Slutrapport. Semi-forædlede produkter til eksport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Slutrapport. Semi-forædlede produkter til eksport"

Transkript

1 Slutrapport Semi-forædlede produkter til eksport Dato Projektnr Init. MTDE/CMJN Baggrund Formålet med projektet er at udvikle en generel procedure for fremstilling og transport af kundetilpassede, semiforædlede produkter til eksport. Som model for et semi-forædlet produkt er der valgt letsaltede kamme med nitrit, som er et typisk asiatisk produkt Effekten af projektet for de danske slagterivirksomheder er muligheden for at hjemtage en større del af værditilvæksten på råvaren og således opgradere en nuværende bulk-råvare til en semiforædlet råvare velegnet til eksport. Danmark har en stor eksport af frosne råvarer, der af kunderne anvendes til videre forarbejdning. Da det er uforarbejdede råvarer, som eksporteres, er der ingen eller en meget begrænset værditilvækst på produkterne i Danmark. Ved at fremstille et delvist forædlet produkt i Danmark kan en større del af produktets værditilvækst lægges i Danmark, men dette kræver selvfølgelig, at kunden også har en gevinst/besparelse ved at anvende et semiforædlet produkt. Et eksempel på et semiforædlet produkt, som kan give både sælger og køber en økonomisk gevinst, er superkølede, nitritsaltede kamme til Asien, hvor transporttiden udnyttes aktivt, og hvor færdigproduktion foretages af kunden i Asien. Effekten af projektet for de danske slagterivirksomheder er muligheden for at hjemtage en større del af værditilvæksten på råvaren og således opgradere en nuværende bulk-råvare til en semiforædlet råvare velegnet til eksport. Effekten for kunder på eksportmarkedet er tilgængeligheden af en semiforædlet råvare, der kræver mindre forarbejdning og derved sparer både mandetimer, produktionstid, udgifter og produktionskapacitet til optøning og dele af forarbejdningsprocessen. Yderligere vil kundens kapitalbinding i råvarer blive mindre. Den miljømæssige effekt er en mindre anvendelse af energi til både indfrysningsprocessen i Danmark og optøningsprocessen hos kunden. 1

2 Ny procedure Eksp. af semiforæd. kamme Nuværende procedure Eksport af frosne kamme Formålet med projektet har været at udvikle en generel procedure for fremstilling og transport af kundetilpassede, semiforædlede produkter til eksport. Som modelprodukt er der valgt et typisk asiatisk produkt, som er en letsaltet, røget svinekam med nitrit, et hamburgerryg lignende produkt, som mange af de svinekamme, som eksporteres til Asien, benyttes til. I forhold til et dansk produkt, er det asiatiske mindre salt, tilvæksten er ofte større og der er endvidere tilsat sukker. Konceptet er, at dette afsendes superkølet i stedet for frossen. De følgende figurer illustrer, hvordan den nuværende procedure for eksport og fremstilling af produkt er sammenlignet med det nye koncept. Som det fremgår er der færre processer ved den nye procedure og dermed mindre håndtering og man undgår frysning. Danmark Slagtning Opskæring Transport ~ 42 dage Asien Optøning Saltning Indfrysning Lagring ved -18 C Saltudligning Kogning Slutprodukt Slagtning Opskæring Saltning Kogning Nedkøling Saltudligning ved superkøl (0 C til -3 C) Slutprodukt Formål For at dokumentere det semi-forædlede koncept, er formålet at undersøge følgende for modelproduktet: - Udbytte sammenlignet med et traditionelt fremstillet produkt - Holdbarhed af det semi-forædlede produkt - Sammenligning af aftagernes mening om kvaliteten af det semi-forædlede produkt i forhold til et traditionelt produkt 2

3 - Håndteringsomkostninger for et semi-forædlet produkt versus et traditionelt produkt. Mere specifikt er formålet er at undersøge og dokumentere to sprøjtetilvækster i en lagringsperiode ved -1,5 C sammenlignet med en normal procedure med indfrysning og optøning for: - Udbytte (lagringssvind %, kogesvind % og forarbejdningstilvækst %) - Færdigvarekvalitet - Spisekvalitet Med hensyn til holdbarhed er formålet endvidere at dokumentere, om produktet har en holdbarhed svarende til minimum transporttid til Asien (6 uger) plus tid til fremstilling af slutprodukt (sat til 2 uger). Fremstilling af modelprodukt Produkterne er fremstillet af Japankamme 1660, som er sprøjtesaltet til en tilvækst på 25% henholdsvis 45% og derefter vakuumpakket. Umiddelbart derefter er produkterne kølet 4,5 minut i en brine ved -15 grader. I praksis vil man bruge impingement, men nedkøling i brine modsvarer denne nedkølingshastighed, hvorfor kølingens betydning for kvalitet og udbytte kan sidestilles. Derefter er kammene overført til lagring i kølecontainer ved -1,5 grad (superkølet). Efter lagring kommes produkterne i tarm og koges/røges, og slutproduktet minder om en dansk hamburgerryg, dog mindre salt og lidt sødere. Forsøgsdesign Råvarer Ved det første forsøg indgik ekstra serier, hvor det semi-forædlede produkt blev nedkølet til -5 og holdt ved denne temperatur i de første 30 dage, hvorefter temperaturen blev hævet til -1,5 C som for de andre produkter. Dette koncept blev medtaget, da det i nogle tilfælde benyttes til produkter, som eksporteres til England og fordi det kunne give en ekstra holdbarhed. Resultaterne viste imidlertid et dryptab som følge af frysning og optøning, og da produkterne kunne holde sig i mere end 60 dage, blev de frosne serier udeladt ved de efterfølgende forsøg. Udbytteforsøg er udført som parvise sammenligninger, hvor skiftevis højre/venstre kam er semi-forædlet henholdsvis indfrosset (traditionel forarbejdet). Til udbytteforsøget benyttes sogrise med en slagtevægt på 78,0-82,4 kg. ph-24 timer i kammuskel Dagen efter slagtning tidligst 22 timer efter stikning udvælges 210 grise med ph-24 timer målt i den venstre kam. 2 målinger pr. kam mellen 4. og 5. bageste lændehvirvel. Gennemsnittet af de 2 målinger er ph-værdien for begge kamme. ph skal være mellem 5,4 5,6 for at grisene kan indgå i forsøget. Information om råvare, nedkølingsproces og fremstilling af produkt findes i bilag 1 og 2. 3

4 Forsøgsdesign - overblik Udbytteforsøg Forsøg med parvis sammenligning 25% tilvækst, lagring ved -1,5 C: 20 grise højre/venstre kamme per udtag Venstre/højre kam Superkølet ved -1,5 C Tilvækst på 25 % Derefter forarbejdet Højre/venstre kam Indfrosset og derefter forarbejdet Tilvækst på 25 % Forsøg med parvis sammenligning 45% tilvækst, lagring ved -1,5 C: 20 grise højre/venstre kamme per udtag Venstre/højre kam Superkølet ved -1,5 C Tilvækst på 45 % Derefter forarbejdet Højre/venstre kam Indfrosset og derefter forarbejdet Tilvækst på 45 % Forsøg med parvis sammenligning 25% tilvækst, lagring ved 5 /-1,5 C: 20 grise højre/venstre kamme per udtag Venstre/højre kam Superkølet -5/-1,5 C Tilvækst på 25 % Derefter forarbejdet Højre/venstre kam Indfrosset og derefter forarbejdet Tilvækst på 25 % 4

5 Beregning af udbytter Der registreres følgende udbytter for % tilvækst og svind: Optøningssvind %= ((vægt efter udbening-vægt efter optøning)/ vægt efter udbening)*100 Lagringssvind % = (((vægt efter sprøjtning i vakuumpose-tara vægt af vakuumpose) -vægt efter lagring og udligning) /(vægt efter sprøjtning-tara vægt af vakuumpose)*100 Sprøjtetilvækst % = ((vægt efter sprøjtning-vægt før sprøjtning)/ vægt før sprøjtning)*100 Salttilvækst % = ((vægt efter tumbling- vægt før sprøjtning)/ vægt før sprøjtning)*100 Kogesvind % = ((vægt efter tumbling-vægt efter kog/ vægt efter tumbling)*100 Forarbejdningstilvækst % = ((vægt efter kog-vægt før sprøjtning/ vægt før sprøjtning)*100 Total processtilvækst % = ((vægt efter kog-vægt efter udbening/ vægt efter udbening)*100 En detaljeret oversigt over resultaterne fra udbytteforsøgene kan findes i bilag 6. 5

6 25 Samlet tilvækst Tilvækst 25%, -1,5 C 6 - Indfrosset, tilvækst 25% 9 - Tilvækst 25%, -5 C/- 1,5 C 10 - Indfrosset, tilvækst 25% 11 - Tilvækst 13 - Tilvækst 15 - Tilvækst 25%, -1,5 C/4525%, -1,5 C/4925%, -1,5 C/ Tilvækst 45%, -1,5 C 8 - Indfrosset, tilvækst 45% 12 - Tilvækst 14 - Tilvækst 16 - Tilvækst 45%, -1,5 C/4545%, -1,5 C/5945%, -1,5 C/ Resultater for total tilvækst fra alle forsøg for henholdsvis 25% saltningstilvækst og 45% tilvækst. Søjler markeret med rød cirkel adskiller sig statistisk fra andre i samme gruppe. 6

7 Ændring gennem procesforløb for produkter med 25% tilvækst lagret i 45 dage. Proces Traditionel råvare Råvare Indfrysning Optøning Saltning Kogning Kogning 9% samlet tilvækst 12% samlet tilvækst Lagring Nedkøling Saltning Råvare Superkølet råvare Index Råvare = 100 7

8 Figuren viser det typiske forløb for en traditionel henholdsvis en superkølet proces, i dette tilfælde produktet med 25% tilvækst. Den traditionelle proces har et dryptab efter frysning, mens den superkølede råvare stort det ikke taber noget under køling lagring, men har et større tab i kogeprocessen. Samlet set er tilvæksten i dette tilfælde signifikant bedre for det semi-forædlede, superkølede produkt. For de øvrige sammenligninger mellem traditionelt produkt og semi-forædlet produkt var forskel i tilvækst end mindre og ikke signifikant. Men samlet set har de semi-forædlede produkter statistisk set bedre total tilvækst for 25% og for 45% mindst lige så høj total tilvækst som de traditionelle produkter. Ser man på produkterne med 25% tilvækst ændrede tilvæksten sig ikke i løbet af lagringsperioden. For produkter med 45% tilvækst faldt den samlede tilvækst efter 60 dages lagring og resultatet efter 80 dages lagring adskiller sig signifikant fra de øvrige. Det var også i dette produkt, at der blev observeret mange huller i det færdige produkt. Holdbarhed resultater Holdbarhedsundersøgelserne er, for at medtaget den variation der er på slagterierne, gennemført på tilfældigt udvalgte kamme fra flere slagterier. Det kan altså være kød fra so- og galtgrise og ph i kammene vil variere i forhold til kammene udvalgt til den parvise sammenligning af udbytter mellem traditionel og semi-forædlet produkt. 8

