Dag 1: Besøg på KTH. Den Nordiske Gruppe for Parallelsprogligheds møde i Stockholm, d dec KTH s Språkpolicy:

Transkript

1 Den Nordiske Gruppe for Parallelsprogligheds møde i Stockholm, d dec Dag 1: Besøg på KTH KTH s Språkpolicy: KTH er et af Sveriges mest internationale universiteter, og deres mål er fortsat at være et fremstående svensk og internationalt universitet, herunder skal KTHs studerende blive attraktive på et internationalt arbejdsmarked. Inden for uddannelse anvender KTH hovedsageligt svensk de tre første studieår (BA) mens de to næste år (MA) hovedsageligt er på engelsk. Viggo Kanns præsentation af Språkkommittens arbejde Språkkommittén er den instans der står for at holde sprogpolitikken på KTH levende. Den oprettedes i 2010, men udløb i I 2013 gav Skolan för teknikvetenskaplig kommunikation och lärande (ECE) mandat til at oprette en sproglig referencegruppe, der kunne fortsætte Språkkommitténs arbejde. Språkkommittén består af en formand udpeget af ECE, fire medlemmer udpeget af fakultetsrådet og to studenterrepræsentanter. Man er indstillet i en 2-års periode. Språkkomittén har seks punkter, der definerer deres arbejde. De skal bl.a. definere hvordan språkpolicyen kan implementeres og hvad det kommer til at koste, de skal overvåge sproglige spørgsmål, både på KTH og i samfundet, og de skal indsamle data om, hvordan sprog bruges på KTH, fx undervisningssprog, men også sprogfærdigheder hos undervisere og ønsker herom (også hos studerende). Sprogpolitikken skal være en resurse når der opstår sproglige spørgsmål. Chip tilføjer, at det er svært at få kvalificeret nordisk arbejdskraft, men at det administrative sprog er svensk, hvilket kan være et problem for nyansatte, internationale medarbejdere. Chip er selv i stand til at forstå svensk, men taler helst engelsk. Det gjorde han også under mødet som ellers foregik på nordiske sprog. Spørgsmål til KTH s Språkpolicy Hvor mange timers arbejde ligger der i det? Der holdes møde hver anden måned. Derudover afholdes en seminarserie med forskellige temaer, fx sprog på masterprogrammet. De deltagende er mest administrativt personale. Språkkommittén diskuterer, hvordan man kan fortsætte arbejdet. Fx kunne oversættelse være et tema her burde der være én der havde ansvar for oversættelse, der oftest er fra svensk til engelsk, men det kan også være andre sprog.

2 Fungerer det at have en særskilt skole? Hvor mange undervisere mener du kender til jeres arbejde? Hvordan ser det ud med sprogundervisningen er språkkommitténs opgaver begrænset til parallelsproglighed eller gælder det også et godt sprogligt miljø? Skolen blander sig ikke i Språkkomitténs arbejde. Der afrapporteres en gang om året til skolen om hvad der er gjort. Det er et lille budget der er afsat til det sproglige arbejde, så fx seminarerne koster ekstra penge. Viggo skyder altså på at ca. 5% kender til det, og de, der gør, er sympatisk indstillede over for arbejdet. Har KTH et helhedsgreb om sprogområdet? Eller bare parallelsproglighed, hele problemkomplekset alt der er sprogrelateret. Chip fortæller, at administrativt på KTH er det divide and slaughter. Hver skoleleder går sin egen vej. Derfor må enhver politik af betydning skrives ned. Alle beslutninger på skolerne er tilgængelige på svensk og engelsk, men skolen opererer på engelsk. Hertil tilføjes, at der kun findes én oversættelsesservice, og at den fungerer fra svensk til engelsk, men ikke den anden vej. Håbet er at støtte begge sprog i materiale og kurser, men der findes ikke et ønske om at bruge flere penge. Fx var der tidligere en skriveworkshop den er nu lukket. Er sprogpolitikken omstridt er der for meget af ét af sprogene? Og hvor tit opdateres den? Der findes kun én version af sprogpolitikken, og KTH har renset i den oprindelige version således at den er bredere, og derved nu bør være til at forstå. Kandidatspecialer skal fx have engelsk og svensk abstract, og det har ikke ændret sig. Svensk er administrativt sprog er det et problem? Bliver man overset, hvis