INDLEDNING BERETNING MÅLRAPPORTERING... 10

Transkript

1 Å r s r a p p o r t f o r D e t K o n g e l i g e B i b l i o t e k

2 -2- Indholdsfortegnelse INDLEDNING BERETNING DET KONGELIGE BIBLIOTEKS VIRKSOMHED OG HOVEDOPGAVER MISSION VISION ÅRETS FINANSIELLE RESULTATER ÅRETS FAGLIGE RESULTATER FORVENTNINGER TIL DET KOMMENDE ÅR OVERSIGT OVER HOVEDKONTI MÅLRAPPORTERING OVERSIGT OVER RESULTATMÅL VURDERING OG ANALYSE AF SÆRLIGT UDVALGTE MÅL Udvidelse af pligtafleveringen til hele den danske del af internettet Bidrag til H. C. Andersen-året KLARE MÅL REGNSKAB ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS RESULTATOPGØRELSE BALANCE OMREGNINGSTABEL BEVILLINGSREGNSKAB BEVILLINGSAFREGNING OG AKKUMULERET RESULTAT PÅTEGNING BILAG Bilag 1. Noter til regnskabet Bilag 2. Anvendt regnskabspraksis Bilag 3. Det Kongelige Biblioteks aktiviteter i 2005 i medfør af Kulturbevaringsplanen... 30

3 -3- Indledning Denne årsrapport for Det Kongelige Bibliotek er udarbejdet i henhold til retningslinjerne i Finansministeriets aktstykke, Akt 63 11/ Den hidtidige institution Det Kongelige Bibliotek blev pr. 1. oktober 2005 sammenlagt med Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek (DNLB) til et nyt fælles bibliotek: Det Kongelige Bibliotek, Nationalbibliotek og Københavns Universitetsbibliotek. Sammenlægningen af bevillinger og regnskab skete dog først på finansloven for 2006, hvor der blev oprettet ny hovedkonto til den sammenlagte institution. Denne årsrapport dækker regnskabet for den hidtidige institution Det Kongelige Bibliotek og den gamle hovedkonto, som var knyttet til institutionen, Det Kongelige Bibliotek. Sammenlægningen og dens perspektiver kommenteres dog i beretningen under afsnittet om forventninger til det kommende år. 1. Beretning 1.1 Det Kongelige Biblioteks virksomhed og hovedopgaver Det Kongelige Bibliotek har 4 hovedformål: Det er Nationalbibliotek og Københavns Universitetsbibliotek. Det er en forskningsinstitution i sig selv og har desuden kultur- og museumsopgaver. 1.2 Mission Det Kongelige Biblioteks mission præsenteres i det følgende. Som nationalbibliotek og museum forvalter Det Kongelige Bibliotek den nationale kulturarv i form af udgivne værker (bøger, tidsskrifter, aviser, småtryk), håndskrifter, arkivalier, kort, billeder, fotografier og musikalier i konventionel eller digital form. Det Kongelige Bibliotek skal give den bedst mulige adgang til samlingerne på nutidens vilkår til forskning, studier og oplevelser, samtidig med at samlingerne skal bevares, sikres og overleveres til eftertiden. Som universitetsbibliotek og nationalt hovedfagsbibliotek stiller Det Kongelige Bibliotek de til enhver tid mest relevante og dækkende samlinger af videnskabelig litteratur til rådighed for forskning og videregående uddannelse ved Københavns Universitet og for landet som helhed inden for humaniora, teologi, samfundsvidenskaber og jura. Som kulturinstitution har Det Kongelige Bibliotek i kraft af sin funktion som nationalbibliotek en særlig forpligtelse til at formidle viden og oplevelser inden for den del af landets kulturarv, som biblioteket har ansvaret for. Som forskningsinstitution driver Det Kongelige Bibliotek relevant forskning inden for bibliotekets opgaver, funktioner, fag og samlinger. 1.3 Vision I henhold til Det Kongelige Biblioteks vision vil biblioteket

4 -4- inden for sine fagområder være det centrale bibliotek for Københavns Universitet til understøttelse af forskning og uddannelse. inden for bibliotekets opgaver og områder være en national drivkraft i udviklingen af dansk kultur og viden og give brugerne relevant, hurtig og nem adgang til information og kulturarv. fortsat bevare fortidens kulturarv, indsamle de i nutiden skabte kulturværdier og således give fremtidens borgere mulighed for at studere og opleve sig selv på baggrund af deres fortid og samtid. være et væsentligt grundlag i dokumentation om Danmark og danske forhold i tæt samarbejde med relevante institutioner i landet. 1.4 Årets finansielle resultater I tabel 1vises det finansielle resultat i 2005 såvel udgiftsmæssigt som omkostningsmæssigt. Som det fremgår, er det omkostningsbaserede resultat på 195,2 mio. kr., hvilket er 15,6 mio. kr. mere end det udgiftsbaserede nettoresultat på 179,5 mio. kr. Differencen beror på forskellen mellem de udgiftsbaserede og omkostningsbaserede regnskabsprincipper. Det har navnlig betydning, at afskrivningerne på bibliotekets aktiver, der kun indgår i det omkostningsbaserede regnskab, er væsentligt større end årets investeringer, der alene indgår i det udgiftsbaserede regnskab. Sammenholdt med bevillingen udviser det udgiftsbaserede resultat et merforbrug på 1,6 mio. kr. Dette skyldes planlagt anvendelse af videreførslen fra Det ses endvidere, at biblioteket primo 2006 har en videreførsel på knap 13,7 mio. kr. Bibliotekets opsparing før bevillingsafregningen var på knap 25 mio. kr. ved udgangen af I bevillingsafregningen for 2005 blev der imidlertid indarbejdet et bortfald på 11,3 mio. kr. i henhold til Finansministeriets cirkulære om disponering af videreførsel fra 2005 til Det Kongelige Biblioteks videreførsel pr. ultimo 2005 er disponeret sammen med videreførslen for DNLB. Den samlede videreførsel for de to tidligere institutioner er reserveret til elektronisk og fysisk bevaring samt materialebevilling til universitetsbiblioteket. Endvidere indgår der hensættelser til afskedigede tjenestemænd, og endelig er dele af videreførslen disponeret til en række IT-investeringer, herunder investeringer i sammenlægning af de 2 institutioners biblioteksfaglige og administrative ITsystemer. Økonomisk blev 2005 i øvrigt præget af besparelserne på finanslov for 2006 i forbindelse med Kulturministeriets opbygning af ministeriets reserver. Da disse besparelser blev meldt ud i foråret 2005, besluttede bibliotekets ledelse at reducere den finanslovsfinansierede del af personalet med henblik på at tilpasse udgiftsniveauet til bevillingsfaldet. I alt er der tale om en reduktion på netto 14 årsværk, som gennemføres i 2005 og begyndelsen af Det Kongelige Bibliotek betragter regnskabsresultat i 2005 som tilfredsstillende. Det delvise bortfald af opsparingen i bevillingsafregningen har imidlertid virkninger i 2006 for de aktiviteter, som størstedelen af opsparingen var øremærket til. Samtidig skærper det kravene til den økonomiske styring af sammenlægningen af Det Kongelige Bibliotek og DNLB, hvor der ikke er bevilget ekstra midler til fusionsomkostninger.

