AALBORG BIBLIOTEKERNE. Centralbiblioteksberetning 2017

Transkript

1 AALBORG BIBLIOTEKERNE Centralbiblioteksberetning 2017

2 1. Beretning 1.a. Beskrivelse af økonomiske, ledelsesmæssige og faglige forhold 2017 har været et travlt, begivenhedsrigt og spændende centralbiblioteksår. Samarbejdet de 6 centralbiblioteker imellem er intensiveret, der er igangværende projekter, som løber og nye projekter er igangsat. Udviklingen går mere og mere i retning af større nationale samarbejder og fælles udvikling til gode for de kommunale folkebiblioteker. I Nordjylland, hvor der er 11 kommuner, er biblioteksbilledet status quo. Der er ikke sket ændringer på ledelsesniveau i 2017, og de økonomiske udfordringer er stadig de samme, nemlig en nedadgående kurve i forhold til bevillinger. Centralbiblioteket var på rundtur i efteråret, hvor vi besøgte alle kommuner. Det var en særdeles nyttig tur, hvor vi fik input og sparring på centralbiblioteksopgaven. Vi har været hele vejen rundt, således også på Læsø, hvor vi mødtes med kulturkonsulent, leder på kulturområdet og den daglige leder af biblioteket. Besøget har været med til, at der er et tættere samarbejde med Læsø. Læsøs kulturkonsulent har deltaget i chefmøder, og vi har en aftale om, at bibliotekaren skal have nogle praktikdage i Aalborg. Samarbejdet mellem bibliotekerne i Nordjylland er fortsat godt og solidt. Der er flere fælles projekter og aftaler, bl.a. omkring Kulturkanten, den regionale kultusaftale, Kulturmødet på Mors og Ordkraft, ord- og litteraturfestival. Hertil kommer udviklingsprojekter støttet af Udviklingspuljen, som flere biblioteker samarbejder om. Centralbiblioteket faciliterer fortsat samarbejdet mellem gymnasiebibliotekerne de steder, hvor der er ansat en faguddannet bibliotekar. Det er der heldigvis stadig på de fleste gymnasier i Nordjylland, dog ses en tendens til, at den faguddannede bibliotekar opsiges. I forhold til budgettet for centralbiblioteksvirksomheden for 2017 er der følgende budgetafvigelser: På materialeoverbygningsområdet er der et mindre forbrug i forhold til lønomkostninger. Årsagen skal findes i forbindelse med interurbanlån, hvor antallet er lavere, da tallene kommer fra BIB-basen, og her er depoterne ikke talt med. Det svarer til en materialehåndtering af færre enheder. På området for Koordinering, faglig sparring er der brugt flere midler, hvilket bl.a. skyldes større efterspørgsel på faglig sparring fra bibliotekerne i forbindelse med f. eks. organisationsudvikling. 1. b Redegørelse for årets overordnede resultater Årets overordnede resultat kan betegnes som tilfredsstillende. Det har været et travlt år med mange nye opgaver, en ny arbejdsfordeling på centralbiblioteksområdet, som samtidig har været en styrkelse af CBopgaverne, idet der pr blev ansat en centralbibliotekskoordinator på fuld tid. Desuden er der en medarbejder, der anvender det meste af sin tid på kompetenceudvikling og en medarbejder der har fokus på koordinering, facilitering og faglig sparring i kontrakten. Disse tre medarbejdere udgør sammen med bibliotekschefen centralbiblioteksteamet. På materialeoverbygningsområdet er den store forandring i forhold til de digitale licenser, hvor DDB har overtaget indkøbet. Det har betydet, at vi har brugt færre midler her, og har derfor kanaliseret flere midler til fysiske materialer. Som nævnt oven for skyldes faldet på materialeoverbygning især, at interurbanudlånet er faldet en del, og det er udgangspunkt for beregning af lønomkostningerne. Her er det meget vigtigt at påpege, at det statistiske grundlag ikke er validt. Vi kan ikke udelukkende anvende tallene fra BIB-basen, som vi gør for 2017, da heri ikke indgår udlån af depoter, som i antal vurderes mindst at udgøre faldet på de ca enheder. Det er overgangen til Cicero, der er årsag til de manglende valide tal. Vi har valgt udelukkede at anvende de sikre tal fra BIB-basen som beregningsgrundlag og håber på forståelse for 2

3 beslutningen. Trods den usikre statistik er vurderingen, at materialeoverbygningen har fungeret meget tilfredsstillende. Kompetenceudviklingen har fortsat stor fokus både regionalt og nationalt. Samarbejdet med bibliotekscheferne i regionen fungerer fremragende, og det nationale samarbejde kører godt i tovholdenetværket. Resultaterne på området kan kun betegnes som meget tilfredsstillende. Koordinering, facilitering og faglig sparring er et område, der fortsat er under stor udvikling. Efterspørgslen på netværk ændrer sig, og der er et større krav om løbende inddragelse af netværkerne i det regionale ledelsesforum, eksempelvis som grundlag for ledelsesbeslutninger og strategiske satsninger. De enkelte biblioteker efterspørger fortsat mere individuel sparring og facilitering af foreksempel organisationsudviklingsopgaver og indretningsopgaver. Dialogen og den faglige sparring cheferne imellem fungerer godt, og chefmøderne er meget givende både i forhold til at klare driftsopgaver og til fælles inspiration og udvikling. Generelt er vurderingen på området, at resultatet er meget tilfredsstillende. Vi har brugt efteråret 2017 på systematisk at samle op på brugertilfredshed 2016 og CB-rundturen i tæt dialog med regionens ledere. Resultatet er en række pejlemærker og fokuspunkter, som skal kendetegne CB-opgaveløsningen og relationen til regionen. Dette har været afsæt for handlingsplan 2018 og dannet grundlag for de områder, der skal have særlig bevågenhed. I brugertilfredshedsundersøgelsen for 2017 bemærker vi, at regionens ledere kvitterer for dette udviklingsarbejde. Særligt i kommentarsporet udtrykkes der tilfredshed med relationen til Aalborg Bibliotekerne samt vores evne til at involvere og inddrage bibliotekerne. Brugertilfredshedsundersøgelsen understøtter grundlæggende, at Aalborg Bibliotekerne som centralbibliotek befinder sig i et godt udviklingsspor. Som de uddybende analyser neden for også viser, så ligger de kommende udviklingsspor eksempelvis i forhold til yderligere at understøtte regionens udviklingskraft og ledelsesparring. Overordnet er konklusionen, at centralbiblioteksopgaven er løst tilfredsstillende i Brugertilfredshedsundersøgelsen viser, at 60 % af regionens biblioteker tilkendegiver, at de I høj grad er tilfredse med centralbibliotekets ydelser og tilbud. 40 % svarer I meget høj grad. Sammenfatning af målopfyldelse På nationalt niveau er 3 ud af 4 mål opfyldt og 1 mål er delvis opfyldt. På regionalt niveau er 7 mål ud af 7 opfyldt. 2. Målrapportering 2.a. Oversigt over årets målopfyldelse Fælles rammeaftalemål på centralbiblioteksområdet for Grundlaget for vurderingen af målopfyldelsen fremgår af 2. b. nedenfor, hvor målopfyldelsen for hhv. det nationale og regionale er vurderet særskilt. Opgave Resultatmål Målopfyldelse Materialeoverbygning I første del af aftaleperioden udvikles og implementeres en best practice for indkøb og klargøring af materialer. Endvidere udvikles i første halvdel af aftaleperioden en best practice for fremfinding, udlån og aflevering, som implementeres i anden halvdel af aftaleperioden. National: Opfyldt Regional: Opfyldt 3

