Betydning af jodtal for udbytter, kvalitet og holdbarhed af baconprodukter

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Betydning af jodtal for udbytter, kvalitet og holdbarhed af baconprodukter"

Transkript

1 2. januar 2015 Rapport Proj.nr Version 1 Projekt: Fedtkvalitet i moderne svineproduktion EHBR/EVO/LRK/MT Betydning af jodtal for udbytter, kvalitet og holdbarhed af baconprodukter Eva Honnens de Lichtenberg Broge, Eli Vibeke Olsen, Lars Kristensen Baggrund Formål Konklusion Sammendrag Den danske slagteribranche står overfor nye udfordringer med hensyn til fedtkvaliteten i rygspæk og andet depotfedt. Svineproducenterne ønsker at bruge billigere råvarer som majs og rapskager, og samtidig ønsker de at erstatte det animalske fedt med soja- og rapsolie. Generelt afspejles valget af foderfedtkilde tydeligt i sammensætningen af fedtet i slagtekroppen. De meget umættede fedtkilder medfører mere umættet fedt (højere jodtal) og blødere fedt i slagtekroppen, hvilket medfører et højere indhold af umættet fedt i spæk og udskæringer og dermed øget risiko for kundeklager og problemer med produktkvaliteten. For fremadrettet at kunne opstille de rigtige krav til foderet er der behov for større indsigt i sammenhængen mellem anvendte foderfedtkilder og slagtekroppens kvalitet set i forhold til relevante produkter. Formålet med arbejdet beskrevet i nærværende rapport er at klarlægge betydning af jodtal for udbytter, kvalitet og holdbarhed af baconprodukter. Back bacon: Der var ingen effekt af jodtal i rygspækket og henholdsvis sprøjtetilvækst og sliceudbytte for back bacon. Kvaliteten blev primært adskilt af smags- og lugtegenskaber, idet gruppe 1 med det laveste jodtal blev beskrevet med højere intensitet af fedtet lugt og kødlugt end de øvrige grupper. Gruppe 6 med de højeste jodtal blev beskrevet med større grad af bilugt og bismag sammenlignet med de øvrige grupper. Om bilugt/bismag skyldes jodtal eller de anvendte fodermidler, er uklart. Der var ingen effekt af jodtal på kvalitetsparameteren hvidt udtræk. Green streaky bacon: Der var en svag, positiv sammenhæng mellem jodtal og sprøjtetilvækst. De bagvedliggende mekanismer for denne sammenhæng kendes ikke, men en tilsvarende sammenhæng blev observeret ved fremstilling af kogeskinker (se separat rapport) og røget bacon (se nedenfor). For kvaliteten er det primært gruppe 1

2 1 og 6, der giver variationen på de sensoriske egenskaber. Produkterne blev adskilt på smag og lugt, idet jodtalsgruppe 1 blev beskrevet med en højere intensitet af kødsmag og -lugt, mens jodtalsgruppe 6 blev beskrevet som mere gammel i smagen sammenlignet med de resterende grupper. Der blev ikke observeret nogen negativ effekt på holdbarheden af green streaky bacon ved stigende jodtal. Røget streaky bacon: Der var en svag, positiv sammenhæng mellem jodtal og tilvæksten gennem saltningsproceduren og en tilsvarende svag positiv sammenhæng til tabet under ryge-/køleprocessen. Det samlede forarbejdningsudbytte er ikke påvirket af jodtal, hvilket kan forklares ved, at den positive effekt på tilvæksten under saltning opvejes af et højere tab under ryge-/køleprocessen. Kvalitet generelt: Generelt set var de observerede effekter af jodtal på kvaliteten af baconprodukter meget begrænset. Dog kan meget lave jodtal (~ 66) og meget høje jodtal (>87) resultere i nuanceforskelle i lugt, smag og konsistens. Der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem engelske forbrugeres liking af back bacon og jodtal. Baggrund Den danske slagteribranche står overfor nye udfordringer med hensyn til fedtkvaliteten i rygspæk og andet depotfedt. Svineproducenterne ønsker at bruge billigere råvarer som majs og rapskager, og samtidig ønsker de at erstatte det animalske fedt med soja- og rapsolie. Generelt afspejles valget af foderfedtkilde tydeligt i sammensætningen af fedtet i slagtekroppen. De meget umættede fedtkilder medfører mere umættet fedt (højere jodtal) og blødere fedt i slagtekroppen. De danske svin bliver samtidig mere magre, og dermed vil rygspækket også blive mere umættet, selv med uændret fodersammensætning. Tilsammen vil dette medføre et højere indhold af umættet fedt i spækket og dermed øget risiko for kundeklager og problemer med produktkvaliteten. For fremadrettet at kunne opstille de rigtige krav til foderet er der derfor behov for større indsigt i sammenhængen mellem anvendte foderfedtkilder og slagtekroppens kvalitet set i forhold til relevante produkter. Det skal således sikres, at anvendelsen af billigere råvarer i foderet ikke får negative konsekvenser for slagtekroppens værdi. Slutmålet for projektet som helhed er formulering af nye anbefalinger for fodersammensætning med henblik på en optimal kvalitet af spæk/fedt på slagtekroppen set i forhold til kvalitet af ferske udskæringer samt udbytte, holdbarhed og kvalitet af forarbejdede kødprodukter. Formål Formålet med arbejdet beskrevet i nærværende rapport er at klarlægge betydning af jodtal for udbytter, kvalitet og holdbarhed af baconprodukter, 2

3 Råvarer Fordeling af grise til forbrugerundersøgelse Fremgangsmåde Kød og fedtråvarer anvendt i forsøgene stammer fra grise produceret af Landbrug og Fødevarers Videncenter for Svineproduktion (VSP). Grisene var inddelt i 6 fodringsgrupper, hvor foderet var sammensat efter et forventede jodtal mellem 66 og 96 i spækket efter slagtning. Kemiske og fysiske parametre i grisenes forskellige fedtdepoter er beskrevet i Claudi-Magnussen (2013). På baggrund af de beregnede jodtal for hver enkelt gris blev der dannet 6 nye jodtalsgrupper, hvor grupperne repræsenterede dyr med laveste jodtal op til gruppe 6 med de højeste jodtal. 84 so- og galtgrise blev fordelt på 14 grupper a 6 grise, så hver gruppe repræsenterede variationen af jodtal i de 6 jodtalsgrupper. Grisene blev først sorteret efter jodtal og køn og derefter opdelt i 6 grupper a 14 grise efter jodtal. Derefter blev hver gris tildelt et tilfældigt tal, og grisene blev sorteret efter jodtalsgruppe og det tilfældige tal. Første gris i hver jodtalsgruppe gik til forbrugergruppe 1, anden gris til forbrugergruppe 2 osv. til og med forbrugergruppe 14. Herved blev grisene i de 6 jodtalsgrupper fordelt tilfældigt på de 14 forbrugergrupper og repræsenterede hver især variationen i jodtal (bilag 1). Produktion af bacon Der blev produceret baconprodukter af i alt 86 so- og galtgrise. Der blev produceret green back med 10 mm spæk, green streaky (u/svær) og røget streaky (u/svær) af alle grisene. Green back bacon Optøning og forarbejdning Kammene til green back bacon blev multistiksprøjtet og udlignet på DMRI og presset og slicet på British Bacon i Leeds. Optøning af råvarerne foregik på reolvogn ved 5 C over 3-5 dage. Efter optøning blev ph målt, hvorefter de blev multistiksprøjtet (Bilag 2: Green back). ph-måling og sprøjtetilvækst blev registreret på dyrniveau. ph blev målt i kammen, 2 indstik mellem 5. og 6. bageste lændehvirvel, begge indstik blev registreret. Vægten før og efter multistiksprøjtning blev ligeledes registreret. Kammene blev multistiksprøjtet med kødsiden vendende opad og uden overlapning. Fomaco multistiksprøjten blev indstillet med hastighed (80 slag/min) og tryk (1,8 bar) på 6 stykker backs tilfældigt valgt, sådan at sprøjtetilvæksten var 14% ± 1,0% efter 2 min afdrypning (gennemsnittet af 5 vejninger). Herefter blev der ikke stillet på multistiksprøjten, da det var behandlingerne, der ønskedes belyst for sprøjtetilvækst og sliceudbytte. Sprøjteprocessen blev tillagt 2 minutters dryptid, herefter blev det saltede bacon vakuumpakket og vejet med posen. 10 poser blev vejet for at få gennemsnitstaravægten for én pose. Denne gennemsnitsvægt blev fratrukket resultatet af vejningen. 3

4 Produkterne blev udlignet efter multistiksprøjtning ved max. 2 C i 8 dage på DMRI, hvorefter green back bacon blev indfrosset på reolvogn til -18 C. Herefter blev green back bacon transporteret via DC Ringsted til DC i Manchester, England, hvor de blev opbevaret på frostlager til udligning, presning og slicening. Green/Røget streaky bacon Green back bacon Green/røget streaky bacon Green back bacon Træning Green back bacon Multistiksprøjtningen (Bilag 2: Green streaky) samt transport til England af streakyprodukterne foregik som beskrevet for green backs. Sprøjtetilvækst, tørre-, ryge- og kølesvind blev registreret enkeltvis ved vejning før og efter multistiksprøjtning samt efter køling (før vakuumpakning). Salt- og rygeprocessen blev gennemført 4 gange med stk. røget streaky pr. procesomgang. Udligning, presning og slicing Green back bacon blev udlignet til -6 C på DC i Manchester og blev herefter sendt til British Bacon Supplies for at blive presset. Efter presning blev green back bacon transporteret til Leeds Bacon Co. for at blive slicet. Sliceudbytte blev registreret enkeltvis efter følgende sliceprocedure: 1. Posen tages af, og baconprodukter vejes enkeltvis 2. Produktet lægges i slicemaskinen med hofteenden først 3. Skivestørrelse 4 mm 4. Endestykke fra nakkeenden vejes pr. back 5. Godkendte skiver vejes pr. back Efter slicing og vejning blev baconskiverne vakuumpakket a 7 skiver på dybtrækker og mærket med labels til identifikation i forbrugertests og sensorisk profilanalyse. Udligningen til -8 C fandt sted på DC i Manchester, hvorefter begge typer streaky bacon blev sendt til British Bacon Supplies. Efter gennemførelse af presning blev streaky-produkterne fragtet til Leeds Bacon Co., hvor de blev opbevaret ved -8 C, indtil slicingen blev påbegyndt. Sliceudbyttet blev registreret enkeltvis efter samme procedure som beskrevet for green back bacon. Kvalitetsbestemmelser Sensorisk profilanalyse I den sensoriske profilbedømmelse indgik i alt 84 prøver fordelt på 5 sessioner. De blev bedømt i et blokdesign uden gentag, så alle dommere bedømte hver af de 84 prøver. Den sensoriske beskrivelse blev udført af i alt 9 dommere. Træningen foregik over to dage, hvor der på dag 1 blev udviklet et ordsæt, der på dag 2 blev afprøvet i 3 gentag og derefter endeligt fastlagt. Jodtalsgruppe 1 og 6 blev anvendt som yderpunkter i træningen, der tog udgangspunkt i et ordsæt fra en tidligere bedømmelse af back bacon. Dommerne fik udleveret en baconprøve fra hvert yderpunkt til udvikling af ord. 4

