Hvordan anvender man Professionel Hjernetræning 4l kogni4v remedia4on/ genoptræning ved hjerneskade og psykiatriske lidelser?

Transkript

1 Introduk)onskursus: Hvordan anvender man Professionel Hjernetræning 4l kogni4v remedia4on/ genoptræning ved hjerneskade og psykiatriske lidelser? Formål: At deltagerne opnår: - overblik over SBT/Professionel Hjernetrænings kogni)ve øvelser, så de bliver i stand )l at anvende øvelserne på en måde som er )lpasset deres målgruppe. - grundlæggende kompetencer )l at kunne )lbyde kogni)v remedia)on/ træning. 1

2 Program: 9:00-11:00 (inkl. pauser) Velkomst/introduk)on )l programmet Hvem er SBT/Professionel Hjernetræning? Virker kogni)v træning? Kliniske forskelle mellem de to målgrupper: Psykiatri og Hjerneskade Psykiatriprogrammets struktur og indhold Præsenta)on af og brugerøvelser med: To )ng på samme )d (Forarbejdningshas)ghed) Basketball (Tænkning og problemløsning) Ordet på bordet (Sproglig indlæring og hukommelse) Turen går )l (Visuel indlæring og hukommelse) Hvad er kogni)v remedia)on? 12:00-12:45 Frokost 12: Hjerneskadeprogrammets struktur og indhold Præsenta)on af og brugerøvelser med: Stjernetydning(Ekseku)ve funk)oner) Ordkløveri(Sprog) Hvordan etablere man en klient? Hvordan etablere man en gruppe? Hvordan får man overblik over klientens gennemførte øvelser/resultater? Hvordan tegner man abonnement? Mo)va)on og behandlingsplanlægning Remedia)onens brobygning og synergi 15:30-15:45 Evaluering, evt. behov for opfølgende kursus 2

3 Virker kogni)v træning?/ kan kogni)v interven)on forbedre kogni)ve dysfunk)oner? 3

4 4

5 5

6 Forskning med SBT- øvelser Resumé af studier der har anvendt SBT- øvelser ü Kørefærdigheder forbedres 14%. ü Alzheimer p]. fastholder kogni)ve færdigheder og forbedrer selvværd. ü Online brugere af kogni)v træning forbedrer deres kogni)on 16 % over 18 uger. ü Skolebørn forbedrer forskellige kogni)ve aspekter. ü Kombineret kogni)v- og færdighedstræning forbedrer hverdagsfunk)oner ved skizofreni. h]p://dk.scien)ficbraintrainingpro.eu/science/research 6

7 Man kan anvende iden)ske træningsøvelser )l psykiatriske og hjerneskadede klienter, men de to grupper adskiller sig ved: - Præmorbid funk)on - Symptomatologi - Psykologi - Etc. Det s)ller krav )l behandlingsplanlægningen, altså: hvordan man anvender træningsøvelserne. Kr. 358,00 m/moms, kr. 286,00 u/moms. 20 % rabat. 7

8 Hjerneskade- og psykiatriprogram Der er to forskelle på Hjerneskade- og psykiatriprogrammerne: Sammensætningen af øvelser Inds)llingen af øvelsernes sværhedsgrad 8

