4. mødedag, onsdag den 20. september Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab)

Transkript

1 4. mødedag, onsdag den 20. september Dagsordenens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Mødet er åbnet. I dag, den 20. september, er der 4. mødedag, og vi har 5 dagsordenspunkter. Punkt 49, 50, 37, 34 og 35. Og nu er det dagsordenens punkt 49, Forslag til landstingslov om kommerciel og forskningsmæssig anvendelse af biologiske ressourcer. Og forslaget vil blive fremlagt af Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser. Værs'go.

2 4. mødedag, onsdag den 20. september Dagsordenens punkt 49 Forslag til landstingslov om kommerciel og forskningsmæssig anvendelse af biologiske ressourcer. (Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser) (1. behandling) Mødeleder: Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Siverth K. Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser, Atassut. Tak. Først er det nok er det ikke farefuldt at erkende, at det jeg skal fremlægge, det drejer sig om lov vedrørende bakteriologiske, noget der lever. Men jeg håber så på, at der vil blive en god forståelse, at det der vil blive fremlagt. Som led i Landsstyrets øgede satsning på nye erhvervsmæssige områder, der kan bidrage til en flerstrenget økonomisk vækst, og øget eksport, har det vist sig, at den grønlandske biodiversitet muligvis indeholder unikke udviklingsmuligheder. Den grønlandske biodiversitet, hvad angår mikroorganismer, er ikke alene af stor videnskabelig værdi, den rummer antaligt også et kommercielt potentiale. Det må derfor forventes, at der i den kommende år vil komme flere henvendelser fra udenlandske virksomheder, der ønsker at at forske i anvendelsesmuligheder for nye produkter. Udviklingen er i gang. Der er blandt andet modtaget konkrete henvendelser fra et spansk og dansk firma. De har begge søgt om tilladelse til indsamling og sceening af mikroorganismer fra varme kilder, salte søer og ikka-søjler i Ikkafjorden. Det vurderes, at Grønland vil kunne få udbytte af disse aktiviteter. Dette udbytte vil være såvel økonomisk som vidensmæssigt.

3 Udnyttelselsen af biologiske ressourcer, er ikke sammenlignelig med udvinding af mineraler og olie. Derfor kan der ikke anvendes samme koncept, for at sikre grønlands rettigheder. Værdien af udnyttelsen af biologiske ressourcer, er typisk baseret på immaterielle rettigheder, medens udnyttelse af mineraler og olie derimod er baseret på udvinding af materiel karakter. Der er ikke tidligere blevet giver tilladelse til kommerciel udnyttelse af, på trods af interesse herfor. I 2000 besluttede Landstyret, at der ikke må gives tilladelse til udnyttelse af det biologiske materiale, før der var skabt lovgrundlag for indgåelse af kontrakter m.m. Dette grundlag mener Landsstyret at have skabt med lovforslaget om kommerciel og forskningsmæssig anvendelse af biologiske ressourcer. Hermed er der tænkt på biologiske ressourcer med industrielt anvendelsespotentiale. Loven vil derimod ikke omfatte traditionel jagt, fiske og landbrug, eller indsamling af planter m.v. til pynt eller konsum, f.eks. krydderier, krydderurter, te og planteolier. Lovforslaget implementerer dele af biodiversitetskonventionen, som Danmark ratificerede i 1993, og som tillige er gældende for Grønland. Af biodiversitetskonventionen fremgår det, at de enkelte lande besidder suveræne rettigheder over egne naturressourcer, og disses udnyttelse. Der kan således kræves tilladelse til at indsamle materiale. Desuden skal resultater af forskning og kommerciel udnyttelse deles retfærdigt. Dette vurderes mest hensigtsmæssigt at kunne virkeliggøres, ved at Landsstyret direkte eller indirekte gives kontrollerende indflydelse på en sådan kommercielisering. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt for Grønland, eller grønlandske virksomheder, alene at kunne løfte sådan en opgave. Dette gælder særligt med hensyn til den fornødne, faglige ekspertise til at vurdere ansøgninger om kommercielle licenser. Derfor anses det for mere hensigtsmæssigt at indgå i et joint venture. Dette joint venture tænkes indgået med danske eller udenlandske forskningsinstitutioner/selskaber, der besidder den fornødne ekspertise, så parterne i fællesskab kan danne et udnyttelsesselskab. Ved at indgå et samarbejde med et eller flere bioteknologiske selskaber og investorer om dannelsern af et udnyttelsesselskab kan det sikres, at Grønland opnår maksimalt økonomisk og vidensmæssigt udbytte af samarbejdet. Dette kan ske ved etablering af udnyttelsesselskab, byggende på en økonomisk konstruktion, hvor Landsstyret indskyder en eneret til udnyttelse af et afgrænset område af biologiske ressourcer, i en nærmere fastsat, tidsbegrænset periode.

4 Et bioteknologisk selskab kan indskyde særlig viden om grønlandske, biologiske ressourcer, herunder eventuelt indsamling af grønlandske, biologiske ressourcer. Disse biologiske ressourcer skal besidde en potentiel, kommerciel interesse. Derudover vil der være behov for at investorer indskyder egentlig kapital i udnyttelselsesselskabet. Forslaget indeholder bestemmelser om lovens formål, anvendelsesområde og definitioner. Desuden giver loven hjemmel til, at Landsstyret indskyder sin eneret til at udnytte de biologiske ressourcer, i ét eller flere udnyttelsesselskaber, der således står for kommercielisering af Grønlands rettigheder. Udnyttelselsesselskabets opgave vil blive at sælge kommercielle licenser til kommerciel udnyttelse af biologiske ressourcer, samt selv at udnytte de biologiske ressourcer. Med hjemmel i loven, vil der i bekendtgørelsesform blive fastsat rammer for et udnyttelsesselskabs egen udnyttelse af biologiske ressourcer. Hermed vil der blive sikret, at pågældende udnyttelsesselskabs kommercielle vilkår ikke er bedre, end de vilkår der tilbydes andre virkesomheder, af udnyttelsesskabet, i forbindelse med indgåelse af aftale om kommerciel licens. Udnyttelsesselskabet har en egen interesse i, at der ikke er ulige og konkurrenceforvridende forhold mellem potentielle købere af kommercielle licenser, og selskabet selv, da selskabets virke blandt andet er at sælge flest mulige licenser. Loven regulerer desuden, hvad det kræver at indsamle, erhverve, modtage og undersøge biologiske ressourcer. Det kræver en undersøgelsestilladelse. Ønsker indehaveren af undersøgelsestilladelsen at udnytte det biologiske ressourcer kommercielt, kræver det også en kommerciel tilladelse. Der kræves som sådan ikke nogen kommerciel licens, for at udtage patent. Men så snart der er ønske om at udnytte patentet kommercielt, vil det kræve en kommerciel licens. For at Landsstyret kan holde sig informeret, og for at udnyttelsesselskabet kan følge op på salget af kommercielle licenser, er der i loven indskrevet en informationspligt om publicering og anden offentliggørelse af undersøgelsesresultater, informationspligt om patentering, og krav om rapportering, på baggrund af gennemførte undersøgelser. Desuden indeholder loven bestemmelser om bemyndigelse til udnyttelsesselskabet, og