5 -5- Tabel 1. Virksomhedens økonomiske nøgletal Omkostningsbaseret resultat Regnskab kr. Ordinære driftsindtægter (ekskl. bevillinger) Ordinære driftsomkostninger Heraf personaleomkostninger Andre driftsposter, netto 154 Finansielle poster, netto -406 Ekstraordinære poster, netto -6 Årets resultat (ekskl. bevillinger) Udgiftsbaseret resultat 1000 kr. Indtægter (regnskab) Driftsbevilling Anlægsbevilling Udgifter (regnskab) Åretsudgiftsbaserede resultat, netto Nettoudgiftsbevilling, inkl. TB Indtægtsbevilling, inkl. TB 0 Udgiftsbevilling, inkl. TB Årets resultat (inkl. bevillinger) Til videreførsel Balance 1000 kr. Status pr Anlægsaktiver i alt Heraf immaterielle anlægsaktiver 945 Heraf materielle anlægsaktiver Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt Egenkapital Hensatte forpligtigelser Langfristet gæld i alt 0 Kortfristet gæld i alt Passiver i alt Årets faglige resultater Som det fremgår af afsnit 2, var der 10 mål i resultatkontrakten, der var relevante i Heraf blev 9 opfyldt, mens et enkelt med 97% blev delvist opfyldt. Biblioteket betragter dette som et meget tilfredsstillende fagligt resultat i et år, hvor ledelsen udover at fokusere på opfyldelsen af målene for institutionen har haft et betydeligt fokus på sammenlægningen af DNLB og Det Kongelige Bibliotek. Den opnåede målopfyldelse på resultatkontraktmålene ser biblioteket som udtryk for, at de kernefunktioner, som måles i resultatkontrakten, overordnet set er velfungerende og i en sund udvikling. Det Kongelige Biblioteks resultatkontrakt for er i øvrigt struktureret efter 5 indsatsområder: et tværgående indsatsområde vedrørende udviklingen af Det Kongelige Bibliotek som digitalt bibliotek samt 4 områder, der dækker bibliotekets 4 udadvendte hovedformål. For så vidt angår udviklingen af Det Kongelige Bibliotek som digitalt bibliotek, skal biblioteket ifølge kontrakten - gennem en fortsat udnyttelse af informationsteknologiens muligheder - lette brugerens adgang til information, fremme udnyttelsen af samlingerne og effektivisere samlingsforvaltningen og formidlingsarbejdet.

6 -6- I tabel 2 belyses udviklingen i elektroniske lån i forhold til konventionelle lån fra biblioteket i perioden 2000 til Ved elektroniske lån (E-lån) forstås downloads fra Det Kongelige Biblioteks digitale ressourcer. Digitalt bibliotek, udlån Tabel 2 Udlån (1.000) Konventionelle lån ex fornyelser E-lån Total primær udlån % E-lån af primær udlån 20% 47% 51% 67% 73% 77% Produktivitet (kr.) Omkostninger pr. udlån 15,30 10,90 9,10 8, er valgt som begyndelsesåret for at illustrere de meget markante ændringer, der i disse år sker i udlånsmønsteret for Det Kongelige Bibliotek. Samlet er udlånet mere end tredoblet i perioden, og hele væksten ligger på de elektroniske udlån. Mens de elektroniske udlån udgjorde en femtedel i 2000, var andelen næsten 4/5-dele i Der er foretaget sammenlignelige omkostningsberegninger vedrørende udlånet siden De viser, at enhedsomkostningerne er reduceret med 45% på 4 år. I 2005 var bruttoudgiften pr. udlån på 8,44 kr. mod resultatkontraktens målsætning på 10 kr. I tabel 3 er udviklingen i antallet af besøgende på bibliotekets hjemmeside ( sammenholdt med besøg på bibliotekets 3 betjeningssteder (fysiske besøg). Digitalt bibliotek, besøgende Tabel 3 Besøg (stk.) Besøg på hjemmeside Fysiske besøg Som det fremgår af tabellen, var antallet af besøgende på bibliotekets hjemmeside på næsten 2,8 mio. Dette er det højeste registrerede elektroniske besøgstal nogensinde og mere end 4 gange højere end antallet af fysiske besøgende. I relation til det fysiske besøgstal skal det dog bemærkes, at det har været ekstraordinært lavt de seneste 2 år. Dette forhold kan efter bibliotekets opfattelse henføres til bibliotekets betjeningssted på Amager, som navnlig efter Københavns Universitets udbygning sammesteds er utidssvarende og uhensigtsmæssigt placeret for forskere og studerende. Når Det Kongelige Biblioteks kombinerede universitetsbiblioteks- og magasinbyggeri åbner ved universitetet, forventer biblioteket, at besøgstallet på Amager stiger, og at det samlet set vender tilbage til et niveau på mellem og besøgende om året.