4 Dette iværksættes ud fra et ønske om at rationalisere på den samlede centralbiblioteksvirksomhed og samtidig opretholde det samme kvalitetsniveau. Rationaliseringen medfører, at der for hvert af budgetårerne i centralbibliotekernes samlede bevilling flyttes 1 % fra personaleomkostninger til indkøb af materialer. Folkebibliotekerne tilbydes understøttelse af administrative rutiner til indkøb af materialer med henblik på at frigive ressourcer til andre områder som eksempelvis formidling i bibliotekerne. På længere sigt arbejdes der mod, at der kan købes mere effektivt ind, når der er et kendskab til behovet for udenlandske materialer på landsplan. National: Opfyldt Regional: Opfyldt Der iværksættes et afklaringsarbejde vedr. definitionen af digital overbygning. Herunder sammenhængen mellem overbygning og Kulturstyrelsens tilskud. For at løfte dette vil der iværksættes en række forsøg i aftaleperioden. Dette sker i tæt samarbejde med Kulturstyrelsen, Danskernes Digitale Bibliotek og Statsbiblioteket m.fl. Målet er, at der i sektoren med udgangen af 2019 er øget klarhed over de politiske, økonomiske og praktiske muligheder, der er på området, at en række projekter er gennemført, og at et par af disse er implementeret som en del af et digitalt overbygningstilbud. National: Delvist opfyldt Regional: Opfyldt Kompetenceudvikling National Den nationale kompetenceudvikling skal udbyde relevante kompetenceudviklingsindsatser af høj kvalitet. Indsatserne skal sikre fælles udviklingstræk for folkebibliotekssektoren og sætte fokus på væsentlige temaer for folkebibliotekerne ved at understøtte et fælles vidensniveau og ved, at medarbejdere har de faglige og metodiske kompetencer, der er en forudsætning for at udvikle folkebibliotekerne. Regional Aalborg Bibliotekerne vil understøtte, at regionens ledere og medarbejdere innovativt kan omsætte de nationale strategier og de kommunale politikker til en målrettet udvikling af biblioteket. En innovativ omsætning skal både omfatte nytænkning af bibliotekernes tilbud og services, inddragelse af borgernes ressourcer og nye arbejds- og organisationsformer. National: Opfyldt Regional Opfyldt 4

5 Koordinering, facilitering og faglig sparring Aalborg Bibliotekerne vil understøtte udviklingskraften i regionens biblioteker gennem tværkommunalt og lokalt samarbejde og sikre, at regionens ledere og medarbejdere har bred adgang til viden og netværk omkring udviklings- og driftsområder. Aalborg Bibliotekerne vil understøtte aktive, forpligtende og udviklingsrettede netværk, der synliggør de fremtidige kerneopgaver og definerer en ny faglighed. Sammen med regionens biblioteksledere fastlægges der en årlig fælles strategi for biblioteksfaglige og organisatoriske indsatsområder. Opfyldt Opfyldt Opfyldt Målopfyldelse og handlingsplan 2017 Resultatmålene i rammeaftalen for perioden er dels virkeliggjort via strategien for samme periode og dels med Aalborg Bibliotekernes regionale CB-handlingsplan for Når vi vurderer opfyldelsen af rammeaftalens resultatmål som hhv. opfyldt, delvist opfyldt eller ikke opfyldt, sker det ud fra en særlig opmærksomhed på de handlinger, som Aalborg Bibliotekerne har fokus på at løse i I 2017 havde Aalborg Biblioteker et regionalt fokus på at opnå resultatmålene med udgangspunkt i blandt andet følgende handlinger: Materialeområdet - Aalborg Bibliotekerne vil understøtte formidling og anvendelse af de nationale licenser i regionen. - Aalborg Bibliotekerne vil arbejde for at forbedrede indkøbspriser på fysiske materialer ved aktivt at indgå i det tværgående CB-samarbejde. - Aalborg Bibliotekerne vil arbejde for at sikre, at regionens biblioteker har hurtig adgang til overbygningsmaterialer. Med udgangspunkt i servicemålene gennemføres to stikprøver af leveringstid på udenlandske og danske materialer samt leveringstid på fjernlån. - Aalborg Bibliotekerne vil understøtte fælles indkøb af udenlandske materialer. Mindst halvdelen af regionens biblioteker skal i perioden benytte sig af tilbuddet. Kompetenceområdet - Det nye biblioteksbegreb og - udvikling. - Det professionelle biblioteksværtsskab. - Strategi og organisationsudvikling. - Formidling og udvikling af det digitale bibliotek. - Bibliotekernes udmøntning af de nationale, strategiske pejlemærker. - Ledelses værktøjer. - Faglig inspiration og kompetencer generelt: Med vægt l nye og ændrede opgaver i højere grad end vedligeholdelse af mere kendte opgaver. 5

