Strategi og handleplan for sprog

Transkript

1 Strategi og handleplan for sprog Baggrunden I oktober 2012 præsenterede Børne- og undervisningsministeren Ny Nordisk Skole, der er et tværgående forandringsprojekt dækkende 0-18 år. Målene med Ny Nordisk skole er, at udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, de kan, at mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater samt styrke tilliden til dagtilbud og uddannelser med respekt for professionel viden og praksis. Sprogpakken blev i efteråret 2011 lanceret i hele landet og blev således også udbudt til børnehaver i Herning Kommune. Det overordnede formål med Sprogpakken var at tilbyde en massiv opkvalificering af det pædagogiske personales arbejde med børns sprog, der dels skal bidrage til, at alle børn får bedre sproglige kompetencer, og dels være med til at understøtte implementeringen af de nye regler om sprogvurdering og sprogstimulering, der trådte i kraft 1. juli Med udgangspunkt i ovenstående, blev Strategi- og handleplan for sprog og læsning i Herning Kommune udarbejdet. Formål At afstikke rammer, retning og kvalitet for en målrettet og sammenhængende indsats i sundhedspleje, dagtilbud og skoler. Hensigten er at udvikle børn og unges sprog-, skriveog læsefærdigheder, samt at leve op til dagtilbudsloven, folkeskoleloven og Herning Kommunes politikker på området. Hensigten med denne Strategi- og handleplan for sprog og læsning i Herning Kommune er, at den skal danne ramme om og give inspiration og idéer til, hvordan sundhedsplejen, dagplejen, vuggestuer, børnehaver, fritidshjem/sfo er og folkeskoler kan arbejde med sprog og læsning. Den enkelte institution og skole beslutter selv, hvordan de vil sammensætte netop deres Strategi- og handleplan. Overordnet mål Strategi og handleplan for sprog skal udmøntes i lokale tiltag, hvor den enkelte institution beskriver, hvordan de hver især vil konkretisere deres egne tiltag. Sikre, at barnet udvikler et nuanceret og begrebsmæssigt forankret ordforråd Have fokus på udvikling af barnets kommunikative kompetencer både verbalt og nonverbalt. Udfordre børnene til at bruge sproget alsidigt, kreativt og fantasifuldt

2 1. Indsatser i forhold til sprog og læsning, herunder børn i sprog- og læsevanskeligheder Kort beskrivelse af emnet: At se 0-5 årige udvikler et alderssvarende og velfungerende talesprog samt udvikler interesse for og eksperimentere med skriftsproget. Det at beherske sproget er særdeles vigtig både for barnets muligheder for at indgå i sociale og kommunikative fællesskaber og for erkendelsen af den verden barnet er en del af. Gennem et godt og veludviklet sprog kan barnet udvikle sig både følelsesmæssigt, intellektuelt og socialt. Alle vores børn sprogvurderes både som 3 årig og igen som 5 årig. Hvis vi har børn der ligger i fokuseret indsats, kontaktes talelærer ved PPR og der holdes møde sammen med forældrene. Vi bruger TRAS som opfølgende redskab mellem de to sprogvurderinger, hvis vi har behov for dette. Børnehave/ vuggestue inddrager PPR Forældrene inddrages, rådgives og vejledes Der tages fx initiativer til: Lege med lyde Lege, der stimulerer alle sanser, fx føleposer, krop og bevægelse Fællesoplevelser, der følges op med sprogligt udtryk Sange, rim og remser Dialogisk læsning Legeskrivning og legelæsning Anvende de understøttende sprogstrategier fra Sprogpakken: 1. Følg barnets interesse 2. Brug åbnende spørgsmål 3. Vent på barnets svar 4. Fortolk og udvid, hvad barnet siger 5. Hjælp barnet med at sætte ord på 6. Forklar ord, barnet ikke kender i forvejen 7. Relater til noget, barnet kender 8. Udnyt de sproglige kompetencer, barnet har i forvejen 9. Ret ikke barnets fejl direkte 10. Leg med sproget, når det er muligt Oplæse god og varieret børnelitteratur dialogisk, gerne i mindre grupper, hvor det enkelte barn kan se bogens skrift og illustrationer Pege på skriften i bogen og vise læseretning Legelæse, fx hvor barnet selv læser for bamsen Indrette en læsekrog med god og synlig børnelitteratur Bruge biblioteket aktivt Lyttelege

