SPECIALUNDERVISNING I AARHUS KOMMUNE PLANLÆGNING AF SKOLEÅRET 2016/2017

Transkript

1 SPECIALUNDERVISNING I AARHUS KOMMUNE PLANLÆGNING AF SKOLEÅRET 2016/2017

2 Indholdsfortegnelse 1. PLANLÆGNING AF SKOLEÅRET 2016/ UDVIKLINGEN PÅ DET SPECIALPÆDAGOGISKE OMRÅDE I AARHUS KOMMUNE TILTAG I SPECIALPÆDAGOGISK SAMMENHÆNG FOLKESKOLEREFORMEN MM FOLKESKOLEREFORMENS KONSEKVENSER FOR SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDET UDVIKLING OG ORGANISERING AF SPECIALKLASSER IMPLEMENTERING AF VÆRTSSKOLESTRUKTUREN I AARHUS KOMMUNE 6 2. INITIATIVER I SKOLEÅRET 2016/ SAMARBEJDSAFTALER FÆLLESSKABER FOR ALLE FOKUS PÅ SKOLEFRAVÆR PILOTPROJEKT OM FRAVÆR I SPECIALKLASSER BACK2SCHOOL PPRS FRAVÆRSTEAM SPECIALKLASSEELEVERS DELTAGELSE I FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER NEST ØVRIGE INITIATIVER SPECIALKLASSER 2016/ INDSTILLING OG VISITERING TIL SPECIALPÆDAGOGISKE TILBUD SPECIALKLASSETYPER OG KRITERIER FOR KLASSEDANNELSE FORDELING AF SPECIALKLASSER PÅ VÆRTSSKOLERNE VIDTGÅENDE SPECIALPÆDAGOGISKE TILBUD ØKONOMI SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISKE INDSATSER PÅ FOLKESKOLERNE SPECIALKLASSER UDLAGTE MIDLER TIL SPECIALPÆDAGOGISKE INDSATSER ANDRE SPECIALPÆDAGOGISKE INDSATSER VIDTGÅENDE SPECIALPÆDAGOGISKE TILBUD 21

3 Tabel- og figurfortegnelse TABEL 1: UDVIKLING I ANTAL OG ANDEL ELEVER DER MODTAGER SPECIALUNDERVISNING 2 FIGUR 1: UDVIKLING I ANDELEN AF ELEVER DER MODTAGER SPECIALUNDERVISNING, 2004/ / TABEL 2: UDVIKLING I SPECIALKLASSER 2010/ / FIGUR 2: UDVIKLING I ANTALLET AF SPECIALKLASSER 2010/ / TABEL 3: UDVIKLING I VÆRTSSKOLER OG ANTAL KLASSER PR. VÆRTSSKOLE 2013/ / FIGUR 3: UDVIKLING I ANTAL SPECIALKLASSER PR. VÆRTSSKOLE, 2013/ / TABEL 4: PRØVEFREKVENS I BUNDNE PRØVEFAG VED 9. KLASSE PRØVERNE I TABEL 5: FAGLIGE RESULTATER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE 12 TABEL 6: KLASSETYPER, BESKRIVELSE AF PROBLEMSTILLINGER OG ANTAL 2016/ TABEL 7: OVERSIGT OVER SPECIALKLASSERNES PLACERING PÅ VÆRTSSKOLERNE I SKOLEÅRET 2016/ TABEL 8: ANTAL ELEVER I VIDTGÅENDE SPECIALPÆDAGOGISKE TILBUD OG TABEL 9: BUDGETRAMME OG PLANLAGT FORBRUG FOR SPECIALUNDERVISNING 2016 OG 2017 OG SKOLEÅRET 2016/2017 I KR. 18 TABEL 10: PLADSPRISER - SPECIALKLASSER, SKOLEÅRENE 2014/ / Aarhus Kommune Børn og Unge Hjemmeside: PPR og Specialpædagogik Grøndalsvej Viby J Sagsbehandlere: Anette Kvistgaard Nielsen Lotte Fensbo Ingrid Ravn Juni 2016

4 1. Planlægning af skoleåret 2016/2017 Følgende notat vedrører planlægningen af det kommende skoleår for de kommunedækkende specialundervisningstilbud i Aarhus Kommune. Notatet er udformet så det: - Beskriver de generelle temaer som planlægningen har givet anledning til. - Giver et overblik over elevfordelingen på de enkelte specialundervisningstilbud. - Beskriver de økonomiske forudsætninger og konsekvenser. Notatet er til dokumentation og orientering om det kommende skoleår på området. I det følgende beskrives nogle af de temaer, der har et særligt fokus i årets planlægning. Disse temaer er: Udviklingen på det specialpædagogiske område i Aarhus Kommune. Tiltag i specialpædagogisk sammenhæng Udvikling og organisering af specialklasser Implementering af værtsskolestrukturen i Aarhus Kommune. Samarbejdsaftaler. Fællesskaber for Alle. Pilotprojekt om fravær i specialklasser. Back2School. PPRs fraværsteam. Specialklasseelevers deltagelse i Folkeskolens Afgangsprøver. Nest. Øvrige initiativer. Side 1

5 1.1 Udviklingen på det specialpædagogiske område i Aarhus Kommune I Tabel 1 er udviklingen i antallet af elever der modtager specialundervisning 1 angivet. Ydermere fremgår andelen af elever, der modtager specialundervisning set i forhold til alle elever i Aarhus Kommune 2. Tabel 1: Udvikling i antal og andel elever der modtager specialundervisning Skoleår Antal elever Andel af alle skoleelever 2004/ ,3 % 2005/ ,3 % 2006/ ,4 % 2007/ ,4 % 2008/ ,6 % 2009/ ,9 % 2010/ ,2 % 2011/ ,2 % 2012/ ,0 % 2013/ ,8 % 2014/ ,7 % 2015/ ,7 % 2016/ ,8 % Det fremgår af Tabel 1, at andelen af elever der modtager specialundervisning i 2016/2017 er 3,8 %. Dette er på niveau med andelen af elever i 2013/2014. Udviklingen i andelen af elever der modtager specialundervisning er ydermere illustreret i Figur 1. Figur 1: Udvikling i andelen af elever der modtager specialundervisning, 2004/ /2017 4,4% 4,2% 4,0% 3,8% 3,6% 3,4% 3,2% 3,0% 1 Antallet af elever, der modtager specialundervisning opgøres som antallet af elever i specialklasser (N=845), specialskoler, enkeltintegrerede elever samt elever i øvrige vidtgående specialpædagogiske tilbud (interne skoler, På Rette Vej og specialtilbud i anden kommune/region) (N= 440) i 2016/ Det samlede elevgrundlag er århusianske elever indskrevet i kommunale folkeskoler (pr ) og privatskoler (pr ), N = Elever i privatskole indgår her i det samlede elevgrundlag, idet ingen privatskoler i Aarhus Kommune driver specialtilbud. Side 2

