Kommissorium for Fremtidens skole i Faaborg-Midtfyn Kommune

Transkript

1 Kommissorium for Fremtidens skole i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål 17, stk. 4-udvalget for Fremtidens Skole i Faaborg-Midtfyn Kommune har følgende formål: Skolerne udvikles, så eleverne, når de forlader skolen, føler sig rustet til at begå sig i fremtidens samfund Skolernes styrkepositioner inden for den eksisterende skolestruktur skal fortsat udvikles og være en del af fortællingen om folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Skolen ruster eleverne til mere end faglige kundskaber. Det er blandt andet også fremtidens borgere med et engagement til at indgå i civilsamfundet, et grundlag for et sundt liv, som en aktiv del af demokratiet og muligheder for uddannelse og beskæftigelse. Projektets hovedindikatorer er blandt andet: Uddannelsesniveau Borgeroplevelse og omdømme Civilt engagement og fællesskaber Sundhed Udvalgets opgave Opgaven for 17.4 udvalget om Fremtidens Skole er, at omsætte nationale rammer for folkeskolen til Faaborg-Midtfyn Kommune. Det omfatter en synliggørelse og udpegning af forventninger til at eleverne, når de forlader skolen, føler sig rustet til at begå sig i fremtidens samfund videreudviklingen af skolernes styrkepositioner (afdækning på data og fakta) Skolen har først og fremmest en betydning og et formål for de børn og unge, som er en del af skolens hverdag. Dernæst kan en synliggørelse og udpegning af kompetencer og styrkepositioner også betyde, at skolerne bidrager til at tiltrække nye familier til kommunen og fastholde de nuværende familier skolerne understøtter udviklingsstrategiens mål. Eksempelvis i forhold til egnsprofiler, veluddannet arbejdsstyrke lærende fællesskaber, sunde livsvilkår og bedre livskvalitet skolerne bidrager til national og international branding af Faaborg-Midtfyn Kommune skolerne har et skærpet fokus på tilrettelæggelsen af skoleåret, herunder anvendelsen af ressourcer (eksempelvis ressourceopgørelse, analyse og vurdering). der er et tæt og fællesskabende samarbejde mellem skoler, forældre, skolebestyrelser, elevråd, dagtilbud, ungdomsuddannelser, lokalsamfund, civilsamfund, erhvervsliv mv. Sammensætning af udvalget Udvalget refererer til Kommunalbestyrelsen, og består af et ulige antal medlemmer bestående af 7 medlemmer. Sammensætningen er: 4 medlemmer fra kommunalbestyrelsen, 3 eksterne personer med indblik og udsyn i forhold til uddannelse, samfund, børn og unge. Kommunalbestyrelsen udpeger 4 medlemmer fra Kommunalbestyrelsen. Udvalget inviterer 3 eksterne personer i udvalget. Side 1 af 6

2 Skolen har mange interessenter og derfor vil der være en inddragelse og dialog med en lang række forskellige interessenter og samarbejdspartnere i og udenfor skoleområdet. Udvalget koordinerer udviklingen af folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune med Opvækst og Læringsudvalget gennem administrativt og politisk samarbejde. Vederlag Formanden for 17, stk. 4-udvalget modtager vederlag på 8% af borgmesterens vederlag. Øvrige medlemmer i udvalget modtager ikke honorar, men der udbetales diæter. Udvalgets arbejdsform Der udarbejdes dagsordner for udvalgets møder, og protokolførelse sker jf. styrelsesloven. Dagsordner og referater tilsendes udvalgets medlemmer og offentliggøres på kommunens hjemmeside. Koncerndirektøren er sekretær for udvalget. Strategiske Gæster Der kan blandt andet inviteres videnspersoner med i arbejdet, hvis opgave er at tilføre viden, inspirere og sparre med udvalget. Der kan eksempelvis bliver afholdt workshops, foredrag og studieture, som har til formål at bidrage til udvalgets arbejde, forstyrre udvalgsdeltagerne i deres opfattelser og vise dem nye perspektiver på emnet. Der inddrages centrale aktører og andre interessenter på skoleområdet. Tidsplan Kommissoriet fremsættes på baggrund af konstitueringsaftalen, og der nedsættes et 17, stk. 4-udvalg umiddelbart efter kommunalbestyrelsens godkendelse af kommissoriet. Udvalget arbejder indtil d. 30. juni Udvalgets arbejde indstilles til budget 2020 med henblik på forberedelse og aktualisering af indsatser i skoleåret Økonomi Omkostninger forbundet med udvalgets virke, herunder blandt andet afholdelse af workshops, studietur, honorering af eksterne videnspersoner mv., vil blive dækket af midler som Kommunalbestyrelsen har afsat til udvikling af signaturprojekter. Derudover kan der finansieres aktiviteter indenfor den ramme som Kommunalbestyrelsen har afsat til prøvehandlinger. Baggrund Den danske folkeskole er båret af et dobbelt formål, der kombinerer hensyn til faglighed og alsidighed. Med udgangspunkt i folkeskolens formålsparagraf 1 skal folkeskolen i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder og den skal fremme den enkelte elevs alsidige udvikling. Side 2 af 6