5 forholdet til sagkyndige, hvor sidstnævnte skal bistå i sagsbehandling af ansøgninger om undersøgelsestilladelser. Loven regulerer deslige misligholdelse, klagebehandling og sanktionering. Lovgivning om kommerciel udnyttelse af biologiske ressourcer er, selv på verdensplan, endnu ikke videre udbredt. Derfor har lovgivningsarbejdet langt hen ad vejen været et pionerarbejde. For at sikre, at lovforslaget er af høj kvalitet, og godt gennemarbejdet, har Erhvervsdirektoratet konsulteret institutioner og personer, der til dagligt arbejder med udnyttelse af biologiske ressoucer. Processen for udarbejdelse af lovforslaget, har derfor også været af længerevarende karakter. Det er vigtigt at fastslå, at Grønland er i konkurrence med alle andre lande, som har biologiske ressourcer med kommercielt potentiale. Får Grønland således ikke skabt et regelsæt, der kan tillade kommerciel udnyttelse af biologiske ressourcer, vil Grønland kunne gå glip af såvel økonomisk som vidensmæssigt udbytte. Landsstyret skal foreslå, at forslaget, inden 2. behandlingen, behandles i Landstingets Erhvervsudvalg. Hermed overlades Landsstyrets indstilling til Landstingets velvillige behandling. Tak. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Og det var så Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser, der fremlagde lovforslaget. Og nu går vi over til partiernes ordførere. Først Lars Emil Johansen, Siumut. Lars Emil Johansen, Siumuts ordfører. Forslaget til landstingslov om kommerciel og forskningsmæssig anvendelse af biologiske ressourcer, som er fremlagt af Landsstyret, hilses velkomment fra Siumut. Lovforslaget kan ses, at det er godt gennemarbejdet. Vi er ligeledes i Siumut tilfredse med at Erhvervsdirektoratet, i samarbejdet med virksomheder og enkelt personer, med vidtgående kendskab til kommerciel og forskningsmæssig anvendelse af biologiske ressourcer, har udarbejdet forslaget. Landsstyret har fremført, at lovforslaget efterkommer Biodiversitetskonventionen, som

6 Danmark godkendte og ratificerede i 1993, og som også er gældende for Grønland. Det vil sige, at en del af konventionen. I denne konvention er det nævnt, at hvert enkelt land selv har ret til at udnytte de biologiske ressourcer, uden indblanding af andre. Den grønlandske befolkning er bekendt med, at vort land indeholder mange biologiske ressourcer, der senere kan udnyttes kommercielt. Disse er, på grund af vor placering i det arktiske område, og er dækket af indlandsis, godt beskyttet. Det er nødvendigt med en nøje planlagt administration af området, således at det udnyttes til gavn for befolkningen. Hvis der er tale de levende ressourcer, eller er biologiske ressourcer, som er synlig eller usynlige for det blotte øje, er de omfattet er nærværende forslag. I mange år har danske og udenlandske forskere været her i landet, for at undersøge vor natur og de biologiske ressourcer, i led i deres forskning, og dette vil fortsætte mange år endnu. Vi kan regne med, at flere og flere fra andre lande, i forskningen inden for den kommercielle udnyttelse af de biologiske ressourcer, fremover vil rette henvendelse om forskning i landet. Dette er, som Landsstyret har nævnt, allerede en realitet, idet der allerede foreligger henvendelser og ansøgninger. Det er sikkert, at Grønland kan drage nytte dette, indenfor beskæftigelsen, indenfor økonomien, og ikke mindst indenfor forskningen. I Landsstyrets forelæggelse nævnes forskelligt, anvendelsesområdet, og ikke mindst omhandler lovforslaget udnyttelsen, handel og patenteringen. Dette er vi i Siumut tilfredse med. Det vil selvfølgelig være sådan at loven anvendes i nogen tid, og erfaringerne vil gøre det nødvendigt med tilpasninger i lovgivningen. Siumut skal i samme anledning opfordre Landsstyret, til at få igangsat en undersøgelse af og katalogisere grønlandske urter/planter, der fra gammel tid er blevet anvendt af vore forfædre, og som i dag kun af få kendes som lægeurter, og som del af den grønlandske kostplan. Det er sikkert, at disse i fremtiden kan udvikles og anvendes som lægeurter, og som del af kosten, af mange flere her i landet, men også udenfor landet. Her kan nævnes qajaasat (grønlandsk post (ledum groenlandicum)) og kakillarnat (enebærbusk), der kan brygges til urtete, og som ligeledes er velegnet til pleje af hudproblemer. Vi vil derfor fra Siumut stille krav om, at den private udnyttelse af den grønlandske fauna til traditionelle formål, ikke forstyrres, eller

7 forhindres, af det færdiggjordte lovforslag. Vi må udbygge den grønlandske forskning. ATI i Maniitsoq skal placeres centralt i forskningen. Hvis vi kan gøre enzymerne, som er vores styrke, i det arktiske område, til nytte til andre i verden, vil dette skabe en meget stor stolthed for os grønlændere. Med disse bemærkninger skal vi indstille, at lovforslaget bliver nøje vurderet og behandlet i Landstingets Erhvervsudvalg, inden 2. behandlingen. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Og det var så Lars Emil Johansen, Siumut. Og nu er det Marie Fleischer Rex, Demokraterne. Marie Fleischer, Demokraternes ordfører. Tak. Det er med stor tilfredshed at Demokraterne noterer sig, at Landsstyret, til dels, med nærværende forslag, seriøst implementerer målene med en bæredygtig forvaltning af Grønlands biodiversitet, jævnfør Biodiversitetskonventionen, som Danmark ratificerede i 1993, og som tillige er gældende for Grønland. Det ville glæde Landstyret, at implementeringen af Biodiversitetskonventionen også blev udstrakt til at gælde for vores levende ressourcer, som hav-fugle og havpattedyr. Dette falder dog udenfor emnet, hvorfor jeg går tilbage til forslaget. Af Biodiversitetskonventionen fremgår det, at de enkelte lande besidder suveræne rettigheder over egne naturressourcer, og disses udnyttelse. Det er således i overensstemmelse med Biodiversitetskonventionen at kræve tilladelse, såfremt en tredjepart ønsker at indsamle genetisk materiale, med kommerciel udnyttelse for øje. Loven tilsigter, i overensstemmelse med konventionen, at kommerciel udnyttelse af de biologiske ressourcer skal komme Grønland til gode, gennem tilførsel af viden, deltagelse og penge. For at sikre, at der ikke opstår et ikke lovreguleret område, ønsker Landsstyret, at denne lov går videre end Biodiversitetskonventionen. Lovens bestemmelser vedrører således, i modsætning til Biodiversitetskonventionen, kommerciel udnyttelse af biologiske ressourcer, og ikke kun genetiske.

