Rundt om læsning Børn, læsning og læsekampagner. Oplæg Gentofte bibliotekerne 16. December 2016 Caroline Sehested

Transkript

1 Rundt om læsning Børn, læsning og læsekampagner Oplæg Gentofte bibliotekerne 16. December 2016 Caroline Sehested

2 Program Forældrenes betydning for barnets udvikling som læser Udvikling af læsefærdigheder begynder i vuggen Samarbejder mellem institutioner og hjem Læsekampagner samfundet som opdrager Bibliotekets rolle oplæg til drøftelse

3 Præsentation Caroline Sehested Cand. mag. i Litteraturhistorie og Æstetik & kultur 1996 Master i børnelitteratur 2008 Seminarielærer UCC Leder af afdeling Læring Helsingør bibliotek Projektleder på Læseprojekterne Læseguide (2007) Den Levende bog (2007) Projekt familielæsning (2012)

4 Forfatter

5 Familien Barnets sociokulturelle baggrund

6 Pierre Bourdieu Vigtige begreber i Bourdieus tænkning: Felt Kapital Habitus

7 Felt Feltet udgøres af relationer mellem sociale positioner

8 Bourdieus kapitalbegreb Social kapital Økonomisk kapital Kulturel kapital Symbolsk kapital

9 Symbolsk kapital Økonomisk kapital Social kapital Kulturel kapital Adgang til penge og materielle goder Socialt netværk og medlemskab af en specifik gruppe Dannelse og sproglig kompetence

10 HABITUS Kroppen som en huskeseddel Habitus som en praktisk sans for at spille spillet indenfor givne felter Habitus styrer mod det kendte.

11 Bedsteforældre Bedsteforældre spiller en stor betydning for børns læse og skriveudvikling, når de læser højt, fortæller eller synger med børnene. Som forhenværende lærer læser mor jo tidligt meget bevidst op for børnene. Når hun læser for børnene, peger hun i læseretningen og lignende småting. Se her er O, dit bogstav. Mens hun sidder og skaber hygge og har et af børnene på skødet, påvirker hun samtidig hele tiden. Min mor kan ikke skrive. Hun blev gift, mens hun var lille.måske 15. Efterfølgende fødte hun barn næsten hvert år. Min mor fortalte gerne, mest gamle historier eller hvad hun havde hørt, mens hun var lille. Carina Fast: Literacy I familie, børnehave og skole

12 Vigtigheden af viden om barnets sociokulturelle bagrund Barnet vil fra den tidlige opvækst have indlejret en masse koder for dets måde at forstå læsesituationen på. Barnets habitus vil indeholde elementer af en læsekultur eller - måske lige så vigtigt - fravær af elementer af en læsekultur. Der er især med børn, der kommer fra ikke læsevante hjem et behov for at arbejde med at udvikle deres muligheder for at indgå i en læse og skrivekultur.

13 Hvad er literacy? Det smalle syn på literacy Kompetencen til at kunne afkode bogstaver og ord og sætte dem sammen til en forståelse af teksten. Det brede syn på literacy Kompetencen til at indgå i en læsekultur en læsepraksis.

14 Marie Clay: Emergent literacy Den adfærd, man kan se hos mindre børn, når de leger med bøger og skrivematerialer og imiterer læsning og skrivning, selvom de endnu ikke mestrer det på konventionel vis. (Citat fra forordet til Literacy i familie, børnehave og skole, af Carina Fast 2009, side 9)

15 Læring og rollemodeller Set ud fra et emergent literacy-perspektiv socialiseres børn ind i skriftsproget først og fremmest af deres forældre, søskende og andre nærtstående. Det er en proces, som starter tidligt. Den engelske forsker David Barton mener, at indskolingen i læsning og skrivning starter allerede ved fødslen. Han skriver, at læsningen og skrivningen ligger som en spirende frø i det mundtlige sprog og den sociale interaktion i barnets omgivelser. Det lader sig altså ikke gøre at udpege et specielt tidspunkt, hvor læringen starter. Læringen sker kontinuerligt som et resultat af dagligt samvær med andre mennesker. (Carina Fast, side 12)