5 Prøvernes udseende blev diskuteret grundet stor variation. Dette skyldtes udtag forskellige steder på kammen, hvilket gav anledning til diskussion af udskærings- og bedømmelsesteknik. På dag 2 blev udskærings- og bedømmelsesteknik fastlagt og beskrevet med udgangspunkt i en stegt prøve. Der blev desuden fundet en bilugt og en bismag, der var vanskelig at finde præcise ord for. Ordene bismag og bilugt blev anvendt således, at det var intensiteten af disse, der blev bedømt, og selve beskrivelsen af disse egenskaber blev noteret som kommentarer. Profil Green back bacon Servering/Tilberedning Green back bacon Green streaky bacon Træning Green streaky bacon Profil Green streaky bacon Tilberedning Green streaky bacon Green back bacon De 84 prøver for green back bacon blev bedømt på 15 cm ustruktureret linjeskala på følgende egenskaber: (lugt) kød, gris, fedtet, bilugt, (udseende) hvidt udtræk, (smag) salt, kød, syrlig, gris, fedtet, bismag, (konsistens) saftighed, smuldrende, kødstruktur, mørhed, tyggerest. Prøverne blev tilberedt i en forvarmet ovn ved 200 C i 8 min, hvor de blev lagt ud på bagepapir på bageplader. Ved servering blev hver skive bukket, så støttemusklen blev foldet ind under fileten. Skiven blev lagt på en opvarmet tallerken og mærket med et trecifret kodenummer. Der blev lagt et alu-låg over for at holde på varmen. Desuden blev det også registreret, hvor på kammen prøven var udtaget (N = nakkeende, M = mellemkam og H = hofteende). Green streaky bacon blev bedømt i uge 0 og uge 10 i holdbarhedsperioden med en fastsat holdbarhed på 56 dage. I den sensoriske profilanalyse for green streaky bacon indgik i alt 84 prøver fordelt på 5 sessioner. Prøverne blev serveret i et blokdesign uden gentag, så alle dommere bedømte hver enkelt af de 84 prøver. Profilen blev udført af de samme 9 dommere som beskrevet for green backs. Træningen foregik over to dage med udvikling på dag 1 og afprøvning i 4 gentag samt fastlæggelse af ord på dag 2. Prøver fra jodtalsgruppe 1 og 6 blev anvendt som yderpunkter i træningen. De 84 prøver for green streaky bacon blev bedømt på 15 cm ustruktureret linjeskala på følgende egenskaber: green streaky bacon blev bedømt på følgende ord (lugt) kød, gris, fedtet, gammel, (smag) salt, kød, gammel, syrlig, gris, fedtet, (konsistens) sprødhed. Prøverne blev tilberedt i en forvarmet ovn ved 200 C i 8 min, hvor de blev lagt ud på bagepapir på bageplader. Baconskiven blev lagt på en opvarmet tallerken og mærket med et trecifret kodenummer. Der blev lagt et alu-låg over for at holde på varmen. Forbrugertest Forbrugertesten blev udført som en central location test i England. Formålet med forbrugertesten var at dokumentere spisekvalitet og opfattelse af green back bacon blandt engelske forbrugere. Green back bacon fra 84 dyr blev fordelt på 14 sessioner med ca. 18 forbrugere i hver session. Hver forbruger bedømte 1 skive bacon fra hver 5

6 af de 6 jodtalsgrupper. Baconskiverne blev bedømt på en 15 cm ustruktureret linjeskala, der gik fra kan rigtig godt lide til kan slet ikke lide. Baconskiverne blev serveret ad to omgange med 3 prøver pr. gang i et blokdesign. Serveringsrækkefølgen var angivet ved rækkefølgen af kodenumre i spørgeskemaet og randomiseret efter latin square metoden. Forbrugertesten forløb over 3 dage med 14 sessioner fordelt på 3 forskellige lokaliteter med 6 sessioner på dag 1 samt dag 2 og 2 sessioner den tredje dag. Inden servering blev forbrugerne introduceret til testen samt brug af ustruktureret linjeskala. Der blev lagt vægt på, at de skulle bedømme et helhedsindtryk, men med vægt på smag og lugt. Hver forbruger udfyldte også en Check-All-That-Apply-test, hvor der for 7 udvalgte holistiske ord skulle angives, hvilke ord man syntes passede på hver enkelt skive bacon. Endelig udfyldte hver forbruger baggrundsvariable for køn, alder og hvor hyppigt de spiste bacon. Forbrugerne bedømte baconskiverne ved 2-4 mands borde i et lokale adskilt fra tilberedningen på dag 1 og 2, hvorimod tilberedningen foregik i samme lokale på dag 3. Tilberedning Green streaky bacon Skiverne blev tilberedt i en gasovn i 8-10 min. Gennemsnitstemperatur ved servering (infrarød) var C og ved start af bedømmelsen var skiverne ca C. Holdbarhedsbestemmelse Holdbarheden af green streaky bacon blev bedømt ved en sensorisk overlevelsestest. Produktet smages og bedømmes gentagne gange over holdbarhedsperioden, indtil det afvises af forbrugeren. Hver forbruger får serveret en prøve fra hver af de seks produktgrupper på én gang. Selve bedømmelsen blev udført på to niveauer: 1) Bedømmelse af lugt og udseende, hvortil der kunne svares ja og nej. Ved nej skulle der begrundes med lugt, udseende, andet eller kombinationer heraf. 2) Niveau 2 fremkom kun ved at svare ja til niveau 1. På niveau 2 bedømtes smag, hvor forbrugeren skulle svare på, om de syntes om produktet efter at have smagt det. Ved nej begrundedes der med lugt, udseende, andet eller kombinationer heraf. Hvis produktet blev afvist, udgik det i næste bedømmelse for den pågældende forbruger. Ugeintervallet fra sidst accepterede produkt til det afviste indikerede, hvornår produktet afvises. Testen blev udført på DMRI, hvor bedømmelsen blev udført med interne medarbejdere. Testen blev udført 7 gange i løbet af holdbarhedsperioden med første bedømmelse i uge 0 og sidste i uge 10 af holdbarhedsperioden. Ved bedømmelse fik hver deltager serveret de 6 baconprøver på én gang. Dataanalyse Udbyttedata blev analyseret ved regressionsanalyse med anvendelse af SAS Prog REG og Proc CORR. Jodtal, køn og ph indgik i REG-modellerne. Detaljer og SAS-udskrifter fremgår af bilag 3. 6

7 Udbytter Green back bacon Jodtal og udbytter Resultater og diskussion Den gennemsnitlige tilvækst og udbytter ved fremstilling af back bacon fremgår af tabel 1. Tabel 1. Dataoversigt for green back bacon Variable N Mean Std Dev Minimum Maximum Sprøjtetilvækst, % 86 15,3 2,73 7,45 18,4 Sliceudbytte, % 86 92,3 1,05 88,3 94,3 Jodtal i rygspæk 86 79,6 9, ph, kam 86 5,56 0,08 5,43 5,87 Tabel 2 viser, at der ikke var nogen sammenhæng mellem hverken jodtal i rygspækket eller ph i kammen og henholdsvis sprøjtetilvækst og sliceudbytte for back bacon. Tabel 2. Pearson korrelationskoefficienter a Jodtal Sprøjtetilvækst 0,101 ns Sliceudbytte 0,013 ns ph, kam -0,167 ns -0,117 ns a ns = non signifikant (p > 0,1), p < 0,1, * p < 0,5, ** p < 0,01, *** p < 0,001 Green back bacon Sensorisk profil Den sensoriske profilanalyse blev udført på prøver fra alle 84 dyr fordelt på 6 grupper. Betegnelsen jodtalsgruppe henviser til de 6 grupperinger, de 84 grise blev inddelt i på baggrund af deres analyserede jodtal. Overordnet var det kun to af grupperne, der stod for produktvariationen blandt de 6 grupper i PC1 forklaret med 54,6% (figur 1). Figur 1. 7

8 Produktgrupperne blev primært adskilt af smags- og lugtegenskaber i PC1 (54,6%), idet gruppe 1 blev beskrevet med højere intensitet af fedtet lugt og kødlugt end de øvrige grupper. Gruppe 6 blev beskrevet med større grad af bilugt og bismag sammenlignet med de øvrige grupper. I PC2 (forklaret med 24%) blev produkterne primært adskilt på teksturegenskaber, idet gruppe 5 blev vurderet mere mør og saftig sammenlignet med gruppe 2, 3 og 4, der blev bedømt mere smuldrende, med en højere grad af kødstruktur og tyggerest. Udseende Der blev vurderet én enkelt egenskab for produkternes udseende. Der blev ikke fundet nogen signifikant forskel i hvidt udtræk mellem grupperne. Tabel 3. Jodtalsgrupper P-værdier Bonferroni LSD Hvidt udtræk 3,6 3,8 3,3 3,7 3,4 3,9 NS 0,8 Lugt/smag Produkterne blev bedømt på 4 forskellige lugtegenskaber: kød- og griselugt samt fedtet lugt og bilugt (tabel 4). Der var en tydelig signifikant forskel mellem grupperne for egenskaberne fedtet lugt (P<0,001) og bilugt (P<0,01). Gruppe 1 adskilte sig fra de resterende grupper ved at have en højere intensitet af fedtet lugt end gruppe 2, 3, 4, 5 og 6. Gruppe 6 var beskrevet med højest intensitet af bilugt, hvilket adskilte denne gruppe signifikant fra gruppe 1, 2, 3, 4 og 5. Prøverne blev ligeledes vurderet på 6 smagsegenskaber, hvor fedtet smag (P<0,001), bismag og saltsmag (P<0,05) bidrog til at adskille grupperne. Gruppe 1 blev bedømt med højeste intensitet i fedtet smag og adskilte sig signifikant fra gruppe 3, 4 og 5, der opnåede laveste score for fedtet smag. Gruppe 5 og 6 opnåede højeste score for bismag og adskilte sig signifikant fra gruppe 1, der havde den laveste intensitet af bismag. Det var udelukkende gruppe 3 og gruppe 5, der skabte variationen mellem grupperne på saltsmag, hvor gruppe 3 var scoret højest og gruppe 5 lavest. Gruppe 1, 2, 4 og 6 adskilte sig hverken fra gruppe 3 eller 5 på saltsmag. Tabel 4. Jodtalsgrupper P-værdier Bonferroni LSD Kødlugt 5,1 4,7 4,7 5,1 4,7 4,6 NS 0,8 Griselugt 2,0 2,0 1,8 1,9 2,0 1,8 NS 0,4 Fedtet lugt 4,2 a 3,6 b 3,5 b 3,6 b 3,7 ab 3,5 b P<0,001 0,5 Bilugt 1,6 b 1,9 ab 2,1 ab 1,8 b 2,1 ab 2,5 a P<0,01 0,7 Saltsmag 8,0 ab 8,1 ab 8,4 a 8,4 ab 7,8 b 8,3 ab P<0,05 0,6 Kødsmag 5,7 5,3 5,4 5,4 5,5 5,3 NS 0,8 Syrlig smag 3,6 3,4 3,7 3,8 3,6 3,7 NS 0,4 Grisesmag 2,1 2,1 1,9 2,1 2,2 2,3 NS 0,4 Fedtet 5,0 a 4,8 ab 4,5 b 4,5 b 4,6 B 4,6 ab P<0,01 0,4 Bismag 1,4 b 2,2 ab 2,0 ab 1,9 ab 2,5 a 2,6 a P<0,001 0,8 8