8 Som sagt støtter Demokraterne denne delvise implementering af Biodiversitetskonventionen i landets lovgivning, men vi har et nogle spørgsmål, vi ønsker klarlagt. Det foreslås, at Grønland etablerer et udnyttelsesselskab, for at opnå maksimalt økonomisk og vidensmæssigt udbytte. Et udnyttelsesselskab, byggende på en økonomisk konstruktion, hvor Landsstyret indskyder en eneret til udnyttelse af et afgrænset område af biologiske ressourcer i en nærmere fastsat, tidsbegrænset periode. Så kommer vi til spørgsmålene. Hvilken ejerkonstruktion ønskes der i udnyttelsesselskabet? Er det ikke-hjemmehørende firmaer, der står for indholdet af det nye udnyttelsesselskab, hvor Grønlands bidrag udelukkende er tilladelse til kommerciel udnyttelse af de grønlandske mikroorganismer? Herunder ønsker Demokraterne en redegørelse om det økonomiske potentiale, ved udnyttelsen af de grønlandske mikroorganismer, samt et overslag over de eventuelle indtægter der vil tilfalde det grønlandske samfund, ved deling af den fremtidige provenu. På hjemmesiden står der, at Grønlands Hjemmestyre har etableret et selskab med Bioneer, der skal stå for den kommercielle udnyttelse af de grønlandske mikroorganismer. Hvorfor er Landstinget ikke blevet informeret om denne ved fremlæggelsen af forslaget? Hvordan står Hjemmestyret i denne ejerskabskontruktion? Hvilke fordele ser Lands-styret at denne ejerform indeholder? Dette set i relation til videnoverførsel og skabelsen af grønlandske arbejdspladser. Vil der ligeledes være mulighed for, at grønlandske studerende sikres praktikplads? Landsstyret skriver i deres kommentar til høringerne, at det ikke har været muligt at værdiansætte Landsstyrets indskud af biologiske ressourcer, eller de øvrige investorers indskud i udnyttelsesselskabet, på nuværende tidspunkt. På baggrund af, at relevante informationer angående Bioneer har været tilgængelige på Teknologiportalen siden 2004, er det Demokraternes formodning, at Landsstyremedlemmet i en ikke alt for fjern fremtid, i samarbejde med Bioneer, søger at værdiansætte Grønlands indskud af biologiske ressourcer. Det er ikke hensigtsmæssigt, at denne slags beslutninger fremlægges til Landstinget uden, at

9 de langsigtede økonomiske konsekvenser kendes. Vi kan blot henstille til Landsstyret om, i en lignede sammenhæng, at sikre at de grundlæggende økonomiske konsekvenser belyses, før Landstinget anmodes om en stillingtagen. I håb om, at vores spørgsmål bliver besvaret på betryggende vis, støtter Demokraterne op om forslaget, og henviser hermed forslaget til videre behandling i erhvervsudvalget. Om kommerciel og forskningsmæssig anvendelse af biologiske ressourcer. Det er en glæde for Inuit Ataqatigiit at Landsstyret foreslår grundlag til lov om tilladelse til forskning og handling af biologiske mikroorganismeressourcer. For tiden er der ikke mange lande som har lovgivet om brug af biologiske mikroorganismer. Desuden er det ikke et særsyn, at oprindelige folk ikke udnytter deres lands levende og ikkelevende ressourcer økonomisk på grundlag af, at de ikke har ejendomsret over landet. Og dette er et stort problem på grund af, at der ikke er etableret lovgrundlag. De ser kun til, når rige lande og som har industrier i stor grad udnytter deres landes levende ressourcer økonomisk. Og de høster ikke selv økonomiske beskæftigelsesmæssig gevinst af disse. Derfor må Landsstyret roses, da de i 2000 besluttede ikke at tillade udnyttelse af biologiske mikroorganismer, før der er etableret et lovgrundlag for tilladelse til udnyttelse. Der er tale om værdifulde ressourcer. Derfor ser Inuit Ataqatigiit det for væsentligt, at vort land sikres størst mulig udnyttelse af disse både økonomisk og beskæftigelsesmæssigt. Inuit Ataqatigiit er sikre på, at de biologiske mikroorganismer i stor grad kan bane vejen til erhvervsudviklingen samt give en gevinst til vort lands økonomi. Og derfor anser vi det for vigtigt, at der igennem loven sikres gode og tydelig viden og patentrettigheder for produkterne. Med dette som udgangspunkt anbefaler vi derfor, at lovudvalget nøje undersøger lovforslaget før andenbehandlingen. I lovforslaget påpeges desuden mangel på uddannede indenfor bioteknologiområdet. Derfor skal Inuit Ataqatigiit benytte denne lejlighed til at opfordre Landsstyret, at uddannelse i