16 Literacy begrebet Læsning og skrivning ses ikke alene som færdigheder i at afkode eller indkode ord, men som en praksis, der til enhver tid påvirkes af sociale, kulturelle, religiøse og økonomiske omstændigheder. Begrebet literacy anerkender at både tale, skrift og billeder indgår i barnet evne til at afkode tekster. Læsning og skrivning ses i en langt større sammenhæng end formelle færdigheder, og den anerkender, at barnet allerede har rygsækken pakket med viden om skriftsproget, når det møder i skolen. Carina Fast: Literacy - i familj, förskola och skola

17 Matthæus-effekten - Den som har meget, skal mere gives Hvis et barn kender koderne omkring læsning, vil barnet opsøge læsesituationer. Er barnet fremmed over for kulturen omkring højtlæsning, vil barnet ikke være opsøgende eller måske prøve at undgå situationer, hvori bøger indgår. Derfor er det måske særligt de børn, for hvem litteratur er fremmed, man skal gøre en indsats.

18 Mangel på sproglig genkendelse Mitra (4.4.) og Umar (3.5) står sammen og kigger i en pegebog med bondegårdsdyr. Mitra vender sig mod Eva (antropolog) og spørger, hvad hun laver. Hun svarer, at hun kigger, og spørger børnene, om hun skal læse bogen for dem. De sætter sig, og Eva læser de få ord, der er på hver side. Bogen lægger op til, at den voksne spørger, hvor forskellige dyr er, og om det lille barn finde dem. ( killingen har gemt sig bag ved koen, Kattemor kan ikke finde den. Kan du?!) I situationen her bliver det imidlertid hurtigt klart, at drengene ikke kender dyrebørnenes navne og derfor har svært ved at finde dem. De har også vanskeligheder med forholdsordene og mister snart interessen for højtlæsningen. De sidder uroligt, og før de når slutningen, spørger Mitra, om de ikke hellere skal lege restaurant. Helle Bundgaard & Eva Gulløv ( 2008) Forskel og Fællesskab. Minoritetsbørn i daginstitution. Hans Reitzels forlag. (side 85)

19 Bøger er brændstof til legen Børnekultur / legekultur Inddragelse af elementer fra alle medier i legen også børnebøger. Elementerne omformes og mikses så det passer ind i legen. Man bliver en bedre leger af at have fortællinger at byde på af at have en fælles referenceramme

20 Mangel på referencefællesskab Günzel(3.5) og Tine (4.5) er på den ene børnehavestue en dag i december. Günzel peger på noget klædud-tøj, hun har lagt på en klapvogn. Günzel: Det her er gaverne, og jeg er julemanden. Tine: Skulle vi sige, at jeg havde fået en kjole. Se mig, Günzel ( hun tager en kjole op), se jeg har også et brudeslør. Günzel mumler noget anderkendende. Tine: Ah, skal vi ikke sige, at jeg hed pixiline. Günzel: Jeg hed Bixiline Tine: Nej, du skal sige pix, Pi-xiline. Günzel gentager. Tine: Ja, Pixiline er fra computeren Günzel: Vi skal lege far, mor og børn Tine: Nej, vi skal lege det, vi legede før ( hvor hun havde forsøgt at få dem til at lege en Pyrus julekalender- insprieret leg) vil du være Puk eller Gemyse? Günzel: Hvad betyder Gømyse Tine: DU skal sige ge, ge! Günzel: Ge, ge. Tine: Gemyse Günzel: Gemyse.. Helle Bundgaard & Eva Gulløv ( 2008) Forskel og Fællesskab. Minoritetsbørn i daginstitution. Hans Reitzels forlag. (side 85)

21 Det læsende barn Smart-parat-svar quiz 29 børn deltog i undersøgelsen/6. Klasse Sådan skaber du en lystlæser 2006 Henriette Romme Lund

22 Hvad kendetegner børn, der læser af lyst? De læser meget og udviser en særlig kærlighed til bogen, da de fokuserer på de fordele, bogen har, og det, den kan som medie Primær inspiration er venner, familie og egne interesser og præferencer Kammeraterne acceptere interessen for læsning og børnene selv skaber kontakt til og får venskaber med andre læsere