9 Øvelser i de tre programmer Program Øvelse Hjerneskade Psykiatri Senior Stjernetydning X X X Basketball X X X Knæk koden X X X Forandring fryder X X Hukommelse som en elefant X X X Ordet på bordet X X X Former og farver X X Rig?gt sted, rig?gt?dspunkt X X X Våbenskjold X X X Jorden rundt X X Turen går?l... X X X Restaurant X X X Organisering X X Hvor er?ngene? X X X Indviklede figurer X X X Udsigtspunkt X X Rota?on X X X Gamle skrijtegn X X Overvågning X X X Under pres X X X De hemmelige arkiver X X X To?ng på samme?d X X Fuglesang X X Lydprøve X X Ordkløveri X X Klassificering af øvelser Program Øvelse Hjerneskade Psykiatri Senior Stjernetydning Ekseku)ve Funk)oner Tænkning og problemløsning Ekseku)ve Funk)oner Basketball Ekseku)ve Funk)oner Tænkning og problemløsning Ekseku)ve Funk)oner Knæk koden Ekseku)ve Funk)oner Tænkning og problemløsning Ekseku)ve Funk)oner Forandring fryder Ekseku)ve Funk)oner Ekseku)ve Funk)oner Hukommelse som en elefant Sproglig hukommelse Sproglig indlæring og hukommelse Hukommelse Ordet på bordet Sproglig hukommelse Sproglig indlæring og hukommelse Hukommelse Former og farver Visuel hukommelse Hukommelse Rig?gt sted, rig?gt?dspunkt Visuel hukommelse Selek)v opmærksomhed/årvågenhed Hukommelse Våbenskjold Visuel hukommelse Visuel indlæring og hukommelse Hukommelse Jorden rundt Sproglig og visuel hukommelse Hukommelse Turen går?l... Sproglig og visuel hukommelse Visuel indlæring og hukommelse Hukommelse Restaurant Sproglig og visuel hukommelse Sproglig indlæring og hukommelse Hukommelse Organisering Hukommelse for sted Hukommelse Hvor er?ngene? Hukommelse for sted Visuel indlæring og hukommelse Hukommelse Indviklede figurer Visuelle og rumlige færdigheder Forarbejdningshas)ghed Visuelle og rumlige færdigheder Udsigtspunkt Visuelle og rumlige færdigheder Visuelle og rumlige færdigheder Rota?on Visuelle og rumlige færdigheder Forarbejdningshas)ghed Visuelle og rumlige færdigheder Gamle skrijtegn Visuel opmærksomhed Opmærksomhed Overvågning Visuel Opmærksomhed Selek)v opmærksomhed/årvågenhed Opmærksomhed Under pres Forarbejdningshas)ghed Selek)v opmærksomhed/årvågenhed Opmærksomhed De hemmelige arkiver Forarbejdningshas)ghed Arbejdshukommelse Opmærksomhed To?ng på samme?d Forarbejdningshas)ghed Forarbejdningshas)ghed Fuglesang Bearbejdning af lyd Audi)v hukommelse Lydprøve Bearbejdning af lyd Audi)v hukommelse Ordkløveri Sprog Sprog 9

10 Eksempel på niveauer To )ng på samme )d Niveau Serier, let Serier, dobbelt Tid, visning Felter Lydkategorier Ubegrænset Ubegrænset Ubegrænset Ubegrænset Ubegrænset Ubegrænset Metaforikken Hvad er det for et redskab, vi har at gøre med? Hvad er det for en interven)on, vi laver? 10

11 Hvad er kogni4v remedia4on? Defini4on: Kogni)v remedia)on er en psykologisk behandlingsform målre]et personer, som har vedvarende kogni)ve funk)onsnedsæ]elser, der reducerer evnen )l at fungere i hverdagen. 11

12 Formål: Umiddelbart/sekundært formål: Kogni)v remedia)on skal bedre de kogni)ve funk)onsnedsæ]elser. Langsigtet/primært formål: Kogni)v remedia)on skal forbedre det funk)onelle niveau. Metoder: 1. Styrkende metoder der er re]et mod kogni)v forbedring. 2. Kompenserende metoder som er re]et mod bedre adapta)on på trods af kogni)ve funk)onsnedsæ]elser. 12

13 Vig4gt: Kogni)v remedia)on indeholder ikke løee om normalisering eller helbredelse, men om forbedring af kogni?ve og adapta?ve funk?oner. I dag er fokus re]et mod en styrkende/trænende og ikke en kompenserende metode. Vig4gt: Kogni)v træning hviler på den forudsætning, at hjernen er plas)sk/foranderlig: Når forskellige nerveceller udsæses for gentagen og krajig s?mula?on, forstærkes den fysiske kontakt mellem nervecellerne, og der kan dannes nye nerveforbindelser. 13

14 Vig4gt: Ved hjerneskade og - sygdom: Hjernen kan ved s)mula)on kompenserer for tabte funk)oner/op)mere rest- funk)oner. Gennem livet: Der dannes nye forbindelser, når man indlærer og husker nyt materiale. Hvordan s4mulerer, styrker og forbedrer man på en målreyet måde nedsaye kogni4ve funk4oner? Man skal have - et trænings- redskab - et trænings- program - en træner 14

