SPECIALUNDERVISNING I AARHUS KOMMUNE PLANLÆGNING AF SKOLEÅRET 2015/2016

Transkript

1 SPECIALUNDERVISNING I AARHUS KOMMUNE PLANLÆGNING AF SKOLEÅRET 2015/2016

2 Indholdsfortegnelse 1. PLANLÆGNING AF SKOLEÅRET 2015/ UDVIKLINGEN PÅ DET SPECIALPÆDAGOGISKE OMRÅDE TILTAG I SPECIALPÆDAGOGISK SAMMENHÆNG FOLKESKOLEREFORMEN MM FOLKESKOLEREFORMENS KONSEKVENSER FOR SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDET UDVIKLING OG ORGANISERING AF SPECIALKLASSER HERUNDER OMLÆGNING AF BØGHOLT INTERN SKOLE PLANLÆGNING AF SPECIALKLASSER BASERET PÅ INDSTILLINGER OMLÆGNING AF BØGHOLTS INTERNE SKOLE IMPLEMENTERING AF VÆRTSSKOLESTRUKTUREN I AARHUS KOMMUNE 8 2. INITIATIVER I SKOLEÅRET 2015/ SAMARBEJDSAFTALER INKLUSIONSTEAMS FORTSÆTTELSE AF FOLKESKOLENS FÆLLESSKABER ØGET FOKUS PÅ SKOLEFRAVÆR INITIATIVER TIL STYRKELSE AF FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER ØVRIGE INITIATIVER SPECIALKLASSER 2015/ INDSTILLING OG VISITERING TIL SPECIALPÆDAGOGISKE TILBUD SPECIALKLASSETYPER OG KRITERIER FOR KLASSEDANNELSE FORDELING AF SPECIALKLASSER PÅ VÆRTSSKOLER VIDTGÅENDE SPECIALPÆDAGOGISKE TILBUD ØKONOMI SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISKE INDSATSER PÅ FOLKESKOLERNE SPECIALKLASSER UDLAGTE MIDLER TIL SPECIALPÆDAGOGISKE INDSATSER ANDRE SPECIALPÆDAGOGISKE INDSATSER VIDTGÅENDE SPECIALUNDERVISNING 20

3 Tabel- og figurfortegnelse TABEL 1: UDVIKLING I ANTAL OG ANDEL ELEVER DER MODTAGER SPECIALUNDERVISNING 2 FIGUR 1: UDVIKLING I ANDELEN AF ELEVER DER MODTAGER SPECIALUNDERVISNING, 2004/ / TABEL 2: SKOLESTARTERE I SPECIALKLASSER OG SPECIALSKOLER 2010/ / TABEL 3: UDVIKLING I SPECIALKLASSER 2010/ / FIGUR 2: UDVIKLING I ANTALLET AF SPECIALKLASSER 2010/ / TABEL 4: UDVIKLING VÆRTSSKOLER OG ANTAL KLASSER PR. VÆRTSSKOLE 2013/ / TABEL 5: EVALUERING AF INKLUSIONSTEAMETS INDSATSER, 2014/ TABEL 6: KLASSETYPER, BESKRIVELSE AF PROBLEMSTILLINGER OG ANTAL 2015/ TABEL 7: OVERSIGT OVER SPECIALKLASSERNES PLACERING PÅ VÆRTSSKOLER I SKOLEÅRET 2015/ TABEL 8: ANTAL ELEVER I VIDTGÅENDE SPECIALPÆDAGOGISKE TILBUD OG TABEL 9: BUDGETRAMME OG PLANLAGT FORBRUG FOR SPECIALUNDERVISNING 2015 OG 2016 OG SKOLEÅRET 2015/2016 I KR. 17 TABEL 10: PLADSPRISER, / Aarhus Kommune Grøndalsvej 2 Sagsbehandlere: Børn og Unge 8260 Viby J Anette Ingrid Ravn Postbox 4069 Kvistgaard Nielsen PPR og Specialpædagogik Juni 2015 Lotte Fensbo Hjemmeside:

4 1. Planlægning af skoleåret 2015/2016 Følgende notat vedrører planlægningen af det kommende skoleår for de kommunedækkende specialundervisningstilbud i Aarhus Kommune. Notatet er udformet så det: - Beskriver de generelle temaer som planlægningen har givet anledning til. - Giver et overblik over fordelingen på de enkelte specialundervisningstilbud. - Beskriver de økonomiske forudsætninger og konsekvenser. Notatet er til dokumentation og orientering om det kommende skoleår på området. I det følgende beskrives nogle af de temaer, der har et særligt fokus i årets planlægning, disse temaer er: Udviklingen på det specialpædagogiske område. Folkeskolereformen i en specialpædagogisk sammenhæng herunder erfaringsopsamling efter reformens første år. Udvikling og organisering af specialklasser herunder omlægning af Bøgholt intern skole. Implementering af værtsskolestrukturen i Aarhus Kommune. Fortsættelse af Folkeskolens Fællesskaber. Øget fokus på skolefravær. Initiativer til styrkelse af Folkeskolens Afgangsprøver. 1