9 Den nedstående figur viser resultaterne af de mikrobiologiske analyser (total kim) af de rå produkterne, det vil sige før kogning/røgning, sammenholdt med den prædikterede holdbarhed. 8 Kimtal %, -1,5 C 25%, -5/-1,5 C 30/220 dage 45%, -1,5 C 45%, -5/-1,5 C 30/220 dage Prædikt, 1,8 % salt i vand, -1,5 C Prædikt 1,8 % salt i vand, -5/-1,5 C 30/220 dage Som det ses, er hældningerne på kurverne ens for produkter lagret ved en konstant temperatur på -1,5 og for produkter lagret 30 dage ved -5 og derefter ved -1,5. Kurveforløbet er det samme, blot parallelforskudt. Dette indikerer, at der er tale om samme type fordærv. Det skal bemærkes, at der ikke blev fundet gær i produkterne. Prædiktioner udarbejdet på DMRI s modeller havde forudsagt en betydelig længere holdbarhed end der reelt blev opnået. Dette er der flere grunde til, hvoraf den væsentligste formentlig er, at produkterne i forsøget er tilpasset den asiatiske smag og derfor er tilsat dextrose. Derudover bygger prædiktionerne på extrapolering af data, idet der ikke tidligere er lavet forsøg ved så lave temperaturer. 9

10 Den sensoriske bedømmelse af rå lugt fremgår af nedenstående figur. 8 Rå lugt %, -1,5 C 25%, -5/-1,5 C 30/220 dage 45%, -1,5 C 45%, -5/-1,5 C 30/220 dage Prædikt, 1,8 % salt i vand, -1,5 C Prædikt 1,8 % salt i vand, -5/-1,5 C 30/220 dage Acceptgrænsen er 5 og de rå produkter kasseres mellem dag 80 og dag 100. Den første ændring, som dommerne bemærker, er en maltagtig lugt, hvilket formentlig stammer fra omsætning af dextrose. Derudover bemærkes, at udsivende lage i poserne bliver lidt trådet/slimet. Forandringen i overskydende/udsivende lage ses primært hos produkter med høj tilvækst, da der næsten ikke er nogen overskydende væske i produkter med moderat tilvækst. Der er også lavet en bedømmelse på færdigvaren af et panel trænet på det traditionelt fremstillede produkt (bilag 4 og 5). Den første bedømmelse blev foretaget efter 45 dage og her var det semi-forædlede produkt lige så godt som det traditionelle. Det var forventet at produkterne kunne holde sig betydelig længere end tilfældet var, og den anden bedømmelse blev foretaget efter at de rå produkter var bedømt som uacceptable. Det blev vurderet at det var sikkert at bedømme produkterne og dette skete på produkter fremstillet dag 111. Dommernes kommentarer var en reduceret kødsmag, en udvikling i syrlig, hengemt og harsk smag samt i enkelte tilfælde bitter smag. Ingen af de kogte/røgede produkter blev bedømt som uacceptable på dag 111, så røgning maskerer eventuel bismag. 10

11 Baseret på disse information blev der gennemført endnu et forsøg for at få en bedre vurdering af sensorisk holdbarhed. Ud fra det første forsøg skønnedes holdbarheden til at være mellem 60 og 80 dage. Det nye forsøg blev gennemført sammen med et udbytteforsøg, og i dette tilfælde har kammene altså haft et standardiseret ph. Resultat blev, at på dag 80 var prøverne endnu ikke bedømt som uacceptable ud fra rå lugt. Et par ekstra prøver normalt bedømmes 10 kamme bedømt på dag 99 og disse blev kasseret. Forskellen i holdbarhed kan synes stor, men i dette tilfælde er det inden for den variation som ses med sikkerhedsgrænser, som normalt benyttes i modellerne. Udseende Ud over rå lugt og smag af det færdige produkt blev udseende af det færdige produkt også bedømt. Dette forgik ved at 10 prøver fra en serie blev slicet op i 24 mm skiver, dog blev stykket fra hofteenden ikke medtaget. Ved bedømmelsen blev saltfordeling (striber/farve) samt huller vurderet (bilag 3). Huller viste sig at være en betydende faktor i vurdering af holdbarhed. De følgende 3 billeder viser eksempler på, hvordan henholdsvis et fuldt acceptabelt produkt, et med mindre huller og et med mange store huller ser ud. Fuldt acceptabelt produkt. 11

12 Få, mindre huller hos i alt 8 af 20 skiver. Skiver med forekomst af store huller. 12

13 Frekvens og størrelse af huller afhænger af lagringstid og tilvækst. Produkterne var fuldt acceptable på dag 45. Fra dag 60 begyndte der forekomme huller og det var signifikant værre hos produkter med høj tilvækst (45%), men produkter med lav tilvækst (25%) var mindre udsat. På dag 80 var der typisk kun få, mindre huller i produkter med 25% tilvækst. Men skal man være sikker på at kunne levere et højkvalitetsprodukt, anbefales det ikke at lagre de semi-forædlede produkter mere end 60 dage. Der blev også smagt på produkterne med store huller i forbindelse med den visuelle bedømmelse. Nogle af prøverne var neutrale, men enkelte havde en bitter smag. Når det ikke er alle prøver, der har denne bitre smag, indikerer det at der kan være tale om 2 typer af fordærv. Kundevurdering af produkterne I forbindelse med et prøveudtag blev der arrangeret en smagsbedømmelse for 27 deltagere på Pork Academy, hvor deltagere/dommerne bestod af kvalitetsansvarlige og indkøbere fra en række japanske importører af dansk svinekød. Bedømmerne var således meget fortrolige med de krav, der stilles til netop denne type produkt. Bedømmelsen blev foretaget som en blind, sammenlignende bedømmelse mellem det traditionelt fremstillede produkt og det semi-forædlede produkt, der i dette tilfælde har været lagret i 110 dage. Resultatet er vist nedenfor: Semi-forædlet, 25% tilvækst (-5/-1,5) Traditionelt, 25% tilvækst (frossen råvare) Synes mindst om Synes bedst om Semi-forædlet 45% tilvækst (-1,5) Traditionelt 45% tilvækst (frossen råvare) Ikke alle dommerne har foretrukket den ene prøve fremfor den anden. For produktet med 25% tilvækst er der en tendens til at dommerne foretrækker det semi-forædlede produkt. Det skal bemærkes, at bedømmelsen i dette tilfælde blev foretaget på et produkt, der først havde ligget 30 dage ved -5 og derefter ved 1,5. Dette var nødvendigt, da der var huller i produkterne lagret ved -1,5 og disse derfor visuelt adskilte sig klart fra de øvrige. Ulempen ved at benytte produktet, der først har ligget ved -5 er, at det det har et 13

14 lagringssvind/dryptab, fordi at det har været frosset. Den totale procestilvækst for dette produkt er således 3% mindre end det traditionelle, og det semi-forædlede ved -1,5, og dette kan have medført at produktet er mindre saftigt. For produkter med 45% tilvækst foretrækker dommerne klart det semi-forædlede produkt. Sammenfattende kan det siges, at sensorisk bedømmes de semi-forædlede produkter bedre eller mindst lige så godt som det traditionelle produkt. Cost-benefit En af forudsætningerne for at producere et semi-forædlet produkt i Danmark fremfor at eksportere en frossen råvare er, at der er et økonomisk incitament for både køber og sælger. En forskel i udbytte vil have den største effekt og udbytteforsøgene viste, at der opnås et større eller mindst lige så højt udbytte ved de semi-forædlede produkter. Det mindre udbytte for de traditionelle produkter afhænger delvist af dryptab i forbindelse med optøning, hvor der udover vand også tabes vandopløselige proteiner. Det er imidlertid mulig at opsamle væsken fra optøning og tumble dette ind i produkterne ved den efterfølgende forarbejdning, hvorved forskelle i udbytter kan udlignes. Det er derfor valgt at lave en cost-benefit beregning, hvor der ikke inddrages forskelle i udbytte men udelukkende ses på håndtering af produkterne. I forudsætningerne for beregningerne indgår, at en håndtering er sat til 9 sekunder. Omkostninger i forbindelse med afhentning, indfrysning og skibstransport er de priser, som DMRI har fået oplyst fra frysehus/shipping. Slagterierne vil formentlig kunne opnå bedre vilkår end dette. Med hensyn til lønomkostninger er i der i eksemplet valgt et niveau i modtagerlandet svarende til 50% af en dansk løn, men beregningerne er foretaget for 10-90% og dette har vist sig ikke at ændre på konklusionerne. Alle værdierne er indsat i regneark, se tabeller på efterfølgende sider. 14

