NOTAT. 1. Indledning. Der udarbejdes således følgende tillægsnotater:

Transkript

1 NOTAT Projekt RFR Fusion Kunde I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding Notat nr. Tillægsnotat #2 til Fusionsrapport af august 2012 Dato 1. november 2012 Til Henning Christensen; Renovest I/S Heine Munk; I/S Fælles Forbrænding Henrik Skovhaug; I/S Reno-Nord Fra Kim Brinck Kopi til NCH, Rambøll 1. Indledning Rambøll har i august 2012 foretaget en undersøgelse af, hvorvidt det vil være fordelsagtigt for de tre interessentskaber I/S Reno- Nord, Renovest I/S og I/S Fælles Forbrænding at indgå i en fusion. Fusionsundersøgelsen formål er at belyse såvel de økonomiske som de organisatoriske konsekvenser af en sådan fusion. Dato Ref.: RFR_121-02_ver4 Rambøll Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N Efter fremsendelse af ovenstående fusionsundersøgelse i august 2012, er der, med baggrund i, at interessentskabernes affaldsoplande ikke nødvendigvis kan forudsættes at fortsætte uændret efter kontraktophør i 2015, udarbejdet et tillægsnotat af 7. september 2012, med supplerende følsomhedsberegninger, hvor der tages udgangspunkt i alternative sammensætninger af affaldsoplandene fra T F I forlængelse af ovenstående fusionsrapport med tilhørende tillægsnotat af 7. september har teknikergruppen fra interessentskabernes ejerkommuner fremsat en række afklarende spørgsmål til fusionsrapporten og tillægsnotatet. Dette notat indeholder Rambøll svar og kommentering på de fremsatte spørgsmål. Det skal bemærkes, at enkelte af de fremsatte spørgsmål er af en sådan karakter, at besvarelsen foretages ved udarbejdelse af selvstændigt tillægsnotat. Der udarbejdes således følgende tillægsnotater: Tillægsnotat nr. 3, omhandlende fusionsgevinst, når det alene er Fælles Forbrænding og Reno-Nord, der fusionere (spørgsmål # 23). 1/12 Rambøll Danmark A/S CVR-NR Medlem af FRI

2 Tillægsnotat nr. 4 omhandlende muligheden for, at der fortsat indgås kontrakt mellem Renovest og Aars Varmeværk uden udbud (spørgsmål # 24 og 25) 2. Afklarende spørgsmål med svar Spørgsmål Resume og sammenfatning 1 i) For at gøre sammenfatningen mere overskuelig og læsevenlig vil det være en fordel, at de enkelte scenarier beskrives selvstændigt under hver sin overskrift og med de relevante underpunkter. Fx struktureret således: Scenario (B-E). Forbrændingsegnet affald Ikke forbrændingsegnet affald Organisatoriske forhold Konklusion Når alle scenarier er beskrevet, kan der ske en sammenligning i skemaform, som fx i tabel 2-2, 2-4 mv. ii) Det skal tydeligt fremgå, hvad den samlede fusionsgevinst er i de enkelte scenarier. i) Der er ingen umiddelbar sammenhæng mellem fusionsscenarierne for det forbrændingsegnede affald (scenario B-E) og fusionsscenarierne for det ikkeforbrændingsegnede affald (scenario 2 og 3), idet alle kombinationer i teorien er mulige. Da fusionsgevinsterne imidlertid fortrinsvist hidrører fra fusionering af det forbrændingsegnede affald og det organisatoriske område, eksisterer der reelt dog kun fire forskellige fusionsscenarie (B, C, D og E), for det forbrændingsegnede affald, der sammenlignes med referencen (A), idet de øvrige områder som "ikke-forbrændingsegnet" og genbrugsaktiviteter m.v. ikke påvirker fusionsgevinsten. Scenarierne er kort fortalt: A: Ingen fusion B: Fusion og tre anlæg i drift C: Fusion og to anlæg i drift (lukning af Aars) D: Fusion og to anlæg i drift (lukning af Fælles forbrænding) E: Fusion og et anlæg i drift (kun Reno-Nord) Scenarierne er nærmere beskrevet i de respektive delrapporter og resumeret i hovedrapporten. ii) Da fusionsgevinsterne fortrinsvist hidrører fra fusionering af det forbrændingsegnede affald og organisationerne, bliver den samlede fusionsgevinst for alle scenarioer summen af forbrændingsegnede gevinster (hovedrapport, tabel 5-1) tillagt den organisatoriske gevinst på 6 mio. kr./år. Den samlede fusionsgevinst bliver for scenarierne B til E således som følger i nedenstående tabel, hvor gevinsterne vises i mio. kr./år. Scenario B C D E Forbrænding Organisatorisk I alt 0,3 6,0 6,3 2,9 6,0 8,9 0,1 6,0 6,1 2,4 6,0 8,4 2 Side 1, andet afsnit bør det præciseres, at det er på årsbasis, at overskydende affald transporteres til behandling på eksterne behandlingsanlæg. I den oprindelige rapport fra 2008, hvor affaldsmængderne generelt steg, medførte forbrændingsbehovet, a der i flere scenarier måtte bygges nye anlæg, for at imødekommet behovet. Denne præmis er fjernes i den opdaterede rapport, hvorfor det er forudsat, a evt. affald, der overstiger den installere- 2/12

