1. Projektbeskrivelse

Transkript

1 Område: Sundhedsområdet Afdeling: Projektorganisation for sygehusbyggeri Journal nr.: 09/10715 Dato: 26. maj 2010 Udarbejdet af: Per Kjeldsen Hansen Telefon: punkts listen. Elementer til finansieringsansøgning for udbygningen af Kolding Sygehus. - i henhold til skrivelse fra Regeringens Ekspertpanel af april Indhold: 1. Projektbeskrivelse 2. Projektoplysninger 3. Dimensionering og økonomi 4. Fleksibilitet i byggeriet 5. Patientsikkerhed og patientforhold 6. Bedre opgaveløsninger og ressourceanvendelse 7. Risikovurdering 8. Projektorganisering og løbende opfølgning i byggeperioden 9. Finansiering og hovedtidsplan 10. Præhospital indsats 11. Forudsætninger for tilsagnet

2 1. Projektbeskrivelse Indledning. Regionsrådet i Region Syddanmark vedtog i december 2007 en akutplan / sygehusplan for den fremtidige sygehusstruktur i Region Syddanmark. Af planen fremgår det, at der etableres fem akutsygehuse med fælles akutmodtagelse (FAM) i Region Syddanmark. Et af disse akutsygehuse bliver Kolding Sygehus, der i den fremtidige struktur skal dække et optageområde på omkring indbyggere i Region Syddanmark, hvilket vil betyde en væsentlig produktionsforøgelse i forhold til i dag. For at tilgodese dette, bliver der brug for en betydelig udbygning af det eksisterende sygehus, ligesom den nuværende bygningsmasse i vid udstrækning må tilpasses nye funktioner og patientforløb. I det følgende beskrives udbygningen af Kolding Sygehus i forhold til det stadie projektet befinder sig på i foråret Den konkrete projektbeskrivelse er med baggrund i den udarbejdede generalplan justeret i forhold til ekspertpanelets forudsætninger i forhold til udmeldingen om foreløbigt tilsagn. Generalplanen opstiller et forslag til den bygningsmæssige udvidelse. Når projektkonkurrencen er afsluttet og en totalrådgiver udpeget vil det endelige projekt kunne adskille sig fra generalplanens forslag. De grundlæggende forudsætninger er dog uændrede. Grundlaget for projektet. Region Syddanmark har i 2009 godkendt en Generalplan for Kolding Sygehus. Den skitserer den forventede bygningsmæssige udvikling for sygehuset med udgangspunkt i de opgaver, der fremover skal varetages af Kolding Sygehus, som et af fem akutsygehuse i regionen. Generalplanen er vedlagt som bilag B1. Realiseringen af den nye fysiske struktur for Kolding Sygehus forudsætter, at hovedkomplekset udvides med nybyggeri, og at en stor del af det eksisterende hovedkompleks renoveres og ombygges med henblik på funktionsændringer og eventuelt indflytning af nye funktioner. Formålet med Generalplanen har været at udarbejde grundlaget for de bygningsmæssige ændringer, der på bedste måde skaber optimale og fremtidssikrede fysiske forhold for en tidssvarende sygehusbehandling og -drift. Generalplanen tager i videst muligt omfang højde for udviklingstendenser i den behandlingsfaglige udvikling og hensyn til patienternes stigende forventninger om opholds- og servicefaciliteter. På baggrund heraf fastlægger Generalplanen det nettoarealbehov, sygehusets kliniske og ikke kliniske funktionsområder forventes at have i Arealerne er styrende for den videre planlægning. Desuden tages der højde for, at de principper og anvisninger, der fremgår af Rapport om Fælles Akutmodtagelser (FAM) i Region Syddanmark, respekteres og indarbejdes i kommende planlægning. Side 2 af 46

3 Som en anden del af grundlaget for udbygningen af Kolding Sygehus har Kolding Kommune i 2009 udarbejdet en Strukturplan for udvidelse af Kolding Sygehus, der fastlægger nogle fysiske rammer for den kommende udbygning af sygehuset. Strukturplanen skal senere danne grundlag for udarbejdelse af en fremtidig lokalplan for sygehusområdet. Som udgangspunkt for byggeriet forudsættes i øvrigt gældende love og regler samt relevante standarder overholdt. Vision og mål. Udbygningen af Kolding Sygehus skal cementere sygehuset som ét af Region Syddanmarks 5 akutsygehuse. Skal Kolding sygehus bringes i stand til at varetage akutfunktionen for ca indbyggere i Region Syddanmark, vil det det kræve en omfattende om- og udbygning af det eksisterende sygehus. Udbygningen skal således skabe de optimale fysiske rammer for de funktioner, der fremover skal gøre Kolding Sygehus i stand til at varetage den planlagte akutfunktion. Dette skal ske i balance med udviklingen af Vejle Sygehus som special sygehus. Sygehus Lillebælts Vision en rejse værd er grundstenen for det udbyggede Kolding Sygehus. Det betyder blandt andet, at Sygehus Lillebælt vil: Sætte standarden i patientforløb Dække bredden og dyrke dybden Levere løsninger til tiden Tiltrække de bedste medarbejdere Dette skal blandt andet opnås gennem sikring af den faglige kvalitet i hele patientforløbet, høj patienttilfredshed, høj produktivitet, investering i ny teknologi og forskning og investering i kontinuerlig uddannelse og prioritering af stærke faglige miljøer. Der er således et konstant fokus på optimal løsning af opgaverne. Det er sygehusets ambition, at de fysiske rammer kommer til at understøtte Sygehus Lillebælts vision. Projektets formål. Projektets formål er at skabe optimale fysiske rammer for de funktioner, der fremover skal gøre Kolding Sygehus i stand til at varetage den planlagte akutfunktion, der i art og omfang er beskrevet i Generalplanen for Kolding Sygehus. En væsentlig nyskabelse i det fremtidige akutsygehus er etableringen af en fælles akutmodtagelse. Her står et hold af speciallæger og sundhedspersonale klar døgnet rundt for hurtigt og effektivt at udrede alle skadestuens patienter. Side 3 af 46

4 Samarbejdsformen er ny og kræver derfor nye vaner og en ny intern organisationsstruktur. Det ønsker Region Syddanmark at understrege med en lige så banebrydende fysisk ramme, hvor arkitekturen sætter en ny dagsorden for et helbredende hus. Kolding Sygehus skal fremstå som et bygningskompleks udover det sædvanlige og med et udtryk, der afspejler sammenhæng, udvikling og mønsterbrydende nyskabelse. Gennem den videre fysiske planlægning skal det sikres: at adgangsforholdene til og fra sygehuset er optimale såvel for de, der er selvtransporterende, som for de der foretrækker kollektive transportmidler at interne veje og P-pladser udformes således, at det er enkelt for patienter, pårørende og personale at nå frem til de relevante indgange samtidig med at der foretages en separering af selvtransporterende, ambulancer og forsyninger at der etableres få og entydige indgange med tydelig skiltning ved ankomst til sygehusgrunden og gerne før at funktionsområder placeres således i forhold til hinanden, at de sikrer optimal sammenhæng og fremdrift i patientforløbene, med en klar og entydig logistik og kortest mulige afstande for patienter og personale at de enkelte funktionsområder placeres i bygningskomplekset, så de umiddelbart kan udvides, indskrænkes eller skifte funktion, uden at det svækker den optimale logistik eller griber forstyrrende ind i sygehusets drift at de kliniske funktionsområder indrettes og dimensioneres således, at antal, art, størrelse, bestykning samt placering af de enkelte rum i forhold til hinanden sikrer optimalt behandlingsforløb og arbejdsmiljø at de enkelte rum standardiseres i videst mulig omfang, hvilket fremmer patientsikkerheden og skaber størst mulig generalitet i daglig brug og fleksibilitet i forbindelse med funktionsændringer at der etableres driftssikrede IT-løsninger, der muliggør hurtige patientforløb af høj kvalitet. Patienterne bør samtidig have let og fuld adgang til informationer om eget patientforløb at servicefunktionerne placeres og udformes således, at de understøtter de kliniske funktioner optimalt, herunder at der etableres separate forsyningskorridorer og automatiserede logistiksystemer, der sikrer just in time levering af ikke klinisk service, samt skaber mulighed for en driftsoptimering at indlagte patienter får optimale faciliteter i form af én-sengsstuer med toilet og bad og med mulighed for, at pårørende kan overnatte at det, gennem renovering, ombygning og udbygning sikres, at bygningsmassen ved Kolding Sygehus kontinuerlig opnår større bæredygtighed. Organisation og klinisk hovedstruktur. Fuldt udbygget bliver Kolding Sygehus ét af Region Syddanmarks akutsygehuse. Side 4 af 46

5 Hovedgrebet i den fremtidige arealdisponering af de kliniske funktioner er, at sygehuset disponeres med et akutområde, et elektivt område og et sengeområde. De ikke kliniske servicefunktioner forbliver i store træk i deres nuværende placering. Akutområdet disponeres omkring den nye fælles akutmodtagelse (FAM), der indeholder alle nødvendige faciliteter til modtagelse, diagnosticering og behandling af akutte patienter. FAM indeholder samtidig et sengeafsnit til observation af patienter, der afventer en endelig udredning for det videre forløb. FAM er placeret i tæt tilknytning til OP, intensiv og billeddiagnostik, der indgår som støttefunktioner for akutfunktionen. FAM har sin egen indgang og er døgnåben, og her modtages alle akutte patienter hvad enten de ankommer med blå blink eller er selvtransporterende. Det elektive område, der indeholder sygehusets ambulante funktioner disponeres i hovedsagen i det eksisterende hovedkompleks langs hovedkorridorerne. Fra plan 2, kan der skabes adgang til alle ambulante funktioner i hovedkomplekset enten direkte eller via elevator til plan 3, Det betyder, at hovedkorridoren på plan 3 kan reserveres til sengetransport og anden intern trafik. Medicinsk og neurologisk ambulatorium placeres dog i den tidligere voksenpsykiatriske blok, mens ambulant kirurgi og endoskopiafsnit placeres i blok 2, Dagklinikken. Fremtidens nybyggede sengestuer på Kolding Sygehus skal være enestuer med toilet og bad, og da det vil være vanskeligt og meget bekosteligt at indrette sådanne sengeafsnit i den eksisterende bygningsmasse er det i gennemførelsesplanen foreslået, at hovedparten af de fremtidige sengeafsnit placeres i en nybygning over det eksisterende hovedkompleks. Da der efter etablering af FAM kan være usikkerhed om det fremtidige behov for stationære senge, er det efter forsigtighedsprincippet besluttet at opretholde et nuværende sengeafsnit med flersengsstuer i blok 3. Falder behovet for senge, kan afsnittet umiddelbart inddrages i den ambulante funktion. Stiger behovet, er den nye sengebygning forberedt til at kunne udvides opad. Og begge dele kan ske uden det får indflydelse på sygehusets logistik eller drift. Adgangen til den nye sengebygning for patienter og besøgende sker via elevatorer fra hovedkorridoren i plan 2. Når sygehuset er udbygget, vil der være tre indgange for patienter og besøgende. Akutte patienter modtages døgnet rundt i FAM. Mor/barn afsnittet får sin egen indgang i den nordlige ende af hovedkorridoren, mens alle andre patienter og besøgende får adgang gennem sygehusets nuværende ankomstbygning. Placeringen af de enkelte funktionsområder fremgår i øvrigt af oversigtsplanerne i vedlagte byggeprograms bilag 1. Kapacitet og Areal. Kapacitets- og arealbehovet for det udbyggede Kolding Sygehus er dimensioneret med udgangspunkt i 2007 som basisår, hvorfra der er foretaget en aktivitets fremskrivning til De grundlæggende forudsætninger der er anvendt i dimensioneringen tager udgangspunkt i Ekspertpanelets forudsætninger. Side 5 af 46

