Det overordnede mål med klassekurset er at styrke klassens faglige og sociale fællesskab.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det overordnede mål med klassekurset er at styrke klassens faglige og sociale fællesskab."

Transkript

1 Klassekursus Én for alle og alle for én Klassekursus er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del. Elevens genopdagede lyst til læring samt personlige og faglige udvikling skal fortsat udvikles i skolens almene del. De 6 indsatser retter fokus på både individniveau og læringsmiljø og indsatserne er målrettet elev, klasse, lærerteam og forældre. Se flere oplysninger på Tænkningen bag klassekursus Det overordnede mål med klassekurset er at styrke klassens faglige og sociale fællesskab. Overskriften er Én for alle og alle for én og kurset vil arbejde med at opbygge klassen som team igennem øvelser og opgaver, der kræver samarbejde af forskellig art. Der er fokus på, at eleverne får viden om egne og andres samarbejdskompetencer og roller. Eleverne vil opleve nye og ukendte sider af sig selv og hinanden og der arbejdes med bevidstgørelse og læring gennem elevernes egne målformuleringer og evaluering. Kurset kan skabe en større forståelse for hinandens forskelligheder, således at klassens indbyrdes tolerance øges. Forskelligheder skal ikke kun accepteres, men også anvendes, derfor indgår eleverne i forskellige samarbejdsrelationer og løser forskelligartede opgaver. Derved får eleverne erfaringer med, at forskelligheder i et klassefællesskab er en styrke i et samarbejde om en opgaveløsning. Eleverne vil opdage, at der er brug for forskellige kompetencer i tilgangen til forskellige opgaver. Kurset vil i høj grad sætte fokus på begrebet samarbejde og forskellige kompetencers betydning i et konstruktivt samarbejde. Eleverne vil få erfaringer med samarbejdskompetencer og samarbejdsstrategier og dermed få redskaber til at deltage aktivt i en fælles tilgang til en opgave. Kurset vil give klassen gode 1

2 forudsætninger for at sammensætte konstruktive grupper i forbindelse med f.eks. projektopgaven. Der er i kurset Én for alle og alle for én ikke et særligt fokus på den elev, der har været en del af et intensivt læringstilbud, men fokus på at det gode klassefællesskab er et fællesskab, hvor alle deltager aktivt i det faglige og sociale liv. Mål for kurset Én for alle, alle for én : At klassens elever får: Et større og mere nuanceret kendskab til egne og andres samarbejdskompetencer og udviklingspotentialer. Viden om samarbejdsstrategier som turtagning, lytteposition, ordstyrer, konstruktiv feedback, indlede samarbejde, afslutte samarbejde, opgave-fordeling m.m. Viden om gruppesammensætning i forhold til konkrete opgaver Redskaber til gruppedannelse eksempelvis i forbindelse med projektopgaven eller lignende gruppeprøver. Større opmærksomhed på det personlige ansvar i forhold til deltagelse i gruppearbejde. Styrket selvværd og selvtillid. Styrket fællesskab. Procesforløb Kurset vil strække sig over ca. 4 måneder, hvor en ressourceperson (AKT- / inklusionsvejleder) vil holde 3 oplæg á ca. 3-timers varighed. 1.oplæg: Bliv klog på dig selv og dine samarbejdskompetencer 2.oplæg: Vigtige roller i samarbejdet 3.oplæg: Gode teams i klassen I perioden mellem oplæggene skal klassen sammen med klassens lærere arbejde med teambuilding og træne samarbejdskompetencer. (Supplerende øvelser findes i dette materiale.) 2

3 I øveperioden skal eleverne også træne samarbejdskompetencer, med afsæt i det gruppearbejde som allerede er planlagt som aktiviteter i klassens faglige undervisning. Derved oplever eleverne at få anvendt og afprøvet deres nye viden om samarbejdskompetencer og roller i en reel faglig sammenhæng. Ramme En ressourceperson (AKT- / inklusionsvejleder) holder 3 oplæg á ca. 3 timers varighed med ca. 1 måneds mellemrum. Klassens lærere og/eller pædagoger er tilstede under oplæggene. De 3 oplæg laves i et lokale, hvor eleverne kan sidde ved gruppeborde med plads til 4. Der skal ligeledes være projektor. Nogle af opgaverne vil kræve gulvplads. Nogle af øvelserne kræver specielle materialer. Hvilket er nævnt i gennemgangen af øvelsen. 3

4 Procesforløb Teamrefleksion og målformulering med ressourceperson Ressourceperson laver 1. oplæg i klassen Lærerteamet laver teamøvelser i klassen hver uge Ressourceperson laver 2. oplæg i klassen Lærerteamet laver teamøvelser i klassen hver uge Ressourceperson laver 3. oplæg i klassen Lærerteamet laver teamøvelser i klassen hver uge 4

5 Indledende teamrefleksion i forhold til ønsker for klassen som et team klassens samarbejdskultur En af skolens ressourcepersoner indleder klassekurset sammen med teamet. Teamet interviewes om det, som teamet ønsker, der skal være anderledes i klassens samarbejdskultur og dermed have et særligt fokus i forløbet. De tre oplæg vil være ens uafhængig af refleksionsmødets udfald, men lærernes vinkling og fokus i den mellemliggende periode vil afhænge af de mål, som lærerne opstiller. Varighed: 30 min. Drejebog for indledende teamrefleksion: Tilstand og ønske Interviewer: Fortæl om en udfordring som I, i øjeblikket oplever i forhold til klassens samarbejdskultur. Interviewede: Fortæller om en udfordring. Interviewer: Fortæl hvordan du/i ønsker, at klassens samarbejdskultur ser ud om ca. et halvt år. Mulige spørgsmål: Hvordan ønsker I, at klassens samarbejdskultur ser ud om nogle måneder? Hvad gør eleverne, som fortæller dig, at udfordringen bevæger sig i den ønskede retning? Hvad gør eleverne, som de ikke gør i dag? Hvad gør du, som du ikke gør i dag? Hvis der er kollegaer, der understøtter, hvad gør de så? Hvis I samarbejder med nogen; hvem så? Og hvordan? Hvad vil være et lille tegn på, at klassens samarbejdskultur udvikler sig positivt? 5

6 Når udfordringen er ved at være løst i klassen, hvilken forskel vil det gøre for dig? For eleverne? For teamet? For skolen? For forældrene? Formulering af færdigheder Interviewer: Hvilke samarbejdskompetencer eller færdigheder skal eleverne have for at nå frem til den klassekultur som I ønsker? Mulige spørgsmål: Hvilke færdigheder skal eleverne lære for, at Jeres billede af det fremadrettede klassefællesskab og samarbejde kan nås? Hvad kan du gøre for at fremme dette? Hvad kan andre (ledelse, kolleger, forældre m.v.) gøre for at fremme dette? Tror du eleverne er motiveret for at lære færdighederne? Hvad kan du gøre, som kan motivere dem? Hvad kan andre gøre? Interviewer: I skal udvælge 2-3 samarbejdskompetencer eller færdigheder, som I gerne vil rette et særligt fokus på, at eleverne får erfaringer med og i en grad tilegner sig. Formulering af mål Interviewer: Hvilke 2-3 mål i forhold til samarbejdskultur ønsker I at opstille for klassen? Handleplan Interviewer: Der vil være 3 oplæg, som ressourcepersonen holder og i tidsrummet mellem oplæggene vil I selv arbejde med samarbejdskompetencer i forbindelse med enten teambuildingsøvelser eller i forbindelse med den daglige undervisning. Der er forslag til opgaver, som I kan anvende eller hente inspiration i. I skal minimum lave 1 øvelse om ugen. 6

7 Involvering af det resterende team Interviewer: Forskellige faglærere har klassen i mange timer om ugen og de bruger også gruppearbejde som arbejdsmetode. På hvilken måde tænker I dem ind i dette forløb? Mulige spørgsmål: I hvilken grad ønsker I at involvere resten af teamet? Hvordan forestiller I Jer at involvere dem? Hvordan får faglærerne viden om forløbet og forløbets resultater? Er det på informationsniveau eller skal de også lave øvelser med klassen? Beslutninger Interviewer: Jeg har en side (Ark 3 Aftalepapir & oversigt over afprøvede øvelser), hvor vi skriver aftalerne ind. Så går vi fra mødet og ved, hvornår oplæggene ligger og hvem der gør hvad. Sammen med aftalepapiret følger en liste, hvor I skal skrive, hvilke øvelser I laver med klassen i perioden mellem oplæggene. Det forventes som tidligere nævnt, at eleverne laver mindst 1 øvelse eller andet gruppesamarbejde om ugen. Andet OBS! Er der specielle hensyn, der skal tages i forbindelse med afholdelse af kurset? 7

8 Ark 3 Aftalepapir & oversigt over teambuildings-øvelse ser således ud: Aftalepapir: Mål for forløbet: Dato for 1. oplæg: Dato for 2. oplæg: Dato for 3. oplæg: Hvem laver øvelser med klassen i øve-perioden? Hvor ofte laves der øvelser? Hvordan involveres resten af teamet? Øvelser i klassen efter 1. oplæg Undervejs i øve-perioden nedskriver lærerne navnene på de afprøvede øvelser. (Hvis den anvendte teamøvelse er gruppearbejde fra den daglige undervisning, skrives der det i Navn på de afprøvede øvelser ) Uge 1 Navn på de afprøvede øvelser Uge 2 Osv. 8