6 Regeringen og KL indgik i 2012 en aftale om, at 96 % af alle folkeskoleelever skulle være inkluderet i den almene folkeskole i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling igangsatte i efteråret 2015 et eftersyn af inklusionsindsatsen, hvortil der blev nedsat et ekspertudvalg af kommunale ledere og medarbejder, der skulle afdække kommunernes inklusionsindsats og komme med anbefalinger til den praktiske implementering. Ekspertudvalgets eftersyn mundede blandt andet ud i at Ministeren for Børn, Undervisning og Ligestilling anbefalede, at der ikke længere arbejdes videre med 96 %-målsætningen. Som et led i de kommende økonomiforhandlinger mellem KL og Regeringen skal ekspertudvalgets anbefalinger drøftes. Ekspertudvalgets anbefaling om at ophæve 96 %-målsætningen vil ikke have betydning for PPRs videre arbejde med inklusionsindsatsen i Aarhus Kommune, da inklusionsprocenten vedvarende har ligget på niveau igennem en årrække. Den seneste opgørelse på landsplan fra 2014/2015 viser en inklusionsgrad på 95,2 % 4. Det tilsvarende tal for Aarhus Kommune var i 2014/ ,3 %. Andelen af elever, der inkluderes i den almene undervisning i Aarhus Kommune i skoleåret 2016/2017 er 96,2 %. I PPR arbejdes der aktuelt med en beskrivelse af de øvrige anbefalinger på baggrund af ekspertudvalgtes eftersyn af inklusionsindsatsen. En anden udviklingstendens er, at der i skoleåret 2016/2017 sker en stigning i antallet af skolestartere i specialklasser og på specialskoler. I 2016/2017 er der 39 skolestartere i specialklasse 5 og 28 skolestartere på specialskole. I 2015/2016 var der henho+3,8 ldsvis 32 og 24 skolestartere i specialklasse og på specialskole. På baggrund af denne udvikling vil PPR fortsat have fokus på antallet af skolestartere i specialundervisningstilbud. I planlægningen af skoleåret 2016/2017 var der 73 børn i skolestartsalderen, der blev behandlet på de lokale dialogmøder. Derudover var der 33 børn i skolestartsalderen, der blev behandlet på de centrale dialogmøder. Dermed var der samlet set 106 børn i skolestartsalderen, hvor det på forhånd blev skønnet, at der var behov for et dialogmøde med henblik på en vurdering af, om barnet skulle starte sin skolegang i et specialtilbud. Der har de senere år været en særlig indsats for skolestartere, hvor der overvejes et specialtilbud. Det er dog stadig vanskeligt at sige noget om langtidseffekterne af denne indsats. Baseret på de seneste par år er det vurderingen, at de børn der er blevet drøftet på lokale dialogmøder og starter i en almenklasse, fortsætter deres skolegang i en almenklasse. F.eks. er der ingen af de elever, der blev vurderet til at starte i en almenklasse i skoleåret 2015/2016, der kom i specialklasse i løbet af skoleåret. 3 Regeringen & KL (2012): Aftale om kommunernes økonomi for 2013, pp Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (2015): Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 5 Antallet af skolestartere i specialklasse er foruden 8 skolestartere i Nest-klasserne. Side 3

7 I nogle tilfælde er det vurderingen, at en specialklasseelev kan profitere af at blive inkluderet i en almen klasse. Inklusionen kan enten ske på den værtsskole, hvor eleven går i specialklasse, på elevens bopælsdistriktsskole eller en anden folkeskole i Aarhus Kommune. I de tilfælde hvor elever går fra specialklasse til almenklasse, tilrettelægges forløbet i samarbejde mellem PPR og den skole hvor eleven er tilknyttet. Der vil altid blive foretaget en faglig vurdering af elevens kompetencer og det pædagogiske og undervisningsmæssige miljø på den skole, hvor eleven skal inkluderes. Endelig kan der også være specialklasseelever, der delvist følger undervisningen i en almenklasse. 1.2 Tiltag i specialpædagogisk sammenhæng folkeskolereformen mm. I forbindelse med folkeskolereformen iværksatte PPR og Specialpædagogik en række initiativer, der havde til formål at understøtte skolerne herunder værtsskolerne med at implementere folkeskolereformen på det specialpædagogiske område. Der afholdes fortsat todageskurser for medarbejdere i nye specialklasser og der tilbydes denne gruppe af medarbejdere erfaringsopsamling i løbet af efteråret. Desuden vil folkeskolereformen også være i fokus i de samarbejdsaftaler der bliver udformet med skolerne for skoleåret 2016/2017. Derudover udsender PPR nyhedsbreve til værtsskolerne for at give en løbende orientering omkring PPRs og skolernes erfaringer. Endelig er PPR vært for møder med værtsskolerne hvert halve år. Intentionen med møderne er dels at vidensformidle om hvad der sker på skolerne, og dels at udveksle synspunkter og nye idéer Folkeskolereformens konsekvenser for specialundervisningsområdet PPR følger fortsat folkeskolereformens konsekvenser, herunder hvorvidt specialundervisningen afvikles i overensstemmelse med reformens intentioner. Folkeskolereformen medførte længere skoledage for alle børn også for eleverne i specialundervisningstilbuddene. I reformen blev der dog åbnet mulighed for, at enkelte elever kunne fritages for dele af undervisningen, hvis deres helbred ikke tillod fuld undervisning. Jævnfør Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, 12, stk. 3 kan undervisningen med forældrenes tilslutning nedsættes, hvis elevens helbred ifølge lægeerklæring ikke tillader gennemførelse af fuld undervisning. Ydermere er der mulighed for, at kommunalbestyrelsen for så vidt angår den understøttende undervisning, jf. Folkeskolelovens 15B, kan godkende, at reglerne om minimumsvarigheden af undervisningstiden kan fraviges. Dette skal ske efter ansøgning fra skolens leder, og efter der er indhentet en udtalelse fra skolebestyrelsen. Godkendelsen kan gives i op til et skoleår med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen. I Aarhus Kommune skal værtsskolerne rette henvendelse til Læring og Udvikling (LU) i Pædagogisk Afdeling, hvis undervisningstiden ønskes kollektivt nedsat for en hel specialklasse. I Side 4

