Der blev efterlyst en orientering om budget 2014, hvilket blev henlagt under pkt. 11 eventuelt.

Transkript

1 Møde den: 8. oktober 2013 HR-huset, Jens Baggesensvej, Aarhus Videolink til Emdrup Administrationens samarbejdsudvalg REFERAT Til stede: Jørgen Jørgensen, Søren Trangbæk, Louise Gade, Jens Winther Kristensen, Gitte Bak Ditlefsen, Søren Dam, Knud Holt Nielsen, Jesper Kittelmann, Helle Colding Seiersen, Anders Kragh Moestrup, Claus Palle, Søren Harbo Jensen, Leif Mikkelsen samt Lizzi Edlich (ref.) Fraværende: Michael Nielsen, Maria Volf Lindhardt og Niels Damgaard Hansen. Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Evaluering af arbejdet i ASU 3. Psykisk APV 4. Arbejdsmiljø statistikker 5. Orientering om prioritering af projekter - Top12 6. MUS på AU 7. Engelsk i AU Administration 8. Flytteplaner for AU Administration 9. Orientering fra HSU-mødet den 19. september Opfølgning på temadrøftelser i ASU 11. Eventuelt Dato: 8. november 2013 Ref: LIE Side 1/7 1. Godkendelse af dagsorden Der blev efterlyst en orientering om budget 2014, hvilket blev henlagt under pkt. 11 eventuelt. 2. Evaluering af arbejdet i ASU Jørgen Jørgensen orienterede om, at HSU netop har besluttet, at der i 2014 skal gennemføres en evaluering af SU-strukturen. I den forbindelse vil samarbejdsudvalgene ved AU blive bedt om at gennemføre en evaluering af eget arbejde. Dagens evaluering af arbejdet i ASU foregriber således den opfordring, der vil komme fra HSU i AU HR Org.udv. og arb.miljø., Roskilde Aarhus Universitet Frederiksborgvej 399 Postboks Roskilde Tlf.: Fax: hr@au.dk

2 begyndelsen af 2014 og forventes at kunne udgøre ASU svar herpå, når henvendelsen til sin tid kommer. Side 2/7 Evalueringen af arbejdet i ASU tog udgangspunkt i 5 spørgsmål, som var sendt ud sammen med dagsordenen for mødet. Konklusionen af drøftelserne fremgår af bilag Psykisk APV Jørgen Jørgensen orienterede om, at den udsendte psykiske APV-handlingsplan er Administrationens bidrag til den fælles APV-handlingsplan for AU, som samles af HSU. En vigtig pointe for APV-følgegruppen havde været at gøre handlingsplanen overskuelig og fokuseret, hvorfor følgegruppen havde valgt stress og arbejdspres som det dominerende tema. Helle Colding Seiersen bemærkede, at opgør med hastekultur og brandslukning, som er et af indsatsområderne i handlingsplanen, ikke alene er FALK-kredsens ansvar, idet administrationens medarbejdere også oplever pres fra hovedområderne. Hertil bemærkede Jørgen Jørgensen, at det er et område, som medarbejdere og ledere i Administrationen et stykke hen ad vejen har indflydelse på. Det bemærkes i den forbindelse, at rektor har meldt klart ud, at der nu vil være fokus på konsolidering. Der vil i februar 2014 blive udarbejdet en status over vicedirektørområdernes opfølgningsarbejde. 4. Arbejdsmiljø statistikker Sygefravær Louise Gade gennemgik kort tendenserne i den udsendte sygefraværsstatistik. Tallene er behæftet med nogen usikkerhed, men viser dog, at sygefraværet blandt de administrative medarbejdere ligger højere end sygefraværet blandt de videnskabelige medarbejdere. Der kan ikke umiddelbart påvises årsager hertil, men en del af forklaringen kan være, at registreringsdisciplinen er højere blandt de administrative medarbejdere. Der er dog grund til at holde øje med udviklingen. Louise Gade tilføjede, at der fra AU HR s side er gjort en stor indsats for at få fremmet fraværsregistrering. Der er skærpet fokus på det i mange enheder, også med