23 Forældre Børnenes forældre forærer børnene bøger, tager dem med i boghandlen eller på biblioteket. De er også komme på biblioteket som mindre børn dette har givet dem et godt kendskab til konventioner omkring biblioteksbesøg og brug. Næsten samtlige børn har fået læst højt som mindre

24 Understøttelse af forældrenes rolle i udviklingen af sprog og literacy Hjemmet præsenterer mangfoldige muligheder for at barnet kan gøre sig erfaringer med literacy og sprog. Mange forældre har ingen anelse om hvor stor en rolle de kan spille også selvom de ikke selv har gode læsefærdigheder Fagpersoner kan spille en stor rolle ved at opfordre familierne til at identificere specifikke aktiviteter som forældre kan gøre og ved at inddrage forældre som samarbejdspartnere Supporting Parental Practices in the Caroline language Sehested and mail:cse65@helsbib.dk Litaracy Development of Young Children. Af Oscar A. Barbarin og Nikki Aikens. (Min oversættelse)

25 Strategier, der inddrager forældre 1: Læse og vise bøger frem 2: Samtaler, historiefortælling og spil, der stimulerer sproget 3: Bevidste indlæringssituationer eks. lære kroppens dele at kende, tal, bogstaver, farver, former 4: Udvide horisonter besøge museer, se teaterforestillinger, høre koncerter, lade barnet selv dyrke sport, dans, male, spille musik

26 Hvorfor er det vigtigt at pointere forældrenes vigtighed i læseudviklingen? Cathrine Snow har påvist, hvordan børns læsefærdigheder gennem skoleforløbet er relateret til deres sprogfærdigheder, før de begynder i skolen, og at en tidlig sprogstimulerende indsats er afgørende for børns læringsforløb i skolen. Fast side 10

27 Dannelse og opdragelse Cathrine Snow og Anat Ninio har opstillet syv regler for tekstkompetencer, som udgør en kontrakt mellem tekst og læser, men som også udgør en opdragelsesproces i forhold til bøger og oplæsning. Barnet opdrages gennem oplæsningssituationen til at underlægge sig disse regler for at kunne indgå i en læsepraksis: Snow, Catherine og Anat Ninio (1986): "The Contracts of Literacy

28 1. Bøger er til at læse i ikke til at lege med eller bide i. 2. Bogen sætter dagsordenen samtalen handler om hvad der sker i bogen 3. Objekter på bogens billeder er ikke ting i sig selv, men repræsenterer tingene. 4. Den voksne navngiver tingene, mens barnet kigger på billedet 5. Statiske billeder indebærer en proces eller handling. 6. Begivenheden i teksten optræder uafhængigt af den virkelige tid. 7. Bøger skaber deres eget univers de er en fiktion.

29 Sproglig udvikling

30 Dialog og sproglig udvikling Dialog med børn gør sproget aktivt En god kommunikation er der, hvor man kommunikerer om noget, man er optaget af af noget meningsfuldt. Valget af den rigtige bog giver rig mulighed for meningsfulde samtaler.

31 Udvikling af det talte sprog Form (grammatik): Hvordan vil jeg sige det Indhold: Hvad betyder det jeg siger Funktion: Hvad vil jeg opnå med det jeg siger Form: Grammatik Hvordan siges det Funktion: Pragmatik sproghandlinger eks. fortælle, drille og spørge Hvorfor siges det. SPROG Indhold: Betydning eller mening Hvad siges der

32 Motivation Det skaber stor motivation for barnets videre sprogudvikling, når dets signaler besvares. Respons er altså en vigtig faktor i sproget udvikling

33 Samværets domæne (0-2mdr.) Barnet gør sig erfaringer med sprogets funktionelle niveau (altså at ville opnå noget med sproget) Hvordan kan jeg være med til at igangsætte en handling? Udvikling skabes af den voksne der imødekommer barnets ønske Eks: Barnet græder og bliver taget op af barnevognen. Forælderen undersøger hvad der skal til for at tilfredse barnets behov ( og få ro )