9 Konsistens Der blev bedømt 5 konsistensegenskaber, hvor kun saftighed (P<0,01) og mørhed (P<0,01) adskilte grupperne signifikant med højeste saftighed for gruppe 1, 2, 3, 4 og 5, hvor 6 blev bedømt med en lavere saftighed (tabel 5). Gruppe 5 adskilte sig fra de resterende grupper ved at have en signifikant højere mørhed sammenlignet med gruppe 1, 2, 3, 4 og 6. Smuldrende, kødstruktur og tyggerest blev bedømt til at være ensartet for de 6 produktgrupper. Tabel 5. Jodtalsgrupper P-værdier Bonferroni LSD Saftighed 4,4 a 4,4 ab 4,1 ab 4,1 ab 4,4 ab 3,9 b P<0,01 0,5 Smuldrende 7,3 7,1 7,2 7,3 7,1 7,2 NS 0,8 Kødstruktur 6,5 7,1 6,9 7,1 6,6 7,1 NS 0,8 Mørhed 8,9 a 8,7 a 8,6 a 8,5 a 9,1 a 8,7 a P<0,05 0,6 Tyggerest 5,8 5,9 6,0 6,1 5,7 6,1 NS 0,6 Når prøverne iagttages enkeltvis, fordeler de sig i 3 grupperinger som vist i figur 2. Prøverne er i dette plot navngivet efter deres jodtalsgruppe. Grupperingen viser, at for størstedelen af prøverne er det primært teksturegenskaber, der karakteriserer deres egenskaber. De to mindre grupperinger er beskrevet ved udseende, lugt og smag. Det tyder på, at der er andre parametre end jodtallet, der er bestemmende for de sensoriske egenskaber, da gruppenummeret i denne analyse ikke alene forklarer grupperingen af prøverne i forhold til deres sensoriske egenskaber. Figur 2. 9

10 % Mænd Liking Green back bacon Forbrugertest Forbrugertesten på green back bacon blev udført i England, og der deltog i alt 236 engelske forbrugere i alderen år fordelt på 57% mænd og 43% kvinder. Testen blev udført som en central location test 3 forskellige steder i Chesterfield. Hver forbruger bedømte 6 forskellige prøver på en 15 cm ustruktureret linjeskala, der gik fra kan slet ikke lide til kan rigtig godt lide. Der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem liking og jodtal for de enkelte dyr f m Jodtal Figur 3. "Liking" vs. jodtal (gns. over alder/indenfor køn) Der blev heller ikke fundet nogen forskel på liking mellem grupperne, hvilket understreger, at det er noget andet end jodtal, der er bestemmende for engelske forbrugeres præferencer for bacon. Generelt gav kvinder højere score end mænd. Udover liking, køn og alder blev forbrugerne også spurgt, hvor ofte de spiste bacon. Her blev fundet en forskel mellem køn, da flere mænd end kvinder spiser bacon hver uge og 2-4 gange om ugen. Desuden er det kun mænd, der har angivet, at de spiser bacon hver dag. Kønnene var ikke ligeligt fordelt på alder, da der var en overvægt af deltagere i alderen år år år år år år 0 Hver dag 2-4 gange om ugen 1 gang om ugen 1 gang om måneden aldrig år år Figur 4. Mænds baconindtag fordelt på alder 10

11 % Kvinder Hver dag 2-4 gange om ugen 1 gang om ugen 1 gang om måneden aldrig år år år år år år år Figur 5. Kvinders baconindtag fordelt på alder Endelig svarede forbrugerne også på en Check-All-That-Apply-test, hvor de skulle angive, hvilke ord de forbandt med green back bacon. Overordnet set forbinder de engelske forbrugere back bacon med noget appetitligt og traditionelt. Det kan muligvis hænge sammen med, at englændere i særlig grad identificerer sig med back bacon, da de i sammenligning med andre europæiske lande er de primære forbrugere af dette produkt. Opgørelsen viste også en høj score for interessant, hvilket muligvis kan hænge sammen med, at det har fået status af et mere interessant produkt, idet færre spiser bacon på daglig basis. En anden forklaring kan være, at det at få det serveret i forbindelse med en forbrugertest har været en interessant oplevelse og har smittet af på bedømmelsen Interesting Traditional Boring English Comfort food Appetising Convenient Figur 6. Svar på spørgsmålet 'Hvilket ord forbinder du med back bacon?' Der var ikke forskel på jodtalsgrupperne, og derfor er opgørelsen foretaget på tværs af grupperne. Udbytter Green streaky bacon Den gennemsnitlige tilvækst og udbytter ved fremstilling af green streaky bacon fremgår af tabel 6. 11

12 Sprøjtetilvækst, % Tabel 6. Dataoversigt for green streaky bacon Variable N Mean Std Dev Minimum Maximum Sprøjtetilvækst, % 86 15,2 1,41 11,9 19,4 Sliceudbytte, % 86 94,2 1,14 87,3 96,8 Jodtal i rygspæk 86 79,6 9, Jodtal og udbytter Tabel 7 viser sammenhængen mellem jodtal i rygspækket og henholdsvis sprøjtetilvækst og sliceudbytte for green streaky bacon. Hvorledes sprøjtetilvæksten er fordelt som funktion af jodtal, er illustreret i figur 7. Der var en svag, positiv sammenhæng mellem jodtal og sprøjtetilvæksten. De bagvedliggende mekanismer for denne sammenhæng kendes ikke, men en tilsvarende sammenhæng blev observeret ved fremstilling af kogeskinker (se separat rapport) og røget bacon (se nedenfor). Tabel 7. Pearson korrelationskoefficienter a Jodtal Sprøjtetilvækst 0,389 *** Sliceudbytte -0,192 a ns = non signifikant (p > 0,1), p < 0,1, * p < 0,5, ** p < 0,01, *** p < 0, y = 0,0562x + 10,771 R² = 0, Jodtal Figur 7. Sammenhængen mellem sprøjtetilvækst på green streaky bacon og jodtal. Uge 0 Sensorisk Profil green streaky bacon Den sensoriske profilanalyse for green streaky bacon blev gennemført i uge 0 og i uge 10 af holdbarhedsperioden. Profilen blev udført på prøver fra samtlige 84 dyr fordelt i 6 grupper efter jodtal. Betegnelsen jodtalsgruppe henviser til denne gruppeinddeling fra

13 Overordnet blev den sensoriske variation forklaret i PC1 (78,8%). Jodtalsgrupperne fordelte sig i tre grupperinger, hvor jodtalsgruppe 1 og 6 udspændte den primære variation. Figur 8. I uge 0 af holdbarhedsperioden er det primært gruppe 1 og 6, der giver variationen, hvorimod grupperne 2, 3, 4 og 5 lignede hinanden på de sensoriske egenskaber. Produkterne blev adskilt på smag og lugt, idet jodtalsgruppe 1 blev beskrevet med en højere intensitet af kødsmag og -lugt, mens jodtalsgruppe 6 blev beskrevet som mere gammel i smagen sammenlignet med de resterende grupper. Den sensoriske variation for de resterende grupper blev overvejende forklaret i PC2, der kun bidrog med en forklaringsprocent på 8,9%. Lugt Der blev vurderet 4 egenskaber, der karakteriserede produkternes lugt. Der blev ikke fundet nogen forskel mellem produktgrupperne for lugtegenskaberne, og jodtalsgrupperne kunne derfor ikke differentieres på baggrund af lugt. Tabel 8. Sensorisk lugt, profilanalyse for green streaky bacon uge 1, efter jodtalsgrupper. Jodtalsgrupper P-values Bonferroni LSD Kødlugt 4,7 4,2 4,5 4,4 4,4 4,1 NS 0,8 Griselugt 2,9 3,0 3,0 3,0 2,9 2,9 NS 0,7 Fedtet lugt 5,8 6,0 5,9 6,1 6,0 5,9 NS 0,7 Gammel lugt 2,4 3,0 2,7 2,7 3,0 3,0 NS 1,0 13

14 Smag Produktgrupperne blev bedømt på 6 forskellige smagsegenskaber, hvor saltsmag (P<0,05), kødsmag (P<0,05) og gammel smag (P<0,01) adskilte grupperne signifikant. Det var primært gammel smag, der havde betydning for adskillelsen af produkterne, da gruppe 6 blev beskrevet som mere intens i gammel smag, efterfulgt af grupperne 2, 3, 4 og 5 adskilt fra gruppe 1 med laveste score. Gruppe 1 blev bedømt med den mest intense kødsmag og adskilte sig signifikant fra gruppe 6, der blevet scoret lavest på denne egenskab. Saltsmag adskilte også prøverne, hvor gruppe 6 opnåede højeste score for saltsmag, og gruppe 2 blev bedømt til samlet set at smage mindst af salt. Der var ingen af de resterende grupper, der adskilte sig fra gruppe 2 og 6 på saltsmag. Tabel 9. Sensorisk smag, profilanalyse for green streaky bacon uge 1, efter jodtalsgrupper. Jodtalsgrupper P-values Bonferroni LSD Saltsmag 9,2 ab 8,7 b 9,1 ab 9,1 ab 9,0 ab 9,4 a P<0,05 0,6 Kødsmag 6,0 a 5,4 ab 5,5 ab 5,3 ab 5,3 ab 5,1 b P<0,05 0,9 Gammel smag 2,4 b 3,5 ab 3,2 ab 2,9 ab 3,3 ab 3,9 a P<0,01 1,1 Syrlig smag 5,0 5,0 4,9 5,3 5,1 5,1 NS 0,8 Grisesmag 2,8 3,3 3,1 2,9 3,0 3,3 NS 0,6 Fedtet smag 7,6 7,5 7,3 7,5 7,3 7,5 NS 0,6 Konsistens Der blev bedømt sprødhed som den eneste konsistensegenskab, men der blev ikke fundet nogen forskel mellem produktgrupperne for denne egenskab. Det var ellers forventeligt, at produktgruppernes forskellige jodtal og dermed blødhed af fedt kunne have betydning for sprødheden af green streaky bacon. Tabel 10. Jodtalsgrupper P-values Bonferroni LSD Sprødhed 3,5 3,1 3,2 3,3 3,4 3,0 NS 0,7 Uge 10 Sensorisk profil - green streaky bacon Den sensoriske profilanalyse blev også gennemført i uge 10 af holdbarhedsperioden. Som vist i nedenstående PCA-plot er det stadig gruppe 1 og 6, der skaber produktvariationen forklaret med 53,5% i PC1 og 26% i PC2, hvor gruppe 5 skaber variationen i PC2. 14