3 henblik på at søge refusioner hjem. Trods indsatsen er der et stykke vej at gå endnu, men det fordrer ledelsesopbakning. Side 3/7 Sygefraværsstatistikken skelner ikke mellem korttids- og langtidsfravær. På sigt ønsker HR mere detaljerede opgørelser, hvilket ikke er muligt pt. med de redskaber, der er til rådighed. Gitte Bak Ditlefsen havde gerne set, at opgørelsen fsva. Økonomi og Planlægning var delt op i kontormedarbejdere og øvrige, dvs. rengøringsmedarbejdere, gartnere, håndværkere mv. mhp. at få mere sammenlignelige tal vicedirektørområderne imellem. Louise Gade svarede hertil, at der direkte til de enkelte ledere kan udarbejdes ledelsesmæssig information, som tager højde for sådanne forskelle men, at man efter hendes opfattelse skal være varsom med, hvilke opdelinger man foretager i oversigter, som offentliggøres bredt. Jesper Kittelmann gjorde opmærksom på, at antallet af medarbejdere inden for AU Viden synes at være for lavt, ligesom han ikke kunne finde tallene for Stab og Strategi. Han spurgte desuden, hvorledes man fra ledelsens side havde tænkt sig at følge op på de stigende sygefraværstal for AU Kommunikation og AU IT. Knud Holt Nielsen fandt, at stigningen og det relativt høje niveau i Administrationens sygefravær afspejler det pres, der har været på de administrative medarbejdere de seneste 2 år. Han opfordrede til øget opmærksomhed på arbejdsgange og ledelse i de afdelinger, der har et højere sygefravær end de øvrige. Søren Trangbæk sagde, at stigningen i sygefraværet skal tages alvorligt, og han vil forsøge sammen med sin HR-partner, om tallene kan opdeles mhp. at afdække særlige problemområder. Arbejdsskader Louise Gade sagde, at antallet af arbejdsskader i Administrationen ligger lavt, hvilket er positivt. Der bør dog være opmærksomhed på, at det i overvejende grad er rengøringspersonalet, der har pådraget sig arbejdsskader. Psykologisk bistand Hun sagde videre, at antallet af henvendelser til Prescriba har været lidt lavere end estimeret i aftalen. Dette er ikke nødvendigvis udtryk for, at ordningen ikke er en succes, idet der kan være forskellige personlige eller kulturelle forhold, der gør, at en medarbejder vælger ikke at benytte ordningen. AU HR har gjort og gør fortsat en stor indsats for at informere bredt om tilbuddet.

4 Anders Kragh Moestrup udtrykte tilfredshed med, at ASU nu har fået konkrete statistikker at forholde sig til. Han bemærkede i den forbindelse, at 41 arbejdsskader i 2012 ifølge Arbejdstilsynet er meget lavt. For en stor del af de anmeldte skader er der tale om mindre skader. Side 4/7 Med hensyn til stigningen i sygefraværet advarede han imod at føre det ind under usikkerhed i statistikkerne. Der er en stigende tendens, hvilket også APV en peger på. Jørgen Jørgensen bemærkede afslutningsvis, at man fra ledelsens side vil holde øje med udviklingen. 5. Orientering om prioritering af projekter - Top12 Jørgen Jørgensen sagde, at indførelse af projektporteføljestyring havde været nyttigt ift. overblik over og prioritering af de mange store projekter i Administrationen. Porteføljestyringen i sig selv er ressourcekrævende, men det betaler sig på sigt. Migreringen med AU Herning og Ingeniørhøjskolen er forløbet tilfredsstillende, og der er tillige etableret gode samarbejdsrelationer. Spar 2-projektet er det projekt, som skal løse en række af de udfordringer, der er i forhold til forskellige registre, samspillet mellem forskellige it-systemer mv. Jørgen Jørgensen understregede, at der hele tiden skal være maksimal fokus på fremdriften i Spar 2-projektet. 6. MUS på AU Louise Gade orienterede om, at MUS-processen kører efter planen i alle vicedirektørområder. En del af lederne har deltaget i MUS-kurset, og f.eks. i AU Økonomi har man valgt at lade alle lederne deltage i MUS-kursus. AU IT gennemførte en MUS-runde i foråret 2013 og venter derfor til efter sommerferien i 2014 med at igangsætte en ny runde. På de øvrige vicedirektørområder forventes MUS-processen at være tilendebragt inden jul. På forespørgsel fra Jesper Kittelmann sagde Louise Gade, at man fra ledelsens side havde valgt en pragmatisk løsning for at få AU IT i kadence med de øvrige vicedirektørområder, så MUS-processen for hele administrationen kører i efteråret.