9 1. Oplæg Bliv klog på dig selv og dine samarbejdskompetencer Varighed: ca. 3 timer Målet med 1. oplæg: - At eleverne udvider deres forståelse af og viden om team og gruppearbejde - At eleverne hver især udfylder et skema med færdigheder og kompetencer - At eleverne hver især opstiller mål for udvikling af samarbejdskompetencer Praktiske forhold og materialeliste: Lokale med computer og projektor. Et lokale eller et fællesareal med plads til en fysisk aktivitet. (Øvelse 2 kræver plads). Klassens lærere fordeler klassens elever i teams med 4 elever i hvert team. Eleverne skal under 1. oplæg arbejde i 3 forskellige teams. Labels Til elevernes navne (Hvis den der holder oplægget ikke kender eleverne). 1 blyant til hver elev. 1 langt tov (ca 6 m.) til hvert team. 1 lagen (eller lignende) til hvert team. 10 stk spaghetti og 10 skumfiduser til hvert team. Et målebånd til læreren. Iagttagelsespunkter til de professionelle: De lærere eller pædagoger, der deltager i oplægget kan på s. 44 finde bud på iagttagelsespunkter, som kan bruges, når eleverne går i gang med at lave teamøvelser. Drejebog for 1. oplæg: Ressourcepersonen laver en intro til de følgende ca. 3 timer. Oplægget varer ca. 30 min. På adressen herunder findes der er en Prezi, som bruges som oplæg i klassen. Til det første oplæg skal du bruge slide Herunder følger mulige formuleringer til Prezien. Numrene angiver det nummer, som det enkelte slide har i Prezien. 1. Vi skal i de næste måneder arbejde med klassen som et team og det gode teamsamarbejde. 9

10 2. Oversigtsbillede. De hvide skilte, som I kan se på vejen op mod målet, er de tre oplæg, som vi skal have om teamsamarbejde. Målet er på toppen. Målet med forløbet er, at I hver især bliver klogere på Jer selv og hinanden og I vil hver især finde frem til, hvad der er Jeres styrker og kompetencer, når I samarbejder i forskellige grupper på tværs af klassen. Jeres forskelligheder og kompetencer skal bruges for at få det bedste ud af et teamsamarbejde og for at løse en opgave bedst muligt. Alle klasser samarbejder forskelligt og der opstår tit nogle vaner, der kan være gode eller mindre gode, når det handler om at løse en opgave bedst muligt, hvor alle deltager og er med til at løse opgaven. Hvordan samarbejder I? Hvordan danner I grupper? Hvad styrer, hvilke grupper I arbejder I; Er det opgavens karakter, venskaber, læreren, CL-grupper eller andet? Læreren der observerer klassen nedskriver elevernes udsagn i forbindelse med dette spørgsmål og udsagnene anvendes ved 3. oplæg 3. GOAL! 4. Vi kommer til at bruge ordet team rigtig meget. Hvad betyder team så! Ordbogen siger: Et team er en gruppe personer, som indgår i et tæt samarbejde om en opgave eller en aktivitet. Et team har et fælles mål, som det går efter og de gør, hver især det de kan og det de er gode til i forhold til at opnå målet. 5. Ligesom et fodbold-team eller et Formel1-team, så kan et klasse-team samarbejde på forskellige måder og opnå nogle forskellige resultater. Det kræver øvelse at blive god til at samarbejde. Der er opgaver, som vi ikke kan løse selv. Derfor er det vigtigt, at vi også kan finde ud af at samarbejde med andre om at løse opgaver. 6. Et teamsamarbejde der fungerer godt vil gøre, at I lærer mere, end I ville kunne, hvis I arbejder alene. Fire hoveder er bedre til at løse en opgave end et. Hvis I skal løse en opgave der hedder: Lav en billedanalyse og fremlæg for klassen Hvilke kompetencer vil så være optimale at få sat i spil for at få et godt og spændende resultat? Eller: Hvad er danskernes holdning til dyremishandling? Hvilke kompetencer vil så være optimale at få sat i spil for at finde og formidle et godt og spændende svar? I vil igennem den næste tid lave en masse forskellige mindre øvelser og opgaver, som alle har det mål at gøre Jer dygtigere til gruppearbejde. Et gruppearbejde, hvor I alle bidrager med Jeres forskellighed og forskellige kompetencer og får nogle gode resultater. 10

11 I vil om nogle måneder være bedre til at sammensætte grupper afhængig af den opgave, der skal løses og ikke kun i forhold til, hvem man plejer at være i gruppe med. Så opgaven er i høj grad med til at styre, hvem der skal arbejde sammen. Sidst på dagen i dag vil I også sætte Jer nogle individuelle mål for, hvilke samarbejdskompetencer I hver især gerne vil udvikle. De mål vil I få mulighed for at øve i nogle uger inden det næste oplæg oplæg starter: Der er mange forskellige samarbejdskompetencer i spil, når I løser opgaver sammen. Det handler ikke kun om faglige kompetencer som fx at være hurtig til at læse eller være matematik-skarp. Det er godt at have med sig, men der skal mere til og det vil vi blive klogere på sammen. 8. Film. Denne lille film er lagt på You-tube af nogle piger, som har lavet et rollespil der viser, hvordan et gruppearbejde kan se ud. Hvad tænker I om samarbejdet? Hvilke samarbejdskompetencer kunne have hjulpet dem for at løse opgaven? 9. Oversigtsbillede af kompetencer. Her er nogle vigtige samarbejdskompetencer og roller i et teamsamarbejde. Vi gennemgår fælles rækken af samarbejdskompetencer og roller, så vi er enige om, hvad ordene indeholder. Gennemgang af ord og betydning. Overvej tidsrammen for denne gennemgang. Hvis eleverne inviteres ind i snakken om ordene vil det tage lang tid at gennemgå alle 24 ord. 10. Total billede af Prezien. Oplæg slut. Eleverne får udleveret mappen med elevark. Gennemgang af Ark 1 - Elevark Ressourcepersonen uddeler Ark 1 - Elevark (Gerne i mappe) I skal bruge disse ark undervejs i forløbet og I skal kun bruge arkene her på skolen Derfor bliver arkene her på skolen. Derefter gennemgår vi fælles opgaverne på s. 2. På side 1 skal du finde og markere (Sæt en prik til høje for kompetencen) de 5 kompetencer, som du tror, at du bruger, når du laver gruppearbejde. I får hver især 5 min. til at sætte prikkerne. 11

12 Nu har I nogle prikker på Jeres ark og i løbet af dagen vil der komme en masse streger i kasserne (til venstre for kompetencen), som viser de kompetencer, I bruger, når I løser opgaver i grupper. Nu går vi i gang med den 1. teamøvelse. Læs grupperne højt. Efter hver øvelse sættes I i nogle nye grupper. Grupperne er lavet på forhånd. Team-øvelserne sættes i gang Teamøvelserne findes på s Afhængig af tidsforbrug i øvelserne kan klassen nå at lave 2 eller 3 øvelser. 12

13 1. teamøvelse - Slå en fælles knude på et langt tov Materialer: Et langt solidt reb på ca 6 m. til hvert team (4 personer) Fremgangsmåde: Alle 4 personer tager fat om tovet og slår en knude uden at slippe tovet med hænderne. Når holdet har lavet en knude på tovet, skal knuden løses op igen. Uden at slippe med hænderne. Når eleverne har løst opgaven kan der laves nye regler. FX at alle 4 skal have lukkede øjne eller ikke må kommunikere osv. De kan også forsøge at optimere på deres tid. Efter øvelsen: Metaspørgsmål i plenum (max. 5 min.): - Hvilke kompetencer var vigtige for at løse opgaven? - Hvad var udfordrende? - Hvordan løste I udfordringerne? - Hvad har I lært, som I kan bruge næste gang? Eleverne løser opgave 3 på s. 2 i Ark 1 Elevark : Brug 3 min. for dig selv: Hvilke kompetencer brugte du i teamsamarbejdet? (Sæt nye streger på side 1. Sæt 3 streger. Der må gerne være flere streger i den samme kasse.) Hvorfor var der nogle af dine kompetencer som ikke kom i spil i teamsamarbejdet? Er der noget du vil gøre anderledes næste gang? Brug 5 min. på teamsnak: Du får 1 min. til at læse de kompetencer højt, som du selv fik øje på, at du brugte. De andre elever nævner de kompetencer som de så, at du brugte og hvis de nævner kompetencer, som du ikke fik øje på, så sæt en streg i kompetencerne. Eleverne giver High Five til sit team og siger tak for samarbejdet. 13

14 2. teamøvelse Gå på lagen (kræver plads) Materialer: Et lagen til hvert team (4 personer). Fremgangsmåde: Fold lagnet ud på gulvet og stil Jer oven på lagnet. Imens teamet står på lagenet, skal I flytte lagnet 5 meter. Når I har flyttet Jer 5 meter, så vend lagnet om så bagsiden kommer opad, mens I står på lagnet. Når eleverne har løst opgaven, kan der laves nye regler. FX at alle 4 skal have lukkede øjne eller ikke må kommunikere osv. Efter øvelsen: Metaspørgsmål i plenum (max. 5 min.): - Hvilke kompetencer var vigtige for at løse opgaven? - Hvad var udfordrende? - Hvordan løste I udfordringerne? - Hvad har I lært, som I kan bruge næste gang? Eleverne løser opgave 3 på s. 2 i Ark 1 Elevark : Brug 3 min. for dig selv: Hvilke kompetencer brugte du i teamsamarbejdet? (Sæt nye streger på side 1. Sæt 3 streger. Der må gerne være flere streger i den samme kasse.) Hvorfor var der nogle af dine kompetencer som ikke kom i spil i teamsamarbejdet? Er der noget du vil gøre anderledes næste gang? Brug 5 min. på teamsnak: Du får 1 min. til at læse de kompetencer højt, som du selv fik øje på, at du brugte. De andre elever nævner de kompetencer som de så, at du brugte og hvis de nævner kompetencer, som du ikke fik øje på, så sæt en streg i kompetencerne. Eleverne giver High Five til sit team og siger tak for samarbejdet. 14

15 3. teamøvelse Byg et tårn Materialer: 10 stk spaghetti og 10 skumfiduser til hvert team (4 personer). Et målebånd til læreren. Fremgangsmåde: Teamet får udleveret materialerne. De skal bruge alle materialer og bygge et tårn, der kan stå af sig selv. Inden teamet laver tårnet skal de aftale og nedskrive på tavlen, hvor mange centimeter de vil lave tårnet. Når eleverne har brugt alle materialerne og vurderer at de har nået det aftalte antal cm, så hidkaldes læreren. Læreren måler det færdige resultat og skriver det på tavlen. Det team der kommer tættest på de aftalte antal centimeter er opgavens vinder. Efter øvelsen: Metaspørgsmål i plenum (max 5 min.): - Hvilke kompetencer var vigtige for at løse opgaven? - Hvad var udfordrende? - Hvordan løste I udfordringerne? - Hvad har I lært, som I kan bruge næste gang. - Eleverne løser opgave 3 på s. 2 i Ark 1 Elevark : Brug 3 min. for dig selv: Hvilke kompetencer brugte du i teamsamarbejdet? (Sæt nye streger på side 1. Sæt 3 streger. Der må gerne være flere streger i den samme kasse.) Hvorfor var der nogle af dine kompetencer som ikke kom i spil i teamsamarbejdet? Er der noget du vil gøre anderledes næste gang? Brug 5 min. på teamsnak: Du får 1 min. til at læse de kompetencer højt, som du selv fik øje på, at du brugte. De andre elever nævner de kompetencer som de så, at du brugte og hvis de nævner kompetencer, som du ikke fik øje på, så sæt en streg i kompetencerne. Eleverne giver High Five til sit team og siger tak for samarbejdet. 15