6 Skal Kolding Sygehus bringes i stand til at varetage akutfunktionen for ca indbyggere i Region Syddanmark vil det kræve en omfattende om- og udbygning af den eksisterende bygningsmasse, ligesom en række nødvendige rokader vil medføre, at mange bygningsafsnit vil ændre funktion. På grundlag af sygehusets fremskrevne aktiviteter angiver Generalplanen for Kolding Sygehus, at det samlede teoretiske nettoarealbehov i 2020 kan opgøres til m², hvilket ved en brutto/nettofaktor på 2,0 svarer til omkring m² brutto, inkl. kælder og arealer til teknik og transport. Sygehusets nuværende bruttoareal udgør ca m² inkl. de psykiatriske blokke, pavilloner, kældre og korridorer. Når de midlertidige pavilloner fjernes, vil der være en disponibel bygningsmasse på ca m² brutto hvoraf kælder, teknikarealer og transporttunneller udgør ca m² brutto. Med udgangspunkt i det teoretiske nettoarealbehov er der i vedlagte byggeprogram foretaget en deltaljeret arealdisponering, hvor de enkelte funktionsområder er placeret i det fremtidige bygningskompleks (se byggeprogrammets bilag 2) Af arealdisponeringen fremgår det, at der vil være behov for en udbygning på ca m² brutto samtidig med, at der i mere eller mindre omfang foretages ombygninger og renovering af et areal på ca m² brutto. De øvrige eksisterende arealer vil forblive uændret eller med ubetydelige tilpasninger, og i betragtning af bygningernes alder må det derfor forventes, at disse arealer på et tidspunkt vil kræve en bygningsmæssig opdatering. Efter udbygningen vil det samlede bygningsareal udgøre omkring m² brutto, hvilket svarer til en netto/bruttofaktor på 2,08. Der er i projektbekrivelsen (rammebudget og arealdisponering, jf. byggeprogram med tilhørende bilag) tilstræbt en brutto/netto faktor på 2,0. Det har dog ikke i projektbeskrivelsen været muligt at nå ned på præcis 2,0 idet sygehusets struktur med et forholdsmæssigt stort kælderareal og den store ombygningsgrad betyder en mindre optimal logistik. Derfor er den budgetterede brutto/nettofaktor 2,08. Integration af eksisterende byggeri og intern ombygning fase inddelt byggeri. Den overordnede strategi for faseopdelingen er, at der gennem nybygninger i de første faser tilføres sygehuset nyt areal, samtidig med, at logistikken og de eksisterende arealer i hovedsagen forbliver uberørte. I takt med at de nybyggede arealer tages i brug bliver der mulighed for at skabe frie arealer til ombygning og nødvendige rokader. Dette forudsætter dog, at ud- og ombygningens fremdrift kan holde trit med det forventede stigende aktivitetsniveau. Ved en omhyggelig langsigtet planlægning, bl.a. af overflytninger af aktiviteter fra andre institutioner skulle det være muligt at gennemføre nærværende projekt med et minimum af midlertidige driftsforstyrrende rokader og bygningsmæssige foranstaltninger. I arealdisponeringen skønnes det, at der vil være behov for nybyggeri med et bruttoareal på ca m². Hovedparten af nybyggeriet er disponeret til den nye sengebygning med tilhørende tekniketage. Hertil kommer en betydelig udvidelse af akutområdet med faciliteter til den akutte modtagelse og observationssenge samt til udvidelse af OP-afsnittet og billeddiagnostik. For at imødekomme en række aktuelle arbejdsmiljøpåbud og krav, indgår der i projektet en fase 1, der dels omfatter en ud- og ombygning af børneområdet, dels en renovering af det obstetriske område og endelig nybygning af et kontorafsnit, hvortil en overflytning af centralt placerede kontorer skal skabe mulighed for en nødvendig udvidelse af sygehusets ambulante funktioner i hovedkomplekset. Side 6 af 46

7 Ud over nybygningerne forudsætter arealdisponeringen, at der ombygges og renoveres et bruttoareal på ca m². Hvilke områder der berøres fremgår detaljeret af vedlagte byggeprograms bilag 2. Om- og udbygningen af Kolding Sygehus forudsættes opdelt i 4 faser: Fase 1 er som ovenfor beskrevet en ud- og ombygning i forbindelse med sygehusets mor/barn afsnit. Fase 2 indeholder en opdatering af akutområdet herunder nybygning for etablering af FAM og observationssengeafsnit samt udvidelse af OP / opvågning og billeddiagnostik. Fase 3 består overvejende af den nye sengebygning med tilhørende tekniketage. Etableringen af den langsgående tekniketage over sygehusets nuværende og fremtidige hovedkorridor skaber mulighed for en hensigtsmæssig implementering af nye logistiksystemer, hvorfor disse i hovedsagen er henlagt til denne etape. Fase 4 omfatter nødvendige ombygninger og renoveringer, der skal skabe grundlag for en endelig placering af sygehusets ambulante funktioner. Faseopdelingen fremgår detaljeret af vedlagte byggeprograms bilag 2. Bæredygtighed. Til byggeriet skal der anvendes materialer, konstruktioner og installationer med mindst mulig miljøbelastning ved fremstilling, indbygning og drift, herunder demontering og bortskaffelse. Projektet skal udformes under hensyn til miljørigtig projektering, hvor hensyn til ressourcer, sundhed og miljø indgår i de enkelte vurderinger og afvejninger under projekteringens løbende beslutningsprocesser på lige fod med andre væsentlige krav, ønsker og hensyn. Der skal i den efterfølgende projektering foretages en samlet miljømæssig optimering af konkurrenceforslaget, omfattende både arkitektur, indretning, konstruktionsprincipper, installationssystemer og materialer. Miljøindsatsen skal integreres i den samlede planlægning, projektering og udførelse, og den skal gennemføres med respekt for de æstetiske, funktionelle, byggetekniske og driftsmæssige krav, der stilles til projektet. Den miljømæssige optimering skal ske med udgangspunkt i et bredt miljøbegreb, der både omfatter ressourceforbrug, miljø- og sundhedseffekter og projektets samspil med det lokale bymiljø og landskab samt eksterne forsyninger. Bygherren lægger særlig vægt på reduktion af energiforbrug opnåelse af godt indeklima, herunder minimering af brugen af miljø- og sundhedsskadelige materialer opnåelse af lang levetid anvendelse af driftssikre og brugervenlige systemer rengørings- og vedligeholdelsesvenlige materialer og løsninger fleksible løsninger, som forbedrer mulighederne for at opfylde nye eller ændrede krav til bygningen i fremtiden Side 7 af 46

8 Hvor det i øvrigt er hensigtsmæssigt, skal der anvendes indeklimamærkede materialer. Vedlagte byggeprograms bilag 7 indeholder en nærmere beskrivelse af miljødesign, byggeproces og drift, energimæssige krav mv. Projektet designes så det i den efterfølgende projekteringsfase kan overholde energirammen til lavenergiklasse 1. Gennemførelsesplan og hovedtidsplan Faseinddelt byggeri Realiseringen af den nye fysiske struktur er planlagt opdelt i 4 faser. (Til orientering er det udelukkende fase 2 og 3 der er omfattet af projektkonkurrencen, idet fase allerede er iværksat og fase 4 planlægges og gennemføres i takt med at nybyggeriet tages i brug). Det samlede nettoarealbehov for fase 2 og 3 er ca m². Arealbehovet for de enkelte funktionsområder er specificeret nedenfor og i byggeprogrammets bilag 2. Fase 1 indeholder etablering af et mor/barn center, der er placeret i den nordlige del af hovedkomplekset. Arbejdet er i gang og forventes gennemført i 2010 og Det vil således være afsluttet, inden byggearbejderne for fase 2 og 3 igangsættes. Fase 2 er etablering af en ny akutmodtagelse (FAM) samt udbygning af sygehusets operationsafdeling og billeddiagnostik. Hertil kommer nogle tilknyttede ombygninger. Fase 3 omfatter en ny sengebygning med i alt 216 senge, der alle udføres som en-sengsstuer med eget toilet og bad. I denne fase indgår i øvrigt en ny auditoriebygning og en bearbejdning af forholdene omkring hovedindgangen. Fase 2 og 3 vil skulle gennemføres i tidsrummet , med hovedvægten i Der er naturligt overlap mellem faserne 1 3 idet fase 2 og 3 påbegyndes i umiddelbar forlængelse af udpegningen af vinderen af projektkonkurrencen. Fase 4 omfatter i hovedsagen indretning af ambulante funktioner i de eksisterende bygningsafsnit, der fraflyttes i forbindelse med ibrugtagningen af de nybygninger, der indgår i fase 2 og 3. Fase 4 vil skulle gennemføres i tidsrummet , med hovedvægt i På det foreliggende grundlag kan der opstilles nedenstående hovedtidsplan: Side 8 af 46

9 Side 9 af 46

10 2. Projektoplysninger. TABEL A. Grund og byggeri Grundareal m2 Bebygget areal m2 Bruttoetageareal m2 - heraf kælderareal m m² heraf nyetablerede på Parkeringsarealer (uden for bygning) m² Friarealer TABEL B. Arealstandarder (M2 netto) Forventet Kommentar m2 pris Sengeafsnit (pr. sengeplads).- heraf andel wc/bad 35 m2 - heraf 9m2 bad/wc Intensiv (pr. sengeplads) 50 m2 Opvågning (pr. sengeplads) 16 m2 Dagpladser (pr. plads 15 m2 Operation (pr. OP stue) 120 m2 Ambulatorier (pr. US rum) m Fødeafdeling (pr. stue) 70 m2 Dialysepladser (pr. plads 25 m2 Kontor (pr. fast plads) 10 m2 Evt. patienthotel 35 m2 Incl. kopirum Parkeringsplads std. M2 (pr. plads) 25 m Anvendt brutto/nettofaktor 2 TABEL C. Arealforbrug Kolding Sygehus Arealforbrug (m2) fordelt på funktion Sengestuer: Normalsenge / pæd.senge / FAM / Intermediær / epidemiafsnit Behandlingsareal: OP/dagkir / FAM / fødeafsnit / Amb. / dagafsnit / intensiv Kontorer og konferencerum: Kliniske afdelinger, administration, undervisning og forskning Patienthotel: 0 Fællesarealer: Patient- og personalefaciliteter Laboratorier og lign.: Billeddiag. / klin.fys. / laboratorier / rehab. / hjælpemid. / kapel Side 10 af 46

11 Øvrige servicefunktioner: Køkken / centraldep./ linneddep. / apotek / sterilcentral / teknisk- og medicoteknisk afdeling. / sengelager Andet: Teknik / logistik / kælder og disp. areal Parkering i bygning 0 Universitetsarealer 0 I alt incl. Kælder: TABEL D. Behandlingskapacitet mv. I dag (2007) I nyt/moderniseret byggeri Antal senge (sondring hvis både psyk/som. senge) (+ 57 senge i FAM) )1 Ambulante behandlinger Sengedage ). Hertil kommer 18 intensiv senge PROJEKTØKONOMI TABEL E. PROJEKTØKONOMI Mio. kr. (excl. moms) P/L Nybyggeri Ombygning Grundkøb 0 0 Projekteringsudgifter (ekstern rådgivning) Byggestyring Byggemodning / infrastruktur Håndværkerudgifter/entreprise Parkeringsarealer og veje 13 (1. 0 IT Medico-teknisk udstyr/apparatur 93 7 Andet I alt, konkret byggeri Evt. følgeinvesteringer, bla. Genhusning 0 0 I alt ). 500 p-pladser i terræn Side 11 af 46

12 Investeringsprofil (fordeling af anlægsinvestering over år 2009 P/L) Effektiviseringer TABEL F. EFFEKTIVISERINGER OG UDNYTTELSESGRADER Mio.kr. helårsniveau % i forhold til investering % ift sygehusets drifbudget Effektiviseringsgevinst v. fuld implementering 46,3 5,15 3,56 KOLDING SYGEHUS udnyttelsesgrader I dag I nyt moderniseret byggeri Udnyttelsesgrader, operationsrum (dg/år / timer/dag) 220 dage / 7 timer 245 dage / 7 timer Belægningsprocenter, sengeafd. (evt. specifikt for akutmodtagelse) 82,2% 85% Åbningstid i ambulatorier (dg/år / timer/dag) 220 dage / 7 timer. 245 dage / 7 timer Udnyttelsesgrad for undersøgelsesrum mv. 220 dage / 7 timer 245 dage / 7 timer Udnyttelsesgrader apparatur (dg/år / timer/dag): - konventionel røntgen Døgndækning Døgndækket - angiografi Døgndækning Døgndækning. - CT scanner Døgndækning Døgndækket - ultralyd scanner Døgndækning Døgndækning - MR scanner 220 dage / 7 timer. 245 dage / 7 timer - PET scanner evt andet større apparatur Side 12 af 46

