Budgetsamråd. 15. marts 2018 kl Odder Kirkecenter

Transkript

1 Budgetsamråd 15. marts 2018 kl Odder Kirkecenter 1

2 Vision for provstiet Provstiudvalgets overordnede mål: at bevare og udbygge fællesskabet mellem provstiets menigheder at understøtte det frivillige engagement i kirkens liv og vækst at hjælpe fremsynede initiativer i gang Provstiudvalgets mål for : at gensidige vikarforpligtelser indarbejdes i alle fastansættelser at provstiets kirkegårde bliver 50 % selvfinansierede at understøtte etableringen af bæredygtige enheder 2

3 Budgetsamråd Torsdag den 15. marts kl i Odder Kirkecenter Budget 2019 Dagsorden Det er forår. Alting klippes ned. 1. Velkomst ved provsten - Igangværende anlæg - Kommende anlæg 2. Embedsboliger i Odder Provsti - Status på boligerne, beliggenhed og økonomi v/ Dorte R. Sørensen - God standard for tjenesteboliger v/jette Madsen, stiftskontorchef Aarhus Stift - Embedsboligen set fra præstens synspunkt v/kirsten Støve Lundager - Samtale om fremtidige embedsboliger i provstiet 3. Masterplan for Odder Provsti - Plan for implementering af masterplan for nye pastorater i provstiet v/dorte R. Sørensen 4. Arbejdsmiljø i Odder Provsti - Vedtægt for samarbejde om sikring af gravminder, hvilke MR tilslutter sig? - Orientering om projektets gennemførelse 5. Drøftelse af provstiets økonomi - årshjul for budget og regnskab - driftsrammer 2019 Fred hviler over land og by På budgetsamrådet belyses de økonomiske forhold i provstiet, ligesom målsætninger for udgifter og ligning set i et flerårigt perspektiv skal drøftes (Bekendtgørelse af lov om folkekirkens økonomi 6) 3

4 Embedsboliger i Odder Provsti Embedsboliger Sognegård v/embedsboligen Sognegårde i selvstændig bygning Vestpastoratet Kystpastoratet Odder sogn Tunø sogn Torrild præstegård Randlev præstegård Røddalsminde 10 Tunø præstegård Ørting præstegård Saksild præstegård Rodstensgade 11 Gylling præstegård Boligcirkulæret: 4

5 Økonomi embedsboliger Omkostninger til løbende vedligehold af embedsboliger afholdes via driften. Indtægter: Boligbidrag fra sognepræsten, indtægter fra bortforpagtet jord samt udlejning af jord og bygninger. Driftsudgifter præstegårde Kirkekasse År Løn Øvrig udgift Indtægt Saldo Gosmer-Halling , ,8 Gylling , , , , ,6 Hundslund - Torrild , , , , ,9 Odder , , , , ,0 Randlev-Bjerager , , , , ,6 Saxild-Nølev , , , , ,0 Tunø , , , , ,6 Ørting-Falling , , ,4 Odder Provsti

6 Anlægsoversigt Økonomi embedsboliger Kirke Kirkegård Præstegård Sognegård Kapel Andet Hundslund Odder Randlev-Bjerager Tunø Odder sogn Hundslund Hundslund-Torrild Odder Randlev-Bjerager Gylling-Alrø Odder Tunø Ørting-Falling* Odder Provsti * til fælles sikring af gravminder Radonmåling embedsboliger Embedsbolig Adresse Sogn Årsmiddelværdi Torrild Præstegård* Bygaden 1 Torrild <30 Odder præstebolig 1 Røddalsminde 10 Odder 90 Odder kirkekontor Kirkesti 5 Odder 60 Provstikontoret Kirkesti 5 Odder 380 Ørting præstegård Bilsbækvej 35 Ørting 190 Gylling præstegård Fallingvej 1 Gylling 70 Saksild præstegård Strandvejen 3 Saksild 80 Tunø Præstegård Tunø Hovedgade 24 Tunø 100 Hvordan skal du bruge resultatet af din radonmåling? Det vigtigste, du kan gøre for at nedbringe radon i dit hus, er at sørge for udluftning, ventilation og tæthed i bygningen. Der er tiltag på vej til at nedbringe radonniveauet i Ørting præstegård samt på provstikontoret. 6