man taler engelsk? Her kan man måske bruge receptiv flersproglighed. Chip mener, at administrationen kun taler svensk. Også selvom modtageren ikke taler svensk. Der er konsensus om, at man som forsker/underviser skal tale det sprog, man er bedst på, og de fleste forstår begge sprog. Viggo siger, at hvis bare én kun forstår engelsk, så skal mødet holdes på engelsk, men for det meste behersker folk begge sprog. Anna tilføjer, at der er stort behov for at tale engelsk for de studerende. Skolen er meget international, og for 2 år siden blev undervisere certificeret i sprogkompetence. Hvordan sikrer man, at reglerne bliver fulgt? Opfølges retningslinjerne, eller har man vedtaget gode, klare regler, og så er det op til hver enkelt skole, hvor meget man vil tage hensyn til det? Der er ikke rapporteringspligt, og Språkkommittén overvåger ikke, hvad der sker. Det er en proces at identificere problemerne, fx højne det sproglige niveau eller identificere, om alt findes på engelsk, eller om det skal oversættes.

3 Chip har lavet en survey-undersøgelse, for at se, om reglen om abstracts på to sprog overholdes. Resultaterne kan findes på KTH s hjemmeside. Undersøgelsens formål var at vise, at der findes en politik, og at den bør følges. Der opstår imidlertid problemer, når ikke-svenskproducerende skal skrive abstracts på svensk. Hvis deres sprogkompetencer ikke er gode nok til at kunne forsvare det, de har skrevet, er det et problem. En del af det, der står i sprogpolitikken står også i andre dokumenter skal man koncentrere sin energi om at få alle til at læse dokumenterne? Du siger, at I har vurderet alle fastansattes kompetencer hvordan gik det til? Indebærer det, at det er lærerens kompetencer, der beslutter hvilket undervisningssprog, der bruges? I så fald, hvad sker der så, hvis man skifter lærer undervejs? Man har forsøgt sig med at køre kurser på begge sprog med samme underviser, men det sætter begrænsninger for det sæt af undervisere, der kan tilknyttes. Fx er det problematisk, hvis der sker noget med den svenske underviser, og der ikke eksisterer en suppleant. Det bør imidlertid ikke være et problem at have forskellige undervisere, og man ønsker undervisere, der er kompetente både i fag og sprog. Her mangler der svar på, hvad politikken er for, hvornår man er kompetent til at undervise både på engelsk og på svensk. Her er Chips løsning, at man nedlægger det svenske kursus med den begrundelse, at de studerende skal fungere på engelsk efter endt uddannelse. Viggo sætter spørgsmålstegn ved, hvad det betyder, når der står hhv. svensk eller engelsk i kursusplanen. Han mener ikke, at det er så binært, og at der er mange nuancer mellem bare engelsk eller bare svensk. Han ønsker sig derfor en finere inddeling end kun de to muligheder, og at den måske kan bestemmes af kompetence, og om man får terminologien både på engelsk og svensk. Hertil tilføjer Chip, at de studerende har mulighed for at vælge eksamenssprog, der ikke følger kursussproget, fx hvis de ønsker svensk eksamination på et engelsksproget kursus. Der er enkelte, der vælger eksamen på svensk, selvom kursussproget er engelsk, men det er ikke mange. Enkelte ønsker at skrive deres kandidatspeciale på svensk. Ift. Eksamen: Hvad hvis underviseren kommer ude fra? Er der krav til, hvor meget svensk de skal kunne? De krav, der findes er sprogpolitikkens krav, og det er, at efter lang tid bør man være i stand til at forstå svensk, men der findes ingen tidsbegrænsning. For Chip har det vigtigste været at kunne læse svensk. Er der svensk på KTH om 10 år? Det skal tages med i overvejelserne, at ting ændrer sig, når KTH får en ny rektor, og mængden af internationale studerende er faldet, fordi der er indført tuition fee. Blandt ph.d.-studerende er der dog mange, der ikke behersker svensk. Faktisk er det næsten alle, der ikke kan svensk. Og Chip mener, at om 10 år er alle de svensk-talende undervisere pensionerede. Svaret er, at det kommer an på, hvor langt man når med at drive parallelsproglighed.