15 Dansk løn: 190 kr./time (excl. sociale omk.) Tonnage (kamme): Vægt pr. std. kam: 4,7 kg/kam Håndtering: 400 kasse/time Asia løn: 50% af dansk løn Karton størrelse (25 kg. teleskop kasse): 25 Vægt forøgelse ved saltning: 25% & 45% Frysehus: 210 kr./palle Pakning af kasser/time (estimeret v. 25 kg./kasse): 60 Håndtering (én kasse eller én kam): 9 sek Antal kasser/palle: 28 kasser (25 kg.) Traditionel produktion Nyt produktionskoncept (25%) Traditionel produktionsflow. Håndteringsomkostninger Håndteringsomkostninger Nyt produktionsflow Antal kasser: kasser Tage kasse fra bånd 893 kr. 893 kr. Tage kasse fra bånd Antal kasser: kasser Antal paller: 67 paller Tage kam ud af kasse og lægge i wrap maskine kr kr. Lægge kamme på bånd til stiksaltning Antal paller: 84 paller Vægt kamme: kg. IWP Wrap af kamme (er inkluderet i ovenstående) - kr. - kr. Stiksalte kamme Vægt kamme: kg. Transp.omk.: 0,2 kr./kg Aflevere kasse 893 kr. Vacuumpakke (dybtræk) saltede kamme Transp.omk.: 0,2 kr./kg Sejleomk. 50% á lastbil Fremtage kartonbund 893 kr. - kr. Nedkøle kamme vha impingement eller brine Sejleomk. 50% á lastbil Ilægge inderpose 893 kr kr. Fremtage kartonbund Lægge kamme i karton 893 kr kr. Ilægge inderpose Folde inderposer mod midte 893 kr kr. Lægge kamme i karton Påsætte inderetiket 893 kr kr. Folde inderposer mod midte Påsætte karton låg 893 kr kr. Påsætte inderetiket Sætte kasse på bånd 893 kr kr. Påsætte karton låg Vejning af kasse (aut.) - kr kr. Sætte kasse på bånd Strapning af kasse (aut.) - kr. - kr. Vejning af kasse (aut.) Påsætte yderetiket og evt. private labels (aut.) - kr. - kr. Strapning af kasse (aut.) Palletering af kasser m. mellemlæg (semiaut.) kr. - kr. Påsætte yderetiket og evt. private labels (aut.) Udlæsning af paller til lastbil 319 kr kr. Palletering af kasser m. mellemlæg (semiaut.) Afsende / transportere paller (kamme) til frysehus - kr. - kr. Evt filmwrap af paller Modtagelse af paller på frysehus - kr. 399 kr. Udlæsning af paller til lastbil Håndtering af paller til indfrysning - kr kr. Køletransport af paller fra slagteri til skib Håndtering af paller fra indfrysning til lagerlokation kr. - kr. Aflæsning af paller fra lastbil til skib Håndtere paller fra frysehus til afsendelse - kr. - kr. Håndtering af paller til lokation på skib Kølefragt m. lastbil fra frysehus til afskibning kr kr. Sejle kølede kamme på paller til Asien Aflæsning af paller fra lastbil til skib - kr. - kr. Afskibning af paller Håndtering af paller til lokation på skib - kr kr. Håndtering af paller fra afskibning til køletransport Sejle frosne kamme på paller til Asien kr. - kr. Aflæsning af af paller fra lastbil til kundemodtagelse Afskibning af paller - kr. 558 kr. Tage kamme ud af karton Håndtering af paller fra afskibning til køletransport kr kr. Opskære og fjerne vacuumpose Aflæsning af af paller fra lastbil til kundemodtagelse - kr. - kr. Optø kamme Tage kamme fra karton til optøning 447 kr kr. Håndtering ifm. at komme kamme i tarm Optø og fjerne wrap fra kamme 447 kr. 558 kr. Håndtere kamme i tarm til kogeri Lægge kamme på bånd til stiksaltning 447 kr. - kr. Kogning af kamme Stiksalte kamme - kr. 558 kr. Håndtering af kogte kamme til afkøling Håndtere saltede kamme fra bånd til tumbling - kr. - kr. Afkøling af kamme i tarm Håndtere kamme fra tumbling til dræning - kr. - kr. Færdigt produkt Håndtering ifm. at komme kamme i tarm kr. Håndtere kamme i tarm til kogeri 447 kr. Kogning af kamme - kr. Håndtering af kogte kamme til afkøling 447 kr. Afkøling af kamme i tarm - kr. Færdigt produkt - kr. Omkostninger i alt: kr ,35 :I alt omkostninger Omkostninger i alt kr./kg råvare: 1,13 kr. 0,99 :I alt omkostninger kr./kg. 15

16 Dansk løn: 190 kr./time (excl. sociale omk.) Tonnage (kamme): Vægt pr. std. kam: 4,7 kg/kam Håndtering: 400 kasse/time Asia løn: 50% af dansk løn Karton størrelse (25 kg. teleskop kasse): 25 Vægt forøgelse ved saltning: 25% & 45% Frysehus: 210 kr./palle Pakning af kasser/time (estimeret v. 25 kg./kasse): 60 Håndtering (én kasse eller én kam): 9 sek Antal kasser/palle: 28 kasser (25 kg.) Traditionel produktion Nyt produktionskoncept (45%) Antal kasser: kasser Traditionel produktionsflow. Håndteringsomkostninger Håndteringsomkostninger Nyt produktionsflow Antal paller: 67 paller Tage kasse fra bånd 893 kr. 893 kr. Tage kasse fra bånd Antal kasser: kasser Tage kam ud af kasse og lægge i wrap maskine kr kr. Lægge kamme på bånd til stiksaltning Antal paller: 97 paller IWP Wrap af kamme - kr. - kr. Stiksalte kamme Vægt kamme: kg. Aflevere kasse 893 kr. Vacuumpakke (dybtræk) saltede kamme Transp.omk.: 0,2 kr. Fremtage kartonbund 893 kr. - kr. Nedkøle kamme vha impingement eller brine Sejleomk. 50% á lastbil Ilægge inderpose 893 kr kr. Fremtage kartonbund Lægge kamme i karton 893 kr kr. Ilægge inderpose Folde inderposer mod midte 893 kr kr. Lægge kamme i karton Påsætte inderetiket 893 kr kr. Folde inderposer mod midte Påsætte karton låg 893 kr kr. Påsætte inderetiket Sætte kasse på bånd 893 kr kr. Påsætte karton låg Vejning af kasse - kr kr. Sætte kasse på bånd Strapning af kasse - kr. - kr. Vejning af kasse Påsætte yderetiket og evt. private labels - kr. - kr. Strapning af kasse Palletering af kasser m. mellemlæg kr. - kr. Påsætte yderetiket og evt. private labels Udlæsning af paller til lastbil 319 kr kr. Palletering af kasser m. mellemlæg Afsende / transportere paller (kamme) til frysehus - kr. - kr. Evt filmwrap af paller Modtagelse af paller på frysehus - kr. 462 kr. Udlæsning af paller til lastbil Håndtering af paller til indfrysning - kr kr. Køletransport af paller fra slagteri til skib Håndtering af paller fra indfrysning til lagerlokation kr. - kr. Aflæsning af paller fra lastbil til skib Håndtere paller fra frysehus til afsendelse - kr. - kr. Håndtering af paller til lokation på skib Kølefragt m. lastbil fra frysehus til afskibning kr kr. Sejle kølede kamme på paller til Asien Aflæsning af paller fra lastbil til skib - kr. - kr. Afskibning af paller Håndtering af paller til lokation på skib - kr kr. Håndtering af paller fra afskibning til køletransport Sejle frosne kamme på paller til Asien kr. - kr. Aflæsning af af paller fra lastbil til kundemodtagelse Afskibning af paller - kr. 647 kr. Tage kamme ud af karton Håndtering af paller fra afskibning til køletransport kr kr. Opskære og fjerne vacuumpose Aflæsning af af paller fra lastbil til kundemodtagelse - kr. - kr. Optø kamme Tage kamme fra karton til optøning 447 kr kr. Håndtering ifm. at komme kamme i tarm Optø og fjerne wrap fra kamme 447 kr. 647 kr. Håndtere kamme i tarm til kogeri Lægge kamme på bånd til stiksaltning 447 kr. - kr. Kogning af kamme Stiksalte kamme - kr. 647 kr. Håndtering af kogte kamme til afkøling Håndtere saltede kamme fra bånd til tumbling - kr. - kr. Afkøling af kamme i tarm Håndtere kamme fra tumbling til dræning - kr. - kr. Færdigt produkt Håndtering ifm. at komme kamme i tarm kr. Håndtere kamme i tarm til kogeri 447 kr. Kogning af kamme - kr. Håndtering af kogte kamme til afkøling 447 kr. Afkøling af kamme i tarm - kr. Færdigt produkt - kr. Omkostninger i alt: kr kr. :I alt omkostninger Omkostninger i alt kr./kg råvare: 1,13 kr. 1,01 :I alt omkostninger kr./kg. 16

17 Som det fremgår, er den samlede forskel i størrelsesordenen øre per kg råvare i det semi-forædlede produkts favør. Forskellen er udregnet per kg råvare, da det er dette, som er udgangspunktet i dag. Hvis beregning af forskel i stedet udtrykkes på basis af det færdige produkt, bliver beløbene henholdsvis ca. 9% og 22% mindre svarende til den totale tilvækst for 25% henholdsvis 45% saltningstilvækst produkter. Det var forventet, at en forskel i lønomkostning vil påvirke resultatet. Men hovedparten af omkostningerne udgøres af transportomkostninger og dette, samt de færre håndteringer for den semi-forædlede proces, betyder, at denne forskel er næsten uafhængig af forskelle i lønniveau mellem Danmark og Asien. Eksemplet er således gennemregnet for 10-90% af en dansk løn og dette flytter ikke mere end 1 øre/kg på det samlede resultat. Den følgende tabel opsummerer de væsentligste forskelle for processer: Semi-forædlet Fordel Traditionel Pakning i vakuumpose Semi-forædlet/lige Pakning i wrap Samme bemanding Der skal håndteres en større mængde ved den semi-forædlede proces, men processen kan udføres hurtigere. Nedkøling, egen Semi-forædlet 10 øre/kg Transport+indfrysning frysehus Transport Asien Semi-forædlet marginalt bedre for 25% tilvækst, lige for 45% tilvækst Transport Asien Semi-forædlet undgår dette Semi-forædlet undgår dette Udpakning Optøning Mange af processerne er i sagens natur ens. Generelt er der dog færre processer for det semi-forædlede produkt og mindre energiforbrug, da der ingen faseovergang er, da produktet ikke fryses. Til gengæld er der en større mængde, der skal transporteres, da tilvæksten er foretaget i DK. 17

18 Konklusion Projektet har vist, at det er muligt at producere et semi-forædlet typisk asiatisk produkt, som har en holdbarhed på minimum 60 dage, såfremt det køles umiddelbart efter fremstilling og opbevares ved -1,5 C indtil fremstilling af slutprodukt. Denne tidsramme svarer til transporttid med containerskib til Asien plus yderligere 2 uger. Produkterne vil oftest kunne holde sig længere end 60 dage og smagsmæssig er der ingen problemer med slutproduktet efter dage, men efter 60 dage er der risiko for kvalitetsfejl, som skyldes forekomst af huller i det varmebehandlede slutprodukt. Denne kvalitetsfejl optræder først i produkter med høj tilvækst, men vil med tiden også forekomme i produkter med moderat tilvækst. Endelig er slutproduktet præsenteret for 27 japanere, som repræsenterer virksomheder, der importerer dansk svinekød. Produkterne produceret på basis af en semi-forædlet råvare fik generelt en lidt bedre bedømmelse end produkter baseret på en traditionel indfrosset råvare. I forsøgene var udbyttet for det semi-forædlede produkt er bedre eller mindst lige så højt som et traditionelt produkt. For traditionelt fremstillede produkter er der et tab som følge af indfrysning og optøning, mens de semiforædlede produkter har et relativt større tab under varmebehandling som følge af en større tilvækst inden. De traditionelle produkter kan muligvis kompensere for udbyttetabet ved at opsamle dryptabet ved optøning og tumble dette ind i produkterne, men det kræver lidt ekstra håndtering. En af forudsætningerne for at eksportere et semi-forædlet produkt er, at både køber og sælger kan have en fordel i dette. Denne forventning bygger på, at der er en mindre samlet håndtering ved de semi-forædlede produkter. Derfor er den samlede cost-benefit vurderet for de semi-forædlede produkter. Cost-benefit beregningerne viser, at den samlede forskel er i størrelsesordenen øre per kg råvare i det semi-forædlede produkts favør. 18