5 1.1 Udviklingen på det specialpædagogiske område I Tabel 1 er udviklingen i antallet af elever der modtager specialundervisning angivet 1. Ydermere fremgår andelen af elever, der modtager specialundervisning set i forhold til alle elever i Aarhus Kommune 2. Tabel 1: Udvikling i antal og andel elever der modtager specialundervisning Skoleår Antal elever Andel af alle skoleelever 2004/ ,3 % 2005/ ,3 % 2006/ ,4 % 2007/ ,4 % 2008/ ,6 % 2009/ ,9 % 2010/ ,2 % 2011/ ,2 % 2012/ ,0 % 2013/ ,8 % 2014/ ,7 % 2015/ ,7 % Det fremgår af Tabel 1 at andelen af elever der modtager specialundervisning i 2015/2016 er 3,7 %. Dette er på niveau med andelen af specialklasseelever i 2008/2009. Udviklingen i andelen af elever der modtager specialundervisning er ydermere illustreret i Figur 1. Figur 1: Udvikling i andelen af elever der modtager specialundervisning, 2004/ /2016 4,4% 4,2% 4,0% 3,8% 3,6% 3,4% 3,2% 3,0% Regeringen og KL er i Aftale om kommunernes økonomi for 2013 enige om målsætningen om at 96 % af alle folkeskoleelever skal være inkluderet i den almindelige folkeskole i Den 1 Specialundervisning er her defineret som elever i specialklasser og specialskoler samt enkeltintegrerede elever. 2 Alle elever er århusianske elever indskrevet i kommunale folkeskoler (pr ) og privatskoler (pr ), N = Privatskolerne indgår her da de ikke har mulighed for at drive specialtilbud. 3 Regeringen & KL (2012): Aftale om kommunernes økonomi for 2013, pp

6 seneste opgørelse på landsplan fra 2012/2013 viser at 5,2 % af eleverne i kommunale folkeskoler modtager specialundervisning i segregerede tilbud. Det tilsvarende tal for Aarhus Kommune var i 2012/2013 4,0 %. Andelen af elever, der modtager specialundervisning i Aarhus Kommune i skoleåret 2015/2016 er 3,7 %. Dermed lever Aarhus Kommune op til regeringens målsætning om at 96 % af eleverne i folkeskolen er inkluderet i den almindelige undervisning. En anden udviklingstendens er at antallet af skolestartere i specialklasser og på specialskoler har fundet et niveau på omkring elever, som det fremgår af Tabel 2 herunder. Tabel 2: Skolestartere i specialklasser og specialskoler 2010/ /2016 Skolestartere i Skolestartere på Skoleår specialklasse specialskole 2010/ / / / / / I planlægningen af 2015/2016 var der 50 børn i skolestartsalderen, der blev behandlet på de lokale dialogmøder. Derudover var der 40 børn i skolestartsalderen, der blev behandlet på de centrale dialogmøder. Dermed var der samlet set 90 børn i skolestartsalderen, hvor det på forhånd blev skønnet, at der var behov for et dialogmøde med henblik på en vurdering af, om barnet skulle starte sin skolegang i et specialtilbud. Som det fremgår af Tabel 2, blev 32 ud af de 90 børn vurderet til at skulle påbegynde deres skolegang i en specialklasse. Tilsvarende er der 24 børn, der starter deres skolegang på en specialskole. De resterende 34 børn starter deres skolegang i en almenklasse, evt. med støtte. Der har de senere år været en særlig indsats for skolestartere, hvor der overvejes et specialtilbud. Det er dog stadig vanskeligt at sige noget om langtidseffekterne. Baseret på de seneste par år er det vurderingen, at de børn der er blevet drøftet på lokale dialogmøder og starter i en almenklasse, fortsætter deres skolegang i en almenklasse. F.eks. er der ingen af de elever, der blev vurderet til at starte i en almenklasse i 2014/2015, der kom i specialklasse i løbet af skoleåret. I nogle tilfælde er det vurderingen, at en specialklasseelev kan profitere af at blive inkluderet i en almenklasse. Inklusionen kan enten ske på den værtsskole, hvor eleven går i specialklasse, på elevens bopælsdistriktsskole eller en anden folkeskole i Aarhus Kommune. I de tilfælde hvor elever går fra specialklasse til almenklasse, tilrettelægges forløbet i samarbejde mellem PPR og den skole hvor eleven er tilknyttet. Der vil altid blive foretaget en faglig vurdering af elevens kompetencer og det pædagogiske og undervisningsmæssige miljø på den skole, hvor eleven skal inkluderes. En opgørelse for skoleåret 2013/2014 viser at i løbet af skoleåret blev ca. 22 elever udskrevet fra specialklasse til almenklasse, eller et alment ungdomstilbud 4. Endelig kan der også være specialklasseelever, der delvist følger undervisningen i en almenklasse. 4 Ex. Aarhus Produktionsskole, Gøglerskolen, mv. 3

7 1.2 Tiltag i specialpædagogisk sammenhæng Folkeskolereformen mm. Folkeskolereformen betød at skolerne fra august 2014 stod over for nogle grundlæggende ændringer af hvordan undervisningen skulle tilrettelægges. Disse ændringer påvirkede også det specialpædagogiske område f.eks. i forhold til hvordan man tilrettelægger undervisningen for elever i specialklasse og elever med støtte i almenområdet, når skoledagen bliver længere. Planlægningen på det specialpædagogiske område sker efter reglerne i folkeskolereformen. Det vil sige at det i planlægningen er en forudsætning, at elever med specialpædagogiske behov eller elever i specialklasser og specialskoler også skal have en længere skoledag med en blanding af faglig og understøttende undervisning. Dette kan være en udfordring for elever med specialpædagogiske behov. PPR og Specialpædagogik iværksatte derfor en række initiativer der havde til formål at understøtte skolerne (herunder værtsskolerne) med at implementere folkeskolereformen på det specialpædagogiske område. Der afholdes fortsat todages kurser for medarbejdere i nye specialklasser. Derudover tilbydes denne gruppe af medarbejdere erfaringsopsamling i løbet af efteråret. Desuden vil folkeskolereformen også være i fokus i de samarbejdsaftaler der bliver udformet med skolerne for skoleåret 2015/2016. Derudover udsender PPR nyhedsbreve til værtsskolerne for at give en løbende orientering omkring PPRs og skolernes erfaring. Endelig er PPR vært for møder med værtsskolerne hvert halve år. Intentionerne med møderne er dels at vidensformidle om hvad der sker på skolerne, og dels at udveksle synspunkter og idéer. Ovenstående møder og løbende kontakt har beskæftiget sig bredt med konsekvenserne af folkeskolereformen. F.eks. har og er der fokus på følgende temaer og punkter i processen: Fokus på det nye læringsparadigme. Drøftelser af den længere skoledag for elever med særlige behov. Fokus på samarbejdsrelationerne og overordnet planlægning for teamet (lærer og pædagog), herunder hvordan det sikres at teamet har et fælles fokus på den specialpædagogiske opgave. Fagrækken i lyset af folkeskolereformen. Tilrettelæggelse af understøttende undervisning. Organisering af dagen for indskoling, mellemtrin og udskoling. I 2014 blev der iværksat et læsefagligt pilotprojekt Fokus på fagligheden projektet fortsætter i skoleåret 2015/2016. Der er desuden arbejdet med at opprioritere fagligheden i specialklasserne med henblik på danskfaglige evalueringer og brugen af statusbeskrivelser som arbejdsredskab, herunder i forhold til at bruge mål og delmål Folkeskolereformens konsekvenser for specialundervisningsområdet I løbet af Folkeskolereformens første år vil PPR følge hvorvidt specialundervisningen afvikles i overensstemmelse med reformens intentioner. Folkeskolereformen medførte længere skoledage for alle børn også for eleverne i specialklasserne. I reformen blev der dog inkluderet en mulighed for, at enkelte elever kunne fritages for dele af undervisningen, hvis deres helbred ikke tillod fuld undervisning. Jævnfør Bekendtgørel- 4