3 de kapacitet, skal sendes til behandling på eksterne anlæg. Det skal dog bemærkes, at det kun i scenario A (ingen fusion) er det nødvendigt at sende overskydende affald til behandling på eksterne anlæg, da det fusionerede interessentskab i alle tilfælde, kan behandl den samlede affaldsmængde. 3 Side 7, afsnit 2.3.1, tredje afsnit afsnittet bør omformuleres, da anlægget hverken har miljømæssig eller varmeplanmæssig godkendelse til samtidig drift af de to ovnlinjer. 4 Side 25, tabellerne. Det er kun nødvendigt at kende nettogevinsterne. Korrektionerne er ikke nødvendige at lade fremgå af tabellerne det kan nævnes i en fodnote, at der er korrigeret. Det er korrekt, at Reno-Nords eksisterende godkendelser ikke kan rumme behandling af hele det fusionerede interessentskabs affaldsmængder. Det er i rapporten dog forudsat, at godkendelserne kan tilrettes det fremtidige behov, da forbrændingsanlægget allerede besidder den nødvendige tekniske kapacitet til affaldsbehandlingen. Dette forhold kan godt beskrives bedre i rapporten. Den organisatoriske korrektion er en del af redegørelsen for, hvorfor der i opgørelsen af de økonomiske gevinster ikke medregnes samme økonomiske besparelser flere gange. De organisatoriske korrektioner er ikke beskrevet i hovedrapportens resume. En mere læsevenlig indførsel af den organisatoriske korrektion, havde nok været, at fratrække denne fra den organisatoriske gevinst, hvilket dog kræver omskrivning af rapporten. Rapportens konklusion påvirkes ikke af ovenstående forhold. 5 Side 25 der bør være enheder i tabellerne. 6 Følsomhedsberegningerne fra rapport 4 side 30 bør nævnes i resumerapporten. Det er svært at gennemskue, om der i følsomhederne er indregnet den organisatoriske korrektion, så tallene kan sammenlignes i rapport 4 og resumerapport? Tabellen er fejlagtigt vist uden enhed. Enheden skal være mio. kr./år. Formålet med følsomhedsanalyserne er at vise, om beregningsresultaterne og rangorden af de enkelte scenarier påvirkes væsentlig af forskellige parametre som varierende affaldsudvikling/-prognose, evt. inkludering af Hobro Syd i Fælles Forbrændings varmemarked og parametre som el-pris m.v. Konklusionen af følsomhedsanalyserne er, at disse variationer ikke har afgørende indflydelse på beregningsresultaterne. Dette beskrives i hovedrapporten på side. 10, næstsidste afsnit. 7 Der bør laves en følsomhedsberegning på de organisatoriske forhold, da konklusionen i tabel 5-1 ændrer sig, hvis der ansættes én mand mere eller mindre. Vedrørende de organisatoriske forhold er der opstillet et øjebliksbillede på baggrund af de nuværende forhold og den valgte fremadrettede organisering. Dette billede ændres som påpeget ved ændringer i antal ansatte, og det er korrekt at lønudgifter er en væsentlig post. Det er i analysen skønnet ikke at være behov for en egentlig følsomhedsberegning på de organisatoriske forhold. Frem for en egentlig følsomhedsanalyse vil det være enklere at sætte et beløb til et årsværk på hver stillingstype og konsekvensberegne herudfra. 3/12

4 Generel følsomhedsanalyse på det organisatoriske område vil grundlæggende ikke påvirke undersøgelsens resultater, da der ikke er belæg for, hvorfor en givet bemandingsforøgelse/-formindskelse ensidigt kun skulle ramme nogle scenarier. Beregningsresultaterne vil derfor følges parallelt. Det kan til ovenstående bemærkes, at forskellen på fusionsgevinsten i scenario C og E svarer til en mand mere eller mindre, hvorfor der, under hensyntagen til den generelle usikkerhed på opgørelse af fusionsgevinsten, ikke økonomisk kan skelnes mellem disse to scenarier. 