7 Usikre gravsten Pulje til stabilisering af usikre gravsten: kr. i 2018 Miljøhuset ved Ulrik Hauger har sammen med graveree / kirkegårdsleder screenet kirkegårdenes gravminder. Der er udarbejdet en rapport for hver kirkegård. MR tager stilling til, hvad der skal gøres med hver enkelt, ustabil gravsten. Hjælp udefra til at sikre gravstenene på alle provstiets kirkegårde sendes i samlet udbud af Ørting menighedsråd for menighedsråd der deltager i samarbejdet herom MR kan bruge puljemidler til at stabilisere fredede gravsten MR kan ikke bruge puljemidler til at stabilisere ikke-fredede gravsten gravsteder i brug MR / graver oplyser gravstedsindehaverne om problemet og aftaler handling. Sten på gravsteder i brug sikres for gravstedsindehaverens regning. Kirkegårdsvedtægten ændres, så fremtidige gravsteder bliver sikre. Eksempel på sikring af gravsten: Vedtægt for samarbejde Menighedsråd i provstiet kan tilslutte sig et nyt samarbejde om stabilisering og bortskaffelse af usikre gravminder på de folkekirkelige kirkegårde på budgetsamrådet den 15. marts 3018 i henhold til udsendt vedtægt. Vedtægten beskriver arbejdsopgaver og aftaler, som er omfattet af samarbejdet, finansiering og tilsyn m.v. 7

8 Sikring af gravminder Vedtægt for samarbejde om stabilisering og bortskaffelse af usikre gravminder på de folkekirkelige kirkegårde i Odder Provsti 1 Aftalens parter og grundlag Denne aftale indgås mellem Gosmer-Halling menighedsråd, Gylling-Alrø Menighedsråd, Hundslund- Torrild Menighedsråd, Odder Menighedsråd, Randlev-Bjerager Menighedsråd, Saksild-Nølev Menighedsråd, Tunø Menighedsråd og Ørting-Falling Menighedsråd, Odder Provsti, Aarhus Stift. Grundlaget for aftalen er Menighedsrådslovens 42 a 2 Arbejdsopgaver og aftaler, som er omfattet af samarbejdet Ved gennemgang af de folkekirkelige kirkegårde i provstiet er det konstateret, at en række gravminder står usikkert. Ørting-Falling Menighedsråd sætter arbejdet med at stabilisere disse gravminder i et samlet udbud og indgår aftaler om arbejdets udførelse på vegne af de deltagende menighedsråd. 3 Finansiering af samarbejdet Arbejdet finansieres fra tre kilder: 1. Anlægsbevilling i 2018 a. Anlægsbevilling finansierer stabilisering af registrerede, bevaringsværdige gravminder. 2. Gravstedsindehavere a. Stabilisering af gravminder på gravsteder i brug betales af gravstedsindehaveren efter forudgående aftale. 3. Kirkekasser 4 Tilsyn a. Bortskaffelse / stabilisering af gravminder, som henstår på kirkegårde uden registrering som bevaringsvær- dig, betales af den lokale kirkekasse. Provstiudvalget fører tilsyn med samarbejdet. 5 Uenighed om denne vedtægt Ved uenighed om fortolkning af denne vedtægt holder Ørting-Falling menighedsråd møde med formænd og kirkeværger fra samtlige deltagende menighedsråd med henblik på at nå til enighed. 6 Varighed og ophævelse af samarbejdet Samarbejdet påbegyndes ved menighedsrådenes tilslutning på budgetsamråd den 15. marts Samarbejdet ophører, når arbejdet med at stabilisere gravminderne i udbuddet er udført. Et menighedsråd kan ikke udtræde af samarbejdet, når der er indgået kontrakt med en entreprenør om at stabilisere gravminder på det pågældende menighedsråds kirkegårde. 7 Offentliggørelse Denne vedtægt offentliggøres på Aarhus Stifts hjemmeside 8