34 Formsiden grammatik Hvordan siges det? Den lydlige feedback er med til at udvikle formsiden - modersmålet skabes. Evnen til at skelne og afkode lyde er afgørende for at barnet senere kan producere de fonemer som særligt kendetegner modermålet S. 39 i: Jeanette Svendsen (2007) Relationer og dialog som sprogudviklingens lokomotiv. : I Hanne Hede Jørgensen Sprog som værktøj og Legetøj Academica Den auditive sans: Evnen til at høre lyd registrere lyd Fonetik: sprogets lydsystem prosodi (musikalitet og rytme) Intonation (måden som sproget sættes an på i et sprog)

35 Argument for at tale til og med små børn Man stimulerer barnets opmærksomhed mod sprogets tone, rytme og kraft Og samtidig øves tur-tagningen, som er vigtig for at kunne blive god til at kommunikere og indgå i samtaler.

36 Samspil Frem til femmåneders alderen forfines ansigt til ansigtskommunikationen. Barnet har en stor opmærksomhed på ansigter.

37 Delt opmærksomhed Fra fem måneder og frem Øvelser i give-og tage lege. Aflæse barnets opmærksomhedsfokus og følge det Sætte ord på det barnets opmærksom er rette mod Eks: Ja, det er en rød bold

38 Følge fælles opmærksomhed Fra ca. 9 måneder, vil barnet kunne følge en mors pege og blik retning mod eks. en bold (Få måneder før, vil barnet kun kigge på fingeren.) Barnet forstår, at man kan bruge en bestemt bevægelse til at pege kan fastholde, konkretisere og fokusere opmærksomheden mod noget bestemt.

39 Affektive afstemninger Moderen afspejler barnets følelser Vigtig forudsætning for at barnet udvikler evnen til at formulere hvad de føler og fungere godt sociale og emotionelt.

40 Early Literacy og forældre Afstemning Turtagning Udpegning og fælles opmærksomhed Samspil og opmærksomhed

41 Ingeborg Mjør lader sine forsøgspersoner læse op af "Jeppes Sut" af Barbro Lindgren Disse oplæsningssituationer af forældre og 1½-2 årige børn viser hvor meget forældrene går ind og støtter barnet i en forståelse af indholdet i tekst med mimik, udpegning og øjenkontakten. Forældre støtter barnet i at udvikle de tidlige narrative kompetencer ved højtlæsningen. Hvad skete der så. Hvem er det Hvem kommer nu Vigtigheden i at have en generøs sprogpartner i Høgtlesar, barn, bildebok. Vegar til meining og tekst (Ph.d. afhandling 2009)

42 Eksemplet Jeppes sut Dette kan eksempelvis ske ved at der er et billede af en sut i bogen og at moderen i oplæsningssituationen kigger på sit barn, der måske også har en sut i munden og peger på sutten i barnet mund og siger "ligesom din sut" eller ved at protagonisten i fortællingen hopper i sengen og forældreren laver hoppebevægelser eller at personer i fortællingen sige farvel og at forældreren vinker og siger farvel. i Høgtlesar, barn, bildebok. Vegar til meining og tekst (Ph.d. afhandling 2009)

43 Tænk i konkrete metoder til hvordan I kan arbejde med Barnets sproglige / lydlige bevidsthed Barnets ordforråd Barnets evne til at anvende sproget

44 Veje ind i skriftsproget Opmærksomhed på lyd barnets evne til at skelne lyde er en forudsætning for læsning. Barnets opmærksomhed på rim styrker den sproglige og lydlige bevidsthed

45 Det er godt at vrøvle med børn - Det giver en rigtig god lydlig og sproglig fornemmelse. Petermester Snedkersen Plankede over kravleværket, brækkede ned og faldt halsen. Så kom hospilancen og kørte ham til ambutalet. Der brev han et skrev Og postede det i putkassen

46 Byt om på ord eller sig noget andet, end de forventer Skærp barnets nysgerrighed mod det der siges. Der var engang en pære, et æble og en banan, der var på diskotek. De danser, men da der er gået et stykke tid, siger æblet: Hvorfor er her så mørkt? Så svarer bananen: det er fordi pæren er gået!