13 3. Dimensionering og Økonomi Ekspertpanelets foreløbige tilsagn vedrørende udbygningen af Kolding Sygehus er baseret på en række konkrete forudsætninger, der på nogle punkter adskiller sig fra det grundlag den oprindelige ansøgning var funderet på. Region Syddanmark har efterfølgende justeret projektet efter Ekspertpanelets forudsætninger. Nedenstående tabel viser forskellen mellem forudsætningerne i den oprindelige ansøgning og Ekspertpanelets forudsætninger for det foreløbige tilsagn: Oprindelig ansøgning Ekspertpanelets forudsætninger for tilsagn 1. Investeringsramme 1,119 mia. kr. 0,9 mia. kr 2. Aktivitetsstigning ambulant 94 % 50 % 3. Generel reduktion af -7,4 % -20 % sengemassen med 20% 4. Arealstandard for sengeafsnit 35 m2 35 m2 5. Udnyttelsesgrader af 220 dage år / 6 timer pr. dag 245 dage år / 7 timer pr. dag undersøgelses- og behandlingsrum 6. Anvendt brutto/nettofaktor 2,0 2,0 7. Dimensionering / planlagt nybygget areal m m2 I det følgende uddybes hvorledes projektet er justeret i forhold til Ekspertpanelets anbefalinger / forudsætninger i screeningsrapporten Investeringsramme Region Syddanmark havde i forhold til projektet for Kolding Sygehus planlagt med en samlet investeringsramme på 1,1 mia. kr. I forlængelse af Ekspertpanelets foreløbige tilsagn til projektet, er dette tilpasset den udmeldte investeringsramme på 0,9 mia. kr. Som det fremgår af den vedlagte generalplan og det vedlagte byggeprogram (herunder projektbeskrivelsen) er den samlede budgetterede ramme for udbygningen af Kolding Sygehus på 943 mio. kr. Grundet sygehusets struktur med et forholdsmæssigt store gangarealer og kælderarealer har det været vanskeligt at kunne nå en brutto/netto faktor på 2,0. Brutto/nettofaktoren bliver som følge heraf på 2,08. Dette gør samtidig, at det budgetterede projekt er på 943 mio.kr. Sygehusets nuværende brutto/nettofaktor er på 2,3. Brutto/netto faktoren i den beskrevne nybygning er dog relativ lav hvorfor den samlede brutto/netto faktor kan reduceres fra 2,3 til 2,08 Side 13 af 46

14 På grundlag af sygehusets fremskrevne aktiviteter angiver Generalplanen for Kolding Sygehus, at det samlede teoretiske nettoarealbehov i 2020 kan opgøres til m², hvilket ved en brutto/nettofaktor på 2 svarer til omkring m² brutto, inkl. kælder og arealer til teknik og transport. Med udgangspunkt i det teoretiske nettoarealbehov er der i nærværende byggeprogram foretaget en deltaljeret arealdisponering, hvor de enkelte funktionsområder er placeret i det fremtidige bygningskompleks (jf. vedlagte byggeprogram bilag 2). Af arealdisponeringen fremgår det, at der vil være behov for en udbygning på ca m² brutto samtidig med, at der i mere eller mindre omfang foretages ombygninger og renovering af et areal på ca m² brutto. De øvrige eksisterende arealer vil forblive uændret eller med ubetydelige tilpasninger, og i betragtning af bygningernes alder må det derfor forventes, at disse arealer på et tidspunkt vil kræve en bygningsmæssig opdatering. Efter udbygningen vil det samlede bygningsareal udgøre omkring m² brutto, hvilket svarer til en netto/bruttofaktor på 2,08. Differencen på 43 mio. kr. i forhold til den udmeldte investeringsramme vil løbende blive indhentet i detailplanlægningen i fase 4 i forbindelse med renoveringen af det eksisterende sygehus. På den måde vil projektet blive tilpasset den udmeldte investeringsramme på 900 mio. kr. Investeringsrammen er en samlet totalramme incl. IT/apparatur og inventar mv. og regional egenfinansiering. 1. Ambulant aktivitetsstigning Aktivitetsfremskrivningen er tilpasset således, at den er i overensstemmelse med ekspertudvalgets fremskrivning. Den ambulante aktivitet var oprindelig forudsat at stige 4% årligt udover effekten af den demografiske udvikling. Det var en samlet stigning på godt 90%. Ekspertpanelet mente alene dette område ville stige med 50%. 2. Reduktion af sengemassen Der er sket en 21% reduktion i antal senge i Kolding og det skyldes primært en 14% reduktion i sengedagene som kan henføres til forudsætninger fra ekspertpanelet. Den resterende del skyldes en mængde af faktorer med flytninger mellem matrikler som den vigtigste. 3. Arealstandard for sengeafsnit Der anvendes i projektet en arealstandard for senge på 35 m2 netto, svarende til det forudsatte niveau. 4. Udnyttelsesgrader af undersøgelses- og behandlingsrum Der var i den oprindelige planlægning af udbygningen af Kolding Sygehus forudsat en udnyttelsesgrad på 220 dage år / 6 timer pr. dag. Ekspertpanelet har anbefalet og fastlagt som forudsætning generelt, at der planlægges med en udnyttelsesgrad på 245 dage år / 7 timer pr. dag. Projektet for Kolding Sygehus er justeret i forhold til en ekspertpanelets anbefalinger. - antallet af undersøgelses og behandlingsrum er reduceret / bedre udnyttelse / mindre arealbehov. 5. Anvendt brutto/netto faktor Side 14 af 46

15 Grundet sygehusets struktur med et forholdsmæssigt store gangarealer og kælderarealer har det været vanskeligt at kunne nå en brutto/netto faktor på 2,0. Brutto/nettofaktoren bliver som følge heraf på 2, Dimensionering / planlagt nybygget areal (generel tilpasning på 20%) Ekspertpanelet har i screeningsrapporten forudsat et grundlag for en genereltilpasning til i dimensioneringen, baseret på dels en væsentlig bedre kapacitetsudnyttelse end forudsat, dels usikkerheden med hensyn til de fremtidige behov, der tildiger tilbageholdenhed i dimensioneringen mod til gengæld at bygge fleksibelt. Projektet er jf. ovenstående justeret i forhold til Ekspertpanelets forudsætninger i forbindelse med det foreløbige tilsagn. Dette bevirker således at det planlagte nybyggede areal er på m2 brutto, jf. Ekspertpanelets forudsætning. Genberegning Region Syddanmark gennemførte umiddelbart efter screeningen i november 2008 en genberegning af aktiviteten på vores sygehuse. Genberegningen skete på baggrund af de forudsætninger screeningsrapporten havde fastlagt. Genberegningen blev foretaget på et fælles datasæt fra esundhed i Fordelen ved at anvende ét datasæt er at alle patienter blev fordelt ingen faldt mellem to stole og ingen blev talt med flere gange. Al efterfølgende flytning af aktivitet internt i Region Syddanmark har derfor i princippet aktivitetsmæssigt været et nul-sumsspil. Kun aktivitetsændringer ind og ud af regionen har påvirket forventningerne til den samlede aktivitet i Andre ændringer I perioden efter november 2008 og frem til i dag er der sket en del ændringer, der har haft betydning for den aktivitetsfremskrivning hele byggeprogrammet for Sygehus Lillebælt bygger på. De vigtigste ændringer er sket med aktiviteten over regionsgrænsen til Region Midt og som følge af justeringer i de optag områder der udgør grænsen mellem OUH og Sygehus Lillebælt. Endvidere har specialeplanlægningen også nået en højere forarbejdningsgrad i den mellemliggende periode. Ændringer i forhold til aktivitet på tværs af regionsgrænsen mellem Region Midtjylland og Region Syddanmark: Den faktiske udvikling i det mellemregionale benyttelsesmønster har nødvendiggjort en tilpasning af kapaciteten, således at denne afspejler det forventede fald i Region Midtjyllands benyttelse af Sygehus Lillebælt. I materialet der dannede grundlag for det foreløbige tilsagn var der forudsat et uændret benyttelsesmønster. Det nuværende projekt forudsætter, at den delmængde af aktiviteten på Sygehus Lillebælt der vedrører Region Midtjyllands benyttelse af Sygehus Lillebælt i 2020 på det stationære og ambulante område, gennemsnitligt er reduceret med hhv. 45 pct. og 23 pct. i forhold til 2007-niveauet. Ændringer i aktivitet i forhold til grænsen mellem OUH og Sygehus Lillebælt: Efterfølgende beregninger på sygehusenes aktivitetsgrundlag har godtgjort et behov for at flytte yderligere aktivitet vedr. borgere fra Middelfart Kommune fra OUH til Sygehus Lillebælt, som følge af den generelle beslutning om, at patienter som udgangspunkt visiteres til nærmeste akutsygehus. I materialet der dannede grundlag for det foreløbige tilsagn var det forudsat, at al den daværende Side 15 af 46

16 aktivitet på OUH af faglige hensyn ikke kunne flyttes til andre sygehuse. Det har efterfølgende vist sig at en stor del af aktiviteten bl.a. indenfor specialerne gynækologi og obstetrik, neurologi, pædiatri, ortopædkirurgi og oftalmologi både kan og vil blive varetaget af Sygehus Lillebælt i fremtiden. Ændringer i forhold til færdiggørelsen af specialeplanen for Region Syddanmark: Har dog kun mindre betydning i forhold til kapacitetsberegningerne, idet der beregningsmæssigt primært flyttes ambulant aktivitet og kun i mindre grad stationær aktivitet på små specialer. For Kolding Sygehus vedkommende medfører specialeplanen kun at der tilføres stationær karkirurgi Ambulant aktivitet for neurologi og øre- næse- hals specialet flyttes fra Vejle Sygehus til Kolding Sygehus. De øvrige ændringer som følge af specialeplanen vedrører alene aktiviteten på Vejle Sygehus. Ændringerne får sammenlagt kun ubetydelige konsekvenser for aktivitets- og dimensioneringsgrundlaget grundlaget for Kolding Sygehus. I fasen efter at generalplanen blev færdiggjort og frem til i dag er generalplanens mere teoretiske beregninger blevet konkretiseret med et meget mere deltaljeret udkast til byggeprogram. I denne fase er der primært sket justeringer i oversættelsen fra den givne aktivitet til antallet af konkrete rum der er behov for. På sygehusniveau har summen af disse andre ændringer kun påvirket det samlede aktivitetsniveau i marginalt omfang, mens der på afdelingsniveau er flyttet en del aktivitet. Side 16 af 46

17 4. Fleksibilitet i byggeriet. Fleksibilitet og fremtidssikret byggeri. I Ekspertpanelets screening og vurdering af regionernes investerings- og sygehusplaner anføres det, at der knytter sig betydelig usikkerhed til behandlingsbehovet om år. Det er derfor centralt, at der ikke bygges for låst i forhold forhold til de funktioner, der i dag forventes udført i fremtiden. I stedet bør der lægges vægt på en fleksibel struktur/byggeri, så ændringer løbende kan imødekommes. Det er hensigten, at det udbyggede Kolding Sygehus planlægges med en fysisk disponering og en bygningsmæssig struktur, der er robust for ændringer i både projekteringsfasen, efter ibrugtagning og i et langsigtet udviklingsperspektiv. Det udbyggede Kolding Sygehus skal således kunne tilpasses ændringer i behandlingsteknologi og aktivitet (efterspørgslen efter sygehusydelser). I den konkrete planlægning og projektering af byggeriet indtænkes der fleksibilitet og udvidelsesmuligheder i sammenhæng med både eksisterende bebyggelse og nybyggeriet. I forbindelse med den igangværende projektkonkurrences skal der udarbejdes en helhedsplan for hele Kolding Sygehus, hvor de nye bygninger sammen med eksisterende bygninger danner et sammenhængende, velfungerende hus, der fremadrettet kan tilpasses efter behov Der tales i den forbindelse om fleksibilitet (mulighed for ændringer i bygningsindretning, vægge mv.), generalitet (brede anvendelsesmuligheder) og elasticitet (muligheden for udbygning eller omvendt bygningsformindskelse). I udbygningen af Kolding Sygehus skal fleksibilitet, generalitet og elasticitet indtænkes således; Fleksibilitet. For at opnå størst mulig fleksibilitet vil nybyggeriet blive udført som en søjle/dæk konstruktion med et minimum af faste vægge. Der vil samtidig blive anvendt et generelt modulsystem, der sikrer, at rummene kan proportioneres optimalt og få den nødvendige tilgang af dagslys, også i tilfælde af at bygningsafsnit ændrer funktion med nye krav til rummenes størrelse og funktionalitet. Ved indskudte tekniketager og lodrette installationsskakte sikres det, at de enkelte bygningsafsnit kan ombygges eller opdateres uden at forstyrre driften i tilstødende arealer. Ved at placere undersøgelses- og behandlingsfaciliteter i store sammenhængende arealer langs hovedkorridorerne sikres fleksibiliteten samtidig i forbindelse med de enkelte kliniske funktioners ændrede arealbehov over tid. Det samme gælder for de store sammenhængende sengeafsnit, der etableres over hovedkomplekset. Generalitet. For at opnå størst mulig generalitet vil rummenes indretning blive standardiseret i videst mulig omfang, og ikke mindst i de store sammenhængende ambulatorieområder vil der blive tilstræbt størst mulig fællesbenyttelse af behandlings- og undersøgelsesrum og fleksible grænser mellem de kliniske specialer. Elasticitet. Som ovenfor beskrevet er bygningerne ved Kolding Sygehus struktureret omkring nogle gennemgående hovedkorridorer, der skaber en meget enkelt og overskuelig logistik. Fra korridorerne, Side 17 af 46