5 Søren Trangbæk rundede punktet af med at rette en stor tak til de medarbejdere fra AU HR, som havde stået for MUS-uddannelsen. De har gjort et fantastisk stykke arbejde. Side 5/7 7. Engelsk i AU Administration Louise Gade orienterede om, at Universitetsledelsen har bevilget penge til et løft af det engelske sprogniveau i Administrationen. Der er i den forbindelse udarbejdet standarder for, på hvilket niveau medarbejderne forventes at beherske engelsk. De enkelte vicedirektører har udvalgt de medarbejdere, som de mener i første omgang skal have et sprogligt løft. Kurserne begynder i slutningen af oktober 2013 og fortsætter ind i Oversigt over kriterierne sendes ud sammen med referatet. 8. Flytteplaner for AU Administration Søren Trangbæk orienterede om de aktuelle flytteplaner, som indebærer, at AU IT bliver samlet i Finlandsgade/Helsingforsgade, AU HR bliver på Jens Baggesensvej og Forskning og Talent samles på Katrinebjergvej. De steder, hvor lokalerne ikke lever op til vanlig AU-standard, vil der ske en opgradering. 9. Orientering fra HSU-mødet den 19. september 2013 Fra HSU-mødet den 19. september 2013 fremhævede Jørgen Jørgensen følgende: Der havde været en god og imødekommende start for den nye rektor. 4 nye personaleadministrative retningslinjer var blevet vedtaget: Forplejning til interne møder, repræsentationsudgifter, prøvetid og reception i særlige arbejdsmæssige anledninger. HSU vil i foråret 2014 gennemføre en temadrøftelse om kompetenceudvikling i medfør af den nye strategi. Personalepolitikken og SU-strukturen skal evalueres i Gitte Bak Ditlefsen opfordrede til, at der bliver gjort en ekstra indsats mhp. at få udbredt kendskabet til de nye retningslinjer. Louise Gade svarede, at der allerede er gjort en stor indsats bl.a. via HR-partnerne men, at hun vil se på yderligere muligheder for at udbrede kendskabet til retningslinjerne.