19 Bilag 1 Råvarer Råvarer og nedkølingsproces Til udbytteforsøget benyttes sogrise med en slagtevægt på 78,0-82,4 kg. ph-24 timer i kammuskel Dagen efter slagtning tidligst 22 timer efter stikning udvælges 210 grise med ph-24 timer målt i den venstre kam. 2 målinger pr. kam mellen 4. og 5. bageste lændehvirvel. Gennemsnittet af de 2 målinger er ph-værdien for begge kamme. ph skal være mellem 5,4 5,6 for at grisene kan indgå i forsøget. Kammene filmes enkeltvis og pakkes i kartoner (628300/628310) á 7 stk. Kamme til indfrysning og frostlagring pakkes og sendes frysehus lager. Herfra hjemtages produkterne til DMRI, når de skal produceres. Kammene lægges på køl i modtagekølerummet ved 1-4 C på DMRI til optøning. Pakning til indfrysning Optøningsproces Optøning i kabine til kernetemperatur på 2 C gennemføres med nedenstående program: Program MTDE optøning på kogeskabet Doleschal i Pilot Plant: Step 1: Opvarmning af kabinen til 24 C i 30 min. (tilsætning af damp) Step 2: 5 min. ved 25 C Step 3: 90 min. ved 15 C Step 4: 5 C til 2 C i centrum Step 5: Køling ved 2 C til næste morgen Vægten pr. kam registreres efter optøning inden multistiksprøjtning. Superkølede kamme Nedkølingsprocessen foretages umiddelbart efter multistiksprøjtning på DMRI i en brine på -15 C ± 2 C. Temperaturen reguleres med køleudstyret, eventuelt tilsættes tøris. Nedkøling af superkølede produkter Der fremstilles en brine (lage) med 301,23 gram salt pr. liter vand, hvilket giver et frysepunkt på -20,8 C samt 23,151 % salt i brinen. Procedure for nedkøling i brine ved -15 C ± 2 C: 1. Super Chiller startes og når temperaturen i brinen er -15 C ± 2 C kan nedkøling af produkter påbegyndes 2. Temperaturen registreres i brinen fra start til slut for hhv. produkter for 25% og 45% tilvækst. 3. Under nedkølingsforløbet foretages der cirkulation i brinen med DMRI omrøringsmaskine til saltlage 4. Der tages tid via stopur, så tiden for neddypning i brinen er ens. Ophæng til dypning i brinen benyttes og der nedkøles 5 kamme ad gangen forskudt i tid. Der kan maks. være 2x5 kamme i karret på én gang. Tiden for nedkøling i brinen er: 19

20 1. 4,5 minutter for kamme med en start opbevaring ved -1,5 C 2. 9 minutter for kamme med en start opbevaring ved -5 C Efter nedkøling placeres produkterne i flamingokasser med 5 stk. i hver inderpose for transport til containerne. 20

21 Forarbejdningsproces - DMRI Bilag 2 Lagen fremstilles mindst dagen før brug af hensyn til forøgelse af sprøjtesikkerheden og tempereres under køl ved 4 C. Kammene vejes enkeltvis umiddelbart før multistiksprøjtning. Moderat tilvækst 26% (100 kg kamme) Lager Lage % Kg % i færdigvaren Vand 86,62 100,000 Nitritsalt 6,37 7,355 *1,30(77 ppm nitrit) Fosfat 2,00 2,305 0,40 Na.ascorbinat 0,10 0,110 0,02 Dextrose 4,91 5,671 0,99 Total 100,00 115,411 Kammene multistiksprøjtes med Multistiksprøjte 1. Én gang ved 2,4 bar og 60 slag pr. minut, én ad gangen med kødsiden opad og mærkesedlen påsat midt på fedtsiden. 6 kamme med normal kødkvalitet bruges til test for sprøjtetilvækst om de 2,4 bar skal være lige over eller under. Efter multistiksprøjtning vejes kammene enkeltvis efter 2 min. dræning. Høj tilvækst 46% (100 kg kamme) Lage % Kg % i færdigvaren Vand 89,92 100,000 Carrageenan 1,56 1,735 0,495 Nitritsalt 4,06 4,514 1,287 (77 ppm nitrit) Fosfat 1,28 1,422 0,406 Na.ascorbinat 0,06 0,065 0,018 Dextrose 3,12 3,471 0,990 Total 100,00 111,207 Kammene multistiksprøjtes med Multistiksprøjte 1. To gange ved 2,4 bar og 60 slag pr. minut, én ad gangen med kødsiden opad og mærkesedlen påsat midt på fedtsiden. Efter multistiksprøjtning vejes kammene enkeltvis efter 2 min. dræning. Pakning i vakuumpose Produkterne pakkes i vakuumpose LogiCon PA/PE x650mm efter vejning før multistiksprøjtning. Derefter vejes produktet igen efter vakuumpakning til registrering af svind under lagring. 21

22 Lagringssvind Før kammene kommes i tarm vejes de til registrering af lagringssvind for serie 5, 7 og 9. Stopning i tarm Kammene stoppes i Klar tarm Fibrous PDD CLEAR /CALIBER: 85(KALLE), og opstrammes hårdt til rund facon. Herefter vejes kammene til registrering af kogesvind. Procesforløbet for tørring, røg og varmebehandling er som følger: Proces Tid Kammertemperatur Tørring 30 min 55 C / 90% RF Røg 15 min 55 C / 90% RF Tørring 5 min 55 C / 90% RF Røg 15 min 55 C / 90% RF Kog 90 min 65 C Kog Til 70 C i centrum 75 C Overbrusning 50 min Program 40 på røgeovn 1 i Pilot Plant. Nedkøling efter Tørring, røgning, varmebehandling varmebehandling Produkterne flyttes til afkøling til 2 C i kølerum i 24 timer. Dagen efter afkøling vejes kammene enkeltvis til registrering af kogesvind og forarbejdningstilvækst. Herefter sættes produkterne i kølerum ved 2 C, opdelt i røde kasser til spisekvalitetsbedømmelse og færdigvarebedømmelse, hvor produkterne henstår i 2 døgn. 22

23 Færdigvarebedømmelse Visuel Færdigvarebedømmelse Bilag 3 Der foretages en subjektiv ekspertbedømmelse pr. udtag af færdigvaren for 10 produkter pr. serie, saltfordeling og skæreflade. Desuden måles der farve med Minolta CR300. De 10 produkter pr. serie skal være udvalgt sådan at de indgår som en parvis sammenligning. Bedømmelse af åben struktur: 1. OK ingen åben struktur 2. Under 25 % af de slicede skiver har åben struktur % af de slicede skiver har åben struktur % af de slicede skiver har åben struktur % af de slicede skiver har åben struktur Bedømmelse saltfordeling farve: 1. OK en ensartet farve 2. Under 25 % af de slicede skiver er uens i farven % af de slicede skiver er uens i farven % af de slicede skiver er uens i farven % af de slicede skiver er uens i farven Bedømmelse saltfordeling striber: 1. OK ingen striber 2. Under 25 % af de slicede skiver har striber % af de slicede skiver har striber % af de slicede skiver har striber % af de slicede skiver har striber Bedømmelse af huller: 1. OK ingen huller - < 2 huller i alt 2. < 2 huller i 1-4 skiver 3. < 2 huller i > 4 skiver 4. > 2 huller 1-4 skiver 5. > 2 huller i > 4 skiver Bedømmelse af fysiske nålespor KC spor indgår ikke: 1. OK ingen nålespor 2. Under 25 % af de slicede skiver har nålespor % af de slicede skiver har nålespor % af de slicede skiver har nålespor % af de slicede skiver har nålespor Produktet slices fra hofteenden i 24 mm skiver og lægges op på en plade i rækkefølge. Den første skive fra hofteenden medtages ikke. Der vil være ca

24 skiver og mærkesedlen med påskrevet kodenummer lægges på den første skive. Minolta farvemåling foretages på den anden skive fra hofteenden og skal være afsluttet senest 5 minutter efter skiven er afskåret. Der tages billeder til dokumentation af eventuelle afvigende og særlig flotte produkter med almindeligt digitalt kamera efter bedømmelsen. 24

25 Antal prøver Spisekvalitetsbedømmelse Bilag 4 Der gennemføres en profilanalyse for spisekvalitet af færdigvaren pr. udtag for 10 produkter pr. serie i alt 60 prøver pr. bedømmelse. Følgende egenskaber skal indgå i bedømmelsen: Lugt (harsk, hengemt/gammel, genopvarmet m.fl.) Smag (kød, syrlig, sød, salt, harsk, gammel/hengemt, genopvarmet m.fl.) Tekstur De 10 produkter pr. serie skal være udvalgt sådan at de indgår som en parvis sammenligning med det semi-forædlede og traditionelt fremstillede produkt. Spisekvalitetsbedømmelsen gennemføres med hhv. 16 eller 14 serveringer pr. session, 4 sessioner pr. udtag og udføres af 9 smagsdommere tilknyttet dommerpanelet i Lab S: 1. Udtag, Dag Udtag, Dag 113 Udskæring af prøver Færdigvareproduktet til spisekvalitetsbedømmelse udskæres/slices på følgende måde: cm af hofteenden afskæres og tarmen aftages produktet 2. Herefter slices der 12 skiver på 0,5 cm, som stakkes og pakkes ind i plastfolie. 3. I petriskåle lægges én skive (den øverste skive af stakken bruges ikke) og prøverne lægges på køl. Petriskålene udtages til temperering ved rumtemperatur (20 C) i 30 min før servering. Under temperering skal petriskålene overdækkes, så farven ikke ændrer sig radikalt. Der gennemføres én træningssession fredag den 11. marts 2016: 25

26 1. Servering: fastlæggelse af ordsæt 2. Servering: afprøvning af ordsæt 3. Servering: 1. bedømmelse 4. Servering: 2. bedømmelse Følgende egenskaber skal indgå i bedømmelsen: Lugt (harsk, hengemt/gammel, genopvarmet m.fl.) Smag (kød, syrlig, sød, salt, harsk, gammel/hengemt, genopvarmet m.fl.) Tekstur Der trænes på: 25% tilvækst, lagring -1,5 / 2 produkter 45% tilvækst, lagring -1,5 / 2 produkter 25% tilvækst, frostlagring / 2 produkter 45% tilvækst, frostlagring / 2 produkter Træning Antal prøver: 4 behandlinger X 4 serveringer X 0,5 produkt = 8 prøver Produktet er stort nok til at der kan fortages træning på den samme prøve 2 gange. Da formålet er at undersøge to sprøjtetilvækster i lagringsperioden sammenlignet med en normal procedure med indfrysning og optøning, produceres der opvarmningsprøver for den normale procedure ved 1. udtag for: 25 %, serie 10 2 stk. 45 %, serie 8 2 stk. Træningsprøver Produkterne opmærkes med projektnummer, kodenummer, serie samt OP- VARMNING og lægges på -80 C i fryser 7 i kælderen. Før de sidste 2 udtag udtages ét produkt af hver serie, der lægges til optøning i Lab S køleskab ved 4 C: 2. Udtag fredag den 20. maj Udtag - fredag den 1. juli 2016 Lab S henter selv produkterne i kælderen - fryser 7. 26