18 der strækker sig fra nord til syd i hovedkomplekset, er der direkte adgang til de enkelte funktionsområder, og sammen med den beskedne bygningshøjde skaber dette mulighed for, af de enkelte bygningsafsnit umiddelbart kan udvides mod øst og vest, uden at dette skaber logistiske problemer. Den planlagte udbygning bygger videre på og forstærker disse principper. Ved at placere den nye sengebygning over de eksisterende hovedkorridorer sikrer man, at sygehuset også efter den planlagte udbygning fortsat har gode muligheder for en fleksibel arealudvidelse, dels ved jorden mod øst og vest, dels i højden gennem påbygning af nye etager på sengebygningen. Man sikrer samtidig, at den enkle logistik i bygningskomplekset bibeholdes, og skulle behovet for stationære senge falde, vil det være en enkelt sag, såvel bygningsmæssigt som logistisk, at foretage funktionsændringer i en eller flere sengeetager. Stiger behovet for senge derimod, vil en eller flere nye etager på sengebygningen kunne tilgodese dette behov. Ovenstående fremgår som et krav i konkurrence materialet hvor konkurrencedeltagerne skal indarbejde de tre begreber i forslagene og nærmere redegøre for ideerne bag disponeringen. Side 18 af 46

19 5. Patientsikkerhed og patientforhold Hensynet til patientsikkerhed og patientforhold i Region Syddanmark I Region Syddanmark arbejdes der målrettet med patientsikkerhed og patientforhold på flere niveauer. Regionalt, på de enkelte sygehusmatrikler, på de enkelte afdelinger og også i forbindelse med planlægningen af sygehusbyggerier herunder konkret i forhold til de enkelte projekter. Region Syddanmark har etableret to institutioner der med hver deres afsæt arbejder med patientsikkerhed og patientforhold: Center for Kvalitet og Innovationscentret for Brugerinddragelse. Begge institutioner har både et tværeregionalt fokus og fokus på konkrete projekter. Center for Kvalitet. Region Syddanmark har etableret Center for Kvalitet som den regionale tænketank for kvalitetsudvikling i regionen. Center for Kvalitet oprettedes i 2007 som en regional institution, der på risisikostyringsområdet skal medvirke til at regionale målsætninger på patientsikkerhedsområdet opnås, bl.a. gennem: - udarbejdelse og monitorering af strategi- og handleplaner for patientsikkerhed (både reaktiv og proaktiv indsats) - koordinering af det regionale arbejde på patientsikkerhedsområdet, herunder via udviklingsopgaver og spidskompetencer - indsamle, analysere og formidle data på regionalt niveau - kompetenceudvikling (undervisning) - udvikling af analyseværktøjer - vidensformidling - styrke fokus på patientsikkerhed - forskning på området i samspil med SDU. Innovationscenter for brugerinddragelse. Region Syddanmark har i december 2009 etableret et Innovationscenter for brugerinddragelse. Innovationscentret skal under inddragelse af de eksisterende erfaringer regionalt, nationalt og internationalt bidrage til udviklingen af byggekoncepter, herunder indretning og bestykning i de kommende nybyggerier og ombygninger på sygehusområdet. Innovationscentrets brugerinddragelse i forbindelse med sygehusbyggeri omfatter både inddragelse af patienter, pårørende og personale. Omfanget og metoden for brugerinddragelse vil være forskellige alt efter byggeriets fase. Brugerinddragelse skal således bidrage til at afprøve og fastlægge de overordnede og de konkrete krav til: 1. areal- og indretningsmæssige behov og løsninger 2. logistiske og funktionelle løsninger 3. konceptuelle løsninger 4. driftsløsninger for sygehusene 5. aktivitets- og kapacitetsmæssige behov for rum og areal 6. teknologiske og velfærdsteknologiske løsninger I dette arbejde indgår konkret fokus på patientsikkerhed og patientforhold i forbindelse med afprøvning af nye byggekoncepter, gennem planlægning af hensigtsmæssige arbejdsprocesser og gennem den fysiske dimensionering af bygninger og indretning af lokaler som understøtter patientsikkerhed. Side 19 af 46

20 Idé- og planlægningsgrupper vedr. nyt sygehusbyggeri. I forbindelse med planlægningen af de nye sygehusbyggerier i Region Syddanmark blev der i foråret 2008 nedsat en række idé- og planlægningsgrupper der på en række faglige områder udarbejdede generelle principper for planlægningsgrundlaget for de nye sygehuse, herunder en række overvejelser vedrørende forhold med direkte betydning for patientsikkerhed og patientforhold. Vedrørende de specifikke faglige områder blev der i dette arbejde beskrevet fremtidens gode patientforløb for nedenstående faglige områder: Medicinske patientforløb Hjertemedicinske patientforløb Neurologiske patientforløb Mave-tarm kirurgiske patientforløb Ortopædkirurgiske patientforløb Gynækologiske/obstetriske Pædiatriske patientforløb Patienter med kronisk sygdom For hver af disse områder udarbejdedes visioner og anbefalinger rettet mod: Patientfokuserede forløb Høj professionel kvalitet Reduceret ventetid Kontinuitet for såvel patienter som medarbejdere / sammenhængende patientforløb Tværsektoriel og tværfaglig samarbejde Hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem kommune, praksis og sygehus Hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem faggrupper I ovenstående indgår overvejelser om det nødvendige setup (fysisk som organisatorisk) og teknologier der skal understøtte en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af patientforløb. I forlængelse heraf indgår også overvejelser omkring fremtidens sengeafsnit og sengestue med henblik på standarder og ønskede funktioner i forhold til patientbehandling, patientvelfærd, pårørende, personale og arbejdsgange. Udover overvejelser omkring de kliniske faglige områder er der i arbejdet også opstillet overvejelser vedrørende tværgående kliniske funktioner, såsom operationsstue, anæstesi/intensiv, billeddiagnostik Laboratorium. Heri indgår overvejelser omkring kvalitetssikring, effektive og hensigtsmæssige arbejdsgange, arbejdsmiljø og teknologi. Anbefalingerne i det ovenstående arbejde er medgået som en del af det faglige input til sygehusenes gennemførelsesplaner i forbindelse med etableringen af ny sygehusstruktur i Region Syddanmark og i planlægningen af nyt sygehusbyggeri. Spørgsmålet om patientsikkerhed og patientforhold har i dette arbejde været en underliggende præmis. Side 20 af 46

21 Regionale spor og projekter FAM / Efter FAM. Region Syddanmark har en ambition om at skabe et sammenhængende, patientorienteret, tidssvarende, kvalitetsbevidst, effektivt og konkurrencedygtigt sundhedsvæsen. Regionsrådet har omsat denne vision i en lang række konkrete tiltag. En del af det arbejde har været at beskrive, hvordan de fælles akutmodtagelser skulle organiseres og dimensioneres. I rapporten Fælles akutmodtagelser i Region Syddanmark er beskrevet hvorledes regionen vil organisere akutbehandlingen. Rapportens konklusioner vedrørende organiseringen af de fælles akutmodtagelser berører en række forhold med betydning for patientsikkerhed og patientforhold. Det drejer sig blandt andet om: der indføres tidsstyrede standardiserede patientforløb for at sikre flow og kvalitet der indføres patientnær mobil teknologi for at sikre fleksibilitet og hurtig udredning der fokuseres specifikt på sektorovergange for at øge patientsikkerheden sikring af optimal overlevering af patienter fra FAM til andre afdelinger på sygehuset, til eget hjem eller til andet sygehus (stafetmetoden) anbefalinger vedrørende den fysiske indretning af FAM med overvejelser om arkitektur, kravene til lokalemæssig fleksibilitet samt teknologi og IT I forlængelse af rapporten om etablering af fælles akut modtagelser i Region Syddanmark udarbejdes i foråret 2009 en rapport om organiseringen af sygehusene i Region Syddanmark udover de fælles akutmodtagelser ( Sygehuse i Region Syddanmark et nyt fagligt og organisatorisk grundkoncept ). Idet etableringen af de fælles akutmodtagelser får store konsekvenser for det øvrige sygehus tegner rapporten et spor for den fremtidige organisering og indretning af sygehusene i regionen. Den centrale anbefaling i rapporten er at organisationen bør tilpasses patientforløbene og ikke omvendt. Med andre ord er udgangspunktet sammenhængende patientforløb og en værdikædetankegang, hvor opgaven er at optimere de processer som er værdiskabende for patienten. En lang række af rapportens anbefalinger omhandler forhold af direkte betydning for patientsikkerhed og patientforhold. Disse anbefalinger omhandler både designmæssige/fysiske forhold, organisatoriske forhold, logistiske forhold og teknologiske forhold. Ambition: Værdikædetankegang, Standardiserede tidsstyrede patientforløb Patientnær mobil teknologi Stafetmetoden Hvad ønskes opnået: Hvor opgaven er at optimere de processer, som er værdiskabende for patienten Sikring af flow og kvalitet Sikring af fleksibilitet og hurtig udredning Fokuseres specifikt på sektorovergange for at øge patientsikkerheden Side 21 af 46

22 Specialiserede teams Fuldt integrerede IT-systemer Fokuseringen på sammenhængende patientforløb Indførelse af enestuer Etablering af driftssikrede integrerede ITløsninger State of the art IT-løsninger Patientinformation Evidensbaseret design Mere integreret samspil mellem specialer og faggrupper, der i teams varetager hele patientforløbet For at sikre overblik, flow og kvalitet For at understøtte og sikre flow, effektivitet, kvalitet og patientsikkerhed Enestuer gøres til en grundlæggende præmis for indretningen af sygehusene for at hæve kvaliteten i behandlingen, patientsikkerheden og understøtte patientens autonomi og integritet Muliggør hurtige patientforløb af høj kvalitet Nødvendighed af hensyn til patientlogistik, patientforløb, patientsikkerhed og patienttilfredshed Patienter bør have let og fuld adgang til informationer om eget patientforløb og bør selv kunne have indflydelse på dette gennem booking af tider, kommentering, elektronisk patientdagbog etc. Indtænkes i indretningen af sygehuset, herunder kunst, musik, lys og materialer både af hensyn til patienter som personale Ovenstående ambitioner er en del af visionen for et nyt sygehuskoncept i Region Syddanmark, som skal yderligere kvalificeres i form af en videre bearbejdning af konceptet. Hensynet til patientsikkerhed og patientforhold har således fra start af indgået som et væsentligt element i planlægningsprocessen i forbindelse med planlægningen af de nye sygehuse i Region Syddanmark. Forbedring af patientsikkerheden og patientforhold i forbindelse med nyt sygehusbyggeri. Patientsikkerhed handler om at beskytte patienten mod skader eller risiko for skader i forbindelse med undersøgelse, behandling, rehabilitering og pleje i sundhedssektoren. Patientsikkerhed er relevant i forbindelse med en lang række forhold ved byggeri Eksempelvis i forbindelse med indretning og størrelse af sengestuer og medicinrum, gulvbelægning, adgang til håndvaske og spritdispensere osv. Side 22 af 46

