1. Indledning og sammenfatning Dansk Industri offentliggjorde den 4. september 2013 deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Indledning og sammenfatning Dansk Industri offentliggjorde den 4. september 2013 deres årlige erhvervsklimaundersøgelse."

Transkript

1 N OTAT DI's erhvervsklimaundersøgelse kommentarer til undersøgelsesmetode og resu l- tater. 1. Indledning og sammenfatning Dansk Industri offentliggjorde den 4. september 2013 deres årlige erhvervsklimaundersøgelse. Undersøgelsen rangerer kommunerne baseret på vurderinger fra virksomheder samt diverse strukturelle indikatorer, som sigter på at beskrive erhvervsklimaet i kommunerne. Dette notat beskriver en række forbehold over for analysen mht. anvendt metode og de fundne resultater, hvoraf der kan fremhæves følgende: Den 5. september 2013 Sags ID: SAG Dok.ID: Direkte Mobil Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1/8 Vægtningen af de forskellige indikatorer er pr. definition vilkårlig. En anderledes vægtning af indikatorerne kunne have ført til en anden rangordning af kommunerne, jf. afsnit 3. Relativt få besvarelser pr. kommune betyder, at opgørelserne er meget følsomme overfor tilfældigheder med hensyn til, hvilke virksomheder der svarer. Det gælder ikke mindst, fordi virksomhedernes vurderinger vægter 2/3 i det samlede resultat, mens statistiske data kun vejer 1/3, jf. afsnit 3 og 4. Ranglisten bygger på en sammenvejning af kommunernes placeringer på de enkelte indikatorer. Beregningen af den samlede placering tager derfor ikke højde for, at der fra indikator til indikator kan være meget forskellig variation mellem kommunerne. Meget små udsving i værdierne kan derfor give store udsving i placering på listen. Det betyder, at det på de enkelte indikatorer kan være marginaler der adskiller en 20. plads fra en plads som nr. 60, jf. afsnit 5. I forhold til fortolkningen af resultaterne er det væsentligt at være opmærksom på, at alle virksomheders vurderinger vægter ens. Det betyder, at svarene fra en lille virksomhed med få medarbejdere ve-

2 jer lige så meget som svarene fra store virksomheder som f.eks. Lego eller Novo, jf. afsnit 6. Undersøgelsen måler også på forhold, som kommunerne i en del tilfælde har begrænset indflydelse på. F.eks. vægter det, om der er ledige erhvervsgrunde i kommunen, jf. afsnit 7. Der er ikke i alle tilfælde sammenfald mellem, hvad virksomhederne svarer om en kommunes indsats på diverse indikatorer, og hvordan kommunen rent faktisk klarer sig på disse, jf. afsnit Kort om undersøgelsens opbygning og datagrundlag. Undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse, der er blevet besvaret af virksomheder, der i al væsentlighed udgøres af DI-medlemsvirksomheder og derudover i hovedsagen produktionsvirksomheder o.l., der potentielt kunne være medlemmer af DI, men ikke er det i dag. Det betyder, at f.eks. detailhandels- samt hotel og restaurationsbranchen ikke indgår i undersøgelsen. Spørgeskemaet blev udsendt til virksomheder. Svarprocenten er dermed 40,4 pct. I undersøgelsen indgår svar fra virksomheder i 96 af landets 98 kommuner (Læsø og Fanø indgår ikke). Det er ikke oplyst, hvordan svarprocenten varierer på tværs af kommuner. Det fremgår dog af undersøgelsen, at der i 92 af de 96 kommuner indgår mindst 30 besvarelser. Undtagelserne er Samsø, Ærø, Langeland og Dragør, hvor der kun er hhv. 10, 10, 14 og 14 besvarelser. I en gennemsnitlig kommune er der spurgt 146,6 virksomheder og indkommet svar fra 59,3 virksomheder. Det fremgår desuden ikke af undersøgelsen, hvorvidt der er forskel på de virksomheder, der har svaret, og de virksomheder, der ikke har. En evt. forskel i sammensætningen vil i sagens natur svække undersøgelsens repræsentativitet. Den lave svarprocent og det forholdsvis lave antal absolutte svar betyder, at små tilfældigheder mht. til, hvilke virksomheder, der svarer eller undlader at svare kan få en væsentlig indvirkning på kommunens placering. 3. Vægtning af spørgsmål/indikatorer er pr. definition vilkårlig Undersøgelsen er bygget op om tre kategorier af spørgsmål/indikatorer. 1) Virksomhedernes overordnede vurdering af erhvervsvenligheden i kommunerne. 2) En sammenvejning af virksomhedernes vurdering af kommunernes indsats. 3) En sammenvejning af en lang række statistiske data, jf. figur 1. 2