27 Bilag 5 Færdigvarebedømmelse, Udbytteforsøg, Dato: Udtag/dage: Kode Åben Bemærkning Saltfor- Bemærkning Saltfor- Bemærkning Huller Bemærkning Fysiske Bemærkning Ekstra struktur Åben struktur deling Saltfordel. Saltfordel. Huller deling nåle- Fysiske Bemærk- farve farve striber striber spor nålespor ning 27

28 Resultater fra udbytte forsøg: Bilag 6 Udbytteforsøg - 1. udtag 42 dage, Semiforædlede produkter Tilvækst 25%, - 1,5 C 6 - Indfrosset, tilvækst 25% 7 - Tilvækst 45%, - 1,5 C 8 - Indfrosset, tilvækst 45% 9 - Tilvækst 25%, - 5 C/-1,5 C 10 - Indfrosset, tilvækst 25% num mean std num mean std num mean std num mean std num mean std num mean std Optøningssvind % Sprøjtetilvækst, % Salttilvækst % Lagringssvind, % Kogesvind, % Forarbejdnings-tilvækst, % Total process-tilvækst, % ph 24 timer, kam Afregningsvægt, kg Køn, 0=sogris/1=galtgris Afregnings-kødprocent, %

29 Udbytteforsøg - 2. udtag 111 dage, Semiforædlede produkter Tilvækst 25%, -1,5 C 6 - Indfrosset, tilvækst 25% 7 - Tilvækst 45%, -1,5 C 8 - Indfrosset, tilvækst 45% 9 - Tilvækst 25%, -5 C/-1,5 C 10 - Indfrosset, tilvækst 25% num mean std num mean std num mean std num mean std num mean std num mean std Optøningssvind % Sprøjtetilvækst, % Salttilvækst % Lagringssvind, % Kogesvind, % Forarbejdnings-tilvækst, % Total process-tilvækst, % ph 24 timer, kam Afregningsvægt, kg Køn, 0=sogris/1=galtgris Afregnings-kødprocent, %

30 Forsøg - 60/80, Semiforædlede produkter Køl -1,5 C, tilvækst 26%, lagring 45 dg Køl -1,5 C, tilvækst 26%, lagring 59 dg Køl -1,5 C, tilvækst 26%, lagring 80 dg Køl -1,5 C, tilvækst 46%, lagring 45 dg Køl -1,5 C, tilvækst 46%, lagring 59 dg Køl -1,5 C, tilvækst 46%, lagring 80 dg num mean std num mean std num mean std num mean std num mean std num mean std Sprøjtetilvækst, % Lagringssvind, % Kogesvind, % Forarbejdnings-tilvækst, % Total process-tilvækst, % ph 24 timer, kam Afregningsvægt, kg Køn, 0=sogris/1=galtgris Afregnings-kødprocent, %

Just in time-optøning af frosne produkter til eksport Version 01

Just in time-optøning af frosne produkter til eksport Version 01 Rapport 31. januar 2017 Proj.nr. 2005323 Just in time-optøning af frosne produkter til eksport Version 01 MAHD/MT Effekt af optøningsmetode og lagringstemperatur på dryptab og farvestabilitet Marchen Hviid

Læs mere

Rapport. Optimeret produktion af forædlede kødprodukter

Rapport. Optimeret produktion af forædlede kødprodukter Rapport Optimeret produktion af forædlede kødprodukter 8. marts 216 Proj.nr. 22983 Version 1 LNG/MT Varmebehandling af hamburgerryg til lavere kernetemperatur mhp. at reducere svind og procestid samt forbedre

Læs mere

Rapport Optimeret produktion af forædlede produkter

Rapport Optimeret produktion af forædlede produkter Rapport Optimeret produktion af forædlede produkter 16.6.216 Proj.nr.22983 HVHE/LNG/JUSS Tilsætning af fugt og reduktion af procestider og temperaturer ved fremstilling af frankfurter mhp at minimere svind

Læs mere

Rapport. Produktion af forædlede kødprodukter. Optimering af kogeprocessen for Kødpølse Lise Nersting og Hauke Hemmsen

Rapport. Produktion af forædlede kødprodukter. Optimering af kogeprocessen for Kødpølse Lise Nersting og Hauke Hemmsen Rapport 13.7.216 Proj.nr. 22983-14 Produktion af forædlede kødprodukter /HVHE/LNG/JUSS Optimering af kogeprocessen for Kødpølse Lise Nersting og Hauke Hemmsen Formål Baggrund Konklusion At undersøge om

Læs mere

Just in time-optøning af frosne produkter til eksport 21. december 2018

Just in time-optøning af frosne produkter til eksport 21. december 2018 Just in time-optøning af frosne produkter til eksport 21. december 2018 Lagringstid efter temperering i reefer fra -18 C til -3 C Proj.nr. 2005323 Version 2 Betydning af temperering i reefer for holdbarhed,

Læs mere

Rapport 12. juni 2018

Rapport 12. juni 2018 Rapport 12. juni 2018 Proj.nr. 2005256 Svind i marinerede kyllingefileter ved frostlagring Version 1 HDLN,LOBG,LKJ,DBN,MT Bedre vandbindeevne i kyllingefileter kan skabe merværdi Helle Daugaard Larsen,

Læs mere

Rapport 19. januar 2016

Rapport 19. januar 2016 Rapport 9. januar Proj.nr. Holdbarhed af svinekødsudskæringer efter simuleret Version transport ved frost (- o C) LHHR/MT Louise Hededal Hofer Baggrund og formål Sammendrag I projektet Afklaring af maksimal

Læs mere

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng Rapport Spisegrisen - alternative racer 24. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 1 AG/MT Sensorisk kvalitet af ribbenssteg Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne

Læs mere

Saltede og marinerede kamkoteletter

Saltede og marinerede kamkoteletter Rapport Optimeret detailpakning af svinekød Holdbarhed og kvalitet af saltet og/eller marineret MApakket svinekød (2013) 16. april 2014 Proj.nr. 200153313 Version 1 MATN/MT Guidelines for detailpakning

Læs mere

Undersøgelserne vil danne baggrund for yderligere tiltag som analyse af besætnings- og slagteriforskelle til at identific ere årsager til forskelle.

Undersøgelserne vil danne baggrund for yderligere tiltag som analyse af besætnings- og slagteriforskelle til at identific ere årsager til forskelle. Kødkvalitet classic Stikprøveanalyse kvalitetsmålinger 2. november 2018 Proj.nr. 2006269-01 MAHD/MTDE/MT Marchen Hviid og Mianne Tenna Darré Baggrund Kvalitetsudvikling og -niveau i danske slagtegrise

Læs mere

Rapport Holdbarhed af ferske svinekødsudskæringer efter simuleret transport ved superkøl (-1 o C)

Rapport Holdbarhed af ferske svinekødsudskæringer efter simuleret transport ved superkøl (-1 o C) Rapport Holdbarhed af ferske svinekødsudskæringer efter simuleret transport ved superkøl (- o C) Louise Hededal Hofer. januar Proj.nr. Version LHHR/MT Baggrund og formål Sammendrag I projektet Afklaring

Læs mere

Metoden med traditionel pakning i karton og fuldstændig optøning i en standard reefer kan således ikke anbefales ved just in time-konceptet.

Metoden med traditionel pakning i karton og fuldstændig optøning i en standard reefer kan således ikke anbefales ved just in time-konceptet. Just in time-optøning af frosne produkter til eksport Fase 2 forsøg 3. Optøning i reefer Betydning af forskellige optøningsprofiler for holdbarhed, dryptab og kvalitet af hele midterstykker 1. december

Læs mere

Det kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning.

Det kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning. Rapport Spisegrisen: Alternative racer Kvalitet af spegepølser Dato: 14. marts 2011 Proj.nr.: 2000219-01 Version: 1 CB/MDAG/MT Camilla Bejerholm og Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet:

Læs mere

Kødindustriens kvalitetsudfordringer nu og i fremtiden. Mestermøde for Danish Crown, november 2016 Susanne Støier,

Kødindustriens kvalitetsudfordringer nu og i fremtiden. Mestermøde for Danish Crown, november 2016 Susanne Støier, Kødindustriens kvalitetsudfordringer nu og i fremtiden Mestermøde for Danish Crown, november 2016 Susanne Støier, sst@dti.dk Agenda Trends Kvalitetsbegrebet Udfordringer og muligheder Initiativer for kvalitetsoptimering

Læs mere

Rapport Betydning af høj temperatur under tilberedning på ornelugt

Rapport Betydning af høj temperatur under tilberedning på ornelugt Rapport Betydning af høj temperatur under tilberedning på ornelugt og -smag 17. oktober 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag Ornelugt og -smag skyldes skatol

Læs mere

Rapport. Forbrugerundersøgelse af pølser tilsat planteprotein. Baggrund og formål

Rapport. Forbrugerundersøgelse af pølser tilsat planteprotein. Baggrund og formål 12. september 2018 Rapport Projekt nr. 2006272-18 Version 1 Init. LHHR/MT Forbrugerundersøgelse af pølser tilsat planteprotein Louise Hofer Baggrund og formål I projektet Nye proteinkombinationer med plante-

Læs mere

Samspil mellem kvalitet og energieffektivisering Kød, køling og kvalitet

Samspil mellem kvalitet og energieffektivisering Kød, køling og kvalitet Samspil mellem kvalitet og energieffektivisering Kød, køling og kvalitet seminar 8. november 2018 Claus Jespersen cmjn@teknologisk.dk +45 7220 2577 Fjernmarkeder danske hovedmarkeder er EU, Japan, Kina

Læs mere

Formål At sammenligne spisekvalitet og holdbarhed af økologisk svinekød, detailpakket med og uden oxygen i nye detailemballager med lille headspace.

Formål At sammenligne spisekvalitet og holdbarhed af økologisk svinekød, detailpakket med og uden oxygen i nye detailemballager med lille headspace. Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet 16. juni 2014 Proj.nr. 2002284-14 Version 1 MATN/MTDE/MT Holdbarhed og kvalitet af detailpakkede økologiske svinekoteletter Mari Ann Tørngren & Mianne Darré

Læs mere

15 Svind under tilberedning og frem til servering

15 Svind under tilberedning og frem til servering 15 Svind under tilberedning og frem til servering Her kan du læse om Variationer i svind Tilberedningssvind Ovntemperaturens betydning Skal stegen hvile? Hvile- og nedkølingssvind Varmholdningssvind Skæresvind

Læs mere

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af koteletter. Margit Dall Aaslyng

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af koteletter. Margit Dall Aaslyng Rapport Spisegrisen - alternative racer 18. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 01 AG/MT Sensorisk kvalitet af koteletter Margit Dall Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne

Læs mere

En akkrediteret sensorisk analyse blev gennemført af et trænet dommerpanel på otte deltagere med erfaring i bedømmelse af kyllingekød.

En akkrediteret sensorisk analyse blev gennemført af et trænet dommerpanel på otte deltagere med erfaring i bedømmelse af kyllingekød. Rapport Sensorisk bedømmelse af kyllingebryst 19. februar 2014 Proj.nr. 1379429 Version 1 CB/MT Camilla Bejerholm Baggrund Sammendrag Iflg. aftale med Brian Eskildsen, Agro Food Park er der gennemført

Læs mere

Denne rapport dokumenterer betydningen af forskellige LTLT-behandlinger på de tre økologiske foodserviceprodukter listet under forsøg 2 i tabel 1.