6 Koordinering, facilitering og faglig sparring - Styrke den gensidig ledelsessparring, og i 2017 skal der være et særligt fokus på digital dannelse - Understøtte regionale netværk, og i 2017 skal indsatsen være fokuseret på DDB, FBS og digitale ressourcer samt tilhørende praksissamarbejder. - Sikre gensidig regional information om relevante projekter støttet af Slots- og Kulturstyrelsen. - Besøg på regionens biblioteker, og formålet er at skabe en tættere dialog om lokale behov. - Fokus på sprogstimulering af børn. Projekt Sprogstart skal videreføres i Tilbyde individuelle samarbejdsaftaler, som kan understøtte aktuelle udviklingsbehov i regionen. 2.b. Uddybende analyser og vurderinger Materialeoverbygning, nationalt I Kommissoriet for centralbibliotekernes udvikling af materialeoverbygningen fastslås, at centralbibliotekerne generelt skal tilbyde folkebibliotekerne understøttelse af administrative rutiner til indkøb af materialer med henblik på at frigive ressourcer til andre områder eksempelvis formidling i bibliotekerne. CB Fælleskøb Udenlandske bøger Centralbibliotekerne har i 2017 fortsat samarbejdet om indkøb af udenlandske bøger til hinanden og på baggrund af dette output valgt udenlandske bøger til folkebibliotekerne. Centralbibliotekerne har fra januar 2017 finansieret folkebibliotekernes tilslutning og drift af tilbuddet. Medlemsbibliotekerne kan til- og fravælge titler på den udsendte liste. 50 biblioteker har pt. taget imod tilbuddet. Servicen er GRATIS for folkebibliotekerne, da omkostninger afholdes af centralbibliotekerne. Hver centralbibliotek finansierer implementering og support af tilbuddet til folkebibliotekerne i deres region. Fra 1. december 2017 overtog Herning katalogiseringen af de udenlandske titler fra DBC. Der er indgået en samarbejdsaftale mellem centralbibliotekerne, hvor Herning Bibliotekerne inden for to arbejdsdage skal katalogisere de fremsendte titler mod en ydelse på 150 kr. pr titel. Centralbibliotekerne afholder i fællesskab udgiften til katalogisering. I forbindelse med, at Herning har overtaget katalogiseringen fra DBC, er emneord på skønlitteratur ændret på baggrund af en afstemning blandt centralbibliotekerne. Alt i alt tager håndtering, forsendelse m.m. ca. 1 uge fra en titel afsendes fra leverandør til den er retur igen. Det er fortsat opfattelsen, at centralbibliotekernes samarbejde omkring indkøb af udenlandsk litteratur har skabt rationelle arbejdsgange, kortere leveringstider (qua katalogiseringsaftalen) samt et større og bredere udvalg til landets biblioteker. Lydbøger Biblioteksmarkedet har i mange år oplevet stigende priser på lydbøger (op til 3500 kr. for en lydbog), hvilket I 2017 bevirkede, at centralbibliotekerne i samarbejde med Danskernes Digitale Bibliotek (DDB), udviklede en applikation til brug for indkøb og forhandling af danske lydbøger. Centralbibliotekerne indkøber, på baggrund af det enkelte folkebiblioteks indkøbsprofil for lydbøger, lydbogstitler til det enkelte folkebibliotek. Materialevalgsgruppen rater og tagger titlerne og på baggrund af dette og bibliotekernes indkøbsprofil forhandles med forlagene om antal og pris. Bibliotekerne har allokeret 85% af deres budget til fysiske lydbøger til centrale forhandlinger og forpligter sig til at aftage det antal titler, der er forhandlet til dem. 69 biblioteker har taget imod centralbibliotekernes tilbud. Prisen for tilbuddet er afhængigt af bibliotekets årsbudget for fysiske lydbøger. 6

7 Bestsellere Centralbibliotekerne har i 2017, i samarbejde med DDB, arbejdet på at etablere en tilsvarende ordning på bestsellerområdet som på lydbogsområdet. Udviklingen af den bagvedliggende it-løsning var igangsat af DDB og projektgruppen havde taget initiativ til at afholde dialogmøder med forlag og biblioteker. Møder med forlagene og bibliotekerne blev afholdt i hhv. Gentofte og Herning i december Projektet blev herefter sat på stand by, da SKI tilkendegav overfor Herning Bibliotekerne i november 2017, at de ville undersøge om projektet var i strid med bestemmelserne i SKI-rammeaftalen om biblioteksmaterialer på baggrund af en henvendelse fra leverandøren af biblioteksmaterialer, imusic. SKI meldte tilbage 16. marts 2018 (4 måneder efter henvendelsen), at SKI ikke fandt bestsellersystemet uforenelig med bestemmelserne i rammeaftalen. Projektet er pt. ikke igangsat igen, da der pågår undersøgelser om mulige alternative løsninger, der bedre ville kunne opfylde bibliotekernes behov for indflydelse på outputtet ved en evt. central indkøbsordning. Samarbejdet mellem centralbibliotekerne Organiseringen af arbejdet på centralbibliotekerne er meget forskellig. På nogle centralbiblioteker er arbejdet med valg og rating af udenlandske bøger fordelt på mange hænder, andre steder på få. Lydbøgerne rates og tagges af en materialevalgsgruppe på fem personer, der har fordelt kategorierne, børnebøger, krimi & spænding, romaner og faglitteratur imellem sig. Materialevælgerne sidder i hhv. Vejle, Ålborg, Helsingør, Århus og Varde og mødes med centralbibliotekernes forhandler af lydbøger to gange årligt. Arbejdsgruppen CB-fælleskøb mødes to gange om året og drøfter emner i relation til samarbejdet omkring udenlandske materialer, og via mails er der løbende kontakt indkøberne imellem. Styregruppen for CBfælleskøb mødes derudover også efter behov. Konklusion Samarbejdet omkring indkøb af udenlandsk litteratur har skabt et større og bredere tilbud til landets biblioteker. Det er vigtigt, at der til stadighed på de enkelte centralbiblioteker er stor fokus på den interne organisering af arbejdet og på den interne kommunikation for at opnå et professionelt output, med så få fejldispositioner som muligt. Centralbibliotekernes lydbogsordning viste sig hurtigt at være en succes ift. at få priserne på lydbøgerne ned. Forlagene er til at forhandle med, og priserne på lydbøger er ca. halveret. Det har dog desværre også vist sig, at applikationens design, og mange manuelle processer, skaber udfordringer og ekstraarbejde for både forlag og forhandlergruppen. Bibliotekernes lydbogskonti til fysiske lydbøger er skåret ned fra 2017 til 2018, så forlagene oplever ikke nødvendigvis, at de sælger flere eksemplarer til lavere priser, som de var blevet stillet i udsigt. Det er en generel tendens på bibliotekerne at efterspørgslen for fysiske lydbøger er for nedadgående, mens efterspørgslen på netlydbøger er stigende. Ordningen har fra begyndelsen været tænkt som en overgangsordning på 3-5 år indtil alt udlån ville være digitalt. Måske viser det sig, at tidshorisonten har været for optimistisk sat. På baggrund af ovenstående anses målet om at tilbyde folkebibliotekerne understøttelse af administrative rutiner til indkøb af materialer, med henblik på at frigive ressourcer til andre områder eksempelvis formidling i bibliotekerne, som opfyldt, men kan sagtens udvides yderligere. 7