9 Hovedtal for Odder Provsti Foreløbigt budget for Odder Provsti i hovedtal Budget 2019 Udskrivningsgrundlag budget 2018: Indtægter ligning: Landskirkeskat Stiftsbidrag Provstikassen Samarbejdsprojekter i provstiet: Fælles regnskabskontor Provstikurser, præster Folkekirkeinfo/ kommunikation Reformationsjubilæum Kurser for MR Energimærkning Arbejdsmiljø I alt landskirkeskat, bidrag, PUK og samarbejder Til rådighed herefter Ligning til drift Budgetreserven Afdrag på stiftslån Afdrag 5% lån Ligning til anlæg (eksl afdrag) Anlæg i alt (mål = 14-15%) I alt landskirkeskat, drift og anlæg Finansieres af frie midler Ikke fordelte midler

10 Budgetsamråd Ligning til drift 2018: Kirkekasse Løn Øvrige omk. Indtægt Ligningsbeløb Afrunding Gosmer-Halling Gylling-Alrø Hundslund-Torrild Odder Randlev-Bjerager Saxild-Nølev Tunø Ørting-Falling Hovedtotal Hovedformål Regnskabstal Nedenstående skema indeholder regnskabstal for årene for lønudgifter, øvrige omkostninger samt kirkekassens egne indtægter (ligning ikke medtaget) De yderste 3 kolonner til højre viser den procentvise ændring fra år 2011 til Kirkekasse Lønudgift Øvrige udgift Indtægt Saldo 10 løn Procent ændring Alrø udgift Gosmer-Halling Gylling (Flere elementer) indtægt

11 Hovedformål (Flere elementer) Procent ændring Kirkekasse Lønudgift Øvrige udgift Indtægt Saldo løn udgift indtægt Hundslund Odder Randlev-Bjerager Saxild Torrild Tunø Ørting-Falling Hovedtotal

12 Budgetproces Budget marts 2018 Indledende budgetsamråd. Udgiftsramme meldes ud. Menighedsrådet udarbejder budgetbidrag. Budgetbidrag godkendes på menighedsrådsmøde senest 30. maj. Beslutningsprotokol fra mødet indlæses i Dataarkiv på DAP en 30. maj 2018 Budgetbidrag afleveres i økonomiportalen senest 30. maj 2017 Juli 2018 Provstiudvalget modtager information om kommunernes statsgaranterede udskriv- ningsgrundlag 4. sept Afsluttende budgetsamråd 15. sept Provstiudvalget udmelder endelig ligning i økonomiportalen Menighedsrådet udarbejder endeligt budget. Budgettet godkendes på menighedsrådsmøde senest 15. november. Beslutningsprotokol fra mødet indlæses i Dataarkiv på DAP en 15. nov Menighedsrådet afleverer endeligt budget i økonomiportalen senest 15. november Regnskabsproces Inden 1. april Senest 1. april April sept. Regnskab Menighedsrådet udarbejder endeligt regnskab. Regnskabet godkendes på menighedsrådsmøde senest 1. april. Beslutningsprotokol fra mødet indlæses i Dataarkiv på DAP en senest 7 dage efter mødets afholdelse Regnskab indlæses i Økonomiportalen (senest) Dokumenter til revior indlæses i Dataarkiv på DAP en Provstirevisor foretager revision Senest 15. sept. Revisionsprotokollat modtages i Dataarkivet Senest 15. okt. Menighedsrådet behandler provstirevisors erklæring og revisionsprotokollen på et menighedsrådsmøde senest 15. oktober. Rådets bemærkninger til regnskabet skal fremgå af protokollen fra mødet. Protokollen indlæses i Dataarkivet på DAP en. Senest 15. nov. Provstiudvalget godkender det reviderede regnskab under hensyntagen til revisors erklæring og revisionsprotokollen samt menighedsrådets bemærkninger hertil. 1. februar Kirkeministeriet offentliggør regnskabet ved at regnskabet overføres til sogn.dk 12