8 Scenarie A bør beskrives nærmere, herunder bør der ske en uddybning af konsekvenserne ved ikke at indgå i en fusion senest Dette behandles i tillægsnotat af 7.september, hvor denne situation betegnes reference. Det er netop denne "basissituation" der anvendes til at sammenligne med fusionsscenarierne i de 4 forskellige 2016 situationer. Ved sammenligning på tværs kan den gennemsnitlige affaldsbehandlingspris evt. anvendes. Summen af omkostninger kan ikke anvendes, da der ikke i alle 2016-situationer behandles samme affaldsmængde (noget affald fristilles). I nedenstående tabel ses i tabel 1, for hver af de fire 2016-situationer de beregnede gennemsnitlige affaldsbehandlingspriser for de tre interessentskaber uden fusion (scenario A) og for de fire fusionsscenarier ses de tilsvarende affaldsbehandlingspriser i tabel 2. Alle priser er i kr./ton inkl. afgifter. Tabel 1. Affaldsbehandlingspriser uden fusion Situation RN FF RV 2016-i 2016-ii 2016-iii 2016-iv 427,- 432,- 435,- 442,- 529,- 529,- 529,- 529,- 517,- 517,- 453,- 453,- Tabel 2. Affaldsbehandlingspriser for fusionsscenarier Situation B C D E 2016-i 2016-ii 2016-iii 2016-iv 448,- 452,- 447,- 452,- 435,- 439,- 435,- 439,- 441,- 444,- 439,- 444,- 428,- 431,- 428,- 431,- 9 Side 9 er der uoverensstemmelse i den besparede gevinst. I teksten står 63 mio. i tabellen 69,3 mio. 10 Side 7 bør det fremgå, at det er en forudsætning, at mængdebegrænsningen kan ændres dette kræver en række myndighedsgodkendelser. Der er tale om en skrivefejl i teksten. Tabellens tekst på 69,3 mio. kr. er korrekt. Det er korrekt, at der i varmeplangodkendelsen for Reno-Nord indgår en mængdebegrænsning. Denne begrænsning fremgår ikke helt klart af rapporten. Det skal pointeres, at samtidig drift med ovn 3 og 4 beregningsteknisk kun foretages i fyringssæsonen. Samtidig drift på 3 og 4 forudsætter derfor sæson- 4/12

5 forskydning af affaldet, hvilket er inkluderet i beregningerne. Der henvises i øvrigt til besvarelse af spørgsmål 3 Rapport 3b 11 Afsnit 4.3, andet afsnit og 6.1, første, tredje og sidste afsnit er aftaler indgået med "Aalborg Forsyning, Varme" navnet bør rettes. 12 Afsnit 4.3 I første afsnit tilføjes inden sidste sætning (denne bør stå som selvstændigt afsnit): "Det skal dog bemærkes, at ovnlinje 3 i henhold til vilkårene i varmeplangodkendelsen alene kan anvendes som spids- og reservelastanlæg. Hvis ovnlinje 3 skal producere kontinuerligt, vil det således kræve en ændring af den eksisterende varmeplangodkendelse." Ved genoptryk af rapporten kan navnet rettes. Det er korrekt, at det i varmeplangodkendelsen for Reno-Nord er beskrevet, at ovnlinje 3 alene indgår som spids-/reservelast. Der henvises i øvrigt til besvarelse af spørgsmål 3 Sidste afsnit i 4.3 bør slettes for give mening Rapport 6 13 Afsnit Der indsamles også papir i Nibe by. Ved genoptryk af rapporten kan teksten rettes. Økonomi 14 Den i rapporten beregnede pris for affaldsbehandling i Aars er for høj, idet egne beregninger viser et fremtidig niveau på kr./ton inkl. afgifter, hvilket også understøttes af, at man i rapporten har anvendt en 40/60 fordeling, hvor Aars i dag reelt kører efter 35/65. Når anlægget er gældfrit, giver dette besparelser til både varme og affaldssiden, altså endnu lavere varmepriser og affaldsbehandlingspriser. Regnes der op mod prisloftet, vil der kunne opnås en væsentlig nedsættelse af behandlingsprisen, og den allerede diskuterede 20/80 fordeling vurderes meget sandsynlig. (iv) Hvorledes ser fusionsøkonomien ud, hvis man anvender det realistiske fordelingsforhold 20/80 for leverancer til Aars Varmeværk? I dag deles alle omkostninger i forholdet 70/30 i henhold til oplysninger fra Aars Fjernvarme (AaF). På møde med AaF er det videre aftalt, at en rimelig omkostningsdeling, hvor omkostninger til den rene varmeproduktion er fjernes, kunne være 60/40, da denne fordelingsnøgle også blev anvendt i fusionsrapporten fra Derfor er denne fordelingsnøgle anvendt i beregningerne. Gældsfriheden medtages i beregningerne, da affaldssiden, med ovenstående fordelingsnøgle, betaler 40 % af de til en hver tid aktuelle kapitalomkostninger (renter og afskrivninger). Det er i henhold til Varmeforsyningsloven ikke tilladt "bare" at regne op mod prisloftet. Varmen skal sælges for det den koster at producere, hvilket i praksis betyder, at der skal afregnes efter den omkostningsbestemte varmepris, hvor alle fællesomkostninger deles rimeligt mellem varmesiden og affaldssiden. I alle beregninger er den realiserede varmeindtægt dog også underlagt anlæggets aktuelle varmeprisloft. Ved en omkostningsdeling på 80/20, vil AaF, afhængig af affaldsmængderne efter 2016, gennembryde prisloftet, hvorfor varmeindtægten beregningsteknisk vil blive beskåret herefter. 5/12