47 Skriftsprog i dagligdagen På sporet af ordet i bogen Store og små bogstaver i teksten Tekstretning Se ord og bogstaver i omgivelserne (BUS) Den voksne som rollemodel og sekretær fx logbøger, små historier Skriblerier og tegneaktiviteter

48 Opmærksomhed Hjælp barnet med at flytte ind i bogen Støt barnet i at løse evt. opgaver i bogen ved at være en rollemodel og italesætte opgaven og sørge for at give barnet erfaringen med sproget, der løber forud for opgaven

49 Læseudvikling fortsat

50 Den 2-3 årige læser Øver sig i begyndelser og at fortælle Er optaget af at tale om egne oplevelser

51 4-årige Begynder at lege med genrer (fakta, fiktion eventyr ) Begynder at have forståelse for tid (Fortid, nutid, fremtid) Vil gerne afprøve sprogets muligheder (rim og remser eller sort tale)

52 5-årige Øver sig i at fortælle historier Er optaget af moral hvad er rigtigt og hvad er forkert

53 Oda Regines fortælling Der var engang en bjørn og en ræv. De var venner. En dag var de ude i skoven for at lege. Pludselig kom jægeren. Han skulle skyde dem. De løb af sted og gemte sig. De glemte helt hvad deres mor havde sagt ikke gå så langt ud i skoven. Det blev så sent, at de faldt i søvn. Næste dag vidste de ikke, hvor de var. De var faret vild. Så mødte de elgdronningen. Hun fulgte dem hjem. Her er huset, hvor de bor sammen med deres mor. Deres far var død. Han havde været med i en ræve- og bjørnekrig. Hjemme fik de kakao og skæld ud Norsk projekt kulturel genkendelighed Genkendelige referencer og strukturer Læsefrø s. 42

54 Tekst og fortællekompetencer Barnet lærer en narrativ struktur at kende ved at få læst bøger højt og ved at samtale om bøger. En narrativ struktur er at kende den tidslige struktur: En begyndelse, en midte og en slutning

55 At lære at læse litteratur handler også om at lære at

56 sproget og billederne tilsammen kan udtrykke genkendelige følelser

57 Der står noget mellem linjerne Billede og tekst viser noget forskelligt og ind i mellem er der en betydning; noget, der skaber den samlede fortælling

58 At finde ud af at ord og billeder kan betyde noget andet end det konkrete

59 At kunne tale om sprog metasprog Min mormors gebis af Jakob Martin Strid

60 Intertekstualitet At bøger taler sammen med andre bøger (og film og tv..)

61 Reception af tekster Torben Weinreich taler om fem kompetencer Læsekompetence: Evnen til at forstå ord og læse billeder Konventionskompetence: Kendskab til bogen som objekt. Encyklopædisk kompetence: Viden om verden Intertekstuel kompetence: Kendskab til tekster og fortællinger Retorisk kompetence: Kendskab til strukturen i fortællingen Torben Weinreich Børnelitteraturens Æstetik ( 2001)

62 Erfaringer fra to projekter Læseguide Projektet 2007 Lena Basse og Caroline Sehested Hillerød Pædagogseminarium Den levende bog Rapportering og evaluerende undersøgelse Center for Børnelitteratur, 2008.

63 Eksempler på dokumentation Synliggørelse af oplæste bøger for forældre Plakater over ugens bog Børn anmelder bøger Børn tegner og udstiller indhold fra oplæste bøger Booktalks også på skrift

64 Biblioteket som samarbejdspartner Åbningstider Opmærksomhed fra bibliotekarernes side Gerne en kontaktperson Afleveringsaftaler Oplysning fra bibliotekets side om muligheder Information og gerne udvælgelse af materiale

65 Erfaringer fra bogstartsprojektet

66 Bogstart Det overordnede formål med programmet var at: Give børn og deres forældre gode fælles oplevelser med bøger Styrke forældrene i at støtte deres børns sproglige udvikling Fremme børns kærlighed til bøger og opmuntre familier med små børn til at benytte sig af bibliotekets tilbud