Denne rapport dokumenterer betydningen af forskellige LTLT-behandlinger på de tre økologiske foodserviceprodukter listet under forsøg 2 i tabel 1. Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Optimeret sous vide-tilberedning af økologisk svinekød Kamsteg, kotelet og hamburgerryg (Forsøg 2) 10. juli 2014 Proj.nr. 2002284-14 Version 1 MATN/MTDE/AGG/MT

Læs mere

Rapport 22. december 2016

Rapport 22. december 2016 Rapport 22. december 2016 Projekt nr. 2003820 Kødprodukter med mindre salt, nitrit og fosfat LNG/MT Screening af recept og procesbetingelser for nøglehulsmærkede spegepølser til forbrugerundersøgelser.

Læs mere

Best Practice på slagteriet optimering af kritiske kontrolpunkter Milepæl 3.2 Lene Meinert, Hardy Christensen og Jens Würtz

Best Practice på slagteriet optimering af kritiske kontrolpunkter Milepæl 3.2 Lene Meinert, Hardy Christensen og Jens Würtz Notat Global meat 27. november 2014 Projektnr. 2003027-14 Init. LME/HCH/MT Best Practice på slagteriet optimering af kritiske kontrolpunkter Milepæl 3.2 Lene Meinert, Hardy Christensen og Jens Würtz Baggrund

Læs mere

Rapport. Screening af produktionsbetingelser for nøglehulsmærket. spegepølse til patogenforsøg. Lise Nersting og Hauke Hemmsen

Rapport. Screening af produktionsbetingelser for nøglehulsmærket. spegepølse til patogenforsøg. Lise Nersting og Hauke Hemmsen Rapport Screening af produktionsbetingelser for nøglehulsmærket 13. oktober 2016 Projektnr. 2003820 MTAN/LNG spegepølse til patogenforsøg Lise Nersting og Hauke Hemmsen Baggrund Indledning I 2015 blev

Læs mere

Proj.nr Just in time-optøning af frosne produkter på eksportmarkedet

Proj.nr Just in time-optøning af frosne produkter på eksportmarkedet 18. februar 2019 Slutrapport Proj.nr. 2005323 Just in time-optøning af frosne produkter på eksportmarkedet Marchen Hviid, Laurits Beck Nielsen, Mianne Darré og Claus Mosby Jespersen Version 1 MAHD/LABN/MTDE/CMJN/MT

Læs mere

Rapport 13. juni 2018

Rapport 13. juni 2018 Rapport 13. juni 2018 Projektnr. 2004300-16 Version 1 Init. HDLN/DBN/MT Vandbindeevne i ikke-marinerede kyllingefileter fra to danske kyllingeslagterier i uge 9, 2016 FAF Bedre vandbindeevne i kyllingefileter

Læs mere

Rapport 1 af september 2017 Reduktion af kogetid for pulled pork med enzymet actinidin

Rapport 1 af september 2017 Reduktion af kogetid for pulled pork med enzymet actinidin Rapport 1 af 2 27. september 2017 Reduktion af kogetid for pulled pork med enzymet actinidin Semiforædlede produkter til foodservice Louise Hededal Hofer og Mianne Tenna Darré Projektnr. 2004287-17 Init.:

Læs mere

Rapport 2 af september 2017 Styring af actinidin ved sous vide-behandling

Rapport 2 af september 2017 Styring af actinidin ved sous vide-behandling Rapport 2 af 2 27. september 2017 Styring af actinidin ved sous vide-behandling Semiforædlede produkter til foodservice Louise Hededal Hofer og Mianne Tenna Darré Projektnr. 2004287-17 Init.: LHHR/MTDE/MT

Læs mere

Rapport 12. juni 2018

Rapport 12. juni 2018 Rapport 12. juni 2018 Proj.nr. 2005256 Version 1 HDLN,LOBG,LKJ,DBN,MT Svind i marinerede kyllingefileter ved kølelagring og tilberedning Bedre vandbindeevne i kyllingefileter kan skabe merværdi Helle Daugaard

Læs mere

Proj.nr Optimeret sous vide-tilberedning af svinekød. Version 1 MATN/MTDE/MT Mari Ann Tørngren og Mianne Darré

Proj.nr Optimeret sous vide-tilberedning af svinekød. Version 1 MATN/MTDE/MT Mari Ann Tørngren og Mianne Darré 22. november 2017 Rapport Proj.nr. 2005397 Optimeret sous vide-tilberedning af svinekød Version 1 MATN/MTDE/MT Mari Ann Tørngren og Mianne Darré Baggrund Omdrejningspunktet for RK F3 Green and clean mere

Læs mere

Anvisninger om integration af efterkøling i produktionen Milepæl 3.6 Louise Hededal Hofer

Anvisninger om integration af efterkøling i produktionen Milepæl 3.6 Louise Hededal Hofer Notat GlobalMeat maksimal holdbarhed Anvisninger om integration af efterkøling i produktionen Milepæl 3.6 Louise Hededal Hofer 1. september 2016 Projekt nr. 2003027-16 Version 1 Init. LHHR/MT Baggrund

Læs mere

Rapport 1. Sensorisk profil af kødboller tilsat tekstureret ærteprotein. 3. april Proj.nr Init. ASNI/MT.

Rapport 1. Sensorisk profil af kødboller tilsat tekstureret ærteprotein. 3. april Proj.nr Init. ASNI/MT. Rapport 1 3. april 2019 Sensorisk profil af kødboller tilsat tekstureret ærteprotein Astrid Nielsen Proj.nr. 2007094 Init. ASNI/MT Baggrund Sammendrag I projektet Nye kombinationer med kød- og planteproteiner

Læs mere

FREMSTILLING OG HOLDBARHED AF MASKINSEPARERET FISKEKØD, HAKKET FISKEKØD OG FISKEFARS

FREMSTILLING OG HOLDBARHED AF MASKINSEPARERET FISKEKØD, HAKKET FISKEKØD OG FISKEFARS Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: 280, Foder- og Fødevaresikkerhed / CSF/HE Sagsnr.: 2014-28-33-00002 Dato: 10-04-2014 UDKAST FREMSTILLING OG

Læs mere

Rapport 23. november 2018

Rapport 23. november 2018 Rapport 23. november 2018 Proj.nr. 2004280 Version 1 EVO/MT Principper for og forslag til repræsentative stikprøveplaner til analyse af konsekvensen af produktionsændringer for værdi- og kvalitetsvurdering

Læs mere

29-10-2012. Muligheder for saltreduktion i kødprodukter. Anette Granly Koch, Faglig leder, aglk@teknologisk.dk

29-10-2012. Muligheder for saltreduktion i kødprodukter. Anette Granly Koch, Faglig leder, aglk@teknologisk.dk Muligheder for saltreduktion i kødprodukter Anette Granly Koch, Faglig leder, aglk@teknologisk.dk 1 Udviklingsprojekter med fokus på saltreduktion i kødprodukter Deltagere: Fødevareinstituttet-DTU, Syddansk

Læs mere

Rapport. Optimering af recept og proces for bevarelse af nitrits effekt i kogte kødprodukter. Flemming Hansen. Sammendrag

Rapport. Optimering af recept og proces for bevarelse af nitrits effekt i kogte kødprodukter. Flemming Hansen. Sammendrag Rapport 16. dec 2015 2003017-15 FH Optimering af recept og proces for bevarelse af nitrits effekt i kogte kødprodukter Flemming Hansen Sammendrag Baggrund Na-nitrit er stadig et af de vigtigste konserveringsmidler

Læs mere

Økologisk svinekød med høj spisekvalitet

Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Test af koncept for økologisk svinekød med høj spisekvalitet 1. juli 2014 Proj.nr. 2002284 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Det ønskes at producere

Læs mere

Rapport. Omkostnings beregning ved fremstilling af nye kødprodukter. Urteskinketern med salvie og hvidløg vendt i Nordisk Pesto

Rapport. Omkostnings beregning ved fremstilling af nye kødprodukter. Urteskinketern med salvie og hvidløg vendt i Nordisk Pesto Rapport 14. marts 2014 Projektnr. 2000248-13 FH/ Omkostnings beregning ved fremstilling af nye kødprodukter i BerryMeat Flemming Hansen, Bent Olesen og Ulrich Kern-Hansen Sammendrag: I projektet BerryMeat

Læs mere

Rapport 13. juni 2018

Rapport 13. juni 2018 Rapport 13. juni 2018 Projektnr. 2004300-16 Version 1 Init. HDLN/DBN/MT Vandbindeevne i ferske, ikke-marinerede fileter fra to danske kyllingeslagterier i 2016 Sammenfatning af resultater fra uge 9 og

Læs mere

Nøglehulsmærkede spegepølser

Nøglehulsmærkede spegepølser Rapport Nøglehulsmærkede spegepølser Kødprodukter med mindre salt, nitrit og fosfat Dato: 30/11-2015 Proj.nr. 2003820 Version 1 MTAN/JMO Baggrund Sammendrag Saltreduktion er fortsat en udfordring for kødindustrien.

Læs mere

Hidtil har det dog været vanskeligt at udvikle en proces, der kan anvendes på kød.

Hidtil har det dog været vanskeligt at udvikle en proces, der kan anvendes på kød. 5. september 2018 Rapport Proj.nr.: 2000204-18 Version 1 CVE/LNG/MT Kogning af kødprodukter ved brug af ohmsk opvarmning Christian Vestergaard, Lise Nersting Baggrund Ohmsk opvarmning (OH) er en veletableret

Læs mere

Rapport Hangrisekød i industriel anvendelse. Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise. Margit Dall Aaslyng

Rapport Hangrisekød i industriel anvendelse. Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise. Margit Dall Aaslyng Rapport Hangrisekød i industriel anvendelse 24. maj 2016 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag Ved et stop for

Læs mere

Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker

Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker 1 Varmebehandlede kødprodukter I denne guide beskrives nogle metoder, der hyppigt anvendes ved frems lling af kødprodukter, som

Læs mere

Tabel 1. Økologiske foodservice-produkter testet i forsøg 1 og forsøg 2. 5. Kamsteg med sprød svær 2. Krebinetter (hakket kød)

Tabel 1. Økologiske foodservice-produkter testet i forsøg 1 og forsøg 2. 5. Kamsteg med sprød svær 2. Krebinetter (hakket kød) Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Optimeret sous vide-tilberedning af økologisk svinekød Svinekam, krebinetter, culotte og schnitzler (Forsøg 1) 9. juli 2014 Proj.nr. 2002284-14 Version

Læs mere

Fortynding er en mulig strategi i produkter, hvor kød fra de frasorterede slagtekroppe kan blandes med kød fra andre slagtekroppe.

