Retten i Lyngby. Udskrift af dombogen DOM. Afsagt den 18. april 2016 i sag nr. BS /2015: mod DFIM Philip Heymans Alle Hellerup

Transkript

1 Retten i Lyngby Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 18. april 2016 i sag nr. BS /2015: mod DFIM Philip Heymans Alle Hellerup Sagens baggrund og parternes påstande Sagen, der er anlagt den 30. marts 2015 vedrører, om det må antages, at et trafikuheld, som sagsøgeren var udsat for den 27. august 2011, var forvoldt af et ukendt, motordrevet køretøj. Sagsøgerens påstand er, at sagsøgte tilpligtes at være erstatningsansvarlig for den personskade, sagsøger har pådraget sig ved trafikulykken den 27. august Sagsøgtes påstand er frifindelse. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218 a, stk. 2. Sagsøgeren har fri proces. Sagsøgeren, var den 27. august 2011 impliceret i et trafikuheld, da han i sin bil kørte nordpå fra Ørbæk ad Nyborgvej. Uheldet skete ud for Nyborgvej 44. Efter uheldet befandt bilen sig med fronten mod nord i en grøft øst for vejen h. Bilen hældede mod højre. Der blev optaget en politirapport, hvoraf det fremgår, at der var skader på bilens venstre side, hvor fordøren var trykket ind cirka 20 cm. og bagenden var trukket cirka 30 cm. ind og skærmen var knækket. Derudover var forruden, bagruden og ruderne i venstre side knust. Der var ridser og jord på venstre side af bilen. Det fremgår videre af politirapporten, at der ikke sås fragmenter eller lakrester fra en påkørsel, der hvor skridsporene startede, ligesom der ikke sås lakafsmitning på sagsøgerens bil. Der er udarbejdet en skønserklæring på baggrund af sagens skriftlige materiale. Det fremgår af skønserklæringen blandt andet: STD SO 1-STO 1-K 194-T l-l34-mo l-p02-\k44

2 Side 2/9 "Skaden på bilens venstre side ses at indeholde jord og græstørv, der indiker at bilen har "lagt" på sin venstre side under stadig fremdrift. Det er således ikke en nødvendighed for uheldets opståen eller forløb, at der har været kollision med trediepart, ligesom følgerne efter kontakt ikke er beskrevet endsige fremgår af fotos. Det er ikke sandsynligt at en strejfkollision indeholder en tilstrækkelig mængde energi til at initiere en ukontrollabel retningsændring for påkørte bil. Bilen er i et forløb efter en svingning og på en våd vej, hvorfor uheldsforløbet ville stemme overens med en soloulykke, men det udelukker ikke en udefra kommende påvirkning som initiator." Forklaringer 6 har forklaret, at han er på bistandshjælp. Han bliver i væsentligt omfang forsørget af sin hustru. Uheldet skete ved tiden. Han var på vej hjem, efter han var kørt et ærende på Shell tanken. Den lille sorte bil var på størrelse med en Golf, men havde blødere former. Den var matsort med tonede ruder og skrift med neonfarver på venstre side bag vinduet. Den var forsynet med spoilere. Da han kørte ud fra tanken, kunne han ikke se nogen biler. Den sorte bil dukkede op, lige efter en rundkørsel. Den kø1ie helt op bag afhørte. Afhørte markerede med bremselyset. Afhørte kørte km. i timen. Den sorte bil kørte op på siden af ham, overhalede og kørte ind foran ham og bremsede op. Afhørte kørte uden om den sorte bil, som holdt sig på siden af hans bil. Han kunne derfor ikke komme tilbage i sin egen vognbane. De kørte et stykke tid ved siden af hinanden, afhørte kørte lidt foran den sorte bil. På et tidspunkt blev sagsøgers højre baghjul eller bagskærm påkørt, så bilen blev puffet til og kom i spind. Han husker ikke mere, før bilen holdt stille, og han var kommet til bevidsthed. Da han kom op at sidde, holdt vidnet Jesper umiddelbart foran ham og vidnet Jane holdt i den modsatte side. Inden han kom ud af bilen, bad han vidnet Jane ringe til politiet, da han var blevet påkørt. Han talte ikke nærmere med vidnerne. Der gik "lang tid" før politiet kom. Han talte først med en venlig betjent. Den anden betjent, som afhørte ham, var meget ubehagelig og nedladende. Da han kørte hjem, var betjentene nede i grøften og forsøgte at fotografere bilens højre side. Betjentene forstod ikke, hvorfor sagsøger var kørt over i venstre vejbane. Hans bil var en stor tung firehjulstrækker uden airbags. STD SO 1-STO 1-K 194-Tl-LH-MO l-p02-\ka4