3 Figur 1 Undersøgelsens vægtning af data Tre kategorier, som hver vejer 33 1/3 pct. 1. Virksomhedernes overordnede vurdering af erhvervsvenligheden i kommunerne 2. En sammenvejning af virksomhedernes vurdering af kommunernes indsats 3. En sammenvejning af en lang række statistiske data. Forskelligt antal indikatorer i hver kategori 1 indikator 9 indikatorer, som er underopdelt på i alt 21 underliggende indikatorer. 22 indikatorer for rammevilkår Indikatorer vægtes meget forskelligt Vægt pr. indikator: 33 1/3 pct. Vægt pr. indikator: 3,7 pct. Vægt pr. underliggende indikator: 1,23-1,85 pct. Vægt pr. indikator: 1,52 pct. Hver kategori vejer 1/3. Det specielle er her, at der i hver kategori er et forskelligt antal indikatorer. Det betyder, at indikatorerne får en forskellig vægt på tværs af de tre kategorier. I kategori 2) er der endda forskellig vægt på indikatorer. Sidstnævnte skyldes, at kategorien indeholder 9 indikatorer og til hver af disse er der knyttet 2 eller 3 underliggende indikatorer. De enkelte underliggende indikatorer i kategori 2 vejer dermed enten 1,23 pct. eller 1,85 pct. I kategori 3 vejer hver indikator 1,52 pct. I kategori 1 er der kun et spørgsmål, hvorfor dette vejer hele 33 1/3 pct. Der findes ikke noget endeligt svar på, hvilken vægtning af indikatorerne der er den rigtige, men valget af vægtning har givet indflydelse på de fundne resultater. Pointen er, at selv hvis man accepterer alle undersøgelsens øvrige præmisser og alle de anvendte indikatorer, er der ikke noget entydigt svar på, hvad der er den rigtige rangordning. 4. Stor følsomhed overfor tilfældigheder med hensyn til repræsentativiteten af dem, der svarer. Virksomhedernes overordnede vurdering af kommunens erhvervsvenlighed (kategori 1) vejer som nævnt 33 1/3 pct. 3

4 Den betydelige vægt på et enkelt svar fra en undersøgelse, der har et i forhold til enkeltkommuner ganske spinkelt datagrundlag - bidrager i sig selv til stor usikkerhed om rangordningen. Det kan betyde, at tilfældigheder som fx, at der tilfældigvis er en lidt højere svarprocent fra de knap så tilfredse virksomheder og en lidt mindre fra de tilfredse fører til en lavere vurdering, end kommunen egentlig burde have. Og omvendt hvis de tilfredse virksomheder er lidt bedre repræsenteret blandt besvarelserne end de utilfredse virksomheder. Den praktiske betydning heraf kan illustreres med et simpelt regneeksempel, jf. boks 1. Boks 1 Eksempel på virkning af tilfældige forskelle mht., hvem der svarer. DI s undersøgelse anvender følgende karakterskala vedr. virksomhedernes vurdering af kommunerne. 1- Meget utilfreds; 2 Utilfreds, 3 - Hverken/eller; 4 - Tilfreds og 5 - Meget tilfreds. Vi ser nu på et eksempel på to helt identiske kommuner X-købing og Y-købing. I begge kommuner går spørgeskemaet ud til 150 virksomheder, og der er 60 virksomheder, som svarer. De to kommuner ligner dermed den gennemsnitlige kommune i DI s undersøgelse. I x-købing kommune er svarprocenten blandt de knap så tilfredse virksomheder lidt højere end i Y-købing kommune, mens det forholder sig omvendt mht. de positive virksomheder. Konkret antager vi, at X-købing får svar fra én virksomhed mere end forventet, som giver karakteren 1 og får en besvarelse færre end forventet fra én virksomhed, der giver karakteren 5. For Y-købing sker der det modsatte. Det betyder, at X-købing mister (5-1)/60 karakterpoint =0,067, mens Y-købing vinder et tilsvarende antal point. De to kommuner vil derfor fremstå med en forskel, der er 0,133 karakterpoint større - alene på grund af en lille forskel på, hvilke virksomheder der har svaret. Ud fra figuren side 7 i DI s erhvervsklimaundersøgelse skal der kun en lille forskel i karakterpoint til for, at en kommune vinder eller taber mange pladser opad skalaen på denne indikator, og sådant et spring slår så igennem på kommunens samlede placering med mindst 1/3. Gennemslaget kan blive større - op til 2/3 - hvis virksomhedernes overordnede vurdering også smitter på virksomhedernes vurdering af kommunens indsats. 4

