da alle benytter forældreintra. At kommunikationen mellem skole og hjem og internt på skolens bliver så god og relevant som muligt. C.3.3 Skolens værdigrundlag Status Vi har besluttet hvilke værdier, der skal være grundlæggende for Firkløverskolen nu skal de konsolideres hos hhv. elever, personale og forældre. Problemstilling Begrundelse for aktiviteter i Aktiviteter i forbindelse med Resultater for Virkning på længere sigt Værdierne skal have liv og være vedkommende for at have betydning. Vi vil involvere eleverne gennem elevrådet, forældrene gennem skolebestyrelsen og personalet gennem pædagogisk råd. De 3 interessenter skal beskrive hvad hver enkelt af de 4 værdier betyder, set ud fra deres perspektiv og hvordan værdierne kan komme til udtryk. Dette skal så indgå i skolens færdige værdigrundlag. Arbejdet med de 4 værdier: anerkendelse, trivsel, fællesskab og læring færdiggøres i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse Firkløverskolens værdier er grundlæggende for arbejdet på skolen de skal være synlige i skolens dagligdag blandt elever, personale og forældre

211 Bilag: 8.1. Høringssvar fra Ældrerådet vedr. evaluering og ændring af sagsbehandlingsfrister 2013 Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 08. oktober Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 98873/13

212 Ældrerådet i Lejre Kommune Til kommunalbestyrelsen Gevninge den 25. september 2013 Høringssvar Vedrørende: Evaluering af sagsbehandlingsfrister på det sociale område. Ældrerådet noterer sig, at antallet af sager, som ikke bliver behandlet inden for sagsbehandlingsfristen, er steget fra under 3 sager ud af 100, til godt 13 sager ud af 100. En voldsom, og efter vores mening, uacceptabel stigning. Vi noterer os dog også, at der allerede er iværksat foranstaltninger med henblik på at effektivisering af sags- og forretningsgange, og ser frem til, at denne effektiviseringsproces udmønter sig, således at andelen af sager, som behandles inden for behandlingsfristen bliver tilfredsstillende. Løsning af problemet ved at forøge de eksisterende sagsbehandlingsfrister, for derved at sænke antallet af sager der overskrider behandlingsfristen, vil Ældrerådet dog anse for at være aldeles uacceptabel, idet dette kun vil være en statistisk forbedring, uden nogen gavn for borgerne. Med ovenstående bemærkninger tager Ældrerådet evalueringen af sagsbehandlingsfristerne til efterretning. Ældrerådet Lejre Kommune Keld Mortensen Formand Ældrerådet i Lejre Kommune Skovager 19, Gevninge 4000 Roskilde Tlf.: mortensens@mail.dk

213 Bilag: 8.2. Suppl. kommentar fra DH-Lejre vedr. evaluering af sagsbehandlingsfrister og forslag til ændringer 2013 Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 08. oktober Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 98440/13