3 Side 3/9 Han havde den pågældende dag drukket en øl. Han har ikke sagt til sin egen læge, at han kørte ind i et autoværn. Det korrigerede han hos lægen, men lægen sagde, at det ikke havde nogen betydning. Der var stort set ingen trafik på det pågældende tidspunkt. Det kan godt passe, at chikanekørslen strakte sig over en kilometer. Han kunne kun være drejet fra vejen ad blinde veje, og det turde han ikke, da han betragtede føreren af den sorte bil som truende. Han hørte ingen lyde i forbindelse med puffet. Da politiet kom, havde han været ude af bilen, men var kravlet ind igen for at hente sin pung med kørekort og telefon. Bilen blev trukket fri, så sagsøger kunne køre den over til genbrugspladsen. Han kendte ikke nogen af vidnerne på forhånd. Han tog selv billederafbilen efterfølgende, men han slettede dem, da hans forsikringsselskab sagde til ham, at han ikke kunne bruge dem til noget. Han har eftersøgt den smie bil gennem venner, men han har ikke efterfølgende kontaktet politiet, da en af politimændene på uheldsstedet klart tilkendegav, at det ikke var en sag, som politiet ville bruge tid på. Skønsmand har forklaret, at han er beskæftiget i virksomheden Dan Crash. Han var tidligere bilinspektør i Statens Bilinspektion. Dan Crash udarbejder erklæringer om færdselsuheld. Han har ved udarbejdelsen af sin rapport lagt til grund, at føret på uheldsstedet og -tidspunktet var fugtigt, men det har ikke noget væsentlig betydning for skønserklæringens konklusioner. Han har lagt beskrivelsen af bilens skader fra politirapporten til grund. Hvis en bil bliver puffet sideværts, vil det stort set ikke medføre nogen påvirkning af den ramte bils kørselsretning. Påvirkningen vil være mindre, hvis det er en lille bil, der puffer til en stor. Ud fra en teknisk vurdering kan der både have været tale om en soloulykke, og noget der er initieret af en anden bil, men det er mere forskrækkelsen over den anden bil og ikke puffet fra den anden bil, der kan have forårsaget ulykken. En soloulykke kunne være startet med et kraftigt sving til højre, eller hvis føreren ved uopmærksomhed har fået de højre hjul ud i rabatten eller grøften. STD SO 1-STO 1-K 194-T l-l34-mo l-p02-\k44

4 Side 4/9 Jane har forklaret, at hun på ulykkestidspunktet kom kørende i bil som ansat i hjemmeplejen. Hun kørte omkring 60 km.it. 150 meter før ulykkesstedet kom en bil mod hende i rasende fart. Den har kørt over 100 km.it., og motoren brummede kraftig. Da hun kom til ulykkesstedet, så hun sagsøgerens bil i grøften. Hun parkerede i sin højre side og gik over vejen, hvor sagsøgeren var på vej ud af sin bil. Han sagde, at han var i orden og havde ringet til sin søn. Derefter kørte hun videre. Hun har ikke talt med politiet. Der var ikke andre til stede. Der kom yderligere en bil, som holdt ind til siden. Hun snakkede ikke med den pågældende fører. Hun kendte ikke sagsøgeren i forvejen. Hun så ikke, om den sorte bil havde nogen skader. Da hun kom til ulykkesstedet var sagsøgerens bils motor slukket. Jesper. har forklaret, at han omkring ulykkestidspunktet kom kørende mod Ørbæk. Der kom en mindre sort bil kørende hurtigt mod ham. Den kørte over 100 km.it. Den havde alufælge og noget rød eller lyserød tekst i forruden eller bagruden. Da han kom frem til ulykkesstedet snakkede han med sagsøgeren og han kontaktede politiet, da sagsøgeren sagde, at han var blevet presset i grøften. Det var på eget initiativ, at han ringede til politiet. De snakkede ikke om, hvilken bil sagsøgeren var blevet presset af. Sagsøgeren var i chok og ledte efter sin pengepung. Der gik minutter inden politiet kom. Han kendte ikke sagsøgeren inden uheldet og han har ikke talt med ham efterfølgende. Da han kom til ulykkesstedet holdt der yderligere en bil, og der var en dame. Parternes synspunkter Sagsøgeren har procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvoraf det fremgår: "Det afgørende tvistepunkt i nærværende sag er, om sagsøgte er erstatningsansvarlig over for sagsøger i henhold til 4 i bekendtgørelse om ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer mv. (bekendtgørelse nr af 16. december 1992 som ændret senest ved bekendtgørelse nr. 148 af7. marts 1995), hvorefter sagsøgte er erstatningsansvarlig for personskader, der må antages forvoldt af ukendt motordrevet køretøj. Sagsøgte har afvist erstatningspligten med henvisning til, at der ikke var vidner til selve ulykken og så vidt ses også, at ulykken ikke kan være sket som påstået af sagsøger. STD SO 1-STO 1-K 194-T l-l34-mo l-p02-\k44