8 se om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, 12, stk. 3 kan undervisningen med forældrenes tilslutning nedsættes, hvis elevens helbred ifølge lægeerklæring ikke tillader gennemførelse af fuld undervisning. Ydermere er der mulighed for, at kommunalbestyrelsen for så vidt angår den understøttende undervisning, jf. Folkeskolelovens 15B, kan godkende, at reglerne om minimumsvarigheden af undervisningstiden kan fraviges. Dette skal ske efter ansøgning fra skolens leder og efter der er indhentet en udtalelse fra skolebestyrelsen. Godkendelsen kan gives i op til et skoleår med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen. I Aarhus Kommune skal værtsskolen informere Pædagogik og Integration, hvis undervisningstiden kollektivt nedsættes for en hel specialklasse. I skoleåret 2014/2015 overholder samtlige skoler i Aarhus Kommune bestemmelserne om minimumstimetal. Dog har én enkelt skole fået dispensation til at veksle en del af den understøttende undervisning til ekstra personale i den fagdelte undervisning. Forvaltningen skal derimod ikke informeres, hvis skolelederen laver en individuel aftale om nedsættelse af undervisningstiden for en enkelt elev. Som følge heraf har PPR pt. ingen opgørelser over hvor mange elever i specialklasser, der har individuelle aftaler om nedsat undervisningstid. Punktet vil være i fokus i det kommende skoleår. I efteråret 2014 blev der på foranledning af Børn og Unge-udvalget gennemført en undersøgelse blandt folkeskolerne i Aarhus Kommune med henblik på at danne et overblik over folkeskolereformens implementeringsproces. I undersøgelsen tegnede der sig et billede af, at den understøttende undervisning og lektiehjælp begge er elementer, der fremmer arbejdet med inkluderende læringsmiljøer. 30 % af de adspurgte skoleledere gav udtryk for at disse elementer i meget høj grad eller i høj grad har bidraget til skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer. Henholdsvis 57 og 60 % af skolelederne mente, at elementerne i nogen grad har bidraget til arbejdet. 5

9 1.3 Udvikling og organisering af specialklasser herunder omlægning af Bøgholt intern skole I skoleåret 2015/2016 er der to forhold som påvirker antallet af specialklasser. Det første er den almindelige planlægning af specialklasser baseret på antallet af indstillinger. Det andet forhold er, at det på baggrund af en byrådsindstilling i foråret 2015 blev besluttet, at undervisningen på Bøgholt interne skole ophører fra skoleåret 2015/ Planlægning af specialklasser baseret på indstillinger Resultatet af planlægningen af specialklassetilbuddene for skoleåret 2015/2016 fremgår af Tabel 3. Tabel 3: Udvikling i specialklasser 2010/ /2016 Skoleår Værtsskoler Klasser Pladser Klassekvotient 2010/ ,2 2011/ ,1 2012/ ,3 2013/ ,1 2014/ ,2 2015/ ,0 Af oversigten fremgår det, at de ca. 809 specialklassepladser fordeler sig i 115 specialklasser på 18 værtsskoler. I 2014/2015 var der planlagt med ca. 803 specialklassepladser, fordelt på 112 specialklasser og 20 værtsskoler. Der er således tale om en mindre stigning i antallet af specialklassepladser og antallet af specialklasser. Derimod er der sket en mindre nedgang i antallet af værtsskoler. Som det fremgår af tabellen er klassekvotienten stabil omkring 7 elever. Udsving i klassekvotienten mellem de enkelte skoleår, skyldes primært praksissen med i et vist omfang at planlægge med overbelægningspladser. Årsagen til det mindre fald i klassekvotienten på 0,2 fra 2014/2015 til 2015/2016 er, at der i det kommende skoleår netto etableres 3 specialklasser. Baggrunden for nettoudvidelsen af specialklasser skyldes bl.a. hensynet til elevsammensætningen hvor klasserne dannes på baggrund af elevernes alder og forskellige problematikker. Derudover oprettes der en specialklasse til de tidligere elever på Bøgholt intern skole, hvilket vil blive uddybet i afsnit Faldet i klassekvotienten kan ydermere tilskrives, at der med udgangen af skoleåret 2014/2015 vil blive nedlagt en taleklasse, der har en højere elevnormering end størstedelen af de nyoprettede klasser, der er specifikke specialklasser 5. Endelig bliver der yderligere oprettet en Flex-klasse i 2015/2016, hvor normeringen er 6 elever. Figur 2 viser udviklingen i antallet af specialklasser siden 2010/2011. Det fremgår, at der har været et fald i antallet af specialklasser i hele perioden fra 120 specialklasser i 2010/2011 til 115 specialklasser i 2015/ Elevnormeringen i en Tale specialklasse er 8 elever. I en Specifik specialklasse er elevnormeringen 7 elever. 6