13 Kære ansatte, menighedsrådsmedlemmer og suppleanter, præster, provst, personalekonsulent, provstisekretær og regnskabsførere Vi vil gerne invitere til en aften i hyggeligt selskab Tirsdag, den 15. maj 2018 kl Denne aften skal vi have nogle hyggelige timer sammen, som ikke handler om hverdagens udfordringer i og omkring det kirkelige arbejde. Ta hinanden under armen og bevæg Jer til Odder Parkhotel, Torvald Køhlsvej, 8300 Odder, hvor der vil blive serveret en dejlig middag. Du er meget velkommen til at medbringe et festligt indslag eller en god historie fra kirkelivet. Arrangementet afholdes for fællesmidler. S.U. senest 20. april 2018 til Lisbet Jensen: lisbet.jensen62@gmail.com Hilsen fra Kirsten Nevermann, Odder Lisbet Jensen, Gosmer-Halling Lone Riis, Gylling-Alrø 13

14 Biskoppens NYHEDSBREV Februar 2018 Kære menighed, menighedsråd og præster! Hvorfor og hvordan vi flytter præstestillinger Som nogle af Jer vil vide, arbejder vi i stiftet løbende på at flytte præstestillinger fra landet ind mod byerne. Der er langt fra tale om en massedeportation, og det er ikke noget, der skal ske i dag eller i morgen. Tværtimod sker det altid efter grundige forberedelser og inddragelse af de lokale menighedsråd og NB kun ved præsteskifte. Årsagen til flytningen er enkel, og I kender alle til den. Der bor ikke nær så mange på landet og i landsbyerne, som der gjorde engang, og flere og flere flytter ind til byerne. Det er en tendens, man kan begræde. Skævvridning af landet kommer der ikke noget godt ud af, det er ligesom en selvforstærkende ond spiral. Når skolerne og butikkerne lukker, børnene flytter, og udviklingen går i stå, er der måske ikke længere så meget, der binder en til lokalområdet. Jeg håber meget, at det en dag vender igen, men lige nu går befolkningsstrøm- men overordnet set kun én vej, og vi er som folkekirke nødt til at reagere på det og flytte nogle præstestillinger med. Vi skal være, hvor folk er, dvs. også dér, hvor de flytter hen. Men det er aldrig sjovt at være det menighedsråd, der skal afgive en præstestil- ling, ligesom det heller ikke er sjovt som præst at vide, at ens stilling nedlægges, når man går på pension engang. Det bedste ville selvfølgelig være, at vi bare kunne oprette nogle flere præstestillinger. Men vi råder fra stiftets side nu engang kun over dem, vi har, og som biskopperne jævnligt forhandler om indbyrdes. Og fra politisk hold vil man nok anføre, at det ikke hænger sammen, at vi får flere præster til færre medlemmer. Så hvad gør vi? En model kan være, at vi i de sogne hvor der er få folkekirke- medlemmer, skærer præstestillingerne til derefter. Det vil sige, at nogle præstestillinger kun bliver 75% eller 50%, og at vi så for at få nogle hele stillinger tillægger præsten ekstra funktioner, eller lader dem bistå i andre sogne. Det er bare ikke særligt attraktivt for den enkelte præst, der pludselig kan sidde med en stilling, der minder om et kludetæppe, og måske bliver ramt af det, jeg kalder for kvote-stress. 14