214 Danske Handicaporganisationer Lejre v/ formand Ulla Wæber, Kamillehaven 6, 4330 Hvalsø Telefon: Hjemmeside: Hørings svar fra DH- Lejre ang. Sagsbehandlingstider. Danske Handicaporganisationer vil vi gerne give udtryk for at det er godt at Lejre kommunes administration arbejder på at få nedsat sagsbehandlingstiderne. Det er positivt med de initiativer, der er iværksat for, at udbedre kritikpunkterne i evalueringen fra Ved at melde overskredne svar frister ud til borgeren, forventningsafstemmer man og møder borger mere ligeværdig, end hvis der ikke er nogen udmelding. Det samme gælder hvis man benytter aktindsigt i egen sag, som et redskab til dialog med borgeren. I det fremsendte omkring sagsbehandlingstider, er der især et område der falder i øjnene. Jobcenterets udmeldinger på flere punkter: at en fleksjobbevilling til borgere med kronisk nedsat arbejdsevne arbejdsfastholdelse -, skal tage 78 uger er meget uforståeligt og urimeligt; og ved ikke arbejdsfastholdelse 39 uger. Med hvilken begrundelse kan det tage så lang tid? Hvilken logik er der bag, at der tager længere tid når der er tale om arbejdsfastholdelse end ikke arbejdsfastholdelse? Ligeledes undrer det, at sagsbehandlingstiden for at etablere selvstændig virksomhed, hvis man har varig nedsat arbejdsevne, er på 26 uger. Sagsbehandlingstiden for støtte til kronisk syge selvstændige efter 75 i fleksjob, er også sat til 26 uger. Generelt mener vi at disse sagsbehandlingstider er alt for lange, også selv om det måske er begrundet i udarbejdelse af ressourceforløb og afprøvning i disse. Nogle borgere er beskæftiget på området i forvejen. Endelig har vi et spørgsmål angående tilkendelse af Førtidspension: det fremgår af skemaet at det er Udbetaling Danmark der afgør det? Det er vel stadig Kommunens sagsbehandlere på Jobcentret, der på baggrund af de oplysninger, de har om borgeren, der søger FØP, der afgør det. Således som det står på kommunens hjemmeside, og Udbetaling Danmark der så forvalter pensionen efterfølgende? Der er i den forbindelse ikke udmeldt nogen sagsbehandlingstid. Det er ikke tilfredsstillende, at borgeren ikke oplyses om hvor længe en udredning kan tage, efter den nye lov om førtidspension og fleksjob. Mange hilsner Ulla Wæber Formand DH-Lejre DH blev stiftet i 1934 som De Samvirkende Invalideorganisationer DSI. De 32 medlemsorganisationer repræsenterer medlemmer og alle slags handicap.

215 Bilag: 8.3. Høringssvar fra Handicaprådet vedr. evaluering og ændring af sagsbehandlingsfrister 2013 Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 08. oktober Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 97143/13

216 HØRINGSSVAR LEJRE KOMMUNES HANDICAPRÅD Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Roar Andersen Handicaprådet D E rlan@lejre.dk Dato: 24. september 2013 J.nr.: 10/1594 Evaluering og ændring af sagsbehandlingsfrister 2013 Lejre Kommunes Handicapråd indgiver hermed høringssvar vedrørende Evaluering og ændring af sagsbehandlingsfrister Handicaprådet finder det positivt, at administrationen iværksætter initiativer, der skal afhjælpe kritikpunkter for 2012 (overholdelse af sagsbehandlingsfrister eller undtagelsesvis meddelelse om, at sagsbehandlingsfristen ikke kan overholdes). Handicaprådet forventer ikke, at en forlængelse af eksisterende sagsbehandlingsfrister for udvalgte områder er en reel løsningsmulighed. Lejre Kommune har grelle overskridelser af sagsbehandlingsfristerne, og hver gang er det en families liv, der påvirkes. Området må tilføres flere ressourcer evt. kombineret med effektivisering. Handicaprådet er uforstående overfor forskelle i sagsbehandlingsfrister for så vidt angår arbejdsfastholdelse og ikke arbejdsfastholdelse. Der bør af oversigten over sagsbehandlingsfrister fremgå en sagsbehandlingsfrist for hjemviste sager jf. spørgsmål til Kommunalbestyrelsen 30/ Supplerende kommentarer fra DH-Lejre er vedlagt rådets høringssvar.

217 Bilag: 8.4. Oversigt over sagsbehandlingsfrister på det sociale område med ændringsforslag Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 08. oktober Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 87077/13

218 NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H D Dato: September 2012 J.nr.: 12 / 8915 Oversigt over sagsbehandlingsfrister på det sociale område med ændringsforslag Hvad drejer ansøgningen sig om samt gældende lov (gråt felt) i loven Ansvarligt center eller afdeling Sagsbehandlingsfrist Lov om social pension Folkepension, ansøgning 13 Udbetaling Danmark Henvendelse skal ske til Udbetaling Danmark Personligt tillæg og helbredstillæg Personligt tillæg kan ydes til folkepensionister hvis økonomiske forhold er særlig vanskelig. Personligt tillæg kan ydes både som engangstillæg og som løbende tillæg c Borgerservice 2 uger Varmetillæg 14,2 Borgerservice 2 uger Udvidet helbredstillæg 14a stk. 4 Borgerservice 2 uger Opsat pension 15 a 15f Udbetaling Danmark Henvendelse skal ske til Udbetaling Danmark Realitetsbehandling af pensionsansøgning 17, 18 Center for Social & Familie 2 uger