5 Side 5/9 Det gøres gældende, at der i henhold til bekendtgørelsen og foreliggende retspraksis ikke kan opstilles dette beviskrav, hvilket desuden ikke harmonerer med formålet med bekendtgørelsen samt DFIMs erstatningspligt, for personskader der må antages, at være forvoldt af ukendt motordrevet køretøj. Hvis sagsøgtes opfattelse afretstilstanden skal lægges til grund for afgørelsen, da vil det reelt betyde, at skadelidte generelt ikke har mulighed for at løfte bevisbyrden i de sager, hvor der ikke er vidner til selve ulykken. Det må særligt gøre sig gældende i de sager, hvor vidner mv. kan henføre et ukendt køretøj meget tidsnært til ulykken, og når der samtidig ikke er andre holdepunkter for at antage, at der snarere er tale om en soloulykke. Det kan derfor alene bevismæssigt kræves, at sagens faktiske omstændigheder i øvrigt tilsiger, at ulykken er forvoldt af et ukendt motordrevet køretøj. Der lægges derfor i sagens natur stor vægt på de initiale forklaringer, som efter sagsøgers opfattelse til fulde understøtter, at trafikulykken med overvejende sandsynlighed skyldes et ukendt køretøj. Der er ikke holdepunkter for at antage, at der er tale om en soloulykke. Det må have formodningen mod sig, at sagsøger straks efter ulykken, i chokeret tilstand "opfandt" det sorte køretøj, hvilket tidsmæssigt kan henføres til ulykken inden for ganske få sekunder jf. forklaringerne fra de to vidner. Sagsøger har dermed ikke haft mulighed for at afstemme sin forklaring med vidnernes forklaring, og det skal også fremhæves, at sagsøger ikke kender vidnerne. Det skal også bemærkes, at ulykken skete i dagslys. Sagsøger var ikke spirituspåvirket, og andre usædvanlige kørselsforhold gjorde sig ikke gældende, hvilket taler imod, at sagsøger på grund af egne kørselsforhold pludselig skulle forulykke. Vidneforklaringerne vil desuden understøtte sagsøgers forklaring om, at u lykken netop skete som følge af det ukendte køretøjs meget aggressive kørsel. I den forbindelse er det uklart, i hvilken grad der var kontakt mellem køretøjerne, hvilket dog heller ikke er påkrævet for at statuere erstatningspligt. For så vidt angår spørgsmålet om ulykken kan være sket som beskrevet oven for, fremgår det af skønserklæringen af2. september 2015, at det ikke kan u delukkes, at ulykken er sket som følge af en påkørsel af højre baghjul. Der henvises særligt til skønsmandens besvarelse af spørgsmål A. Når dette svar sammenholdes med billedmaterialet i sagen, kan netop ikke se, om højre baghjul er blevet påkørt. Den måde hvorpå bilen holder i grøften u muliggør dette, og forholdet er ikke undersøgt af de betjente, der optog rapport i sagen. STD SO I -STO I -K 194-TI -L34-MO l -P02-IK44