15 Kriterier for et godt kogni4vt træningsprogram: ü Programmet skal være videnskabeligt udviklet/valideret. ü Programmet skal være interna)onalt anvendt. ü Programmet skal ikke kny]es )l et bestemt test/udrednings- materiale. ü Programmet må ikke s)lle krav )l andet hardware end alm. monitor, CPU og tastatur. ü Programmet skal indeholde mange inds)llingsmuligheder således, at det kan )lpasses klientens niveau. ü Programmet skal være online ()lgængeligt gennem længere )d min. 1 år). ü Programmet skal re]e sig mod en bred viee af kogni)ve funk)oner. Kriterier for et godt kogni4vt træningsprogram: ü Programmet skal være brugervenligt for professionelle behandlere. ü Programmet skal give mulighed for både hospitals- ambulant og gruppe- og hjemmetræning. ü Hjemmetræningen skal let kunne monitoreres/evalueres af en professionel behandler ü Træningsmaterialet skal være aldersadækvat (ikke vulgært, morbidt eller aggressivt) ü Træningsmaterialet må ikke være over- abstrakt, dvs. opgaverne skal i deres layout være relateret )l noget som de fleste klienter har et personligt forhold )l f.eks. fart/biler, kultur/rejser, sport, rejser eller skolefærdigheder/ matema)k. 15

16 Posit science brain training soeware. h]p:// Lumosity reclaim your brain. h]p:// Cognifit. h]p:// Scien)fic Brain Training. h]p:// Rehacom soeware to overcome cogni)ve impairment. h]p:// Brainmetrix brain fi]ness games. h]p:/ Ma)ca brain training gym. h]p:// Cogmed working memory training. h]p:// En grundig beskrivelse og analyse af programmets øvelser er hensigtsmæssig før, man anvender dem )l kogni)v træning. 16

17 Eksempel*: *OBS: Særlige vanskeligheder hos klient- gruppen. Skema til analyse af kognitiv træningsøvelse: Træningsøvelsens navn: To ting på samme tid. Øvelsens praktiske formål: Først laver man en simpel visuel opgave, hvor det gælder om at reagere på en bestemt måde, når et givet symbol optræder. Herefter laver man en simpel lydopgave, hvor ord, man hører, skal sorteres i kategorier. Til sidst skal begge opgaver udføres samtidigt. Påkrævet læseniveau: Minimum 9.-klasse-niveau. Andre nødvendige færdigheder: 1.) Normalt syn og hørelse; 2.) Normal håndmotorik. Kognitive funktioner der trænes: 1.) Forarbejdningshastighed; 2.) Delt opmærksomhed; 3.) Impulshæmning; 4.)Selektiv opmærksomhed. Relevans for hverdags situationer: Simpel opmærksomhed/forarbejdning anvendes, når man fokuserer på og koncentrerer sig om tekst eller tale. Delt opmærksomhed anvendes f.eks. med bilkørsel, når man holder høje med trafikken og taler med en passager. Selektiv opmærksomhed bruger man, når man skal lytte efter til en kammerat på en støjende café. Tilpasning af øvelsen: Øvelsen indeholder 10 niveauer som er forprogrammeret og giver let start og en jævnt stigende sværhedsgrad. Sværhedsgraden afhænger af antal serier (for både simpel og dobbelt opgave, fra 4 til 10), visningstid, størrelsen på tabellen (fra 2 til 9 felter) og antallet af lydkategorier (fra 2 til 4). Multimedie-oplevelse: 1.Visuelt stimulerende; 2. Auditivt stimulerende; 3. Umiddelbar feedback vdr. nøjagtighed og reaktionstid på både de lette og de dobbelte øvelser. Feedback-lyd tilpasset fejl- resp. korrekte løsninger. Generelle styrker og svagheder: Giver godt overblik over forskellige komponenter i delt opmærksomhed Det indledende eksempel afvikles meget langsomt. Feedback fra brugere: - - Træner- approachen emo4onelle krav Pa)enter med hjernesygdomme/skader har en historie/hverdag karakteriseret ved kogni)ve dysfunk)oner = nederlag i forbindelse med uddannelse, arbejde og social kontakt. Det s)ller emo4onelle krav )l træneren: - indfølende nænsomhed, når der påpeges problemer - realis)sk opmuntring - bevidst rollemodelering 17