3 Lege med sange, rim og remser Der er let adgang til tegne- og skriveredskaber Tekst og ord er en synlig del af dagtilbuddet, og at barnet ser skriftsproget anvendt Arbejde med barnets egne billeder eller ord og ordkort, som barnet synes er spændende Indrette skriveværksted Se skolens teater forestillinger Deltage i syng med i kirken med de yngste, lave krybbespil med de ældste Vi har en sprogkoordinator på alle vores grupper Der arbejdes bevidst med sproget i større og mindre sammenhænge Der laves sproggrupper, for to-sprogede børn og børn der har et særligt behov Bruge dialogisk læsning Arbejde bevidst med sang/rim/remser og rytmen i sproget Arbejde bevidst med både tale sproget, det non-verbale sprog samt skriftsproget Samtale med børnene Bruge historiefortælling som en del af aktiviteter Der arbejdes med læreplanstemaet sprog ud fra vores egen læreplan 2. Rammer for den kommunale evaluering Kort beskrivelse af emnet: En af Herning kommunes mål er at alle børn skal blive så dygtige som de kan. En af måderne at nå dertil på, er bl.a. ved at arbejde bevidst med læreplanens 6 temaer, hvor det ene er sproget. Derudover bliver alle sprogvurderet både som 3 årig og igen som 5 årig. Både læreplanerne og begge sprogvurderinger er en del af kvalitetsrapporten, som vi bruger som et bevidst evalueringsværktøj, til at få et billede af vores arbejde med børnene på, i indeværende år, sammenlignet med tidligere år. Vi har valgt de sidste par år at sprogvurdere alle børn, og ikke kun de børn vi var usikre på. Dette er med til at give et bedre billede af sproget og arbejdet med dette i hele vores institution, og samtidig sikrer vi os at der ikke er nogle børn der falder igennem, og dermed ikke får lige muligheder for at arbejde med sit sprog i forhold til egen nærmeste udviklingszone, så vi netop sikre at alle børn bliver så dygtige som de kan. Vi bruger resultaterne aktivt i vores arbejde de efterfølgende år, så hvis eksempelvis vi kan se at der er en årgang der ikke scorer højt ved historiefortælling, så vil det være noget af det vi har fokus på. Vi bruger det også til at se de steder hvor vi er lykkedes rigtig godt og hvor gruppen som helhed har scoret højt, så vi kan fortsætte det gode stykke arbejde vi allerede gør. 3. Sammenhæng og kontinuitet ved overgange med fokus på den sproglige overlevering Kort beskrivelse af emnet: Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbuddet skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud I overgangen fra børnehave til skole er der et samarbejde mellem daginstitutioner og

4 skoler, som skal sikre en god og glidende overgang. Dagtilbuddets samlede indsats skal sikre kontinuitet og sammenhæng i barnets tale- og skriftsproglige udvikling. Det fremgår af Dagtilbudslovens kapitel 8, at daginstitutionen er forpligtet til at sikre overgangen mellem daginstitution og skole, og ligeledes fremgår det af bekendtgørelse 260 af 31. marts 1 stk. 3 som et af de overordnede mål for børnehaveklassen at: undervisningen i børnehaveklassen skal skabe sammenhæng mellem både børnenes overgang fra hjem og dagtilbud og skole og mellem børnehaveklasse, de efterfølgende klassetrin og fritidshjem. Både dagtilbud og skole er således juridisk forpligtet til at arbejde på at sikre sammenhæng og kontinuitet i overgangen. På almenområdet anvendes Rambøll Overgang, som et pædagogisk redskab til at vurdere barnets robusthed og skoleparathed. Dagplejen overleverer materialet Her er jeg se hvad jeg kan til børnehaven, ved overgang fra dagpleje til børnehave Dagplejen kommer på Hjernen og hjertet så vi fremadrettet får mulighed for at følge børnene fra dagplejen over i børnehaven i forhold til dokumentation Der er tæt samarbejde med både dagplejen og skole/sfo omkring overgange Overleveringssamtaler fra vuggestue til børnehave Overleveringssamtaler fra børnehave til skole/sfo Overleveringssamtaler fra dagpleje til børnehave, med børn i udsatte positioner Inddrage forældrene i arbejdet med børnenes sprog Bruge materialet fra hjernen og hjertet Lave mindre sproggrupper der arbejder med udtale/sprogforståelse/osv Taleundervisning følger barnet fra børnehave til skole/sfo hvis barnet stadig har brug for det Samarbejde på tværs af grupperne om sproglige temaer flere gange om året (vuggestuen og de yngste børnehavebørn er sammen og de mellemste og ældste børnehavebørn er sammen) 4. Tosprogsområdet Kort beskrivelse af emnet 11. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Stk. 3. Omfanget af sprogstimuleringen skal på baggrund af sprogvurderingen efter stk. 1 og 2 fastsættes ud fra det enkelte barns behov for sprogstimulering, jf. dog stk. 4 og 5. Forældre til børn, der skal sprogvurderes efter 11, stk. 1 og 2, og eventuelt modtage sprogstimulering efter 11, stk. 3-5, har pligt til at lade deres barn deltage i sprogvurderingen og en eventuel sprogstimulering eller i en sprogstimulering, der står mål med,