8 skoleåret 2015/2016 har to værtsskoler fået dispensation til at veksle en del af den understøttende undervisning til ekstra personale i den fagopdelte undervisning. I forhold til de individuelle aftaler om nedsættelse af undervisningstiden for enkelte elever, skal forvaltningen derimod ikke orienteres. Som følge heraf har PPR pt. ingen opgørelser over hvor mange elever i specialklasser, der har individuelle aftaler om nedsat undervisningstid. Punktet vil være i fokus i det kommende skoleår. 1.3 Udvikling og organisering af specialklasser De overordnede tendenser vedrørende planlægningen af specialklassetilbuddene for skoleåret 2016/2017 fremgår af Tabel 2. Tabel 2: Udvikling i specialklasser 2010/ /2017 Skoleår Værtsskoler Klasser Pladser Klassekvotient 2010/ ,2 2011/ ,1 2012/ ,3 2013/ ,1 2014/ ,2 2015/ ,0 2016/ ,3 Af oversigten fremgår det, at de 845 specialklassepladser fordeler sig i 116 specialklasser på 17 værtsskoler. I skoleåret 2015/2016 var der planlagt med 809 specialklassepladser, fordelt på 115 specialklasser og 18 værtsskoler. Der er således sket en markant stigning i antallet af specialklassepladser. Udviklingen i antallet af børn henvist til specialklasse på baggrund af indstillinger til skoleåret 2015/2016 og 2016/2017 fremgår af notatets bilag 1. I bilaget er oplysningerne opgjort for den enkelte distriktsskole i forhold til distriktets elevtal. Udsving i klassekvotienten mellem de enkelte skoleår, skyldes blandt andet praksissen med at planlægge med overbelægningspladser. Derudover har byrådsbeslutningen vedrørende en øgning af klassekvotient i specialklasserne på klassetrin pr også bidraget til, at den samlede klassekvotient er steget fra 7,0 2015/2016 til 7,3 2016/2017. Figur 2 viser udviklingen i antallet af specialklasser siden 2010/2011. Det fremgår, at der har været et fald i antallet af specialklasser i hele perioden fra 120 specialklasser i 2010/2011 til 116 specialklasser i 2016/2017. Side 5

9 Figur 2: Udvikling i antallet af specialklasser 2010/ / Omlagte tilbud* Specialklasser / / / / / / /2017 *Kaløvig, Flex, Sprog og Kommunikation fra 2014/2015 og Bøgholt fra 2015/2016. Baggrunden for stigningen i antallet af specialklasser fra 2013/2014 til 2014/2015 skyldes en række byrådsbeslutninger, hvor det blev vedtaget, at en vifte af specialpædagogiske tilbud skulle omlægges til at indgå i specialklasserækken herunder Kaløvig, Flex samt Kompetencecenter for Sprog og Kommunikation (KSK). I alt 11 specialklasser og 69 specialklassepladser blev tilknyttet eksisterende værtsskoler i august I afsnit 3 uddybes den konkrete planlægning af specialklasserne, med hensyn til typer, placering, etc. 1.4 Implementering af værtsskolestrukturen i Aarhus Kommune I Aarhus Kommune er der i forbindelse med skolestrukturforliget fra 2012 vedtaget en værtsskolestruktur, der har til formål at sikre en robust, faglig bæredygtig, fleksibel og lokalt funderet indsats. Dette skal sikres gennem følgende principper for specialklasserne og værtsskolerne: Specialklasserne skal så vidt muligt ligge i elevens lokalområde. Specialklasserne skal placeres på en almen folkeskole. Der skal være mellem 5 og 10 specialklasser på en værtsskole for at sikre en robust størrelse. Der skal være et stærkt og solidt specialpædagogisk fagligt miljø omkring specialklasserne. Holdningsmæssig vægtning af det pædagogiske arbejde i specialklasserne. Ledelsesmæssigt fokus på driften af specialklasserne. Implementeringen af værtsskolestrukturen vil ske over en årrække, således at man mindsker antallet af klasseflytninger etc. Af Tabel 3 fremgår det, at antallet af værtsskoler, der har færre end 5 klasser er faldet forholdsvis meget siden 2013/2014, hvilket viser en bevægelse hen imod den vedtagne værtsskolestruktur. En anden måde at illustrere denne udvikling på er det Side 6

10 gennemsnitlige antal klasser på værtsskolerne, der er steget fra 4,7 i 2013/2014 til 6,8 i 2016/2017. Tabel 3: Udvikling i værtsskoler og antal klasser pr. værtsskole 2013/ /2017 Antal specialklasser 2013/ / / / eller flere Samlet Gennemsnitligt antal klasser pr. værtsskole 4,7 5,6 6,4 6,8 Udviklingen er ydermere illustreret i Figur 3. Figur 3: Udvikling i antal specialklasser pr. værtsskole, 2013/ / / / / / eller flere I løbet af skoleåret 2016/2017 vil PPR fortsat indgå i en dialog med værtsskolerne omkring den fortsatte implementering af værtsskolestrukturen. Side 7