5 5. Beregningen af den samlede placering tager ikke højde for, at der kan være meget forskellig variation på forskellige indikatorer. Beregningen af den samlede placering sker ved at rangordne kommunerne på hver af de underliggende kategorier. Placeringerne på hver indikator vejes herefter sammen med de vægte, som fremgår af tabellen i bilag 1, hvorved man får kommunernes gennemsnitlige placeringer på alle undersøgelsens 44 indikatorer. Den kommune, som har den bedste gennemsnitlige placering, er udpeget som vinderen af erhvervsklimaundersøgelsen. Problemet er, at denne metode kan indebære, at kommuner, som har næsten ens værdier, kan blive rangeret i hver sin ende af skalaen, hvis der er meget lille variation i kommunernes resultater. Og på indikatorer, hvor der er meget stor variation mellem kommunerne kan to kommuner blive rangeret tæt på hinanden trods en stor forskel i resultaterne. Metoden har med andre ord den konsekvens, at gennemslaget på den gennemsnitlige placering i undersøgelsen ikke er knyttet til størrelsen af forskellene mellem kommunerne, men kun til rangordningen på de enkelte indikatorer. Svagheden herved fremgår tydeligt af eksemplerne i boks 2. Boks 2. Eksempler på konsekvenser af den anvendte metode til rangordning I 2013-undersøgelsen er 64 kommuner blevet tildelt en 8.plads på indikatoren Ændring i udskrivningsprocent over de sidste tre år, fordi de i 2013 har en uændret udskrivningsprocent i 2013 sammenlignet med Kommunerne Gladsaxe, Ikast-Brande, Kerteminde og Nordfyn må imidlertid nøjes med en delt 72. plads på grund af, at udskrivningsprocenten er 0,1 højere i 2013 ift For disse kommuner koster en forhøjelse med 0,1 pct.enheder i løbet af perioden altså 64 pladser. Albertslund, Favrskov og Norddjurs er placeret som nr. 94 på baggrund af en forhøjelse på 0,5 pct.enheder. Hvor de første 0,1 pct.enheder forhøjelse altså koster 64 pladser, så koster de næste 0,4 pct.enheder altså kun 22 pladser. Hvis de fire kommuner på den delte 72. plads havde foretaget forhøjelser på 0,5 i stedet for 0,1 point ville det også have forringet kommunens placering på indikatoren kommunal udskrivningsprocent, hvor der ses på udskrivningsprocentens niveau i 2013, men heller ikke her er der et lineært gennemslag. Problemerne herved kan også illustreres med et eksempel fra cykelsportens verden. Med et billede fra cykelsporten vil den valgte metode betyde, at en cykelrytter, der bliver nr. 1 på bjergetapen med ½-times forspring til nr. 2., 5

6 og som på sprinteretapen kommer i mål som nr. 99, kun et minut efter vinderen samlet set kun opnår en placering som nummer 50. I cykelsporten ville han være blevet nummer ét i klassementet med en samlet tid, der er 29 minutter hurtigere end den næstbedste rytter. 6. Alle virksomheders vurderinger vægter ens Undersøgelsen indeholder også en anden vægtningsproblematik. Det drejer sig om vægtningen af virksomhedernes besvarelser. Dansk Industri har valgt at tillægge alle virksomheders vurderinger samme vægt, dvs. der er tale om et simpelt gennemsnit af vurderingerne. Det betyder, at vurderingen fra en lille virksomhed med 10 ansatte tæller lige så meget i det samlede resultat som vurderingen fra en stor virksomhed med tusindvis af ansatte. Der sker således ikke en vægtning af resultaterne i forhold til virksomhedernes relative betydning for samfundsøkonomien. Det kan ikke siges at være forkert, men det har betydning for, hvordan man kan tolke resultaterne. Vil man vide, hvad den gennemsnitlige virksomhed i kommunen mener, så kan DI s valg være fornuftigt (hvis besvarelserne i øvrigt er repræsentative for alle virksomhederne under ét, jf. ovenfor). Resultaterne kan derimod ikke umiddelbart ses i direkte sammenhæng med virksomhedernes bidrag til samfundsøkonomien. Det er uklart, i hvilken retning en vægtning ud fra virksomhedsstørrelsen ville påvirke resultaterne. En ulempe ved at vægte ud fra virksomhedens størrelse vil være, at man i kommuner, hvor erhvervslivet domineres af en eller få store virksomheder vil disse virksomheders synspunkter kunne blive dominerende i forhold til de mindre virksomheder i kommunen. Herudover skal man i øvrigt beslutte sig for, hvordan man vil måle størrelsen af virksomheden, og afhængig af, hvordan man vælger at gøre det fås forskellige resultater. 7. Undersøgelsens resultater handler om andet end kommunens indsats Undersøgelsen inddrager en række indikatorer, som kommunerne har forskellige muligheder for at påvirke. Rangordningen giver derfor ikke i fuldt omfang et retvisende billede af kommunens indsats. Et eksempel herpå er indikatoren Der findes erhvervsgrunde med plads til fysisk planlægning. jf. boks 3. Boks 3. Eksempel på indikator til vurdering af kommunens indsats, hvor kommunen har begrænset mulighed for at påvirke resultaterne. Indikatoren Der findes erhvervsgrunde med plads til fysisk planlægning indgår som en 6

