Uheldsstatistik 2. kvartal Tabeller og udvikling

Transkript

1 Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling

2 Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Dato: Marts 2014 ISBN (NET): Foto: Vejdirektoratet og Christoffer Askmann Copyright: Vejdirektoratet, 2014

3 Indhold Opsummering 4 Forudsætninger og indhold 5 Generel udvikling 6 Transportmidler 9 Ulykkessituationer 11 Alder 14 Spiritusulykker 16 Regioner 18 Politikredse 20 Vejtyper 22 Tabeller 24

4 Opsummering For tallene i 2. kvartal 2013 er der en række positive tendenser. Antal ulykker i alt er lavere end 2. kvartal de foregående 10 år. Det samme gør sig gældende, når man alene ser på ulykker med personskade. Dermed fortsætter udviklingen mod fortsat historisk lave ulykkestal. Også når man ser på alvorligt og lettere tilskadekomne, er vi ude i laveste antal. For dræbte er antallet i 2. kvartal 2013 på niveau med samme kvartal i Bemærk at der alene er to dræbte på motorveje i 1. halvår De er endda begge i 2. kvartal Tallet var også lavt i 1. halvår 2012, da der her var fire dræbte. Udviklingen kvartal for kvartal viser et pænt fald i antallet for alle grupper i forhold til starten af den foregående 10- års periode. På det seneste er der dog en tendens til et lidt lavere fald i tallene. Blandt kvartalets måneder er tallene for maj 2013 højere end forventet og højere end i maj Der er ikke nogen umiddelbar forklaring på dette andet end, at maj måned generelt har det med at svinge op og ned. I forbindelse med fordelingen af personskader på transportmiddel er der for alle transportmidler et generelt fald siden udgangen af Det største fald ses for knallert 45/stor knallert. Det kan hænge sammen med, at dette transportmiddel ikke længere er så almindeligt i trafikken. Siden udgangen af 2010 har antallet af personskader for fodgængere og cyklister stort set stået stille. I 2. kvartal 2013 er eneulykker, ulykker ligeud samme retning og krydsulykker med personskade væsentligt lavere end i 2. kvartal for de foregående fem år, hvilket er en positiv udvikling. En anden positiv udvikling ses i faldet i andelen af spiritusulykker for både person- og materielskadeulykker. For personskadeulykker er det i % af ulykkerne, hvor føreren er spirituspåvirket, eller skønnet påvirket. Gennemsnittet for de foregående fem år er 16 %. Spiritus i materielskadeulykker er 16 % af det samlede antal. Her er gennemsnittet for de foregående fem år 18 %. Andelen af spirituspåvirkede førere er altså generelt lavere i 2013 end tidligere. Antallet af personskader er faldet for alle vejtyper siden udgangen af Udviklingen har været nogenlunde identisk bortset fra motortrafikveje, der på grund af små tal, varierer en del over årene. 4

5 Forudsætninger og indhold Dette notat indeholder en statistisk beskrivelse af den øjeblikkelige status for trafikulykker for 2. kvartal Notatet er udarbejdet som konsekvens af, at oplysningerne for 2. kvartal 2013 nu er endelige informationer fra politiet. Notatet findes kun i elektronisk form. Gengivelse af resultaterne er tilladt med kildeangivelse Vejdirektoratet. Kilde Opgørelserne bygger på de informationer vi har modtaget i Vejdirektoratets ulykkesregister fra politiets ulykkesregister i POLSAS. I forbindelse med data fra politiet modtages først en foreløbig indberetning af ulykken og senere en endelig. I forbindelse med de foreløbige indberetninger mangler typisk information om personskadernes omfang. Det er derfor først i forbindelse med de endelige oplysninger, at tilskadekomne kan opdeles på alvorligt og lettere tilskadekomne. Definitioner Som dræbte regnes personer, der er døde indenfor 30 dage som følge af ulykken. Selvmord regnes ikke med som dræbte. Alvorligt tilskadekomne er personer, hvor politiet har angivet tilskadekomst og en anden skadetype end Alene lettere skade. Som spiritusulykker regnes ulykker, hvor mindst én fører/ fodgænger har haft en promille større end 0,50 eller er skønnet påvirket. I forbindelse med bevisalkometre er målingen omsat til, hvad der svarer til værdien ved blodprøve. F.eks. er 0,25 g/l omsat til 0,50. Markante ændringer Når der i notatet tales om en markant ændring, afvigelse eller forskel, menes der med mindre andet er anført, at et antal i det beskrevne kvartal statistisk set afviger fra en prognose baseret på de foregående 10 års tal, samt evt. fra tallet for forrige års kvartal. Samtidig kræves det, at det aktuelle kvartalstal er mindst 10. (Normalt vil der være anvendt et statistisk signifikansniveau på 97,5 %). Notatet består af to afsnit. I afsnittet om generel udvikling er vist en række figurer og hovedtal, som illustrerer den øjeblikkelige udvikling indenfor en række udvalgte områder som f.eks. transportmidler, ulykkessituation, aldersfordeling for tilskadekomne og dræbte, ulykkessted mm. Desuden er der kommenteret på det faktuelle tal for 2. kvartal 2013 i forhold til den beregnede forventning for kvartalet og i forhold til de faktiske tal for 2. kvartal forrige år. Forventningen er beregnet ud fra tal siden 2003 og bygger på trenden, som er fundet ved at korrigere for sæsonvariation og ekstreme værdier. I afsnittet med tabeller er vist en række hovedoplysninger for 2. kvartal