Fortynding er en mulig strategi i produkter, hvor kød fra de frasorterede slagtekroppe kan blandes med kød fra andre slagtekroppe. Rapport Fortynding som strategi til anvendelse af kød fra frasorterede hangrise Hangrisekød i industriel anvendelse Margit Dall Aaslyng 10. oktober 2016 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag

Læs mere

Rapport. Baggrund. Formål. Gennemførelse. Forbedret holdbarhed og kvalitet af detailpakket kyllingekød. Mari Ann Tørngren & Mie Gunvig

Rapport. Baggrund. Formål. Gennemførelse. Forbedret holdbarhed og kvalitet af detailpakket kyllingekød. Mari Ann Tørngren & Mie Gunvig Rapport Forbedret holdbarhed og kvalitet af detailpakket kyllingekød 23. januar 2012 Proj.nr. 2000711 Version 1 MATN/AGG/MT Mari Ann Tørngren & Mie Gunvig Baggrund Fersk kyllingekød afsættes typisk i detailhandlen

Læs mere

I projektet Kødprodukter med mindre salt, nitrit og fosfat skal fosfat- og nitriterstattere undersøges for deres funktionalitet i kødprodukter.

I projektet Kødprodukter med mindre salt, nitrit og fosfat skal fosfat- og nitriterstattere undersøges for deres funktionalitet i kødprodukter. Rapport Undersøgelse af fosfat- og nitriterstattere i kogt skinke Opdateret mht nitriterstattere NatPre T-10 der indeholder nitrit Jens Møller og Lise Nersting 20. oktober 2016 P.nr. 2003820-15 Version

Læs mere

Formålet var at undersøge, hvor intensiv en røgeproces, udtrykt ved fenolindhold, der var nødvendig for at maskere ornelugt og -smag.

Formålet var at undersøge, hvor intensiv en røgeproces, udtrykt ved fenolindhold, der var nødvendig for at maskere ornelugt og -smag. Rapport Røg til maskering af ornelugt og -smag i pølser 19. oktober 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag Røg virker delvist maskerende på ornelugt og -smag, og

Læs mere

Ved temperering blev følgende resultater observeret med én indstilling af MW og optøningskabine: MW-tid (for 28 kg) MW-tid (relativt til masse)

Ved temperering blev følgende resultater observeret med én indstilling af MW og optøningskabine: MW-tid (for 28 kg) MW-tid (relativt til masse) 29. november 2017 Rapport Projektnr. 2005323-17 LABN/JEW/MAHD/MT Just in time-optøning Temperering og delvis optøning af frosne produkter med mikrobølgeteknologi (MW) Laurits Beck Nielsen, Jens M. Würtz,

Læs mere

Hygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP

Hygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP Hygiejne 4 Mandag d. 3/11 Program Opsamling KP og KKP Opgave Kritiske punkter og kritiske kontrolpunkter Oplæg om egenkontrol Opgave Temperaturer og levnedsmidler Opsamling Kan i huske hvad i havde om

Læs mere

Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde.

Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. 1 Test af laks Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. Danskerne spiser for lidt fisk selv om vi er omgivet

Læs mere

Formålet er at udvikle antimikrobielle lager, som sikrer, at holdbarheden for kyllingefileter altid er mindst 9-12 dage ved 5 C.

Formålet er at udvikle antimikrobielle lager, som sikrer, at holdbarheden for kyllingefileter altid er mindst 9-12 dage ved 5 C. Rapport Holdbarhed af kyllingeudskæringer tilsat lage 23. december 2014 Projekt nr. 2003032 JBOE/JUSS Jannie Bøegh-Petersen Sammendrag Baggrund Marinerede kyllingelår og brystfileter sælges med en holdbarhed

Læs mere

Notat 26. februar 2019

Notat 26. februar 2019 Notat 26. februar 2019 Kødkvalitet classic Proj.nr. 2007092 Måling af brystflæskkvalitet vha. kompressionsmåling KIJ/MTDE/MAHD/MT Baggrund En hyppig kvalitetsfejl på brystflæsk er slasket brystflæsk, som

Læs mere

Rapport. Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen

Rapport. Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen Rapport Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen 26. april 2012 Proj.nr. 2001028 Version 1 LRK/MT Sammendrag Brug af alternative fodermidler som f.eks.

Læs mere

Procesteknologisk overvågning

Procesteknologisk overvågning Procesteknologisk overvågning 28. marts 2014 Proj.nr. 2000204 KABM Nyhedsbrev nr. 21 Marts 2014 Formålet med nyhedsbrevet fra DMRI Hygiejne og Forædling er at viderebringe og perspektivere viden om alternative

Læs mere

Rapport 31. marts 2015

Rapport 31. marts 2015 Rapport 31. marts 2015 Proj.nr.2000251 Salt og fedtreducerede kødprodukter af god kvalitet Version 1 AGLK/JUSS Slutrapport Anette Granly Koch Formål Projektets mål var at undersøge og følge op på, hvordan

Læs mere

SPISEKVALITET AF SVINEKØD - MED FOKUS PÅ BETYDNING AF BEHANDLING PÅ SLAGTEDAGEN

SPISEKVALITET AF SVINEKØD - MED FOKUS PÅ BETYDNING AF BEHANDLING PÅ SLAGTEDAGEN 21. februar 2007 NOTAT NR. 0708 SPISEKVALITET AF SVINEKØD - MED FOKUS PÅ BETYDNING AF BEHANDLING PÅ SLAGTEDAGEN Spisekvalitet af svinekød er den oplevelse, forbrugeren får ved indtagelse af et stykke tilberedt

Læs mere

Rapport 22. december 2016

Rapport 22. december 2016 Rapport 22. december 2016 Projektnr. 2003820 Forbrugertest af nøglehulsmærket spegepølse LNG/MT Lise Nersting og Hauke Hemmsen Baggrund Indledning I 2015 blev mærkningsordningen for Nøglehullet opdateret,

Læs mere

Leverpostej som salgsvare Leverpostej sælges på følgende måder: Rå som frostvare. Bagt som kølevare. Bagt som "varm" leverpostej.

Leverpostej som salgsvare Leverpostej sælges på følgende måder: Rå som frostvare. Bagt som kølevare. Bagt som varm leverpostej. Postejer inddeles i 2 grupper Postejer med lever, fx grovhakket leverpostej. Postejer med kød og lever, fx Belgisk Paté. Postejer Gamle kogebøger beretter om, hvordan postejer tilberedes ved at omsvøbe

Læs mere

Procedure Test og træning af lugtdommere til hangrisesortering

Procedure Test og træning af lugtdommere til hangrisesortering Procedure Test og træning af lugtdommere til hangrisesortering 20. September 2011 Proj.nr. 2000666 LME/CB/MT 1. Generelt Denne protokol omhandler test og træning af lugtdommere til påvisning af hangriselugt

Læs mere

Salt på godt og ondt i kødprodukter. Rie Sørensen Afdelingschef - Produktsikkerhed DMA, Slagteriernes Forskningsinstitut

Salt på godt og ondt i kødprodukter. Rie Sørensen Afdelingschef - Produktsikkerhed DMA, Slagteriernes Forskningsinstitut Salt på godt og ondt i kødprodukter Rie Sørensen Afdelingschef - Produktsikkerhed DMA, Slagteriernes Forskningsinstitut Salt - helt generelt Salt har været brugt til konservering siden middelalderen en

Læs mere

Forklaring på bindefars.

Forklaring på bindefars. Forklaring på bindefars. En bindefars er en ekstremt fint hakket fars. Den får konsistens som tyk slim. Den er med til at holde sammen på pølsen, binde den, og give den spændstighed. De faktorer som gør

Læs mere

Indledning Målet med denne rapport er: At identificere hazards i udvalgte produktionszoner Vurdere risikoen af de identificerede hazards

Indledning Målet med denne rapport er: At identificere hazards i udvalgte produktionszoner Vurdere risikoen af de identificerede hazards Rapport 31.12.2014 2003024 RENPÅNY Version1 AGLK/JUSS Udpegning af hazards og vurdering af risici i produktionsområder med forskelligt rengøringsbehov (Milestone 2; deliverable 1.2) Anette Granly Koch

Læs mere

At vurdere om NitFom kan anvendes på slagtelinjen til prædiktion af slagtekroppes fedtkvalitet.

At vurdere om NitFom kan anvendes på slagtelinjen til prædiktion af slagtekroppes fedtkvalitet. Rapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion NitFom til måling af fedtkvalitet i svineslagtekroppe Chris Claudi-Magnussen, DMRI og Mette Christensen, Carometec 23. maj 2014 Projektnr. 2001474 CCM Indledning

Læs mere

Figur 1. Temperaturforløb i prøven (75 ml vand med 5 g spæk) over tid

Figur 1. Temperaturforløb i prøven (75 ml vand med 5 g spæk) over tid Human nose Notat Praktiske aspekter vedrørende kolbemetoden 20. september 2011 Projektnr.2000666 Init. LME/MT Baggrund Under valideringsarbejdet med kolbemetoden er der gennemført en række mindre forsøg

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

Tomaterne fra avler 1 og 2 var noget mindre modne (mindre røde) end fra de øvrige avlere (Figur 2a).

Tomaterne fra avler 1 og 2 var noget mindre modne (mindre røde) end fra de øvrige avlere (Figur 2a). YDOLWHWDIGDQVNHWRPDWHU I forbindelse med projektet Næringsstofforsyning til økologiske væksthusgrønsager - tomat og agurk under forskningsprogrammet "Forskning i økologisk jordbrug 2000 2005" (FØJO II)

Læs mere

Proj.nr Hangrise i industriel anvendelse

Proj.nr Hangrise i industriel anvendelse 15. december 2016 Rapport Proj.nr. 2004282 Hangrise i industriel anvendelse Version 1 MDAG/AGLK/MT Maskering af ornelugt og -smag i ålerøgede skinker Margit D. Aaslyng og Anette Granly Koch Baggrund Sammendrag

Læs mere

Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger

Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger NOTAT 20.07.2007 Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger fødevarer Baggrund Fødevarevirksomheders ansvar for at overholde fødevarelovgivningen er bestemt

Læs mere

2. juli 2014 Proj.nr Innovativ detailpakning: optimering gennem nye gasblandinger

2. juli 2014 Proj.nr Innovativ detailpakning: optimering gennem nye gasblandinger Rapport 2. juli 2014 Proj.nr. 2002308-13 Innovativ detailpakning: optimering gennem nye gasblandinger Version 1 MATN/MT Betydning af pakkegas for kvalitet og holdbarhed af hakket oksekød Mari Ann Tørngren

Læs mere

Rapport. Standardprocedure for lugttest af hangrise (human-nose test) Camilla Bejerholm

Rapport. Standardprocedure for lugttest af hangrise (human-nose test) Camilla Bejerholm Rapport Standardprocedure for lugttest af hangrise (human-nose test) 9. november 2010 Proj.nr.: 1379429 Version: 2 CB/MT Camilla Bejerholm Baggrund og formål Som led i diskussion af brancheregler, herunder

Læs mere

Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af kød fra hangrise

Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af kød fra hangrise Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af kød fra hangrise Margit Dall Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge 28. august 2015 Proj.nr. 2002286-15 Version 2 MDAG/EBHR/MT Sensorisk kvalitet Sammendrag

Læs mere

Rapport. Tilvækstproblematik Slutrapport. Hardy Christensen. Sammendrag. Baggrund

Rapport. Tilvækstproblematik Slutrapport. Hardy Christensen. Sammendrag. Baggrund Rapport Tilvækstproblematik Slutrapport 18. august 2010 Proj.nr. 1379712 Version 01 HCH/LHAN Hardy Christensen Sammendrag Baggrund Der er gennemført en række forsøg i forbindelse med marinering af kyllingeprodukter.