18 Træner- approachen tekniske krav Træneren skal observere pa)entens kogni)ve arbejds- s)l med henblik på at give underbygget feed- back og befordre udvikling: Overses detaljer? Hvordan er tempoet? Arbejdes der organiseret? Overskrides )dsgrænser? Er der kort- og lang)dshukommelsesvanskeligheder? Hvorledes er frustra)onsgraden? Etc. Målet er ikke at løse pa)entens opgaver, men gennem dialog at øge fokus på hvorledes hans kogni)on fungerer og hvilke strategier som er hensigtsmæssige i f.t. opgaven. Træner- approachen frustra4onshåndtering ( man skal blive på hesten ) Klienten bør ikke blive så frustreret, at han giver op, MEN man skal ikke gribe ind, med mindre det er nødvendigt, FORDI det kan øge klientens oplevelse af at være inkompetent. Højrøstet og drama)sk frustra)on kan være en konfliktløsnings- s)l, hvor klienten skal bevidstgøres om konsekvenserne: andre bliver bange/går. En langsom og s)lle s)l skal også undersøges af træneren: - Hvordan går det herovre? - Hvad for et mål arbejder du med? - Hvad er det næste, du skal lave i øvelsen? Klienten skal som udgangspunkt respekouldt fastholdes i situa)on, mens man afdækker baggrunden for hans frustra)on. 18

19 Træner- approachen brobygnings- dialogen = samtalen om øvelsens og funk)onens sammenhæng med hverdagen (s problemer) Skal ikke indledes før, klienten forstår øvelsen. Klientens første fokus er at lære øvelses- proceduren. Han kan ikke danne sig overblik over det langsigtede formål, før proceduren er kendt. OBS! Der er individuelle forskelle ie., hvor godt der kan tænkes abstrakt. Mo4va4on og behandlings- planlægning 19

20 Behandlingsplanlægning valg man må gøre sig Individuel approach: Træningsmateriale og træner Gruppe approach: Flere pa)enter, træningsmateriale og træner Repe))v lærings approach: Gentagende øvelser (over- indlæring) Strategi lærings approach: Øvelser forbindes med instruk)on/prak)sk brug Behandlingsplanlægning valg man må gøre sig Bo]om- up approach: Sekven)el/hierakisk træning fra de basale funk)oner )l de højere funk)oner Top- down approach: Forskellige funk)oner trænes simultant, oee med udgangspunkt i en individuel profil. Ekseku)ve funk)oner Delt Verbal opmærksom- Ligner real- life kogni)on hukommelse hed Visuel arbejds- hukommelse Audi)v indlæring 20

21 Behandlingsplanlægning hyppighed og varighed. Generelle retningslinjer. Mindst to gange pr. uge. Øget hyppighed kan (sandsynligvis) op)mere udby]et = arorte forløbet. Helst 60 (/50) minu]er. Skal )lpasses klienten: en kort session (med succes- oplevelser) er bedre end ingen. Sessionen skal helst deles i (to) blokke pga. pause og (minimum) to øvelser. Samlet minimum ½ år hvis der skal laves funk)onel ændring. Et forløb indeholder - Introduk)onsfase - Mellemfase - Afslutningsfase Mo4va4on for kogni4v træning forudsæyer: 1. Objek)v hjernesygdom, - skade 2. Subjek)v oplevelse af kogni)ve vanskeligheder 3. Et funk)onelt formål 21

22 1. Objek4v hjernesygdom- eller skade Det vil sige, at en sundhedsfaglig ekspert har vurderet, at klienten har strukturelle/funk)onelle forandringer i hjernen, som typisk medfører kogni)v dysfunk)on. Forudsæ]er behandlingen, at klienten får lavet en neuropsykologisk undersøgelse, det vil sige en professionel vurdering af den kogni)ve afvigelse fra det demografiske og præmorbide forventelige? Tjah.. 2. Subjek4v oplevelse af kogni4ve vanskeligheder - Alle hjernesygdomme og - skader med kogni)v reduk)on følges ikke af indsigt. - Indsigt er en dimensionel størrelse. - Mo)va)on for kogni)v træning forudsæ]er imidler)d en vis indsigt i vanskelighederne. 22