6 På forespørgsel fra Anders Krag Moestrup sagde Louise Gade, at der ikke forlods er planer om at udvide personalepolitikken med flere delpolitikker. Den kommende evaluering vil afdække eventuelle behov i den retning. Side 6/7 Søren Trangbæk understregede vigtigheden af, at de personaleadministrative retningslinjer har et præcist administrationsgrundlag, da det ellers vanskeliggør arbejdet for økonomimedarbejderne. Han opfordrede ligeledes til, at ikrafttrædelsesdatoer er fremadrettede. Gitte Bak Ditlefsen tilføjede, at det for medarbejderne i AU Økonomi er umuligt at håndhæve regler, som er meget uklare i forhold til, hvilke beløb man finder "rimeligt", når der ingen beløb står eller, hvad man mener med "eller lignende" i reglerne. Louise Gade lovede at drøfte dette nærmere med AU Økonomi. 10. Opfølgning på temadrøftelser i ASU Jørgen Jørgensen sagde som opfølgning på ASU s drøftelser om det rummelige arbejdsmarked, at der i forbindelse med akutjobordningen var ydet en meget stor indsats, ikke mindst i Administrationen. Både AU og de øvrige danske universiteter lykkedes med at opfylde den udmeldte kvote. På forespørgsel fra Helle Colding Seiersen sagde Louise Gade, at hun ikke var bekendt med, at de nye regler på fleksjobområdet har gjort det vanskeligere at komme over i et fleksjob. Louise Gade undersøger sagen i HR og sender en status ud sammen med referatet. 11. Eventuelt Budget Søren Trangbæk fortalte, at de enkelte institutter og vicedirektørområder er ved at udarbejde forslag til budget. Budgetforslagene drøftes i Universitetsledelsen den 20. november og efterfølgende i bestyrelsen i december måned. Finanslovsforslag 2014 ser ud som udmeldt i juni Det nye er, at AU s færdiggørelsesbonus på sigt kommer til at afhænge af de studerendes gennemførelsestid. Jørgen Jørgensen tilføjede, at der i de økonomiske rammer, som er vedtaget af bestyrelsen, budgetteres med et minus i 2013 på 89 mio. kr. Der ser p.t. ud til at blive en overskridelse på 27 mio. kr., hvilket er en udfordring, men ikke foruroligende. I 2015 forudsættes budgettet at balancere.

7 Mødedatoer i 2014 Der havde indsneget sig en trykfejl i de datoer, som var udsendt sammen med dagsordenen. I stedet for den 3. december 2014 skulle der have stået den 16. december De korrekte datoer er reserveret via Outlook. Side 7/7

8

9 Evaluering af arbejdet i Administrationens samarbejdsudvalg (ASU) tirsdag den 8. oktober 2013 Bilag 1 til referat af ASU-møde den 8. oktober 2013 Resultat af gruppedrøftelser Hvad gør vi godt allerede? Hvad skal vi gøre bedre eller begynde at gøre? Er der evt. noget vi skal holde op med at gøre? A. Åbenhed B. Samarbejds-villighed C. Beslutningskraft D. Relevans af temaer og drøftelser Trygt forum Åbenhed ift. dagsordenen Mere info om budgetproces og principper Budget på dagsordenen hver gang Medlemmerne bør ikke bortprioritere ASU-møderne Godt SU-kursus på Koldkærgård har givet god forståelse mellem A- og B-siden Gode referater Gode dagsordener Tidlig information mhp. reelle drøftelser før beslutninger tages, jf. cirkulæret Mere synlighed ift. ASU s arbejde Beslutningskraft/indflyd else Trygt forum Emner tages op, før de besluttes, så ASU får indflydelse Emner er relevante Drøftelser er gode, når vi har dem. Eksempel: Temadrøftelse om det rummelige arbejdsmarked Mange orienteringspunkter. Flere temadrøftelser Tidligere ind i processer Del af beslutning E. Opfølgning på beslutninger og drøftelser Alle kan komme til orde. Flere drøftelsespunkter evt. færre punkter på dagsordenen. Flere meningsfyldte emner Evt. behandling i underudvalg. Fokuseret dagsorden. Meget orientering.

10 Konklusion Trygt forum Fortrolighed siges eksplicit tillid til hinanden. Aftale hvad der må siges i konkrete sager. Tilstræbe tidligere inddragelse mhp. mulighed for reel inddragelse. Gensidigt ansvar. Fokuseret dagsorden. Orienteringspunkter fortrinsvis skriftligt. Vurdering på formandskabets formøde, hvilke punkter der er til hhv. drøftelse og orientering. Tidlig inddragelse ifm. budgetter med personalemæssige konsekvenser. Vende på formandskabets formøder, om budgetpunktet skal på dagsordenen under drøftelse eller under orientering. Kun relevant, hvis der er noget nyt. Relevante temadrøftelser mhp. at få reel indflydelse. Vigtigt at følge op på temadrøftelser er der sket en ændring.