23 Design af den fysiske struktur og arkitektur på sygehuset er en meget effektiv handling til at forbedre patientsikkerheden, og det er derfor vigtig at denne dimission bliver medtænkt i det ny sygehusbyggeri Evidensbaseret design. Det er udgangspunktet, at arkitekturen på sundhedsområdet i Region Syddanmark baserer sig på tankegodset vedrørende evidensbaseret sygehusdesign. Dette er en tankegang, som blandt andet store sygehusorganisationer i USA er langt fremme med. Betegnelsen evidensbaseret design bliver først og fremmest brugt om at skabe miljøer som er terapeutiske og afstressende og som giver et effektivt personale med betydning for patienten. 1 Arkitekturen i sygehuset skal i forlængelse heraf understøtte den helbredende proces samt et godt arbejdsmiljø herunder med effekt for patientsikkerhed og patientforhold. Tabel: De designmæssige anbefalinger med høj grad af evidens, på baggrund af Center for Health Design, Georgia Institute of Technology 2008 The Business Case for Building Better Hospitals through evidence-based design. Designmæssige anbefalinger Effekt Patientforhold Effekt Patientsikkerhed Effekt Arbejdsmiljø En-sengsstuer Understøtter patientens autonomi og sikkerhed Forebygger forstyrrelser fra medpatienter af patientsøvn som fremmer helbredelsesproces. Forebygger hospitals erhvervede infektioner og smittespredning. Reducerer medicineringsfejl Reducerer distraherende faktorer, misforståelser og brist i kommunikation Reducerer tid til beskæftigelse med utilsigtede hændelser Forbedre patient diskretion, kontakt og fortrolighed til personale og pårørende, da de kan opholde sig hos den syge uden at forstyrre andre patienter. Forbedre kommunikation med patient og pårørende Forbedre vilkår for målrettet kommunikation med patient og pårørende Øger personaleeffektivitet på stue og afsnit med målrettet indsats Øger personaletilfredshed med at skabe kontinuitet, da de kan opholde sig på stuen uden at forstyrre medpatienter Reducerer patient stress Plads til familie op pårørende Reducerer patient og pårørende stress, samt øge kontakt mellem patient op pårørende uden at forstyrre andre patienter. Involvere/inddrage pårørende i patientforhold Rum der kan tilpasses Modtagelsesprocedure, samtaler og journalskrivning m.m. kan foretages Reducerer overgange med risici for informations tab 1 Rapport om Fælles Akutmodtagelse (FAM) i Region Syddanmark, august 2009 Side 23 af 46

24 patientens behov og behandling på stuen under fuld diskretion. Undersøgelser og behandling kan foretages på stuen det reducerer flytning og transporter Reducerer fejl Behandlings- og plejekrævende patienter får øget plads til udstyr og hjælpemidler. Hensyn til børn- og børnefamilier. Isolationspatienter Bariatriske patienter Patient badeværelser Bedre pladsforhold og eget bad/toilet med direkte adgang fra patientstue reducerer risiko for faldulykker Reducerer patientfald og forlænget indlæggelse Reducerer skader på personalet Reducerer personalet anvender tid på utilsigtet hændelse Mindsket risiko for fald, da patient ikke skal forstyrre medpatienter ved toiletbesøg. Bad og toilet kan udstyres få faldsikring er inkluderet. Rengøring af patientstue Fordel af stue kan gøres rent efter udskrivelse af patient Reducerer luftbårne infektioner Reducerer luftbårne infektioner Installer loftsmonterede lifte i hovedparten af patientstuer Optimal forflytning af patient Understøtter ergonomiske arbejdsvilkår Installer mulighed for håndvask / afspritning ved hver patient Reducerer infektioner såfremt håndhygiejnen faciliteter placeres tæt med patientens seng og ved døren til stuen. Reducerer infektioner Reducerer infektioner Støjreduktion Reducerer patient stress Lavt støjniveau fremmer helbredelsesproces. Reducerer personale stress Reducerer personale stress, mindsker risiko for forglemmelser, misforståelser og brist i kommunikation Kunst og udsmykning som fx musik og farver Reducerer patient stress Reducerer oplevet patientsmerte og medicinforbrug Reducerer personale stress Reducerer personale stress Side 24 af 46

25 Patienter og pårørende stiller krav til kvalitet, komfort og æstetik samt krav om faciliteter der signalerer diskretion Plads til at pårørende kan være tilstede og overnatte Naturlig lys i patient og personaleområder Reducerer patientbekymring og depression Reducerer liggetid Øger personaletilfredshed Funktionsrettede kontor faciliteter - kontor tæt på patienterne Indretning af arbejdspladser til personale på stuen Skaber tryghed hos patienten Øger personalet tid til direkte patientpleje Øger personalet tid til direkte patientpleje Øger personalet tid til direkte patientpleje, kommunikation bliver mere åben og direkte, da der ikke skal tages hensyn til med patienter. Patientsikkerhed indtænkes fra starten således at arkitektur, indretning og design er med til at beskytte patienterne mod skade. Byggeriet skal åbne for fleksibilitet mht. indretning med ny teknologi og skabe muligheder for hensigtsmæssige arbejdsprocesser, der lever op til kvalitetsstandarderne, såvel internationale som nationale. De fysiske rammer fremtidssikrer den stationære og ambulante forebyggelse, diagnostik, pleje og behandling. I samarbejdet med mange fagprofessionelle skal det være muligt at tilpasse rammerne til den enkelte patients behov. Det er vigtigt at bygninger og indretning af lokaler understøtter patientsikkerheden ud fra den bedste viden og evidens. Det vil blandt andet sige: Placeringen af funktioner, afdelinger mv. understøtter faglige miljøer, vidensdeling og læring. Lokalerne skal indrettes på basis af eksisterende faglige standarder og vejledninger Principper for patientsikkerhed bør ligge til grund for design af nye faciliteter og indkøb af udstyr mhp. risikostyring og forebyggelse af utilsigtede hændelser Lokalerne indrettes med fokus på muligheden for at forbedre hygiejnen og undgå infektioner. Informationsteknologien skal understøtte personalet i det kliniske arbejde og sikre, at dokumentation og registrering kan foregå så enkelt som muligt Indretningen sker med opmærksomhed på eksisterende viden om og erfaringer med, hvordan lys, kunst, farver og grønne områder påvirker patienternes sundhed og velbefindende. En lang række øvrige forhold (udover designmæssige) har også betydning for patientsikkerhed og patientforhold. Det drejer sig om organisatoriske forhold (arbejdstilrettelæggelse), tilrettelæggelse af patientforløb, logistik og teknologi. Side 25 af 46

26 Sygehus Lillebælt / /Kolding Sygehus. De i de forrige afsnit designmæssige anbefalinger samt ambitioner i forhold til et nyt fagligt og organisatorisk grundkoncept, vil skulle indgå i planlægningen af det udbyggede Kolding Sygehus. Et sammenhængende behandlingsforløb skal understøttes af et fysisk sammenhængende sygehus. Her tænkes specielt på en logistisk sammenhæng mellem funktioner, så viden nemt kan deles og patientsikkerheden øges. Afstande bør minimeres både for personale og patienter. Desuden skal trafikken internt i huset adskilles, så patienternes, de pårørendes og vareforsyningernes veje ikke krydser hinanden. Risikoområder. Der findes allerede i dag kendte risikoområder som: Fald Medicinering Infektioner Overgange intern og ekstern Kommunikation Overvågning og observation Kliniske arbejdsgange Disse kendte kritiske risikoområder skal medtænkes i designet og planlægningen af det udbyggede Kolding Sygehus. Sygehus Lillebælt / Kolding Sygehus vil i de kommende år samtidig med udbygning til akutsygehus, stræbe efter at bringe patientsikkerheden op på niveau med de internationalt bedste. Sygehuset deltager derfor i projektet Patientsikkert Sygehus, som sætter øget fokus på at optimere arbejdsgangene, så færrest muligt patienter skades under indlæggelsen. På landplan bliver ca patienter hvert år udsat for sygehusinfektioner, forkert medicin, tryksår og andre fejl og skader i kontakten med sundhedsvæsenet. Erfaringerne fra udlandet viser, at en stor del af skaderne kan forebygges, når patientsikkerheden styrkes. Kolding sygehus vil være med til at demonstrere, at det samme kan ske i Danmark, og være med til at sprede de gode resultater til resten af landet. Det er målet, at der i 2013 skal være 15% færre, der dør på sygehuset og 30% færre utilsigtede hændelser, som søges nået gennem en række kliniske og organisatoriske forandringer, som forbedrer patientsikkerheden hurtigt og effektivt Side 26 af 46

27 6. Bedre opgaveløsning og ressourceanvendelse Indledning Til ansøgningen om endeligt tilsagn om kvalitetsfondsmidler til sygehusbyggeriet i Kolding skal der anslås en mulig effektiviseringsgevinst ved ibrugtagning af det nye byggeri. Det antages, at investeringen muliggør en mere effektiv opgaveløsning og ressourceanvendelse via bedre logistik og ny teknologi, der ligger udover de almindelige løbende produktivitetskrav, som stilles til sygehusene. Det er vigtigt for regionerne at kunne fremtidssikre det danske sygehusvæsen, så patienterne også i fremtiden modtager behandling af høj kvalitet herunder samle ekspertisen og samle indsatsen på det akutte område. Det vil gøre det muligt at opnå en bedre ressourceudnyttelse og forbedring af patientbehandlingen en ændring, som vil komme alle patientgrupper til gavn. For at kunne gøre dette, er det nødvendigt, at investere i nye sygehuse eller ombygge eksisterende. Disse investeringer vil bidrage til en mere effektiv og hensigtsmæssig opgaveløsning i sygehusvæsenet på en række områder. Investeringer i en ny sygehusstruktur og nye/moderniserede sygehuse er en forudsætning for, at regionerne kan opretholde et effektivt sygehusvæsen. En estimering af effektiviseringsgevinster kan umiddelbart være vanskeligt at kvantificere og måle i produktivitet, da sygehusenes virksomhed ændrer sig over tid. På en række områder kan der dog med de nuværende kendte forudsætninger estimeres et effektiviseringspotentiale ved investering i nyt sygehusbyggeri. Der er dog samtidig væsentligt, at have fokus på de ressourcer der frigives i form af bedre mulighed for at tilrettelægge behandling, øget kvalitet i behandling, service overfor patienten og bedre arbejdsforhold for personalet mv. Nyt sygehusbyggeri vil gøre det mere sandsynligt at det pågældende sygehus kan bidrage til, at de senere års gunstige produktivitetsudvikling i sygehusvæsnet på 1,5-2,0 pct. årligt kan fortsætte. Nye rammer vil således gøre det nemmere løbende at implementere ny teknologi og nye arbejdsgange, end i dag hvor produktionsapparatet er under pres og belastet, hvilket også afspejler sig i de generelt faldende produktivitetsforbedringer på landsplan i de seneste år. Denne løbende gevinst som følge af mere fleksibelt og moderne byggeri er imidlertid vanskelig at opgøre på forhånd og afhænger endvidere af den tidsperiode man anlægger. Hertil kommer imidlertid en umiddelbar effekt af nyt sygehusbyggeri, som kan implementeres i de første år efter byggeriet er færdigt. Årsagerne hertil er blandt andet reduktion af støj og stress, bedre lysforhold, bedre logistik og arbejdsgange, bedre energiudnyttelse, bedre hygiejne, mindre sygefravær hos personalet mv. Besparelsespotentialet skal ses i relation til ekspertpanelets generelle forudsætninger om udviklingen i ambulant behandling og udnyttelse af kvadratmeterne på nye sygehuse. Såfremt forudsætningen om udvikling i ambulant behandling kan realiseres, og det nødvendige antal senge kan lukkes, kan den samlede effektiviseringseffekt af nyt sygehusbyggeri være større først vurderet. I forhold til udnyttelse af antallet af kvadratmeter (åbningstider mv.) kan en realisering imidlertid virke begge veje. Hvis den ekstra udnyttelse kan ske til lavere gennemsnitsomkostninger vil produktiviteten på sygehuset blive forbedret. Hvis det derimod sker til højere gennemsnitsomkostninger (pga. behov Side 27 af 46