7 del af virksomhedernes vurdering af kommunernes indsats. Indikatoren angives at vedrøre virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med den kommunale indsats for erhvervsgrunde med plads til udvikling. På denne indikator placerer Frederiksberg kommune sig for eksempel som nr. 79. Da det meste af kommunens areal allerede er bebygget, kan placeringen ikke alene ses som et resultat af Frederiksberg kommunes indsats, men er givetvis også en konsekvens af, at Frederiksberg på denne indikatoradskiller sig væsentligt fra flertallet af de øvrige danske kommuner. 8. Virksomhedernes vurderinger og de faktiske forhold er ikke nødvendigvis sammenfaldende. Der er ikke i alle tilfælde sammenfald mellem, hvad virksomhederne svarer om en kommunes indsats på diverse indikatorer, og hvordan kommunen rent faktisk klarer sig på disse. Det kan afspejle, at virksomhederne ikke kan gennemskue de faktiske forhold. En anden forklaring kan være, at virksomhederne i den pågældende kommune har andre præferencer end virksomhederne i andre kommuner. Uanset, hvilken af forklaringerne, der er tale om, bidrager dette til at illustrere, at man ikke skal overfortolke rangordninge r- ne. Meget groft forenklet, kan det udtrykkes sådan, at enten ved virksomhederne ikke helt, hvad de svarer på, eller også er de så forskellige, at de måler kommunerne efter en forskellig målestok, jf. boks 4. Boks 4 Eksempel på forskel mellem virksomheders vurdering og faktiske forhold Københavns kommune indtager en placering som nr. 90, hvad angår virksomhedernes vurdering af niveauet for kommunens personskatter, selvom kun otte kommuner har en udskrivningsprocent, der er lavere end Københavns kommune. Mulige forklaringer på denne tilsyneladende modstrid mellem vurderingen af personskatteniveauet og udskrivningsprocenten kan måske tilskrives, at virksomhederne ikke kan gennemskue, hvilke personskatter, der opkræves af kommunerne hhv. staten. En anden forklaring kunne tænkes at være, at virksomhederne i København i højere grad end virksomheder i andre kommuner har en præference for en lav udskrivningsprocent. En tredje mulig forklaring kunne være, at virksomhederne ikke er tilfredse med udskrivningsprocentens niveau, fordi de ikke synes, at der fås tilstrækkelig meget service pr. skattekrone. Hertil kan dog bemærkes, at København har et skat/service-forhold på 0,99, hvorfor der ses at være tale om at borgerne får en lidt bedre end gennemsnitlig service pr. skattekrone. 7

8 8

Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse. N OTAT DI's lokalt erhvervsklima 2015 - Sammenhæng mellem virksomheders vurderinger og statistiske rammevilkår Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Læs mere

N OTAT. Eksempler på betydningen af valget af sammenvejning af indikatorer i DI s erhvervskl i- maundersøgelse.

N OTAT. Eksempler på betydningen af valget af sammenvejning af indikatorer i DI s erhvervskl i- maundersøgelse. N OTAT Eksempler på betydningen af valget af sammenvejning af indikatorer i DI s erhvervskl i- maundersøgelse. 1. Indledning I DI s Erhvervsklimaundersøgelse er valgt en metode, hvor kommunerne rangeres

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2017 et værktøj til bedre dialog mellem kommuner og virksomheder Hvis virksomhederne

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune 8. december 2016 Michael Jul-Nørup Pedersen

Ringkøbing-Skjern Kommune 8. december 2016 Michael Jul-Nørup Pedersen Ringkøbing-Skjern Kommune 8. december 2016 Michael Jul-Nørup Pedersen Hvorfor undersøgelse af lokalt erhvervsklima? Mål Kommunalt fokus på virksomheder og lokale erhvervsvilkår Værktøj til dialog med kommunerne

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le indledning Lokalt Erhvervsklima 2012 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