11 Angående engelsk kompetenceløft i AU Administration Universitetsledelsen har afsat midler til oversættelse af udvalgt eksisterende materiale til engelsk samt til sprogligt kompetenceløft af medarbejderne i AU Administration i 2013 og Formålet er således at klæde de administrative medarbejdere på som effektive internationale AU medarbejdere, der evner at kommunikere professionelt med ikke-dansktalende studerende og medarbejdere på AU. Arbejdsgruppen sigter mod at igangsætte en håndfuld kurser i efteråret 2013 og flere i løbet af Hensigten er at danne skræddersyede, homogene hold i forhold til medarbejdernes jobindhold og engelskniveau. Udbytte ved kursusdeltagelse Det overordnede mål for kurserne er, at medarbejderne opnår et sprogligt løft, som kan mærkes i det daglige arbejde svarende til det slutniveau, der er målet for det enkelte hold, og som er beskrevet i den europæiske niveaubeskrivelse CEFR (The Common European Framework of Reference for Languages) i vedhæftede bilag. Fordele ved deltagelse i skræddersyede kurser for AU Administration: Opnåelse af et udvidet, aktivt ordforråd primært inden for den AU terminologi, der er relevant i forhold til de daglige opgaver Øget selvtillid og gennemslagkraft når der skal kommunikeres på engelsk med ikke-dansktalende studerende og medarbejdere på AU Opnåelse af synergieffekt som følge af diskussioner og individuelle præsentationer af eget jobområde på AU Øget kendskab til sprogredskaber inkl. øvelser til gavn i det daglige arbejde samt til individuel opfølgning Afsluttende kursusbevis med angivelse af CEFR-niveau. Udvælgelse af medarbejdere i AU administration til engelsk kompetenceløft Vicedirektørerne har udvalgt medarbejdere til engelsk kompetenceløft ud fra følgende kriterier: Medarbejdere der har daglig/jævnlig kontakt med ikke-dansktalende studerende og medarbejdere, og som derfor har et reelt behov i dagligdagen og medarbejdere, der snarest vil få dette behov. Medarbejdere som er assistenter, supportere, konsulenter, partnere, controllere, rådgivere o. lign, og som bør opnå et fremtidigt engelskniveau på B1 og B2 (fremhævet i tabellen nedenfor). Se den anbefalede inddeling herunder, som er baseret på medarbejderens jobindhold og jævnlig/daglig kontakt til ikke-dansktalende studerende og medarbejdere på AU. Overordnet jobbeskrivelse Servicemedarbejdere o.lign. Generelt jobindhold Medarbejdere der i det daglige skal kunne udveksle korte standardiserede informationer på engelsk om hverdagsting mv. eksempelvis henvise til udgangen, vise vej til relevant kollega etc. Fremtidigt engelskniveau A2

12 Assistenter, supportere o.lign. Konsulenter, partnere, controllere, rådgivere o.lign. Eksperter o.lign. Medarbejdere der i det daglige arbejde skal udføre assisterende sagsbehandling og herunder f.eks. skal kunne redegøre for synspunkter eller en konkret sag på engelsk. Medarbejdere der selvstændigt udfører sagsbehandling inden for et fagområde og skal kunne udtrykke sig flydende på engelsk i f.eks. samtaler, præsentationer etc. Medarbejderen skal detaljeret og klart kunne redegøre for komplekse emner og problematikker og forholdsvis præcist kunne ud- trykke sine synspunkter. Medarbejdere der er eksperter på et specialiseret fagområde (f.eks. jura eller økonomi) og har en særlig specialistviden, som ganske få medarbejdere har. Medarbejderen har jævnligt behov for at formidle denne specialistviden på engelsk og skal kunne gøre det flydende, detaljeret og med en stor grad af præcision. B1 B2 C1 Den europæiske CEFR-niveauinddeling (A1, A2, B1, B2, C1 og C2 se bilag) forholder sig til, hvordan engelsk forstås, tales og skrives. Den igangværende og fremtidige proces: Vicedirektørerne har i ultimo september udvalgt medarbejdere på deres VD-område og meldt navne ind til projektgruppen. Disse medarbejdere har derefter modtaget et spørgeskema med behovsanalyse for at vurdere niveau og kursusbehov. I primo oktober og fremefter orienteres de enkelte vicedirektører om planen for afholdelse af de relevante kurser for deres medarbejdere og medarbejderne indkaldes. Engelskkurserne afvikles ultimo 2013 og i Kurserne målrettes de enkelte niveauer og skræddersyes i forhold til deltagernes arbejdsområder f.eks. økonomi, HR, studieadministration etc. Arbejdsgruppen sigter mod i første omgang at igangsætte 5 7 hold á maks. 12 deltagere med start oktober/november Nye hold planlægges derefter med start i Kursusforløbene strækker sig typisk over en periode på 8 eller 10 uger med en ugentlig mødegang á 2½ time, alternativt 4 eller 5 hele dage. Arbejdsgruppen for kompetenceudvikling i projektet Engelsk i AU Administration (Annette Kvernrød, Niels Alexandersen/AU KOM og Gertrud Tefre, Ina Wilkens Nissen/AU HR)