10 Figur 2: Udvikling i antallet af specialklasser 2010/ / Omlagte tilbud* Specialklasser 40 Klassekvotient / / / / / /2016 *Kaløvig, Flex, Sprog og Kommunikation fra 2014/2015 og Bøgholt fra 2015/2016. Baggrunden for stigningen i antallet af specialklasser fra 2013/2014 til 2014/2015 skyldes en række byrådsbeslutninger, hvor det blev vedtaget, at en vifte af specialpædagogiske tilbud skulle omlægges til at indgå i specialklasserækken herunder Kaløvig, Flex samt Kompetencecenter for Sprog og Kommunikation (KSK). I alt 11 specialklasser og 69 specialklassepladser blev tilknyttet eksisterende værtsskoler i I afsnit 3 uddybes den konkrete planlægning af specialklasserne, med hensyn til typer, placering, etc Omlægning af Bøgholts interne skole Bøgholt er et døgntilbud til anbragte børn og unge i Aarhus Kommune. I tilknytning til døgntilbuddet har Bøgholt haft sit eget undervisningstilbud i form af en intern skole. Som følge af en større omlægning af målgruppen på Bøgholt til flere børn med handicapproblematikker såsom ADHD og autisme har den interne skole oplevet et markant fald i elevtallet og en ændret elevgruppe, hvilket udfordrede skolens faglige robusthed. På denne baggrund blev det byrådsbesluttet at eleverne fra Bøgholt interne skole fra skoleåret 2015/2016 skulle visiteres til andre specialpædagogiske skoletilbud i Aarhus Kommune. I tilknytning til den interne skole på Bøgholt findes tilbuddet På Rette Vej, som er et specialsammensat tilbud til kriminalitetstruede unge, der skal ledes videre på en anden kurs. Med forslaget videreføres tilbuddet med de nuværende medarbejdere. Fremover vil På Rette Vej være organisatorisk forankret i Ungdomscentret i MSB. Efter byrådsbeslutningen blev der fundet relevante specialpædagogiske tilbud til i alt 9 børn fra Bøgholt intern skole for skoleåret 2015/2016 herunder Langagerskolen og På Rette Vej. 4 elever er visiteret til en nyoprettet specialklasse, der placeres på Vestergårdsskolen som i forvejen er værtsskole for 3 øvrige specialklasser. 7

11 1.4 Implementering af værtsskolestrukturen i Aarhus Kommune I Aarhus Kommune er der i forbindelse med skolestrukturforliget i 2012 vedtaget en værtsskolestruktur, der har til formål at sikre en robust, fagligt bæredygtig, fleksibel og lokalt funderet indsats. Dette skal sikres gennem følgende principper for specialklasserne og værtsskolerne: Specialklasserne skal så vidt muligt ligge i elevens lokalområde. Specialklasserne skal placeres på en almindelig folkeskole. Der skal være mellem 5 og 10 specialklasser på en værtsskole for at sikre en robust størrelse. Der skal være et stærkt og solidt specialpædagogisk fagligt miljø omkring specialklasserne. Holdningsmæssig vægtning af det pædagogiske arbejde i specialklasserne. Ledelsesmæssigt fokus på driften af specialklasserne. Implementeringen af den nye værtsskolestruktur vil ske over en årrække således at man mindsker klasseflytninger etc. Af Tabel 4 fremgår det at antallet af værtsskoler der har færre end 5 klasser er faldet forholdsvis meget siden 2013/2014, hvilket viser en bevægelse hen imod den vedtagne værtsskolestruktur. En anden måde at illustrere dette på er at det gennemsnitlige antal klasser på værtsskolerne er steget fra 4,7 i 2013/2014 til 6,4 i 2015/2016. Tabel 4: Udvikling værtsskoler og antal klasser pr. værtsskole 2013/ /2016 Antal specialklasser 2013/ / / eller flere Samlet Gennemsnitligt antal klasser pr. værtsskole 4,7 5,6 6,4 I løbet af 2015/2016 vil PPR indgå i en dialog med værtsskolerne omkring den fortsatte implementering af den nye værtsskolestruktur. 8

12 2. Initiativer i skoleåret 2015/2016 Med vedtagelsen af den nye definition for specialundervisning 6 fra skoleåret 2012/2013 blev der fokus på en mere efterspørgselsstyret samarbejdskontekst mellem skolerne og PPR. Samtidig medførte folkeskolereformen fra 2014/2015 store forandringer for MBU og det lærerfaglige og pædagogiske personale på skolerne. PPR har på denne baggrund tilpasset en række ydelser for at understøtte skolerne i arbejdet. 2.1 Samarbejdsaftaler Samarbejdet mellem skolerne og PPR tager udgangspunkt i konkrete samarbejdsaftaler mellem den enkelte skole eller dagtilbud og PPR. Aftalen udmøntes på baggrund af den daglige praksis og i dialog mellem skolens ledelse og PPR. Deltagerne fra PPR er det tværfaglige team, der arbejder i dagtilbuddene eller på skolerne. Fra dagtilbuddene og skolerne deltager henholdsvis dagtilbudsledelsen og den pædagogiske ledelse. Samarbejdsaftalen er omdrejningspunktet for samarbejdet om de faglige opgaver i dagtilbuddet eller på skolen. Mindst en gang årligt aftales det mellem PPR og lederen for dagtilbuddet eller skolen hvad PPR skal arbejde med fremadrettet. Når samarbejdsaftalen er indgået er der dermed også forventningsafstemt mellem parterne, hvilke opgaver der forventes løst i det kommende år. 2.2 Inklusionsteams I august 2014 blev der etableret fire Inklusionsteams, der havde til formål at understøtte dagtilbud og skoler i arbejdet med inklusion af børn og unge i de lokale fællesskaber. Inklusionsteam retter sig mod de pædagogiske teams herunder de professionelle fagpersoners arbejde, ledelsen og organiseringen af de pædagogiske tilbud. Indsatserne kan have både forebyggende, foregribende og indgribende karakter i forhold til skolernes og dagtilbuddenes inklusionsindsatser. Indsatserne skal således ses i sammenhæng med, og i forlængelse af, Udviklingsplanen for Børn og Unge, Børn og Ungepolitikken og Forebyggelsesstrategien. Inklusionsteamene bidrager til at skabe øget inklusion ved at danne en mere direkte adgang til de tværfaglige specialpædagogiske kompetencer i Pædagogisk Afdeling, bl.a. i form af praksisnær rådgivning. Ydelserne kan bestå af en afdækning/analyse af inklusionsudfordringerne eller en afdækning af skolens/dagtilbuddets samlede inklusionstiltag. Derefter udarbejdes i samarbejde med dagtilbudsledelsen eller skoleledelsen forslag om inklusionsindsatser samt en implementeringsplan. 6 Folkeskolelovens definition af specialundervisning, som trådte i kraft den 1. maj 2012 med virkning fra den 1. august 2012, definerer specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand således, at der kun er tale om specialundervisning, hvis undervisningen gives i specialklasser og specialskoler, eller hvis undervisningen i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer (12 lektioner) ugentligt. 9