5 hvad der almindeligvis kræves af den sprogstimulering, som kommunen tilbyder. Stk. 2. Kommunen skal træffe afgørelse om standsning af børne-ydelsen, jf. lov om en børne- og ungeydelse, hvis forældrene ikke overholder deres pligt efter stk. 1 og den manglende overholdelse ikke beror på undskyldelige omstændigheder. Afgørelsen er gældende for det kvartal, der følger efter kvartalet, hvor afgørelsen er truffet. Stk. 3. Kommunen skal, forud for at et barn skal modtage en sprogvurdering efter 11, stk. 1 og 2, og eventuel sprogstimulering efter 11, stk. 3-5, oplyse barnets forældre om, at manglende overholdelse af forældrenes pligt efter stk. 1 kan medføre, at kommunalbestyrelsen efter stk. 2 træffer en afgørelse om standsning af børneydelsen. Grundlæggende handler stimulering af det tosprogede og etsprogede barn om de samme typer aktiviteter og sproglige samspil, hvor barnet er aktivt i sin sprogtilegnelse. Det er endnu vigtigere for det tosprogede barn, at kommunikationen forankres i det konkrete og nærværende. Det tosprogede barn skal også opleve et situationsuafhængigt sprog - fx via højtlæsning, hvor man altid må sørge for, at det har basis i et sprogligt indhold, som barnet forstår. I forbindelse med aktiviteter alt fra ture i skoven til højtlæsning af bøger - må der arbejdes med børnenes forforståelse, ligesom der efterfølgende må sættes ord på oplevelser og handlinger, dette kan fx understøttes af fotos, der kan genkalde aktiviteten. Manglende ordforråd er for langt de fleste tosprogede børn det allerstørste problem. Barnet må gives forskelligartede muligheder for at udbygge sit ordforråd fx i form af Tema arbejde, fortælling, billedbøger, dialogisk læsning, sange, rim og remser. Både den voksne og barnet må gentage ordene mange gange. Et godt modersmål er grundlaget for et godt andetsprog. Tosprogede forældre opfordres til at tale det sprog, de selv behersker bedst, med deres barn. Anerkende barnets egen historie, sprog og kultur Bygge sprogtilegnelsen på dialog præget af nærhed og interesse Have særligt fokus på at udvikle barnets ordforråd Arbejde med tematisk sprogarbejde og gentagelser Sikre at kommunikationen handler om noget nærværende og centralt for barnet Give oplevelser og erfaringer, som kobles med sprog Anvende dialogisk læsning Anvende jævnlige sprogobservationer og -vurderinger for at sikre målrettet støtte Oplyse om barnets sproglige kompetence, som skønnes at have betydning for barnets senere udvikling, videreformidling mellem dagpleje/ vuggestue og børnehave Orientere forældrene om sprogudvikling og sprogstimulering samt om sammenhængen mellem tale- og skriftsproglig udvikling Drøfte med forældrene, hvordan de bedst stimulerer og understøtter barnets sproglige udvikling (dialogisk oplæsning og de understøttende sprogstrategier) Drøfte vigtigheden af en tidlig indsats med forældrene, hvis barnet har forsinke sprogudvikling, særlige udtaleproblemer, eller hvis der er ordblindhed i familien Orientere om hvor der til ordblinde forældre gives gode ideer til højtlæsning Opfordre forældrene til at komme på Herning Bibliotek ved barnets to års fødselsdag og modtage en Bogkuffert Opfordre forældrene til at tale modersmålet i hjemmet, da et godt modersmål er bedste grundlag for at lære et godt andet sprog