Kommunerne leverer historisk godt erhvervsklima

Kommunerne leverer historisk godt erhvervsklima Af konsulent Thorbjørn Baum, thob@di.dk September 2017 Kommunerne leverer historisk godt erhvervsklima De danske virksomheder er mange steder godt tilfredse med erhvervsklimaet. Og virksomheder i kommuner

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2013 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2016 et værktøj til bedre dialog mellem kommuner og virksomheder Hvis virksomhederne

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Lokalt Erhvervsklima» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le indledning Lokalt Erhvervsklima 2011 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Bedre kontakt til erhvervslivet i yderkommunerne

Bedre kontakt til erhvervslivet i yderkommunerne September 2015 Bedre kontakt til erhvervslivet i yderkommunerne Sammenlignet med resten af landet er yderkommunerne væsentligt bedre til at holde en nær kontakt til virksomhederne. Knap halvdelen af virksomhederne

Læs mere

KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE

KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE September 2015 KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE Virksomhederne bedømmer erhvervsvenligheden i landets kommuner højere i 2015 end i nogen tidligere år, hvor DI har gennemført undersøgelsen

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Tidligere beskæftigelsesomfang for ledige i kontanthjælpssystemet December 217 1. Indledning og sammenfatning Mere end hver tredje af personerne i kontanthjælpssystemet

Læs mere

Virksomhederne efterlyser en bedre infrastruktur

Virksomhederne efterlyser en bedre infrastruktur DI Den 8. august 016 ANCH Virksomhederne efterlyser en bedre infrastruktur Mere end hver tredje virksomhed mener, at infrastruktur og transport er et område, som kommunerne skal prioritere. Det er især

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2015 et værktøj til bedre dialog mellem kommuner og virksomheder Hvis virksomhederne

Læs mere

Lokalt Erhvervsklima

Lokalt Erhvervsklima Lokalt Erhvervsklima > Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le V tlf.: INDHOLD INDLEDNING..........................................................................

Læs mere

Ishøj Kommune Lokalt Erhvervsklima Status og forslag til forbedringer

Ishøj Kommune Lokalt Erhvervsklima Status og forslag til forbedringer Ishøj Kommune Lokalt Erhvervsklima Status og forslag til forbedringer Jette Nøhr DI Hovedstaden Forbedringer i erhvervsklimaet Flere kommuner har lavet forbedringer i deres erhvervsklima Eksempler på indsatsområder

Læs mere

Analyse. Der er kommunale forskelle i hjemmehjælp. 18. november Af Jossi Steen-Knudsen og Frederik Lando

Analyse. Der er kommunale forskelle i hjemmehjælp. 18. november Af Jossi Steen-Knudsen og Frederik Lando Analyse 18. november 2017 Der er kommunale forskelle i hjemmehjælp til ældre Af Jossi Steen-Knudsen og Frederik Lando I nogle kommuner modtager ældre danskere næsten dobbelt så mange timers hjemmehjælp

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2014 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE)

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) INDHOLD 01 02 03 04 05 06 07 08 09 Indledning Dataindsamling Deltagernes baggrundsdata Sammenfatning Læsevejledning

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2013 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

Det gamle Frederiksborg amt ligger i bund på virksomhedernes anbefaling af kommunen til andre

Det gamle Frederiksborg amt ligger i bund på virksomhedernes anbefaling af kommunen til andre Oktober 2013 Det gamle Frederiksborg amt ligger i bund på virksomhedernes anbefaling af kommunen til andre Under halvdelen af virksomhederne i det gamle Frederiksborg amt vil anbefale kommunen til andre

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland.

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland. Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland Januar 2017 Den Sociale Kapitalfond Management ApS Baggrund Den gennemsnitlige

Læs mere

Brugertilfredshed i SOF 2017

Brugertilfredshed i SOF 2017 Brugertilfredshed i SOF 2017 Bilag Den 21. juni 2017 Socialforvaltningen KØBENHAVNS www.kk.dk KOMMUNE Side Kort om undersøgelsen Socialudvalget har besluttet, at Socialforvaltningen skal arbejde systematisk

Læs mere

HVER TREDJE VIRKSOMHED SØGER FORGÆVES EFTER MEDARBEJDERE

HVER TREDJE VIRKSOMHED SØGER FORGÆVES EFTER MEDARBEJDERE September 2016 HVER TREDJE VIRKSOMHED SØGER FORGÆVES EFTER MEDARBEJDERE Flere og flere virksomheder må opgive at finde de medarbejdere, de har brug for til at løse deres opgaver og udvikle deres forretning.

Læs mere

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.