7 -7- Der er derfor efter bibliotekets opfattelse ikke tale om, at det digitale bibliotek erstatter eller overflødiggør den fysiske brugerbetjening, men udviklingen illustrerer, at bibliotek i 2005 har fortsat arbejdet med at styrke den digitale side af det hybride bibliotek. Med hensyn til Universitetsbiblioteksfunktionen skal der i henhold til resultatkontrakten være fokus på bl.a. erhvervelse af og adgang til information samt brugerorienteret videreudvikling af universitetsbiblioteksfunktionen i tæt samarbejde med Københavns Universitet. Hvad angår information skal biblioteket ifølge resultatkontrakten omlægge sin samlingsopbygning fra konventionelle anskaffelser på papir til elektronisk båren information i den takt, det kan understøtte en mere dækkende adgang til relevant videnskabelig litteratur. Tabel 4 viser udviklingen i bestand og tilvækst af elektroniske netpublikationer siden Universitetsbibliotek, elektronisk samlingsopbygning Tabel 4 Elektroniske netpublikationer, titler (stk.) Bestand Tilvækst Som det fremgår, er antallet af elektroniske netpublikationer tredoblet siden Alene i resultatkontraktperioden er der tale om en fordobling i forhold til året inden resultatkontrakten. Vedrørende en brugerorienteret videreudvikling af universitetsbiblioteksfunktionen blev der som opfølgning på brugerundersøgelsen i 2003 udarbejdet 24 initiativer i samarbejde med Københavns Universitet. Arbejdet med initiativerne er fortsat i 2005, men sammenlægningen af DNLB og KB og etableringen af et fælles universitetsbibliotek for hele Københavns Universitet betyder, at målsætningen om en styrkelse af universitetsbibliotekets brugerorientering skal ses i et nyt, bredere perspektiv, og at arbejdet hermed nu vil blive yderligere fokuseret. For så vidt angår Nationalbiblioteksfunktionen skal Det Kongelige Bibliotek i henhold til resultatkontrakten fortsætte udbygningen af sine samlinger i såvel konventionel som digital form og give adgang til information i digital form nationalt og internationalt. Vedrørende netpublikationer er det ifølge resultatkontrakten målet at sikre en dækkende indsamling af de publikationer, som falder inden for pligtafleveringsloven. I relation hertil har Det Kongelige Bibliotek i samarbejde med Statsbiblioteket i foråret 2005 skabt de nødvendige forudsætninger for, at man kan indsamle og lagre digitalt materiale fra Internettet ( nethøstning ) i overensstemmelse med den reviderede pligtafleveringslov, der trådte i kraft 1. juli Hermed er der taget et meget væsentligt skridt i retning af at sikre en dækkende indsamling af de store mængder digitalt materiale, som udgives på den danske del af Internettet. Den udvidede pligtafleveringslov og nethøstningsprojektet gennemgås nærmere nedenfor. Resultatkontraktens konkrete mål i relation til nationalbiblioteket vedrører pligtafleveringen i øvrigt samt bevaringsindsatsen og retrokonvertering. Alle målene er opfyldt i 2005.

8 -8- Ifølge kontrakten skal Det Kongelige Biblioteks formidling på kulturområdet afspejle bibliotekets formål, opgaver og rammer. Dette sker gennem udstillinger, foredrag og andre aktiviteter. Endvidere opretholder biblioteket en professionel musikorganisation med udgangspunkt i Dronningesalen som koncertsal. Det Kongelige Bibliotek har i 2005 realiseret alle kontraktens mål på kulturområdet. Indholdsmæssigt har kulturaktiviteterne i 2005 i høj grad været præget af H.C. Andersen-året. Bibliotekets indsats i H.C. Andersen-året behandles uddybende i afsnit 2.2. På forskningsområdet vil Det Kongelige Bibliotek i henhold til resultatkontraktens målsætninger sikre en stærkere profileret forskningspolitik i kontraktperioden, herunder at fremtidige forskningsplaner prioriterer en strukturering af bibliotekets forskningspolitik, både indholdsmæssigt og formelt. Bibliotekets forskningsvirksomhed i 2005 blev gennemført i overensstemmelse med forskningsplanen. I alt blev der udsendt 65 videnskabelige publikationer og anvendt 17,44 årsværk. Forskningsindsatsen er i øvrigt afrapporteret i forskningsårsberetningen. Finansudvalget godkendte i juni 2005 et aktstykke, Akt 156 8/6 2005, om igangsætning og opførelse af 2. etape af et kombineret universitetsbiblioteks- og magasinbyggeri på Amager. Omkring årsskiftet var byggeriet i store træk færdigprojekteret. Byggeriet planlægges igangsat i april 2006, og det forventes afleveret ved udgangen af Udbygningen skal sikre, at universitetsbiblioteket kan fraflytte sine nuværende lokaler på Københavns Universitet, Amager og betjene universitetet i nye og tidssvarende rammer. Udbygningen skal endvidere løse en del af bibliotekets magasinbehov. 1.6 Forventninger til det kommende år Kulturministeriet besluttede i juni 2005 at sammenlægge DNLB og KB. Sammenlægningen førte til dannelsen af institutionen: Det Kongelige Bibliotek. Nationalbibliotek og Københavns Universitetsbibliotek. Formålet med sammenlægningen var at sikre, at biblioteksbetjeningen af Københavns Universitet udføres ud fra et helhedshensyn, hvor ydelserne udvikles i takt med universitetets udvikling og behov. Desuden er det forventningen, at den forøgede volumen i den nye institution - målt i forhold til de to tidligere institutioner vil gøre det muligt at gennemføre kvalitetsforbedringer såvel i forhold til universitetsbiblioteksopgaverne og nationalbiblioteksopgaverne som inden for fællesfunktionerne. Sammenlægningen trådte i kraft 1. oktober 2005 og blev rent finanslovsmæssigt gennemført med virkning fra 1. januar De to tidligere institutioners bevillinger er på finansloven blevet sammenlagt og udgør det økonomiske grundlag for den nye institution. Som Nationalbibliotek er det den nye institutions formål at forvalte og bevare de nationale hovedsamlinger af både dansk og udenlandsk oprindelse, at foretage en så vidt mulig fuldstændig samlingsopbygning dels via pligtaflevering og dels via egne supplerende anskaffelser, at forske inden for bibliotekets opgaver, funktioner, fag og samlinger og at formidle viden og oplevelser inden for den del af landets kulturarv, som biblioteket har ansvaret for. Som Københavns Universitetsbibliotek er det den nye institutions formål at være hovedbibliotek for Københavns Universitet, at levere faglig og videnskabelig biblioteksservice til brug for forskning og undervisning og at stille informationsressourcer til rådighed for borgere og erhvervslivet. Den nye institution overtager de opgaver og forpligtelser, som de to tidligere institutioner havde for 2006, bl.a. de tidligere institutioner resultatkontrakter, som begge går ind i det 4. og afsluttende år. Som

9 -9- supplement til de to resultatkontrakter er der for 2006 indgået en fusionsaftale, hvor der er fastsat en række mål for fremdriften i sammenlægningen af de to universitetsbiblioteker. Institutionens udfordring for 2006 består i at få fuldført sammenlægningen af den nye institutions fællesfunktioner (dvs. administration, bygningsdrift, interne service, sikring og IT), at videreudvikle et fokuseret nationalbibliotek og at gennemføre en effektiv sammenlægningen af de to universitetsbiblioteker til brugernes tilfredshed. For den nye institution skal der i 2006 forhandles en resultatkontrakt for perioden Her vil mission, vision og strategiske mål for den kommende 4-års periode blive fastlagt. 1.7 Oversigt over hovedkonti Det Kongelige Biblioteks årsrapport aflægges for bibliotekets driftsbevilling ( Det Kongelige Bibliotek) samt de dele af Kulturministeriets anlægsbevilling for biblioteksområdet ( Anlægsprogram, biblioteker), der vedrører Det Kongelige Bibliotek. Det drejer sig om underkonto 20, 21, 22, 36, 55, 56 og 59.