10 forhold til biologisk forskning bliver så attraktiv som muligt. Og at vejen tilrettelægges i denne sammenhæng. Jævnfør 11 i lovforslaget kan Landsstyret bemyndige at fastsætte regler om betaling for kommerciel udnyttelse af biologiske mikroorganismer. Inuit Ataqatigiit mener, at omkostningerne i henhold til de offentliges nødvendige tilsyn af produktion af handel med biologiske mikroorganismer, at det allerede nu overvejes at lade disse dække ved egenbetaling for ikke at belaste samfundsøkonomien. Inuit Ataqatigiit anser det desuden for væsentlig, at der i lovforslaget er tydelige regler med henblik på sikring af, at miljøet ikke forurenes. Med disse bemærkninger anbefaler vi, at Landstingets erhvervsudvalg og Landstingets lovudvalg grundig vurdere forslaget til landstingslov om kommerciel og forskningsmæssig anvendelse af biologiske ressourcer for andenbehandlingen. Tak. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det var Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit og nu er det Thomas Kristensen fra Atassut. Thomas Kristensen, Atassuts ordfører. Vi skal fra Atassut knytte følgende bemærkninger til nærværende forslag til landstingslov om kommerciel og forskningsmæssig anvendelse af biologiske ressourcer fremsat af landsstyremedlemmet for erhverv og arbejdsmarkeds og erhvervsuddannelser. Vi skal fra Atassut først og fremmest udtrykke vor glæde over at Landsstyret fremsætter nærværende forslag, dette ville nemlig sikre implementering af dele af biodiversitetskonvensionen som Danmark ratificerede i Et af formålene med nærværende forslag er, at der sikres lovgivningsmæssig hjemmel for at kunne udføre forskning på de biodiversiteten og de biologiske ressourcer i Grønland samt mulighed for kommerciel udnyttelse af de mikroorganismer, der forekommer i Grønland.

11 Der er ingen tvivl om, at vort meget langstrakte og stedvis meget forskellige land rummer mange uopdagede ressourcer, og at vi i takt med større viden omkring disse ressourcer vil få mulighed for kommerciel udnyttelse af disse. Nærværende forslag ville sikre, at vi i Grønland får adgang til de videnskabelige forskning der pågår, og dermed bliver det sikret, at den nye viden ikke blot bliver taget ud af vort land. Vi bemærker i Atassut, at der er pågået grundig arbejde med nærværende forslag og det er vi godt tilfredse med, og vil fuldt ud tilslutte os forslaget, og skal indstille forslaget til behandling hos landstingets erhvervsudvalg til grundig behandling inden andenbehandlingen. Tak. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det var Thomas Kristensen fra Atassut, nu er det Anthon Frederiksen fra Kattusseqatigiit Partiiat. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. Jeg har på vegne af Kattusseqatigiit følgende bemærkninger til forslag til landstingslov om kommerciel og forskningsmæssig anvendelse af biologiske ressourcer. Et af Kattusseqatigiits mærkesager er; at man optimerer brug af landets levende og ikke levende ressourcer. Og selvom Landsstyret fremlægger forslaget en anelse for sent skal Kattusseqatigiit Partiiat dog udtale sin fulde støtte til at Landsstyret fremlægger forslaget. Det er derfor på sin plads, at forslaget inden fremlæggelse har været til høring hos relevante instanser. Det er yderst vigtigt både for landet og dens befolkning; at vi i Grønland i lighed med Rio de Janeiro konventionen af den 5. juli 1992 også formulerer en lov med henblik på at optimere udnyttelse af egne levende ressourcer. Selvom Landsstyret i deres fremlæggelse tilkendegiver, at Grønland og grønlandske virksomheder på nuværende tidspunkt ikke kan løfte opgaven alene, skal Kattusseqatigiit Partiiat opfordre til, at være årvågen overfor eksisterende og planlagte tiltag.

12 Ved nærværende skal jeg opfordre til, at Landsstyret tager kontakt til Ilulissat Isfjord Center som har været undervejs i flere år men som nu er en realitet med henblik på etablering af samarbejde, da planen også har forskningsmæssigt relevans. Jeg anbefaler, at punktet bliver genstand for behandling i Landstingets Erhvervsudvalg. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det var Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat og nu er landsstyremedlem for erhverv, landbrug og erhvervsuddannelser. Sivert K. Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, Landbrug og Erhvervsuddannelser, Atassut. Tusind tak for partiernes ordfører. Selvom mikroorganismer og vedrørende lovforslaget desangående og jeres støtte. Ja, det er forslag som er meget gennemtænkt, og så skal man også være meget minutiøs i forbindelse med behandlingen af sådant forslag. Og de indlæg vi har hørt her er meget klare. Det er derfor at vi har udarbejdet et lovforslag, som skal være meget god, netop også fordi vi har måttet udskyde fremlæggelsen af den, idet kommerciel og anden udnyttelse af disse ressourcer burde pålægges en hjemmel gennem lovgivningen. Med hensyn til de forskellige anbefalinger, så har jeg ikke fyldestgørende svar, men det ville så være et estimat, hvis vi ligesom skal sætte tal på med hensyn til udnyttelse af disse mikroorganismer. Vi kan altså ikke forud ligesom vurdere hvilke økonomiske konsekvenser, det ville få. Men vi vil igennem dette forslag har sikret, at enhver ligesom er begrænset til at udføre eller eksportere disse ressourcer. Men på den anden side, så har vi også skelet til, at vi skulle have mulighed en kommerciel udnyttelse af disse ressourcer altså igennem denne lovgivning. Siumuts ordfører var inde på blandt andet for eksempel forskellige anbefalinger, som er grønlandske urter som vi igennem generationer har brugt som lægeurter, at disse bliver

13 medtaget og bliver udnyttet bedre. Ja, det må vi stræbe efter ligesom Siumuts ordfører har været inde på det. Ja, så skal vi også tænke på de eksisterende uddannelsesinstitutioner ligesom der blev nævnt ATI i Maniitsoq, således at vi fastholder den viden vi får gennem disse initiativer. Disse anbefalinger fra partierne tager vi vel imod fra Landsstyret, og jeg regner helt bestemt med, at de ville få gavn af disse. Når der er gået nogle år, så ville vi kunne se, at havets ressourcer og på land og vestkysten og østkysten, at vi ligesom kunne finde eventuelle ressourcer, således at vi kan få økonomisk gavn af disse. Men eftersom der er meget teknik i sådanne forslag, så har vores tid været begrænset her i Landsstyret og lige før fremlæggelsen, så har vi lige fået at vide, at en undersøgelse fra Galathea 3 som indeholder meget store tekniske detaljer, så er det Ikkasøjlerne i Ikkafjorden og disse påviste resultater vil jeg meget gerne udlevere til medlemmerne her. Og så uddybende redegørelser som vedrører teknikken, så synes jeg også, at disse skal også tilgå udvalget, hvis altså dette lovforslag skal færdiggøres forsvarligt. Og hvis vi også ikke skal gå i blinde, derved kan vi så opnå meget bedre resultater. Med disse bemærkninger vil jeg kigge på de anbefalinger fra samtlige partier og så håbe, at vi får et godt resultat ud af dette arbejde. Tak. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Vi siger tak til landsstyremedlem for erhverv, arbejdsmarked og erhvervsuddannelser. Og i forbindelse med drøftelse af forslaget, så blev det henvist til behandling i landstingets erhvervsudvalg og ville blive behandlet der. Og hvis udvalget finder det nødvendigt, så kan man også have et samråd og høring til Landstingets lovudvalg. Og med hensyn til det som landsstyremedlemmet lige har fremlagt, det ville blive henvist til behandling i udvalget. Og nu er det så Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, der har bedt om ordet. Ane Hansen, Inuit Ataqatigiits ordfører.