67 Bogstartrapporten peger på følgende, der kan styrke arbejdet fremover 1. Afholdelse af kurser og udarbejdelse af materiale til bibliotekarer, der klæder dem på til at formidle viden om sprogtilegnelse og konkrete strategier mht. hvordan forældrene kan understøtte deres børns sprog via læsning 2. Udarbejdelse af materiale (på flere sprog), der instruerer forældrene i at læse dialogisk med deres børn og overføre strategierne til andre læringssituationer og kontekster 3. Indtænkning af, hvordan man introducerer fælles læsning i familier, hvor forældrene ikke er læsestærke pga. ordblindhed, manglende uddannelse eller andet, fx kan bibliotekarer være rollemodeller for forældrene, som det er tilfældet i det engelske Bookstart program 4. Opdyrkning af et mere systematisk samarbejde med andre faggrupper, hvilket kan skabe og underbygge en mere sammenhængende indsats overfor denne børnegruppe

68 Erfaringer fra det engelske BOOKSTART Ved programmets start i 1993 blev forældrene bedt om at udfylde et spørgeskema (Wade & Moore, 1993). Svarene blev sammenlignet med svarene fra en kontrolgruppe. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen viste, at bogpakken var værdsat af familierne og medførte hos Bookstart-forældrene: Positive holdninger til bøger Øget læsning af bøger sammen med babyer Flere bibliotekstilmeldinger Større bogindkøb Øget medlemskab af bogklub

69 Forældrene I den anden undersøgelse (Wade & Moore, 1996a), der var baseret på observationer af forældre, der læste med deres børn i hjemmet, fremgik det, at Bookstart-forældre sammenlignet med en kontrolgruppe i højere (og statistisk signifikant) grad: Læste hele teksten Talte om historien Opmuntrede barnet til at komme med forudsigelser Skabte en kobling til barnets egen erfaring

70 Børnene Vendte siderne i bogen Kommenterede historien Pegede på teksten Pegede på illustrationerne Kom med forudsigelser omkring handlingen i historien Læste op sammen med forælderen Stillede spørgsmål til historien Svarede på spørgsmål til historien

71 Og lige et projekt mere Projekt Familielæsning (2012) Et projekt, hvor vi inviterede sårbare familier ind på Hillerød bibliotek for at få skabt en kontakt mellem bibliotek og en brugergrupper biblioteket ikke så i særlig høj grad. Vi havde en ide om at vi ville give mødrene gode råd om læsning med og for deres børn på disse aftener, så de ville komme til at læse mere for deres børn og blive brugere af biblioteket. Det blev ikke helt sådan, Projektet ændrede retning undervejs.

72 Workshops Gennem oplæg og refleksioner over nævnte forskning flyttede vi fokus fra at projektet skulle have fokus på bibliotekaren som vidensperson og underviser til bibliotekaren som personlig rådgiver og sparringspartner. Vi ville blev nødt til at skabe en relation mellem familie og bibliotekar før vi kunne give gode læseråd

73 Pjece og invitation Primært fokus Relationsarbejde og brobygning

74

75

76 Kære Vi har fået mulighed for at lave et særligt samarbejde med Børnehuset Buen og dermed inviterer til en særlig aften på biblioteket. helt gratis. Derfor vil vi meget gerne invitere dig og dine børn Torsdag den 27. september fra kl Du bliver vist rundt på biblioteket for at se alle de gratis muligheder, vi tilbyder. Imens bliver dine børn passet af nogle søde voksne pædagogstuderende i børneafdelingen Vi slutter med at spise middag sammen, (der vil blive serveret vegetarisk og børnevenlig mad) og dine børn får en bog med hjem som gave fra os. Der vil ikke være andre end din familie, de fem andre familier, der også er inviteret igennem Buen, samt personale fra Buen. Vi håber at du har lyst til at bruge en aften sammen med os og at du måske får lyst til at bruge det biblioteket tilbyder dig og dine børn. Derfor vil vi gerne at du medbringer dit sygesikringskort, som vi sørger for kan blive dit lånerkort fremover. Mange hilsener Børnebibliotekarerne på Hillerød bibliotek

77 Familier og aftener Kontakt til 9 familier Men vi vidste at familierne var så sårbare, at deres planlægning ikke rakte meget længere end til nuet. Så selvom de takkede ja til invitationen, vidste vi ikke noget endeligt før på selv dagen.

78 skete også. Vores første aften for tre familier blev aflyst. To familier meldt fra pga. sygdom og den sidste mor havde ikke overskud til at komme på biblioteket alene. Sønnen kom med sin pædagog og fik sin boggave.