10 Målrapportering 2.1 Oversigt over resultatmål Nedenstående oversigt viser Det Kongelige Biblioteks målopfyldelse i relation til resultatkontrakten. Oversigten indeholder alene de mål, der var relevante i Mål, der er opfyldt i tidligere år, eller som efter aftale med ministeriet er gledet ud, fremgår ikke af oversigten. Oversigt over årets målopfyldelse Målopfyldelse Hovedformål % Resultatmål Frist Resultat Ressourcer Universi- Antal indkøbte monografier, tidsskriftsabon Der er indkøbt i alt 100 Der er anvendt i alt 5,0 tetsbibliote- nementer og tilgænge enheder i mio. kr. til indkøb af ket/ liggjorte licensbelagte elektronisk form. elektroniske materialer til Dækkende enheder i elektronisk Målet er mere end universitetsbiblioteksfunktionen. form (minimum): adgang til enheder. opfyldt. videnskabelig litteratur (samlingsopbygning) Universi- Bruttoudgifter pr. udlån Bruttoudgiften pr. 97 De samlede udgifter til (maksimum) inkl. elektroniske udlån 10 kr. og udlån inkl. elektroni- udlånsfunktionen var på tetsbibliote- ket/ uden elektroniske udlån ske udlån blev 8,44 21,4 mio. kr. i 2005 effektiviseret bruger- ændret efter aftale med 36,35 kr. pr. udlån terne til de primære 34 kr. Måltallet uden kr., mens den blev svarende til 18% af udgif- elektroniske udlån er adgang og Kulturministeriet, jf. uden elektroniske formål. øget produktivitet i dokumentleveringen også årsrapport udlån. Målet er delvist opfyldt. Nationalbib-Pligtafleveringenlioteket/ Dækningsgraden 100 Udgifterne til pligtafleveringsfunktionen dækkende pligtaflevering af værker i konventionel form dækningsgrad er minimum på 98 % for konventionelle monografier og 100 % for konventionelle tidsskrifter. blev 98% for konventionelle monografier og 100% for periodica. Målet er opfyldt. var på i alt 5,9 mio. kr. i 2005 svarende til 5% af de samlede primære funktioner.

11 -11- Nationalbib-Procesudgifteliotekettionelle monografier og monografi blev for Udgift pr. behandlet pligtafleverede konven- øget produktivitet periodika (maksimum): 25,31 kr., mens den Udgift pr. behandlet blev 40,93 kr. pr. monografi: 30 kr. og effektivitet Udgift pr. indlemmet indlemmet monogralingen i behand-monografi: 41 kr. fi. af Udgift pr. behandlet Udgift pr. behandlet periodikum: 95 kr. pligtafleveret Udgift pr. indlemmet og indlemmet perio- materiale periodikum: 33 kr. dikum blev hhv. 86 enhedsudgifter skærpet i 2005 og 2006 er opfyldt. (Produktivitetsmålene kr. og 31 kr. Målene for monografier er efter aftale med Kulturministeriet). Nationalbibliotek/ Sagspukler for pligtafle / Monografier, 30.6: 0 øget vering (maksimum): Monografier, 31.12: produktivitet Monografier, 30.6: 0 og effek Småtryk, 30.6: tivitet i Monografier, 31.12: behandlingen Småtryk, 30.6: Småtryk, 31.12: af Småtryk, 31.12: pligtafleveret Målet er opfyldt. materiale sagspukler Nationalbibliotekleanskaffelser Redegørelse for materia Anskaffelserne har på natio- fulgt de lagte planer Fokuseret nalbiblioteksområdet. og prioriteringer. materialeanskaffelse Redegørelsen herfor forventes færdiggjort inden Nationalbibliotekringsindsatsen, Redegørelse for beva Bevaringsindsatsen herunder har fulgt de lagte Fokuseret ressourceforbrug og planer og prioriteringer. bevaring antal behandlede enheder. Redegørelsen herfor forventes færdiggjort inden Nationalbibliotek/ Retrokonvertering af Der blev retrokon- Udenlandske Afdelings verteret i alt Forbedret Ældre Samling poster i UAÆS. I brugeradgang (UAÆS): poster DA 1 og 2 blev der i og samt resterende poster i 2004 og 2005 retro- samlings- Danske Afdelings 1. og konverteret i alt 100 Udgifterne til indsamling af trykte monografier var på 0,7 mio. kr., mens den var på 1,7 mio. kr. til periodica Udgifterne til pligtafleveringsfunktionen var på i alt 5,9 mio. kr. i 2005 svarende til 5% af de samlede primære funktioner. Der blev anvendt i alt 7,5 mio. kr. til materialeanskaffelser på nationalbiblioteksområdet. 100 Der er i 2005 anvendt i alt 24,3 mio. kr. (inkl. sikring) indenfor bevaringsområdet svarende til 18,3% af udgifterne til de samlede primære funktioner. 100 Der er anvendt i alt 1,5 mio. kr. til retrokonvertering af UAÆS og DA 1 og 2 i 2005.