6 I det følgende er vist information, som generelt beskriver udviklingen indenfor ulykker og personskader for 2. kvartal op til de seneste 11 år. De 11 år fremkommer af, at sammenligne det nuværende med de foregående 10 år. Tabellen nedenfor viser de faktiske tal for ulykker og tilskadekomster for 2. kvartal 2013 sammenlignet med 2. kvartal i de foregående 10 år. Oversigtstabel. Antal ulykker og personskader i 2. kvartal for årene Antal ulykker Personskade Materielskade Antal personskader I alt Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade I alt Antallet af personskadeulykker i 2. kvartal 2013 er med 783 det laveste for 2. kvartal i perioden. Antallet er faldet med 18 % i forhold til 2. kvartal I forhold til 2. kvartal 2003 er antallet er personskadeulykker faldet med 56 %, og det ses, at antallet har været generelt faldende i perioden. I 2. kvartal 2013 ses det tredje laveste antal materielskadeulykker for 2. kvartal siden Her er antallet steget 2 % i forhold til 2. kvartal Antallet er faldet med 15 % i forhold til Antallet af dræbte er med 39 i 2. kvartal 2013 det næst laveste for 2. kvartal siden Antallet er 5 % højere end i 2012 og 61 % lavere end i De små tal gør, at stigningen på 5 % mellem 2012 og 2013 reelt alene dækker over en stigning på to dræbte. Antallet af alvorligt og lettere tilskadekomne er begge de laveste set for 2. kvartal siden Her er faldet på 4 % for alvorligt tilskadekomne og 11 % for lettere tilskadekomne i forhold til Faldet i forhold til 2003 er på 48 % for alvorligt tilskadekomne og 67 % for lettere tilskadekomne. Alle personskader er dermed ligeledes faldet i forhold til 2. kvartal 2012, og er det laveste antal set for 2. kvartal tilbage til I forhold til 2. kvartal 2012 er faldet på 7 % og i forhold til 2. kvartal %. I forhold til de forventede tal for 2. kvartal 2013 er det alene for alvorligt tilskadekomne, at antallet på 509 ligger over forventningen på 466. Antallet er dog lavere end i Følgende figurer viser den generelle udvikling siden På figurerne er de enkelte kvartaler markeret med grå søjler, og det aktuelle kvartal er markeret med blå søjle. Kurven Udvikling beskriver tendensen, hvor der er korrigeret for ekstreme værdier og sæsonvariation. Der er i alle figurer et generelt fald gennem årene, dog knap så stort for materielskadeulykker som for de øvrige. 6

7 Figur 1 Udvikling i ulykker og personskader fra 1. kvartal 2003 til 2. kvartal Ulykker med personskade Antal Udvikling 3000 Ulykker alene med materielskade Antal dræbte 1200 Alvorlige personskader Lettere personskader 3000 Alle personskader Dette kan skyldes, at registreringerne af materielskadeulykker er mere usikre end personskadeulykker, og derfor spiller registreringsgraden ind i højere grad end ved personskadeulykker og personskader. I alle de viste udviklingskurver er der et dyk omkring starten af Dykket kan nok i nogen grad tilskrives indførelsen af klippekort 1. september Fra omkring 4. kvartal 2007 falder samtlige kurver på nær for dræbte. I de fleste kurver kan anes et lille dyk i 1. kvartal 2010, hvilket formentlig skyldes de usædvanlig hårde vintermåneder. For personskadeulykker, lettere personskader og personskader i alt er udviklingen stort set stagneret siden 1. kvartal 2010 og derefter med et lille fald fra slutningen af 2011 og ind i 1. kvartal Ulykker alene med materielskade viser et nogenlunde konstant antal ulykker frem til 2007, dog med den samme va- 7

8 riation ved årsskiftet som de øvrige. Fra 2007 ses også her et fald, der dog flader noget ud fra starten af Faldet efterfølges af en stigning fra starten af 2011, som fra 2012 er afløst af et fald. Det fremgår tydeligt af figur 1, at faldet siden 2003 er klart mindre for materielskadeulykker end for personskadeulykker og personskader. For dræbte varierer udviklingen mere end for de øvrige, da tallene er relativt mindre. Udviklingen stagnerer fra 1. kvartal 2007 til udgangen af 2008, hvor der for de øvrige grup- per er tale om et fald. Faldet for dræbte indtræder først i slutningen af 2008, hvorefter der ses endnu en stigning fra starten af 2010 efterfulgt af et fald i 2011, som fra 2. kvartal 2012 afløses af en stagnation, men på et væsentligt lavere niveau end tidligere. Månedsfordeling for 2. kvartal 2013 Opdeles ulykker og personskader i 2. kvartal 2013 på måneder, er der følgende markante afvigelser i forhold til de forventede tal: Personskadeulykker Maj: Der er 281 personskadeulykker svarende til 16 % højere end forventet. Antallet er dog lavere end maj 2012, hvor der var 354 personskadeulykker. Juni: Der er 291 personskadeulykker svarende til 9 % højere end forventet. Antallet er også højere end de 272 i 2012, men ikke markant højere. Materielskadeulykker Maj: Der er 709 materielskadeulykker svarende til 8 % højere end forventet. Antallet er også markant højere end de 654 i maj Alle ulykker Maj: Der er 990 ulykker i alt svarende til 13 % højere end forventet. Antallet er dog lavere end maj 2012, hvor der var ulykker. Alvorligt tilskadekomne Maj: Der er 187 alvorligt tilskadekomne, hvilket er 21 % højere end forventet. Antallet er dog lavere end i 2012, hvor der var 218. Juni: Der er 203 alvorligt tilskadekomne, hvilket er 35 % højere end forventet. Det er også markant højere end de 171 i Lettere tilskadekomne Maj: Der er 136 lettere tilskadekomne svarende til 30 % højere end forventet. Antallet er dog lavere end maj 2012, hvor der var 198 lettere tilskadekomne. Juni: Der er 149 lettere tilskadekomne, hvilket er 19 % højere end forventet. Det er samtidigt højere end de 136 i 2012, men det er ikke markant højere end Personskader i alt Maj: Der er 339 personskader i alt svarende til 14 % højere end forventet. Antallet er dog lavere end maj 2012, hvor der var 427 personskader i alt. Juni: Der er 363 personskader i alt, hvilket er 21 % højere end forventet. Det er og markant højere end de 321 i