16 Dagens afslutning Fælles metadialog Spørgsmål: Hvad gik særlig godt i teamsamarbejdet? Hvad fra dagens teamsamarbejde skal I blive ved med at gøre? Hvad fra dagens teamsamarbejde vil I ikke gøre igen? Hvad bør I gøre næste gang, som I ikke gjorde denne gang? Hvad gjorde I ikke i teamsamarbejdet, som I for alt i verden også skal undgå at gøre? Hvad ønsker I Jer af klassens samarbejdskultur? (Klassens lærer nedskriver elevernes udsagn og de tages frem på 3. kursusdag) Status på Mine kompetencer På 1. side har du nu en masse streger. De viser de samarbejdskompetencer, som du har brugt i dag. I satte også nogle prikker i de kompetencer, som I forventede at bruge. Kig lige på dem og se om det I forventede holdt stik. Måske har I sat streger i kompetencer, som I slet ikke vidste, at I havde. Når kurset er færdigt om nogle måneder, vil du have mange streger på arket Mine kompetencer og du kan se, hvor dine spidskompetencer er inden for de typer af opgaver som vi har arbejdet med. Opstilling af individuelle mål Eleverne laver s. 3 Hvilke samarbejdskompetencer ønsker jeg at blive bedre til? Som afslutning på dagen skal I hver især finde 2 kompetencer, som I gerne vil øve til næste gang vi skal have nogle timer sammen. De kompetencer som I vælger kan være kompetencer, som I slet ikke har, eller som I allerede har en lille smule og som I gerne vil blive bedre til. For at I kan støtte hinanden i at nå Jeres mål, laver vi lige en runde til sidst, hvor I nævner de 2 kompetencer, som I vil øve. Når vi ses om nogle uger, starter vi dagen med, at I evaluerer Jeres eget mål. I får nu 5 min. for Jer selv til at lave mål. Efter ca 5 min.: I nævner på skift de 2 kompetencer, som I vil øve. Tak for samarbejdet om samarbejde vi ses om nogle uger. 16

17 1.Øveperiode Bliv klog på dig selv og dine samarbejdskompetencer Herunder er der idéer til øvelser, der kan bruges i klassen i den 1. øveperiode. Bemærk at der til øvelserne skal bruges forskellige materialer. De er nævnt i gennemgangen af øvelsen. I øveperioden skal eleverne også træne samarbejdskompetencer, med afsæt i det gruppearbejde som allerede er planlagt som aktiviteter i klassens faglige undervisning. Derved oplever eleverne at få anvendt og afprøvet deres nye viden om samarbejdskompetencer og roller i en reel faglig sammenhæng. Eleverne skal i begge tilfælde forholde sig til følgende: FØR øvelsen: Eleverne skal inden de går i gang med øvelsen/gruppearbejdet tænke sine personlige mål ind i samarbejdet. - Tænk på dit personlige mål. Tænk over, hvad du skal øve dig på, når I skal samarbejde i gruppen om lidt. Fortæl dit mål til dem du skal samarbejde med. EFTER øvelsen: Eleverne skal overveje, hvordan de arbejdede med deres personlige mål under øvelsen/gruppearbejdet. - Fik du en ny erfaring med det, du gerne vil øve? Hvad gjorde, at du fik arbejdet med målet? Var der en forhindring for at arbejde med målet? Vil du gøre noget anderledes næste gang? - Sæt streger på side 1 i Elevark (Der vil i løbet af øveperioden komme rigtig mange streger arket. Det kan eventuelt være nødvendigt at udlevere et ekstra ark til eleverne.) Der er bagerst i Elevark sat sider ind som kan bruges til log-bogsskrivning. 17

18 Teamøvelser til 1. øveperiode: Teamøvelse 3 blinde skriver TEAM på en avis Formål: At teamet løser en opgave, hvor løsningen kræver, at teamet kommunikerer godt sammen, lytter og justerer sig og bevarer overblik. Se et eksempel på øvelsen: Materialer: En avis, en tyk tusch, 4x 1m. snor eller gaffa-tape og 3 tørklæder som bruges som bind for øjnene til hvert team (4 elever). Organisering: 4 elever omkring et bord. FØR øvelsen: Eleverne skal inden de går i gang med øvelsen/gruppearbejdet tænke sine personlige mål ind i samarbejdet. - Tænk på dit personlige mål. Tænk over, hvad du skal øve dig på, når I skal samarbejde i gruppen om lidt. Fortæl dit mål til dem, du skal samarbejde med. Fremgangsmåde: Teamet sidder omkring et bord. Fold avisen ud midt på bordet. Bind de 4 snore fast omkring den tykke tusch. 3 teammedlemmer skal have bind for øjnene og 1 teammedlem skal guide de blinde teammedlemmer. Teamet skal skrive TEAM med blokbogstaver. Efter hvert bogstav er det en idé at lade det næste teammedlem overtage guide-rollen. Teamet har ca. 5 min. til at løse opgaven. Lav evt. nye regler/udfordringer undervejs. 18

19 EFTER øvelsen: Metaspørgsmål i plenum: - Hvilke kompetencer var vigtige for at løse opgaven? - Hvad var udfordrende? - Hvad har I lært, som I kan bruge næste gang? Eleverne overvejer individuelt, hvordan de arbejdede med deres personlige mål under øvelsen/gruppearbejdet. - Fik du en ny erfaring med det, du gerne vil øve? Hvad gjorde, at du fik arbejdet med målet? Var der en forhindring for at arbejde med målet? Vil du gøre noget anderledes næste gang? - Sæt streger på side 1 i Elevark. Eleverne giver High Five til sit team og siger tak for samarbejdet. Teamøvelse Fortæl hvad vi skal tegne Formål: At give teamet en opgave, hvor løsningen kræver, at gruppen kommunikerer godt sammen, og hvor systematik og kreativitet er en nødvendighed. Materialer: 1 billede (se eksempler på s i dette materiale), 1 A3 papir og evt. farver til hvert team (4 elever). Organisering: 4 elever omkring et bord. FØR øvelsen: Eleverne skal inden de går i gang med øvelsen/gruppearbejdet tænke sine personlige mål ind i samarbejdet. - Tænk på dit personlige mål. Tænk over, hvad du skal øve dig på, når I skal samarbejde i gruppen om lidt. Fortæl dit mål til dem du skal samarbejde med. Fremgangsmåde: 2 elever (A&A) får 1 billede som de andre 2 (B&B) ikke må se. A&A skal sidde med ryggen til bordet og fortælle B&B, hvad der er på billedet. B&B sidder med et fælles stykke A3 papir og nogle farver. 19

20 B&B skal tegne og male det de hører A&A beskrive. A&A må ikke kigge på det B&B tegner. Få så mange detaljer med som muligt. Former og farver m.m. Der gives 10 min. til opgaven. EFTER øvelsen: Metaspørgsmål i plenum: - Hvilke kompetencer var vigtige for at løse opgaven? - Hvad var udfordrende? - Hvad har I lært, som I kan bruge næste gang? Eleverne overvejer individuelt, hvordan de arbejdede med deres personlige mål under øvelsen/gruppearbejdet. - Fik du en ny erfaring med det du gerne vil øve? Hvad gjorde, at du fik arbejdet med målet? Var der en forhindring for at arbejde med målet? Vil du gøre noget anderledes næste gang? - Sæt streger på side 1 i Elevark Eleverne giver High Five til sit team og siger tak for samarbejdet. Øvelsen kan evt. gentages efter nogle dage, hvor eleverne bytter roller. Klasseøvelse Læg en rundstok ned på gulvet Formål: At eleverne samarbejder i et stort fællesskab, hvor bl.a. kommunikation, koordinerende bevægelser og tempo er vigtig for opgaveløsningen. Materialer: En rundstok på ca. 2 m. (eller lignende. Det kan også gøres i mindre grupper omkring en hulahopring). Organisering: Halvdelen af klassens elever står på den ene side af rundstokken og den anden halvdel står på den anden side. Eleverne bærer rundstokken på deres strakte pegefingre. Se evt. film herunder. 20

21 FØR øvelsen: Eleverne skal, inden de går i gang med øvelsen/gruppearbejdet tænke sine personlige mål ind i samarbejdet. - Tænk på dit personlige mål. Tænk over, hvad du skal øve dig på, når I skal samarbejde. Fremgangsmåde: Se et eksempel på øvelsen: EFTER øvelsen: Metaspørgsmål i plenum: - Hvilke kompetencer var vigtige for at løse opgaven? - Hvad var udfordrende? - Hvad har I lært, som I kan bruge næste gang? Eleverne overvejer individuelt, hvordan de arbejdede med deres personlige mål under øvelsen/gruppearbejdet. - Fik du en ny erfaring med det du gerne vil øve? Hvad gjorde, at du fik arbejdet med målet? Var der en forhindring for at arbejde med målet? Vil du gøre noget anderledes næste gang? - Sæt streger på side 1 i Elevark. Eleverne giver High Five til sit team og siger tak for samarbejdet. Teamøvelse Puslespil Formål: Formålet med denne øvelse er at skærpe elevernes opmærksomhed på hinandens arbejdsprocesser og værdien i både at give og modtage. 21