79 Andre konstellationer end oprindeligt tænkt Vi ville gerne samle i alder vi endte med at samle i institutioner. Familierne havde ikke overskud til at være sammen med andre ukendte familier/mødre To familier kunne ikke være i rum sammen Mødrene havde brug for at deres pædagoger fulgte dem og hjalp dem til at komme af sted.

80 Pointer Samtaler med mødre Mødre af anden etnisk baggrund Brugte allerede inden familieaftenen biblioteket. Lånte brugsbøger kørekort, bøger om børnepsykolog. Manglede gode bøger på eget sprog. gerne bøger om børnepsykologi børnebøger m.m. Børnene brugte også biblioteket og læste meget Mødrene kom fra læsende hjem i deres eget hjemland Danske mødre Læsesvage Børnene lånte film og spil på selve aftenen Svært at huske at skulle aflevere - Glade for sms. Mangel på parkeringspladser Tidligere oplevelse af bibliotekarer rådgav om for svære bøger. God oplevelse at der var en bibliotekar pr familie Det var en dejlig aften, hvor de blev vist rundt på biblioteket.

81 Samfundet og læsning

82 Læsekampagner i Danmark Artikel af Anette Øster Børnebogsfestivaler og læsekampagner i Danmark, Norge og Sverige fra bogen Læs! Les Läs

83 1956 Den første læsekampagne i Danmark finder sted i Den kaldes Børnebogsugen Sker som følge af forskrækkelse over tegneserien. Fokus på den lødige litteratur. Primært fokus på hvad der blev læst indhold. Børnebogsugen blev afholdt hvert 5 år frem til Formål: at lære barnet glæden ved den gode bog. Bogkataloger og igangsatte aktiviteter for børn med den gode børnebog i centrum

84 1985 En hel måned: september. Kampagnen for børneog ungdomsbogen september 85 Indhold: Forfatterbesøg, radio-tv udsendelser om børnebøger og børns læsning uddeling af Bogavisen til ca. halvdelen af landets skoleelever. Fokus var at få gang i dialogen mellem børn og forældre at de skulle finde ud af at være sammen om andet end fjernsynet. Modvægt til udenlandske film og fornemmelse for eget sprog og egen kultur. Kampagnen udarbejdede et idekatalog

85 1993 Læs højt Kampagne Formål at få øget mediebevågenhed om børnebogen flere bøger i bogladerne. Flere læseglade/lytteglade børn. Flere voksne til at læse/læse op/læse sammen. At få voksne til at nyde børnebøger for deres egne skyld at få de der ikke kommer på biblioteket til at komme.

86 1998 Fokus i 1998 blev rykket mod læsning. Målsætningen var at stimulere til læselyst, at fastholde de allerede læsende børn og unge som læsere og få flere børn og unge til at læse i deres fritid.

87 2005 Den gode historie festival oktober Læsefokus om at stimulere til læselyst fortsættes kampagnen lægges ind i efterårsferien så familierne kan rammes (Systemisk tænkning) Tidligere erfaringer var at børnene primært mødte kampagnerne som en del af deres institutionssammenhænge.

88 Læselyst Nem adgang til litteratur såvel i som uden for hjemmet En tidlig indsats for små børns sprogudvikling Læseinitiativer udført i samarbejde mellem biblioteker, dagtilbud og skoler Dialogisk oplæsning, avislæsning og samtaler om bøger i hjemmet Mødet med gode rollemodeller, f.eks. bibliotekarer, andre børn og forældre Oplevelser med fortællinger i andre former end bøger, f.eks. film og spil.

89 Danmark Læser 2014 Danmarks befolkning skal læse mere for at kunne blive bedre demokratiske borgere. Kommune konkurrence og boguddeling Litteraturens potentiale: Fællesskab og demokrati Oplysning Livskvalitet Egenværdi

90 Oplæg til drøftelse Sommerbogen Hvad er formålet med at børn skal læse i sommerferien? Hvad er bibliotekets/bibliotekarens rolle i forhold til sommerbogen? Hvilken position mener du at børnebibliotekaren skal indtage i forhold til barnets læsning?