Læs mere

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet 1 - Borgmesterbrev om nyeste nøgletal på skoleområdet. Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-31-16 Til borgmesteren Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet KL s bestyrelse

Læs mere

Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok

Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok September 2013 Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok Byrådene i hovedstadsregionen har ikke været gode nok til at lytte til erhvervslivet og træffe beslutninger, der fremmer den private beskæftigelse

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Kilde: UNI-C s databank. Tabel (EGS) Bestand og GRS Klassetype og Institutioner og Tid Skoleår.

Kilde: UNI-C s databank. Tabel (EGS) Bestand og GRS Klassetype og Institutioner og Tid Skoleår. N OTAT Inklusion/segregering og tilvalg af folkeskolen Debatten på folkeskoleområdet berører ofte udfordringerne med inklusion. Herunder fremføres den øgede inklusion som grund til at forældre i stigende

Læs mere

Beboer evaluering af 6 prøvehuse Spørgeskemaundersøgelse, april 2014

Beboer evaluering af 6 prøvehuse Spørgeskemaundersøgelse, april 2014 Beboer evaluering af 6 prøvehuse Spørgeskemaundersøgelse, april 2014 Indhold: 0. Indledning kort om undersøgelsen side 2 1. Sammenfatning side 4 2. Viben 8C side 6 A. Gennemgang af resultater B. Søjlediagrammer

Læs mere

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden N OTAT De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden Den 26. november 2014 Sags ID: SAG-2013-06868 Dok.ID: 1940895 Hovedresultater: JNC@kl.dk Direkte 3370 3802 Mobil 3131 1749 2 ud af 3 børn i alderen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

KOMMUNERNES ERHVERVSKLIMA FÅR TOPKARAKTER

KOMMUNERNES ERHVERVSKLIMA FÅR TOPKARAKTER September 2016 KOMMUNERNES ERHVERVSKLIMA FÅR TOPKARAKTER Tilfredsheden med kommunernes erhvervsklima har nået et nyt toppunkt. Det er godt nyt. Et forbedret erhvervsklima er nemlig lig med flere private

Læs mere

FAVRSKOV KOMMUNE 2016 FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGPLEJE- OG DAGINSTITUTIONSOMRÅDET

FAVRSKOV KOMMUNE 2016 FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGPLEJE- OG DAGINSTITUTIONSOMRÅDET FAVRSKOV KOMMUNE 2016 FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGPLEJE- OG DAGINSTITUTIONSOMRÅDET 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning og svarprocent Side 05 Afsnit 03 Dagplejen

Læs mere

De fynske byråd ligger lavt placeret når det drejer sig om at lytte til erhvervslivet og at skabe mere privat beskæftigelse

De fynske byråd ligger lavt placeret når det drejer sig om at lytte til erhvervslivet og at skabe mere privat beskæftigelse September 2013 De fynske byråd ligger lavt placeret når det drejer sig om at lytte til erhvervslivet og at skabe mere privat beskæftigelse Hver tredje virksomhed på Fyn mener, at byrådet har været gode

Læs mere

Læsevejledning til resultater på regions- og sygehusplan

Læsevejledning til resultater på regions- og sygehusplan Læsevejledning til resultater på regions- og sygehusplan Indhold 1. Overblik...2 2. Sammenligninger...2 3. Hvad viser figuren?...3 4. Hvad viser tabellerne?...6 6. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...9

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklim a 2012 et væ rktøjtildialog m ellem kom m uner og virksom heder Virksomhedernes

Læs mere

ANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse

ANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse ANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND Stigning i konkurrenceudsættelsen, men store forskelle på

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor

Læs mere

Tillid til 2012: Det bliver bedre end 2011

Tillid til 2012: Det bliver bedre end 2011 15. december 2011 Tillid til 2012: Det bliver bedre end 2011 2012. Virksomhederne i Region Midtjylland tror på et bedre erhvervsklima i 2012. Knap halvdelen tror, at en bliver bedre i 2012, mens hver sjette

Læs mere

Odsherred som erhvervskommune

Odsherred som erhvervskommune Odsherred som erhvervskommune Regionalforeningssekretær Bent Outzen Lokalt Erhvervsklima Fordi Lokale rammevilkår er afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne LE er virksomhedernes stemme i kommunen

Læs mere

Store virksomheder mest tilfredse med det lokale erhvervsklima

Store virksomheder mest tilfredse med det lokale erhvervsklima September 13 Store virksomheder mest tilfredse med det lokale erhvervsklima Små og store virksomheder er enige om, hvad kommunen bør se på først for at styrke vækstmulighederne, men tilfredsheden med kommunens

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Evalueringsrapport Virksomhedsundersøgelse af den kommunale beskæftigelsesindsats

Evalueringsrapport Virksomhedsundersøgelse af den kommunale beskæftigelsesindsats Evalueringsrapport Virksomhedsundersøgelse af den kommunale beskæftigelsesindsats Udarbejdet for Skanderborg Kommune December David Mortensen Karsten Drejer Indhold Resume... 3 Sammenfatning/anbefaling...