3 Folkeskolens formål udtrykker visionen for skolen og består af et sæt af idealværdier, som det samfundsmæssigt prioriteres at viderebringe til eleverne, og som udgør den overordnede indholdsramme for folkeskolerne nationalt og kommunalt. Folkeskolens formålsparagraf falder i tre afsnit. 1, stk. 1 fokuserer overordnet på indhold dvs. kundskaber og færdigheder, mens 1, stk. 2 har fokus på at udvikle elevernes arbejdsmetoder og at skabe rammer for oplevelse dvs. udvikle elevernes kompetencer og evne til at mestre. Stk. 3 lægger tydeligt vægt på den demokratiske dannelse med betragtningen om, at grundskolen er en institution, hvor samfundet kan uddanne og danne demokratiske medborgere. Denne fordeling er forsøgt illustreret hér: Det overordnede formål for folkeskolen udmøntes i en række fælles mål for fagene. Alle fagformål konkretiserer fagets indholdsområder med afsæt i de tre fokusområder: kundskaber og færdigheder, kompetencer og demokratisk dannelse. Som et eksempel herpå er ét af fagenes mål tilføjet på modellen nemlig faget matematik. FIGUR 1 Hvad får eleverne med sig, når de forlader skolen? Eleverne i den danske skole skal gennem deres skolegang udvikle alle sider af deres personlighed, dvs. at de skal udvikle sig emotionelt, intellektuelt, fysisk, socialt, etisk og æstetisk. Det skal blandt andet bidrage til at understøtte, at de får en ungdomsuddannelse, som matcher deres ønsker og kompetencer. Alt dette sker først og fremmest gennem den faglige undervisning, der tilrettelægges, så arbejdsglæde, fordybelse, Side 3 af 6

4 kreativitet, engagement og et godt forhold mellem lærere og elever tilgodeses. Samtidig skal skolen bidrage til, at eleverne hver især bliver støttet i at udvikle sig alsidigt, herunder også deres samarbejdsevne, ansvarlighed, foretagsomhed, initiativ, særlige talenter og respekt for forskellighed. Dette udfoldes gennem kundskaber, færdigheder, kompetencer og demokratisk dannelse, som giver eleverne en ballast, der gør dem i stand til at mestre alle livets udfordringer og kende sig selv. Dette er kernekompetencen i folkeskolen, som den allerstørste del af ressourceforbruget er bundet op på gennem lovbundne ydelser. Folkeskolereformen Med afsæt i folkeskolens formål og med folkeskolereformen som målsætning siden 2014 har den danske grundskole gennemgået en stor udvikling over de sidste år. I Faaborg-Midtfyn Kommune implementeres folkeskolereformen på skolerne med afsæt i Rammer og retninger for udmøntningen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Folkeskolerne arbejder nu på 4. år med udmøntningen af reformens gennemgribende forandring af skolernes undervisning og børnenes skoledag. En udvikling, som også skal afspejle Fremtidens Skole og være retningsgivende for, hvad kommunens elever har brug for i det videre uddannelses- og livsforløb. Folkeskolereformen er centreret om tre overordnede mål, som handler om at udvikle de fagligt svage og de fagligt stærke elevers potentiale og at styrke tilliden og trivslen til folkeskolen. Følgende operationelle resultatmål er udstedt i forbindelse med folkeskolereformen med henblik på at følge udviklingen i forhold til de tre overordnede målsætninger. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. Desuden er en lang række initiativer sat i værk på skolerne under nogle centrale temaer: målstyret undervisning, en længere skoledag, mere bevægelse i skoledagen, flere forskellige undervisningsformer, flere timer, nye fag, tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse, øget samarbejde mellem skoler og kunst-, kultur-, forenings- og erhvervsliv gennem den åbne skole mv. Dette har fyldt meget i skolernes pædagogiske udviklingsarbejde gennem de seneste år. Udviklingsstrategien Faaborg-Midtfyn Kommunes udviklingsstrategi Sammen om nødvendige forandringer er opbygget omkring fire politiske mål: Sammen styrker vi vores egnsspecifikke natur, kultur og identitet Sammen fremmer vi vækst, erhverv og en veluddannet arbejdsstyrke Sammen styrker vi lærende fællesskaber Sammen skaber vi sunde livsvilkår og bedre livskvalitet I udviklingsstrategien er der en kontinuerlig opmærksomhed på at styrke det lokale engagement og fællesskab i kommunens landsbyer og landområder. I den sammenhæng har den lokale skole en række styrkepositioner. Løfteevne Mandag Morgen har i november 2017 ranglistet landets 98 kommuner på 24 væsentlige områder, hvilket er en indikator for, hvordan der lokalpolitisk prioriteres i kommunerne og i forhold til, hvor godt et sted, det Side 4 af 6