12 -12- formidling 2. samling (DA 1 og 2): poster poster, heraf i 2005 Målet er opfyldt. Kultur/ Der gennemføres Der er gennemført Der er anvendt i alt 2,9 mio. kr. på bibliotekets Udstillingsaktiviteter udstillinger i Søjlesalen udstillinger i søjlesa- udstillingsaktiviteter i i og 2-3 udstillinger len og 3 i Fotomuse Heraf er 1,5 mio. Diamanten. årligt i Det Nationale et. Målet er opfyldt. kr. finansieret af eksterne tilskudsgivere. Fotomuseum, i alt 4 til 6 udstillinger årligt. Kultur/ 8 egne koncerter og Biblioteket har selv 100 Biblioteket har anvendt i alt 1,1 mio. kr. på koncertaktiviteter i Kulturaktiviteter koncerter fra eksterne fuldt ud finansieret i arrangører (mindst). 19 koncerter, mens Heraf kommer 0,3 mio. Diamanten 26 koncerter er kr. fra eksterne tilskudsgivere. samfinansieret med eksterne arrangører. Målet er opfyldt. Forskning/ Videnskabelige publikationer pr. forskningsårstrakten er misvisende udsendt 65 videnskabeli- Målet i resultatkon- Der er anvendt 17,44 forskningsårsværk og struktureret forskningsindsats værk: 4 (minimum). jf. også Årsrapport ge publikationer i forskningsformidling Der vil efter aftale med Kulturministeriet blive indsat nye indikatorer for forskningen i den kommende resultatkontrakt for den nye institution.. Som det fremgår af ovenstående tabel, var der i alt 10 mål i resultatkontrakten, der var relevante i Heraf blev 9 opfyldt, mens et enkelt mål blev delvist opfyldt. Biblioteket finder på den baggrund, at der har været tale om et tilfredsstillende fagligt resultat i Målet, der blev delvist opfyldt, vedrører bruttoudgifterne for udlån uden elektroniske tidsskrifter. Målet er ændret i 2005 efter aftale med Kulturministeriet. Som det fremgik af årsrapporten for 2004, blev de oprindelige mål i resultatkontrakten fastsat med udgangspunkt i resultatet for Biblioteket har siden ændret organisation, så selv om biblioteket reelt har gennemført en række besparelser og rationaliseringer i udlånsfunktionen siden 2002, er de samlede udgifter steget, fordi flere udgifter i den nye organisation henregnes til udlånsfunktionen. Med udgangspunkt i de realiserede resultater de 2 foregående år er måltallet for 2005 og 2006 derfor hævet til 34 kr. pr. udlån mod 27 kr. i resultatkontrakten. Biblioteket har i 2005 knapt kunnet realisere dette mål, idet de faktiske udgifter blev godt 36 kr.

13 -13- Med hensyn til retrokonverteringsprojekterne fremgår det af oversigten, at målet er opfyldt. Ifølge resultatkontrakten skulle der retrokonverteres i alt poster af Udenlandske Afdelings Ældre Samling (UAÆS) i kontraktperioden, herunder i Målet for Danske Afdelings 1. og 2. samling (DA 1 og 2) var, at de resterende poster skulle være retrokonverteret ved udgangen af Der skulle således i alt retrokonverteres poster vedrørende de to samlinger i i resultatkontraktperioden. Som det fremgik af årsrapporten for 2004, har DA 1 og 2 vist sig at indeholde væsentlig flere ikkeretrokonverterede poster end forudsat ved resultatkontraktens indgåelse. DA 1 og 2 indeholdt i alt i poster. Biblioteket har efter aftale med departementet fastholdt det samlede mål på producerede poster og at færdiggøre DA 1 og 2 helt i resultatkontraktperioden, da denne samling ved en sammenligning af de to samlinger - ud fra et hensyn til tilgængelighed har højst prioritet. Da det samlede mål på producerede poster i resultatkontraktperioden er fastholdt, samtidig med, at målet for DA 1 og 2 er forhøjet med poster, er målet for UAÆS tilsvarende nedsat med poster. For at nå det samlede mål på poster i resultatkontraktperioden, skal der i 2006 produceres poster. Biblioteket forventer, at dette vil ske planmæssigt. 2.2 Vurdering og analyse af særligt udvalgte mål Udvidelse af pligtafleveringen til hele den danske del af internettet Mål og baggrund I henhold til resultatkontrakten er målet for pligtaflevering af netpublikationer at sikre en dækkende indsamling af de publikationer, som falder inden for loven. Ved revision af pligtafleveringsloven af 16. december 2004 blev loven udvidet, så den omfatter alt udgivet materiale på internettet. Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket fik til opgave at sikre opgavens løsning ved lovens ikrafttræden 1. juli Resultater De to biblioteker udviklede i foråret 2005 i et fællesprojekt den nødvendige software, der kan indsamle og lagre det digitale materiale i digitale magasiner på både Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket. Til løsning af opgaven etableredes en fælles driftsorganisation, Netarkivet.dk, med en styregruppe med repræsentanter fra de to biblioteker. På dagen for lovens ikrafttræden fredag 1. juli 2005 var det muligt at igangsætte den første nedhentning af værker fra internettet, kaldet høstning. Indsamlingsstrategien bygger på en kombination af tre forskellige indsamlingsformer: tværsnitshøstning, selektiv høstning og begivenhedsorienteret høstning. Høstningen, som startede 1. juli 2006, var en tværsnitshøstning. 4. oktober blev den første begivenhedshøstning igangsat. Begivenhedshøstningen dækkede kommunalvalget Økonomi Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek har i 2005 fået i alt 7,0 mio. kr. til implementering og drift af internetbevaringsprojektet. Der er redegjort for Det Kongelige Biblioteks andel af midlerne i bilag 3. Analyse Den første tværsnitshøstning afdækkede nogle uhensigtsmæssigheder med unormal høj belastning af nogle få web-steder. For at afhjælpe disse uhensigtsmæssigheder blev det nødvendigt at foretage ændringer i den anvendte software. Dette betød en forsinkelse på lidt over en måned af igangsættelsen af

14 -14- tværsnitshøstning nr. 2, men til gengæld var problemet med overbelastning af web-steder løst, da den startede medio december Den selektive indsamling blev igangsat planmæssigt og indsamlingen fungerer tilfredsstillende. Den store udfordring er nu langtidsbevaringen af de indsamlede digitale data. Bevaringsindsatsen består dels af en bit-bevaring dels af en logisk bevaring. En løsning på bit-bevaringen er gennemført. Løsningen af den logiske bevaring forventes bl.a. at ske gennem Statsbiblioteket og Det Kongelige Biblioteks deltagelse i et EU-finansieret forskningsprojekt, PLANETS, fra Vurdering Biblioteket har som strategisk mål at indsamle de efter omstændighederne mest fuldstændige samlinger i såvel konventionel og digital form. Med udvidelse af pligtafleveringsloven og implementering af loven i henhold til tidsplanen opfyldes dette strategiske mål. Denne vigtige del af kulturarven er hermed sikret for eftertiden, hvilket efter bibliotekets vurdering er særdeles tilfredsstillende. Bidrag til H. C. Andersen-året 2005 Mål og baggrund Det Kongelige Bibliotek har kulturformidling som et af sine mål. Biblioteket rummer meget betydelige samlinger vedr. H. C. Andersen, bl.a. hovedparten af hans manuskripter, alle førsteudgaver, næsten alle kendte portrætfotografier osv. På den baggrund valgte biblioteket at bidrage med en lang række aktiviteter i 200-året for H. C. Andersens fødsel. I Diamanten gennemførtes i 2005 tre udstillinger. Den kulturhistoriske hovedudstilling Digterens Teaterdrømme, udstillingen i Det Nationale Fotomuseum Skyggebilleder og i Galleriet udstillingen Fra Albansk til Zulu. Dette blev suppleret med en vandreudstilling med originalmateriale til biblioteker i provinsen, Den originale H.C. Andersen. Udstillingerne blev suppleret med en foredragsrække. Endelig har biblioteket udlånt genstande til en lang række udstillinger i ind- og udland. Sammen med en række andre institutioner udgav biblioteket en gavebog til indvandrerfamilier med oversættelser til indvandrersprogene af nogle af digterens mest kendte eventyr. Desuden har biblioteket i samarbejde med et forlag i Damaskus medvirket til at hovedparten af H. C. Andersens eventyr for første gang er blevet oversat direkte fra dansk til arabisk. Dernæst er H. C. Andersens opera Liden Kirsten for første gang blevet udgivet som orkesterpartitur og endelig foreligger der på internettet H. C. Andersen online med omfattende tekster og dokumentation om digteren og hans værker, herunder bl.a. udgivelsen H. C. Andersen. En brevbiografi. En række værker blev digitaliseret og lagt på internettet, bl.a. manuskripter og papirklip samt Christines Billedbog og Billedbog for Hans Christian Ørsted. Også H.C. Andersens dagbøger og hans almanakker, som tidligere er udgivet i bogform, blev digitaliseret. Resultater Antal besøgende i udstillingerne i 1. halvår 2005: mod forventet Vandreudstillingen er vist på tre biblioteker eksemplarer af gavebogen til indvandrerfamilier blev distribueret via folkebibliotekerne. Den arabiske udgave måtte tilmed genoptrykkes. 23 eventyr blev i januar 2005 publiceret i eksemplarer som gratis bilag til 8 aviser i den arabiske verden. 75 eventyr udkommer i foråret 2006 på et forlag i Damaskus. Økonomi