8 Digital overbygning Øget dialog og samarbejde Centralbibliotekerne (CB) med Herning og Gentofte som ansvarlige CB er, har i 2017 arbejdet på at realisere de anbefalinger som blev formuleret af CB i 2016 med henblik styrke dialog og samarbejde mellem aktører og indsatser på området digital overbygning. Målet er fortsat i 2017 at sikre mere og hurtigere fremdrift og flere og bedre overbygningstilbud til folkebibliotekerne brugere. Følgende anbefalinger er blevet fulgt/opfyldt i 2017: - Det Kgl. Bibliotek (KB) er blevet medlem af Centralbibliotekernes Ambassadørnetværk og formidler nu aktivt viden og kompetenceudvikling vedr. Artikelservice, Mediastream og Verdensbiblioteket og Open Acess til folkebibliotekerne i netværks-regi. - KB er blevet medlem af DDB indkøbsgruppen - Temadrøftelser på DDB indkøbsmøder (hvor Gentofte og Herning har sæde) har været nye mulige overbygningslicenser, og forskellige emneområder er blevet drøftet i forhold til relevans og potentialer både på kort og lang sigt. - Der er afholdt koordinerende fællesmøde SLKS, CB og DDB imellem, hvor der er drøftet indsatser bl.a. vedr. kompetenceudvikling omkring overbygningslicenserne. - CB og KB har, ud over at have arbejdet på at øge dialog og samarbejde, også, og i regi af Overcentraludvalget, analyseret på de nuværende overbygningstilbud der findes i regi af KB, og som med succes kunne formidles til folkebibliotekerne. KB s strategi i 2018 er at øge kendskab og brug af eksisterende digitale services både hos biblioteker og slutbrugere, samt at skabe bedre adgang til disse vha. at indlejre disse i eksisterende databrønde mv. Og i 2017 lavede CB og KB en aftale om at CB skal hjælpe med at undersøge kendskabsgraden til tilbuddene, samt efterfølgende med formidling og kompetenceudvikling overfor folkebibliotekerne i Det hele tilsammen betyder at der er på tværs af aktørerne på området, er et væsentligt større overblik over, og dermed sammenhæng mellem, de indsatser der laves og prioriteringer eller udviklingsinitiativer der igangsættes med mere og bedre service til folkebibliotekerne som resultat. Digitale overbygningslicenser I 2017 prioriterede og fokuserede CB erne de digitale overbygningslicenser, og finansierede og stillede for alle folkebiblioteker tre digitale licenser til rådighed: ereolen Global, Pressreader, RB Digital. Før havde hvert CB sine egen liste over licenser som man købte særlig adgang til, og som de regionale biblioteker så kunne trække på ved henvendelse. Men dette set up, som ikke fungerede optimalt i forhold til bibliotekernes brug af tilbuddet, trængte til et serviceeftersyn, hvilket det fik i 2016 samarbejde med SLKS og DDB. Og i den proces valgte man også på basis af en definition af hvad en digital overbygningslicens er for noget, at prioritere og fokusere ressourcerne på disse tre ressourcer der alle tre tilbyder på bibliotekerne centrale og efterspurgte medier hér blot digitalt. CB erne har i 2017 med de tre landsdækkende og (næsten) gratis for bibliotekerne licenser, haft mulighed for at formidle og tilbyde kompetenceudvikling i en meget mere fokuseret og større grad med tidligere, hvilket også er blevet gjort i stor udstrækning via CB ernes Ambassadørnetværk herom senere. 8

9 ereolen Global indeholder over 4000 engelske e- bøger og netlydbøger. Der er titler både til børn, unge og voksne. Pressreader giver online adgang til ca aviser og tidsskrifter fra mange lande på flere end 60 sprog. Aviserne ligger ofte i PressReader før den trykte kopi er tilgængelig i udgivelseslandet. Udlån e- bøger og lydbøger Antal unikke brugere Antal downloads af artikler og aviser Stigning fra Bruget er steget i 2017 udlånet i 2016 var , og steget i forhold til antal unikke brugere. Hvilket hænger sammen med et større materialeudbud, med CB ernes markedsførings- og kompetenceudviklingsindsats overfor bibliotekerne Tallet er beregnet som gennemsnit over måneder, så det reelle tal er højere Pressreader var ikke tilgængelig for alle biblioteker i 2016 hvorfor det ikke giver mening at sammenligne de nationale tal for servicen. Omkostning for CB erne Var gratis tilgængelig for alle biblioteker og borgere i landet i CB erne finansierer indhold for 1,2 mio. kr. i 2017 Var gratis tilgængelig for alle biblioteker og borgere i landet i CB erne bidrag var kr. i RB digital giver adgang til over 350 hovedsageligt engelsksprogede e-tidsskrifter. Titeludvalget består både af populære bladretidsskrifter og mere hardcore fagtidsskrifter RB digital var ikke tilgængelig for alle biblioteker i 2016 hvorfor det ikke giver mening at sammenligne de nationale tal for servicen. I 2017 betalte CB erne samlet kr. for platformen og de enkelte biblioteker betalte selv for forbruget af indhold. Yderligere overbygningslicenser: De 4 Gale-licenser: Biography in Context, Literature Ressource Center, Science in Context og Student Ressources in Context var også overbygningslicenser i 2017, og efter den gamle model, hvor CB'erne betaler en høj pris og de regionale biblioteker så kunne få dem til favorabel pris. 9