15 Figur 9. I uge 10 af holdbarhedsperioden ses, at sprødhed, gammel lugt og gammel smag har betydning for adskillelse af grupperne, hvor gruppe 1 og 6 er korreleret med høj intensitet af kødlugt og kødsmag, henholdsvis høj intensitet af gammel smag og lugt, mens gruppe 5 er beskrevet med laveste score for sprødhed. Tabel 11. Sensorisk profilanalyse for green streaky bacon uge 10, efter jodtalsgruppe Jodtalsgrupper P-values Bonferroni LSD Kødlugt 3,8 a 3,4 ab 3,2 ab 3,3 ab 3,1 b 3,2 ab P<0,05 0,6 Griselugt 2,6 a 2,7 a 2,9 a 3,1 a 2,5 a 3,0 a NS 0,6 Fedtet lugt 5,6 5,6 5,7 5,7 6,1 5,9 NS 0,7 Gammel lugt 4,3 b 4,8 ab 5,2 ab 5,4 ab 4,8 ab 5,5 a P<0,05 1,1 Saltsmag 8,7 8,7 8,7 8,9 8,9 8,9 NS 0,6 Kødsmag 4,6 a 4,2 ab 4,4 ab 4,2 ab 4,0 ab 3,9 b P<0,05 0,6 Gammel smag 5,1 b 5,5 ab 5,3 b 5,9 ab 5,7 ab 6,3 a P<0,01 0,9 Syrlig smag 4,2 4,2 4,3 4,4 4,1 4,2 NS 0,4 Grisesmag 3,0 2,8 3,0 3,0 2,8 3,0 NS 0,5 Fedtet smag 7,5 ab 7,2 ab 7,1 b 7,6 ab 7,9 a 7,4 ab P<0,01 0,7 Sprødhed 5,3 a 4,5 ab 4,3 ab 4,8 ab 4,0 b 4,9 ab P<0,05 1,2 Sammenlignet med den sensoriske profilering i uge 0 af holdbarhedsperioden er grupperne i uge 10 yderligere adskilt på egenskaben fedtet smag, hvor gruppe 5 adskiller sig ved at have en mere fedtet smag. Variationen i saltsmag er blevet udlignet og adskiller ikke længere produkterne signifikant. Gruppe 2, 3 og 4 er placeret i midten af plottet, hvor de sensoriske egenskaber ikke bidrager til at forklare variationen i disse produktgrupper. 15

16 Holdbarhedsbestemmelse Green streaky bacon Vakuumpakket green streaky bacon med en fastsat holdbarhed på 32 dage blev holdbarhedsbestemt ved en sensorisk overlevelsestest på DMRI med interne medarbejdere. Ca. 10 medarbejdere bedømte de 6 grupper af green streaky bacon i alt 7 gange over 10 uger. Gruppe 5 adskilte sig fra de andre grupper ved at have en signifikant længere holdbarhed ved en fastsat holdbarhedsgrænse på 95% ved afvisning af produktet som vist i nedenstående tabel. Tabel 12. Holdbarhed ved 95 % afvisning af produktet Fodringsgruppe Dyr Mean ±STD P-værdi ,6 ± 6,0 NS ,7 ± 6,9 NS ,2 ± 6,0 NS ,8 ± 5,5 NS ,5 ± 8,0 P<0, ,0 ± 4,9 NS Som det også fremgår af figuren, blev gruppe 6 hyppigere afvist sammenlignet med andre grupper og opnåede dermed den korteste holdbarhed. Det kan derfor tyde på, at der er andre faktorer end jodtal, der spiller ind på forbrugeres accept af green streaky bacon. Desuden er analysen baseret på enkelte dyr for de 6 grupper, og det kan derfor også være individuelle dyrvariationer, der har haft betydning for resultatet. Figur 10. Når holdbarhedsbestemmelsen gennemføres med én ugentlig smagsbedømmelse, vil holdbarheden ikke kunne forudsiges bedre end ± en uge. I dataopgørelsen for holdbarhedsbestemmelsen er grænsen for holdbarhed defineret ved 95% antal afvisninger. Det kan diskuteres, hvor høj en afvisningsprocent man vil acceptere. Kvaliteten af data vil dog altid afspejle den holdbarhed, man kan fastsætte, 16

17 hvilket også er tilfældet i dette forsøg. Ved gennemførelse af sensoriske holdbarhedstests er det en stor udfordring at fastholde og motivere de samme mennesker til at smage gentagne gange, primært på grund af logistik. I holdbarhedsbestemmelse af green streaky bacon blev det erfaret, at flere forbrugere ville acceptere et givent produkt efter at have afvist det ved den foregående smagsbedømmelse. Inkonsekvente svar kan derfor også ses som et udtryk for, at forbrugeren lægger vægt på noget andet end lugt, udseende og smag. Udbytter Røget streaky bacon Jodtal og udbytter Den gennemsnitlige tilvækst og udbytter ved fremstilling af røget streaky bacon fremgår af tabel 13. Tabel 13. Dataoversigt for røget streaky bacon Variable N Mean Std Dev Minimum Maximum Sprøjtetilvækst, % 86 14,3 1,01 12,2 16,3 Ryge-/kølesvind, % 86 6,9 0,75 5,1 8,8 Forarbejdningsudbytte, % ,4 0,96 103,8 108,3 Sliceudbytte, % 86 92,1 1,79 85,6 94,9 Jodtal i rygspæk 86 79,6 9, Tabel 14 viser sammenhængen mellem jodtal i rygspækket og tilvækst/tab/udbytter efter forskellige procestrin i fremstillingsproceduren for røget streaky bacon. Der var en svag, positiv sammenhæng mellem jodtal og tilvæksten gennem saltningsproceduren og en tilsvarende svag positiv sammenhæng til tabet under ryge-/køleprocessen. Det samlede forarbejdningsudbytte er ikke påvirket af jodtal, hvilket kan forklares ved, at den positive effekt på tilvæksten under saltning opvejes af et højere tab under ryge-/køleprocessen. De bagvedliggende mekanismer for disse sammenhænge kendes ikke, men tilsvarende sammenhænge blev observeret ved fremstilling af kogeskinker. Tabel 14. Pearson korrelationskoefficienter a Jodtal Sprøjtetilvækst 0,593 *** a ns = non signifikant (p > 0,1), p < 0,1, * p < 0,5, ** p < 0,01, *** p < 0,001 Ryge-/kølesvind 0,459 *** Forarbejdningsudbytte 0,172 ns Sliceudbytte 0,111 ns Formål Back bacon udbytter Konklusion Formålet med arbejdet beskrevet i nærværende rapport var at klarlægge betydning af jodtal for udbytter, kvalitet og holdbarhed af baconprodukter. Der ikke var ingen effekt af jodtal i rygspækket og henholdsvis sprøjtetilvækst og sliceudbytte for back bacon. 17

18 Back bacon kvalitet Green streaky udbytter Green streaky kvalitet Green streaky holdbarhed Røget streaky udbytter Bacon kvalitet generelt UK forbrugere Jodtalsgrupperne blev primært adskilt af smags- og lugtegenskaber, idet gruppe 1 med det laveste jodtal blev beskrevet med højere intensitet af fedtet lugt og kødlugt end de øvrige grupper. Gruppe 6 med de højeste jodtal blev beskrevet med større grad af bilugt og bismag sammenlignet med de øvrige grupper. Om bilugt/bismag skyldes jodtal eller de anvendte fodermidler, er uklart. Der var ingen effekt af jodtal på kvalitetsparameteren hvidt udtræk. Der var en svag, positiv sammenhæng mellem jodtal og sprøjtetilvæksten. De bagvedliggende mekanismer for denne sammenhæng kendes ikke, men en tilsvarende sammenhæng blev observeret ved fremstilling af kogeskinker (se separat rapport) og røget bacon (se nedenfor). I uge 0 af holdbarhedsperioden er det primært gruppe 1 og 6, der giver variationen, hvorimod grupperne 2, 3, 4 og 5 lignede hinanden på de sensoriske egenskaber. Produkterne blev adskilt på smag og lugt, idet jodtalsgruppe 1 blev beskrevet med en højere intensitet af kødsmag og -lugt, mens jodtalsgruppe 6 blev beskrevet som mere gammel i smagen sammenlignet med de resterende grupper. Den sensoriske profilanalyse blev ligeledes gennemført i uge 10 af holdbarhedsperioden, hvor det stadig er gruppe 1 og 6, der skaber produktvariationen. Der blev ikke observeret nogen negativ effekt på holdbarheden ved stigende jodtal. Der var en svag, positiv sammenhæng mellem jodtal og tilvæksten gennem saltningsproceduren og en tilsvarende svag, positiv sammenhæng til tabet under ryge-/køleprocessen. Det samlede forarbejdningsudbytte er ikke påvirket af jodtal, hvilket kan forklares ved, at den positive effekt på tilvæksten under saltning opvejes af et højere tab under ryge-/køleprocessen. Generelt set var de observerede effekter af jodtal på kvaliteten af baconprodukter meget begrænset. Dog kan meget lave jodtal (~ 66) og meget høje jodtal (>87) resulterer i nuanceforskelle i lugt, smag og konsistens. Der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem engelske forbrugeres liking af back bacon og jodtal. Deltagere Eva Honnens de Lichtenberg Broge, Eli Vibeke Olsen, Chris Claudi Magnussen, Lars Kristensen, Mianne Tenna Darré, Ann Britt Frøstrup, Margit Dall Aaslyng. Referencer Claudi-Magnussen, C. (2013) Rapport: Fedtkvalitet i moderne svineproduktion. Jodtal, smeltepunkt og sammenhæng mellem fedtvæv samt farve af spæk og ph i kam. Proj.nr.: , 27/ Teknologisk Institut DMRI. 18

19 Bilag 1 Forbrugergruppe Dyrnr Køn Jodtal Jodtalsgruppe Galt So So Galt Galt So So So So Galt Galt So Galt Galt So Galt Galt Galt So So So So Galt So Galt Galt So So So So So Galt So So So So Galt Galt So So Galt So Galt So Galt

20 So Galt So Galt So So Galt Galt So So So So So So So So Galt So Galt So Galt Galt So Galt Galt Galt So So Galt Galt So Galt Galt Galt Galt Galt Galt So So

21 Bilag 2 Green back bacon Lage fremstilles til multistiksprøjtning af 92 stk. Green Back 1537: Vand: 80 % varenr.: Baconlagesalt: 20 % varenr.: Baconlagesalt indeholder: Natriumnitrit: 0,42 % E250 Kaliumnitrat: 0,34 % E252 Lagestyrke: 19,5 gr. BE ± 0,2 gr. BE Lagetemperatur: 0-3 C Green streaky Baconlagesalt indeholder: Natriumnitrit: 0,42 % E250 Kaliumnitrat: 0,34 % E252 Lagestyrke: 19,5 gr. BE ± 0,2 gr. BE Lagetemperatur: 3-5,5 C Røget streaky Vejning før multistiksprøjtning Multistiksprøjtning 2 min, dryptid Vejning efter multistiksprøjtning Ophængning på rygestativ - Der må gå 10 min, inden rygningen påbegyndes Rygeovn 60 C beech wood: Tørring 20 min Rygning 25 min, tørring 3 min, rygning 20 min gyldenbrun overflade Tørring 10 min Køling ved 5 C til næste dag (kølerum) Vejning før vakuumpakning Vakuumpakning - Mærkesedlen lægges løst i vakuumposen, 21