219 Hvad drejer ansøgningen sig om samt gældende lov (gråt felt) i loven Ansvarligt center eller afdeling Sagsbehandlingsfrist Førtidspensionsansøgning 20 Udbetaling Danmark Henvendelse skal ske til Udbetaling Danmark Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Forhøjelse af pension 14 Jobcenter 13 uger jf. 24 Særlig tillæg (bistands- plejetillæg) 16 Jobcenter 8 uger Personligt tillæg kan ydes til førtidspensionister hvis økonomiske forhold er særlig vanskelig. Personligt tillæg kan ydes både som engangstillæg og som løbende tillæg Borgerservice 2 uger Helbredstillæg 18, 1-3 Udbetaling Danmark Henvendelse skal ske til Udbetaling Danmark Udvidet helbredstillæg 18, 4 Borgerservice 2 uger Varme tillæg 17.1 Udbetaling Danmark Henvendelse skal ske til Udbetaling Danmark Lov om delpension Delpension 5 Borgerservice 4 uger Lov om individuel boligstøtte Boligsikring 40, 41, 42, 42a Udbetaling Danmark Henvendelse skal ske til Udbetaling Danmark Side 2 af 16

220 Hvad drejer ansøgningen sig om samt gældende lov (gråt felt) i loven Ansvarligt center eller afdeling Sagsbehandlingsfrist Boligydelse til pensionister 40, 42 Udbetaling Danmark Henvendelse skal ske til Udbetaling Danmark Beboerindskudslån 54, 55 Borgerservice 2 uger Lov om sygedagpenge Dagpenge ved sygdom 6 Borgerservice 4 uger Aftale om refusion af sygedagpenge ved langvarig eller kronisk sygdom 56, 58 A Jobcentret 4 uger Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel Barsel 7 Udbetaling Danmark Henvendelse skal ske til Udbetaling Danmark Fravær ved adoption 8 Udbetaling Danmark Henvendelse skal ske til Udbetaling Danmark Orlov 9 Borgerservice 4 uger Lov om aktiv socialpolitik Hjælp til personer med kortvarige ophold i udlandet 5 Borgerservice 2 uger Kontanthjælp/engangshjælp/ Særlig støtte til personer med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde 11, 25 a og 34 Borgerservice 2 uger Side 3 af 16

221 Hvad drejer ansøgningen sig om samt gældende lov (gråt felt) i loven Ansvarligt center eller afdeling Sagsbehandlingsfrist Revalidering = Ansøgning om uddannelse, arbejdsprøvning, kurser eller arbejdsoptræning som følge af nedsat arbejdsevne. 46 Jobcenter 26 uger Forlængelse af revalideringsperioden 56 Jobcenter 8 uger Særlig boligstøtte til revalidender 64 a Borgerservice 4 uger Etablering af selvstændig virksomhed grundet varig nedsat arbejdsevne 65 Jobcenter 26 uger Ledighedsydelse særlig ydelse til borgere, der venter på tilbud om fleksjob 74 Borgerservice 2 uger Enkeludgifter 81 Borgerservice 4 uger Sygebehandling, medicin 82 Borgerservice 4 uger Særlig hjælp vedr. børn i samvær 83 Borgerservice 4 uger Hjælp til forsørgelse af forældreløse børn 84 Center for Social & Familie 4 uger Hjælp til flytning 85 Borgerservice 4 uger Efterlevelseshjælp 85 a Borgerservice 4 uger Tilbagebetaling i forskellige situationer Borgerservie 4 uger Lov om kompensation til handicappede i erhverv mv. Ansøgning om personlig assistance til handicappede i erhverv 4 Jobcenter 8 uger Side 4 af 16