9 Transportmidler Figur 2 2. kvartal 2013 sammenlignet med udviklingen i personskader for udvalgte transportmidler de seneste 10 år. Vist som indeks for summen af de seneste fire kvartaler, hvor 4. kvartal 2003 er sat til 100. Indeks Personbil Motorcykel Knallert 45 Knallert 30 Cykel Fodgænger Personskader i 4. kvartal I figuren er varebiler, lastbil/bus og øvrige udeladt, da antallet af personskader i disse grupper er relativt lille. Indeks for disse grupper vil derfor variere betydeligt, så det ikke giver noget klart billede. Det fremgår af figuren, at antallet af personskader for de seks viste transportmidler har haft noget forskellig udvikling de seneste 10 år: Personskader i personbiler er i faktiske tal klart det største antal, men personskaderne i personbiler er faldet næst mest siden 4. kvartal 2003 (sammen med knallert 30). Personskader i personbil har - formentlig grundet det store antal personskader - varieret mindst gennem perioden. Antallet af personskader i personbil har været stødt faldende siden 4. kvartal I 2. kvartal 2013 er indeks på 37, hvilket betyder, at antallet af personskader i personbil som sum af løbende fire kvartaler er faldet med 63 % siden 4. kvartal Personskader på motorcykel i 2. kvartal 2013 er på indeks 54 i forhold til 4. kvartal Det svarer til et fald på 46 % siden 4. kvartal Personskader på motorcykel varierer en del, men mest markant er en stigning fra midten af 2006, som topper med udgangen af Derefter falder personskader på motorcykel svagt indtil slutningen af 2009, hvorefter faldet bliver kraftigere. Fra 3. kvartal 2010 indtræder igen en meget let stigning, som er fortsat i 1. kvartal Omkring midten af 2011 er der igen et dyk ned, som efterfølgende afløses af en stagnation. Personskader på knallert 30/lille knallerts udvikling ligner meget udviklingen for motorcykel bare på et lidt lavere niveau. Fra midten af 2008 er der dog for lille knallert indtrådt et fald, som fortsætter ind i 2. kvartal I 2. kvartal 2013 ligger indeks for personskader med lille knallert på 34 i forhold til udgangsåret Det betyder, at antallet af personskader på knallert 30 er faldet 66 % siden 4. kvartal

10 Personskader med fodgængere følger indtil slutningen af 2009 stort set udviklingen for personbiler og cykler. Men siden er udviklingen for personskader med fodgængere begyndt at afvige mere systematisk fra de to andre typer. Udviklingen i personskader med fodgængere er siden starten af 2010 stagneret. Der ser dog ud til at være et fald på det seneste. Indeks er i 2. kvartal 2013 på 51 set i forhold til 4. kvartal Det svarer til et fald på 49 % siden udgangsåret. Personskader på knallert 45/stor knallert varierer en del grundet små tal. Personskader på stor knallert ligger i 2. kvartal 2013 betydeligt lavere end i udgangsåret Indekset er på 21 i 2. kvartal 2011 set i forhold til 4. kvartal 2003, hvilket betyder at antallet af personskader er faldet 79 % på 10 år. En medvirkende forklaring kan være, at der ikke længere er så mange køretøjer af denne type på vejene. Udviklingen i antallet af personskader på cykel har indtil starten af 2011 fulgt udviklingen i antallet af personskader i personbil ret tæt. Antallet af personskader på cykel som sum af de seneste fire kvartaler var lavest i slutningen af 2010, hvor der var 53 % færre end i 4. kvartal Siden da er udviklingen vendt, og en stigning er indtrådt. Siden udgangen af 2011 har udviklingen været stort set konstant. I 2. kvartal 2013 er indeks på 51, hvilket svarer til et fald på 49 % siden 4. kvartal I 2. kvartal 2013 er tallene for dræbte fordelt på transportmiddel så små, bortset fra i personbil, at der ikke kan siges noget i forhold til forventningen. Derudover ses der i 2. kvartal 2013 følgende få markante afvigelser fra de forventede tal med hensyn til transportmidler: Personskader i alt Der er 23 personskader i varebil, hvilket er markant højere end de forventede 12. Det er dog ikke højere end i 2. kvartal 2012, hvor der også var 23 personskader i varebil. Der er 14 personskader på stor knallert, hvilket er markant højere end de forventede 8. Det er dog lavere end i 2. kvartal 2012, hvor der var 16 personskader med stor knallert. Der er 219 personskader på cykel, hvilket er markant højere end de forventede 182. Det er også højere end i 2. kvartal 2012, hvor der var 214 personskader på cykel, men ikke markant højere. Lettere tilskadekomne Der er 13 lettere tilskadekomne i varebil, hvilket er markant højere end de forventede 5. Det er alene højere end i 2. kvartal 2012, hvor der var 10 lettere tilskadekomne i varebil. 10

11 Ulykkessituationer Følgende figur viser, hvordan udviklingen i personskadeulykker har været indenfor de 10 hovedsituationer for 2. kvartal 2013 sammenlignet med 2. kvartal i de fem foregående år. Som det ses på figuren, er der alle år flest personskadeulykker ved hovedsituation 0, eneulykker. Der er færrest personskadeulykker ved hovedsituation 7, parkeringsulykker, og hovedsituation 9, ulykker med genstande, dyr og lign. på vejen. Dette er ikke specielt for 2. kvartal, men et mønster som ses hele året. Ser man på fordelingen for 2. kvartal de seneste fem år, som vises på figur 3, er fordelingen stort set lig fordelingen i 2. kvartal I 2. kvartal 2013 er der - som generelt - flest eneulykker med 25 % af personskadeulykkerne. Der er næst flest fodgængerulykker (hovedsituation 8) med 16 % af ulykkerne i 2. kvartal Figur 3 Antal personskadeulykker fordelt på hovedsituation i 2. kvartal 2013 sammenlignet med 2. kvartal for de foregående fem år. Antal ulykker med personskade Hovedsituation De 10 numre henviser til følgende hovedsituationer, der her er illustreret med eksempler på ulykkessituationer indenfor hovedsituationerne: 0. Eneulykker 1. Ulykker med ligeudkørende samme kurs 2. Ulykker med ligeudkørende modsat kurs 3. Ulykker med svingning samme kurs 4. Ulykker med svingning modsat kurs 5. Krydsningsulykker uden svingning 6. Krydsningsulykker med svingning 7. Ulykker med parkeret køretøj 8. Ulykker med fodgængere 9. Ulykker med genstande, dyr og lignende 11