22 Materialer: Hvert team (4 elever) skal have 3 kuverter med puslespil i. I de 3 kuverter er der lige mange brikker, MEN brikkerne passer ikke sammen. I de 3 kuverter er brikkerne fra 3 puslespil blandet. Klip til hvert team 3 billeder (Brug evt. gratis Go-cart postkort), i lige mange stykker (8-10 stk.) og bland brikkerne inden de fordeles i 3 kuverter. Samt papir og blyant. Organisering: 4 elever omkring et bord. FØR øvelsen: Eleverne skal inden de går i gang med øvelsen/gruppearbejdet tænke sine personlige mål ind i samarbejdet. - Tænk på dit personlige mål. Tænk over, hvad du skal øve dig på, når I skal samarbejde i gruppen om lidt. Fortæl dit mål til dem du skal samarbejde med. Fremgangsmåde: Én elev udpeges som observatør. 3 kuverter med puslespil uddeles til de andre 3 elever.(vær opmærksom på, at de 3 kuverter passer sammen således, at de tilsammen danner 3 puslespil). Opgaven går ud på, at I skal samle brikkerne fra kuverterne, så alle til sidst har et færdigt billede foran sig. Der er brikker fra 3 forskellige puslespil i de 3 kuverter. Opgaven skal løses via følgende vigtige regler: -Ingen samtale, mens I udfører opgaven. -Giv brikker væk for at hjælpe andre, men I må ikke lave andres puslespil. -I må ikke selv bede om brikker fra andre eller gøre tegn til, at I mangler brikker. -I må kun give brikker til andre og ikke tage brikker fra andre. Opgaven er løst når 3 af teammedlemmerne har et samlet puslespil foran sig. Eller den eventuelt aftalte tid er gået. Observatøren skal holde øje med følgende og nedskrive: -Hvordan ser det ud når en elev opdager en andens behov for en brik? -Hvordan ser det ud når en elev har brug for en andens brik? -Hvad virker godt at gøre for at løse opgaven, når man nu ikke må tale sammen? -Hvis I skal løse denne opgave igen en anden gang, hvad kan teamet så med fordel gøre mere af? - Når opgaven er løst fortæller observatøren til teamet, hvad han/ hun har set og noteret. (Det kan i denne forbindelse være en god ide, at udstikke nogle regler for konstruktiv feedback). EFTER øvelsen: Metaspørgsmål i plenum: 22

23 - Hvilke kompetencer var vigtige for at løse opgaven? - Hvad var udfordrende? - Hvad har I lært, som I kan bruge næste gang? Eleverne overvejer individuelt, hvordan de arbejdede med deres personlige mål under øvelsen/gruppearbejdet. - Fik du en ny erfaring med det, du gerne vil øve? Hvad gjorde, at du fik arbejdet med målet? Var der en forhindring for at arbejde med målet? Vil du gøre noget anderledes næste gang? - Sæt streger på side 1 i Elevark. Eleverne giver High Five til sit team og siger tak for samarbejdet. Øvelsen kan gentages efter nogle dage, hvor eleverne bytter roller. Teamøvelse Saml tre pinde op Formål: At give teamet en opgave, hvor de oplever, at de kun kan løse opgaven ved at være flere. Opgaveløsningen kræver kreativ tænkning og kommunikation. Materialer: 1 kridt og tre pinde til hvert team. Organisering: 4 elever i et team. Øvelsen foregår udenfor eller på et indendørsareal med plads. FØR øvelsen: Eleverne skal inden de går i gang med øvelsen/gruppearbejdet tænke sine personlige mål ind i samarbejdet. - Tænk på dit personlige mål. Tænk over, hvad du skal øve dig på, når I skal samarbejde i gruppen om lidt. Fortæl dit mål til dem du skal samarbejde med. Fremgangsmåde: Hvert team tegner en streg på jorden/gulvet med et stykke kridt. Læreren placerer tre pinde på den anden side at kridtstregen. 1 pind ligger 70 cm fra stregen, 1 pind ligger med 90 cm afstand og 1 pind ligger med 110 cm afstand. Afhængig af hvor lange arme eleverne har Juster evt. i distancen ud til pindene. 23

24 Teamet skal samle pindene op uden at krydse stregen og uden at røre gulvet på den anden side af kridtstregen. EFTER øvelsen: Metaspørgsmål i plenum: - Hvilke kompetencer var vigtige for at løse opgaven? - Hvad var udfordrende? - Hvad har I lært, som I kan bruge næste gang? Eleverne overvejer individuelt, hvordan de arbejdede med deres personlige mål under øvelsen/gruppearbejdet. - Fik du en ny erfaring med det du gerne vil øve? Hvad gjorde, at du fik arbejdet med målet? Var der en forhindring for at arbejde med målet? Vil du gøre noget anderledes næste gang? - Sæt streger på side 1 i Elevark. Eleverne giver High Five til sit team og siger tak for samarbejdet. 24

25 2. Oplæg Vigtige roller i samarbejdet Varighed: Ca. 2,5 time. Målet med 2. oplæg: - At eleverne får viden om forskellige rollers betydning for et godt teamsamarbejde. Herunder turtagning, lytteposition, ordstyrer, konstruktiv feedback, indlede samarbejde, afslutte samarbejde, opgave-fordeling m.m. - At eleverne får erfaringer med forskellige roller i et teamsamarbejde. - At eleverne hver især opstiller mål for udvikling af sin rolle i et teamsamarbejde. Praktiske forhold og materialeliste: Lokale med computer og projekter. Et lokale eller et fællesareal med plads til en fysisk aktivitet. (Øvelse 2 kræver plads). Klassens lærere fordeler klassens elever i: 1 team med 2 elever. 2x1 team med 3 elever. Labels til elevernes navne (Hvis den der holder oplægget ikke kender eleverne). 1 blyant til hver elev. 1 pose byggematerialer (ca. 22 stk.) til hvert 3-mands team. ½ pakke Post-it til hver 3-mands team. Iagttagelsespunkter til de professionelle: De lærere eller pædagoger, der deltager i oplægget kan på s. 45 finde bud på iagttagelsespunkter, som kan bruges, når eleverne går i gang med at lave teamøvelser. Drejebog for 2. oplæg: Ressourcepersonen laver en intro til de følgende ca. 2,5 time. Anvend Prezien fra sidst. Anvend slide Herunder følger mulige formuleringer til Prezien. Numrene angiver det nummer, som det enkelte slide har i Prezien. Oplægget varer ca. 20 min. 25

26 10.Vi skal i dag fortsætte vores tur mod toppen og målet. 11.Inden vi fortsætter stopper vi op og kigger tilbage på den tid der er gået siden sidst. Tænk tilbage på de teamøvelser som I har lavet på klassen. Lav s. 4 i Elevark. 12.Fælles dialog på klassen om de individuelle mål. Vi fortsætter arbejdet med at sætte mål og I får mulighed for at opstille nye mål senere i dag oplæg: I dag kommer vi til at snakke om, hvilke forskellige roller man får eller tager i et teamsamarbejde og I skal afprøve nogle forskellige roller. 14.Overskriften for i dag er Vigtige roller i samarbejdet. Når I samarbejder om opgaver, har I brug for, at I er gode til noget forskelligt. Vi snakkede om forskellige kompetencer sidst. Det er også vigtigt, at der i en gruppe er personer, der har lyst til at tage nogle forskellige roller. Kompetencer og roller hænger tit sammen. Hvis man er god til at stille sig op foran klassen og fortælle om et emne, så vil man ofte gerne have rollen som formidler. MEN det kan også være at man har lyst til at afprøve andre roller, så man ikke hænger fast I at gøre, det man plejer. Gennemgang af ordene. Det er alle roller der kan trænes og udvikles. 15. Læs jobbeskrivelsen fra McDonald s. Hvilke kompetencer, roller og strategier skal et ungt menneske have og kunne for at få job hos McDonald s? Snak om ordenes betydning og hvilke handlinger der knytter sig til ordene. Er der nogen der har fritidsjobs? Hvilke kompetencer og roller bruger du i dit arbejde? Hvad forventer din arbejdsgiver at du kan? Hvad stod der i stillingsopslaget? Har du prøvet at skrive en ansøgning? Hvilke kompetencer skrev du, at du har? 16. Så skal der samarbejdes Team-øvelserne sættes i gang Teamøvelserne findes på s

27 1. Teamøvelse Fortæl og lyt I skal lave en lille øvelse to og to, hvor den ene fortæller om noget han/hun har oplevet og den anden lytter. Materialer: Ingen Tid: ca. 15 min. Fremgangsmåde: Bed halvdelen af klassen om at gå med dig uden for lokalet. Uden for lokalet fortæller du eleverne, at de skal fortælle om fx en god ferie de har haft. Fortællingen skal vare ca. 5 min. Du lader dem blive udenfor lokalet i et par minutter, for at tænke over hvad de vil fortælle. I mens de tænker, går du ind i lokalet og instruerer den anden halvdel af eleverne i at lytte aktivt til deres klassekammerats historie. (Husk øjenkontakt, nik med hovedet, åbent kropssprog m.m.) Men når du giver et tegn fx et host, så skal de stoppe med at lytte aktivt og lade som om, at det kammeraten siger er kedeligt. (Kig væk, læg armene over kors, læn dig tilbage i stolen m.m.) Eleverne mødes nu i klassen og sætter sig sammen to og to og når du giver besked starter eleverne med at fortælle og lytte. Lad snakken fortsætte til den går i opløsning. Hvad sker der med fortællerne og deres motivation for at fortælle? Efter 1. teamøvelse: Metaspørgsmål i plenum: Hvad oplevede fortælleren? Hvad oplevede den lyttende? Hvad var udfordrende? Og hvordan tacklede du udfordringen? Hvordan SER aktiv lytning ud? Hvad vil du gøre mere af? Hvad vil du gøre mindre af? Hvad vil du gøre anderledes? Hvad har du lært som du kan bruge næste gang? 27