4 Skal man lære udenlandske studerende og undervisere svensk? Er det en pligt som samfundsborger at kunne svensk? Det er vigtigt for integrationen, at man kan svensk. Det kan være svært at komme ind i en klasse, hvis der hovedsagelig tales svensk i klasserummet, og det kan være svært at få cpr-nummer o.l.. Det må være et spørgsmål om, hvordan man modtager de udenlandske studerende og medarbejdere. Det kan være en mulighed at få hjælp af en svensktalende. Men systemet kan være svært at finde ud af selvom du kan svensk og i det tilfælde bliver det ikke et sprogligt problem. Det sværeste for undervisere udefra er det interne sprog. Derudover må det hvis studerende kan skrive på det sprog, de ønsker, også forventes, at underviseren kan læse det, og ellers er det underviserens ansvar at finde en, der er kompetent til at gøre det. Hertil kommer en diskussion, om det også er eller skal være muligt at blive eksamineret på et minoritetssprog. Der er begrænsninger i undervisningsmuligheder hvis du ikke kan svensk så på den måde kan det være karrieremæssigt klogt at kunne svensk. Docent-forelæsningen, der er en slags prøveforelæsning, foregår på svensk, men nu bliver stillingerne ofte besat før docent-forelæsninger fordi en given person allerede er valgt. Det er en formalitet, der må gennemføres, og denne forelæsning er ikke vigtig for andet end at få sit docentur, og man behøver ikke at være behørig i svensk på baggrund af det. Der er imidlertid et ønske om og et behov for svensk-kurser, men der skal gives plads til det, og det skal være billigt. Er der krav til engelsk kompetence er der test? Du skal tage kurser på et bestemt niveau for at kunne blive certificeret, men det er op til studielederen om en underviser er kompetent. Både sprogligt og fagligt. Er det sådan, at den almindelige student har kursuslitteratur på engelsk, dele af undervisningen på engelsk, men ellers på svensk. Eksamen er i de fleste tilfælde engelsk, og så kommer vedkommende til en virksomhed, hvor man snakker engelsk? Er det den sproglige gang? Civilingeniører skal bruge engelsk og svensk, hvor arkitekter skal bruge svensk. Der findes studerende, fx fra Grækenland, der tager 15 ekstra ECTS-point i svensk. Disse er ikke krævet, og er derfor også problematiske i forhold til betaling, men de studerende tager dem for at kunne fungere som civilingeniør i Sverige. De programmer der er i størst vækst er internationale og besættes af europæere der skal fungere i forskellige miljøer. Man undervises på engelsk fordi man skal fungere på engelsk, men nogle skal fungere som konsulenter. Der er forskel på fagligt sprog og sproget nedadtil, og der kan være mange, der har behov for et fagsprog både på svensk og engelsk. Der findes ikke data på, hvor meget behov man har for sprog i forskellige brancher. Der findes en termlise både på svensk og engelsk, og man skulle kunne begge termer. Termlisterne lægges op af kursuslederen. Der findes ikke en rigstermbank, men wikipedia kan være et alternativ.