12 Der er følgende få markante ændringer for 2. kvartal 2013 i forhold til den beregnede forventning for ulykkessituationerne: Hovedsituation 0, eneulykker: Der er sket 159 personskadeulykker, hvilket svarer til 19 % lavere end forventet. Det er tillige markant lavere end 2. kvartal 2012, hvor der var 187 personskadeulykker. Hovedsituation 6, krydsningsulykker modsatte veje: Der er sket 94 personskadeulykker, hvilket svarer til 30 % højere end forventet. Det er ikke højere end i 2. kvartal 2012, hvor der var 94 personskadeulykker. Hovedsituation 3, krydsningsulykker samme retning: Der er sket 101 personskadeulykker, hvilket svarer til 23 % højere end forventet. Det er også højere end 2. kvartal 2012, hvor der var 96 personskadeulykker, men ikke markant højere. Desuden er der et par enkelte markante ændringer for 2. kvartal 2013 i forhold til den beregnede forventning for partskombinationerne: Personbil uden modpart: Der er sket 94 personskadeulykker, hvilket er markant lavere end de forventede 121. Det er samtidigt markant lavere end de 124 i Personbil - personbil samme retning med svingning: Der er sket 15 personskadeulykker, hvilket er højere end de forventede 9. Det er dog lavere end de 17 i Personbil-knallert30 samme retning med svingning: Her er sket 14 personskadeulykker, hvilket er højere end de forventede 8. Det er dog lavere end de 18 i Personbil-knallert30 samlet: Her er sket 43 personskadeulykker, hvilket er lavere end de forventede 63. Det er også markant lavere end i 2012, hvor der var 62. Personbil-cykel samme retning med svingning: Der er sket 36 personskadeulykker, hvilket er højere end de forventede 11. Det er dog identisk med tallet for 2. kvartal 2012, hvor der også var 36 personskadeulykker. Personbil-cykel svingning fra modsatte veje: Der er sket 43 personskadeulykker, hvilket er højere end de forventede 26 Det er også højere end tallet for 2. kvartal 2012, hvor der også var 40 personskadeulykker, men ikke markant højere. Personbil-cykel samlet: Der er sket 159 personskadeulykker, hvilket er højere end de forventede 102. Det er dog lavere end tallet for 2. kvartal 2012, hvor der var 161 personskadeulykker. Personbil-fodgænger: Der er sket 65 personskadeulykker, hvilket er lavere end de forventede 110. Det er også lavere end 2. kvartal 2012, hvor der var 69 personskadeulykker, men ikke markant lavere. 12

13 13

14 Alder Der er i 2. kvartal 2013 følgende markante afvigelser i personskadernes fordeling på aldersgruppe og transportmiddel i forhold til de forventede tal: Aldersgruppen år Der er 48 personskader i alt, hvilket er markant lavere end de forventede 90. Det er også markant lavere end i 2. kvartal 2012, hvor der var 73 personskader. Der er 13 personskader i personbil, hvilket er markant lavere end de forventede 27. Det er også lavere end de 23 i 2012, men ikke markant lavere. Der er 20 personskader på knallert30. Det er markant lavere end de forventede 42. Det er også lavere end de 28 i 2012, men ikke markant lavere. Aldersgruppen år Der er 40 personskader i personbil. Det er markant lavere end de forventede 58. Det er også lavere end de 48 i 2012, men ikke markant lavere. Aldersgruppen år Der er 530 personskader i alt. Det er markant højere end de forventede 453. Det er lavere end de 569 i Der er 77 personskader med motorcykel. Det er markant højere end de forventede 49. Det er også højere end de 46 i 2012, men ikke markant højere. Der er 139 personskader med cykel. Det er markant højere end de forventede 94. Det er også højere end de 125 i 2012, men ikke markant højere. Aldersgruppen 65- år Der er 126 personskader i alt, hvilket er markant højere end de forventede 104. Det er også højere end de 124 i 2012, men ikke markant højere. Der er 6 personskader på knallert30, hvilket er markant lavere end de forventede 15. Det er også lavere end de 11 i 2012, men ikke markant lavere. Der er 36 personskader på cykel. Det er markant højere end de forventede 21. Det er også højere end de 22 i 2012, men ikke markant højere. 14

15 Figur 4 Antal personskader fordelt på alvorlighed og alder i 2. kvartal Antal personskader 40 Lettere tilskadekommen Alvorligt tilskadekommen Dræbt >= 90 Alder Aldersfordelingen af personskaderne er vist i figur 4. Det ses tydeligt, at der er en overvægt af tilskadekomne i alderen fra 16 til 23 år. Det kan formentlig forklares med, at unge fra alderen 16 år og opefter er nye trafikanter som bilister eller knallertførere, og derfor mindre rutinerede. Som ny trafikant i disse transportmidler har de unge endnu ikke opnået rutinen i at færdes i trafikken i disse. Aldersgruppen år dækker 28 % af personskaderne i 2. kvartal Der er relativt få personskader med børn i alderen 0-14 år og for ældre over 65 år. 6 % af alle personskader i 2. kvartal 2013 er blandt børn under 15 år, mens 13 % er blandt ældre over 64 år. Det er bemærkelsesværdigt, at andelen af de ældre over 64 år med alvorlige personskader er større end andelen i øvrige aldersgrupper. 21 % af de dræbte i 2. kvartal 2013 er 65 år eller ældre, mens kun 9 % af de lettere personskader findes i denne aldersgruppe. Det kan skyldes, at ældre er mere skrøbelige, og derfor kommer mere alvorligt til skade end yngre trafikanter under sammenlignelige omstændigheder. Disse tendenser ses også i øvrige kvartaler i alle år, og på den måde adskiller 2. kvartal 2013 sig ikke markant ud udover en relativt mindre andel personskader blandt de unge. Det samme gjorde sig gældende i 2. kvartal Det skal i øvrigt bemærkes, at aldersfordelingen også afspejler befolkningsfordelingen. En af grundene til, at der forekommer færre personskader generelt blandt ældre trafikanter er, at denne aldersgruppe udgør en relativt mindre andel af befolkningen. 15