28 2. Teamøvelse Fortæl og lyt AKTIVT Formål: I skal lave endnu en øvelse, hvor I skal lytte, men denne gang skal dem, der lytter være aktivt lyttende og spørgende. Rollen som interviewer afprøves. Materialer: Ingen Organisering: Dobbeltcirkler: Bed halvdelen af eleverne om at stille sig i en cirkel på gulvet, med ryggen mod midten og front ud af cirklen. Derefter stiller den anden halvdel af klassen sig i en cirkel rundt om den første cirkel med front mod en klassekammerat fra den inderste cirkel. Mind eleverne om at bruge en lav stemme. Fremgangsmåde: Indercirklens opgave: At lytte aktivt (Getag hvad det vil sige at lytte aktivt) til det klassekammeraten fortæller OG stille nysgerrige spørgsmål. Der er én regl som den der spørger skal overholde. Du må ikke stille spørgsmål, som kan besvares med ja/nej. Ydercirklen opgave: At fortælle ud fra en overskrift. (ses herunder) I skal på skift lytte og tale og dele holdninger med hinanden. I skal ikke vurdere hinandens holdninger eller blive enige. I skal være lyttende, fortællende og nysgerrige på det, der fortælles. Én af nedenståennde overskrifter læses højt. Efter ca. 2 min. stopper læreren snakken og spørger et par stykker med lytteposition, hvad han/hun har hørt og hvad han/hun oplever ved at have en aktiv lytte position. Derefter spørges et par stykker af fortællerne, hvad de oplever når de bliver lyttet til aktivt? Dernæst bevæger hele den yderste cirkel sig til venstre, så de nu står over for en ny makker (den inderste cirkel bliver stående). En ny overskrift læses højt og efter 2 min. stopper læreren igen snakken og spørger nogle nye, hvad de oplever. For at de to cirkler prøver forskellige roller, så skift og lad indercirklen være fortæller og ydercirklen være aktiv lytter. Gentag et passende antal gange. Idéer til overskrifter: Hvad vil det sige at behandle andre med respekt? Kan du give eksempler? Hvad tror du er det vigtigste du lærer i skolen? Kan du give eksempler? Hvis du kan ønske at få 3 ting opfyldt i skolen, hvad skal det så være? Har du nogensinde prøvet at lave om på dig selv og er det lykkedes? Fortsættes på næste side 28

29 Efter 2. teamøvelse: Metaspørgsmål i plenum: Hvad kendetegner en god og aktiv lytte-position? Hvad kendetegner en der er god til at spørge/interviewe? Hvad kendetegner en god fortæller? Hvad var udfordrende? Og hvordan tacklede du udfordringen? Hvad vil du gøre mere af? Hvad vil du gøre mindre af? Hvad vil du gøre anderledes? Hvad har du lært som du kan bruge næste gang? Individuelt (3 min.): På side 1 skal I hver især sætte 3 streger i de kompetencer I har brugt. 29

30 3. Teamøvelse Byg en figur Formål: I skal lave en øvelse, hvor I øver kommunikation. Brug de erfaringer I har med fra de foregående øvelser. I bliver sat i forskellige roller, som I skal øve. Materialer: En pose materialer (ca. 22 stk.) til hvert team (3 personer). Organisering: 3 elever omkring et bord. Fremgangsmåde: Teamet får udleveret byggematerialer. De skal bygge en figur. Teamet får 1 min. til at beslutte sig for en figur. Hvert teammedlem får et nummer fra 1 3. og de instrueres i følgende roller. Nr. 1 skal observere/lytte og ikke tale og bygge. Nr. 2 skal tale og ikke bygge. Nr. 3 skal bygge og ikke tale. Hvert minut skal de skifte roller. Læreren giver signal til eleverne om at skifte. Der lægges et lille kort ved hver elev, der angiver elevens rolle; Lytte, Tale, Bygge. Når alle har prøvet en rolle 2 gange er øvelsen slut og der må ikke bygges videre. Eleverne vil opleve, at det kan være svært at få teamsamarbejdet til at køre. Snak om, hvad der kan være af grunde til det. Efter 3. teamøvelse: Metaspørgsmål i plenum: Hvordan opleves det at tage og have forskellige roller? Hvad var udfordrende? Og hvordan tacklede du udfordringen? Hvad vil du gøre mere af? Hvad vil du gøre mindre af? Hvad vil du gøre anderledes? Hvad har du lært, som du kan bruge næste gang? Individuelt (3 min.): På side 1 skal I hver især sætte 3 streger i de kompetencer I har brugt. 30

31 4. Teamøvelse Spotting Til underviseren: Det kan være hjælpsomt for eleverne, at denne øvelse indledningsvis demonstreres på klassen med læreren som én af de tre roller. Formål: I skal i denne øvelse øve interviewformen og afprøve forskellige roller. Materialer: Elevark s. 5 Interviewguide til Spotting Papir (gerne Post-it) og blyant til ressource-spotteren Organisering/Rollefordeling: 3 elever omkring et bord. I skal lave den samme øvelse 3 gange og I får 3 forskellige roller, som I skal afprøve. Én er fortæller, én er interviewer og én er ressource-spotter, der giver positiv feed-back. Forklaring til rollerne: Fortæller: Du skal i 3 min. fortælle om noget du har gennemført på trods af, at du ikke troede, at du kunne gennemføre det. En situation hvor du vandt over dig selv Interviewer: Du skal støtte fortælleren i at fortælle sin historie og stille hjælpe-spørgsmål. På s. 5 i elevarket er der en interviewguide med hjælpespørgsmål. Ressource-spotter: Du skal på Post-it skrive alt det ned, som du hører fortælleren gør godt i sin fortælling. Hvad gør fortælleren godt? Hvilke ressourcer og kompetencer har fortælleren i sin fortælling? Fremgangsmåde: Den med det korteste hår fortæller først, den med det længste hår er interviewer og den sidste er Spotter. Rollerne skifter efter ca. 5 min og rollerne kører med uret rundt. Fortælleren fortæller i 3 min. og intervieweren hjælper fortælleren med støtte-spørgsmål. Bagefter får Spotteren 2 min. til at fortælle om de ressourcer og kompetencer, som fortælleren viste i sin fortælling. Hvis Spotteren har skrevet på Post-it, så sættes Post-it på fortælleren, mens de læses op for fortælleren. Efter ca. 5 min. skifter I roller og gentager øvelsen. Fortsættes på næste side 31

32 Efter 4. teamøvelse: Metaspørgsmål i plenum: Hvad oplevede fortælleren? Hvordan var det at modtage positiv feedback? Hvad oplevede den intervieweren? Hvad oplevede Spotteren? Hvordan var det at give positiv feedback? Hvad var udfordrende? Og hvordan tacklede du udfordringen? Hvad vil du gøre mere af? Hvad vil du gøre mindre af? Hvad vil du gøre anderledes? Hvad har du lært som du kan bruge næste gang? Individuelt (3 min.): På side 1 skal I hver især sætte 3 streger i de kompetencer I har brugt. 32

33 Dagens afslutning Fælles metadialog Eleverne inddrages (som efter 1.oplæg) i samtalen om, hvad klassen ønsker i forhold til klassens samarbejdskultur. Spørgsmål: Hvad gik særlig godt i teamsamarbejdet? Hvad fra dagens teamsamarbejde skal I blive ved med at gøre? Hvad fra dagens teamsamarbejde vil I ikke gøre igen? Hvad bør I gøre næste gang, som I ikke gjorde denne gang? Hvad gjorde I ikke i teamsamarbejdet, som I for alt i verden også skal undgå at gøre? Status på Mine kompetencer På 1. side har du nu en masse streger. De viser de samarbejdskompetencer, som du har brugt i dag. I satte også nogle prikker i de kompetencer, som I forventede at bruge. Kig lige på dem og se om det I forventede holdt stik. Måske har I sat streger i kompetencer, som I slet ikke vidste, at I havde. Når kurset er færdigt om nogle måneder, vil du have mange streger på arket Mine kompetencer og du kan se, hvor dine spidskompetencer er inden for de typer af opgaver som vi har arbejdet med. Opstilling af individuelle mål Eleverne laver s. 6 Hvilke kompetencer ønsker jeg at blive bedre til? Som afslutning på dagen, skal I ligesom sidste gang hver især finde 2 kompetencer, som I gerne vil øve til næste gang. De kompetencer som I vælger kan være kompetencer, som I slet ikke har eller som I allerede har en lille smule og som I gerne vil blive bedre til. Det er også muligt at arbejde videre med de mål, som du satte sidst og justere i hvordan du vil øve dine mål. For at I kan støtte hinanden i at nå Jeres mål, laver vi lige en runde til sidst, hvor I nævner de 2 kompetencer, som I vil øve. Når vi ses om nogle uger, vil vi starte dagen med, at I evaluerer Jeres eget mål. I får nu 5 min. for Jer selv til at lave mål. Efter ca. 5 min.: I nævner på skift de 2 kompetencer, som I vil øve. Afsluttende ord Tak for samarbejdet om samarbejde vi ses om nogle uger. 33

34 2. Øveperiode Vigtige roller i samarbejdet Herunder er der idéer til øvelser, der kan bruges i klassen i den 2. øveperiode. I øveperioden skal eleverne også træne samarbejdskompetencer, med afsæt i det gruppearbejde som allerede er planlagt som aktiviteter i klassens faglige undervisning. Derved oplever eleverne at få anvendt og afprøvet deres nye viden om samarbejdskompetencer og roller i en reel faglig sammenhæng. Eleverne skal i begge tilfælde forholde sig til følgende: FØR øvelsen: Eleverne skal inden de går i gang med øvelsen/gruppearbejdet tænke sine personlige mål ind i samarbejdet. - Tænk på dit personlige mål. Tænk over, hvad du skal øve dig på, når I skal samarbejde i gruppen om lidt. Fortæl dit mål til dem du skal samarbejde med. EFTER øvelsen: Eleverne skal overveje, hvordan de arbejdede med deres personlige mål under øvelsen/gruppearbejdet. - Fik du en ny erfaring med det du gerne vil øve? Hvad gjorde, at du fik arbejdet med målet? Var der en forhindring for at arbejde med målet? Vil du gøre noget anderledes næste gang? - Sæt streger på side 1 i Elevark (Der vil i løbet af øveperioden komme rigtig mange streger arket. Det kan eventuelt være nødvendigt at udlevere et ekstra ark til eleverne.) Der er bagerst i Elevark sat sider ind som kan bruges til log-bogsskrivning. 34