14 Det er med hensyn til fremlæggelse af dette lovforslag, så blev det nævnt og så vil jeg lige udtale, at jeg mener, at det er det korrekte tidspunkt, at med hensyn til lovhjemmel omkring de mikrobiologiske levende ressourcer, også fordi man er vidende om, at de ikke-levende og de levende ressourcer som ikke bliver udnyttet og forskningen i dette er meget begrænset. Og derfor har vi også nævnte i vores indlæg fra Inuit Ataqatigiit, rost Landsstyret, at man i 2000 har besluttet ikke at tillade udnyttelse af levende mikroorganismer, før der er blevet skabt sådan en lovhjemmel. Fordi indtil nu og den viden vi har på verdensplan og ifølge den vi har nu, så kan vi se, at det tidligere kolonilande og de har haft meget store problemer med at udnyttelsen af de levende ressourcer, at de mangler lovhjemmel til det. Vi plejer at se, at for eksempel i tidligere kolonilande i Afrika og med hensyn til udnyttelse af planter og lignende, så er det jo industrilande og de rige lande, som blot henter de levende ressourcer og blot fjerner dem. Og så får disse landes befolkninger end ikke nogen økonomisk udbytte af disse. Jeg vil også lige nævnte det som Demokraternes ordfører har stillet spørgsmål om, fordi jeg mener, at dette lovforslag er med hensyn til udnyttelse af de biologiske ressourcer, at man skal kunne beskytte vores udnyttelse af de levende ressourcer. På nuværende tidspunkt kan man ikke sige, hvor stort kommerciel udnyttelse det er. Det er først nu, at man vil komme men kunne skabe grundlag. Det er derfor jeg ikke finder det underligt, at landsstyremedlemmet ikke kan besvare disse spørgsmål på nuværende tidspunkt. Også fordi lovforslaget også indebære nogen handel, så har vi foreslået fra Inuit Ataqatigiit, at de lovrettigheder man har, og for at det skal være bedstmuligt, at inden andenbehandlingen af dette lovforslag også bliver seriøst behandlet i Landstingets lovudvalg inden andenbehandlingen og jeg håber så på, at dette ville blive bakket op af andre landstingsmedlemmer. Tak. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Og det var så Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit og nu er det så Marie Fleischer, Demokraterne og

15 efterfølgende er det Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Marie Fleischer, Demokraternes ordfører. Tak. Det er en hel del spørgsmål i mit ordføreindlæg og med hensyn til midler, om de hjemmehørendes beskæftigelses-, og praktiksituation i fremtiden. Hvis man skal arbejde i sådanne virksomheder. Disse bør ikke være gæt alle sammen, for hvis Landsstyret har nogen forestillinger om, at man skal have en grønlandsk virksomhed, som skal tilføre midler til Grønland. Derfor kan man også indfører alle disse som jeg har nævnt. Jeg har også spurgt om, hvordan Grønland ville være placeret i forhold til virksomheden. Her er jeg især måske interesseret i, at for eksempel hvis Grønland ejer mere end 50% af ejerskabet af virksomheden, også fordi alle disse ikke bliver fremlagt i lovforslaget. Det er derfor jeg ellers har spurgt landsstyremedlemmet om hvad de mener om alle disse. Tak. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Og nu er det så Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat, og efterfølgende Lars Emil Johansen, Siumut. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. Selvfølgelig har jeg i mit indlæg blandt andet sagt, at dette lovgivningsarbejde, at jeg støtter dette lovgivningsarbejde og det er på sin plads, men sagde samtidig, at det er ligesom er lidt sent, at man er ved at lave denne lovgivning. Men begrundelsen for dette er, at hvad angår mikrobiologiske ressourcer og naturen, hvad angår disse. Ligesom jeg har sagt i mit indlæg at de allerede i 1992 har haft en konvention i Rio, at et land skal have mulighed skal have mulighed for at udnytte sine egne ressourcer. Og på baggrund af denne konvention og på baggrund af de materialer vi har fået udleveret, at allerede den 21. december 1993, så har Danmark ratificeret denne konvention. Og på baggrund af alle disse forhold. Ja dem der interessere sig, for sagen startede allerede dengang. Ja, hvis vi allerede altså efter Danmarks ratifikationen af konventionen, hvis vi allerede dengang havde dengang taget sagen op, så havde disse forskellige interessanter uden unødig

16 forsinkelse kunnet opnå bedre resultater og opnået en bedre forskning. Vi skal ikke begræde denne forsinkelse og vi kan ikke komme tilbage i tiden. Jeg vil blot erindre om, at nogle sager eventuelt kan behandles tidligere, således at man hurtigere kan opnå resultater. Tak. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det var Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat og nu er det Lars Emil Johansen, Siumut og efterfølgende landsstyremedlem for erhverv, landbrug og erhvervsuddannelser. Lars Emil Johansen, Siumuts ordfører. Det er sjældent at der bliver fremlagt få velforberedte lovforslag, derfor vil jeg gerne venligst opfordre til mine landstingskollegaer, at denne meget meget seriøse sag, som man også har hørt mange instanser. Man har hørt Greenland Venture er det sådanne virksomheder, der gennemfører sådan udnyttelse af biologiske ressourcer og??? og man har også hørt landbrugsskolen og en hel del juridiske selskaber, GT og andre og næsten samtlige Grønlands Hjemmestyres direktoratet, dem har man hørt en høring. Og man har også hørt ATI og INUILI i Narsaq. Og man har også haft samarbejde med Naturinstituttet, det er derfor, at vi her ikke bør være bange for, at denne sag ikke har været behandlet forhastet. Og derfor mener jeg, at ligesom formanden har udtalt, at hvis så sagen behandlet i Landstingets erhvervsudvalg og hvis det bliver nødvendigt, så kan man også høre Landstingets lovudvalg, fordi der er blevet gennemført mange mange høringer, og det har vi allerede hørt om. Jeg mener, at vi nu bør realisere denne. Og jeg vil også gerne lykønske Landsstyret, at i det område hvor andre lande ikke har lovgivet omkring dette, det er så forskning på naturområdet, at Grønland er kommet som foregangsmand i forbindelse med vedtagelsen af denne lov. Så vil jeg gerne foreslå, at vi godkender, at den bliver behandlet i lovudvalget og hvis det bliver nødvendigt, så kan man også komme med det på andre udvalg.