28 for betaling af overarbejde mv.), vil der i stedet være en negativ effekt. Disse forhold kan ikke kvantificeres nærmere på det foreliggende grundlag. Det er konstateret, at der har været et fald i produktiviteten fra 2007 til 2008 i samtlige regioner. For Region Syddanmarks vedkommende har faldet været knap så markant, og årsagen hertil skyldes en mindre stigning i aktiviteterne. Samlet set lå Region Syddanmarks produktivitetsniveau på 105. Sammenlignes der på produktivitetsniveauet for de enkelte sygehuse i 2008, så er Fredericia og Kolding Sygehuse placeret på en 4. plads på landsplan med en produktivitetseffekt på 113 kun overgået af de vestdanske friklinikker og Vejle og Give Sygehuse, som udgør det andet ben i Sygehus Lillebælt. 2 Det betyder, at Fredericia og Kolding Sygehuse allerede på nuværende tidspunkt har et produktivitetsniveau, som ligger langt over gennemsnittet i 2008, selv om produktivitetsniveauet for Fredericia og Kolding Sygehuse faldt fra 2007 til 2008 i forhold til landsgennemsnittet. 3 Effektiviseringsgevinster i forhold til udbygningen af Kolding Sygehus. En af forudsætningerne for nybyggeriet Kolding er, at udgifterne til matriklen i Fredericia bortfalder. Som det fremgår af Tabel 1, så består Fredericia og Kolding Sygehuse af i alt m m 2 bruttoetageareal i 2009 og det antages, at akutsygehuset i Kolding i 2020 kommer til at bestå af m 2 bruttoetageareal, som enten er nyrenoveret eller nyopført. I Kolding vil der i processen blive tilført m 2 nybyggeri samt fjernet m 2 af den eksisterende (primært pavilloner) bygningsmasse. Tabel 1: Bruttoetageareal hhv og 2020 i Kolding og Fredericia opgjort i m 2 Fredericia Sygehus Kolding Sygehus I alt Estimater af effektivitetsforbedringer I det efterfølgende er de mulige effektivitetsforbedringer estimeret. Der regnes i 2009-kr. Energi I forbindelse med energiberegning er der taget udgangspunkt i eksisterende byggeri, og at nybyggeri skal 2 Kilde: Løbende offentliggørelse af produktivitet i sygehussektoren Femte delrapport. Danske Regioner m.fl., April I 2007 lå produktiviteten på 114 i forhold til landsgennemsnittet (Kilde: Løbende offentliggørelse af produktivitet i sygehussektoren Fjerde delrapport. Danske Regioner m.fl., Sep. 2009) Side 28 af 46

29 være energi klasse 1. Da der i nybyggeri fremadrettet skal indregne procesenergi, er dette ligeledes medtaget i eksisterende byggeri. Øvrige energibesparende tiltag forudsættes iværksat uanset udbygning, hvorfor disse ikke medregnes. Tabel 2: Besparelse på energiforbrug mellem 2009 og 2020 målt i kr. Matrikel Energiforbrug 2009 (i kr.) Energiforbrug i 2020 (i kr.) Difference (i kr) Fredericia Kolding Total Bygningsvedligehold Effektivitetsgevinsten ved vedligeholdelse af bygningsmassen er beregnet på baggrund af bruttoetagearealet med det prisniveau der i gennemsnit er for vedligeholdelse på sygehusområdet for hhv. eksisterende bygninger og nybyggeri. Vedligeholdelsesprisen for eksisterende bygning er 225 kr/m 2 og 165 kr/m 2 for nybyggeri. 4 Tabel 3: Besparelse på bygningsvedligehold mellem 2009 og 2020 målt i kr. Matrikel Udgift 2009 (i kr.) Udgift 2020 Difference (i kr.) Fredericia Kolding Total Logistik og arbejdsgange Det vurderes på baggrund af en logistikundersøgelse foretaget på Kolding Sygehus, at det kliniske personale anvender mellem 1 % og 5 % af arbejdstiden på logistiske opgaver som eksempelvis håndtering af skaffevarer. Rapporten vurderer, at Kolding Sygehus anvender mellem 42 og 72 fuldtidsstillinger til logistikopgaver svarende til en årlig omkostning i personalelønninger på mellem 12 og 22 mio. kr. Inddrages Fredericia Sygehus antages det at forbruget i alt er ca. 25 mio. kr. En mere hensigtsmæssig indretning og placering af kliniske funktioner og servicefunktioner vil forventeligt kunne nedbringe en del af dette forbrug. Med en antagelse om en reduktion på 15 % af tidsforbruget til logistik for det kliniske personale, er effektiviseringspotentialet 3,75 mio. kr. 4 V&S Prisdata A/S, jan 2010 Side 29 af 46

30 I forbindelse med at Fredericias funktioner overgår til Kolding, vil der blive nogle ganske jordnære gevinster indenfor serviceområdet i form af det basisniveau, der skal til for at kunne drive en bygningsmasse. På serviceområdet er normeringen på 48,56 stillinger. Med en gennemsnitsløn på kr./år er lønudgifterne samlet på ca mio. kr. Det må antages, at det er ca. 25 % servicefunktionerne, som er gengangere, og derved bliver den samlet effektivitetsgevinst på ca. 4,2 mio. kr. Der vil også være mere generelle logistiske fordele ved at flytte Fredericia-matriklen til Kolding, som f.eks. transporttid, IT og andre administrative faktorer vil falde, og behovet for kliniske tilsyn fra afdelinger, der ikke er repræsenteret på matriklen, vil bortfalde. Det vurderes at gevinsten herved er ca. 2.5 mio. kr. Der er flere årsager til at produktiviteten kan forventes at forbedres ved ibrugtagning af nyt byggeri. Herunder antages det, at terapeutisk design og opmærksomhed på rehabiliteringsvenlig indretning i de patientnære miljøer kan forkorte liggetiden for indlagte patienter og reducere behovet for smertestillende medicin. Det være sig lysforhold, lavere støjniveau og lignende. Det er vurderet, at den gennemsnitlige liggetid i Kolding vil falde til 2,6 dage imod en gennemsnitlig liggetid i 2007 på 3,9 dage, dvs. et fald på 1,3 dage. Samlet vurderes det at betyde en effektivitetsgevinst på ca. 20 mio. kr. Vagtlag og beredskab Ved flytningen af den samlede Fredericia-kapacitet til det ombyggede Kolding Sygehus, bør der være opmærksomhed på muligheden for driftsbesparelser pga. samdrift. Muligheden er dog begrænset af, at der allerede er etableret en vidtgående arbejdsdeling matriklerne imellem. Samlet set forventes det at være muligt at udover bygningsmassen, så kan der findes effektivitetsgevinster på ca. 2.5 mio. kr. pga. dobbeltfunktioner. Rengøring I nyt byggeri designes alle arealer også med delvis udgangspunkt i et rengøringsperspektiv. Det vil sige af både omkostningsmæssige og af hygiejnemæssige hensyn kan der etableres eksempelvis skabe fra gulv til loft, så der ikke samles snavs på toppen af skabe. Den forbedrede rengøringseffektivitet kan beregnes på gennemsnitstal for mere rengøringsvenligt anlæg og inventar. I 2020 vil de m 2 i Fredericia samt m 2 i Kolding være erstattet af m 2 nybyggeri i Kolding. Hvis 60 % af sygehuskvadratmetrene antages at være patientnære områder, og i øvrigt områder med behov for daglig rengøring, vurderes effektiviseringspotentialet at være på 0,5 mio. kr. Side 30 af 46

31 Patientsikkerhed En mere hensigtsmæssig indretning af de fysiske rammer samt et mere terapeutisk orienteret design på et om- og nybygget sygehus medfører jf. litteraturen en række sikkerhedsmæssige fordele for både ansatte og patienter. Der vil således antageligvis vise sig et fald i antallet af hospitalserhvervede infektioner, da den nyeste kendte viden om hygiejnehensyn inkorporeres i anlægsprojektet og dermed bør sikre faciliteter, der optimerer rengøringseffektiviteten. Studier fra bl.a. Georgia Institute of Technology, 2008 og Center for Health Design, 2008 understreger, at der er en signifikant sammenhæng mellem strategisk geografisk placering af desinfektionsmuligheder og reduktion i hospitalserhvervede infektioner. Et gennemsnitligt spænd i reduktion af infektioner ligger jf. oplæg fra Danske Regioner på ca. 5-7 % På Kolding og Fredericia Sygehuse var der 2009 ca indlæggelser. Det vurderes, at ca. 10 % af alle indlagte patienter pådrager sig en hospitalserhvervet infektion, som i gennemsnit lægger 3,5 sengedøgn til indlæggelsen. 2-3 % af de infektionsramte patienter dør som direkte følge af infektionen. Ved indflytning i nybyggeri antages det at antallet af disse infektioner at falde med ca. 6 %. Den potentielle effektiviseringsgevinst ved færre infektioner og heraf følgende kortere indlæggelsesforløb vurderes til ca. 1,32 mio. kr. Sygefravær og personaleomsætning Det er en kendt antagelse, at forbedringer i arbejdsmiljøet - herunder også det fysiske - påvirker både sygefravær og fastholdelse af medarbejdere i positiv retning. Det fysiske arbejdsmiljø påvirkes særligt af faktorer som støj, støv, temperaturudsving, lysforhold, dårlig ergonomi og kemisk påvirkning. Alle påvirkninger som kan imødegås ved design af nyt sygehusbyggeri. Danske og internationale undersøgelser peger også på gode erfaringer på både psykisk og fysisk arbejdsmiljø ved nybyggeri. Internationale erfaringer (undersøgelse af Tricare Management Activity, Millitary Health System, 2007, The Center for Health Design samt Geogia Tech College of Architecture, 2008) viser et spænd i reduktionen af sygefraværet på mellem 8-14 %. En sådan effekt har bl.a. vist sig ved ibrugtagning af det nye Medicinerhus i Ålborg. Der er derfor grund til at antage en mindskelse af både personaleomsætning og sygefravær ved indflytning fra gammelt til nyt eller nyrenoveret byggeri. I Sygehus Lillebælt opgøres personaleomsætningen ikke på sygehusniveau, da karakteren af mange af faggruppernes ansættelsesforhold gør det meget svært at definere omsætningen. Antallet af nyansatte på Fredericia og Kolding Sygehuse i 2009 var 345 (eksklusiv alle læger under uddannelse, da de skifter arbejdsplads som led i deres uddannelse og derfor udelades). Et gennemsnitligt spænd i reduktion af personaleomsætning ligger jf. oplæg fra Danske Regioner på ca. 6-8 % Det antages, at personaleskift i en given funktion koster ca. 0,25 stilling inkl. evt. overarbejde til øvrigt personale i mellemperioden og oplæringstid fra både den nyansatte og ældre ansatte. Med en forbedret mulighed for fastholdelse af medarbejderne efter indflytning i nye eller renoverede omgivelser forventes personaleomsætningen at falde med ca. 7 % jf. flere amerikanske Side 31 af 46