11 2. Initiativer i skoleåret 2016/2017 Med vedtagelsen af den nye definition for specialundervisning 6 fra skoleåret 2012/2013 og folkeskolereformen fra 2014/2015 blev der fokus på en mere efterspørgselsstyret samarbejdskontekst mellem skolerne og PPR. PPR har på denne baggrund tilpasset en række ydelser for at understøtte skolerne i arbejdet. 2.1 Samarbejdsaftaler Samarbejdet mellem skolerne og PPR tager udgangspunkt i konkrete samarbejdsaftaler. Aftalen udmøntes på baggrund af den daglige praksis og i dialog mellem skolens ledelse og PPR. Deltagerne fra PPR er det tværfaglige team, der arbejder på skolerne. Samarbejdsaftalen er omdrejningspunktet for samarbejdet om de faglige opgaver på skolen. Mindst en gang årligt aftales det mellem PPR og skolelederen, hvad PPR skal arbejde med fremadrettet. Når samarbejdsaftalen er indgået er der dermed også forventningsafstemt mellem parterne, hvilke opgaver der forventes løst i det kommende år. Der udarbejdes tilsvarende samarbejdsaftaler mellem PPR og dagtilbuddene. 2.2 Fællesskaber for Alle Fællesskaber For Alle dækker over en generel kompetenceudvikling af medarbejderne i byens almene skoler, dag- og fritidstilbud. Hermed er indsatsen et led i at styrke almenområdets inklusionskraft. Kompetenceudviklingen er generel og derfor kompatibel med den konkrete kompetenceudvikling, der ligeledes udbydes fra Pædagogisk Afdeling, ex i form af kurser. I skoleåret 2016/2017 er der afsat 3,5 mio. kr. til en fortsættelse af Fællesskaber For Alle på skoleområdet. Indsatsen er en del af den samlede indsats på 0-18 års området, hvortil der i alt er afsat 4,5 mio. kr. Det er intentionen, at lærere og pædagoger i byens skoler, dag- og fritidstilbud frem mod 2017 vil få tilbudt at gennemføre et læringsforløb. De enkelte initiativer under Fællesskaber For Alle evalueres løbende, og i 2014 blev der udarbejdet en hovedrapport i forhold til hovedinvesteringen, der lå i perioden Byrådet blev orienteret om evalueringen, og den er ydermere blevet drøftet i Børn og Unge-udvalget. Katalog med indsatser, evalueringsrapporten, mm. er tilgængelig på hjemmesiden 6 Folkeskolelovens definition af specialundervisning, som trådte i kraft den 1. maj 2012 med virkning fra den 1. august 2012, definerer specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand således, at der kun er tale om specialundervisning, hvis undervisningen gives i specialklasser og specialskoler, eller hvis undervisningen i den almene klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer (12 lektioner á 45 min.) ugentligt. Side 8

12 2.3 Fokus på skolefravær I baggrundsmaterialet til den seneste temadrøftelse i Børn- og Ungeudvalget fremgik det, at den gennemsnitlige fraværsprocent for elever i specialklasse eller specialskole er 8,9 % - for øvrige elever er den gennemsnitlige fraværsprocent 5,1 %. Der er dermed et gab på 3,8 %- point for eleverne i et specialundervisningstilbud i forhold til andre elever. På denne baggrund har PPR iværksat en række initiativer for at imødekomme udfordringerne vedrørende skolefraværet blandt de elever, der modtager specialundervisning i Aarhus Kommune Pilotprojekt om fravær i specialklasser Forskning dokumenterer, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Af Kvalitetsrapport for Børn og Unge 2015, fremgår det, at elevernes fravær i skolen er et af de stærkeste tegn på mistrivsel, og at et højt fravær i skolen har negative konsekvenser for den enkelte elevs faglige udbytte og øger risikoen for fravær og frafald på en efterfølgende ungdomsuddannelse 7. Det antages, at mønsteret er tilsvarende for elever i specialklasser. Bekymrende fravær er fravær i længere tid eller jævnligt fravær med eller uden grund, der af skoleledelsen, i samarbejde med specialcentret eller skolens tværfaglige forum, vurderes at kræve handling. Såvel antallet af dage som mønsteret i fraværet bør tages i betragtning. Alt fravær der er bekymrende skal resultere i udarbejdelsen af en handleplan. I samarbejde med Vorrevangskolen og Viby skole har PPR og Specialpædagogik iværksat et pilotprojekt, der skal systematisere procedurerne for elever med et bekymrende fravær. Pilotprojektet udføres sammen med skolernes specialklasser. Skolerne er blevet introduceret for de metoder, der skal anvendes. Skolerne og PPR og Specialpædagogik vil i samarbejde udvikle metoderne og evaluere resultaterne. I skoleåret 2016/2017 vil de øvrige værtsskoler blive præsenteret for resultaterne og få tilbudt hjælp til at implementere indsatsen Back2School Skolefravær i folkeskolen er et stort problem såvel nationalt som internationalt. Skolefravær kan medføre dårligere faglige resultater, hvilket på sigt kan medføre øget risiko for at droppe ud af uddannelsessystemet samt medfølgende sammenhængende sociale, arbejdsmæssige og ægteskabelige problemer i det videre voksenliv. Det gennemsnitlige skolefravær fra folkeskolen i Danmark er for nuværende 5,7 %. Ofte skyldes fraværet sygdom, men fraværet kan også have baggrund i psykiske problemstillinger eller være socialt betinget. Enkelte dages fravær har ikke den store betydning for barnets samlede skoleforløb. Der er dog en gruppe børn, hvor fraværet imidlertid bliver så omfattende, at det får negativ betydning for børnenes skolegang, både fagligt og socialt med risiko for barnets 7 Kvalitetsrapport for Børn og Unge 2015, pp. 87. Side 9