222 Hvad drejer ansøgningen sig om samt gældende lov (gråt felt) i loven Ansvarligt center eller afdeling Sagsbehandlingsfrist Ansøgning om personlig assistance til handicappede under efter- og videreuddannelse 14 Jobcenter 8 uger Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Ansøgninger om dækning af transport ved jobsamtaler og ansøgning om flyttehjælp 7-8 Jobcenter 4 uger Studie- og erhvervskompentencegivende uddannelser 37 Jobcenter 8 uger Løntilskud til førtidspensionister, der har fået tilbudt et skånejob. 51 Jobcenter 26 uger Særlig løntilskud for personer over 55 år 67 a Jobcenter 26 uger Fleksjob-bevilling til borgere med kronisk nedsat arbejdsevne (arbejdsfastholdelse) Jobcenter 26 uger 78 uger. Der kan til enhver tid ansøges om fleksjob på det foreliggende grundlag. I givet fald er sagsbehandlingsf risten 12 uger. Fleksjob-bevilling til borgere med kronisk nedsat arbejdsevne (ikke arbejdsfastholdelse) Jobcenter 39 uger. 12 uger ved ansøgning på det foreliggende grundlag. Side 5 af 16

223 Hvad drejer ansøgningen sig om samt gældende lov (gråt felt) i loven Ansvarligt center eller afdeling Sagsbehandlingsfrist Arbejdsredskaber og arbejdspladsindretning for borgere i fleksjob 74 Jobcenter 8 uger Støtte til kronisk syge selvstændige erhvervsdrivende (Fleksjob) 75 Jobcenter 26 uger Tilbud til selvforsørgende ledige 75 a Jobcenter 13 uger Godtgørelse 75 C, 83 Jobcenter 4 uger Mentor 78, 79 Jobcenter 4 uger Befordring 82 Jobcenter 4 uger Undervisningsmaterialer og arbejdsredskaber og arbejdspladsindretning under tilbud i kap i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats 76, 77 Jobcenter 8 uger Ansøgning om tilskud til virksomheder ved partnerskabsaftale 81 a Jobcenter 8 uger Ansøgning om tilskud ved jobrotation 97 Jobcenter 8 uger Ansøgning om jobrotationsydelse 98 a + b Jobcenter 4 uger Tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne 98c + d +e + f + g AS Jobcenter 4 uger Opkvalificering ved ansættelse i job. 99 Jobcenter 4 uger Side 6 af 16

224 Hvad drejer ansøgningen sig om samt gældende lov (gråt felt) i loven Ansvarligt center eller afdeling Sagsbehandlingsfrist Udgifter til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og arbejdspladsindretninger med henblik på at fremme ordinær beskæftigelse efter fastholdelses af ordinært job 100 Jobcenter 8 uger Opkvalificering ved afskedigelse 102 Jobcenter 2 uger Lov om integration af udlændinge i Danmark Boligplacering 12 Center for Social & Familie 2 uger Integrationskontrakt 19 Jobcenter / Social Behandling 4 uger Hjælp ved forsørgelsessvigt 33 Social Drift 4 uger Enkeltudgifter 35 Borgerservice 4 uger Sygebehandling 36 Borgerservice 4 uger Særlig hjælp vedr. børn 37 Center for Social & Familie 4 uger Flytning 39 Borgerservice 4 uger Lov om repatriering Lov om repatriering. Herunder Hjælp til betaling af boligudgifter og Reintegrationsbistand 7, 8 og 10 Borgerservice 13 uger Side 7 af 16