10 Projekt Mere digital faglitteratur Mere digital faglitteratur var et overbygnings- og samarbejdsprojekt mellem Det Kgl. Bibliotek og Herning CB samt Aalborg, Vejle og Roskilde Biblioteker, der på basis af et modningsprojekt, havde som mål at skal overblik over de nuværende muligheder for adgang til digital faglitteratur for folkebibliotekerne, formidle forskellige muligheder for adgang til digital faglitteratur, via kurser og webinarer for biblioteksformidlere samt afdække muligheder for at skabe fora vedr. licenser på tværs i biblioteksverdenen med henblik på at øge adgangen til digital faglitteratur. Projektet lavede en undersøgelse på folke- og fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker som handlede om, om de manglede adgang til digital faglitteratur. Resultatet blev, at de gjorde de ikke, men at der over hele linjen manglede kendskab blandt de biblioteksansatte omkring den adgang til digitale ressourcer de rent faktisk har på både folke- og FFU biblioteker. I projektet blev der lavet en stor formidlingskampagne til landets biblioteksformidlere vedr. tilgængelige materialer/open acess (bredt betegnet); der blev lavet 10 webinarer Steens stensikre søgetips, og Lær Amok forløb med 1579 deltagere. Og projektet har via dets indsatser udvidet folkebibliotekernes viden om, og dermed brug og formidling af de ressourcer de er tilgængelige på FFU, og har dermed gjort deres tilgængelige digitale overbygningssamling (både mentalt og reelt) mange gange større. Konklusionen er, at det nationale samarbejde omkring licenser og digital overbygning fungerer efter hensigten og tilfredsstillende. Området er stadig meget vigtigt og et øget fokus er fortsat nødvendigt. Fælles, nationale målindikatorer for materialeoverbygningen I strategien for Aalborg Bibliotekernes centralbiblioteksvirksomhed er der opstillet følgende fælles indikatorer for materialeoverbygningsområdet: Antal årlige interurbanudlån fra centralbibliotekerne: Målopfyldelse: Aalborg Bibliotekerne har konstateret, at vi på dette målepunkt ikke kan fremskaffes valide tal for Årsagen er overgangen til Cicero. 75 % af folkebibliotekerne er tilfredse eller meget tilfredse med centralbibliotekernes materialeoverbygning (måles i centralbibliotekernes årlige tilfredshedsundersøgelse). Målopfyldelse: I CB-brugertilfredshedundersøgelsen 2017 viser, at 79 % af landets biblioteker I høj grad eller I meget høj grad er tilfredse med centralbibliotekernes materialeoverbygning (sammenregnet på tværs af den fysiske og digitale overbygning). Målet er således opfyldt i Mindst halvdelen af landets folkebiblioteker vælger i aftaleperioden at benytte centralbibliotekernes tilbud om indkøb af udenlandske materialer Målopfyldelse: 50 af landets folkebiblioteker har aktuelt taget imod tilbuddet om indkøb af udenlandske materialer. I aftaleperioden er der gennemført konkrete projekter med digital overbygning, og mindst 2 af disse er implementeret som et digitalt overbygningstilbud. Der arbejdes med målet, og der er lavet aftaler om centralbibliotekernes bidrag til de nationalt indkøbte licenser. Målopfyldelse: I 2017 har der været afviklet en større formidlingskampagne i relation til Mere digital litteratur. 10

11 Materialeoverbygning, regionalt Tilfredshed og øget dialog Af strategien for Aalborg Bibliotekernes centralbiblioteksvirksomhed fremgår det, at Aalborg Bibliotekerne vil sikre en effektiv medieforsyning til regionens biblioteker og sikre effektive procedurer og arbejdsgange. Målsætningen er en tidssvarende og rationel, enkel, hurtig og effektiv overbygning. Tilfredshedsundersøgelsen viser, at der grundlæggende er en høj grad af tilfredshed i regionen med den materialeoverbygning, som bibliotekerne får tilbudt. Den fysiske materialeoverbygning blev taget op som fokuspunkt i forbindelse med rundturen til alle regionens biblioteker. Her fremgik det, at Aalborg Bibliotekerne med fordel kunne øge den direkte dialog med regionen om tilbud og services samt understøtte de lokale praksisser i forhold materialehåndtering, indkøbsprofiler, låneveje og lignende. I 2017 har Aalborg Bibliotekerne derfor rammesat en række dialogmøder, hvor resultatmålene om kvalificeret vejledning og rådgivning om indkøb og nye medier kan realiseres yderligere. Dialogmøderne opstartes i Af bilag A fremgår det, at Aalborg Bibliotekerne i forhold til tilgængeliggørelsen af danske materialer inden for 17 dage ligger meget tilfredsstillende på 100 %. I lighed med de øvrige centralbiblioteker oplever Aalborg Bibliotekerne også, at det ikke er muligt at overholde servicemålet på udenlandske materialer. Her tilgængeligeres kun 20 % inden for 25 dage. Som det også fremgår af bilag A, så er Biblioteksmedier kontaktet i den forbindelse. Stikprøve over leveringstiden for bestilte, ikke-udlånt materiale viser, at Aalborg Bibliotekerne ligger gennemsnitligt i forhold til de øvrige centralbiblioteker med en leveringsprocent på 90. Det er dog under målsætningen på 95 %. Ved årets udgang kan vi samtidig konstatere, at Aalborg Bibliotekerne i 2017 har øget indkøbet fysiske overbygningsmaterialer med de formål at regionens biblioteker i højere grad kan prioritere at indkøbe digitale ressourcer. 5 af regionens 11 kommuner benyttede sig i 2017 af fællesindkøb på udenlandske materialer. Dette er et uændret niveau i forhold Efter Aalborg Bibliotekernes vurdering er det aktuelt ikke muligt at hæve dette tal, da der løbende i 2017 har været dialog med regionens biblioteker om tilbuddet. På lydbogsområdet er 4 af regionens kommuner med i det fælles indkøb. Konklusionerne fra evalueringen af indkøb af fysiske lydbøger er sidst på året blevet præsenteret for regionens bibliotekschefer herunder at priserne ser ud til at være blevet halveret. I 2017 har regionen haft adgang til de tre digitale overbygningslicenser, og i oversigten neden for kan antal download ses fordelt på hver kommune. Opgørelsen giver ikke et entydigt udviklingsbillede, og der er således interessante spredninger og variationer mellem bibliotekerne og mellem år 2016 og år I forlængelse heraf er regionens netværk for formidling af digitale ressourcer blevet evalueret i 2017, og her er der blevet sat en nyt kommissorium for netværket, der netop mere fokuseret skal styrke og understøtte den direkte, lokale formidling af de digitale ressourcer lokalt, eksempelvis i biblioteksrummet. 11

12 Kommune Press Reader 2016 Press Reader 2017 RB digital 2016 RB digital 2017 Frederikshavn Hjørring Brønderslev Jammerbugt Ikke abonnent Ikke abonnent - 0 Thisted Ikke abonnent Morsø Ikke abonnent Vesthimmerland Ikke abonnent Ikke abonnent - 0 Rebild Mariagerfjord Ikke abonnent Aalborg I alt Regionale målindikatorer for materialeoverbygningen I strategien for Aalborg Bibliotekernes centralbiblioteksvirksomhed er der opstillet følgende målsætninger eller indikatorer for materialeoverbygningsområdet: Minimum 80 % af bibliotekerne er i den regionale CB-tilfredshedsundersøgelse meget tilfredse eller tilfredse med materialeoverbygningen: Målopfyldelse: Den regionale brugertilfredshedsundersøgelse viser, at 70 % svarer, at centralbiblioteket I høj grad imødekommer behovet for fysiske overbygningsmaterialer. 20 % svarer I meget høj grad og 10 % svarer I nogen grad. Målet er dermed indfriet i Indkøbet af fysiske overbygningsmaterialer øges med 10 % Målopfyldelse:Ved udgangen af 2016 kunne Aalborg Bibliotekerne konstatere en forøgelse på de første 5 %. I 2017 er dette yderligere forøget med 10 % svarende til kr. Konklusion: På baggrund af de opnåede resultater kan det konkluderes, at der er opnået gode resultater, og at arbejdet med materialeoverbygning er tilfredsstillende. National kompetenceudvikling Digital ledelse Aalborg Centralbibliotek har på vegne af de 6 CB er haft hovedansvar for seminaret digital ledelse, der handler om den Digitale transformation, sammen med Herning og delvist Roskilde. Seminaret var meget efterspurgt og scorede højt både i relevans, på selve indholdet og formen og ikke mindst udbyttet ved den efterfølgende evaluering Den grundige research gav gode samarbejdspartnere, som nu kommer indsatsområdet for / Digital transformation og organisationsforløb om digital transformation til gode, idet sparringspartnerne allerede er brugt i opstartsforløbet til organisationsforløbet om digital transformation. Det er, på baggrund af de gode erfaringer, besluttet at gentage seminaret Digital ledelse i en justeret form i Det er også ressourcemæssigt positivt at vi kan genbruge og bygge videre fra det ene år til det andet. 12