16 Spiritusulykker På figur 5 ses udviklingen i antallet af person- og materielskadeulykker med og uden spirituspåvirkning i 2. kvartal 2013 sammenlignet med 2. kvartal de foregående fem år. Antallet af personskadeulykker med spiritus ligger væsentligt lavere i 2. kvartal 2013 i forhold til de foregående år. For materielskadeulykker har det ligget rimeligt konstant de sidste tre år. Figur 5 Indeks for trafikulykker med og uden spiritus i 2. kvartal 2013 sammenlignet med 2. kvartal i de fem foregående år. Antallet af ulykker i 2008 er sat til 100, men markeret med faktiske tal over søjlerne. Indeks Med spiritus Uden spiritus Med spiritus Uden spiritus Personskadeulykker Materielskadeulykker 16

17 I 2. kvartal 2013 var 13 % af personskadeulykkerne og 16 % af materielskadeulykkerne registreret som ulykker med spirituspåvirkede førere. Andelen af personskadeulykker, hvor der er spirituspåvirkede førere, ligger i gennemsnit på 16 % set over de foregående fem år. Tilsvarende for materielskadeulykkerne er procenten 18 %. Det er altså øjensynligt gået lidt bedre for personskadeulykkerne end for materielskadeulykkerne. Der er enkelte markante afvigelser fra forventningen for antallet af personskader og ulykker med spirituspåvirkning: Materielskadeulykker: Der er 13 materielskadeulykker i forbindelse med spirituspåvirket fører af varebil, hvilket er markant højere end forventningen på 7. Det er også højere end i 2. kvartal 2012, hvor der var 9 materielskadeulykker med en spirituspåvirket fører af en varebil. Det er dog ikke markant højere. Lettere tilskadekomne: Der er 12 personskader i alt i forbindelse med en spirituspåvirket fører af en knallert 30/lille knallert. Det er lavere end de forventede 23. Det er også lavere end de 17 i 2. kvartal 2012, men ikke markant lavere. 17

18 Regioner I figurerne vises udviklingen i 2. kvartal 2013 sammenlignet med de seneste 10 år inden for de fem regioner i Danmark. Det ses på figuren, at for personskader er der et generelt fald i perioden for alle regionerne. Personskaderne fordeler sig groft sagt på to niveauer. Det største antal er i hovedstaden, Syddanmark og Midtjylland, som følger nogenlunde samme udviklingen, og færrest i Sjælland og Nordjylland, som også ligger på omtrent samme niveau. Materielskadeulykkerne viser en mere spredt fordeling med mindre udtalt fald. Her ses der generelt flest i hovedstaden og færrest i Nordjylland. Antallet af personskadeulykker og personskader i 2. kvartal er generelt halveret fra 2003 til 2013 i samtlige regioner. Figur 6 Antal personskader i 2. kvartal fordelt på regioner. Personskadeulykker Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Materielskadeulykker Personskader

19 Faldet for personskadeulykker er størst i hovedstaden, hvor antallet er faldet 58 % siden 2. kvartal 2003, og lavest for Nordjylland, hvor antallet af personskadeulykker er faldet 36 %. For personskader er faldet ligeledes størst for hovedstaden, som har 61 % færre personskader i 2. kvartal 2013 end i 2. kvartal Faldet i personskader er med 31 % lavest i Nordjylland. I forhold til 2. kvartal 2012, ses der en stigning i 2. kvartal 2013 i Midtjylland på 7 % for personskader, og antallet af personskadeulykker er steget med 4 %. Også i hovedstaden er der tale om en stigning på 3 % fra 2. kvartal 2012 til 2. kvartal 2013 for personskadeulykker. Til gengæld er antallet af personskader i ulykkerne pudsigt nok faldet med 4 %, så der er altså færre personskader pr. ulykke nu. For materielskadeulykker ses der et generelt fald for fire af de fem regioner, om end faldet er væsentlig mindre end for personskadeulykker og personskader. I Syddanmark er antallet steget 3 % siden For materielskadeulykker sker det største fald i hele perioden i hovedstaden, hvor antallet er 31 % lavere i 2. kvartal 2013 i forhold til 2. kvartal For alle regioner på nær Syddanmark ses et fald fra 2. kvartal 2013 til 2. kvartal I Syddanmark er stigningen på 3 % fra 2. kvartal 2013 til 2. kvartal For dræbte er udviklingen meget positiv for alle regioner. Midtjylland og Syddanmark ligger højest med 12 dræbte i 2. kvartal 2013 efterfulgt af Nordjylland med 7, hovedstaden med 5 og Sjælland med 3. Det betyder et generelt fald på over 50 % siden 2003, bortset fra Syddanmark hvor faldet er på 40 %. Der er følgende markante ændringer for fordelingen på regioner i 1. kvartal 2013 i forhold til forventningen: Personskadeulykker: Syddanmark: Der er 172 personskadeulykker, hvilket er markant lavere end de forventede 206. Det er også markant lavere end i 2. kvartal 2012, hvor der var 217 personskadeulykker. Hovedstaden: Der er 191 personskadeulykker, hvilket er markant højere end de forventede 153. Det er lavere end de 206 i Tilskadekomne: Hovedstaden: Der er 212 tilskadekomne, hvilket er markant højere end de forventede 160. Det er dog lavere end de 213 i

