På budgetseminaret den 2. marts 2017 blev disse forslag fremlagt på miljø og teknik-området:

Transkript

1 Notat Vedrørende: Forslag til Budget Sagsnavn: Budget Sagsnummer: Skrevet af: Sidsel Homann Forvaltning: Sekretariatet, Miljø og Teknik Dato: Sendes til: Miljø- og teknikudvalget Udvalget har nu mulighed for at fremsende ønsker til budgettet for Ønskerne skal fremsendes i juni måned. Ønskerne vil efter udvalgets drøftelse blive sammenskrevet og behandles endeligt på udvalgets møde d. 1. juni. På budgetseminaret den 2. marts 2017 blev disse forslag fremlagt på miljø og teknik-området: Årligt beløb i mio. kr. Byen til vandet 20 Vedligehold af vejkapital 9 Klimasikring? Bygningsvedligehold? Byen til vandet - 20 mio. kr. /år Byrådet besluttede den 6. marts 2017 at arbejde videre mod etablering af en klimabro. Etablering af en sådan bro koste 683 mio. kr. Der forventes følgeudgifter til anlæg på 430 mio. kr. Der forventes indtægter fra forøget grundsalg (havnens og kommunens arealer tilsammen) m.m. svarende til 520 mio. kr. Samlet set skal der findes finansiering af minimum 593 mio. kr. Der er i alt i budgettet afsat 28,6 mio. kr. til byen til vandet frem mod Heraf er der bevilget midler til midlertidige projekter, projektledelse og planlægning. Broen er et lokalt projekt ikke et regionalt projekt. Det kan derfor ikke forventes, at der vil være statslig medfinansiering. Der vil blive søgt fonde og det vil blive undersøgt om EU kan medfinansiere. Randers Spildevand forventes også at medfinansiere til en mindre del. Et positivt udgangspunkt kunne være at forudsætte, at 1/3 af de ca. 600 mio. kr. som projektet netto forventes at løbe op i finansieres ved eksterne midler. Dermed vil der være 2/3, dvs. 400 mio. kr., som skal finansieres af Randers Kommune. Vedligehold af vejkapital - 9 mio. kr./år Forvaltningen har i 2016 udarbejdet en analyse af tilstanden af veje, stier, fortove, broer, signalanlæg, belysning og vejafvandingssystemer i Randers Kommune. Undersøgelsen har afdækket, at vejnettet har en udmærket stand, men at de afsatte driftsmidler ikke er tilstrækkelig til at opretholde standarden. Byrådet har nu igangsat en analyse af både vejområdet og det grønne område der skal afdække om der kan ske effektiviseringer som kan reduceret behovet for flere midler til drift og vedligehold. Side 1 af 5

2 I 2017 er der afsat ca. 20 mio. kr. til drift og vedligeholdelse af veje og belægninger (vejkapitalen). Disse er fordelt på ca. 14 mio. kr. til vejvedligeholdelse (belægninger, afvanding, mv.), ca. 2,5 mio. kr. til vedligeholdelse af cykelstinettet og ca. 3,5 mio. kr. til vedligeholdelse af fortove. Herudover er der afsat midler til gadebelysning, afmærkning, signalanlæg mv. (drift, der ikke vedligeholder vejkapitalen). Af de ca. 20 mio. kr., der årligt bruges på vedligeholdelse af vejkapitalen, løses opgaver for ca. 12 mio. kr. af private entreprenører og for ca. 8 mio. kr. af kommunens driftsafdeling. Der bruges årligt ca. 10 mio. kr. til ren asfalt. Klimasikring - udenfor projektområdet Byen til vandet -? Udfordringerne omfatter primært vandstandsstigningerne og de deraf stigende problemer under stormflod med at klimasikre lavtliggende områder, hvori der er placeret store værdier især byområder. Klimaprognoserne viser, at der vil blive behov for at øge koten for stormflodssikring fra de nuværende 1,80 m til 2,30 m i Indsatserne udenfor området, der dækkes af projektet Byen til vandet, vil primært omfatte forhøjelse af diger langs