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre - 2013

Hjemmehjælp til ældre - 2013 ÆLDRE I TAL 2014 Hjemmehjælp til ældre - 2013 Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Samlet placering Lokalt Erhvervsklima blandt 96 kommuner. September 2012

Samlet placering Lokalt Erhvervsklima blandt 96 kommuner. September 2012 September 2012 Storkommunerne forbedrer erhvervsklimaet gradvist Af konsulent Nikolaj Pilgaard, NIPI@DI.DK Fem ud af syv danske storbyer har forbedret erhvervsklimaet fra 2011 til 2012. Esbjerg indtager

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT April 2017 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Danske virksomheder: Tilliden på vej tilbage

Danske virksomheder: Tilliden på vej tilbage September Danske virksomheder: Tilliden på vej tilbage På kort sigt er det hårdt arbejde at få øget beskæftigelsen bare en smule. Men på lidt længere sigt så tror virksomhederne på, at det kan lade sig

Læs mere

Kundetilfredshedsanalyse: DANAK. Kundetilfredshedsanalyse 2010: DANAK - Svarprocent: 55% (133/243)

Kundetilfredshedsanalyse: DANAK. Kundetilfredshedsanalyse 2010: DANAK - Svarprocent: 55% (133/243) Kundetilfredshedsanalyse: DANAK Kundetilfredshedsanalyse 010: DANAK - Svarprocent: 55% (133/43) 1 1. Indledning I denne rapport fremlægges resultaterne af kundetilfredshedsanalysen for DANAK foretaget

Læs mere

Optimismen på tilbagetog

Optimismen på tilbagetog Jysk Analyse Optimismen på tilbagetog 12. oktober 2011 Erhvervskonjunkturer. Vækstpessimismen synes igen at være på fremmarch blandt små- og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Introduktion til undersøgelsen...3 Sammenfatning...4 Samlet tilfredshed...5 Samlet tilfredshed på tværs af institutionerne...6 Barnets

Læs mere

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Introduktion til undersøgelsen...3 Læsevejledning...4 Sammenfatning...6 Top 5...7 Bund 5...9 Samlet tilfredshed... 10 Den pædagogiske

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Høj tilfredshed med offentlige erhvervstilbud i Region Midtjylland

Høj tilfredshed med offentlige erhvervstilbud i Region Midtjylland 2. juni 2009 Høj tilfredshed med offentlige erhvervstilbud i Region Midtjylland Offentlige erhvervstilbud i Region Midtjylland. Offentlige erhvervstilbud i Region Midtjylland er blandt andet tilbud fra

Læs mere

Kreditsituationen strammer til for store virksomheder

Kreditsituationen strammer til for store virksomheder DI November 211 Nikolaj Pilgaard, EØK Kreditsituationen strammer til for store virksomheder Frem til foråret 211 blev finansieringssituationen for virksomhederne gradvist forbedret, men tendensen er nu

Læs mere

Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006

Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006 Rapport vedr. Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006 1. Indledning I oktober og november blev de gymnasiale uddannelser, HF, HHX, HTX, STX, VUC og Studenterkurser

Læs mere

N OTAT. Den 20. november 2014. Sags ID: SAG-2013-06595 Dok.ID: 1872350. RIL@kl.dk Direkte 3370 3238 Mobil 3020 9774

N OTAT. Den 20. november 2014. Sags ID: SAG-2013-06595 Dok.ID: 1872350. RIL@kl.dk Direkte 3370 3238 Mobil 3020 9774 N OTAT KL's spørgeskemaundersøgelse vedr. socia l- pædagogisk bistand til deltagelse i aktivit e- ter, ferie og udflugter for borgere på kommunale bosteder mv. 1. Indledning KL har på baggrund af dialog

Læs mere

ANALYSENOTAT Kommunalpolitikere ser effektiviseringsgevinst ved at inddrage private mere

ANALYSENOTAT Kommunalpolitikere ser effektiviseringsgevinst ved at inddrage private mere ANALYSENOTAT Kommunalpolitikere ser effektiviseringsgevinst ved at inddrage private mere AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF MORTEN JUNG Der er et potentiale ved at konkurrenceudsætte mere, vurderer

Læs mere

Nordsjælland lytter mindst til erhvervslivet

Nordsjælland lytter mindst til erhvervslivet Oktober 2013 Nordsjælland lytter mindst til erhvervslivet Tre ud af ti virksomheder i det gamle Frederiksborg Amt mener, at byrådene i kommunerne har været gode eller meget gode til at lytte til erhvervslivet.