5 Hvordan har man lavet KTH-ordbogen? Det er administrativt sprog, og det er Språkkommitténs arbejde. Hvis man finder ord, der virker centrale, men som ikke findes i ordbogen, tages de med til næste møde, og på den måde, er det et levende dokument. Kunne man have konkurrence om den bedste oversættelse af termer? Hertil kan opstå diskussion om man skal bruge den amerikanske eller britiske oversættelse og om forståelsen af ordet. Når man skal oversætte ord og begreber, der ikke er konkrete på L1, så opstår der diskussion når det skal oversættes. KTH efterlader et indtryk af, at om 20 år, er det en institution, der fungerer på engelsk, men administreres på svensk. Hvis vi ser på overgangen for de studerende fra grundniveau til masterniveau går det godt? Er de forberedt? Eller er der uro for, at man glemmer svensk? Det er en flydende overgang. Det er hovedsagelig svensk de første tre år, men undervisere, der ikke er så gode til svensk kan gøre det på engelsk. De studerende lader ikke til at tænke på at svensk skulle forsvinde. Her taler vi vel kun om den produktive side, for de må være vant til at læse på engelsk? Noget grundlitteratur, fx på fysik, findes også på svensk. Det er tydeligt, at det er vigtigt at værne om svensk, for det kan være svært at lære at skrive en god tekst på engelsk, hvis du ikke først har lært at skrive på svensk. Hvis vi snakker klarsprogspolitik eller kvalitetspolitik, hvad gør i så for at sikre det? Der afholdes workshops, men det er mest for det administrative personale. De skal lave tekster af god kvalitet. Studerende kommer mere og mere i fokus i udvikling af skriftlige og mundtlige produktionsfærdigheder. Det er vigtigt for underviserne at se en progression i sprogfærdigheder, og der er en løbende skriftlig produktion gennem de første tre år bestående af kortere tekststykker. Det er programafhængigt, hvor meget, og man bør etablere et kursus for at forbedre deres skriftlighed. Især inden kandidatspecialet. I hvilken grad får de studerende tilbagemelding - ikke for faglig, men kommunikativ kompetence - får de det? Det program Viggo er på, er det første kursus, som gives af sproglærere, og det handler om at skrive tekst inden for datateknik. Det er usædvanligt at kurset gives af lærere som ikke er sproglærere.

6 Opsamling i gruppen 1. Er svensk er ved at forsvinde? Behov for sprogpolitik. Dette statement skal ses i lyset af, at det kommer fra en skole med meget engelsk, og jo længere det har været sådan, jo mere anglificeret bliver man. Det bliver en indskoling i engelsk. Voldsom fokus på internationalisering kan tage fokus fra det lokale sprog og fra sprogpolitik. Hvis man prioriterer international rekruttering, og der ikke er nogen proces for at lære ansatte det lokale sprog, så kommer det til at forsvinde. Man skal igen tænke på, at der også er miljøforskelle internt på universitetet, og at det kan være anderledes på andre afdelinger. Hvis det er sådan, at det bliver engelsk, bliver det svært at køre parallelle kurser, og så er det let at dele pessimismen. International rekruttering, både af studerende og undervisere, gør det vanskeligt at fortsætte. Dertil kommer, at dette i øvrigt er en institution der har en reflekteret sprogpolitik. Man kan dog forestille sig at der faktisk bliver talt svensk på uddannelserne, jf. Ljosland og Söderlundh. Der foregår mange ting på lokalsprog. Én ting er undervisningen på engelsk, men der er andre ting, og det er også en del af uddannelsen og foregår måske mere parallelsprogligt. Her kan man dog diskutere, hvad det er for et lokalsprog, hvis de fx snakker svensk med engelske termer, altså anglicismer. Det må være muligt at definere, at der er et behov for undervisning på L1 det kan være opmuntrende, at de studerende anvender lokalsproget i pauserne. De gør det dog uden at have et fagsprog at kommunikere på, og der er fare for at de bruger ord med engelske stammer, hvilket også er argumentet for at man skal uddanne kandidater for samfundet og ikke kun forskning. Det man kan lære herfra er at processen reduceres til hvordan det har set ud i de gamle kolonier. Det er jo lærerrekruttering der indebærer en slags automatik de bedste lærere rekrutteres uden at der er noget krav til svensk, og så bliver mere og mere af grunduddannelsen engelsk. Der findes ikke nogen ambition om svensk svarende til ambitioner om at være international ledende. Vi står med en vifte situationer: I den ene ende har vi eliteinstitutioner fx handelshøjskoler eller monofakultære institutioner, hvor videnskaben er internationaliseret inden for science. Så har vi institutioner, der ikke er