13 Lytte EUROPÆISKE NIVEAUER - SELVEVALUIERINGSSKALA A1 A2 B1 B2 C1 C2 Jeg kan forstå meget enkle ytringer om mig selv, mennesker jeg kender og ting omkring mig, når folk taler langsomt og tydeligt. F O R S T Å Læse Jeg kan forstå dagligdags navne, ord og meget enkle sætninger, fx i annoncer, på opslag og plakater eller i brochurer. T A L E S K R I V E Samtale Redegøre Skrive Jeg kan føre enkle samtaler hvis min samtalepartner er indstillet på at gentage eller at omformulere sine sætninger og tale langsommeret, samt hjælpe mig med at formulere det, jeg prøver på at sige. Jeg kan stille og besvare enkle spørgsmål omkring dagligdags emner. Jeg kan med enkle sætninger og et begrænset ordforråd beskrive hvor jeg bor og fortælle om folk, jeg kender. Jeg kan skrive korte, enkle postkort, fx sende feriehilsner. Jeg kan udfylde formularer med personlige oplysninger, fx skrive navn, nationalitet og adresse på en hotelregistrering. Jeg kan forstå de mest almindelige ord og udtryk for ting, der er vigtige for mig, fx oplysninger om mig selv, om min familie, om indkøb, mit nærmiljø og mit arbejde. Jeg kan forstå hovedindholdet i korte og klare beskeder og meddelelser. Jeg kan læse meget korte og enkle tekster. Jeg kan finde bestemte oplysninger, jeg leder efter i dagligdags tekster såsom reklamer, brochurer, spisekort og fartplaner, og jeg kan forstå korte, enkle personlige breve. Jeg kan deltage i samtale om enkle hverdagssituationer, der kun lægger op til en udveksling af informationer. Jeg kan deltage i en kort meningsudveksling, skønt jeg normalt endnu ikke forstår nok til at kunne uddybe samtalen. Jeg kan bruge en række udtryk og enkle vendinger til at beskrive min familie og andre omkring mig, min dagligdag, min uddannelsesmæssige baggrund og mit arbejde nu eller tidligere. Jeg kan skrive korte, enkle notater og beskeder. Jeg kan skrive et meget enkelt, personligt brev, fx et takkebrev. Jeg kan forstå hovedindholdet når der er tale om dagligdags emner som fx arbejde, skole, fritid etc. og sproget er klart og præcist. Jeg kan forstå tekster, der er skrevet i et dagligdags sprog eller relaterer sig til mit arbejde. Jeg kan forstå indholdet af personlige breve, hvor afsenderen beskriver sine oplevelser, følelser og ønsker. Jeg kan klare de fleste situationer, der opstår ved rejse i lande eller områder, hvor sproget tales. Jeg kan uforberedt indgå i en samtale om emner af personlig interesse eller generelle hverdagsemner som fx familie, fritid, arbejde, rejse og aktuelle begivenheder. Jeg kan bruge udtryk og vendinger til at redegøre for oplevelser, mine drømme, håb og forventninger. Jeg kan kort forklare og begrunde mine meninger og planer. Jeg kan fortælle en historie, give et resume af en bog eller af en film og beskrive mine indtryk af dem. Jeg kan skrive en enkel og sammenhængende tekst om dagligdags temaer eller om emner, som interesserer mig personligt. Jeg kan skrive personlige breve, hvor jeg beskriver oplevelser og indtryk. Jeg kan forstå længere sammenhængende tale og foredrag og kan følge med i en indviklet ordveksling, forudsat at jeg har rimelig indsigt i emnet. Jeg kan forstå de fleste nyhedsudsendelser på tv. Jeg kan forstå de fleste film, hvor sproget forekommer i en standard version. Jeg kan læse artikler og rapporter om aktuelle emner i hvilke forfatteren indtager en bestemt holdning til et problem eller