20 Politikredse På grund af store forskelle i antallet af personskader i de enkelte politikredse, er der i det følgende vist en indekseret udvikling i antallet af personskader i 2. kvartal for 2003 til 2013 i politikredsene opdelt efter områderne Jylland, Øerne og hovedstaden. År 2003 er valgt som basisår, hvilket betyder at antallet af personskader i 2. kvartal 2003 er Figur 7 Personskader i 2. kvartal fordelt på politikredse. Tallene er indekseret, hvor personskader i 2. kvartal 2003 er sat til 100. Indeks Personskader - Jylland Nordjyllands Politi Midt- og Vestjyllands Politi Syd- og Sønderjyllands Politi Østjyllands Politi Sydøstjyllands Politi Jylland Indeks Personskader - Øerne Fyns Politi Midt- og Vestsjællands Politi Sydsjæl. og Lolland-Fl. Politi Bornholms Politi Øerne Indeks Personskader - Hovedstadsområdet Nordsjællands Politi Københavns Politi Københavns Vestegns Politi Hovedstadsområdet

21 sat til 100 for de enkelte politikredse, og personskaderne for 2. kvartal de øvrige år er udregnet som ændringer ud fra dette basisår. Der er ikke påfaldende stor forskel på udviklingen i de tre områder. Det ses umiddelbart, at med undtagelse af Bornholm, der varierer meget grundet små værdier, følges alle politikredse i hvert område nogenlunde pænt ad i et generelt fald i antallet af personskader. Dog ligger Sydog Sønderjyllands politikreds lidt over de øvrige politikredse i Jylland. I Jylland er det specielt bemærkelsesværdigt, at Midt- og Vestjyllands politikreds har en stigning i antallet af personskader fra 2. kvartal 2012 til 2. kvartal 2013 på 13 %, og at Østjyllands politikreds er på samme niveau i 2. kvartal 2013 som i 2. kvartal I de øvrige jyske politikredse er antallet af personskader faldet fra 2. kvartal 2012 til 2. kvartal I Jylland er der tale om en halvering af antallet af personskader i 2. kvartal 2013 i forhold til 2. kvartal På Øerne er der en stigning i antallet af personskader i Midt- og Vestsjællands politikreds fra 2. kvartal 2012 til 2. kvartal 2013 på 9 %. For de øvrige er der tale om et fald. Over perioden er antallet af personskader i 2. kvartal på Øerne faldet med gennemsnitligt 61 %. Faldet er størst på Fyn, hvor der i 2. kvartal 2013 er 73 % færre personskader end i 2. kvartal I hovedstaden ses der for samtlige politikredse et fald fra 2. kvartal 2012 til 2. kvartal 2013, på nær for Nordsjællands politikreds, hvor der er en lille stigning. I Nordsjællands politikreds er antallet af personskader i 2. kvartal % højere end i 2. kvartal I gennemsnit er antallet af personskader i hovedstaden faldet med 63 % i 2. kvartal 2013 i forhold til 2. kvartal Personskadernes fordeling på politikredse varierer en del, hvilket også kan ses i figur 7. Der er følgende markante afvigelser i 2. kvartal 2013 i forhold til de forventede tal for de enkelte politikredse: Personskadeulykker: Nordjylland: Der er 100 personskadeulykker, hvilket er markant lavere end de forventede 122. Det er også markant lavere end de 125 personskadeulykker i Midt- og Vestjylland: Der er 126 personskadeulykker, hvilket er markant højere end de forventede 91. Det er også markant højere end i 2. kvartal 2012, hvor der var 96 personskadeulykker. Nordsjælland: Der er 52 personskadeulykker, hvilket er markant højere end de forventede 34 personskadeulykker. Det er også højere end de 41 personskadeulykker i 2012, men det er ikke markant højere. København: Der er 100 personskadeulykker, hvilket er markant højere end de forventede 79. Det er dog lavere end de 107 i Tilskadekomne: Nordjylland: Der er 127 tilskadekomne, hvilket er markant lavere end de forventede 155. Det er også lavere end i 2. kvartal 2012, hvor der var 147 tilskadekomne, men det er ikke markant lavere. Fyn: Der er 55 tilskadekomne, hvilket er markant lavere end de forventede 79. Det er også markant lavere end i 2. kvartal 2012, hvor der var 105 tilskadekomne. København: Der er 107 tilskadekomne, hvilket ermarkant højere end de forventede 73. Det er dog lavere end i 2012, hvor der var 113 tilskadekomne, men ikke markant lavere. 21

22 Vejtyper Figur 8 viser udviklingen i personskader opdelt efter vejtype. Der er tale om indeks for summen af løbende fire kvartaler. I signaturforklaringen er vist antallet af personskader som sum af seneste fire kvartaler ved udgangen af 2. kvartal De to vejtyper med flest personskader er kommuneveje (ekskl. motorvej og motortrafikvej) og øvrige statsveje (ekskl. motorvej og motortrafikvej). De to vejtyper viser en næsten identisk udvikling indtil slutningen af Gennem 2008 ses en lille afvigelse med relativt flere personskader på kommuneveje. Herefter følger udviklingerne igen hinanden indtil midten af 2010, hvor der igen ses relativt flere personskader på kommuneveje. Denne udvikling er fortsat siden. Udviklingen på motortrafikveje varierer mere gennem årene grundet lavere faktiske tal, og det samme gælder motorveje. Til trods for tilkomsten af nye motorvejsstrækninger over perioden, følger udviklingen på motorvej i det store og hele udviklingen for øvrige statsveje og øvrige kommuneveje. Kommuneveje har ved udgangen af 2. kvartal 2013 et indeks på 41 svarende til et fald på 59 % siden 4. kvartal 2003, mens øvrige statsveje har et indeks på 39 i 2. kvartal 2013 svarende til et fald på 61 %. Indeks i 2. kvartal 2013 er for motorveje på 34 og for motortrafikveje på 22. Det svarer til et fald på henholdsvis 66 % og 78 % siden 4. kvartal Antallet af personskader er således mere end halveret for alle vejtyper. Figur 8 Indeks for sum af personskader for løbende 4 kvartaler opdelt på vejtype. Antal af personskader i 4. kvartal 2003 er sat til 100. Indeks Kommunevej Motorvej Motortrafikvej Indeks af personskader løbende 4 kvartaler. Seneste periode: Motorvej: 187 personskader Motortrafikvej: 25 personskader Øvrig statsvej: 426 personskader Kommunevej: personskader 40 Øvrig statsvej kvartal 22