monofakultære, og som derfor har andre behov rent sprogpolitisk. Der skal differentieres efter rekrutteringsbehov. Hvis man vil have de bedste i matematik, kan man ikke regne med, at de kan rekrutteres fra bare Norden. Hvis man er konkurrencedygtig det er vi får man ansøgere fra hele verden. Derfor skal vi have en sprogpolitik, og her har vi en pointe i gruppen, som KTH ikke bed på: Hvis de færdiguddannede skal fungere i samfundet udenfor, så skal de kunne i det mindste forstå svensk. Hvis sprogpolitik indgår i kursuspolitik osv., er der god grund til at tro, at den er vellykket. Det skal indbygges i incitamentstrukturen for forfremmelse, god leder, god underviser ect. Hvis det er godt at hente internationale forskere, skal det også være godt at kunne holde på dem, og her kan det være godt med lokalsprogskurser i modtagerpakken. KTH s sprogpolitik er en overgang fra svensk til engelsk uddannelse, men på svenske uddannelser er der også engelsk litteratur, og den bliver præget af at fortsættelsen er på engelsk. Man hierarkiserer altså indirekte, fx sand forskning kan kun foregå på engelsk. Men man glemmer, at man sidder og snakker om artiklen på svensk inden den skrives på engelsk, og man snakker også på

7 svensk om sit engelsk. Den form for viden er vi nødt til at fortælle folk uden for universitetet. Parallelsproglighed er også, at der bruges andre sprog til at tale om ting. 2. Det hjælper ikke i sig selv at have et sprogudvalg, hvor god en sprogkommitte, man end måtte have. Man må have indarbejdet det sproglige arbejde i bestemmelserne. Det drejer sig ikke om overordnede ministerbeslutninger, men det er dagligdagsskrivelser, der skal gøres til praksis. Organisationen må have en handlingsplan for alle forhold. Hvis strategierne ikke reflekterer problemstillinger, bliver de hængende for sig selv. Projektet bæres af ildsjæle, fx som Viggo og Chip. Det lader ikke til, at der er megen opbakning bag, men de har højstatus som forskere, og det sproglige arbejde bliver dermed formentligt personbundet. Hertil kommer, at en række personer kæmper for at trække stedet i en bestemt retning, ift. KTH som myndighed (Chip ønskede at universitetet skulle være frigjort fra staten). Der er mange niveauer, hvor der skal føres sprogpolitik, og dem skal vi huske. Nogen skal tiltrække ude fra og brande institutionen, andre skal føre til en god arbejdsplads, og i sidste ende er det dekanen og institutlederens ansvar, at der bliver lært lokalsprog. Her må HR-afdelingen i spil. Det kan imidlertid blive et problem at føre sprogpolitik på institutniveau (svensk: institutionsniveau), fordi dette nu er så personafhængigt (af ledelsen), og der må derfor findes en balance, og det kan betyde at skal det gøres godt og langtidsholdbart, skal det gøres oppefra. Vi vil vide, hvordan man anvender en sprogpolitik, så den bliver praksis i hverdagen. Der, hvor det halter, er, hvordan den bliver praktiseret, og om det bliver afhængigt af enkelt-personer, sådan at den forsvinder med personerne. 3. Det fremtidige arbejde har stor betydning. Der er stort fokus på, at alle skal arbejde internationalt, men måske er det en myte, at markedet kun vil have engelsk. Objektive oplysninger er den ene side af sagen, men hvis folk er enige om noget andet, vil der ikke blive ændret noget uanset, hvad man finder ud af. Fremtiden er international? Hvis markedet alene får lov at bestemme, ser driften mod engelsk ud til at være ustoppelig, og så er en sprogpolitik måske ikke nødvendig. Det er dog vigtigt, at man uddanner fx ph.h.-studerende til at skrive på engelsk, men her glemmer man tit, at man også, self på ph.d.-niveau uddanner til det lokale samfund. Der kræves refleksion over behovet i samfundet, og det er en vigtig funktion at uddanne folk til at kommunikere deres fag på det lokale sprog. Her er scenarier, der indebærer refleksion over, hvilket samfund vi taler om det svenske, det europæiske, det internationale: Nordiske institutioner a) uddanner til et europæisk arbejdsmarked på lingua franca, dvs engelsk, b) uddanner folk til store internationale virksomheder, c) uddanner til uddannelse o.l. og til samfundsbundne erhverv på nordisk og et fåtal til internationalt arbejde (igen engelsk). På den ene side skal de studerende måske praktisere på et arbejdsmarked på lokale sprog. På den anden side er man tilbøjelig til at lade forskeruddannelser, som er for de få, bestemme hele uddannelsen. Den bliver overført længere og længere ned. Det er måske ikke hensigtsmæssigt på dette område. Der må være balanceret tosprogethed for alle der ansat på et nordisk universitet - produktivt eller receptivt.