15 -15- Biblioteket har af sin egen grundorganisation anvendt ressourcer, svarende til ca. 3 årsværk og 1 mio. kroner i øvrig drift. Til udgivelserne er anvendt 0,8 årsværk. Hertil kommer betydelig fondsstøtte fra offentlige og private fonde. Til udstillinger og foredrag: 1,46 mio., til udgivelserne: 2,42 mio. og til web-aktiviteten: 1,43 mio. Analyse Udstillingerne åbnede samtidig med den megen presseomtale af HC Andersen 2005-fonden, hvilket havde en negativ virkning på besøgstallet til udstillingerne. Udgivelsen af gavebogen til indvandrerfamilierne var en ubetinget succes, det samme gælder de eksemplarer på arabisk af eventyrene. Endelig foreligger orkesterpartituret til Liden Kirsten nu til glæde for musiklivet. Bibliotekets indsats i H. C. Andersen-året har på udgivelsesområdet givet varige resultater. Vurdering Det er vurderingen, at bibliotekets indsats i H. C. Andersen-året med de mange facetter har bidraget særdeles godt til Det Kongelige Biblioteks mission og vision om, at der skal være adgang til de kulturværdier, som biblioteket har ansvaret for, og således give borgerne mulighed for at opleve sig selv på baggrund af deres fortid og nutid.

16 Klare mål Opgave Mål Kriterier for tilfredsstillende/på vej/ utilfredsstillende Resultat Bedømmelse/ kommentar Information og tilgængelighed Bibliotek skal være åbent i den annocerede åbningstid % / % / under 95 % 100% Tilfredsstillende Information og tilgængelighed Hjemmesiden skal være oppe 24 timer i døgnet % / % / under 90 %. 99,38% Tilfredsstillende Information og tilgængelighed Alle relevante oplysninger % / % / til brugerne om bibliotekets under 90 %. ydelser og service (såsom åbningstider, udlån og reservering af ma-teriale) skal være tilgængeligt på hjemmesiden. 99,72 Tilfredsstillende Information og tilgængelighed Spørgsmål stillet elektronisk fra brugerne skal være besvaret inden 3 dage % / % / under 90 %. 100% Tilfredsstillende Information og tilgængelighed I åbningstiden skal der være personale tilstede til at vejlede brugere som henvender sig personligt % / % / under 90 %. 100 %. Tilfredsstillende. Udlån fra egen samling Alle trykte nyindkøbte bøger skal være klar til udlån 10 dage efter de er modtaget fra leverandøren % / % / under 90 %. 95 Tilfredsstillende Udlån fra egen samling Udlån fra egen samling Alle trykte nyindkøbte tidsskrifter skal være klar til udlån 3 dage efter de er modtaget fra leverandøren. Alle bestilte trykte bøger skal være klar til udlån efter annonceret tid (annonceret via hjemme-siden) % / % / under 90 % % / % / under 90 %. 99,50% Tilfredsstillende 99,44% Tilfredsstillende Udlån fra egen samling Læsesalsbetjening Alle bestilte trykte tidsskrifter (eller kopier af under 90 % % / % / tidsskrifter) skal være klar til udlån efter annonceret tid (annonceret via hjemmesiden). En bestilt bog til læsesalen skal være klar efter annonceret tid (annonceret via hjemmesiden) % / % / under 90 %. 99,50% Tilfredsstillende 99,83% Tilfredsstillende