35 Teamøvelser til 2. øveperiode: Teamøvelse Bytte plads Formål: At teamet løser en opgave, hvor de øver strategisk planlægning, bruger kreativ tænkning samt kommunikerer hensigstmæssigt. Materialer: Markering af 4 felter som eleverne skal stå i. Organisering: 4 elever (Hver får et nr. fra 1 4.) og en del gulvplads. FØR øvelsen: Eleverne skal inden de går i gang med øvelsen/gruppearbejdet tænke sine personlige mål ind i samarbejdet. - Tænk på dit personlige mål. Tænk over, hvad du skal øve dig på, når I skal samarbejde i gruppen om lidt. Fortæl dit mål til dem du skal samarbejde med. Fremgangsmåde: - Eleverne stiller sig som følgende i start position: Elev nr. 1 Elev nr. 2 Elev nr. 3 Elev nr. 4 - Med nedstående regler skal eleverne bytte plads, så de står i følgende position: Elev - Elev Elev Elev nr. - 4 nr. 3 nr. 2 nr Eleverne skal afslutte med at flytte tilbage til deres start position: Elev nr. 1 Elev nr. 2 Elev nr. 3 Elev nr. 4 - Følgende regler skal følges: Tilladt at gå til tom plads lige ved siden af. Tilladt at springe til tom plads ved at springe en person over. Ikke tilladt at springe til tom plads ved at springe to personer over. 35

36 EFTER øvelsen: Metaspørgsmål i plenum: - Hvilke kompetencer var vigtige for at løse opgaven? - Hvad var udfordrende? - Hvad har I lært, som I kan bruge næste gang? Eleverne overvejer individuelt, hvordan de arbejdede med deres personlige mål under øvelsen/gruppearbejdet. - Fik du en ny erfaring med det du gerne vil øve? Hvad gjorde, at du fik arbejdet med målet? Var der en forhindring for at arbejde med målet? Vil du gøre noget anderledes næste gang? - Sæt 3 streger på side 1 i Elevark. Eleverne giver High Five til sit team og siger tak for samarbejdet. Teamøvelse Byg en figur Formål: At øve kommunikation og arbejdsdeling. Materialer: Brug lego, Plus-Plus brikker, centicubes, tændstikker eller andet. En samlet figur (master) og hvert team får 1 sæt klodser, der samlet giver master - figuren. Organisering: Ca. 7 elever omkring et bord Ca. 10 m. fra elevernes borde stilles et bord med master-figur. Eleverne skal kunne løbe mellem bordet med master-figuren og deres eget bord, hvor de skal konstruere figuren. FØR øvelsen: Eleverne skal inden de går i gang med øvelsen/gruppearbejdet tænke sine personlige mål ind i samarbejdet. - Tænk på dit personlige mål. Tænk over, hvad du skal øve dig på, når I skal samarbejde i gruppen om lidt. Fortæl dit mål til dem du skal samarbejde med. Fremgangsmåde: Den samlede master-figur stilles på et bord ca. 10 m, væk fra eleverne. Grupperne samles omkring bordet med master-figuren (Der er et klæde over figuren). Alle elever får lov til at kigge på figuren i 15 sek. 36

37 Grupperne går tilbage til deres arbejdsbord, hvor klodserne ligger. Gruppen får 2 min. til at fordele følgende 2 roller: 1.cÉn elev løber frem og tilbage mellem master-figuren og arbejdsgruppen og formidle figurens udseende mm. 2. De andre bygger efter instrukser Læreren markerer når der skal skiftes roller. Opgaven er på tid og den gruppe der er først færdig eller når længst på 10 min. vinder. EFTER øvelsen: Metaspørgsmål i plenum: - Hvilke kompetencer var vigtige for at løse opgaven? - Hvorfor blev rollefordelingen som den gjorde? - Holdt I Jeres aftaler i forhold til rollefordelingen? - Hvilke fordele og ulemper var der ved den rollefordeling i besluttede? - Hvad var udfordrende? - Hvad har I lært, som I kan bruge næste gang? Eleverne overvejer individuelt, hvordan de arbejdede med deres personlige mål under øvelsen/gruppearbejdet. - Fik du en ny erfaring med det du gerne vil øve? Hvad gjorde, at du fik arbejdet med målet? Var der en forhindring for at arbejde med målet? Vil du gøre noget anderledes næste gang? - Sæt 3 streger på side 1 i Elevark. Eleverne giver High Five til sit team og siger tak for samarbejdet. Teamøvelse Hvad mener vi? Formål: I denne øvelse hjælper teamet hinanden med at finde nogle synspunkter i forhold til forskellige udsagn. Synspunkterne skal præsenteres for klassen. Teamet øver kommunikation, lytteposition og formidling af synspunkter. Materialer: 1 sæt kort med udsagn til hvert team. (Kortene er på s i dette materiale.) 1 terning til læreren Organisering: 3 elever i et team omkring et bord. 37

38 FØR øvelsen: Eleverne skal inden de går i gang med øvelsen/gruppearbejdet tænke sine personlige mål ind i samarbejdet. - Tænk på dit personlige mål. Tænk over, hvad du skal øve dig på, når I skal samarbejde i gruppen om lidt. Fortæl dit mål til dem du skal samarbejde med. Fremgangsmåde: Hvert team får et sæt kort med udsagn. Kortene placeres på midten af bordet med udsagnene nedad. Hver elev får et nummer fra 1-3. Nr. 1 starter med at trække et kort og læse et udsagn op. Nr. 2 starter med at komme med sine synspunkter i forhold til udsagnet. Hver elev får 1 min. (Eller hvad læreren vurderer passende) til at komme med deres synspunkter. Ordet går på tur og de andre to elever lytter. Efter at de 3 elever hver har haft taletid, får teamet 2 min. til at snakke sammen om deres synspunkter. Målet er, at de får snakket om deres forskellige synspunkter, så alle i teamet kan præsentere de forskellige synspunkter. Efter at teamet har talt sammen i 2 min. afbryder læreren og kaster en terning. (Bliv ved til den lander på 1 3). Terningen afgør hvem i teamet, der skal rejse sig op og kort formidle/præsentere teamets forskellige synspunkter. Hvis terningen lander på 3 rejser alle 3 ere sig op og læreren udpeger et par stykker der skal præsentere synspunkter. Processen gentages minimum tre gange. EFTER øvelsen: Metaspørgsmål i plenum: - Hvilke kompetencer var vigtige for at løse opgaven? - Hvorfor blev rollefordelingen som den gjorde? - Holdt I Jeres aftaler i forhold til rollefordelingen? - Hvilke fordele og ulemper var der ved den rollefordeling i besluttede? - Hvad var udfordrende? - Hvad har I lært, som I kan bruge næste gang? Eleverne overvejer individuelt, hvordan de arbejdede med deres personlige mål under øvelsen/gruppearbejdet. - Fik du en ny erfaring med det du gerne vil øve? Hvad gjorde, at du fik arbejdet med målet? Var der en forhindring for at arbejde med målet? Vil du gøre noget anderledes næste gang? - Sæt 3 streger på side 1 i Elevark. Eleverne giver High Five til sit team og siger tak for samarbejdet. 38

39 Teamøvelse Ind i cirklen Formål: At teamet løser en opgave, hvor de øver strategisk planlægning og bruger kreativ tænkning. At de kommunikerer hensigstmæssigt og fordeler roller. Materialer: 1 m. tov til hvert team som bindes sammen, så det danner en cirkel på jorden. Organisering: 6-8 elever i et team og en del gulvplads. FØR øvelsen: Eleverne skal inden de går i gang med øvelsen/gruppearbejdet tænke sine personlige mål ind i samarbejdet. - Tænk på dit personlige mål. Tænk over, hvad du skal øve dig på, når I skal samarbejde i gruppen om lidt. Fortæl dit mål til dem du skal samarbejde med. Fremgangsmåde: Lav en cirkel af en snor i passende størrelse (afhængig af teamets størrelse og graden af ønsket udfordring) og læg denne på jorden (fordelen ved en snor er, at cirklen kan gøres mindre, hvis de er for gode eller større, hvis de skal have en succesoplevelse). Der kan også tegnes cirkler på jorden med kridt. Målet er at få alle fra teamet ind i cirklen. Teamet indleder med at aftale en strategi for, hvordan de vil forsøge at løse opgaven. Herunder tales der om kompetencere og rollefordeling. Regler nævnes: - Ingen legemsdele må berøre jorden uden for cirklen. - Personer inde i cirklen må ikke tale. - Personer udenfor cirklen må tale med hinanden. EFTER øvelsen: Metaspørgsmål i plenum: - Hvilke kompetencer var vigtige for at løse opgaven? - Hvad var udfordrende? - Hvad har I lært, som I kan bruge næste gang? Eleverne overvejer individuelt, hvordan de arbejdede med deres personlige mål under øvelsen/gruppearbejdet. - Fik du en ny erfaring med det du gerne vil øve? Hvad gjorde, at du fik arbejdet med målet? Var der en forhindring for at arbejde med målet? Vil du gøre noget anderledes næste gang? - Sæt 3 streger på side 1 i Elevark. Eleverne giver High Five til sit team og siger tak for samarbejdet. 39

40 3.Oplæg Gode team i klassen Varighed: ca. 3 timer Målet med 3. oplæg: - At eleverne får et samlet overblik over deres styrker og mulige roller i et teamsamarbejde. - At eleverne ser vigtigheden af at tale åbent om gruppesammensætning. - At eleverne får et værktøj, der styrker dannelse af forskellige team alt efter opgavens art. Praktiske forhold og materialeliste: 1 blyant til hver elev. En A3 kopi af Ark 2 Kompetenceprofil. (A3 arket hænges indledningsvis op i klassen. Når alle elever har sat i deres 4 spidskompetencer og i de to kompetencer, som de fortsat vil øve, så kopieres arket. Arket deles ud til de 3- mands teams som med afsæt i en opgave formulering skal danne bedst mulige teams ved at fordele klassens kompetencer.) Drejebog for 3. oplæg: Ressourcepersonen laver en intro til de følgende ca. 3 timer. Anvend Prezien fra sidst. Anvend slide 17 - slut Herunder følger mulige formuleringer til Prezien. Numrene angiver det nummer, som det enkelte slide har i Prezien. Oplægget varer ca. 15 min. Vi skal i dag fortsætte vores tur mod toppen og målet. 17.Oversigtsbillede: I dag skal I bruge alle de erfaringer I har gjort Jer med forskellige roller og kompetencer i forhold til teamsamarbejde oplæg: 19.Vi starter med at kigge tilbage på den tid, der er gået siden sidst. Tænk tilbage på de teamøvelser, som I har lavet på klassen og lav s. 7 i Elevark. 20.Fælles dialog på klassen om de individuelle mål. 21.Et godt team bliver til et godt team af mange grunde. Nogle af de vigtigste grunde står her Vi har et fælles mål og en plan osv. (Se slide) Snak om hvilket ansvar den enkelte elev har for, at et team bliver et godt team og hvad 40