6 Side 6/9 Der foreligger heller ikke taksatorrapporter mv., da bilen blev totalskadet ved ulykken, hvilket pr. definition udelukker en taksering, hvor de enkelte skader på bilen belyses nærmere. Derudover har skønsmanden besvaret spørgsmål D således, at der ikke er sikre holdepunkter for at antage, at der var tale om en soloulykke som påstået af sagsøgte. Disse momenter er afgørende for rettens bevisvurdering, hvorfor skønserklæringen samlet set ikke understøtter sagsøgtes påstand. Det skal for fuldstændighedens skyld nævnes, at skønsmanden i besvarelsen af spørgsmål D tilsyneladende har lagt til grund, at ulykken skete på en våd vej/ glat føre, hvilket ikke er helt korrekt. Det gøres på den bagrund gældende, at spørgsmålet om, hvorvidt der er sket en ulykke, som sagsøgte skal anerkende erstatningspligten for, i særlig grad beror på sagens oplysninger i øvrigt. Alene ud fra de oplysninger der faktuelt er enighed om udelukker skønserklæringen ikke, at ulykken ikke kan være sket som påstået af sagsøger." Sagsøgte har procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvoraf det fremgår: "Sagsøger skal som kravstiller bevise, at et ukendt motorkøretøj var til stede ved uheldet den 27. august 2011 jf. bekendtgørelse nr. 579 af 6. juni 2007, 19, stk. 2. Sagsøger skal endvidere bevise, at skaden er forvoldt med et motordrevet køretøj i brug som trafikmiddel, samt at dette køretøj forvoldte skade ved et færdselsuheld jf. færdselslovens 10 I, stk. I. Sagsøgte gør gældende, at sagsøger ikke har løftet sin bevisbyrde. I forhold til tilstedeværelsen af et ukendt motorkøretøj, gøres det uddybende gældende, at bevisbyrden i henhold til bekendtgørelse nr. 579af6.juni 2007, 19, stk. 2 er en ligefrem bevisbyrde, som er lempet i henhold til formålet med garantiordningen, men dog ikke i en sådan grad, at der ikke skal føres nogen form for bevis, at efter retspraksis, bl.a. FED E, skal der mere til at løfte bevisbyrden end blot skadelidtes, i denne sag sagsøgers, egne oplysninger, STD SO 1-STO 1-K I 94-Tl-L34-MO 1-P02-\K44

7 Side 7/9 at de anførte vidner ikke har overværet uheldet og deres udsagn skal derfor ikke tillægges særlig bevismæssig værdi, at vidnet Jane endvidere ikke er afhørt til politirapporten, at oplysningen om, at en mindre bil er set køre på samme strækning som sagsøger, ikke er tilstrækkeligt til at løfte bevisbyrden for tilstedeværelsen af et ukendt motorkøretøj, at der ved den første kontakt til egen læge, bilag 6 - side 2, to dage efter u heldet ikke er omtalt et ukendt motorkøretøj. at der ikke er fundet tekniske beviser for tilstedeværelsen af et ukendt motorkøretøj. Sagsøger har ikke løftet bevisbyrden for, at et ukendt motorkøretøj var tilstede, hvorfor sagsøgte allerede af den årsag skal frifindes. I forhold til, hvorvidt et ukendt motorkøretøj har forvoldt den skete skade gøres det gældende, at et færdselsuheld omfattet af færdselslovens 101, stk. l, forudsætter et færdsels- eller kørselsmæssigt usædvanligt forhold jf. praksis, herunder U201 l.760h, at der er tale om en ligefrem bevisbyrde og der sker ikke bevislempelse, at den blotte tilstedeværelse af et ukendt motorkøretøj ikke er tilstrækkelig til at opfylde "volde-begrebet" i færdselslovens 101, stk. 1, at der ikke er fundet tekniske beviser for tilstedeværelsen af et ukendt motorkøretøj, herunder rester på kørebanen fra et andet køretøj, ridser eller lak-afsmitning på sagsøgers køretøj, at der ikke er ført bevis for en påtvungen hastighedsændring, dvs. en påkørsel, jf. skønserklæringens besvarelse af spørgsmål 3, at sagsøger har fastholdt, at han blev strejfet bagpå køretøjet i højre side, at sagsøgers uheldsbeskrivelse ikke stemmer overens med de fysiske skader på sagsøgers køretøj, at der alene er konstateret skader på venstre side af sagsøgers køretøj og ikke på højre side bag på, at sagsøgers uheldsbeskrivelse ikke stemmer overens med forholdene på u heldsstedet, STD SO l-sto l-k l 94-Tl-L34-MO l-p02-\k44