17 Regnskab Tabellerne i dette afsnit indeholder ikke budgettal for 2006 på grund af sammenlægningen af Det Kongelige Bibliotek og DNLB. Alle bevillinger på Det Kongelige Bibliotek er på finansloven for 2006 overført til den nye institutions hovedkonto. 3.1 Anvendt regnskabspraksis Regnskabspraksis tager udgangspunkt i de regnskabsregler og principper, som Økonomistyrelsen har opstillet for omkostningsregnskaber. Årsrapporten 2005 er opstillet efter Økonomistyrelsens regnskabsprincipper med følgende afvigelser/specifikationer i forhold til regelsættet. reoler bunkes og afskrives efter dispensation fra Økonomistyrelsen lineært over 10 år. installationer med særligt højt teknologiindhold afskrives efter dispensation fra Kulturministeriet over 10 år i stedet for 20 år Anvendt regnskabspraksis er nærmere beskrevet i bilag Resultatopgørelse Tabel 5 viser Det Kongelige Biblioteks resultatopgørelse efter omkostningsprincipper. Som det fremgår, er der tale om et resultat på 195,2 mio. kr. Dette er 15,6 mio. kr. højere end det udgiftsbaserede resultat. Differencen skyldes forskellen i regnskabsprincipper og forklares nærmere i omregningstabellen nedenfor (tabel 7). Ordinære indtægter Ordinære indtægter omfatter salg af varer og tjenesteydelser, hvor de største aktiviteter er udlejningsvirksomhed samt statslige tilskud. Tilskud til egen drift vedrører indtægter fra private tilskudsmidler, mens øvrige driftsindtægter især hidrører fra Det Kongelige Teaters Bibliotek og en samarbejdsaftale med forlaget GAD. Ordinære driftsomkostninger Forbrugsomkostninger omfatter husleje og andre forbrugsomkostninger. For så vidt angår andre forbrugsomkostninger udgør materialekøbet med 18,7 mio. kr. den største enkeltpost, mens forsyningsudgifter er den næststørste post (7,3 mio. kr.). Personaleomkostninger består hovedsagelig af løn- og pensionsomkostninger, mens de store poster under andre ordinære driftsomkostninger er ejendomsskatter samt bygningsvedligeholdelsesudgifter. Afskrivningerne er især knyttet til bibliotekets bygninger og installationer. Afskrivningerne herpå udgør mere end 80% af de samlede afskrivninger på 16,1 mio. kr. Afskrivningerne på bygningerne skal ses i sammenhæng med de øvrige bygningsdriftsomkostninger til vedligeholdelse, ejendomsskatter mv. Tilsammen repræsenterer dette område omkring 40% af de totale omkostninger til øvrig drift. Andre driftsposter Andre driftsposter dækker over tab på debitorer primært i forbindelse med erstatningssager vedrørende bortkommet biblioteksmateriale. Finansielle poster og ekstraordinære indtægter De finansielle poster udviser et positivt nettoresultat på 0,4 mio. kr., hvilket hovedsagelig kan henføres til renteindtægter i forbindelse med ordningen om selvstændig likviditet.

18 -18- Endelig har biblioteket haft en ekstraordinær indtægt i forbindelse med afhændelse af et tjenestekøretøj, der regnskabsmæssigt var fuldt afskrevet. Tabel 5: Resultatopgørelse, note 1 Supplerende Regnskab Budget 1000 kr. note Ordinære driftsindtægter Salg af varer og tjenesteydelser Tilskud til egen drift Øvrige driftsindtægter Ordinære driftsindtægter i alt Ordinære driftsomkostninger Husleje Andre forbrugsomkostninger Forbrugsomkostninger i alt Personaleomkostninger Lønninger Pension Lønrefusion Andre personaleomkostninger Personaleomkostninger i alt Andre ordinære driftsomkostninger Af- og nedskrivninger Ordinære driftsomkostninger i alt Resultat af ordinær drift Andre driftsposter Andre driftsomkostninger Resultat før finansielle poster Finansielle poster Finansielle indtægter Finansielle omkostninger 57 0 Resultat før ekstraordinære poster Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter 6 0 Årets resultat Balance Balancen i tabel 6 viser Det Kongelige Biblioteks aktiver og forpligtelser ved udgangen af 2005 i forhold til åbningsbalancen fra årets begyndelse.

19 -19- Tabel 6: Balance (1000 kr.) Aktiver Åbningsbalance Regnskab 2005 Passiver Åbningsbalance Regnskab 2005 Anlægsaktiver: Egenkapital i alt, note Immaterielle anlægsaktiver, note 2 Hensættelser, note Færdiggjorte udviklingsprojekter Langfristede gældsposter: Erhvervede koncenssioner, patenter m.v. 401 Prioritetsgæld Udviklingsprojekter under opførelse 156 Anden langfristet gæld Immaterielle anlægsaktiver i alt Statsgæld - - Materielle anlægsaktiver, note 3 Langfristet gæld i alt - - Grunde, arealer og bygninger Kortfristede gældsposter: Infrastruktur Leverandører af varer og - - tjenesteydelser Produktionsanlæg og maskiner - - Anden kortfristet gæld Transportmateriel Skyldige feriepenge Inventar og IT-udstyr Igangværende arbejder for fremmed regning - - Igangværende arbejder for egen Periodeafgrænsningsposter regning Materielle anlægsaktiver i alt Kortfristet gæld i alt Finansielle anlægsaktiver - - Gæld i alt Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver: Varebeholdning - - Tilgodehavender Værdipapirer - - Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt Passiver i alt Balancens oplysninger er uddybet i note 2 til 5 (bilag 1). 3.4 Omregningstabel Tabel 7 viser, hvordan man kommer fra det omkostningsbaserede resultat til det udgiftsbaserede resultat. Tabel 7: Omregningstabel kr. Årets omkostningsbaserede resultat Afskrivninger Ændringer i hensættelser Anfskaffelser Igangværende arbejder/udviklingsprojekter under opførelse /- Regulering af personaleomkostninger (skyldige feriepenge og skyldigt 435 overarbejde) Årets nettoudgifter Som det fremgår af tabellen, er årets nettoudgifter 15,6 mio. kr. mindre end nettoomkostningerne opgjort efter omkostningsprincipper. Dette kan især henføres til, at afskrivningerne, som kun indgår i det omkostningsbaserede regnskab, er væsentligt større end årets anskaffelser, der alene indgår i det udgiftsbaserede regnskab. Biblioteket har med andre ord ikke midler til at investere i samme takt, som aktivmassen afskrives. Ud over afskrivninger og anskaffelser har det dog også betydning, at hensættelserne er forøget i forhold til åbningsbalancen. Stigningen i hensættelserne, der er en følge af afskedigelser af tjenestemænd i forbindelse med finanslovsbesparelser, indregnes som en omkostning i det omkostningsbaserede regnskab,