225 Hvad drejer ansøgningen sig om samt gældende lov (gråt felt) i loven Ansvarligt center eller afdeling Sagsbehandlingsfrist Dagtilbudsloven Optagelse til venteliste til dagtilbud for børn 23 Pladanvisningen 1 uge Tilskud til friplads af økonomiske hensyn 43 Pladsanvisninge n 3 uger Tilskud til friplads af socialpædagogiske hensyn 43 Center for Social & Familie 4 uger Tilskud til privat pasning 80 Pladsanvisninge n 3 uger Tilskud til pasning af egne børn 86 Pladsanvisninge n 3 uger Lov om social service Dækning af merudgifter ved handicappet barn 41 Center for Social & Familie 4 uger Dækning af tabt arbejdsfortjeneste 42 Center for Social & Familie 4 uger Ledsagelse til unge mellem år 45 Center for Social & Familie 4 uger Beslutning om undersøgelse med samtykke 50 Center for Social & Familie 2 uger Udarbejdelse af undersøgelse 50 Center for Social & Familie 13 uger Konsulentbistand 52,stk.3 nr.1 Center for Social & Familie 8 uger Side 8 af 16

226 Hvad drejer ansøgningen sig om samt gældende lov (gråt felt) i loven Ansvarligt center eller afdeling Sagsbehandlingsfrist Hjemme-hos-bistand 52 stk. 3 nr. 2 Center for Social & Familie 8 uger Familiebehandling - dagtilbud 52,stk. 3 nr. 3 Center for Social & Familie 8 uger Familiebehandling døgntilbud 52, stk. 3 nr. 4 Center for Social & Familie 8 uger Aflastning 52, stk. 3 nr. 5 Center for Social & Familie 8 uger Personlig rådgiver 52, stk. 3 nr. 6 Center for Social & Familie 8 uger Fast kontaktperson 52,stk 3,nr 7 Center for Social & Familie 8 uger Frivillig anbringelse udenfor hjemmet 52, stk. 3 nr.8 Center for Social & Familie 8 uger Praktiktilbud 52, stk. 3 nr. 9 Center for Social & Familie 8 uger Anden hjælp der har til formål at yde rådgivning, behandling m.v. 52, stk. 3 nr. 10 Center for Social & Familie 8 uger Støtte til kost- eller efterskole 52, stk. 4 Center for Social & Familie 8 uger Økonomisk støtte for at undgå en anbringelse, fremme en hjemgivelse eller støtte en stabil kontakt 52, stk. 5 Center for Social & Familie 8 uger Tilbud til de over 18-årige om efterværn 76 Center for Social & Familie 4 uger Side 9 af 16

227 Hvad drejer ansøgningen sig om samt gældende lov (gråt felt) i loven Ansvarligt center eller afdeling Sagsbehandlingsfrist Udarbejdelse af handleplan 140 Center for Social & Familie 13 uger Personlig hjælp og pleje 83, stk.1 nr.1 Visitation & Bestiller 2 uge Hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet 83, stk,1 nr.2 Visitation & Bestiller 2 uger Hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder 83, stk. 2 Center for Social & Familie 2 uger Afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende 84, stk. 1 Visitation & Bestiller 2 uger Aflastning til pårørende, når den handicappede bor sammen med de pårørende 84, stk. 2 Visitation & Bestiller 16 uger Hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder (ikke pensionister) 85 Center for Social & Familie 5 uger Hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder (pensionister) Socialpædagogisk støtte til handicappede borgere, så de kan opnå en selvstændig tilværelse 85 Center for Social & Familie 5 uger Tilbud om genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget sygdom, der ikke er i tilknytning til hospitalsindlæggelse 86, stk.1 Visitation & Bestiller 2 uger Hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder 86, stk. 2 Visitation & Bestiller 2 uger Side 10 af 16

228 Hvad drejer ansøgningen sig om samt gældende lov (gråt felt) i loven Ansvarligt center eller afdeling Sagsbehandlingsfrist Kontant tilskud til personlig og praktisk hjælp 95 Visitation & Bestiller 2 uger Personlig hjælpeordning Borgeren skal kunne være arbejdsgiver. Hjælpen kan dække hele døgnet og omhandler alle opgaver i hverdagen 96 Center for Social & Familie 12 uger Ledsagerordning Mulighed for, at en person kan følge til forskellige aktiviteter efter borgerens ønske 97 Center for Social & Familie 8 uger Kontaktperson til døvblinde Ledsagelse og støtte til kommunikation til døvblinde. 98 Center for Social & Familie 8 uger Støtte- og kontaktperson til sindslidende (pensionister) Opsøgende arbejde og mulighed for støtte til kontakt med f.eks. myndigheder 99 Center for Social & Familie 10 uger Støtte- og kontaktperson til sindslidende (ikke pensionister) 99 Center for Social & Familie 3 uger Dækning af nødvendige merudgifter Økonomisk dækning af udgifter direkte afledt af et varigt handicap 100 Center for Social & Familie 20 uger Behandling af stofmisbrugere 101 Center for Social & Familie 2 uger Yderligere tilbud af behandlingsmæssig karakter 102 Center for Social & Familie 4 uger Side 11 af 16