22 Bilag 3 Backs udbytter vs, jodtal, ph i kam og køn Udbyttevariable: GB_PCT_SPROJT og GB_SLIC_UDBYT_PCT The CORR Procedure 2 Variables: GB_PCT_SPROJT GB_SLIC_UDBYT_PCT Simple Statistics Variable N Mean Std Dev Sum Minimum Maximum Label GB_PCT_SPROJT 86 15, , , ,44000 GB_PCT_SPROJT GB_SLIC_UDBYT_PCT 86 92, , , ,28000 GB_SLIC_UDBYT_PCT Pearson Correlation Coefficients, N = 86 Prob > r under H0: Rho=0 GB_PCT_SPROJT GB_SLIC_UDBYT_PCT GB_PCT_SPROJT GB_PCT_SPROJT 1, , ,6718 GB_SLIC_UDBYT_PCT GB_SLIC_UDBYT_PCT 0, ,6718 1,

23 3 With Variables: N_JODTAL PH_KAM PH_IND 3 Variables: GB_PCT_SPROJT GB_SLIC_UDBYT_PCT PH_IND Simple Statistics Variable N Mean Std Dev Sum Minimum Maximum Label N_JODTAL 86 79, , , ,00000 N_JODTAL PH_KAM 86 5, , , , ,87000 PH_KAM PH_IND 86 5, , , , ,18000 PH_IND GB_PCT_SPROJT 86 15, , , ,44000 GB_PCT_SPROJT GB_SLIC_UDBYT_PCT 86 92, , , ,28000 GB_SLIC_UDBYT_PCT Pearson Correlation Coefficients, N = 86 Prob > r under H0: Rho=0 GB_PCT_SPROJT GB_SLIC_UDBYT_PCT PH_IND N_JODTAL 0, , ,13513 N_JODTAL 0,3555 0,9086 0,2148 PH_KAM -0, , ,61096 PH_KAM 0,1247 0,2851 <,0001 PH_IND -0, , ,00000 PH_IND 0,0402 0,

24 Backs udbytter vs, jodtal, ph i kam og køn Udbyttevariable: GB_PCT_SPROJT og GB_SLIC_UDBYT_PCT The REG Procedure Model: MODEL1 Dependent Variable: GB_PCT_SPROJT GB_PCT_SPROJT Number of Observations Read 86 Number of Observations Used 86 Analysis of Variance Sum of Mean Source DF Squares Square F Value Pr > F Model 3 22, , ,02 0,3865 Error , ,46625 Corrected Total ,16541 Root MSE 2,73244 R-Square 0,0361 Dependent Mean 15,25698 Adj R-Sq 0,0008 Coeff Var 17,90948 Parameter Estimates Parameter Standard Variable Label DF Estimate Error t Value Pr > t Intercept Intercept 1 43, , ,11 0,0383 KOEN KOEN 1 0, , ,15 0,8825 N_JODTAL N_JODTAL 1 0, , ,84 0,4039 PH_KAM PH_KAM 1-5, , ,47 0,

25 Backs udbytter vs, jodtal, ph i kam og køn Udbyttevariable: GB_PCT_SPROJT og GB_SLIC_UDBYT_PCT The REG Procedure Model: MODEL1 Dependent Variable: GB_SLIC_UDBYT_PCT GB_SLIC_UDBYT_PCT Number of Observations Read 86 Number of Observations Used 86 Analysis of Variance Sum of Mean Source DF Squares Square F Value Pr > F Model 3 1, , ,38 0,7675 Error 82 92, ,12882 Corrected Total 85 93,85084 Root MSE 1,06246 R-Square 0,0137 Dependent Mean 92,28919 Adj R-Sq -0,0224 Coeff Var 1,15123 Parameter Estimates Parameter Standard Variable Label DF Estimate Error t Value Pr > t Intercept Intercept 1 100, , ,65 <,0001 KOEN KOEN 1 0, , ,10 0,9242 N_JODTAL N_JODTAL 1 0, , ,06 0,9556 PH_KAM PH_KAM 1-1, , ,05 0,

26 Backs udbytter vs, jodtal, ph i kam og køn Udbyttevariable: GB_PCT_SPROJT og GB_SLIC_UDBYT_PCT GB_SLIC_UDBYT_PCT transformeret med: f(x)=ln(-(gb_slic_udbyt_pct-20)) The REG Procedure Model: MODEL1 Dependent Variable: logsprojt20 Number of Observations Read 86 Number of Observations Used 86 Analysis of Variance Sum of Mean Source DF Squares Square F Value Pr > F Model 3 1, , ,37 0,2576 Error 82 21, ,25716 Corrected Total 85 22,14460 Root MSE 0,50711 R-Square 0,0477 Dependent Mean 1,41941 Adj R-Sq 0,0129 Coeff Var 35,

27 Parameter Estimates Parameter Standard Variable Label DF Estimate Error t Value Pr > t Intercept Intercept 1-3, , ,97 0,3341 KOEN KOEN 1 0, , ,31 0,7546 N_JODTAL N_JODTAL 1-0, , ,04 0,3006 PH_KAM PH_KAM 1 1, , ,48 0,1429 Green streaky Bacon SUMMARY Simple Statistics Variable N Mean Std Dev Sum Minimum Maximum Label N_JODTAL 86 79, , , ,00000 N_JODTAL PH_IND 86 5, , , , ,18000 PH_IND invph5 86 1, , , , ,92308 GS_PCT_SPROJT 86 15, , , ,42000 GS_PCT_SPROJT GS_SLIC_UDBYT_PCT 86 94, , , ,84000 GS_SLIC_UDBYT_PCT Pearson Correlation Coefficients, N = 86 Prob > r under H0: Rho=0 GS_PCT_SPROJT N_JODTAL 0,38878 N_JODTAL 0,0002 PH_IND -0,03371 PH_IND 0,7580 invph5 0, ,4018 GS_SLIC_UDBYT_PCT -0, ,0756-0, ,1801 0, ,

28 Kun jodtal har forklarende betydning for sprøjtetilvækst Analysis of Variance Source DF Sum of Squares Mean Square F Value Pr > F Model 1 25, , ,96 0,0002 Error , ,70899 Corrected Total ,11693 Root MSE 1,30728 R-Square 0,1511 Dependent Mean 15,24233 Adj R-Sq 0,1410 Coeff Var 8,57667 Parameter Estimates Variable Label DF Parameter Estimate Standard Error t Value Pr > t Intercept Intercept 1 10, , ,25 <,0001 N_JODTAL N_JODTAL 1 0, , ,87 0,

29 Sliceudbytte: Jodtal har svag signifikant forklarende effekt bemærk, sliceudbytte varierer kun lidt Analysis of Variance Source DF Sum of Squares Mean Square F Value Pr > F Model 1 4, , ,24 0,0756 Error , ,26832 Corrected Total ,64399 Root MSE 1,12620 R-Square 0,0371 Dependent Mean 94,20756 Adj R-Sq 0,0256 Coeff Var 1,19544 Parameter Estimates Variable Label DF Parameter Estimate Standard Error t Value Pr > t Intercept Intercept 1 95, , ,68 <,0001 N_JODTAL N_JODTAL 1-0, , ,80 0,

30 Røget Streaky Bacon SUMMARY Simple Statistics Variable N Mean Std Dev Sum Minimum Maximum Label N_JODTAL 86 79, , , ,00000 N_JODTAL PH_IND 86 5, , , , ,18000 PH_IND invph5 86 1, , , , ,92308 RS_PCT_SPROJT 86 14, , , ,32000 RS_PCT_SPROJT RS_PCT_ROEG_KOEL 86 6, , , , ,81000 RS_PCT_ROEG_KOEL RS_PCT_FORARBEJDNING 86 6, , , , ,28000 RS_PCT_FORARBEJDNING RS_SLIC_UDBYT_PCT 86 92, , , ,92000 RS_SLIC_UDBYT_PCT Pearson Correlation Coefficients, N = 86 Prob > r under H0: Rho=0 RS_PCT_SPROJT RS_PCT_ROEG_KOEL RS_PCT_FORARBEJDNING RS_SLIC_UDBYT_PCT N_JODTAL 0, , , ,11104 N_JODTAL <,0001 <,0001 0,1140 0,3087 PH_IND -0, , , ,14813 PH_IND 0,0087 0,8159 0,0192 0,1735 invph5 0, , , , ,0058 0,6565 0,0230 0,

31 Jodtal, ph og køn har ingen forklarende effekt på forarbejdningstilvækst eller sliceudbytte. Variation i sprøjtetilvækst kan delvist forklares ved jodtal: Analysis of Variance Source DF Sum of Squares Mean Square F Value Pr > F Model 1 30, , ,60 <,0001 Error 84 56, ,66879 Corrected Total 85 86,67734 Root MSE 0,81780 R-Square 0,3519 Dependent Mean 14,34535 Adj R-Sq 0,3442 Coeff Var 5,70077 Parameter Estimates Variable Label DF Parameter Estimate Standard Error t Value Pr > t Intercept Intercept 1 9, , ,99 <,0001 N_JODTAL N_JODTAL 1 0, , ,75 <,

32 Variation i ryge-/kølesvind kan delvist forklares med jodtal. Analysis of Variance Sum of Mean Source DF Squares Square F Value Pr > F Model 1 9, , ,47 <,0001 Error 84 37, ,44461 Corrected Total 85 47,33933 Root MSE 0,66679 R-Square 0,2111 Dependent Mean 6,90279 Adj R-Sq 0,2017 Coeff Var 9,65975 Parameter Estimates Parameter Standard Variable Label DF Estimate Error t Value Pr > t Intercept Intercept 1 4, , ,91 <,0001 N_JODTAL N_JODTAL 1 0, , ,74 <,

2. januar 2015 Proj.nr. 2001474 Version 1 LRK/EHBR/EVO/CCM/MT. Rapport

2. januar 2015 Proj.nr. 2001474 Version 1 LRK/EHBR/EVO/CCM/MT. Rapport Rapport Projekt: Fedtkvalitet i moderne svineproduktion Betdning af jodtal for udbtter af kogeskinker Lars Kristensen, Eva Honnens de Lichtenberg Broge, Eli Vibeke Olsen, Chris Claudi- Magnussen 2. januar

Læs mere

Rapport. Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen

Rapport. Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen Rapport Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen 26. april 2012 Proj.nr. 2001028 Version 1 LRK/MT Sammendrag Brug af alternative fodermidler som f.eks.

Læs mere

Det kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning.

Det kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning. Rapport Spisegrisen: Alternative racer Kvalitet af spegepølser Dato: 14. marts 2011 Proj.nr.: 2000219-01 Version: 1 CB/MDAG/MT Camilla Bejerholm og Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet:

Læs mere

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng Rapport Spisegrisen - alternative racer 24. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 1 AG/MT Sensorisk kvalitet af ribbenssteg Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne

Læs mere

2. januar 2015 Proj.nr Version 1 EHBR/EVO/LRK/MT. Rapport

2. januar 2015 Proj.nr Version 1 EHBR/EVO/LRK/MT. Rapport Rapport Projekt: Fedtkvalitet i moderne svineproduktion Betydning af jodtal for udbytter, kvalitet og holdbarhed af spegepølse og wienerpølse Eva Honnens de Lichtenberg Broge, Eli Vibeke Olsen, Lars Kristensen

Læs mere

Er det lige fedt? 17-06-2015. Disposition

Er det lige fedt? 17-06-2015. Disposition Er det lige fedt? Birthe Pedersen, Danish Crown Hanne Maribo, VSP Fodringsseminar 18. april 2013, Billund Disposition Hvad betyder fedtkvalitet? Hvad sker der når fedtet er for blødt? Hvordan måles fedtkvalitet?