23 For vejtype er der lavet en opgørelse, der omfatter 2. kvartal Opgørelsen er sammenlignet med de forventede tal for 2. kvartal 2012 baseret på den seneste 10 års udvikling. Der ses følgende markante ændringer fra de forventede tal: Personskadeulykker: Øvrige statsveje: Der er 90 personskadeulykker, hvilket er markant højere end de forventede 73. Det er også højere end i 2. kvartal 2012, hvor der var 74 personskadeulykker, men det er ikke markant højere. Personskader: Motorveje: Der er 15 lettere tilskadekomne, hvilket er markant lavere end de forventede 27. Det er også markant lavere end i 2. kvartal 2012, hvor der var 30 lettere tilskadekomne. Motorveje: Der er 34 personskader i alt, hvilket er markant lavere end de forventede 49. Det er også markant lavere end i 2. kvartal 2012, hvor der var 55 personskader i alt. Øvrige statsveje: Der er 65 alvorligt tilskadekomne, hvilket er markant højere end de forventede 44. Det er også markant højere end i 2. kvartal 2012, hvor der var 40 alvorligt tilskadekomne. Der er altså ikke mange afvigelser i forhold til forventningen, når det gælder vejtyper. For 1. halvår ses følgende markante afvigelser i forhold til forventningen: For vejtyper er der også set på kvartaler indtil nu, hvilket i dette tilfælde vil sige 1. halvår. Øvrige statsveje: Alvorligt tilskadekomne: Der er 113 alvorligt tilskadekomne, hvilket er markant højere end de forventede 92. Det er også markant højere end i 2. kvartal 2012, hvor der var 92 alvorligt tilskadekomne.

24 Tabeller Tabel 1. Antal ulykker og personskader i 2. kvartal 2013 sammenlignet med 2. kvartal Antal ulykker Antal personskader 2.kvt 2012 i alt Personskade I alt Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade I alt Heraf: April Maj Juni kvt 2013 i alt Heraf: April Maj Juni Procentvis ændring 2.kvt kvt ,6 % 2,3 % -0,8 % 5,4 % -3,6 % -11,1 % -6,6 % Tabel 2. Antal personskader fordelt på transportmiddel i 2. kvartal 2013 sammenlignet med 2. kvartal *Andet inkluderer transportmidler som traktorer, motorredskaber og heste. Varebil Lastbil/ Bus Materielskade Personbil Motorcykel Knallert 45 Knallert 30 Cykel Andet* Fodgænger 2.kvt 2012 Personskader i alt Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade I alt 2.kvt 2013 Personskader i alt Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade Procentvis ændring 2.kvt kvt ,3 % 0,0 % 10,0 % 24,0 % -12,5 % -22,3 % 2,3 % -55,6 % -6,3 % -6,6 % 24

25 Tabeller Tabel 3. Antal personskadeulykker fordelt på transportmiddel og hovedsituation i 2. kvartal Nr. 1 og nr. 2 refererer til nummereringen af de to første elementer i ulykkessituationen. Hovedsituation i alt Ulykker i alt Ulykker med et transportmiddel Personbil Varebil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet Ulykker med to eller flere transportmidler nr. 1 - nr. 2 Personbil - personbil Personbil - varebil Personbil - lastbil/bus Personbil - motorcykel Personbil - knallert Personbil - knallert Personbil - cykel Personbil - fodgænger Personbil - andet Varebil - personbil Varebil - varebil Varebil - lastbil/bus Varebil - motorcykel Varebil - knallert Varebil - knallert Varebil - cykel Varebil - fodgænger Varebil - andet Lastbil/bus - personbil Lastbil/bus - varebil Lastbil/bus - lastbil/bus Lastbil/bus - motorcykel Lastbil/bus - knallert Lastbil/bus - knallert Lastbil/bus - cykel Lastbil/bus - fodgænger Lastbil/bus - andet Motorcykel - personbil Motorcykel - varebil Motorcykel - lastbil/bus Motorcykel - motorcykel Motorcykel - knallert Motorcykel - knallert Motorcykel - cykel Motorcykel - fodgænger Motorcykel - andet

26 Tabeller Tabel 3 fortsat. Hovedsituation i alt Knallert 45 - personbil Knallert 45 - varebil Knallert 45 - lastbil/bus Knallert 45 - motorcykel Knallert 45 - knallert Knallert 45 - knallert Knallert 45 - cykel Knallert 45 - fodgænger Knallert 45 - andet Knallert 30 - personbil Knallert 30 - varebil Knallert 30 - lastbil/bus Knallert 30 - motorcykel Knallert 30 - knallert Knallert 30 - knallert Knallert 30 - cykel Knallert 30 - fodgænger Knallert 30 - andet Cykel - personbil Cykel - varebil Cykel - lastbil/bus Cykel - motorcykel Cykel - knallert Cykel - knallert Cykel - cykel Cykel - fodgænger Cykel - andet Andet - personbil Andet - varebil Andet - lastbil/bus Andet - motorcykel Andet - knallert Andet - knallert Andet - cykel Andet - fodgænger Andet - andet Hovedsituationsnumre anvendt i tabellen: 0 Eneuheld 5 Krydsuheld uden svingning 1 Uheld mellem ligeudkørende samme kurs 6 Krydsuheld med svingning fra hver sin vej 2 Uheld mellem ligeudkørende modsat kurs 7 Uheld med parkeret køretøj 3 Uheld med svingning samme kurs 8 Uheld med fodgængere 4 Uheld med svingning modsat kurs 9 Uheld med genstande, dyr og lignende 26