fjorden, forhøjelse af lavtliggende veje samt etablering af højvandslukke med tilhørende pumpehus ved vandløb, som krydser digerne. Forvaltningen er allerede i gang med mindre klimatilpasningsprojekter, for at sikre kommunalt ejede arealer, f.eks. kolonihaverne og samarbejder med digelag, hvor kommunen har særlige forpligtigelser. Rådighed over dette beløb til klimasikring vil fremme dialogen med borgerne og bidrage til, at mindre klimaløsninger kan etableres hurtigt. Forvaltningen vil udarbejde et oplæg til politisk beslutning omkring klimasikring af lavtliggende arealer, hvor også økonomien afdækkes. Hovedparten af disse arealer er privatejede, men der er også tale om sikring af kommunale arealer. Oplægget vil indeholde en beskrivelse af de nødvendige indsatser, de anslåede udgifter, forslag til en finansieringsmodel samt en tidsplan for gennemførelsen. Der skal tages politisk stilling til, i hvilket omfang kommunen vil bidrage økonomisk til sikring af arealer, som ikke er kommunalt ejet. Udgangspunktet i lovgivningen er, at det er ejeren af de arealer, som har glæde af kystsikringen, som skal betale for indsatsen, men kommunen kan beslutte at yde tilskud. Bygningsvedligehold -? mio. kr./år Der er i dag et budget til bygningsvedligehold på 35 mio. kr./år. Herudover er der 25 mio. kr. til energibesparende foranstaltninger. Ejendomsservice er ved at gennemgå kommunens ejendomme med henblik på en samlet vurdering af, hvilket investeringsniveau der skal til for at opretholde bygningernes stand. Resultatet af denne gennemgang forventes klart primo Den umiddelbare forventning er, at det nuværende budget ikke vil kunne dække det efterslæb, der er oparbejdet i tidligere år. Dertil kommer, at der er nye opgaver relateret til bygningerne, som der ikke er afsat budget til: Skimmelsvamp og radon - Vi oplever oftere og oftere, at indeklimaet i kommunens bygninger er belastet af, at der er problemer med skimmelsvamp. Der er behov for midler til målinger, rengøring og bygningsudbedringer. Udfordringerne med radon er ikke afdækkede, men det må forventes, at der er behov for at håndtere radon, da vi geografisk ligger i et område med meget radon fra undergrunden. Der er ikke afsat budget til opgaverne med skimmelsvamp og radon Kloakseparering - Der pågår løbende lovpligtig kloakseparering i hovedkloakkerne i kommunen, og bygningsejere i de berørte områder pålægges efterfølgende at få etableret kloakseparering på egen grund. Dette gælder også de steder, hvor kommunen er bygningsejer, og der er ikke afsat budget til opgaven. Side 2 af 5

3 Rotter Der mangler rottespærrer i de kommunale ejendomme, og der er ikke afsat budget til opgaven. Belægninger på kommunalt ejede ejendomme der har aldrig været afsat midler til vedligehold af belægninger, som mange steder er meget misligholdt, og derfor er i dårlig stand. Der er ikke afsat budget til opgaven. Ønsker og udfordringer, som ikke er rejst på budgetseminar Årligt beløb i mio. kr. Lånepulje til investering i bygninger og bygningsændringer 3 Mere kommunal skov ved landsbyerne? Vedligeholdelse af Randers Bro? Renovering af det eksisterende p-infosystem 2,5 (engangsbeløb) Havnevej 8 (engangsbeløb) Udvidelse af adgangsvej til Enghøj Kirke 1 (engangsbeløb) Hovedistandsættelse og om-profilering af Viborgvej 9 (engangsbeløb) Buslommer og fortove i Paderup 0,8 (engangsbeløb) Cykelstiplan? Trafiksikkerhed og skolevej? Krydsombygning/opgradering af signalanlæg ved Stjernekrydset 3,5 (engangsbeløb) Signalregulering