Læs mere

Guidelines til produktapplikation af animalske proteiningredienser. Animalske proteiningredienser

Guidelines til produktapplikation af animalske proteiningredienser. Animalske proteiningredienser Guidelines til produktapplikation af animalske proteiningredienser Animalske proteiningredienser Proteinberigelse med sidestrømme Kød og sidestrømsprodukter fra slagterier er grundlæggende gode proteinkilder

Læs mere

KREATIVE IDEER TØRREDE SPECIALITETER. Specialiteter af høj kvalitet og med masser af smag

KREATIVE IDEER TØRREDE SPECIALITETER. Specialiteter af høj kvalitet og med masser af smag Specialiteter af høj kvalitet og med masser af smag Med Kreative Ideer kan du nemt og hurtigt hente inspiration til nye opskrifter og blive opdateret med de seneste trends. De Kreative Ideer består af

Læs mere

Rapport 8. december 2017

Rapport 8. december 2017 Rapport 8. december 2017 Proj.nr. 2003842 Forekomst af sværskader hos slagtesvin fra besætninger med og Version 1 uden hangrise MDAG/MT Margit D. Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet Værdisætning af

Læs mere

Butikkens individuelle egenkontrolprogram

Butikkens individuelle egenkontrolprogram Butikkens individuelle egenkontrolprogram 1 Tilpasset egenkontrol Egenkontrolprogrammet er udarbejdet ud fra DSM Branchekode. Indhold Virksomhedsbeskrivelse side 3 Køle- og frostfaciliteter side 4 Frekvensskema

Læs mere

Lam. Det hele lam. Skær bovene fra ved at lægge kniven under skanken og løsne hinderne hele vejen rundt. Når boven er løsnet, brækkes den bagover.

Lam. Det hele lam. Skær bovene fra ved at lægge kniven under skanken og løsne hinderne hele vejen rundt. Når boven er løsnet, brækkes den bagover. Lam Partering Kødet er finttrådet og bliver let mørt. Optøningen skal ske langsomt i køleskab, da det eftermodner kødet. Kødet bliver mere mørt og får mere smag. Bov, kølle og ryg er ca. 2 døgn om at tø

Læs mere

Rapport. QEMP WP4 Økologiske sæsongrise. Kødkvalitet for sæson 2007 og 2008 Chris Claudi-Magnussen

Rapport. QEMP WP4 Økologiske sæsongrise. Kødkvalitet for sæson 2007 og 2008 Chris Claudi-Magnussen Rapport QEMP WP4 Økologiske sæsongrise 14. januar 2010 Proj.nr. 01863 Version 1 CCM Kødkvalitet for sæson 2007 og 2008 Chris Claudi-Magnussen Sammendrag Kødkvaliteten for sæsonproducerede økologiske små

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Notat RENPÅNY 29. januar 2018

Notat RENPÅNY 29. januar 2018 Notat RENPÅNY 29. januar 2018 Deliverable 4.3 Cost-benefit-betragtninger om reduktion i rengøringsfrekvens Proj.nr. 2003024 Version 1.1 MSTA/LME/AGLK/MT Baggrund Fødevareindustrien har et ønske om at forlænge

Læs mere

Royal Greenland GOURMETTRIM røget norsk laks... - smag forskellen!

Royal Greenland GOURMETTRIM røget norsk laks... - smag forskellen! Royal Greenland GOURMETTRIM røget norsk laks... - smag forskellen! GOURMETTRIM røget norsk laks... - det fås ikke bedre! GOURMETTRIM røget norsk laks Med Royal Greenland GOURMETTRIM har vi skabt et højkvalitetsprodukt,

Læs mere

Rapport 15. december 2017

Rapport 15. december 2017 Rapport 15. december 2017 Proj.nr. 2004282 Maskering af ornelugt og -smag i pulled pork Version 1 LHHR/MT Louise Hededal Hofer Baggrund og formål Sammendrag Det er tidligere vist, at flere krydderier kan

Læs mere

Forsøgets overordnede formål var at teste udvalgte hydrolysater i kødpølse med hensyn til:

Forsøgets overordnede formål var at teste udvalgte hydrolysater i kødpølse med hensyn til: Rapport Bioaktive komponenter Applikation af hydrolysater med ACE-aktivitet Lene Meinert & Kirsten Jensen 31. marts 2014 Proj. 2000221-13 Version 1 LME/KIJ/MT Baggrund Formål Aktiviteterne i projektet

Læs mere

Bedre spisekvalitet mindre svind

Bedre spisekvalitet mindre svind Bedre spisekvalitet mindre svind Hanne Castenschiold Chefkonsulent Afsætning, Ernæring & Markedsudvikling hca@lf.dk maj 2013 Skabe og formidle viden Ernæring og sundhed Køds positive og negative betydning

Læs mere

Rapport. Proces til fremstilling af nye kødprodukter i BerryMeat. Urteskinketern med salvie og hvidløg vendt i Nordisk Pesto

Rapport. Proces til fremstilling af nye kødprodukter i BerryMeat. Urteskinketern med salvie og hvidløg vendt i Nordisk Pesto Rapport 22. februar 2014 Projektnr. 2000248-13 FH/ Proces til fremstilling af nye kødprodukter i BerryMeat Flemming Hansen, Bent Olesen og Ulrich Kern-Hansen Sammendrag: I projektet BerryMeat er det overordnede

Læs mere

Rapport Dosis-responsforsøg med proteolytiske enzymer. Sammendrag. Semi-forædlede produkter til foodservice. Louise Hededal Hofer. Baggrund og formål

Rapport Dosis-responsforsøg med proteolytiske enzymer. Sammendrag. Semi-forædlede produkter til foodservice. Louise Hededal Hofer. Baggrund og formål Rapport Dosis-responsforsøg med proteolytiske enzymer Semi-forædlede produkter til foodservice Louise Hededal Hofer 28. juni 2016 Projektnr. 2004287-16 Init.: LHHR/MT Baggrund og formål Sammendrag Sous

Læs mere

Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af koteletter, schnitzler og rullepølse

Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af koteletter, schnitzler og rullepølse Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af koteletter, schnitzler og rullepølse fra hangrise Margit Dall Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge 3. oktober 2014 Proj.nr. 2002686-13 Version 1 MDAG/EBHR/MT

Læs mere

Mærkning af kød. 15. september 2006 J.nr.: 2006-20-23-01575

Mærkning af kød. 15. september 2006 J.nr.: 2006-20-23-01575 NOTAT 15. september 2006 J.nr.: 2006-20-23-01575 Mærkning af kød Dette notat omhandler kun kød, dvs. fersk kød, hakket kød, tilberedt kød og kødprodukter. Når der enkelte steder i notatet anvendes udtrykket

Læs mere

Lyngrøget rullebacon med ramsløg.

Lyngrøget rullebacon med ramsløg. Lyngrøget rullebacon med ramsløg. Slag el. udbenet koge/stegestykke. Uden svær. Arbejdsgang: Kødet tørsaltes med kogesalt og starterkultur. 3 % kogesalt pr. kg. kød 0,05 % Starterkultur pr. kg. kød Krydres

Læs mere

Rapport 22. februar 2019

Rapport 22. februar 2019 Rapport 22. februar 2019 Projektnr. 2006266-18 Validering af retningslinjer for god håndtering af hangrise 2007085-19 på slagtedagen Init. HDLN/MDAG/MT Velfærd, kvalitet og udbytte ved stop for kastration

Læs mere

At undersøge kølegassernes betydning for holdbarhed og spisekvalitet af MA-pakket

At undersøge kølegassernes betydning for holdbarhed og spisekvalitet af MA-pakket Kølegassernes betydning for kvalitet og holdbarhed af hakket oksekød Innovativ detailpakning optimering gennem nye gasblandinger Mari Ann Tørngren 10. november 2014 Proj.nr. 2003031-14 Version 1 MATN/MT

Læs mere

Betydning af jodtal for udbytter, kvalitet og holdbarhed af baconprodukter

Betydning af jodtal for udbytter, kvalitet og holdbarhed af baconprodukter 2. januar 2015 Rapport Proj.nr. 2001474 Version 1 Projekt: Fedtkvalitet i moderne svineproduktion EHBR/EVO/LRK/MT Betydning af jodtal for udbytter, kvalitet og holdbarhed af baconprodukter Eva Honnens

Læs mere

Rapport Tilberedningstemperatur som strategi til reduktion af ornelugt og -smag

Rapport Tilberedningstemperatur som strategi til reduktion af ornelugt og -smag Rapport Tilberedningstemperatur som strategi til reduktion af ornelugt og -smag 17. oktober 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Sammendrag Ved et stop for kastration af hangrise

Læs mere

Rapport. Betydning af MA-pakning og sous vide-tilberedning for sprødhed af flæskesvær. Semiforædlede produkter til foodservice

Rapport. Betydning af MA-pakning og sous vide-tilberedning for sprødhed af flæskesvær. Semiforædlede produkter til foodservice 22. december 2017 Rapport Proj.nr. 2004287 Version 1 MATN/LHHR/MTDE/MT Betydning af MA-pakning og sous vide-tilberedning for sprødhed af flæskesvær Semiforædlede produkter til foodservice Mari Ann Tørngren,

Læs mere

Slutrapport. Udvidelse af Listeria-model. Annemarie Gunvig

Slutrapport. Udvidelse af Listeria-model. Annemarie Gunvig Slutrapport Udvidelse af Listeria-model 28. december 203 Proj.nr.200026 0 AGG/JUSS Annemarie Gunvig Baggrund Formål Konklusion Indledning Den eksisterende Listeria model ønskes udvidet, så der kan prædikteres

Læs mere

Det var en meget begrænset reduktion af patogener, der kunne opnås under produktion af nøglehulsmærkede spegepølser.

Det var en meget begrænset reduktion af patogener, der kunne opnås under produktion af nøglehulsmærkede spegepølser. Rapport Kødprodukter med mindre salt, nitrit og fosfat 6. december 2016 Projektnr. 2003820 LNG/MT Henfald af patogener i spegepølser med lavt salt- og fedtindhold Lise Nersting og Annemarie Gunvig Baggrund

Læs mere

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER

Læs mere