32 undersøgelser. Det betyder 24 færre personaleskift pr. år. Effektiviseringspotentialet svarer til 6 stillinger - svarende til ca. 2,2 mio. kr. Sygefraværet er i Sygehus Lillebælt allerede i 2009 på linje med eksempelvis Medicinerhuset i Ålborg efter indflytning til nyt byggeri, hvorfor frugterne hænger noget højere i Sygehus Lillebælt i forhold til nedbringelse af sygefraværet. Sygefraværet på Kolding og Fredericia Sygehuse var i ,4 % og de samlede lønudgifter ca. 0,8 mia. kr. Ved en antagelse om yderligere forbedring af sygefraværet på 0,6 pct. point kan effektiviseringspotentialet sættes til ca. 4,8 mio. kr. Andet. Ovenfor er effektivitetsgevinsten ved specifikke faktorer estimeret. Der er dog stadig nogle gevinster, som endnu ikke er muligt at beregne, men med baggrund i allerede eksisterende analyser og litteratur er det muligt at fremkomme med en vurdering af, hvor der ydereligere kan være gevinster ved nybyggeriet. En af de helt store fordele ved nybyggeriet er, at det vil være muligt at optimere kapacitets- og produktionsplanlægningen. Dette er bygget op på forbedring af hygiejneforholdene, arbejdsgangstilrettelæggelse og fleksibilitet i rumfunktioner. I foråret 2010 blev det besluttet at etablere en ny Facility- og IKT-strategisk Afdeling i Sygehus Lillebælt. Dette blev gjort for at sikre visionen om, at der til stadighed sikres en optimal og koordineret anvendelse af sygehusets fysiske rammer og teknologiske anvendelse. Det har været afgørende, at Sygehus Lillebælt ofrer de nødvendige og tilstrækkelige tværgående fokus på tværs af de etablerede servicefunktioner. Med henblik på at understøtte optimal og rational klinisk kvalitet, logistik og arbejdsgange er formålet med etablering af Facility- og IKT-strategisk Afdeling at sikre et styrket tværgående og ledelsesmæssigt fokus på optimeringen af Sygehus Lillebælts facility og IKT anvendelse, herunder ikke klinisk logistik. Samtidig har det været vigtigt med en forstærket fokusering på de allerede etablerede servicefunktioner og Projektafdelingen for byggeri. Det er af afgørende betydning, at der sikres et overblik hele vejen rundt på fysikken og teknologianvendelsen ifm. de store justeringer i organisationen, der skal ske over de kommende år, samt nye byggerier og renoveringer, der skal foretages for at leve op til de vedtagne strukturplaner og udbygningen af Kolding Sygehus. Side 32 af 46

33 Forbedringen i hygiejneforholdene skabes bl.a. på baggrund af at materialer og rum bliver lettere at rengøre. Konsekvensen heraf vil være at antallet af hospitalserhvervede infektioner vil mindskes. Som det er beskrevet i afsnit 2, kan det betyde effektivisering på ca. 1,32 mio. kr. Det er ikke bare den rene økonomiske gevinst, som har betydning. Ved at nedsætte sandsynligheden for erhvervelse af en infektion vil det være muligt, at nærme sig det optimale patientforløb og derved forbedre planlægningen af produktionen. Regeringen har besluttet, at fremtidens patienter skal have tilbudt enestuer, hvis de ønsker det. Dette frembringer nogle gevinster i forhold til den nuværende situation, hvor flertallet af patienter deler stue. Behovet for undersøgelsesrum og kontorfaciliteter vil være mindre, da det vil være muligt at varetage noget af det kliniske/administrative arbejde på sengestuen under fuld diskretion. For den enkelte patient vil enestue bl.a. forbedre de ydre omgivelser, som kan påvirke et indlæggelsesforløb. Udover nedsættelse af risiko for hospitalserhvervede infektioner, nedsættelse af støjgener, så vil sådan noget som risiko for utilsigtet fald nedsættes. 5 Kapacitetsproblemstillingen kan håndteres ved at standardisere rummene mest muligt. Derved opnås en mere fleksibel anvendelses af det enkelte rum, hvorved produktionen kan tilpasses det pågældende behov. Områder der skal tænkes ind i byggeriet er bl.a. it- og medicoteknologier. Begge dele er med til at effektiviser patientforløb og derved optimere produktionsniveauet. For den enkelte medarbejder vil der være nogle stressrelaterede gevinster, som bl.a. bedre placering af omklædningsrum, optimering af belysning og en hensigtsmæssig placering af funktioner, der vil gøre dagligdagen mere håndterbar. Både patienter og medarbejdere vil have gavn af, at der ved at skabe nye lokaliteter, vil der være mulighed for at forbedre færdselsårerne i bygningsmassen. Som det er i dag, bliver forskellige afdelinger brugt som smutveje og lignede af både ansatte og gæster til gene for både personale- og patientgrupper i de pågældende afdelinger. Det er ikke muligt at estimere effektivitetsgevinsterne ved de emner, der er beskrevet i dette afsnit. Men effekten skal ikke undervurderes, da det er med til at forbedre vilkårene hos både den ansatte og patienten. 5 Rapport om Sygehuse i Syddanmark et fagligt og organisatorisk grundkoncept (Høringsudkast, dec. 2009). Side 33 af 46

34 Sammenfatning Tabel 4: Samlet effektivitetsgevinst i mio. kr. Emne Estimeret effektivitetsgevinst Energi 2,7 Bygningsvedligeholdelse 1,9 Logistik internt i afdelinger 3,8 Bygningsmassens betydning for liggetid 19,9 Arbejdsgange 4,2 Logistik mellem matrikler 2,5 Vagtlag mm. 2,5 Rengøring mv. 0,5 Patientsikkerhed 1,3 Personaleomsætning 2,2 Sygefravær 4,8 I alt 46,3 Som det er anført i tabel 5, så bliver den samlet effektiviseringsgevinst bliver på 3.56 % af sygehusets driftsbudget og 5.15 % i forhold til investeringen. Investeringen pålyder 900 mio. kr. og driftsbudgettet er på 1,3 mia. kr. Side 34 af 46

35 7. Risikovurdering. 8. Projektorganisering og løbende opfølgning i byggeperioden. 9. Finansiering. Finansieringen af udbygningen af Kolding Sygehus følger den i økonomiaftalen fastlagte model. Der indgår ikke egenfinansiering ved salg af nedlagte hospitalsbygninger. Side 35 af 46

36 10. Præhospital indsats Indledning Den præhospitale indsats er indsatsen uden for sygehuset over for akut syge, tilskadekomne og fødende, og indsatsen har til formål at redde liv, forbedre helbredsudsigter, formindske smerter og andre symptomer, afkorte det samlede sygdomsforløb, yde omsorg og skabe tryghed. Den præhospitale indsats omfatter en række aktiviteter. Det være sig alarmering, førstehjælp, kommunikation mellem alarmcentral og vagtcentral, ambulancekørsel, behandling på skadestedet, transport til behandlingsstedet, behandling/overvågning under transporten samt overlevering til sygehuset. Den præhospitale indsats er endvidere karakteriseret ved, at være meget dynamisk. De præhospitale enheder (ambulancer, lægebiler, akutbiler, adipositasambulancer, babyambulancer og sengeambulancer) indgår i et sammenhængende system, hvor der disponeres i henhold til hurtigst muligt og bedst muligt at tage vare om patienten og dennes situation. Som følge af ovennævnte dynamik, er det vurderingen, at en beskrivelse af den præhospitale indsats er svær at afgrænses til ét geografisk område. Af denne grund lægges i det følgende vægt på en samlet beskrivelse af den præhospitale indsats i hele Region Syddanmark. Denne beskrivelse vil være enslydende for de ansøgninger der sendes for hhv. Kolding Sygehus, Esbjerg Sygehus, Åbenrå sygehus og Odense Universitetshospital. Det samlede beskrivelse af den præhospitale indsats suppleres med et kort afsnit, som beskriver lokale forhold i Kolding området. Indeværende afsnit er opdelt i følgende del-afsnit: En overordnet beskrivelse af den præhospitale indsats i Region Syddanmarks (afsnit 10.2), involverede enheder i den præhospitale indsats inkl. geografiske placering af de involverede enheder (10.3), responstider (10.4), og endelig en kort beskrivelse af lokale forhold omkring Kolding(10.5) Overordnet beskrivelse af den præhospitale indsats i Region Syddanmark Følgende dokumenter er centrale for udviklingen af den præhospitale indsats i Region Syddanmark: Akutplanen Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark godkendt af Regionsrådet den 20. november 2007 Gennemførelsesplanen Fremtidens sygehuse fra plan til virkelighed godkendt af Regionsrådet den 29. september Beredskabsplan for Region Syddanmark sundhedsberedskabs- og præhospital plan godkendt af Regionsrådet den 27. april Af ovenstående dokumenter fremgår, at den præhospitale indsats er en integreret del af akutbetjeningen og skal planlægges og udvikles i samspil med den planlægning, der sker på sygehusene og i praksissektoren. Det er besluttet at samle modtagelsen af akutte patienter på færre sygehuse. Formålet er at øge kvaliteten i behandlingen, idet der vil være flere speciallæger til stede i forhold til i dag. Samarbejde på tværs af specialer ved modtagelse af den akutte patient skal sikre, at den rette diagnose og behandling igangsættes hurtigere end i dag. Side 36 af 46

37 I den fremtidige sygehusstruktur etableres der fem akutsygehuse med fælles akutmodtagelser i Region Syddanmark med placering i Odense, Svendborg, Esbjerg, Kolding og Åbenrå. Akutsygehusene får de nødvendige kompetencer og faciliteter til at modtage uvisiterede akutte patienter og vil være krumtappen i fremtidens akutbetjening. Esbjerg, Kolding, Åbenrå og Svendborg får fælles akutmodtagelse på hovedfunktionsniveau, mens Odense Universitetshospital har traumecenter/akutmodtagelse på højt specialiseret niveau. Vejle Sygehus, Sønderborg Sygehus og Grindsted Sygehus bliver alle akutsygehus for visiterede akutte medicinske patienter ekskl patienter. Vejle- og Sønderborg Sygehus får desuden døgndækket skadestuefunktion med lægelig backup. Mindre alvorlige skader kan imidlertid behandles uden for akutsygehusene. Det viser de positive erfaringer fra skadeklinikkerne i bl.a. Sønderjylland. På den baggrund etableres der sygeplejerskebetjente skadeklinikker i Grindsted, Tønder, Haderslev, Fredericia og Middelfart. Endelig er der i Region Syddanmark en række områder med ø eller ø-lignende geografier, som betinger, at der oprettes lokale tilbud. Et eksempel på dette er Ærø Sygehus, som har status af et Ø- sygehus. Samling af sygehusenes akutbetjening på færre enheder stiller øgede krav til den præhospitale indsats. En del patienter vil få længere transporttid i ambulancen, hvilket forstærker behovet for hurtig og effektiv indsats, herunder at patienten hurtigt visiteres til det rette behandlingstilbud. Regionsrådet har derfor besluttet at iværksætte en større præhospital udbygningsplan, som beskrevet nedenfor. Ud over det overordnede formål med den præhospitale indsats ser Region Syddanmark det som målsætning at: yde sammenhængende præhospital indsats af høj kvalitet til borgerne i hele regionen, som medvirker til at skabe tryghed i alle områder den rette hjælp sendes til den rette patient til rette tid regionens præhospitale indsats baseres på effektiv udnyttelse af de personalemæssige ressourcer den præhospitale indsats medvirker til at skabe sammenhængende akutte patientforløb der sker en fortsat styrkelse af det præhospitale område 10.2 involverede enheder i den præhospitale indsats Ambulanceberedskabet Det præhospital beredskab er primært baseret på ambulancetjenesten. Region Syddanmark har med virkning pr. 1. september 2009 indgået aftale med Falck om ambulancekørsel. Denne kontrakt er indgået for 4 år med mulighed for forlængelse i yderligere 2 år. Side 37 af 46

38 Regionen er dækket af 59 ambulanceberedskaber fordelt i regionen på 40 stationer. Der er tale om 56 døgnberedskaber og 3 dagsberedskaber. I forhold til tidligere er der etableret nye ambulanceberedskaber i Billund, Løgumkloster og Tinglev. Derudover er dagsberedskabet i Vojens blevet opgraderet til et døgnberedskab. På kortet nedenfor er det illustreret hvor de 59 beredskaber er placeret. Side 38 af 46