41 gør den enkelte elev som bidrager til et godt team. Snak også om, hvad der kan forhindre, at et team arbejder godt. 22.To do Hvad kan man sige for at agere god teammakker? 23.Not to do Hvad skal man undgå? 24.Mine spidskompetencer. I skal i gang med at lave Jeres egen kompetenceprofil og finde frem til Jeres 4 spidskompetencer. På side 8 i Elevark er et ark som skal udfyldes. Vær opmærksom på at de 4 spidskompetencer du når frem til er på baggrund af de opgaver du har løst på dette kursus og opgaverne har måske ikke fået alle kompetencerne i spil. Det er et her og nu billede. Opgaven til eleverne står på s. 8 og lyder som følgende: 1. Tæl alle dine streger på s. 1 og skriv antallet af streger ud for de forskellige kompetencer. 2. Sæt x ved de 4 kompetencer, hvor du har sat flest streger. Det er dine spidskompetencer. 3. Overvej hvilke 2 kompetencer, du gerne vil øve dig på og blive bedre til. 4. Sæt en stjerne ved de 2 kompetencer, som du gerne vil øve og blive bedre til. 5. Der hænger en oversigt over klassens elever og alle kompetencerne. -Skriv dit navn på listen. Sæt i dine 4 spidskompetencer og lav en stjerne i de 2 kompetencer, som du vil blive bedre til. OBS! Når eleverne har udfyldt den fælles oversigt over klassens kompetencer kopieres den i et eksemplar til hver 3-mandsgruppe. Den skal bruges i arbejdet med den næste opgave. Tilbage til Prezi 25.Opgaveformuleringen læses højt. I plenum på klassen snakkes der om, hvilke kompetencer og roller der er SÆRLIGT vigtige og ideelt set skal bruges for at løse opgaven med et så godt resultat som muligt. (nedskriv på tavle/board de kompetencer og roller som ideelt set skal bringes i spil) 26.Viser s. 9 i elevark. Eleverne sætter sig i et team med 3 personer og de skal give et bud på, hvordan der kan dannes 5 teams i klassen, som tilgodeser de kompetencer og roller, der ideelt set skal være i et team for at løse opgaven bedst muligt. Tænk ikke i hvem der plejer at arbejde sammen og hvem der aldrig plejer at arbejde sammen. I vil nok ikke lykkedes med at få tilgodeset alle kompetencer og roller i et team, men forsøg så godt I kan. Der gives 15 min. til opgaven. Fælles drøftelse af øvelsen. BREAK 41

42 Idé til break: Materialer: 1 tennisbold pr. 2 elever. 1 stk. 6 m. langt snor/tov (Der bindes sammen i enderne) pr. 2 elever. Tid: 15 min. Organisering: Eleverne finder sammen 2 og 2. Hvert makkerpar får 1 stk. snor/tov der er ca 6 m. og er bundet sammen i enderne og 1 tennisbold. Eleverne skal være i 6 mands grupper og de 2 makkere placerer sig overfor hinanden. og de skal spænde deres snor ud. Opgave: Trille bolden frem og tilbage mellem hinanden. Fokus på: Kommunikationen mellem de to makkere OG deres 6 mands-team. Se øvelsen her: Tilbage til Prezi 27.Opgaveformuleringen læses højt. I plenum på klassen snakkes der om, hvilke kompetencer og roller der ideelt set skal bruges for at løse opgaven med et så godt resultat som muligt. (Nedskriv på tavle/board de kompetencer og roller, som idedelt set skal bringes i spil). Eleverne sætter sig i et team med 3 personer og de skal give et bud på, hvordan der kan dannes 5 teams i klassen, som tilgodeser de kompetencer og roller der ideelt set skal være i et team for at løse opgaven bedst muligt. Tænk ikke i hvem der plejer at arbejde sammen og hvem der aldrig plejer at arbejde sammen. I vil nok ikke lykkedes med at få tilgodeset alle kompetencer og roller i et team, men forsøg så godt I kan. Der gives 15 min. til opgaven. Fælles drøftelse af øvelsen. 28.Goal 42

43 Tak for samarbejdet om samarbejde. Det har været spændende at følge Jer og se Jeres samarbejde, høre jeres refleksioner og se Jeres udvikling. I er blevet mere bevidste om, hvad der kræves for, at et team skal lykkedes med at løse en opgave så godt som muligt. I er godt på vej til at få gode resultater til projektopgaven og de prøver, hvor I skal arbejde i gruppe. Held og lykke. Klassekurser lavet i forbindelse med projektet Læring for Alle evalueres med et evalueringsark. 43

44 Iagttagelsespunkter til de professionelle Når klassens elever samarbejder om forskellige teamøvelser kan følgende iagttagelsespunkter anvendes. - Hvem er igangsætter? Afslutter? - Hvem tager ledelse? - Hvordan reagerer eleverne, når en anden elev tager lederskab? - Hvem udfører beskeder? - Hvem melder sig ud af øvelsen? - Hvordan reagerer eleverne omkring en elev som er passiv og melder sig ud? - Hvem forsøger ihærdigt at deltage? - Hvem tager rollen som team-player? - Hvordan deler klassen deres viden? Kig på arket med kompetencer og find selv flere iagttagelsespunkter, der er interessante i forhold til din elevgruppe og de mål du/i har for Klassekurset. Iagttagelsespunkterne kan også anvendes i forhold til at samtale med enkelte elever om deres udfordringer og successer i forbindelse med teamsamarbejde. Der vil være elever, der oplever at det er svært at vurdere, hvilke kompetencer de anvender i de forskellige øvelser og måske sætter de kryds, hvor de hører andre sætter kryds. Her kan det støtte eleven, at en voksen samtaler med eleven om, hvad han/hun har iagttaget. Iagttagelsespunkterne kan også anvendes i forbindelse med elevsamtaler. I den forbindelse vil en elevsamtale også kunne bruges til at lærer og elev sammen opstiller mål og handleplan i forhold til samarbejdskompetencer. 44

45 Billeder til øvelse Fortæl hvad vi skal tegne 45

46 46

Det overordnede mål med klassekurset er at styrke klassens faglige og sociale fællesskab.

Det overordnede mål med klassekurset er at styrke klassens faglige og sociale fællesskab. Klassekursus Én for alle og alle for én Klassekursus er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens

Læs mere

Mine samarbejdskompetencer og roller

Mine samarbejdskompetencer og roller Ark 1 Elevark Navn: Mine samarbejdskompetencer og roller Formidler -Jeg kan fremlægge Humor - Jeg skaber god stemning Jeg kan modtage kritik Engagement - Jeg går op i at løse opgaven Analysator - Jeg kan

Læs mere

Mine samarbejdskompetencer og roller

Mine samarbejdskompetencer og roller Ark 1 Elevark Navn: Mine samarbejdskompetencer og roller Formidler -Jeg kan fremlægge Humor - Jeg skaber god stemning Jeg kan modtage kritik Engagement - Jeg går op i at løse opgaven Analysator - Jeg kan

Læs mere

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014 Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Husk alle bevægelserne

Husk alle bevægelserne Husk alle bevægelserne Dette er en huskeleg, hvor hver elev introducerer en bevægelse. Eleverne skal stå i en cirkel, så alle kan se hinanden. Den voksne markerer cirklens start- og slutpunkt. Klassetrin:

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Læringsmål Materialer Forberedelse og organisering Fremgangsmåde

Læringsmål Materialer Forberedelse og organisering Fremgangsmåde I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed jf. Sundhedsstjernen. De ved også, at de selv kan

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

Teambuilding øvelse 1 en ryste sammen aktivitet

Teambuilding øvelse 1 en ryste sammen aktivitet Teambuilding øvelse 1 en ryste sammen aktivitet At lære mere om hinanden og få deltagerne til at snakke sammen. 6 eller flere Papir Blyant eller kuglepen Før aktiviteten skal du vælge 3 personer og bede

Læs mere

Bordet rundt. Dobbeltcirkler. Sikrer at alle bidrager, og tilskynder eleverne til at tænke hurtigt. Læreren stiller en opgave, som har mange svar.

Bordet rundt. Dobbeltcirkler. Sikrer at alle bidrager, og tilskynder eleverne til at tænke hurtigt. Læreren stiller en opgave, som har mange svar. Bordet rundt Sikrer at alle bidrager, og tilskynder eleverne til at tænke hurtigt. Læreren stiller en opgave, som har mange svar. Efter tur giver eleverne deres svar på arket, og giver pen og papir videre

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Elevcoaching. Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching. Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del. Elevens genopdagede

Læs mere

Eleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.

Eleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Eleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.

Eleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Forberedelse - Husk inden:

Forberedelse - Husk inden: Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om venner og fællesskaber er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Teambuilding på 7. årgang

Teambuilding på 7. årgang Teambuilding på 7. årgang På 7. årgang fordeles skolens elever på linjer efter interesse, hvilket bevirker, at eleverne ved indgangen til 7. klasse skal til at indgå i nye fællesskaber. Fællesskabet i

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: omsorg for andre. at lyve. forskellen på at sladre og hjælpe. Formål Når man er sammen hver dag, er det naturligt, at der indimellem opstår konflikter og uenigheder. Heldigvis

Læs mere

Fabulous Fiction gennemførelsen

Fabulous Fiction gennemførelsen Fabulous Fiction gennemførelsen Lektionsplan Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse af disse måske skal nogle af dem yderligere

Læs mere

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,

Læs mere

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning

Læs mere

CIRKEL TIL ELEV START

CIRKEL TIL ELEV START Kære elev. Herunder ser du en oversigt over, en oversigt over hele forløbet i SevenJob. Du kan følge med undervejs og samtidig følge med i, hvilke opgaver eller hvilke ting du skal huske. Rigtig god fornøjelse.