13 videre liv. Børn med alvorligt skolefravær har ofte psykologiske problemer som angst, depression og adfærdsforstyrrelser. I dette projekt vil Psykologisk Institut på Aarhus Universitet i samarbejde med PPR og Specialpædagogik udvikle og afprøve en psykologisk intervention for børn med opmærksomhedskrævende skolefravær. Opmærksomhedskrævende fravær defineres som 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår. Når det vurderes, at en elev har opmærksomhedskrævende fravær, er det i dag proceduren at skolen kontakter og arrangerer et møde med forældrene. Hvis det ikke løser problemet vil skolelederen indkalde til netværksmøde med forældre, lærere fra skolen, sagsbehandler og psykolog fra PPR. Skolelederen vil løbende have møder med sit personale og med psykolog fra PPR. Psykologen vil deltage i møder med skolelederen, med klasseteamet, forældrene og deltage i netværksmøder. Der kan blive behov for at skrive en indstillingsrapport til et andet skoletilbud. Hvis der ikke er relevant materiale hertil, vil psykologen bede om beskrivelser fra skolen, og selv foretage en psykologisk undersøgelse. Når et barn skal indstilles til et andet skoletilbud, skal psykologen deltage i et såkaldt dialogmøde med visitationen i PPR, for at kvalitetssikre arbejdet. Ovenstående forløb beskriver den indsats PPR og skolen i dag iværksætter, når en elev har opmærksomhedskrævende fravær i alt anvendes ca. 30 timer pr. elev. Den psykologiske intervention i Back2School baserer sig på en funktionel model for skolefravær samt principper fra kognitiv adfærdsterapi. Interventionen består af 8-10 sessioner med barnet og dets forældre 1 gang om ugen i min pr. gang. Desuden vil der blive afholdt mindst 2 møder med forældrene og skolen. I projektet vil der indgå 12 børn og familier til pilotprojektet, der har opstart i januar 2017, og to hold på 77 børn til selve projektet, der har opstart i september børn og deres familier vil blive tilbudt den nuværende procedure mod fravær, og 77 børn vil blive tilbudt at deltage i projektet. PPR og Specialpædagogik skal lave en intervention bestående af en intensiv indsats i en afgrænset periode med ca. 68 af disse børn. Aarhus Universitet vil stå for de resterende. Den psykologiske intervention i Back2School vil anvende omtrent det samme antal timer per barn og familie som i den nuværende procedure. Det formodes at projektet enten vil holde sig inden for den tidsramme der anvendes i dag, og i bedste fald vil der anvendes færre timer. Ydermere forventes det, at flere børn vil kunne blive i deres klasse og dermed undgå skoleskift PPRs fraværsteam PPRs fraværsteam blev oprettet i august Fraværsteamet har til formål at tilbyde skolerne pædagogisk understøttelse i målrettede indsatser relateret til bekymrende fravær og angst. PPR har pr modtaget 23 anmodninger om assistance fra fraværsteamet. Henvendelserne fordeler sig geografisk jævnt ud over byen. Ud af de 23 anmodninger vedrørte 22 af dem elever på mellemtrinet eller i udskolingen - dog med flest fra den sidstnævnte gruppe. Side 10

14 Der er endnu ikke lavet en systematisk evaluering af fraværsteamets indsats. Fokus har indtil nu været på udviklingen af det faglige indhold i indsatsen. Oplevelsen i teamet er, at tilbagemeldingerne fra brugerne har været gode. I forhold til en decideret effektmåling vil der blive arbejdet videre med mere systematiske registreringer??. Målet for teamet er at hjælpe elever, skoler og institutioner videre i fastlåste fraværssituationer, med henblik på at sikre et mere stabilt fremmøde. Dette oplever teamet at have held med i de flest sager. 2.4 Specialklasseelevers deltagelse i Folkeskolens Afgangsprøver Aarhus Kommune har en målsætning om at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. I forlængelse af 95 %-målsætningen er det desuden blevet politisk besluttet, at elever der ønsker at starte på en erhvervsuddannelse skal have et karaktergennemsnit på minimum 2 i dansk og matematik ved folkeskolens afsluttende prøver i 9. og 10. klasse. I forlængelse heraf har PPR fokus på prøvefrekvensen og de faglige resultater for eleverne i specialklasse og på specialskole. I nedenstående tabel fremgår prøvefrekvensen til Folkeskolens Afgangsprøve i juni 2015 fordelt på elever i normalklasse, specialklasse og specialskole. Tabel 4: Prøvefrekvens i bundne prøvefag ved 9. klasse prøverne i 2015 Antal elever Elever i normalklasser* Elever i specialklasser Elever i specialskoler** Alle elever 0 prøver prøve prøver prøver prøver prøver prøver prøver prøver I alt* Note: Opgørelsen omfatter elever indskrevet i juni 2015 med elevniveau = 9 * Inkl. Heltidsundervisningen og Fokusskolen samt modtageklasser og "ikke defineret" klasseart **: Langagerskolen og Stensagerskolen Som det fremgår af tabellen er det blot ca. halvdelen af specialklasseeleverne på 9. klassetrin, der går op til én eller flere afgangsprøver for specialskoleeleverne er det ca. hver tredje elev. I baggrundsmaterialet til den seneste temadrøftelse i Børn- og Ungeudvalget fremgik nedenstående oplysninger vedrørende elevernes faglige resultater ved Folkeskolens Afgangsprøve for elever i specialklasse og specialskole. Side 11

15 Tabel 5: Faglige resultater ved Folkeskolens Afgangsprøve Elever i specialklasse Alle elever og specialskole Andel elever der har opnået mindst 02 i 10,7 % 91,6 % dansk og matematik Andel elever der har opnået mindst 04 i 5,4 % 77,1 % dansk og matematik Karaktergennemsnit i bundne prøvefag 4,3 7,3 Kilde: MBU (2015): Udskoling baggrundsmateriale til Børn- og Ungeudvalgets temadrøftelse Som dataene illustrerer er der fortsat behov for at belyse udfordringerne og muligheder i de specialpædagogiske tilbud i forhold til at øge antallet af elever, der gennemfører folkeskolen med en bestået afgangsprøve. Ovenstående afspejles ligeledes i at blot 49,3 % af eleverne fra specialklasser og specialskoler har påbegyndt en ungdomsuddannelse 15 måneder efter de har forladt folkeskolen. Der er taget initiativ til en forstærket understøttelse på området, hvor alle deltagende partere involveres. Det drejer sig om skoleledelserne, lærerne, pædagogerne i klassen og PPR. Tiltagene orienterer sig mod tre spor: Aktiviteter for den enkelte skole, aktiviteter mellem de lokale skoler og PPR, og aktiviteter i PPR. Udvalgte skoler har deltaget i en pilotundersøgelse ved fokusgruppeinterview, hvor skoleledernes erfaringer med at få elever til afgangsprøver og arbejde med at mindske fravær blev undersøgt. På værtskolemøder for alle skoler med specialklasser, specialskoler og interne skoler, blev temaer fra pilotundersøgelsen præsenteret. Deltagerne medvirkede til oprettelsen af en idébank med fokus på at få flere elever til afgangsprøver og mindske skolefraværet. En arbejdsgruppe med deltagelse af skoleledere og PPR blev nedsat til at forsætte arbejdet. Ved værtsskolemødet i juni 2015 blev værtsskolernes lokale bidrag til processen, som sammenholdes med analysen af PPR-ydelserne og de nationale erfaringer, præsenteret og diskuteret. Tilsammen dannede de forskellige perspektiver baggrund for et inspirationskatalog til kommende aktiviteter i Børn og Unge, der har til formål at fremme antallet af elever i specialklasser og specialskoler, der afslutter folkeskolen med en bestået afgangsprøve. 2.5 Nest Nest er et banebrydende skoleprogram udviklet i USA, hvor børn med Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) inkluderes i den almene undervisning i folkeskolen. Al undervisning tager afsæt i Nests vision af læring som finder sted i en omsorgsfuld rede (nest) og deres centrale læringsparadigme at: Børn er mere ens end forskellige og bør lære og udvikle sig sammen og Hvis børn ikke lærer på den måde vi underviser dem, må vi undervise dem på en måde, så de lærer. Nest-skolen har Nest uddannet personale, der anvender målrettet co-teaching til fordel for hele klassen, samtidig med at Nest tænkningen gennemsyrer skolen på alle niveauer fra klasserumsindretning til støtte til det pædagogiske personale og ledelsen. Nests målsætning er at Side 12