17 Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det var så Lars Emil Johansen, Siumut og nu er det landsstyremedlemmet for erhverv, arbejdsmarked og erhvervsuddannelser. Sivert K. Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, Landbrug og Erhvervsuddannelser, Atassut. Ja tak. Det bliver afsluttende. Først med hensyn til Ane Hansen fra Inuit Ataqatigiit vil jeg gerne sige tak for, om hvordan man kan fortolke og forstå lovforslaget, og takke for hendes redegørelser omkring lovens bemærkninger, fordi her er jo blevet fremlagt og kom med en redegørelse om lovens formål og anvendelsesområde, hvis man læser den. Og så er den meget meget forståelig, fordi det er sådan noget som man end ikke kan misforstå, også selvom Demokraterne allerede har skrevet at der er Vi kan få besvaret på nuværende tidspunkt, så vil jeg gerne blot henvise jeg kommer med en skriftlig besvarelse, men det vigtigste er at vi får færdiggjort denne lovforslag og med hensyn til det oplysninger som har gjort mere ajourførte, dem vil jeg også give som tilført til udvalget, og også med hensyn til praktikpladser. Selvfølgelig Marie Fleischer når dette lovforslag er blevet færdigbehandlet i Landstinget og foregår ordentligt så er det jo helt sikkert når alle disse forskellige virksomheder bliver til egentlige firmaer, så plejer vi også efterlyse praktikpladser til dem, som også kan vedrøre uddannelser og som også vedrøre forskning. I min fremlæggelse på vegne af Landstyret, så sagde jeg at den viden man har i Grønland at man har man har et vidensbank er i Grønland. Det har vi sagt meget klart.derfor vil der måske gå et par år før man økonomisk eller så længe man har begrænset økonomisk og videns udnyttelse, men det er lovarbejdet, altså den hvor man baner vejen for den først er faldet på plads. Om hvilken virksomhedstyper der er tale om, alt disse det kommer jeg ikke til at kommentere på nuværende tidspunkt, fordi det er noget usikkert noget. Og med hensyn til Anton Frederiksens gode støtte selv om det er lidt sent at have

18 bemærkninger, så er det også meget klart men så kan vi ikke blive ved med at snakke om dette, fordi det kan være meget vigtigt i fremtiden også med hensyn til som medicin til forskellige sygdomme og andre lidelser, som kan være meget vellykket arbejde til nogen personer som har behov for blanding. Det vil være godt hvis vi kan bane vejen for alt disse. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Vi siger tak for Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser, dermed er vi også færdig behandling af punkt 49. Vi går over til punkt 50. Det er forslag til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om arbejdsmarkedsydelse. Og det er Landstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser der skal fremlægge, værsgod.

19 4. mødedag, onsdag den 20. september Dagsordenens punkt 50 Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning arbejdsmarkedsydelse. (Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser) (1. behandling) Mødeleder: Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Siverth K. Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser, Atassut. Ja, tak det bliver ganske kort fremlæggelse. Landstyret fremlægger hermed ændringsforslag til Landstingsforordning om arbejdsmarkedsydelse: Baggrunden for ændring af forordningsforslaget om arbejdsmarkedsydelse er at sikre at lovgivningen forstås korrekt på begge sprog. Så vil jeg lave sproglige og tekniske rettelser samt ændret på ikrafttrædelsestidspunktet, så den grønlandske version af forordningen ligeledes indeholder ikrafttrædelsestidspunkt. Med disse bemærkninger indstiller jeg Landsstyrets forslag til Landstingets velvillige behandling. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Og vi siger tak til Landstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser, og nu kommer vi over til Patiets ordfører. Isak Davidsen, Siumut. Isak Davidsen, Siumuts ordfører. Til forslag til landstingslov om ændring af landstingsforordning om arbejdsmarkedsydelse skal vi fra Siumut komme følgende korte bemærkninger

20 I forslaget sikres at de lovtekniske aspekter i forordningen også kan forvaltes på de to sprog vi anvender i vor forvaltninger. Da vi i Siumut gentagende gange har drøftet nærværende forordning skal vi indstille at forslaget sendes til 2. behandling i sin nuværende form. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det var så Isak Davidsen, Siumut. Nu er det Marie Fleischer, Demokraterne. Marie Fleischer, Demokraternes ordfører. Fra Demokraterne skal vi beklage, at Landsstyret endnu engang har fremsat ikke fyldestgørende forslag til vedtagelse til Landstinget. Gang på gang skal vi bruge vores dyrebare tid på at vedtage ændringer for lovteknisk fejl der er begået. Det er vist på rette tid, at der kigges på arbejdsformen i Direktoraterne, således at sådanne fejl i fremtiden kan undgås. Demokraterne tilslutter sig ændringsforslaget. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det var så Marie Fleishcer, Demokraterne. Nu er det Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit. Ane Hansen, Inuit Ataqatigiits ordfører. Det er beklageligt, at forslaget til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om arbejdsmarkedsydelse under behandlingen under forårssamlingen i forhold til enkelte ord var blevet oversat forkert. Inuit Ataqatigiit finder det ønskeligt, at der for fremtiden sikres, at Landstyrets lovforslag ikke indeholder fejl. Med disse bemærkninger godkender vi rettelserne. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Vi siger tak til Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit. Nu er det Thomas Kristensen, Atassut. Thomas Kristensen, Atassuts ordfører. Formålet med nærværende forlsag til landstingsforordning om ændring af