af krydset Kristrupvej/ Clausholmsvej 3 (engangsbeløb) Lånepulje til investering i bygninger og bygningsændringer - 3,0 mio. kr./år Der er et stort besparelsespotentiale i at optimere bygningsporteføljen i retning af bygninger med lavere huslejeog driftsomkostninger. Det kan for eksempel være i form af opkøb af dyrt lejede pavilloner og udskiftning af driftstunge bygninger (herunder pavilloner og dyre eksterne lejemål) med køb/ tilbygning/ nybygning af mere rentable bygninger. Bygninger og bygningsændringer vil som udgangspunkt have en levetid på mellem år, og i princippet vil bygningsændringer, der er tilbagebetalt ved driftsbesparelser/ huslejebesparelser på kortere tid end anlæggets levetid, være rentable. Umiddelbart kan der findes finansiering til de investeringer, der kan afbetales i budgetperioden, men det er ikke alle gode investeringer, der kan afbetales på 4 år. En mulig løsning kunne derfor være at etablere en lånepulje, som kan sikre, at investeringer med en tilbagebetalingstid på 5-10 år vil kunne foretages. Mere kommunal skov ved landsbyerne -? I henhold Natur- Miljø og Klima- politikken ønskes der betydeligt mere skov i Randers Kommune, - især bynær skov. Miljø og Teknik Forvaltningen har de seneste 4 år plantet fem små skove ved landsbyerne. Skoven bruges til at skabe attraktive boligområder i landsbyerne. De 5 kommunale skovplantninger er Spentrup ( 6 ha ), Dronningborg ( 6 ha ), Fårup ( 3,5 ha ), Øster Tørslev ( 11 ha ) og Oust Mølle ( 7 ha ). Skovene, som alle er plantet på kommunalt ejede arealer, er plantet for at give borgerne nem adgang til rekreation og motion, i områder, hvor der ikke findes andre gode muligheder. Skovene er alle plantet i samarbejder, hvor Kommunen har fået mindst halvdelen af udgifterne til planter og plantningen betalt via forskellige samarbejder. Medio januar 2017 blev der offentliggjort en status for naturindholdet i de enkelte kommuner. I undersøgelsen scorer Randers Kommune 17 point af 100 point, og landsgennemsnittet er på 24 point. Vi får en placering som Side 3 af 5

4 nummer 74. Scoren afhænger både af hvor meget natur, der er i kommunen, og hvor høj værdi naturen har. En af årsager til placeringen er, at Randers Kommune i forhold til landsgennemsnittet har færre arealer med skov (9% i RK 14% i DK), - og især færre arealer med gammel uberørt løvskov, hvor biodiversiteten er særlig høj. Vedligeholdelse af Randers Bro -? Det har vist sig, at Randers Bro ikke har akut behov for vedligehold af søjlerne som frygtet. Det må dog forventes, at der indenfor en årrække skal ske renovering af brodæk mv. Renovering af det eksisterende p-infosystem - 2,5 mio. kr. Information om hvor der er ledige parkeringspladser, er en vigtig serviceinformation til byens gæster. Det eksisterende parkeringsinformationssystem i Randers Centrum blev etableret for over 10 år siden, og det er efterhånden meget vanskeligt og omkostningstungt at få vedligeholdt systemet. Endvidere er det nødvendigt manuelt at kalibrere systemet meget ofte, hvilket gør, at systemets pålidelighed ikke er så stor, som man kunne ønske sig. Et nyt opdateret systemet vil i langt højere grad end det eksisterende kunne vise, hvor der er ledig parkeringskapacitet. Havnevej - 8 mio. kr. I forbindelse med etablering af en ny havn syd for fjorden er der planlagt en ny vejadgang fra det overordnede vejnet via Hammelvej, Grenåvej og Ørneborgvej. Udgifterne til vejen er overslagsmæssigt beregnet til 50 mio. kr. På Randers kommunes budget er der