229 Hvad drejer ansøgningen sig om samt gældende lov (gråt felt) i loven Ansvarligt center eller afdeling Sagsbehandlingsfrist Yderligere tilbud af behandlingsmæssig karakter 102 Center for Social & Familie 4 uger Beskyttet beskæftigelse Tilbud om beskæftigelse tilrettelagt efter den enkeltes lyst, interesser og muligheder. 103 Center for Social & Familie 20 uger Aktivitets- og samværstilbud (pensionister) Tilbud om socialt samvær og aktiviteter med andre handicappede 104 Center for Social & Familie 20 uger Aktivitets- og samværstilbud (ikke pensionister) del af erhvervsplan 104 Center for Social & Familie 4 uger Midlertidigt bo tilbud, f.eks. kvindekrisecentre og forsorgshjem. 109 og 110 Center for Social & Familie Ingen sagsbehandlingsfris t på 109 og 110, idet borgerne typisk selv lader sig indskrive. Midlertidigt botilbud, herunder forsorgscenter og boligløse (pensionister) Mulighed for midlertidigt at bo i et botilbud med socialpædagogisk støtte, ledsagelse og praktisk hjælp 107 Center for Social & Familie 6 uger Længerevarende botilbud (pensionister) Mulighed for længerevarende at bo i et botilbud med socialpædagogisk støtte, ledsagelse og praktisk hjælp. 108 Center for Social & Familie 6 uger Længerevarende bo tilbud (ikke pensionister) 108 Center for Social & Familie 4 uger Side 12 af 16

230 Hvad drejer ansøgningen sig om samt gældende lov (gråt felt) i loven Ansvarligt center eller afdeling Sagsbehandlingsfrist Hjælpemidler, herunder støtte til forbrugsgoder Tekniske hjælpemidler som kompenserer for varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, f.eks. gangredskaber og kørestole. Visse hjælpemidler betragtes som forbrugsgoder, hvorfor en delvis egenbetaling kan komme på tale niveau 2. niveau 3. niveau 4. niveau Se nederst for uddybning Visitation & Bestiller 0-1 arbejdsdag 9 uger 20 uger 32 uger Hjælpemidler, personlige F.eks. kompressionsstrømper, testmaterialer i forbindelse med diabetes, stomi- og inkontinenshjælpemidler, ortopædiske hjælpemidler, parykker, korsetter m.v Visitation & Bestiller 2 uger Hjælpemidler, arm- og ben proteser.herunder også tilbehør og reparation af proteser Visitation & Bestiller 1 uge Hjælpemidler, syns- og hørehjælpemidler Synshjælpemidler: Tekniske hjælpemidler til brug i hverdagen for blinde og svagsynede. Hørehjælpemidler: Høreapparater samt hjælpemidler som forstærker lyd Visitation & Bestiller 6 uger Støtte til køb af handicapbil. Hjælpen omfatter støtte til køb af bil samt nødvendig særlig indretning for personer med fysisk funktionsnedsætttelse. 114 Visitation & Bestiller 20 uger Støtte til boligindretning/boligskift Hjælpen omfatter støtte til tilpasning af boligen, herunder evt. tilbygning for at gøre boligen bedre egnet for personer med funktionsnedsættelser. I særlige tilfælde kan hjælp ydes til boligskift. 116 Visitation & Bestiller Som for Se nederst for uddybning Side 13 af 16