6 (iv) Ved anvendelse af en fordelingsnøgle på 80/20 påvirkes fusionsgevinsten meget af, hvilken affaldsmængde der er til rådighed for Aars forbrændingsanlæg. I 2016-i og 2016-ii (lavest affaldsmængde til Aars - kun fra Vesthimmerland) medfører dette meget høje varmepriser med 80/20, hvorved prisloftet krydses, med efterfølgende "tab" til affaldssiden til følge. I denne situation opnås derfor dog økonomi med en fusion, da ovenstående tab undgås med fusionen. I 2016-iii og 2016-iv (moderat affaldsmængde til Aars - Vesthimmerland og Rebild)) overstiger varmepriserne med 80/20, kun prisloftet i eknelte år, hvormed, der kan behandles affald relativt billigt i Aars, hvilket igen medfører, at fusionsgevinsten reduceres, når anlægget i Aars ikke medtages i fusionen Ændringen i den samlede fusionsøkonomi for fusionsscenarierne ved anvendelse af en fordelingsnøgle på 80/20 i de fire 2016-situationer fremgår af nedenstående, hvor gevinsterne vises i mio. kr./år: Situation B C D E 2016-i 2016-ii 2016-iii 2016-iv 0,2 0,2 0,2 0,2 2,8 2,9 0,3 0,4 1,7 1,9 1,9 2,0 4,2 4,6 1,7 2,1 Til ovenstående fusionsgevinster skal det bemærkes, at der, qua de ændrede affaldsoplande efter 2016 opstår meget varierende selskabsgevinster. For 2016-i og 2016-ii, er der store selskabsgevinster for Renovest i alle scenarier. For Reno-Nord er selskabsgevinsten negative med undtagelse af scenario E, hvor der er en lille positiv selskabsgevinst. For 2016-iii og 2016-iv, er der negative selskabsgevinster for Renovest i alle scenarier. 15 Værdien af Aars forbrændingsanlæg er ikke anført. I praksis vil dette anlæg være mere værd end Fællesforbrænding i Hobro. Anlægget ejes af Vesthimmerlandskommune i fællesskab med fjernvarmen og indgår på sin vis også i en vurdering af de fremtidige forhold i VH. Er der i beregningerne taget højde for værdien af anlæggene og påvirker disse fusions økonomien? hvis ja, hvorledes ville det påvirke beregningerne hvis Aars Varmeværk var værdisat i et realistisk forhold til værdien afsat til Reno-Nord og Fælles- Forbrændingsanlægget i Aars har aldrig været værdiansat, da ingen af de tre interessentskaber ejer dette anlæg. Hvorvidt anlægget kan sælges og til hvilken pris indgår ikke i fusionsanalysen. Værdien af et forbrændingsanlæg påvirker ikke fusionsgevinsten. Det antages, at alle anlæg fungerer under hvile-i-sig-selv princippet, hvorfor det kun er anlæggenes kapitalomkostninger (renter og afskrivninger) og øvrige driftsomkostninger, der indgår i beregningerne. 6/12

7 forbrænding? 16 Umiddelbart virker det mærkeligt, at man vil lukke det billigste anlæg. Dette kan betyde, at man har overdimensioneret anlægget i Aalborg og dermed skal kompenseres for dette gennem en lukning af Aars Varmeværk og fællesforbrændingen. Når Reno-Nord endvidere har en rimelig høj behandlingspris i forhold til markedspriserne, vil det være svært at fastholde industriaffaldet i fremtiden, og dette skal dermed vindes med lave priser, hvilket igen lægger ekstra pres på behandlingspriserne for husholdningsaffaldet. Hvorledes fastholdes industriaffaldet på Reno-Nord når markedspriserne er faldende? Ville det ikke være billigere at sende alt affald i udbud og udnytte, at markedet for affaldsforbrænding har en væsentlig overkapacitet? I fusionsberegningerne er alle omkostninger (i det fusionerede interessentskab) solidariske fordelt, hvorfor lukning af det "billigste" anlæg sagtens kan være en økonomisk fordel, hvor gevinsten på de øvrige anlæg er større end tabet på det billigste. Dette kan udtrykkes ved, at der ved lukning af et anlæg opstår en positiv fusionsgevinst, hvis den marginale behandlingsomkostning på det tilbageblevne anlæg er lavere end den gennemsnitlige behandlingspris på det lukkede anlæg. Når der i et scenario optræder et positiv fusionsgevinst, men en negativ selskabsgevinst for et interessentskab, er dette "kun" et spørgsmål om af fordele den opnåede fusionsgevinst således, at ingen parter stilles ringere end før fusionen og alle parter får en rimelig andel af de opnåede besparelser. Dette kan foretages med f.eks. en kørselsudligningsordning eller lignende. Denne vurdering indgår ikke i fusionsrapporten. Ikke nødvendigvis. Når man allerede ejer et anlæg, kan kapitalomkostningerne betragtes som "sunk cost", hvorfor det gælde om at tiltrække affald så længe, den marginale behandlingspris er lavere end markedsprisen. 