16 skabe udvikling fagligt, socialt, personligt og adfærdsmæssigt hos børn med ASF og lignende vanskeligheder, men erfaringerne viser, at alle børn profiterer af programmet. På denne baggrund har PPR taget initiativ til i samarbejde med Katrinebjergskolen at udvikle det første danske Nest program. I skoleåret 2016/2017 oprettes der to Nest-klasser på 0. årgang på Katrinebjergskolen heraf vil 8 elever være børn med en ASF-diagnose. 2.8 Øvrige initiativer I samarbejde med Den Gamle By tilbyder PPR alle specialklasser i Aarhus Kommune et forløb, hvor eleverne kan prøve at være i skole som i gamle dage. Indtil videre har 23 specialklasser benyttet sig af dette tilbud. Tilbuddet kan også anvendes i efteråret. Endelig har Katrinebjergskolen i indeværende skoleår afprøvet et pilotprojekt med violinundervisning i en af skolens specialklasser. Den anvendte metode er inspireret af Dorothy Conaghan, der er en af Irlands førende musikpædagoger. Projektet evalueres af elever, forældre og tilknyttede undervisere og pædagoger. Projektet fortsætter i det kommende skoleår. Side 13

17 3. Specialklasser 2016/2017 I de følgende afsnit beskrives planlægningen af specialklasserækken i 2016/2017 mere detaljeret med hensyn til antallet indstillinger, specialklassetyper, kriterier for klassedannelsen og den konkrete placering af specialklasserne på værtsskolerne. Alle nedenstående tal er baseret på planlægningsfasen. Det vil sige, at elev til- og fragange i løbet af skoleåret kan medføre at antallet af specialklasseelever kan variere henover et skoleår. Der vil f.eks. typisk være nogle elever på de øverste klassetrin, der i løbet af sommerferien finder andet tilbud, f.eks. efterskole, privatskole, etc., samtidig kan der i løbet af et skoleår være specialklasseelever der flytter til eller fra kommunen. Derfor kan der løbende henover et skoleår være afvigelser mellem det planlagte og det reelle antal specialklasselever. Som en konsekvens af ovenstående planlægges der i et vist omfang med overbelægningspladser i specialklasserne. 3.1 Indstilling og visitering til specialpædagogiske tilbud Fristen for at indstille en elev til specialklasse til skoleåret 2016/2017 var 1. februar Baggrunden for at deadline ligger den 1. februar er at skolerne senest den 1. april skal have overblik over ansættelser og afskedigelser af lærere og pædagogisk personale til skoleåret 2016/2017. I denne sammenhæng spiller specialklasserne og placeringen af disse en væsentlig rolle. Erfaringen fra de seneste år er dog, at en række elever indstilles til specialklasse efter deadline den 1. februar. Dette vanskeliggør dels planlægningen af specialklasserækken jf. ovenstående, dels medfører det, at elever der er indstillet efter 1. februar ikke kan garanteres en specialklasseplads fra den 1. august. I PPR er der fortsat fokus på, at alle elever der visiteres til specialklasse, får en plads hurtigst muligt. Det er derfor vigtigt med et særligt fokus på, at deadline for indstilling til specialklasser overholdes dels af hensyn til skolernes generelle planlægning af klassedannelsen og dels for at sikre, at der er pladser til alle elever fra den 1. august. Side 14

18 3.2 Specialklassetyper og kriterier for klassedannelse Elevens udfordringer er det væsentligste kriterium ved sammensætningen af elever i specialklasserne. Derudover tages hensyn til bopæl (herunder transporttid), elevens køn og alder. På baggrund af ovenstående dannes specialklasser, som tilgodeser elevernes behov så hensigtsmæssigt som muligt. Fordelingen af de 116 specialklasser i 2016/2017 kan ses i Tabel 6. I tabellen er det desuden beskrevet, hvilke problemstillinger der på et overordnet niveau varetages i specialklasserne. Et gennemgående kendetegn ved specialklasseeleverne er, at de typisk har sammensatte problemstillinger. Tabel 6: Klassetyper, beskrivelse af problemstillinger og antal 2016/2017 Type Beskrivelse af problemstillinger der varetages Antal klasser 2016/2017 Antal elever 2016/2017 Indlæringsvanskeligheder på baggrund af ikke alderssvarende udvikling Specialklasser (specifikke, generelle, socio-emotionelle) Følelsesmæssige og adfærdsmæssige vanskeligheder Opmærksomhedsforstyrrelser og koncentrationsvanskeligheder Svære tale/sprog- og kommunikationsvanskeligheder Store vanskeligheder ved at indgå i større sociale sammenhænge Kaløvig, Flex, Sprog og Kommunikation, samt Bøgholt Særligt udsatte elever Elever med sproglige og kommunikative vanskeligheder Anbragte børn og unge fra Bøgholt I alt Side 15