8 Diskussion om indikatorer Forslaget er, at gruppen beslutter indikatorer i Bergen. Det forudsætter opbakning fra ministerier. Det kan måske ikke nås. Olle har snakket med to instanser, og det viser sig, at de har analyser, men de har ikke noget begreb om, hvor mange indikatorer, der har relevans for parallelsproglighed. Der holdes møde igen i januar, men der er fare for, at det kommer til at tage tid at forklare gruppens arbejde. I Bergen er kun første møde afholdt, og Olle foreslår derfor at udskyde beslutningen til Reykjavik, men at man kan komme med forslag i Bergen. Inden Bergen-mødet skal man altså tage kontakt til sit ministerium. Hovedtanken er at følge indikatorer i hvor parallelt. STEM over for HSS er en sammenligning, der giver mening. Den er grov nok til, at man kan overholde den, men den giver kun mening, hvis det er aggregerede tal, og den giver en legitim forskel i de områder. Det er en historisk undersøgelse, og hvis der er variation, udviskes denne sikkert over tid. Mange af de spørgsmål, vi sidder med, kunne blive forskningsprojekter i sig selv, men vi skal bare lave et groft barometer, der skal have mange data, så de usikkerheder, der er, bliver opvejet i forhold til hinanden. Vi skal kunne se tendensen. Vi laver ikke indikatorer for, at man kan følge dem fra år til år, men over en 10-års periode. Tallene skal altså ikke ses som noget, vi selv nødvendigvis får glæde af, men at man får glæde af det i fremtiden. Sådan adskiller vi os også fra den 2-årige indberetning ift. Sprogdeklarationen. Der er et mål, der hedder parallelsproglighed, og der skal vi have indikatorer i stedet for rapporter. Det forudsætter imidlertid, at ministerierne vil være med til det. Performance indicators er interessante og nemme at få frem, og derved kan man få et indtryk af, hvad der sker. Der er en voldsom fremvækst af engelsk på bekostning af det lokale sprog. Derfor behøver vi en sprogpolitik, og sådan kan vi vise politikerne det behov. Der findes blandt politikere o.l. forståelse for sprogpolitiske argumenter, men konkurrencen er vigtigere, og det indebærer, at vi må foreslå indsatser og indikatorer, som ikke koster noget, og som ikke tager tid, og som ikke hindrer rekrutteringsmål. Ellers kommer vi ingen vegne. Det er samspillet mellem indikatorer vi skal foreslå. Af typen hvor mange har bestemmelser, hvor mange gør det og det. Vi kan også bede om sprogpolitiske initiativer i løbet af året. Hvad gør man for at få best practice indført? Vi er interesserede i forskning og uddannelse, men en ting, der mangler, er administrativt sprog - kan man lave en relativt nem indikator? Så skulle man sige, om sprogpolitikken på stedet er sådan, at man har mere end det lokale sprog som administrativt sprog og hvad det så betyder. Altså spørge institutioner, om de har en politik på området, og om den betyder mere end et sprog. Det hænger også sammen med hvilke krav man har til nyansatte. Definitioner:

9 Kan man snakke om de samme indikatorer i de forskellige nordiske lande? Det, der er en indikator på vores universitet, er det ikke nødvendigvis på andre. Indikatorer, der går på fagsprogsudvikling. Hvis indikatorerne opgøres på forskellige måder, er de usammenlignelige. Vi vil gerne have indikatorer, der er lig dem i hvor parallelt. Opgørelsesmetoderne er dog forskellige for forskellige lande, og vi skal derfor gøre indikatorerne valide, sådan at de kan sammenlignes. Vi må derfor omhyggeligt definere kategorier, så de er sammenlignelige. Måske skal der laves en liste. Indikatorerne skal altså ikke bare repræsentere, hvad vi vil vide, men også hvordan de skal forstås. De bedste nordiske rapporter indeholder en manual. Anne foreslår, at vi finder inspiration i Wächter & Maiworm english taught programmes. Her er tal fra Europa, og der er en manual. Alle fem nordiske lande er med i ACA - nogen har givet dem oplysninger om, hvor mange uddannelser, der er, og hvor mange studerende der tager dem. Vi skal have så få kategorier som muligt. Vi må høre, hvad ministerierne finder acceptabelt at spørge om. Det er ting de kan acceptere, der kan give statistik. Fx ansatte: snakker vi kun om videnskabeligt ansatte? Ellers har vi alle med. Vi regner med administrativt ansatte er lokale, men det kan vi ikke regne med. Stillingskategorier kan være svære at sammenligne. Måske kan man sige midlertidigt ansatte og fuldtidsansatte, tidsbegrænset eller ubegrænset? Bliver løst-ansatte for stor en kategori? Kan være en interessant kategori, fordi der kan være andre rekrutteringsmønstre for vikarer. Kan man afgrænse det til post.doc. - vi kan ikke spørge om nationalitet hos ph.d.