13 Konference for den strategiske medarbejder Konferencen for den strategiske medarbejder blev planlagt af Gentofte, Odense og Vejle der stod for den. Aalborg Bibliotekerne deltog ved afvikling af konferencen. Årlige aktuelle indsatser Aalborg har haft et hovedansvar for begge årlige aktuelle indsatser. For Integration i samarbejde med Gentofte, mens Aalborg har stået for udviklingen af Bliv en god moderator og Vært ved debatarrangementer Integration Temadag, samarbejde mellem Gentofte og Aalborg på vegne af de 6 cb er Bliv en god moderator og Vært ved debatarrangementer Forløbet er først udviklet og afprøvet i Aalborg og er siden udbudt flere gange i samarbejde med Roskilde og Vejle i disse CB områder. Målet med forløbet er en fornyelse af formidlerrollen og klæder deltagerne på til rollen som den person, der skal styre en samtale, et interview eller en decideret debat. Forløbet består at to modulære dage: Dag ét har fokus på rollen som interviewer ved fx forfatterevents, bogcafeer eller kulturmøder Dag to bygger videre på kompetencer fra dag 1 og giver redskaber og øvelser i at styre en debat, hvor flere deltagere bringes i spil om lokale, nationale eller globale agendaer. Målet er at styrke bibliotekets demokratiske kerneydelser. Statslige initiativer Digitalt landsmøde Var i 2018 mest Roskildes opgave, men med støtte fra os andre. Kursus i IT-hjælp til små virksomheder I Nordjylland er der god tilslutning til kurset, som vi afholdt i lighed med de øvrige cb ere Indikator og nøgletal på den nationale del: min. 85% af landets folkebiblioteker deltager (nationale indsatser og statslige initiativer) og min. 50% af landets folkebiblioteker deltager (årlige aktuelle indsatser) Deltagelse fra alle seks CB-regioner effektvurdering: kvaliteten og relevansen af kompetenceudviklingsindsatsen skal have en høj vurdering af aftagerbibliotekerne Deltagelse: 74 ud af 98 kommuner har været repræsenteret ved national kompetenceudvikling, aktuel indsats og statslige initiativer, hvilket svarer til 75,5%. Målet er ikke opfyldt. Alle CB-regioner har været repræsenteret i alle indsatser på nær én. Det må konstateres, at det ikke lykkes deltagelse fra alle landets folkebiblioteker i de nationale og aktuelle indsatser. De statslige initiativer adskiller sig lidt, da der er folkebiblioteker, der deltager i de statslige initiativer, som ikke deltager i de nationale eller aktuelle indsatser. 13

14 Deltagelse ved de nationale indsatser 43 ud af 98 biblioteker, hvilket svarer til 43,9%. Deltagelse ved de årlige aktuelle indsatser 40 ud af 98 biblioteker, hvilket svarer til 40,8,8%. Deltagelse ved de statslige initiativer 67 ud af 98 biblioteker, hvilket svarer til 68,4%. For at se deltagelse for hver indsats Se bilag B, C og D Effektvurdering: Centralbibliotekerne har fået overvejende gode tilbagemeldinger på de tiltag, der har været sat i søen. Den nationale kompetenceudvikling har givet momentum for lokale og nye nationale initiativer: Budskaberne fra konferencen om biblioteket i den kommunale virkelighed blev meget aktuel som følge af kommunalvalget, heraf nye politiske udvalg og nye muligheder for at præge den kommunale dagsorden i egen kommune. Ikke mindst har satsningen med Digital Ledelse sat fokus på et behov i biblioteksbranchen, som følges op i 2018 og 2019 i overbygningsprojekt Den digitale transformation, som skal resultere i organisatoriske løft lokalt på landsplan og ny national kompetenceudvikling. Det samme gælder de årlige aktuelle indsatser. Lokalt har integrationsindsatsen sat fokus på nye måder at gribe de pågældende målgrupper an. Moderator og Vært ved arrangementer har højnet kvaliteten og indholdet af bibliotekernes arrangementer, hvor f.eks. debat og interview indgår De statslige initiativer klæder de biblioteksansatte godt på til at møde borgeren i dennes digitale rejse i henhold til Handlingsplan 9.2 i Den fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi. Effekten af foregående års indsats på skole- og biblioteksområdet via overbygningsprojektet SøgSmart er blevet accentueret i 2017, da de sidste moduler blev færdigudviklet og i skrivende stund er over 1000 skole og biblioteker tilknyttet SøgSmart. Det har givet et nyt godt redskab til skole- og bibliotekssamarbejdet. For at se effektvurderingerne for hver indsats, så se bilag B, C og D. Regional kompetenceudvikling Tæt samarbejde med regionens biblioteker I Nordjylland har vi i adskillige år arbejdet meget målrettet med at lave regional strategi og halvårlige handlingsplaner for den regionale kompetenceudvikling i tæt samarbejde med regionens biblioteker. Med det mål at opnår størst mulig effekt i arbejdet med at understøtte regionens biblioteker i at være kompetente, aktuelle og handlekraftige. Som en del af at opnå størst muligt udbytte af de kompetencetiltag vi sætter i gang har vi i 2017 afholdt en fælles temadag for bibliotekscheferne og netværket for regional kompetenceudvikling, hvor de arbejdede med kompetenceudvikling som et strategisk planlagt forløb. 14