17 I rapportens forudsætninger har Reno- Nord lønudgifter på knap 10 millioner til 35 mand, Hobro bruger 6 millioner til 10 mand og Aars over 10 millioner på 16 mand. Her er et misforhold til Reno-Nord, som ser mærkeligt ud. Kan man redegøre for, hvorledes der er opstået så store forskelle i lønudgifter? Det virker ikke realistisk, at Aars har så store forholdsvis større lønomkostninger i forhold til antallet at ansatte. 18 At varmeprisen kan fastsættes efter prisloftet, virker ikke som den virkelige verden. I Aars kan det godt betale sig at køre med røggaskondenseringen, men ikke i Aalborg. Lønomkostninger til drift af de tre forbrændingsanlæg er indhentet fra årsregnskaber og oplysninger fra de tre interessentskaber. Når det for Reno-Nord er oplyst, at der anvendes ca. 10 mio.kr. til løn for driftspersonale, skal det bemærkes, at denne lønsum ikke omfatter alle ansatte på forbrændingsanlægget, men kun anlæggets vagthold. Medarbejdere, der foretager vedligeholdelse af anlægget m.v. aflønnes via anlæggets vedligeholdelsesomkostninger. Reno-Nords samlede lønsum til forbrændingsanlæggets personale er således ca. 15 mio. kr./år. I beregningerne afregnes varmen på alle forbrændingsanlæg altid til den laveste pris af den omkostningsbestemte varmepris og varmeprisloftet jævnfør varmeforsyningslovens bestemmelser herfor. Hvis varmen i Aalborg afsættes til en højere pris end varmen i Aars, skyldes det (alt andet lige), at den omkostningsbestemte varmepris i Aars er lavere end 7/12

8 Varmepriser i Aars ligger højere end Aalborg, i rapporten ser det derimod ud til, at man i Aalborg kan opnå de højeste varmepriser, hvilket virker underligt. (iv) Hvad er de faktiske salgspriser for varme i de tre byer? i Aalborg. Det økonomiske aspekt af røggaskondensering er en meget kompliceret affære, der både involverer kontakten mellem forbrændingsanlæg og varmeaftager om bestemmelse af den omkostningsbestemte varmepris men også påvirkes at SKAT regler for beregning af tillægsafgift og CO2 afgift. På Reno-Nord medfører de gældende regler for ovenstående afgifter, at Reno-Nord (affaldssiden) ensidigt pålægges en øget afgift ved drift af røggaskondensering. Hvis varmesiden ikke er villig til at kompensere affaldssiden for denne mer-afgift, er det økonomisk set mere rentabelt for Reno-Nord, at undlade at køre med røggaskondensering. I Aars, hvor varmeværket leverer hele varmemængden til byen, medfører røggaskondensering, at der kan spares på anvendelse af andre brændsler, hvormed kondenseringen reelt afregnes til varmeproduktionsprisen på de alternative brændsler. Det skal bemærkes, at Reno-Nord p.t. driver forbrændingsanlægget med røggaskondensering i drift, da man har fået tilkendegivet, at de gældende afgiftsreglers uhensigtsmæssige udformning er under forandring. Når der i rapporten på lang sigt opnås lave varmepriser i Aars skyldes det, at anlægget er afskrevet, hvorfor de faste kapitalomkostninger reduceres markant. Dette medfører, at både varmepris og affaldsbehandlingspris falder, da fællesomkostninger deles etter en fordelingsnøgle. (iv) Den faktiske varmepris for hvert anlæg, i hvert scenario for hvert år fremgår af bilag til delrapport 4,og forbrændingsøkonomi. Bilag A, B og C indeholder beregninger for hvert af de tre anlæg. I bilagene er beregningerne for hvert scenario vist startende med scenario A og sluttende med scenario E. Hvert scenario fylder 8 sider, og varmeprisen er gengivet år for år på siden 8 af 8, 5. kolonne. 