19 3.3 Fordeling af specialklasser på værtsskolerne I skoleåret 2016/2017 er de 116 specialklasser fordelt på i alt 17 værtsskoler, jævnfør Tabel 7. Tabel 7: Oversigt over specialklassernes placering på værtsskolerne i skoleåret 2016/2017 Område Værtsskoler Antal værtsskoler Antal specialklasser Antal pladser Holme skole 8 59 Horsensvej Læssøesgade Skole Rundhøjskolen 5 36 Grenåvej Vest Hårup Skole Risskov Skole 3 24 Grenåvej Øst Skæring Skole Sølystskolen Oddervej Beder Skole Katrinebjergskolen Randersvej Skovvangskolen Vorrevangskolen Skanderborgvej Vestergårdskolen Viby Skole 6 48 Ellekærskolen 9 64 Viborgvej Hasle Skole Møllevangskolen 7 47 Skjoldhøjskolen 7 51 I alt Note: Antal pladser er inklusiv planlagte overbelægningspladser. I tabellen fremgår Nest-klasserne på Katrinebjergskolen ikke. Side 16

20 4. Vidtgående specialpædagogiske tilbud En række børn og unge visiteres centralt fra PPR. Dette drejer sig bl.a. om børn med svære handicaps og svære sociale og følelsesmæssige problemstillinger. I Tabel 8 fremgår en oversigt over det planlagte antal børn, der henvises eller revisiteres til et vidtgående specialpædagogiske tilbud i Aarhus Kommune pr Tabel 8: Antal elever i vidtgående specialpædagogiske tilbud og Tilbud Antal børn Antal børn Aarhus Anden kommune I alt Aarhus Anden kommune Specialskoler Stensagerskolen Langagerskolen I alt Enkeltintegrerede Øvrige vidtgående specialtilbud På Rette Vej Dalgården intern skole Holme-Nygaard intern skole Specialtilbud i anden kommune/region I alt Note: Tallene for august 2016 er baseret på den aktuelle forventning pr Tallene for ind- og udskrivninger på institutioner uden for Aarhus Kommune er behæftet med en vis usikkerhed, idet visitationen primært foretages af beliggenhedskommunen. Gruppen af elever er primært anbragte børn og unge fra Aarhus Kommune. Side 17

21 5. Økonomi Budgettet for PPR er fastlagt med virkning pr. 1. januar Planlægningen for kalenderåret 2016 og 2017 og skoleåret 2016/2017 er udarbejdet med udgangspunkt i budgettet for 2016 inklusiv overslagsårene. Budgettet giver mulighed for nedenstående planlægning af specialundervisningen i skoleåret 2016/2017. Planlægningen omfatter: Specialundervisning og specialpædagogiske indsatser på folkeskolerne. Vidtgående specialpædagogiske tilbud. Puljebudget og akkumuleret opsparing. Den samlede budgetramme for B2016 og BF2017 og skoleåret 2016/2017 fremgår af Tabel 9 nedenfor alle priser er i 2016-priser. Tabel 9: Budgetramme og planlagt forbrug for specialundervisning 2016 og 2017 og skoleåret 2016/2017 i kr. 8 Post 2016/ Budget Specialundervisning og specialpædagogiske indsatser på folkeskolerne Vidtgående specialpædagogiske tilbud Samlet budgetramme Forbrug Resultat Samlet planlagt forbrug Puljebudget og akkumuleret opsparing I regnskabsåret 2016 planlægges med et overskud på 3 mio. kr. med henblik på at imødekomme de effektiviseringsforslag, hvor specialundervisningsområdet fra 2015 og frem skal bidrage med ca. 3 mio. kr. årligt til geninvesteringer i initiativer, der har fokus på tidlige forebyggende indsatser. I de første 7 måneder af 2016 er der blev oparbejdet et underskud, der blandt andet kan tilskrives de stigende udgifter på de vidtgående specialpædagogiske tilbud. For at kunne vende dette underskud i de sidste 5 måneder af 2016 nødvendiggør det, at der planlægges med et større overskud end 3 mio. kr. i skoleåret 2016/17. Dette giver afledte virkninger i 2017 ved at der planlægges med et overskud på 7 mio. kr. I planlægningen af skoleåret 2017/2018 vil der 8 Specialundervisningen planlægges for et skoleår ad gangen. Skoleåret 2016/2017 indgår i B2016 med perioden (5/12) og i BF2017 med perioden (7/12). Side 18

22 blive taget højde for dette, herunder en forventning om at betalingsbudgettet i næste skoleår vil kunne løftes i forhold til 2016/ Specialundervisning og specialpædagogiske indsatser på folkeskolerne Specialundervisningen og de specialpædagogiske indsatser på folkeskolerne i 2016/2017 dækker over følgende budgetposter: Specialklasser (151,3 mio. kr.). Udlagte midler til specialpædagogiske indsatser (172,6 mio. kr.). Andre specialpædagogiske indsatser (14,9 mio. kr.). Vidtgående specialpædagogiske tilbud (100,6 mio. kr.) Specialklasser Etableringen af specialklasser på de kommunale folkeskoler i henhold til skolernes indstillinger til specialklasser indebærer udgifter i skoleåret 2016/2017 til lærerressourcer (75,5 mio. kr.) og pædagoger (60,7 mio. kr.) og midler til læse/sprog/it-vejleder, vikar/overtimer, administration/ledelse og elevaktiviteter på skolerne samt central drift af specialklasser mv. (15,0 mio. kr. 9 ) svarende til i alt 151,3 mio. kr. De 151,3 mio. kr. tildeles værtsskolerne for specialklasser afhængigt af antallet af klasser og normeringen i de enkelte typer af specialklasser. Der er planlagt med et bufferpuljeforbrug på ca. 2,8 mio. kr. der dækker udgifter til overbelægning i specialklasserne, udgifter i forbindelse med hjemtagelse af anbragte elever, tabte klagesager, mv. Priserne på specialklassepladserne tilpasses årligt på baggrund af løn- og prisfremskrivninger. Tabel 10: Pladspriser - specialklasser, skoleårene 2014/ /2017 Klassetype 2014/ / /2017 Flex Generelle indlæringsvanskeligheder (Vorrevang) Generelle indlæringsvanskeligheder (Andre værtsskoler) Specifikke indlæringsvanskeligheder Socio-emotionelle klasser Nest Note: Pladspriserne er opgjort i det pågældende års priser. Der er ikke betaling til specialklasserne på Kaløvig og Kommunikationsklasserne på Møllevangskolen, hvorfor de ikke optræder i tabellen. Nest indgår først i betalingsoversigten fra skoleåret 2016/2017. Byrådsbeslutningen vedrørende den forøgede klassekvotient i specialklasserne på klassetrin har ikke haft nogen indvirkning på beregningen af specialklassepriserne i skoleåret 9 Midler til administration, elevaktiviteter etc. på værtsskolerne som tildeles fra PPR er afhængigt af antal personale i specialklasserne, disse aktiviteter udgør i 2015/ ,6 mio. kr. Central drift dækker over etablering af nye specialklasser, ekstra ledelse til store værtsskoler, etc. og udgør ca. 4,4 mio. kr. Side 19