afsat ca. 14 mio. kr. til projektet. Randers kommune har søgt om tilskud på ca. 20 mio. kr. fra Havnepakke III til gennemførelse af projektet. Hvis der modtages tilskud vil der fortsat mangle 16 mio. kr. De 16 mio. kr., der mangler hvis der opnås statstilskud på 20 mio. skal tilvejebringes i samarbejde med øvrige bidragsydere herunder Randers Havn. Den kommunale del af udgiften bliver formentligt 8 mio. kr. Udvidelse af adgangsvej til Enghøj Kirke - 1 mio. kr. Den eneste eksisterende adgangsvej til kirken er i dag en 3 m. bred vej fra Enghøj til kirkens eget vejareal og p- plads. Menighedsrådet ved Enghøj Kirke har gentagne gange rettet henvendelse til Randers Kommune om at udvide den ca. 200 m. lange adgangsvej fra Enghøj Allé til kirken til en alm. 7 m. bred vej med fortov og belysning. Hovedistandsættelse og om-profilering af Viborgvej - 9 mio. kr. Viborgvej mellem Vestre Boulevard og Jernbanegade er en af de mest trafikerede indfaldsveje til Randers. Vejstrækningen fremstår i dag meget nedslidt og belægningen er i meget dårlig stand. Vejen har et meget bredt vejprofil. En om-profilering af vejen giver derfor mulighed for at der kan etableres flere parkeringspladser, som kan være med til at lette den generelle parkeringssituation i det omkringliggende kvarter der i dag er underforsynet med parkering. Buslommer og fortove i Paderup - 0,8 mio. kr. På grund af de mange uddannelsesinstitutioner ved Minervavej og Apollovej er der mange buspassagerer og fodgængere i området. Dette betyder, at busserne holder i lang tid på Paderup Boulevard, således at den øvrige trafik ikke kan afvikles. På Minervavej er der intet fortov, således at fodgængerne går på vejen. En forbedring kunne være, at der etableres to buslommer på Paderup Boulevard og fortov langs en del af Minervavej. Cykelstiplan -? Byrådet har vedtaget en revideret prioritering af cykelstiprojekter i Randers Kommune i efteråret Udgifter til de højest prioriterede projekter udgør ca. 30 mio. kr. Trafiksikkerhed og skoleveje -? Byrådet vedtog i foråret 2015 en trafiksikkerhedsplan for hele kommunen. I planen er der listet projekter der skal være med til at sikre de mest uheldsbelastede lokaliteter. Samtidigt er der fortsat ønsker og behov for Side 4 af 5

5 forbedringer af elevernes skoleveje generelt i kommunen. Krydsombygning/opgradering af signalanlæg ved Stjernekrydset - 3,5 mio. Stjernekrydset er allerede i dag hårdt belastet i myldretiden. I forbindelse med udbygningen af Regionshospitalet med bl.a. nyt parkeringshus med adgang til Dronningborg Boulevard, vil krydset blive yderligere belastet. Hvis udfordringerne ønskes imødekommet kan krydset udbygges med flere svingspor. Signalregulering af krydset Kristrupvej/ Clausholmsvej - 3,0 mio. kr. Krydset mellem Kristrupvej og Clausholmvej er stærkt trafikeret. På Clausholmvej er trafikmængden ca køretøjer, hvoraf omkring 4% var tunge køretøjer. Der er meget dårlige oversigtsforhold for trafikanterne på Kristrupvej ved udkørsel til Clausholmvej. Samtidig medfører vejforløbet på Clausholmvej, at bilister først sent bliver opmærksom på krydset. For at afbøde de dårlige oversigtsfohold er der etableret fuldstop på Kristrupvej. En sådan skiltning har imidlertid kun betydning for bilisterne, og skolesøgende fodgængertrafik på tværs af Clausholmvej er derfor særlig udsat i krydset. Der kan etableres et signalanlæg i krydset, som samtidigt udvides af kapacitetshensyn. Dette projekt har et stort sikkerhedsforbedrende potentiale. Side 5 af 5