udtrykker et bestemt synspunkt. Jeg kan forstå de fleste moderne noveller og lettilgængelige romaner. Jeg kan samtale og diskutere så pas flydende og frit, at jeg forholdsvis utvungent kan føre en samtale med native speakers Jeg kan tage aktivt del i diskussioner om dagligdags emner, samt forklare og forsvare mine synspunkter. Jeg kan klart og detaljeret redegøre for forhold vedrørende mine interesse- og erfaringsområder. Jeg kan fremlægge et synspunkt om et aktuelt emne og angive fordele og ulemper ved forskellige løsningsmuligheder. Jeg kan skrive klare og detaljerede tekster om en lang række emner der interesserer mig. Jeg kan skrive en opgave eller en rapport hvor jeg formidler oplysninger og argumenterer for eller imod et bestemt synspunkt. Jeg kan skrive breve hvor jeg giver udtryk for hændelsers og oplevelsers betydning for mig personligt. Jeg kan forstå et langt foredrag selv når det ikke er klart struktureret, og ideer og tanker ikke udtrykkes direkte. Jeg kan forstå tv-udsendelser og film uden større besvær. Jeg kan forstå lange og indviklede sagprosatekster og litterære tekster og opfatte forskelle i stil. Jeg kan forstå fagsprog i artikler og tekniske instruktioner, også når det ikke er inden for mit fagområde. Jeg kan udtrykke mig flydende og spontant uden alt for tydeligt at lede efter ordene. Jeg kan bruge sproget fleksibelt og effektivt i sociale og arbejdsmæssige situationer. Jeg kan forholdsvis præcist udtrykke mine synspunkter og ideer på en måde, der er tilpasset efter, hvilken person, jeg taler med. Jeg kan klart og detaljeret redegøre for komplekse emner med forgrenede problemfelter. Jeg kan fremføre specielle problemfelter samt afrunde fremstillingen med en konklusion. Jeg kan skrive en klar og velstruktureret tekst, hvori jeg kan udtrykke mine synspunkter i detaljer. Jeg kan skrive om indviklede emner i et brev, en opgave eller en rapport og fremhæve det jeg mener er det væsentligste indhold. Jeg kan skrive tekster i forskellige genrer, tilpasset modtageren. Jeg kan forstå alle former for talesprog, både når jeg hører det i direkte kommunikation, og når jeg hører det i medierne. Jeg kan også forstå en indfødt, der taler hurtigt, hvis jeg har haft tid til at vænne mig til vedkommendes måde at tale på. Jeg kan uden problemer læse næsten alle former for tekster, også abstrakte tekster der indeholder svære ord og sætningsstrukturer, f.eks. manualer, fagtekster og litterære tekster. Jeg kan uden anstrengelse tage del i hvilken som helst samtale og diskussion og vælge det passende ordforråd og udtryk. Jeg kan udtrykke mig flydende og nuanceret med en stor grad af præcision. Hvis jeg alligevel har problemer, kan jeg med omformuleringer klare mig så godt, at min samtalepartner næppe lægger mærke til det. Jeg kan fremføre en klar og flydende redegørelse eller argumentation med et sprog, som passer til situationen i stil og niveau. Jeg kan redegøre med en effektiv, logisk struktur, som hjælper modtageren med at lægge mærke til og huske vigtige punkter. Jeg kan skrive klart og flydende, i en stil der er tilpasset formålet. Jeg kan skrive indviklede breve, rapporter eller artikler på en sådan måde at det hjælper læseren til at lægge mærke til og huske vigtige punkter. Jeg kan skrive sammenfatninger og anmeldelser af faglige eller litterære tekster. Den Fælles Europæiske Referenceramme Europarådet