13 Som en videreudvikling af Inklusionsteamets indsatser kan Inklusionsteamet fremover rekvireres i forhold til børn, der har et begyndende såvel som et længerevarende skolefravær i kombination med en angstproblematik. I skoleåret 2014/2015 har Inklusionsteamet iværksat indsatser på baggrund af 50 anmodninger 7. Den underlæggende problematik bag anmodningerne er i 45 % af tilfældene udfordringer med en enkelt elev. 39 % af anmodningerne vedrører udfordringer med en gruppe af elever. Ved 10 % af anmodningerne er der tale om samarbejdsvanskeligheder i et team og i 6 % af tilfældene er der tale om andre begrundelser bag anmodningen. Inklusionsteamets indsatser evalueres løbende af de personer der har deltaget i forløbene. Resultatet af evalueringen kan anses som den effekt, deltagerne oplever indsatsen har haft. De spørgsmål der anvendes til at evaluere Inklusionsteamets indsatser fremgår af Tabel 5. Tabel 5: Evaluering af Inklusionsteamets indsatser, 2014/2015 Parameter Spørgsmål Gennemsnit Individuelt Har forløbet gjort en positiv forskel for dig? 4,1 Kollegialt Indsats Fremover Har indsatsen haft en positiv effekt på det indbyrdes samarbejde? Oplever I jer generelt hjulpet af Inklusionsteamet i forhold til jeres henvendelse? Oplever I, at I er tilstrækkeligt klædt på til selv at kunne fortsætte opgaven? Samlet vurdering af samarbejdet med Inklusionsteamet 4,1 Note: Spørgsmålene er vurderet på en skala fra 1-5 (1: I meget ringe grad, 2: I ringe grad, 3: Delvist, 4: I høj grad, 5: I meget høj grad). 4,0 4,1 4,4 Gennemsnittene for de enkelte spørgsmål varierer mellem 4,0 og 4,4. Den samlede vurdering af samarbejdet med Inklusionsteamet på 4,1 udtrykker en meget positiv vurdering af ydelserne. 7 De 49 sager fordeler sig med 27 anmodninger fra almenskolen, 7 fra specialklasserækken og 15 fra kommunens dagtilbud (pr. 21. maj, 2015). 10

14 2.3 Fortsættelse af Folkeskolens Fællesskaber Medarbejdernes kompetencer er en afgørende forudsætning i forhold til at lykkes med inklusion. Et vigtigt element i indsatsen for at sikre en øget inklusion er derfor kompetenceudvikling. Fællesskaber For Alle dækker over en generel kompetenceudvikling af medarbejderne i byens almene skoler, dag- og fritidstilbud. Hermed er indsatsen et led i at styrke almenområdets inklusionskraft. Kompetenceudviklingen er generel og derfor kompatibel med den konkrete kompetenceudvikling, der ligeledes udbydes fra Pædagogisk Afdeling, ex i form af kurser. I skoleåret 2015/2016 er der afsat 3,5 mio. kr. til en fortsættelse af Fællesskaber For Alle. Indsatsen bliver en del af den samlede indsats på 0-18 års området, hvortil der er afsat 4,5 mio. kr. I fortsættelsen af Fællesskaber For Alle er følgende indsatsområder i fokus: Forældresamarbejde. Ledelse. Nye veje til spredning af kompetencer. Fortsættelse af læringsforløb. Indsatserne vil i vid udstrækning gennemføres i et 0-18 års perspektiv. Fx kan der arbejdes med den røde tråd i forældresamarbejdet på tværs af tilbuddene i et distrikt, så forældrene oplever samme forventninger, holdninger og sprog i samarbejdet. De pædagogiske ildsjæle indgår i inklusionsfremmende tiltag. De pædagogiske ildsjæle har særlige praksisnære kompetencer til at bidrage til løsningen af konkrete inklusionsudfordringer i dagtilbud, skoler og Ung i Aarhus. De pædagogiske ildsjæle kan under forskellige faglige vinkler, eksempelvis specialpædagogik eller forældreinvolvering, bidrage med oplæg, faglig sparring og facilitering af videndeling. Indsatsen involverer altid en kompetenceudvikling af de stedlige medarbejdere. På denne måde spredes praksisnære kompetencer på tværs af kommunens tilbud. Det er intentionen, at lærere og pædagoger i byens skoler, dag- og fritidstilbud frem mod 2017 vil få tilbudt at gennemføre et læringsforløb. Fællesskaber For Alle evalueres løbende. Evalueringerne mundede ud i en hovedrapport i august Byrådet blev orienteret om evalueringen og den er ydermere blevet drøftet i Børn og Ungeudvalget. Derudover har evalueringen været på dagordnen til et OC/PC-møde. Endelig er evalueringen blevet præsenteret på de enkelte områders ledermøder, hvor evalueringsdata var opgjort således at lederne i det pågældende område kunne se, hvordan FFA var forløbet i netop deres område. Denne tilgang er valgt for at påbegynde en dialog om inklusionsarbejdet i det enkelte område. Katalog med indsatser, evalueringsrapporten, mm. er tilgængelig på hjemmesiden 11