27 Tabeller Tabel 4. Antal dræbte og tilskadekomne fordelt efter anvendt elementart og alder i 2. kvartal Summen af tallene i de enkelte fordelinger vil ikke altid udgøre den anførte total, da der ikke foreligger aldersoplysninger for alle personer. Heraf i aldersgruppe I alt 0-2 år 3-6 år 7-14 år år år år år 65 - år Personskader i alt Personbil Varebil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet Fodgænger Dræbte i alt Personbil Varebil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet Fodgænger Alvorligt tilskade i alt Personbil Varebil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet Fodgænger Lettere tilskade i alt Personbil Varebil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet Fodgænger

28 Tabeller Tabel 5. Antal spiritusulykker og personskader i disse i 2. kvartal Heraf med spirituspåvirket fører af Varebil Lastbil/ bus Spiritusulykker i alt I alt Personbil Motorcykel Knallert 45 Knallert 30 Cykel Andet Fodgænger Personskade * Materielskade * Personskader i alt Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade Personskader blandt spiritus påvirkede førere/fodgængere Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade Uskadte Personskader blandt passagerer hos spiri tuspåvirkede førere Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade Personskader blandt øvrige Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade *Da flere spirituspåvirkede førere kan være involveret i samme ulykke, er summen fordelt på transportmidler ikke lig kolonnen med i alt. For personskader er skaderne anbragt under elementarten for højeste promille, og er dermed kun talt med en gang. 28

29 Tabeller Tabel 6. Antal ulykker og personskader fordelt på regioner i 2. kvartal Antal ulykker Personskader Regioner Personskade Materielskade Dræbte Tilskade 1081 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Personskader fordelt på elementart Personbil Motorcykel Knallert 45 Knallert 30 Cykel Fodgænger Øvrige Regioner Dræbte Til skade Til skade Til skade Til skade Til skade Til skade Dræbte Dræbte Dræbte Dræbte Dræbte Dræbte 1081 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Til skade Tabel 7. Antal ulykker og personskader fordelt på politikredse i 2. kvartal Antal ulykker Personskader Politikreds Personskade Materielskade Dræbte Tilskade 1 Nordjylland Østjylland Midt- og Vestjylland Sydøstjylland Syd- og Sønderjylland Fyn Sydsjæl. og Lolland-Fl Midt- og Vestsjælland Nordsjælland Københavns Vestegn København Bornholm Hele landet

30 Tabeller Tabel 7. fortsat Personskader fordelt på elementart Personbil Motorcykel Knallert 45 Knallert 30 Cykel Fodgænger Øvrige Politikreds Dræbte Til skade Til skade Til skade Til skade Til skade Til skade Materielskade Dræbte Dræbte Dræbte Dræbte Dræbte Dræbte 1 Nordjylland Østjylland Midt- og Vestjylland Sydøstjylland Syd- og Sønderjylland 6 Fyn Sydsjælland og Lolland-Falster 8 Midt- og Vestsjæl Nordsjælland Københavns Vestegn København Bornholm Hele landet Til skade Tabel 8. Antal ulykker og personskader fordelt på vejtyper 2. kvartal 2013 sammenlignet med 2. kvartal Antal ulykker Personskade I alt Dræbte Antal personskader Alvorligt tilskade Lettere tilskade 2. Kvt 2012 i alt Heraf: Motorvej Motortrafikvej Ramper Mv - Mtv*) Øvrige statsveje Øvrige kommuneveje I alt 2. Kvt 2013 i alt Heraf: Motorvej Motortrafikvej Ramper Mv - Mtv*) Øvrige statsveje Øvrige kommuneveje Procentvis ændring Alle veje -7,6 % 2,3 % -0,7 % 5,4 % -3,6 % -11,1 % -6,6 % Motorvej -22,9 % 31,1 % 16,0 % - -26,1 % -50,0 % -38,2 % Motortrafikvej - 6,3 % -9,1 % Ramper Mv - Mtv - 66,7 % 24,0 % Øvrige statsveje 21,6 % -6,8 % 2,7 % - 62,5 % -6,1 % 20,0 % Øvrige kommuneveje -9,0 % 0,9 % -2,1 % 21,4 % -7,1 % -9,0 % -7,0 % *Gruppen dækker over til- og frakørselsramper. Rastepladser og lignende sideanlæg ved motorveje indgår under øvrige veje. Hvis både forrige år og aktuelle år er mindre end 10 er procenten ikke beregnet, da det kan give antydning af store stigninger eller fald, som ikke er reelle. 30

31 Tabeller Tabel 8b. Antal ulykker og personskader fordelt på vejtyper i første halvår 2013 sammenlignet med første halvår Antal ulykker Personskade Materielskade I alt Dræbte Antal personskader Alvorligt tilskade Lettere tilskade 1-2. Kvt 2012 i alt Heraf: Motorvej Motortrafikvej Ramper Mv - Mtv*) Øvrige statsveje Øvrige kommuneveje I alt 1-2. Kvt 2013 i alt Heraf: Motorvej Motortrafikvej Ramper Mv - Mtv*) Øvrige statsveje Øvrige kommuneveje Procentvis ændring Alle veje -12,6 % -2,6 % -5,5 % -6,3 % -9,7 % -17,6 % -13,1 % Motorvej -5,3 % 19,2 % 13,2 % - -25,0 % -21,3 % -24,2 % Motortrafikvej -45,5 % 0,0 % -12,2 % - -81,8 % -64,7 % -73,3 % Ramper Mv - Mtv -25,0 % 8,7 % 1,7 % ,3 % Øvrige statsveje 1,4 % -5,1 % -2,9 % -55,0 % 22,8 % -21,8 % -6,3 % Øvrige kommuneveje -14,1 % -3,8 % -6,7 % 21,2 % -11,5 % -15,8 % -12,3 % *Gruppen dækker over til- og frakørselsramper. Rastepladser og lignende sideanlæg ved motorveje indgår under øvrige veje. Hvis både forrige år og aktuelle år er mindre end 10 er procenten ikke beregnet, da det kan give antydning af store stigninger eller fald, som ikke er reelle. 31