Læs mere

Lineær regression. Simpel regression. Model. ofte bruges følgende notation:

Lineær regression. Simpel regression. Model. ofte bruges følgende notation: Lineær regression Simpel regression Model Y i X i i ofte bruges følgende notation: Y i 0 1 X 1i i n i 1 i 0 Findes der en linie, der passer bedst? Metode - Generel! least squares (mindste kvadrater) til

Læs mere

Slutrapport. Fedtkvalitet i moderne svineproduktion. Lars Kristensen

Slutrapport. Fedtkvalitet i moderne svineproduktion. Lars Kristensen Slutrapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion Lars Kristensen 18. marts 2015 Proj.nr. 2001474 Version 1 LRK/MT Baggrund Formål Konklusioner Sammendrag Den danske slagteribranche står overfor nye udfordringer

Læs mere

Rapport Hangrisekød i industriel anvendelse. Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise. Margit Dall Aaslyng

Rapport Hangrisekød i industriel anvendelse. Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise. Margit Dall Aaslyng Rapport Hangrisekød i industriel anvendelse 24. maj 2016 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag Ved et stop for

Læs mere

Multipel regression. M variable En afhængig (Y) M-1 m uafhængige / forklarende / prædikterende (X 1 til X m ) Model

Multipel regression. M variable En afhængig (Y) M-1 m uafhængige / forklarende / prædikterende (X 1 til X m ) Model Multipel regression M variable En afhængig (Y) M-1 m uafhængige / forklarende / prædikterende (X 1 til X m ) Model Y j 1 X 1j 2 X 2j... m X mj j eller m Y j 0 i 1 i X ij j BEMÆRK! j svarer til individ

Læs mere

Er det lige fedt? Disposition. Målemetoder anvendt i Danmark. Subjektiv bedømmelse Jodtal Smeltepunkt NitFom (jodtal)

Er det lige fedt? Disposition. Målemetoder anvendt i Danmark. Subjektiv bedømmelse Jodtal Smeltepunkt NitFom (jodtal) Er det lige fedt? Birthe Pedersen, Danish Crown Hanne Maribo, VSP Disposition Hvad betyder fedtkvalitet? Hvad sker der når fedtet er for blødt? Hvordan måles fedtkvalitet? Hvor går grænsen? Ny fedtmodel

Læs mere

blev saltet, røget og tørret til ca. 40 % tørresvind. Kvaliteten af produkterne blev bedømt af et trænet sensorisk panel.

blev saltet, røget og tørret til ca. 40 % tørresvind. Kvaliteten af produkterne blev bedømt af et trænet sensorisk panel. Rapport Spisegrisen, alternative racer Sensorisk kvalitet af tørret mørbrad Margit Dall Aaslyng 12. september 2011 Proj.nr. 2000219 Version 1 MDAG/MT Sammendrag Formålet med forsøget var at sammenligne

Læs mere

At vurdere om NitFom kan anvendes på slagtelinjen til prædiktion af slagtekroppes fedtkvalitet.

At vurdere om NitFom kan anvendes på slagtelinjen til prædiktion af slagtekroppes fedtkvalitet. Rapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion NitFom til måling af fedtkvalitet i svineslagtekroppe Chris Claudi-Magnussen, DMRI og Mette Christensen, Carometec 23. maj 2014 Projektnr. 2001474 CCM Indledning

Læs mere

Variansanalyse i SAS 1. Institut for Matematiske Fag December 2007

Variansanalyse i SAS 1. Institut for Matematiske Fag December 2007 Københavns Universitet Statistik for Biokemikere Det naturvidenskabelige fakultet Institut for Matematiske Fag December 2007 Variansanalyse i SAS 1 Ensidet variansanalyse Bartlett s test Tukey s test PROC

Læs mere

Kursus i varians- og regressionsanalyse Data med detektionsgrænse. Birthe Lykke Thomsen H. Lundbeck A/S

Kursus i varians- og regressionsanalyse Data med detektionsgrænse. Birthe Lykke Thomsen H. Lundbeck A/S Kursus i varians- og regressionsanalyse Data med detektionsgrænse Birthe Lykke Thomsen H. Lundbeck A/S 1 Data med detektionsgrænse Venstrecensurering: Baggrundsstøj eller begrænsning i måleudstyrets følsomhed

Læs mere

Rapport. Kød og kræft

Rapport. Kød og kræft Rapport Kød og kræft Spisekvalitet af grillet svinekød i relation til grill-type og tilberedningsmetode samt indhold af HCA og PAH målt i udvalgte svine- og oksekødsprøver Lene Meinert 3. juli 2012 Proj.nr.

Læs mere

Variansanalyse i SAS. Institut for Matematiske Fag December 2007

Variansanalyse i SAS. Institut for Matematiske Fag December 2007 Københavns Universitet Statistik for Biokemikere Det naturvidenskabelige fakultet Institut for Matematiske Fag December 2007 Variansanalyse i SAS 2 Tosidet variansanalyse Residualplot Tosidet variansanalyse

Læs mere

Lineær regression i SAS. Lineær regression i SAS p.1/20

Lineær regression i SAS. Lineær regression i SAS p.1/20 Lineær regression i SAS Lineær regression i SAS p.1/20 Lineær regression i SAS Simpel lineær regression Grafisk modelkontrol Multipel lineær regression SAS-procedurer: PROC REG PROC GPLOT Lineær regression

Læs mere

Regressionsanalyse i SAS

Regressionsanalyse i SAS Københavns Universitet Statistik for Biokemikere Det naturvidenskabelige fakultet Inge Henningsen Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik December 2006 Regressionsanalyse uden gentagelser Regressionsanalyse

Læs mere

Denne rapport dokumenterer betydningen af forskellige LTLT-behandlinger på de tre økologiske foodserviceprodukter listet under forsøg 2 i tabel 1.

Denne rapport dokumenterer betydningen af forskellige LTLT-behandlinger på de tre økologiske foodserviceprodukter listet under forsøg 2 i tabel 1. Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Optimeret sous vide-tilberedning af økologisk svinekød Kamsteg, kotelet og hamburgerryg (Forsøg 2) 10. juli 2014 Proj.nr. 2002284-14 Version 1 MATN/MTDE/AGG/MT

Læs mere

En akkrediteret sensorisk analyse blev gennemført af et trænet dommerpanel på otte deltagere med erfaring i bedømmelse af kyllingekød.

En akkrediteret sensorisk analyse blev gennemført af et trænet dommerpanel på otte deltagere med erfaring i bedømmelse af kyllingekød. Rapport Sensorisk bedømmelse af kyllingebryst 19. februar 2014 Proj.nr. 1379429 Version 1 CB/MT Camilla Bejerholm Baggrund Sammendrag Iflg. aftale med Brian Eskildsen, Agro Food Park er der gennemført

Læs mere

CLASS temp medie; MODEL rate=temp medie/solution; RUN;

CLASS temp medie; MODEL rate=temp medie/solution; RUN; Ugeopgave 2.1 Bakterieprøver fra patienter transporteres ofte til laboratoriet ved stuetemperatur samt mere eller mindre udsat for luftens ilt. Dette er især uheldigt for prøver som indeholder anaerobe

Læs mere

Reeksamen i Statistik for Biokemikere 6. april 2009

Reeksamen i Statistik for Biokemikere 6. april 2009 Københavns Universitet Det Naturvidenskabelige Fakultet Reeksamen i Statistik for Biokemikere 6. april 2009 Alle hjælpemidler er tilladt, og besvarelsen må gerne skrives med blyant. Opgavesættet er på

Læs mere

Eksamen i Statistik for biokemikere. Blok

Eksamen i Statistik for biokemikere. Blok Københavns Universitet Det Naturvidenskabelige Fakultet Eksamen i Statistik for biokemikere. Blok 2 2007. 3 timers skriftlig prøve. Alle hjælpemidler - også blyant - er tilladt. Opgavesættet er på 8 sider.

Læs mere

Vejledende besvarelse af hjemmeopgave i Basal statistik for lægevidenskabelige forskere, forår 2013

Vejledende besvarelse af hjemmeopgave i Basal statistik for lægevidenskabelige forskere, forår 2013 Vejledende besvarelse af hjemmeopgave i Basal statistik for lægevidenskabelige forskere, forår 2013 I forbindelse med reagensglasbehandling blev 100 par randomiseret til to forskellige former for hormonstimulation.

Læs mere

Opgaver til ZAR II. Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Michael Sørensen Oktober Opgave 1

Opgaver til ZAR II. Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Michael Sørensen Oktober Opgave 1 Københavns Universitet Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Statistik for biokemikere Inge Henningsen Michael Sørensen Oktober 2003 Opgaver til ZAR II Opgave 1 Et datasæt består af 20 observationer.

Læs mere

En Introduktion til SAS. Kapitel 6.

En Introduktion til SAS. Kapitel 6. En Introduktion til SAS. Kapitel 6. Inge Henningsen Afdeling for Statistik og Operationsanalyse Københavns Universitet Marts 2005 6. udgave Kapitel 6 Regressionsanalyse i SAS 6.1 Indledning Dette kapitel

Læs mere

Besvarelse af opgave om Vital Capacity

Besvarelse af opgave om Vital Capacity Besvarelse af opgave om Vital Capacity hentet fra P. Armitage & G. Berry: Statistical methods in medical research. 2nd ed. Blackwell, 1987. Spørgsmål 1: Indlæs data og konstruer en faktor (klassevariabel)

Læs mere

Opgavebesvarelse, brain weight

Opgavebesvarelse, brain weight Opgavebesvarelse, brain weight (Matthews & Farewell: Using and Understanding Medical Statistics, 2nd. ed.) Spørgsmål 1 Data er indlagt på T:/Basalstatistik/brain.txt og kan indlæses direkte i Analyst med

Læs mere

Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af kød fra hangrise

Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af kød fra hangrise Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af kød fra hangrise Margit Dall Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge 28. august 2015 Proj.nr. 2002286-15 Version 2 MDAG/EBHR/MT Sensorisk kvalitet Sammendrag

Læs mere

Økologisk svinekød med høj spisekvalitet

Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Test af koncept for økologisk svinekød med høj spisekvalitet 1. juli 2014 Proj.nr. 2002284 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Det ønskes at producere

Læs mere

β = SDD xt SSD t σ 2 s 2 02 = SSD 02 f 02 i=1

β = SDD xt SSD t σ 2 s 2 02 = SSD 02 f 02 i=1 Lineær regression Lad x 1,..., x n være udfald af stokastiske variable X 1,..., X n og betragt modellen M 2 : X i N(α + βt i, σ 2 ) hvor t i, i = 1,..., n, er kendte tal. Konkret analyseres (en del af)

Læs mere

Naturvidenskabelig Bacheloruddannelse Forår 2006 Matematisk Modellering 1 Side 1

Naturvidenskabelig Bacheloruddannelse Forår 2006 Matematisk Modellering 1 Side 1 Matematisk Modellering 1 Side 1 I nærværende opgavesæt er der 16 spørgsmål fordelt på 4 opgaver. Ved bedømmelsen af besvarelsen vægtes alle spørgsmål lige. Endvidere lægges der vægt på, at det af besvarelsen

Læs mere

Hypoteser om mere end to stikprøver ANOVA. k stikprøver: (ikke ordinale eller højere) gælder også for k 2! : i j

Hypoteser om mere end to stikprøver ANOVA. k stikprøver: (ikke ordinale eller højere) gælder også for k 2! : i j Hypoteser om mere end to stikprøver ANOVA k stikprøver: (ikke ordinale eller højere) H 0 : 1 2... k gælder også for k 2! H 0ij : i j H 0ij : i j simpelt forslag: k k 1 2 t-tests: i j DUER IKKE! Bonferroni!!