39 Som det fremgår senere har Region Syddanmark indgået en aftale med det tyske firma DRF- Luftrettung om brug af lægehelikopteren i Niebüll. Lægehelikopteren er også illustreret på kortet. Ved alvorlige ulykker og sygdomstilfælde vil der altid blive sendt en ambulance til skadestedet. Ambulancemandskabet er i de fleste tilfælde den akutte patients første møde med sundhedsvæsenet. Det er derfor afgørende, at mandskabet optræder professionelt og formår at skabe en tryg situation for patienten. Ambulancemandskabet kan påbegynde behandling og ledsage patienten til sygehuset. Ambulancen er bemandet med en ambulancebehandler og en ambulanceassistent. Ambulancepersonalet gennemgår en formaliseret sundhedsfaglig uddannelse, så de kan varetage skadesstedbehandling på et højt fagligt niveau. Med bekendtgørelsen fra år 2000 blev de faglige krav til uddannelsen skærpet og ambulancemandskabets behandlerkompetencer udvidet. Desuden blev uddannelsen inddelt i 3 niveauer: Ambulanceassistent (niveau I): Grundlæggende erhvervsuddannelse på ca. 3 år, med skoleophold, hospitalspraktik og ophold på ambulancestation. Ambulancebehandler (niveau II): Efter at have kørt ambulance som ambulanceassistent i 1½ år, kan man videreuddanne sig til ambulancebehandler. Uddannelsen varer ca. 5 uger med skoleophold, hospitalspraktik og ambulancepraktik. Ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner) (niveau III): Efter at have kørt som ambulancebehandler i 3 år, kan man uddanne sig til paramediciner. Uddannelsen varer mindst 5 uger med skoleophold, hospitalspraktik og praktik på lægebil. Serviceniveauet måles i dag ved responstider. I forbindelse med indgåelse af kontrakter på ambulanceområdet har Regionsrådet fastsat et serviceniveau for ambulanceberedskabet via responstidsmål. Dette mål opgøres over samtlige ambulancekørsler med udrykning i løbet af kalenderåret, dvs. alle kørsler i kørselskategori A samt kørsler i kørselskategori B med udrykning 6 Der er aftalt følgende del-responstidsmål: Delområde Fyn: Delområde Sydvestjylland: 8,6 min Delområde Sønderjylland: 9,8 min Delområde Trekantsområdet: 7,9 min 7,9 min Ambulanceresponstiden skal ses i sammenhæng med øvrige præhospitale tiltag, som bl.a. eksisterer i de områder, der har den mindst gode ambulancebetjening. 6 Disse kørsler svare til den kørselskategori Falck tidligere har betegnet kørsel 1. Side 39 af 46

40 Læge- og akutbiler Det bærende princip ved læge- og akutbiler er, at der bringes specialiseret ekspertise frem til/mod patienten/skadestedet. Lægebilerne er bemandet med læger typisk en anæstesiolog mens akutbilerne bemandes med paramedicinere. Regionsrådet i Region Syddanmark har prioriteret, at der skulle ske en udbygning af det præhospitale område og at denne udbygning skal være gennemført forud for de strukturelle ændringer der skal gennemføres på sygehusområdet. I nedenstående tabel gøres status på den præhospitale udbygning: Dato Præhospitale ændringer Status 1. september 2009 Ny aftale om ambulancekørsel, liggende patientbefordring og vagtcentral iværksat. Som en del af denne aftale etableres nye ambulanceberedskaber i Billund, Løgumkloster og Tinglev. Endelig blev dagsberedskabet i Vojens opgraderet til et døgnberedskab. Samlet set placeres 56 døgnberedskaber og 3 dagsberedskaber på 40 stationer i regionen. 1. september 2009 Ny samlet vagtcentral/amk (Akut medicinsk koordination) på OUH. 1. september 2009 Sygehuslægebilen i Svendborg, der har kørt i dag- og aftentimerne gøres døgndækkende. 1. september 2009 Døgndækkende sygehuslægebil i Esbjerg erstatter yderlægebil, der har været tilmeldt vagtcentralen 50 % af årets timer. 1. september 2009 Yderlægebilerne i Lunderskov og Gelsted stopper. Er sket Etableret som planlagt. Etableret som planlagt Etableret som planlagt. Etableret som planlagt 1. september 2009 Etablering af døgndækkende Akutbiler i Skærbæk og Faaborg med paramedicinere. 4. januar 2010 Lægebilen i Rødding i praksistiden nedlægges og erstattes af en døgndækkende akutbil med paramediciner. Etableret som planlagt Etableret som planlagt 4. januar 2010 Oprettelse af døgndækkende sygehuslægebil i Kolding. Etableret som planlagt 4. januar 2010 Oprettelse af døgndækkende akutbil med paramediciner i Grindsted. Etableret som planlagt 1.februar 2010 Ambulancebehandleren på akutbilen på Langeland erstattes af en paramediciner. 1. maj 2010 Akutbilen i Sønderborg gøres døgndækkende og bemandes med paramediciner. 1. maj 2010 Akutbilen i Haderslev, der kører i dag- og aftentimerne, bemandes med paramediciner. Etableret som planlagt Planlagt Planlagt 2011 Akutbilen i Haderslev gøres døgndækkende Startdato ikke besluttet. Med ovennævnte udbygning kan den samlede dækning af læge- og akutbiler opgøres. Dette er illustreret i nedenstående kort. Side 40 af 46

41 Det skal bemærkes, at de lægebilerne i Odense, Svendborg, Kolding, Esbjerg og Åbenrå alle er tilknyttet og bemandet af de anæstesiologiske afdelinger på de pågældende sygehuse. Det betyder, at alle regionens akutsygehuse allerede nu har tilknyttet en døgnbemandet lægebil. Som det fremgår, af kortet ovenfor, findes foruden de fem døgndækkede lægebiler, i Trekantsområdet og på Vestfyn en ordning bestående af tre praktiserende læger, en praktiserende anæstesiolog og en vikarlægebil med en speciallæge i anæstesiologi. Ordningen er frivillig, hvilket betyder, at lægerne melder til vagtcentralen, om han eller hun er til rådighed. Der er dog altid mindst en på vagt til at dække KOOL funktionen (KOOrdinerede Læge) ved større ulykker. Endelig vil der pr. 1. maj findes 7 akutbiler alle bemandet med én paramediciner. Bortset fra akutbilen i Haderslev, vil alle akutbiler være døgndækket pr. 1. maj Side 41 af 46

42 Øvrige supplerende præhospitale ordninger Sundhedsstyrelsen har foreslået en etablering af en landsdækkende helikopterordning og regeringen har meldt ud, at denne skal etableres i løbet af Regionsrådet i Region Syddanmark har tilsluttet sig denne tanke. Der er allerede i regionen en aftale om helikopteren i Niebüll. Denne ordning videreføres og indarbejdes i et fremtidigt nationalt system af præhospitale lægehelikopterordninger. Lægehelikopteren anvendes i dag bl.a. til at transportere patienter med mistanke om apopleksi fra det sydøstlige hjørne af regionen til OUH, da transporttiden med ambulance er for lang i forhold til den tid, der må gå før behandling iværksættes. Der er stationeret en babyambulance til kuvøsetransport i Odense. Den afhenter nyfødte børn i hele regionen. Endelig er der stationeret adipositasambulancer (også kaldet XL ambulancer) i hhv. Odense og Kolding. Disse ambulancer kan håndtere patienter som vejer over 200 kg. Udkantsområder i Region Syddanmark På Nordals driver Sønderborg Kommune nødbehandlerordning, som kan yde avanceret førstehjælp og anvende hjertestarter. Tinglev-Bov-området dækkes også af lægebilen fra Åbenrå, lægebilen fra Flensborg og af helikopteren fra Nieböll. Blåbjerg-Blåvandshuk-området dækkes af lægebilen fra Oksbøl lejren. Småøerne har en speciel situation, hvor der går forholdsvis lang tid før udefrakommende præhospital indsats når frem. Derfor har førstehjælp og førstehjælpsudstyr en speciel værdi på de mindre øer. Regionen yder støtte til førstehjælpsuddannelse og førstehjælpsudstyr på de 14 beboede småøer i regionen uden broforbindelse, hvor der kan mobiliseres et korps af egnede førstehjælpere. På Ærø og Fanø er der ambulancer. Derudover benyttes forsvarets redningshelikoptere og lægehelikopteren i Niebüll som redskab til forholdsvist hurtigt at kunne bringe en præhospital læge frem til en ø og til at transportere akut kritisk syge fra øer hurtigt frem til relevant sygehusbehandling. Den præhospitale behandlingsindsats I forbindelse med patientbehandlingen er det vigtigt med særlig fokus på de tids-kritiske sygdomsforløb som blodprop i hjertet, blodprop i hjernen og traumepatienter, hvor det er afgørende, at patienten indenfor et kort tidsinterval modtager højt specialiseret behandling. I dag er det muligt på flere områder at foretage direkte visitation til rette behandlingssted allerede i ambulancen. Det gælder på hjerteområdet og ved mistanke om blodprop i hjernen. Ved større indsatser, med flere tilskadekomne, arbejder sundhedspersonalet, herunder ambulancetjenesten sammen redningsberedskab og politi i henhold til Retningslinier for indsatsledelse (Beredskabsstyrelsen 2009). I Region Syddanmark anvendes telemedicin i dag til hjertepatienter. Anvendelsen af telemedicin på hjerteområdet indebærer, at ambulancebehandlere kan sende hjertekardiogrammer (EKG) direkte til en hjertespecialist på sygehuset. Hjertelægen kan på den baggrund foretage fjerndiagnostik og Side 42 af 46

43 fjernvisitation af patienten, så patienten kan transporteres direkte til rette behandlingsniveau - fx hjertecenter på OUH eller til et sygehus med akutmodtagelse. Aktuelt er der 7 telemedicinske centre i Region Syddanmark: Odense, Svendborg, Fredericia, Kolding, Vejle, Haderslev og Esbjerg. Ved visitationen vurderes det i samråd med en hjertelæge, om patienten kan køres direkte til OUH, dvs. forbi nærmeste akutmodtagelse. Direkte transport afhænger af patientens tilstand, afstand til hjertecentret samt muligheden for ledsagelse/rendesvouz med læge/sygeplejerske. I forhold til patienter med blodprop i hjernen er der ligeledes mulighed for at foretage direkte visitation af patienter med apopleksi til et af de to behandlingssteder der er i Regionen: OUH eller Esbjerg. Diagnosen kan først stilles, når patienten er skannet. Ambulancepersonalet vurderer ud fra lægeligt udarbejdede retningslinier, om der er mistanke om en blodprop i hjernen. Ambulancepersonalet er herefter i direkte kontakt med en neurolog, som beslutter, om der skal køres direkte til højt specialiseret trombolysebehandling. Ambulancepersonalet påbegynder behandling undervejs i ambulancen i samråd med lægen. Det skal i denne sammenhæng nævnes, at Region Syddanmark har ansøgt Sundhedsstyrelsen om, at Vejle- og Sønderborg sygehus i lighed med OUH og Esbjerg, får godkendelse til at behandle apopleksipatienter. Alvorlig tilskadekomst er den hyppigste årsag til død hos børn og unge. Traumepatienter kan modtages på flere niveauer. Traumecentret er det højeste niveau til modtagelse af traumepatienter. Traumecentre er defineret ved at have et traumeteam samt umiddelbar adgang til samtlige specialer inklusiv thorax- og neurokirurgi. I Region Syddanmark er OUH traumecenter på højeste niveau. Herudover er der en række sygehuse med traumemodtagelse, som kan modtage og behandle risikotraumepatienter. En traumemodtagelse er defineret ved at have et traumeteam og være i stand til at foretage den initiale udredning og behandling samt at færdigbehandle de patienter, der ikke har brug for universitetshospitalets specialer som fx thorax- og neurokirurgi. De fleste traumepatienter køres i dag til nærmeste traumemodtagelse Responstider Som det er beskrevet ovenfor, er den planlagte præhospitale udbygning af ambulancer og læge- og akutbiler stort set gennemført. Det har som forventet forbedret den gennemsnitlige responstid. I nedenstående tabel er oplistes de seneste responstidsopgørelse (februar 2010) fordelt på kommunerne i regionen og opgjort efter tidsinterval. Side 43 af 46

44 Som det fremgår af ovenstående tabel er der ikke korrigeret for vejrlig. Eftersom der er faldet betydelige mængder sne i Region Syddanmark i den pågældende måned forventes de årlige responstider at ligge under niveauet for februar Tilsvarende responstidsopgørelser for perioden september 2009 til februar 2010, findes på Region Syddanmarks hjemmeside. Ses der på ambulancebetjeningen af regionens område, så er den generelt bedst på Fyn og i Trekantsområdet. Ses der bort fra Langeland, så findes områderne med den mindst gode ambulancebetjening i det gamle Ribe Amt og i det gamle Sønderjyllands Amt. Udvikling af den præhospitale indsats Med den ovenfor beskrevne udbygningen med ambulancer, læge- og akutbiler er det opfattelsen, at regionen nu har et tætmasket net af ambulancer, akut- og lægebiler. Der planlægges af denne grund Side 44 af 46