15 2.4 Øget fokus på skolefravær PPR og Specialpædagogik har fortsat fokus på skolefraværet blandt de elever, der går i specialpædagogiske tilbud. Den gennemsnitlige fraværsprocent blandt børn og unge i specialtilbud er ca. 8 %, hvor den er ca. 6 % blandt øvrige børn og unge. Der er et opmærksomhedskrævende fraværsmønster blandt ca. 31 % af børnene i specialtilbud, hvorimod det samme gør sig gældende for ca. 17 % blandt de øvrige børn. PPR har i samarbejde med skolelederne fra værtsskolerne undersøgt, hvad baggrunden er for fraværsmønstrene, og hvad der kan gøres for at mindske elevernes skolefravær. Der er ydermere blevet udarbejdet et forslag til procedurer ved fravær, som skolerne kan anvende. Ligeledes udvikles der redskaber til, hvordan man kan tale om fravær med eleven, forældrene og skolens personale. 2.5 Initiativer til styrkelse af Folkeskolens Afgangsprøver Aarhus Kommune har en målsætning om at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. I forlængelse af 95 % målsætningen er det desuden besluttet, at elever der ønsker at starte en erhvervsuddannelse skal have et karaktergennemsnit på minimum 2 ved folkeskolens afsluttende prøver i 9. og 10. klasse. PPR igangsatte, i samarbejde med de lokale skoler med specialpædagogiske tilbud, en proces for skoleåret , hvor målet var at belyse udfordringer og muligheder i de specialpædagogiske tilbud i forhold til at øge antallet af elever, der gennemfører folkeskolen med en bestået afgangsprøve. Der er taget initiativ til en forstærket understøttelse på området, hvor alle deltagende partnere er involveret. Det drejer sig om skoleledelserne, lærerne, pædagogerne i klassen og PPR. Tiltagene har orienteret sig mod tre spor: Aktiviteter for den enkelte skole, aktiviteter mellem de lokale skoler og PPR og aktiviteter i PPR. Udvalgte skoler har deltaget i en pilotundersøgelse ved fokusgruppeinterview, hvor skoleledernes erfaringer med at få elever til afgangsprøver og arbejde med at mindske fravær blev undersøgt. På værtskolemøder for alle skoler med specialklasser, specialskoler og interne skoler, blev temaer fra pilotundersøgelse præsenteret. Deltagerne medvirkede til oprettelsen af en idé-bank med fokus på at få flere elever til afgangsprøver og mindske skolefraværet. En arbejdsgruppe med deltagelse af skoleledere og PPR blev nedsat til at forsætte arbejdet. Ved værtsskolemødet i juni 2015 blev værtsskolernes lokale bidrag til processen, som sammenholdes med analysen af PPR-ydelserne og de nationale erfaringer, præsenteret og diskuteret. Tilsammen danner de forskellige perspektiver baggrund for et inspirationskatalog til kommende aktiviteter i Børn og Unge, der har til formål at fremme antallet af elever i specialklasser og specialskoler, der afslutter folkeskolen med en bestået afgangsprøve. 2.6 Øvrige initiativer Endelig har PPR tilbudt alle specialklasser i Aarhus Kommune et forløb i Den Gamle By, hvor eleverne skal være i skole som i gamle dage. Dette tilbud kan også anvendes i efteråret, hvorfor det ikke er evalueret endnu. 12

16 3. Specialklasser 2015/2016 I de følgende afsnit beskrives planlægningen af specialklasserækken i 2015/2016 mere detaljeret med hensyn til indstillinger, specialklassetyper, kriterier for klassedannelsen og den konkrete placering af specialklasserne på værtsskolerne. Alle nedenstående tal er baseret på planlægningsfasen. Det vil sige, at elev til- og fragange i løbet af skoleåret kan medføre at antallet af specialklasseelever kan variere henover et skoleår. Der vil f.eks. typisk være nogle elever på de øverste klassetrin der i løbet af sommerferien finder andet tilbud, f.eks. efterskole, privatskole, etc., samtidig kan der i løbet af et skoleår være specialklasseelever der flytter til eller fra kommunen. Derfor kan der løbende henover et skoleår være afvigelser mellem det planlagte og det reelle antal specialklasselever. Som en konsekvens af ovenstående planlægges der i et vist omfang med overbelægningspladser i specialklasserne. 3.1 Indstilling og visitering til specialpædagogiske tilbud Skolerne har ved afslutningen af planlægningsperioden visiteret 134 elever til et specialklassetilbud i forhold til 126 elever på samme tidspunkt sidste år. Der er udsving mellem de enkelte år i forhold til antallet af elever der visiteres og forlader specialklasserne, hvilket forklarer at det samlede antal er forholdsvist stabilt. Fristen for at indstille en elev til specialklasse til skoleåret 2015/2016 var 1. februar Baggrunden for at deadline ligger 1. februar er at skolerne primo april skal have overblik over ansættelser og afskedigelser af lærere til skoleåret 2015/2016. I denne sammenhæng spiller specialklasserne og placeringen af disse en væsentlig rolle. Erfaringen fra de seneste år er dog, at en række elever indstilles til specialklasse efter deadline 1. februar. Dette vanskeliggør dels planlægningen af specialklasserækken jf. ovenstående, dels medfører det, at elever der er indstillet efter 1. februar ikke kan garanteres en specialklasseplads fra 1. august. I PPR er der fortsat fokus på, at alle elever der visiteres til specialklasse, får en plads hurtigst muligt. Det er derfor vigtigt med et særligt fokus på, at deadline for indstilling til specialklasser overholdes dels af hensyn til skolernes generelle planlægning af klassedannelsen og dels for at sikre, at der er pladser til alle elever fra den 1. august. 13