8 Side 8/9 at skaderne på sagsøgers køretøj fordrer en egentlig grøft for at kunne lave en rotation med skader på venstre side til følge jf. skønserklæringens side 8, at skadestedet på højre side er afgrænset af kraftig beplantning, uden autoværn og uden en egentlig grøft, men alene med en mindre skråning, at den skete skade på sagsøgers køretøj således ikke vil kunne ske på det udpegede skadested og med den uheldsbeskrivelse sagsøger har angivet, at en strejfkollision eller en påkørsel på højre baghjul, uagtet de manglende objektive fund, ikke ville medføre en ukontrollabel retningsændring, idet sagsøgers køretøj, en Nissan Prairie, var det største køretøj overfor den ukendte part, den påståede Peugeot 205, at uheldet lige så vel kan være et solouheld pga. den glatte/våde vej. På den baggrund gør sagsøgte gældende, at sagsøger ikke har løftet bevisbyrden for, at et ukendt motorkøretøj har forvoldt den skete skade. Sagsøgte skal derfor frifindes i det hele." Rettens begrundelse og afgørelse Det lægges som ubestridt til grund, at sagsøgeren den 27. august 2011 var impliceret i et trafikuheld, da han som fører af en personbil kørte mod nord ad Nyborgvej fra Ørbæk. På grundlag af de afgivne forklaringer lægges det ligeledes til grund, at en lille sort bil passerede uheldsstedet i nordgående retning omkring ulykkestidspunktet og kort tid efter er set med høj hastighed. Afgørende for om sagsøgeren kan få medhold er, om det må antages, at uheldet blev forvoldt af et ukendt, motordrevet køretøj, jf. bekendtgørelse om ansvarsforsikring for motorkøretøjer mv. 19, stk. 2. Retten finder det ikke godtgjort, som det er forklaret af sagsøgeren, at hans bil blev påkørt på den bagerste del af højre side af den sorte bil. Retten lægger i den forbindelse vægt på, at der ifølge politirapporten ikke er fundet fragmenter eller lakrester på vejen, hvor påkørslen angiveligt skete, at der ikke i politirapporten er beskrevet skader på sagsøgtes bil der, hvor hans bil efter hans forklaring blev ramt, og at sagsøgte ikke selv har sikret billeder af eller vidneforklaringer om en eventuel skade det pågældende sted. Uanset om sagsøgerens bil er blevet ramt af eller har kørt tæt op ad den sorte bil, og dette har forvoldt uheldet, findes det ikke godtgjort, at det var føreren af den sorte bil, der forvoldte uheldet. Retten har i den forbindelse lagt vægt på, at sagsøgeren har forklaret, at chikanekørslen strakte sig over en kilometer, og at sagsøgeren umiddelbart inden uheldet over en ikke nærmere angiven distance kørte til venstre for den sorte bil i den modsatrettede kørebane STD SO 1-STO 1-K 194-TI -L3.J-MO J-P02-\K44

9 Side 9/9 uden at dreje fra eller standse. Hvis uheldet er forårsaget af "forskrækkelse", som skønsmanden i sin forklaring har nævnt som en mulighed, er det med den forudgående kørsel fra sagsøgerens side ikke godtgjort, at det var føreren af den sorte bil, der forvoldte uheldet. Retten lægger endelig vægt på, at det af skønserklæringen fremgår, at det ikke er sandsynligt, at en strejfkollision indeholder en tilstrækkelig mængde energi til at initiere en ukontrollabel retningsændring for den påkørte bil. Af disse grunde finder retten ikke, at det kan antages, at uheldet var forvoldt af et ukendt motordrevet køretøj, hvorfor sagsøgte frifindes. Da sagsøgeren har fri proces, skal Statskassen erstatte sagsøgte et passende beløb til dækning af advokatudgifter. Beløbet fastsættes med udgangspunkt i den i stævningen skønnede sagsværdi på kr. til kr. Beløbet er fastsat i overensstemmelse med de vejledende satser, men i den nederste del af intervallet under hensyntagen til sagens størrelse, herunder skriftvekslingens omfang, problemstillingens enkelthed og hovedforhandlingens varighed. Statskassen skal endvidere erstatte DFIMs udgifter til skønsmanden ,16 kr. Thi kendes for ret: DFIM frifindes. Statskassen skal inden 14 dage til DFIM i sagsomkostninger betale ,16 kr. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger tilden anden pm1 eller til Statskassen. Ulrik Finn Jørgensen Dommer Udskriftens rigtighed bekræftes. Retten i Lyngby, den 18. april Lajla Boskovski, Kontorfuldmægtig STD SO 1-STO 1-K J 94-Tl-L34-MO l-p02-\k44