5 er at bo i kommunerne. Under kategorien Børn og skoler fremgår det, at Faaborg-Midtfyn Kommunes folkeskoler placeres som nummer 4 og hermed i top 5 i forhold til undervisningseffekt. Undervisningseffekt udtrykker, hvor gode kommunernes skoler er til at uddanne børnene. En højere score indikerer, at børnene klarer sig bedre, end hvad der må forventes ud fra en række socioøkonomiske parametre, hvilket giver en højere placering på ranglisten. Faglige forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse Folkeskolen er fundamentet for alle uddannelser. Derfor følges der op på karaktererne fra folkeskolen, og over de sidste år har de fået en øget betydning for de unges fremtid. Fra august 2015 blev der indført adgangskrav for at starte på en erhvervsuddannelse, altså en praktisk uddannelse, der retter sig mod erhverv. Det betyder, at elever skal have karakteren mindst 02 i gennemsnit i henholdsvis dansk (skriftlig og mundtlig) og matematik (skriftlig) ved folkeskolens 9. eller 10. klasseprøve. Med Gymnasiereformen (pr. 1. januar 2017) lanceredes desuden nye adgangskrav til de gymnasiale uddannelser gældende fra De nye adgangskrav indebærer, at elever, som ønsker at starte på htx, hhx eller stx skal have mindst 5 i gennemsnitskarakter af samtlige standpunktskarakterer for at blive vurderet uddannelsesparat til en gymnasial uddannelse. Elevernes faglige præstation ved afgangsprøverne kan med andre ord få afgørende konsekvenser for elevernes fremtid, og karakter på 02 og 4 kan blive en alvorlig stopklods for unge mennesker på år i forhold til deres uddannelsesdrømme og -planer. Figur 2 svarer an på denne problematik i Faaborg-Midtfyn med en status på andelen af elever med mindst 02 i både dansk og matematik for 9. klasses elever i de sidste tre skoleår. For skoleåret 2015/16 og 2016/17 ligger kommunens resultater en anelse over landsgennemsnittet, og i 2016/17 kunne 92,4 % således starte på en ungdomsuddannelse i Faaborg-Midtfyn. Det betyder også, at langt størsteparten af de resterende 7,6 % elever får mulighed for at gøre sig klar til en ungdomsuddannelse med et 10. klasses-forløb på enten en folke- fri- eller efterskole. FIGUR 2 - Kilde: LIS (Ledelsesinformationssystemet) fra UVM Krav til Fremtidens Skole Fremtidens Skole må ses i tæt sammenhæng med fremtidens samfund og skal på mange måder svare an på de kundskaber, færdigheder, kompetencer og dannelse, som fremtidens samfund kalder på hos de unge jf. Folkeskolelovens formålsparagraf. Skolevæsenet i Faaborg-Midtfyn Kommune har mange styrkepositioner, når der fremadrettet skal arbejdes Side 5 af 6

6 med udviklingen af Fremtidens Skole. Dette understøttes af: Børne- og ungepolitikken (2016) som fokuserer på læring, vilkår for opvækst, trivsel, omsorg og medborgerskab Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen (2013), som tilgodeser, at de overordnede mål for folkeskolereformen opnås senest i 2020 Udviklingssporet Liv og Læring i Faaborg-Midtfyn Kommune, som understøtter innovative rammer og løsninger, således at borgere ikke mindst børn og unge kan leve et selvstændigt, værdigt og meningsfuldt liv som aktive deltagere i fællesskabet. Heraf udspringer Ungestrategien (2018), som bl.a. har ambition om at løfte ungeindsatsen, således at: o flere unge får en uddannelse og kommer i beskæftigelse o uddannede unge har lyst til at vende tilbage og bosætte sig i Faaborg-Midtfyn Kommune Alle disse tiltag bidrager til at understøtte, at den enkelte skole ikke alene løser aktuelle problemer, men at der udtænkes og afvikles fremsynede og helhedsorienterede fællesindsatser, som kan udvikle vores børn og unge til aktive og engagerede deltagere i et samfund, der stiller helt nye krav til skolen. Side 6 af 6