21 landstingsforordning om arbejdsmarkedsydelse er at sikre at den grønlandske og danske version af forordningen skal svare til hinanden, derfor skal vi fra ATASSUT uden yderligere kommentarer tilslutte os forslaget. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det er så Thomas Kristensen, Atassut. Nu er det Athon Frederiksen, Kattusseqatigiit Parti. Athon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiats ordfører. Til førstebehandlingen af Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om arbejdsmarkedsydelse, har jeg på vegne af Kattusseqatigiit partiiat følgende bemærkninger. Da landstinget til tider arbejder i huj og hast, som om vi er ved at være sent på den begår vi desværre fejl som kunne være undgået. Fremlagt beviser kun at vi kan begå fejl, da nærværende fejl jo er blevet overset af samtlige 31 landstingsmedlemmer og mange embedsmænd; fordi vi til tider arbejder i hast for at nå det hele begår vi fejl, som burde undgås under alle omstændigheder. Dette er meget kedeligt i forhold til verserende sager, jeg skal derfor på vegne af Kattusseqatigiit partiiat på det kraftigste opfordre Landstingets formandskab til at vurdere indholdet af vores forretningsorden så vi fremover undgår lignende fej. Med disse korte bemærkninger og med undskyldning for fejlen anbefale, at ændringsforslaget bliver genstand for behandling i relevant udvalg så det sikres, at lignende fejl ikke bliver overset. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det var Anton Frederiksen, Kattuseqatigiit Partiat. Det er en sag som man har været med til at vedtage, så kan man heller ikke være så beskylde andre. Der er ingen der er ufejlbarlige, ja nu er at forslaget anbefales anden behandling af flertallet. Og nu er det Landsstyremedlemmet Erhverv, Arbejdsmarkedet og Erhvervsuddannelser får en meget kort bemærkning. Siverth K. Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked og

22 Erhvervsuddannelser, Atassut. Tak for disse korte indlæg for partierne og støtte og jeg igen vil sige og jeg beklager for denne fejl. Ja det er rigtigt. Ja selv om vi har tolke, så er det lige som om, at vi må lige som om, vi må bruge freelancer i forbindelse med disse pressede situationer. Selv når vi har vedtaget et på det andet sprog, så kan det være at der er fejl i det andet sprog. Ja det sker af og til, det er ikke noget nyt. Jeg skal også blot bemærke, at det er ikke første gang det sker. For at komme over denne problematik, så har vi gjort hvad vi kan indenfor direktoratet, og hvor jeg selv ligesom personen været også på spørgsmålet. Jamen heldigvis er der sket forbedringer indenfor, det er ikke oversætterne. Vi er ikke ufejlbarlige alle sammen. Vi må fortsat arbejde for at forbedre til Tusind tak. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Og det var sålandsstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervuddannelser. Og nu er det Anton Frederiksen fra Kattuseqatigiit Partiat. Athon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiats ordfører. Det er vist ikke alle der er blevet for som jeg herved lige præcisere at for ikke alle alene skyldes oversættelsen, men at fejlen ligger også i, at forslaget og ikke i forhold til den gældende grønlandske forordning, så indeholder den en rettelse, dvs. at man i den grønlandske forordning også er den ikrafttrædelsestræden af den overgangsperioden ikke er blevet dateret, Det er ikke kun oversættelsen, man har mistet datoen at sætte på den. Jeg vil ikke beskylde nogen som helst i mit indlæg ogå fordi jeg har visket det, fordi jeg er med, ja det er 31. landstingsmedlemmer som jeg også har overset, derfor vil jeg gerne alvorligt også fordi det er ikke den første fejl der er blevet begået. Derfor anmoder jeg landstingets formandsskab ligesom for at komme ind på, at man i fremtiden med sådan nogen fejl og selv om der er tale om små fejl, at der man kan undgå det, så bør formandskabet kunne gøre et eller andet. Jeg er vist nok den eneste som jeg i min ordførerindlæg kom og undskyldte fejlen, der er nogen der beklagede, jeg kom med en undskyldning også fordi jeg var med til at begå fejlen. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Og det var så Anton Frederiksen fra Kattuseqatiit Partiat. Og for formandskabet, når vi siger fejlen, så plejer vi også at sørge for at disse bliver retttet. Dermed er vi færdige med

23 dagspunkt 50. Og den næste bliver punkt 37: Redegørelse vedrørende pensionisterne økonomiske forhold. Det vil blive fremlagt af Landsstyremedlemmet for Familier og Justisvæsenet værsgod.

24 4. mødedag, onsdag den 20. september Dagsordenens punkt 37 Redegørelse vedrørende pensionisterne økonomiske forhold. (Landsstyremedlemmet for Familier og Justisvæsenet) Mødeleder: Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Aleqa Hammond, Landsstyremedlemmet for Familier og Justisvæsenet, Siumut. Tak, Landsstyret har som en af sine målsætninger i det kommende år at gennemføre forbedringer af det sociale service. Landsstyret prioriterer de ældre højt, og vil arbejde for at forbedre levevilkårene for denne gruppe. Det er derfor en vigtig opgave at få gennemført en revision af reglerne om offentlig pension, hvor målet er at forbedre forholdene for de ældre. Samtidig skal det sikres økonomiske midler der kræves til en revision ikke alene kan fremskaffes på kort sigt, men også på lang sigt. Hvis opgaven med at sikre en tryg alderdom for alle skal løses uden store forhøjelser af skatterne eller forringelse af den offentlige service i øvrigt, er det vigtigt at vi allerede nu planlægger, hvordan den fremtidige pensionssystem skal udformes. En af forbedring af alderspensionisternes forhold har længe været et prioriteret område for alle partierne i Landsstinget og er blevet diskuteret på det sidste Landsstingssamlinger. Det er Landsstyrets opfattelse at det er vigtigt at der dannes et bredt politisk flertal, for at revision kan blive holdbart også på lang sigt. Landstingets familieudvalg afgav under Landstingets forårssamling 2006 betænkning vedrørende to beslutningsforslag angående ændringer af pensionslovgivningen. Familieudvalget tilkendegav at dannes eller det støtte Landstyrets synspunkt om at nedsætte en landsstyregruppe og krævede at arbejdsgruppen gennemførte en udredningsarbejde, om det økonomiske forhold og vilkår for landets ældre og