Læs mere

Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde.

Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. 1 Test af laks Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. Danskerne spiser for lidt fisk selv om vi er omgivet

Læs mere

Restsaltmængdernes afhængighed af trafikken,

Restsaltmængdernes afhængighed af trafikken, Restsaltmængdernes afhængighed af trafikken, Thomas Glue, marts 2. Trafikintensitet...2 Indledende definitioner...2 Regressionsanalyser på trafikintensiteten...6 Justering af restsaltmængder i henhold

Læs mere

Reeksamen i Statistik for biokemikere. Blok 3 2007.

Reeksamen i Statistik for biokemikere. Blok 3 2007. Københavns Universitet Det Naturvidenskabelige Fakultet Reeksamen i Statistik for biokemikere. Blok 3 2007. Opgave 1. 3 timers skriftlig prøve. Alle hjælpemidler - også blyant - er tilladt. Opgavesættet

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

Tovejs-ANOVA (Faktoriel) Regler og problemer kan generaliseres til mere end to hovedfaktorer med tilhørende interaktioner

Tovejs-ANOVA (Faktoriel) Regler og problemer kan generaliseres til mere end to hovedfaktorer med tilhørende interaktioner Tovejs-ANOVA (Faktoriel) Regler og problemer kan generaliseres til mere end to hovedfaktorer med tilhørende interaktioner I modsætning til envejs-anova kan flervejs-anova udføres selv om der er kun én

Læs mere

k normalfordelte observationsrækker (ensidet variansanalyse)

k normalfordelte observationsrækker (ensidet variansanalyse) k normalfordelte observationsrækker (ensidet variansanalyse) Lad x ij, i = 1,...,k, j = 1,..., n i, være udfald af stokastiske variable X ij og betragt modellen M 1 : X ij N(µ i, σ 2 ). Estimaterne er

Læs mere

Test rapport: Test af hele kyllinger

Test rapport: Test af hele kyllinger Test rapport: Test af hele kyllinger Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. Introduktion Helstegt kylling er

Læs mere

Rapport. Baggrund. Formål. Gennemførelse. Forbedret holdbarhed og kvalitet af detailpakket kyllingekød. Mari Ann Tørngren & Mie Gunvig

Rapport. Baggrund. Formål. Gennemførelse. Forbedret holdbarhed og kvalitet af detailpakket kyllingekød. Mari Ann Tørngren & Mie Gunvig Rapport Forbedret holdbarhed og kvalitet af detailpakket kyllingekød 23. januar 2012 Proj.nr. 2000711 Version 1 MATN/AGG/MT Mari Ann Tørngren & Mie Gunvig Baggrund Fersk kyllingekød afsættes typisk i detailhandlen

Læs mere

Normalfordelingen. Statistik og Sandsynlighedsregning 2

Normalfordelingen. Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Normalfordelingen Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Repetition og eksamen Erfaringsmæssigt er normalfordelingen velegnet til at beskrive variationen i mange variable, blandt andet tilfældige fejl på

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

1. Lav en passende arbejdstegning, der illustrerer samtlige enkeltobservationer.

1. Lav en passende arbejdstegning, der illustrerer samtlige enkeltobservationer. Vejledende besvarelse af hjemmeopgave Basal statistik, efterår 2008 En gruppe bestående af 45 patienter med reumatoid arthrit randomiseres til en af 6 mulige behandlinger, nemlig placebo, aspirin eller

Læs mere

Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af koteletter, schnitzler og rullepølse

Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af koteletter, schnitzler og rullepølse Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af koteletter, schnitzler og rullepølse fra hangrise Margit Dall Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge 3. oktober 2014 Proj.nr. 2002686-13 Version 1 MDAG/EBHR/MT

Læs mere

Øvelser til basalkursus, 5. uge. Opgavebesvarelse: Knogledensitet hos unge piger

Øvelser til basalkursus, 5. uge. Opgavebesvarelse: Knogledensitet hos unge piger Øvelser til basalkursus, 5. uge Opgavebesvarelse: Knogledensitet hos unge piger I alt 112 piger har fået målt knogledensitet (bone mineral density, bmd) i 11-års alderen (baseline værdi). Pigerne er herefter

Læs mere

Screening af økologiske hangrise

Screening af økologiske hangrise Screening af økologiske hangrise MEDDELELSE NR. 955 Der er en høj frasortering af økologiske hangrise, og stor variation mellem besætningerne. Hvis der sorteres efter skatoltallet skulle der frasorteres

Læs mere

Åbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion

Åbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion Din A til Z om dansk svineproduktion Åbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion Din A til Z om dansk svineproduktion Din A til Z om dansk svineproduktion Folderen Din A til Z om dansk svineproduktion

Læs mere

Rapport. Sammendrag. Afprøvning af NIR online udstyr til måling af oksekøds spisekvalitet. Chris Claudi-Magnussen

Rapport. Sammendrag. Afprøvning af NIR online udstyr til måling af oksekøds spisekvalitet. Chris Claudi-Magnussen Rapport Afprøvning af NIR online udstyr til måling af oksekøds spisekvalitet Afprøvning af mørhedsmåling med LabSpec Portable Spectrometer og VideometerLab 2. august 2010 Proj.nr. 1378902 Version 1 Chris

Læs mere

Forsøgets overordnede formål var at teste udvalgte hydrolysater i kødpølse med hensyn til:

Forsøgets overordnede formål var at teste udvalgte hydrolysater i kødpølse med hensyn til: Rapport Bioaktive komponenter Applikation af hydrolysater med ACE-aktivitet Lene Meinert & Kirsten Jensen 31. marts 2014 Proj. 2000221-13 Version 1 LME/KIJ/MT Baggrund Formål Aktiviteterne i projektet

Læs mere

Hvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens?

Hvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens? Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 2: Om hvad de studerende laver inden de begynder universitetsuddannelse Hvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens? Det er

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid Madkulturen - Madindeks 2015 81 5. Idealer om det gode aftensmåltid 82 Madkulturen - Madindeks 2015 5. Idealer om det gode aftensmåltid Madkultur handler både om, hvad danskerne spiser, men også om hvilke

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Køn. Holdning Mænd Kvinder Ialt JA NEJ VED IKKE

Køn. Holdning Mænd Kvinder Ialt JA NEJ VED IKKE Økonomisk Kandidateksamen Teoretisk Statistik Eksamenstermin: Sommer 2004, dato: 3. juni 4 timers prøve med alle hjælpemidler, besvarelse på Dansk Opgave En simpel tilfældig stikprøve på 500 udtrukket

Læs mere

Reminder: Hypotesetest for én parameter. Økonometri: Lektion 4. F -test Justeret R 2 Aymptotiske resultater. En god model

Reminder: Hypotesetest for én parameter. Økonometri: Lektion 4. F -test Justeret R 2 Aymptotiske resultater. En god model Reminder: Hypotesetest for én parameter Antag vi har model Økonometri: Lektion 4 F -test Justeret R 2 Aymptotiske resultater y = β 0 + β 1 x 2 + β 2 x 2 + + β k x k + u. Vi ønsker at teste hypotesen H

Læs mere

Kommentarer til opg. 1 og 3 ved øvelser i basalkursus, 3. uge

Kommentarer til opg. 1 og 3 ved øvelser i basalkursus, 3. uge Kommentarer til opg. 1 og 3 ved øvelser i basalkursus, 3. uge Opgave 1. Data indlæses i 3 kolonner, som f.eks. kaldessalt,pre ogpost. Der er således i alt tale om 26 observationer, idet de to grupper lægges

Læs mere

Projektet skal undersøge muligheden for at sælge Rugknækkeren i detailhandlen.

Projektet skal undersøge muligheden for at sælge Rugknækkeren i detailhandlen. Rapport Fiberpølsen som business case En markedstest i detailhandlen Margit Dall Aaslyng 2. april 2014 Proj.nr. 2000690 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Vi vil gerne gøre det nemt og lækkert at spise

Læs mere

Statistiske Modeller 1: Kontingenstabeller i SAS

Statistiske Modeller 1: Kontingenstabeller i SAS Statistiske Modeller 1: Kontingenstabeller i SAS Jens Ledet Jensen October 31, 2005 1 Indledning Som vist i Notat 1 afsnit 13 er 2 log Q for et test i en multinomialmodel ækvivalent med et test i en poissonmodel.

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Salmonella i svinekød i detail J. nr.: 2010-20-64-00219 BAGGRUND OG FORMÅL CKL projekter fra 2002 og 2006 viser, at Salmonella forekomsten i hele svinekødstykker steg

Læs mere

1950 erne. Stegt flæsk med persillesovs

1950 erne. Stegt flæsk med persillesovs Stegt flæsk med persillesovs HOVEDRET TIL 4 PERSONER 800 g stegeflæsk i skiver 1 kg kartofler PERSILLESOVS: 50 g smør 4 spsk hvedemel 5-6 dl sødmælk 1 stort bundt persille, skyllet og finthakket salt og

Læs mere

ADOLESCENT/ADULT SENSORY PROFILE

ADOLESCENT/ADULT SENSORY PROFILE CamC ADOLESCENT/ADULT SENSORY PROFILE Skrevet af: Camilla Ørskov Psykolog, Projektleder hos Pearson Assessment og Betina Rasmussen Ergoterapeut med speciale i børn INDLEDNING Adolescent/Adult Sensory Profile

Læs mere

Rapport. Screening af følsomhed overfor androstenon og skatol. Margit D. Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge

Rapport. Screening af følsomhed overfor androstenon og skatol. Margit D. Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge Rapport Screening af følsomhed overfor androstenon og skatol 29. maj 2015 Proj.nr. 2002286-15 Version 1 MDAG/EHBR/MT Margit D. Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge Baggrund Formål Gennemførelse

Læs mere

Rapport. Forbrugerholdninger relateret til anvendelse af proteiner fra svineblod Lene Meinert. Baggrund

Rapport. Forbrugerholdninger relateret til anvendelse af proteiner fra svineblod Lene Meinert. Baggrund Rapport Forbrugerholdninger relateret til anvendelse af proteiner fra svineblod Lene Meinert 16. februar 2017 Projektnr. 2003036 Version 1 Init. LME/MT Baggrund I Danmark har vi ikke samme tradition for

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

SLAGTERIERNES FORSKNINGSINSTITUT

SLAGTERIERNES FORSKNINGSINSTITUT SLAGTERIERNES FORSKNINGSINSTITUT 1. august 2005 Ref. nr.: 01793 Rapport CCM/HnH FØJO-projekt II-7 Svinefodring - næringsstofudnyttelse, produktkvalitet og sundhed (OrganicPigFeed) Work Package 3. Produktkvalitet