6 Arbejde bevidst med relationer børnene imellem, da børnene lærer af andre børn igennem legen. Have systematik i arbejdet med sproggrupperne 5. De forskellige aktørers roller og opgaver, herunder kompetenceniveauet Kort beskrivelse af emnet Vi har valgt at have en sprogkoordinator på hver børnegruppe, da sproget har en vigtig betydning, både i læringsmiljøer, sociale relationer, som kommunikations værktøj og ikke mindst i forhold til at føle sig som en del af et fællesskab. Det er vigtigt at tænke sproget ind i vores hverdag, på så mange forskellige måder som muligt, så vi derigennem sikre at alle børn bliver så dygtige som de kan, uanset det enkelte barns læringstil. Det øvrige personale arbejder bevidst med sproget i hverdagen, gennem sang, musik, rim, remser, højtlæsning og meget mere. Det er ledelsen ansvar at der bliver arbejdet bevidst med sproget på en faglig tilfredsstillende måde, og at det bliver vægtet højt i vores institution. Tiltag der kan anvendes som inspiration Alle ansatte: Synge sange med fagter, rim og remser Besøge biblioteket sammen med mindre grupper af børn Læse god børnelitteratur dialogisk 5i små grupper, hvor alle kan se i bogen (fx i bøger hvor tekst og billede passer sammen, bøger hvor handlingen er virkelighedsnær, bøger der appellerer til de helt små børns følelser, erfaringer osv.) Adgang til god børnelitteratur på dansk, på andre sprog og med andre skrifttegn Etablere plads/rum til legelæsning (fx når barnet leger, at det læser en kendt bogop for sin bamse) Opfordre barnet til at lave egne skriblerier, fx kan skrift indgå som en del af rollelegen: indkøbssedler, breve og lign. Symboler og skrifttegn gøres synlige for barnet (fx navn på garderobeskab, LEGOklodser med tal, symboler og bogstaver, små skilte, barnets familiefoto med navne osv.) Arbejde med barnets egne billeder eller ord og ordkort6, som barnet synes er spændende Inddrage kamera, tablets og pc og sammen med barnet skrive en historie til billederne barnet kan eventuelt selv skrible en tekst Arbejde med metasproglig opmærksomhed gennem fx lyttelege, samtale med barnet om sproget, undre sig sammen over sprog og ord mv. Bruge de understøttende sprogstrategier Arbejde ud fra læreplanstemaet sprog Sprogkoordinatorerene Deltage i temadage omkring sproglig udvikling Bruge sprogpakken som inspiration Opsøge ny viden Aktivt deltage i de 4 årlige interne sprogmøder, samt følge op på fælles beslutninger Anvende hjernen og hjertet, samt formidle resultaterne til forældrene Inddrage forældrene aktivt i arbejdet med deres barns sprog (højtlæsning, synge, rim og remser, apps, legeskrive, spille spil og lign)

7 Der udarbejdes et skema til at sikre systematikken i arbejdes med sproget, samt opfølgning Det er ledelsen og de 4 sprogkoordinatorer der har det overordnede ansvar for at der arbejdes med sproget på en måde så fagligheden og dokumentationen er sikret Hvad er daginstitutionens overordnede formål med indsatsen? Mål for indsatsen i forhold til sprog og læsning? Bevidstgørelse om forskellige måder at arbejde med sproget, samt sikre at det bliver implementeret i vores hverdag Hvilke tilbagevendende tiltag foregår? Besøge biblioteket, dialogisk læsning, legeskrive,sang og rytmik, rim og remser, deltage i sproglige aktiviteter i vores nærområde (sang/krybbespil i kirken, teater på skolerne, arrangementer på biblioteket og lign) Indsats for børn i sproglige vanskeligheder? Der laves sprogvurderinger på alle børn som 3 årig og igen som 5 årig. Er der børn der har sproglige vanskeligheder laves der TRAS og følges op på denne. Der laves indstilling til taleundervisning for de børn der har behov for dettee i mindre sproggrupper Mulighed for at børnene kan deltag Der er fokus på inddragende forældresamarbejde Målrettet indsats på tosprogsområdet? Deltagelse i sproggrupper Særlig opmærksomhed på at få styrket ordforrådet Opfordre forældrene til at tale modersmålet i hjemmet Hvordan samarbejdes der med forældre om sprog- og læseindsatsen? Forældrene som sproglige rollemodeller i forhold til højtlæsning, læseretning og besøg på biblioteket. Opfordre forældrene til at give børnene et bredt ordforråd og ikke forenkle deres sprog i samtale med deres barn Sprogkoordinatorens rolle? Støtte med råd og vejledning omkring tiltag, der skal fremme børnenes sproglige udvikling, samarbejde med skolens læsevejleder på samarbejdsmøder, lave sprogvurderinger, handleplaner sat opfølgning. Lave TRAS. Samarbejde med vores øvrige sprogkoordinatorer på interne møder. Lave indstillinger til taleundervisning. Hvordan sikres sammenhæng og kontinuitet ved overgangene? Der er etableret fast procedure mellem vuggestue/dagpleje og daginstitution med besøg og samarbejde omkring børnene. Der er etableret fast procedure mellem daginstitution og skole og fritidstilbud omkring overgang mellem disse. Både skriftlig samt via samtaler Hvordan synliggøres daginstitutionens sprog- og læseindsats? Forældrefoldere, daglig dokumentation via tekst og billeder, læreplanerne, denne sprogstrategi og gennem løbende kommunikation mellem personale og forældre. Udarbejdet den: 24. november 2016 Af: Jette Tommerup Senest opdateret: 24. november 2016