19 På den organisatoriske side, er det urealistisk, at man ved en fusion kan spare så mange ledende medarbejdere, idet Rambøll ved rapportudarbejdelsen har forudsat, at al administration skal samles i Aalborg. Dette kan ikke lade sig gøre, hvis man skal servicere VHK borgere, så vil der skulle være adm. medarbejdere på Renovest, og det samme vil gøre sig gældende i Hobro. Desuden vil indvejningsfunktionen skulle være bemandet, da der skal ske De tre selskaber har accepteret den nye organisationsmodel for et fusioneret selskab herunder antallet af ledende medarbejdere. Der er indført flere driftsledere for at kunne dække hele det geografiske område. Service af borgerne er her betegnet som en tilkøbsopgave, hvor udgifterne betales af kommunerne ved særskilt aftale. Som nævnt tidligere er bemanding eller ikke beman- 8/12

9 modtagekontrol m.m. i forbindelse med indvejningen. Er det ikke mere realistisk, at de organisatoriske besparelser vil være tæt på 0 altså, at der skal være det samme antal adm. personale efter en fusion. Kun på direktør og bestyrelsesniveau er der besparelser. De anførte besparelser bør beskrives i flere detaljer og underbygget ud fra et resulterende service niveau? ding af indvejningen et åbenstående spørgsmål, som ikke er løst på nuværende tidspunkt. Med hensyn til de basale administrative opgaver, såsom økonomi og lønadministration, vil det ikke være hensigtsmæssigt at fortsætte med at varetage opgaverne tre steder. Der er i fusionsrapporten ikke udført en gennemgående analyse af alle medarbejderes arbejdsfunktion/-opgave, hvorfor den organisatoriske gevinst baseres på erfaringsmæssige skøn over det administrative behov i det fusionerede interessentskab. Da flere af Renovests administrative medarbejdere imidlertid udfører driftslignende opgaver, kan disses arbejdsopgaver derfor ikke nødvendigvis samles sammen med de øvrige "centrale" administrationsopgaver. I tilfælde, hvor f.eks. der er behov for 2 yderligere administrative medarbejdere til at løfte den fremtidige organisation op til det samme serviceniveau, som de tre interessentskaber har i dag, vil den beregnede organisatoriske fusionsgevinst blive reduceret med 0,8 mio. kr. Ovenstående justering vil være gældende for alle fusionsscenarier, hvor rangorden af de enkelte scenarier ikke påvirkes, og da justeringen udgør ca. 10 % den beregnede samlede fusionsgevinst, påvirkes rapportens konklusioner ikke heraf. 20 Tab af arbejdspladser er ikke vurderet: I Vesthimmerland (VH) tabes 15 arbejdspladser på varmeværket og et større antal ved Renovest i Oudrup, VH taber dermed rigtig mange arbejdspladser og dermed skattekroner! Omtrent det sammen vil være tilfældet i Mariagerfjord. Der er ikke foretaget en bredere lokalsamfundsøkonomisk herunder skattemæssig konsekvensvurdering af de beslutninger der muligvis træffes på området. Dette vil være en større selvstændig analyseopgave som indtil videre ikke er igangsat. Hvis tabet af arbejdspladser indregnes i fusionen hvorledes stiller dette så Vesthimmerlands Kommune og Mariagerfjord Kommune? Og hvor mange arbejdspladser vurderes der rent faktisk tabt/sparet i de respektive kommuner? Notat af 7.september 21 Her synes at have indsneget sig en fejl eller mangel omkring affald til de enkelte anlæg, idet der i tabel 1 er angivet, at I/S FF modtager affald fra Hobro, Nørager og andre. Det bør fremgå, at også en væsentlig del af tidligere Mariager Kommune har leveringspligt til I/S FF. Mængden herfra er sandsynligvis angivet under Hobro. 22 Det skal bemærkes, at affaldet fra Hadsund området allerede er fritstillet, og at dette affald pt. leveres til Reno-Nord efter særlig aftale uden bindinger, i alt ca. Affaldsmængderne er oplyst af de enkelte anlæg. Ved genoptryk af rapporten kan teksten rettes til f.eks. "Hobro m.f." Affaldsmængderne er oplyst af de enkelte anlæg. Det er korrekt, at der i affaldsgrundlaget for Reno- Nord indgår fra Hadsund. Hvis der fjernes ton affald fra i Reno-Nords affaldsgrundlag, stiger fusi- 9/12