Læs mere

Statistik Lektion 17 Multipel Lineær Regression

Statistik Lektion 17 Multipel Lineær Regression Statistik Lektion 7 Multipel Lineær Regression Polynomiel regression Ikke-lineære modeller og transformation Multi-kolinearitet Auto-korrelation og Durbin-Watson test Multipel lineær regression x,x,,x

Læs mere

Forelæsning 6: Kapitel 7: Hypotesetest for gennemsnit (one-sample setup). 7.4-7.6

Forelæsning 6: Kapitel 7: Hypotesetest for gennemsnit (one-sample setup). 7.4-7.6 Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 6: Kapitel 7: Hypotesetest for gennemsnit (one-sample setup). 7.4-7.6 Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220

Læs mere

Mavesundhed hos søer og slagtesvin Partikelstørrelse, foderudnyttelse og økonomi

Mavesundhed hos søer og slagtesvin Partikelstørrelse, foderudnyttelse og økonomi Mavesundhed hos søer og slagtesvin Partikelstørrelse, foderudnyttelse og økonomi Svinefagdyrlæge Poul-Erik Højbjerg Sdr. Lemvej 6, 6940 Lem E-mail: peh@vest-vet.dk Det skal I høre om i aften Hvor galt

Læs mere

Rapport. Sund tilberedning af svinekød. Velsmagende marinader med antioxidanter, som reducerer dannelsen af stegemutagener. Margit Dall Aaslyng

Rapport. Sund tilberedning af svinekød. Velsmagende marinader med antioxidanter, som reducerer dannelsen af stegemutagener. Margit Dall Aaslyng Rapport Sund tilberedning af svinekød Velsmagende marinader med antioxidanter, som reducerer dannelsen af stegemutagener Margit Dall Aaslyng 17. august 2015 Proj.nr. 2002283-15 Version 1 MDAG/MT Formål

Læs mere

Æg bør tilberedes, så det er en kulinarisk fornøjelse at spise retter med æg!

Æg bør tilberedes, så det er en kulinarisk fornøjelse at spise retter med æg! Æggets dag 2015 Optimal tilberedning af æg Udarbejdet på baggrund af æggets kemi af Harold McGee, gennemtestede tilberedningsmetoder fra America s Test Kitchen og testet i et forbrugerkøkken af Grethe

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Brugertilfredshedsundersøgelse 215 Tilfredsheden med madservice fra MAD til hver DAG blandt plejecenterbeboere samt hjemmeboende pensionister i Allerød, Frederikssund, Halsnæs og Hillerød Maj 215 Undersøgelsen

Læs mere

Ikke-parametriske tests

Ikke-parametriske tests Ikke-parametriske tests 2 Dagens menu t testen Hvordan var det nu lige det var? Wilcoxson Mann Whitney U Kruskall Wallis Friedman Kendalls og Spearmans correlation 3 t-testen Patient Drug Placebo difference

Læs mere

Analyse af bivirkninger på besætningsniveau efter vaccination med inaktiveret BlueTongue Virus (BTV) serotype 8 i danske malkekvægsbesætninger

Analyse af bivirkninger på besætningsniveau efter vaccination med inaktiveret BlueTongue Virus (BTV) serotype 8 i danske malkekvægsbesætninger Analyse af bivirkninger på besætningsniveau efter vaccination med inaktiveret BlueTongue Virus (BTV) serotype 8 i danske malkekvægsbesætninger Af Karen Helle Sloth og Flemming Skjøth, AgroTech Sammendrag

Læs mere

Rapport. Tilvækstproblematik Slutrapport. Hardy Christensen. Sammendrag. Baggrund

Rapport. Tilvækstproblematik Slutrapport. Hardy Christensen. Sammendrag. Baggrund Rapport Tilvækstproblematik Slutrapport 18. august 2010 Proj.nr. 1379712 Version 01 HCH/LHAN Hardy Christensen Sammendrag Baggrund Der er gennemført en række forsøg i forbindelse med marinering af kyllingeprodukter.

Læs mere

SØER OG PATTEGRISE I FAREFOLDE MED PIL

SØER OG PATTEGRISE I FAREFOLDE MED PIL ADFÆRD & VELFÆRD SØER OG PATTEGRISE I FAREFOLDE MED PIL - PÅ TVÆRS AF ÅRSTIDER MARIANNE BONDE, UDVIKLINGSCENTER FOR HUSDYR PÅ FRILAND FINANSIERET AF FONDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG, FRILAND A/S OG FORENINGEN

Læs mere

MPH specialmodul i epidemiologi og biostatistik. SAS. Introduktion til SAS. Eksempel: Blodtryk og fedme

MPH specialmodul i epidemiologi og biostatistik. SAS. Introduktion til SAS. Eksempel: Blodtryk og fedme MPH specialmodul i epidemiologi og biostatistik. SAS Introduktion til SAS. Display manager (programmering) Vinduer: program editor (med syntaks-check) log output reproducerbart (program teksten kan gemmes

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer En opgørelse over foderrationernes indhold af fedtsyrer opgjort fra DMS data viser, at økologiske bedrifter generelt ligger på et lavere

Læs mere

Procesteknologisk overvågning

Procesteknologisk overvågning Procesteknologisk overvågning 18. december 2013 Proj.nr. 2000204 JMS/LBG Nyhedsbrev nr. 20 December 2013 Formålet med nyhedsbrevet fra DMRI Hygiejne og Forædling er at viderebringe og perspektivere viden

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forbrug af kød

Markedsanalyse. Danskernes forbrug af kød Markedsanalyse 1. marts 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forbrug af kød Myte: Danskerne spiser mest kød i verden De beregninger,

Læs mere

n r x rs x r = 1 n r s=1 (x rs x r ) 2, s=1

n r x rs x r = 1 n r s=1 (x rs x r ) 2, s=1 (a) Denne opgave bygger på resultaterne fra 2 forsøg med epo-behandling af for tidligt fødte børn, idet gruppe 1 og 3 stammer fra første forsøg, mens gruppe 2 og 4 stammer fra det andet. Det må antages,

Læs mere

Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker

Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker 1 Varmebehandlede kødprodukter I denne guide beskrives nogle metoder, der hyppigt anvendes ved frems lling af kødprodukter, som

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold

Læs mere

Kvalitetsopfølgning Madleverancer til borgere i eget hjem 2. rapport Bilag 2 (Det Danske Madhus)

Kvalitetsopfølgning Madleverancer til borgere i eget hjem 2. rapport Bilag 2 (Det Danske Madhus) Kvalitetsopfølgning Madleverancer til borgere i eget hjem 2. rapport Bilag 2 (Det Danske Madhus) FREDERICIA KOMMUNE 2012 2 Kvalitetsopfølgning på leverancerne af mad til borgere i eget hjem Fredericia

Læs mere

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS En introduktion til Foderplanlægning Svin - en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Ole Jessen, Videncenter for Svineproduktion Foderplanlægning Svin - et modul i FMS Denne introduktion er baseret

Læs mere

Eksamen i Statistik for biokemikere. Blok

Eksamen i Statistik for biokemikere. Blok Københavns Universitet Det Naturvidenskabelige Fakultet Eksamen i Statistik for biokemikere. Blok 2 2006. 3 timers skriftlig prøve. Alle hjælpemidler - også blyant - er tilladt. Opgavesættet er på 6 sider.

Læs mere

Det kunne godt se ud til at ikke-rygere er ældre. Spredningen ser ud til at være nogenlunde ens i de to grupper.

Det kunne godt se ud til at ikke-rygere er ældre. Spredningen ser ud til at være nogenlunde ens i de to grupper. 1. Indlæs data. * HUSK at angive din egen placering af filen; data framing; infile '/home/sro00/mph2016/framing.txt' firstobs=2; input id sex age frw sbp sbp10 dbp chol cig chd yrschd death yrsdth cause;

Læs mere

Rapport. Forbrugerundersøgelse af proteinberigede fødevarer. Margit Dall Aaslyng

Rapport. Forbrugerundersøgelse af proteinberigede fødevarer. Margit Dall Aaslyng Rapport Forbrugerundersøgelse af proteinberigede fødevarer 14. december 2016 Proj.nr. 2003844 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Sammendrag Der er udviklet flere produkter tilsat proteinhydrolysat med

Læs mere

Erfaringsopsamling om madproduktion på. Lindholm Plejehjem

Erfaringsopsamling om madproduktion på. Lindholm Plejehjem Erfaringsopsamling om madproduktion på Lindholm Plejehjem Ældre og Sundhed Marts 2016 Indhold 1. INDLEDNING 3 BAGGRUND 3 SAMMENFATNING 3 2. ERNÆRINGSASSISTENTERNES ROLLE 4 3. PROJEKTETS KVALITET 4 4. MAD

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Figur 1. Temperaturforløb i prøven (75 ml vand med 5 g spæk) over tid

Figur 1. Temperaturforløb i prøven (75 ml vand med 5 g spæk) over tid Human nose Notat Praktiske aspekter vedrørende kolbemetoden 20. september 2011 Projektnr.2000666 Init. LME/MT Baggrund Under valideringsarbejdet med kolbemetoden er der gennemført en række mindre forsøg

Læs mere

Multipel Lineær Regression

Multipel Lineær Regression Multipel Lineær Regression Trin i opbygningen af en statistisk model Repetition af MLR fra sidst Modelkontrol Prædiktion Kategoriske forklarende variable og MLR Opbygning af statistisk model Specificer

Læs mere

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Nøglehulsmærket 2008 Undersøgelsen er gennemført i Danmark, Sverige og Norge i perioden medio december 2008 til primo januar 2009 Side 1 Summary med grafer

Læs mere

Skriftlig eksamen Science statistik- ST501

Skriftlig eksamen Science statistik- ST501 SYDDANSK UNIVERSITET INSTITUT FOR MATEMATIK OG DATALOGI Skriftlig eksamen Science statistik- ST501 Torsdag den 21. januar Opgavesættet består af 5 opgaver, med i alt 13 delspørgsmål, som vægtes ligeligt.

Læs mere

Sammendrag Der er produceret fem forskellige krydsninger: DLY, MD, MLY, ID, ILY.

Sammendrag Der er produceret fem forskellige krydsninger: DLY, MD, MLY, ID, ILY. Rapport Spisegrisen - alternative racer Effekt af modning på tekstur afhængig af krydsning Af Camilla Pauli/Margit D. Aaslyng 24. august 2010 Proj.nr 1378783-01 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Der

Læs mere

Kommentarer til øvelser i basalkursus, 2. uge

Kommentarer til øvelser i basalkursus, 2. uge Kommentarer til øvelser i basalkursus, 2. uge Opgave 2. Vi betragter målinger af hjertevægt (i g) og total kropsvægt (målt i kg) for 10 normale mænd og 11 mænd med hjertesvigt. Målingerne er taget ved

Læs mere

MAVESUNDHED HOS POLTE

MAVESUNDHED HOS POLTE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet

Læs mere

Multipel Linear Regression. Repetition Partiel F-test Modelsøgning Logistisk Regression

Multipel Linear Regression. Repetition Partiel F-test Modelsøgning Logistisk Regression Multipel Linear Regression Repetition Partiel F-test Modelsøgning Logistisk Regression Test for en eller alle parametre I jagten på en god statistisk model har vi set på følgende to hypoteser og tilhørende

Læs mere