15 Herunder transfer problematikken. Efterfølgende er der bl.a. udarbejdet redskaber til at sikre effekt af kompetenceforløb, som de enkelte biblioteker kan bruge. Kompetenceudviklingsstrategien for Nordjylland for 2017 kan ses her: NCEUDIVKLING%20i%20NORDJYLLAND-fra%201.5.% pdf Strategien understøtter den kompetenceudvikling, der er nødvendig for at realisere nuværende og fremtidige opgaver, og den retning bibliotekerne i regionen prioriterer. Udgangspunktet for strategien er de enkelte bibliotekers visioner og behov, de nationale pejlemærker (Slots- og Kulturstyrelsen) og samfundsmæssige tendenser, trends og brugermønstre. Strategien og handlingsplanerne vedtages sammen med regionens bibliotekschefer og udmøntes af Centralbiblioteket i et tæt samarbejde i regionen via det regionale kompetencenetværk, og indeholder blandt andet: Det nye biblioteksbegreb og udvikling Det professionelle biblioteksværtsskab. Strategi og organisationsudvikling Formidling og udvikling af det digitale bibliotek Faglig inspiration og kompetencer generelt. Kompetencer og inspiration i relation til nye og ændrede opgaver vægtes før vedligeholdelse af mere kendte opgaver. Synergi effekt mellem den nationale, den regionale og den lokale kompetenceudvikling Basismål og udviklingsmål Der har været fokus både på basiskompetencer og på nye roller og nyudvkling af bibliotekets tilbud og organisation. Se oversigt i bilag E. Som én indsats ud af flere har vi i 2017 også arbejdet mere intens med praksisdage. Dvs. intern vidensdeling med oplæg af kolleger fra CB eller regionen og efterfølgende praktisk arbejde i fht hvad man gør derhjemme Fx har vi afholdt fælles praksisdag om temasamarbejdet ligesom vi har været ude i regionen med lokale praksisdage om hhv eksponering og indretning. Medarbejder og ledere sammen Vi har i 2017 arbejdet bevidst på at flere indsatser inddrager både medarbejdere og ledere sammen. Med det mål at øge den fælles tilgang og effekten i bibliotekerne af indsatserne. Fx: et 3½ dages forløb om at arbejder projektorienteret og om projektledelse som også indeholdt en ½ dag specifikt for bibliotekscheferne om projektejerrollen Ledere For ledere har en studietur til Holland med fokus på formidlerrollen og indretning samt læsestrategi og digital formidling været én stor indsats som deltagerne enstemmigt har vurderet har givet en stort og relevant inspiration og ny viden i fht til udvikling af bibliotekerne. 15

16 Regionale målindikatorer for kompetenceudvikling 100 % af bibliotekerne er i den regionale cb-tilfredshedsundersøgelse meget tilfredse eller tilfredse med kompetenceudviklingstilbuddet Målopfyldelse: Resultat: 100 % er tilfredse eller meget tilfredse med kompetenceudviklingen Antal deltagere og deltagende biblioteker. Målopfyldelse: Der er en god spredning på deltagelse fra alle biblioteker og deltageantallet er tilfredsstillende. Samtlige biblioteker i regionen har deltaget i flere af kompetencetilbuddene. Dette tilskrives bl.a. at regionen i høj grad er med til at beslutte indsatserne. Der har været afholdt 21 forløb med i alt 631 deltagere. Derudover har der været deltagere, i alt 30, fra andre regioner og de ikke-folkebiblioteker, som vi samarbejder med. Disse fremgår ikke af statistikken til Styrelsen, da det kun er deltagere fra egen region, der tælles med der. Forøgelse af antallet af decentralt afholdte kompetenceudviklingsforløb Målopfyldelse: Antallet af forløb er steget med 75 %. Fra 1 i 2016 til 4 i 2017 Det har været praksisdage /workshops om hhv. eksponering og indretning samt 2 søgekurser i Cicero for alle medarbejdere i de pågældende biblioteker. Konklusion: Målene på kompetenceudviklingsområdet var ambitiøse og er opfyldt på regionalt niveau, og der er stor tilfredshed med centralbibliotekets indsats. De nationale mål er delvist opnået opnået, idet deltagerantal og fordeling i centralbiblioteksområder ikke er nået. Koordinering, facilitering og faglig sparring Nationalt I 2017 åbnede bibliotekerne den store historiebog, da de fortalte Historier om Danmark. Bibliotekerne var en del af den nationale kampagne, som var et tværgående samarbejde mellem Slots- og Kulturstyrelsen, Danmarks Radio, Nationalmuseet, de statsanerkendte museer og arkiverne. 72 biblioteker var med i kampagnen og i fællesskab, har de fokus på: Samarbejde med nationale og lokale partnere Samarbejde med skoler, museer og arkiver Aktuelle samfundsdebatter Aktiviteter for børn og voksne Inspiration, viden og litteratur Digital formidling Bibliotekerne arbejder ud fra devisen om, at mange biblioteker står stærkere end et, og at landets biblioteker i fælleskab har en stærk stemme i den offentlige debat. Eksempel på et idekatalog her: 16

17 Aalborg Bibliotekerne har arbejdet videre med og udviklet det nationale temasamarbejde. Vores Ved siden af de to store årlige kampagner, kører vi også mindre kampagner og fungerer blandt andet som kommunikationskanal, hvor vi sender tilbud og kampagner ud til bibliotekerne, som de kan bygge deres formidling op omkring. Regionalt Området har fået en klar opprioritering i 2017, hvor der er tildelt flere personaleressourcer. Samtidig er der i 2017 indledt et udviklingsspor, der skal føre til større synergi mellem eksempelvis kompetenceudvikling og facilitering. Bibliotekschefmøderne har i høj grad fungeret som et åbent og inspirerende sparingsrum. I 2017 har der været 5 møder, hvor der har været forskellige temadebatter, blandt andet med oplæg fra Jobcentret, besøg af ledelsen i DBC og temadebat om digital ledelse. Centralbiblioteket var på rundtur til alle biblioteker i efteråret 2017, her deltog bibliotekschef, CB-koordinator og på skift tovholder for kompetenceudvikling og koordinering, facilitering og faglig sparring. Det gav mulighed for en mere direkte dialog om bibliotekernes vilkår og udvikling og samtidig har det dannet grundlag for en mere systematisk udvikling af en række pejlemærker og fokuspunkter for Aalborg Bibliotekernes centralbiblioteksvirksomhed i regionen. Både pejlemærker og fokuspunkter tager hånd om en række af de udviklingsspor, som tegner sig med brugertilfredshedsundersøgelsen. Her kan vi se, at Aalborg Bibliotekerne med fordel kan styrke ledelsessparringen yderligere samt i højere grad understøtte den regionale udviklingskraft. Aalborg Bibliotekerne oplever et stigende behov regionen for ledelsessparring. Dette skyldes dels, at mellemlederniveauet ikke eksisterer i sammen grad som tidligere og dels behov for sparring omkring mere komplekse processer, hvor eksempelvis visionsudvikling, ny strategi og organisationsændringer håndteres i sammenhængende processer. Aalborg Bibliotekerne har i tæt samarbejdet med regionens biblioteker opprioriteret den fælles, åbne udviklingsproces i forhold til Udviklingspuljen. Processen var designet således, at bibliotekerne ikke på forhånd forpligtigede sig på projektdeltagelse, men kunne koble sig af og på undervejs. Det skabte et meget dynamisk forløb, der resulterede i projektet Læsefamilier, der opnåede støtte fra Udviklingspuljen. Her er Brønderslev Bibliotek, Hjørring Bibliotekerne, Rebild Bibliotekerne og Aalborg Bibliotekerne med. I Nordjylland er der et tæt samarbejde om Kulturmødet på Mors og Den Regionale Kulturaftale, Kulturkanten. Centralbiblioteket indgår i f. eks. Projektgrupper og sikrer den faglige koordinering af bibliotekernes deltagelse. De regionale netværk blev i efteråret 2017 evaluereret. På den baggrund blev der prioriteret mellem disse og sat nye retninger i form af nye kommissorier. I 2017 har den nordjyske regionen dermed følgende netværk: FBS-netværk, DDB-CMS, Kompetencenetværk, Spot på digitale ressourcer. I strategien for Aalborg Bibliotekernes centralbiblioteksvirksomhed er der opstillet følgende målsætninger eller indikatorer for koordinering, facilitering og faglig sparring: Minimum 80 % af bibliotekerne er i den regionale CB-tilfredshedsundersøgelse meget tilfredse eller tilfredse med koordinering, facilitering og faglig sparring Målopfyldelse: I brugertilfredshedsundersøgelse 2017 undersøges den generelle tilfredshed ikke på området. Der spørges om området understøtter bibliotekets strategiske udvikling. Her svarer 20 % I meget høj grad, 40 % I høj grad, 30 % I nogen grad og 10 % I mindre grad. På spørgsmålet om området støtter samarbejdet med andre biblioteker svarer 50 % I meget høj grad, 40 % I høj grad 17