17 3.2 Specialklassetyper og kriterier for klassedannelse Elevens vanskeligheder er det væsentligste kriterium ved sammensætningen af elever i specialklasser. Derudover tages hensyn til bopæl (transporttid), køn og etnisk herkomst. På baggrund af ovenstående dannes specialklasser, som tilgodeser elevernes behov så hensigtsmæssigt som muligt. Fordelingen af de 115 specialklasser i 2015/2016 kan ses i Tabel 6. I tabellen er det desuden beskrevet, hvilke problemstillinger der på et overordnet niveau varetages i specialklasserne. Et gennemgående kendetegn ved specialklasseeleverne er, at de typisk har sammensatte problemstillinger. Tabel 6: Klassetyper, beskrivelse af problemstillinger og antal 2015/2016 Type Beskrivelse af problemstillinger der varetages Antal klasser 2015/2016 Antal elever 2015/2016 Indlæringsvanskeligheder på baggrund af ikke alderssvarende udvikling Følelsesmæssige og adfærdsmæssige vanskeligheder Specialklasser Opmærksomhedsforstyrrelser og koncentrationsvanskeligheder Svære tale/sprog- og kommunikationsvanskeligheder Store vanskeligheder ved at indgå i større sociale sammenhænge Kaløvig, Flex, Sprog og Kommunikation, samt Bøgholt Særligt udsatte elever Elever med sproglige og kommunikative vanskeligheder Anbragte børn og unge fra Bøgholt I alt

18 3.3 Fordeling af specialklasser på værtsskoler I skoleåret 2015/2016 er de 115 specialklasser fordelt på i alt 18 værtsskoler, jævnfør Tabel 7. Tabel 7: Oversigt over specialklassernes placering på værtsskoler i skoleåret 2015/2016 Område Horsensvej Værtsskoler Holme skole Antal værtsskoler Antal specialklasser Antal pladser* 7 48 Læssøesgade Skole Rundhøjskolen 5 35 Grenåvej Vest Hårup Skole Grenåvej Øst Risskov Skole 4 28 Skæring Skole Sølystskolen Oddervej Beder Skole Randersvej Skanderborgvej Viborgvej Katrinebjergskolen Skovvangskolen Vorrevangskolen Søndervangskolen 1 14 Vestergårdskolen Viby Skole 6 44 Ellekærskolen 8 55 Hasle Skole Møllevangskolen 7 44 Skjoldhøjskolen 6 42 I alt *Inklusiv planlagte overbelægningspladser. 15

19 4. Vidtgående specialpædagogiske tilbud Der er en række børn og unge der visiteres centralt fra PPR. Dette drejer sig bl.a. om børn med svære handicaps og svære sociale og følelsesmæssige problemstillinger. I Tabel 8 er en oversigt over henviste og revisiterede elever til vidtgående specialpædagogiske tilbud i Aarhus Kommune. Tabel 8: Antal elever i vidtgående specialpædagogiske tilbud og Tilbud Antal børn Antal børn Aarhus Anden kommune I alt Aarhus Anden kommune Specialskoler Stensagerskolen Langagerskolen I alt Enkeltintegrerede Øvrige vidtgående specialtilbud På Rette Vej Bøgholt - intern skole Dalgården - intern skole Holme-Nygaard Specialtilbud i anden kommune/region I alt Note: Tallene for august 2015 er baseret på den aktuelle forventning pr Tallene for ind- og udskrivninger på institutioner udenfor Aarhus Kommune er behæftet med en vis usikkerhed, idet visitationen primært foretages af beliggenhedskommunen. Gruppen af elever er primært anbragte børn og unge fra Aarhus Kommune. 16

20 5. Økonomi Budgettet for PPR er fastlagt med virkning pr. 1. januar Planlægningen for kalenderåret 2015 og 2016 og skoleåret 2015/2016 er udarbejdet med udgangspunkt i budgettet for 2015 inklusiv overslagsårene. Budgettet giver mulighed for nedenstående planlægning af specialundervisningen i skoleåret 2015/16. Planlægningen omfatter: Specialundervisning og specialpædagogiske indsatser på folkeskolerne. Anden specialundervisning. Puljebudget og akkumuleret opsparing. Den samlede budgetramme for B2015 og BF2016 og skoleåret 2015/16 fremgår af Tabel 9 nedenfor alle priser er i 2015-priser. Tabel 9: Budgetramme og planlagt forbrug for specialundervisning 2015 og 2016 og skoleåret 2015/2016 i kr. 8 Post / periode 2015/ Specialundervisning og specialpædagogiske indsatser på folkeskolerne Vidtgående specialundervisning Samlet budgetramme Samlet planlagt forbrug Puljebudget og akkumuleret opsparing I 2015 planlægges der med et overskud på ca. 3,5 mio. kr. Overskuddet er videreført fra 2014 for at imødekomme de effektiviseringsforslag, hvor specialundervisningsområdet fra 2015 og frem skal bidrage med ca. 3 mio. kr. til geninvesteringer i initiativer, der har fokus på tidlige forebyggende indsatser. 8 Specialundervisningen planlægger for et skoleår ad gangen. Skoleåret 2015/2016 indgår i B2015 med perioden (5/12) og i BF2016 med perioden (7/12). 17