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Fire små kommuner gør det godt

Fire små kommuner gør det godt Konsulent Nikolaj Pilgaard nipi@di.dk, tlf. 2128 8584 JANUAR 2017 Fire små kommuner gør det godt Fire mindre kommuner i de veletablerede jyske business regioner ligger godt i DI s Lokalt Erhvervsklima

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Brugerundersøgelse 2014

Brugerundersøgelse 2014 19. december 214 Brugerundersøgelse 214 I efteråret 214 er en større gruppe af Danmarks Statistiks (DST) brugere blevet bedt om at svare på 11 spørgsmål om deres vurdering og brug af DST. Formålet var

Læs mere

Brugertilfredshed i SOF 2016

Brugertilfredshed i SOF 2016 Brugertilfredshed i SOF 2016 Bilag Den 15. juni 2016 Socialforvaltningen KØBENHAVNS www.kk.dk KOMMUNE Side Kort om undersøgelsen Socialudvalget har besluttet, at Socialforvaltningen skal arbejde systematisk

Læs mere

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD

Læs mere

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Projekt medlemsservice Survey 2015

Projekt medlemsservice Survey 2015 2015 Projekt medlemsservice Survey 2015 Afrapportering af kvantitativ medlemsundersøgelse gennemført i perioden 10.02.2015-03.03.2015 i forbindelse med Projekt Medlemsservice i Dansk Psykolog Forening

Læs mere

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale N OTAT Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale Den 24. april 2015 Sags ID: SAG-2015-01692 Dok.ID: 1996755 Indtægter og udgifter/omkostninger, jf. kapitel 1 Fra 2007 til 2013 er universiteternes

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt 10. januar 2017 J.nr. 16-1844169 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 13. december 2016

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

Undersøgelse af arbejdstilrettelæggelse i dagtilbud

Undersøgelse af arbejdstilrettelæggelse i dagtilbud Emne Til Undersøgelse af arbejdstilrettelæggelse i ÅFO Side 1 af 10 Undersøgelse af arbejdstilrettelæggelse i Formålet med undersøgelsen har været at belyse bemandingen i to udvalgte : Mårslet Dagtilbud

Læs mere

LUP læsevejledning til regionsrapporter

LUP læsevejledning til regionsrapporter Indhold Overblik... 2 Sammenligninger... 2 Hvad viser figuren?... 3 Hvad viser tabellerne?... 5 Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for LUP Fødende: Analysemetoderne,

Læs mere

Beboertilfredshed i BO-VEST Forår 2013

Beboertilfredshed i BO-VEST Forår 2013 1 Beboertilfredshed i BO-VEST Forår 2013 2 April 2013 Tilfredshedsundersøgelse 2013 Beboere I 2010 blev der gennemført en tilfredsundersøgelse, der omfattede 1.000 tilfældigt udvalgte beboere og samtlige

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Små virksomheder efteruddanner mindst

Små virksomheder efteruddanner mindst Jysk Analyse 12. september 2009 Små virksomheder efteruddanner mindst Efteruddannelse. Selvom et stort flertal af de midtjyske virksomheder har haft deres medarbejdere på efteruddannelse indenfor det seneste

Læs mere

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne September 2013 Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne i Region Hovedstaden Kun halvdelen af virksomhederne i Region Hovedstaden vil anbefale den kommune, de selv bor i til andre virksomheder.

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Danmark deles ikke kun af fattigdom og økonomisk ulighed. På tværs af landet er der ligeledes stor ulighed i danskernes sundhedstilstand, når

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde

Tal for klamydiatilfælde Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2016 2017 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2012-2016 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

ANALYSENOTAT Kommunalpolitikere: Gode erhvervsvilkår er lige så vigtigt som gode velfærdstilbud

ANALYSENOTAT Kommunalpolitikere: Gode erhvervsvilkår er lige så vigtigt som gode velfærdstilbud ANALYSENOTAT Kommunalpolitikere: Gode erhvervsvilkår er lige så vigtigt som gode velfærdstilbud AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Velfærd og erhvervsvilkår er hinandens forudsætninger God velfærd og gode

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne

Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne September 2013 Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne Seks ud af ti virksomheder i det midtjyske vil anbefale deres kommune til andre virksomheder. Det er den højeste

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 2 2017 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.

Læs mere