20 -20- men ikke i udgiftsregnskabet. Endelig har årets oparbejdede feriepengeforpligtelse været godt 0,4 mio. kr. større end værdien af den afholdte ferie, hvilket afspejles i omkostningsregnskabet, men ikke i udgiftsregnskabet. 3.5 Bevillingsregnskab Tabel 8 viser Det Kongelige Biblioteks udgiftsbaserede regnskab. Tabel 8: Bevillingsregnskab (Det udgiftsbaserede driftsregnskab) Regnskab Budget Regnskab Difference Budget Udgifter Indtægter Resultat, brutto Bevilling, netto Resultat, netto Som det fremgår af regnskabet, er det samlede nettoresultat et merforbrug på 1,6 mio. kr. i forhold til bevillingen. Dette er sammensat af et merforbrug på 2,8 mio. kr. på ordinær drift og merindtægter på indtægtsdækket virksomhed på 1,2 mio. kr. 3.6 Bevillingsafregning og akkumuleret resultat Tabel 9 viser bibliotekets bevillingsafregning 2005 for driftsbevillingen samt for bibliotekets anlægsbevillinger, mens tabel 10 viser det akkumulerede resultat. Tabel 9: Bevillingsafregning for kr. Bevilling Regnskab Årets overskud Disposition, oversk. der bortfalder Akkumuleret oversk. til videreførsel Driftsbevilling/Statsvirksomhedsbevilling Lønsum Øvrig drift I alt Anlægsbevilling Udgifter Indtægter Tabel 10: Akkumuleret resultat kr. Årets Ultimo Hovedkonto Ultimo 2002 Ultimo 2003 Ultimo 2004 resultat Som det fremgår, var opsparingen primo 2005 på 26,7 mio. kr. Med årets resultat på 1,7 mio. kr. reduceredes den til knap 25,0 mio. kr. ved udgangen af I bevillingsafregningen for 2005 blev der imidlertid indarbejdet et bortfald på 11,3 mio. kr. i henhold til Finansministeriets cirkulære om disponering af videreførsel fra 2005 til Opsparingen primo 2006 er derfor reduceret til 13,7 mio. kr. Det Kongelige Bibliotek betragter regnskabsresultat i 2005 som tilfredsstillende. Det delvise bortfald af opsparingen i bevillingsafregningen har imidlertid virkninger i 2006 for de aktiviteter, som størstedelen af opsparingen var øremærket til. Samtidig skærper det kravene til den økonomiske styring af sammenlægningen af Det Kongelige Bibliotek og DNLB, hvor der ikke er bevilget ekstra midler til fusionsomkostninger.

21 Påtegning København, den. april 2006 Det Kongelige Bibliotek Erland Kolding Nielsen Direktør Kulturministeriet godkender herved Det Kongelige Biblioteks årsrapport for perioden 1. januar til 31. december Årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens økonomiske og faglige resultater, jf. 41 i Finansministeriets bekendtgørelse nr af 13. december 2004 (regnskabsbekendtgørelsen) samt Akt 63 11/ For så vidt angår de dele af årsrapporten, der svarer til det ordinære årsregnskab, er kravene i regnskabsbekendtgørelsen 35 opfyldt. København den. april 2006 Karoline Prien Kjeldsen Departementschef

22 Bilag Bilag 1. Noter til regnskabet Note 1: Personaleomkostninger Regnskab 2002 Regnskab 2003 Regnskab 2004 Regnskab 2005 Budget 2006 Antal årsværk Tilgang af medarbejdere Afgang af medarbejdere Note 2: Immaterielle anlægsaktiver 1000 kr. Erhvervede koncessioner, patenter, licenser mv. Kostpris pr Primokorrektioner og flytning ml. bogføringskredse Kostpris pr (før afskr.) Tilgang Afgang Kostpris pr Akk. afskrivninger Akk. nedskrivninger Akk. af- og nedskrivninger Regnskabsmæssig værdi pr Årets afskrivninger Årets nedskrivninger Årets af- og nedskrivninger Afskrivningsperiode/år 5 år 2/3 år I alt Færdiggjorte udviklingsprojekter Udviklingsprojekter under opførelse Primosaldo pr. 1. januar Tilgang 60 Nedskrivninger 0 Overført til færdiggjorte udviklingsprojekter 216 Kostpris pr

23 -23- Note 3: Materielle anlægsaktiver 1000 kr. Grunde, arealer og bygninger Kostpris pr Primokorrektioner og flytning ml. bogføringskredse Kostpris pr (før afskr.) Tilgang Afgang Kostpris pr Akk. afskrivninger Akk. nedskrivninger Akk. af- og nedskrivninger Regnskabsmæssig værdi pr Årets afskrivninger Årets nedskrivninger Årets af- og nedskrivninger Afskrivningsperiode/år 10/20/50 år 5 år 3/5/10 år Transportmateriel Inventar og IT-udstyr I alt I gangværende arbejder for egen regning Primosaldo pr. 1. januar Tilgang Nedskrivninger 0 Overført til færdige materielle anlægsaktiver Kostpris pr Note 4: Egenkapital kr. Primobeholdning : Startkapital Primoregulering/flytning mellem bogføringskredse 0 Bevægelser i året: Likviditetstildeling Mellemregning med andre statsinstitutioner 0 Afstemningsdifferencer 0 Overført resultat: Årets resultat Egenkapital pr

24 -24- Note 5: Akkumuleret resultat for indtægtsdækket virksomhed (udgiftsbaseret) Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Løbende priser, 1000 kr Sylvest Jensens Luftfoto Kort og Billedafdelingen Fotografisk Atelier (DDA) Digitaliseringydelser Bevaringsafdelingen Administrationsafdelingen Driftsafdelingen Den Jyske Historiker Sikringsafdelingen IT-afdelingen Biblioteksindkøbsafdelingen Note 6: Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed (u.k. 95) Modtagne 1000 kr. tilskud Udgift Carl Nielsen Udgaven Carl Nielsen Brevudgaven Nationalbiblioteket i Bhutan H.C. Andersen, videnskabelig brevudg J.P.E. Hartmanns opera Liden Kirsten Katalog Arabiske håndskrifter Fotografi i Diamanten Knudåge Riisager Dansk Fotohistorie Dr. Werner Bests korrespondance Nordisk samarbejde under 1. verdenskr Hjemkomsten. DK og det jødiske spørgsmål Fotografen Jakob A. Riis Øvrige projekter I alt

25 -25- Note 7: Andre tilskudsfinansierede aktiviteter (u.k. 97) Modtagne 1000 kr. tilskud Udgift HCA på indvandrersprog (HCA 2005) EDB-delprojekter u. basisorg Digterens Teaaterdrømme Erhvervelse af Klenau-samlingen HCA-vandreudstilling Montanasalen Skyggebilleder (HCA 2005) Diamant ensemblet/beckett Fonden H.C. Andersen på arabisk - fase II Evaluering af fagportaler mv HCA 2005 (H.C. Andersen-portalen) DEF E-tidsskrifter Kulturatlas Øvrige projekter I alt Note 8: Videreførselsoversigt og oversigt over indeståender på beholdningskonti Underkt. Underkt. Underkt. Underkt kr Indtægter Udgifter Årets resultat Akk. resultat til videreførsel Ultimosaldo beholdningskonti Note 9: Igangværende anlægsprojekter 1000 kr. Forventet afslutning Årets udgift Totaludgift Anlægsprojekt Byggestart 20. Magasiner 21. Universitetsbibliotek og magasine Udb.mod havnefronten (voldgifts) Istandsættelse af magasiner (Lergr Note 10: fordeling af omkostningsbaseret resultat på hovedformål Regnskab 1000 kr Universitetsbibliotek Nationalbiblioteket Kultur Forskning Generel ledelse og administration Hjælpefunktioner i alt Bilag 2. Anvendt regnskabspraksis