18 og 10 % I nogen grad. Læses der på tværs af disse bør konklusionen være, at vi ikke er i mål her, og at det netop er inden for dette område, der fortsat er behov for en styrkelse. Antal netværk, deltagere og deltagende biblioteker Målopfyldelse: FBS-netværk (10 biblioteker og gennemsnitligt 20 deltagere), Spot på digitale ressourcer (10 biblioteker og gennemsnitligt 13 deltagere), DDB CMS (10 biblioteker og gennemsnitligt 15 deltagere), Komptencenetværket (10 biblioteker og 10 deltagere) Antal fælles udviklingsprojekter og samarbejder: Målopfyldelse: Sprogstart, Kulturmødet, Ordkraft. Konklusion på baggrund af de opnåede mål, vurderes indsatsen til at være tilfredsstillende. I forhold til målopfyldelsen vurderes målene til at være delvist opfyldt. 18

19 BILAG A: Opsamling på centralbibliotekernes servicemål m.m. Centralbibliotekerne har i hele 2017 tilbudt valg af udenlandsk litteratur til folkebiblioteker i hele landet. 41 folkebiblioteker har modtaget tilbuddet i 2017, da centralbibliotekerne fra 1. januar 2017 har betalt for tilslutning, implementering og det årlige supporttillæg for folkebibliotekerne i hver deres centralbiblioteksområde. Hensigten har været at udnytte centralbibliotekernes viden og kompetencer inden for hver deres område til også at komme folkebibliotekerne til gode. I det nye bibliotekssystem har der som bekendt ikke været muligt at udarbejde de sædvanlige statistiske rapporter, der plejer at lige til grund afrapporteringen til Slots- og Kulturstyrelsen. Denne afrapportering er derfor væsensforskellig fra de tidligere år, men nogle tal er tilgængelige og medtaget her. Antal indkøbte eksemplarer nationalt: Der er i målingsperioden (12 mdr. tilbage) indkøbt eksemplarer af udenlandske bøger. Det tilsvarende tal for 2016 var Herning Vejle Gentofte Ålborg Roskilde Odense I alt Antal eksemplarer Antal udlån Antal reservationer Ingen tal tilgængelige Ingen tal tilgængelige Antal katalogiserede materialer: Katalogisering Faglitteratur Skønlitteratur Nettobeløb Januar/DBC Februar/DBC Marts/DBC April/DBC Maj/DBC Juni/DBC Juli/DBC August/DBC September/DBC Oktober/DBC November/DBC December/HeB 289 fag/skøn

20 DBC har katalogiseret titler til en samlet pris på kr. for centralbibliotekerne i Herning Bibliotekerne har katalogiseret 289 titler for i december måned 2017 Procestid. I forbindelse med centralbibliotekernes undersøgelse af materiale flow i 2016, er på centralbibliotekerne foretaget målinger, der viser, at der på baggrund af forskellige arbejdsgange på centralbibliotekerne, bruges et meget forskelligt antal timer på opgaven, alt efter den lokale organisering af arbejdet. Katalogiseringsaftalen med DBC nedbragte leveringstiden væsentligt i begyndelsen, men i sidste halvår af 2017 er frekvensen for katalogiseringerne blevet længere. Stikprøveundersøgelsen af leveringstiden for udenlandske materialer viser, at meget få af titlerne bliver leveret inden for de i udbudsmaterialet aftalte 25 dage fra bestillingsøjeblikket til levering på centralbibliotekerne. Centralbibliotekerne har sammen med Slots- og Kulturstyrelsen aftalt fælles servicemål for materialeoverbygningen, gældende fra 1. januar Der defineres det, at udenlandske bøger bl.a. skal være tilgængelige for folkebibliotekerne senest 25 dage efter indkøbet. Leverandøren (Biblioteksmedier) er ifølge rammeaftalen: Delaftale 2: Udenlandske materialer og noder forpligtet til at levere udenlandske materialer inklusiv klargøring inden for 23 arbejdsdage fra bestillingstidspunktet. Mål for tilgængelighed af nye materialer Leveringstid udenlandske bøger Stikprøve efterår 2017 viser følgende ikke tilfredsstillende resultat: Gentofte 4% tilgængelig for udlån max 25 dage efter indkøb 96% IKKE tilgængelig max 25 dage efter indkøb Ålborg 20% tilgængelig for udlån max 25 dage efter indkøb 80% IKKE tilgængelig max 25 dage efter indkøb Herning 36% tilgængelig for udlån max 25 dage efter indkøb 64% IKKE tilgængelig max 25 dage efter indkøb Odense 3,5% tilgængelig for udlån max 25 dage efter indkøb 96,5% IKKE tilgængelig max 25 dage efter indkøb Roskilde 0% tilgængelig for udlån max 25 dage efter indkøb 100% IKKE tilgængelig max 25 dage efter indkøb 20