10 4.000 ton (det eksakte tal kan fås hos Reno-Nord). Hadsund affaldet kan muligvis have indvirkning andre steder i rapporten. 23 I tillægsnotatet opgør Rambøll fusionsgevinster i fire scenarier, hvor affaldet fordeles anderledes end de nuværende selskabers grænser tilsiger. Tillægsnotatet tager imidlertid udgangspunkt i en fusion af alle 3 selskaber. Der anmodes hermed om opgørelser over (fusions)gevinster, når det alene er I/S Fællesforbrænding og I/S Reno-Nord, der fusionerer. Der ønskes for de fire scenarier både en opgørelse for det fusionerede selskab og for Renovest alene. onsgevinsten. Dette kan ses af følsomhedsanalyserne, hvor lavere affaldsudvikling medfører, at den beregnede fusionsgevinst stiger. Årsagen til denne effekt er, at et lavere affaldsgrundlag hos Reno-Nord bevirker, at effekten af tilført affald fra de to andre interessentskaber bliver tilsvarende større. De fire situationer efter 2016 skal betragtes som forskellige kontekster, hvori fusionsgevinsten beregnes. For en given 2016-situation, beregnes summen af de tre interessentskabers affaldsbehandlingsomkostninger uden fusion (scenario A) og sammenlignes med de tilsvarende summer med fusion (scenario B-E). Besvarelse af dette spørgsmål foretages med særskilt udarbejdet tillægsnotat. nr. 3. Det er uklart, hvad der ønskes en opgørelse over. Beregningerne i notatet viser både fusionsgevinst og de tre interessentskabers selskabsgevinst. Konsekvensen af fusion/ikke fusion for det enkelte interessentskab i de hver af de fire 2016-situationen kan ses af interessentskabets resulterende gennemsnitlige affaldsbehandlingspris. Spørgsmål af generel karakter 24 Vil det efter 2015, hvor kontrakten mellem Renovest I/S og I/S Aars Varmeværk om levering af forbrændingsegnet affald udløber, være muligt at indgå en ny kontrakt mellem de to I/S er om levering af forbrændingsegnet affald uden udbud iht. nationale og/eller EU-bestemmelser? 25 Tidligere Aars Kommune indgik i sin tid sammen med Aars Fjernvarme A.m.b.a. i ligeligt ejerskab af I/S Aars Varmeværk, der driver forbrændingsanlæg med salg af varme og el. Varmen sælges til Aars Fjernvarme, der omvendt står for drift og vedligeholdelse af forbrændingsanlægget. Tidligere Aars ejerandel overgik ved kommunalreformen til Vesthimmerlands Kommune, der jo er interessent i Renovest I/S og leverer ca. ½-delen af det affald, som Renovest leverer til Aars Varmeværk på vegne af interessenterne det øvrige affald fra interessenterne leveres af Jammerbugt, Rebild og Aalborg Kommuner. Gør denne konstellation nogen forskel i forhold til ovenstående? 26 Varmeplangodkendelse for Aars Varmeværk bør fremgå, ligesom det er tilfældet for de to andre anlæg, herunder eventuelle oplysninger om affaldskapacitetsram- Dette spørgsmål kræver en juridisk afklaring og besvarelse af spørgsmål foretages med særskilt udarbejdet tillægsnotat nr. 4. Det skal bemærkes, at der i fusionsrapporten er forudsat, at det er muligt, at indgå en ny kontrakt med Renovest og Aars Varmeværk. Dette spørgsmål kræver en juridisk afklaring og besvarelse af spørgsmål foretages med særskilt udarbejdet tillægsnotat nr. 4. Det skal bemærkes, at der i fusionsrapporten er forudsat, at det er muligt, at indgå en ny kontrakt med Renovest og Aars Varmeværk. Rambøll har ikke kunne få oplyst de nærmere forhold ved varmeplangodkendelse og kapacitetsgodkendelse m.v. i Aars. 10/12

11 mer fastsat af Miljøstyrelsen/Energistyrelsen. Det er dog Rambøll skøn, at der i de nævnte godkendelser ikke indgår elementer, der på afgørende vis ændrer på fusionsrapportens konklusioner. Klimapåvirkning ved forbrænding 27 Udnyttelse af overskudsvarmen fra Aalborg Portland. I forbindelse med energiplanlægning er det altid yderst relevant at vurdere udnyttelse af overskudsvarme fra lokale kilder, såsom yderligere udnyttelse fra Aalborg Portland. Energistyrelsen udgav i februar, 2009 en rapport, som kan anvendes til at vurdere det eventuelle potentiale. Udnyttelse af overskudsvarme fra Aalborg Portland indgår ikke i fusionsundersøgelsens kommissorium arbejdsområde, hvorfor muligheden for evt. yderligere udnyttelse af varme herfra ikke er behandlet i rapporten. Hvorfor er der ikke i forbindelse med afgrænsningen af opgaven medtaget en vurdering af mulighederne for yderligere at anvende overskudsvarme fra Aalborg Portland? 