Læs mere

UU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b

UU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b UU længere forløb Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b Mål: Eleverne skal opleve, mærke og indse, at de har medansvar for og medindflydelse på at udarbejde en værdifuld løsning til en problemstilling

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet PTSD Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om PTSD. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som du finder

Læs mere

4 trin + en dag REDOK

4 trin + en dag REDOK Årstid: Hele året Forløbets varighed: 4 trin + en dag Udfordringen Formålet I dette mærke bliver pigerne udfordret på deres kommunikationsevner, kreative tænkning og logiske sans. Pigerne vil lære om skjulte

Læs mere

Sparring og observation Tænkningen bag Sparring og observation Mål for Sparring og observation: nye Fælles indhold for alle forløb er:

Sparring og observation Tænkningen bag Sparring og observation Mål for Sparring og observation: nye Fælles indhold for alle forløb er: Den 26. januar 2015 Sparring og observation Sparring og observation er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb

Læs mere

VORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND

VORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND VORES PERSONALEPOLITIK Guide BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Introduktion En personalepolitik kan laves på mange måder, men den bedste personalepolitik skabes, når alle i institutionen bliver

Læs mere

dig selv og dine klassekammerater

dig selv og dine klassekammerater Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige VEJLEDNING Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 4. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Projekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle:

Projekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle: Projekt god start Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur Tutorerne får en udvidet rolle: De deltager i planlægningen af makkerpar, laver en bordplan for første dag. De får et

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: god tone blandt børn og voksne giver mindre mobning. forskel på, hvad børn og voksne synes er ok rent sprogligt. Formål Nogen vil måske mene, at sproget i kampagnen er

Læs mere

Hvis din hest er død - så stå af

Hvis din hest er død - så stå af Roller Individuel øvelse 1. Hvilke roller har du på arbejdet? Jeg er den: 2. Hvilken rolle er du mest træt af, og hvorfor? 3. Er der roller, du føler, du er blevet påduttet af andre? 4. Hvilke roller sætter

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Pædagogisk værktøjskasse

Pædagogisk værktøjskasse Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om venner og fællesskaber er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt,

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende. Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag INSTRUKTION Aftal interviews med makker inden for de næste 2 dage. Hvert interview varer 10 min. Hold tiden! I behøver ikke nå helt til bunds. Makkerne interviewer hinanden

Læs mere

INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED?

INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og

Læs mere

Drejebog LO - overenskomstmøder

Drejebog LO - overenskomstmøder Drejebog LO - overenskomstmøder Denne drejebog handler kun om den del af møderne, der involverer dugene og samarbejdet omkring bordene. Dvs. den tager ikke højde for Lizettes forudgående præsentation eller

Læs mere

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring. Sommeruni 2015 Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Indhold

TIL GENNEMSYN. Indhold Denne side må ikke kopieres Glæde & Børn v/louise Tidmand Side 3 Indhold Velkommen til Min Styrkebog... s. 4 Øvelse 1: De 24 styrker... s. 5 Øvelse 2: Styrkespillet... s. 9 Øvelse 3: Find styrker i personerne

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens

Læs mere

Stræk og bøj et eventyr

Stræk og bøj et eventyr Stræk og bøj et eventyr Lærerark Om undervisningen i Tivoli: Undervisningen i Tivoli varer 90 min. Vi varmer kroppen let op og skifter så mellem dans, bevægelse og refleksion, således at eleverne udforsker

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 19. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1. Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 19. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1. Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12. Kursusmappe Uge 19 Emne: Nørd Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1 HIPPY HippHopp Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12.10 Uge 19 l Nørd Det har sneet igen, og alle de H er, der var

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

Filtmåtter med de 120 hyppige ord

Filtmåtter med de 120 hyppige ord VEJLEDNING TIL Fodspor Filtmåtter med de 120 hyppige ord Med bogen På sporet af ordet fang tyven, opgaveæsken og app en På sporet af ordet, Turbo-ord, sækkekort, Læs Lydret bøgerne, gulvtæppet og filtmåtterne

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14 konflikthåndtering Velkommen! _1_Dias side 1/14 Formålet med mødet At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis

Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis 1 Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis Målet med denne øvelse er, at du som vejleder skal blive god til At støtte din kandidat i forberedelsen til næste workshop At træne evnen til at tydeliggøre

Læs mere

Øvelserne er samlet af Ellen Farr, AsaConsult. 1. Energizer: Laksen, myggen og bjørnen 2. Tændstik 3. Byg en bro 4.

Øvelserne er samlet af Ellen Farr, AsaConsult. 1. Energizer: Laksen, myggen og bjørnen 2. Tændstik 3. Byg en bro 4. Teambuilding kan foregå på flere måder. Metoder som cooperative learning og storyline fremmer også teambuilding. Følgende er et forslag til, hvordan en hel dag kan sammensættes omkring teambuilding med

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om mad og måltider er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Lydhørhed. Tålmodig. Spilleregler i en god gruppe. Taler vi om det samme? Workshop, Den Sociale Højskole, 9. juni 2008

Lydhørhed. Tålmodig. Spilleregler i en god gruppe. Taler vi om det samme? Workshop, Den Sociale Højskole, 9. juni 2008 Spilleregler i en god gruppe Workshop, Den Sociale Højskole, 9. juni 2008 Taler vi om det samme? Lydhørhed Tålmodig Taler vi om det samme? Tålmodig Lydhørhed Taler vi om det samme? Tålmodig Lydhørhed Taler

Læs mere

- med kortspil og legetøj

- med kortspil og legetøj - med kortspil og legetøj Dette hæfte er udarbejdet af Karina Pihl Færk og Maria Grove Christensen og tiltænkt FAMILIEMATEMATIK som inspiration til hyggelige matematiske spil og aktiviteter for 0.-2. årgangs

Læs mere

Aktive Lege. Kom godt i gang med Kids Walk

Aktive Lege. Kom godt i gang med Kids Walk Aktivitetshæfte Kom godt i gang med Kids Walk Her er et par ideer til, hvordan I kan gøre Kids Walk mere varieret og samtidig få trænet børnenes balance, koordination, reflekser og samarbejdsevne. Børneulykkesfonden

Læs mere

OL alternative konkurrencer

OL alternative konkurrencer OL alternative konkurrencer OL kan bruges som en sjov og alternativ aktivitet for deltagere i alle aldre, dog vil disciplinerne passe bedst fra U-10 spillere og opad. Disciplinerne kan plukkes og bruges

Læs mere

Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK GRÆNSER OG NETVÆRK MODUL

Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK GRÆNSER OG NETVÆRK MODUL Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK 83 GRÆNSER OG NETVÆRK 4 MODUL 84 Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK 85 GRÆNSER OG NETVÆRK MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN:

Læs mere

Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa

Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Beskrivelse af undervisningslaboratorium i fag: Afsætning A Klasse: HH1c Lærer: KIL Sammenhæng

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

Hvor hurtigt kan du køre?

Hvor hurtigt kan du køre? Fart Hvor hurtigt kan du køre? I denne test skal I finde ud af, hvilket transportmiddel, I kan køre hurtigst på? Hypotese Hvilket transportmiddel tror I, I kan køre hurtigst på? Hvorfor? Det skal I bruge:

Læs mere

Kollegabaseret observation og feedback

Kollegabaseret observation og feedback Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med

Læs mere

Til aktiviteterne rådes det til at der skal være ca. 2 voksne med til posterne, for at igangsætte eller hjælpe ved problemer.

Til aktiviteterne rådes det til at der skal være ca. 2 voksne med til posterne, for at igangsætte eller hjælpe ved problemer. Børnerute Svendborg Posternes placering og indhold: 1. Slalom og Kryds&Bolle : Skaterbanen ved Bendixens Fiskehandel 2. Hulahop: Havnetrappen 3. Puslespil: Vor Frue Kirke 4. Golf spil & Ringspil - Café

Læs mere

Velkommen til Dag 2. Fysisk aktivitet hjælper os på vej. Forflytningsvejleder oktober 2015 Sopu Hillerød. Måder vi arbejder på:

Velkommen til Dag 2. Fysisk aktivitet hjælper os på vej. Forflytningsvejleder oktober 2015 Sopu Hillerød. Måder vi arbejder på: Velkommen til Dag 2 Forflytningsvejleder oktober 2015 Sopu Hillerød Fysisk aktivitet hjælper os på vej. Forskning viser en stor sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder Aktiviteterne skal

Læs mere

INNOVATIONSOPGAVE: UDFØR OPGAVEN

INNOVATIONSOPGAVE: UDFØR OPGAVEN ELEVVEJLEDNING INNOVATIONSOPGAVE: UDFØR OPGAVEN Nu skal I i gang med innovationsopgaven. Richard Palmer opfandt et produkt med smart gele, der løste hans problem med dårligt beskyttelsesudstyr. Nu skal

Læs mere

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om depression. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm,

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om venner og fællesskaber er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

Drejebog til temadag med Tegn på læring

Drejebog til temadag med Tegn på læring Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om venner og fællesskaber er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne...

OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne... OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne... Opgaven løses i makkerpar. Aftal interviews med hinanden inden for de næste 2 dage. Sæt 30 min. af, så I også når reflektionsopgaven. Makkerne interviewer hinanden

Læs mere

INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED?

INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

SUPERVISIONSSAMTALEN

SUPERVISIONSSAMTALEN SUPERVISIONSSAMTALEN - en undersøgelse af en sag med henblik på at uddrage en læring. Personale intern supervision er en aftalt og struktureret proces mellem to ligestillede parter samt et reflekterende

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen

Læs mere

120 ords-tæppet. På sporet af ordet

120 ords-tæppet. På sporet af ordet 120 ords-tæppet På sporet af ordet I denne vejledning kan du finde idéer og inspiration til, hvordan du kan bruge 120 ords-tæppet i arbejdet med at få automatiseret de 120 hyppige ord med afsæt i leg og

Læs mere