231 Hvad drejer ansøgningen sig om samt gældende lov (gråt felt) i loven Ansvarligt center eller afdeling Sagsbehandlingsfrist Støtte til individuel befordring Mulighed for særlig tilrettelagt individuel kørsel bemærk kvalitetsstandard. 117 Visitation & Bestiller 9 uger Pasning af døende i eget hjem Plejeorlov. 119 Visitation & Bestiller 1 uge Sygeplejeartikler og lign til døende Bevilling af ernæringsdrikke og sygeplejeartikler mv. 122 Visitation & Bestiller 1 uge Udarbejdelse af individuelle handleplaner for voksne En plan, der beskriver aftalen mellem borger og Lejre Kommune om de tilbud, der ydes. 141 Center for Social & Familie 4 uger Godkendelse af plejefamilier for børn 142 stk. 1 Center for Social & Familie 8 uger Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom 118 Visitation & Bestiller 2 uger Godkendelse af netværksfamilier, egne værelser m.v. for børn 142 stk. 2 og 4 Center for Social & Familie 6 uger Godkendelse af opholdssteder for børn 142, stk. 5 Center for Social & Familie 8 uger Godkendelse af private botilbud 144 Center for Social & Familie 10 uger Kvittere for modtagelsen af en underretning 155 Center for Social & Familie 6 hverdage (lovpligtigt) Side 14 af 16

232 Hvad drejer ansøgningen sig om samt gældende lov (gråt felt) i loven Ansvarligt center eller afdeling Sagsbehandlingsfrist Fastsættelse af betaling for døgnophold 159 Center for Social & Familie Fastsættes ved beslutning om anbringelse Fastsættelse af betaling for døgn- og udslusningsophold udover det 18 år efter Center for Social & Familie Fastsættes ved beslutning om iværksættelse af foranstaltning udover det 18 år Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag Ordinært, ekstra og særligt børnetilskud 2-5 Udbetaling Danmark Henvendelse skal ske til Udbetaling Danmark Tilskud vedr. særlige grupper af børn, f.eks. flerbørns adoptionstilskud 10 a 10 c Borgerservice Henvendelse skal ske til Udbetaling Danmark Forskudsvis udbetaling af børnebidrag & 16 Borgerservice Henvendelse skal ske til Udbetaling Danmark Forskudsvis udbetaling af særlige bidrag i anledning af fødsel, dåb, konfirmation, sygdom eller begravelse 15 Borgerservice Henvendelse skal ske til Udbetaling Danmark Lov om boliger for ældre og personer med handicap Ansøgning om pleje- eller ældrebolig 17 Visitation & Bestiller 4 uger Bilag 1: Niveaudeling af SEL 112, 113 og 116 opgaver. 1. niveau Akutte opgaver Side 15 af 16

233 2. niveau Sagsbehandling vedr. enkelte og ikke teknisk komplicerede hjælpemidler, hvor behovet på forhånd er vurderet af andre fagpersoner. Herunder også nagelfaste hjælpemidler i form af f.eks. støttegreb (boligændring). 3. niveau Sagsbehandling vedr. teknisk komplicerede hjælpemidler, hvor problematikken er mere sammensat og hvor vurdering, udredning, instruktion og opfølgning i form af hjemmebesøg er påkrævet. Det kan f.eks. dreje sig om siddestillingsanalyser og mindre boligændringer. 4. niveau Sagsbehandling i de mest komplicerede sager, som omfatter flere problematikker og som inddrager eksterne samarbejdspartnere for udredning, specialrådgivning eller valg af løsning. Det kan f.eks. dreje sig om større boligændringer, udformning af specialløsninger eller hvor det drejer sig om sjældent forekommende sager med flere sammensatte problematikker. Sagsbehandlingsfrister: Niveau 1: 0 1 dag Niveau 2: 9 uger * Niveau 3: 20 uger * Niveau 4: 32 uger * * Der bliver foretaget løbende prioritering af sager inden for sagsbehandlingsfristen. Side 16 af 16