25 alderspensionister. Landsstyret nedsætter derfor i maj 2006 en tværdirektorel arbejdsgruppe der fik til opgave at udarbejde en redegørelse der skal belyse alderpensionsområdet. Og herunder fremkomme med konkrete forslag til hvorledes et fremtidig alderspensionssystem vil kunne indrettes. Problemerne med det nuværende pensionssystem er mange og forskelligartede og en revision af alderspensionsområdet må derfor nødvendigvis involvere andet end pensionslovgivningen. Den fremlagte redegørelse fokuserer på pensionslovgivningen og vil være udgangspunktet for supplerende analyser indenfor eksempelvis overenskomstområdet og arbejdsmarkedsområdet. Desuden skal pensionslovgivningen vurderes yderligere i lyset den forventede langsigtede udvikling i de offentlige øvrige indtægter og udgifter. Redegørelsens indhold og anbefalinger Redegørelsen indeholder dels en gennemgang af de økonomiske vilkår for alderspensionister, som de er i dag, dels opstiller den 3 forskellige typer af alderspensionsmodeller. Den første pensionsmodel der gennemgås, er en model hvor alderspensionen består af et fast grundbeløb, som gives til alle alderspensionister. Herudover tildeles der et pensionstillæg, hvis størrelse reguleres på baggrund af anden indkomst. Det var den model, som Siumut fremsatte forslag om på Forårssamlingen I model nr. 2 består pensionen af et grundbeløb, hvis størrelse reguleres på baggrund af anden indkomst. Herudover kan der i særlige tilfælde bevilliges personlige tillæg. I modsætning til i dag, skal personlige tillæg efter denne model tildeles efter fastlagte kriterier, det vil sige, at kommunerne ikke længere skal lave en individuel vurdering, under hensyn til de lokale leveforhold. Den 3. model der gennemgås, er en folkepensionsmodel svarende til den danske, dog tilpasset grønlandske forhold. I redegørelsen belyses konsekvenserne af modellerne, både for alderspensionsmodtageren, men også for Landskassen og kommunerne. Redegørelsen diskuterer fordele og ulemper ved de forskellige modeller og arbejdsgruppen fremkommer slutteligt med en række konkrete anbefalinger til, hvorledes et alderspensionssystem kan indrettes.

26 Arbejdsgruppen fremkommer med følgende anbefalinger: - Reglerne om alders- og førtidspension adskilles - Pensionsalderen for alderspensionister hæves til 65 år - Det eksisterende system hvorefter personlige tillæg tildeles på baggrund af faste rådighedsbeløb ændres, således at der kun tildeles personlige tillæg i særlige tilfælde, og tildelingen sker efter fastlagte kriterier. - Der indføres en alderspensionsmodel svarende til redegørelsens model 2, hvorefter pensionen består af et grundbeløb der reguleres på baggrund af størrelsen af anden indtægt, med mulighed for personlig tillæg i særlige tilfælde. Denne model giver alle alderspensionister en økonomisk forbedring, men først og fremmest de økonomisk dårligst stillede. Det skal understreges, at arbejdsgruppen ikke er fremkommet med en anbefaling af, hvor højt grundbeløbet skal være, men alene anbefaler, at der indføres en sådan model. - Endelig anbefaler arbejdsgruppen, at alderspensioner i fremtiden pristalsreguleres. Landsstyret er selvfølgelig ikke bundet af arbejdsgruppens anbefalinger, men er i udgangspunktet positivt indstillet over for arbejdsgruppens anbefalinger. Landsstyret finder det dog væsentligt, at der kommer en fri og åben debat i Landstinget om hvilken struktur det fremtidige alderspensionssystem skal have. Fremtidige udfordringer for pensionssystemet I løbet af de kommende 30 år vil der ske en fortsat vækst i antallet af ældre. Fremskrivninger forudser, at der i 2030 vil være ca medborgere over 64 år mod ca i dag, hvilket svarer til en stigning på 134%. En stigning i andelen af ældre betyder, at det offentlige vil få større udgifter til alderspensioner. Desuden vil der være øget behov for omsorg for ældre og dermed stigende udgifter til blandt andet hjemmehjælp, alderdomshjem og hospitaler. En forøgelse af antallet af alderspensionister med over 100% betyder at udgifterne til pensioner beregnet ud fra de nuværende satser vil blive mere end fordoblet og at forbedringer på alderspensionerne i dag på eksempelvis 30 mio. kr. vil medføre stigninger på over 60 mio. kr. i Til sammenligning kan det nævnes at en stigning i udskrivningsprocent for landsskatten på 1 procent medfører en stigning på ca. 52 mio. kr. i skatteprovenuet.

27 På længere sigt er det Landsstyrets mål at den offentlige pension skal være et sikkerhedsnet, der sørger for, at alle ældre uanset personlig opsparing i alderdommen sikres en grundlæggende forsørgelse på et rimeligt niveau. Med det stigende antal ældre kan det imidlertid ikke forventes, at de offentlige kasser også kan sikre en fortsat stigende levestandard for pensionisterne. De offentlige pensioner må derfor ligesom i de øvrige nordiske lande i højere grad suppleres med arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensionsordninger. Disse supplerende pensionsordninger gør det muligt for den enkelte selv at sørge for, at overgangen fra arbejdsmarkedet til tilværelsen som pensionist ikke fører til store fald i indkomsten. Arbejdsmarkedspensioner er særligt målrettet lønmodtagere mens selvstændige og personer der prioriterer en særlig høj pensionsdækning i alderdommen kan benytte individuelle pensionsordninger. I stadig flere overenskomster er der blevet indarbejdet aftaler om at både arbejdsgivere og lønmodtagere indbetaler en fast andel af lønnen på en pensionsopsparing. Det er Landsstyrets mål, at arbejdsmarkedspensionerne i de kommende år skal udbygges yderligere, således at en væsentlig del af forbedringerne i de kommende overenskomster går til pensionsopsparing. En forudsætning for at arbejdsmarkedspensionsordninger fremover i væsentligt omfang kan supplere de offentlige pensioner er, at indbetalingerne fortages i størstedelen af den erhvervsaktive alder og at de årlige pensionsindbetalinger for mange faggrupper forøges betydeligt. Flere personer på arbejdsmarkedet vil hjælpe med til at lette opgaven med at finansiere det stigende antal ældre dels gennem øgede indtægter for det offentlige og dels gennem færre personer på overførselsindkomst og dermed lavere offentlige udgifter. Landsstyret vil derfor sideløbende med vurderingen af nye pensionsmuligheder vurdere mulighederne for i hvilket omfang eksempelvis gradvis tilbagetrækning, forbedret revalidering, højere pensionsalder og tilskyndelse til hurtigere at færdiggøre uddannelser kan medvirke til at øge arbejdsstyrken og mindske presset på de offentlige kasser. Reserve til pensioner i FFL2007 I finanslovsforslaget for 2007 foreslår Landsstyret, at der afsættes 10,5 mio. kr. til pensionsforbedringer, og i årene ,5 mio. kr.. Forbedringen på 20,5 mio. kr. er nettorammen, hvor der er taget højde for skatteeffekten af forbedringen og modregningen i bloktilskuddet. Brutto kan pensionerne indenfor finanslovsforslagets ramme forbedres med