-studerende. Post.doc. kan måske være en indikator. Adjunkter er vigtige, fordi de skal undervise. Ph.d. studerende og professorer er vigtige, da det er dem, der skal undervises på højeste niveau og dem, der skal undervise. Gjert foreslår en kategori, der hedder Mastergrad. Hvor mange udlændinge har man ansat? Det skal defineres meget præcist. Det blev vi også enige om i Helsingfors. Men hvis man lander i diskussioner, så ender det kaotisk. Man kan have danskere, der har boet i udlandet til at figurere som udlændinge. Men det gør ikke noget, hvis det er en grov kategori. Kan man ikke bare spørge, om deres sidste ophold var det land, de er i? Influx og exflux ift. studerende bliver allerede opgjort, men vi er mest interesserede i full degreestuderende på hele uddannelser Vi er interesserede i hvor mange der ikke har det lokale sprog som førstesprog det kan man måske ikke svare på. Desuden kan økonomiske problemer, fx i Danmark og Finland gøre oplysninger mere sensitive end tidligere, fx ift. Internationale ansatte Eksempler:

10 Bibliometrisk indikator. En af de indikatorer, vi har foreslået er den samlede videnskabelige produktion. Fra ministeriernes side er det en forudsætning, at de allerede selv opgør det, eller at andre gør det. Denne er en indikator, de ikke kan have på centralt niveau, men de kan pålægge institutionerne at have indberettet. Krav om, at man skal kunne svensk fx efter 3 år. Det kan være vigtigt, at undervisere skal kunne undervise på svensk efter et antal år. Det kan dog ses som en rekrutteringsfordel at man ikke kræver af store forskere at de skal lære sig sproget. Termlister på to sprog. Det kan hjælpe folk til at tale om ting på to sprog. Det bliver imidlertid meget lokalt, og nogen gør det godt og andre ikke så godt, og det er ikke nødvendigvis nogen med forstand, der laver dem. Hvor mange engelsksprogede programmer? Det kan modificeres ved, hvor mange studerende der er. Det bliver mere besværligt at gøre op, men departementerne vil gerne vide, hvor mange programmer. Diskussion om anbefalinger og best practice Der er behov for at tegne et bredere billede, end vi startede med. Hvad er begrundelsen for, at der skal være en sprogpolitik? Vi skal have gode eksempler på bedre kvalitet af uddannelse, bedre fastholdelse osv. Hvis de internationale medarbejdere bliver, er det en investering, der har lønnet sig, for så skal du ikke investere hver gang der kommer en ny. Hvis vi skal lave en kogebog for best practice, må den også inkludere pædagogik, for ellers kan det ikke fungere. Hvilke kommunikationssituationer har vi? Fx at man skal kunne kommunikere sit fag. Hvilke situationer har man på institutionerne og kan man komme med best practice for alle situationer? Hvordan gør man i mødet skal man bruge lyttekompetencer? Kogebogen skal vise, hvordan man håndterer sådanne ting. Fx møder og sprogvalg. Vi skal have en differentiering ind. Receptiv multilingualisme er en opskrift, der kan bruges til mange tilfælde, men som kræver en sprogpolitik, der gør, at dem udefra faktisk lærer sproget receptivt i det lokale samfund, hvor de er landet. Har vi brug for gode eksempler fra veterinærområdet osv.? Og dem der skal arbejde og samarbejde med andre lokale mennesker. Der er lovgivningsmæssige forskelle mellem landene. Vi kan fx i DK give gratis danskuddannelse. Det har vist sig, at der er mange der gerne vil have det. Er det særligt dansk? Vi har forskelllige virksomheder. Fx kan man ikke komme i praktik på andet end dansk. Det er et eksempel på en best practice anbefaling. Vi undersøger om det fungerer i de andre lande.