21 5.1 Specialundervisning og specialpædagogiske indsatser på folkeskolerne Specialundervisningen og de specialpædagogiske indsatser på folkeskolerne i 2015/2016 dækker over følgende budgetposter: Specialklasser (144,9 mio. kr.). Udlagte midler til specialpædagogiske indsatser (174,7 mio. kr.). Andre specialpædagogiske indsatser (14,1 mio. kr.) Specialklasser Etableringen af specialklasser på de kommunale folkeskoler i henhold til skolernes indstillinger til specialklasser indebærer udgifter i skoleåret 2015/2016 til lærerressourcer (75,5 mio. kr.) og pædagoger (56,0 mio. kr.) og midler til læse/sprog/it-vejleder, vikar/overtimer, administration/ledelse og elevaktiviteter på skolerne samt central drift af specialklasser mv. (13,4 mio. kr. 9 ) svarende til i alt 144,9 mio. kr. De 144,9 mio. kr. tildeles de kommunale værtsskoler for specialklasserne afhængigt af antallet af klasser og normeringen i de enkelte typer af specialklasser. Der er planlagt med et bufferpuljeforbrug på ca. 3,8 mio. kr. der dækker udgifter til overbelægning, ledige pladser, centralt finansierede specialklassepladser i forbindelse med skolelukninger og anbringelser, hjemtagelse af anbragte elever, klagesager, mv. Bufferen er ca kr. højere i forhold til sidste skoleår. Årsagen hertil er at PPR ønsker at imødekomme den usikkerhed der er vedrørende undervisningen af de børn og unge der er anbragt på Bøgholt. I år planlægges der med undervisning af 9 elever, men da Bøgholt har en normering på 16 børn og unge er det i planlægningen nødvendigt at tage højde for, at flere elever i løbet af året muligvis skal visiteres til et specialundervisningstilbud. I Tabel 10 er pladspriserne for 2015/2016 opgjort. Priserne på specialklassepladserne tilpasses årligt på baggrund af løn- og prisfremskrivninger. Tabel 10: Pladspriser, /2016 Klassetype 2012/ / / /2016 Flex Generelle indlæringsvanskeligheder (Vorrevang) Generelle indlæringsvanskeligheder (andre værtsskoler) Specifikke indlæringsvanskeligheder Socio-emotionelle klasser Taleklasser Note: Pladspriserne er opgjort i det pågældende års priser. Der er ikke betaling til Kaløvig og Kommunikationsklasserne på Møllevangskolen, hvorfor de ikke optræder i tabellen. Flex indgår først i betalingsoversigten fra 2014/ Midler til administration, elevaktiviteter etc. på værtsskolerne som tildeles fra PPR er afhængigt af antal personale i specialklasserne, disse aktiviteter udgør i 2015/ ,6 mio. kr. Central drift dækker over etablering af specialklasser, ekstra ledelse til værtsskoler, sygehjemmeundervisning etc. og udgør ca. 2,8 mio. kr. 18

22 5.1.2 Udlagte midler til specialpædagogiske indsatser I 2015/2016 udlægges der i alt 174,7 mio. kr. til specialpædagogiske indsatser på skolen. Beløbet fordeles via to fordelingsmodeller: Betalingsbudget specialklasser (97,7 mio. kr.). Støttecenter (77,1 mio. kr.). Distriktsskolerne tildeles i alt 97,7 mio. kr. i 2015/16 til køb af specialklassepladser. Til støttecentrene tildeles distriktsskolerne 77,1 mio. kr., en stigning på ca. 1 mio. kr. i forhold til 2014/2015. Fordelingen af midlerne til støttecentre og betalingsbudget kan ses i bilag 1. I bilaget er der ligeledes mulighed for at se budgetreguleringen i 2015 på baggrund af forskellen mellem 2014/2015 og 2015/2016, hvad den enkelte skole får tildelt pr. elev i henholdsvis støttecentermodellen (elever på skolen) og i specialklassemodellen (elever i distriktet). I udlægningsmodellen er der en række elever der er centralt finansierede som led i overgangsordninger eller som følge af helt særlige forhold. Størsteparten af disse elever, er elever fra skolelukningerne i Vestbyen i Derudover er der en mindre gruppe elever, som er anbragt på en institution og går i specialklasse som også er centralt finansieret. Midlerne til de centralt finansierede elever udgør samlet set ca. 4,7 mio. kr. Midlerne vedrørende Vestbypuljen tilbageføres til specialklassebudgettet i takt med at eleverne forlader folkeskolen. Derudover er der en række elever fra skolelukningerne i Vestbyen i 2008 som får støtte i de almene klasser, udgiften til disse udgør i 2015/2016 ca. 1,7 mio. kr. 19

23 5.1.3 Andre specialpædagogiske indsatser Andre specialpædagogiske indsatser for i alt 14,1 mio. kr. dækker over følgende budgetposter: Praktisk medhjælp (10,6 mio. kr.). Folkeskolens Fællesskaber (3,5 mio. kr.). Behovet for praktisk medhjælp ligger på niveau i forhold til sidste år. Praktisk medhjælp består typisk af hjælp til handicappede, der har behov for støtte til f.eks. at komme rundt, toiletbesøg etc. Det planlagte forbrug på 3,5 mio. kr. til Folkeskolens Fællesskaber dækker over udgifterne til den fortsatte uddannelse af inklusionsvejledere, læringsuger, etc. I tilknytning til ovenstående udmøntes der også midler til specialklasselever og børn med vidtgående støttebehov i SFO og klub. 5.2 Vidtgående specialundervisning For den vidtgående specialundervisning mv. planlægges der i 2015 med køb af 405 pladser for i alt 97,1 mio. kr. på specialskoler, interne skoler, enkeltintegrerede mv. Dertil kommer yderligere 31 pladser for i alt ca. 20,8 mio. kr. der kan henføres til den ikke-decentraliserede konto (ikke-styrbare konto) vedrørende anbragte børn mv. Samlet set planlægges der i alt med 436 pladser i vidtgående tilbud. Derudover planlægges med køb af ydelser for 5,1 mio. kr. på kommunikationsområdet (primært småbørn på Center for Syn og Hjælpemidler samt Kompetencecenter for Sprog og Kommunikation). Der forventes et forbrug på 1,9 mio. kr. til sygehusundervisning i 2015, hvilket er baseret på det faktiske forbrug i Samlet set planlægges der med decentraliserede udgifter for ca. 103,7 mio. kr. til den vidtgående specialundervisning i