28 Anvendelse af fossile brændsler efter Det er nok næppe sandsynligt, at Nordjyllandsværket vil få lov til at anvende fossile brændsler efter De andre kraftvarme værker, som vi har kendskab til, er allerede i fuld gang med eller overvejer konvertering til biomasse. Forudsætningen om anvendelse af biomasse burde derfor anvendes i beregninger og under alle omstændigheder for Hvad er forklaringen på, at det forventes at kul fortsat bliver på Nordjyllandsværket frem til 2033? I hvilken udstrækning, der i fremtiden konverteres til biobrændsler på Nordjyllandsværket er i dag ikke kendt, ligesom værkets fremtidige driftsform (modtrykdrift, udtagsdrift eller blanding heraf) heller ikke kendes. I vurdering af fusionens klimapåvirkning er der derfor taget udgangspunkt i driften på Nordjyllandsværket, som den kendes i dag. Der ligger ingen speciel antagelse om brændselsvalg på Nordjyllandsværket til grund for CO2 beregningerne men kun en antagelse om værkets driftsform. Det er, grundet Nordjyllandsværkets meget høje elvirkningsgrad, antaget, at værker er fuldt udreguleret. Det medfører så, at en øget varmeproduktion fra Reno-Nord fører til en tilsvarende mindsket varmeproduktion på Nordjyllandsværket, der igen medfører, at el-produktionen på værket stiger med en faktor 0,15 (Cv-værdien). Denne effekt kaldes også for "udtags-effekt". Med hensyn til "CO 2-værdien" af den producerede el henvises til besvarelse af spørgsmål Marginal eller gennemsnits el-produktion. Under afsnittet om el-produktion diskuteres anvendelse af både emissionsfaktorer ved marginale el-produktion og gennemsnitlig dansk el-produktion. En diskussion som også foregår internationalt. I beregninger er der anvendt emissionsfaktorer for dansk gennemsnits el-produktion, hvilket efter vores opfattelse ikke er den bedste og mest hensigtsmæssige metode. Hvad er forklaringen på, at der anvendes Ved diskussion af CO 2 udledning ved øget/mindsket el-produktion, sondres typisk mellem følgende 4 forskellige betragtninger: 1. Gennemsnitsbetragtning 2. Kvote betragtning 3. Langsigtet marginalbetragtning 4. Kortsigtet marginalbetragtning Ad 1: Dansk gennemsnits el-produktion, der anvendes af Energistyrelsen i deres forudsætninger om samfundsøkonomiske analyser og af Energinet.dk's 11/12

12 CO2-emissionsfaktorer for gennemsnits elproduktion og ikke marginal elproduktion? oplysninger om emissioner ved el-produktion. Ad 2: Ved en kvotebetragtning medfører kvotesystemet, at udledningen af CO 2 ikke påvirkes af forbrug og produktion af el, da der fra den kvotebelagte sektor (hertil hører kraftvarmeværkerne) emitteres præcis den mængde CO 2, som svarer til de politisk bestemte CO 2-kvoter Ad 3: Med den aktuelle energipolitik medfører denne betragtning af øget el-produktion reducerer CO 2 udledning svarende til kul-kondens (ca. 800 kg CO 2/MWh), medens reduceret el-produktion ikke øger CO 2 udledningen, da den nødvendige ekstraproduktion skal foretages med biomasse og vind m.v. Ad 4: Uafhængig af kvotesystemet, betragtes den umiddelbart påvirkning af ændret el-produktion ved regulering af kul-kondensværk (gælder både op og ned regulering). Det er i fusionsrapporten valgt at anvende en Dansk gennemsnit for CO2 emissionen som en pragmatisk løsning på ovenstående variationsmuligheder. 30 CO2-ækvivalenter og absolut CO2. I delrapporten oplyses, at der er anvendt CO2ækvivalenter ved beregningerne. I bilag regnes med CO2-faktorer for biomasse på 0, hvilket tyder på, at der er regnet med absolut CO2 og ikke, som der står i teksten med CO2-ækvivalenter. Er det korrekt, at der anvendes absolut CO2 i beregninger og ikke CO2- ækvivalenter som skrevet i rapporten? For at gøre teksten om udledning af klimagasser lettere overskuelig er det valgt, at betragte biobrændsler som CO 2-neutrale. Dette er ikke helt korrekt, når der regnes med CO 2-ækvivalenter (CO 2-eq.). Indregning af CO 2-ækvivalenter på biomassefyr har imidlertid ikke afgørende betydning for beregningsresultaterne. Eksempel: I 2023 skal der produceres 153 GWh varme i Hobro og Aars. Med en virkningsgrad på 90 % anvendes 170 GWh brændsel. Anvendelse af træ og halm i fjernvarmeværker emitterer ca. 1,8 kg CO 2-eq, hvormed emissionen bliver 170*3,6*1,8 = ton. Dette udgør ca. 10 % af det samlede CO 2 reduktionspotentiale. 12/12