11 Fremtidigt arbejde for gruppen Hvordan skal vi lave besøgsrapporter? Vi skal have en symmetrisk relation mellem sprogene. Vi skal have et fælles format, så de bliver sammenlignelige. De skal laves efter samme skabelon, så det er samme spørgsmål, der belyses. Hvad skal vi have med hjem? Hvordan har de løst x,y? Disse spørgsmål bestemmer også hvem vi skal kontakte på stedet sprogpolitikere eller? Hvor skal vi hen? Ideen er at indsamle viden om, hvordan man gør det andre steder. Der forskel på Nordtyskland, Benelux og Norden og Sydeuropa og Østeuropa. Det er kun nogen, der forstår parallelsproglighed. Udefra så det ud som om de var ens, men de havde forskellige grunde til at sige forskellige ting. Dem, der har forståelse, har ingen engelsk. Det betyder, at vi skal have repræsenteret lande, der er positive over for parallelsproglighed Luxembourg og Maastricht. Og se på tyske universiteter hvordan de forholder sig til det. Der er ikke ide i engelsktalende lande, fordi det er en anden problemstilling. Vi skal undersøge nærmere hvilke lande der er spændende. Forslag: Wien: diskussion om CLIL. Kan tænkes at være et vigtigt sted for hele det østlige Europa. Bruxelles: ELF diskussionen, tænker på alternative løsninger. Luxembourg: helt nyt universitet de laver det hele på en gang. Hvad med Grønland og Færøerne? Hvordan ser det ud der? Kan I lave rapporter? Vores bidrag til afslutningskonferencen? Afslutningsrapport Tanken er at vi på mødet i maj i Island har tid til at diskutere udkast til rapporten. De møder, vi allerede har holdt, skal også laves til en del af rapporten. Vi vil også gerne lave en engelsk, kort udgave af How parallel. Det skal måske være slutprodukt på hele forløbet. Frans skriver en ny version og vil gerne have kommentarer.

12 Logistiske - og andre spørgsmål Indstilling til ministeriet, om hvad der skal gøres. Burde man tage i agt, at der findes forskellig motivation for forskellige højskoler? Nogen interesserer sig for at blive private og ellers flytter de til Schweiz skal vi lave best practice for alle eller kun for en vis type? Vi skal ende ud med tre cases herunder anbefalinger og best practice, og vi skal have en stor rammefortælling for det hele, som er; hvordan skal parallelsprogligheden fungere? Vi taler om anbefalinger og kogebog og om best practice. Hvad er forskellen er det tre forskellige tryksager eller forskellige dele af samme skrift? Skal vi foreslå indikatorer for vores ministerier? Jan-Ola ønsker sig en liste om, hvad man skal snakke med ministeriet om, og hvem man skal snakke med. Frans svarer, at Nordisk ministerråd har fået en indstilling fra Finland, og at hvis der opstår tvivl, skal Jan- Ola spørge Bodil, om hvem der er den indstillende instans, som han skal snakke om indikator-modellen med. Er det ikke noget de gør, er det så noget, de er interesserede i at gøre?