23 MIC- SR fortolkningsguideline: Minimum: Samlet score på 4, hvilket antyder, at personen mindst to gange om ugen oplever besvær med mindst et domæne. 23

24 3. Det funk4onelle formål Hvad er funk)onelt hensigtsmæssigt, at klienten på kort og langt sigt bliver bedre )l i sin hverdag? Hvilke håb og ønsker har han? Det er meget vig)gt ikke, at eliminere klientens håb og ønsker for frem)den. Hvis klienten formulerer håb og ønsker, der ikke forekommer realis)ske, bør de reformuleres inden for en»trappemodel«, dvs. at man i samarbejde med klienten formulerer og fokuserer på mål, der kan fungere som delmål for det mindre realis)ske ønske, og som har mere her og nu- karakter. Hvis klienten f.eks. har et urealis)sk ønske om at blive kemiforsker, bør ønsket ikke elimineres. I stedet bør man tale med klienten om, hvilke her og nu- delmål der skal opfyldes, for at han kan nå det langsigtede mål, f.eks. træning af koncentra)onsevnen og bedre hygiejne. Hvis klienten ikke umiddelbart kan formulere funk)onelle ønsker, kan man f.eks. tage udgangspunkt i ønsker og ideer, han )dligere har hae eller muligheder på en liste. 24

25 Sammen med min kontaktperson skal jeg øge min opmærksomhed på at: - få regelmæssig og tilstrækkelig søvn - undgå stoffer, alkohol og mere/andet medicin end det anbefalede - tage min medicin - holde mig aktiv - spise sundt - rose mig selv, hver gang jeg klarer tingene på en god måde - reducere støj og forstyrrelser i mine omgivelser - løse én opgave ad gangen - skrive aftaler og vigtige ting ned - lave en fast plads til mine ting - bruge kalender - medbringe kalender, når jeg er ude Meget enig Enig Neutral Uenig Meget Uenig Hvordan fastholder man mo4va4on? Målet: Mo)va)onen skal i mindst mulig grad være ydre- begrundet (reak)on på trusler og belønning ) og i størst mulig grad være indre- begrundet (ak)viteten opleves meningsfuld og sjov ) Det forudsæ]er, at den kogni)ve træning kan styrke klientens ü Kompetence ü Autonomi ü Sociale )lhørsforhold Self Determina)on Theory Ryan & Deci 25

26 Udvikling af Kompetence Axænger af succes- oplevelser ( Det lykkes for mig at lave det ) Axænger af udfordringers sværhedsgrad Udvikling af Kompetence Axænger af succes- oplevelser Axænger af sværhedsgrad Errorless learning approach: 1. Indlæring og træning indledes med de mest basale og simple opgaver, hvor sandsynligheden for succes er høj. Laver klienten fejl, bør træningen ayrydes og instruk)onerne gentages. 2. Indlæring og træning skal )lre]elægges, således at kravene gradvis øges gennem opgaveserier. 3. Succespræsta)oner skal overindlæres gennem gentagne øvelser og/eller posi)v forstærkning. 26

27 Introduk)on Professionel hjernetræning OBS Kompetence- og succesoplevelser med koncentra)ons- og hukommelsesopgaver etc. kan oee generaliseres )l hverdagsopgaver. Kogni)v træning kan være med )l at nedbryde den nedadgående kompetence- spiral. Gælder ikke mindst for mennesker med lavt selvværd, som oee skal - have træningsopgaver som de formelt mestrer - fortsæ]e længere )d med le]e træningsniveauer Udvikling af Autonomi Axænger af succes- oplevelser ( Jeg kan se, at jeg bliver bedre ) Axænger af feed- back om fremgang 27