14

15 Modtager(e): ASU Notat Vedr.: Ny fleksjobordning pr. 1. januar 2013 Den 1. januar 2013 trådte nye regler om fleksjob i kraft, der skal sikre en ny og målrettet fleksjobordning. Den nye fleksjobordning gælder for alle, der fra den 1. januar 2013 bliver visiteret til et fleksjob, eller som skifter fleksjob. For personer, som før den 1. januar 2013 er ansat i et fleksjob, sker der ingen ændringer, så længe de er ansat i det samme fleksjob. Fleksjob Dato: 25. oktober 2013 Ref: aga Side 1/2 Den nye fleksjobordning har i højere grad end tidligere fokus på at sikre, at mennesker med en meget begrænset arbejdsevne får adgang til arbejdsmarkedet. På den tidligere fleksjobordning skulle man arbejde mindst 12 timer om ugen, for at kunne få bevilget et fleksjob. For dette udbetalte virksomheden en fuldtidsløn, men modtog til gengæld et tilskud fra det offentlige, der udgjorde en fast andel af lønnen på 50 eller 66 pct. afhængig af arbejdsevnen. I den nye fleksjobordning kan ansættelse i fleksjob ske på mindst 2 timer om ugen. Arbejdsgivere skal i fremtiden alene betale løn inkl. pension for den arbejdsindsats, den fleksjobansatte reelt yder. Ved reel arbejdsindsats forstås den effektive arbejdsindsats, som kommunen har vurderet, at medarbejderen er i stand til at arbejde. Derudover får fleksjobbere et tilskud til lønnen fra kommunen, som maksimalt kan udgøre 98 pct. af dagpengemaksimum. Status for fleksjobansættelser på AU: I 2012 blev der ansat 26 i fleksjob på AU. Siden indførelsen af den nye fleksjobordning pr. 1. januar 2013, er der sket et stort fald i ansættelse af fleksjobbere. Der er kun ansat få fleksjobbere på den nye ordning. Dette kan formentlig til dels tilskrives en forringelse af lønvilkårene for fleksjobbere på ny ordning, da man fremover alene får ordinær løn for den reelle arbejdsindsats suppleret med en tilskud fra kommunen, som aftrappes gradvist, jo mere man tjener, og bortfalder ved lønindkomst på over kr. om måneden. AU HR, Personalejura Aarhus Universitet Jens Baggesens Vej Aarhus N Tlf.: Fax: hr@au.dk

16 På den tidligere fleksjobordning kunne man blive ansat i fleksjob på hidtidig arbejdsplads, når kommunen havde bevilget en fleksjobbevilling. Med de nye regler kan man først blive ansat i fleksjob, når man har været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder på særlige vilkår uden offentligt tilskud til lønnen. Det vil eksempelvis sige, at man i mindst 12 måneder af helbredsmæssige årsager har haft særlige vilkår i form af nedsat tid eller særlige skånehensyn. Side 2/2 Kravet om de 12 måneders ansættelse gælder ikke, hvis det er åbenbart formålsløst fx fordi man har været udsat for en alvorlig arbejdsskade eller pludselig bliver ramt af en alvorlig sygdom. Det er således blevet sværere for universitetet at ansætte eksisterende medarbejdere i fleksjob på den nye fleksjobordning, da det forudsætter, at medarbejderen har været ansat på særlige vilkår i mindst 12 måneder.