15 En anden model er, at vi i stedet lader de mindre og befolkningsfattige sogne indgå i større pastorater med flere præster. På den måde fastholder vi nogle hele stillinger, præsterne får mulighed for at samarbejde tæt med en anden eller flere kollegaer, hvilket mange især yngre præster ønsker. Her er udfordringen så, at dér, hvor der spares en præst, står der måske en tom præstegård tilbage. Og menigheden kan en tid føle sig hjemløs med en masse nye ansigter på prædikestolen og blandt betjeningen. Sådan står fordele og ulemper ved siden af hinanden. Men når det nye samarbejde med flere sogne og præster først kommer i gang, og alle giver det en chance, og man får en vis fortrolighed med de nye ansigter også, er der hen over tid flere gevinster end ulemper forbundet med de nye store pastorater. Der er så lige det med navnet. Hvis alle sogne skal nævnes i det nye pastorat, kan man nogle gange bruge det meste af en formiddag på at udtale det. Mit råd er, at man lokalt aftaler et nyt navn og får det godkendt af kirkeministeriet. Et nyt pastorat ved Randers har således fået navnet Ommersyssel Østre. Det er trods alt lettere at huske. Men hvad er det så, der afgør, om et sogn er for stort eller for lille til at oppebære en hel præstestilling? Ja, der er for det første antallet af folkekirkemedlemmer. Vi har her i stiftet den tommelfingerregel, at en præst på landet rimeligvis bør betjene mellem og sognebørn og i byen mellem og Men det er og bliver en tommelfingerregel, for mange andre kriterier kan spille ind såsom antallet af kirker og menighedsråd. Der skal en konkret vurdering til i hvert eneste tilfælde. Jeg har hørt den indvending fremsat, at man på landet betaler lige så meget kirkeskat, og at der procentvist ofte går flere i kirke på landet end i byen. Til det første er der at sige, at kirkeskatten ikke fortrinsvist går til præstelønninger men til bygninger, og bygningsmassen er ofte noget større på landet end i byen. For det andet er behovene i byen ofte andre end dem på landet. Nogle forstæder vokser nærmest eksplosivt, unge mennesker strømmer til uddannelsesinstitu- tionerne, og der er flere socialt udsatte. Og så skal vi kæmpe fra dør til dør for at fastholde den i forvejen lave medlemsprocent i nogle bysogne. Men jeg lover Jer. Der er ikke tale om taltyranni eller om at foretage et blodigt indhug i antallet af præster i landområderne. Ingen har interesse i at smadre et velfungerende lokalt kirkeliv, og de lokale menigheder og præster bliver ind- draget meget tidligt i processen for at få del i den, ligesom der vil være rigeligt tid til at give sit besyv med. Det må aldrig blive en hastesag, og der skal tages videst muligt hensyn til de lokale forhold. Men, som sagt, en dag vender udviklingen måske, og så skal stillingerne bevæge sig den anden vej. 15

16 Sange til Budgetsamrådet Det er forår. Alting klippes ned. Melodi: Poul Dissing Det er forår. Alting klippes ned. Der beskæres i buskadser og budgetter. Slut med fordums fede ødselhed. Vi begynder at træne til skeletter. Jeg blir fem år ældre ved hvert indgreb i min pung, men når forårssolen skinner, blir jeg ung! Lad kun falde, hvad der knap kan stå... Men i så fald sku jeg altid komme kryv'nde, hver gang skatten gir sig til at flå mine sidste mønter fra mig hver den tyv'nde Jeg blir tom i hjernen,. træt og tung i sjæl og krop, men når forårssolen skinner står jeg op! Og jeg fægter med min sparekniv. Men den skraber bare hult i sparegrisen. Der er ikke meget tegn på liv. Selv i vinter var der dog en ko på isen. Jeg har længe næret en istap ved min barm, men når forårssolen skinner, blir jeg varm! Solen skinner på fallittens rand. Derfor denne dyrekøbte randbemærkning: Der er caries i tidens tand. Dens emalje trænger voldsomt til forstærkning! Snart skal jeg og mine sidste tænder skilles ad, men når forårssolen skinner, blir jeg glad! Tag da kun min sidste spinkle mønt. Livets sol er min den sidste del af livet, for 'som solfanger er jeg nu begyndt at forstå, at Alt og Intet er os givet. Og en gang går solen sin runde uden mig, men når forårssolen skinner, lever jeg! Fred hviler over land og by Melodi: Rudolph Bay, 1827 Fred hviler over land og by, ej verden larmer mer: fro smiler månen til sin sky, til stjerne stjerne ser. Og søen blank og rolig står med himlen i sin favn, på dammen fjerne vogter går og lover Herrens navn. Det er så stille og så tyst i himmel og på jord, vær også stille i mit bryst, du flygtning, som der bor! Slut fred, o hjerte, med hver sjæl, som her dig ej forstår, se, over by og dal i kvæld nu fredens engel går. Som du, han er en fremmed her: til himlen står hans hu, dog i det stille stjerneskær han dvæler her, som du. O, lær af ham din aftensang: fred med hver sjæl på jord! Til samme himmel går vor gang, adskilles end vort spor. Fred med hvert hjerte, fjern og nær, som uden ro mon slå! Fred med de få, som mig har kær, og dem, jeg aldrig så B. S. Ingemann, 1823 Benny Andersen