28 Introduk)on Professionel hjernetræning Udvikling af autonomi forudsæyer meningsfyldte arbejdsredsskaber og individuelle mål Trænings- materialet skal i væsentlig omfang være personaliseret/ kontekstualiseret og non- abstrakt. Træningen skal sigte mod: - klientens funk)onelle håb og ønsker. Valg- og kontrolmuligheder øger autonomioplevelsen Derfor skal klienten: - grundigt introduceres )l træningsprogrammet og øvelserne. - være med )l at vælge de relevante øvelser. - opmuntres )l (og tages seriøs ie.) evaluering af øvelsernes kvaliteter. 28

29 Socialt 4lhørsforhold Mange med hjernesygdomme og - skader føler sig både socialt og psykologisk isoleret. Læring forudsæ]er menneskelig interak)on. Skal isola)onen nedbrydes/interak)onen opbygges, kræver det et miljø karakteriseret ved en rimelig grad af: - Tryghed - Ro - Forudsigelighed - Orden/struktur Brobygningsgrupper er vig)ge for at etablere et socialt )lhørsforhold. Hvorfor er indre mo4va4on et vig4gt mål? Indre mo)va)on = at lave en ak)vitet fordi den i sig selv er givende (modsat straf/belønning og instrumentalitet) Det er den op?male ramme for læring! Her er engagementet og indlæringen (/hukommelsen) størst. 29

30 Det er vig)gt kon)nuerligt, at monitorere klientens mo)va)on for kogni)v træning 30

31 Brobygning og synergi 31

32 Brobygning og synergi vedrører det at finde en kontekst: hvor den kogni)ve træning, kan real life : - øves - forstærkes - generaliseres som understø]er effekten fra den kogni)ve træning - social interak)on/grupper - livss)l (Arbejdes- )rehabilitering er en op4mal ramme for brobygning Der er krav/forventninger )l: Fremmøde Regler og aealer Ini)a)v Koncentra)on Overblik Hukommelse Samarbejde Mo)va)on Håndtering af kri)ske situa)oner 32

33 33

34 Den sociale interak)ons skal være meningsfuld! Problemløsningsgruppen: 1. Peter er ejer ajale taget?l hospitalet. Han når frem?l hospitalet. Medbringer lægens adresse og telefonnummer, men kan ikke finde kontoret hvor han skal møde. 2. Maren har inviteret en ven hjem?l film- ajen om to dage. Lejligheden er rodet. Der er ikke mad og drikke i køleskabet. 3. LiseSe skal arbejde i et supermarked. Hendes første opgave er at fylde grøntsagsdåser på hylderne. Dåserne skal stå alfabe?sk. Etc. 34

35 1. BESKRIV problemet grundig. Vær opmærksom på hvem og hvad, der er en del af problemet 2. Nedskriv ALLE tænkelige løsningsmetoder. Lad være med at være kri)sk, det dræber originale idéer! 3. GENNEMGÅ alle de nedskrevne løsningsmetoder. På de]e trin ser man på fordele og ulemper og hvilke metoder, der le]est løser problemet 4. VÆLG den mest hensigtsmæssige løsningsmetode. På baggrund af analysen vælger man den bedste og mest hensigtsmæssige metode 5. IDENTIFICER de kogni)ve funk)oner der skal anvendes i problemløsningen 6. VÆLG kogni)ve øvelser som kan understø]e den valgte problemløsning 8. PLANLÆG opgaveløsningen. Find ud af hvor, hvordan, hvornår og eventuelt med hvem opgaven skal løses 9. LØS problemet, det vil sige: Udfør problemløsningen 10. EVALUÉR problemløsningen. Hvis problemet ikke blev løst, skal man være opmærksom på, om problemet blev misforstået, om man overså noget vig)gt i problemløsningen, og om man valgte den bedste metode )l at løse problemet Livss4l. Mo4on: Børn med højt kondital klarer sig bedre i matema)ske og sproglige tests. Ro]eforsøg: Når ro]er dagligt løber på et løbebånd sker der både en ak)vering af hippocampus og en forbedring af evnen )l at indlære og huske vejen gennem en labyrint. Den fysiske ak)vitet hos ro]erne forøger mængden af Brain- Derived Neurotrophic Factor (BDNF), hvilket fører )l både dannelse af nye forbindelser mellem nervecellerne og sandsynligvis nydannelse af nerveceller i hippocampus. 35

36 Livss4l: Ernæring 36