23 2016/2017. Det fortsat gældende princip er, at distriktsskolen betaler en fast pris på baggrund af den klassetype eleven er visiteret til uafhængigt af klassetrin, mv. Baggrunden herfor er, at hvis specialklassepriserne skulle reduceres for givne klassetrin, da skulle skolernes betalingsbudget til specialklasser tilsvarende reduceres. Det er blevet vurderet, at en sådan prisdifferentiering vil skabe unødig uigennemskuelighed, hvorfor de i forvejen gældende principper videreføres Udlagte midler til specialpædagogiske indsatser I 2016/2017 udlægges der i alt 172,6 mio. kr. til specialpædagogiske indsatser på skolerne. Beløbet fordeles via to fordelingsmodeller: Betalingsbudget specialklasser (94,5 mio. kr.). Støttecenter (78,1 mio. kr.). Distriktsskolerne tildeles i alt 94,5 mio. kr. i 2016/2017 til køb af specialklassepladser. I det kommende skoleår er skolernes egenfinansiering større i forhold til tidligere skoleår. Den primære årsag hertil er en væsentligt stigning i antallet af specialklasseelever i forhold til tidligere skoleår. Betalingsbudgettet er reduceret ca. 3,1 mio. kr. i forhold til skoleåret 2015/2016. Der er i det kommende skoleår ikke mulighed for at hæve betalingsbudgettet grundet en stigning i udgifterne på det decentraliserede (styrbare) område, hvilket primært skyldes flere elever i specialskolerne. Derudover havde specialundervisningsområdet et underskud på 3,5 mio. kr. i 2015 i forhold til det forventede resultat, hvilket blandt andet kan tilskrives faldende indtægter på solgte specialklassepladser grundet tompladser, samt en stigning i antallet af børn i vidtgående specialpædagogiske tilbud. Til støttecentrene tildeles distriktsskolerne 78,1 mio. kr. i skoleåret 2016/2017 en stigning på ca. 1,1 mio. kr. i forhold til skoleåret 2015/2016. Fordelingen af midlerne til støttecentre og betalingsbudget fremgår af bilag 2. I bilaget er der ligeledes mulighed for at se budgetreguleringen i 2016 på baggrund af forskellen mellem tildelingerne i skoleåret 2015/2016 og skoleåret 2016/2017. Derudover fremgår den enkelte skoles tildeling pr. elev i henholdsvis støttecentermodellen (elever på skolen) og i specialklassemodellen (elever i distriktet). I udlægningsmodellen er der en række elever, der er centralt finansierede som led i overgangsordninger eller som følge af helt særlige forhold. Størsteparten af disse elever er en gruppe af specialklasseelever, der er institutionsanbragte i Aarhus Kommune. Derudover er en gruppe specialklasseelever fra skolelukningerne i Vestbyen i 2008 ligeledes centralt finansierede. Midlerne til de centralt finansierede elever udgør samlet set ca. 6,0 mio. kr. i 2016/2017. Midlerne vedrørende Vestbypuljen tilbageføres til specialklassebudgettet i takt med at eleverne forlader folkeskolen. Derudover er der en række elever fra skolelukningerne i Vestbyen i 2008 som får støtte i de almene klasser, udgiften til disse udgør i skoleåret 2016/2017 ca. 1 mio. kr Andre specialpædagogiske indsatser Andre specialpædagogiske indsatser for i alt 14,9 mio. kr. dækker over følgende budgetposter: Personlig assistance tidligere praktisk medhjælp (11,4 mio. kr.). Side 20

24 Folkeskolens Fællesskaber (3,5 mio. kr.). Personlig assistance består af individuel støtte til elever med fysiske støttebehov ex. diabetikere, kørestolsbrugere, mv. Det planlagte forbrug på 3,5 mio. kr. til Folkeskolens Fællesskaber dækker over udgifterne til den fortsatte uddannelse af inklusionsvejledere, læringsuger, Nest, etc. I tilknytning til ovenstående udmøntes der også midler til specialklasselever og børn med vidtgående støttebehov i SFO og klub. 5.2 Vidtgående specialpædagogiske tilbud Vidtgående specialpædagogiske tilbud for i alt 100,6 mio. kr. dækker over følgende budgetposter: Enkeltintegration (5,9 mio. kr.). Specialskoler, interne skoler, specialtilbud i anden kommune/region (94,7 mio. kr.). Enkeltintegration gives til elever, der kræver særlig støtte for at kunne indgå i normalundervisningen. I skoleåret 2016/2017 planlægges med 30 enkeltintegrerede elever. Den estimerede udgift på 5,9 mio. kr. er inklusiv udgifterne i forbindelse med ABA-projektet. For specialskolerne, specialtilbud i anden kommune/region, mv. planlægges der i 2016 med køb af 346 pladser for i alt 94,7 mio. Dertil kommer yderligere 64 pladser for i alt ca. 23,7 mio. kr. der kan henføres til den ikke-decentraliserede (ikke-styrbare) konto vedrørende anbragte børn mv. Dette ud af et samlet budget på ca. 26,4 mio. kr. til specialundervisning af anbragte børn på det ikke-styrbare område. Samlet set planlægges der i alt med 440 pladser i vidtgående specialpædagogiske tilbud. Derudover planlægges med køb af ydelser for 4,7 mio. kr. på kommunikationsområdet i skoleåret 2016/2017 (primært småbørn på Center for Syn og Hjælpemidler samt Kompetencecenter for Sprog og Kommunikation). Side 21